Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen

(hhx-bekendtgørelsen)


I henhold til § 1, stk. 3, § 3, stk. 3, § 7, § 11 og § 23 i lov om de

erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere

teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994,

fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og opbygning

§ 1. Uddannelsens formål er at give en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

Stk. 2. Uddannelsen indgår desuden som del af et grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

§ 2. Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 3 år (35 måneder), jf. dog stk. 2.

Stk. 2 . For elever, der har afsluttet en anden gymnasial uddannelse, tilrettelægges en 1-årig uddannelse til højere handelseksamen. Uddannelsen varer 11 måneder.

Stk. 3 . Uddannelserne efter stk. 1 og 2 afsluttes med højere handelseksamen.

Kapitel 2

Den indledende del

§ 3. Den indledende del omfatter målene for den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, som skolen gennemfører som led i de merkantile erhvervsuddannelser.

Stk. 2. De obligatoriske gymnasiale fag i den indledende del er dansk, engelsk og erhvervsøkonomi. Desuden indgår et af de gymnasiale valgfag tysk, fransk eller spansk. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til målene for grundfagene i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode.

Stk. 3. Der gennemføres årsprøver som afslutning af den indledende del, jf. § 31. Skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte uddannelse, mulighed for at deltage i prøverne i den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode og gymnasiale enkeltfagsprøver i stedet for årsprøver.

Kapitel 3

Uddannelsens indhold

  

  § 4. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og 2-årige valgfag  

    på de angivne niveauer og med de angivne lektionstal.  

 ---------------------------------------------------------------------  

        fag            niveau   samlet  1. år  3-årig  3. år   1-årig  

                               lek.tal         2. år           lek.tal  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Obligatoriske fag  

 Dansk ..............     A      350     110    105     135  

 Engelsk ............     B      285     125    160  

 Erhvervsøkonomi ....     B      320     145    175              210  

 Afsætning ..........     B      160            160              175  

 Informations-  

 teknologi ..........     B      105            105              140  

 International  

 økonomi ............     B      170                    170      170  

 Samtidshistorie ....     B      175             70     105  

 Erhvervsret ........     C      105                    105      105  

 Erhvervsuddannelses-  

 fag med projekt ....            520     520  

 Øvrig undervisning .                            60  

  Valgfag  

 Fortsættersprog ....     B      285     125    160              285  

 Begyndersprog ......     C      305     145    160              305  

 Matematik ..........     B      355     180    175              355  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er  

    fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionstallene omfatter  

    ikke tid til eksamensperioderne og årsprøver.  

  Stk. 3. Blandt de 2-årige valgfag skal eleven i den 3-årige  

    uddannelse vælge to fremmedsprog eller matematik og et  

    fremmedsprog. Et valgfag i fremmedsprog skal gennemføres i 1.-2.  

    år.  

  Stk. 4. Som fortsættersprog og begyndersprog udbyder skolen andre  

    fremmedsprog end engelsk. Fortsættersprog niveau B udbydes for  

    elever med 2-3 års undervisning fra folkeskolen i sproget eller  

    tilsvarende forudsætninger. Begyndersprog niveau C udbydes kun for  

    elever, der ikke har disse forudsætninger i sproget.  

  Stk. 5. Øvrig undervisning i 2.år anvendes efter skolens nærmere  

    bestemmelse til tværfaglig undervisning, temadage, ekskursioner,  

    undervisning i tilknytning til rapportarbejde i fag med  

    rapportkrav m.v.  

  § 5. Skolen kan som 1-årige valgfag udbyde:  

 -----------------------------------------------------  

                fag         niveau   1. år   3-årig og  

                                              1-årig  

 -----------------------------------------------------  

 Kulturforståelse .........    C     145  

 Design ...................    C     145  

 Fortsættersprog ..........    A                170  

 Begyndersprog ............    B                170  

 Matematik ................    A                170  

 Ervhvervsøkonomi .........    A                170  

 Afsætning ................    A                135  

 Informationsteknologi ....    A                135  

 Idehistorie ..............    C                135  

 Mediekundskab ............    C                135  

 Psykologi ................    C                135  

 Matematik ................    C                170  

 Miljø ....................    B                135  

 EU og internationalt  

 økonomisk samarbejde .....    B                120  

 -----------------------------------------------------  

Stk. 2. § 4, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for betegnelserne C, B og A i stk. 1.

Stk. 3. Skoler, der efter stk. 1 gennemfører 1-årige valgfag i uddannelsens 1. år, udbyder de 2-årige valgfag fortsættersprog niveau B, begyndersprog niveau C og matematik niveau B med begyndelse både i uddannelsens 1. og 2. år.

Stk. 4. Skolen udbyder i den 3-årige uddannelse valgfag på de i stk. 1 fastsatte niveauer i de fag, eleven har gennemført på uddannelsens 2.år. Herudover udbyder skolen mindst tre af fagene i stk. 1.

Stk. 5. Skolen udbyder i den 1-årige uddannelse mindst et af fagene erhvervsøkonomi, afsætning eller informationsteknologi.

Stk. 6. Skolen kan udbyde fag fra andre gymnasiale uddannelser. Skolen kan godkende, at eleven gennemfører fag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

§ 6. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger. Skolen skal dog oprette tilstrækkelige valgfag til, at eleven kan opfylde kravene i § 7, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når et fag udbydes på flere niveauer, udbydes de højere niveauer som overbygningsfag til det lavere niveau. Skolen kan dog udbyde to niveauer som et samlet forløb, når organisatoriske eller pædagogiske forhold gør det hensigtsmæsssigt.

§ 7. I den 3-årige uddannelse omfatter elevens obligatoriske fag tilsammen 2.190 lektioner, jf. dog § 12. De obligatoriske fag er:

  • 1) Dansk niveau A
  • 2) Engelsk niveau B
  • 3) Erhvervsøkonomi niveau B
  • 4) Afsætning niveau B
  • 5) Informationsteknologi niveau B
  • 6) International økonomi niveau B
  • 7) Samtidshistorie niveau B
  • 8) Erhvervsret niveau C
  • 9) Erhvervsuddannelsesfag

Stk. 2. I den 3-årige uddannelse omfatter elevens valgfag 900 - 1225 lektioner, jf. § 4, stk. 1 og 3 og § 12. I uddannelsens 3. år vælger eleven 3-4 valgfag svarende til gennemsnitligt 13-17 ugentlige lektioner, heraf 2 på niveau A, for begyndersprog dog niveau B. Elever, der gennemfører 2-årigt valgfag i uddannelsens 2. og 3. årvælger 2-3 nye valgfag på 3. år.

Stk. 3. I den 1-årige uddannelse omfatter elevens obligatoriske fag tilsammen 800 lektioner, jf. dog § 12. De obligatoriske fag er de fag, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, 4, 5, 6 og 8. Elevens valgfag omfatter 240 - 355 lektioner.

Stk. 4. Elevens valgfag skal være fag, der ikke svarer til fag, som eleven allerede har gennemført på det valgte niveau i uddannelsen eller i det adgangsgivende forløb.

§ 8. Elever, der optages i uddannelsen efter den indledende del, jf. § 3 i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, skal fortsætte undervisningen i det 2.fremmedsprog, som de har gennemført i 1. og 2.skoleperiode på erhvervsuddannelsen. Herudover skal de gennemføre enten matematik niveau B eller et tredje fremmedsprog niveau B eller C i uddannelsens 2. og 3. år, med mindre skolen skønner, at elevens forudsætninger i det valgte fag er tilstrækkeligt gode til, at eleven kan afslutte faget på det krævede niveau efter 2. år.

Stk. 2. For elever, der optages i uddannelsen under eller efter den indledende del, jf. § 3 i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, kan skolen tilbyde supplerende undervisning i de gymnasiale fag fra den indledende del.

§ 9. Det skal fremgå af skolens udbuds- og tilmeldingsmateriale, hvilke fag der udbydes i skolens uddannelser.

§ 10. Ud over fag efter §§ 4 og 5 kan skolen tilbyde frivillig undervisning eller andre aktiviteter for eleverne. Tilbuddet må ikke direkte omfatte emner, som indgår i skolens sædvanlige undervisning i obligatoriske eller valgfri fag.

Kapitel 4

Større skriftlig opgave

§ 11. I løbet af en uge i perioden fra den 15. november til den 15. marts i 3. år af den 3-årige uddannelse udarbejder hver elev en større skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes efter elevens eget valg normalt i et af de fag, eleven undervises i på 3. år. Karakteren for den større skriftlige opgave er en eksamenskarakter og indgår i beregningen af gennemsnittet af eksamenskarakterne med vægten 1.

Kapitel 5

Undervisningen

§ 12. Skolen tilrettelægger undervisningen sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i faget. Skolen kan tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de fastsatte lektionstal.

§ 13. Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Undervisning og prøve i fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningen har baggrund i faglig teori og metode og i praktiske, erhvervsmæssige forhold. Uddannelsens studieforberedende sigte skal afspejle sig i undervisningens tilrettelæggelse, og der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion.

Stk. 3. Undervisningen skal tilrettelægges, så fagene gensidigt støtter hinanden og med henblik på en passende og jævn fordeling af elevernes arbejdsbyrde.

Stk. 4. I de enkelte fag bidrager eleverne til den nærmere planlægning af undervisningens indhold og valg af arbejdsformer.

Kapitel 6

De enkelte fag

§ 14. Målene for erhvervsuddannelsesfag omfatter målene i tilsvarende grundfag fra en erhvervsuddannelses sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, jf. bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Sammen med målene for de erhvervsgymnasiale fag i den indledende del af uddannelsen er formålet med undervisningen, at eleven når de samlede mål, der er fastsat for erhvervsuddannelsens sammenlagte 1. og 2. skoleperiode. Skolen fastsætter undervisningens nærmere indhold.

§ 15. I dansk niveau A er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at bruge sproget præcist og nuanceret og udvikler sin tekstforståelse gennem oplevelse af og arbejde med skønlitteratur og andre tekstformer. Endvidere er formålet, at eleven opnår forståelse af den kulturelle sammenhæng, eleven selv er en del af, og af dens historiske forudsætninger. Endelig er formålet, at eleven udvikler sin personlighed, herunder sin kreativitet og sin forståelse af tilværelsen.

§ 16. I fremmedsprog niveau C, B og A er formålet med undervisningen, at eleven øger sin sproglige viden og bevidsthed, således at eleven kan deltage aktivt i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art og får mulighed for fortsat udbygning af sin sproglige kompetence. Endvidere er formålet, at eleven udbygger sin viden om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i de fremmedsprogede områder. Undervisningen skal med udgangspunkt i elevens egen kulturbaggrund fremme forståelsen af og bevidstheden om fremmede kulturer, således at interessen for og evnen til at deltage i tværkulturelle sammenhænge øges.

§ 17. I erhvervsøkonomi niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i grundlæggende erhvervsøkonomiske tankegange, begreber, modeller og teorier, der danner grundlag for forståelsen af virksomheden som en organisatorisk og økonomisk enhed. Endvidere er formålet, at eleven bliver i stand til at formulere, analysere og vurdere såvel praktiske som teoretiske erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Stk. 2. I erhvervsøkonomi niveau A er formålet med undervisningen, at eleven opnår en dybere indsigt i erhvervsøkonomiske tankegange, begreber, modeller og teorier, der danner grundlag for en helhedsforståelse af virksomhedens logistiske og økonomiske styring. Endvidere er formålet, at eleven bliver i stand til at formulere, analysere og vurdere sammensatte teoretiske og praktiske problemstillinger af erhvervsøkonomisk karakter.

§ 18. I afsætning niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i de problemstillinger, der vedrører virksomhedens markedsføringsfunktion. Eleven skal opnå forståelse af, at markedsføringsfunktionen fungerer i et samspil med virksomhedens øvrige funktioner. Eleven skal ved hjælp af faglige begreber og modeller kunne identificere de centrale forhold vedrørende virksomheden og dens nationale og internationale omverden i relation til markedsføringsfunktionen. Eleven skal kunne indsamle, analysere og vurdere relevante informationer, og på basis heraf formulere forslag til, hvordan virksomheden skal agere på markedet.

Stk. 2. I afsætning niveau A er formålet med undervisningen at sætte eleven i stand til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med væsentlige problemstillinger, som vedrører virksomhedens markedsføringsfunktion med særlig vægt på internationale markeder. Gennem en uddybning af fagelementerne fra afsætning niveau B og inddragelse af en række nye elementer skal eleven kunne identificere de særlige forhold, der på forskellige internationale markeder er bestemmende for, hvordan virksomheden skal agere. Eleven skal på basis heraf kunne udarbejde vurderinger af markederne samt stille forslag til indholdet af en markedsføringsplan for arbejdet på markedet.

§ 19. I informationsteknologi niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår indsigt i de datamatiske og organisatoriske begreber og metoder, som er grundlag for brug og indførelse af informationsteknologi. Eleven skal opnå forståelse af edb-baserede systemers samspil med såvel organisationen som det enkelte menneske i organisationen. Eleven skal gives mulighed for at forstå og forholde sig til udviklingen i et informationssamfund.

Stk. 2. I informationsteknologi niveau A er formålet med undervisningen, at eleven opnår en dybere forståelse af samspillet mellem menneske og maskine og på den baggrund kan anvende begreber og metoder til vurdering og udvikling af brugergrænseflader.

§ 20. I international økonomi niveau B er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin samfundsforståelse og viden om økonomiske sammenhænge, således at eleven bliver i stand til at analysere samspillet mellem de økonomiske sektorer både nationalt og internationalt. Gennem indsigt i økonomisk teori og metode skal eleven kunne beskrive, analysere og vurdere den økonomiske udvikling i Danmark og i andre lande og selvstændigt kunne vurdere forskellige udformninger af den økonomiske politik. Eleven skal opnå indsigt i økonomiske problemstillinger og forståelse af internationale handels- og samarbejdsmønstre, herunder den økonomiske og politiske integrationsproces i EU-området.

§ 21. I samtidshistorie niveau B er formålet med undervisningen at give eleven grundlag for at forstå de nationale og det internationale samfund som resultat af sammenhængende historiske udviklingsprocesser. Gennem en skærpelse af den historiske bevidsthed skal undervisningen styrke elevens identitet og omstillingsevne og således afklare de personlige handlemuligheder i en verden præget af kulturel mangfoldighed og vedvarende forandring.

§ 22. I erhvervsret niveau C er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin forståelse af og viden om juridiske begreber og retlige problemstillinger i relation til individet, virksomheden og samfundet både nationalt og internationalt. Eleven skal kunne forstå og identificere juridiske problemstillinger, således at eleven opnår forståelse af de grundprincipper, der gælder i et demokratisk retssamfund, og opnår indsigt i metoder til forebyggelse og løsning af retlige konflikter.

§ 23. I matematik, niveau C, B og A er formålet med undervisningen, at eleven opnår færdighed i og indsigt i anvendelse af matematiske metoder, således at teori og praktisk problemløsning understøtter og kompletterer hinanden, og således at ræsonnementets særlige stilling understreges. Eleven skal kunne formulere, analysere og løse relevante problemer, og kunne vurdere på hvilken måde og i hvilken udstrækning matematiske metoder kan anvendes på en given problemstilling, således at både matematikkens abstrakte karakter og dens rolle som beskrivelsesmiddel tilgodeses. Samfundets matematisering indtager en central placering og tilgodeses gennem arbejdet med modeller og modellering i bred forstand. Undervisningen skal bidrage til elevens personlige udvikling ved at inddrage menneskelige dannelsesaspekter og kulturhistoriske perspektiver, som knytter sig til matematikkens natur og udvikling.

§ 24. I kulturforståelse niveau C er formålet med undervisningen, at eleven udvikler forståelsen af sin egen kulturbaggrund og styrker sin evne til at møde og forstå fremmede kulturer. Undervisningen skal styrke elevens færdighed i at identificere, analysere og beskrive forskellige kulturelle udtryksformer. Eleven skal udvikle sin personlighed ved at opleve og erkende interkulturelle forskelle i holdninger og adfærdsmønstre.

§ 25. I design niveau C er formålet med undervisningen, at eleven indføres i de teoretiske og praktiske sider af designbegrebet, således at eleven bliver bevidst om designs betydning både virksomhedsmæssigt, alment kulturelt og personligt.

§ 26. I idehistorie niveau C er formålet med undervisningen, at styrke elevens forståelse af sit eget og andre samfunds idehistoriske baggrund gennem arbejdet med forskellige teorier og anskuelser inden for filosofi, religion, videnskab, etik og politik. Eleven skal kunne beskrive, forklare og sammenholde ideer, teorier og anskuelser samt deres forskellige udtryk.

§ 27. I mediekundskab niveau C er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at udtrykke sig selvstændigt via forskellige medier. Formålet er endvidere, at eleven udvider sin viden om og evne til at analysere massemedietekster, herunder erhvervslivets brug af massemedier.

