Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen)


I medfør af § 1, stk. 3, § 7, § 11, stk. 2, og § 23 i lov nr. 434 af 13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og opbygning

     § 1. Uddannelsens formål er at give egnede unge en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler, og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

     Stk. 2. Uddannelsen indgår desuden som del af et grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

     § 2. Uddannelsesforløbet bygger på grundskolens 9. klassetrin og varer samlet 3 år (35 måneder), jf. dog stk. 2. Den indledende del af uddannelsesforløbet består af den sammenlagte l. og 2. skoleperiode i erhvervsuddannelserne inden for det merkantile område, der kan gennemføres enten efter § 3 eller efter de regler, der gælder for elever i erhvervsuddannelserne. Den indledende del af forløbet efterfølges af hhx-uddannelsen, der varer 2 år (23 måneder).

     Stk. 2. For elever, der har afsluttet en anden gymnasial uddannelse, tilrettelægges en 1-årig uddannelse til højere handelseksamen. Uddannelsen varer 11 måneder.

     Stk. 3. Uddannelserne efter stk. 1 og 2 afsluttes med højere handelseksamen.

Kapitel 2

Optagelse

     § 3. Egnede elever optages i det samlede uddannelsesforløb, jf. § 2, stk. 1, efter lovens § 5, stk. 1. For optagelsen gælder reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre det samlede uddannelsesforløb, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber.

     Stk. 2. Når elever optages efter stk. 1, er optagelsen i hhx-uddannelsen efter lovens § 5, stk. 2, betinget af, at erhvervsskolen ved en ny samlet vurdering fortsat finder eleven egnet til at gennemføre hhx-uddannelsen. Den fornyede vurdering omfatter elevens modenhed, selvstændighed og resultaterne af den gennemførte 1. og 2. skoleperiode. Vurderingen foretages ved afslutningen af den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode.

     § 4. Egnede elever optages i den 2-årige og i den 1-årige hhx-uddannelse efter lovens § 6, stk. 1. For optagelsen i den 2-årige uddannelse gælder reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Eleven skal have kundskaber i engelsk svarende til erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C), niveau 3. Hvis eleven vælger matematik B i hhx-uddannelsen, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, skal eleven have kundskaber i et sprog, som eleven vælger som 2. fremmedsprog i hhx-uddannelsen, svarende til erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C), niveau 2. Hvis eleven ikke vælger matematik B i hhx-uddannelsen, skal eleven enten have kundskaber i et sprog, som eleven vælger som 2. fremmedsprog i hhx-uddannelsen, svarende til erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C), niveau 3, eller have kundskaber i to sprog, som eleven vælger som 2. fremmedsprog i hhx-uddannelsen, svarende til erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C), niveau 2.

     Stk. 2. Ansøgere til den 1-årige uddannelse er egnede, når de har bestået en gymnasial eksamen. For ansøgning om optagelse gælder de frister og den procedure, der er fastsat for uddannelser under Den koordinerede Tilmelding til de videregående uddannelser. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser for optagelsen.

     Stk. 3. Hvis en elev er egnet til at gennemføre uddannelsen, men mangler forudsætninger i enkelte fag, kan skolen gøre optagelsen betinget af, at eleven gennemfører bestemte valgfag i uddannelsen eller følger supplerende undervisning.

     § 5. Ansøgere, som erhvervsskolen ikke kender på forhånd, og som skolen ikke har tilstrækkelige oplysninger om fra den hidtidige skole, indkaldes til en personlig samtale som grundlag for skolens vurdering af elevens egnethed efter § 3, stk. 1, eller § 4.

Kapitel 3

Skolens udbud af fag

     § 6. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og valgfag på de angivne niveauer og med de angivne lektionstal, jf. dog stk. 3 og 9:

---------------------------------------------------------------------

 

                        Samlet              2-årig uddannelse   1-årig  

 Fag         Niveau     lek.tal      overbyg.     skal udbydes lek.tal  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Dansk         A        240*                      fordelt  

                                                  over 1.  

                                                  og 2. år        -  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Engelsk       B        160*                      1. år         160  

               A        360          200          2. år         200  

 ---------------------------------------------------------------------  

 2. frem-      C        320                       fordelt  

 medsprog                                         over 1.  

                                                  og 2. år        -  

               C        160                       1. år           -  

               B        480/320     160           både 1. og  

                                                  2. år         160  

               A        680/520     200           2. år         200  

 ------------------------------------------------------------------  

 Regnskabslære B        180*                      1.år          180*  

 og virk-  

 somheds-  

 økonomi  

 Erhvervs-     A        340         160           2. år         160  

 økonomisk  

 valgfag  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Markeds-      B        140*                      2. år         140*  

 føring  

               A        270         130           2. år         130  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samfunds-     C        130*                      1. år         130  

 økonomi  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Dansk og      C        110*                      2. år         110*  

 inter-  

 national  

 erhvervsret  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Inter-        B        110*                      2. år         110*  

 national  

 handel  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samtids-      C        140*                      1. år          -  

 historie  

 med kultur  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Informations- B        110*                      1. år         110*  

 behandling    A        270         160           2. år         160  

 med  

 organisation  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematik     C        160                       1. år          -  

               B        340         180           både 1. og    180  

                                                  2. år  

               A        500         160           2. år         160  

---------------------------------------------------------------------

* Obligatorisk fag, jf. § 7, stk. 1 og 3.

     Stk. 2. Betegnelserne i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionstallene omfatter ikke tid til afholdelse af eksamen.

     Stk. 3. Skolen kan under forudsætning af, at undervisningsmålene nås, tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de i stk. 1 angivne lektionstal.

     Stk. 4. Som 2. fremmedsprog udbydes andre fremmedsprog end engelsk, enten efter de fagbeskrivelser, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen, eller efter stk. 6 eller 7. Niveau C udbydes fordelt over 1. og 2. år for elever uden væsentlige forkundskaber i sproget og alene i 1. år for elever, som har gennemført erhvervsuddannelsernes grundfag i sproget, fremmedsprog (C), niveau 2, eller har tilsvarende forudsætninger.

     Stk. 5. Som erhvervsøkonomiske valgfag på niveau A udbyder skolen:

  • 1) Regnskabslære og virksomhedsøkonomi.
  • 2) Ekstern økonomiinformation.
  • 3) Produktionsøkonomi.

     Stk. 6. Skolen kan som valgfag udbyde andre af de fag, for hvilke fagplan er optaget som bilag til bekendtgørelsen, og fag fra andre gymnasiale uddannelser.

     Stk. 7. Skolen kan godkende, at eleven som valgfag gennemfører fag fra en anden gymnasial uddannelse på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

     Stk. 8. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger. Skolen skal dog oprette tilstrækkelige valgfag til, at eleverne kan opfylde kravene i § 7, stk. 2, 4 og 5.

     Stk. 9. Skoler, hvis elevtal ikke giver grundlag for at udbyde alle de valgfag, der er nævnt i stk. 1, kan begrænse udbuddet af valgfag. Dog skal skolen i den 2-årige uddannelse udbyde de tre erhvervsøkonomiske valgfag, jf. stk. 5, og yderligere mindst fire af valgfagene efter stk. 1, heraf mindst to på niveau A. I den 1-årige uddannelse skal skolen udbyde mindst et af de erhvervsøkonomiske valgfag, jf. stk. 5, og yderligere mindst tre af valgfagene efter stk. 1, heraf mindst et på niveau A. Det skal fremgå af skolens udbuds- og tilmeldingsmateriale, hvilke fag der efter denne bestemmelse ikke udbydes i skolens uddannelser.

     Stk. 10. Når et fag udbydes på flere niveauer, udbydes de højere niveauer som overbygningsfag til det lavereliggende niveau. Skolen kan dog udbyde to niveauer som et samlet forløb, når organisatoriske eller pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt.

Kapitel 4

Elevernes obligatoriske fag

og valgfag

     § 7. I den 2-årige uddannelse omfatter elevens obligatoriske fag, jf. § 6, stk. 1, tilsammen 1.320 lektioner, jf. dog § 6, stk. 3. De obligatoriske fag er:

  • 1) Dansk niveau A.
  • 2) Engelsk niveau B.
  • 3) Regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B.
  • 4) Markedsføring niveau B.
  • 5) Samfundsøkonomi niveau C.
  • 6) Dansk og international erhvervsret niveau C.
  • 7) International handel niveau B.
  • 8) Samtidshistorie med kultur niveau C.
  • 9) Informationsbehandling med organisation niveau B.

     Stk. 2. I den 2-årige uddannelse skal elevens valgfag omfatte ca. 880 lektioner. Eleven skal vælge mindst to valgfag på niveau A, hvoraf det ene skal være et erhvervsøkonomisk valgfag. Eleven skal vælge et fremmedsprog i uddannelsens 2. år, som eleven er blevet undervist i det 1. år. Elevens valgfag skal desuden sammensættes, så mindst følgende niveauer nås, enten:

  • 1) matematik niveau B og to fremmedsprog niveau B eller
  • 2) to fremmedsprog niveau A eller
  • 3) tre fremmedsprog, heraf et niveau A, et niveau B og et niveau C.

     Stk. 3. I den 1-årige uddannelse omfatter elevens obligatoriske fag, jf. § 6, stk. 1, tilsammen 650 lektioner. De obligatoriske fag er de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, 4, 6, 7 og 9.

     Stk. 4. Elevens valgfag i den 1-årige uddannelse skal omfatte ca. 390 lektioner og sammensættes således:

  • 1) Elever skal vælge engelsk niveau B, hvis de ikke allerede har gennemført det.
  • 2) Elever skal vælge et 2. fremmedsprog niveau B eller matematik niveau B, hvis de ikke tidligere har gennemført enten matematik niveau B eller et 2. fremmedsprog niveau B.
  • 3) Elever skal vælge samfundsøkonomi niveau C, hvis de ikke tidligere har gennemført et af fagene samfundsfag eller samfundsøkonomi.
  • 4) Eleven skal vælge et af de fag, der er nævnt i § 6, stk. 1, på niveau A.

     Stk. 5. Elevens valgfag skal være fag, som ikke svarer til fag, som eleven allerede har gennemført på det valgte niveau i uddannelsen eller i det adgangsgivende forløb.

Kapitel 5

Større skriftlig opgave

     § 8. I løbet af en uge i perioden fra den 15. november til den 1. marts i 2. år af den 2-årige uddannelse udarbejder hver elev en større skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i et af de fag, der er nævnt i § 6, stk. 1, efter elevens eget valg blandt de fag, som eleven bliver eller er blevet undervist i. Ved formulering af opgavetitel lægges vægt på, at eleven i videst muligt omfang får lejlighed til at inddrage emner og synsvinkler fra andre af uddannelsens fag. Karakteren påføres elevens eksamensbevis, men indgår ikke ved beregning af gennemsnit eller eksamensresultat efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 6

De enkelte fag

     § 9. Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Fag fra andre uddannelser, jf. § 6, stk. 6 og 7, gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra hhx-udvalget godkende yderligere fag i hhx-uddannelsen.

     § 10. I dansk niveau A er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) udvikler sin færdighed i at bruge sproget sikkert og varieret,
  • 2) udvikler sin tekstforståelse gennem oplevelse af og arbejde med skønlitteratur, sagprosa og andre tekstformer,
  • 3) opnår indblik i den kulturelle sammenhæng, eleven selv er en del af, og i dens historiske forudsætninger, og
  • 4) udvikler sin kreativitet, personlighed og forståelse af tilværelsen.

     § 11. I engelsk niveau B og A er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår færdighed i at forstå og udtrykke sig på engelsk om emner, der vedrører individ, erhvervsliv, kultur og samfund,
  • 2) udbygger sit kendskab til erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle forhold i de engelsksprogede områder,
  • 3) udvikler sin bevidsthed om og evne til at vurdere de menneskelige, sproglige og kulturelle faktorer, der har betydning for samspillet mellem personer, virksomheder, institutioner og myndigheder i internationale sammenhænge, og
  • 4) gennem arbejde med større helheder opnår indsigt i faglige sammenhænge og herunder får mulighed for på engelsk at beskæftige sig med stofområder, der indgår i andre af uddannelsens fag.

     § 12. I 2. fremmedsprog niveau C, B og A, er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår færdighed i at forstå og udtrykke sig på fremmedsproget om emner, der vedrører individ, erhvervsliv, kultur og samfund,
  • 2) udbygger sit kendskab til erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle forhold i sprogområdet,
  • 3) udvikler sin bevidsthed om og evne til at vurdere de menneskelige, sproglige og kulturelle faktorer, der har betydning for samspillet mellem personer, virksomheder, institutioner og myndigheder i internationale sammenhænge, og
  • 4) gennem arbejde med større helheder opnår indsigt i faglige sammenhænge og herunder får mulighed for på fremmedsproget at beskæftige sig med stofområder, der indgår i andre af uddannelsens fag.

     § 13. I regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B er formålet med undervisningen at give eleven en helhedsopfattelse af virksomheden som en organisatorisk og økonomisk enhed, så eleven opnår en forståelse af virksomhedens grundlag for erhvervsøkonomiske beslutninger.

     § 14. I regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau A er formålet med undervisningen at give eleven en helhedsopfattelse af planlægning, gennemførelse og kontrol af virksomhedens økonomiske aktiviteter, så eleven kan behandle det eksterne årsregnskab og anvise optimale erhvervsøkonomiske beslutninger i forbindelse med virksomhedens økonomiske styring.

     § 15. I ekstern økonomiinformation niveau A er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i forskellige virksomheders regnskabsarbejde med henblik på udarbejdelse af eksterne økonomiinformationer afstemt efter interessegruppernes behov.

     § 16. I produktionsøkonomi niveau A er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i områder og metoder, der indgår i den fysiske og økonomiske styring af indkøb, lager og produktion.

     § 17. I markedsføring niveau B er formålet med undervisningen at give eleven forståelse af markedsføringen som en central funktion i virksomheden og af samarbejdsrelationer mellem markedsføringen og virksomhedens øvrige funktioner. Eleven skal opnå forståelse af de midler, der står til rådighed i forbindelse med planlægning, styring, gennemførelse og kontrol af virksomhedens markedsaktiviteter, og herigennem opnå evne til at fungere som aktiv medarbejder ved løsning af markedsføringsopgaver.

     Stk. 2. I markedsføring niveau A er formålet med undervisningen, at der arbejdes i dybden med den del af markedsføringen, der vedrører private og offentlige virksomheders massekommunikation. Eleven skal opnå en dybere indsigt i teorier om kommunikationens udformning, indhold og media, så eleven kan fungere som aktiv medarbejder ved løsning af massekommunikationsopgaver med særlig vægt på salgsfremmende opgaver. Eleven skal opnå forståelse af massekommunikation som et element i virksomheders og institutioners relationer til deres interessegrupper i omverdenen.

     § 18. I samfundsøkonomi niveau C er formålet med undervisningen, at eleven bliver i stand til at forstå, vurdere og tage personlig stilling til den økonomiske udvikling i Danmark og den førte økonomiske politik set i relation til den økonomiske og politiske udvikling, der finder sted i omverdenen, herunder især det økonomiske forløb i de lande, som Danmark har stor samhandel med, og de foranstaltninger, der gennemføres i EF med henblik på at danne en økonomisk og monetær union.

     § 19. I dansk og international erhvervsret niveau C er formålet med undervisningen, at eleven opnår kendskab til almindeligt forekommende erhvervsretlige begreber og erhverver grundlæggende viden om vigtige nationale og internationale erhvervsretlige regler. Eleven skal kunne identificere juridiske problemstillinger og anvise relevante fremgangsmåder til forebyggelse og løsning af elementære retlige problemer. Undervisningen skal styrke elevens bevidsthed om erhvervsrettens betydning for virksomhedens samlede aktiviteter på hjemmemarkedet og på eksportmarkeder.

     § 20. I international handel niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår forståelse af Danmarks handelsmønster og det globale handelsmønster og af baggrunden for dem. Eleven skal opnå kendskab til de lande, der er Danmarks vigtigste handelspartnere, og til de internationale organisationer, som især har betydning for Danmarks deltagelse i den internationale samhandel, så eleven ud fra denne viden kan vurdere konkrete markedsmuligheder og kan deltage i virksomhedens arbejde med at opstille markedsføringsplaner for internationale markeder.

     § 21. I samtidshistorie med kultur niveau C er formålet med undervisningen at give eleven mulighed for at forstå sin samtid, de nationale og det internationale samfunds inerti og dynamik, som et resultat af indbyrdes afhængige udviklingsprocesser. Undervisningen skal fremme elevens forståelse af, at den aktuelle udvikling indebærer et nationalt og et internationalt tidsmæssigt perspektiv. Undervisningen skal udvikle elevens forståelse af sin egen historiske baggrund, kulturelt og samfundsmæssigt, og dermed styrke elevens evne til at indgå i tværkulturelle samspil og til selvstændigt at bearbejde og forholde sig til kulturelle og samfundsmæssige fænomener.

     § 22. I informationsbehandling med organisation niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i de grundlæggende datamatiske metoder og begreber, der danner grundlag for anvendelse, konstruktion, indførelse og videreudvikling af edb-baserede systemer. Undervisningen skal tilgodese de elementer af datamatikken, der er uafhængige af konkrete anvendelser og systemer, og den organisatoriske helhed, som edb-systemerne skal fungere i.

     Stk. 2. I informationsbehandling med organisation niveau A er formålet med undervisningen at give eleven en dybere indsigt i metoder og begreber, der anvendes ved indførelse af systemer, der dækker et flertal af virksomhedens funktioner. Undervisningen skal desuden uddybe elevens teknologiske kompetence.

     § 23. I matematik niveau C er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i grundlæggende matematiske tankegange, begreber og metoder, som har betydning for videregående uddannelser, og som kan finde anvendelse i andre fag i uddannelsen eller i dagligdagen.

     Stk. 2. I matematik niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i almindeligt anvendte matematiske tankegange, begreber og metoder, som har betydning for videregående uddannelser, og som finder anvendelse i andre fag i uddannelsen eller i dagligdagen. Desuden skal eleven blive i stand til at formulere, analysere og løse relevante praktiske problemstillinger.

     Stk. 3. I matematik niveau A er formålet med undervisningen, at eleven opnår en dybere indsigt i almindeligt anvendte matematiske tankegange, begreber og metoder, som har betydning for videregående uddannelser, og som finder anvendelse i andre fag i uddannelsen eller i dagligdagen. Desuden er det formålet, at eleven bliver i stand til at formulere, analysere og løse relevante problemstillinger og til at vurdere, på hvilken måde og i hvilken udstrækning matematiske metoder kan anvendes på en given problemstilling.

Kapitel 7

Årskarakterer

     § 24. Skolen giver årskarakter i alle fag efter hvert af uddannelsens år til elever i heltidsuddannelse. I fag, der har både mundtlig og skriftlig prøve, jf. § 25, stk. 1, gives en årskarakter for mundtlige og en for skriftlige præstationer. I andre fag gives en årskarakter. I matematik niveau B og niveau A og i alle fremmedsprog beregner skolen desuden en årskarakter i faget. Denne udregnes som gennemsnittet af årskarakterne for den mundtlige og den skriftlige præstation i faget på samme måde, som eksamenskarakteren i faget udregnes på grundlag af prøvekaraktererne i faget, jf. § 26.

     Stk. 2. Årskarakterer er skolens bedømmelse af elevens standpunkt i forhold til undervisningens mål i faget og gives på grundlag af elevens præstationer i løbet af året.

     Stk. 3. Skriftlig meddelelse om årskaraktererne udleveres til eleverne, inden skolen på et af Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsat tidspunkt giver lærere og elever meddelelse om, hvilke prøver der afholdes, jf. § 25, stk. 3.

Kapitel 8

Eksamen

     § 25. Prøver i de fag, der er nævnt i § 6, gennemføres efter nedenstående plan, idet der er anvendt følgende forkortelser:

S - for skriftlig prøve.

M - for mundtlig prøve.

-------------------------------------------------------

 

 Fag                     Niveau              Prøveformer  

 -------------------------------------------------------  

 Dansk                      A                   M + S  

 -------------------------------------------------------  

 Engelsk                    B                   M + S  

                            A                   M + S  

 -------------------------------------------------------  

 2. fremmedsprog            C                   M + S  

                            B                   M + S  

                            A                   M + S  

 -------------------------------------------------------  

 Regnskabslære og           B                     S  

 virksomhedsøkonomi  

 Erhvervsøkonomisk          A                     S  

 valgfag  

 -------------------------------------------------------  

 Markedsføring              B                     S  

                            A                     S  

 -------------------------------------------------------  

 Samfundsøkonomi            C                     M  

 -------------------------------------------------------  

 Dansk og interna-          C                     M  

 tional erhvervsret  

 -------------------------------------------------------  

 International              B                     M  

 handel  

 -------------------------------------------------------  

 Samtidshistorie            C                     M  

 med kultur  

 -------------------------------------------------------  

 Informationsbe-            B                     M  

 handling med               A                     M  

 organisation  

 -------------------------------------------------------  

 Matematik                  C                     S  

                            B                   M + S  

                            A                   M + S  

-------------------------------------------------------

     Stk. 2. Der gives en prøvekarakter for hver prøve.

     Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet bestemmer hvert år, hvilke prøver der afholdes for elever i heltidsuddannelse. Hver elev i den 2-årige uddannelse skal normalt deltage i mindst 10 og højst 12 prøver, der indgår i elevens eksamen efter bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Hver elev i den 1-årige uddannelse skal normalt deltage i 6 prøver ved eksamen. Følgende prøver afholdes altid:

  • 1) Skriftlige prøver på niveau A.
  • 2) Mundtlig prøve i informationsbehandling med organisation niveau A.
  • 3) Skriftlig prøve i matematik niveau B.

Kapitel 9

Eksamenskarakterer

     § 26. Eksamenskaraktererne i matematik niveau B og A og i fremmedsprog er gennemsnittet af prøvekaraktererne i faget. Gennemsnittet afrundes til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt mellem to karakterer, afrundes til nærmeste højere karakter, dog ikke til 13. Både prøvekarakterer og eksamenskarakterer anføres på eksamensbeviset. Eksamenskaraktererne i de øvrige fag er prøvekaraktererne. Når en prøve ikke afholdes, jf. § 25, stk. 3, anses årskarakteren for prøvekarakter. Karakteren anføres på eksamensbeviset som prøvekarakter eller eksamenskarakter med angivelse af, at karakteren er en overført årskarakter.

Kapitel 10

Forsøg og dispensation

     § 27. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra hhx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

     § 28. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller hhx-udvalgets indstilling herom.

Kapitel 11

Klager

     § 29. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

     Stk. 2. Skolens afgørelser efter §§ 3 og 4 kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed. For klager over eksamen gælder bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Ved klager over årskarakterer kan skolens vurdering af elevens faglige præstationer i årets løb ikke ændres af højere administrativ myndighed. Medfører en klage, at en årskarakter ophæves, træffer Undervisnings- og Forskningsministeriet afgørelse om, hvordan en ny årskarakter gives.

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

     § 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1992.

     Stk. 2. For elever i den 2-årige uddannelse, der gennemfører 2. år i 1992/93, anvendes de tidligere gældende regler, idet undervisningen i fremmedsprog dog følger reglerne i denne bekendtgørelse. Elever, der vælger fremmedsprog får et tilsvarende forhøjet lektionstal til valgfag.

     Stk. 3. For elever, der i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i 1991/92 har sammensat deres valgfag i overensstemmelse med de tidligere gældende adgangskrav og krav til sammensætning af valgfag, træffer skolen afgørelse om fravigelse af kravene i § 4, stk. 1, når eleven i øvrigt er egnet, og om fravigelse af kravene i § 7, stk. 2, nr. 1-3, i det omfang, det er nødvendigt for, at det samlede antal lektioner til valgfag er tilstrækkeligt. De hidtil gældende regler om valgfagenes sammensætning skal overholdes, og kravene i § 7, stk. 2, skal så vidt muligt opfyldes.

     § 31. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 747 af 12. november 1991 ophæves.

     Stk. 2. § 31, stk. 2, i den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for elever, der afslutter højere handelseksamen ved sommereksamen 1992 eller vintereksamen 1992/93.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. juni 1992

Bertel Haarder

    / Merete Friberg

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 1

INDHOLD

OG BILAG

     10. juni 1992

INDHOLDS- OG BILAGSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse

 

 §§  1- 2        Uddannelsens formål og opbygning  

 §§  3- 5        Optagelse  

 §   6           Skolens udbud af fag  

 §   7           Elevens obligatoriske fag og valgfag  

 §   8           Større skriftlig opgave  

 §§  9-23        De enkelte fag  

 §  24           Årskarakterer  

 §  25           Eksamen  

 §  26           Eksamenskarakterer  

 §§ 27-28        Forsøg og dispensation  

 §  29           Klager  

 §§ 30-31        Ikrafttræden og overgangsbestemmelser  

  Bilagsfortegnelse  

  Nummer        Dato              Indhold  

 Bilag  1       10. juni 1992     Indholds- og bilagsfortegnelse  

 Bilag  2       10. juni 1992*    Fagplan for dansk niveau A  

 Bilag  3       10. juni 1992     Fagplan for engelsk niveau B og A  

 Bilag  4       10. juni 1992     Fagplan for fransk niveau C, B og A  

 Bilag  5       10. juni 1992     Fagplan for spansk niveau C, B og A  

 Bilag  6       10. juni 1992     Fagplan for tysk niveau C, B og A  

 Bilag  7       10. juni 1992*    Fagplan for regnskabslære og  

                                  virksomhedsøkonomi niveau B  

 Bilag  8       10. juni 1992*    Fagplan for regnskabslære og  

                                  virksomhedsøkonomi niveau A  

 Bilag  9       10. juni 1992*    Fagplan for ekstern økonomi-  

                                  information niveau A  

 Bilag 10       10. juni 1992*    Fagplan for produktionsøkonomi  

                                  niveau A  

 Bilag 11       10. juni 1992*    Fagplan for markedsføring niveau B  

                                  og A  

 Bilag 12       10. juni 1992*    Fagplan for samfundsøkonomi niveau C  

 Bilag 13       10. juni 1992*    Fagplan for dansk og international  

                                  erhvervsret niveau C  

 Bilag 14       10. juni 1992*    Fagplan for international handel  

                                  niveau B  

 Bilag 15       10. juni 1992*    Fagplan for samtidshistorie med  

                                  kultur niveau C  

 Bilag 16       10. juni 1992*    Fagplan for informationsbehandling  

                                  med organisation niveau B og A  

 Bilag 17       10. juni 1992*    Fagplan for matematik niveau C, B  

                                  og A  

 Bilag 18       10. juni 1992     Større skriftlig opgave  

 Bilag 19       10. juni 1992     Fagplan for EF og internationalt  

                                  økonomisk samarbejde niveau B  

 Bilag 20       10. juni 1992     Fagplan for detailhandel niveau C  

 Bilag 21       10. juni 1992     Fagplan for arbejdsmarkedsforhold  

                                  niveau C  

 Bilag 22       10. juni 1992     Fagplan for finansiering, investe-  

                                  ring og forsikring niveau A  

 Bilag 23       10. juni 1992     Fagplan for logistik niveau B  

 Bilag 24       10. juni 1992     Fagplan for kulturforståelse niveau  

                                  A  

 Bilag 25       10. juni 1992     Fagplan for miljø niveau B  

Redaktionel oplysning til bilagene

De bilag, der i bilagsfortegnelsen ovenfor er mærket med *, svarer til bilag knyttet til bekendtgørelse nr. 747 af 12. november 1991, idet der dog kan være foretaget enkelte, tekniske korrektioner.

I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca. 1300 ord prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 2

DANSK

     10. juni 1992

DANSK NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Dansk niveau A ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag dansk (B). Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering af fiktion og nonfiktion inden for det udvidede tekstbegreb og foretage en begrundet vurdering af teksterne,
  • 2) selvstændigt kan formulere analysen, herunder perspektiveringen, samt vurderingen mundtligt og skriftligt, og
  • 3) som mål for skriftlig fremstilling behersker resume, redegørelse, essay og rapport.

A. 2. Undervisningens indhold

Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og i undervisningen kan der arbejdes med enhver form for læst, set eller hørt tekst.

Teksterne skal vælges inden for såvel fiktion som nonfiktion. Billeder indgår i tekstarbejdet på lige fod med de øvrige tekstformer.

I tekstarbejdet skal eleven på baggrund af fagets metoder analysere forskellige tekstformers indhold og udtryk, herunder perspektivere dem i en social, historisk eller anden sammenhæng. Desuden skal eleven foretage begrundede vurderinger af de analyserede tekster.

Emnekredse

Hovedparten af undervisningen organiseres som emnekredslæsning.

En emnekreds er en periode, et forfatterskab, et generelt emne indeholdt i forskellige teksttyper eller et tekstområde afgrænset af en genre.

En emnekreds består af en række primærtekster, heraf mindst et hovedværk, og af en større eller flere mindre sekundærtekster.

Primærtekster er tekster, der bearbejdes analytisk. Sekundærtekster er teoretiske eller leksikalske tekster, der læses med henblik på at oparbejde en generel baggrundsviden.

Et hovedværk er en roman, en novellesamling, en digtsamling, et skuespil, en film, et hørespil, et tv-spil, en essaysamling, eller en anden samling af tekster af samme forfatter. Mindst tre hovedværker skal være roman, novellesamling, digtsamling eller skuespil.

Der læses fem emnekredse. Mindst to skal være perioder, heraf mindst en før 1870.

En emnekreds består af tekster fra den nyeste tid, det vil sige de seneste tyve år. Denne emnekreds er ikke nødvendigvis en periode.

En emnekreds behandler massekommunikation. I denne er der ikke krav om hovedværk.

