Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen

(htx-bekendtgørelsen)


I henhold til § 1, stk. 3, § 3, stk. 3, § 7, § 11 og § 23 i lov om

de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og

højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni

1994, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og opbygning

§ 1. Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk, erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

Stk. 2. Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

§ 2. Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 6 måneder og omfatter målene for en 2. skoleperiode, som skolen er godkendt til at gennemføre og gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst to valgfag på niveau A, jf. § 7, stk. 2.

Kapitel 2

Den indledende del

§ 3. Den indledende del omfatter de samme mål fra erhvervsuddannelsen som den 2. skoleperiode, skolen gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

Stk. 2. De gymnasiale fag i den indledende del er matematik, naturfag, dansk, engelsk og enten tysk eller fransk. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til målene for grundfagene og eventuelt mål fra andre fag i 2. skoleperiode. Der er ikke prøver i den indledende del, men skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte uddannelse, mulighed for at deltage i grundfagenes prøver og gymnasiale enkeltfagsprøver.

Stk. 3. Ud over tysk eller fransk er der normalt ikke valgfag i den indledende del.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold

§ 4. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og valgfag på de angivne niveauer og med de angivne lektionstal:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                         LEKTIONER  

                        ----------------------------------------------  

                        samlet       indl.1.sem   2.-4.sem   5.-6.sem  

        FAG             niveau  

 ---------------------------------------------------------------------  

 erhvervsfag                            320  

 ---------------------------------------------------------------------  

 teknologi             B:340A:510                 340 B      170 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 teknikfag,            A:420                                 420 A  

 jf. stk. 4  

 ---------------------------------------------------------------------  

 matematik             B:370A:540        80       290 B      170 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 naturfag, fysik/                       100  

 kemi/biologi  

 ---------------------------------------------------------------------  

 fysik                 B:230*A:400*               190 B      170 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 kemi                  C:150*B:260*               120 C      110 B  

                       A:430*                     --------------------  

                                                  230 B      170 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 biologi               C:150*B:260*               120 C      110 B***  

 ---------------------------------------------------------------------  

 dansk                 A:380             60       170        150 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 engelsk               B:230A:400        40       190 B      170 A  

 ---------------------------------------------------------------------  

 2. fremmedsprog,      C:180B:290        40       140 C      110 B**  

 jf. stk. 5  

 ---------------------------------------------------------------------  

 samfundsfag           C:120B:230                 120 C      110 B***  

 ---------------------------------------------------------------------  

 valgfag, jf. stk.                       40       140        590  

 4-5 og § 7, stk. 2,  

 hver elev  

 ---------------------------------------------------------------------  

 andre valgfag,                                   140        350  

 hver elev  

 ---------------------------------------------------------------------  

  *   inkl. andel af naturfag  

  ** skolen kan i stedet udbyde niveau C og B som samlet forløb i  

     1.-4. sem.  

  *** skolen kan tillige udbyde niveau C og B som et samlet forløb i  

     2.-4. sem.  

Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionstallene omfatter ikke eksamensperioderne, der indeholder tid til afholdelse af prøver og til særlig forberedelse til prøverne, og som placeres ved afslutningen af 4. og 6. semester, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Skolen kan øge antallet af lektioner i erhvervsfag, når skolen udbyder en indledende del, som omfatter målene fra en 2. skoleperiode, der gør det påkrævet. Det samlede lektionstal i den indledende del øges tilsvarende. Skolen kan helt eller delvis gennemføre undervisningen i erhvervsfag efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Enkeltstående værksteds- og laboratoriemæssige elementer i teknologi B og teknikfagene af tilsvarende karakter kan ligeledes gennemføres efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning.

Stk. 4. Skolen udbyder mindst to af teknikfagene, jf. nr. 1 - 5. Hvert teknikfag er sammensat af grundtemaer, som er obligatoriske og fælles for alle teknikfag, af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, og af valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat i fagplanen for det enkelte teknikfag, jf. bilag 3 - 7. Valgtemaernes andel udgør ca. 1/3 af hvert teknikfag. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis. Teknikfagene er:

  • 1) Byggeri og energi
  • 2) Design og produktion
  • 3) Service og kommunikation
  • 4) Proces og levnedsmiddel
  • 5) Natur og jordbrug

Stk. 5. Skolen udbyder som 2. fremmedsprog fransk og tysk som fortsætterundervisning. Skolen kan dog undlade at udbyde et af de to sprog, hvis den i det andet sprog tillige udbyder en særlig begynderundervisning til elever, der ikke har forudsætninger fra grundskolens undervisning eller tilsvarende for at følge det udbudte fag som fortsætterundervisning. Begynderundervisningen omfatter 260 lektioner, der gennemføres i løbet af uddannelsens 1. - 4. semester. Elevens øvrige valgfagslektioner nedsættes herved med 80 lektioner. Begynderundervisningen er på niveau C (begynder). Begynderundervisningen kan henlægges til en anden uddannelsesinstitution.

Stk. 6. I 2. - 4. semester tilbyder skolen elever, der er optaget efter den indledende del, valgfag med supplerende dele af de gymnasiale fag fra den indledende del.

Stk. 7. Skolen udbyder mindst et musisk fag eller idræt. Et musisk fag er markeret som sådant i bilag 1, bilagsfortegnelse. Fag fra andre gymnasiale uddannelser med tilsvarende musisk indhold kan udbydes som musisk fag.

§ 5. Skolen kan som valgfag udbyde andre af de fag, for hvilke fagplan er optaget som bilag til bekendtgørelsen, eller som er godkendt af Undervisningsministeriet efter udtalelse fra htx-udvalget, og fag fra andre gymnasiale uddannelser.

Stk. 2. Skolen kan godkende, at eleven gennemfører fag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

§ 6. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger. Skolen skal dog oprette tilstrækkelige valgfag til, at eleven kan opfylde kravene i § 7.

Stk. 2. Når et fag udbydes på flere niveauer, udbydes de højere niveauer som overbygningsfag til det lavereliggende niveau. Skolen kan dog udbyde to niveauer som et samlet forløb, når organisatoriske eller pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt.

§ 7. Elevernes obligatoriske fag omfatter i alt 2290 lektioner, og valgfagene omfatter i alt 1260 lektioner, jf. dog § 8. De obligatoriske fag er:

  • 1) Erhvervsfag
  • 2) Teknologi niveau B
  • 3) Matematik niveau B
  • 4) Naturfag, fysik/kemi/biologi
  • 5) Fysik niveau B
  • 6) Kemi niveau C
  • 7) Biologi niveau C
  • 8) Dansk niveau A
  • 9) Engelsk niveau B
  • 10) Samfundsfag niveau C

Stk. 2. Eleven vælger i uddannelsens sidste år et teknikfag og yderligere mindst et og højst to fag på niveau A.

Stk. 3. Eleven vælger fransk eller tysk som 2. fremmedsprog.

Stk. 4. Elevens valgfag skal være fag, som ikke svarer til fag, som eleven allerede har gennemført på det valgte niveau i uddannelsen eller i det adgangsgivende forløb.

Kapitel 4

Undervisningen

§ 8. Skolen tilrettelægger undervisningen sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i faget, jf. § 22, stk. 1 og 2. Målene for den omfattede 2. skoleperiode skal nås i den indledende del, jf. § 2, stk. 1. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de fastsatte lektionstal.

§ 9. Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Undervisning og prøve i fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion.

Stk. 3. Undervisningen inddrager projektforløb, herunder projekter med vægt på tværfaglighed, hvor eleven kombinerer anvendelse af viden fra flere af uddannelsens fag, jf. § 22, stk. 5.

Stk. 4. I de enkelte fag bidrager eleverne til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsform.

Kapitel 5

De enkelte fag

§ 10. Erhvervsfag gennemføres efter målene fra områdefag og visse grundfag fra en erhvervsuddannelses 2. skoleperiode, jf. bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Sammen med målene for de erhvervsgymnasiale fag i den indledende del af uddannelsen er formålet, at eleven når de samlede mål, der er fastsat for erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode.

Stk. 3. Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen, hvoraf dele kan gennemføres som gymnasial undervisning. Den samlede gymnasiale undervisning i den indledende del kan dog ikke udgøre en dominerende andel.

§ 11. I teknologi B er formålet, at eleven får kendskab til betragtninger om produkters livscyklus, herunder opståen og udvikling, og får viden om den teknologi, der anvendes i erhvervslivet, informationsteknologi og teknisk dokumentation samt tværfaglige arbejdsmetoder, så eleven

  • 1) forstår den teknologiske udvikling og produktionens samspil med det omgivende samfund,
  • 2) kan identificere og formulere problemstillinger, angive løsninger og dokumentere og skriftligt redegøre for teknologiske forhold,
  • 3) kan anvende naturvidenskabelig og samfundsmæssig viden i teknologiske sammenhænge,
  • 4) kan gennemføre og dokumentere projektforløb, der inddrager værksteds- og laboratoriearbejde og elementer inden for service,
  • 5) kan anvende informationsteknologiske værktøjer og
  • 6) får forudsætninger for undervisningen i teknikfaget.

Stk. 2. I teknologi niveau A er formålet i fortsættelse af niveau B at give indsigt i teknologiske systemer og i teknologien i et produkt, så eleven kan

  • 1) gennemføre og dokumentere projektforløb,
  • 2) anvende analytiske og perspektiverende arbejdsmetoder og formulere teknologiske problemstillinger,
  • 3) opstille og anvende praktiske og teoretiske modeller, herunder simuleringsmodeller og
  • 4) anvende informationsteknologiske modellerings- og simuleringsprogrammer.

§ 12. I teknikfagene niveau A er formålet at give kendskab til kvalitet, økonomi, sikkerhed, arbejdsmiljø, områdets historiske, kulturelle og industrielle udvikling og et bredt teoretisk og praktisk kendskab til det, der er særligt for det enkelte fag, jf. stk. 2 til 6, så eleven

  • 1) styrker sine forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser inden for det tekniske område,
  • 2) inden for teknikfagets faglige områder kan planlægge, beskrive og gennemføre et selvstændigt projektforløb og konkrete projekter,
  • 3) kan søge, bearbejde og formidle relevante informationer og opstille løsningsforslag,
  • 4) kan fordybe sig i et konkret fagspecifikt problem,
  • 5) kan inddrage og anvende elementer fra andre fag i procesforløb og konkrete projekter og
  • 6) kan inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

Stk. 2. I teknikfaget byggeri og energi gives kendskab til konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation.

Stk. 3. I teknikfaget design og produktion gives kendskab til formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling.

Stk. 4. I teknikfaget service og kommunikation gives kendskab til samspillet mellem producent og bruger og i relation til servicebegrebet til kommunikationsprocesser, psykologi, etik, analyse, planlægning, organisation, udførelse, evalueringsmetoder og ressource- og kvalitetsstyring.

Stk. 5. I teknikfaget proces og levnedsmiddel gives kendskab til råvarer, fremstillingsmetoder, enhedsoperationer, laboratorieteknik, kontrolmetoder, forskellige typer af udledninger til det ydre miljø og økonomiske og planlægningsmæssige aspekter.

Stk. 6. I teknikfaget natur og jordbrug gives kendskab til brug af naturens ressourcer til erhvervs- og fritidsformål og rekreative formål, herunder kendskab til biologiske forhold, produktionsteknik og samfundsmæssige, historiske og kulturelle forhold og etiske aspekter.

§ 13. I matematik niveau B er formålet at give indsigt i funktioner, geometri, trigonometri, vektorer, rumlige figurer, differentialregning, integralregning og informationsteknologi, så eleven kan anvende matematiske begreber og metoder i forbindelse med formulering, analyse og løsning af teoretiske og praktiske problemer især med udgangspunkt i de øvrige fagområder og især med henblik på videregående uddannelse.

Stk. 2. I matematik niveau A er formålet ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give indsigt i differentialregning, funktionsundersøgelse, integralregning, differentialligninger, vektorfunktioner, vektorer i rummet og et valgfrit emne, så

  • 1) eleven kan anvende matematiske teorier og metoder til selvstændigt at formulere, matematisere, analysere og løse teoretiske og praktiske problemer samt dokumentere løsninger og
  • 2) elevens viden om matematiske modeller inden for tekniske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige områder udbygges med henblik på anvendelse og kritisk vurdering.

§ 14. I naturfag, fysik/kemi/biologi er formålet at give kendskab til udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi og deres betydning for individ, teknik, produktion og miljø, herunder energiformer, arbejdsmetoder og dokumentation, så eleven

  • 1) forstår enkle, naturfaglige begreber og tankegange,
  • 2) kan udføre og beskrive enkle eksperimenter under hensyntagen til risikomomenter og miljøforhold,
  • 3) opnår begyndende øvelse i at formidle overvejelser, resultater og konklusioner til andre og
  • 4) forstår de udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi.

§ 15. I fysik niveau B er formålet at give kendskab til fysiske begreber, arbejdsmetoder, lovmæssigheder og teorier inden for bølgelære, mekanik, ellære og termodynamik og til naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange, så eleven kan

  • 1) vurdere teknologiske og samfundsmæssige forhold,
  • 2) anvende begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemstillinger og
  • 3) dokumentere og formidle skriftligt og mundtligt i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Stk. 2. I fysik niveau A er formålet ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give forståelse af de centrale fysiske begreber, modeller og lovmæssigheder inden for mekanik, elektromagnetisme og termodynamik, så eleven

  • 1) udvikler evnen til at formulere, vurdere og analysere problemstillinger på baggrund af viden og eksperimentelle undersøgelser,
  • 2) kan tilegne sig fysisk viden inden for nye områder og gennemføre og dokumentere projektforløb,
  • 3) kan behandle modeller,
  • 4) trænes i skriftlig bearbejdning af fysiske problemstillinger og yderligere styrker den mundtlige formidling og
  • 5) kan anvende naturvidenskabelige arbejdsmetoder og tankegange.

§ 16. I kemi niveau C er formålet at give indsigt i fundamentale begreber og emner inden for den almene, organiske og uorganiske kemi, så eleven får

  • 1) kendskab til vigtige kemiske stoffers egenskaber og anvendelse og til udvalgte kemiske reaktioners betydning for teknologiske, miljø- og samfundsmæssige forhold,
  • 2) elementære færdigheder i laboratoriearbejde, herunder viden om sikkerhedsregler og miljøaspekter ved håndtering af kemikalier,
  • 3) øvelse i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter og
  • 4) grundlæggende faglige forudsætninger for at vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, samfundet og den teknologiske udvikling.

Stk. 2. I kemi niveau B er formålet at uddybe, systematisere og perspektivere den viden og de færdigheder, eleven har opnået i kemi niveau C, og at give færdighed i formulering om den almene kemis begreber, fagsprog og beregningsmetoder, så eleven

  • 1) kan tilegne sig kemisk viden inden for nye områder,
  • 2) kan anvende kemiske begreber og metoder til løsning af praktiske og teoretiske problemer inden for afgrænsede emner,
  • 3) kan opsøge og anvende naturvidenskabelig information og
  • 4) styrker sine forudsætninger med henblik på videregående uddannelse.

Stk. 3. I kemi niveau A er formålet på grundlag af kemi niveau B at give sammenhængende forståelse af centrale begreber, modeller og lovmæssigheder i kemien og yderligere træning i skriftlig bearbejdning af kemiske problemstillinger, og at eleven udnytter sin viden fra fysik og matematik til behandling af kemiske modeller og får større færdigheder i eksperimentel metodik og udvidet kendskab til kemiske stoffer, herunder til sikkerhedsregler og miljøaspekter, så eleven kan

  • 1) opsøge og vurdere informationer om kemiske emner,
  • 2) anvende kemiske begreber og metoder til løsning af mere komplekse praktiske og teoretiske problemstillinger,
  • 3) gennemføre og dokumentere eksperimentelle forløb selvstændigt og
  • 4) anvende naturvidenskabelige tankegange og arbejdsmetoder.

§ 17. I biologi niveau C er formålet at give kendskab til enkle biologiske emner og naturvidenskabelig metodik, så eleven får

  • 1) indsigt i biologiske processers betydning for produktion, miljø og sundhed,
  • 2) indsigt i menneskelige aktiviteters betydning for miljø og sundhed,
  • 3) øvelse i at udføre og dokumentere simple biologiske eksperimenter og
  • 4) elementære faglige forudsætninger for at vurdere og deltage i debatten om aktuelle biologiske problemstillinger.

Stk. 2. I biologi niveau B er formålet ud over det, der er nævnt i stk. 1, at eleven opnår uddybet kendskab til biologi og naturvidenskabelig metodik, så eleven

  • 1) får en dybere indsigt i biologiske processer, der danner grundlag for udvalgte anvendelser inden for produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling,
  • 2) kan medvirke ved planlægningen af biologiske eksperimenter og undersøgelser og får øvelse i at udføre og dokumentere dem og
  • 3) får uddybet sine faglige forudsætninger for at vurdere og deltage i debatten om aktuelle problemstillinger inden for anvendt biologi.

§ 18. I dansk niveau A er formålet, at eleven arbejder med forskellige tekstgenrer og kommunikationsformer i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng og uddyber kendskabet til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger, så eleven

  • 1) udvikler evnen til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde og herunder øger sin æstetiske sans,
  • 2) udvikler evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en varieret og præcis måde i forskellige situationer og i uddannelsens forskellige fag samt øger den generelle bevidsthed om sprog og sprogbrug og
  • 3) kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation.

§ 19. I engelsk niveau B er formålet at give indsigt i det engelske sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det engelsksprogede områdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven

  • 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed,
  • 2) kan bruge sproget flydende, rimeligt varieret og præcist både mundtligt og skriftligt,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og
  • 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.

Stk. 2. I engelsk niveau A er formålet i fortsættelse af engelsk niveau B at give indsigt i det engelske sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det engelsksprogede områdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven

  • 1) videreudvikler sin sproglige viden og bevidsthed,
  • 2) kan bruge sproget flydende, varieret og præcist både mundtligt og skriftligt,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og
  • 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.

§ 20. I fransk og tysk niveau C er formålet at give kendskab til det pågældende sprogs system og forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det pågældende sprogområdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven

  • 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed,
  • 2) kan bruge sproget nogenlunde sikkert mundtligt,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og
  • 4) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.

Stk. 2. I fransk og tysk niveau B er formålet i fortsættelse af niveau C at give indsigt i det pågældende sprogs system og kendskab til forskellige tekstgenrer inden for det tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene område, karakteristiske sider af det pågældende sprogområdes kulturelle, samfundsmæssige, historiske og teknologiske forhold samt sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven

  • 1) udbygger sin sproglige viden og bevidsthed,
  • 2) kan bruge sproget rimeligt sikkert, varieret og præcist mundtligt,
  • 3) kan udtrykke sig skriftligt på det pågældende fremmedsprog i et enkelt sprog,
  • 4) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig og almen art og
  • 5) kan relatere sin egen kulturelle, historiske og samfundsmæssige baggrund til sprogområdets forhold.

§ 21. I samfundsfag niveau C er formålet at give kendskab til økonomiske, politiske og teknologiske forhold, så eleven kan

  • 1) redegøre for enkle økonomiske, politiske og teknologiske faktorer, der er væsentlige for den nationale og internationale samfundsudvikling,
  • 2) forstå enkle samfundsmæssige beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet,
  • 3) redegøre for og diskutere sammenhænge mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling og
  • 4) forbinde samfundsmæssig indsigt med sin egen tilværelse og deltage i den løbende samfundsdebat.

Stk. 2. I samfundsfag niveau B er formålet i fortsættelse af niveau C at give indsigt i nogle økonomiske, politiske, kulturelle og internationale forhold og kendskab til samfundsfaglig teori og metode, så eleven

  • 1) kan redegøre for væsentlige træk ved samfundsudviklingen af betydning for individets handlemuligheder,
  • 2) får forståelse af internationale problemstillinger,
  • 3) forstår samfundsmæssige drivkræfters betydning for teknologiudviklingen og
  • 4) kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og styrker forudsætningerne for at deltage i samfundsdebatten.

Kapitel 6

Eksamen

§ 22. De prøver i fagene i kapitel 5, som indgår i eksamen,

gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er

mundtlig prøve og P/M er projekt med tilhørende mundtlig prøve.

Prøver, der skal aflægges af alle elever, er mærket med *. De øvrige

prøver kan udgå efter reglerne i bekendtgørelse om de

erhvervsgymnasiale uddannelser.

  

 -------------------------------------------  

 Fag og niveau            2. år       3. år  

 -------------------------------------------  

 teknologi          B     P/M*  

                    A                 P/M*  

 -------------------------------------------  

 teknikfag          A                 P/M*  

 -------------------------------------------  

 matematik          B     S*+M  

                    A                 S*+M  

 -------------------------------------------  

 fysik              B     M  

                    A                 S*+M  

 -------------------------------------------  

 kemi               C     M  

                    B     M    eller     M  

                    A                 S*+M  

 -------------------------------------------  

 biologi            C     M  

                    B     M    eller     M  

 -------------------------------------------  

 dansk              A                 S*+M  

 -------------------------------------------  

 engelsk            B     M  

                    A                 S*+M  

 -------------------------------------------  

 2. fremmedsprog    C     M  

                    B     M    eller     M  

 -------------------------------------------  

 samfundsfag        C     M  

                    B     M    eller     M  

 -------------------------------------------  

Stk. 2. Prøve i andet fremmedsprog niveau C kan dog holdes ved undervisningens afslutning i løbet af 2. år.

Stk. 3. Der gives en karakter i faget for hver prøve, idet et projekt med tilhørende mundtlig prøve anses for en prøve. Desuden gives på grundlag af projektet og den tilhørende mundtlige prøve i teknikfaget en særlig karakter for afsluttende projektarbejde, jf. stk. 5.

Stk. 4. Prøvekaraktererne i teknologi P/M og i teknikfag P/M gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektrapporten med tilhørende resultater af det praktisk udførte og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve har karakter af præsentation af og uddybende dialog om projektet og kan desuden med udgangspunkt i projektet indeholde en dialog om emner inden for hele fagets område.

Stk. 5. Prøvekarakteren i afsluttende projektarbejde gives ud over karakteren i teknikfag på grundlag af projektet og den mundtlige prøve i teknikfaget for elevens evne til at kombinere viden fra forskellige fag, jf. § 9, stk. 3, og kombinere teori og praktik i et samlet projekt. Karakteren indgår med vægten 1 i beregningen af gennemsnittet af eksamenskaraktererne. Der gives ikke en tilsvarende årskarakter.

Stk. 6. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet valgfag på niveau C med 100 eller færre lektioner dog kun indgår med vægten 0,5.

Stk. 7. Der holdes ikke prøve i erhvervsfag. Prøver i fag, der ikke er omfattet af stk. 1, holdes efter reglerne om det pågældende fag ved slutningen af det uddannelsesår, undervisningen afsluttes i.

§ 23. Projekter i teknologi og teknikfag gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden i teknologi niveau B og teknikfag gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder i teknologi ca. 60 lektioner, der på niveau B afvikles inden for ca. 6 uger og i teknologi A inden for ca. 12 uger. Projektperioden indeholder i teknikfag ca. 130 lektioner inden for ca. 8 uger.

Stk. 2. I teknologi B stilles projektoplæg af ministeriet. I teknologi A og i teknikfag udarbejdes projektoplæg af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være formuleret, så de bredt dækker fagets emner, beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, og oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. Eleven vælger blandt oplæggene. Projektet indledes med, at hver elev udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, tilstrækkeligt individuel og realistisk inden for skolens rammer. Hvis skolen godkender, at et projekt gennemføres som gruppearbejde, skal den sikre, at den enkelte elevs projektarbejde kan bedømmes individuelt.

Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. I teknologi A kan det praktisk udførte erstattes af en teoretisk model. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Materiale kan kun afleveres efter fristens udløb efter reglerne om sygeeksamen.