§ 28. I psykologi niveau C er formålet med undervisningen, at eleven opnår en grundlæggende viden om menneskets psykiske udvikling og de faktorer, som har indflydelse herpå. Eleven skal opnå kendskab til centrale psykologiske teorier og metoder og blive i stand til at forbinde indsigt i psykologien med egen livssituation, således at elevens personlige udvikling og evne til at indgå i forskelligartede samarbejdssituationer styrkes.

§ 29. I miljø niveau B er formålet med undervisningen, at eleven opnår en helhedsopfattelse af interne og eksterne miljømæssige konsekvenser af en given produktion. Eleven skal kunne identificere relevante problemstillinger i relation til en virksomheds interne og eksterne miljø og skal selvstændigt kunne indsamle, bearbejde og vurdere miljøinformationer.

§ 30. I EU og internationalt økonomisk samarbejde niveau B er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af det internationale samvirke og dets funktion. Eleven skal tilegne sig et begrebsapparat til at analysere og vurdere den internationale organiserings - herunder EUs - udvikling og betydning for økonomiske og politiske forløb i Danmark. Eleven skal opnå forståelse af, at international organisering er en proces, hvis form og indhold ændres over tiden.

Kapitel 7

Årsprøver og eksamen

§ 31. I de sidste 4 uger af 1. år i den 3-årige uddannelse afholdes årsprøver. En årsprøve afholdes som et tværfagligt projekt, og en eller to årsprøver afholdes i fag efter skolens nærmere bestemmelse. Elever, der efter § 5, stk. 1, gennemfører et 1-årigt valgfag og aflægger prøve til eksamen heri i uddannelsens 1. år, aflægger dog højst en årsprøve ud over det tværfaglige projekt.

Stk. 2. Årsprøve som projekt tager udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfagene, og gymnasiale fag kan inddrages. Projektforløbet skal resultere i et produkt, som forelægges ved en intern, mundtlig evaluering. Skolen fastlægger nærmere regler herfor. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens evne til at anvende faglige teorier og metoder på tværs af fagene.

§ 32. Prøver i fagene i kapitel 6, der indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve, og P er projekt.

  

 --------------------------------------------  

          fag             niveau    prøveform  

 --------------------------------------------  

 Dansk ..................   A         S + M  

 Engelsk ................   B         S + M  

                            A         S + M  

 Andre fremmedsprog .....   C           M  

                            B         S + M  

                            A         S + M  

 Erhvervsøkonomi ........   B         S + M  

                            A         S + M  

 Afsætning ..............   B           M  

                            A         P + M  

 Informationsteknologi ..   B           M  

                            A         P + M  

 International økonomi ..   B           M  

 Samtidshistorie ........   B           M  

 Erhvervsret ............   C           M  

 Matematik ..............   C           M  

                            B         S + M  

                            A         S + M  

 Kulturforståelse .......   C           M  

 Design .................   C           M  

 Idehistorie ............   C           M  

 Mediekundskab ..........   C           M  

 Psykologi ..............   C           M  

 Miljø ..................   B           M  

 EU og internationalt  

 økonomisk samarbejde ...   B           M  

 --------------------------------------------  

Stk. 2 . Der gives en karakter i faget for hver prøve. Karaktererne indgår i eksamen med den vægt, der er fastsat i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet karaktererne i begyndersprog, der afsluttes på niveau B, dog indgår med vægten 1,5 således, at karakteren på niveau C indgår med 0,5 og karaktererne på niveau B sammenlagt indgår med 1,0.

Stk. 3 . Prøver til eksamen sammensættes efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser, idet der dog kan aflægges prøve i begyndersprog niveau C, uanset om eleven fortsætter undervisningen i sproget på højere niveau.

§ 33. Pensumopgivelser til mundtlig eksamen anføres på et særligt pensumindberetningsskema inden undervisningstidens ophør. Skemaerne opbevares af skolen, der sender kopi til censor imiddelbart efter offentliggørelse af eksamensplanen.

§ 34. Efter 2. år i den 3-årige uddannelse skal eleven have aflagt tre prøver, heraf mindst en skriftlig og mindst en mundtlig. Eleven aflægger prøve i engelsk eller erhvervsøkonomi og yderligere to fag, dog kun yderligere et fag, hvis eleven har aflagt prøve til eksamen efter 1.år.

Stk. 2. Efter 3. år i den 3-årige uddannelse aflægges syv prøver.

Stk. 3. I den 1-årige uddannelse aflægges prøver samlet ved uddannelsens afslutning. I fag, hvor undervisningen afsluttes tidligere i undervisningsåret, kan eksamen dog afholdes i januar eller maj eller juni måned.

Stk. 4. Skriftlige prøver på niveau A, skriftlig prøve i begyndersprog på niveau B samt mundtlige prøver i tilknytning til projekt i fag på niveau A skal altid aflægges.

§ 35. En mundtlig prøve knyttet til et projekt har udgangspunkt i elevens projekt. Projektet kan gennemføres af en elev eller i en gruppe af elever. I fag på niveau A, skal skolen sikre et tilstrækkeligt grundlag for individuel bedømmelse. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen, jf. dog bestemmelserne om eksamen i de enkelte fag.

Kapitel 8

Forsøg og dispensation

§ 36. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra hhx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 37. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller hhx-udvalgets indstilling herom.

Kapitel 9

Klager

§ 38. Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet. Karakterer påklages efter reglerne i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 10

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 450 af 10. juni 1992 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen (hhx-bekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 3. Den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, finder dog fortsat anvendelse for elever, der gennemfører uddannelsen med henblik på højere handelseksamen i 1997 eller tidligere.

Undervisningsministeriet, den 9. juni 1995

Ole Vig Jensen

/ Conni Jensen

hhx-bekendtgørelsen

Bilagsfortegnelse over hhx-fagplaner 1. Dansk niveau A 2. Engelsk niveau B og A 3. Tysk niveau C, B og A 4. Fransk niveau C, B og A 5. Spansk niveau C, B og A 6. Erhvervsøkonomi niveau B og A 7. Afsætning niveau B og A 8. Informationsteknologi niveau B og A 9. International økonomi niveau B

10. Samtidshistorie niveau B

11. Erhvervsret niveau C

12. Matematik niveau C, B og A

13. Kulturforståelse niveau C

14. Design niveau C

15. Idehistorie niveau C

16. Mediekundskab niveau C

17. Psykologi niveau C

18. Miljø niveau B

19. EU og internationalt økonomisk samarbejde niveau B

20. Større skriftlig opgave

Redaktionel oplysning til fagbilagene:

Normalside: En normalside svarer til ca. 1300 typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

Normalside forkortes i bilagene til ns.

Skriftligt arbejde: I bilagene anvendes betegnelsen eksamenslignende opgaver som vejledende mål for det samlede omfang af skriftligt arbejde, der stilles eleven og rettes af læreren uden for undervisningstiden. En eksamenslignende opgave i fag, hvor der ikke er skriftlig eksamen, svarer til en opgave af 4 timers varighed målt i anslået arbejdstid for eleven.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 1

juni 1995

DANSK NIVEAU A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering af fiktion og nonfiktion inden for det udvidede tekstbegreb og foretage en begrundet vurdering af teksten,
  • 2) kan formulere sin analyse, perspektivering og vurdering mundtligt og skriftligt, og
  • 3) kan udtrykke sig sikkert, varieret og veldisponeret.

2. Undervisningens indhold

Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur. Inddrages oversatte tekster, skal det være i begrænset omfang.

Teksterne skal vælges inden for såvel fiktion som nonfiktion under det udvidede tekstbegreb.

Billeder indgår i tekstarbejdet.

I tekstarbejdet skal eleven på baggrund af fagets metoder analysere forskellige tekstformers indhold og udtryk og perspektivere dem i en litterær, samfundsmæssig, historisk eller anden sammenhæng. Desuden skal eleven foretage begrundede vurderinger af de analyserede tekster.

Hovedparten af undervisningen tilrettelægges af lærer og elever i fællesskab som emnekredse og emner.

Emnekredse

En emnekreds er en periode, et forfatterskab, en genre eller et tema indeholdt i forskellige teksttyper.

Der læses fem eller flere emnekredse. Mindst to skal være perioder, heraf mindst en før 1870.

En emnekreds består af tekster fra den nyeste tid med hovedvægt på de seneste ti år. Denne emnekreds er ikke nødvendigvis en periode.

En emnekreds behandler massekommunikation. I denne er der ikke krav om hovedværk.

Periode-emnekredse og emnekredsen med tekster fra nyeste tid skal sættes ind i en kulturhistorisk sammenhæng.

En emnekreds består af en række primærtekster, heraf mindst et hovedværk, og af en større eller flere mindre sekundærtekster.

Primærtekster er tekster, der bearbejdes analytisk. Sekundærtekster er teoretiske eller leksikalske tekster, der læses med henblik på at oparbejde en generel baggrundsviden.

Et hovedværk er en roman, en novellesamling, en digtsamling, et skuespil, en film, et hørespil, et tv-spil, en essay-samling eller en anden samling tekster af samme forfatter. Mindst tre hovedværker skal være enten roman, digtsamling eller skuespil.

Emner

Et emne er et undervisningsforløb uden emnekredsens bindinger.

Der læses tre eller flere emner, heraf mindst et sprogligt emne, f.eks. sproghistorie, sprogteori, politisk retorik, sociolingvistik, og et emne bestående af 15-20 tekster, der mindst repræsenterer de seneste 350 års danske litteratur.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Elevens evne til at opleve, reflektere og forstå og til at udtrykke sig personligt, varieret og veldisponeret udvikles gennem en integration af læsning, mundtlig fremstilling og skriftlig fremstilling.

Den sproglige dimension inddrages i forbindelse med tekstarbejdet, så eleven udvikler et bevidst forhold til de sprogbrugsformer, der arbejdes med.

Arbejdet med den mundtlige og skriftlige fremstilling skal tilrettelægges med progression.

Sprogrigtighed, udtale, grammatik, retstavning og stilistik indgår i undervisningen, hvor dette er funktionelt.

Elevens mundtlige fremstilling styrkes i form af f.eks. foredrag, debatindlæg, gruppe- og plenumdiskussioner, dramatisering og arbejde med forskellige sprogbrugsformer.

Elevens sans for sproglig variation og evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret udvikles også gennem kreative skriveøvelser, f.eks. fiktionsskrivning og journalistik.

Ved brug af mindre skriveøvelser knyttet til tekstlæsningen indarbejdes og fæstnes en fælles faglig terminologi og nogle grundlæggende arbejdsmetoder.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 22-28 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt over det tre-årige forløb. Arbejdet med større opgavesæt og eksamenslignende opgaver foregår fortrinsvis på tredje år. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

I første halvdel af andet år skal eleven som en del af det skriftlige arbejde alene eller i en mindre gruppe skrive en rapport. Rapporten, der udarbejdes i forbindelse med en emnekreds eller et emne, er en skriftlig opgavebesvarelse på 6-8 maskinkrevne sider pr. elev og har et omfang svarende til tre elevbesvarelser af eksamenstypen.

I rapporten skal eleven

  • 1) arbejde selvstændigt med fagets begreber,
  • 2) anvende disse begreber på et materiale, der ikke er gennemgået i arbejdet med emnekredsen eller emnet, og
  • 3) knytte materialet til den øvrige del af emnekredsen eller emnet.

I forbindelse med rapporten arbejdes der med afgrænsning, informationssøgning, problemformulering, disposition, konklusion og rapportens fremtrædelsesform, herunder noteapparat og litteraturhenvisninger.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 6 timer.

Eleven vælger mellem mindst fire opgaver. Hver opgave har et tekstgrundlag. I mindst en opgave skal tekstgrundlaget gøres til genstand for analyse. I mindst en opgave skal der gives en essayistisk fremstilling med udgangspunkt i en forståelse af tekstgrundlaget.

Kun ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven.

Mundtlig prøve

På et pensumindberetningsskema anføres mindst fem emnekredse og mindst tre emner. Det skal fremgå i forbindelse med hvilke(n) emnekreds(e) eller hvilke(t) emne(r), rapportskrivningen har fundet sted. På skemaet markeres desuden, hvilke mindst fem emnekedse, der opgives til eksamen, og som respekterer bindingerne i afsnittet om emnekredse.

Der gives 60 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Der udarbejdes to eller tre ekstemporalopgaver pr. emnekreds, der indgår i eksamenspensum.

Ekstemporalopgaver med tilknytning til emnekredsen i massekommunikation skal som hovedtekst have en tekst med massekommunikativ funktion.

Ekstemporalopgaverne skal analyseres og perspektiveres. Perspektiveringen skal rette sig mod mindst en af de emnekredse, der indgår i eksamenspensum.

En ekstemporalopgave kan bestå af flere tekster. En eventuel opgaveinstruks må ikke indeholde hjælpespørgsmål.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 2

juni 1995

ENGELSK NIVEAU B OG A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et varieret sprog i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art,
  • 3) kan analysere og perspektivere autentiske fiktions- og sagprosatekster og
  • 4) kan dokumentere viden om sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold fortrinsvis i Storbritannien og USA.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra niveau B og desuden sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret og varieret sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et nuanceret og varieret sprog i kommunikative sammenhænge af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art,
  • 3) videreudvikler sin færdighed i at analysere og perspektivere autentiske fiktions- og sagprosatekster, og
  • 4) kan analysere og vurdere sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i større sammenhænge i engelsksprogede lande.

2. Undervisningens indhold

Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk. Tekstvalget skal være alsidigt og omfatte sagprosa af aktuelt tilsnit samt nyere fiktion.

Undervisningen tilrettelægges som en række emnekredse, der fastlægges af lærer og elever i fællesskab under hensyntagen til kravet om alsidighed. Emnekredsene er tematisk sammenhængende forløb, der enten er rene sagprosaforløb, rene litteraturforløb eller en blanding. Indgår audiovisuelt materiale i pensum, må det højst udgøre 10% af det krævede antal ns. og beregnes som to ns. for hver lektion anvendt til denne undervisning. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag, institutioner og virksomheder, såvel nationalt som internationalt skal indgå.

Niveau B

Der læses mindst 350 ns., heraf mindst 150 ns. fiktion og 100 ns. sagprosa, hvoraf det erhvervsmæssige stof udgør mindst 50 ns.

Undervisningen tilrettelægges omkring følgende hovedområder:

  • 1) Sprogforståelse

Bevidsthed om det engelske sprogs betydning som modersmål og som internationalt kommunikationssprog.

Forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur gennem arbejdet med det engelske sprogs grammatik, semantik og idiomatik.

Bevidsthed om egen sprogtilegnelse.

  • 2) Litteraturforståelse

Nyere litteratur inden for genrerne roman, novelle, drama og poesi, mindst tre af de ovennævnte genrer skal indgå.

  • 3) Kulturforståelse

Forståelse af fortrinsvis britisk og amerikansk kultur på baggrund af sammenligning med egen kulturbaggrund og dansk identitet.

I kulturforståelsen inddrages holdninger og værdier, adfærdsnormer og non-verbal kommunikation.

  • 4) Samfundsforhold

Introduktion til demografiske, sociale, politiske og erhvervsstrukturelle forhold, fortrinsvis i Storbritannien og USA.

  • 5) Erhvervsmæssige forhold

Introduktion til erhvervsmæssige, herunder kommercielle forhold.

Virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Emnekredse

I alt arbejdes med 7-9 emnekredse.

En af emnekredsene afvikles gennem en individuelt udarbejdet opgave på 4-5 maskinskrevne sider, som fremlægges ved den mundtlige eksamen.

Storbritannien og USA læses som områdestudier af 10-l5 lektioners varighed hver.

Et områdestudium indeholder en generel beskrivelse af et geografisk område, f.eks. naturmæssige og økologiske forhold, infrastruktur, demografiske, sociale, kulturelle, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold og internationale relationer.

Autonomiforløb

I undervisningen indgår et eller flere autonomiforløb ud over den individuelt udarbejdede opgave.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Den mundtlige udtryksfærdighed udvikles i så virkelighedsnære situationer som muligt ved simulationer, rollespil, dramatisering, paneldiskussioner, problemløsningsopgaver eller foredrag.

Elevens præsentationsteknik, herunder nonverbal kommunikation, udvikles i forbindelse med emnefremlæggelse, problemløsningsopgaver og elevforedrag.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til det mundtlige pensum. Processkrivning, edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 14-18 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau A

Der læses mindst 300 ns., heraf mindst 150 ns. fiktion og mindst 120 ns. sagprosa, hvoraf det erhvervsmæssige stof skal udgøre mindst 60 ns.

Undervisningen tilrettelægges omkring de samme hovedområder som på niveau B med nedenstående udbygning

  • 1) Sprogforståelse

Forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur gennem arbejdet med det engelske sprogs grammatik, semantik, idiomatik samt sociolekter.

  • 2) Litteraturforståelse

Nyere litteratur inden for genrerne roman, novelle, drama og poesi.

  • 3) Kulturforståelse

Viden om fremmede kulturer og kulturmønstre i udvalgte områder med udgangspunkt i egen kulturbaggrund og dansk identitet.