Der skal i mindst en emnekreds indgå tekster fra før 1800.

Periode-emnekredse og emnekredsen fra den nyeste tid skal sættes ind i en kulturhistorisk sammenhæng.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Den sproglige dimension inddrages i forbindelse med tekstarbejdet, så eleven udvikler et reflekteret forhold til de sprogbrugsformer, eleven møder.

Sprogrigtighed, udtale, grammatik, retstavning og stilistik indgår, når det er funktionelt.

1. Mundtlig fremstilling

Elevens bevidsthed om den mundtlige fremstillings betydning for oplevelse, tankevirksomhed og forståelse og elevens evne til at udtrykke sig sikkert og varieret udvikles gennem forskellige øvelser. Disse øvelser, f.eks. foredrag, debatindlæg, gruppe- og plenumdiskussioner, dramatisering og arbejde med forskellige sprogformer, indgår i den daglige undervisning, hvor det er hensigtsmæssigt.

2. Skriftlig fremstilling

Skriftlige øvelser

Arbejdet med skriftlig fremstilling indgår i vidt omfang i sammenhæng med det mundtlige arbejde og tilrettelægges med progression i de skriftlige opgavers omfang og sværhedsgrad.

På første år udvikles elevens sans for sproglig variation og evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret gennem kreative skriveøvelser, f.eks. fiktionsskrivning, journalistiske genrer, processkrivning.

Ved hjælp af mindre skriveøvelser knyttet til tekstlæsningen indarbejdes og fæstnes en fælles faglig terminologi og nogle grundlæggende arbejdsmetoder.

Arbejdet med større opgavesæt og opgaver af eksamenstyperne foregår fortrinsvis på andet år. Disse opgaver kan som bilag have både fiktions- og nonfiktionstekster samt billedmateriale.

Rapportskrivning

I slutningen af første år skal eleven i forbindelse med en emnekreds alene eller i en mindre gruppe udarbejde en rapport.

Rapporten er en skriftlig opgave på 8-10 maskinskrevne sider pr. elev, hvor eleven

  • 1) selvstændigt skal arbejde med fagets begreber,
  • 2) skal anvende disse begreber på et materiale, der ikke er gennemgået i arbejdet med emnekredsen, og
  • 3) skal knytte materialet til den øvrige del af emnekredsen.

I forbindelse med rapporten arbejdes der med informationssøgning, emneafgrænsning, problemformulering, disposition, konklusion og rapportens fremtrædelsesform.

3. Andre udtryksformer

Udviklingen af elevens kreative evner og personlighed kan fremmes ved, at man arbejder med andre udtryksformer, f.eks. foto, dias, collage, radio og video.

A. 3. Eksamen

Mundtlig prøve.

1. Pensum

Pensum skal omfatte mindst fem emnekredse med tilhørende tekster. Det skal fremgå, i forbindelse med hvilken emnekreds rapportskrivningen har fundet sted.

2. Eksamination

Eksaminationen omfatter tekstanalyse med perspektivering.

Der gives 60 minutters forberedelsestid, inkl. instruktion og materialeudlevering.

3. Ekstemporalopgaver

Der udarbejdes mindst 2 forskellige ekstemporalopgaver knyttet til hver emnekreds. Både fiktion og nonfiktion skal være repræsenteret. En ekstemporalopgave kan bestå af flere tekster. En eventuel opgaveinstruks må ikke indeholde hjælpespørgsmål.

4. Hjælpemidler

Alle trykte og skrevne hjælpemidler må anvendes ved forberedelsen.

Ved eksaminationen må opgaver og notater fra forberedelsen anvendes.

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Prøven rummer valgmulighed mellem mindst tre opgaver med emnefællesskab. Prøven kan desuden give mulighed for at vælge en opgave uden tilknytning til emnet.

Hver opgave har tekstgrundlag, der skal bearbejdes analytisk. I mindst en opgave, danner den analytiske bearbejdning udgangspunkt for en essayistisk fremstilling.

Alle typer ordbøger må anvendes.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 3

ENGELSK

     10. juni 1992

ENGELSK NIVEAU B og A

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen i engelsk niveau B har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for grundfaget fremmedsprog (C).

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret talt sprog,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt i et varieret sprog med en ret høj grad af korrekthed,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til vanskeligere autentiske tekster,
  • 4) kan formulere sig skriftligt i et varieret sprog med en ret høj grad af korrekthed, bl.a. om forhold vedrørende samfunds- og erhvervslivet, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan dokumentere viden om sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold fortrinsvis i Storbritannien eller USA, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fagområder i forbindelse med gennemførelse af sammenhængende forretningsgange og i større tematiske forløb.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Det samlede pensum er mindst 200 ns., heraf mindst 70 ns. sagprosa. Audiovisuelt materiale kan anvendes som alternativ til indtil 10 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der anvendes til undervisningen.

     1. Oversigt

a. Sprogforståelse

Bevidsthed om sproget som modersmål og kulturbærer, nationalt såvel som regionalt, og som internationalt kommunikationssprog (lingua franca).

b. Kulturforståelse

Kendskab til kulturmønstre i engelsksprogede områder, fortrinsvis Storbritannien eller USA.

c. Samfundsforhold

En introduktion til demografiske, sociale, politiske og økonomiske forhold, fortrinsvis i Storbritannien eller USA.

d. Kommercielle forhold

Virksomheden og dens omverden, herunder aktuelle forhold af holdningsmæssig og forretningsmæssig betydning for virksomheden. Virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

I undervisningsforløbet indgår ovenstående elementer i et områdestudium, der handler om Storbritannien eller USA. Et områdestudium indeholder en generel beskrivelse af et geografisk område, hvori kan indgå naturmæssige og økologiske forhold, infrastruktur, demografiske, sociale, kulturelle, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold og internationale relationer. Desuden læses 3-5 sammenhængende tematiske forløb.

I kulturforståelsen inddrages holdninger og værdier, adfærdsnormer og non-verbal kommunikation. Forståelse af egen kulturbaggrund og dansk identitet udvikles gennem sammenligning med engelsksprogede kulturer.

Tekstvalget skal være så alsidigt som muligt og omfatte sagprosa af aktuelt tilsnit og skønlitteratur inden for en eller flere af genrerne novelle, roman og drama. Mindst halvdelen af sagprosaen skal være kommercielt stof.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag tilstræbes.

Elevens sprogfærdighed udbygges ved skriftligt og mundtligt arbejde med varieret, autentisk lyd-, billed- og tekstmateriale.

     2. Metodik

Undervisningen tilrettelægges, så at den videreudvikler elevens selvstændighed og personlige fremtræden, analytiske evne, omstillingsevne, kreativitet og lyst til at lære.

Undervisningen baseres på det kommunikative sprogsyn og foregår i videst muligt omfang på engelsk.

Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed udbygges og støttes gennem arbejde med grammatik. Desuden arbejdes bevidst med en udvidelse af ordforrådet.

Der veksles mellem intensive og ekstensive arbejdsformer.

Gennem arbejde med skønlitterære tekster trænes eleven i at karakterisere, analysere og fortolke.

Gennem arbejde med sagprosatekster styrkes elevens evne til at referere, kommentere og argumentere.

     3. Læse- og lyttefærdighed

Læse- og lyttefærdigheder trænes ved arbejde med forskellige læse- og lyttestrategier, f.eks. skimming, scanning, kvalificeret gæt og intensiv lytning og læsning.

     4. Mundtlig udtryksfærdighed

Den mundtlige udtryksfærdighed trænes i så virkelighedsnære situationer som muligt ved f.eks. simulationer, rollespil, dramatisering, paneldiskussioner og problemløsningsopgaver. Desuden videreudvikles elevens mundtlige udtryksfærdighed ved diskussioner og elevforedrag med efterfølgende diskussion og evaluering.

     5. Skriftlig udtryksfærdighed

På baggrund af og med udgangspunkt i kommercielle tekster trænes eleven i tekstforståelse, strukturering, kommentering, oversættelse og selvstændig formulering af skriftlige meddelelser. I det daglige arbejde anvendes interaktive arbejdsformer.

De mundtlige og skriftlige discipliner integreres så vidt muligt.

     7. Støttediscipliner

Sprogfærdigheden styrkes gennem arbejde med opslagsværker og grammatik baseret på kontrastive principper.

Notatteknik indøves i forbindelse med arbejdet med lyd-, billed- og tekstmateriale.

Tale- og præsentationsteknik, herunder non-verbal kommunikation, trænes i forbindelse med rollespil og elevforedrag.

B. 3. Eksamen niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes.

Prøven indeholder spørgsmål og opgaver med temamæssig sammenhæng i tilknytning til en autentisk sagprosatekst på ca. 600 ord med erhvervsrelateret indhold:

     1. 1-2 kommenteringsspørgsmål, der tager udgangspunkt i teksten, som skal besvares på engelsk.

     2. Forretningsbrev eller intern meddelelse skal udarbejdes på basis af et kort oplæg på engelsk.

     3. Forretningsbrev eller intern meddelelse på ca. 175 ord oversættes fra dansk til engelsk.

Mundtlig prøve

Til eksamen opgives ca. 70 ns. skønlitteratur og 70 ns. sagprosa, heraf mindst 30 ns. kommercielt stof. Områdestudium indgår helt eller delvis. Audiovisuelt materiale kan ikke opgives. En ekstemporaltekst kan anvendes i højst to opgaver samme dag.

Eksaminationen foregår altovervejende på engelsk. Den indeholder:

     1. En ekstemporaltekst på ca. 450 ord refereres og kommenteres. Ekstemporalteksten er autentisk sagprosa af aktuelt tilsnit og har temamæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen.

     2. Eleven skal i samtale med læreren referere, karakterisere og kommentere en opgivet tekst med udgangspunkt i et spørgsmål til denne tekst. Det enkelte eksamensspørgsmål udformes med en emneoverskrift, som uddybes med underspørgsmål og stikord eller et kort citat.

Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksamensspørgsmål, ekstemporaltekst og alle skriftlige hjælpemidler må anvendes ved forberedelsen. Under eksaminationen må ekstemporalteksten og notater fra forberedelsen anvendes.

A. 1. Undervisningen niveau A

Engelsk niveau A ligger i forlængelse af engelsk niveau B, så undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau A har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for engelsk niveau B.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret og varieret talt sprog,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt i nuanceret og varieret sprog og med en høj grad af korrekthed,
  • 3) kan forstå, analysere og behandle autentiske tekster selvstændigt i større sammenhænge,
  • 4) kan formulere sig selvstændigt i et nuanceret og varieret skriftsprog med en høj grad af korrekthed i tilknytning til tekster om bl.a. kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i udvalgte områder, hvor det engelske sprog bruges, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fagområder i forbindelse med gennemførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af selvstændige opgaver.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Det samlede pensum er 320 ns., heraf mindst 140 ns. sagprosa. Audiovisuelt materiale kan anvendes som alternativ til indtil 10 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der anvendes til undervisningen.

Oversigt

     1. Sprogforståelse

Bevidsthed om sproget som modersmål og kulturbærer nationalt og regionalt og som internationalt kommunikationssprog (lingua franca).

     2. Kulturforståelse

Viden om fremmede kulturer og kulturmønstre i udvalgte områder med udgangspunkt i egen kulturbaggrund og dansk identitet.

     3. Samfundsforhold

Viden om demografiske, sociale, politiske og økonomiske forhold i udvalgte områder, hvor det engelske sprog bruges.

     4. Kommercielle forhold

Virksomheden og dens relationer til omverdenen nationalt og internationalt. Virksomhedens interne og eksterne kommunikation. I undervisningsforløbet indgår ovenstående elementer i et eller flere virksomheds- og landeportrætter. Desuden indgår 3-5 sammenhængende tematiske forløb.

Den interkulturelle forståelse opnås ved studier af f.eks. historie, religion, holdninger, værdier, adfærdsnormer, subkulturer og non-verbal kommunikation og udbygges ved komparativ analyse af udvalgte kulturer.

Endvidere arbejdes med problemløsningsopgaver, f.eks. cases, simulations- og forhandlingsspil, for at udvikle elevens evne til selvstændigt at kunne anvende sin viden på konkrete områder.

Tekstvalget skal være så alsidigt som muligt og omfatte sagprosa af aktuelt tilsnit og skønlitteratur inden for en eller flere af genrerne novelle, roman og drama. Mindst halvdelen af sagprosaen skal være kommercielt stof.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag tilstræbes.

Elevens sprogfærdighed udbygges ved skriftligt og mundtligt arbejde med varieret, autentisk lyd-, billed- og tekstmateriale.

Metodik

Undervisningen tilrettelægges, så den videreudvikler elevens selvstændighed og personlige fremtræden, analytiske evne, omstillingsevne og kreativitet. Endvidere styrkes evnen til selvstændigt at søge, udvælge og anvende relevant materiale.

Undervisningen baseres på det kommunikative sprogsyn og foregår i videst muligt omfang på engelsk.

Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed udbygges og støttes gennem arbejde med grammatik. Desuden arbejdes med udvidelse af ordforrådet.

Der veksles mellem intensive og ekstensive arbejdsformer.

Gennem arbejde med skønlitterære tekster trænes eleven i at analysere, kommentere, fortolke og perspektivere.

Gennem arbejde med sagprosatekster, herunder cases, videreudvikles elevens evne til at strukturere, resumere og argumentere for sine synspunkter og fremlægge dem under anvendelse af relevant præsentationsteknik.

Læse- og lyttefærdighed

Eleven videreudvikler sin evne til at anvende hensigtsmæssige læse- og lyttestrategier.

Desuden videreudvikles elevens mundtlige udtryksfærdighed ved diskussioner, elevforedrag og casefremlæggelse med efterfølgende diskussion og evaluering.

Skriftlig udtryksfærdighed

På baggrund af og med udgangspunkt i kommercielle tekster trænes eleven i tekstforståelse, strukturering, kommentering, oversættelse og selvstændig formulering af skriftlige meddelelser. Der anvendes interaktive arbejdsformer som pararbejde og gruppearbejde.

De mundtlige og skriftlige discipliner integreres så vidt muligt.

Støttediscipliner

Sprogfærdigheden styrkes gennem arbejde med opslagsværker og grammatik baseret på kontrastive principper.

Notatteknik indøves i forbindelse med arbejdet med lyd-, billed- og tekstmateriale.

Tale- og præsentationsteknik, herunder non-verbal kommunikation, trænes i forbindelse med rollespil, elevforedrag og casefremlæggelse.

A. 3. Eksamen niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes.

Prøven indeholder opgaver med temamæsig sammenhæng i tilknytning til en autentisk sagprosatekst på ca. 1000 ord med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt eller kulturelt indhold:.

     1. Resume, ca. 200 ord på dansk.

     2. Et bredt kommenteringsspørgsmål på engelsk.

     3. På grundlag af et oplæg på dansk udfærdiges brev, intern meddelelse, rapport, manuskript eller artikel på engelsk.

Mundtlig prøve

Til eksamen opgives ca. 120 ns. skønlitteratur og 120 ns. sagprosa. Audiovisuelt materiale kan ikke opgives. En ekstemporal sagprosatekst kan anvendes i højst to opgaver samme dag. Prøven foregår altovervejende på engelsk. Hver opgave indeholder:

     1. En sagprosatekst på 700-1200 ord afhængig af sværhedsgrad. Teksten, der indeholder en eller flere problemstillinger, er ukendt for eleven, men har indholdsmæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen. Eleven skal resumere teksten, fremlægge problemstillingen og argumentere for sit eget løsningsforslag dertil med anvendelse af relevant præsentationsteknik.

     2. En del af det opgivne pensum og et spørgsmål dertil. Det enkelte eksamensspørgsmål udformes med en emneoverskrift, som uddybes med underspørgsmål og stikord eller et kort citat. Eleven skal i samtale med læreren analysere, kommentere og perspektivere.

Der gives 45 minutters forberedelsestid. Eksamensopgaven og alle skriftlige hjælpemidler må anvendes ved forberedelsen. Audiovisuelle hjælpemidler, transparenter og penne skal være til rådighed.

Under eksaminationen må ekstemporalteksten og notater fra forberedelsen anvendes. Overhead-projektor, tavle og kridt skal være til rådighed.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 4

FRANSK

     10. juni 1992

FRANSK NIVEAU C, B og A

C. 1. Undervisningen niveau C

Niveau C med ca. 320 lektioner tilrettelægges for elever uden forudsætninger i fransk. Niveau C med ca. 160 lektioner bygger på erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C) i fransk niveau 2.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå rimeligt varieret talt fransk i hverdagssituationer og almindelige, forretningsmæssige situationer,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til fransksprogede tekster af en vis sværhedsgrad med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et rimeligt varieret sprog om de forhold, der er nævnt i nr. 1 og 2,
  • 4) kan formulere sig skriftligt i et rimeligt varieret sprog blandt andet om forhold vedrørende samfunds- og erhvervslivet, herunder udarbejde enkle erhvervsrelevante breve og andre skriftlige meddelelser,
  • 5) har viden om det fransksprogede områdes menneskelige, sproglige og kulturelle forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

B. 1. Undervisningen niveau B

Niveau B ligger i forlængelse af niveau C, så undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau B har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau C.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret talt fransk,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til vanskeligere, autentiske tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i varieret sprog med en rimelig grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en rimelig grad af korrekthed, blandt andet om forhold vedrørende erhvervs- og samfundslivet, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere udvalgte problemstillinger inden for det fransksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fagområder i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

A. 1. Undervisningen niveau A

Niveau A ligger i forlængelse af niveau B, således at undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau A har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau B.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret talt fransk,
  • 2) kan forstå og behandle autentiske, fransksprogede tekster selvstændigt i større sammenhænge under anvendelse af viden om det fransksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et varieret sprog og med en ret høj grad af korrekthed,
  • 4) kan udtrykke sig skriftligt med en ret høj grad af korrekthed i tilknytning til tekster, som handler om de forhold, der er nævnt i nr. 2, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere problemstillinger inden for det fransksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

C B A. 2. Undervisningens indhold niveau C, B og A

Indholdsbeskrivelsen omfatter alle tre niveauer. Indholdet skal derfor tilpasses det enkelte niveau.

Undervisningen tager udgangspunkt i autentisk materiale, trykte tekster, lyd- og videobånd og dias i overensstemmelse med det udvidede tekstbegreb.

Eleven arbejder med fransk sprog og kultur i bred forstand. I undervisningen indgår skønlitteratur og sagprosa inden for emnerne historie, geografi, demografi, religion, politik, sociale vilkår, erhvervsliv og skik og brug i Frankrig. Øvrige fransksprogede områder inddrages, så der opnås basal viden om områdernes historie og kultur.

Undervisningen tilrettelægges, så den tilgodeser udvikling af alle fire sprogfærdigheder, lytte, tale, læse og skrive.

Lyttefærdighed

Lyttefærdighed opøves ved hjælp af forskellige former for audiovisuelt materiale og interaktion i klassen, foredrag af lærer og elev, gruppe- og pararbejde og spil. Der arbejdes med forskellige lyttestrategier, herunder søgning af specifikke oplysninger, inddragelse af almen viden og kvalificeret gæt. Undervisningen foregår i videst muligt omfang på fransk.

Materialerne udvælges, så de tilgodeser aktualitet, autencitet, relevans for elevernes nuværende og fremtidige situation, indføring i de fransktalende landes samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold og forskellige former for talt sprog.

Talefærdighed

Den mundtlige udtryksfærdighed styrkes gennem situationsspil, rollespil, samtaleundervisning, indbyrdes fremlæggelse og resume og foredrag. Der anvendes tekster og bånd, både nonfiktive og fiktive, der giver anledning til, at eleven ytrer sig på fransk om forhold i fransksprogede områder, der sammenholdes med tilsvarende forhold i Danmark. Eleven oplæres i forskellige samtalestrategier som at stille opklarende spørgsmål, bede om gentagelse, omskrive og anvende kropssprog og gestik. Forståelighed er vigtigere end korrekthed, dog stilles der stigende krav til sprogrigtigheden.

Læsefærdighed

Der læses både nonfiktive og fiktive tekster. Videobånd og film indgår i undervisningen. I valget af tekster tilgodeses udviklingen af læselysten, læseforståelsen og formidling af viden om de samfundsmæssige kulturelle og erhvervsmæssige forhold i voksende omfang. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, f.eks. skimning, scanning og summarizing.

Skrivefærdighed

Skrivefærdighed opøves gennem opgaver i oversættelse, referat, resume, kommentering og fri formulering. Det skriftlige arbejde tager oftest udgangspunkt i de tekster, der i øvrigt arbejdes med. Efterhånden inddrages udarbejdelse af erhvervsrelevante meddelelser og meddelelsesformer. Forståeligheden vægtes frem for den grammatiske korrekthed, men der stilles stigende krav til præcision, korrekthed og kreativitet. Relevant teknologi og andre hjælpemidler indgår i undervisningsforløbet på alle niveauer.

C. 3. Eksamen niveau C.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) På fransk besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål på baggrund af en fransk tekst på 400-500 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 75 ord fra dansk til fransk på baggrund af den tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Udarbejde en ukompliceret kommerciel meddelelse på grundlag af et oplæg på dansk og/eller fransk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 60 ns. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En lyttetekst og et oplæg til dialog kan anvendes ved højst 3 eksaminationer på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd forsynet med en kort skriftlig introduktion på fransk. Lytteteksternes spilletid afpasses efter indholdet og varer højst ca. 2 minutter.
  • 2) Et skriftligt oplæg på dansk til en situativ dialog, hvis indhold berører butiks- og forretningssprog.
  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på fransk eller andet igangsættende materiale vedrørende den opgivne tekst. Spørgsmålet kendes ikke af eleven under forberedelsen.

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Elevens notater fra forberedelsen og oplægget til dialog må anvendes under eksaminationen, hvorunder:

  • 1) Eleven refererer lyttetekstens indhold på dansk.
  • 2) Eleven gennemfører på fransk den situative dialog med eksaminator.

Under dialogen inddrages en eller flere dele af lytteteksten.

  • 3) Der samtales på fransk på grundlag af eksamenspensum med udgangspunkt i det præcist formulerede spørgsmål, der ikke er kendt af eleven i forberedelsestiden. Eleven skal referere og beskrive.

B. 3. Eksamen niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) På fransk besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et eller flere kommenteringsspørgsmål på baggrund af en fransk sagprosatekst på 500-600 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 100 ord fra dansk til fransk på baggrund af den sagprosatekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Udarbejde en kommerciel meddelelse på baggrund af et oplæg på dansk og/eller fransk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 100 ns., heraf mindst 60 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer på samme dag.

Prøven foregår altovervejende på fransk. Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Hver opgave består af:

  • 1) En fransk ekstemporaltekst på 300-400 ord sagprosa.
  • 2) 2-3 skriftlige spørgsmål med udgangspunkt i den opgivne sagprosa.
  • 3) Et spørgsmål, billede, bånd eller andet igangsættende materiale til den opgivne skønlitteratur. Dette må ikke være kendt af eleven i forberedelsestiden.

Under eksaminationen lægges vægt på overblik og mundtlig udtryksfærdighed. Eleven skal:

  • 1) Give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater og uden brug af selve teksten.
  • 2) Dokumentere kendskab til den opgivne sagprosa.
  • 3) Med udgangspunkt i det igangsættende materiale referere, kommentere og beskrive dele af den opgivne skønlitteratur.

A. 3. eksamen niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes. Eleven skal:

  • 1) På fransk selvstændigt og fyldigt besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et eller flere kommenteringsspørgsmål og løse en opgave i fri formulering på baggrund af en fransk sagprosatekst på 600-700 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 150 ord fra dansk til fransk på grundlag af den sagprosatekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Udarbejde en kommerciel meddelelse på fransk på grundlag af et fransk oplæg efterfulgt af danske instruktioner.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 175 ns., heraf 100 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer på samme dag.

Prøven foregår altovervejende på fransk. Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Hver opgave består af:

  • 1) En fransk ekstemporaltekst på 500-600 ord sagprosa.
  • 2) 2-3 skriftlige spørgsmål med udgangspunkt i den opgivne sagprosa.
  • 3) Et spørgsmål, billede, bånd eller andet igangsættende materiale til den opgivne skønlitteratur. Dette må ikke være kendt af eleven i forberedelsestiden. Under eksaminationen lægges vægt på overblik og mundtlig udtryksfærdighed og klarhed i meningstilkendegivelsen. Eleven skal:
  • 1) Give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater og uden brug af selve teksten.
  • 2) Eleven vurderer ekstemporaltekstens indhold i samtale med eksaminator. Denne vurdering kan f.eks. bestå i elevens fremlæggelse af parallelle eller afvigende, men for teksten relevante fænomener hjemme eller i udlandet.
  • 3) Dokumentere kendskab til den opgivne sagprosa.
  • 4) Med udgangspunkt i det igangsættende materiale referere, kommentere og beskrive dele af den opgivne skønlitteratur.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 5

SPANSK

     10. juni 1992

SPANSK NIVEAU C, B og A

C. 1. Undervisningen niveau C

Niveau C med ca. 320 lektioner tilrettelægges for elever uden forudsætninger i spansk. Niveau C med ca. 160 lektioner bygger på erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C) i spansk niveau 2.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå rimeligt varieret talt spansk i hverdagssituationer og almindelige, forretningsmæssige situationer,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til spansksprogede tekster af en vis sværhedsgrad med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et rimeligt varieret sprog om de forhold, der er nævnt i nr. 1 og 2,
  • 4) kan formulere sig skriftligt i et rimeligt varieret sprog blandt andet om forhold vedrørende samfunds- og erhvervslivet, herunder udarbejde enkle, erhvervsrelevante breve og andre skriftlige meddelelser,
  • 5) har viden om det spansksprogede områdes menneskelige, sproglige og kulturelle forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

B. 1. Undervisningen niveau B

Niveau B ligger i forlængelse af niveau C, så undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau B har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau C.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret talt spansk,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til vanskeligere, autentiske tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i varieret sprog med en rimelig grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en rimelig grad af korrekthed, blandt andet om forhold vedrørende erhvervs- og samfundslivet, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante, skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere udvalgte problemstillinger inden for det spansksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

A. 1. Undervisningen niveau A

Niveau A ligger i forlængelse af niveau B, således at undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau A har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau B.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret talt spansk,
  • 2) kan forstå og behandle autentiske, spansksprogede tekster selvstændigt i større sammenhænge under anvendelse af viden om det spansksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et varieret sprog og med en ret høj grad af korrekthed,
  • 4) kan udtrykke sig skriftligt med en ret høj grad af korrekthed i tilknytning til tekster, som handler om de forhold, der er nævnt i nr. 2, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere problemstillinger inden for det spansksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

C B A. 2. Undervisningens indhold niveau C, B og A

Indholdsbeskrivelsen omfatter alle tre niveauer. Indholdet skal tilpasses det enkelte niveau. Undervisningen tilrettelægges med en stigende faglig og sproglig bredde og fordybelse inden for de beskrevne områder.

Eleven arbejder med spansk sprog og kultur i bred forstand. I undervisningen indgår skønlitteratur og sagprosa inden for emnerne historie, geografi, demografi, religion, politik, sociale vilkår, erhvervsliv og omgangsformer og sædvaner i Spanien og Latinamerika.

Undervisningen tilrettelægges, så eleven på baggrund af den erhvervede sproglige kompetence og kulturelle indsigt trænes i at analysere og vurdere problemstillinger og i at give udtryk for egne holdninger.

Eleven arbejder i videst muligt omfang med autentisk spansksproget stof fra forskellige genrer og via forskellige medier. Skønlitteratur og sagprosa indgår. Der vælges mellem intensive og ekstensive arbejdsformer.

Eleven trænes i brug af ordbøger og opslagsværker og i selvstændigt at anvende relevant teknologi, herunder etb, databaser og elektronisk post.

Undervisningen tilrettelægges, så den tilgodeser udvikling af alle fire sprogfærdigheder, lytte, tale, læse og skrive.

Undervisningen foregår i videst muligt omfang på spansk.

Lyttefærdighed

Lyttefærdighed opøves ved hjælp af forskellige former for audiovisuelt materiale og interaktion i klassen, foredrag, gruppe- og pararbejde og spil. Der arbejdes med forskellige lyttestrategier, herunder søgning af specifikke oplysninger, inddragelse af almen viden og kvalificeret gæt. Forskellige opgaveformer inddrages, f.eks. multiple choice, kontrolspørgsmål, udfyldningsopgaver, kombinationsøvelser, transferøvelser, referat og resume.

Talefærdighed

Den mundtlige udtryksfærdighed styrkes f.eks. gennem situationsspil, cases, samtaleundervisning, indbyrdes fremlæggelse og resume og foredrag, der træner præsentationsteknik og struktureret og argumenterende sprogbrug.

Udtale og intonation styrkes tillige gennem lytning.

Forståelighed er vigtigere end korrekthed, dog stilles der stigende krav til præcision og sprogrigtighed.

Eleven trænes i naturlig autentisk kommunikationsadfærd og i forskellige samtalestrategier som at stille opklarende spørgsmål, bede om gentagelse, omsætte svært materiale til enkelt sprog og anvende kropssprog og gestik.

Læsefærdighed

Der læses både nonfiktive og fiktive tekster, som handler om emner inden for samfunds- og erhvervsliv i Spanien og Latinamerika. Videobånd og film indgår i undervisningen. I valget af tekster tilgodeses aktuelt stof, der appellerer til elevens vurdering og personlige stillingtagen.

Der arbejdes med forskellige læsestrategier, f. eks. skimning, scanning og summarizing.

Skrivefærdighed

Skrivefærdighed opøves gennem opgaver i oversættelse, referat, resume, kommentering og fri formulering. Det skriftlige arbejde tager ofte udgangspunkt i de tekster, der i øvrigt arbejdes med.