Stk. 4. Den mundtlige prøve knyttet til et projekt har udgangspunkt i elevens projekt. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Læreren (projektvejlederen) kommenterer og retter rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger, eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen. Prøven varer ca. 30 minutter.

§ 24. Eleven må anvende informationsteknologiske hjælpemidler ved prøver efter retningslinier fastsat af Undervisningsministeriet. Skolen gør eleverne bekendt med retningslinierne.

Kapitel 7

Forsøg og dispensation

§ 25. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 26. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller htx-udvalgets indstilling herom.

Kapitel 8

Klager

§ 27. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen indgives til skolen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet. Karakterer påklages efter bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 524 af 17. juni 1994 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 3. Den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, finder dog fortsat anvendelse for elever, der gennemfører uddannelsen med henblik på højere teknisk eksamen i 1997 eller tidligere.

Undervisningsministeriet, den 9. juni 1995

Ole Vig Jensen

/ Conni Jensen

HTX-FAGPLAN

BILAG 1

BILAGSFORTEGNELSE

  

 Bilag   Dato       Indhold  

 ---------------------------------------------------------------------  

  1      juni 1995  Bilagsfortegnelse  

                     Fagplaner for fag, der er omfattet af kapitel 5  

  2      juni 1995  Teknologi niveau B og A  

  3      juni 1995  Byggeri og energi niveau A  

  4      juni 1995  Design og produktion niveau A  

  5      juni 1995  Service og kommunikation niveau A  

  6      juni 1995  Proces og levnedsmiddel niveau A  

  7      juni 1995  Natur og jordbrug niveau A  

  8      juni 1995  Matematik niveau B og A  

  9      juni 1995  Naturfag, fysik/kemi/biologi (som enkeltfag  

                    niveau C)  

 10      juni 1995  Fysik niveau B og A  

 11      juni 1995  Kemi niveau C, B og A  

 12      juni 1995  Biologi niveau C og B  

 13      juni 1995  Dansk niveau A  

 14      juni 1995  Engelsk niveau B og A  

 15      juni 1995  Fransk niveau C og B og begynderundervisning  

                    niveau C  

 16      juni 1995  Tysk, niveau C og B og begynderundervisning  

                    niveau C  

 17      juni 1995  Samfundsfag niveau C og B  

                     Fagplaner for fag, der ikke er omfattet af  

                    kapitel 5  

 18      juni 1995  Virksomhedsøkonomi niveau C  

 19      juni 1995  Nationaløkonomi niveau C  

 20      juni 1995  Arbejdsmiljø niveau C  

 21      juni 1995  Teknologihistorie niveau C  

 22      juni 1995  International teknologi og kultur niveau C  

 23      juni 1995  Informationsteknologi niveau C og B  

 24      juni 1995  Materialeteknologi niveau C  

 25      juni 1995  Statik og styrkelære niveau C  

 26      juni 1995  Statistik niveau C  

 27      juni 1995  Kvalitetsstyring niveau C  

 28      juni 1995* Design niveau C  

 29      juni 1995  Erhvervspsykologi niveau C  

 30      juni 1995  Programmering niveau C  

 31      juni 1995  Matematik niveau C, enkeltfag  

 32      juni 1995  Engelsk niveau C, enkeltfag  

* musisk fag, jf. § 4, stk. 7.

Redaktionel oplysning til bilagene

Normalside. I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca. 1300 typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

Standardopgave. I bilagene anvendes betegnelsen standardopgave som vejledende mål for det samlede omfang af skriftligt arbejde, som påhviler hver elev, og som læreren retter uden for undervisningstiden. I bilagene svarer en standardopgave i fag med skriftlig prøve til de opgaver, en elev skal løse ved eksamen. En standardopgave i teknologi og teknikfag svarer til en rapport på 15-30 ns. En standardopgave i de øvrige fag svarer til en opgave af 4 timers varighed.

HTX-FAGPLAN

BILAG 2

TEKNOLOGI

Juni 1995

TEKNOLOGI NIVEAU B OG A

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Teknologi og samfund (10%)

b. Produktion og samfund (10%)

c. Produktudvikling (25%)

d. Fremstilling af produkt (25%)

e. Informationsteknologi (15%)

f. Dokumentation (15%)

a. Teknologi og samfund

Målet er at give forståelse af vekselvirkningen mellem teknologi og samfund og de faktorer, der regionalt, nationalt og internationalt påvirker den teknologiske udvikling samt kendskab til begreberne produktansvar og produktetik, så eleven kan

  • 1) analysere, konkretisere og perspektivere teknologiske og samfundsmæssige problemstillinger,
  • 2) redegøre for den anvendte teknologi set i et historisk og udviklingsmæssigt perspektiv og
  • 3) redegøre for de naturvidenskabelige og samfundsmæssige forhold, der er bestemmende for en given teknologi.

b. Produktion og samfund

Målet er at give kendskab til produktionsformer og beslutningsprocesser bag en given produktionsform, så eleven udviser forståelse af de faktorer, herunder etiske, miljømæssige, politiske, økonomiske, konkurrence- og afsætningsmæssige forhold, der ligger til grund for forskellige produktionsformer.

c. Produktudvikling

Målet er at give forståelse af de faktorer, der indgår i et produkts udvikling, så eleven med udgangspunkt i givne problemstillinger kan

  • 1) foretage informationssøgning,
  • 2) begrunde valg af løsning under hensyntagen til produktets livscyklus, anvendelse/forbrug, formgivning og gældende normer og regler og
  • 3) anvende naturvidenskabelig og teknisk viden ved valg af løsninger.

d. Fremstilling af produkt

Målet er gennem en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde at give indsigt i fremstilling af produkter, så eleven kan

  • 1) planlægge og fremstille produkt i værksted,
  • 2) planlægge og fremstille produkt i laboratorie,
  • 3) planlægge og gennemføre forsøg,
  • 4) planlægge og forestå serviceydelse,
  • 5) anvende relevante faglige arbejdsmetoder i værksteder, i laboratorier og ved serviceydelser herunder kontrol, fejlfinding og justering,
  • 6) foretage kvalificeret valg af maskiner, udstyr og værktøjer,
  • 7) foretage kvalificeret valg af materialer og komponenter,
  • 8) udarbejde tegninger, diagrammer, flow-sheets m.m. og
  • 9) foretage kvalitetsvurdering ud fra opstillede produktkrav.

e. Informationsteknologi

Målet er at give praktisk kendskab til brugen af informationsteknologiske værktøjer ved produktudvikling og produktfremstilling, så eleven kan

  • 1) søge og bearbejde informationer i tilknytning til en given problemstilling,
  • 2) designe praktiske produkter,
  • 3) foretage dataopsamling og databearbejdning og
  • 4) udarbejde dokumentationsmateriale.

f. Dokumentation

Målet er at give kendskab til udarbejdelse af dokumentationsmateriale, så eleven mundtligt og skriftligt i rapporter kan

  • 1) dokumentere problemstilling og valg af løsning,
  • 2) dokumentere naturvidenskabelig, teknisk og samfundsfaglig viden og
  • 3) redegøre for valgte løsninger ved brug af skitser, tegninger, diagrammer, skemaer, flow-sheets m.m.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Teknologi B har som udgangspunkt en bred teknologiopfattelse, hvor teknologien har et alment perspektiverende indhold med naturvidenskabelige og samfundsmæssige elementer og et konkretiserende indhold med fagteoretiske elementer og praktisk udførte produkter.

Faget gennemføres hovedsagelig som projektorganiserede undervisningsforløb med udgangspunkt i samfundsmæssige og teknologiske problemstillinger.

I projektet inddrages andre fag, og der gøres brug af informationsteknologi.

Et af projektforløbene er et tværfagligt projekt mellem teknologi og samfundsfag. Projektforløb resulterer i et praktisk udført produkt el. lign. med tilhørende dokumentation.

De praktiske udførte produkter indeholder værksteds-, håndværks- og laboratoriemæssigt arbejde og former for serviceydelse.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstilling,
  • 2) planlægning, gennemførelse og evaluering af projektforløbet,
  • 3) begrundelse for valgte løsning og arbejdsmetoder i forbindelse med fremstilling af produkt,
  • 4) kvaliteten af det praktisk udførte,
  • 5) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 6) perspektivering,
  • 7) den mundtlige præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau A

Oversigt

a. Analytiske arbejdsmetoder 20%

b. Modellering og simulering 60%

c. Informationsteknologi 20%

a. Analytiske arbejdsmetoder

Målet er at give kendskab til og praktisk erfaring i analytiske arbejdsmetoder, så eleven for en given afgrænset teknologi kan

  • 1) udarbejde teknologiske problemstillinger ud fra egne observationer,
  • 2) planlægge og gennemføre analytisk arbejdsproces,
  • 3) opdele teknologiske systemer i elementer,
  • 4) beskrive de enkelte elementer og
  • 5) beskrive sammenhænge mellem de enkelte elementer.

b. Modellering og simulering

Målet er at give indsigt i fysiske og matematiske modeller, herunder simuleringsmodeller, så eleven for en given teknologi eller teknologisk problemstilling kan

  • 1) argumentere for valgte model,
  • 2) begrunde valg af parametre,
  • 3) modellere enkle modeller,
  • 4) vælge simuleringsparametre og vurdere simuleringsresultaters relevans og
  • 5) anvende modeller og simuleringsresultater i beslutningsprocesser.

c. Informationsteknologi

Målet er at give praktisk kendskab til brug af modellerings- og simuleringsprogrammel, så eleven kan

  • 1) tilpasse eksisterende programmel til en konkret teknologisk situation,
  • 2) udarbejde enkle simuleringsmodeller ved brug af bl.a. beregningsprogrammel og
  • 3) indsamle data for modellering og simulering.

A. 2. Undervisningen, niveau A

Teknologi A tager udgangspunkt i de samme begreber og metoder som teknologi B.

I teknologi A er det praktisk udførte produkt modellering og simulering.

De projektorganiserede undervisningsforløb gennemføres med udgangspunkt i konkrete systemer som f.eks. mindre produktionssystemer eller med udgangspunkt i et produkts indhold af teknologi.

Ved det praktiske arbejde med modeller skal eleven dels udvikle enkle modeller og tilpasse færdige modeller til konkrete situationer og analysere og konkludere på udgangsparametre, når der ændres på indgangsparametre.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 2-3 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen, niveau A

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstilling,
  • 2) planlægning, gennemførelse og evaluering af projektforløbet,
  • 3) begrundelse for valgte løsning og arbejdsmetoder i forbindelse med fremstilling af produkt,
  • 4) kvaliteten af det praktisk udførte,
  • 5) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 6) perspektivering,
  • 7) den mundtlige præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 3

BYGGERI OG ENERGI

Juni 1995

BYGGERI OG ENERGI NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Grundtemaer (15%)

a. Kvalitet

b. Økonomi

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Nøgletemaer (50%)

d. Planlægning og styring (5%)

e. Projektering (20%)

f. Fremstillingsprocesser, arbejdsmetoder og komponenter (15%)

g. Forsyning og bortskaffelse (5%)

h. Arkitektur, historisk udvikling og kultur (5%)

Valgtemaer (35%)

i. Bygningskonstruktioner (25%)

j. Energibelastning og dimensionering af elinstallationer (25%)

k. Dimensionering af afløbsanlæg og vvs-installationer (25%)

l. Styring og regulering af automatiske anlæg (10%)

m. Energioptimering (10%)

n. Drift og vedligehold (10%)

Grundtemaer (a-c)

a. Kvalitet

Målet er at give kendskab til kvalitetsstyring, så eleven

  • 1) kan gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringssystemer og
  • 2) er orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

b. Økonomi

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) omkostninger ved indkøb og produktion og
  • 2) kalkulation.

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) miljølovgivning,
  • 2) ergonomi og
  • 3) sikkerhed ved arbejde.

Nøgletemaer (d-h)

d. Planlægning og styring.

Målet er at give kendskab til produktionsplanlægning og styring, så eleven

  • 1) kan udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser,
  • 2) kan udføre måletekniske opgaver og
  • 3) er orienteret om begreber og principper i forbindelse med finansiering, organisation og administration.

e. Projektering

Målet er at give kendskab til bekendtgørelser og regler, teknisk kommunikation, materialer, konstruktioner, installationer, anlægsarbejder og produktion, og orientering om love og normer, så eleven kan

  • 1) arbejde med udvikling af et projekt fra ide til udførelse og redegøre for projektet mundtligt og skriftligt,
  • 2) overveje komponenter, foreslå løsninger og begrunde valg,
  • 3) gøre rede for ydre faktorers indflydelse på konstruktioner og installationer og for konstruktioners og installationers indflydelse på det omgivende miljø,
  • 4) foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer og
  • 5) udføre mindre nivellementer og afsætningsopgaver.

f. Fremstillingsprocesser, arbejdsmetoder og komponenter

Målet er at give kendskab til hjælpemidler, arbejdsmetoder, sikkerhed og miljø og livscykler, så eleven kan

  • 1) foreslå hensigtsmæssig brug af maskiner og håndværktøj og deres anvendelse i en arbejdsproces,
  • 2) udføre håndværksmæssige opgaver på hele eller dele af enkle konstruktioner i fuld skala,
  • 3) fremstille og montere enkle byggekomponenter,
  • 4) udføre og tilslutte vvs- og elinstallationer,
  • 5) arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads og
  • 6) gøre rede for levetid og bortskaffelse af de forskellige materialer.

g. Forsyning og bortskaffelse

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) forsyningskilder,
  • 2) distributions- og kommunikationsnet og
  • 3) afløb, emission og renovation.

h. Arkitektur, historisk udvikling og kultur

Målet er at give orientering om arkitekturhistorie og energiens tilgængelighed gennem tiderne, så eleven kan genkende den historiske og kulturelle udvikling inden for byggeri og energiforsyning.

Valgtemaer (i-n)

i. Bygningskonstruktioner

Målet er at give kendskab til bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser og materialer, så eleven kan

  • 1) foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner,
  • 2) foretage energiberegninger,
  • 3) foreslå valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkninger og
  • 4) konstruere og sammensætte bygningsdele i projekter.

j. Energibelastning og dimensionering af elinstallationer

Målet er at give kendskab til elmotorer og energiforbrugende brugsgenstande, regler for dimensioneringsgrundlag samt sikkerhed ved udførelse og drift af installationer, så eleven kan

  • 1) beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand,
  • 2) foreslå valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkninger,
  • 3) gøre rede for regler og sikkerhedsaspekter ved udførelse af installationer i forskellige miljøer og
  • 4) give forslag til drift og vedligehold af brugs-, montage- og installationsgenstande.

k. Dimensionering af afløbsanlæg og vvsinstallationer

Målet er at give kendskab til vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug, så eleven kan

  • 1) beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand,
  • 2) gøre rede for installationsprincipper for vvs-installationer og
  • 3) foreslå valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkninger.

1. Styring og regulering af automatiske anlæg.

Målet er at give kendskab til de styrings- og reguleringsmetoder, der anvendes ved bygningers automatiske energianlæg og indregulering af dem, så eleven kan

  • 1) foreslå valg af metoder og udstyr for styring og regulering af enkle automatiske anlæg,
  • 2) udarbejde diagrammer, kredsskemaer og nøgleskemaer,
  • 3) udføre enkle forsøgsopstillinger og
  • 4) afprøve, fejlfinde og justere komponenter og installationer ved hjælp af måleudstyr.

m. Energioptimering

Målet er at give kendskab til de styrings- og reguleringsmetoder, der anvendes ved bygningers automatiske ressourcestyring, herunder overveje bygningers generelle energiforhold, så eleven kan

  • 1) foreslå valg af metoder og udstyr for styring og regulering af enkle automatiske anlæg,
  • 2) udarbejde diagrammer, kredsskemaer og nøgleskemaer,
  • 3) udføre enkle forsøgsopstillinger og
  • 4) afprøve, fejlfinde og justere komponenter og installationer ved brug af måleudstyr.

n. Drift og vedligehold

Målet er at give kendskab til dokumentationer for materialers ydeevne, driftstekniske vejledninger for installationer, vedligehold af anvendte materialer og bygningsdele, så eleven kan udføre drifts- og vedligeholdsplaner, herunder driftsbudget for en mindre bygning.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen har en praktisk og en teoretisk dimension og gennemføres med lige vægt på teori og praktik, herunder værkstedsarbejde, og som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen inddrages og tilgodeses de øvrige fag, især matematik, fysik og kemi.

Eleven arbejder med bygge- og energiprojekter i undervisningsforløb, der giver kendskab til teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og industri.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstillinger,
  • 2) planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet,
  • 3) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 4) produktets egenskaber og overensstemmelse med projektmaterialet,
  • 5) præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet,
  • 6) redegørelse for de valgte løsninger,
  • 7) perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 4

DESIGN OG PRODUKTION

Juni 1995

DESIGN OG PRODUKTION NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Grundtemaer (15%)

a. Kvalitet

b. Økonomi

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Nøgletemaer (5o%)

d. Produktudvikling (15%)

e. Automatiseret produktion (10%)

f. Produktions- og procesovervågning (5%)

g. Styrings- og reguleringsteknik (10%)

h. Materialeteknologi (10%)

Valgtemaer (35%)

Maskin (35%), hvert tema er 10 - 15%

i. Bearbejdning, maskin

j. Konstruktion, maskin

k. Materialer, maskin

El (35%)

l. Analog- og digitalteknik, el (15%)

m. Apparatteknik, el (10%)

n. Industriel elteknik, el (10%)

Træ (35%), hvert tema er 10 - 15%

o. Bearbejdning, træ

p. Konstruktion, træ

q. Materialer, træ

Tekstil og beklædning (35%)

r. Produktudvikling og konstruktion, tekstil (20%)

s. Bearbejdningsteknologi, tekstil (10%)

t. Materialelære, tekstil (5%)

Grundtemaer (a-c)

a. Kvalitet

Målet er at give kendskab til kvalitetsstyring, så eleven

  • 1) kan gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringssystemer og
  • 2) er orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

b. Økonomi

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) omkostninger ved indkøb og produktion og
  • 2) kalkulation.

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) miljølovgivning,
  • 2) ergonomi og
  • 3) sikkerhed ved arbejde.

Nøgletemaer (d-h)

d. Produktudvikling

Målet er at give kendskab til et produkts udvikling fra ide til produktion, så eleven ud fra en given problemstilling kan

  • 1) udarbejde og gøre rede for en produktudviklingsplan,
  • 2) udarbejde kravspecifikationer,
  • 3) foretage ideudvikling og
  • 4) foreslå formgivning.

e. Automatiseret produktion

Målet er at give kendskab til computerbaserede produktionsprocesser, så eleven

  • 1) kan udarbejde simple tegninger ved hjælp af CAD,
  • 2) kan foretage en enkel CNC-programmering og efterfølgende udføre simulering heraf,
  • 3) kan foretage en enkel programmering af en PLC ud fra et givet nøgleskema og
  • 4) er orienteret om interfaceteknik, datakommunikation og CIM.

f. Produktions- og procesovervågning

Målet er at give kendskab til måling og indsigt i måleinstrumenter, så eleven

  • 1) kan anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter,
  • 2) kan foretage relevante målinger,
  • 3) kan udføre analyse af måleresultater og
  • 4) er orienteret om principperne i dataopsamling.

g. Styrings- og reguleringsteknik

Målet er at give kendskab til styresystemer, så eleven kan

  • 1) udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske og elektriske kredsløb og
  • 2) gøre rede for enkle reguleringsprincipper.

h. Materialeteknologi

Målet er at give kendskab til materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning, så eleven kan foreslå egnede materialer til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn.

Valgtemaer (i-t)

i. Bearbejdning, maskin

Målet er at give kendskab til spåntagning, klippe- og skæreprocesser og sammenføjning, så eleven kan udføre

  • 1) almindelige bearbejdninger på boremaskiner, fræsemaskiner og drejebænke,
  • 2) spånløs bearbejdning med vægt lagt på bukning, klipning, valsning og flammeskæring, og
  • 3) sammenføjninger med vægt lagt på el- og gassvejsning, lodning og limning.

j. Konstruktion, maskin

Målet er at give kendskab til konstruktionselementer, elementsammenbygning, dimensionering, produktionsforberedelse, konstruktionskvalitet og produkters livscyklus, så eleven under inddragelse af viden fra nøgletemaerne kan udføre og vurdere faserne i et konstruktionsforløb.

k. Materialer, maskin

Målet er at give kendskab til jern- og metalindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse, så eleven kan vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion.

1. Analog- og digitalteknik, el

Målet er at give kendskab til emnet, så eleven kan

  • 1) foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære, digitale og programmerbare kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb,
  • 2) foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper,
  • 3) foretage modkobling og gøre rede for modkoblingsprincipper,
  • 4) genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission, og
  • 5) genkende løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

m. Apparatteknik, el

Målet er at give kendskab til emnet, så eleven kan

  • 1) udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat,
  • 2) foretage printudlægning og -fremstilling under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold,
  • 3) foreslå kabinetudformning og foretage apparatmontage og
  • 4) foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse.

n. Industriel elteknik, el

Målet er at give kendskab til elteknik anvendt i industrien, så eleven kan

  • 1) gøre rede for anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis samt fremstilling af elektronik til styring af motortyperne,
  • 2) foreslå problemløsning med motorer i styringstekniske opstillinger,
  • 3) foreslå transducere til løsning af styringstekniske opgaver,
  • 4) udarbejde et elektronisk kredsløb afhængigt af valgt transducertype og
  • 5) genkende brugen af 3-faset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i forbindelse med maskinel produktion.

o. Bearbejdning, træ

Målet er at give kendskab til spåntagning og samlingsmetoder, så eleven kan udføre

  • 1) almindelige bearbejdninger på rundsav, båndsav, afretter, tykkelseshøvl, fræser, kehlemaskine, stemmemaskiner og pudsemaskiner,
  • 2) almindelige samlinger og
  • 3) samlinger med vægt lagt på tappe- og dyvelsamlinger med brug af lim.

p. Konstruktion, træ

Målet er at give kendskab til konstruktionselementer, elementsammenbygning, dimensionering, produktionsforberedelse, konstruktionskvalitet og produkters livscyklus, så eleven under inddragelse af viden fra nøgletemaerne kan udføre og vurdere faserne i et konstruktionsforløb.

q. Materialer, træ

Målet er at give kendskab til træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger, så eleven kan vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion.

r. Produktudvikling og konstruktion, tekstil

Målet er at give kendskab til produktion og indsigt i kompositioner, så eleven kan

  • 1) udføre croquistegning,
  • 2) anvende og formidle skitser ved hjælp af frihåndstegning og CAD,
  • 3) anvende og vurdere modetegninger,
  • 4) foretage modelkonstruktion,
  • 5) foretage lettere snitudviklingsopgaver,
  • 6) beregne og udføre gradueringer manuelt og ved hjælp af CAD, og
  • 7) foretage produktudvikling og produktion.

s. Bearbejdningsteknologi, tekstil

Målet er at give kendskab til forskellige teknikker og indsigt i maskiners funktioner, så eleven kan

  • 1) anvende værktøj og maskinteknik,
  • 2) foreslå konfektions-, trikotage- og farveriteknikker, der anvendes i beklædnings- og tekstilindustrien,
  • 3) udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD og
  • 4) anvende maskiner og værktøj inden for grovere materialer i relation til tekstilområdet.

t. Materialelære, tekstil

Målet er at give kendskab til farverne og indsigt i farvernes indbyrdes forhold samt materialers egenskaber, så eleven kan

  • 1) forestå tekstilprøvning,
  • 2) foretage beregninger af farveprocesser,
  • 3) anvende NCS-farvesystemet og
  • 4) definere materialernes oprindelse, struktur og anvendelsesmuligheder.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen gennemføres som projektorienteret undervisning støttet af emneundervisning. Der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstillinger,
  • 2) planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet,
  • 3) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 4) anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de valgte arbejdsprocesser eller det valgte produkt samt dettes funktionsduelighed og udformning,
  • 5) præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet,
  • 6) redegørelse for de valgte løsninger,
  • 7) perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 5

SERVICE OG KOMMUNIKATION

Juni 1995

SERVICE OG KOMMUNIKATION NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Grundtemaer (15%)

a. Kvalitet

b. Økonomi

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Nøgletemaer (50%)

d. Systemplanlægning (20 %)

e. Socialpsykologi (10 %)

f. Kommunikation (20 %)

Valgtemaer (35%), hvert tema er 10 - 15%.

g. Grafisk præsentation

h. Multimedier

i. Design og billedkommunikation

j. Telekommunikation

k. Hygiejne og forebyggelse

l. Træning og genoptræning

m. Personlige hjælpemidler

n. Rengøring og vedligehold

o. Kost og ernæring

p. Stil og kultur

Fagets formål indebærer bl.a., at eleven kan

  • 1) opstille koncepter for serviceydelser på baggrund af menneskelige behov og ud fra tekniske, æstetiske, etiske, økonomiske og organisatoriske hensyn,
  • 2) vælge medie for formidling af kommunikation og gennemføre de praktiske processer og
  • 3) medvirke til udvikling af de servicebetonede sider af produkter med henblik på tilpasning til brugeres behov.