Tværkulturel forståelse ved studier af f.eks. historie, religion, holdninger, værdier, adfærdsnormer, subkulturer og non-verbal kommunikation og ved komparativ analyse af udvalgte kulturer.

  • 4) Samfundsforhold

Viden om demografiske, sociale, politiske, økonomiske og erhvervsmæssige forhold, fortrinsvis i engelsksprogede lande, og forståelse af deres indbyrdes samspil.

  • 5) Erhvervsmæssige forhold

Et portræt af en virksomhed og dens samspil med omverden belyst gennem aktuelle tekster.

Virksomhedens interne og eksterne kommunikation

Emnekredse

I alt arbejdes med 5-7 emnekredse. Et virksomhedsportræt og et landeportræt skal indgå.

En studiekredsrapport, hvor eleven vælger emnet, afløser enten et virksomhedsportræt eller et landeportræt samt to af de skriftlige opgaver.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Der arbejdes med problemløsningsopgaver såsom cases og simulationsspil. Elevens præsentationsteknik, herunder non-verbal kommunikation, udvikles i forbindelse med foredrag, casefremlæggelse og fremlæggelse af studiekredsrapport.

Den skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til det mundtlige pensum. Processkrivning, edb-baserede sprogprogrammer og elektroniske opslagsværker inddrages.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og mundtlig prøve.

Niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Prøven indeholder opgaver med temamæssig sammenhæng i tilknytning til et autentisk tekstmateriale på engelsk på ca. 600-800 ord med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt eller kulturelt indhold.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

  • 1) Besvarelse af et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed.
  • 2) Udarbejdelse af et forretningsbrev eller en intern meddelelse med inddragelse af oplysninger fra det engelske tekstmateriale på baggrund af et oplæg på dansk.
  • 3) Oversættelse fra dansk til engelsk af et forretningsbrev eller en intern meddelelse på ca. 150 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 70 ns. fiktion, der omfatter mindst to genrer, og ca. 70 ns. sagprosa, heraf mindst 30 ns. erhvervsmæssigt stof. Anvendes audiovisuelt materiale indgår det med højst 10% af det krævede antal ns. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fem emnekredse, heraf et områdestudium.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må medbringes under eksaminationen, der foregår på engelsk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

En eksamensopgave består af en ekstemporaltekst og et bredt spørgsmål til pensum.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af den individuelt udarbejdede opgave under anvendelse af relevant præsentationsteknik. Varighed ca. 5 minutter.
  • 2) En ekstemporaltekst på ca. 450 ord.

Ekstemporalteksten er autentisk sagprosa af aktuelt tilsnit og har indholdsmæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen.

Eleven skal referere og kommentere tekstens indhold. Teksten perspektiveres til det opgivne pensum.

  • 3) Et bredt spørgsmål til en del af det opgivne pensum.

Eleven skal i samtale med eksaminator karakterisere, analysere og kommentere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Prøven indeholder opgaver med temamæssig sammenhæng i tilknytning til et autentisk tekstmateriale på engelsk på ca. 1.000 ord med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt eller kulturelt indhold.

Eksamensopgaverne omfatter følgende:

  • 1) Udarbejdelse af resume på dansk, ca. 200 ord.
  • 2) Oversættelse fra dansk til engelsk på ca. 125 ord.
  • 3) Udarbejdelse af essay, forretningsbrev, intern meddelelse, rapport, manuskript til tale eller artikel på engelsk med inddragelse af oplysninger fra det engelske tekstmateriale. Der gives et oplæg på dansk. Der gives valgmulighed mellem to af opgavetyperne.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 100 ns. fiktion og ca. 80 ns. sagprosa, heraf mindst 40 ns. erhvervsmæssigt stof. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 10% af det krævede antal ns. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse.

Der gives forberedelsestid på 45 minutter. Transparenter og penne skal være til rådighed. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på engelsk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

En eksamensopgave består af en case og et bredt spørgsmål til pensum.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) En ukendt, erhvervsrelateret case baseret på autentisk tekstmateriale på 700-1200 ord, afhængig af sværhedsgrad. Casen skal have indholdsmæssig sammenhæng med materiale, der er anvendt i undervisningen. Eleven skal resumere casen, redegøre for problemstillingen ud fra en kort instruks på engelskog argumentere for sit løsningsforslag under anvendelse af relevant præsentationsteknik. Casen perspektiveres til pensum.
  • 2) Et bredt spørgsmål til en del af eksamenspensum. Eleven skal i en samtale med eksaminator analysere og perspektivere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på mundtlig udtryksfærdighed, analyse, argumentation, perspektivering og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 3

juni 1995

TYSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå talt tysk og kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt i hverdagssituationer og almindelige forretningsmæssige situationer,
  • 2) kan forstå og forholde sig til ukomplicerede tysksprogede tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsforhold, og
  • 3) har kendskab til de almindeligste sider af tysk kultur.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå autentisk talt tysk,
  • 2) kan forstå og forholde sig til autentiske tysksprogede fiktions- og sagprosatekster om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold,
  • 3) kan frit udtrykke sig mundtligt og skriftligt i et sammenhængende tysk, og
  • 4) har forståelse af væsentlige sider af tysk kultur.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra niveau B og desuden sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret og nuanceret talt tysk,
  • 2) kan forstå, analysere og vurdere autentiske tysksprogede fiktions- og sagprosatekster om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold,
  • 3) kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt i et varieret tysk,
  • 4) har forståelse af tysk kultur og evne til at optræde i forretningsmæssige sammenhænge med interkulturel kompetence.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i tysksproget materiale, dvs. trykte tekster og audiovisuelt materiale. Der indgår både sagprosa og fiktion. Gennem teksterne formidles et alsidigt billede af de tysksprogede lande og deres befolkning, idet hovedvægten lægges på Tyskland. I tekstvalget, der foretages med størst mulig elevindflydelse, lægges vægt på et almentkulturelt, samfundsmæssigt og erhvervsmæssigt indhold. Indgår audiovisuelt materiale i pensum, beregnes det som to ns. for hver lektion, der er anvendt til denne undervisning.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag, institutioner og virksomheder, såvel nationalt som internationalt, skal indgå.

Niveau C

Eleverne skal forstå et talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt at udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang på skrift. Undervisningen skal så snart som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tyske tekster. Undervisningen støttes af audiovisuelt materiale.

Der lægges særlig vægt på opbygning af det ordforråd, som er vigtigt for elevernes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal især omfatte de områder, der er nødvendige for udviklingen af samtale- og læsefærdigheden.

Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed. Der arbejdes både med elementære opgaver og kreative opgaver med anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau B

Undervisningen, der tager udgangspunkt i autentisk tysksproget materiale, foregår som hovedregel på tysk.

På niveau B som begyndersprog læses mindst 150 ns., heraf mindst 85 sider fiktion og mindst 40 sider sagprosa. Der læses mindst 250 ns. på niveau B som fortsættersprog, heraf mindst 125 sider fiktion og mindst 60 sider sagprosa, heraf udgør det erhvervsmæssige stof mindst 30 sider. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

En del af undervisningen tilrettelægges som emnekredse. På niveau B begyndersprog læses mindst fem emnekredse og på niveau B fortsættersprog læses 6-8 emnekredse. En emnekreds er et tematisk sammenhængende forløb.

En af emnekredsene afløses af en skriftlig rapport på tysk på 4-5 sider, som fremlægges individuelt ved den mundtlige prøve. Klassen vælger samlet, hvilken emnekreds de ønsker afløst på denne måde. Rapporten skrives enkeltvis eller i grupper.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Fiktion

Elevens evne til at karakterisere, analysere og kommentere udvikles gennem arbejdet med fiktive tekster. I udvalget af tekster lægges vægt på elevens mulighed for oplevelse og engagement. I arbejdet med fiktion udvikles læseforståelsen. Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed udvikles gennem varierede arbejdsformer i arbejdet med teksten.

Sagprosa

Elevens viden om de tysksprogede landes kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold øges gennem arbejdet med sagprosatekster og audiovisuelt materiale. Ligeledes styrkes elevens evne til at referere, kommentere og argumentere skriftligt og mundtligt. Der arbejdes med lytte- og læsestrategier. Undervisningen i sagprosa skal give eleven en baggrundsviden, der fremmer forståelsen af de aktuelle forhold i Tyskland og de tysksprogede lande.

Kulturforståelse

Eleven bevidstgøres om egen kultur og identitet og drager sammenligninger med tysk kultur med henblik på en forståelse af forskelle og ligheder.

Kommercielt sprog

Der arbejdes med virksomheden og dens eksterne og interne kommunikation skriftligt og mundtligt. I forbindelse med arbejdet med relevant kommerciel terminologi og fraseologi indøves brugen af relevante hjælpeprogrammer, det vil sige ordbøger, etb og andre edb-programmer.

Sproglig viden og bevidsthed

Elevens sproglige viden og bevidsthed øges gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation.

Eleven styrker herigennem sin forståelse af sprogets grammatiske, semantiske og ideomatiske aspekter. Elevens bevidsthed om hensigtsmæssigt sprogbrug og egen sproglig formåen øges gennem samtaletræning, elevforedrag og lignende.

Elevens skriftlige udtryksfærdighed styrkes gennem forskellige øvelser f.eks. oversættelser, dispositionsopgaver og kommenteringsopgaver og gennem anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik.

Niveau A

Undervisningen, der tager udgangspunkt i autentisk tysksproget materiale, foregår som hovedregel på tysk.

Der læses mindst 200 ns. samt 3-5 erhvervscases. Ved en erhvervscase forstås et sammenhængende sagsforløb og den tilhørende korrespondance mellem virksomheder. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Fiktion

Elevens evne til analysere, fortolke og perspektivere udvikles gennem arbejdet med fiktive tekster. I udvalget af tekster lægges vægt på elevens mulighed for oplevelse og engagement. Den mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed øges gennem varierede arbejdsformer i arbejdet med teksten.

Sagprosa

Elevens viden om de tysksprogede landes kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold øges gennem arbejdet med sagprosatekster og audiovisuelt materiale. Undervisningen i sagprosa skal give eleven en baggrundsviden, der fremmer forståelsen af de aktuelle forhold i Tyskland og de tysksprogede lande.

Kulturforståelse

Eleven bevidstgøres om egen kultur og identitet og drager sammenligninger med tysk kultur med henblik på forståelse af forskelle og ligheder. Eleven styrkes i at optræde med interkulturel kompetence i professionelle sammenhænge.

Kommercielle forhold

Elevens viden om kommercielle forhold øges gennem arbejdet med erhvervscases. Eleven arbejder med virksomheden og dens eksterne og interne kommunikation skriftligt og mundtligt. Der arbejdes med relevant kommerciel terminologi og fraseologi i større sammenhænge, og i denne forbindelse indøves brugen af relevante hjælpemidler, det vil sige ordbøger, etb og andre edb-programmer. Samtalestrategier, non-verbal kommunikation og præsentationsmetoder indøves.

Sproglig viden og bevidsthed

Elevens sproglige viden og bevidsthed øges gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation. Eleven styrker herigennem sin forståelse af sprogets grammatiske, semantiske og ideomatiske aspekter.

Elevens bevidsthed om hensigtsmæssig sprogbrug og egen sproglig formåen øges gennem samtaletræning, elevfordrag og lignende.

Elevens skriftlige udtryksfærdighed øges under anvendelse af den procesorienterede skrivepædagogik og gennem forskellige øvelser f.eks. oversættelser, dispositionsopgaver og sammenfatninger.

3. Eksamen niveau C, B og A

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) En ekstemporal tysksproget tekst på video- eller lydbånd af 2-3 minutters varighed med 2-3 igangsættende spørgsmål på tysk.
  • 2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk eller et andet igangsættende materiale til den opgivne tekst. Spørgsmålet udleveres først til eleven under eksaminationen.

Under eksaminationen skal eleven

  • 1) i samtale med eksaminator dokumentere forståelse af ekstemporalteksten, kommentere dens indhold og så vidt muligt inddrage egne erfaringer, og
  • 2) med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst eller andet igangsættende materiale vise forståelse af teksten og evne til at beskrive og kommentere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

I bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eleven skal under prøven på tysk

  • 1) besvare 3-5 tekstforståelsesspørgsmål på baggrund af en tysk sagprosatekst på 5-600 ord,
  • 2) udarbejde en fyldig kommentar på baggrund af samme teksts emne, og
  • 3) udarbejde en merkantil meddelelse (forretningsbrev, ansøgning eller lign.) ud fra et tysksproget oplæg. Til udarbejdelsen opgives formålet med meddelelsen og stikord til indholdet.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns., heraf mindst 60 sider fiktion og mindst 40 sider sagprosa.

I eksamenspensum skal indgå dele fra mindst tre emnekredse som baggrund for eksaminationen i en ukendt sagprosatekst. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) En ekstemporal tysk sagprosatekst på ca. 250 ord eller en video- eller lydtekst på ca. 3 minutter, som handler om kulturelle, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Ekstemporalteksten skal have tematisk sammenhæng med de opgivne emnekredse.

Eleven skal give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater fra forberedelsen uden brug af selve teksten og diskutere tekstens emne i samtale med eksaminator under inddragelse af sin baggrundsviden om emnet.

  • 2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk eller andet igangsættende materiale til den opgivne skønlitterære tekst.

Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne skønlitterære tekst og eventuelt andet igangsættende materiale skal eleven vise forståelse af teksten og evne til at vurdere og tage stilling til tekstens emne.

  • 3) Eleven præsenterer sin rapport om den afløste emnekreds under anvendelse af relevante præsentationsteknikker og besvarer uddybende spørgsmål fra eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eleven skal under prøven på tysk

  • 1) udarbejde en sammenfatning på baggrund af en eller flere sagprosatekster på ialt ca. 800 ord,
  • 2) løse en kommenteringsopgave på baggrund af samme tekstmateriale, og
  • 3) udarbejde en større merkantil meddelelse.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns. samt 1-3 erhvervscases på tilsammen højst 35 sider. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives 45 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på tysk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) En ekstemporal video- eller lydtekst på 3-5 minutter.
  • 2) Et skriftligt oplæg på dansk til en forhandlingssituation, som bygger på de opgivne erhvervscases.

Eleven skal deltage i forhandlingssituationen med eksaminator eller - efter forudgående aftale mellem eksaminator og eleven - med en anden elev. I forhandlingssituationen inddrager eleven ekstemporalteksten, som omtales, kommenteres eller diskuteres afhængigt af tekstens og forhandlingssituationens indhold.

  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk og evt. andet igangsættende materiale til den opgivne tekst.

Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst eller andet igangsættende materiale skal eleven vise forståelse af emnet og evne til at analysere, fortolke og perspektivere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. I forhandlingssituationen lægges der vægt på professionel optræden, non-verbal kommunikation og interkulturel kompetence. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 4

juni 1995

FRANSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt fransk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • 3) kan dokumentere kendskab til almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) videreudvikler sin færdighed i at forstå fransk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på fransk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,
  • 3) kan beskrive og forholde sig til emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og
  • 4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og desuden sikre, at eleven

  • 1) kan forstå fransk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på fransk i et varieret sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,
  • 3) kan analysere og perspektivere emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og
  • 4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte fransksprogede områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt materiale i pensum, beregnes det som to ns. for hver lektion anvendt på denne undervisning.

En del af undervisningen tilrettelægges som emnekredse.

En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på fransk eller dansk. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab, under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form.

Undervisningen omfatter omgangsformer, normer og sædvaner i de fransksprogede lande. Der arbejdes med forskellige sprogregistre samt lingvistiske og non-lingvistiske udtryksformer, således at eleven kan fungere naturligt i en kommunikativ situation.

I arbejdet med den skriftlige dimension inddrages moderne tekniske og elektroniske hjælpemidler, herunder etb og elektroniske ordbøger. Ved siden af mere traditionelle øvelsesopgaver arbejdes der med den procesorienterede skrivepædagogik.

Der arbejdes med morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag, institutioner og virksomheder, såvel nationalt som internationalt, skal indgå.

Niveau C

Der lægges vægt på den sproglige basisindlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det franske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige områder, primært i Frankrig. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og kan repræsentere såvel sagprosa som fiktion. Der læses 3-5 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der arbejdes med forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med enkle basale situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau B

Undervisningen, der som hovedregel foregår på fransk, skal tilrettelægges således, at sproglig viden og bevidsthed styrkes. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk.

Der læses mindst 150 ns. Indgår tekster læst i grupper i pensum beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige områder i de fransksprogede lande. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og f.eks. repræsentere både sagprosa og fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at kommentere, vurdere og perspektivere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau A

Undervisningen, der som hovedregel foregår på fransk, baseres på emnekredse, der vedrører væsentlige sider af almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige områder i de fransksprogede lande.

Der læses mindst 200 ns. fordelt på 4-6 emnekredse.

Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og f.eks. repræsentere både sagprosa og fiktion.

Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Følgende emnekredse er obligatoriske:

  • 1) Virksomheden
  • a) virksomhedens profil og struktur,
  • b) virksomhedens samspil med omverdenen,
  • c) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.
  • 2) Kulturgeografisk område.
  • 3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 19. eller 20. århundrede.