Forståeligheden vægtes frem for den grammatiske korrekthed, men der stilles stigende krav til præcision, korrekthed og kreativitet. Relevant teknologi og andre hjælpemidler indgår i undervisningsforløbet på alle niveauer. På alle niveauer kan eleven udarbejde breve til virksomheder og institutioner i Spanien og Latinamerika og herigennem indhente oplysninger og materiale til brug for undervisningens temaforløb.

Grammatik

Indlæringen af den spanske grammatik har til formål at lette forståelsen af talt og skrevet spansk og styrke tale- og skrivefærdighederne.

Niveau C

Eleven lytter, læser og behandler enkle tekster, der handler om emner og situationer fra hverdagen og fra samfunds- og erhvervslivet. Der trænes mundtligt og skriftligt i at udtrykke sig frit i enkel sprogbrug i dialoger og korte indlæg og i referat og billedbeskrivelse.

Sværhedsgraden stiger gradvis både sprogligt og indholdsmæssigt.

Efterhånden trænes eleven i at resumere, kommentere og karakterisere. Gennem mindre foredrag og i dialog med andre trænes eleven i at give udtryk for egne holdninger og meninger. Der indgår desuden såvel mundtligt som skriftligt erhvervsrelevante emner, herunder udarbejdes enkle kommercielle meddelelser.

Niveau B

Gennem et bredere tekst- og emnevalg trænes eleven yderligere i at perspektivere en tekst og argumentere for egne og andres holdninger. Der arbejdes fortrinsvis med temaforløb, hvor der lægges vægt på et udvalg af tekster, der belyser et emne fra forskellige synsvinkler og som appellerer til kommentering og personlig stillingtagen og vurdering.

Nyhedsudsendelser, reportager og interviews indgår i lyttetræningen, og gennem foredrag og paneldiskussioner styrkes elevens bevidsthed om præsentationsteknik og samtalestrategier, herunder kropssprog.

Niveau A

Eleven arbejder med autentiske tekster i større helheder, der behandles gennem intensiv og ekstensiv læsning. Eleven lærer at orientere sig i og systematisere et større tekstmateriale, som analyseres, fortolkes og perspektiveres ved at inddrage viden fra egen erfaringsverden og fra andre fagområder.

Lyttetræningen udvides til at omfatte diskussion af og personlig stillingtagen til teksternes indhold.

Der trænes i samtale- og forhandlingsstrategier gennem fingerede mødeafholdelser, og der arbejdes skriftligt med varierede former for erhvervsrelevante tekster.

C. 3. Eksamen niveau C.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) På spansk besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål på baggrund af en spansk tekst på 400-500 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 75 ord fra dansk til spansk på grundlag af ovennævnte tekst.
  • 3) Udarbejde et ukompliceret brev eller anden skriftlig meddelelse på grundlag af et oplæg på dansk og/eller spansk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 60 ns. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En lyttetekst og et oplæg til dialog kan anvendes ved højst 3 eksaminationer på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd forsynet med en kort skriftlig introduktion og kontrolspørgsmål på spansk. Lytteteksternes spilletid afpasses efter indholdet og er højst ca. 2 minutter.
  • 2) Et skriftligt oplæg på dansk til en situativ dialog.
  • 3) Et præcist formuleret spørgsmål på spansk til en opgiven tekst.

Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Elevens notater fra forberedelsen og opgaverne må anvendes under eksaminationen, hvorunder:

  • 1) Eleven prøves på spansk i lyttetekstens indhold med udgangspunkt i de udleverede spørgsmål.
  • 2) Eleven gennemfører på spansk den situative dialog med eksaminator. Under dialogen inddrages en eller flere dele af lytteteksten.
  • 3) Der samtales på spansk på grundlag af eksamenspensum med udgangspunkt i det præcist formulerede spørgsmål. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

B. 3. Eksamen niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) På spansk besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et eller flere kommenteringsspørgsmål og løse en opgave i fri formulering på baggrund af en tekst på 500-600 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 100 ord fra dansk til spansk på baggrund af den tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Udarbejde en kommerciel meddelelse på spansk på baggrund af et oplæg på dansk og/eller spansk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 100 ns., heraf mindst 60 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer om dagen. Prøven foregår altovervejende på spansk. Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Hver opgave består af:

  • 1) En spansk ekstemporaltekst på ca. 300 ord.
  • 2) Et eller flere skriftlige spørgsmål til det opgivne pensum.

Under eksaminationen lægges vægt på overblik, selvstændig fremstilling og mundtlig udtryksfærdighed. Notater fra forberedelsen og opgaven må anvendes ved eksaminationen. Eleven skal:

  • 1) Referere og kommentere ekstemporalteksten ud fra egne notater.
  • 2) Relatere ekstemporalteksten til et eller flere emner i det opgivne pensum ud fra de udleverede spørgsmål.

A. 3. Eksamen niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes. Eleven skal:

  • 1) På spansk besvare et eller flere tekstforståelsesspørgsmål og et eller flere brede kommenteringsspørgsmål og løse en opgave i fri formulering på baggrund af en samfunds- eller erhvervsrelateret spansk tekst på 600-700 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 150 ord fra dansk til spansk på grundlag af den tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Udarbejde en kommerciel meddelelse på spansk på grundlag af et oplæg på spansk og/eller dansk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 175 ns., heraf mindst 100 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer på samme dag.

Prøven foregår altovervejende på spansk. Eleven har 40 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes.

Hver opgave består af:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd på 3-4 minutter med en kort, skriftlig introduktion på spansk.
  • 2) En spansk ekstemporaltekst på ca. 400 ord.
  • 3) Et eller flere skriftlige spørgsmål til det opgivne pensum.

Under eksaminationen lægges vægt på mundtlig udtryksfærdighed og evne til analyse, fortolkning og perspektivering. Notater fra forberedelsen og opgaven må anvendes. Eleven skal:

  • 1) Referere, kommentere og diskuteres lyttetekstens indhold.
  • 2) Referere og kommentere ekstemporalteksten ud fra egne notater.
  • 3) Relatere ekstemporalteksten til et eller flere emner i det opgivne pensum ud fra de udleverede spørgsmål.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 6

TYSK

     10. juni 1992

TYSK NIVEAU C, B og A

C. 1. Undervisningen niveau C

Niveau C med ca. 320 lektioner tilrettelægges for elever uden forudsætninger i tysk. Niveau C med ca. 160 lektioner bygger på erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C) i tysk niveau 2.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå rimeligt varieret talt tysk i hverdagssituationer og almindelige, forretningsmæssige situationer,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til tysksprogede tekster af en vis sværhedsgrad med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et rimeligt varieret sprog om de forhold, der er nævnt i nr. 1 og 2,
  • 4) kan formulere sig skriftligt i et rimeligt varieret sprog bl.a. om forhold vedrørende samfunds- og erhvervslivet, herunder udarbejde enkle erhvervsrelevante breve og andre skriftlige meddelelser,
  • 5) har viden om det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige og kulturelle forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

B. 1. Undervisningen niveau B

Niveau B ligger i forlængelse af niveau C, så undervisningen udgør et hele.

Undervisningen på niveau B har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau C.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret talt tysk,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til vanskeligere, autentiske, tysksprogede tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i varieret sprog med en rimelig grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en rimelig grad af korrekthed, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere udvalgte problemstillinger inden for det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fagområder i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

A. 1. Undervisningen niveau A

Niveau A ligger i forlængelse af niveau B, så undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau A har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau B.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret talt tysk,
  • 2) kan forstå og behandle autentiske tysksprogede tekster selvstændigt i større sammenhænge under anvendelse af viden om det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et varieret sprog og med en ret høj grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en ret høj grad af korrekthed i tilknytning til tekster, som handler om de forhold, der er nævnt i nr. 2, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere problemstillinger inden for det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

C B A. 2. Undervisningens indhold niveau C, B og A

Indholdsbeskrivelsen omfatter alle tre niveauer. Indholdet skal derfor tilpasses det enkelte niveau. Undervisningen tilrettelægges med en stigende faglig og sproglig bredde og fordybelse inden for de beskrevne områder.

Undervisningen tager udgangspunkt i autentisk materiale, trykte tekster, lyd- og videobånd, dias mv. i overensstemmelse med det udvidede tekstbegreb. Teksterne handler om det tysksprogede områdes samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold, f. eks. historie, geografi, demografi, religion, politik, sociale vilkår, erhvervsliv og skik og brug. Undervisningen tilrettelægges med sigte på den størst mulige udvikling af alle fire sprogfærdigheder, lytte, tale, læse og skrive. Undervisningen foregår på tysk i det omfang, det er muligt.

Lyttefærdighed

Lyttefærdigheden opøves ved hjælp af forskellige former for audiovisuelt materiale og interaktion. Der arbejdes med forskellige lyttestrategier, herunder søgning af specifikke oplysninger, inddragelse af almen viden og kvalificeret gæt. Materialerne udvælges, så de tilgodeser aktualitet, autencitet, relevans for elevernes nuværende og fremtidige situation, indføring i det tysksprogede områdes samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold og forskellige former for talt sprog.

Talefærdighed

Den mundtlige udtryksfærdighed styrkes f.eks. gennem situationsspil, cases, herunder erhvervscases, samtaleundervisning, diskussioner og fremlæggelse eller foredrag. Der anvendes fiktive og nonfiktive tekster, lyd- og videobånd og andre oplæg, som giver anledning til, at eleven ytrer sig på tysk om forhold i de tysksprogede lande og sammenligner med tilsvarende forhold i Danmark. Ved træning af udtryksfærdigheden tages metodemæssige hensyn til emnet og tekstens beskaffenhed, og der arbejdes med forskellige samtalestrategier. Eleven trænes i at referere, karakterisere, analysere, tage stilling, fortolke og perspektivere.

Læsefærdighed

Der læses et varieret tekstudvalg, herunder både fiktive og nonfiktive tekster. Audiovisuelt materiale indgår i undervisningen. I valget af tekster tilgodeses udviklingen af læselysten, læseforståelsen og formidling af viden om de samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i i det tysksprogede område. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, f. eks. skimning, scanning og summarizing.

Oplevelse og fortolkning vægtes højt ved arbejdet med de fiktive tekster.

Skrivefærdighed

Eleven trænes i at udtrykke sig skriftligt på tysk med en stigende grad af præcision, korrekthed og kreativitet. Skrivefærdigheden opøves gennem varierende øvelser, der kan fremme den sproglige bevidsthed, f.eks. opgaver i sproglig iagttagelse, oversættelse, referat, resume, skrivning af breve, kommentering og fri formulering. Gennem arbejdet med erhvervsrelevante meddelelser som breve, referater, resumeer, telefaxmeddelelser og elektronisk post trænes eleven i at vælge form og indhold afpasset efter sagsforløbet og modtageren og i at søge informationer i relevante hjælpemidler. Der søges gennemført et eller flere caseforløb, som træner både den mundtlige og den skriftlige udtryksfærdighed. På niveau A arbejdes der systematisk med erhvervscases.

Forståeligheden vægtes højere end sprogrigtigheden, idet der dog stilles stigende krav til sprogrigtigheden.

C. 3. Eksamen niveau C.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Et læst pensum på mindst 25 ns. sagprosa danner baggrund for tekstforståelsesopgaven, jf. nr. 1.

Eleven skal:

  • 1) På grundlag af en tysk sagsprosatekst på 400-500 ord på tysk besvare 4-6 tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 75 ord fra dansk til tysk på baggrund af den tyske tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Ud fra et autentisk tysksproget oplæg udarbejde en eller flere erhvervsrelevante meddelelser på tysk efter en dansk disposition i stikord.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 60 ns. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En lyttetekst og et oplæg til dialog kan anvendes ved højst 3 eksaminationer på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd på tysk på 2-3 minutter.
  • 2) 2-3 igangsættende spørgsmål formuleret på tysk som oplæg til en dialog med eksaminator. Hvis dialogen har form af et rollespil, udleveres en beskrivelse af rollerne.
  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst. Dette spørgsmål kendes ikke af eleven under forberedelsen.

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Elevens notater fra forberedelsen og de dele af opgaven, der må kendes under forberedelsen, må anvendes under eksaminationen. Eksaminationen foregår altovervejende på tysk. Under eksaminationen lægges vægt på forståelse, selvstændig fremstilling og mundtlig udtryksfærdighed. Eleven skal:

  • 1) Gennemføre dialogen og herunder dokumentere forståelse af lytteteksten.
  • 2) Diskutere og kommentere lyttetekstens indhold og så vidt muligt inddrage sine egne erfaringer.
  • 3) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst og evt. andet igangsættende materiale vise forståelse af teksten, beskrive, vurdere og tage stilling.

B. 3. Eksamen niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Et læst pensum på mindst 40 ns. sagprosa danner baggrund for tekstforståelsesopgaven, jf. nr. 1. Eleven skal:

  • 1) På tysk besvare 3-5 tekstforståelsesspørgsmål og et valgfrit kommenteringsspørgsmål ud af 3-4 mulige på baggrund af en tysk tekst på 500-600 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 75 ord fra dansk til tysk på baggrund af den tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Ud fra et autentisk tysk materiale udarbejde et handelsbrev på tysk på baggrund af en dansk disposition i stikord.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 100 ns., heraf mindst 60 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til, undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt tysk sagprosatekst på ca. 300 ord, som handler om kulturelle, samfunds- eller erhvervsmæssige forhold i det tysksprogede område. Ekstemporalteksten skal have tematisk sammenhæng med de i undervisningen anvendte sagprosatekster.
  • 2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst.

Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Prøven foregår altovervejende på tysk. Notater fra forberedelsen og opgaven må anvendes under eksaminationen. Der lægges vægt på forståelse, selvstændig fremstilling, stillingtagen, overblik og mundtlig udtryksfærdighed. Eleven skal:

  • 1) Give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater og uden brug af selve teksten.
  • 2) Kommentere og diskutere tekstens emne i dialog med eksaminator under inddragelse af sin baggrundsviden om emnet.
  • 3) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst vise forståelse af og evne til at vurdere og tage stilling til tekstens emne og eventuelt andet igangsættende materiale.

A. 3. eksamen niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må benyttes. Eleven skal:

  • 1) Udarbejde et resume og løse en eller flere kommenteringsopgaver på baggrund af sagprosa og evt. skønlitteratur, fortrinsvist på tysk.
  • 2) På baggrund af et erhvervsrelateret sagsforløb med et antal breve eller andre meddelelser fortrinsvis på tysk, skrive et brev som afslutning eller videreførelse af sagen. Til hjælp ved udarbejdelsen angives formålet med brevet på dansk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 175 ns., heraf mindst 100 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til, undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst 2 eksaminationer på samme dag. Hver opgave består af:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd på tysk på 3-4 minutter.
  • 2) Et skriftligt oplæg på dansk til et situationsspil, som er parallelt med situationer fra de i undervisningen anvendte erhvervscases.
  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst.

Eleven har 45 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Prøven foregår altovervejende på tysk. Notater fra forberedelsesopgaven må anvendes under eksaminationen. Der lægges vægt på mundtlig udtryksfærdighed, analyse, fortolkning, perspektivering og selvstændighed i fremlæggelsen. Eleven skal:

  • 1) Deltage i situationsspillet med eksaminator eller efter forudgående aftale mellem eksaminator og eleven med en anden elev. I situationsspillet inddrages en eller flere dele af lytteteksten, som omtales, kommenteres eller diskuteres afhængig af lyttetekstens karakter og situationens art.
  • 2) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst vise forståelse af og evne til at analysere, fortolke og perspektivere tekstens emne. Eksaminator kan herunder inddrage andet igangsættende materiale.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 7

REGNSKABSLÆRE OG

VIRKSOMHEDSØKONOMI

niveau b

     10. juni 1992

REGNSKABSLÆRE OG VIRKSOMHEDSØKONOMI

NIVEAU B

B. 1. Undervisningen

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag regnskabslære og virksomhedsøkonomi. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af virksomhedens organisatoriske og økonomiske grundlag for planlægning, gennemførelse og kontrol af de økonomiske aktiviteter i forskellige virksomhedsformer og virksomhedstyper,
  • 2) kan anvende erhvervsøkonomiske beslutningsmodeller i forbindelse med virksomhedens økonomiske planlægning,
  • 3) med udgangspunkt i den enkelte virksomheds beskrivelse af regnskabssystemet kan behandle de økonomiske data, som den daglige drift udløser,
  • 4) kan udarbejde og opstille periodiske del- og totalrapporter om virksomhedens økonomiske forhold på baggrund af brugernes behov,
  • 5) kan analysere og vurdere interne og eksterne rapporter, herunder vurdere dem i forhold til den planlagte økonomiske udvikling, og
  • 6) kan anvende edb-systemer i planlægnings-, registrerings- og kontrolfunktionen.

B. 2. Undervisningens indhold

Virksomhedens organisation og styring

Der skal opnås forståelse af, at virksomhedens organisation og styring er bestemt af såvel interne som eksterne forhold, SWOT-modellen, at virksomheden opfattes som et målrettet integreret system, og at styringsmodellen og beslutningsmodellen er vigtige elementer i den målrettede styring af virksomheden.

Der skal opnås kendskab til modellernes anvendelse i produktions-, handels- og servicevirksomheder organiseret som enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Erhvervsøkonomiske beslutningsmodeller

Virksomhedens økonomiske styring bygges op om anvendelse af forskellige beslutningsmodeller som grundlag for udarbejdelse og simulering af såvel delbudgetter som totalbudgettet.

     1. Aktivitetsbudget

Aktivitetsbudgettet efter bidragsmodellen behandles med segmentering på produkter eller varegrupper, distrikter eller kundegrupper. Datagrundlaget for aktivitetsbudgettering anvendes i enkelt- og flervarevirksomheder uden afsætningsmæssige sammenhænge.

På grundlag af givne forudsætninger opstilles og behandles afsætningsalternativer under anvendelse af handlingsparametrene pris, kvalitet og reklame. Den optimale parameterindsats beregnes ved hjælp af total-, enheds- og differensmetoden, og der gennemføres nulpunktsberegninger ved givne parameterændringer.

Som et led i datagrundlaget for optimeringen udarbejdes produktforkalkulationer. I alternativkalkuler anvendes bidragskalkulation, og der orienteres om konsekvenserne ved at anvende fordelingskalkulation i alternativkalkuler.

Ved behandlingen af omkostningernes degressive, proportionale og progressive forløb skelnes mellem variable og faste omkostninger.

     2. Kapacitetsbudget

Der skal opnås forståelse af, at virksomhedens kapacitetsomkostninger er afledt af forbrug af menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer.

Kontante kapacitetsomkostninger budgetteres pr. omkostningsart og pr. funktion. Afskrivninger beregnes og budgetteres efter saldometoden og den lineære metode, og der specificeres pr. funktion. Finansieringsomkostninger budgetteres som et givet totalbeløb pr. periode.

Ved beregning af optimale afsætningsalternativer behandles situationer, hvor kapaciteten ikke kan ændres, og situationer, hvor kapaciteten kan ændres. Tilvækst i variable enhedsomkostninger, overarbejde, og dels ved tilvækst i kapacitetsomkostninger inddrages. Der lægges vægt på beregning af differensbidrag pr. knaphedsfaktor.

     3. Likviditetsbudget

Likviditetsbudgettet opstilles efter beholdningsforskydningsmodellen. Varedebitorer, varekreditorer og varelagre beregnes pr. segment. Ved beregning af omsætningshastigheden for varekreditorer i produktionsvirksomheder oplyses råvarekøbet. Anlægsinvesteringer baseres på bruttotilgang af anlægsaktiver, og likvide midler beregnes inklusive eventuelt disponibelt beløb på kassekreditten.

I forbindelse med likviditetsbudgetteringen behandles relevante muligheder for at mindske eller dække et eventuelt likviditetsbehov.

     4. Budgetteret balance

Budgetteret balance udarbejdes med udgangspunkt i resultat- og likviditetsbudgettet. Der orienteres om fordele og ulemper ved finansiering med egenkapital, langfristet eller kortfristet gæld i relation til afhængighed og likviditet.

     5. Budgetsimulering

Budgetsimulering gennemføres ved ændring af budgetforudsætninger for resultat- og likviditetsbudget, og målopfyldelse kontrolleres.

Registrering af økonomiske data

Emnet fastholder og videreudvikler den systematiske registrering fra erhvervsuddannelsernes grundfag. Kontoplanerne i bilag A og B angiver de mulige registreringsområder.

På grundlag af fagets kontoplan registreres de løbende økonomiske data på konti. Herunder anvendes konteringsark og udvidede kasserapporter. Der skal opnås forståelse af grundbilagenes formål i relation til regnskabsarbejdet.

På grundlag af givne oplysninger anvendes en underopdeling af de i bilag A og B viste konti afstemt efter den enkelte virksomheds registreringsbehov. I handelsvirksomheder registreres vareforbruget både direkte og indirekte, og i produktionsvirksomheder registreres varesalgets variable produktionsomkostninger direkte. Valutakursdifferencer registreres over den aktuelle aktivitetskonto.

Der skal opnås forståelse af, at debitorstyringen stiller krav om registrering af betalingsfrister med henblik på udarbejdelse af specificerede kontoudtog med aldersopdeling, forfalden saldo og eventuel rentetilskrivning, og at styringen af varekreditorer stiller krav om registrering af forfaldstidspunkter af hensyn til opnåelse af kontantrabatter henholdsvis overholdelse af betalingsfrister. Herunder behandles valget mellem leverandørkredit og kassekredit og simpel rente.

Endvidere behandles opgørelse af tab eller fortjeneste ved salg af anlægsaktiver.

Udarbejdelse af økonomiske rapporter

De økonomiske rapporters form og indhold skal afpasses efter såvel de eksterne interessegruppers informationsbehov som ledelsens behov for information til brug for den økonomiske styring på forskellige niveauer i virksomheden.

I forbindelse med analyser lægges vægt på kommentarer og vurderinger.

     1. Årsregnskabet

Årsregnskabet afsluttes med almindeligt forekommende efterposteringer inden for kontoplanens muligheder ved hjælp af afslutningsskemaets teknik.

Med udgangspunkt i den for faget gældende kontoramme og under iagtagelse af gældende regnskabslovgivning opstilles balancen i kontoform og resultatopgørelsen i beretningsform, henholdsvis artsopdelt i handelsvirksomheden og funktionsopdelt i produktionsvirksomheden. Varelageret vurderes til anskaffelsespris henholdsvis dagspris, hvor denne er lavere, og der orienteres om forskellige anskaffelsesprisprincipper. Ved varedebitorer anvendes udelukkende kollektiv vurdering.

Der udarbejdes noter til årsregnskabet omfattende specifikation og forklaring af poster i summarisk form, gæld efter forfaldstidspunkt, egenkapitalbevægelser og værdiansættelse, herunder de særlige specifikationer med hensyn til anlægsaktiver.

Der orienteres om skatteregnskabet, regnskabsprincipper og årsberetningens indhold.

     2. Analyse af årsregnskabet

Med henblik på analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne og likviditet omformes årsregnskabet til en form, som er velegnet som grundlag for en analyse, bidragsregnskabet.

Der beregnes relevante nøgletal til belysning af rentabilitet og indtjeningsevne i henhold til nøgletalsoversigten i bilag C.

Årsregnskabet analyseres og vurderes, herunder inddrages beskrivelse og vurdering af likviditetsudviklingen. Der kommenteres om udviklingsretning, udviklingshastighed og niveau. Endvidere angives sammenhæng, og realismen i et fremlagt budget vurderes.

     3. Kortperiodiske rapporter

Som led i den økonomiske styring af virksomheden udarbejdes segmenterede dækningsbidrags- og likviditetsrapporter og kortperiodisk budgetkontrol. De kortperiodiske rapporter analyseres og vurderes.

B. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Kontoramme, kontoplan, formelsamling og lommeregner må benyttes ved prøven.

Bilag A til regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B

KONTOPLAN FOR HANDELSVIRKSOMHEDER

Kontoramme

Resultatopgørelse

 

 1        Nettoomsætning  

 2        Vareforbrug  

 3        Andre eksterne omkostninger  

 4        Personaleomkostninger  

 5        Afskrivninger  

 6        Renteindtægter og lignende indtægter  

 7        Renteomkostninger og lignende omkostninger  

 8        Ekstraordinære poster  

 9        Skatter  

  Balance  

 11       Anlægsaktiver  

 112      Materielle anlægsaktiver  

 12       Omsætningsaktiver  

 121      Varebeholdninger  

 122      Tilgodehavender  

 124      Likvide beholdninger  

 12       Egenkapital  

 131      Selskabskapital  

 134      Reserver  

 135      Overført overskud eller underskud  

 14       Hensættelser  

 15       Gæld  

 21       Resultatopgørelse  

 22       Balance  

 Kontoplan  

  Resultatopgørelse  

 1100     Varesalg, indland  

 1200     Varesalg, udland  

 2100     Vareforbrug  

 3100     Salgsfremmende omkostninger  

 3200     Lokaleomkostninger  

 3300     Tab på tilgodehavender  

 3400     Kassedifferencer  

 3500     Bilers driftsomkostninger  

 3900     Øvrige omkostninger  

 4100     Lønafregning  

 4200     Sociale ydelser  

 5100     Afskrivning på grunde og bygninger  

 5200     Afskrivning på biler  

 5300     Afskrivning på inventar  

 6100     Renteindtægter  

 6200     Kontantrabat fra leverandører  

 7100     Renteomkostninger  

 7110     Prioritetsrenter  

 7200     Kontantrabat til kunder  

 8100     Ekstraordinære indtægter  

 8200     Ekstraordinære omkostninger  

 9000     Skat af årets resultat  

  Balance  

 11210    Grunde og bygninger  

 11211    Akkumulerede afskrivninger på grunde og bygninger  

 11230    Biler  

 11231    Akkumulerede afskrivninger på biler  

 11240    Inventar  

 11241    Akkumulerede afskrivninger på inventar  

 12110    Varelager  

 12210    Varedebitorer  

 12211    Forventet tab på varedebitorer  

 12220    Andre tilgodehavender  

 12230    Periodeafgrænsningsposter  

 12410    Kasse  

 12420    Bank, folio  

 12430    Giro Bank  

 13110    Aktiekapital/anpartskapital/kapitalkonto  

 13120    Privatforbrug  

 13440    Vedtægtsmæssige henlæggelser  

 13450    Andre henlæggelser  

 13510    Overført overskud eller underskud  

 14100    Hensættelser til eventualskat  

 15100    Lån i ejendommen  

 15120    Andre langfristede lån  

 15200    Kassekredit  

 15300    Varekreditorer  

 15400    Selskabsskat  

 15500    Skyldig A-skat  

 15600    Skyldige sociale ydelser  

 15710    Indgående afgift  

 15715    Energiafgift  

 15720    Udgående afgift  

 15730    Momsafregning  

 15740    Skyldig told og importmoms  

 15810    Andre kreditorer  

 15830    Skyldig ferieløn  

 15900    Skyldigt udbytte  

 21000    Resultatopgørelse  

 22000    Balance  

Bilag B til regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B

KONTOPLAN FOR PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER

Kontoramme

Resultatopgørelse

 

 1        Nettoomsætning  

 2        Produktionsomkostninger  

 3        Distributionsomkostninger  

 4        Administrationsomkostninger  

 5        Lønfordeling  

 6        Renteindtægter og lignende indtægter  

 7        Renteomkostninger og lignende omkostninger  

 8        Ekstraordinære poster  

 9        Skatter  

  Balance  

 11       Anlægsaktiver  

 112      Materielle anlægsaktiver  

 12       Omsætningsaktiver  

 121      Varebeholdninger  

 122      Tilgodehavender  

 124      Likvide beholdninger  

 13       Egenkapital  

 131      Selskabskapital  

 134      Reserver  

 135      Overført overskud eller underskud  

 14       Hensættelser  

 15       Gæld  

 21       Resultatopgørelse  

 22       Balance  

 Kontoplan  

  Resultatopgørelse  

 1100     Varesalg, indland  

 1200     Varesalg, udland  

 2100     Varesalgets variable produktionsomkostninger  

 2310     Lokaleomkostninger  

 2320     Gager  

 2330     Reparation og vedligeholdelse  

 2390     Øvrige omkostninger  

 2410     Afskrivning på grunde og bygninger  

 2420     Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner  

 3100     Salgsprovision  

 3200     Salgsfremmende omkostninger  

 3310     Lokaleomkostninger  

 3320     Gager  

 3330     Bilers driftsomkostninger  

 3340     Tab på tilgodehavender  

 3390     Øvrige omkostninger  

 3410     Afskrivning på grunde og bygninger  

 3420     Afskrivning på biler  

 4310     Lokaleomkostninger  

 4320     Gager  

 4330     Kassedifferencer  

 4390     Øvrige omkostninger  

 4410     Afskrivning på grunde og bygninger  

 4420     Afskrivning på inventar  

 5100     Lønafregning  

 5200     Sociale ydelser  

 5300     Lønfordeling  

 6100     Renteindtægter  

 6200     Kontantrabat fra leverandører  

 7100     Renteomkostninger  

 7110     Prioritetsrenter  

 7200     Kontantrabat til kunder  

 8100     Ekstraordinære indtægter  

 8200     Ekstraordinære omkostninger  

 9000     Skat af årets resultat  

  Balance  

 11210    Grunde og bygninger  

 11211    Akkumulerede afskrivninger på grunde og bygninger  

 11220    Tekniske anlæg og maskiner  

 11221    Akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner  

 11230    Biler  

 11231    Akkumulerede afskrivninger på biler  

 11240    Inventar  

 11241    Akkumulerede afskrivninger på inventar  

 12121    Råvarer og hjælpematerialer  

 12122    Varer under fremstilling  

 12123    Færdigvarer  

 12210    Varedebitorer  

 12211    Forventet tab på varedebitorer  

 12220    Andre tilgodehavender  

 12230    Periodeafgrænsningsposter  

 12410    Kasse  

 12420    Bank, folio  

 12430    Giro Bank  

 13110    Aktiekapital/anpartskapital/kapitalkonto  

 13120    Privatforbrug  

 13440    Vedtægtsmæssige henlæggelser  

 13450    Andre henlæggelser  

 13510    Overført overskud eller underskud  

 14100    Hensættelser til eventualskat  

 15100    Lån i ejendommen  

 15120    Andre langfristede lån  

 15200    Kassekredit  

 15300    Varekreditorer  

 15400    Selskabsskat  

 15500    Skyldig A-skat  

 15600    Skyldige sociale ydelser  

 15710    Indgående afgift  

 15715    Energiafgift  

 15720    Udgående afgift  

 15730    Momsafregning  

 15740    Skyldig told og importmoms  

 15810    Andre kreditorer  

 15820    Skyldig arbejdsløn  

 15830    Skyldig ferieløn  

 15900    Skyldigt udbytte  

 21000    Resultatopgørelse  

 22000 Balance  

Bilag C til regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B

FORMELSAMLING

 

 Afkastningsgrad                           Resultat før renter * 100  

                                           -------------------------  

                                           Aktiver (ultimo)  

 Aktivernes omsætningshastighed            Omsætning  

                                           -------------------------  

                                           Aktiver (ultimo)  

 Bruttoavanceprocent                       Bruttofortjeneste * 100  

                                           -------------------------  

                                           Omsætning  

 Dækningsgrad                              Dækningsbidrag * 100  

                                           -------------------------  

                                           Omsætning  

 Egenkapitalens forrentning                Resultat efter renter * 100  

                                           ---------------------------  

                                           Egenkapital (ultimo)  

 Indeks                                    Årets tal * 100  

                                           ---------------------------  

                                           Basisårets tal  

 Kapacitetsgrad                            Dækningsbidrag  

                                           ---------------------------  

                                           Kapacitetsomkostninger ex.  