Grundtemaer (a-c)

a. Kvalitet

Målet er at give kendskab til kvalitetsstyring, så eleven

  • 1) kan gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringssystemer og
  • 2) er orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

b. Økonomi

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) omkostninger ved indkøb og produktion og
  • 2) kalkulation.

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) miljølovgivning,
  • 2) ergonomi og
  • 3) sikkerhed ved arbejde.

Nøgletemaer (d-f)

d. Systemplanlægning

Målet er at give kendskab til markeds- og behovsanalyse, planlægning, organisation, ressource- og kvalitetsstyring samt evaluering, så eleven kan udarbejde koncepter for serviceydelser.

e. Socialpsykologi

Målet er at give kendskab til menneskets psykiske udvikling, herunder socialpsykologiske begreber og problemstillinger, forskellige former for kommunikation i tilknytning til alder, køn, social og kulturel baggrund, menneskers adfærd og etiske begreber, så eleven kan

  • 1) redegøre for væsentlige livsbetingelser,
  • 2) beskrive andre menneskers verbale og nonverbale kommunikation og
  • 3) forbinde psykologisk viden med respekt for brugerens integritet og selvbestemmelse.

f. Kommunikation

Målet er at give kendskab til informationsteknologi, informationssøgning og -behandling, kommunikationsmodeller og medier, så eleven kan

  • 1) indsamle og bearbejde informationer, herunder fra eksterne databaser,
  • 2) systematisere informationer og
  • 3) anvende hensigtsmæssige formidlingsformer.

Valgtemaer (g-p)

g. Grafisk præsentation

Målet er at give kendskab til relevant grafisk edb-værktøj, tekstbehandling og billedbehandling, tilrettelægning og layoutværktøj og teknik, så eleven selvstændigt kan fremstille mindre tryksager.

h. Multimedier

Målet er at give kendskab til elektroniske kameraer og edb-værktøj, indscanning af billeder og billedmanipulation, videoudstyr og redigeringsudstyr, så eleven kan producere enkle fotoserier og mindre videosekvenser og reklamer.

i. Design og billedkommunikation

Målet er at give kendskab til formgivningsprocesser og de praktiske, æstetiske og symbolske sider af design, farvelære, produktvisualisering, billedanalyse og grafiske designbegreber, så eleven kan

  • 1) beskrive, analysere og vurdere design bredt og
  • 2) visualisere designobjekter.

j. Telekommunikation

Målet er at give kendskab til elektronisk kommunikation, kabelbåren såvel som trådløs, herunder transmission og konvertering af data og lyd og billede som loven og international standard foreskriver, så eleven kan redegøre for væsentlige aspekter og vise eksempler på det moderne samfunds muligheder på området.

k. Hygiejne og forebyggelse

Målet er at give kendskab til hygiejne, herunder personlig hygiejne, ergonomi og sygdomslære og bevidsthed om diskretionens betydning i forbindelse med kunde/patient forhold, så eleven kan

  • 1) redegøre for hygiejnens betydning for sundhed og velvære,
  • 2) foreslå hensigtsmæssig indretning af arbejds- og opholdslokaler under hensyntagen til miljøforhold,
  • 3) medvirke ved forebyggende behandling og journalføring og
  • 4) desinficere og sterilisere redskaber og materialer.

1. Træning og genoptræning

Målet er at give kendskab til kroppens anatomi og funktioner, transport og omsætning af stof og energi og igennem praktiske øvelser til træningsmetoder, så eleven kan give forslag til hensigtsmæssige programmer, herunder genoptræningsmetoder, som kan anvendes til at forbedre muskelstyrke, muskeludholdenhed, kondition, bevægelighed og koordination.

m. Personlige hjælpemidler

Målet er at give kendskab til nogle af fagenes forskellige målemetoder, centrale arbejdsteknikker og materialer, så eleven kan fremstille og tilpasse personlige hjælpemidler eller dele heraf.

n. Rengøring og vedligehold

Målet er at give kendskab til rengøring, pleje og almindelig vedligehold af opholds- og arbejdslokaler, så eleven kan

  • 1) vurdere betydningen af materialevalg, snavstyper og -mængder og arbejdsredskaber, -maskiner og -metoder og
  • 2) planlægge og udføre praktiske rengøringsopgaver under hensyn til miljø og sikkerhed.

o. Kost og ernæring

Målet er at give kendskab til den elementære ernæringslære, så eleven på baggrund af oplysninger om ernæring og relevante analyser, herunder diætanalyser kan

  • 1) måle og opstille kostprogrammer og
  • 2) foreslå diæter i overensstemmelse med individuelle sundhedshensyn og generelle krav, herunder hensyn til økologi og miljø.

p. Stil og kultur

Målet er at give kendskab til stilhistorie, æstetik, farvelære og tegnemetoder, så eleven kan

  • 1) give forslag til indretning og farvesammensætning og dokumentere dette og
  • 2) give eksempler på æstetiske aspekters betydning inden for serviceområdet.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen giver grundlæggende praktisk og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for teknikområdet. Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, der inddrager viden fra andre fag.

Undervisningen gennemføres som en kombination mellem projektorganiseret undervisning og emneundervisning. Den projektorganiserede undervisning tilrettelægges på tværs af temaerne.

Det praktiske arbejde vægtes højt og omfatter såvel planlægning og dataopsamling som produktfremstilling og arbejdsprocesser.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstillinger,
  • 2) planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet,
  • 3) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 4) anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de valgte arbejdsprocesser eller det valgte produkt,
  • 5) præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet,
  • 6) redegørelse for de valgte løsninger,
  • 7) perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 6

PROCES OG LEVNEDSMIDDEL

Juni 1995

PROCES OG LEVNEDSMIDDEL NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Grundtemaer (15%)

a. Kvalitet

b. Økonomi

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Nøgletemaer (50%)

d. Laboratorieteknik (15%)

e. Enhedsoperationer I (15%)

f. Råvarer og fremstilling (20%)

Valgtemaer (35%), hvert tema er 10 - 15%.

g. Levnedsmiddelteknik

h. Fermenteringsteknik

i. Miljøteknik

j. Analyseteknik

k. Styrings- og reguleringsteknik

l. Enhedsoperationer II

m. Industriel produktion

Grundtemaer (a-c)

a. Kvalitet

Målet er at give kendskab til kvalitetsstyring, så eleven

  • 1) kan gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringssystemer og
  • 2) er orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

b. Økonomi

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) omkostninger ved indkøb og produktion og
  • 2) kalkulation.

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) miljølovgivning,
  • 2) ergonomi og
  • 3) sikkerhed ved arbejde.

Nøgletemaer (d-f)

d. Laboratorieteknik

Målet er at give praktisk og teoretisk kendskab til arbejdet i et kemisk og mikrobiologisk laboratorium, herunder teknikker, udstyr, apparatur, kemikalier, planlægning, økonomi, dokumentation, kommunikation, kvalitetskontrol samt sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, så eleven kan

  • 1) vælge og anvende almindeligt laboratorieudstyr og apparatur samt gøre rede for princippet og usikkerheden ved det anvendte udstyr,
  • 2) håndtere kemikalier og biologiske materialer under hensyntagen til sikkerheden og miljøet samt udvise en hensigtsmæssig laboratorieadfærd,
  • 3) fremstille og anvende udvalgte reagenser og substrater,
  • 4) arbejde med mikrobiologiske kulturer og enzymer,
  • 5) vælge og udføre enkle mikrobiologiske, kemiske, fysiske og sensoriske analyser, metoder og afprøvninger,
  • 6) gennemføre beregninger og vurdere resultaterne,
  • 7) planlægge, gennemføre, styre og dokumentere laboratoriearbejde og
  • 8) beregne en analysepris, herunder omkostninger til anvendte kemikalier, arbejdsløn, afskrivninger på udstyr m.v.

e. Enhedsoperationer I

Målet er at give bredt kendskab til enhedsoperationer med vægt på blanding, adskillelse og varmetransmission samt en orientering om industriens metoder, materialer og udstyr, så eleven kan

  • 1) vælge metode og udstyr og fremstille blandinger eksempelvis opløsninger, emulsioner, suspensioner og faststofblandinger,
  • 2) vælge metode og udstyr og udføre simple adskillelsesprocesser, eksempelvis sedimentation, filtrering, destillation, ekstraktion og tørring,
  • 3) vælge metode og udstyr og gennemføre opvarmnings- og afkølingsopgaver, f.eks. pasteurisering, sterilisering og inddampning og
  • 4) foretage målinger og enkle beregninger i forbindelse med udførelsen af enhedsoperationer.

f. Råvarer og fremstilling

Målet er at give kendskab til udvalgte vegetabilske og animalske råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer, kemikalier, opløsningsmidler, levnedsmiddelproduktion, kemiske synteser, fermenteringsteknik og det tilhørende udstyr, så eleven kan

  • 1) beskrive og bedømme råvarers og stoffers egenskaber i forhold til fremstillingsprocessen,
  • 2) foretage en hensigtsmæssig håndtering og opbevaring af råvarer samt forarbejde dem til levnedsmidler, herunder opstille udstyr, fastlægge procesbetingelser og gennemføre processtyring under hensyntagen til sikkerheden,
  • 3) opstille krav til og kvalitetsbedømme det færdige produkt,
  • 4) planlægge og gennemføre syntesearbejde, herunder foretage mængde- og udbytteberegning, vælge og opstille udstyr, fastlægge procesbetingelser, gennemføre processtyring og oprense synteseproduktet under hensyntagen til sikkerhed og miljø,
  • 5) planlægge og gennemføre en simpel fermenteringsproces, herunder vælge, opstille og sterilisere udstyr, fastlægge procesbetingelser, gennemføre processtyring og oprense fermenteringsproduktet under hensyntagen til sikkerheden og
  • 6) dokumentere et forløb fra valg af udgangsstof/råvare til kvalitetsbedømmelse af det færdige produkt/levnedsmiddel.

Valgtemaer (g-m)

g. Levnedsmiddelteknik

Målet er at give uddybet kendskab til levnedsmiddelfremstilling, forskellige konserveringsteknikker, emballering og relevant levnedsmiddellovgivning, så eleven vedrørende et udvalgt levnedsmiddel kan

  • 1) vælge, beskrive og anvende forskellige konserveringsmetoder, eksempelvis pasteurisering, frysning, sukker- og saltkonservering og kemisk konservering,
  • 2) beskrive og forklare fordele og ulemper ved forskellige konserveringsmetoder,
  • 3) vurdere og vælge en hensigtsmæssig emballage,
  • 4) anvende levnedsmiddellovgivningen og
  • 5) udføre simple kemiske og mikrobiologiske holdbarhedstests samt beskrive kemiske og mikrobiologiske risici.

h. Fermenteringsteknik

Målet er at give uddybet kendskab til arbejdsmetoder, udstyr, mikroorganismer og vækstbetingelser, så eleven kan

  • 1) planlægge fermenteringsprocessen,
  • 2) klargøre udstyr og apparatur, herunder foretage sterilisation og desinfektion,
  • 3) vælge, beskrive og opformere mikroorganismer,
  • 4) vælge og fremstille næringssubstrat til udvalgte mikroorganismer,
  • 5) gennemføre og optimere fermenteringsprocessen under hensyntagen til mikroorganismers vækstbetingelser,
  • 6) oprense eventuelt produkt efter fermenteringen og
  • 7) udføre simple mikrobiologiske analyser og kemiske og fysiske målinger til proces- og produktionskontrol.

i. Miljøteknik

Målet er at give kendskab til faste, flydende og luftformige emissioner, forureningsproblematik, herunder miljøgifte, muligheder for bortskaffelse og genanvendelse af industriaffald samt analyse- og rensningsteknikker inden for miljøområdet, så eleven kan

  • 1) udtage faste, flydende eller luftformige prøver,
  • 2) udføre målinger/analyser og vurdere og beskrive resultatet,
  • 3) beskrive og gennemføre rensning af en udvalgt emission og vurdere effektiviteten af rensningsmetoden og
  • 4) beskrive miljømæssige aspekter i forbindelse med fremstillingsprocesser.

j. Analyseteknik

Målet er at give uddybet kendskab til fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder og prøvninger og det tilknyttede udstyr, så eleven kan

  • 1) gøre rede for konkrete analyseprincipper og analyseudstyrs opbygning,
  • 2) gennemføre analyser med tilhørende beregninger, herunder vurdere resultaternes nøjagtighed og reproducerbarhed,
  • 3) gennemføre analyser efter udvalgte standarder og
  • 4) justere og kalibrere udstyr og apparatur.

k. Styrings- og reguleringsteknik

Målet er at give kendskab til grundlæggende begreber ved styring og regulering af processer, herunder on/off og kontinuerlig regulering, styringsparametre, måle- og reguleringsudstyr, dataopsamling og -behandling og betydningen af styring og kontrol af kemiske og biologiske processer set i relation til kvalitet af produkter og sikkerheds- og miljømæssige forhold, så eleven kan

  • 1) anvende reguleringsudstyr og i forbindelse med kontrol af processen fastlægge styringsparametre som f.eks. temperatur-, pH- og niveaukontrol,
  • 2) gøre rede for valg af og princippet i en reguleringssløjfe,
  • 3) kalibrere og betjene måleudstyr og
  • 4) opsamle, behandle og vurdere måledata.

1. Enhedsoperationer II

Målet er at give et udvidet teoretisk og praktisk kendskab til ekstraktion, destillation, tørring og væsketransport, så eleven kan

  • 1) redegøre for teoretiske overvejelser og gennemføre beregninger i forbindelse med løsning af ekstraktions-, destillations- og tørringsopgaver,
  • 2) vælge udstyr og gennemføre ekstraktions-, destillations- og tørringsopgaver med tilhørende målinger og
  • 3) vælge udstyr og gennemføre målinger og beregninger i forbindelse med pumpning af væsker under hensyntagen til faktorer som flow, densitet, temperatur, pH, tryk og viskositet.

m. Industriel produktion

Målet er gennem virksomhedsbesøg at give kendskab til opbygningen af en virksomheds produktion med vægt på procesdiagram, enhedsoperationer, råvarer, processer og udstyr, så eleven kan

  • 1) udarbejde industriens procesdiagram med kontrolpunkter som udgangspunkt for en beskrivelse af produktionen, udregning af eventuelle massebalancer og beskrivelse af en udvalgt reguleringssløjfe,
  • 2) redegøre for den udvalgte industris ressourceforbrug, herunder foreslå mulige besparelser/substitutioner,
  • 3) beskrive miljøaspekter vedrørende den valgte produktion, herunder foreslå mulig genanvendelse af affald, vand, energi m.m.,
  • 4) formulere kvalitetskrav til industriens råvarer og færdigvarer,
  • 5) fremstille virksomhedens produkt eller et delprodukt i laboratorieskala med dokumenteret kvalitet og
  • 6) foretage en undersøgelse af lovgivningen for produktet.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen baseres hovedsagelig på projektorganiserede forløb, der gennemføres individuelt eller i mindre grupper. Eleven fremstiller et produkt, og der beskrives de udførte fremstillingsprocesser, prøvninger og målinger.

Som led i perspektiveringen af undervisningen inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle betydning heraf. Viden fra især kemi, biologi og teknologi inddrages. Edb og teknisk kommunikation inddrages i forbindelse med behandling af emnerne.

Ca. 60% af undervisningen er praktisk arbejde.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen niveau A

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstillinger,
  • 2) planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet,
  • 3) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 4) teknisk kendskab og forståelse og på produktet, herunder de udførte fremstillingsprocesser, prøvninger og målinger,
  • 5) præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet,
  • 6) redegørelse for de valgte løsninger,
  • 7) perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 7

NATUR OG JORDBRUG

Juni 1995

NATUR OG JORDBRUG NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Grundtemaer (15%)

a. Kvalitet

b. Økonomi

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Nøgletemaer (50%)

d. Landskab, natur og miljø (15%)

e. Grundlæggende husdyrbiologi (15%)

f. Grundlæggende plantebiologi (15%)

g. Planlægning og styring (10%)

Valgtemaer (35%), hvert tema er 10 - 15%

h. Anvendt husdyrbrug

i. Anvendt planteavl

j. Anvendt anlægsteknik

k. Anvendt økologi

l. Planteanvendelse i have og landskab

m. Natur- og landskabspleje

n. Skovbrug

o. Jordbrugsteknik

p. Ferskvands- og havvandsbiologi

Grundtemaer (a-c)

a. Kvalitet

Målet er at give kendskab til kvalitetsstyring, så eleven

  • 1) kan gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringssystemer og
  • 2) er orienteret om kvalitetsaktiviteter i en virksomhed.

b. Økonomi

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) omkostninger ved indkøb og produktion og
  • 2) kalkulation.

c. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Målet er at give eleven orientering om

  • 1) miljølovgivning,
  • 2) ergonomi og
  • 3) sikkerhed ved arbejde.

Nøgletemaer (d-g)

d. Landskab, natur og miljø

Målet er at give kendskab til naturbegrebet, herunder flora, fauna og menneskets indgreb i naturen og konsekvenserne heraf og kortlæsning samt orientering om landskabsformers opståen, udvikling og anvendelse og relevant lovgivning, herunder lovgivning om naturbeskyttelse, så eleven kan

  • 1) identificere forskellige landskabstyper og redegøre for deres oprindelse,
  • 2) vurdere forskellige erhvervs- og interessegruppers anvendelse af landskabet og konsekvenserne heraf og
  • 3) forstå og bearbejde relevant faglitteratur.

e. Grundlæggende husdyrbiologi

Målet er at give kendskab til husdyrenes livsprocesser og næringsstoffers omsætning hos husdyr, arvelighedslærens grundbegreber og deres anvendelse i den praktiske husdyravl, reproduktionsbiologi og bioteknologiske metoder og husdyrenes adfærdsbiologi, så eleven kan

1. forstå og anvende husdyrbiologisk basisviden i praktiske husdyrfag og

2. forstå og bearbejde relevant faglitteratur.

f. Grundlæggende plantebiologi

Målet er at give kendskab til planternes morfologi og systematik, planternes fysiologi og vækst og udvalgte plantesamfund, så eleven kan

  • 1) identificere de almindeligst forekommende planteslægter og -arter,
  • 2) gøre rede for udvalgte planters vækstmuligheder i forhold til jordbund og klima og
  • 3) forstå og bearbejde relevant faglitteratur.

g. Planlægning og styring

Målet er at give kendskab til grundprincipper for bedriftsmæssig planlægning, styring og kontrol, herunder produktionstekniske og økonomiske aspekter og elektroniske hjælpemidler som planlægnings- og styringsværktøj, så eleven kan

  • 1) forstå og anvende relevante informationer,
  • 2) foretage enkle beregninger og
  • 3) anvende relevante værktøjer, herunder edb.

Valgtemaer (h-p)

h. Anvendt husdyrbrug

Målet er at give kendskab til forskellige husdyrarters betydning i produktionsøjemed, grundlæggende avlsmetoder, ernærings- og produktionsmæssige aspekter i forskellige husdyrproduktioner, husdyrenes adfærdsbiologi set i relation til produktionssystem og kvalitetskrav til husdyrprodukter og deres afsætning på hjemme- og eksportmarkedet, så eleven kan

  • 1) foretage mindre beregninger vedrørende husdyrenes næringsbehov,
  • 2) beskrive dyreetiske krav til moderne husdyrproduktion og
  • 3) gøre rede for den samfundsøkonomiske betydning af dansk husdyrproduktion.

i. Anvendt planteavl

Målet er at give kendskab til dyrkede planter, anvendte dyrkningsteknikker, råvarernes efterbehandling, herunder kvalitetssikring af råvarerne og de økonomiske forhold ved plantedyrkning, så eleven kan

  • 1) bestemme de almindeligste planter, der anvendes til dyrkning,
  • 2) udarbejde enkle dyrkningsplaner og
  • 3) gøre rede for anvendelsesmuligheder for og kvalitetskrav til planteprodukter.

j. Anvendt anlægsteknik

Målet er at give kendskab til koter, nivellering, afsætning og opmåling, grundlæggende tegneteknik og projektering, grundlæggende materialelære og de grundlæggende teknikker inden for belægninger, støttemure, trapper og træarbejde, så eleven kan

  • 1) udføre mindre opmålings- og nivelleringsopgaver,
  • 2) læse en arbejdstegning,
  • 3) udføre enkle arbejdstegninger,
  • 4) foretage relevant materialevalg og
  • 5) udføre enkle belægningsopgaver og trækonstruktioner.

k. Anvendt økologi

Målet er at give kendskab til grundlæggende økologiske principper, herunder stofkredsløb, anvendelse af ressourcebesparende foranstaltninger inden for byggeri, husholdning eller industri, anvendelse af spildprodukter fra husholdning, jordbrug eller industri og relevante dele af miljølovgivningen, så eleven kan

1. beskrive et konkret miljøproblem og

2. planlægge og udarbejde et mindre projekt inden for anvendelse af spildprodukter eller inden for ressourcebesparende foranstaltninger.

1. Planteanvendelse i have og landskab.

Målet er at give kendskab til den grundlæggende systematik og morfologi, de almindeligst anvendte planter i have- og landskabsbeplantningen, læsning af havetegninger og beplantningsplaner og baggrunden for plantevalget, herunder farve, form og funktion, så eleven kan

  • 1) bestemme og navngive de almindeligst anvendte planter i have og landskab,
  • 2) opbygge enkle beplantningsplaner og
  • 3) udføre beplantningsopgaver på grundlag af en udleveret havetegning eller beplantningsplan.

m. Natur- og landskabspleje

Målet er at give orientering om metoder til naturovervågning, landskabsanalyse og -forståelse og kendskab til den historiske og økologiske baggrund for plejen, relevant lovgivning, planlægning af plejen, herunder opstilling af målsætning for området samt plejemetoder og driftsformer, så eleven kan

  • 1) planlægge og udarbejde et mindre plejeprojekt, eller dele af et større, under hensyntagen til målsætning, lovgivning og økologiske, landskabsmæssige og historiske forhold og
  • 2) løse konkrete praktiske opgaver i forbindelse med plejeprojektet.

n. Skovbrug

Målet er at give kendskab til de almindeligste træer og skovtyper i Danmark og deres anvendelsesmulighed, etablering af skov, vedligeholdsarbejde i skoven og produkter fra skoven, så eleven kan

  • 1) bestemme og navngive de mest almindelige træer,
  • 2) gøre rede for principper for plantning og udnyttelse og
  • 3) gøre rede for forhold i forbindelse med brug af skoven.

o. Jordbrugsteknik

Målet er at give kendskab til de maskiner, der anvendes i jordbruget, indendørs mekanisering, styringssystemer m.m. og til ergonomi og sikkerhed, så eleven kan

1. vælge den rigtige maskine til et arbejde og

2. udføre enkle arbejder sikkerhedsmæssigt korrekt.

p. Ferskvands- og havvandsbiologi

Målet er at give kendskab til aquatisk økologi, herunder mikrobielle stofkredsløb, til fiskeribiologi og menneskets udnyttelse af ressourcer tilknyttet det aquatiske miljø samt konsekvenserne heraf, så eleven kan

  • 1) genkende de egenskaber, der karakteriserer de to typer vandmiljøer ferskvand og havvand,
  • 2) gøre rede for vandmiljøernes særlige forskelle og ligheder,
  • 3) gøre rede for forskellige erhvervs- og interessegruppers anvendelse af det aquatiske miljø og konsekvenserne heraf og
  • 4) forstå og bearbejde relevant faglitteratur.