De obligatoriske emnekredse danner udgangspunkt for elevens individuelle valg af et område, som eleven arbejder selvstændigt med, og som eleven kan kombinere med arbejdet i andre fag. Kontakter til andre institutioner eller virksomheder i forbindelse med arbejdet med det selvstændige område tilstræbes.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns. inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på fransk, skal tavle, kridt og overheadprojektor være til rådighed. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af selvvalgt emne

Eleven vælger et emne inden for pensum, som kan suppleres med sekundære tekster. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningstidens ophør, inddrages samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter.

  • 2) Samtale om pensum

Eksaminator stiller spørgsmål til et eller flere områder inden for pensum, som ikke er blevet berørt under præsentationen. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

  • 3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale, som kan relateres til pensum, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

  • 1) Kommenteringsspørgsmål med udgangspunkt i et billede eller en fransk tekst.

Der gives valgmulighed.

  • 2) Oversættelse fra dansk til fransk af tekst på ca. 100 ord.
  • 3) Tekstforståelses-, erhvervsrelateret opgave på baggrund af dansk eller fransk materiale.

Det samlede franske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 100 ns., fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Mindst 60 ns. skal bestå af fiktion og mindst 20 ns. skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst tre emnekredse. Anvendes audiovisuelt materiale indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på fransk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne inden for pensum, som kan suppleres med sekundære tekster. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningstidens ophør, inddrages samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed 5-10 minutter.

  • 2) Samtale om pensum

Eksaminator stiller spørgsmål til et eller flere områder inden for pensum, som ikke er blevet berørt under elevens fremlæggelse. Eleven beskriver og kommenterer.

  • 3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale, der består af en tekst på højst 300 ord eller af et lyd- eller billedbånd af 2-3 minutters varighed, og som kan relateres til pensum, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

  • 1) Et autentisk tekstmateriale på ca. 600 ord med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.
  • 2) Oversættelse af ca. 150 ord fra dansk til fransk.
  • 3) På baggrund af et fransk oplæg løses en tekstforståelsesopgave.

Hele opgaven har tematisk sammenhæng.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns., fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Mindst 70 ns. skal bestå af fiktion, og mindst 35 ns. skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på fransk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af selvvalgt område

Under anvendelse af relevante præsentationsteknikker fremlægger eleven et selvvalgt område, der tager udgangspunkt i de obligatoriske emnekredse.

Eleven skal i samtale med eksaminator analysere, vurdere og perspektivere.

  • 2) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven ukendt materiale, der består af en tekst på mellem 250 og 500 ord eller af et lyd- eller billedbånd af ca. 4 minutters varighed, og som kan relateres til pensum, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 5

juni 1995

SPANSK NIVEAU C, B og A

1. Undervisningens mål

Undervisningen tilrettelægges, således at eleven udvikler de fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse og skrive, samt øger sin sproglige og kulturelle viden og bevidsthed.

Niveau C

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt spansk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt på spansk i et enkelt sprog, og
  • 3) kan dokumentere kendskab til almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

Niveau B

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) videreudvikler sin færdighed i at forstå spansk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk i et sammenhængende og enkelt sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,
  • 3) kan beskrive og forholde sig til emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og
  • 4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

Niveau A

Undervisningen skal udbygge målene fra undervisningen på niveau B og desuden sikre, at eleven

  • 1) kan forstå spansk sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk i et varieret sprog med en syntaks og et ordforråd, der er relevant i forhold til emnet og situationen,
  • 3) kan analysere og perspektivere emner af almen, samfundsmæssig og erhvervsmæssig art, og
  • 4) uddyber sin viden om almene, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold og normer i udvalgte spansksprogede områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige eller erhvervsmæssige område. Tekstvalget skal omfatte såvel fiktion som sagprosa. Indgår audiovisuelt materiale i pensum, beregnes det som to ns. for hver lektion anvendt på denne undervisning.

En del af undervisningen tilrettelægges som emnekredse, således at de tre nævnte områder bliver behandlet. En emnekreds består af primærtekster, det vil sige tekster, der tilsammen udgør pensum, og sekundærtekster, det vil sige støttetekster på spansk eller dansk. Der læses forskellige genrer. Valg af emnekredse foretages af læreren og eleverne i fællesskab, under hensyntagen til kravet om alsidighed.

Inden for en eller flere emnekredse vælger den enkelte elev et interesseområde, som eleven er ansvarlig for, og som kan fremlægges individuelt eller gruppevis i skriftlig eller mundtlig form.

Der arbejdes med omgangsformer, normer og sædvaner i de spansksprogede lande. Endvidere arbejdes der med forskellige sprogregistre samt lingvistiske og non-lingvistiske udtryksformer, således at eleven kan fungere naturligt i en kommunikativ situation.

I arbejdet med den skriftlige dimension inddrages moderne tekniske og elektroniske hjælpemidler, herunder etb og elektroniske ordbøger. Ved siden af mere traditionelle øvelsesopgaver arbejdes der med den procesorienterede skrivepædagogik.

Undervisningen omfatter morfologi og syntaks, og det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige ordforråd styrkes, således at eleven udvikler sin sproglige bevidsthed og øger sin sproglige korrekthed under hensyntagen til niveau og situation.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst mulige omfang. Kombinerede undervisningsforløb med andre fag, institutioner og virksomheder, såvel nationalt som internationalt, skal indgå.

Niveau C

Der lægges vægt på den sproglige basisindlæring, hvor den kommunikative side af faget prioriteres højt gennem varierede og kreative arbejdsformer.Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige sprogfærdighed og bidrager til elevens forståelse af det spanske sprogs opbygning.

Undervisningen baseres på emnelæsning, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere sagprosa eller fiktion. Der læses 3-5 emnekredse. I forbindelse med tekstlæsningen skal der arbejdes med forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer.

Inden for det kommercielle område arbejdes der mundtligt og skriftligt med enkle basale situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau B

Undervisningen, der som hovedregel foregår på spansk, skal tilrettelægges således, at sproglig viden og bevidsthed styrkes. De mundtlige og de skriftlige discipliner tilrettelægges på en sådan måde, at de supplerer hinanden og øger elevens kendskab til morfologi, syntaks, ordforråd, sætningsstrukturer og idiomatiske udtryk.

Der læses mindst 150 ns. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Der læses 3-5 emnekredse, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere sagprosa eller fiktion.

I forbindelse med tekstlæsningen skal der indgå forskellige læsestrategier og fremlæggelsesformer. Der lægges vægt på at udvikle elevernes færdighed i at kommentere, vurdere og perspektivere.

Inden for det kommercielle område arbejdes der både mundtligt og skriftligt med varierede situationer og forretningsgange i virksomhedens interne og eksterne kommunikation.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau A

Undervisningen, der som hovedregel foregår på spansk, baseres på emnekredse, der vedrører væsentlige sider af de spansksprogede landes kultur, samfund og erhverv. Emnekredsene skal indeholde primære og sekundære tekster og repræsentere sagprosa eller fiktion.

Der læses mindst 200 ns. fordelt på 4-6 emnekredse. Indgår tekster læst i grupper i pensum, beregnes de som et gennemsnit af gruppernes læsestof.

Følgende emnekredse er obligatoriske:

  • 1) Virksomheden
  • a) virksomhedens profil og struktur,
  • b) virksomhedens samspil med omverdenen,
  • c) virksomhedens interne og eksterne kommunikation.
  • 2) Kulturgeografisk område.
  • 3) Litterært område - udvalgt litteratur fra det 20. århundrede.

De obligatoriske emnekredse danner udgangspunkt for en individuelt udarbejdet mindre rapport, som fremlægges ved den mundtlige eksamen. Relevant viden fra andre fag inddrages i videst mulige omfang.

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 8-11 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Niveau C

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives ca. 60 ns. fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det i eksamenspensum med højst 20% af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på spansk, skal tavle, kridt og overheadprojektor være til rådighed. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne inden for pensum, som kan suppleres med sekundære tekster. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningstidens ophør, inddrages samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter.

  • 2) Samtale om pensum

Eksaminator stiller spørgsmål til et eller flere områder inden for pensum, som ikke er blevet berørt under præsentationen. Eleven skal referere, beskrive og kommentere.

  • 3) Samtale om ukendt materiale

Med udgangspunkt i et for eleven let tilgængeligt, men ukendt materiale, som kan relateres til pensum, deltager eleven i en samtale med eksaminator. Et materiale må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens kommunikative kompetence, forståelse af emnet og selvstændighed i fremlæggelsen.

Niveau B

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

  • 1) Kommenteringsspørgsmål med udgangspunkt i en spansk tekst med tilhørende billede.

Der gives valgmulighed.

  • 2) Oversættelse fra dansk til spansk af tekst på ca. 100 ord.
  • 3) Erhvervsrelateret opgave

På baggrund af et materiale på spansk, hvortil gives et oplæg på dansk, løses en erhvervsrelateret opgave.

Der er temamæssig sammenhæng mellem opgave 1) og opgave 2) eller mellem opgave 2) og opgave 3). Det samlede spanske tekstmateriale andrager 300-400 ord.

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 100 ns., fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Mindst 60 ns skal bestå af fiktion og mindst 20 ns skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst tre emnekredse. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter til ekstemporalteksten og til spørgsmål til pensum. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen, der foregår på spansk. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Præsentation af selvvalgt emne

Den enkelte elev vælger et emne inden for pensum, som kan suppleres med sekundære tekster. Ved fremlæggelsen af emnet, der meddeles skolen skriftligt 14 dage inden undervisningstidens ophør, inddrages samfunds- eller erhvervsmæssige aspekter.

Eleven fremlægger selvstændigt emnet under anvendelse af relevante præsentationsteknikker. Varighed ca. 5 minutter.

  • 2) Samtale om ukendt materiale og pensum

En ekstemporaltekst på ca. 200-300 ord, der har temamæssig sammenhæng med det i undervisningen anvendte materiale, refereres og kommenteres.

På baggrund af 2-3 spørgsmål relateres ekstemporalteksten til en eller flere tekster eller temaer i det opgivne pensum. Eleven skal i en samtale med eksaminator beskrive og kommentere.

En eksamensopgave inklusive ekstemporaltekst må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

Niveau A

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer.

Eksamensopgaven omfatter følgende:

  • 1) Et autentisk tekstmateriale på ca. 600 ord med et kulturelt, samfunds- eller erhvervsmæssigt indhold. Til materialet stilles et antal tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål. Der gives valgmulighed til kommenteringsspørgsmålet.
  • 2) Oversættelse af ca. 150 ord fra dansk til spansk
  • 3) En kommerciel meddelelse (forretningsbrev eller memo) på spansk på baggrund af et dansk oplæg.

Der er temamæssig sammenhæng mellem opgave 2) og opgave 3).

Mundtlig prøve

Til den mundtlige prøve opgives ca. 120 ns., fordelt inden for det almene, det samfundsmæssige og det erhvervsmæssige. Mindst 70 ns. skal bestå af fiktion, og mindst 35 ns. skal bestå af sagprosa. I eksamenspensum skal indgå dele af mindst fire emnekredse. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns.

Under eksaminationen, der foregår på spansk, skal tavle, kridt og overheadprojektor være til rådighed. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Fremlæggelse af den individuelle rapport under anvendelse af relevante præsentationsteknikker.

Eksaminator stiller uddybende spørgsmål til det fremlagte.

  • 2) Samtale om pensum

Eleven trækker en opgave, der består af et eller flere spørgsmål til udvalgte dele af pensum. Eleven skal analysere, kommentere og perspektivere.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse af emnet, mundtlige udtryksfærdighed, analyse og perspektivering samt selvstændighed i fremlæggelsen. Der gives en karakter, hvori sprog og indhold vægtes lige.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 6

juni 1995

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af erhvervsøkonomiske tankegange og bliver fortrolig med almindeligt anvendte erhvervsøkonomiske modeller og den bagvedliggende teori,
  • 2) kan analysere virksomhedens organisatoriske struktur, funktioner, processer og kultur samt samspillet mellem virksomheden og dens omverden,
  • 3) kan vurdere økonomiske konsekvenser af opstillede handlingsalternativer,
  • 4) på elementært niveau kan udarbejde rapporter om virksomhedens økonomiske forhold og kan analysere interne og eksterne økonomirapporter, og
  • 5) udvikler sin evne til at formulere sig mundtligt og skriftligt om erhvervsøkonomiske forhold.

2. Undervisningens indhold

Virksomhedens organisation og kultur

Undervisningen omfatter virksomhedsbegrebet, relevant lovgivning, organisatoriske metoder og modeller til beskrivelse og analyse af konkrete virksomheder, herunder virksomhedens delsystemer og systemsammenhænge, samt samspillet mellem virksomhedens opbygning og dens nær- og fjernmiljø. Undervisningen omfatter virksomhedens styringsprocesser, virksomhedens kultur samt personers og gruppers adfærd i organisationen og ledelsesformer.

Eleven skal kunne analysere samspillet mellem virksomheden og dens omverden med henblik på en forståelse af virksomhedens organisatoriske opbygning, funktionsmåde og kultur. Eleven skal kunne foretage en grundlæggende analyse af virksomhedens muligheder og trusler samt stærke og svage sider. Eleven skal have forståelse af organisatoriske metoder og modeller til beskrivelse og analyse af forskellige typer af virksomheder.

Grundlæggende økonomisk beskrivelse

Undervisningen omfatter økonomifunktionens opgaver og organisering, relevant lovgivning, grundlæggende økonomiske begreber, grundlæggende registreringer af økonomiske data, regnskabsafslutning, opstilling af årsregnskaber efter årsregnskabslovens principper samt miljøregnskaber.

Eleven skal have forståelse af, at regnskabssystemets opbygning i forskellige typer af virksomheder tager udgangspunkt i virksomhedens registrerings- og rapporteringsopgaver.

Eleven skal kunne foretage grundlæggende registreringer af økonomiske handlinger og skal kunne afslutte årsregnskabet.

Eleven skal have forståelse af edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den løbende registrering af økonomiske data og i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Eleven skal have forståelse af sondringen mellem omkostninger efter forbrugs- og offerdefinitionen og kunne analysere omkostningers variabilitet. Eleven skal have forståelse af sammenhængen mellem aktivitet, produktivitet og omkostninger.

Salgsfunktionen

Undervisningen omfatter salgsfunktionens opgaver og organisering, forkalkulationer, parameteroptimering, aktivitetsbudget og budgetkontrol.

Eleven skal have forståelse af salgsfunktionens opgaver og organisering i forskellige typer af virksomheder.

Med udgangspunkt i konkurrence- og omkostningsforhold skal eleven kunne analysere og vurdere parameterindsatsen i envare- og flervarevirksomheder under forudsætning af ledig kapacitet og omkostningsmæssig uafhængighed.

Eleven skal opnå forståelse af aktivitetsbudgettets resultat- og likviditetsvirkning og kunne analysere afvigelser ved budgetkontrol.

Produktionsfunktionen

Undervisningen omfatter produktionsfunktionens opgaver og organisering, relevant lovgivning, forkalkulationer, kapacitetstilpasning, kapacitetsbudget og budgetkontrol.

Eleven skal have forståelse af transformationsprocesserne i forskellige typer af virksomheder samt forståelse af sammenhængen mellem produktionsform, miljø, procesteknologi og layout. Eleven skal have forståelse af produktivitetsbegrebet i bred forstand og kunne analysere og vurdere de omkostningsmæssige konsekvenser ved tilpasning af produktionskapaciteten til ændringer i produktionen på kort sigt.

Eleven skal opnå forståelse af kapacitetsbudgettets resultat- og likviditetsvirkning og kunne analysere afvigelser ved en budgetkontrol.

Indkøbsfunktionen

Undervisningen omfatter funktionens opgaver og organisering, forkalkulationer, tilbudsvurdering, indkøbsbudget og budgetkontrol.

Eleven skal have forståelse af indkøbs- og lagerfunktionen i forskellige typer af virksomheder. Eleven skal have viden om de faktorer, der har indflydelse på virksomhedens valg af tilbud, og eleven skal have forståelse af, at forskellig indkøbsadfærd påvirker virksomhedens resultat og likviditet.

Eleven skal have forståelse af indkøbsbudgettets resultat- og likviditetsvirkning og skal kunne analysere afvigelser ved en budgetkontrol.

Budgettering

Undervisningen omfatter resultatbudget, likviditetsbudget og budgetteret balance.

Eleven skal have forståelse af sammenhængen mellem resultatbudget, likviditetsbudget og budgetteret balance, hvor resultatbudgettet opbygges efter bidragsmetoden og likviditetsbudgettet efter beholdningsforskydningsmetoden.

Eleven skal kunne vurdere virkningerne af ændringer i budgetforudsætningerne på det totale budgetsystem, og have forståelse af edb som hjælpemiddel i forbindelse med budgetsimulering.