                                           renter  

 Overskudsgrad                             Resultat før renter * 100  

                                           ---------------------------  

                                           Omsætning  

 Varedebitorernes omsætningshastighed      Varesalg (kredit) incl.  

                                           moms  

                                           ---------------------------  

                                           Varedebitorer (ultimo)  

 Varekreditorernes omsætningshastighed     Varekøb (kredit) incl. moms  

                                           ---------------------------  

                                           Varekreditorer (ultimo)  

 Varelagerets omsætningshastighed  

 (handelsvirksomheder)                     Vareforbrug  

                                           ---------------------------  

                                           Varelager (ultimo)  

 Varelagerets omsætningshastighed  

 (produktionsvirksomheder)                 Varesalgets variable  

                                           produktionsomk.  

                                           ---------------------------  

                                           Samlet varelager (ultimo)  

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 8

REGNSKABSLÆRE OG

VIRKSOMHEDSØKONOMI

NIVEAU A

     10. juni 1992

REGNSKABSLÆRE OG VIRKSOMHEDSØKONOMI

NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau A ligger i forlængelse af regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B, således at fagene udgør et sammenhængende hele. Undervisningen i faget har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan vurdere virksomhedens interne og eksterne forhold med henblik på at kunne optimere virksomhedens økonomiske styring på det strategiske, taktiske og operationelle niveau,
  • 2) kan foretage økonomisk planlægning og kontrol af virksomhedens aktivitet, kapacitet og finansiering,
  • 3) kan læse og vurdere det eksterne årsregnskab og i tilknytning hertil analysere og vurdere ekstern økonomiinformation, og
  • 4) kan anvende edb-værktøjer i forbindelse med foranstående.

A. 2. Undervisningens indhold

Virksomheden som et styret system

Undervisningen baseres på en helhedsopfattelse af virksomheden som et målrettet system, hvor planlægning, gennemførelse og kontrol indgår som integrerede elementer, og hvor erhvervsøkonomiske beslutninger relateres til styringsområder og -niveauer.

Der skal opnås forståelse af, at virksomhedens økonomistyring foregår på tre styringsniveauer og omfatter tre styringsområder, og at opbygningen af økonomistyringssystemet afhænger af virksomhedens omgivelser og de indre forhold i virksomheden. Endvidere udbygges forståelsen af de omkostningsmæssige konsekvenser af forskellige beslutninger.

Omkostninger

Undervisningen tilsigter en uddybning af omkostningslæren fra niveau B med hovedvægten på sammenhænge og marginalbetragtninger.

Der sondres mellem forbrugs- og offerdefinitionen, og der skal opnås dybere kendskab til konsekvenserne af denne sondring. De forskellige omkostningers forløb ved ændringer i aktivitetsniveau, proportionsloven, beskrives, og konsekvenserne af omkostningsmæssige sammenhænge, komme-til/falde-bort omkostninger, bestemmes. De fundne resultater anskueliggøres, f.eks. grafisk.

Aktivitetsstyring

Aktivitetsstyringen som led i virksomhedens samlede økonomistyring på såvel strategisk som taktisk niveau tager udgangspunkt i et segmenteret aktivitetsbudget.

Der skal opnås kendskab til aktivitetsstyring på strategisk niveau, valg af nye markedsområder og produkter, og de omkostningsmæssige konsekvenser i forbindelse hermed.

Der foretages optimering pr. segment ved alternative parametervalg, herunder inddrages prisdifferentiering. Lønsomheden af en påtænkt parameteranvendelse bedømmes, herunder inddrages relevante nulpunktsberegninger samt omkostningsmæssige og afsætningsmæssige sammenhænge.

Kapacitetsstyring

Økonomistyringen skal opfattes som et integreret system, og opmærksomheden henledes på forhold i aktivitetsstyringen, som kan have en afsmittende virkning på kapacitetsstyringen, eksempelvis overvejelser om nye markeder og nye produkter.

Der lægges vægt på beregning af differensbidrag pr. knaphedsfaktor. Ligeledes gives en grundig indføring i anvendelsen af differensbetragtningen i forbindelse med udvidelse af den knappe kapacitet, både ved afholdelse af variable omkostninger og ved afholdelse af kontante kapacitetsomkostninger. Knaphed belyses gennem alternative knaphedsfaktorer, f.eks. maskintimer, areal og arbejdstimer.

Der foretages beregning af den optimale udnyttelse af en eksisterende kapacitet såvel ved rigelig kapacitet som ved kapacitetsknaphed. Beslutningsgrundlaget omkring køb eller leje af kapacitet opstilles, og der orienteres om de skattemæssige konsekvenser. Muligheder for alternative investeringer med samme levetid, differensinvestering, sammenlignes og vælges.

Investeringskalkuler udarbejdes ved brug af kapitalværdimetoden, annuitetsmetoden, den interne rentefods metode og tilbagebetalingsmetoden, med og uden renter, herunder inddrages ændringer i varelagre, varedebitorer og varekreditorer. Der orienteres om de skattemæssige konsekvenser. Endvidere diskuteres og vurderes følsomhed og usikkerhed i forbindelse med en investeringskalkule.

Ved annuitetsmetoden omregnes investeringsbeløbet til en årlig ydelse, som sammenholdes med nettoindbetalingerne. Ved tilbagebetalingsmetoden med renter tilbagediskonteres de årlige nettobetalinger.

Finansiel styring

Der skal opnås kendskab til egenkapitalforholdene i enkeltmandsvirksomhed, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber, herunder beregnes ændringerne i egenkapitalen ved udvidelser af selskabskapitalen.

Der vælges mellem låneformerne annuitetslån, serielån, stående lån, varekreditorer og kassekredit ud fra fleksibilitet, kontinuitet, afhængighed og effektiv rente, herunder orienteres om udlandsfinansiering. Effektiv rente beregnes uden hensyntagen til skat, og ydelsen forudsættes betalt bagud.

Der skal opnås forståelse af betydningen af forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital og behovet for tilstrækkelig langfristet kapital til finansiering af det ønskede aktivitetsbudget, herunder orienteres om kapitalbehovsberegninger.

Totalbudgettet

Vurderingen af aktivitets- og kapacitetsændringers virkning på lønsomhedsmønstret danner grundlag for udarbejdelsen af resultatbudgettet.

Likviditetsbudget udarbejdes efter ind- og udbetalingsmodellen og efter beholdningsforskydningsmodellen, herunder inddrages beregning af omsætningshastigheder. I produktionsvirksomheder beregnes omsætningshastigheder for råvarelager, lagre af varer under fremstilling og færdigvarelager.

Resultatbudgettet og likviditetsbudgettet sammenfattes i en budgetteret balance.

Budgetkontrol

Ved anvendelse af beholdningsforskydningsmodellen udarbejdes en kortperiodisk likviditetskontrol, herunder inddrages kontrol af kredit- og lagertider.

Informative kontrolrapporter opstilles med henblik på en vurdering af det bagved liggende handlingsforløb. Der foretages opgørelser pr. varegruppe gennem sammenligning mellem budget og regnskab. Endvidere opstilles en kortperiodisk resultatkontrol med standardomkostningskontrol under forenklede forudsætninger, kun en produktionsafdeling, enkle opgørelser af igangværende arbejde og maksimalt tre omkostningsarter. Mængdeafvigelserne beregnes på grundlag af oplyste tilgange til og afgange fra produktionsafdelingen.

Regnskabslære

Virksomhedens årsregnskab forudsættes udarbejdet under iagttagelse af de regnskabsmæssige krav i lovgivningen og under hensyntagen til interessegruppernes informationsbehov. Resultatopgørelsen er udarbejdet i beretningsform, artsopdelt for handelsvirksomheden og funktionsopdelt for produktionsvirksomheden. Balancen er udarbejdet i kontoform.

Der skal opnås kendskab til det lovmæssige grundlag og de rammer, årsregnskabet skal udarbejdes under, og der trænes i at søge, anvende og fortolke relevante bestemmelser i regnskabslovgivningen om periodisering og værdiansættelse af hovedposter i årsregnskabet. Endvidere skal der opnås kendskab til indhold af noter, afsnit om anvendt regnskabspraksis og årsberetning, og der skal trænes i at læse og vurdere indholdet i årsregnskaber uden koncernrelationer.

Regnskabsmaterialet forberedes til analyse. Herunder omformes det til bidragsregnskab, hvor det er hensigtsmæssigt. Der foretages korrektioner for kapacitetsomkostninger i lagre og aperiodiske op- og nedskrivninger af materielle og finansielle anlægsaktiver. Budgetmateriale kan indgå som en del af grundlaget for analysearbejdet. Der orienteres om aktievurderingsmodeller.

Relevante nøgletalsberegninger udføres med sigte på rentabilitet, indtjening, kapitaltilpasning, soliditet og risiko, herunder beregnes nøgletal indeholdt i regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B suppleret med fremmedkapitalens forrentning, soliditetsgrad og arbejdskapital.

Regnskabsmaterialet analyseres og vurderes, herunder inddrages udarbejdelse og vurdering af finansieringsanalyse og vurdering af budgetmaterialets realisme.

I rapportform redegøres for udviklingsretning, udviklingshastighed, niveau og sammenhæng. Årsagsforklaring fremsættes, og vurderingerne sammenfattes i en afsluttende konklusion med vurdering af budgetmaterialets realisme.

A. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 9

EKSTERN ØKONO-

MIINFORMATION

     10. juni 1992

EKSTERN ØKONOMIINFORMATION NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Ekstern økonomiinformation niveau A ligger i forlængelse af regnskabslæren fra faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags regnskabsmæssige mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) på kvalificeret måde kan deltage i de forekommende regnskabsmæssige arbejdsopgaver i virksomhedens økonomifunktion, herunder udarbejde kortperiodiske likviditetsbudgetter,
  • 2) kan udarbejde og opstille periode-, års-, skatte- og koncernregnskaber under iagttagelse af gældende lovgivning,
  • 3) kan udarbejde og opstille forekommende eksterne økonominformationer, herunder finansieringsanalyser,
  • 4) kan analysere og vurdere økonomiinformationer fra eksterne interessegrupper, herunder vurdere kreditværdighed og styrkeprofil, og
  • 5) kan anvende edb-værktøjer i forbindelse med foranstående.

A. 2. Undervisningens indhold

Økonomifunktionens opbygning og opgaver

Der orienteres om betydningen af virksomhedens økonomifunktion, dens organisatoriske placering og opbygning samt dens arbejdsopgaver afhængig af virksomhedens type og størrelse.

I undervisningen redegøres for de arbejdsopgaver, som primært retter sig mod ekstern økonomiinformation.

Der orienteres om den praktiske indsamling og behandling af regnskabsmæssige data og forskellige regnskabsmæssige registreringssystemer.

Kontorammer og kontoplaner konstrueres og anvendes sammen med konteringsinstrukser . Herved dannes grundlag for udarbejdelse af relevant information afpasset efter virksomhedens og dens interessegruppers informationsbehov og regnskabslovgivningens krav.

Informationer søges og behandles med data vedrørende både den løbende drift og regnskabsafslutningen indhentet fra interne og eksterne informationskilder. Endvidere foretages regnskabsmæssige afstemninger af mellemværender med finansielle institutioner, leverandører og kunder, og der foretages moms- og lønafstemninger.

Der orienteres om lovgivningens krav til bogføringen, herunder krav til registrering, beskrivelse og grundbilag og krav til opbevaring af regnskabsmateriale.

Periodisering og vurdering

Periodiseringen og vurderingen gennemføres i overensstemmelse med de grundlæggende regnskabsprincipper med henblik på at opfylde regnskabslovgivningens målsætning om, at årsregnskabet skal give »et retvisende billede« og opgøres i overensstemmelse med »god regnskabsskik«.

Der foretages periodisering og vurdering ud fra fakturerings- og leveringskriteriet, herunder orienteres om andre indtægtskriterier.

På baggrund af givne oplysninger behandles og vurderes relevante oplysninger af betydning for periodisering af indtægter og udgifter og for vurdering af aktiver, passiver og eventualforpligtelser.

Der behandles relevante afslutningsdispositioner vedrørende de poster, der er omfattet af den til faget hørende kontoplan.

Relevante krav og bestemmelser i regnskabslovgivningen og regnskabsstandarder søges og anvendes ved årsafslutninger, herunder periodisering og vurdering.

Årsregnskabet

Der redegøres i hovedtræk for regnskabslovgivningens krav til virksomhedens regnskabsrapportering. På baggrund af afslutningsdispositioner udarbejdes informative årsregnskaber for handels-, produktions- og servicevirksomheder med en specifikationsgrad, der tilgodeser såvel interessegruppernes informationsbehov som regnskabslovgivningens krav. I henhold til skemapligten i regnskabsbekendtgørelsen opstilles balance i kontoform (skema A) og resultatopgørelse i beretningsform, henholdsvis artsopdelt (skema C) og funktionsopdelt (skema D).

Der udarbejdes relevante noter til de regnskabsposter, der indgår i årsregnskabet efter den til faget hørende kontoplan og noter uden direkte henvisning til resultatopgørelse/balance samt indhold til afsnit om »anvendt regnskabspraksis«.

Der skal opnås kendskab til indhold af årsberetning og afsnit om »hoved- og nøgletal«.

Der orienteres om vigtigheden af, at virksomheden i tilknytning til årsregnskabet præsenterer et budget med budgetforudsætninger som led i informationen af virksomhedens interessegrupper, herunder specielt de større finansieringskilder.

Der orienteres om andre modeller for regnskabsaflæggelse, f.eks. det samfundsøkonomiske og sociale regnskab.

Skatteregnskab

Udarbejdelse af skatteregnskabet tager udgangspunkt i det aflagte årsregnskab, der omformes under hensyntagen til den gældende skattelovgivning og virksomhedens skatteplanlægning.

Der orienteres om formål med skatteopkrævning, hovedsynspunkter i skattelovgivningen og om subjektiv og objektiv skattepligt. Under enkle forudsætninger opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i det eksterne årsregnskab. Der reguleres for ikke fradragsberettigede og skattepligtige poster, forskellen mellem driftsøkonomiske afskrivninger og skattemæssige afskrivninger, kun rene driftsmidler, skattemæssig nedskrivning af varelager på værdien i henhold til årsregnskabet og for personligt ejede virksomheder henlæggelse til investeringsfond.

Der opgøres skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, foretages skattemæssig nedskrivning af varelager på værdien i henhold til årsregnskabet og for personligt ejede virksomheder beregnes henlæggelse til investeringsfond.

Der beregnes selskabsskat og for personligt ejede virksomheder under enkle forudsætninger personlig indkomstskat.

Der orienteres om de skattemæssige regler for afskrivning på driftsmidler, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, afskrivning på bygninger og forskudsafskrivning på visse driftsmidler og bygninger.

Der skal opnås kendskab til formål og hovedindhold i »virksomhedsordningen« og orienteres om hovedindhold i »mindstekravsbekendtgørelsen«.

Koncernregnskab

Koncernregnskab udarbejdes baseret på et moderselskabs årsregnskab, hvor datterselskabsaktier er vurderet til den indre værdi, equitymetoden, og hvor regnskabsårets indtjening i datterselskaber er indarbejdet. Koncernen forudsættes udelukkende at omfatte selskaber.

Der skal opnås kendskab til, hvornår der foreligger et koncernforhold, og hvornår der i henhold til regnskabslovgivningen skal udarbejdes koncernregnskab, herunder orienteres om formål med og forudsætninger for udarbejdelse af koncernregnskab.

Under enkle forudsætninger udarbejdes koncernregnskab efter gældende lovgivning, resultatopgørelse med overskudsfordeling og balance, herunder foretages eliminering af intern omsætning, intern avance på varelager, interne administrationsbidrag, interne renter, intern indtjening, interne aktiebesiddelser, internt udbytte, interne mellemværender samt minoritetsinteresser.

Der orienteres om den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill og -badwill og om analyse af koncerner.

Kortperiodisk likviditetsstyring

Der udarbejdes kortperiodiske likviditetsbudgetter efter ind- og udbetalingsmodellen. Saldoopdelte forfaldslister for debitorer og kreditorer indgår som et led i den kortperiodiske likviditetsstyring.

Der skal opnås forståelse af ind- og udbetalingsmodellens egnethed ved likviditetsbeskrivelse for virksomheder med perioder med stor sikkerhed for betalingsstrømme, perioder med sæsonsvingninger og perioder med kritisk likviditet.

Der skal opnås forståelse af betydningen af den kortperiodiske likviditetsbudgettering som et middel til at afdække kommende overskudslikviditet eller likviditetsbrist som grundlag for overvejelser om investerings- eller finansieringsbeslutninger. I sidstnævnte tilfælde indgår likviditetsbudgetteringen som information og dokumentation over for eksterne finansieringskilder.

Analyse

Økonomiinformationer fra eksterne interessegrupper analyseres og vurderes. Analysen skal omfatte analyse af virksomhedens årsregnskab, traditionel regnskabsanalyse, og analyse af virksomhedens styrkeprofil med henblik på en vurdering af virksomhedens kreditværdighed.

Regnskabsmaterialet forberedes til analyse, herunder foretages omformning af resultatopgørelse og -budget til bidragsmodellen, hvor dette er hensigtsmæssigt. Der foretages korrektioner for kapacitetsomkostninger indeholdt i varelagre, aperiodiske op- og nedskrivninger af anlægsaktiver, varebeholdninger og værdipapirer.

Der foretages analyse af regnskabsmaterialet, hvor udgangspunktet for analysearbejdet er regnskaber opstillet efter bidragsmodellen og baseret på resultat før ekstraordinære poster og skat. Budgetmateriale kan indgå som en del af grundlaget for analysearbejdet. Analysen omfatter følgende forhold:

  • 1) Rentabilitet og indtjening. Afkastningsgrad, overskudsgrad, aktivernes omsætningshastighed, egenkapitalens og fremmedkapitalens forrentning, dækningsgrad og/eller bruttoavanceprocent, kapacitetsgrad excl. renter og relevante indekstal, dog ikke på mellemresultater.
  • 2) Finansiering og likviditet. Likviditetsanalyse efter beholdningsforskydningsmodellen, finansieringsanalyse, omsætningshastigheder for varelagre, varedebitorer incl. moms og varekreditorer incl. moms og forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
  • 3) Soliditet og risiko. Soliditetsgrad og likvidationsbalance.
  • 4) Realisme i budgetmateriale. Følsomhedsanalyse og nøgletal om rentabilitet og indtjening, finansiering og likviditet, soliditet og risiko.
  • 5) Styrkeprofil og kreditværdighed. Under enkle forudsætninger beskrivelse af virksomhedens muligheder og risici på baggrund af en beskrivelse af både interne og eksterne stærke og svage sider med hovedvægten på økonomiske forhold og markedsmæssige muligheder. Beskrivelse af kreditværdighed på baggrund af eksterne økonomiinformationer med hovedvægten på overvejelser vedrørende likviditet og soliditet.
  • 6) Aktievurderingsmodeller. Under enkle forhold beregning og vurdering af indre værdi, EPS (resultat pr. aktie), P/E-kvote (price/earning) og P/I-kvote (pris/indre værdi).

På basis af de fremkomne analyseresultater og i rapportform redegøres for udviklingsretning, udviklingshastighed, niveau og sammenhæng, herunder inddrages realismen i budgetmaterialet baseret på en vurdering af budgettets forudsætninger i forhold til hidtidige udvikling.

Vurderingerne sammenfattes i en afsluttende konklusion med påpegning af væsentlige årsager og angivelse af relevante områder for yderligere analyser.

A. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

Bilag A til ekstern økonomiinformation niveau A

KONTORAMME

Artsopdelt resultatopgørelse

 

 1        Nettoomsætning  

 2        Vareforbrug/forbrug af råvarer og hjælpematerialer  

 3        Andre eksterne omkostninger  

 4        Personaleomkostninger  

 5        Afskrivninger  

 6        Renteindtægter og lignende indtægter  

 7        Renteomkostninger og lignende omkostninger  

 8        Ekstraordinære poster  

 9        Skatter  

  Funktionsopdelt resultatopgørelse  

 1        Nettoomsætning  

 2        Vareforbrug/produktionsomkostninger  

 3        Distributionsomkostninger  

 4        Administrationsomkostninger  

 5        Lønfordeling  

 6        Renteindtægter og lignende indtægter  

 7        Renteomkostninger og lignende omkostninger  

 8        Ekstraordinære poster  

 9        Skatter  

 KONTOPLAN  

  Artsopdelt resultatopgørelse  

 1100     Varesalg, indland  

 1200     Varesalg, udland  

 1500     Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling  

 2100     Vareforbrug/forbrug af råvarer og hjælpematerialer  

 3100     Salgsfremmende omkostninger  

 3200     Lokaleomkostninger  

 3300     Tab på tilgodehavender  

 3400     Kassedifferencer  

 3500     Bilers driftsomkostninger  

 3700     Reparation og vedligeholdelse af tekniske anlæg og maskiner  

 3900     Øvrige omkostninger  

 4100     Lønafregning  

 4200     Pensioner  

 4300     Sociale ydelser  

 5100     Afskrivning på forsknings- og udviklingsomkostninger  

 5200     Afskrivning på goodwill  

 5300     Afskrivning på grunde og bygninger  

 5400     Afskrivning på biler  

 5500     Afskrivning på inventar  

 6100     Renteindtægter  

 6200     Kontantrabat fra leverandører  

 6300     Indtægter af kapitalandele i datterselskaber  

 6400     Indtægter af værdipapirer o.l. anlægsaktiver  

 6500     Indtægter af værdipapirer o.l. omsætningsaktiver  

 6600     Kursfortjeneste på valutalån  

 7100     Renteomkostninger  

 7110     Prioritetsrenter  

 7200     Kontantrabat til kunder  

 7300     Nedskrivning af kapitalandele i datterselskaber  

 7400     Nedskrivning af værdipapirer o.l. anlægsaktiver  

 7500     Nedskrivning af værdipapirer o.l. omsætningsaktiver  

 7600     Kurstab på valutalån  

 8100     Ekstraordinære indtægter  

 8200     Ekstraordinære omkostninger  

 9000     Skat af årets resultat  

  Funktionsopdelt resultatopgørelse  

 1100     Varesalg, indland  

 1200     Varesalg, udland  

 2100     Vareforbrug/varesalgets variable produktionsomkostninger  

 2310     Lokaleomkostninger  

 2320     Gager  

 2330     Reparation og vedligeholdelse  

 2390     Øvrige omkostninger  

 2410     Afskrivning på forsknings- og udviklingsomkostninger  

 2420     Afskrivning på grund og bygninger  

 2430     Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner  

 3100     Salgsprovision  

 3200     Salgsfremmende omkostninger  

 3310     Lokaleomkostninger  

 3320     Gager  

 3330     Bilers driftsomkostninger  

 3340     Tab på tilgodehavender  

 3390     Øvrige omkostninger  

 3420     Afskrivning på grunde og bygninger  

 3440     Afskrivning på biler  

 4310     Lokaleomkostninger  

 4320     Gager  

 4330     Kassedifferencer  

 4390     Øvrige omkostninger  

 4410     Afskrivning på goodwill  

 4420     Afskrivning på grunde og bygninger  

 4450     Afskrivning på inventar  

 5100     Lønafregning  

 5200     Pensioner  

 5300     Sociale ydelser  

 5400     Lønfordeling  

 6100     Renteindtægter  

 6200     Kontantrabat fra leverandører  

 6300     Indtægter af kapitalandele i datterselskaber  

 6400     Indtægter af værdipapirer o.l. anlægsaktiver  

 6500     Indtægter af værdipapirer o.l. omsætningsaktiver  

 6600     Kursfortjeneste på valutalån  

 7100     Renteomkostninger  

 7110     Prioritetsrenter  

 7200     Kontantrabat til kunder  

 7300     Nedskrivning af kapitalandele i datterselskaber  

 7400     Nedskrivning af værdipapirer o.l. anlægsaktiver  

 7500     Nedskrivning af værdipapirer o.l. omsætningsaktiver  

 7600     Kurstab på valutalån  

 8100     Ekstraordinære indtægter  

 8200     Ekstraordinære omkostninger  

 9000     Skat af årets resultat  

 KONTORAMME  

  Balance  

 11       Anlægsaktiver  

 111      Immaterielle anlægsaktiver  

 112      Materielle anlægsaktiver  

 113      Finansielle anlægsaktiver  

 12       Omsætningsaktiver  

 121      Varebeholdninger  

 122      Tilgodehavender  

 123      Værdipapirer  

 124      Likvide beholdninger  

 13       Egenkapital  

 131      Selskabskapital  

 132      Overkurs ved emission  

 133      Opskrivningshenlæggelser  

 134      Reserver  

 135      Overført overskud eller underskud  

 14       Hensættelser  

 15       Gæld  

 21       Resultatopgørelse  

 22       Balance  

 KONTOPLAN  

  Balance  

 11110    Forsknings- og udviklingsomkostninger  

 11111    Akkumulerede afskrivninger på forsknings- og  

          udviklingsomkostninger  

 11120    Goodwill  

 11121    Akkumulerede afskrivninger på goodwill  

 11210    Grunde og bygninger  

 11211    Akkumulerede afskrivninger på grunde og bygninger  

 11220    Tekniske anlæg og maskiner  

 11221    Akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner  

 11230    Biler  

 11231    Akkumulerede afskrivninger på biler  

 11240    Inventar  

 11241    Akkumulerede afskrivninger på inventar  

 11310    Kapitalandele i datterselskaber  

 11320    Tilgodehavender hos datterselskaber  

 11330    Andre værdipapirer o.l. anlægsaktiver  

 11340    Egne aktier eller anparter  

 12110    Varelager  

 12121    Råvarer og hjælpematerialer  

 12122    Varer under fremstilling  

 12123    Færdigvarer  

 12124    Igangværende arbejder for fremmed regning  

 12130    Forudbetalinger for varer  

 12210    Varedebitorer  

 12211    Forventet tab på varedebitorer  

 12212    Tilgodehavender hos datterselskaber  

 12220    Andre tilgodehavender  

 12230    Periodeafgrænsningsposter  

 12310    Andre værdipapirer o.l. omsætningsaktiver  

 12410    Kasse  

 12420    Bank, folio  

 12430    Giro Bank  

 12440    Investeringsfondsindskud  

 13110    Aktiekapital/anpartskapital/kapitalkonto  

 13120    Privatforbrug  

 13210    Overkurs ved emission  

 13310    Opskrivningshenlæggelser  

 13410    Datterselskabsreserve  

 13420    Reserve for egne aktier eller anparter  

 13430    Øvrige lovpligtige henlæggelser  

 13440    Vedtægtsmæssige henlæggelser  

 13450    Kursreguleringsreserve for valutalån  

 13460    Andre henlæggelser  

 13510    Overført overskud eller underskud  

 14100    Hensættelser til eventualskat  

 14200    Andre hensættelser  

 15100    Lån i fast ejendom  

 15110    Valutalån  

 15120    Andre langfristede lån  

 15200    Kassekredit  

 15250    Forudbetalinger fra kunder  

 15300    Varekreditorer  

 15350    Gæld til datterselskaber  

 15400    Selskabsskat  

 15500    Skyldig A-skat  

 15600    Skyldige sociale ydelser  

 15710    Indgående afgift  

 15715    Energiafgift  

 15720    Udgående afgift  

 15730    Momsafregning  

 15740    Skyldig told og importmoms  

 15810    Andre kreditorer  

 15820    Skyldig arbejdsløn  

 15830    Skyldig ferieløn  

 15840    Periodeafgrænsningsposter  

 15900    Udbytte for regnskabsåret  

 15910    Ikke hævet udbytte fra tidligere regnskabsår  

 21000    Resultatopgørelse  

 22000    Balance  

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 10

PRODUKTIONSØKONOMI

     10. juni 1992

PRODUKTIONSØKONOMI NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Produktionsøkonomi niveau A bygger på den grundlæggende forståelse af virksomhedens økonomiske forhold, som eleven har erhvervet sig i faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B. Undervisningen i faget har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge forståelsen af virksomhedens økonomiske sammenhænge fra regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B med nye faglige emner, der er specielt relateret til produktionsfunktionen.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår viden om og forståelse af samspillet mellem virksomhedens forskellige funktioner,
  • 2) på kvalificeret måde kan deltage i virksomhedens styring af produktionsfunktionen på områderne produkt og sortiment, kvalitet og service, metode, produktion, anlæg og logistik, og
  • 3) kan anvende edb-værktøjer inden for de områder, hvor anvendelsen forekommer relevant.