A. 2. Undervisningen

Undervisningen giver grundlæggende praktisk og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for teknikområdet.

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der inddrager viden fra andre fag, især teknologi, matematik, biologi og kemi.

Undervisningen gennemføres som en kombination mellem projektorganiseret undervisning og emneundervisning.

Det praktiske arbejde vægtes højt og omfatter produktfremstilling, arbejdsprocesser, forsøg, dataopsamling m.m.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen niveau A

Ved karaktergivningen lægges vægt på

  • 1) bearbejdning af projektets problemstillinger,
  • 2) planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet,
  • 3) rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi,
  • 4) anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de valgte arbejdsprocesser eller det valgte produkt,
  • 5) præsentation af projektet og redegørelse for projektforløbet,
  • 6) redegørelse for de valgte løsninger,
  • 7) perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget og
  • 8) besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

HTX-FAGPLAN

BILAG 8

MATEMATIK

Juni 1995

MATEMATIK NIVEAU B OG A

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

Indledende del

a. Geometri og trigonometri (80%)

b. Funktioner 1 (20%)

2.,3. og 4.semester

c. Funktioner 2, ligninger og uligheder (20%)

d. Informationsteknologi (5%)

e. Vektorer i planen og analytisk plangeometri (25%)

f. Rumlige figurer (5%)

g. Differentialregning 1 (20%)

h. Integralregning 1 (15%)

i. Projektopgaver (10%)

Indledende del (a-b)

a. Geometri og trigonometri

Målet er at udbygge evnen til at konstruere geometriske elementer og figurer og anvende trigonometriske definitioner og beregningsformler, så eleven kan beregne stykker og arealer i plane figurer.

Indhold: Punkt, linie, vinkel, normal, vinkelhalveringslinie, cirkel, tangent, vinkler ved cirkel, buelængde, cirkelafsnit og -udsnit, trekant, højde, median, trekantens tyngdepunkt, indskreven og omskreven cirkel, Pythagoras' læresætning, polygoner, regulære polygoner, vinkelsum, diagonaler, ligedannethed og kongruens. Enhedscirkel, definition af cosinus, sinus og tangens. Trigonometriske grundligninger. Retvinklede og vilkårlige trekanter.

b. Funktioner 1

Målet er at give forståelse af funktionsbegrebet og tilhørende definitioner, viden om karakteristiske egenskaber for den lineære funktion og anvendelse af regneregler, så eleven kan løse bl. a. ligninger af første grad og foretage grafiske afbildninger.

Indhold: Koordinatsystemet. Funktionsbegrebet. Definitions- og værdimængde. Hældningskoefficient. Grafens skæring med akserne. Skæring mellem grafer. Førstegradsligninger med en eller to ubekendte. Stykkevis lineære funktioner. Numerisk værdi.

2., 3. og 4. semester (c-i)

c. Funktioner 2, ligninger og uligheder

Målet er at give indsigt i visse funktioners karakteristiske egenskaber, anvendelse af regneregler til løsning af ligninger og uligheder og grafisk afbildning, så eleven kan

  • 1) beskrive sammenhængen mellem variable størrelser og
  • 2) løse problemer, der kan give anledning til opstilling af funktioner, ligninger og uligheder.

Indhold: Ligninger hvori rodtegn indgår. Førstegradsuligheder med en ubekendt. Andengradsfunktioner (parabel), herunder andengradsligninger og -uligheder. Ligefrem og omvendt proportionalitet (hyperbel). Potensfunktioner. Eksponentielle udviklinger, eksponential- og logaritmefunktioner, herunder enkle eksponentielle og logaritmiske ligninger. Trigonometriske funktioner, herunder enkle trigonometriske ligninger og uligheder og begreber som amplitude, svingningstid og frekvens. Stykkevise funktioner. Invers funktion. Sammensatte funktioner. Funktioners nulpunkter. Metoder til skitsering af graf, herunder anvendelse af enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir.

d. Informationsteknologi

Målet er at give orientering om et edb-systems informationsteknologiske muligheder og udbygge kendskabet til anvendelsen af et edb-system, så eleven kan

  • 1) foretage talbehandling ved brug af regneark eller lignende beregningsprogrammel og
  • 2) udarbejde tegningsmateriale ved brug af grafisk tegneprogrammel.

e. Vektorer i planen og analytisk plangeometri

Målet er at give indsigt i vektorregningens grundbegreber og definitioner, regneregler for vektorer og plangeometriske grundbegreber, definitioner og regneregler, så eleven udviser fortrolighed med vektorbegrebets anvendelse til løsning af såvel matematiske som praktiske problemer.

Indhold: Vektorkoordinater. Opløsning i komposanter. Stedvektor. Enhedsvektor. Vektorlængder. Regneregler for vektorer (addition, subtraktion, multiplikation af vektor med et tal, indskudssætningen). Nul-vektor (ligevægt). Retningsvinkel for vektor. Vinkel mellem vektorer. Projektion af vektor på vektor. Trekantens areal (determinantformlen). Tværvektor. Skalarprodukt. Afstand mellem to punkter. Retningsvektor. Normalvektor. Liniens ligning. Afstand mellem punkt og linie. Hældningsvinkel. Hældningskoefficient. Linier vinkelret på hinanden. Skæring mellem to linier. Cirklens ligning.

f. Rumlige figurer

Målet er at give indsigt i arbejdet med rumlige figurer og færdighed i beregning af overfladearealer og rumfang samt bestemmelse af vinkler mellem flader, så eleven kan løse såvel teoretiske som praktiske problemer.

Indhold: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

g. Differentialregning 1

Målet er at give indsigt i differentialregningens baggrund og teori, herunder grænseværdibegrebet, så eleven kan anvende metoder og regneregler for differentiation og løsning af optimeringsproblemer.

Indhold: Grænseværdibegrebet. Regneregler for grænseværdier. Definition på kontinuitet og differentialkvotient. Tangentens ligning. Regneregler for differentialkvotienter (konstant, sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion), differentiation af potensfunktioner og trigonometriske funktioner. Nulpunktsbestemmelse. Numerisk metode til nulpunktsbestemmelse. Monotoniforhold. Maksimering og minimering. Tegning af graf.

h. Integralregning 1

Målet er at give indsigt i integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner, så eleven kan anvende metoder og regneregler for integration med henblik på arealbestemmelser.

Indhold: Definition på integrale. Stamfunktion. Ubestemt og bestemt integrale. Regneregler for integration (konstant, sum, differens). Integration af enkle potens- og trigonometriske funktioner. Arealberegning.

i. Projektopgaver

Målet er gennem løsning af praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder at styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Der arbejdes med praktiske problemstillinger, hvor matematikken anvendes som redskab, og der arbejdes teoretisk, herunder med at analysere og matematisere. Den matematiske terminologi anvendes mundtligt og skriftligt.

Undervisningen gennemføres emne- og projektorganiseret.

Undervisningen har i alle emner udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling og omfatter analyse, opstilling af løsningsmodeller, problemløsning og dokumentation. Tal og algebra integreres i emnerne. Projektopgaverne dækker tilsammen fagets emner. En af projektopgaverne gennemføres sammen med et eller flere naturvidenskabelige fag og med aflevering af en fælles dokumentation. Edb-programmer anvendes med henblik på at styrke læreprocessen og visualiseringen.

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 30-40 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder regneark og tegneprogrammer.

Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og naturvidenskab. Opgaverne kan have udgangspunkt i hele pensum.

Ved karaktergivningen lægges vægt på de anvendte metoder og beregningers korrekthed, og på at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater skal i et rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Eleven skal redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven, selv om lommeregneren indeholder procedurer til løsning af mere sammensatte problemer.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i projektopgaverne fra undervisningen og kan omfatte hele pensum. Eleven besvarer spørgsmål med udgangspunkt i projektrapporterne, og eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes projektrapporter og notater fra forberedelsestiden.

Oplæggene til projektopgaverne sendes til censor sammen med eksamensspørgsmålene.

Ved karaktergivningen lægges vægt på evne til at disponere spørgsmålet og udtrykke sig mundtligt, anvendelse af det matematiske sprog og praktisk anvendelse af matematikken og forståelse af den matematiske teori.

NIVEAU A

A.1. Undervisningens mål og indhold, niveau A

Oversigt

a. Differentialregning 2 og funktionsundersøgelse (20%)

b. Integralregning 2 (10%)

c. Differentialligninger (15%)

d. Vektorfunktioner (15%)

e. Vektorer i rummet (15%)

f. Valgfrit emne (10%)

g. Projektopgaver (15%)

a. Differentialregning 2 og funktionsundersøgelse

Målet er at give indsigt i differentialregningens baggrund og teori og anvendelse af regneregler, så eleven

  • 1) kan foretage en funktionsundersøgelse,
  • 2) med udgangspunkt i en teknisk eller teknologisk problemstilling kan opstille løsningsmodeller,
  • 3) kan løse problemer ved hjælp af optimering og
  • 4) vurdere fundne løsninger.

Indhold: Regneregler for bestemmelse af differentialkvotienter for eksponential- og eksponentielle-, logaritme- og brudne rationale funktioner. Implicit differentiation. Polynomiers division. Fortegnsbestemmelse. Vandrette, lodrette og skrå asymptoter. Nulpunktsbestemmelse. Numerisk metode til nulpunktsbestemmelse. Monotoniforhold. Maksimering og minimering. Tegning af graf.

b. Integralregning 2

Målet er at give indsigt i integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner og anvendelse af regneregler for integration, så eleven bl.a. kan foretage areal- og rumfangsberegninger.

Indhold: Definition på integrale. Ubestemt og bestemt integrale. Regneregler for integration. Integration ved substitution. Partiel integration. Arealberegning. Omdrejningslegemer med hensyn til x- og y-aksen.

c. Differentialligninger

Målet er at give indsigt i anvendelse af de regneregler, der gælder for løsning af differentialligninger, og kendskab til differentialligningers praktiske anvendelse, så eleven kan forstå løsning af praktiske og teoretiske problemer.

Indhold: Enkle differentialligninger af følgende typer: y'=g(x), y'=ky, y'=g(y), y'=h(x)g(y), y'=y(b-ay) og y'»=g(x).

d. Vektorfunktioner

Målet er at give indsigt i anvendelse af grundbegreber og definitioner for vektorfunktioner, så eleven kan fastlægge et kurveforløb i forbindelse med løsning af praktiske og teoretiske problemer.

Indhold: Definition af vektorfunktioner i planen. Tangent. Hastighedsvektor. Fart. Accelerationsvektor. Kurveundersøgelse. Tegning af banekurve (parameterkurve).

e. Vektorer i rummet

Målet er at give indsigt i vektorregning, så eleven kan illustrere og beskrive punktmængder i rummet og anvende regneregler for vektorer i rummet til løsning af teoretiske og praktiske problemer.

Indhold: Linjer og planer i rummet. Vektorprodukt. Vinkel mellem linje og plan. Vinkel mellem to planer. Skæring mellem linjer. Skæring mellem linje og plan. Skæring mellem planer. Afstandsbestemmelse.

f. Valgfrit emne

Målet er at give indsigt i et af følgende 6 emner: komplekse tal, statistik og sandsynlighedsregning, numeriske metoder, keglesnit, modelaspektet og inerti- og modstandsmomenter, så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, løse problemer og dokumentere løsninger.

g. Projektopgaver

Målet er gennem løsning af praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder at styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

A. 2. Undervisningen, niveau A

Undervisningen bygger på niveau B. Der arbejdes med praktiske problemstillinger, hvor evnen til selvstændigt at matematisere og analysere styrkes. Der arbejdes med fagets teoretiske side, herunder fremhæves betydningen af korrekt anvendelse af matematisk terminologi, så elevens indsigt og forståelse styrkes. Undervisningen gennemføres emneorienteret og projektorienteret. Undervisningen skal i alle emner tilrettelægges, så eleven med udgangspunkt i en matematisk eller teknisk/teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger. Edb-programmer anvendes med henblik på at styrke læreprocessen og visualiseringen.

Det valgfrie emne gennemføres som et særligt forløb og indgår i den mundtlige prøve. Projektopgaverne dækker tilsammen fagets emner. En af projektopgaverne omfatter det valgfrie emne.

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 18-25 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen, niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder regneark og tegneprogrammer.

Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder. Prøven omfatter hele pensum fra niveau A.

Ved karaktergivningen lægges vægt på de anvendte metoder og beregningers korrekthed, og at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater skal i et rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Eleven skal redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven, selv om lommeregneren indeholder procedurer til løsning af mere sammensatte problemer.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i projektopgaverne fra undervisningen og kan formuleres ud fra hele pensum fra niveau A. Eleven besvarer spørgsmålet med udgangspunkt i projektrapporterne, og eksaminator stiller uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes projektrapporter og notater fra forberedelsestiden.

Oplæggene til projektopgaverne og beskrivelse af det valgfrie emne sendes til censor sammen med eksamensspørgsmålene.

Ved karaktergivningen lægges vægt på evne til at disponere spørgsmålet og udtrykke sig mundtligt, anvendelse af det matematiske sprog og praktisk anvendelse af matematikken og forståelse af den matematiske teori.

HTX-FAGPLAN

BILAG 9

NATURFAG, FYSIK/KEMI/BIOLOGI

Juni 1995

NATURFAG, FYSIK/KEMI/BIOLOGI

1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Energi (60%)

b. Lys og farver (40%)

a. Energi

Målet er at give kendskab til potentiel og kinetisk energi, kraft og bevægelse, fotosyntesen som grundlag for kemisk energi, levnedsmidlers indhold af energigivende næringsstoffer, fordøjelsessystemet, carbon og carbonhydrider, forbrændingsprocesser og -produkter, tilstandsformer og faseovergange og orientering om arbejdsbegrebet, så eleven kan

  • 1) anvende simple regler for bevægelse og energibevarelse og udføre simple beregninger i forbindelse hermed og anvende begreberne på fænomener i den nære omverden,
  • 2) redegøre for energiomsætninger, specielt hovedprincipper ved omsætning af næringsstoffer,
  • 3) redegøre for anvendelsen af fossile brændstoffer til energiproduktion og vurdere nogle af de miljømæssige konsekvenser og
  • 4) forklare de forskellige tilstandsformer ved tilførsel af varme under konstant tryk og regne på de indgående energiomsætninger samt anvende dette i forbindelse med menneskets temperaturregulering og andre hverdagsfænomener.

b. Lys og farver

Målet er at give kendskab til øjets opbygning og funktion og begreberne bølgelængde, amplitude, interferens og brydning, elementær optik, lys, øjets opfattelse af lys og farvespektret, så eleven kan

  • 1) forklare lang- og nærsynethed,
  • 2) forklare forskellen på et linie- og kontinuert spektrum og
  • 3) give eksempler på subtraktiv og additiv farveblanding.

2. Undervisningen

I undervisningen behandles stoffet i længere eller kortere temaorienterede forløb.

Elementer fra fagene biologi, fysik og kemi inddrages i det omfang, det er nødvendigt for en helhedsforståelse.

Eleven får kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde, herunder sikkerhedsforanstaltninger og ulykkesrisici og mulighed for at planlægge og udføre eksperimenter.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

3. Eksamen

Der afholdes ikke prøve i faget, men afleverede rapporter indgår på lige fod med andre skriftlige arbejder i prøven i biologi niveau C, fysik niveau B og kemi niveau C.

Når faget gennemføres som enkeltfag, afholdes mundtlig prøve på niveau C. Prøven har udgangspunkt i de skriftlige arbejder.

HTX-FAGPLAN

BILAG 10

FYSIK

Juni 1995

FYSIK NIVEAU B OG A

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Bølgelære (10%)

b. Mekanik (30%)

c. Ellære (15%)

d. Termodynamik (25%)

e. Fysikprojekt (20%)

a. Bølgelære

Målet er at give kendskab til amplitude, frekvens, bølgelængde, resonans, interferens og indsigt i brydning, refleksion og totalrefleksion, så eleven kan forholde sig til bølgefænomener i forbindelse med anvendelse af lys og lyd.

b. Mekanik

Målet er at give indsigt i kinematikkens grundlæggende love, Newtons love, energi og arbejde og kendskab til tryk, opdrift, impuls og kræfter, herunder snor-, gnidnings-, fjeder-, tyngde- og normalkraft, så eleven

  • 1) i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og simple problemstillinger kan benytte statikkens, dynamikkens og kinematikkens grundlæggende love,
  • 2) kan gøre rede for sammenhængen mellem arbejde og energi og energibevarelse,
  • 3) kan anvende kræfternes parallelogram ved praktiske problemstillinger,
  • 4) kan analysere centrale stød og
  • 5) kan forklare skrå kast.

c. Ellære

Målet er at give kendskab til Ohms lov, Joules lov, Kirchoffs 1. og 2. lov, elektromotorisk kraft og polspænding, elektrisk effekt samt serie- og parallelkobling af henholdsvis modstande og kapacitorer, så eleven

  • 1) kan opbygge, forklare og regne på simple kredsløb,
  • 2) kan gøre rede for energibegrebet og energiomsætninger og
  • 3) udviser forståelse af elektricitetens anvendelse, især som energikilde.

d. Termodynamik

Målet er at give indsigt i temperaturbegrebet, afkøling og opvarmning og kendskab til faseovergange og involverede energiomsætninger, arbejde ved processer med en gas og idealgasloven, så eleven kan

  • 1) gøre rede for det fysiske indhold af energibegrebet og af energiomsætning og
  • 2) forklare energibevarelse ud fra fysisk viden og de processer, der knytter sig til energiproduktion, omsætning og forbrug.

e. Fysikprojekt

Målet er at eleven på grundlag af eksperimentel og teoretisk viden kan analysere simple problemstillinger, opstille løsningsmodeller og udføre et større eksperimentelt arbejde, hvori indgår måling, beregning og vurdering.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen er en videreførelse af naturfaget på den indledende del og gennemføres hovedsagelig i form af tematiske forløb og projektorganiseret undervisning, der udvikler elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning.

I undervisningen kædes simple, specifikke undersøgelser sammen med den ofte mere komplicerede sammenhæng, som de er en del af og med de modeller, som fysikken anvender til fagmæssigt korrekt at beskrive og forudsige sammenhængene.

Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete problemfelter eller områder, der er en del af elevernes erfaringsverden, og i eksperimentelt arbejde, så eleven får intuitiv fornemmelse af fysiske problemstillinger.

Eleven lærer at formidle fysiske problemstillinger og eksperimentelle resultater såvel skriftligt som mundtligt. Samtidig styrkes den naturvidenskabelige arbejdsmetode.

I undervisningen indgår et projekt med udgangspunkt i en fysisk problemstilling, hvor eleverne i mindre grupper arbejder teoretisk og eksperimentelt.

Det samlede skriftlige arbejde dækker bredt fagets emner. Mindst et af de skriftlige arbejder udføres i samarbejde med matematik eller et eller flere af de øvrige naturvidenskabelige fag med aflevering af en fælles dokumentation.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 16-22 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. I spørgsmålene kan inddrages figurer, tabeller og andet materiale. Det skriftlige arbejde fra naturfag indgår i prøven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen.

Ved karaktergivningen lægges vægt på elevens forståelse af fysiske begreber og principper, evne til at disponere eksamensspørgsmålet og forståelse af det eksperimentelle arbejde, herunder fysiske love og deres anvendelse.

NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau A

Oversigt

a. Mekanik (15%)

b. Elektromagnetisme (20%)

c. Termodynamik (20%)

d. Valgemner (30 %)

e. Fysikprojekt (15%)

a. Mekanik

Målet er at give kendskab til jævn cirkelbevægelse, gravitationskræfter, inertimoment, kraftmoment, massemidtpunkt, impulsmoment, harmoniske svingninger og kraftoverførsel via trisser, så eleven kan

  • 1) beskrive position, hastighed og acceleration i en tilfældig cirkelbevægelse og med Newtons 2. lov analysere de kræfter, som er årsag til bevægelsen i de konkrete tilfælde,
  • 2) gøre rede for sammenhængen mellem translatorisk energi, rotationsenergi og kinetisk energi, når et stift legeme roterer,
  • 3) anvende parallelakseteorien i forbindelse med bestemmelse af inertimoment og
  • 4) arbejde med idealiserede modeller.

b. Elektromagnetisme

Målet er at give kendskab til elektriske kræfter, magnetiske kræfter, elektrisk potentiale, magnetisk flux, det magnetiske felt fra en strømførende leder, kraften mellem to strømførende ledere, induktion, Gauss« sætning, elektrisk feltenergi og RC-kredsløb i forbindelse med en jævnspændingskilde, så eleven får indsigt i

  • 1) elektriske og magnetiske felter og ladede partiklers bevægelse i dem og
  • 2) kapacitatorens elektrostatiske energi og op- og afladning af en kondensator.

c. Termodynamik

Målet er at give indsigt i termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning og kendskab til kredsprocesser, specielt Carnot og Stirling, så eleven kan

  • 1) vurdere virkningsgrad og effektfaktor og
  • 2) gøre rede for nogle konsekvenser af termodynamikkens hovedsætninger.

d. Valgemner

Målet er at give indsigt i to af følgende ni emner: atom og kernefysik, relativitetsteori, halvlederfysik, materialefysik, videnskabsteori og -historie, astronomi og astrofysik, optisk kommunikation, medicofysik (tværgående biologi, fysik og elteknik), meteorologisk fysik og geofysik, så eleven

  • 1) udviser forståelse af den naturvidenskabelige arbejdsmetode i en større sammenhæng,
  • 2) kan sætte sig ind i nye fysiske områder,
  • 3) har mulighed for at perspektivere sin indsigt i fysikken og
  • 4) kan arbejde med egne interesseområder.

e. Fysikprojekt

Målet er at eleven med udgangspunkt i en eksperimentel og teoretisk undervisning kan vurdere og analysere fysiske problemstillinger ud fra modelbegrebet.

A. 2. Undervisningen, niveau A

Undervisningen bygger på fysik niveau B og gennemføres hovedsagelig emneorienteret, hvor eleverne arbejder, handler, ræsonnerer og tager stilling på egen hånd.

I undervisningen indgår modeller, eksperimenter og målinger med tilhørende dokumentation som illustration af det teoretiske stof.

Der arbejdes teoretisk og eksperimentelt med modeller. Eleven analyserer, vurderer og formidler mundtligt og skriftligt og tilegner sig viden om fysikkens grundlæggende love på baggrund af modeller.

I forbindelse med undervisningen udfører eleven mindst 6 øvelser fordelt mellem termodynamik, mekanik og elektromagnetisme.

I undervisningen indgår et projekt med udgangspunkt i en fysisk, teknisk eller teknologisk problemstilling. Projektet kan være grundlag for den mundtlige prøve og skal så vidt muligt have eksperimentel karakter. Det må ikke være sammenfaldende med elevens valgemner. Der udarbejdes en individuel rapport på grundlag af et projektorganiseret forløb udført i mindre grupper på normalt 2-4 elever. I projektet udarbejdes en model ud fra de nødvendige idealisationer. Problemet gennemregnes og resultaterne kontrolleres, og der foretages en vurdering af modellen og dennes afvigelse fra virkeligheden.