Analyse og kontrol

Undervisningen omfatter analyse af rentabilitet, indtjeningsevne og kapitaltilpasning samt budgetkontrol.

Eleven skal have forståelse af de metoder, der anvendes til analyse og fortolkning af regnskaber med henblik på en vurdering af virksomhedens interne og eksterne effektivitet.

Eleven skal kunne analysere afvigelser mellem budget og regnskab.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan f.eks. være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af erhvervsøkonomi. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 17-21 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Der gives en eller flere case-baserede opgaver eventuelt suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter. Eksamensopgaven skal dække pensum bredt og skal give eleven mulighed for at vise forståelse og evne til analyse og vurdering.

Pensum til prøven omfatter fagplanens indholdsemner undtagen det valgfrie emne.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 1/2 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb.

Der gives en forberedelsestid på 20 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder edb, må indgå i forberedelsen og under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne udformes således, at de dækker pensum bredt, og de giver eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal udbygge målene for erhvervsøkonomi niveau B og sikre at eleven

  • 1) opnår en helhedsorienteret forståelse af den erhvervsøkonomiske styring på det strategiske, taktiske og operationelle niveau,
  • 2) opnår en faglig fordybelse inden for centrale erhvervsøkonomiske emner både med hensyn til erhvervsøkonomisk teori og med hensyn til den praktiske anvendelse heraf, og
  • 3) bliver i stand til selvstændigt at arbejde med sammensatte problemstillinger.

2. Undervisningens indhold

Logistikstyring

Eleven skal kunne beskrive og analysere virksomhedens logistiksystem ud fra en ekstern og intern synsvinkel og på grundlag heraf vurdere den logistiske effektivitet i sammenhæng med virksomhedens økonomistyring og totale kvalitetsstyring.

I forbindelse med vurderingen af den logistiske effektivitet inddrages miljøperspektivet og internationaliseringen.

Eleven skal endvidere have forståelse af edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den interne og eksterne logistikstyring.

Undervisningen omfatter følgende:

  • 1) Distributionsstyring

Prognoser, lagerlokalisering og transport.

Eleven skal have forståelse af simple metoder med henblik på at kunne forudsige afsætningen i ordre- og masseproducerende virksomheder. Eleven skal have forståelse af lagerlokalisering i sammenhæng med virksomhedens leveringsservice og omkostningsforhold. I forbindelse med transportstyring skal eleven have indsigt i transportmetoder og simple ruteplanlægningsmodeller.

  • 2) Produktionsstyring

Der undervises i styringsprincipper.

Eleven skal have forståelse af, at produktionen kan være kundestyret, lagerstyret eller prognosestyret. Med udgangspunkt i konkrete eksempler skal eleven have forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens produktionsstyring og den logistiske effektivitet. Eleven skal kunne analysere og vurdere omkostningerne i forbindelse med fastsættelse af seriestørrelser.

  • 3) Indkøbsstyring

Disponeringssystemer, leverandørsøgning og leverandørsamarbejde.

Eleven skal have indsigt i forskellige motiver til lagerhold og tilhørende disponeringssystemer og skal kunne analysere og vurdere omkostningerne i forbindelse med fastsættelse af indkøbsstørrelser.

Eleven skal have forståelse af indkøbsarbejdets betydning i forbindelse med den samlede logistiske effektivitet. Eleven skal endvidere have forståelse af strategier i forbindelse med valg af og samarbejde med leverandører.

Økonomistyring

Eleven skal kunne beskrive og analysere virksomhedens økonomisystem ud fra en ekstern og intern synsvinkel og på grundlag heraf vurdere den økonomiske effektivitet i sammenhæng med virksomhedens logistikstyring og totale kvalitetsstyring.

I forbindelse med vurderingen af den økonomiske effektivitet inddrages miljøperspektivet og internationaliseringen.

Eleven skal have forståelse af edb som et hjælpemiddel i forbindelse med økonomistyringen.

Undervisningen omfatter følgende:

  • 1) Aktivitetsstyring

Parameteroptimering i envare- og flervarevirksomheder.

Eleven skal kunne analysere og vurdere parameterindsatsen under hensyn til virksomhedens konkurrence- og omkostningsforhold. I forbindelse med parameterfastsættelsen inddrages omkostningsmæssig afhængighed og optimering med en knap produktionskapacitet.

  • 2) Kapacitetsstyring

Optimering ved ledig kapacitet, knap kapacitet og investeringer i ny kapacitet.

Eleven skal kunne analysere og vurdere kapacitetsudnyttelsen set i forhold til virksomhedens konkurrence- og omkostningsforhold. I forbindelse med investeringer i ny kapacitet skal eleven kunne vurdere en enkeltinvesterings fordelagtighed.

  • 3) Finansiel styring

Finansieringsarter, finansieringsregler, forskellige former for kapital og låneomkostninger.

Eleven skal have kendskab til virksomhedens finansielle struktur og have forståelse af betydningen af forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital. Der orienteres om de almindeligt forekommende finansieringskilder, og eleven skal opnå kendskab til låneprocessen og forhold i forbindelse med valg af låneform.

Eleven skal have forståelse af begrebet effektiv rente.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der udvælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan f.eks. være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af erhvervsøkonomi. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfangsvarende til 10-12 eksamenslignende opgaver jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Der gives en eller flere case-baserede opgaver eventuelt suppleret med mindre opgaver af teoretisk karakter. Eksamensopgaven skal dække pensum bredt og skal give eleven mulighed for at vise forståelse og evne til analyse og vurdering.

Pensum til prøven omfatter fagplanens indholdsemner undtagen det valgfrie emne.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 1/2 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb.

Der gives en forberedelsestid på 30 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Anvendelse af tekniske hjælpemidler, herunder edb må indgå i forberedelsestiden og under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksamensopgaverne udformes således, at de tilsammen dækker pensum bredt, og de giver eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 7

juni 1995

AFSÆTNING NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af de funktioner, der varetages af de enkelte led i distributionskæden,
  • 2) kan redegøre for de forhold i virksomhedens afhængige og uafhængige omverden, som kan øve indflydelse på dens afsætningsmuligheder, og har forståelse af miljøafstandsforholdet i relation til internationale markeder,
  • 3) kan gennemføre markedsanalyser på basis af sekundære data og har kendskab til væsentlige markedsanalysetyper,
  • 4) har kendskab til virksomhedens ressourceområder, herunder de forhold der bestemmer dens eksportberedskab og eksportmotiver,
  • 5) kan gennemføre en segmentering af et marked og på baggrund af denne foretage valg af målgruppestrategi og positioneringsstrategi og har kendskab til forskellige kriterier for valg af eksportmarked,
  • 6) opnår forståelse af muligheder og begrænsninger i virksomhedens anvendelse af grund- og kontaktparametre med udgangspunkt i en valgt strategi.

2. Undervisningens indhold

Markedsforhold

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

  • 1) Distributionskæden

Der gennemgås de funktioner, de enkelte led i distributionskæden varetager, samt de forhold, der er afgørende for forhandlingspositionen hos de enkelte led.

  • 2) Efterspørgselsforhold

Der tages udgangspunkt i opdelingen på konsument- og producentmarkedet med henblik på at arbejde med og foretage en vurdering af de centrale forhold vedrørende forbrugs- og købsadfærden på de to delmarkeder.

  • 3) Konkurrenceforhold

Der tages udgangspunkt i en analyse af konkurrencesituationen, herunder en virksomheds identifikation af dens konkurrenter på forskellige niveauer afhængigt af substitutionsgrad, samt forskellige konkurrencebegreber og -former.

Konkurrentanalysen omfatter en analyse af den enkelte konkurrent, konkurrencens styrke herunder krydselasticitet, samt konkurrentadfærd.

  • 4) Virksomhedens uafhængige omverden

Der tages udgangspunkt i arbejdet med de forhold, der øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder.

  • 5) Undervisningen i miljøafstand tager sigte på at vurdere virksomhedens muligheder på et eksportmarked.

Markedsanalyse

Selve arbejdsprocessen i forbindelse med gennemførelsen af en markedsanalyse gennemgås. Eleverne skal indsamle data fra sekundære kilder, der kan anvendes i forbindelse med kortlægning af markedsforholdene. Emnet kildekritik indgår i undervisningen. Der lægges vægt på præsentation af analyseresultaterne på en enkel og overskuelig måde.

Undervisningen omfatter væsentlige markedsanalysetyper og -metoder, der kan anvendes ved indsamling af primære data.

Interne forhold

Arbejdet med vurdering af virksomhedens ressourcegrundlag tager udgangspunkt i en værdikædeanalyse. Resultatet af denne vurdering indgår i en SWOT-analyse. På grundlag heraf diskuteres alternative målfastlæggelser, og der vælges konkurrencestrategi.

Som led i vurderingen af en virksomheds ressourcer indgår en bedømmelse af dens forudsætninger for at påbegynde eksport.

Markedsstrategi

Med udgangspunkt i konsumentenhedsbegrebet dannes segmenter ud fra relevante segmenteringskriterier. Segmenterne vurderes, og valg af målgruppe foretages. Segmentering gennemføres på såvel konsument- som producentmarked. Undervisningen skal indeholde en gennemgang af alternative positioneringsstrategier, som vælges med udgangspunkt i konkurrenternes position i målgruppens bevidsthed og virksomhedens ønskede position. Parametermix vælges på baggrund af fastlagte strategier.

Undervisningen i kriterier for valg af eksportmarked omfatter de forhold, der er bestemmende for et lands eller en regions attraktivitet som marked for virksomheden.

Handlingsparametre

Undervisningen omfatter vurdering af de enkelte handlingsparametres effekt, omkostninger og reversibilitet samt vurdering af deres indbyrdes sammenhænge.

Vedrørende parameteranvendelsen tages der hensyn til relevant lovgivning. I relation til parametrenes anvendelse på eksportmarkedet arbejdes der med tilpasningsforholdet.

Parametergennemgangen omfatter grund- og kontaktparametre på konsument- og producentmarked. PLC-kurvens faser inddrages i undervisningen med henblik på parameteranvendelse på forskellige livsløbsstadier.

Der lægges vægt på, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse ved udarbejdelse af forslag til parameteranvendelse.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Der gives 40 minuters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

En eksamensopgave består af ukendt materiale i form af en mindre case.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan vælge en konkret vækststrategi ud fra viden om interne forhold og markedsforhold,
  • 2) er i stand til med udgangspunkt i interne forhold og markedsforholdene, herunder også eventuelle miljøafstande, at foretage en prioritering af kriterier for markedsudvælgelse,
  • 3) har kendskab til relevante informationskilder og selvstændigt kan indsamle oplysninger, der tjener som beslutningsgrundlag for markedsudvælgelse,
  • 4) har kendskab til udvalgte regioner og enkeltlande, der må anses for betydningsfulde for dansk eksport,
  • 5) er i stand til med udgangspunkt i konkrete markeder at vurdere forskellige strategier til markedsindtrængning, og
  • 6) har indsigt i anvendelsen af de enkelte handlingsparametre ved opstilling af handlingsalternativer, specielt hvad angår parametrenes internationale dimensioner.

2. Undervisningens indhold

Strategisk planlægning

Undervisningen i virksomhedens interne forhold indeholder en analyse af organisation og eksportorganisation, virksomhedens økonomi, porteføljeanalyser med udgangspunkt i relevante modeller, virksomhedens offensive eller defensive eksportmotiver og andre forhold, der har betydning for virksomhedens eksportberedskab. Virksomhedens internationalisering ses som et faseforløb, hvor det internationale engagement gradvist øges, og hvor operationsformerne på de enkelte markeder ændrer sig i takt med virksomhedens stigende internationaliseringsgrad.

Virksomhedens eksportberedskab ligger til grund for en gennemgang af virksomhedens vækstmuligheder. Valg af strategi foretages med udgangspunkt i de ressourcer, virksomheden råder over samt relevante i forhold til omverdenen. I undervisningen arbejdes der med forskellige typer af strategier og vurdering af disse.

Valg af eksportmarked

I undervisningen arbejdes der med de kriterier og modeller, der kan benyttes ved valg af eksportmarked. Der inddrages kriterier, som vedrører interne forhold samt den afhængige og uafhængige omverden. Med udgangspunkt i disse kriterier vurderes miljøafstanden til konkrete markeder, og der lægges særlig vægt på analyse af kulturelle forhold.

I undervisningen skal der lægges stor vægt på informationssøgning fra sekundære kilder, herunder databaser, således at eleverne får kendskab til forskellige regioner og enkeltlande, der er af interesse for danske eksportvirksomheder. Der tilstræbes selvstændighed i søgnings-, bearbejdnings- og præsentationsprocessen. Der arbejdes med selvvalgte lande og produkter.

Markedsindtrængning

Strategier til markedsindtrængning skal også omhandle målgruppefastlæggelse og den ønskede konkurrencemæssige position. I den forbindelse indgår geografiske forhold som et relevant segmenteringskriterium under hensyntagen til virksomhedens begrænsede ressourcer.

Generelt for parameteranvendelsen diskuteres standardisering og differentiering.

Distribution

Forskellige former for distribution med udgangspunkt i produktion henholdsvis i Danmark og i udlandet indgår i undervisningen og vurderes ud fra forskellige synsvinkler. I tilknytning til gennemgangen af distributionsparameteren inddrages transportformer, transportformidling og transportforsikring.

Produkt

I arbejdet med produktparameteren diskuteres blandt andet mulighederne for markedsføring af mærkevarer over for handelsmærker. Ud fra konkrete eksempler understreges serviceparameterens stigende betydning. Begreberne systemeksport, turnkey, standarder og produktansvar indgår i undervisningen.

Pris

Under gennemgangen af prisparameteren inddrages forskellige principper og begrænsninger for prisfastsættelse. Mulighederne og betingelserne for prisdifferentiering på eksportmarkederne, transfer pricing og modkøb indgår i undervisningen. Der arbejdes med valg af valuta og mulighederne for kurssikring vurderes. Herudover gennemgås forskellige betalingsformer, finansieringsmuligheder, leveringsbetingelser og garantistillelse.

Promotion

Der fokuseres især på personligt salg og reklame. Anvendelsen og vægtningen af disse parametre skal ske under hensyntagen til de kulturelle forhold. Central eller decentral organisering af promotion diskuteres i undervisningen.

Opstilling af handlingsalternativer

Handlingsalternativer består i sæt af parameterkombinationer udarbejdet på basis af opstillede strategier. Mulighederne for anvendelse af standardiseret markedsføringsstrategi diskuteres. Alternativerne vurderes ud fra deres effekt og omkostningerne ved deres gennemførelse, og der foretages endeligt valg af alternativ.

Det tilstræbes, at elevernes kreative evner kommer til udfoldelse ved udarbejdelse af handlingsalternativerne.

Projekt

Undervisningen omfatter udarbejdelse af et projekt på maximalt 15-20 sider. Projektet skal indeholde dels en relevant markedsprofil i relation til undersøgelse af eksportmulighederne for et selvvalgt produkt, dels strategier til markedsindtrængning samt forslag til parameteranvendelse. Udarbejdelse af projektet sker primært ved anvendelse af sekundære kilder.

Udarbejdes et projekt med udgangspunkt i en afsætningsmæssig problemstilling på det danske marked, skal det indeholde en international dimension.

3. Eksamen

Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve.

Til den mundtlige prøve gives 30 minuters forberedelsestid. Projektet samt notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Eksaminationen består af to dele. Første del af eksaminationen sker med udgangspunkt i det udarbejdede projekt. Anden del af eksaminationen sker med udgangspunkt i en opgave, der består af ukendt materiale i form af en mindre case.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Der gives en karakter for den mundtlige eksamination, hvori de to dele vægtes lige.

Der gives to karakterer: Een for projektet og een for præstationen under den mundtlige eksamination.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 8

juni 1995

INFORMATIONSTEKNOLOGI NIVEAU B OG A

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven opnår en forståelse af informationsteknologiens muligheder i forhold til arbejdsopgaver og organisationsforandring og på denne baggrund kan formulere kvalificerede krav til anvendelse af informationsteknologi.

Eleven skal

  • 1) være orienteret om forskellige typer af edb-baserede systemer og deres anvendelsesområde og om aktuelle udviklingstendenser inden for informationsteknologien,
  • 2) opnå forståelse af samspillet mellem indførelse og ændring af informationsteknologi og en organisations delsystemer, herunder opnå kendskab til organisatoriske og arbejdspsykologiske grundbegreber,
  • 3) kunne anvende metoder og værktøjer i forbindelse med analyse af en virksomheds informationsteknologiske behov samt være i stand til at arbejde med væsentlige faciliteter i en relationsdatabase,
  • 4) opnå kendskab til projektorganisering og projektstyring,
  • 5) kunne deltage i gennemførelse af et projektforløb og i den forbindelse kunne analysere og vurdere en erhvervsrelateret problemstilling, og
  • 6) kunne forholde sig til informationssamfundet ud fra en etisk og samfundsmæssig synsvinkel.