A. 2. Undervisningens indhold

Produktionsfunktionens organisation og arbejdsområder

Der skal opnås kendskab til de aktivitetsområder, som helt eller delvis dækkes af produktionsfunktionen, herunder indholdet af styringsniveauerne inden for de enkelte aktivitetsområder.

Der skal opnås forståelse af, at de styringsmæssige og organisatoriske forhold er forskellige i ordre- og serieproducerende virksomheder. Herunder inddrages de særlige karakteristika, der gør sig gældende med hensyn til styringsforholdene i ordre- og serie-/masseproducerende virksomheder. Endvidere skal der opnås forståelse af koordinationsproblemerne mellem produktion, indkøb og salg, så der anlægges en helhedsbetragtning.

Omkostningsteorien

Der skal opnås et dybere kendskab til produktionsfaktorerne og proportionsloven, og der foretages beregninger i forbindelse med optimering af faktorkombinationer. Begreberne isokvanter og isokostlinier skal kendes og kunne anvendes, og simple lineære minimeringsproblemer skal kunne løses.

Der skal opnås forståelse af begreberne forenet og fællesproduktion og disses betydning for omkostningsforholdene, og kendskab til de forskellige omkostningsforløb og forståelse af de tekniske og økonomiske baggrunde herfor. Endvidere skal der opnås forståelse af forskellen på de faste og variable omkostninger, herunder af, at denne sondring er afhængig af tidsaspektet. Forståelse af begreberne reversibilitet/irreversibilitet indgår i forlængelse heraf.

Der sondres mellem forbrugs- og offerdefinitionen i forbindelse med omkostningsfastlæggelsen, herunder skal der opnås en dybere forståelse af denne sondrings betydning i beslutningssituationer.

Produkt- og sortimentstyring

Gennemgangen af dette områdes emner tager udgangspunkt i BOSTON- og SWOTmodellerne og modellerne for produkters/mærkers livsforløb.

Der skal opnås kendskab til afsætningsøkonomiske modeller, der benyttes i forbindelse med overvågning af produkters og mærkers levetid. Der udvikles forenklede produktstrategier på basis af verbale beskrivelser af markedssituationen og virksomhedens stærke og svage sider.

Der orienteres om faserne i et produktudviklingsforløb fra oversættelse af kundebehov til udvikling af prototyper og markedstestning, herunder orienteres om CAD/CAM-værktøjernes anvendelsesområder i produktudviklingen. Endvidere orienteres der om styringsniveauerne i produktstyringen, herunder kontrolaktiviteternes betydning for udviklingsforløbet.

Kvalitets- og servicestyring

Der skal opnås forståelse af begrebet »total quality management« og de organisatoriske og ledelsesmæssige konsekvenser, herunder orienteres der om DS/ISO-standardernes betydning for kvalitetsstyringen. Endvidere skal der opnås forståelse af områderne for kvalitetsstyring og kendskab til indholdet af begreberne konstruktionskvalitet, råvare- og komponentkvalitet, proceskvalitet, færdigvarekvalitet og salgs- og servicekvalitet.

Der foretages simple, statistiske kvalitetstests i forbindelse med såvel indgangs- som proces- og afgangskontrollerne, herunder orienteres om stikprøveplanlægning i forbindelse med kvalitetskontrollen.

Der skal opnås forståelse af, at kvalitetsstyringen medfører forskellige omkostninger, som må afvejes med omkostninger på afsætningssiden i form af for eksempel reklamationer og svigtende salg på længere sigt.

Metodestyring

Der orienteres om forskellige tids- og metodestudiers betydning for rationaliserings- og effektiviseringstiltag og deres betydning som baggrund for forkalkulationens opbygning. Endvidere orienteres der om forskellige lønsystemers opbygning og deres betydning for medarbejdernes motivation og virksomhedens kvalitetsmål. Der skal opnås forståelse af sammenhængen mellem aflønningssystemer og valg af fremstillingsmetoder og fremstillingsteknologi.

Afdelingsopdelt forkalkulation opbygges under anvendelse af tekniske og monetære koefficienter, og der skal opnås kendskab til begreberne normal-, gennemsnits- og idealstandarder og deres betydning for forkalkulationen. Endvidere skal der opnås forståelse af forskellen på opbygningen af forkalkulationer i ordre- og serie-/masseproducerende virksomheder, og der orienteres om principperne i fordelingskalkulationen samt fordele og ulemper ved anvendelse af denne kalkulationsform.

Der gennemføres effektivitetskontrol og afvigelsesanalyse i en produktionsvirksomhed med flere afdelinger. Der skal opnås forståelse af begrebet efterkalkulation og sammenhængen mellem efterkalkulation og effektivitetskontrollen og afvigelsesanalysen.

Produktionsplanlægning og -tilrettelæggelse

Der skal opnås forståelse af sammenhængen mellem produktionsplanlægningen og afsætningsplanlægningen på kort og mellemlangt sigt. Der gennemføres konsekvensberegninger på forenklede planlægnings- og kontrolproblemer med gantt-kort, netværksdiagrammer og belastningsdiagrammer/-oversigter, herunder orienteres om produktnedbrydning på flere niveauer og denne tekniks betydning som hjælpemiddel i produktionsplanlægningen.

Produktionsplaner/-ordrer fordeles på alternative produktionsanlæg ved ledig kapacitet og under anvendelse af marginaltankegangen. Produktsammensætningen optimeres ved en eller flere knappe kapaciteter, herunder anvendes lineær programmering med maksimalt to variable.

Logistik

Der skal opnås forståelse af, at materialestrømmene gennem virksomheden skal planlægges ud fra en helhedsopfattelse, og at det stiller krav til logistikfunktionens organisation og organisatoriske placering. Der orienteres om just-in-time princippet for tilrettelæggelse af materiale- og lagerstyringen. Herunder lægges vægt på relationerne mellem styringsmulighederne og produktionsteknologien.

Optimale indkøbs- og seriestørrelser beregnes under varierende forudsætninger såsom kvantumrabatter og minimumlagre. Forskellige disponeringsregler for lagerfunktionen ud fra kendskab til leveringstider og aftrækket fra lageret. Leveringstider og aftræk forudsættes konstante.

Genbestillingspunkt bestemmes under simple forudsætninger. Der skal opnås forståelse af, at de gennemløbstider, som det logistiske system medfører, har betydning for varelagrenes størrelse. Driftskapitalbehov i forbindelse med forskellige varelagertyper beregnes ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Anlægsstyring

Der foretages økonomiske beregninger af lønsomheden i et enkeltstående investeringsforslag, og der foretages økonomiske vurderinger og valg mellem forskellige investeringsalternativer efter kapitalværdi-, annuitets- og den interne rentefods metode. Herunder inddrages ændringer i driftskapitalbehovet i forbindelse med investeringskalkuler. Investeringsforslagenes følsomhed overfor ændrede forudsætninger vurderes. Der skal ikke inddrages skat i beregningerne, og ved valg mellem forskellige alternativer forudsættes ens levetid.

Simple udskriftskalkulationer gennemføres, og der foretages beregning af brugsværdien af et eksisterende anlæg. Der orienteres om principperne for økonomisk optimal levetid.

Der skal opnås forståelse af, at ekstra kapacitet kan etableres ved såvel leasing af anlæg som ved underleverandøraftaler, samt at investeringer i forskellige former for teknologi har betydning for virksomhedens fremtidige produktionsomkostninger.

A. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 11

MARKEDSFØRING

     10. juni 1992

MARKEDSFØRING NIVEAU B og A

B. 1. Undervisningen niveau B

Markedsføring niveau B ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag salg og service (C). Undervisningen har derfor blandt andet som mål at vedligeholde og bygge videre på den viden, der er erhvervet i dette fag.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår kendskab til virksomhedens fjernmiljø, den uafhængige omverden, det vil sige forhold i samfundet, der øver indflydelse på afsætningen,
  • 2) opnår forståelse af virksomhedens nærmiljø, den afhængige omverden, og betydningen for afsætningen,
  • 3) kan erkende og vurdere interne forhold i virksomheden, som tilsammen udgør dens stærke og svage sider, og sætte disse i relation til muligheder og trusler i omverdenen med henblik på at vurdere virksomhedens mulighed for at operere på et givet marked,
  • 4) selvstændigt kan indsamle relevante data vedrørende omverdenen med benyttelse af sekundære kilder, får kendskab til grundlæggende markedsanalysemetoder til indsamling af primære data og får kendskab til brugen af interne og eksterne databaser,
  • 5) opnår forståelse af, hvorledes et marked segmenteres, og hvorledes målgrupper udvælges,
  • 6) kan vurdere et markeds attraktivitet og vælge relevant markedsføringsstrategi for et givet marked, og
  • 7) opnår forståelse af handlingsparametrene og deres indbyrdes sammenhænge og derved kan udarbejde forslag til indholdet i en markedsføringsplan under hensyntagen til virksomhedens interne forhold, dens omverden og den valgte strategi med henblik på optimering af indsatsen og får kendskab til, hvorledes markedsføringsindsatsen kontrolleres.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

1. Virksomhedens uafhængige omverden

Undervisningen i virksomhedens uafhængige omverden skal give indblik i nogle overordnede faktorer, der kan være bestemmende for virksomhedens afsætning, og som virksomheden må tilpasse sig.

Undervisningen skal indeholde en gennemgang af den politiske udvikling, herunder lovgivning, den økonomiske udvikling, den teknologiske udvikling og den kulturelle og holdningsmæssige udvikling. Den stigende miljø- og sundhedsbevidsthed, internationalisering og subkulturer indgår. Endelig skal de tidsmæssige svingninger, herunder sæson, mode og trend, behandles.

     2. Markeds- og konkurrenceforhold

Undervisningen i markeds- og konkurrenceforhold omfatter hovedområderne efterspørgselsforhold, konkurrenceforhold og leverandør- og distributionsforhold.

Efterspørgselsforholdene omfatter gennemgang af markedsopdelingen på konsument- og producentmarkedet.

Undervisningen i konsumentadfærden på konsumentmarkedet skal ske med udgangspunkt i kulturelle, sociale, personlige, psykologiske forhold og købsadfærd.

Producentmarkedet opdeles i det industrielle marked, institions- og mellemhandlermarkedet.

Undervisningen i konsumentadfærd på producentmarkedet skal indeholde købsklasser, købsbeslutninger og deltagere i købsprocessen.

Konkurrenceforholdene omfatter fastlæggelse af betingelserne for konkurrence. Gennem en konkurrentbeskrivelse behandles konkurrenters strategiske produktgrupper, konkurrentadfærd og parameteranvendelse over for deres respektive målgrupper.

Ud fra en vurdering af præferencegraden gennemgås de forskellige konkurrenceformer.

Leverandør- og distributionsforhold omfatter en fastlæggelse af den aktuelle leverandørsituation og de til rådighed stående distributionsmuligheder. Under distributionsforhold gennemgås mellemhandlermarkedet i form af en overordnet behandling af udviklingen i engros- og detailleddet.

Undervisningen i markeds- og konkurrenceforhold skal understrege virksomhedens muligheder for dels at påvirke, dels at tilpasse sig muligheder og trusler i den nære omverden.

     3. Virksomhedens interne forhold

Undervisningen i virksomhedens interne forhold skal tage udgangspunkt i en række virksomhedsbeskrivelser med fastlæggelse af en referenceramme indeholdende virksomhedens idegrundlag og målsætning.

Undervisningen skal omfatte eksempler fra produktions-, handels- og servicevirksomheder, således at sammenhængen mellem idegrundlag, mål, politikker og den endelige konceptudarbejdelse kommer frem.

Behandlingen af de interne forhold skal kædes sammen med afsnit 1 og 2, så den giver et overblik over de rammer, som danner grundlag for virksomhedens markedsføringsaktiviteter.

     4. Markedsanalyse

Undervisningen i markedsanalyse tager udgangspunkt i en analysemodel, der indeholder problemstilling, hypoteser, analysebehov, udvælgelse af respondenter, indsamlingsmetoder, databearbejdning, rapport og konklusion. Modellen behandles ud fra konkrete eksempler.

Undervisningen skal omfatte en gennemgang af de forskellige markedsanalysemetoder, med henblik på vurdering af metodernes anvendelighed. Der skal indsamles og bearbejdes data. Eksempler på såvel interne som eksterne databaser skal indgå i undervisningen.

Markedsanalyse skal give virksomheden et bedre beslutningsgrundlag, og dette bestemmer valg af analysemetode.

     5. Segmentering og målgruppevalg

Undervisningen i segmentering og målgruppevalg skal tage udgangspunkt i konsumentenhedsbegrebet. Der skal arbejdes med segmentering inden for de forskellige delmarkeder. Indholdet omfatter segmenteringskriterier, dannelse af segmenter, segmentvurdering med henblik på begrundet målgruppevalg.

I forbindelse med segmenteringskriterier på konsumentmarkedet inddrages geografi, demografi, livsstil og brugeradfærd. På producentmarkedet anvendes segmenteringskriterierne, delmarkeder, private/offentlige virksomheder/institutioner, branche, virksomhedstørrelse, beliggenhed mv.

Undervisningen skal tydeliggøre, at de valg, der træffes under segmenteringen, får konsekvenser for den videre markedsføring.

     6. Markedsføringsstrategier

Undervisningen i markedsføringsstrategier tager udgangspunkt i en række markedsføringsmål, såvel kvantitative som kvalitative. Ud fra disse fastlægger virksomheden relevante markedsføringsstrategier, der omfatter målgruppestrategier, porteføljestrategier og vækststrategier. Disse strategier udarbejdes under hensyntagen til den konkurrencemæssige position, virksomheden ønsker, de 3 generiske strategier, low-cost, differentiation og focus, og den ønskede position i brugernes bevidsthed og produktets livsløbplacering.

     7. Markedsføringsplan og parameteranvendelse

Undervisningen i markedsføringsplanlægning og parameteranvendelse skal tage udgangspunkt i handlingsparametrenes karakteristika og virkemåde. Ud fra de valgte markedsføringsstrategier skal relevante handlingsparametre udvælges og anvendes, og parametrenes indbyrdes sammenhænge, parametermix, skal fremhæves i forbindelse med afsætning af såvel fysiske produkter som serviceydelser.

Parametergennemgangen skal omfatte såvel grund- som kontaktparametre. Specielt hvad prisen angår, skal der lægges vægt på priselasticitet, priskrydselasticitet, den knækkede afsætningskurve og prisdifferentiering, og der skal foretages relevante beregninger.

Distributionsparameteren drejer sig især om valg af distributionsstrategi og distributionskanal i relation til den valgte målgruppe.

Gennemgangen af det personlige salgsarbejde skal koncentrere sig om selve sagsbehandlingen, primært i relation til producentmarkedet.

Specielt for servicevirksomheder skal servicepakken og serviceleverancesystemet behandles, herunder kunden, frontpersonalet og back-up-systemet.

Markedsføringsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til virksomhedens omverden og interne forhold. Indholdet i markedsføringsplanen er markedsbeskrivelse, målsætninger, konkurrencesituationen, strategivalg, parametermix, risikovurdering og kontrol. Markedsføringsplanen skal omfatte en aktivitetsplan, og der inddrages økonomiske overvejelser.

Virksomhedens handlingsplan skal betragtes som et styringsredskab for virksomhedens markedsføringsmæssige aktiviteter.

Undervisningens organisering

 

 Vægtning af fagets emner:                  pct.  

 1. Virksomhedens uafhængige omverden       ca. 10  

 2. Markeds- og konkurrenceforhold          ca. 20  

 3. Virksomhedens interne forhold           ca.  5  

 4. Markedsanalyse                          ca. 10  

 5. Segmentering og målgruppevalg           ca. 15  

 6. Markedsføringsstrategier                ca. 10  

 7. Markedsføringsplan og parameter-  

 anvendelse                                 ca. 30  

 -------------------------------------------------  

 I alt                                         100  

-------------------------------------------------

Undervisningen skal udover elevernes viden fra grundfaget salg og service (C), inddrage viden fra fag som regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B og samfundsøkonomi niveau C. Der er berøringsflader til faget international handel niveau B, specielt hvad angår eksportmarkedsføring, og faget markedsføring niveau A, specielt hvad angår reklameparameteren.

I det omfang, det er muligt, indgår praktiske eksempler fra det lokale erhvervsliv.

B. 3. Eksamen niveau B

Prøven varer 4 timer. Der gives en eller flere case-baserede opgaver evt. suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter.

Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) får et dybtgående kendskab til teorier vedrørende massekommunikationens indhold og udformning, så eleven kan vurdere foreliggende kommunikation og give forslag til løsning af kommunikationsopgaver,
  • 2) får et dybtgående kendskab til eksisterende media og de kriterier, som er relevante ved valg af media i forbindelse med løsning af massekommunikationsopgaver,
  • 3) kan tage stilling til kommunikationens indhold og media med udgangspunkt i blandt andet målgrupper, budskab, produkttype og produktlivsløbsstadium,
  • 4) kan vurdere kommunikationen med udgangspunkt i gældende love og regler,
  • 5) kan benytte sekundære data i form af for eksempel mediaindex som hjælpemiddel ved valg af media og
  • 6) kan vurdere de omkostningsmæssige konsekvenser ved valg af konkrete former for massekommunikation med henblik på optimering af indsatsen.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Kommunikation

Undervisningen omfatter behandling af massekommunikation, det vil sige reklame rettet mod konsument- og producentmarkedet, PR-aktiviteter, offentlig kommunikation og intern kommunikation.

Massekommunikationens rolle som delelement i afsenders samlede kommunikationsindsats behandles. Det gælder også samarbejdsrelationer mellem opdragsgiver og reklamebureau.

Kommunikationsmodeller

Undervisningen består af en helhedsorienteret behandling af massekommunikation ud fra en eller flere modeller, der omfatter

  • 1) afsender, mål, hensigt,
  • 2) kommunikator,
  • 3) kodning,
  • 4) meddelelse, budskab/indhold, udformning,
  • 5) medie,
  • 6) afkodning,
  • 7) modtager, baggrund, interesse, respons,
  • 8) kommunikationsmiljø og
  • 9) meddelelsessituation.

Medieanalyse og -valg

Medietyper, reklameforbrugets fordeling og mediekarakteristik behandles, herunder læserstruktur, oplag, udgivelseshyppighed, redaktionelt indhold, teknisk kvalitet, priser og image.

Medievalget sker med udgangspunkt i ovenstående og i mediets selektivitet, nettodækning, dobbeltdækning, akkumuleret dækning og kontaktpris.

Reklame og psykologi

Der arbejdes med teoretiske forklaringer på, hvorfor reklamen fanger, fastholder og virker. Undervisningen skal demonstrere variationen i de psykologiske teorier og kommunikationsteorier, der kan anvendes i analyse og produktion af reklamer. I undervisningen gennemgås relevante træk af psykoanalyse, socialpsykologi, herunder narcissismeteori, og gængs reklameteori, ligesom individuelle forskelle i afkodningen af reklamer behandles. Værdiindholdet og menneskesynet og herunder forbrugeropfattelse i de forskellige teorier behandles. Reklamer, der eksemplificerer teorierne, inddrages.

Analyse af reklamer

Ved hjælp af tekst- og billedteori analyseres forskellige reklametypers form og indhold i forskellige medier, herunder også elektroniske medier. Eksempler fra konsument- og producentmarkedet og fra det offentlige og interesseorganisationerne anvendes.

Foruden at indlære en metodisk terminologi og give eleverne en analytisk færdighed er reklameanalysen grundlag for elevernes egenproduktion. Analysens udgangspunkt er reklamens billed- og verbaltekstlige karakter. Reklamens to sider underkastes metodisk tekstanalyse, og analyserne sammenholdes for at vise den enkelte reklame som en gennemarbejdet tekst. Under analysearbejdet fastholdes reklamens karakter af faktisk og fiktiv tekst. Heri ligger, at den enkelte reklame ofte må underkastes både sagtekstanalyse, herunder kommunikationsanalyse, og fiktionsanalyse. Tekstanalyse bevæger sig fra iagttagelser af tekstens/reklamens virkemidler og umiddelbart aflæselige indhold til dens tematiseringer, valoriseringer og latente fantasi- og myteindhold.

Reklameanalysen indeholder elementær billedanalyse, analyse af verbaltekstlige og andre virkemidler, argumentationsanalyse, billedæstetiske udtryk, brugen af ikoner, indeks, symboler, analyse af den billedligt konstruerede drømmeverden, symbolik, tema, »løfter« og reklamen som ideologisk budskab eller myte. Der indgår desuden analyse af reklamen på baggrund af PLC-kurven, produkttype, og marked, kommunikationsteoretisk analyse med afsender-, modtager- og mediebestemmelse og vurdering af reklamens vellykkethed.

Situationsanalyse

Dette emne omfatter en behandling af de rammer for kommunikation, der vedrører markedsforhold, konkurrerende kommunikation og institutionelle forholds begrænsning af afsenders muligheder. Der arbejdes med relevante analyseværktøjer som livsstilsanalyser, målgruppeindex, markedskort og lignende.

Under institutionelle forhold arbejdes der specielt med retsregler, som har en særlig relation til massekommunikation, herunder markedsføringsloven, kodeks for reklamepraksis, regler for reklame i TV og lokalradio, varemærkeloven, ophavsretsloven og lægemiddelloven.

Målgrupper

Målgruppen for kommunikationen beskrives detaljeret ved relevante kendetegn, f.eks. geografi, demografi, psykografi og adfærd.

Løsning af kommunikationsopgaver

Løsning af kommunikationsopgaver indeholder opstilling af platform og på baggrund heraf udarbejdelse af en underbygget plan for den konkrete kommunikationsindsats. Platformen er virksomhedens/institutionens sammenfattende oplæg. Den præciserer målgruppe, kommunikationens strategi og målsætning og principperne for dens udformning. Platformen indeholder desuden oplysninger om produktets art og anvendelse, dets særlige egenskaber og fortrin og forbruger- og konkurrenceforhold på markedet.

Kommunikationsplanen rummer tids- og aktivitetsangivelser, omkostningsberegninger samt konkrete forslag til kommunikationens udformning i lay-out-form, rough med tekst. I forbindelse med kommunikationsplanen fremlægges økonomiske konsekvensberegninger.

Undervisningens organisering

Fagets dansk- og afsætningsfaglige dele skal udgøre et sammenhængende hele.

I tilrettelæggelsen af undervisningen lægges vægt på et samarbejde mellem skolen og samfundet. Eleverne skal under hele undervisningsforløbet gennem selvstændige arbejder af voksende omfang og kompleksitet i praksis vise, at de kan anvende den indlærte teori og inddrage relevante informationskilder.

Undervisningen skal tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger, som giver grundlag for arbejdet med fagets abstrakte begreber. I forbindelse med arbejdet med analyseværktøjer er det vigtigt, at der finder en vekselvirkning sted mellem analyse af konkrete eksempler og udarbejdelse af elevproducerede tekster. Elevarbejderne orienteres mod løsning af konkrete kommunikationsopgaver. Eleven skal ved problemløsning begrunde sine valg ved at inddrage fagets teori, eventuelt suppleret med relevant viden fra andre fag.

A. 3. Eksamen niveau A

Prøven varer 5 timer. Der gives en eller flere case-baserede opgaver eventuelt suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter.

Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 12

SAMFUNDSØKONOMI

     10. juni 1992

SAMFUNDSØKONOMI NIVEAU C

C. 1. Undervisningen

Undervisningen bygger på det kendskab til samfundsøkonomiske forhold, der er erhvervet i erhvervsuddannelsernes grundfag samfundsøkonomi.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af det økonomiske samspil og den økonomiske afhængighed, der eksisterer mellem udlandet, den offentlige sektor, den finansielle sektor, virksomhederne og husholdningerne,
  • 2) opøves i selvstændigt at indsamle, bearbejde og vurdere økonomiske og politiske informationer vedrørende Danmarks økonomi fra pressen, publikationer, statistiske kilder og databanker,
  • 3) opnår forståelse af nationaløkonomiske teorier og metoder og her ud fra kan vurdere virkningerne af den førte økonomiske politik,
  • 4) kan forstå og vurdere, hvordan den stigende integration i Europa og den stigende internationalisering øver indflydelse på Danmarks balanceproblemer og på den førte økonomiske politik, og
  • 5) opøves i selvstændigt at tage stilling til den aktuelle samfundsøkonomiske debat og placere denne i et historisk perspektiv.

C. 2. Undervisningens indhold

Beskrivende økonomi

Med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb skal husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor, den offentlige sektor og udlandet beskrives.

I beskrivelsen af husholdningerne indgår begreberne indkomst, forbrug og opsparing. I relation hertil skal gennemsnitlige og marginale forbrugs- og opsparingskvoter kunne beregnes.

Forskellene mellem nominel, real- og disponibel indkomst fremhæves.

Forbrugets sammensætning belyses ved hjælp af statistisk materiale, og den personlige indkomstfordeling illustreres ved hjælp af Lorenz-kurver.

Virksomhedernes produktion, investering, omkostninger og omsætning omtales. De enkelte hovederhvervs andel af bruttofaktorindkomst, beskæftigelse og eksport belyses ved hjælp af statistisk materiale.

Den finansielle sektors funktion behandles i lyset af den tiltagende internationalisering og brancheglidning. I forbindelse hermed lægges særlig vægt på obligationsmarkedet, boligfinansiering og pensionsopsparing.

Nationalbankens rolle som statens og pengeinstitutternes bank fremhæves, og ideerne bag det monetære samarbejde i EF belyses.

I beskrivelsen af den offentlige sektor inddrages opgave- og byrdefordelingen, og den funktionelle og den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter behandles. Den offentlige sektors indtægter analyseres med hovedvægten lagt på skattestruktur og skattetryk. Skattetryk og skatte- og udgiftsstruktur skal indgå i en international sammenligning. Der sondres mellem progressiv, proportional og degressiv skat og forskellen mellem marginal og gennemsnitlig skatteprocent skal behandles. Begreberne statens DAU-overskud og bruttokasseoverskud samt statsgæld skal introduceres og belyses ved hjælp af aktuelt statistisk materiale.

Danmarks økonomiske relationer til udlandet beskrives ved gennemgang af betalingsbalancen, kapitalbalancen og Danmarks internationale likviditet. Desuden inddrages importkvoter, eksportkvoter og bytteforhold.

Med udgangspunkt i statistisk materiale gennemgås nationalregnskabet, herunder bruttonationalproduktet, bruttofaktorindkomsten, disponibel bruttonationalindkomst, forsyningsbalancen, opsparings-investeringsbalancen og indenlandsk endelig anvendelse. Endvidere skal forskellen mellem brutto- og nettostørrelser samt løbende og faste priser behandles. Bruttonationalproduktet vurderes i forhold til andre velstandsmål. Endelig skal den funktionelle indkomstfordeling defineres og udviklingen i den vurderes.

Teori

Markedet for varer og tjenester: Ved hjælp af udbuds- og efterspørgselskurver beskrives prisdannelsen på et marked med fuldkommen konkurrence. Priselasticitet og indkomstelasticitet skal kunne beregnes og vurderes. Offentlige indgreb i form af minimal- og maksimalpriser samt stykafgifter og subsidier skal inddrages.

Markedet for arbejdskraft: På grundlag af aktuelt statistisk materiale analyseres og vurderes udviklingen i arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens og arbejdsløshed. I relation hertil gennemgås løndannelsen på henholdsvis et uorganiseret og et organiseret arbejdsmarked.

Pengemarkedet: Begrebet penge defineres, og faktorer, der påvirker udbud af og efterspørgsel efter penge, gennemgås. I denne forbindelse inddrages betydningen af frie kapitalbevægelser over landegrænserne og den førte valutakurspolitik. Rentedannelsen gennemgås ved hjælp af udbuds- og efterspørgselskurver for penge.

Valutamarkedet: Valutakursen fastlægges ud fra udbuddet af og efterspørgslen efter valuta. Heri indgår også de faktorer, der er bestemmende for valutaudbuddet og valutaefterspørgslen. Der skal sondres mellem kursdannelse under forskellige valutakurssystemer. Kronens effektive kurs defineres, årsager til ændringer i den effektive kronekurs forklares, og virkningerne heraf vurderes.

Sammenhængen mellem prisniveau og nationalindkomst: Udviklingen i prisniveau og nationalindkomst skal belyses ved hjælp af en model for samlet efterspørgsel og samlet udbud og i forbindelse hermed skal multiplikatorteorien inddrages.

Inflation: Inflationsbegrebet defineres og forskellige metoder til måling af inflation gennemgås. Der skelnes mellem efterspørgselsbestemt og udbudsbestemt inflation. De samfundsøkonomiske konsekvenser af inflation analyseres.

Konjunkturbevægelser og økonomisk vækst: Begrebet konjunktursvingninger fastlægges og beskrives. Der redegøres for nogle indenlandske og udenlandske faktorer, som påvirker og forklarer konjunkturforløbet. Økonomisk vækst og vækstrater defineres, og årsager til vækst skal behandles.