Det skriftlige arbejde omfatter opgaver og øvelsesrapporter, temarapporter og projektrapporten samt skriftligt arbejde inden for de to valgemner. Det samlede skriftlige arbejde dækker fagets emner.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 18-25 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen, niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder regneark og tegneprogrammer.

Opgaverne omfatter indholdet i emnerne bølgelære, elektromagnetisme, ellære, mekanik og termodynamik. Ved udregningerne skal fremgangsmåden klart dokumenteres, selv om hjælpemidlerne indeholder procedurer til løsning af mere sammensatte problemer.

Ved karaktergivningen lægges der vægt på de anvendte metoder, og at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen. Symbol- og formelomskrivning, mellemregninger og enhedsangivelse skal medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. For hver elev afgøres ved lodtrækning, om prøven skal tage udgangspunkt i fysikprojektrapporten eller et af de to valgemner. Eleven får desuden et spørgsmål ved lodtrækning, der har udgangspunkt i et af de 6 skriftlige arbejder i forbindelse med de 6 øvelser. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen.

Ved karaktergivningen lægges vægt på selvstændig fremlæggelse, forståelse af fysiske begreber og principper, af det eksperimentelle arbejde og fysikkens anvendelse og modelbegrebet, herunder forståelse af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder.

HTX-FAGPLAN

BILAG 11

KEMI

Juni 1995

KEMI NIVEAU C, B OG A

NIVEAU C

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Stoffers opbygning (10 %)

b. Kemiske reaktioner (30%)

c. Stofkemi (40%)

d. Laboratorieteknik (10%)

e. Skriftlig og mundtlig fremstilling (10%)

a. Stoffers opbygning

Målet er at give kendskab til atomers, molekylers og ioners opbygning, grundstoffernes periodesystem, elektronegativitet og kemiske bindinger, stoffers opbygning, polære og upolære forbindelser, tilstandsformer og nomenklaturregler, så eleven kan

  • 1) sammensætte kemiske formler,
  • 2) navngive uorganiske og organiske forbindelser og
  • 3) gøre rede for kemiske forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber, herunder deres opløselighedsforhold.

b. Kemiske reaktioner

Målet er at orientere om svage syrer og baser og at give kendskab til kemiske reaktionsskemaer og begreberne stofmængde, molar masse, koncentration (molaritet og masseprocent), fældningsreaktioner, syre-basereaktioner, redoxreaktioner og organiske reaktionstyper, så eleven kan

  • 1) afstemme reaktionsskemaer og anvende dem ved mængdeberegninger,
  • 2) beregne opløsningers koncentration,
  • 3) anvende idealgasloven,
  • 4) skrive reaktionsskemaer for fældningsreaktioner og gøre rede for deres anvendelse,
  • 5) skrive reaktionsskemaer for stærke syrers og basers reaktion med vand og for deres neutralisation,
  • 6) beregne pH i opløsninger af stærke syrer og baser,
  • 7) afstemme redoxreaktioner,
  • 8) gøre rede for metallers reaktion med metalioner og med syrer og
  • 9) give eksempler på de organiske reaktionstyper substitution, addition, elimination, forbrænding og polymerisation.

c. Stofkemi

Målet er at give kendskab til et bredt udvalg af følgende grundstoffer og deres kemiske forbindelser: oxygen, nitrogen, fosfor, carbon, halogenerne, svovl, jern, bly, zink, aluminium og kobber samt til følgende organiske stofgrupper: carbonhydrider, halogenforbindelser, alkoholer og carboxylsyrer, så eleven kan gøre rede for

  • 1) stoffernes tekniske betydning i f.eks. gødnings-, olie- og naturgasproduktion, organiske opløsningsmidler, konserveringsmidler og i plastindustrien,
  • 2) strukturisomeri og cis/trans-isomeri,
  • 3) eksempler på luft- og vandforurening og følgevirkninger heraf,
  • 4) eksempler på korrosion og dens forebyggelse og
  • 5) fremstilling af nogle udvalgte stoffer.

d. Laboratorieteknik

Målet er at give kendskab til almindeligt laboratoriearbejde, herunder laboratoriesikkerhed og håndtering af kemikalieaffald, så eleven kan

  • 1) udføre enkle øvelser efter forskrift på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis,
  • 2) forstå mærkning af kemikalier og
  • 3) bortskaffe kemikalieaffald på rette måde.

e. Skriftlig og mundtlig fremstilling

Målet er at give kendskab til kemiske beregninger samt til journal- og rapportskrivning over eksperimentelt arbejde, så eleven kan

  • 1) løse enkle opgaver,
  • 2) gøre skriftligt rede for resultater og
  • 3) fremlægge fundamentale kemiske stofområder mundtligt.

C. 2. Undervisningen, niveau C

Undervisningen er en videreførelse af naturfaget i den indledende del og tilrettelægges som en vekselvirkning mellem tematiske og systematiske forløb. Der tages udgangspunkt i kemiske aspekter vedrørende hverdag, teknik og samfund.

Eksperimentelt arbejde integreres i hele undervisningsforløbet. Arbejdet dokumenteres mundtligt og skriftligt med beregninger, journaler og rapporter. Mindst et skriftligt arbejde skal være resultat af et samarbejde med matematik eller et eller flere af de øvrige naturvidenskabelige fag. De skriftlige arbejder omfatter elevernes beregninger, journaler og rapporter fra det eksperimentelle arbejde.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-10 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen, herunder også fra naturfag. Spørgsmålene er bredt udformede fagemner eller temaer og kan inddrage figurer, tabeller, udstyr m.v. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen.

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Stoffers opbygning (5%)

b. Kemiske reaktioner (35%)

c. Kemisk ligevægt (15%)

d. Reaktionshastighed (5%)

e. Stofkemi (20%)

f. Laboratorieteknik (10%)

g. Skriftlig og mundtlig fremstilling (10%)

a. Stoffers opbygning

Målet er at give kendskab til orbitalerog elektronkonfigurationer, intermolekylære kræfter som hydrogenbindinger og van der Waalsske kræfter, så eleven kan redegøre for

  • 1) opbygningen af grundstoffernes periodesystem,
  • 2) væskers blandbarhed,
  • 3) kemiske forbindelsers smelte- og kogepunkter og
  • 4) saltes opløselighed i vand.

b. Kemiske reaktioner

Målet er at give kendskab til mere sammensatte reaktionsforløb, svage syrer og baser, puffersystemer og amfolytter, flere organiske reaktionstyper, simpel elektrolyse og simple galvaniske celler, så eleven kan

  • 1) foretage mængdeberegninger i forbindelse med eksperimentelt arbejde,
  • 2) tegne titrerkurver og foreslå egnede syre-baseindikatorer,
  • 3) redegøre for saltes syre-baseegenskaber,
  • 4) redegøre for kondensation, hydrolyse og oxidation i den organiske kemi og
  • 5) gøre rede for simple elektrodeprocesser.

c. Kemisk ligevægt

Målet er at give kendskab til homogene og heterogene ligevægte, så eleven kan

  • 1) opskrive ligevægtsudtryk, herunder opløselighedsprodukter og
  • 2) redegøre for ligevægtes forskydning ved ændring af tryk, temperatur og koncentration og anvende Le Chateliers princip.

d. Reaktionshastighed

Målet er at give kendskab til begrebet reaktionshastighed, så eleven kan redegøre for, hvordan koncentration, temperatur og katalyse påvirker hastigheden af en kemisk reaktion.

e. Stofkemi

Målet er at give kendskab til aldehyder, ketoner, ethere, estere, aminer og amider, så eleven kan

  • 1) navngive stofferne og redegøre for typiske reaktioner,
  • 2) redegøre for typiske reaktioner for kulhydrater og fedtstoffer og
  • 3) genkende proteiner.

f. Laboratorieteknik

Målet er at uddybe kendskabet til omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven kan

  • 1) udføre mere omfattende kvalitative og kvantitative eksperimenter efter forskrift på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis,
  • 2) forstå mærkning af kemikalier og
  • 3) bortskaffe kemikalieaffald på rette måde.

g. Skriftlig og mundtlig fremstilling

Målet er at give et udvidet kendskab til kemiske beregninger samt til journal- og rapportskrivning over eksperimentelt arbejde, så eleven kan

  • 1) fremlægge praktiske og teoretiske kemiske problemstillinger skriftligt og mundtligt og
  • 2) anvende kemiske beregningsmetoder i tilknytning til teoretisk og praktisk arbejde.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen bygger på kemi niveau C og tilrettelægges som en vekselvirkning mellem tematiske og systematiske forløb. Der tages udgangspunkt i kemiske aspekter vedrørende hverdag, teknik og samfund.

Eksperimentelt arbejde integreres i hele undervisningsforløbet. Arbejdet dokumenteres mundtligt og skriftligt med beregninger, journaler og rapporter. De skriftlige arbejder omfatter elevernes beregninger, journaler og rapporter fra det eksperimentelle arbejde.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-10 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Spørgsmålene er bredt udformede fagemner eller temaer og kan inddrage figurer, tabeller, udstyr m.v. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen.

NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau A

Oversigt

a. Stoffers opbygning (5%)

b. Kemiske reaktioner (20%)

c. Termodynamik (10%)

d. Kemisk ligevægt (20%)

e. Reaktionskinetik (10%)

f. Miljøkemi (10%)

g. Laboratorieteknik (10%)

h. Skriftlig og mundtlig fremstilling (15%)

a. Stoffers opbygning

Målet er at orientere om sp1-, sp2- og sp3-hybridisering,q- og)-bindinger samt R/S-nomenklatur og at give kendskab til orbitaler, Bohrs postulater og kvantespring, komplekse forbindelsers opbygning og optisk isomeri, så eleven kan

  • 1) omregne energispring til frekvens og bølgelængde,
  • 2) gøre rede for navngivning af komplekse forbindelser, herunder begreberne centralatom, ligand og koordinationstal og
  • 3) redegøre for asymmetriske carbonatomer og Fischerprojektioner.

b. Kemiske reaktioner

Målet er at give et udvidet kendskab til syrebasereaktioner, elektrokemiske reaktioner og organiske reaktionstyper, så eleven kan

  • 1) gøre rede for metalioners reaktion med vand, syre og base,
  • 2) gøre rede for fremstilling af puffere med en given pH-værdi,
  • 3) beregne pH i amfolytopløsninger,
  • 4) gøre rede for titrerkurver og Bjerrumdiagrammer,
  • 5) anføre cellediagrammer og strømgivende reaktioner,
  • 6) beregne hvilespændinger og elektrolytkoncentrationer på grundlag af Nernsts lov,
  • 7) foretage mængdeberegninger i forbindelse med simple elektrolyseprocesser og
  • 8) forklare udvalgte eksempler på elektro- og nukleofile reaktioner.

c. Termodynamik

Målet er at give kendskab til kemiske processers energiforhold, molar reaktionsentalpi, entropi og Gibbs' energi, så eleven kan

  • 1) afgøre om en kemisk reaktion er endo- eller exoterm og
  • 2) undersøge kemiske systemers reaktionstendens og ligevægtes beliggenhed.

d. Kemisk ligevægt

Målet er at give et udvidet kendskab til kemiske ligevægte og ligevægtes sammenhæng med elektrokemien og termodynamikken, så eleven kan

  • 1) beregne reaktionsblandingers sammensætning på grundlag af ligevægtsudtryk,
  • 2) beregne ligevægtskonstanter ud fra elektrokemiske eller termodynamiske data og omvendt,
  • 3) redegøre for ligevægtskonstanters temperaturafhængighed (van't Hoffs ligning),
  • 4) redegøre for gassers opløselighed i vand,
  • 5) udføre beregninger på opløselighed og opløselighedsprodukt,
  • 6) udføre beregninger på kombinationer af opløseligheds- og kompleksligevægte og
  • 7) give eksempler på industrielt, analyseteknisk eller miljømæssigt vigtige kemiske reaktioner og ligevægte.

e. Reaktionskinetik

Målet er at give kendskab til reaktionshastighedens afhængighed af reaktionsmekanismer, koncentrationer, temperatur, aktiveringsenergi og katalyse for simple nulte-, første- og andenordens udtryk, så eleven kan

  • 1) give eksempler på reaktionshastighedens betydning, herunder betydningen af katalysatorer og inhibitorer og
  • 2) bestemme reaktionsordener og hastighedskonstanter på grundlag af eksperimentelle data.

f. Miljøkemi

Målet er at give kendskab til et udvalg af grundstofferne kviksølv, bly, cadmium, nikkel, chrom, kobolt og kobber og deres kemiske forbindelser, så eleven kan gøre rede for miljømæssige problemstillinger i forbindelse med disse grundstoffer. Endvidere er målet at orientere om grænseværdier og koncentrationsangivelserne ppm og ppb.

g. Laboratorieteknik

Målet er at uddybe kendskabet til og give eksperimentel erfaring med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven kan

  • 1) udføre mere omfattende kvalitative og kvantitative eksperimenter på sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde og
  • 2) vælge og sammensætte udstyr.

h. Skriftlig og mundtlig fremstilling

Målet er at give rutine i kemiske beregninger samt i journal- og rapportskrivning over eksperimentelt arbejde, så eleven kan

  • 1) give en sammenhængende fremstilling af kemiske problemstillinger skriftligt og mundtligt og
  • 2) anvende mere komplicerede kemiske beregningsmetoder i tilknytning til teoretisk og praktisk arbejde.

A. 2. Undervisningen, niveau A

Undervisningen bygger på kemi niveau B og tilrettelægges med hovedvægt på emneorienterede systematiske forløb. Der tages udgangspunkt i praktiske og teoretiske kemiske problemstillinger. Kvantitativ beskrivelse og problemløsning udgør et selvstændigt element i undervisningen.

Eksperimentelt arbejde integreres i hele undervisningsforløbet. Arbejdet dokumenteres mundtligt og skriftligt med beregninger, journaler og rapporter. De skriftlige arbejder omfatter elevernes beregninger, journaler og rapporter fra eksperimentelt arbejde.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 16-22 standardopgaver i faget.

A. 3. Eksamen, niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder regneark og tegneprogrammer.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale, lommeregner og nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Spørgsmålene er bredt udformede fagemner eller temaer og kan inddrage figurer, tabeller, udstyr m.v. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og anvendes nødvendigt udstyr og dokumentation fra undervisningen.

HTX-FAGPLAN

BILAG 12

BIOLOGI C

Juni 1995

BIOLOGI NIVEAU C OG B

NIVEAU C

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Celle (25%)

b. Individ (25%)

c. Økosystem (25%)

d. Biologiske arbejdsmetoder (25%)

a. Celle

Målet er at give kendskab til cellers opbygning, vækst og deling, stof- og energiomsætning i cellen, herunder enzymernes betydning, mikroorganismers livsprocesser og egenskaber, principperne for DNAs virkemåde, simple nedarvningsmønstre, eksempler på ændringer i arven og eksempler på biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion, så eleven kan gøre rede for

  • 1) grundlæggende livsprocesser i cellen og deres betydning for individ og et eller flere økosystemers opbygning,
  • 2) mikroorganismers betydning for individ og økosystem,
  • 3) DNA-molekylets styring af cellens livsytringer og tage stilling til betydningen af ændringer i arven for produktion, individ og økosystem og
  • 4) principperne i biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion og mulige konsekvenser for individ og økosystem.

b. Individ

Målet er at give kendskab til et eller flere organsystemers funktion og regulering og menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan gøre rede for og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket og dets sundhed.

c. Økosystem

Målet er at give kendskab til fødekæder, stofkredsløb og energistrømme, herunder fotosyntese, respiration og gæring, eksempler på påvirkning af økosystemer og eksempler på anvendelse af viden om økosystemers opbygning og virkemåde, så eleven

  • 1) kan gøre rede for et økosystems opbygning og virkemåde,
  • 2) kan gøre rede for og tage stilling til påvirkningers betydning for individ og økosystem, når økosystemer påvirkes af menneskelig aktivitet, og
  • 3) igennem eksempler på anvendelse af viden om økosystemers opbygning og virkemåde i forbindelse med miljøbeskyttelse og biologisk baseret produktion kan gøre rede for principperne i denne anvendelse.

d. Biologiske arbejdsmetoder

Målet er at give kendskab til biologiske arbejdsmetoder og udførelse og beskrivelse af enkle biologiske eksperimenter, så eleven udviser forståelse af

  • 1) betydningen af eksperimenter som grundlag for biologiske teorier og
  • 2) biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø.

C. 2. Undervisningen, niveau C

Undervisningen er en videreførelse af naturfaget på den indledende del. Undervisningen tilrettelægges som temaundervisning, der tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger, som vedrører menneske, samfund og teknik. Ved udvælgelsen af temaer sikres, at de nævnte biologiske organisationsniveauer dækkes, så elevens forståelse af sammenhængen mellem livsytringer i den biologiske verden støttes.

Eleven udfører praktiske eksperimenter og undersøgelser som en integreret del af temaundervisningen igennem hele undervisningsforløbet. Eleven dokumenterer sit arbejde i rapporter eller beskrivelser.

Mindst et af temaforløbene foregår i samarbejde med matematik eller et eller flere af de øvrige naturvidenskabelige fag med aflevering af en fælles dokumentation.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-10 standardopgaver i faget. De skriftlige arbejder omfatter elevernes rapporter og beskrivelser.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og materialer og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen. Spørgsmålene omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og materialer og dokumentation fra undervisningen.

Sammen med eksamensspørgsmålene sender skolen beskrivelse af undervisningens temaer til censor.

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold,

niveau B

Oversigt

Anvendt biologi i forbindelse med

a. Produktion (40%)

b. Miljøbeskyttelse (30%)

c. Sygdomsforebyggelse og behandling (30%)

  • (a-c)

Målet er at give uddybet kendskab til vækstbetingelser og herunder forståelse af vækstbetingelsernes betydning for organismer, cellens styringsmekanismer og ændringer i arven, samspil mellem organismer og mellem organisme og det fysisk/kemiske miljø og kendskab til udvalgte biokemiske processer, så eleven kan

  • 1) analysere og vurdere anvendelsen af biologien i produktion, miljøbeskyttelse og sygdomsforebyggelse og -behandling samt mulige miljømæssige konsekvenser heraf og
  • 2) medvirke ved planlægningen af biologiske eksperimenter og undersøgelser og får øvelse i at udføre og dokumentere dem.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen har udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger og er anvendelsesorienteret. Undervisningens temaer sikrer, at de udvalgte anvendelsesområder og emnerne celle, individ og økosystem er dækket. Temaernes antal begrænses, så den biologiske teori behandles uddybende.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-10 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og materialer og dokumentation fra undervisningen må benyttes.

Spørgsmålene har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen. Spørgsmålene omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale, herunder materiale fra niveau C og naturfag. Prøven omfatter selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og materialer og dokumentation fra undervisningen.

Sammen med eksamensspørgsmålene sender skolen beskrivelse af undervisningens temaer til censor.

HTX-FAGPLAN

BILAG 13

DANSK

Juni 1995

DANSK NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Tekstlæsning

a. Historisk læsning og periode

b. Værklæsning

c. Mediekultur

Sprog

d. Mundtlig fremstilling

e. Skriftlig fremstilling

f. Informationsteknologi

Historisk læsning og periode samt værklæsning udgør mindst 50% af undervisningen.

Tekstlæsning (a-c)

a. Historisk læsning og periode

Målet er at give eleven forståelse af

  • 1) hvordan man tænkte, følte og handlede under andre historiske forhold,
  • 2) at nutiden præges af tidligere tiders tanker og handlinger og
  • 3) at nutidens tanker og handlinger skaber fremtiden.

b. Værklæsning

Som en integreret del af tekstlæsningen skal der læses mindst seks værker, der vælges inden for hovedgenrerne roman, drama, novelle- eller digtsamlinger. Et af disse værker kan dog vælges blandt andre genrer, f. eks. film.

c. Mediekultur

Målet er, at eleven

  • 1) udvikler evnen til at analysere og vurdere forskellige kommunikationsformer, herunder trykte medier, lyd-billedmedier og computerkommunikation og
  • 2) på forskellige medier kan anvende analysemetoder, herunder kommunikationsmodeller og billed- og argumentationsanalyse.

Sprog (d-f)

d. Mundtlig fremstilling

Målet er, at eleven

  • 1) kan udtrykke sig i et varieret og klart sprog,
  • 2) stifter bekendtskab med flere sproglige udtryksformer,
  • 3) sikres mundtlig sprogtræning gennem klassesamtaler, elevforedrag og evt. selvproducerede skuespil og videoproduktioner og
  • 4) i den mundtlige sprogtræning kan anvende forskellige udtryksformer, f.eks. redegørelse, analyse, fortolkning og diskussion.

e. Skriftlig fremstilling

Målet er, at eleven

  • 1) kan udtrykke sig i et varieret og klart skriftsprog,
  • 2) styrker sin skriftlige formuleringsevne og sprogfærdighed i arbejdet med forskellige fremstillingsformer i bundne og friere opgaver, herunder også opgaver på tværs af fagene,
  • 3) i den skriftlige sprogtræning kan anvende forskellige udtryksformer, f.eks. redegørelse, analyse, fortolkning og diskussion og
  • 4) arbejder med nye skrivemetoder som procesorienteret og kreativ skrivning.

f. Informationsteknologi

Målet er at give orientering om de praktiske informationsteknologiske muligheder og kendskab til elementær databehandling, så eleven kan anvende tekstbehandling og informationssøgning.

A. 2. Undervisningen

Fagets centrale områder er tekstlæsning og sprog. Det udvidede tekstbegreb anvendes, og enhver form for menneskelig kommunikation betragtes som tekst. Både fiktion og non-fiktion indgår i pensum repræsenteret ved forskellige genrer, og eleven arbejder med relevante tekstlæsnings- og analysemetoder.

Historisk læsning og periode tilrettelægges, så centrale knudepunkter af bevidsthedshistorisk eller kulturhistorisk art giver indtryk af den kulturelle og litterære forandring i vekselvirkning med de historiske og samfundsmæssige forhold. I forbindelse hermed kan inddrages filosofiske, naturvidenskabelige og teknologiske aspekter og nationale identiteter. Den historiske læsning kan tilrettelægges som temalæsning og skal indeholde tekster fra før 1800 og til og med nyeste tid, og der vælges et afgrænset tidsrum til fordybelse. Periodelæsningen giver indsigt i litteraturens, kulturens og de teknologiske og videnskabelige ideers vekselvirkning med samfundet i den afgrænsede periode.

Mediekultur udvikler elevens evne til at opleve, analysere og forholde sig kritisk til forskellige former for trykte og elektroniske medier. Desuden indgår mediernes betydning for bevidsthedsdannelsen i det 20. århundrede.

Mundtlig fremstilling og skriftlig fremstilling styrker den sproglige viden og bevidsthed bl.a. gennem arbejdet med forskellige sproglige udtryksformer.

Der samarbejdes med andre fag bl.a. ved rapportskrivning, og procesorienteret skrivemetode og periode- og temalæsning er udgangspunkt for tværfaglighed.

I den indledende del introduceres informationsteknologiske redskaber som tekstbehandling og informationssøgning.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 18-28 standardopgaver i faget. Dele af rettearbejdet kan være orienteret imod redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

A. 3. Eksamen

Den skriftlige prøve

Prøven varer 5 timer. Ved prøven må benyttes alle typer ordbøger og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder elektroniske ordbøger og stavekontrol.

Eleven vælger en af flere opgaver. Blandt opgaverne findes opgavetyperne behandling af fiktion, behandling af sagprosa og en fri essayopgave ud fra et emne.