2. Undervisningens indhold

Virksomhedens informationsteknologi

Eleven skal udbygge sin viden om aktuelt maskinel og programmel. Dette indebærer, at eleven er orienteret om totalintegrerede systemer og om det automatiserede kontor, herunder anvendelsen af administrative systemer, netværksløsninger og datakommunikation.

Med udgangspunkt i mennesket i organisationen skal eleven opnå forståelse af sammenhængen mellem indførelse eller ændring af informationsteknologi og organisationsforandring.

Eleven skal kunne beskrive virksomheden som et åbent system, der består af delsystemer og opnå forståelse af delsystemernes indbyrdes sammenhæng. Eleven skal have kendskab til organisationsstrukturer og arbejdsdelingsprincipper og have viden om virksomhedskultur, herunder normer, samarbejdsformer, ledelse samt konflikter og modstand mod forandringer. Eleven skal have viden om psykisk arbejdsmiljø, herunder behov, motivation, trivsel og jobudvikling.

Metoder og værktøjer

Eleven skal kunne beskrive og analysere informationsteknologiske behov.

Eleven skal være orienteret om metoder til systemudvikling og kunne anvende en konkret sammenhængende, struktureret udviklingsmodel, og eleven skal opnå forståelse af sammenhænge mellem udviklingsmodel og værktøjer. Eleven skal kunne anvende fælles beskrivelsesværktøjer og teknikker som grundlag for kommunikation og dokumentation under et projektforløb.

Eleven skal opnå forståelse af, hvordan et konkret informationsbehov kan struktureres og realiseres i en konkret løsning. Eleven skal have kendskab til relationsdatabasers principielle strukturer og egenskaber. Eleven skal kunne oprette og anvende databaser med tabeller og relationer.

Projektorganisering

I undervisningen lægges vægt på perspektiver som medarbejderindflydelse og aktiv brugerdeltagelse i forbindelse med projektorganisering.

Eleven skal have kendskab til forskellige metoder til organisering og strukturering af et projektforløb og have kendskab til arbejds- og ansvarsfordeling i forbindelse med en projektorganisation.

Projektarbejde og rapport

Eleverne skal i projektgrupper udarbejde en projektrapport på maximalt 15-20 sider, der bredt dækker pensum og samler fagets elementer i en helhedsbeskrivelse.

I rapporten skal hovedvægten lægges på analyse af problemstillinger og behov i virksomheden og den dertil hørende dokumentation. Rapporten skal indeholde en vurdering af analyseresultatet og give retningslinier for det efterfølgende arbejde, f.eks. i form af en prototype, et forslag til konkrete organisationsforandringer eller et forslag til et standardsystem. Endelig skal rapporten indeholde en evaluering af projektforløbet.

Under projektforløbet skal eleverne være bevidste om valg af samarbejdsformer. I rapporten skal eleverne kunne dokumentere indgående kendskab til de anvendte metoder, herunder tilrettelæggelse og afgrænsning af projektopgaven.

Titel og område for rapporten fastlægges af læreren sammen med eleverne. Rapporten bygges op om en virkelighedsnær situation, gerne i samarbejde med en erhvervsvirksomhed.

Informationssamfundet

Eleven skal opnå forståelse af informationsteknologiens samfundsmæssige betydning.

Ud fra en etisk synsvinkel skal eleven kunne konkretisere begrebet informationssamfundet med hensyn til kommunikation, demokrati, arbejdsbegreb og menneskelige relationer.

Eleven skal være orienteret om love, aftaler og sikkerhedsaspekter i forbindelse med brug af informationsteknologi og opnå forståelse af globale netværks betydning og muligheder for kommunikation og adgang til informationer.

3. Eksamen

Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve.

Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Eleven fremlægger et selvvalgt emne, der tager udgangspunkt i projektet.
  • 2) Eleven eksamineres i emner fra projektet.

Der gives en samlet karakter for projektet og præstationen under den mundtlige eksamination.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven opnår forståelse af edb-systemers betydning for kommunikationen mellem mennesker og interaktionen mellem menneske og maskine. Eleven skal på baggrund heraf kunne deltage i en vurderings- og designproces i forbindelse med udvikling af brugergrænseflader.

Eleven skal

  • 1) have kendskab til maskinel og programmel, som især retter sig mod mulighederne for design og udvikling af brugergrænseflader,
  • 2) opnå forståelse af edb-systemers indvirkning på kommunikationsprocessen mellem mennesker,
  • 3) opnå forståelse af menneske-maskindialogens betydning i en arbejdsproces,
  • 4) opnå forståelse af principper for brugervenlighed og brugervenligt design,
  • 5) kunne arbejde med edb-baserede værktøjer ved design af brugergrænseflader, og
  • 6) kunne anvende sin viden om brugergrænseflader i en større erhvervsrelevant opgave.

2. Undervisningens indhold

Maskinel, programmel og brugergrænseflader

Eleven skal have kendskab til værktøjer, specielt set i relation til brugergrænseflader.

Eleven skal have kendskab til DTP og multimedie-værktøjer og have indgående kendskab til relationsdatabaser, herunder kendskab til skærmbilled- og rapportgeneratorer.

I undervisningen indgår forskellige programtyper, operativsystemer, standardpro-

grammer, produktionsstyringsprogrammer

med mere med henblik på en diskussion af brugergrænsefladen og brugervenlighed.

Edb-baseret kommunikation

Eleven skal opnå forståelse af edb-systemers indvirkning på sprogbrug, budskab og sociale relationer i kommunikationsprocessen samt kunne forholde sig til de muligheder og begrænsninger, der ligger i brugen af edb-maskinen som kommunikationsmiddel.

Menneske og maskine-interaktion

Eleven skal opnå forståelse af edb-systemers dialogform, herunder skærmbilledlayout, brug af sprog, tegn, lyd, symboler og kommandoer.

Eleven skal opnå forståelse af grænsefladers betydning for brugerens forståelse, anvendelse og oplevelse af edb-systemer i forhold til en bestemt arbejdsopgave.

Brugervenligt design

Eleven skal opnå forståelse af principper for brugervenlighed og kunne opstille kriterier for design af brugergrænseflader, herunder kunne vurdere et systems brugervenlighed.

Eleven skal kunne opbygge skærmdialoger og kunne udarbejde layout til skærmbilleder, blanketter og rapporter.

Eleven skal opnå kendskab til principper for afprøvning af brugergrænseflader.

Anvendelse af edb-baserede værktøjer

Eleven skal kunne anvende programmel og maskinel i forbindelse med design af brugergrænseflader. Eleven skal kunne arbejde med edb-baserede værktøjer som relationsdatabaseværktøjer, DTP eller multi-medier.

Projektarbejde

Eleven skal anvende det indlærte stof i et større erhvervsrelateret projekt på maximalt 15-20 sider, der bredt dækker pensum og samler fagets elementer til en helhedsbeskrivelse, hvor vægten lægges på design og udvikling af brugergrænseflader.

Projektets titel og område fastlægges af læreren sammen med eleven. Projektet bygges op om en virkelighedsnær situation, gerne i samarbejde med en erhvervsvirksomhed.

I projektet skal eleven kunne dokumentere viden om og forståelse af design og udvikling af brugergrænseflader. Det kan f.eks. være i form af udarbejdelse af informationsmateriale eller brugervejledninger ved hjælp af DTP eller multimedier, udvikling af en prototype ved hjælp af et relationsdatabaseværktøj eller ved vurdering af et standardsystem.

Eleven skal kunne begrunde det udarbejdede forslag ud fra et teoretisk grundlag.

3. Eksamen

Eksamen omfatter et projekt og en mundtlig prøve.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Under eksaminationen skal overheadprojektor, tavle og kridt, samt informationsteknologisk udstyr være til rådighed.

Eksaminationen omfatter følgende:

  • 1) Eleven fremlægger et selvvalgt emne, der tager udgangspunkt i projektet.
  • 2) Eleven eksamineres i emner fra projektet.

Der gives en karakter for den mundtlige eksamination, hvori de to dele vægtes lige.

Der gives 2 karakterer: een for projektet og een for præstationen under den mundtlige eksamination.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 9

juni 1995

INTERNATIONAL ØKONOMI NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af den internationale arbejdsdeling og af Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund,
  • 2) kan beskrive og analysere det økonomiske samspil mellem husholdningerne, virksomhederne, den finansielle sektor og den offentlige sektor i Danmark samt mellem de forskellige sektorer og udlandet,
  • 3) kan beskrive og vurdere den økonomiske udvikling både i Danmark og i andre lande,
  • 4) kan beskrive, analysere og vurdere den stigende integration i EU og den stigende internationalisering samt den deraf afledte indflydelse på Danmarks økonomiske situation og den økonomiske politik,
  • 5) kan analysere og vurdere virkningerne af økonomisk-politiske indgreb og virkningerne af udefra kommende begivenheder, der øver indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark, og
  • 6) kan fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer vedrørende dansk og international økonomi og selvstændigt tage stilling til aktuelle problemstillinger gennem indsigt i økonomisk teori og metode.

2. Undervisningens indhold

Eleven skal selvstændigt kunne fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer, der belyser udviklingen i dansk og international økonomi. Eleven skal kunne anvende simple modeller, herunder udbuds- og efterspørgselsmodeller, til at analysere økonomiske problemstillinger og sammenhænge.

Undervisningen inddrager aktuelle eksempler og cases, således at den faglige teori og metode anvendes i konkrete sammenhænge og således, at den økonomiske udvikling i Danmark løbende sammenholdes med udviklingen i andre lande. Der lægges vægt på praktisk teorianvendelse frem for teoretisk modelopbygning.

Undervisningen omfatter følgende:

Danmark og den internationale økonomi

Udenrigshandelens omfang og struktur analyseres.

Eleven skal opnå forståelse af den internationale arbejdsdeling, den internationale økonomiske afhængighed, teorier om udenrigshandelens årsager og internationale handelsaftalers rolle og udvikling i disse sammenhænge.

Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster og udlandsgælden analyseres.

Der arbejdes med nationalregnskabstal, og nationalregnskabets egnethed til måling af samlet indkomst og produktion vurderes. I denne forbindelse inddrages det grønne nationalregnskab.

Eleven skal opnå forståelse af konjunkturforløb og international konjunkturspredning. Den aktuelle konjunktursituation analyseres og vurderes ved hjælp af økonomiske nøgletal for Danmark og andre lande.

Befolkningstilvækst, økonomisk vækst og levevilkår analyseres, og der foretages internationale sammenligninger af økonomisk udvikling, herunder udviklingen i økonomiske vækstcentre. I denne forbindelse inddrages miljø- og ressourceproblemer.

Virksomhederne i samfundsøkonomien

Prisdannelsen under fuldkommen konkurrence analyseres. I analysen inddrages betydningen af priselasticitet. Markedsmekanismens betydning for ressourceallokeringen vurderes, og offentlige indgreb i prisdannelsen analyseres og vurderes.

Udviklingen i dansk erhvervsstruktur vurderes i et internationalt perspektiv, og metoder til måling af Danmarks internationale konkurrenceevne vurderes.

Husholdningerne i samfundsøkonomien

Der foretages en samfundsøkonomisk analyse af husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, herunder inddrages udviklingen i forbrugets sammensætning samt forbrugs- og opsparingskvoter.

Løndannelsen på arbejdsmarkedet analyseres med udgangspunkt i markedsmekanismen samt ud fra kollektive aftaler og indkomstpolitiske indgreb.

Arbejdsmarkedspolitikken samt udviklingen i arbejdsstyrke, erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens og ledighed analyseres, og ledigheden vurderes i et internationalt perspektiv.

Den finansielle sektor

Undervisningen omfatter den finansielle sektor som formidler af penge og kapital på nationalt og internationalt plan.

Rentedannelsen analyseres med udgangspunkt i de faktorer, der påvirker pengemarkedets efterspørgsels- og udbudsforhold.

Pengepolitikken vurderes ud fra en national og en international synsvinkel.

Valutakursdannelsen og udviklingen i kronens internationale værdi analyseres.

Undervisningen omfatter forskellige valutakurssystemer, og valutakurspolitikken vurderes med hensyn til mål og virkninger.

Den offentlige sektor

Undervisningen omfatter den offentlige budgetsaldo. Udviklingen i statens gæld samt gældens finansiering analyseres og vurderes ud fra en national og en international synsvinkel.

Udviklingen i skatte- og udgiftsstrukturen analyseres og relateres til ændringer i samfundsøkonomien og til udviklingen i EU-samarbejdet. Skatte- og udgiftsstrukturens finanspolitiske, fordelingspolitiske og miljøpolitiske virkninger vurderes.

Indkomstdannelsen i samfundet analyseres ved hjælp af en makroøkonomisk model, der inddrager multiplikatorvirkninger.

Ændringer i forbrugerprisindekset som metode til måling af inflation indgår i undervisningen. Inflationsudviklingen vurderes med hensyn til årsager og med hensyn til konsekvenser for samfundsøkonomien.

Målkonflikter i den økonomiske politik analyseres. De praktiske muligheder for at anvende forskellige midler til at nå de ønskede mål vurderes. Internationale bindinger for udformningen af den økonomiske politik inddrages. Forskellige holdninger til økonomisk-politisk styring indgår i undervisningen.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Det valgfrie emne kan være en uddybning af et emne fra undervisningen, et aktuelt samfundsøkonomisk emne eller inddragelse af fagets emner i et tværfagligt samarbejde. Arbejdet med det valgfrie emne udgør ca. 15 % af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække pensum. Opgaverne består af et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 10

juni 1995

SAMTIDSHISTORIE NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven øger sin viden om, forståelse af og evne til at ræsonnere over sin samtid som et resultat af

  • 1) det samspil mellem menneske, samfund og natur, der kendetegner forskellige samfunds historiske udvikling,
  • 2) en internationalisering præget af vekselvirkningen mellem forskellige kulturer, og
  • 3) udviklingen i den globale magtstruktur fra forudsætningerne for industrisamfundets fremkomst.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter 6-8 forløb af 12-25 lektioners varighed. I det enkelte undervisningsforløb kan der enten lægges vægt på at behandle et afgrænset område eller på at skabe sammenhæng i og overblik over længere tidsforløb. I begge tilfælde skal der arbejdes med forskellige typer af materiale.

De enkelte undervisningsforløb skal fastlægges efter følgende minimumskrav:

  • 1) I to eller tre forløb lægges hovedvægten på Danmarks historie.
  • 2) I mindst et forløb lægges hovedvægten uden for Europa og Nordamerika.
  • 3) I mindst to forløb lægges hovedvægten på internationale samarbejds- og konfliktmønstre og deres institutionalisering.
  • 4) I mindst et forløb behandles økologiske aspekter.
  • 5) I mindst et forløb behandles kulturelle aspekter.

Den samlede undervisningstid skal fordeles, således at

  • 1) mindst 25% omhandler tiden før 1920,
  • 2) mindst 20% omhandler tiden mellem 1920 og 1960, og
  • 3) mindst 40% omhandler tiden efter 1960.

Undervisningen tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab, således at

  • 1) de lange linjer fastholdes som en overordnet forståelsesramme i alle undervisningsforløb,
  • 2) de forskellige udviklingsprocesser behandles, i det omfang de bidrager til at forklare samtiden, og
  • 3) sammenhængen mellem forskellige udviklingsprocesser tydeliggøres.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste forløb.

Der gives 50 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt afspejle de læste forløb. Der udarbejdes mindst to opgaver pr. forløb. En eksamensopgave består af et antal spørgsmål og et ukendt ekstemporalmateriale og skal udformes, så den giver eleven mulighed for at foretage en perspektivering.

Et ekstemporalmateriale må højst indgå i to opgaver for hvert eksamenshold.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 11

juni 1995

ERHVERVSRET NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af den retlige regulerings retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter samt retskilder,
  • 2) er orienteret om grundlæggende regler vedrørende skadesforsikring, finansiering af fast ejendom og arbejdsmarkedet,
  • 3) har kendskab til centrale begreber og regler vedrørende offentlig ret, herunder miljøret, forbrugeraftaler, kreditaftaler, fordringer og deres ophør samt retsforfølgning,
  • 4) kan forstå og anvende relevante juridiske regler vedrørende erstatning, kontrakters indgåelse, køb og salg af varer og tjenesteydelser samt fast ejendom, kreditsikring og ansættelsesret, og
  • 5) er i stand til selvstændigt at fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer vedrørende juridiske problemstillinger.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen organiseres som en række temaer og tager udgangspunkt i cases med inddragelse af aktuelle juridiske forhold. I samtlige temaer skal relevante retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter inddrages.

Undervisningen omfatter følgende:

Samfund og jura

Retskilderne og deres tilblivelse, domstolenes organisation, lovvalg samt offentlig ret, især med henblik på borgernes retsstilling i forhold til myndighederne og på den retlige regulering af miljøet med hovedvægt på miljøbeskyttelse.

Erstatning

Principperne for erstatning uden for kontrakt og for produktansvar, således at eleven får indsigt i de centrale regler på området. Principperne for erstatningens beregning. Der orienteres om skadesforsikring.