Økonomisk politik

Økonomisk politik opdeles i efterspørgselsregulerende politik, konkurrenceevne og udbudsregulerende politik og i erhvervs- og strukturpolitik.

Finanspolitik defineres, og mål, instrumenter og virkninger behandles. Der skelnes mellem aktiv og passiv finanspolitik, og de finanspolitiske multiplikatorer inddrages. Ud fra de senere års førte finanspolitik skal statsfinansernes efterspørgselsvirkning og likviditetsvirkning analyseres og vurderes.

Pengepolitik defineres, og mål, instrumenter og virkninger behandles. Pengepolitikken ses i lyset af det europæiske monetære system og liberaliseringen af kapitalbevægelserne.

Valutapolitik defineres og beskrives med hensyn til mål og virkninger på konkurrenceevne, aktivitetsniveau og udlandsgæld.

Indkomstpolitik defineres, og indkomstpolitikkens udbuds- og efterspørgselsregulerende virkning vurderes. Indkomstpolitikkens virkning på konkurrenceevnen og de fordelingsmæssige konsekvenser behandles.

Erhvervs- og strukturpolitik defineres, og mål, instrumenter og virkninger behandles. Der lægges vægt på, hvordan man via erhvervs- og strukturpolitikken kan påvirke allokeringen af produktionsfaktorerne.

Ved gennemgangen af de økonomiske politikker skal målkonflikter og samspillet mellem de enkelte politikker og den praktiske mulighed for at gennemføre den økonomiske politik inddrages. De bindinger, som den større integration i EF lægger på mulighederne for at anvende de forskellige økonomisk-politiske instrumenter, analyseres og vurderes.

Undervisningens organisering

Der arbejdes med statistisk materiale og med kurver og diagrammer, som belyser udviklingen i Danmarks økonomi. Eleven opøves i selv at indsamle, bearbejde og vurdere statistisk materiale, som beskriver Danmarks økonomi. Bearbejdelsen af det statistiske materiale kan bestå i opstilling af relevante tabeller, tegning af kurver, beregning af procentvis fordeling, vækstprocenter eller indekstal.

I tilknytning den økonomiske teori og politik arbejdes med artikler, der omhandler den aktuelle økonomiske situation. I forbindelse hermed inddrages økonomisk-politiske ændringer i omverdenen især i forbindelse med EF-samarbejdet.

Aktuelle, samfundsøkonomiske forhold og begivenheder indtager en central plads. Danmarks økonomiske situation og den førte politik perspektiveres ved at inddrage både det historiske og det fremadrettede perspektiv.

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven får mulighed for selvstændigt at arbejde med stoffet både skriftligt og mundtligt.

Skriftligt arbejde

Der kan stilles skriftlige opgaver, som tager udgangspunkt i aktuelt statistisk materiale og/eller aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Beregninger, analyse og vurdering er centrale elementer i besvarelserne. Opgavernes omfang er typisk 4-6 sider.

C. 3. Eksamen

Der gives 20 minutters forberedelsestid. Alle skriftlige og elektroniske hjælpemidler må benyttes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen.

I tilknytning til spørgsmålene anvendes ukendt materiale, for eksempel tabeller, diagrammer eller korte artikler.

Spørgsmålene skal være bredt formulerede og opdelt i underspørgsmål. Et eksamensspørgsmål kan anvendes ved højst to eksaminationer samme dag.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 13

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET

     10. juni 1992

DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET

NIVEAU C

C. 1. Undervisningen

Målene med undervisningen:

  • 1) Eleven skal opnå kendskab til nationale og internationale retskilder, herunder fællesskabsretten. Eleven skal opnå kendskab til fremgangsmåden ved skabelsen af nationale og fællesskabsretlige normer, herunder EF-institutionerne og deres funktioner. Eleven skal opnå kendskab til nationale domstoles og EF-domstolens opbygning og funktion.
  • 2) Eleven skal opnå viden om og kunne anvende de retsregler, der har betydning for virksomhedens indgåelse og opfyldelse af kontrakter om køb og salg af varer og tjenesteydelser. Eleven skal orienteres om de væsentligste områder, hvor nationale regler afviger fra udenlandske og supranationale regler.
  • 3) Eleven skal opnå kendskab til de grundlæggende regler om erstatningsansvar uden for kontrakt og forsikring.
  • 4) Eleven skal opnå viden om de retsregler, der regulerer virksomhedens muligheder for at finansiere aktiviteter via lån og kredit, og i tilknytning hertil retsreglerne om sikkerhedsstillelse, inddrivelse af tilgodehavender og om fordringers ophør. Eleven skal erhverve kendskab til de almindeligst forekommende dokumenter, der anvendes i denne forbindelse.
  • 5) Eleven skal opnå viden om de retlige normer, der gælder for virksomhedens forhold til medarbejderne.
  • 6) Eleven skal kunne kan kombinere den erhvervede juridiske viden med viden erhvervet i uddannelsens andre discipliner for derved selvstændigt eller i samarbejde med andre at kunne formulere og løse konkrete opgaver i virksomheden.

C. 2. Undervisningens indhold

Faget har 6 overordnede temaer:

     1. Introduktion.

     2. Erstatning og forsikring.

     3. Kontrakters indgåelse.

     4. Kontrakters indhold og opfyldelse - køb og salg af varer og tjenesteydelser.

     5. Finansiering og kreditsikring.

     6. Virksomheden og medarbejderne.

     1. Introduktion

Under dette tema skal eleven erhverve sig kendskab til

  • 1) de nationale retskilder, herunder grundloven, love, bekendtgørelser, retssædvaner, retspraksis og forholdets natur,
  • 2) de internationale retskilder, herunder EF-retskilder, traktater, forordninger, direktiver, henstillinger, udtalelser, afgørelser, retssædvaner og domspraksis,
  • 3) institutioner, der skaber retskilderne, deres opbygning og de formelle rammer for regelproduktionen, og
  • 4) de internationale konventioners betydning, herunder især CISG-konventionen, og de internationale handelskutymers betydning, især INCOTERMS (90).

     2. Erstatning og forsikring

Eleven skal forstå de erstatningsretslige principper, der gælder uden for kontraktsforhold, herunder culpareglen, ansvar for undladelser, præsumptionsansvar, objektivt ansvar og arbejdsgiveransvar.

Eleven skal have kendskab til erstatningens beregning.

I forbindelse med erstatningsansvar skal eleven orienteres om reglerne for skadesforsikring og summaforsikring, herunder risikooplysninger, forsikringsselskabets forpligtelse, forsikringstagers pligter, den sikredes pligter, forsikringssummen, forsikringsydelsen, fareforøgelse og selskabets regresret.

     3. Kontrakters indgåelse

Eleven skal opnå kendskab til, hvilke handlinger der normalt medfører, at juridisk forpligtende aftaler er indgået.

Eleven skal opnå forståelse af de retsregler, der regulerer kontraktsindgåelsen, med henblik på at kunne anvende den erhvervede viden i bredere sammenhænge. Der arbejdes med tilbud og accept, kontraktsindgåelse via mellemmænd, især agent- og fuldmagtsforhold, særlige problemer om standardkontrakter, især vedtagelsesproblematikken, og aftalelovens generalklausul. Eleven skal have kendskab til, at reglerne om kontraktsindgåelse er forskellige på internationalt plan. I den forbindelse orienteres eleven om andre retssystemers regler om kontraktsindgåelse.

Eleven skal have kendskab til kontraktshabilitet og til reglerne om aftalers ugyldighed.

Spørgsmålet om, i hvilket land og efter hvilket lands retsregler et kontraktsforhold skal bedømmes, belyses med udgangspunkt i EF-domskonventionen og retsplejeloven og i den internationale løsørekøbelov, EF-lovkonventionen og Haagerkonventionen.

     4. Kontrakters indhold og opfyldelse - køb og salg af varer og tjenesteydelser

Under dette tema skal eleven opnå forståelse af den juridiske regulering ved køb af salg af varer og tjenesteydelser. Der arbejdes med parternes pligter som følge af aftale, kutyme og sædvane og lovgivning, risikoens overgang, købers beføjelser ved sælgers misligholdelse og sælgers beføjelser ved købers misligholdelse, så eleven kan anvende den erhvervede viden i forbindelse med identifikation og eventuel forebyggelse eller løsning af juridiske problemer ved virksomhedens afsætning.

En central placering indtager FNs konvention om internationale køb (CISG) og den danske købelov. I sammenhæng hermed skal eleven have kendskab til markedsføringsret. Eleven orienteres om internationale kodeks om reklame, salgsfremmende foranstaltninger og markedsanalyse, den danske konkurrencelov og EF-traktatens bestemmelser om konkurrence.

Eleven skal opnå kendskab til principperne i forbrugeraftaleloven og kreditaftaleloven.

Eleven skal opnå kendskab til reglerne om produktansvar.

     5. Finansiering og kreditsikring

Eleven orienteres om virksomhedernes låne- og finansieringsmuligheder, herunder realkreditfinansiering, pengeinstitutfinansiering, finansieringsselskaber, import-, eksport- og finanslån i fremmed valuta samt om kreditorfinansiering. Eleven orienteres om betydningen af og fremgangsmåden ved kreditvurdering og skal opnå kendskab til forskellen mellem en fysisk eller en juridisk persons hæftelse.

Eleven skal kende fordringsbegrebet, debitors og kreditors pligter, frigørelsesmåderne og sikringsaktens betydning ved fordringers overdragelse.

Eleven skal kende reglerne om pantsætning af fast ejendom, herunder tinglysningssystemet, især prioritetsvirkningen, gyldighedsvirkningen, tilbehørspant og konsekvenserne af misligholdelse. Ligeledes skal der opnås kendskab til pantsætning af løsøre og fordringer og de dertil knyttede sikringsakter samt konsekvenserne af misligholdelse. Fordringers omsætning, herunder sondringen mellem omsætningsgældsbreve og simple gældsbreve/simple fordringer belyses.

Eleven skal have kendskab til kaution, herunder til de forskellige kautionsformer. I forbindelse med kreditsikring inddrages salg med ejendomsforbehold, fakturabelåning, factoring og kontraktsbelåning, og eleven orienteres om leasing.

Til belysning af fordringers ophør skal eleven opnå kendskab til betaling, deponering, modregning, forældelse og præklusion.

Eleven skal opnå kendskab til tvangsinddrivelse af fordringer såvel nationalt som internationalt, herunder kendskab til individualforfølgning og universalforfølgning i form af betalingsstandsning, tvangsakkord, frivilig akkord, konkurs og gældssanering.

     6. Virksomheden og medarbejderne

Eleven orienteres om parterne på arbejdsmarkedet og deres regelskabende funktion. Eleven skal orienteres om den regulering, der er udsprunget fra EF, national lovgivning og arbejdsmarkedets parter iøvrigt.

Eleven skal kende den lov- og aftalemæssige regulering af virksomhedens ansættelse af medarbejdere, parternes pligter, mens ansættelsesforholdet består, og ved ansættelsesforholdets ophør. Reglerne om samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen inddrages.

Undervisningens organisering

For at fremme elevernes fordybelse i erhvervsretlige emner og forståelse af den juridiske regulering af erhvervslivets forhold, kan der trænes i skriftlig rapportering i faget. Ved udformningen af skriftlige opgaver sikres, at fagets seks overordnede temaer behandles med den vægt, fagbeskrivelsen lægger op til.

Opgaverne baseres på cases, og i relevant omfang inddrages nogle af de almindeligt forekommende juridiske dokumenter, eleven vil blive konfronteret med i sin fremtidige beskæftigelse i erhvervslivet. De forskellige juridiske dokumenters betydning behandles ved skriftligt arbejde med de relevante formularer, blanketter og dokumenter.

Omfanget af de skriftlige besvarelser vil normalt være 1-2 A4-sider og eventuelt bilag.

C. 3. Eksamen

Der gives 20 minutters forberedelsestid. Alle skriftlige hjælpemidler kan benyttes under forberedelsen. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen.

Prøven tager udgangspunkt i case-baserede opgaver, der samlet repræsenterer hele pensum. Skriftlige opgavebesvarelser, der har relation til den case, som er elevens eksaminationgrundlag inddrages. En opgave kan anvendes ved højst to eksaminationer samme dag.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 14

INTERNATIONAL HANDEL

     10. juni 1992

INTERNATIONAL HANDEL NIVEAU B

B. 1. Undervisningen

International handel niveau B ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag samfund, handel og kultur. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår kendskab til Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund og den deraf følgende afhængighed af internationale forhold, herunder opnår forståelse af den internationale arbejdsdeling,
  • 2) erhverver kendskab til de økonomiske vækstfaktorer og de aktuelle, dominerende vækstområder med henblik på at udnytte vækstfaktorerne i konkrete eksportopgaver,
  • 3) opnår en basisviden om geografiske lokaliteter og regioner og kulturelle, politiske, sociale og demografiske forhold af betydning for samhandelen med vore vigtigste samhandelspartnere og forståelse af metoder til at belyse disse forhold,
  • 4) opnår forståelse af de elementer, der indgår i planlægningen af den internationale markedsføring, og
  • 5) kan indsamle, bearbejde og vurdere data af betydning for virksomhedens informationsbehov ved etablering af samhandel på et nyt marked, herunder statistiske oplysninger fra og om et udvalgt geografisk område.

B. 2. Undervisningens indhold

1. Danmark i den internationale økonomi

Denne del omfatter den internationale handels omfang og karakter og Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund. Danmarks erhvervsstruktur belyses i relation til den internationale arbejdsdeling.

a. Globale handelsmønstre

Der skal orienteres om handelsstrømme mellem lande og grupper af lande og om verdenshandelens fordeling på varegrupper.

b. Danmarks udenrigshandel

Der skal orienteres om, hvordan Danmarks eksport og import fordeler sig på lande og grupper af lande, herunder på markedsdannelser. Eleven orienteres om importens og eksportens fordeling på varegrupper. Udviklingen i priser og mængder og bytteforholdet belyses.

c. Danmarks erhvervsstruktur

De enkelte erhvervssektorers økonomiske forhold og historiske udvikling gennemgås grundigt, idet hovedvægten lægges på beskæftigelse, lokalisering, værditilvækst, produkternes teknologiindhold og produktionsprocessens teknologiske stade og på import og eksport. Eleven skal opnå forståelse af samspillet mellem erhvervssektorerne.

     2. Faktorer, der bestemmer den internationale handel

Denne del omfatter den internationale arbejdsdelings betydning for nationernes samhandel og for politiske og institutionelle forhold, der øver indflydelse på den internationale handel.

a. Handelens årsager

Eleven skal opnå forståelse af, hvorledes forskelle i produktivitet og ressource- og faktorudrustning bestemmer den internationale handels sammensætning og retning. Eleven skal opnå kendskab til produktcyklusteorien og herigennem de internationale investeringers betydning og efterspørgselsforholdenes betydning for samhandelen. Endvidere belyses betydningen for udenrigshandelen af samspillet mellem virksomhedens struktur og konkurrenceforhold, de samfundsmæssige rammebetingelser, efterspørgselsvilkår, beslægtede og støttende virksomheder og produktionsfaktorer.

b. Påvirkning af den internationale handel

Eleven skal opnå forståelse af, hvorledes told, subsidier, politiske og tekniske handelshindringer og kvantitative restriktioner påvirker den internationale handel. Der orienteres om modkøb og valutaforholdenes indflydelse på samhandelen.

c. Internationale organisationer

Der skal opnås kendskab til EF's struktur og betydning for det internationale handelssamarbejde, herunder landbrugsordninger, det indre marked og handelsaftaler. Der skal opnås kendskab til politiske forholds indflydelse på verdenshandelen og den økonomiske integrations virkning på handelsmønstre. Der skal opnås kendskab til integrationsformer, og der orienteres om GATT, OECD og FN-systemet.

     3. Områdestudier

Denne del omfatter en metodisk anvendelse af en række centrale kriterier, der giver et grundigt kendskab til regionalgeografien hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere med henblik på en systematisk sammenligning af regioner og lande.

a. Kriterier for beskrivelsen

Der skal opnås et grundigt kendskab til de kriterier, der lægges til grund ved beskrivelse og sammenligning af de enkelte regioner og lande, naturmæssige og økologiske forhold, infrastruktur, demografiske forhold, sociale forhold, kulturelle forhold, politiske forhold, økonomiske og erhvervsmæssige forhold, udviklingsmuligheder og internationale relationer.

b. Regioner

Gennem en metodisk anvendelse af kriterierne skal der opnås et grundigt kendskab til vore vigtigste samhandelspartnere, primært Europa, Angloamerika og Japan. Endvidere orienteres om verdens hovedregioner og om mulige vækstområder af interesse for Danmark.

     4. Eksportmarkedsføring

Denne del omfatter afdækning af konkrete markedsmuligheder og behandling af virksomhedens eksportmarkedsføring.

a. Eksportmotiver

Med udgangspunkt i en virksomheds interne og eksterne situation skal der redegøres for mulige eksportmotiver. Endvidere behandles virksomhedens eksportberedskab.

b. Markedsudvælgelse

Under anvendelse af data om geografiske områder gennemgås metoder til udvælgelse af de markeder, der kan have særlig interesse for en virksomheds eksport.

c. International distribution

De forskellige distributionsformer gennemgås, og der redegøres for sondringen mellem direkte og indirekte eksport, idet der særligt lægges vægt på at skabe forståelse af de problemstillinger, som er afgørende for valg af distributionskanal. Projekt- og systemeksport behandles, og muligheder for eksport via danske og internationale organisationer inddrages.

d. Parameterindsatsen

Med udgangspunkt i miljøafstanden til de respektive markeder behandles handlingsparameterindsatsen. Nødvendigheden af at foretage miljøtilpasning eller miljøkoordinering og muligheden for en hensigtsmæssig kombination heraf i forbindelse med eksportmarkedsføring behandles.

e. Finansiering og transport

Finansierings- og eksportstøtteordninger, samt forsendelses- og transportforhold belyses.

f. Betaling

Der orienteres om de vigtigste betalingsformer i international handel, herunder remburs, dokumentinkasso og løbende regning. Der redegøres for mulighederne for at begrænse tab som følge af valutakursændringer.

g. Eksportorganisationen

De konsekvenser, internationaliseringen får for virksomhedernes interne organisationsudvikling, belyses.

Undervisningens organisering

Undervisningen skal tilrettelægges, så eleven opnår en helhedsforståelse af de mange problemstillinger, der knytter sig til eksport- og importarbejde.

Fagets centrale bestanddele er:

     1. Den internationale handel og Danmarks placering heri, pkt. 1 og 2 under undervisningens indhold (ca. 30% af undervisningstiden).

     2. Viden om verdens geografiske områder, pkt. 3 under undervisningens indhold (ca. 40% af undervisningstiden).

     3. Centrale problemstillinger i en eksportvirksomhed og løsning af eksportopgaver, pkt. 4 under undervisningens indhold (ca. 30% af undervisningstiden).

For at fremme helhedsforståelsen kan der for hvert af fagets centrale bestanddele stilles en skriftlig opgave, som samlet kan udgøre et hele. Hver opgave har et typisk omfang af 8-10 maskinskrevne sider pr. elev.

Herudover kan der stilles 3 mindre opgaver af et omfang på 3-4 sider.

B. 3. Eksamen

Der gives 20 minutters forberedelsestid. I tilknytning til spørgsmålene anvendes ukendt materiale, f.eks. tabeller, diagrammer eller korte artikler.

Spørgsmålene skal være bredt formuleret og opdelt i underspørgsmål.

Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes under forberedelsen. Notater fra forberedelsestiden må medbringes i eksamenslokalet og anvendes ved eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 15

SAMTIDSHISTORIE MED KULTUR

     10. juni 1992

SAMTIDSHISTORIE MED KULTUR NIVEAU C

C. 1. Undervisningen

Undervisningen skal sikre, at eleven opnår viden om, forståelse af og evne til at ræsonnere over

  • 1) de lange linjer i udviklingen af den globale magtstruktur fra den industrielle produktions fremkomst,
  • 2) de økonomiske, teknologiske, økologiske og politiske forhold, der kendetegner forskellige samfunds udviklingsforløb, og
  • 3) kultur som udtryk for forskellige mønstre af værdiopfattelser, holdninger og dominerende adfærdsformer.

C. 2. Undervisningens indhold

Undervisningens overordnede principper

Undervisningen tilrettelægges således, at

  • 1) de lange linjer i den historiske udvikling fastholdes som forståelsesramme for det 20. århundrede,
  • 2) de forskellige historiske udviklingsprocesser behandles i det omfang, de bidrager til at forklare samtiden,
  • 3) den historiske og kulturelle udvikling betragtes som et samspil mellem menneske, samfund og natur, og
  • 4) elevens evne til mundtligt at fremlægge historiske forløb og problemstillinger styrkes.

Undervisningens indholdsaspekter

Undervisningen skal omfatte udviklingen i de dominerende internationale samarbejds- og konfliktmønstre, herunder årsagerne til økonomiske, kulturelle og politiske centres opståen og udvikling.

Undervisningen skal omfatte årsagerne til og konsekvenserne af den øgede internationalisering, herunder samspillet mellem samfundpå forskellige økonomisk-teknologiske udviklingstrin.

Undervisningen skal omfatte arbejde med et kulturbegreb under gennemgangen af forskellige samfunds teknologiske, sociale og politiske udvikling. Der arbejdes med hverdagslivets organisering og udtryksformer, herunder materielle levevilkår, familiestruktur og kønsrollemønstre, normer, traditioner og værdier, religion og sækularisering, samt autoritetsformer og politiske aktivitetsmønstre.

Undervisningens organisering

Undervisningen består af overblikslæsning og af emnelæsning.

Et emne er enten et tema eller en periode. Alle emner skal perspektiveres til de lange linjer i det 20. århundredes udviklingsforløb.

Der skal læses 5-7 emner, af mindst 12 lektioners varighed.

  • 1) Mindst to emner skal lægge hovedvægten på danmarkshistoriske forhold.
  • 2) Mindst et emne skal lægge hovedvægten på udviklingen i den tredje verden.
  • 3) Mindst to emner skal lægge hovedvægten efter 1960.
  • 4) Mindst et emne skal lægge hovedvægten før 1920.
  • 5) Mindst et emne skal lægge hovedvægten på den kulturelle dimension.

C. 3. Eksamen

Eksaminationsgrundlaget er opgaver, der tilsammen afspejler alle de læste emner. Hver opgave indeholder spørgsmål og mindst en ekstemporaltekst, der består af trykte tekster, billeder eller lignende. Et eksamensspørgsmål kan anvendes ved højst to eksaminationer samme dag. En ekstemporaltekst kan indgå i højst to opgaver i samme eksamenstermin.

Forberedelsestiden er 40 minutter inklusive instruktion og materialeudlevering. Alle skrevne og trykte hjælpemidler må benyttes under forberedelsen. Under prøven må eksamensopgaven og notater fra forberedelsen anvendes.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 16

INFORMATIONSBEHAND-

LING MED ORGANISATION

     10. juni 1992

INFORMATIONSBEHANDLING MED

ORGANISATION NIVEAU B og A

B. 1. Undervisningen niveau B

Informationsbehandling med organisation niveau B ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag elektronisk informationssøgning og -behandling. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven kan medvirke som aktiv bruger ved analyse, design, indførelse og videreudvikling af edb-baserede systemer, hvilket forudsætter, at eleven

  • 1) får kendskab til virksomhedens organisatoriske opbygning, herunder ændringer og deres konsekvenser, og får et indgående kendskab til samspillet mellem den tekniske del af et edb-baseret system og dets omgivelser i virksomheden,
  • 2) får kendskab til metoder til organisering og gennemførelse af arbejdet med at indføre og videreudvikle edb-systemer og får indgående kendskab til metoder og værktøjer til analyse og beskrivelse af systemer under indførelse eller ændring,
  • 3) kan tilrettelægge og gennemføre en analyse af en afgrænset opgave vedrørende edb-anvendelse, herunder fastlægge brugerkrav, og kan videreføre dele af analyseresultaterne ved anvendelse af brugerorienterede værktøjer, beskrive hovedelementerne i et tilbudsgrundlag og ændringerne i det edb-baserede system, og
  • 4) kan fremlægge analysens resultater og konsekvenser i rapportform, så det indlærte stof anvendes i sammenhæng med en erhvervsrelevant opgave.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

1. Virksomheden som system

Eleven skal udbygge sit kendskab til virksomheder, herunder organisatorisk opbygning, funktioner, grundlæggende processer og samspil med andre virksomheder. Eleven skal have forståelse af edb-baserede systemers konsekvenser for virksomheden.

Eleven skal kunne beskrive virksomhedens forskellige delsystemer, for eksempel det tekniske, det sociale og det organisatoriske, og de opgaver, der er virksomhedens grundlag.

Eleven skal have kendskab til en virksomheds totale informationsstrømme og kunne beskrive konsekvenser ved ændringer i virksomhedens delsystemer.

     2. Metoder og værktøjer til analyse

Eleven skal kunne indgå som kvalificeret deltager i forbindelse med udvikling og tilpasning af edb-baserede systemer.

Eleven skal have forståelse af vigtigheden i brugen af fælles beskrivelsesværktøjer og metoder, så eleven kan kommunikere entydigt.

a. Projektorganisering

Eleven skal have kendskab til forskellige metoder, hvormed man kan organisere, strukturere og gennemføre et projektforløb, og have kendskab til arbejde og ansvarsfordeling i forbindelse med projektorganisation.

I forbindelse med organisering af projektforløb skal der lægges vægt på medarbejderindflydelse og motivering af kommende brugere til projektarbejde.

Eleven skal være i stand til at vurdere behovet for ekstern bistand i forbindelse med projektets gennemførelse.

b. Dokumentation

I forbindelse med projektarbejdet skal eleven være bekendt med de formelle krav, der stilles til en rapport. Denne del af faget koordineres med undervisningen i dansk.

c. Brugerorienterede edb-værktøjer

Eleven skal have indgående kendskab til værktøj til beskrivelse af administrative funktioner.

I forbindelse med beskrivelse af virksomhedens funktioner skal eleven være i stand til at vurdere og vælge relevante værktøjer til de specifikke opgaver.

Eleven skal have kendskab til datamodellering, herunder normalformer. Fremtidssikring inddrages i forbindelse med datamodellering.

Eleven skal kunne anvende et brugerorienteret værktøj i forbindelse med prototyping. Herunder skal eleven kunne oprette og anvende databaser med tabeller og relationer, skærmbilleder og rapporter.

     3. Praktisk anvendelse af beskrivelsesmetode og værktøjer

I undervisningen skal eleverne udarbejde en rapport, der bredt dækker pensum og samler fagets elementer til en helhedsbeskrivelse med vægten lagt på et delsystem i en virksomhed. Rapportens titel og område fastlægges af læreren sammen med eleverne.

Rapporten bygges op om en virkelighedsnær situation, gerne i samarbejde med en erhvervsvirksomhed.

I rapporten skal eleverne dokumentere indgående kendskab til tilrettelæggelse og afgrænsning af en opgave.

Rapporten skal indeholde en analyse og den dertil hørende dokumentation af en erhvervsrelevant funktion.

Rapporten skal indeholde en vurdering af analyseresultatet og give retningslinjer for det efterfølgende arbejde, hvor vægten for eksempel kan lægges på prototyping eller tilpasning af et standardsystem.

I rapporten skal eleverne dokumentere forståelse af brugervenlighed i et edb-baseret system og aktuel viden om maskinel og programmel, herunder fremtidssikring af edb-løsninger.

     4. Informationskultur

Eleven skal kunne anvende de love, der har indflydelse på edb-baserede systemer i forbindelse med projektet, og kunne vurdere sikkerhedsaspekter i edb-baserede systemer, både internt og eksternt.

B. 3. Eksamen niveau B

Prøven aflægges individuelt. Ved prøven får eleven et spørgsmål i fagets pensum udvalgt ved lodtrækning.

Baggrunden for eksaminationen er elevens rapport fra undervisningen.

Eleven skal under prøven have adgang til edb-udstyr med det programmel, der er anvendt i undervisningen.

Der gives ikke forberedelsestid.

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal sikre, at eleven kan fungere som særligt kvalificeret bruger eller rådgiver ved analyse, implementering og videreudvikling af edb-baserede systemer. Eleven skal have udvidede kvalifikationer både systemmæssigt og edb-teknisk. Det forudsætter, at eleven

  • 1) får kendskab til organisation, funktioner og datastrømme i forskellige typer virksomheder med hovedvægt på produktionsvirksomheder, herunder principperne for produktionsplanlægning og for materiale- og lagerstyring, og får et dybere kendskab til de forskellige strukturer og sammenhænge i en virksomhed,
  • 2) får et bredt aktuelt kendskab til edb-produkter til anvendelse inden for administration og produktion og kan beherske en systematisk fremgangsmåde til vurdering af edb-systemer,
  • 3) får kendskab til samarbejds- og sikkerhedsorganisationens rolle ved anskaffelse og udvikling af edb-systemer,
  • 4) får kendskab til den principielle opbygning af distribuerede systemer og til de organisatoriske, sikkerhedsmæssige og driftsmæssige konsekvenser af en distribueret løsning,
  • 5) bliver fortrolig med opbygning og anvendelse af programmel til udarbejdelse af prototyper, og får et indgående kendskab til, hvordan kravspecifikationer udmøntes i et edb-design, og
  • 6) kan anvende det indlærte stof i en større erhvervsrelevant opgave.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

1. Virksomheden som et integreret system

Eleven skal være i stand til at karakterisere forskellige typer af virksomheder, herunder beskrive virksomhedens forskellige funktioner og datastrømme.

Eleven skal have kendskab til produktionsvirksomheder og deres specielle behov for edb-anvendelse.

Eleven skal være i stand til at beskrive strukturer og sammenhænge i data og processer.