Ved karaktergivningen lægges vægt på elevens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt, til at disponere, argumentere og formidle viden, erfaring og oplevelse.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der kan skriftligt stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsen. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Prøven har udgangspunkt i en eller flere for eleven ukendte tekster med relation til pensum. Omfanget er ca. 8 ns. afhængig af tekstens genre og sværhedsgrad. Prøven gennemføres på baggrund af et oplæg fra eleven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Der opgives 6 værker og et repræsentativt udsnit på ca. 300 ns. af det læste. Sammen med eksamensspørgsmålene sender skolen censor pensumopgivelser og en fortegnelse over de tekster, der har været anvendt i undervisningen.

Ved karaktergivningen lægges vægt på evnen til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form og sætte teksten ind i en større sammenhæng.

HTX-FAGPLAN

BILAG 14

ENGELSK

Juni 1995

ENGELSK NIVEAU B OG A

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse og forstå fiktion af forskellig art på engelsk og gennem arbejdet med forskellige genrer og materialer at øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) referere, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere fiktion,
  • 2) relatere fiktion til en aktuel, kulturel, samfundsmæssig, tematisk eller historisk sammenhæng og
  • 3) relatere fiktion til egne erfaringer.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, blive opmærksom på ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktion og non-fiktion,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke forståelse af det engelske sprogs og de engelsksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få kendskab til teknisk sprogs egenart og opleve, at engelsk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænser i uddannelsen, forstå i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) opbygger et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå lettere tekster inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder,
  • 3) kan anvende syntaktiske strukturer, som er karakteristiske for teknisk sprog,
  • 4) kan forholde sig til tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger og
  • 5) kan give udtryk for egne synspunkter og holdninger.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at opøve, udbygge og systematisere sproglig viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog rimeligt sikkert og præcist i forskellige sammenhænge,
  • 2) udtrykke sig skriftligt på engelsk i et sammenhængende og nogenlunde korrekt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og
  • 5) oversætte tekster fra engelsk til dansk og omvendt.

B. 2. Undervisningen, niveau B

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 500 ns. inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 40 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 50 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Uddannelsens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab, og den internationale dimension tilgodeses.

Det skriftlige arbejde udgør en selvstændig disciplin og støtter elevens mundtlige udtryksfærdighed. Eleven udarbejder en større opgave inden for et særligt studeret emne af tværfaglig eller international karakter.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-11 standardopgaver i faget. Dele af rettearbejdet kan være orienteret imod redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves med udgangspunkt i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 125 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 30 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges der vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om sproglige enkeltheder er korrekte.

NIVEAU A

A. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau A

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse, fortolke og perspektivere fiktion af forskellig art på engelsk og gennem arbejdet med forskellige genrer, materialer og projekter øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) referere, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere fiktion af forskellig art,
  • 2) relatere fiktion til en aktuel, kulturel, samfundsmæssig, tematisk eller historisk sammenhæng og
  • 3) relatere fiktion til egne erfaringer og give udtryk herfor.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få uddybet kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, blive opmærksom på ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få uddybet kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktion og non-fiktion,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke forståelse af det engelske sprogs og de engelsksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få indsigt i teknisk sprogs egenart og opleve, at engelsk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænser i uddannelsen, indse i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) videreudvikler et teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå tekster inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder,
  • 3) kan anvende syntaktiske strukturer, som er karakteristiske for teknisk sprog,
  • 4) kan vurdere og forholde sig til tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger og
  • 5) kan argumentere for egne synspunkter og holdninger.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at videreudvikle og systematisere sproglig viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog sikkert og præcist i forskellige sammenhænge,
  • 2) udtrykke sig skriftligt på engelsk i et sammenhængende og overvejende korrekt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art i forskellige kommunikationssammenhænge og
  • 5) oversætte tekster præcist fra engelsk til dansk og omvendt.

A. 2. Undervisningen, niveau A

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 400 ns. inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 50 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 40 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Uddannelsens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab, og den internationale dimension styrkes.

Det skriftlige arbejde intensiveres i forhold til niveau B. Der udarbejdes en større opgave inden for et særligt studeret område fra emne b og en inden for et særligt studeret område fra emne c.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 6-11 standardopgaver i faget. Dele af rettearbejdet kan være orienteret imod redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

A. 3. Eksamen, niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alle typer ordbøger og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder elektroniske ordbøger og stavekontrol.

Med udgangspunkt i en tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter prøves elevens tekstforståelse, beherskelse af det engelske sprog og færdighed i fri skriftlig formulering på engelsk. Endvidere oversættes en dansk tekst til engelsk.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 1 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 125 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 30 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges der vægt på sprogets korrekthed.

HTX-FAGPLAN

BILAG 15

FRANSK

Juni 1995

FRANSK NIVEAU C OG B

NIVEAU C

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse og forstå fiktion af forskellig art på fransk og gennem arbejdet med forskellige genrer og materialer øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) gengive indholdet af fiktionen i hovedtræk, kommentere den og sætte den ind i en aktuel, historisk, kulturel eller temamæssig sammenhæng,
  • 2) analysere tekster og materialer og
  • 3) relatere tekster og materialer til egne erfaringer.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, arbejde med ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de fransksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på tekster og materialer,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke begyndende forståelse af det franske sprogs og de fransksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få kendskab til teknisk sprogs egenart og opleve, at fransk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænser i uddannelsen, forstå i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) opbygger et enkelt og grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå lettere sagprosa inden for de tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder og
  • 3) udvikler evnen til at udtrykke sig om simple problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at opbygge sproglig viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og i mindre grad skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog nogenlunde sikkert i forskellige kommunikationssammenhænge,
  • 2) udtrykke sig nogenlunde sammenhængende skriftligt på fransk i et enkelt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive enkle forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art nogenlunde præcist og
  • 5) oversætte små og lette tekster med teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt og alment indhold fra fransk til dansk og omvendt.

C. 2. Undervisningen, niveau C

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 120 ns. inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 15 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 25 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale, edb-orienteret materiale samt til manualer, betjenings- og øvelsesvejledninger og lignende svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab, og den internationale dimension tilgodeses.

Det skriftlige arbejde støtter elevens mundtlige udtryksfærdighed og giver en vis fortrolighed med sprogets formelle regler.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 2-5 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves med udgangspunkt i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 50 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 15 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges der vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig og i mindre grad på, om sproglige enkeltheder er korrekte.

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse og forstå fiktion af forskellig art på fransk og gennem arbejdet med forskellige genrer og materialer øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) gengive indholdet af fiktionen,
  • 2) analysere og fortolke tekster og materialer,
  • 3) sætte tekster og materialer ind i en aktuel, historisk, kulturel eller temamæssig sammenhæng og
  • 4) relatere tekster og materialer til egne erfaringer.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, arbejde med ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de fransksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på tekster og materialer,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke forståelse af det franske sprogs og de fransksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få kendskab til teknisk sprogs egenart og opleve, at fransk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænser i uddannelsen, forstå i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) opbygger et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå lettere tekster inden for de tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder og
  • 3) videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at udbygge den sproglige viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog rimeligt sikkert i forskellige kommunikationssammenhænge,
  • 2) udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive enkle forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og
  • 5) oversætte lettere tekster fra fransk til dansk og omvendt.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen bygger på fransk niveau C.

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 230 ns., hvoraf ca. 120 ns. er læst på niveau C, inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 20 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 50 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- og billedmateriale, edb-orienteret materiale samt til manualer, betjenings- og øvelsesvejledninger og lignende svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Uddannelsens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab, og den internationale dimension styrkes.

Det skriftlige arbejde intensiveres i forhold til niveau C.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 5-8 standardopgaver i faget. Når undervisningen på niveau C og B gennemføres som et samlet forløb, svarer omfanget af skriftlige arbejder til 6-11 standopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 75 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 15 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om alle enkeltheder er korrekte.

HTX-FAGPLAN

BILAG 16

TYSK

Juni 1995

TYSK NIVEAU C OG B

NIVEAU C

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse og forstå fiktion af forskellig art på tysk og gennem arbejdet med forskellige genrer og materialer at øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) gengive indholdet af fiktionen i hovedtræk, kommentere den og sætte den ind i en aktuel, historisk, kulturel eller temamæssig sammenhæng,
  • 2) analysere tekster og materialer og
  • 3) relatere tekster og materialer til egne erfaringer.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, arbejde med ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de tysksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på tekster og materialer,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke begyndende forståelse af det tyske sprogs og de tysksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få kendskab til teknisk sprogs egenart og opleve, at tysk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænser i uddannelsen, forstå i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) opbygger et enkelt og grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå lettere sagprosa inden for de tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder og
  • 3) udvikler evnen til at udtrykke sig om simple problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at opbygge sproglig viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og i mindre grad skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog nogenlunde sikkert i forskellige kommunikationssammenhænge,
  • 2) udtrykke sig nogenlunde sammenhængende skriftligt på tysk i et enkelt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive enkle forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art nogenlunde præcist og
  • 5) oversætte små og lette tekster med teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt og alment indhold fra tysk til dansk og omvendt.

C. 2. Undervisningen, niveau C

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 160 ns. inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 15 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 25 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- og billedmateriale, edb-orienteret materiale samt til manualer, betjenings- og øvelsesvejledninger og lignende svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Uddannelsens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab og den internationale dimension tilgodeses.

Det skriftlige arbejde støtter elevens mundtlige udtryksfærdighed.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 2-5 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves med udgangspunkt i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 50 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 15 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig og i mindre grad på, om sproglige enkeltheder er korrekte.

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er at videreudvikle evnen og lysten til at læse og forstå fiktion af forskellig art på tysk og gennem arbejdet med forskellige genrer og materialer at øge forståelsen af almene og teknologiske problemstillinger, normer og værdier, så eleven kan

  • 1) gengive indholdet af fiktionen,
  • 2) analysere og fortolke tekster og materialer,
  • 3) sætte tekster og materialer ind i en aktuel, historisk, kulturel eller temamæssig sammenhæng og
  • 4) relatere tekster og materialer til egne erfaringer.

b. Historiske, samfundsmæssige, kulturelle og internationale

forhold

Målet er at få kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, arbejde med ligheder og forskelle mellem egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de tysksprogede områders forhold, opleve den sproglige og kulturelle viden som nyttig i autentiske sammenhænge og få kendskab til sprogområdets placering i international sammenhæng, så eleven kan

  • 1) anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på tekster og materialer,
  • 2) relatere sin egen historiske, samfundsmæssige og kulturelle baggrund til sprogområdets forhold og
  • 3) udtrykke forståelse af det tyske sprogs og de tysksprogede kulturers rolle i internationale sammenhænge.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er at få kendskab til teknisk sprogs egenart og opleve, at tysk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænser i uddannelsen, forstå i hvilke sammenhænge, det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug og arbejde med teknologihistoriske aspekter i relation til sprogområdet, så eleven

  • 1) opbygger et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd,
  • 2) kan forstå lettere tekster inden for de tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder og
  • 3) videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er at opøve, udbygge og systematisere sproglig viden og færdigheder lingvistisk og kommunikativt, videreudvikle færdigheder i mundtlig og skriftlig produktion, opleve sproget som nyttigt og arbejde med forskellige typer af kommunikation, så eleven kan

  • 1) bruge det mundtlige sprog rimeligt sikkert i forskellige kommunikationssammenhænge,
  • 2) udtrykke sig skriftligt på tysk i et enkelt sprog,
  • 3) genkende karakteristiske træk ved litterære, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 4) beskrive enkle forhold af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og
  • 5) oversætte lettere tekster fra tysk til dansk og omvendt.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen bygger på tysk niveu C.

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden.

Der læses i alt ca. 300 ns., hvoraf ca. 160 ns. er læst på niveau C, inden for emnerne a, b og c, som hver skal være repræsenteret i det læste pensum med mindst 20 ns. Emnet sprogiagttagelse og sprogtræning indgår ikke i ns. Indtil 50 ns. kan omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- og billedmateriale, edb-orienteret materiale samt til manualer, betjenings- og øvelsesvejledninger og lignende svarer til ca. 2 ns.

Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art. Ved valg af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre samt tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Tekster læses intensivt eller ekstensivt med brug af forskellige læsemetoder, herunder i forbindelse med tværfaglige projekter.

Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Uddannelsens øvrige områder integreres, især teknik, teknologi og naturvidenskab, og den internationale dimension styrkes.

Det skriftlige arbejde skal intensiveres i forhold til niveau C.

Det skriftlige arbejde udgør en selvstændig disciplin og støtter elevens mundtlige udtryksfærdighed. Eleven udarbejder en større opgave inden for et særligt studeret emne af tværfaglig eller international karakter.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 5-8 standardopgave i faget. Når undervisningen på niveau C og B gennemføres som et samlet forløb, svarer omfanget af skriftlige arbejder til 6-11 standopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hvert spørgsmål indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en tekst til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelse prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksten har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Læseforståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af teksten på dansk og oversætter ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal klart fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen evt. ledsaget af nogle få skriftlige spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emneområde samt bibliografiske oplysninger. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 75 ns. af det læste pensum. Et tekstuddrag af et større værk kan højst udgøre ca. 15 ns. Emnerne a, b og c skal være repræsenteret i eksamensopgivelserne. De opgivne tekster kan være ledsaget af billedmateriale.

Ved karaktergivningen lægges vægt på forståelse af tekstens indhold og evne til at inddrage den i relevante sammenhænge, herunder tolkning og perspektivering. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om alle enkeltheder er korrekte.

HTX-FAGPLAN

BILAG 17

SAMFUNDSFAG

Juni 1995

SAMFUNDSFAG NIVEAU C OG B

NIVEAU C

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Økonomi

b. Politik

c. Teknologi

a. Økonomi

Målet er, at eleven får kendskab til nogle centrale samfundsøkonomiske forhold og herunder kan redegøre for problemstillinger vedrørende

  • 1) økonomiske kredsløb og balance- og fordelingsspørgsmål,
  • 2) sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring og
  • 3) Danmarks placering i international økonomi.

b. Politik

Målet er, at eleven får kendskab til nogle centrale politiske forhold og herunder kan

  • 1) redegøre for politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd,
  • 2) redegøre for grundlæggende politiske strukturer, herunder politiske ideologier og partier og
  • 3) afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger.

c. Teknologi

Målet er, at eleven kan

  • 1) gøre rede for nogle sammenhænge mellem teknologiudvikling og de samfundsmæssige strukturer og beslutningsprocesser,
  • 2) opsøge, bearbejde og formidle samfundsmæssigt materiale i tilknytning til den teknologiske udvikling og
  • 3) formulere samfundsmæssige problemstillinger i tilknytning til den teknologiske udvikling.

C. 2. Undervisningen, niveau C

Undervisningen gennemføres som forløb, der tager udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger og omfatter et eller flere af emnerne. Der indgår tværfaglige forløb. Mindst et forløb gennemføres i samarbejde med teknologi og mindst et forløb med udgangspunkt i en international problemstilling. Samfundsfaglige teorier og begreber inddrages, når de kan anvendes til at belyse og forklare samfundsmæssige forhold, problemer og sammenhænge.

Der arbejdes med informationssøgning og tekst- og taldokumentation, herunder diagram og tabelmateriale og evt. med film, bånd m.v.

I forbindelse med et tværfagligt forløb med teknologi udfører eleven et større skriftligt arbejde, der omhandler sammenhængen mellem teknologiudviklingen og samfundsmæssige strukturer og aktører. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever. Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 4-7 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave og materiale, som ikke har været anvendt i undervisningen, men som ligger inden for undervisningens emner. Eleven har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale om det større skriftlige arbejde. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en oversigt over emnerne for elevernes større arbejder og materialer anvendt i undervisningen.

NIVEAU B

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Økonomi

b. Politiske og kulturelle forhold

c. Internationale forhold

a. Økonomi

Målet er, at eleven udbygger sit kendskab til økonomiske forhold og herunder kan redegøre for problemstillinger vedrørende

  • 1) international økonomis betydning for dansk økonomisk politik,
  • 2) internationalt økonomisk samarbejde, herunder samarbejdet i EU og
  • 3) arbejdsmarkedsforhold.

b. Politiske og kulturelle forhold

Målet er, at eleven får indsigt i politiske og kulturelle forhold og herunder kan redegøre for problemstillinger vedrørende

  • 1) beslutningsprocesser, meningsdannelse og politisk adfærd,
  • 2) levevilkår og livsformer,
  • 3) kulturkonflikter og
  • 4) forskellige aktørers indflydelse på teknologiudviklingen.

c. Internationale forhold

Målet er at give indsigt i internationale forhold, så eleven kan

  • 1) foretage enkle analyser af internationale problemstillinger vedrørende konflikt og samarbejde,
  • 2) udtrykke forståelse af nogle internationale organisationers betydning og
  • 3) redegøre for nogle internationale forholds betydning for teknologiudviklingen.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen gennemføres som forløb, der tager udgangspunkt i samfundsmæssige problemstillinger og inddrager et eller flere af emnerne. Mindst et forløb har udgangspunkt i et aktuelt internationalt spørgsmål.

Samfundsfaglige metoder og teori inddrages til at belyse og forklare samfundsmæssige problemstillinger og modstående teoriopfattelser sammenholdes, og forskellige former for dokumentation og arbejdsformer inddrages.

Eleven udfører skriftlige arbejder, herunder en rapport, som udgør dele af grundlaget for den mundtlige prøve, og som inddrager samfundsfaglig teori og omfatter selvstændig opsøgning og bearbejdning af information.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 4-7 standardopgaver i faget. Dele af rettearbejdet kan være orienteret imod redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave og materiale, som ikke har været anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Eleven har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Prøven tager udgangspunkt i opgaven og omfatter desuden en samtale om eksamensrapporten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden og eksamensrapporten.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en oversigt over det læste pensum og emnerne for elevernes eksamensrapporter.

HTX-FAGPLAN

BILAG 18

VIRKSOMHEDSØKONOMI

Juni 1995

VIRKSOMHEDSØKONOMI NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) opnår indblik i forhold, der påvirker virksomhedens beslutninger,
  • 2) erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomhedens produktionsgrundlag og teknologiudvikling, og om relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,
  • 3) øver evnen til at analysere og begrunde beslutninger vedrørende økonomiske og teknologiske forhold og
  • 4) kan anvende økonomien som handlingsparameter, så den økonomiske disciplin bliver et operationelt redskab.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er at give

  • 1) indsigt i samspillet mellem virksomhedens interessegrupper og virksomheden,
  • 2) kendskab til forskellige måder at organisere virksomhedens hovedfunktioner på,
  • 3) forståelse af udviklingen i virksomhedens teknologi og sammenhængen mellem økonomi og teknologi,
  • 4) forståelse af en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed, herunder hvordan økonomiske informationer bidrager til at skabe grundlag for beslutninger i virksomheden,
  • 5) indsigt i, hvordan virksomhedens indtægtsgrundlag skal ses i sammenhæng med konkurrencesituationen på virksomhedens marked,
  • 6) indsigt i produktionens omkostningsstruktur, d.v.s. sammenhæng og samspil mellem produktionsmidler med henblik på analyse af de muligheder, den enkelte virksomhed har for at økonomisere med sin kapitalanvendelse,
  • 7) forståelse af, hvordan regnskabsmæssige og budgetmæssige informationer støtter styringen og beslutningsprocessen i virksomheden,
  • 8) forståelse af virksomhedens behov for kapital og finansiering,
  • 9) kendskab til udviklingen i erhvervsstrukturen i Danmark,
  • 10) forståelse af, hvilke rammer virksomhedernes konkurrencesituation både nationalt og internationalt sætter for virksomhedernes økonomiske og teknologiske udvikling, og
  • 11) indsigt i, hvordan det offentlige og organisationerne både nationalt og internationalt påvirker virksomhedernes muligheder.

Oversigt

a. Virksomhedens opbygning

b. Virksomhedens økonomi

c. Virksomhedens placering i samfundet

a. Virksomhedens opbygning

Med udgangspunkt i virksomhedens samfundsmæssige placering inddrages:

  • 1) Virksomhedens interessegrupper
  • 2) Virksomhedens hovedfunktioner
  • 3) Virksomhedens produktion og dens grundlag

b. Virksomhedens økonomi

Med udgangspunkt i de økonomiske rammer som beslutningsgrundlag for virksomheden inddrages:

  • 1) Indtægtsgrundlag
  • 2) Omkostningsstruktur
  • 3) Finansieringskilder

c. Virksomhedens placering i samfundet

Med vægt på at belyse virksomhedens konkurrenceforhold og relation til det omgivende samfund inddrages:

  • 1) Udviklingen i erhvervsstrukturen
  • 2) Virksomhedens placering i branchen
  • 3) Virksomheden og det offentlige
  • 4) Virksomheden og organisationerne
  • 5) Virksomheden i international sammenhæng

C. 2. Undervisningen

Der arbejdes induktivt med aktuelle erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Analyser af beslutninger i en virksomhed specielt om teknologiske og økonomiske forhold er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges med kontakt til erhvervslivet f.eks. ved virksomhedsbesøg, besøg af gæstelærere eller kontakt med arbejdsmarkedets organisationer. Eleven udfører et eller flere skriftlige arbejder i projektform f.eks. i forbindelse med en virksomhedskontakt eller som mindre opgaver, der bidrager til overblik over fagets delområder.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 19

NATIONALØKONOMI

Juni 1995

NATIONALØKONOMI NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår

  • 1) indsigt i nogle centrale, samfundsøkonomiske forhold, problemer og sammenhænge i nationalt og internationalt perspektiv,
  • 2) indsigt i økonomiske kredsløb og økonomiske balanceproblemer,
  • 3) forståelse af sammenhængen mellem den teknologiske og samfundsøkonomiske udvikling og
  • 4) forståelse af sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring og evne til at analysere og begrunde beslutninger vedrørende økonomiske forhold i nationalt og internationalt perspektiv.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er at give

  • 1) indsigt i den grundlæggende, økonomiske sammenhæng mellem den private, den finansielle og den offentlige sektor,
  • 2) indsigt i Danmarks placering i den internationale økonomi, herunder kendskab til deltagelse i de internationale økonomiske samarbejdsorganer,
  • 3) forståelse af nogle grundlæggende balanceproblemer i dansk og international økonomi, herunder løn og beskæftigelse, betalingsbalance- og budgetunderskud, fordelingsproblematik og konjunktur- og vækstproblemer, og
  • 4) forståelse af, hvilke økonomiske styringsredskaber der er til rådighed for de økonomiske og politiske beslutningstagere med henblik på at klargøre forudsætninger for og værdielementer bag egne og andres synspunkter, udsagn og handlinger.

Oversigt

a. Det økonomiske system

b. Økonomiske balanceproblemer

c. Økonomisk styring

a. Det økonomiske system

Med udgangspunkt i en helhedsbetragtning af det økonomiske kredsløb inddrages:

  • 1) Produktion og erhvervsliv
  • 2) Den offentlige sektor
  • 3) Den finansielle sektor
  • 4) Dansk økonomi i international sammenhæng

b. Økonomiske balanceproblemer

Med udgangspunkt i nogle aktuelle nationale og internationale økonomiske problemer inddrages:

  • 1) Løn og beskæftigelse
  • 2) Betalingsbalance og statsbudget
  • 3) Fordelingsproblematikken i national og international sammenhæng
  • 4) Konjunkturbevægelser og økonomisk vækst

c. Økonomisk styring

Med udgangspunkt i forskellige økonomiske teorier inddrages:

  • 1) Indkomstpolitik
  • 2) Finanspolitik
  • 3) Penge- og rentepolitik
  • 4) Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
  • 5) Fordelingspolitik nationalt og internationalt, herunder grøn politik versus vækstpolitik

C. 2. Undervisningen

Der arbejdes induktivt med aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger.

Analyser af beslutninger om nationale og internationale økonomiske forhold er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges i samarbejde med eleverne ud fra situationer, der er aktuelle for dem. Eleven udfører arbejder i projektform vedrørende en aktuel samfundsøkonomisk problemstilling eller mindre opgaver, der bidrager til overblik over fagets delområder. Beregninger, analyser og vurderinger er centrale.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må anvendes.

Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 20

ARBEJDSMILJØ

Juni 1995

ARBEJDSMILJØ NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår

  • 1) forståelse af samspillet mellem arbejdsmiljø og samfund,
  • 2) kendskab til de faktorer, der bestemmer arbejdsmiljøet,
  • 3) viden om reguleringen af arbejdsmiljøområdet og
  • 4) kendskab til forskellige analysemetoder inden for arbejdsmiljøområdet.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Arbejdsmiljø og samfund

b. Bestemmende faktorer for arbejdsmiljøets udformning

c. Regulering af arbejdsmiljøet

d. Det konkrete arbejdsmiljø

a. Arbejdsmiljø og samfund

Målet er at give kendskab til

  • 1) forskellige definitioner af arbejdsmiljø, herunder de faktorer, som kendetegner det gode arbejdsmiljø, sondringen mellem fysiske, sociale, kemiske og andre påvirkningsfaktorer og mellem fysiske, psykiske og psykosomatiske belastninger og sondringen mellem umiddelbare gener og langtidsvirkninger og mellem enkeltfaktor- og kombinationspåvirkninger,
  • 2) typiske arbejdsmiljøproblemer belyst ved statistik og eksempler fra forskellige brancher,
  • 3) arbejdets og arbejdsmiljøets betydning for trivsel, sundhed og arbejdsmotivation,
  • 4) arbejdsmiljøets betydning for virksomhedernes produktivitet og produktkvalitet, herunder sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær og personaleomsætning, og
  • 5) arbejdsmiljøets konsekvenser på samfundsmæssigt plan, herunder beregninger og beregningsmetoder til opgørelse af de samfundsøkonomiske udgifter i form af bl.a. hospitalsudgifter og førtidspensionering.

b. Bestemmende faktorer for arbejdsmiljøets udformning

Målet er at give grundlæggende viden om:

  • 1) Den teknologiske udvikling: Betydningen af de valg, som træffes i relation til materialer, bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med produkt- og procesdesign og tilrettelæggelsen af produktionen. Mulighederne for at substituere materialer og teknikker, så sundheds- og sikkerhedsfarer minimeres, og arbejdets kvalitative indhold forbedres. Muligheden for at inddrage arbejdsmiljøet i strategier for renere teknologi og livscyklusanalyser.
  • 2) Arbejdsorganisationen: Betydningen af arbejdstidens placering, udformningen af den samlede arbejdsproces og de enkelte jobs. Mulighederne for jobrotation, jobudvidelse og jobberigelse, hvor arbejdsindholdet gøres mere alsidigt og afvekslende.
  • 3) Ledelsesstrategier: De tayloristiske og fordistiske ledelses- og organisationsteorier over for de nyere teorier om menneskelig ressourceudvikling, hvor samarbejde, helhedsorientering og faglige og personlige kvalifikationer fremhæves.
  • 4) De ansattes strategier: Prioriteringen hos de ansatte mellem løn, beskæftigelse og arbejdsmiljø. Betydningen af miljøbevidsthed og forventninger til livskvalitet i befolkningen.

c. Regulering af arbejdsmiljøet

Målet er at give indsigt i den offentlige og den private regulering af arbejdsmiljøområdet og i samspillet mellem de forskellige instanser, der deltager i reguleringen:

  • 1) Arbejdsmiljølovgivningen og den rolle, som Folketinget, Arbejdsministeriet (herunder Arbejdstilsynet) og arbejdsmarkedets parter (herunder Arbejdsmiljørådet) spiller for regeldannelsen på området. Grundlaget for udarbejdelse af grænseværdier.
  • 2) Arbejdsmiljølovgivningens afgrænsning i forhold til de dele af arbejdsvilkårene, som reguleres gennem kollektive overenskomster eller arbejdsgivernes ledelsesret.
  • 3) EU's rolle i reguleringen, herunder arbejdsmiljødirektiver og handelshindringsdirektiver og spørgsmålet om harmonisering af arbejdsmiljøreglerne inden for EU.
  • 4) Arbejdstilsynets opbygning og dets opgaver som kontrollerende og vejledende instans.
  • 5) Indsatsen på brancheniveau gennem branchesikkerhedsrådene.
  • 6) Bedriftssundhedstjenestens opbygning og dens opgaver som støttende og rådgivende instans for virksomhederne.
  • 7) Reguleringen af arbejdsmiljøindsatsen på virksomhedsniveau gennem sikkerhedsgrupper og udvalg. Betydningen af de ansattes inddragelse i udformningen af arbejdsmiljøet og forskellige metoder til organisering heraf.

d. Det konkrete arbejdsmiljø

Målet er at give kendskab til forskellige analysemetoder inden for arbejdsmiljøområdet:

  • 1) Observationer og målinger på arbejdspladser
  • 2) Spørgeskema- og interviewundersøgelser
  • 3) Biologisk monitorering
  • 4) Epidemiologisk metode

C. 2. Undervisningen

Undervisningen giver eleven grundlæggende kendskab til arbejdsmiljøet og dets betydning for individ, virksomhed og samfund. Eleven opnår forståelse af, at arbejdsmiljøet skabes i et komplekst samspil mellem eksisterende materielle og teknologiske strukturer og forskellige grupper af aktører, og indsigt i samspillet mellem offentlig regulering og decentrale virksomhedsbeslutninger og i forskellige strategier til udvikling af et godt arbejdsmiljø, herunder især strategier til inddragelse af arbejdsmiljøet i virksomhedernes planlægning af tekniske og organisatoriske forandringer.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

Skriftligt arbejde

Med udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik udarbejdes en eller flere skriftlige rapporter, individuelt eller i mindre grupper. Eleven kan vælge at tage udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik på en virksomhed vedrørende arbejdspladsens indretning, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, støj, stress eller en kombination af flere faktorer. Arbejdsprocessen, herunder de materialer, teknikker og organisationsprincipper, den baserer sig på, analyseres ved hjælp af data opnået gennem observationer, målinger, spørgeskemaer og interview. Analysen klarlægger positive og negative forhold ved arbejdsmiljøet, og løsningen skitserer forskellige ændringer til forbedring af arbejdsmiljøet. Løsningen kan ledsages af en kortfattet vurdering af ændringernes virksomheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Opgaven omfatter materiale, der ikke har været anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og omfatter desuden en samtale ud fra elevens skriftlige arbejder. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en opgørelse over det anvendte materiale og en fortegnelse over elevernes emner.

HTX-FAGPLAN

BILAG 21

TEKNOLOGIHISTORIE

Juni 1995

TEKNOLOGIHISTORIE NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give eleven et overblik over den historiske udvikling af den vestlige verdens teknologi og grundlæggende viden om forskellige karakteristiske træk ved teknologien gennem historiske eksempler. Eleven opnår bevidsthed om de problemer af etisk, kulturel, samfundsmæssig og miljømæssig art, som den teknologiske udvikling giver anledning til, og mulighed for selvstændigt at sætte sig ind i, analysere og tage stilling til problemer, der følger af teknologisk udvikling.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til vigtige elementer af den teknologiske udvikling fra jæger- og samlerstadiet til vor tids teknologi, og kan redegøre for afgørende forskelle på teknologi og teknologiopfattelse i forskellige perioder og forskellige kulturer,
  • 2) får et begrebsapparat til at analysere og forstå kræfterne bag udviklingen af nogle konkrete teknologier, foretage sammenligninger mellem forskellige landes og forskellige epokers udformninger af teknologi til givne formål og tage stilling til fordele og ulemper ved en given teknologi og
  • 3) selvstændigt kan studere og analysere konkrete teknologihistoriske situationer med den historiske baggrund og med fagets begrebsapparat.

Oversigt

a. Teknologi i forskellige perioder og kulturer

b. Teknologi - udvikling - samfund

Teknologi i forskellige perioder og kulturer

Målet er at give overblik over de vigtigste teknologier fra forskellige historiske perioder og kulturer i tematiske forløb, der med udgangspunkt i de nævnte emneangivelser behandler udviklingen af mindst en betydningsfuld teknologi i hver af følgende hovedperioder:

  • 1) Før den industrielle revolution (indtil 1750)

De første agerbrugerkulturer (ca. 10.000 til ca. 4000 f. Kr.), de store flodkulturer (ca. 4000 til ca. 500 f. Kr.), den græsk-romerske kultur (ca. 500 f. Kr. til ca. 500 e. Kr.), europæisk middelalder (ca. 500 til ca. 1460), renæssancen og den naturvidenskabelige gennembrudsperiode (ca. 1450 til ca. 1750).

  • 2) Den industrielle revolution (ca. 1750 - ca. 1850)

Udviklingen i Storbritannien og bomuldsindustriens rolle som teknologisk fornyelsesområde. Betydningen af nye metoder i landbruget, forøgelse af befolkningstallet, kolonierne som råstofproducenter og markeder. Skiftet fra træ til jern som basismateriale. Dampmaskinens videreudvikling. Transportrevolutionen.

  • 3) Efter den industrielle revolution (ca. 1850 - ca. 1950)

De første videnbaserede industrier. Masseproduktion. Store teknologiske systemer.

  • 4) Vor tid (fra ca. 1950)

Fremkomsten af nye teknologier, atomteknologi, bioteknologi og informationsteknologi, og teknologianvendelse i landbruget. Alternative teknologier.

Teknologi - udvikling - samfund

Emnekredsen indeholder:

  • 1) Teknologibegrebet

Teknologi er både maskiner, produkter og processer og akkumuleret viden om dem og om organisation af produktion og arbejdskraft. Det eksemplificeres for primitive kulturers teknologi og for masseproduktion.

  • 2) Forholdet mellem teknologi og videnskab

Empirisk og videnbaseret teknologi karakteriseres med udgangspunkt i den moderne opfattelse af forholdet mellem teknologi og naturvidenskab. Der inddrages fri og målrettet forskning og udnyttelse af grundvidenskabelig viden herunder virksomhedslaboratorier.

  • 3) Opfindelse, udvikling og innovation

En konkret, tidligere studeret teknologihistorisk udviklingsproces analyseres med henblik på identifikation af opfindelses-, udviklings- og innovationsfase.

  • 4) Overførsel af teknologi

Overførsel af teknologi fra oprindelsessted til andre lande og de problemer, der kan opstå ved indlejring i et samfund, der er væsensforskelligt fra oprindelsesstedet. Teknologiens og samfundets gensidige påvirkning.

  • 5) Teknologiens systemkarakter

Systemkarakter med henblik på analyse af tidligere studerede eksempler på teknologisk udvikling.

  • 6) Etik og teknologi

Diskussion af de etiske spørgsmål i forbindelse med anvendelse af teknologi, miljøproblemer, »grænser for vækst«, forholdet mellem menneske og maskine, livskvalitet, magtstrukturer i informationssamfundet og forholdet mellem I-lande og U-lande. De vigtigste styringsmekanismer, herunder love, afgifter, forbrugeroplysning, reklame, målrettet forskning og udvikling.

C. 2. Undervisningen

Den grundlæggende viden opnås dels gennem behandlingen af teknologihistoriske eksempler fra forskellige perioder og kulturer dels gennem indføring i et begrebsapparat, der er egnet til at give forståelse af teknologiens udvikling i sammenhæng med den øvrige økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Eksemplerne er historiske, og undervisningen trækker paralleller til moderne teknologiske problemstillinger.

Undervisningen består af en række kronologisk ordnede, overbliksskabende forløb og en række tematiske forløb, hvor der fokuseres på nogle konkrete teknologiers opståen og udvikling i vekselvirkning med de samfundsmæssige og kulturelle omgivelser og på teknologiernes eventuelle overførsel til lande med en anden økonomi, geografi og kultur. Ved udvælgelsen af genstandsområder for de tematiske forløb tilstræbes balance mellem ældre og nyere eksempler på teknologi og mellem forskellige former for teknologi. Eleven dokumenterer arbejdet med temaerne i korte rapporter.

Eleven studerer, analyserer og rapporterer skriftligt en konkret teknologihistorisk opgave med den historiske baggrund og fagets terminologi.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave eventuelt med materiale, som ikke er anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Eleven har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 22

INTERNATIONAL TEKNOLOGI OG KULTUR

Juni 1995

INTERNATIONAL TEKNOLOGI OG KULTUR NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give forståelse af fremmede kulturer og bidrage til at kvalificere til arbejde i udlandet.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Internationalt samarbejde

b. Produktion

c. Kulturforståelse

d. Sprogforståelse

a. Internationalt samarbejde

Målet er at give

  • 1) forståelse af internationaliseringens betydning for Danmark og for danske virksomheder,
  • 2) kendskab til europæisk og internationalt samarbejde inden for teknologi og teknik, herunder international regulering af produktionsvilkår,
  • 3) kendskab til internationalt samarbejde, herunder orientering om EU,
  • 4) forståelse af samarbejde med udviklingslande, herunder orientering om nord-syd problematikken, og
  • 5) kendskab til den internationale arbejdsdeling og samhandelens betydning.

b. Produktion

Målet er at give

  • 1) forståelse af sammenhængen mellem udviklingen i produktion og samfund, herunder den kulturelle og uddannelsesmæssige udvikling,
  • 2) kendskab til strukturen i et afgrænset geografisk områdes industri og brancher,
  • 3) kendskab til den produktionsteknologi og produktionskultur, der kendetegner områdets industrier, herunder forhold, som kendetegner høj- og lavteknologisk produktion,
  • 4) kendskab til de ejermæssige og organisatoriske forhold i områdets industri, herunder følgeindustriens organisering, råvare- og halvfabrikataproblematik, og
  • 5) kendskab til de kvalifikationskrav, som en given produktion stiller, og hvordan området sikrer sig de fornødne kvalifikationer.

c. Kulturforståelse

Målet er at give

  • 1) indblik i et kulturområde gennem et områdestudie,
  • 2) forståelse af de politiske og økonomiske forhold, herunder levevilkår,
  • 3) forståelse af områdets værdiopfattelser, religiøse forhold, normer og adfærdsmønstre og
  • 4) forståelse af områdets arbejdskultur, herunder aktuelle og historiske forudsætninger for arbejdets organisering.

d. Sprogforståelse

Målet er at give forståelse af et kulturområdes sprogforhold, herunder særligt sprogbarrierer og kulturelle modsætninger, der har udgangspunkt i sproglige forhold.

C. 2. Undervisningen

Faget omfatter produktionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle og sproglige problemstillinger i udlandet med særlig vægt på europæiske forhold og forhold i udviklingslande, herunder problemstillinger i relation til produktionsmæssige, teknologiske og organisatoriske forhold og deres sammenhæng og betydning. Der arbejdes med relevante politiske, kulturelle, religiøse, geografiske og økonomiske forhold.

Undervisningen har udgangspunkt i geografiske områder, og der udvælges mindst to områder med henblik på uddybende områdestudier.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave, der kan omfatte materiale, som ikke er anvendt i undervisningen men ligger inden for undervisningens emner. Eleven har en forberedelsestid på ca. 20 minutter, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Opgaven og elevens skriftlige arbejder er udgangspunkt for prøven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 23

INFORMATIONSTEKNOLOGI

Juni 1995

INFORMATIONSTEKNOLOGI NIVEAU C OG B

NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform, niveau C

Formålet er, at eleven

  • 1) kan anvende informationsteknologiske begreber og metoder,
  • 2) kan anvende teknisk relaterede informationsteknologiske systemer til løsning af opgaver og problemer,
  • 3) får overblik over hovedgrupper af informationsteknologiske systemer og
  • 4) får kendskab til de muligheder, fordele og ulemper, anvendelse af informationsteknologien medfører for enkeltindivider, virksomheder og samfund.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau C

Oversigt

a. Informationsteknologi

b. Metoder og begreber

c. Informationsteknologiske systemer

d. Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

a. Informationsteknologi

Målet er at give kendskab til informationsteknologien i teknologiske sammenhænge, herunder anvendelse i virksomhed, branche og samfundsmæssige sammenhænge.

b. Metoder og begreber

Målet er at give kendskab til og færdigheder i brug af informationsteknologiske metoder som sikkerhedsmetoder og genbrug af data og brug af informationsteknologiske funktionsmetoder og begreber som styresystemer, interface, brugerflade og systemkonfiguration.

c. Informationsteknologiske systemer

Målet er at give øget forståelse af og praktisk erfaring i anvendelse af teknisk relaterede informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel, f. eks. i forbindelse med beregninger, dataopsamling, udarbejdelse af dokumentation og informationssøgning.

d. Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

Målet er at give indblik i de konsekvenser, indførelse og anvendelse af informationsteknologiske systemer har på virksomheds- og brancheniveau for organisation, arbejdskraft, maskiner, produkt, økonomi og knowhow m.v.

C. 2. Undervisningen, niveau C

Undervisningen er både teoretisk og praktisk og supplerer den informationsteknologi, som er indeholdt i teknologi niveau B.

Eleven får indblik i de generelle træk i den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, som følger af anvendelse af informationsteknologi.

Der tages udgangspunkt i redskabsmæssig anvendelse af et informationsteknologisk system bestående af hardware, programmel og periferiudstyr. Eleven arbejder analytisk med informationstekologiske problemstillinger og udfører enkle former for tilpasning af programmel.

Undervisningen er overvejende projektorganiseret og perspektiverer anvendelsen af informationsteknologi, giver teknologiforståelse og teknisk indsigt i området. Undervisningen omfatter et perspektiverende projektorganiseret forløb, som danner grundlag for prøven og omfatter ca. 25 % af undervisningen. I forløbet arbejdes med et informationsteknologisk system, og eleven udarbejder en rapport.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen, niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter.

Eleven fremlægger sin rapport, og eksaminator stiller supplerende og uddybdende spørgsmål.

Før prøven sender skolen censor en fortegnelse over emnerne for elevernes rapporter.

NIVEAU B

B. 0. Formål, lektionstal og prøveform, niveau B

Formålet med undervisningen er i fortsættelse af niveau C at give:

  • 1) øgede færdigheder i anvendelse af informationsteknologiske begreber, metoder og teknisk relaterede informationsteknologiske systemer til løsning af opgaver og problemer,
  • 2) grundlæggende kendskab til og færdigheder i tilpasning af informationsteknologiske systemer,
  • 3) praktisk kendskab til enkle informationsteknologiske modeller til løsning af teknologiske og tekniske problemer og
  • 4) indblik i konkrete virksomheds- og samfundsmæssige sammenhænge ved brug af informationsteknologi med henblik på øget teknologiforståelse.

Vejledende lektionstal: 80. Projekt og mundtlig prøve til samlet bedømmelse.

B. 1. Undervisningens mål og indhold, niveau B

Oversigt

a. Metoder og begreber

b. Informationsteknologiske systemer

c. Tilpasning

d. Informationsteknologiske modeller

e. Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

a. Metoder og begreber

Målet er at give videregående kendskab til og færdighed i brug af metoder som beskyttelsesmetoder, systemadministration og vedligeholdelse af faste diske el. lign. og kendskab til og færdigheder i brug af informationsteknologiske begreber og metoder som bootning, brug af interface og opbygning af brugerflade.

b. Informationsteknologiske systemer

Målet er at give videregående forståelse af og praktisk erfaring i anvendelse af teknisk relaterede systemer og tilknyttet programmel f.eks. i forbindelse med tekniske beregninger, grafisk fremstilling, styring, udarbejdelse af dokumentation og informationssøgning. Endvidere er målet, at eleven kan analysere, løse og dokumentere en problemstilling og vælge informationsteknologisk system.

c. Tilpasning

Målet er, at eleven kan installere og tilpasse programmel og tilpasse informationsteknologiske systemer med hensyn til styresystem, brugerflade og funktion i forhold til ydre enhed.

d. Informationsteknologiske modeller

Målet er, at eleven kan opbygge enkle modeller, som kan bruges til behandling af teknologiske og tekniske problemer, herunder i relation til andre fag.

e. Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

Målet er, at eleven

  • 1) opnår indblik i de konsekvenser, indførelse og anvendelse af informationsteknologiske systemer medfører på virksomheds- og samfundsniveau,
  • 2) som bruger kan bidrage til diskussion af de muligheder, fordele og ulemper, som en anvendelse af informationsteknologien medfører for virksomhed og branche,
  • 3) kan gøre rede for de generelle træk i den teknologiske og samfundsmæssige udvikling som følge af anvendelse af informationsteknologi og
  • 4) opnår kendskab til samfundsmæssige overvejelser og påvirkninger i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den tager udgangspunkt i den redskabsmæssige anvendelse af et informationsteknologisk system bestående af hardware, programmel og periferiudstyr til håndtering og behandling af udvalgte data.

Eleven arbejder analytisk ud fra informationsteknologiske problemstillinger og tilpasser systemer, herunder til brugerfladen.

Undervisningsformen og det projektorganiserede forløb er som på niveau C.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

B. 3. Eksamen, niveau B

Prøven varer ca. 20 minutter.

Eleven fremlægger sit projekt, og eksaminator stiller supplerende og uddybdende spørgsmål.

Før prøven sender skolen censor elevernes rapporter.

HTX-FAGPLAN

BILAG 24

MATERIALETEKNOLOGI

Juni 1995

MATERIALETEKNOLOGI NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven kan vælge materialer til simple konstruktioner og produkter, der udnytter materialeteknologien med hensyn til kvalitet, økonomi, miljø og ressourceforhold.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til, hvordan et materiales egenskaber er bestemt af et samspil mellem de atomer, molekyler, kemiske bindinger og strukturer, som materialet indeholder,
  • 2) får kendskab til, hvordan et produkts funktionsegenskaber er bestemt ved et samspil mellem materialer, processer og design, og hvordan prisen påvirkes af materialevalg, fremstillingsprocesser og miljø- og ressourceforhold,
  • 3) kan udføre enkle fremstillings- og sammenføjningsprocesser som støbning, sintring, lodning og limning,
  • 4) kan gennemføre enkle processer, hvor materialer pålægges overfladebelægninger til beskyttelse mod korrosion, til forøgelse af slidstyrke og til dekorative formål, og
  • 5) kan udføre enkle målinger og prøvninger af materialer.

Oversigt

a. Materialers opbygning

b. Materialers egenskaber

c. Procesmetoder

d. Sammenføjningsmetoder

e. Materialevalg

f. Prøvningsmetoder

a. Materialers opbygning

Målet er at give overblik over metaller, pulvermetaller, keramik, plast, kompositmaterialer m.v. og deres typiske egenskaber. For udvalgte materialer uddybes betydningen af atomers og molekylers egenskaber, covalent binding, ionbinding og metalbinding, krystallinsk og amorf struktur, faseforhold, blandinger (legeringer, komposit- og fyldstofmaterialer) og deres indflydelse på materialers egenskaber.

b. Materialers egenskaber

Målet er at give kendskab til og overblik over egenskaber af betydning for valg af materiale til en given opgave. Undervisningen kan omfatte fysiske egenskaber som smelte- og kogepunkt, massefylde, udvidelseskoefficienter, trækstyrke, elasticitet, formbarhed, hårdhed og elektrisk og termisk ledningsevne. De kemiske egenskaber kan omfatte galvanisk og kemisk korrosion, modstandsdygtighed over for syrer, baser og opløsningsmidler, brandfare, sundhedsrisici og miljømæssige aspekter.

c. Procesmetoder

Målet er at give kendskab til materialers bearbejdelighed, f.eks. i forbindelse med støbning, spåntagning, smedning, ekstrudering og sintring. Undervisningen omfatter metoder til overfladebehandling af materialer f.eks. af hensyn til korrosionsbeskyttelse, med dekorative formål, til slidbeskyttelse og til ændring af friktionsegenskaber.

d. Sammenføjningsmetoder

Målet er at give kendskab til hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder, som lodning, svejsning og limning i relation til et valgt materiale.

e. Materialevalg

Målet er, at eleven kan vælge materiale til en given opgave under hensyntagen til materialernes egenskaber, proces- og sammenføjningsmetoder, ressourceforhold, design, økonomi og miljømæssige aspekter.

f. Prøvningsmetoder

Målet er at give kendskab til forskellige simple materialeprøvningsmetoder.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske øvelser og eksperimenter, der kan gennemføres i mindre grupper med inddragelse af forskellige emner, materialer og metoder. Der udarbejdes mindre rapporter, der danner udgangspunkt for diskussioner. Tidsskriftartikler om nye materialer og teknologier kan inddrages som emner i undervisningen.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 25

STATIK OG STYRKELÆRE

Juni 1995

STATIK OG STYRKELÆRE NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give grundlæggende kendskab til de begreber indenfor statik og styrkelære, der danner baggrund for dimensionering og styrkeundersøgelse af enkle konstruktionselementer.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er, at eleven med en grundlæggende viden i matematik og fysik på gymnasialt niveau

  • 1) får viden om de mest almindelige belastningstyper i forbindelse med bygge- og maskinkonstruktioner,
  • 2) får kendskab til opstilling af statiske modeller i forbindelse med bjælke-, søjle- og gitterkonstruktioner,
  • 3) får kendskab til materialers styrke og modstandsevne og
  • 4) med baggrund i en enkel konstruktion kan fastlægge belastninger, vælge statisk model, foretage snitkraftsbestemmelse og foretage de nødvendige dimensioneringer og deformationsberegninger.