Kontrakters indgåelse

Principperne for kontrakters indgåelse, således at eleven forstår og anvender reglerne om tilbud og accept og om fuldmagt og standardkontrakter samt får kendskab til, at reglerne om kontrakters indgåelse er forskellige på internationalt plan.

Reglerne om aftalers fortolkning, aftalers ugyldighed og forbrugeraftaleloven.

Køb og salg af varer og tjenesteydelser

Reglerne om køb og salg af varer og tjenesteydelser nationalt og internationalt, især med henblik på risikoens overgang samt købers og sælgers beføjelser ved misligholdelse, således at eleven får indsigt i de juridiske aspekter i en købs- og salgssituation.

I tilknytning til undervisningen i reglerne om købs- og salgssituationen gennemgås de mest anvendte betalingsmidler, herunder især betalingskort.

Reglerne om kreditaftaler, især med hensyn til oplysningspligt og ejendomsforbehold.

Der orienteres om licitationsloven og konkurrenceloven samt de immaterialretlige regler, ligesom markedsføringsloven indgår i undervisningen.

Køb og salg af fast ejendom

Reglerne om køb og salg af fast ejendom, især med hensyn til tinglysningens retsvirkninger og panterettens omfang, således at eleven får indsigt i de juridiske aspekter vedrørende køb og salg af fast ejendom.

Gennemgangen omfatter reglerne om misligholdelse og de regler, der gælder for omsætning af pantebreve i fast ejendom. Herunder orienteres om finansiering.

Kreditsikring og afvikling af gæld

Reglerne om pant i løsøre og fordringer, kaution samt fysiske og juridiske personers hæftelse, således at eleven får indsigt i de centrale juridiske aspekter vedrørende kreditsikring.

Reglerne om fordringers ophør og om individual- og universalforfølgning.

Ansættelsesforhold og arbejdsmarked

De centrale principper for og regler om typiske ansættelsesforhold, herunder også reglerne om afvikling af ferie.

Arbejdsmarkedets aftalesystem.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, behov og ønsker. Sigtet med det valgfrie emne kan f.eks. være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne eller at indgå i et tværfagligt samarbejde. Arbejdet med det

valgfrie emne udgør ca. 10% af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 20 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Der udarbejdes case-baserede eksamensopgaver, der består af ukendt materiale, og som tilsammen bredt skal dække pensum. Opgaverne skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 12

juni 1995

MATEMATIK NIVEAU C, B OG A

Niveau C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår fortrolighed i arbejdet med tal og abstrakte symboludtryk,
  • 2) opnår indsigt i og kan anvende grundlæggende matematiske metoder, herunder enklere former for problemløsning inden for blandt andet økonomiske og statistiske discipliner,
  • 3) opnår forståelse af ræsonnementets særlige stilling i matematik og øvelse i forskellige former for matematisk ræsonnement, og
  • 4) udvikler sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om forhold af matematisk karakter ved en vekslende anvendelse af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Tal

Talmængder, naturlige, hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse, herunder parenteser og regningsarternes hierarki. Regning med potenser og rødder. Procentregning, herunder procent, vejet gennemsnit og indekstal. Brug af lommeregner og regnenøjagtighed.

Grundlæggende regnetekniske forhold integreres i den øvrige undervisning, idet emnets omfang og indhold afpasses efter elevernes forudsætninger og behov.

Funktioner

Funktionsbegrebet, herunder definitionsmængde, nulpunkter, værdimængde, største- og mindsteværdi og monotoniforhold. Forskellige former for fastlæggelse af en funktion. Elementære funktioner, herunder lineære funktioner, andengradspolynomier, potensfunktioner og eksponentielle funktioner. Koordinatsystem, herunder sædvanligt, enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem. Grafiske aflæsninger. Forskellige metoder (grafiske og beregningsmæssige) til løsning af ligninger og simple uligheder.

Forskellige former for repræsentation af funktioner er central i undervisningen. I denne forbindelse arbejdes der indgående med grafiske fremstillinger, forskrift for de ovenfor nævnte elementære funktioner og egenskaber ved disse funktioner. Enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk papir introduceres i tilknytning til eksponentielle funktioner og potensfunktioner.

Funktionsbegrebet belyses i undervisningen blandt andet ved hjælp af relevant materiale fra dagligdagen. Eleverne skal arbejde med modeldannelse og beskrivelse af praktiske sammenhænge inden for økonomiske discipliner, herunder enhedspris som funktion af mængden og omsætning, omkostninger og overskud som funktion af mængden.

Rentes- og annuitetsregning

Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent. Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser. Amortisationsplan.

Eleven skal opnå forståelse af, at en kapital er knyttet til et tidspunkt. Formler for fremskrivning og tilbageskrivning af en kapital og en annuitet indføres, og eleven skal kunne anvende formlerne til beregning og vurdering af de indgående størrelser.

Autentisk materiale omhandlende praktiske problemstillinger af finansiel karakter, som er relevant for eleven, inddrages i undervisningen.

Statistik og sandsynlighedsregning

Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser og statistiske deskriptorer. Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middelværdi, varians og standardafvigelse. Binomialfordelingen. Normalfordelingen, herunder normalfordelingspapir.

Grafisk beskrivelse af observationssæt omfatter graf for frekvensfunktioner og sumfunktioner. Fordelingerne beskrives desuden ved hjælp af middeltal og fraktiler.

Sandsynlighedsbegrebet belyses ved hjælp af simple eksempler på symmetriske og ikkesymmetriske sandsynlighedsfelter, og diskrete stokastiske variable introduceres som en beskrivelse af en speciel type af eksperimenter. Sandsynligheder i binomialfordelingen skal kunne bestemmes ved hjælp af formel og tabel over de kumulerede sandsynligheder. Der arbejdes med normalfordelingen primært ved hjælp af normalfordelingspapir.

Undervisningen baseres i vid udstrækning på praktiske eksempler. Det gælder især den deskriptive statistik.

Der arbejdes med sandsynlighedsfelter og stokastiske variable blandt andet på baggrund af mindre eksperimenter, som afvikles inden for undervisningens rammer. Edb-programmel inddrages.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan f.eks. være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 7-9 eksamenslignende opgaver pr. undervisningsår jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst to sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Opgivelserne til eksamen omfatter ca. 2/3 af det obligatoriske pensum samt hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Der gives en forberedelsestid på 25 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen dække alle væsentlige dele af eksamenspensum.

Eksamensopgaverne udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Niveau B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår sikkerhed i arbejdet med tal og abstrakte symboludtryk,
  • 2) opnår indsigt i og kan anvende matematiske metoder i såvel nutidig som historisk perspektiv,
  • 3) bliver fortrolig med almindeligt anvendte matematiske modeller og den bagved liggende matematiske teori inden for økonomi, statistik og visse naturfaglige problemstillinger,
  • 4) opnår kendskab til matematisk modeldannelse som en del af grundlaget for beslutninger i erhvervs- og samfundslivet,
  • 5) opnår en forståelse af ræsonnementets særlige stilling i matematik og øvelse i forskellige former for matematisk ræsonnement, og
  • 6) bliver i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om forhold af matematisk karakter ved vekslende anvendelse af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Tal

Talmængder, naturlige, hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse, herunder parenteser og regningsarternes hierarki. Regning med potenser og rødder. Procentregning, herunder procent, vejet gennemsnit og indekstal. Brug af lommeregner og regnenøjagtighed.

Grundlæggende regnetekniske forhold integreres i den øvrige undervisning, idet emnets omfang og indhold afpasses efter elevernes forudsætninger og behov.

Rentes- og annuitetsregning

Rentesregning, herunder frem- og tilbageskrivning af en kapital, beregning af rentefod, antal terminer og gennemsnitlig procent. Annuitetsregning, herunder opsparings- og gældsannuitet, beregning af annuitetsydelse, rentefod og antal ydelser. Amortisationsplan.

Eleven skal opnå en forståelse af, at en kapital er knyttet til et tidspunkt. Formler for frem- og tilbageskrivning af en kapital og en annuitet indføres, og eleven skal kunne anvende formlerne til beregning og vurdering af de indgående størrelser. I forbindelse med rentesregning skal eleven kunne beregne en gennemsnitlig rentesats. Amortisationsplaner skal indeholde oplysning om ydelse, rente, afdrag og restgæld.

Trigonometri

Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Begreberne sinus, cosinus og tangens indføres med gradtal som argument. Beregning af sider og vinkler i vilkårlige trekanter og bestemmelse af trekanters areal. Eksempler på bestemmelse af sider, vinkler og areal for andre former for polygoner.

Eleven skal have kendskab til begreberne højde, vinkelhalveringslinie og median samt kongruente og ligedannede trekanter. Der arbejdes med Pythagoras's læresætning og de trigonometriske relationer for retvinklede og vilkårlige trekanter. Undervisningen skal omfatte eksempler på praktiske problemstillinger fra for eksempel natur og arkitektur.

Funktioner

Funktionsbegrebet, herunder definitionsmængde, nulpunkter, fortegnsvariation, monotoniforhold, asymptotiske forhold og værdimængde. Forskellige former for fastlæggelse af en funktion. Stykkevis defineret funktion. Omvendt og sammensat funktion.

Lineære funktioner, andengradspolynomier, polynomier af højere grad, polynomiumsbrøker, potensfunktioner, eksponential- og logaritmefunktioner (herunder den naturlige eksponentialfunktion og den naturlige logaritmefunktion), trigonometriske funktioner og sammensatte funktioner, hvori funktioner af ovennævnte typer indgår.

Koordinatsystem, herunder sædvanligt, enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem samt koordinatsystemer med forskudte akser og akser med forskellige enheder.

Grafiske aflæsninger. I relation til nulpunkter og fortegnsvariation for en funktion arbejdes der med forskellige metoder (grafiske og beregningsmæssige) til løsning af ligninger og uligheder, hvori ovennævnte funktioner indgår.

Undervisningen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift, en (sproglig) algoritme, en tabel eller ved en grafisk fremstilling. Under funktioners monotoniforhold gennemgås begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største- og mindsteværdi for en funktion. Der arbejdes indgående med grafiske fremstillinger af de nævnte funktionstyper.

For lineære funktioner skal en regneforskrift kunne bestemmes tillige med regneforskriften for den omvendte funktion. I forbindelse med bestemmelse af nulpunkter for polynomier introduceres algoritmen for polynomiers division, og sammenhængen mellem graden af et polynomium og antallet af rødder behandles. Funktioners asymptotiske forhold belyses fortrinsvis på grundlag af polynomiumsbrøker. For potensfunktioner skal en regneforskrift kunne bestemmes og dobbeltlogaritmisk papir anvendes.

Regneforskrift for eksponentielt voksende og aftagende funktioner skal kunne bestemmes. Begreberne fordoblings- og halveringskonstant indgår. Enkeltlogaritmisk papir skal kunne anvendes. Der arbejdes med titalslogaritmefunktionen og den naturlige logaritmefunktion. De trigonometriske funktioner indføres med reelle tal som argument. Af trigonometriske ligninger arbejdes der med grundligninger og ligninger, der kræver få omskrivninger. Eleven skal kende den geometriske betydning af konstanterne i en forskrift for en harmonisk svingning og skal kunne anvende denne viden til funktionsundersøgelse og bestemmelse af konstanterne på grundlag af en grafisk fremstilling.

Funktionsbegrebet anvendes til at beskrive sammenhænge, der kan tilnærmes til lineære funktioner, potensfunktioner og eksponentielle funktioner.

I forbindelse med løsning af ligninger og uligheder lægges der vægt på, at eleven bliver i stand til at vurdere de enkelte løsningsmetoders fordele og ulemper i en given opgave.

Funktioner som middel til at beskrive og analysere en praktisk problemstilling skal inddrages i undervisningen. Eleverne skal bl.a. arbejde med produktionsfunktioner, pris-mængde-funktioner samt omsætnings-, omkostnings- og overskudsfunktioner.

Differentialregning

Differentialkvotient og regneregler for differentiation af ovennævnte funktionstyper. Tangent, approksimerende førstegradspolynomium og vendetangent. Differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af graf.

Grænseværdibegrebet anvendes i forbindelse med introduktion af differentialregning. Der arbejdes med regneregler for differentiation af sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion. Der arbejdes indgående med fortolkning af egenskaber ved den afledede og den anden afledede funktion i relation til grafen for funktionen. I forbindelse med matematisk modellering arbejdes der især med optimering, og eleven skal desuden have kendskab til fortolkning af differentialkvotient i relation til produktions-, omkostnings-, omsætnings- og vækstfunktioner.

Lineær programmering

Lineære funktioner i to variable. Største- og mindsteværdi inden for et polygonområde.

Der arbejdes med grafisk fremstilling af en lineær funktion i to variable ved hjælp af niveaulinier. Indtegning af polygonområde foretages også på grundlag af en praktisk problemformulering. Bestemmelse af største- og mindsteværdi for en funktion inden for et polygonområde skal gennemføres ved hjælp af geometriske metoder.

Statistik og sandsynlighedsregning

Empiriske observationssæt, herunder grafi-ske beskrivelser og statistiske deskriptorer. Sandsynlighedsfelt og stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel, sandsynlighedsfunktion, middelværdi, varians og standardafvigelse. Binomialfordelingen. Normalfordelingen, herunder normalfordelingspapir.

Grafisk beskrivelse af observationssæt omfatter pindediagram og trappediagram for diskrete observationers vedkommende, og for grupperede observationer er histogram (søjlediagram) og sumkurve omfattet. Middeltal (gennemsnit) og fraktiler (specielt median og øvrige kvartiler) skal kunne bestemmes. Sandsynlighedsbegrebet belyses ved hjælp af simple eksempler på symmetriske og ikke-symmetriske sandsynlighedsfelter. Kombinatorik inddrages til illustration af beregning af sandsynligheder. En diskret stokastisk variabel defineres ved dens værdimængde og punktsandsynlighederne. Sandsynligheder i binomialfordelingen skal kunne bestemmes ved hjælp af formel og tabel over kumulerede sandsynligheder. I arbejdet med normalfordelingen indgår middelværdiens og standardafvigelsens betydning for fordelingsfunktionens graf på normalfordelingspapir. Normalfordelingen bruges i øvrigt til tilnærmelsesvis beskrivelse af empiriske fordelinger.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsforløbet arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan for eksempel være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 10% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 28-32 eksamenslignende opgavesæt jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst fire sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Pensum til prøven består af de centrale indholdselementer fra fagbeskrivelsen undtagen det valgfrie emne.

Følgende skriftlige hjælpemidler må benyttes:

Matematisk formelsamling for hhx, statistiske tabeller, kvadreret papir, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir (sandsynlighedspapir).

Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde meget tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges. En sekvens af lommeregnerindtastninger er ikke fyldestgørende begrundelse. I vurderingen af en opgavebesvarelse indgår helhedsindtrykket som en væsentlig del, herunder elevens ledsagende og forklarende tekst, kommentarer med videre.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 1/2 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Der gives en forberedelsestid på 25 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen dække alle væsentlige dele af det mundtlige pensum.

Eksamensopgaverne udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

Niveau A

1. Undervisningens mål

Undervisningen forudsætter, at eleven har gennemført et gymnasialt niveau B i matematik. Undervisningen omfatter dels en uddybning af emner, som introduceres på niveau B, dels nye emner, som sammen med emnerne på niveau B udgør en afrundet indføring i centrale faglige discipliner. Undervisningen skal således sikre, at eleven

  • 1) opnår en faglig fordybelse inden for centrale matematiske emner fra niveau B både med hensyn til teori og problemløsning,
  • 2) opnår indsigt i nye matematiske emner og deres anvendelser af særlig betydning for videregående uddannelser, herunder såvel nutidige som historiske perspektiver,
  • 3) opnår en større indsigt i matematisk teori i form af deduktive fremstillinger, herunder at eleven kan gennemføre forskellige former for matematisk ræsonnement,
  • 4) har forståelse af faget som et videnskabsfag og som et redskab til at opnå indsigt og erkendelse, og
  • 5) bliver i stand til at udtrykke sig nuanceret såvel skriftligt som mundtligt om forhold af matematisk karakter ved en vekslende brug af det matematiske symbolsprog og hverdagssproget.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende:

Vektorer

Vektorer i planen, herunder vektorbegrebet og vektorers koordinater, regning med vektorer, skalarprodukt, tværvektor, projektion af vektorer, areal af parallelogram og trekant.

Vektorbegrebet indføres som en størrelse, der kan repræsenteres ved et orienteret liniestykke. Der arbejdes med koordinater til vektorer og regning med vektorer. Skalarproduktet bestemmes ved hjælp af såvel koordinatudtrykkene som længde og vinkel, egenskaberne ved skalarproduktet i relation til parallelle vektorer og vektorer, der står vinkelret på hinanden, behandles.

Analytisk geometri

Keglesnit og analytisk fremstilling af linie, parabel, cirkel, ellipse og hyperbel. Afstand mellem punkter og mellem linie og punkt.