Eleven skal orienteres om edb-værktøj er til produktionsplanlægning.

Eleven skal orienteres om, hvordan virksomheder kan tilpasse informationssystemer til eksterne krav.

     2. Markedskendskab til standardsystemer

Eleven skal have et bredt, aktuelt kendskab til standard edb-systemer, som anvendes integreret i produktion og administration.

Eleven skal kunne opstille vurderingskriterier for et edb-system, med udgangspunkt i det givne tilbudsgrundlag.

Eleven skal kunne deltage i vurderingen af forskellige edb-systemer.

Eleven skal kunne deltage i tilrettelæggelsen af en samlet test af edb-systemer, herunder fastlægge testdata i samarbejde med kommende brugere.

     3. Implementering

Eleven skal kunne medvirke ved udarbejdelsen af en implementeringsplan for edb-systemer, herunder overgangsformer og brugeruddannelse.

Eleven skal have kendskab til samspillet mellem den tekniske implementering, samarbejdsorganisationen og sikkerhedsorganisationen.

     4. Distribuering

Eleven skal have kendskab til den principielle opbygning af distribuerede edb-systemer, herunder samspillet mellem maskinkonfiguration, database og andet programmel.

Eleven skal være orienteret om de specielle sikkerhedsmæssige og driftsmæssige problemer og muligheder, distribuering giver anledning til.

Eleven skal have kendskab til de organisatoriske konsekvenser, distribuerede edb-systemer kan give anledning til, herunder ansvars- og kompetencefordeling.

     5. Praktisk anvendelse

Eleven skal have indgående kendskab til udviklingsværktøj, der kan anvendes til prototyping.

På baggrund af analysearbejdet udvikles en prototype, som implementeres, udbygges og afprøves.

Der indgår udarbejdelse af skærmbilleder, rapporter og programmering af særlige funktioner i tilknytning hertil.

Eleverne skal anvende det indlærte stof i en større, skriftlig, erhvervsrelevant rapport, der bredt skal dække pensum. Rapportens titel og område fastlægges af læreren sammen med eleverne. Eleverne udarbejder rapporten som beskrevet under punkt B.2.3. med vægten på design og implementering.

A. 3. Eksamen niveau A

Prøven aflægges individuelt. Ved prøven får eleven et spørgsmål i fagets pensum udvalgt ved lodtrækning.

Baggrunden for eksaminiationen er elevens rapport fra undervisningen.

Eleven skal under prøven have adgang til edb-udstyr med det programmel, der er anvendt i undervisningen.

Der gives ikke forberedelsestid.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 17

MATEMATIK

     10. juni 1992

MATEMATIK NIVEAU C, B OG A

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven på en helhedsorienteret måde bliver fortrolig med væsentlige, matematiske emner og deres anvendelser, således at matematisk teori og praktisk problemløsning understøtter og kompletterer hinanden, og således at såvel matematikkens abstrakte karakter som dens rolle som beskrivelsesmiddel tilgodeses. Det er endvidere målet, at eleven bliver i stand til på forskellig vis at gøre rede for de matematiske metoder og deres anvendelser, herunder at eleven

  • 1) opnår sikkerhed i arbejdet med tal og abstrakte symboludtryk, blandt andet i form af de elementære funktioner,
  • 2) kan foretage enklere former for matematisk problemløsning inden for blandt andet økonomiske og statistiske discipliner, og
  • 3) bliver i stand til at anvende relevante regnetekniske hjælpemidler.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Undervisningen omfatter følgende emner:

     1. Tal

Talmængder, naturlige, hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse, herunder parenteser og regningsarternes hierarki. Regning med potenser og rødder. Procentregning, herunder procent, vejet gennemsnit og indekstal. Brug af lommeregner og regnenøjagtighed.

Hvor det skønnes naturligt, integreres dette emne i den øvrige undervisning. Talbegrebet omfatter også endelige og uendelige decimalbrøker og regning med brøker. Potens- og rodbegrebet behandles i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med de eksponentielle funktioner.

     2. Funktioner

Funktionsbegrebet, herunder definitionsmængde, nulpunkter, funktionsværdi, værdimængde og monotoniforhold. Forskellige former for fastlæggelse af en funktion. Stykkevis defineret funktion. Omvendt og sammensat funktion. Elementære funktioner, herunder lineære funktioner, andengradspolynomier, eksponentielle funktioner og 10-talslogaritmefunktionen. Løsning af ligninger, hvori de nævnte funktioner indgår. Førstegradsuligheder. Koordinatsystem, herunder sædvanligt og enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Grafiske aflæsninger, herunder grafisk løsning af ligninger og uligheder.

En funktion beskriver den sammenhæng, der er mellem den uafhængige variabel og den afhængige variabel. Denne sammenhæng kan være givet på forskellige måder, og behandlingen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift, en (sproglig) algoritme, en tabel eller ved en grafisk fremstilling. Under funktioners monotoniforhold hører begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største- og mindsteværdi for en funktion. Grafiske fremstillinger af lineære funktioner med en forskrift af typen ax + b, af andengradspolynomier (ax2) + bx + c, og eksponentielle funktioner bax behandles indgående, og de indgående konstanters betydning diskuteres. For lineære funktioner skal en regneforskrift kunne bestemmes, tillige med regneforskriften for den omvendte funktion. I arbejdet med andengradspolynomiet indgår også beregning af toppunkt, men bestemmelse af forskrift er ikke omfattet. Forskrift for en eksponentiel funktion skal kunne bestemmes, og endvidere indgår begreberne fordoblings- og halveringskonstant. 10- talslogaritmefunktionen introduceres som den omvendte funktion til 10X og anvendes i øvrigt til løsning af eksponentielle ligninger. I forbindelse med koordinatsystemer arbejdes også med koordinatsystemer med forskudte akser og akser med forskellige akseenheder. Eleverne skal kunne anvende funktionsbegrebet til beskrivelse af praktiske sammenhænge, blandt andet enhedspris som funktion af mængden (efterspørgsel eller udbud) og omsætning, omkostninger og overskud som funktion af mængden. Desuden skal eleverne kunne anvende funktionsbegrebet til at beskrive en tilnærmelsesvis lineær eller eksponentiel sammenhæng.

     3. Rentes- og annuitetsregning

Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent. Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser. Amortisationsplan.

Eleven skal opnå en forståelse af, at en kapital er knyttet til et tidspunkt. Formler for fremskrivning og tilbageskrivning af en kapital og en annuitet indføres, og eleven skal kunne anvende formlerne til beregning og vurdering af de indgående størrelser. I forbindelse med rentesregning skal eleven kunne beregne en gennemsnitlig rentesats. Amortisationsplaner skal indeholde oplysning om ydelse, rente, afdrag og restgæld.

     4. Statistik og sandsynlighedsregning

Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer. Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middelværdi, varians og standardafvigelse. Binomialfordelingen. Normalfordelingen, herunder normalfordelingspapir.

Grafisk beskrivelse af observationssæt omfatter pindediagram og trappediagram for diskrete observationers vedkommende, og for grupperede observationer er histogram (søjlediagram) og sumkurve omfattet. Middeltal (gennemsnit), fraktiler (specielt median og øvrige kvartiler), empirisk varians og standardafvigelse skal kunne bestemmes. Sandsynlighedsbegrebet belyses ved hjælp af simple eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Kombinatorik inddrages kun til illustration af beregning af sandsynligheder, men gives ikke en egentlig behandling. En diskret stokastisk variabel defineres ved dens værdimængde og punktsandsynlighederne. Sandsynligheder i binomialfordelingen skal kunne bestemmes ved hjælp af formel og tabel over de kumulerede sandsynligheder. I arbejdet med normalfordelingen indgår middelværdiens og standardafvigelsens betydning for fordelingsfunktionens graf på normalfordelingspapir. Normalfordelingen bruges i øvrigt til tilnærmelsesvis beskrivelse af empiriske fordelinger.

B. 1. Undervisningen niveau B

Matematik niveau B ligger i forlængelse af matematik niveau C, således at matematik niveau C og B udgør et sammenhængende hele. Undervisningen i matematik niveau B har derfor blandt andet som mål at fastholde og uddybe målene for matematik niveau C ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) får en forståelse af ræsonnementets særlige stilling i matematik og øvelse i forskellige former for matematisk ræsonnement,
  • 2) bliver fortrolig med almindeligt anvendte matematiske modeller, herunder den bagved liggende matematiske teori, inden for erhvervs- og samfundsøkonomi og visse naturfaglige problemstillinger,
  • 3) får kendskab til matematisk modeldannelse som en del af grundlaget for beslutninger i erhvervs- og samfundslivet, og
  • 4) udvikler sin evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt om forhold af matematisk karakter ved en vekslende anvendelse af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter følgende emner:

     1. Trigonometri

Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Begreberne sinus, cosinus og tangens indføres med vinkelmål som argument. Beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter og bestemmelse af trekanters areal. Eksempler på bestemmelse af sider, vinkler og areal for andre former for polygoner.

Eleven skal have kendskab til begreberne højde, vinkelhalveringslinie og median samt kongruente og ligedannede trekanter. Der arbejdes med Pythagoras læresætning og de trigonometriske relationer for retvinklede og vilkårlige trekanter. Undervisningen skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i praktiske problemstillinger fra natur, arkitektur med videre.

     2. Funktioner

Polynomier, polynomiumsbrøker, potensfunktioner, eksponentielle funktioner ( herunder den naturlige eksponentialfunktion), den naturlige logaritmefunktion, trigonometriske funktioner og sammensatte funktioner, hvori funktioner af de nævnte typer indgår. Bestemmelse af definitionsmængde, nulpunkter, fortegnsvariation og værdimængde. Simple eksempler på asymptotiske forhold.

I forbindelse med bestemmelse af nulpunkter introduceres algoritmen for polynomiers division, og sammenhængen mellem graden af et polynomium og antal rødder behandles. Forskellige metoder (grafiske og beregningsmæssige) til løsning af ligninger og uligheder behandles i relation til nulpunkter og fortegnsvariation for en funktion, og der lægges vægt på, at eleven bliver i stand til at vurdere de enkelte løsningsmetoders fordele og ulemper i en given opgave. Funktioners asymptotiske forhold belyses fortrinsvis på grundlag af polynomiumsbrøker. Af irrationale funktioner behandles især kvadratrod x, ex og lnx samt sammensatte funktioner, hvori disse funktioner indgår. De trigonometriske funktioner indføres med reelle tal som argument. Af trigonometriske ligninger behandles grundligninger og ligninger, der kræver få omskrivninger. Additionsformler og logaritmiske formler indgår ikke i undervisningen. Eleven skal kende den geometriske betydning af konstanterne i en forskrift for en harmonisk svingning, f.eks. a sin(bx+c)+d, og eleven skal kunne anvende denne viden til en funktionsundersøgelse og kunne bestemme konstanterne på grundlag af en grafisk fremstilling. Funktioner som middel til at beskrive og analysere en praktisk problemstilling skal i vidt omfang inddrages i undervisningen. Blandt andet skal eleverne arbejde med produktionsfunktioner, pris-mængde-funktioner samt omsætnings-, omkostnings- og overskudsfunktioner.

     3. Differentialregning

Differentialkvotient og regneregler for differentiation af ovennævnte funktionstyper. Tangent (approksimerende førstegradspolynomium) og vendetangent. Differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af graf.

Grænseværdibegrebet anvendes i forbindelse med introduktion af differentialregning, men gives ikke en egentlig behandling. Regneregler for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion behandles. Der arbejdes indgående med fortolkning af egenskaber ved den afledede og den anden-afledede til en funktion i relation til grafen for funktionen. I forbindelse med matematisk modellering arbejdes der især med optimering, og eleven skal desuden have kendskab til praktisk fortolkning af differentialkvotient i relation til produktions-, omkostnings-, omsætnings- og vækstfunktioner.

     4. Lineær programmering

Lineære funktioner i to variable. Største- og mindsteværdi inden for et polygonområde. Følsomhedsanalyse.

Der arbejdes med grafisk fremstilling af en lineær funktion i to variable ved hjælp af niveaulinier. Indtegning af polygonområde, også på grundlag af en praktisk problemformulering, og bestemmelse af største- og mindsteværdi for en funktion inden for polygonomområde skal gennemføres ved hjælp af geometriske metoder. Der arbejdes desuden med metoder til at gennemføre en følsomhedsanalyse. Transportopgaver er ikke omfattet af emnet.

A. 1. Undervisningen niveau A

Matematik niveau A ligger i forlængelse af matematik niveau C og B, således at matematik niveau C, B og A udgør et sammenhængende hele. Undervisningen i matematik niveau A har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for matematik niveau C og B ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår en faglig fordybelse inden for centrale matematiske emner både med hensyn til matematisk teori og anvendelse heraf,
  • 2) bliver i stand til på egen hånd at arbejde med ikke-typiske problemstillinger,
  • 3) opnår en dybere indsigt i matematisk teori i form af deduktive fremstillinger og
  • 4) får en forståelse af matematik som et videnskabsfag og som et redskab til at opnå ny indsigt og erkendelse.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter følgende emner:

     1. Plangeometri

Vektorer, herunder vektorbegrebet og vektorers koordinater, regning med vektorer, skalarprodukt, tværvektor, projektion af vektorer, areal af parallelogram og trekant. Keglesnit, herunder analytisk fremstilling af linie, parabel, cirkel, ellipse og hyperbel. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linie.

Vektorbegrebet indføres som en størrelse, der kan repræsenteres ved et orienteret liniestykke. Eleven opøves i at regne med vektorer og deres koordinatudtryk. Skalarprodukt bestemmes ved hjælp af såvel koordinatudtrykkene som længde og vinkel, og egenskaberne ved skalarproduktet i relation til ortogonale/parallelle vektorer behandles. Beskrivelse af en ret linie omfatter karakterisering ved retning og normalvektor. Ud fra en ligning for en cirkel, ellipse eller hyperbel skal eleverne, eventuelt ved hjælp af omskrivninger, kunne bestemme centrum, radius eller halvakser.

     2. Funktioner i to variable

Beskrivelse og optimering af enkle funktioner i to variable, niveaukurver.

Undervisningen omfatter funktioner i to variable, der kan beskrives ved simple niveaukurver, først og fremmest kvadratiske funktioner (med keglesnit som niveaukurver) og Cobb-Douglas-funktioner (med en forskrift af typen axayb). Optimering af disse funktioner (evt. under bibetingelser) gennemføres ved geometriske betragtninger. Partielle afledede er ikke omfattet af undervisningen. Der arbejdes med praktisk anvendelse inden for kvadratisk programmering og andre simple anvendelser inden for erhvervs- og samfundsøkonomi.

     3. Integralregning og differentialligninger

Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Regneregler for ubestemte og bestemte integraler. Areal og rumfangsbestemmelse ved integration. Separable differentialligninger. Numeriske metoder til udregning af et bestemt integral og løsning af differentialligninger.

Regneregler for integration omfatter blandt andet partiel integration og integration ved substitution. Det bestemte integral introduceres som en grænseværdi af summer. Numerisk integration eksemplificeres i form af venstre-, højre- og trapezsummer. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger. Undervisningen omfatter enkle former for differentialligninger af typen y'=f(x)g(y), blandt andet y'=ay og y'=y(b-ay), herunder numerisk løsning ved hjælp af linieelementer. Eleven orienteres om differentialligningers betydning for formulering af matematiske vækstmodeller inden for samfunds- og naturvidenskabelige problemstillinger.

     4. Sandsynlighedsregning og statistik

Betinget sandsynlighed, uafhængighed, loven om den totale sandsynlighed og Bayes formel. Uafhængige stokastiske variable. Transformation af stokastiske variable, regneregler for middelværdi, varians og standardafvigelse for transformationer. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling. Konfidensinterval for sandsynlighedsparameter og middelværdi.

Begrebet betinget sandsynlighed belyses i sammenhæng med afhængighed/uafhængighed. Loven om den totale sandsynlighed fortolkes som formlen for et vejet gennemsnit. Der arbejdes med lineære transformationer af stokastiske variable og regneregler for middelværdi, varians og standardafvigelse for sådanne. I denne forbindelse indgår specielt lineære transformationer af normalfordelinger, herunder normeringen af en normalfordelt stokastisk variabel og gennemsnittet af uafhængige identisk-normalfordelte stokastiske variable. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling belyses ved hjælp af eksempler, og brug af statistiske tabeller i forbindelse med normalfordeling og binomialfordeling inddrages. Vurdering af en ukendt sandsynlighedsparameter i en binomialfordeling og en ukendt middelværdi i en normalfordeling gennemføres ved hjælp af konfidensintervaller baseret på (approksimationer til) normalfordelingen. Undervisningen gennemføres i videst muligt omfang med praktiske problemstillinger, herunder eksempler fra opinions- og markedsundersøgelser, kvalitetskontrol og stikprøverevision.

     5. Valgfrit forløb

Det valgfrie forløb kan tilrettelægges fælles for alle elever om behandlingen af et emne, eller eleverne kan arbejde i mindre grupper med forskellige emner. Sigtet med det valgfri emne kan for eksempel være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematisk modeldannelse. Det valgfri forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

CBA. 3. Undervisningens organisering niveau C, B og A

For at opfylde målsætningen må arbejdet med modeller og problemløsning spille en central rolle for matematik niveau C, B og A. Alle væsentlige matematiske teoridannelser i indholdsbeskrivelserne skal perspektiveres gennem relevante anvendelser. Især skal de mulige anvendelser af matematiske metoder i andre fag i uddannelsen tilgodeses, så et tværfagligt samarbejde muliggøres. I forbindelse med modeller og problemløsning lægges der vægt på, at eleven definerer modellen omhyggeligt, og at konklusioner sættes i relation til den praktiske sammenhæng med en eventuel efterfølgende fortolkning.

På alle niveauer arbejdes skriftligt og mundtligt med argumentation og ræsonnement.

Med henblik på anvendelse af det abstrakte matematiske symbolsprog inddrages elementer fra logik og mængdelære i det omfang, det er nødvendigt for undervisningen i øvrigt, herunder implikation og biimplikation, konjunktion og disjunktion, almindeligt forekommende mængdesymboler i form af listeform, mængdebygger og intervaller, talmængderne N, Z, Q og R og foreningsmængde, fællesmængde, mængdedifferens og komplementærmængde.

Edb-programmer inddrages i undervisningen, både egentligt matematik-programmel til støtte for de matematiske emner (grafisk funktionsprogrammel med videre) og værktøjsprogrammer (regneark, statistik-systemer med videre).

CBA. 4. Eksamen niveau C, B og A

1. Skriftlig prøve

De skriftlige prøver varer 4 timer.

Pensum til prøverne omfatter de respektive niveauers indholdsemner og de dele af indholdet på underliggende niveauer, som er en forudsætning for de pågældende emner. Pensum til prøven på niveau A omfatter dog ikke det valgfrie emne.

Til de skriftlige prøver må følgende hjælpemidler benyttes:

Matematisk formelsamling udarbejdet eller godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet, rente- og annuitetstabeller, statistiske tabeller, elektronisk lommeregner samt kvadreret papir, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader og normalfordelingspapir (sandsynlighedspapir).

Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde meget tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges. En sekvens af lommeregnerindtastninger er ikke fyldestgørende begrundelse. I vurderingen af en opgavebesvarelse indgår elevers ledsagende og forklarende tekst, kommentarer med videre.

     2. Mundtlig prøve niveau B og A.

Opgivelserne til den mundtlige prøve på niveau B udgør ca. 2/3 af det skriftlige pensum. Opgivelserne på niveau A udgør ca. 1/2 af det skriftlige pensum, og hele det valgfrie forløb.

Spørgsmålene udformes så, eleven får mulighed for at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at demonstrere overblik over et større område. Anvendelse af tekniske hjælpemidler som for eksempel edb kan indgå i eksaminationen.

Der gives en forberedelsestid på 20 minutter. Eleven må benytte alle skriftlige hjælpemidler under forberedelsen. Kortfattede notater udarbejdet under forberedelsen må anvendes under eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE

     10. juni 1992

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE

     1. Formål

Den større skriftlige opgave, der skrives på dansk, har til formål at vise elevens færdighed i selvstændigt at bearbejde, strukturere og fremlægge et større område under anvendelse af begreber, teorier, metoder og viden fra uddannelsens fag.

     2. Fag og område

Senest 5 undervisningsuger før opgaveugen skal elev og lærer i fællesskab afgrænse det område, inden for hvilket læreren skal stille opgaven. Afgrænsningen af området bekræftes skriftligt af eleven og læreren. Vejlederen er normalt elevers lærer i faget.

     3. Opgavetitel

Opgavetitlen udformes, så der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om emnet i forbindelse med valg af fag og afgrænsning af område. Opgavetitlen skal samtidig være formuleret sådan, at eleven ikke kan udarbejde opgaven på forhånd.

Opgavetitlen skal være afgrænsende og præcist angive, hvad der kræves af eleven. Flere elever kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige opgavetitler. Opgavetitlen udleveres til eleven ved opgaveugens begyndelse, og modtagelsen bekræftes skriftligt af eleven. Ved eventuel sygeeksamen formuleres en ny opgavetitel inden for det samme område.

     4. Opgaveugen

I den uge, hvor eleven skal udarbejde opgaven, er der ikke normal undervisning. I opgaveugen skal skolens lokaler og øvrige undervisningsudstyr så vidt muligt inden for normal undervisningstid være til rådighed for eleven. Af hensyn til biblioteksforhold m.v. bør de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i et lokalområde tilstræbe, at der ikke sker uhensigtsmæssige sammenfald af flere skolers opgaveuger.

I opgaveugen gives ikke egentlig vejledning, men eleven skal have mulighed for af læreren at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål.

     5. Opgavens omfang og aflevering

Opgavens omfang må højst svare til 15 maskinskrevne A-4-sider med halvanden linjeafstand. Heri er ikke medregnet eventuelle bilag. Opgaven udfærdiges i 3 eksemplarer, hvoraf eleven skriver 2 under og afleverer dem til skolen senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen.

Eleven har normalt selv ansvar for, at tekniske hjælpemidler til renskrift og kopiering fungerer, så afleveringstidspunktet ikke overskrides, idet skolen dog i særlige tilfælde kan dispensere herfra. Dispensation og begrundelsen for den skal straks indberettes til Undervisnings- og Forskningsministeriet sammen med oplysning om, hvorledes skolen har sikret, at det, der bedømmes, er materiale, som eleven kunne aflevere rettidigt, hvis de tekniske hjælpemidler havde fungeret. Kopi af indberetningen sendes til censor.

     6. Bedømmelse

Bedømmelsen af opgaven er en helhedsvurdering, hvori indgår fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling.

Eleven skal have meddelelse om karakteren senest 4 undervisningsuger efter afleveringsfristen, dog 7 uger efter, hvis karakteren fastsættes af en opmand.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 19

EF OG INTERNATIONALT

ØKONOMISK SAMARBEJDE

     10. juni 1992

EF OG INTERNATIONALT ØKONOMISK

SAMARBEJDE NIVEAU B

B. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at give eleven viden om det internationale samvirke og dets funktion og om den internationale organisering med særlig vægt på EF. Eleverne skal tilegne sig et begrebsapparat, der kan bruges til analyse og vurdering af organiseringens betydning for den økonomiske og politiske udvikling i Danmark.

Vejledende lektionstal: 140. Mundtlig prøve.

B. 2. Undervisningen

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) sættes i stand til at erhverve sig viden om den internationale organisering og i den forbindelse anvende begreber fra politisk og økonomisk integrationsteori og beslutningsprocesanalyse,
  • 2) opnår en dybtgående viden om EF's traktatgrundlag, institutioner og beslutningssystem, herunder den danske beslutningsproces i relation til EF-initiativer,
  • 3) kan analysere konkrete beslutninger og opnår kendskab til uformel påvirkning af EF's beslutningsproces,
  • 4) opnår viden om centrale EF-ordninger, kan vurdere konsekvenserne for det danske samfund og opnår viden om EF's finansiering og budget,
  • 5) opnår kendskab til aktuelle udviklingsplaner i forbindelse med EF-samarbejdet, herunder økonomisk, monetært og politisk samarbejde, og
  • 6) opnår viden om EF's og Danmarks forhold til andre handelssammenslutninger, økonomiske centre og landegrupper uden for EF-samarbejdet.

B. 3. Undervisningens indhold.

1. Økonomisk og politisk integration

Det internationale samarbejde efter Den anden Verdenskrig skal belyses. Undervisningen skal omfatte Den Internationale Valutafond, Verdensbanken, Forenede Nationer, GATT, OECD, EF, EFTA og det nordiske samarbejde. Organisationernes opståen og udvikling belyses ud fra relevante økonomiske og politiske integrationsteorier.

     2. EF's grundlag og beslutningsprocesser

Undervisningen om EF-samarbejdets traktatmæssige grundlag skal omfatte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Atomenergifællesskabet, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (Romtraktaten), Fusionstraktaten og Den Europæiske Fællesakt. Undervisningen skal omfatte opbygning og beføjelser for institutionerne Ministerrådet, EF-kommissionen, Europa-Parlamentet, Europa-Domstolen, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og De Faste Repræsentanters Komite. De halvårlige møder i Det Europæiske Råd skal berøres. Den formelle beslutningsproces i EF belyses i igangsættelsesfase, forberedelsesfase, høringsfase, vedtagelsesfase og iværksættelsesfase. Den danske beslutningsproces og den parlamentariske kontrol via Folketingets Markedsudvalg behandles. Der skal orienteres om mulighederne for at få uformel indflydelse på beslutningsprocessen i EF. Med udgangspunkt i konkrete beslutninger analyseres en beslutningsproces med henblik på at afdække de forskellige aktørers indflydelse.

De forskellige typer EF-retsakter som forordninger, direktiver, beslutninger, henstillinger og udtalelser belyses og karakteriseres.

     3. EF's politikker

EF's fælles landbrugspolitik og hovedprincipperne bag markedsordningerne gennemgås. I forbindelse hermed skal begreberne interventionspris, den retningsgivende pris, variabel importafgift og eksportrestitutioner defineres.

EF's fælles fiskeripolitik vedrørende fiskekvoter, tekniske bevaringsforanstaltninger og kompetence til at indgå fiskeriaftaler med lande uden for EF skal belyses.

Der orienteres om EF's industripolitik, transportpolitik, miljøpolitik, forskningspolitik, regionalpolitik og social- og arbejdsmarkedspolitik.

EF's budget og finansieringen af EF's udgifter skal behandles, idet der skelnes mellem de forskellige indtægtskilder og mellem obligatoriske og ikke obligatoriske udgifter.

Det valutariske samarbejde belyses, herunder ECU'ens sammensætning og anvendelse. ERM-samarbejdet behandles, og Danmarks fordele og ulemper ved at deltage analyseres og vurderes. Kreditarrangementerne i forbindelse med samarbejdet berøres.

     4. EF's fremtidige udvikling

Undervisningen omfatter det politiske, økonomiske og monetære samarbejde, herunder betingelserne for en politisk, monetær og økonomisk union. Målsætningen for Det Indre Marked med fjernelsen af tekniske, fysiske og fiskale handelshindringer belyses og konsekvenserne for Danmark vurderes.

De enkelte EF-landes aktuelle, økonomiske balanceproblemer skal vurderes med henblik på, om landene kan indtræde i en fælles økonomisk og monetær union. De økonomiske og politiske virkninger af, at man i fremtiden eventuelt optager nye lande i EF analyseres og vurderes.

     5. Internationalt økonomisk samarbejde

Danmarks og EF's forbindelse med andre økonomiske sammenslutninger vurderes, herunder GATT-samarbejdet. Der lægges særlig vægt på EF's relationer til USA og Japan. Forbindelsen til EFTA-landene og tankerne vedrørende det europæiske økonomiske område behandles. Der orienteres om EF's relationer til de østeuropæiske lande og de sovjetiske republikker og om Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. EF's aftaler med Middelhavslandene og u-landene belyses. FN's institution for handel og udvikling berøres, og der orienteres om Danmarks u-landspolitik.

Der orienteres om det nordiske samarbejde og om OECD's analyser af medlemslandenes økonomi og økonomiske politik.

     6. Undervisningens organisering

Undervisningen skal inddrage aktuelle økonomiske og politiske begivenheder, der øver indflydelse på samarbejdet i EF og samarbejdet mellem EF og omverdenen. Det internationale økonomiske samarbejde perspektiveres ved at inddrage den historiske baggrund for de internationale organisationer.

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får mulighed for selvstændigt at arbejde skriftligt og mundtligt med analyserende opgaver.

B. 4. Eksamen

Eleven har 40 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen.

Eksamensspørgsmålene skal omfatte ukendt materiale og være bredt formuleret og opdelt i underspørgsmål. Et eksamensspørgsmål kan anvendes ved højst to eksaminationer samme dag.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 20

DETAILHANDEL

     10. juni 1992

DETAILHANDEL NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet med undervisningen er at give eleverne forståelse af de funktioner, detailhandelen udfører som led i distributionskæden, og indsigt i den overordnede styring af en detailhandelsvirksomhed ved fastlæggelse af ide, mål og kontrolfunktion. Eleverne skal kunne deltage i planlægning og gennemførelse af indkøb, lagerstyring og markedsføring.

Vejledende lektionstal: 140. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) får kendskab til detailhandelens samfundsmæssige betydning som led i distributionskæden,
  • 2) får kendskab til detailhandelens nuværende struktur, dens hidtidige udvikling og dens forventede udvikling,
  • 3) opnår forståelse af, hvilke eksterne og interne informationer der behøves for at træffe beslutninger om ide, mål og planer,
  • 4) selvstændigt kan indsamle de informationer, hovedsageligt sekundære data, der er nævnt i nr. 3.
  • 5) kan udarbejde forslag til butikkens ide og mål,
  • 6) kan udarbejde forslag til markedsføring af butikken, herunder anvendelse af handlingsparametre, og tilrettelægge de enkelte butiksmedarbejderes arbejde, så det er i overensstemmelse med butikkens koncept,
  • 7) opnår forståelse af den interne markedsførings betydning for medarbejdernes indsats, så den er i overensstemmelse med butikkens koncept,
  • 8) kan deltage i udvælgelsen af leverandører og opnår forståelse af relevante lagerstyringsværktøjer, og
  • 9) kan anvende relevante værktøjer til kontrol af butikkens målopfyldelse.