Oversigt

a. Belastninger

b. Statiske modeller

c. Snitkraftbestemmelse

d. Styrkelære

a. Belastninger

Målet er i forbindelse med bygningskonstruktioner at belyse belastningstyper som egenvægt, snelast, vindlast, nyttelast, permanent last, korttidslast og langtidslast, og i forbindelse med maskinkonstruktioner at belyse bl.a. kraft-, arbejds- og effektoverførsel. Endvidere er målet at give indblik i, hvilke regler herunder sikkerhedsbestemmelser der giver retningslinierne for fastlæggelse af belastningen på en konstruktion.

b. Statiske modeller

Målet er at behandle simpelt understøttede og indspændte konstruktionselementer som bjælker, aksler m.v. belastet med enkeltkræfter eller linielast og trykstænger og søjle- og gitterkonstruktioner belastet med enkeltkræfter og ud fra praktiske konstruktioner at belyse forbindelsen til den beregningsmæssige model.

c. Snitkraftbestemmelse

Målet er at give kendskab til bestemmelse af reaktioner, normalkraft, tværkraft og moment for konstruktionselementer påvirket til bøjning, og kendskab til grafisk og analytisk bestemmelse af stangkræfter i en gitterkonstruktion. Eleven skal ud fra normal- og tværkraft og momentberegning kunne foretage tegning af normalkraft-, tværkraft- og momentkurve til vurdering af påvirkningens farlighed.

d. Styrkelære

Målet er at belyse materialevalgets og tværsnitformens betydning for et konstruktionselements bærevne, herunder spændingsbegrebet og de forskellige undersøgelser til bestemmelse af træk-, tryk-, forskydnings-, bøjnings- og torsions- og deformationspåvirkning. Der indgår beregning af tværsnitkonstanter og bestemmelse af styrketal, herunder sikkerhedsvurdering med inddragelse af relevante regler og standarder.

C. 2. Undervisningen

Eksperimenter og brug af edb indgår i undervisningen, og der inddrages elementer fra især matematik, fysik, byggeteknik og maskinteknik.

I undervisningen løses en konstruktionsopgave med udgangspunkt i en praktisk konstruktion. Eleven fastlægger belastninger, vælger statisk model, foretager snitkraftberegninger for de enkelte konstruktionselementer og foretager dimensioneringer og deformationsberegninger f.eks. i form af et konstruktionselement fra maskin- eller byggeteknik.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Under prøven redegør eleven for opgavens løsning og for løsningsprincippet for en problemstilling, eleven selv har valgt i relation til konstruktionsopgaven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 26

STATISTIK

Juni 1995

STATISTIK NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give indsigt i og forståelse af statistiske principper og metoder og færdighed i at anvende statistiske begreber og metoder i forbindelse med analyse og vurdering af statistiske data særligt i forbindelse med de øvrige fag.

Vejledende lektionstal: 80. Skriftlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Deskriptiv statistik (20%)

b. Stokastisk variabel (50 %)

c. Kvalitetskontrol (30%)

a. Deskriptiv statistik

Målet er at give indsigt i ikke grupperede og grupperede observationer, så eleven med udgangspunkt i en praktisk problemstilling kan analysere og vurdere statistisk materiale.

Indhold: Middeltal, fraktil, median, varians, spredning og grafiske afbildninger (stolpediagram, histogram, trappediagram og sumkurve).

b. Stokastisk variabel

Målet er at give indsigt i begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og i de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling, så eleven med udgangspunkt i praktiske problemstillinger kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Kombinatorik til forståelse af emnerne stokastisk eksperiment (enkelt), stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, middelværdi, varians, spredning, normalfordelingspapir, binomial- og normalfordelingstabeller.

c. Kvalitetskontrol

Målet er at give indsigt i stikprøveudtagning og hypotesetest, så eleven kan vurdere stikprøveudtagning, herunder resultater fra opinionsundersøgelser og kvalitetskontrol.

Indhold: Stikprøveudtagning med tilbagelægning (binomialfordeling), stikprøveudtagning uden tilbagelægning (hypergeometrisk fordeling), sammenhæng mellem fordelinger, hypotesetest (binomialtest), højre- og venstresidet test og dobbeltsidet test.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen inddrager emner fra især teknikfag, teknologi, fysik og samfundsfag. Undervisningen bygger på kundskaber i matematik svarende til 1. års undervisning eller niveau C. Indholdet vælges, så statistikkens praktiske anvendelse prioriteres højt. Datamater inddrages ved behandling af talmateriale. Undervisningen er projekt- og emneorienteret.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer og tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder regneark og tegneprogrammer.

Ved karaktergivningen lægges vægt på, at elevens tankegange klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed.

HTX-FAGPLAN

BILAG 27

KVALITETSSTYRING

Juni 1995

KVALITETSSTYRING NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

I kvalitetsstyring er formålet med undervisningen at give kendskab til kvalitetsbegrebet, -styring, -systemet og -teknikker, så eleven

  • 1) forstår kvalitetsbegrebet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringen,
  • 2) forstår kvalitetsstyringen i virksomheden og kvalitetsstyringens betydning for virksomheden og dens funktioner og
  • 3) sættes i stand til at løse mindre opgaver i kvalitetsarbejdet på baggrund af grundlæggende principper og teknikker.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

Personlig kvalitet (10%)

Kvalitet og kvalitetsstyring (25%)

Kvalitetsstyringssystem (50%)

Anvendelse af teknikker (15%)

Personlig kvalitet

Målet er at give kendskab til elementer som udstråling, at ville noget og gøre det, at sætte sig et mål og nå det, kvalitetsopfattelse i bred forstand m.v., så eleven kan gøre rede for, at personlig kvalitet er afgørende for selvrespekt, trivsel, effektivitet, indstilling og adfærd.

Kvalitet og kvalitetsstyring

Målet er at give kendskab til kvalitet i virksomheden fra produktudvikling over fremstilling til salg og service, så eleven kan gøre rede for

  • 1) kundens og virksomhedens kvalitetsopfattelse og kvalitetsbegrebets rolle i en virksomheds funktioner og
  • 2) kvalitetsdefinitioner og for kvalitetsstyringen og dens terminologi.

Kvalitetsstyringssystem

Målet er at give kendskab til standarder for kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer, så eleven kan gøre rede for elementerne i kvalitetsstyringssystemet.

Anvendelse af teknikker

Målet er at give kendskab til de grundlæggende principper og de mest almindelige kvalitetstekniske metoder og teknikker for de enkelte opgaver i kvalitetsarbejdet, så eleven kan løse mindre opgaver.

C. 2. Undervisningen

I kvalitetsstyringsområdet vælger eleven et konkret emne inden for den teori og de teknikker, der indgår i undervisningen som grundlag for løsning af en større opgave med udgangspunkt i forhold som kvalitetsstyring i indkøb, proceskontrol el. lign.

Eleven udarbejder en rapport.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20. minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Opgaverne har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 28

DESIGN

Juni 1995

DESIGN NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at styrke elevens viden og bevidsthed om design, designfunktioner og kvalitetsspørgsmål og udvikle elevens forståelse af design i samspillet mellem form og funktion. Eleven skal have mulighed for at opleve og eksperimentere med designprocessen, og forudsætningerne for at forstå og vurdere design under en historisk, kulturel, kunstnerisk og teknologisk synsvinkel skal styrkes.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er, at eleven

  • 1) kan beskrive, analysere og vurdere design,
  • 2) opnår kendskab til designprocesser, herunder faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning og formgivning,
  • 3) opnår praktisk kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver,
  • 4) opnår bevidsthed om teknologiske og kulturelle betingelser for design, herunder kendskab til væsentlige træk i den industrielle produktkulturs udvikling, og
  • 5) uddyber sin forståelse af og sin personlige holdning til design og kvalitetsspørgsmål.

Oversigt

a. Praktisk problemløsning og formgivning

b. Designteori og -analyse

c. Designprocessen

d. Designhistorie

e. Design, teknologi og samfund

a. Praktisk problemløsning og formgivning

Der arbejdes med analyse og formulering af konkrete og overskuelige designspørgsmål, med ideudvikling og med praktisk og eksperimenterende opgaveløsning.

I arbejdet med den praktiske dimension inddrages elementære medier som skitser, tegninger, modeller o.l. Der lægges herunder særlig vægt på den problembevidste og idebaserede løsning af et givet designproblem og mindre på perfektionen af den tekniske udførelse.

b. Designteori og -analyse

Designbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og konkrete eksempler. Forskellige designopfattelser og teorier om design introduceres, og der arbejdes konkret med elementære metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af designobjekter. Design anskues under en dobbelt synsvinkel som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af normer og holdninger.

c. Designprocessen

Der arbejdes med konkrete eksempler på designprodukters vej fra ide til færdigt produkt. Der lægges vægt på belysning af de faktorer, der øver indflydelse på valg og beslutninger i processen, og på de teknikker, redskaber og arbejdsmetoder, der tages i anvendelse.

d. Designhistorie

Den industrielle produktkulturs historie fra ca. 1850 og til nutiden belyses med sigte på væsentlige perioder og træk. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

e. Design, teknologi og samfund

Samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold illustreres og belyses. Ved inddragelse af konkrete og aktuelle problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere teknologisk og samfundsmæssig synsvinkel.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen kombinerer fagets praktiske og teoretiske aspekter. Fagets områder sammenkædes og belyser hinanden. I valget af emner skal forholdet mellem form og funktion udgøre et grundlæggende tema, og der arbejdes med den teknologiske, den kulturelle og den samfundsmæssige synsvinkel.

Som led i den praktiske del af undervisningen skal eleven løse mindre designopgaver, hvoraf mindst en skal repræsentere en individuel opgaveløsning.

Hovedvægten lægges på industriel produktdesign og håndværksbaserede produkter. Grafisk design, arkitektur og by- og landskabsplanlægning kan inddrages.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Opgaverne baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter et eller flere designprodukter. Prøven omfatter et selvvalgt elevarbejde. Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en designmæssig synsvinkel. Vedrørende det selvvalgte arbejde redegør eleven for de overvejelser, der ligger til grund for den praktiske problemløsning og formgivningen. Der lægges særlig vægt på redegørelsen for det designmæssige problem og for resultatet. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

HTX-FAGPLAN

BILAG 29

ERHVERVSPSYKOLOGI

Juni 1995

ERHVERVSPSYKOLOGI NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) opnår en grundlæggende viden om menneskets psykiske udvikling,
  • 2) bliver i stand til at bearbejde psykologiske problemstillinger og
  • 3) kan anvende psykologiske arbejdsmetoder på konkrete problemstillinger, herunder på arbejdspladsen.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Målet er, at give

  • 1) viden om og forståelse af udviklingens, gruppens og arbejdslivets psykologi, så eleven kan formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger inden for fagets emner,
  • 2) kendskab til forskellige psykologiske teorier og deres anvendelse,
  • 3) større forståelse af egen situation og erkendelse af det menneskelige samspils betydning for udvikling og handlemuligheder og
  • 4) oplevelse af sammenhæng mellem faget og uddannelsens øvrige fagrække.

Oversigt

a. Udviklingens psykologi

b. Gruppens psykologi

c. Arbejdslivets psykologi

a. Udviklingens psykologi

Undervisningen omfatter menneskets udvikling, herunder vækst og forandring fra fødsel gennem barndom og ungdom til voksenalder og alderdom. Der gives en grundlæggende indføring i udviklingens psykologi med særlig vægt på de kognitive og de emotionelle processers betydning for personlighedsudviklingen og karakterdannelsen.

b. Gruppens psykologi

Undervisningen omfatter menneskets sociale adfærd, oplevelser og udvikling, hvor der lægges særlig vægt på samspillet mellem forskellige grupper i samfundet. Unges adfærd i grupper og kliker skal indgå i undervisningen.

Følgende kan inddrages i undervisningen: familie, skole, fritid og ungdomskultur.

c. Arbejdslivets psykologi

Undervisningen tager udgangspunkt i sammenhængen mellem arbejdslivet og menneskets psykiske udvikling. Denne sammenhæng perspektiveres i forhold til den teknologiske udvikling.

Følgende kan inddrages i undervisningen: normer og adfærd på arbejdspladsen, samarbejds- og ledelsesformer, arbejdets organisering, psykisk arbejdsmiljø, kommunikation og virksomhedskultur, arbejdsløshed og forholdet mellem arbejde, fritid og familie.

C. 2. Undervisningen

Hovedvægten lægges på udviklingens psykologi, og det gruppepsykologiske område kan betragtes som en udvidelse og perspektivering af udviklingens psykologi, specielt med fokus på ungdomssituationen. I forbindelse med arbejdslivets psykologi skal der især lægges vægt på sammenhængen mellem den psykologiske udvikling og den teknologiske udvikling.

Der arbejdes såvel induktivt som deduktivt med psykologiske problemstillinger, der inddrager fagets indholdselementer. Der lægges vægt på en caseorienteret undervisning og mindre projektforløb.

Eleverne udfører et eller flere skriftlige arbejder i form af projektrapportering f.eks. i forbindelse med studiebesøg eller som mindre opgaver, der bidrager til elevernes overblik over fagets emneområder.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20. minutter. Eleven får ved lodtrækning et spørgsmål, som ligger inden forde emner, der er indgået i undervisningen, og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes.

Spørgsmålene stilles i tilknytning til et materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen. Elevens skriftlige arbejder inddrages under prøven. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og en fortegnelse over elevarbejder.

HTX-FAGPLAN

BILAG 30

PROGRAMMERING

Juni 1995

PROGRAMMERING NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) får kendskab til og færdigheder i problemløsning ved brug af datalogiske metoder og tekniker,
  • 2) får kendskab til og færdigheder i brug af programmeringssprog,
  • 3) får kendskab til den grundlæggende struktur i en PC'ers arkitektur og
  • 4) kan formulere sig skriftligt om datalogiske emner.

Vejledende lektionstal: 80. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Datalogiske metoder og teknikker

b. Programmeringssprog

c. PC'ers opbygning

a. Datalogiske metoder og teknikker

Målet er at give kendskab til og færdigheder i brug af datalogiske metoder, så eleven på en struktureret måde kan løse tekniske og teknologiske problemstillinger bl.a. ved hjælp af algoritmer eller flowdiagrammer.

b. Programmeringssprog

Målet er at give kendskab til og færdigheder i anvendelse af programmeringssprog, så eleven kan konstruere et mindre program til løsning af et teknisk problem.

Struktureret opbygning og rutinemoduler skal have en central placering under indlæring af sprogets syntaks og semantik samt datatyper, skærmudskrift, biblioteker, løkker/if-sætninger m.m.

c. PC'ers opbygning

Målet er at give et elementært kendskab til PC'ers arkitektur, så eleven kan gøre rede for betydningen af de basale moduler, herunder CPU, bussystemer, lagermoduler og I/O moduler.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen tilgodeser både den teoretiske og den praktiske side af det datalogiske fagområde. Der tages udgangspunkt i den redskabsmæssige anvendelse af et datalogisk udviklingsmiljø af hardware og software.

Undervisningen gennemføres overvejende som projektorganiseret undervisning, som perspektiverer anvendelsen af datalogi og giver datalogisk forståelse og teknisk indsigt. Undervisningen afsluttes med et perspektiverende projektorganiseret forløb, som danner grundlag for prøven og omfatter ca. 20 lektioner. I forløbet arbejdes med en datalogisk problemstilling, og eleven udarbejder en rapport.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven fremlægger sin rapport, og eksaminator stiller spørgsmål i forbindelse med rapporten, forløbet og fremlæggelsen.

Skolen sender før prøven censor en fortegnelse over emnerne for elevernes rapporter.

Ved karaktergivningen lægges især vægt på elevens løsningsideer, den valgte løsning og overvejelser i forhold til den godkendte projektplan.

HTX-FAGPLAN

BILAG 31

MATEMATIK C

enkeltfag

Juni 1995

MATEMATIK NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange og opnår færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer.

Matematik C kan udbydes bl.a. som valgfag i erhvervsuddannelserne. Faget bygger på matematikkundskaber svarende til tx-niveau og indeholder dele af matematik B.

Lektionstal: 160. Skriftlig prøve, projekt og mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Funktioner (35%)

b. Geometri (15%)

c. Trigonometri (25%)

d. Rumlige figurer (10%)

e. Projektperiode (15%)

a. Funktioner

Målet er at give indsigt i funktionsbegrebet og anvendelse af tilhørende definitioner, i karakteristiske egenskaber for visse funktioner og anvendelse af tilhørende regneregler og i praktisk anvendelse af funktioner inden for almene, tekniske og teknologiske områder, så eleven med udgangspunkt i en almen, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

Indhold: Koordinatsystemet, funktionsbegrebet, definitions- og værdimængde. Forskrift. Maksimum og minimum. Lineære funktioner, andensgradsfunktioner. Ligefrem og omvendt proportionalitet. Førstegradsligninger med en og to ubekendte, andengradsligninger. Eksponentielle vækstfunktioner og logaritmefunktionen (log 10x). Logaritmisk skala og enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Eksponentielle og logaritmiske grundligninger.

b. Geometri

Målet er at give indsigt i anvendelse af geometriske elementer og tilhørende definitioner, så eleven kan udføre

  • 1) konstruktion af geometriske elementer og figurer, herunder trekantkonstruktion,
  • 2) beregning af stykker i plane figurer og
  • 3) arealberegning af plane figurer.

Indhold: Punkt, linie, vinkel, normal, vinkelhalveringslinie, cirkel, tangent, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel, buelængde, cirkelafsnit og cirkeludsnit, trekant, højde, median, indskreven og omskreven cirkel, pythagoras, polygoner, regulære polygoner, vinkelsum, diagonaler, ligedannethed og kongruens.

c. Trigonometri

Målet er at give indsigt i anvendelse af geometriske elementer, trigonometriske definitioner og beregningsformler og praktisk anvendelse af trigonometri inden for tekniske og teknologiske områder, så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

Indhold: Enhedscirklen. Radianbegrebet. Definition på sinus, cosinus og tangens og deres respektive grafer. Trigonometriske grundligninger. Anvendelse af trigonometriske formler. Retvinklet og vilkårlig trekant.

d. Rumlige figurer

Målet er, at eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning på baggrund af indsigt i

  • 1) definition på rumlige figurer, herunder anvendelse af former for overfladearealer og rumfang,
  • 2) at indlægge snit (uddrage trekanter) i rumlige figurer med henblik på at kunne bestemme vinkler (mellem linier, mellem linie og flade og mellem flader) og liniestykkers længder, og
  • 3) praktisk anvendelse af rumfang og overfladeberegning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fag.

Indhold: Prisme. Cylinder. Kegle, Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

e. Projektperiode

Ved indledningen til projektperioden vælger eleven et tema fra et temakatalog, der udarbejdes af skolen. Hvert tema har et matematisk indhold af alment, teknisk eller teknologisk karakter. Eleven udarbejder en rapport om det valgte tema på grundlag af egne studier og undervisningen. Rapporteringen skal styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere og vurdere en løsning. Rapporten er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

C. 2. Undervisningen

Eleven tilegner sig de grundlæggende matematiske begreber, definitioner og beviser, som indgår i de forskellige emner, og lærer at bruge matematikken til at løse praktiske problemer. Eleven arbejder teoretisk med matematikken og styrker evnen til at analysere og matematisere.

I undervisningen inddrages teoretiske opgaver og færdighedsopgaver, og eleven arbejder med større anvendelsesorienterede opgaver som en forberedelse til det afsluttende projektforløb. Opgaverne har forskelligt omfang, og eleven vælger selvstændigt løsningsmetode og vurderer resultater og konklusioner.

Programmerbare lommeregnere og datamater kan anvendes, og der skal altid foreligge en dokumenteret besvarelse.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 10-16 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Ved prøven må benyttes alt skriftligt materiale, lommeregner og informationsteknologiske hjælpemidler.

Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for almene, tekniske eller teknologiske områder.

Ved karaktergivningen lægges vægt på, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater skal i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

Projekt og mundtlig prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes.

Under prøven redegør eleven kort for en matematisk problemstilling fra sin projektrapport og behandler opgaven. Under prøven må anvendes projektrapporter og notater fra forberedelsestiden.

Projektrapporterne sendes til censor sammen med opgaverne.

Ved karaktergivningen lægges vægt på en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve.

HTX-FAGPLAN

BILAG 32

ENGELSK C

enkeltfag

Juni 1995

ENGELSK NIVEAU C

C. 0. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,
  • 2) mundtligt kan udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist,
  • 3) kan beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) kan læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelsksprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet både forståelsen af almen og teknisk og teknologisk sagprosa og analyse og fortolkning af fiktion indgår, og
  • 5) får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde.

Engelsk C udbydes som enkeltfag, herunder som valgfag i erhvervsuddannelserne og andre uddannelser på erhvervsskolerne. Faget bygger på engelskkundskaber svarende til tx-niveau og indeholder dele af engelsk B.

Lektionstal: 140. Mundtlig prøve.

C. 1. Undervisningens mål og indhold

Oversigt

a. Fiktion

b. Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

a. Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) kender forskellige genrer og videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) kan referere indholdet af fiktionen, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere den og sætte den ind i en større aktuel eller temamæssig sammenhæng og
  • 3) kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og give udtryk herfor.

b. Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle, politiske, industrielle og samfundsmæssige forhold,
  • 2) bliver opmærksom på ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold og
  • 3) øves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktion og non-fiktion.

c. Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får fortrolighed med teknisk sprogs egenart og oplever, at engelsk indgår i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænserne i uddannelsen,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder,
  • 3) kan vurdere og udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og
  • 4) kan beskrive enkle tekniske indretninger og processer.

d. Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) i forhold til dansk og engelsk kontrastivt systematiserer og udbygger de sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd og diskurs), som er kommunikativt relevante,
  • 2) stifter bekendtskab med forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa og
  • 3) øves i selvstændig praktisk sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.

C. 2. Undervisningen

En del tekster og materialer falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Hvert emne omfatter mindst 40 ns. Der læses i alt ca. 225 ns. Heraf kan indtil 25 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

Undervisningen gennemføres anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen, teknisk og naturvidenskabelig karakter. Tekster læses intensivt eller ekstensivt. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad. Undervisningen indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser.

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 3-6 standardopgaver i faget.

C. 3. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale må benyttes, dog ikke ordbøger.

Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed. Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk og oversætter ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det fremgår af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes. Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Under prøven må anvendes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med eksamensopgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres ns. og placering i emne. Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 100 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre 20 ns.

Ved karaktergivningen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Officielle noter

Ingen