C. 3. Undervisningens indhold

1. Detailhandelens rolle som vare- og serviceformidler

Undervisningen skal give indblik i detailhandelens historiske udvikling, kendetegn for detailhandelen, og dens funktioner som vare- og serviceformidler.

     2. Detailhandelens struktur

Undervisningen skal omfatte detailhandelens samfundsmæssige betydning og de udviklingstendenser, der på kort og længere sigt vil gøre sig gældende for strukturen i detailhandelen. Udviklingen i butikstyper behandles, herunder karakteristika og livsløb og baggrunden for udviklingstendenserne. Desuden omfatter undervisningen kædedannelser, forskellige kædetyper, deres karakteristika og baggrunden for kædedannelserne.

     3. Butikkens idegrundlag, ide og målsætning

Undervisningen indeholder udarbejdelse af oplæg til analyser, hvis resultater skal danne baggrund for udarbejdelse af butikkens ide og opstilling af mål. Der skal arbejdes med indsamling af relevante informationer, hovedsageligt sekundære data, om kunder, konkurrenter, offentlig regulering og andre forhold i omverdenen, som har betydning for ide og mål. Information om butikkens omverden og interne rammer vurderes. Der formuleres mål og ide for butikkens profil, økonomiske mål og mål i relation til medarbejdere og omverden som fundament for opbygning af butikkens koncept.

     4. Butikkens konceptstyring

Undervisningen omfatter transformering af de opstillede mål til butikkens konceptstyring på forskellige ledelsesniveauer, så det sikres, at butikkens drift klart afspejler den valgte butikside. Valg af målgrupper og indsatsen af handlingsparametre behandles. Grundparametrene og kontaktparametrene opdeles efter deres betydning for den enkelte butik i bærende og supplerende handlingsparametre på det strategiske niveau.

Det på strategisk niveau valgte handlingsparametermix overføres til taktisk niveau, og der opstilles regler for, hvordan medarbejderne skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med de valgte politikker på taktisk niveau.

     5. Intern markedsføring

Undervisningen omfatter butikkens medarbejdere som et afgørende element i implementeringen af handlingsparametre og koncept. Ledelsens fremme af medarbejdernes engagement gennem den interne markedsføring behandles. Undervisningen indeholder forhold vedrørende butikkens organisatoriske opbygning, personaleledelse, informationspolitik, personaleadministration og personlig planlægning for den enkelte medarbejder.

     6. Indkøb og lagerstyring

Undervisningen behandler kriterier for vurdering og valg af leverandører og relevante lagerstyringsværktøjer, herunder edb. Undervisningen omfatter den betydning for virksomhedens økonomiske resultat, effektiv lager- og indkøbsstyring har. Praktiske problemer forbundet med den fysiske håndtering af varestrømme i butikken indgår i undervisningen.

     7. Butikkens økonomiske styring og kontrol

Undervisningen omfatter opstilling og anvendelse af relevante økonomiske styrings- og kontrolværktøjer, der kan benyttes til at sikre, at butikken når de opstillede økonomiske mål. I arbejdet anvendes edb. Styrings- og kontrolindsatsen omfatter opstilling af budgetter, udarbejdelse af driftsrapporter, sammenligning af butikkens nøgletal med branchens, budgetkontrol og budgetrevision.

C. 4. Eksamen

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 21

ARBEJDSMARKEDSFORHOLD

     10. juni 1992

ARBEJDSMARKEDSFORHOLD NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Undervisningen skal give eleverne et sådant kendskab til konkrete forhold og udviklingstendenser på arbejdsmarkedet, at de bliver i stand til at beskrive, analysere og vurdere disse forhold ud fra forskellige indfaldsvinkler.

Vejledende lektionstal: 110. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningens indhold

1. Historisk baggrund

Undervisningen omfatter arbejdsmarkedets udvikling med særligt henblik på organisationernes opståen og indbyrdes forhold. EF's og statens rolle behandles i forbindelse med den samfundsøkonomiske udvikling, integrationsprocessen i EF og realiseringen af det indre marked. Eleven skal opnå forståelse af de nutidige relationer mellem EF, nationalstaten, arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer.

     2. Organisationsstruktur.

Den nuværende organisationsopdeling på det private og offentlige arbejdsmarked beskrives og betragtes i internationalt perspektiv.

Hovedorganisationerne beskrives, herunder deres struktur, opgaver, medlemsdemokrati og muligheder for at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Organisationernes omstillingsevne diskuteres i lyset af samfundsudviklingen. Der inddrages fagforbund, karteller, industriforbund, centralisering og decentralisering.

     3. Arbejdsretslige forhold, aftaler og love

Ved beskrivelsen af de enkelte aftaler og love tages udgangspunkt i deres funktioner i forbindelse med løsning af konflikter på arbejdsmarkedet, herunder EF-domstolen, nationale domstole, Arbejdsretten, voldgift m.v., sikring af den enkelte medarbejders rettigheder, sikring af et godt arbejdsmiljø, samarbejdet mellem ledelse og ansatte på den enkelte arbejdsplads og sikring af stabiliteten på arbejdsmarkedet.

Fra det arbejdsretslige system omfatter undervisningen hovedaftalen, normen, de kollektive overenskomster, lov om arbejdsret og lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Ferielov, funktionærlov, tjenestemandslov, lov om barsel og adoption, samarbejdsaftalen, lov om arbejdsmiljø og ligebehandlingsloven behandles.

     4. Arbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitik

Begrebet arbejdsløshed defineres. Den aktuelle beskæftigelsessituation analyseres. Hovedvægten lægges på konjunktur- og strukturarbejdsløshed, herunder teknologisk arbejdsløshed. Sæson- og minimumsarbejdsløshed belyses. Undervisningen omfatter de arbejdspolitiske foranstaltninger, som primært er rettet mod arbejdsmarkedets strukturproblemer.

     5. Uddannelse til og på arbejdsmarkedet

Undervisningen behandler samspillet mellem uddannelse og arbejdsmarked, herunder forskellige syn på fremtidens kvalifikationskrav og uddannelsessystemets egnethed til at imødekomme dem.

     6. Særlige arbejdstagergrupper

Særlige arbejdstagergruppers problemer analyseres, for eksempel kvindernes placering på arbejdsmarkedet, de unges problemer og forholdet mellem faglærte og ufaglærte.

     7. Teknologi og arbejdsmarkedsforhold

Den teknologiske udviklings konsekvenser for arbejdsmarkedet analyseres og diskuteres, herunder inddrages beskæftigelseseffekt, produktivitet og konkurrenceevne, udviklingen i erhvervsstrukturen, krav til arbejdskraften, arbejdsmiljø og samarbejdsforhold på virksomhedsniveau.

C. 3. Eksamen

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Notater fra forberedelsen må anvendes ved eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 22

FINANSIERING, INVESTE-

RING OG FORSIKRING

     10. juni 1992

FINANSIERING, INVESTERING OG FORSIKRING

NIVEAU A

A. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet med undervisningen er at give eleverne en principiel indføring i virksomhedens og den private husstands problemstillinger inden for finansierings-, investerings- og forsikringsområdet, herunder inddrages relevante overvejelser omkring skattemæssige forhold.

Vejledende lektionstal: 120. Mundtlig prøve.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen bygger på den grundlæggende forståelse af virksomhedens økonomiske forhold, som eleven har erhvervet sig i faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B. Undervisningen i faget har blandt andet som mål at fastholde og udbygge forståelsen af virksomhedens økonomiske sammenhænge fra regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B med nye faglige emner, der er specielt relateret til planlægningen af finansiering, investering og forsikring.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan arbejde med de centrale emner inden for finansierings-, investerings- og forsikringsplanlægningen,
  • 2) er fortrolig med de skattemæssige forhold omkring finansiering, investering og forsikring og kan foretage skatteopgørelse og skatteberegning for fysiske og juridiske personer,
  • 3) kan afdække risikoområder og påpege muligheder for risikodækning,
  • 4) kan anvende edb-værktøjer indenfor relevante områder.

A. 3. Undervisningens indhold

1. Generelt

Eleven skal opnå grundlæggende viden om tilknytningen til de finansielle markeder, dybere kendskab til grundlæggende vurderingsmetoder og finansielle analyseværktøjer, og kendskab til sammenhængen mellem virksomhedens finansierings- og investeringsbeslutninger.

Eleven skal kunne vurdere investeringers

fordelagtighed, herunder forholdet mellem afkast og risiko under hensyntagen til skattemæssige overvejelser, om risici er forsikringsbare, og om forsikring er hensigtsmæssig.

     2. Skattemæssige forhold

Skattemæssige problemstillinger identificeres og analyseres. Eleverne skal opnå forståelse af de skattemæssige konsekvensers betydning i forbindelse med finansierings-, investerings- og forsikringsbeslutninger.

Eleverne skal have grundlæggende viden om skatteret, herunder viden om indkomst- og formueskat for juridiske og fysiske personer. Eleverne orienteres om de hensyn og formål, der ligger til grund for udskrivelse af de forskellige skatter og afgifter. Med udgangspunkt i Statsskatteloven behandles det skattemæssige indtægts- og omkostningsbegreb.

Med primært sigte på de selvstændigt erhvervsdrivende behandles indkomstopgørelsen, herunder kapitalindkomster, kapitalgevinster og fradragsberettigede udgifter afsondret fra private udgifter og etableringsudgifter. Skatteberegningen for fysiske og juridiske personer behandles med udgangspunkt i relevant lovgivning, herunder inddrages virksomhedsskatteordningen med hensyn til benyttelse, indkomstopgørelse og overskudsdisponering.

     3. Finansiering og investering

Undervisningen inddrager sammenhængen mellem virksomhedens finansierings- og investeringsbeslutninger og den private husstands økonomiske adfærd baseret på opsparings- og finansieringsbehovet.

De institutionelle og markedsmæssige forhold inden for den finansielle sektor behandles med vægt på de finansielle aktivers karakteristika, markedernes størrelse, udvikling og samfundsmæssige betydning og markedseffektiviteten. Allokeringen af den finansielle sektors aktiver behandles, og herunder inddrages afkastet og dertil knyttede risici.

Evaluering af investeringsprojekter tager udgangspunkt i anvendelsen af nutidsværdimetoden, herunder inddrages diskontering af pengestrømme, projektrisiko og betydningen for diskonteringsfaktoren, betydningen af pengestrømmmenes tidsmæssige placering, skattelovgivningens betydning for pengestrømmenes størrelse, andre evalueringskriterier og deres tilknytning til nutidsværdimetoden og sammenligning af projekter med forskellig løbetid og størrelse. De faktorer behandles, der påvirker et investeringsprojekts risici, herunder inddrages muligheden for at afdækkke disse risici i det finansielle marked.

Finansiering med egenkapital og fremmedkapital behandles med vægt på forskelle i omkostninger, fleksibilitet og løbetid. Finansiering baseret på leasingarrangementer inddrages.

Finansieringsformernes tilknytning til virksomhedens ressourceanvendelse behandles med vægt på kapitalbehovets karakter og dets modstykke på finansieringssiden, virksomhedens finansielle situation og analysen heraf og virksomhedens forretningsmæssige risiko, herunder den operationelle risiko tilknyttet sammensætningen af variable og faste omkostninger.

Kapitalstrukturens betydning for virksomhedens overordnede risiko behandles med vægt på pengestrømmenes evne til at møde gældsforpligtelser og risici tilknyttet pengestrømmenes fremtidige størrelse.

Privatpersoners skiftende økonomiske adfærd afledt af forskellige behov på forskellige stadier behandles med vægt på finansieringsbehovet ved uddannelse og etablering samt opsparings- og pensionsbehovet.

     4. Skade- og personforsikring

Eleverne skal opnå kendskab til, hvilke risikofaktorer der kan påvirke en virksomheds økonomi negativt, herunder om risici kan eller skal overføres gennem etablering af forsikringsdækning, og kendskab til, hvilke faktorer der indgår ved valg af formen for forsikring for privatpersoner og virksomheder. Risikofaktorer, der kan påvirke virksomhedens økonomi behandles, herunder inddrages vurdering af en given risiko og virkning på en given virksomheds økonomi. Undervisningen behandler, hvilke risici der er forsikringsbare, og i hovedtræk hvilke forsikringsdækninger der kan etableres for en given risiko. Herunder inddrages lovpligtige forsikringer for virksomheder. Undervisningen inddrager de faktorer, der påvirker behovet for økonomisk sikring ved en persons død, erhvervsudygtighed og pensionering, herunder inddrages opstilling af behovsanalyse og gennemgang af, hvilken forsikringsmæssig dækning der kan etableres for et givent behov. De faktorer, der skal indgå i virksomhedens vurdering af, om der skal tegnes pensionsforsikring eller nøglepersonsforsikring, inddrages herunder vurdering af økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis en nøgleperson dør eller bliver langvarigt erhvervsudygtig.

A. 3. Eksamen

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 23

LOGISTIK

     10. juni 1992

LOGISTIK NIVEAU B

B. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår indsigt i de midler, der står til rådighed i forbindelse med helhedsorienteret planlægning, styring, gennemførelse og kontrol af materiale- og informationsstrømme fra leverandør til slutbruger, så eleven kan fungere som aktiv medarbejder ved løsning af logistikopgaver.

Vejledende lektionstal: 110. Mundtlig prøve.

B. 2. Undervisningen

Undervisningen ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag regnskabslære og virksomhedsøkonomi. Undervisningen har blandt andet som mål at fastholde og udbygge forståelsen af virksomhedens økonomiske sammenhænge med nye faglige emner, der vedrører virksomhedens materiale- og informationsstrømme.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår viden om, hvordan samfundsmæssige forhold øver indflydelse på virksomhedens logistiksystem,
  • 2) kan analysere og vurdere virksomhedens logistiksystem ud fra en helhedsorienteret synsvinkel,
  • 3) opnår viden om implementeringsmetoder og organisatoriske konsekvenser i forbindelse med ændringer i virksomhedens logistiksystem,
  • 4) kan anvende logistikkens grundlæggende metoder, modeller og principper i forbindelse med virksomhedens materiale-, produktions- og distributionsstyring, og
  • 5) opnår kendskab til edb-værktøjer til styring af virksomhedens logistiske informationsstrømme.

B. 3. Undervisningens indhold

1. Logistikopgaven

Undervisningen i logistikopgaven omfattersamfundsmæssige forhold, logistikbegrebet, logistiksystemet samt logistisk effektivitet.

De samfundsmæssige forhold omfatter forudsætningerne for virksomhedens løsning af logistikopgaven herunder den teknologiske udvikling, internationaliseringen, infrastrukturudviklingen, den økonomiske udvikling og miljøbevidstheden.

Undervisningen i logistikbegrebet omfatter materiale-, produktions- og distributionsstyring og begrebets udvikling fra en partiel til en helhedsorienteret styring af virksomhedens materialestrømme.

Logistiksystemet omfatter det eksterne og det interne delsystem.

Undervisningen i det eksterne delsystem omfatter både det horisontale og det vertikale delsystem.

Logistisk effektivitet omfatter ydre- og indre effektivitet. Der skal opnås forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens konkurrenceevne og logistiksystemet. Leveringsservice og logistikomkostninger i relation til virksomhedens afkastningsgrad inddrages.

     2. Distribution og lagerstyring

Undervisningen i distribution omfatter prognoser, lagerstyring, indretning og lokation af lagre samt transport. Udgangspunktet for undervisningen i distribution er sammenhængen mellem produktportefølje og virksomhedens logistiksystem.

Undervisningen i prognoser omfatter begrebsfastsættelse og anvendelse af simple metoder med henblik på at forudsige afsætningen i ordre- og masseproducerende virksomheder.

Lagerstyring omfatter en gennemgang af lagermotiver og lageromkostninger og disponeringssystemer, herunder transaktions- og periodisk rapportering. Optimal ordrestørrelse skal beregnes i forbindelse med indkøb og serieproduktion.

Der orienteres om principperne i forbindelse med indretning og placering af lagre.

Undervisningen i transport omfatter udgående, indgående og intern transport. Transportomkostningerne behandles i forbindelse med transportmetoder, takstsystemer og simple ruteplanlægningsmodeller.

     3. Produktion

Undervisningen i produktion omfatter produktionsformer, produktnedbrydning og styringsprincipper.

Der skal orienteres om produktionsformerne enkeltstyk-, serie-, masse- og procesproduktion. Sammenhængen mellem produkttyper og produktionsformer behandles. Undervisningen omfatter produktionsafdelingens organisering, herunder produktlinje-, funktions- og gruppelayout.

Færdigproduktet skal kunne nedbrydes i en produkt- og operationsstruktur.

Ukomplicerede planlægningsopgaver skal kunne løses ved hjælp af produktionsstyringsprincipperne MRP I (material requirement planning) og MRP II (manufacturing resource planning). Der skal opnås forståelse af principperne bag JIT (just in time).

     4. Indkøb

Undervisningen i indkøb omfatter indkøbsfunktionens opgaver, leverandørsøgning, tilbudsvurdering og leveranceovervågning.

Indkøbsfunktionens opgaver skal opfattes som en integreret del af logistikstyringen. Der skal lægges vægt på indkøbsarbejdets betydning i forbindelse med den samlede logistiske effektivitet.

Undervisningen i leverandørsøgning og tilbudsvurdering omfatter systematiske vurderinger af tilbud med henblik på optimalt valg af leverandør. I forbindelse med tilbudsvurderingen orienteres om de grundlæggende transportklausuler (incoterms). Der orienteres om »make or buy« beslutninger.

Der orienteres om leveranceovervågningens elementer.

     5. Logistisk koordinering

Undervisningen i logistisk koordinering omfatter koordinering af distribution, produktion og indkøb.

Den indbyrdes koordinering af de logistiske hovedelementer skal foretages ved udformning af logistiske mål og politikker og ved indpasning af logistikfunktionen i virksomhedens formelle organisationsstruktur og i virksomhedens plan- og budgetsystem.

Eleverne skal opnå kendskab til, hvordan koordinering til kunder og leverandører sikres.

Undervisningen omfatter orientering om koordinering ved brug af stregkoder, edb- standardsystemer og edi (electronic data interchange).

     6. Indføring af logistik

Undervisningen i indføring af logistik omfatter logistikananlyse, systemudvikling, organisationstilpasning og kvalitetsstyring.

Undervisningen i logistikanalyse tager udgangspunkt i en konkret virksomhed. Analysen omfatter logistiske strategier, materiale- og informationsflow, planlægnings- og styringssystem, organisationsstruktur og logistisk effektivitet.

Med udgangspunkt i en analyse og vurdering af logistiksystemet orienteres om faserne i systemudviklingen og i organisationstilpasningen.

Undervisningen omfatter de grundlæggende principper i virksomhedens totale kvalitetsstyring. Sammenhængen mellem udvikling og indførelse af logistik, og virksomhedens totale kvalitetsstyring behandles.

B. 4. Eksamen

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsen må anvendes ved eksaminationen.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 24

KULTURFORSTÅELSE

     10. juni 1992

KULTURFORSTÅELSE NIVEAU A

A. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven styrker sin evne til at møde og forstå fremmede kulturer. Eleven skal videreudvikle forståelsen af sin egen kulturbaggrund. Undervisningen skal udbygge elevens færdighed i at identificere, analysere og beskrive forskellige kulturelle udtryksformer. Eleven skal udvikle sin personlighed ved at opleve og erkende interkulturelle forskelle i ideer, holdninger og adfærdsmønstre.

Vejledende lektionstal: 150. Mundtlig prøve.

A. 2. Undervisningen

Kulturforståelse niveau A ligger i forlængelse af samtidshistorie med kultur niveau C og international handel niveau B. Undervisningen skal fastholde og udbygge målene i disse fag ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) har arbejdet med forskellige kulturdefinitioner,
  • 2) øger forståelsen af sin egen kulturelle baggrund,
  • 3) styrker sit kulturhistoriske overblik,
  • 4) kan identificere, analysere og beskrive forskellige kulturelle udtryk,
  • 5) kan kortlægge og analysere et nærmere afgrænset områdes kultur, og
  • 6) styrker sin evne til at kommunikere hensigtsmæssigt på tværs af kulturelle forskelle.

A. 3. Undervisningens indhold

Fagets genstandsområde er kulturelle udtryksformer i bred forstand, og vægten lægges især på samspillet mellem dem. Eleven skal i løbet af undervisningen arbejde med kulturelle forhold i Danmark, i Europa, i Nordamerika og i områder uden for Europa og Nordamerika.

Emner

Undervisningen organiseres som emnearbejder, og der skal arbejdes med følgende fem emner: Kulturteori, dansk identitet, kulturudvikling, periode eller tema, og kulturområde.

  • 1) Kulturteori

Kulturbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og forskellige kulturelle udtryk. Herunder arbejdes med begreber som enhedskultur, subkultur og stereotyper. Gennem arbejdet søges der mod bestemmelse af et kulturbegreb.

  • 2) Dansk identitet

Dansk identitet behandles gennem eksempler på dansk selvforståelse og fremmedes syn på danskerne. Dansk kultur illustreres gennem analyse af kulturhistoriske eksempler fra 1800-tallets begyndelse til i dag.

  • 3) Kulturudvikling

Gennem et europæisk tidsmæssigt længdesnit belyses idehistoriske og kulturhistoriske sammenhænge inden for områder som kropsopfattelse, klædedragt, arkitektur, malerkunst og musik.

  • 4) Periode eller tema

Emnet tilrettelægges som enten en kulturperiode eller et kulturtema.

Kulturperiode: Der lægges et tværsnit gennem en periode eller gennem en brudflade mellem to perioder, så forskellige kulturudtryk, herunder modkulturelle udtryk, inden for f.eks. litteratur, teater, film, malerkunst, arkitektur, musik, design og mode analyseres og sammenlignes.

Kulturtema: Et eller flere overordnede begreber analyseres, kulturhistorisk og tværkulturelt. Der arbejdes med forskellige epokers og/eller kulturers forhold til begreber som arbejde og præstation, tidsopfattelse, familiestruktur, individ/samfund, sjæl/legeme og økonomi og handel.

  • 5) Kulturområde

Et område, der er nærmere afgrænset, f.eks. geografisk, økonomisk eller politisk, analyseres med henblik på at kortlægge kulturelle træk og særtræk, vedrørende forhold som familiestruktur, statusbegreber, religion, moralbegreber, kommunikation og adfærd, virksomhedskultur, kunst og beslutningsmønstre.

Arbejdsform og undervisningsindhold

Arbejdet med emnerne og indholdet af emnerne periode eller tema og kulturområde tilrettelægges i samarbejde mellem lærer og elever.

Skriftligt arbejde

I forbindelse med to af emnerne udarbejder eleverne individuelt eller i mindre grupper skriftlige rapporter på hver 7-10 sider pr. elev.

A. 4. Eksamen

De fem emner med tilhørende tekster opgives. Det skal fremgå for censor, i forbindelse med hvilke emner rapporterne er udfærdiget. Opgaverne er ekstemporaltekster og/eller andet ekstemporalmateriale. Der udarbejdes mindst 2 opgaver knyttet til hver af de 5 emner.

Eleven har 60 minutters forberedelsestid, hvor alle trykte og skrevne hjælpemidler må anvendes. Opgaven og notater fra forberedelsestiden må anvendes ved eksaminationen, der omfatter en tekstanalyse med perspektivering.

HHX-BEKENDTGØRELSEN

Bilag 25

MILJØ

     10. juni 1992

MILJØ NIVEAU B

B. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår en helhedsopfattelse af interne og eksterne miljømæssige konsekvenser af en given privat, offentlig eller tværsektoriel produktion og brugen af denne. Eleven skal kunne deltage i en løbende opdatering af virksomhedens miljøinformationsniveau med henblik på udviklings- og afsætningsmuligheder.

Vejledende lektionstal: 130. Mundtlig prøve.

B. 2. Undervisningen

Undervisningen skal udbygge og perspektivere regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B, samfundsøkonomi niveau C og dansk og international erhvervsret niveau C.

Undervisningen skal sikre, at eleven

     1. opnår viden om individuelle, nationale og internationale konsekvenser af sammenhængen mellem naturgrundlag, produktion, transport og miljø,

     2. opnår viden om hovedtrækkene i national og international miljø- og arbejdsmiljølovgivning,

     3. uddyber sin forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens ind- og udgående materialestrømme og produktionsprocesser og det indre og ydre miljø,

     4. kan indsamle, sortere og analysere interne og eksterne miljødata,

     5. kan præsentere relevant miljøinformation til brug i virksomhedens beslutningsproces og strategiske planlægning, og

     6. kan deltage i udvælgelsen af relevant ekstern miljøinformation.

B. 3. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges, så sammenhængen mellem virksomheden og dens omgivelser er i centrum. Virksomhedstyper og de enkelte led i indkøbs-, produktions- og afsætningsprocesser behandles i deres miljømæssige sammenhæng.

Områder og temaer

Undervisningen omfatter fire områder, der tilrettelægges, så deres indhold under hele forløbet belyser hinanden. Der arbejdes konkret med mindst to tværgående temaopgaver.

Områderne

     1. Virsomhedernes omgivelser

Området skal behandle udviklingen i miljøbegrebet og de forskellige miljøopfattelser, fra individuel konflikt mellem skadelidte og skadevoldere til de samlede effekter på mennesker og natur af materialers og produkters livsforløb.

Ændringen af miljøbegrebet betragtes som resultat af et helhedshensyn, der opfatter det økonomiske liv som mere end et selvberoende system af produktions- og forbrugsprocesser og peger mod en økologisk bæredygtig samfundsøkonomi.

Der skal arbejdes med naturgrundlaget jord, vand og luft som både donor og recipient og med bevægelsen fra betingelsesløs vækst til vækst på betingelser, herunder brugen af ren teknologi under transformationsprocessen, dvs. produktion og transport med forbrug af energi.

     2. Miljøregulering

Området skal behandle nationale og internationale (EF, OECD, FN) vejledninger og lovgivninger vedrørende miljø og arbejdsmiljø.

I forbindelse med behandlingen af regelgrundlaget fokuseres på forholdet mellem central og decentral styring og på forholdet mellem administrativ styring (rammer og restriktioner for borgeres og virksomheders adfærd) og økonomisk styring via prismekanismen.

Som baggrund inddrages forskellige miljø- og erhvervspolitiske helhedsopfattelser hos arbejdsmarkedets parter og i den offentlige sektor. Krav fra pressionsgrupper og konferencer, miljøbevægelser og forbrugerorganisationer inddrages.

     3. Virksomhedens indre og ydre miljø

Behandlingen af området tager udgangspunkt i en konkret produktions- eller servicevirksomhed.

Virksomhedens materialestrøm: indkøb (indgående transport/lager), produktion (lager/transformation/lager) og distribution (lager/udgående transport), kortlægges. Valg af råstoffer eller halvfabrikata og emballering og miljøvenlige brugsegenskaber ved produktet beskrives.

Det totale flows positive og negative indvirkning på arbejdsmiljø og ydre miljø registreres. I den forbindelse vurderes produktionen ud fra fire miljøspørgsmål, der vedrører virksomhedsøkonomi, ren teknologi, forurening og genbrug:

a. Er virksomhedens anvendelse af materiale og energi optimal?

b. Sker produktionen med et minimum af miljøskadevirkning?

c. Kan produktet anvendes uden at skade miljøet?

d. Er der mulighed for tilbagestrømning, afmontering og tilbagetagning (omvendt logistik/recycling)?

     4. Miljøinformation

Der arbejdes med metoder til opdatering af virksomhedens miljøinformationsniveau og derigennem med kvalitetsforbedring af virksomhedens beslutningsgrundlag (green management).

Der indsamles miljødata, både interne (ressourceanvendelse og -spild, fravær og arbejdsskader, farlig transport og opbevaring) og eksterne (miljødebat, ændrede afsætningsmuligheder miljøforskning og miljørelevant statistik). Der arbejdes med intern rapportering til ledelsen og med forslag til information af virksomhedens øvrige medarbejdere.

Muligheder for rapportering til virksomhedens eksterne interessenter (aktionærer, presse, offentlige myndigheder, kunder og leverandører) behandles, og omfang og præsentation af informationen behandles.

Temaerne

Temaopgaverne udarbejdes individuelt eller i mindre grupper. En temaopgave er tværgående og skal derfor inddrage elementer fra mindst to områder. En temaopgave løses så vidt muligt i samarbejde med en lokal virksomhed.

Opgavebesvarelsen udformes som en skriftlig rapport, en lyddiasserie, en videofilm, en plancheudstilling el.lign.

B. 3. Eksamen

Der opgives mindst de fire områder med tilhørende tekster. Det skal for censorer fremgå, hvilke temaopgaver der er udarbejdet.

Opgaverne til prøven baseres på materiale, der er ukendt for eleverne. Materialet hentes fra tabelværker, forskningsartikler, aktuel debat, politiske analyser el.lign. Der udarbejdes mindst 3 opgaver med udgangspunkt i hvert område. En opgave kan rumme flere tekster el.lign.

Der gives 40 minutters forberedelsestid, hvor alle trykte og skrevne hjælpemidler må anvendes. Prøven omfatter analyse og problemformulering eller problempræsentation. Opgaven og notater fra forberedelsen må anvendes.

Officielle noter

Ingen