Linie, parabel, ellipse og hyperbel introduceres som skæringskurver mellem en kegle og en plan. Beskrivelse af en ret linie omfatter karakterisering ved hjælp af retningsvektor og normalvektor. Eleven skal ud fra en ligning for en parabel, cirkel, ellipse eller hyperbel kunne bestemme toppunkt, centrum, radius, halvakser og asymptoter (i den udstrækning disse eksisterer). Undervisningen omfatter desuden kvadratiske funktioner i to variable, som beskrives grafisk ved hjælp af niveaukurver i form af keglesnit. Optimering af disse funktioner (eventuelt under bibetingelser) gennemføres ved hjælp af geometriske betragtninger.

Integralregning og differentialligninger

Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Regneregler for ubestemte og bestemte integraler. Arealbestemmelse ved integration. Separable differentialligninger. Numeriske metoder til udregning af et bestemt integral og løsning af differentialligninger.

Regneregler for integration omfatter blandt andet partiel integration og integration ved substitution. Det bestemte integral introduceres som en grænseværdi af summer. Numerisk integration eksemplificeres i form af venstre-, højre- og trapezsummer. Der kræves ikke nogen almen teori for løsning af differentialligninger. Undervisningen omfatter enklere former for differentialligninger af typen y' = f(x)g(y), blandt andet y' = ay og y' = y(b-ay), herunder numerisk løsning ved hjælp af linieelementer. Differentialligningers betydning for formulering af matematiske vækstmodeller inden for samfunds- og naturvidenskabelige problemstillinger indgår i undervisningen.

Sandsynlighedsregning og statistik

Betinget sandsynlighed, uafhængighed, loven om den totale sandsynlighed og Bayes formel. Lineære transformationer af stokastiske variable samt regneregler for middelværdi, varians og standardafvigelse for transformationer. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling. Konfidensinterval for sandsynlighedsparameter og middelværdi.

Begrebet betinget sandsynlighed belyses i sammenhæng med afhængighed og uafhængighed. Loven om den totale sandsynlighed fortolkes som formlen for et vejet gennemsnit. I forbindelse med lineære transformationer behandles specielt normeringen af en normalfordelt stokastisk variabel og gennemsnittet af uafhængige identisknormalfordelte stokastiske variable. Approksimation af binomialfordeling til normalfordeling belyses ved hjælp af eksempler, og brug af tabeller i forbindelse med normalfordeling og binomialfordeling inddrages. Vurdering af ukendt sandsynlighedsparameter i en binomialfordeling og en ukendt middelværdi i en normalfordeling gennemføres ved hjælp af konfidensintervaller baseret på (approksimationer til) normalfordelingen. Bestemmelse af konfidensinterval for middelværdi foretages under forudsætning af, at variansen er kendt.

Undervisningen gennemføres i videst muligt omfang med praktiske problemstillinger, herunder eksempler fra opinions- og markedsundersøgelser, kvalitetskontrol og stikprøverevision.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes interesser, ønsker og behov. Sigtet med det valgfrie emne kan for eksempel være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af matematik. Det valgfrie forløb udgør ca. 15% af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 15-17 eksamenslignende opgavesæt jævnt fordelt. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

De skriftlige opgaver er dels traditionelle øvelsesopgaver med det formål at blive fortrolig med begreber og metoder, som er blevet gennemgået i undervisningen. Dels er det andre former for opgaver, for eksempel en mere kompleks modelleringsopgave, et resume af en afgrænset matematisk teori, en essay-agtig fremstilling af et historisk aspekt eller en redegørelse for de matematiske aspekter i en artikel eller lignende. Der skal stilles mindst to sådanne opgaver.

3. Eksamen

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve.

Skriftlig prøve

Den skriftlige prøve varer 4 timer.

Pensum til prøven består af de centrale indholdselementer fra fagbeskrivelsen undtagen det valgfrie emne samt de centrale emner fra niveau B, som er en forudsætning for niveau A.

Følgende skriftlige hjælpemidler må benyttes:

Matematisk formelsamling for hhx, statistiske tabeller, kvadreret papir, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader, dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir (sandsynlighedspapir).

Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde meget tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges. En sekvens af lommeregnerindtastninger er ikke fyldestgørende begrundelse. I vurderingen af en opgavebesvarelse indgår helhedsindtrykket som en væsentlig del, herunder elevens ledsagende og forklarende tekst, kommentarer med videre.

Mundtlig prøve

Opgivelserne til den mundtlige prøve omfatter ca. 2/3 af det skriftlige pensum og hele det valgfrie forløb. Desuden skal alle væsentlige emner være repræsenteret.

Der gives en forberedelsestid på 25 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 25 minutter.

Opgaverne skal have et passende omfang og skal tilsammen dække alle væsentlige dele af det mundtlige pensum.

Eksamensopgaverne udformes således, at eleven får mulighed for selvstændigt at redegøre for et fagligt afgrænset område og for at vise overblik over et større område gennem en samtale med eksaminator.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 13

juni 1995

KULTURFORSTÅELSE NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) har arbejdet med forskellige opfattelser af kulturbegrebet,
  • 2) øger forståelsen af sin egen kulturelle baggrund,
  • 3) kan identificere og perspektivere forskellige kulturelle udtryk i rum og tid,
  • 4) kan kortlægge og analysere et nærmere afgrænset områdes kultur, og
  • 5) styrker sin evne til at kommunikere på tværs af kulturelle skillelinjer.

2. Undervisningens indhold

Fagets genstandsområde er kulturelle udtryk og adfærdsformer i bred forstand, og vægten lægges især på sammenhænge, herunder på vekselvirkningen mellem forskellige kulturer.

Undervisningen tilrettelægges af elever og lærer(e) i fællesskab.

I undervisningen arbejdes der med nedenfor nævnte fem emner. Emnet kulturbegrebet kan læses selvstændigt eller integreret i mindst to af de øvrige emner. I mindst to af emnerne inddrages kulturelle forhold uden for den vestlige kulturkreds.

Kulturbegrebet

Kulturbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og forskellige kulturelle udtryk. Herunder arbejdes med begreber som enhedskultur, subkultur, kulturmøde og stereotyper.

Dansk identitet

I undervisningen arbejdes der med dansk identitet gennem eksempler på dansk selvforståelse og fremmedes syn på danskerne. Dansk kultur illustreres gennem analyse af kulturhistoriske eksempler fra 1800-tallets begyndelse til i dag.

Kulturudvikling

Gennem et europæisk tidsmæssigt længdesnit belyses kulturhistoriske udviklingslinjer og brudflader inden for områder som kropsopfattelse, klædedragt, arkitektur, malerkunst eller musik.

Tværkulturel sammenligning

Mindst to overordnede temaer analyseres tværkulturelt. Der arbejdes med forskellige kulturers forhold til begreber som arbejde og præstation, tidsopfattelse, familiestruktur, individ og samfund, sjæl og legeme eller økonomi og handel.

Kulturområde

Et område, der er nærmere afgrænset, f.eks. geografisk, økonomisk eller politisk, analyseres med henblik på at kortlægge sammenhænge mellem kulturelle træk vedrørende forhold som familiestruktur, statusbegreber, religion, moralforestillinger, kommunikation og adfærd samt virksomhedskultur og beslutningsmønstre.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste emner med tilhørende tekster og andet materiale.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække eksamenspensum. Hvert emne fra eksamenspensum skal inddrages i mindst to opgaver. En opgave består af et antal spørgsmål og et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at foretage en analyse med perspektivering.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 14

juni 1995

DESIGN NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere forskellige former for og typer af design,
  • 2) opnår kendskab til designprocessen, herunder forståelse af faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning,
  • 3) opnår kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver,
  • 4) opnår kendskab til designbegrebets udvikling og historie, og
  • 5) uddyber sin forståelse af og personlige holdning til design og kvalitet.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab som forløb, der kombinerer teoretisk og praktisk beskæftigelse med design. Hovedvægten lægges på industriel design, herunder designs betydning for virksomheden. I det omfang, det er muligt, skal eleverne arbejde produkt- og procesorienteret.

Undervisningen omfatter nedenfor nævnte hovedområder, der alle skal tilgodeses i den samlede undervisning, gerne så flere områder indgår i de enkelte forløb:

Praktisk problemløsning

Konkrete og overskuelige opgaver inden for design, herunder analyse og formulering af designproblemer og deres løsning, teoretisk og praktisk.

Designteori og -analyse

Designbegrebet og forskellige designopfattelser, heri indgår beskrivelse, analyse og vurdering af konkrete designprodukter.

Designprocesser

Et eller flere konkrete produkters proces fraide til færdigt produkt, herunder de faktorer, der har indflydelse på valg og beslutninger undervejs.

Designhistorie

Væsentlige perioder og træk i den industrielle produktkulturs historie gennemgås. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder samfundsmæssige, teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

Design, teknologi og samfund

Der lægges vægt på samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige forhold som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold. Ved inddragelse af konkrete problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere virksomhedsmæssig og samfundsmæssig synsvinkel.

Design og virksomheden

Designs betydning for virksomheden, herunder kvaliteten af virksomhedens produkter, grafiske kommunikation, image og virksomhedsarkitektur.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives alle områder med tilhørende materiale.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække pensum. En eksamensopgave består af et ukendt materiale, der indeholder et konkret design, eventuelt præsenteret i afbildet form. I prøven indgår beskrivelse, analyse og vurdering ud fra en designmæssig synsvinkel.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 15

juni 1995

IDEHISTORIE NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) får indsigt i væsentlige idehistoriske strømninger i den vestlige kulturkreds inden for filosofi, religion, videnskab, etik og politik med hovedvægt på de to seneste århundreder,
  • 2) opnår forståelse af andre kulturkredses idehistoriske træk især med henblik på forskelle og ligheder i forhold til den vestlige kulturkreds, og
  • 3) kan beskrive og forklare idemæssige udtryk.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen, der tilrettelægges af elever og lærer(e) i fællesskab, består af 5-7 forløb, hvert af mindst 15 lektioners varighed.

Der læses 3-5 tematisk afgrænsede forløb valgt inden for nedenfor nævnte hovedområder.

Arbejdet med temaforløbene skal dels foregå som systematisk behandling af væsentlige idehistoriske problemstillinger. Dels skal det sikre, at eleven opnår et overblik over den idehistoriske udvikling med særlig vægt på de seneste to århundreder. I mindst to af temaforløbene inddrages ideer og synsvinkler, som vedrører ikke-vestlige kulturkredse.

Ud over temaforløbene læses et forløb, der fokuserer specielt på idekomplekser fra fremmede kulturkredse, samt et valgfrit forløb.

Undervisningen omfatter følgende temaer:

Menneske og natur

Teorier og anskuelser vedrørende menneskets natur samt forholdet mellem samfundet og den ydre natur. I undervisningen arbejdes der f.eks. med psykoanalysen, naturopfattelser og den økologiske tanke og gen-teknologidebatten.

Individ og samfund

Teorier og anskuelser vedrørende forholdet mellem individer, samfund og stat.

I undervisningen arbejdes der med forskellige forestillinger vedrørende menneskets sociale karakter, f.eks. klasse- og nationsbegrebet, og med forestillinger vedrørende samfundets udvikling og indre sammenhæng, f.eks. normbegrebet, revolutionsteorier og organismetænkning. Der arbejdes med forskellige opfattelser af demokratibegrebet, herunder magt og legitimering, og ideer om statens karakter og indretning.

Knaphed og fordeling

Teorier og anskuelser vedrørende frembringelsen af den samfundsmæssige produktion og principperne for dens fordeling.

I undervisningen arbejdes der med økonomiske teorier, herunder klassisk liberalisme, neo-liberalisme, socialisme og marxisme samt socialliberalisme. Der arbejdes med såvel klassiske som moderne organisationsteorier.

Tro og viden

Teorier og anskuelser vedrørende universet og vejene til erkendelse.

I undervisningen arbejdes der både med religiøse opfattelser og principielle gennembrud inden for den naturvidenskabelige erkendelse, f.eks. tyngdeloven, darwinismen eller moderne fysik og astronomi. I forlængelse heraf arbejdes med opfattelserne af grundvilkårene for den menneskelige tilværelse. Der arbejdes med teorier om sekularisering og nyreligiøsitet.

Etik og moral

Teorier og anskuelser af hvordan forholdet mellem mennesker grundlæggende bør være.

Der arbejdes f.eks. med emner som seksual-debattens udvikling, begrebet samvittighed, opfattelser af straf samt solidaritetsbegrebet.

Fremmede kulturkredse

Der arbejdes med et eller flere ide-komplekser fra ikke-vestlig(e) kulturkreds(e). Forløbet afsluttes med en perspektivering til den vestlige kulturkreds.

Valgfrit forløb

Der arbejdes med et forløb, der i særlig grad tilgodeser elevernes interesser og ønsker. Det valgfri forløb er et tværgående emne, f.eks. frihed og determinisme eller køn og krop, en fordybelse i en bestemt tænker eller skole, f.eks. eksistentialismen, eller et nyt emne, f.eks. pædagogikkens historie. Det valgfri forløb kan anvendes i forbindelse med tværfagligt arbejde.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives de læste forløb.

Forberedelsestiden er 40 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt afspejle de læste forløb.

Der udarbejdes mindst to opgaver pr. forløb. En opgave, der består af et antal spørgsmål og et ekstemporalmateriale, skal give eleven mulighed for at beskrive og forklare idehistoriske sammenhænge.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 16

juni 1995

MEDIEKUNDSKAB NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) bliver en bevidst bruger af massemedier,
  • 2) har prøvet at tilrettelægge, gennemføre og vurdere praktiske forløb,
  • 3) kan kombinere praktisk og teoretisk indsigt i medieproduktion,
  • 4) får overblik over væsentlige træk af massekommunikationens historie, og
  • 5) kan foretage analyse med perspektivering af massekommunikative tekster.

2. Undervisningens indhold

Eleven skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side. Undervisningen tilrettelægges af lærer og elever i fællesskab.

Hvert hold skal gennemføre mindst to praktiske og tre teoretiske forløb.

I de praktiske forløb kan der arbejdes med at producere skreven journalistik, lyd/dias-shows, radioudsendelser, video og film. Arbejdet skal omfatte følgende faser i en medieproduktion: synopsis eller drejebog - produktion - efterkritik. Emnet for en af produktionerne kan f.eks. være reklame. Mindst en produktion skal være lyd/diasshow, video eller film.

I de teoretiske forløb kan der arbejdes med TV, radio, film og trykte medier (aviser, ugeblade, magasiner).

Der arbejdes med følgende emner:

  • 1) Massekommunikationens historie, illustreret med eksempler. Hovedvægten skal lægges på nyeste tid, således at eleven får kendskab til det aktuelle mediebillede, herunder erhvervslivets mediebrug.
  • 2) Analyse af konkret medievirksomhed, f.eks. en bestemt avis eller et bladhus, en lokalradio, en TV-station eller et filmselskab. Der skal herunder arbejdes med institutionsanalyse, virksomhedens placering på markedet og analyse af mediets generelle indhold.
  • 3) Et emne, bestående af analyse af massemedietekster. Teksterne vælges ud fra et kriterium som f.eks. genre, funktion, virkemidler, tema eller ophavsmand, således at analyserne giver eleven en generel indsigt i det valgte emne.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Som pensum angives de teoretiske forløb med tilhørende tekster. Desuden angives, hvilke praktiske forløb holdet har arbejdet med og den hertil hørende litteratur.

Der gives 90 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter.

Der udarbejdes et antal ekstemporalopgaver jævnt fordelt inden for det teoretiske pensum.

Hver eksamensopgave omfatter følgende:

  • 1) En case, hvor eleven skal udarbejde en synopsis eller skitse til en drejebog.
  • 2) En opgave inden for de teoretiske forløb. Den teoretiske opgave kan have et tekstgrundlag, f.eks. en avisartikel, et filmcitat eller et TV-klip.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 17

juni 1995

PSYKOLOGI NIVEAU C

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) får en øget bevidsthed om mulighederne for at påvirke eller ændre egen livssituation gennem indsigt i psykologien og en skærpet selvindsigt,
  • 2) får kendskab til forskellige psykologiske teorier og de metoder, der er knyttet hertil, og
  • 3) opnår indsigt i såvel individets som gruppens udvikling samt i arbejdslivets psykologi.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen, der tilrettelægges af læreren og eleverne i fællesskab, skal tage udgangspunkt i psykologien som videnskabeligt underbygget fag og skal relateres til elevernes livssituation og erfaringsverden.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

Udviklingspsykologi

Menneskets psykiske udvikling gennem hele livet.

Områder, som belyser centrale aspekter omkring menneskets udvikling, herunder dannelsen af identitet, kønsroller, faser i den menneskelige udvikling samt betydningen af arv og miljø indgår i undervisningen. Der arbejdes med den kognitive og den emotionelle udvikling.

Arbejds- og socialpsykologi

Socialpsykologiske teorier om gruppedannelse, påvirkning og kommunikation i forskellige sociale systemer som familie, skole, fritid og arbejde.

Der lægges særlig vægt på områder inden for arbejdspsykologien, herunder samarbejdsrelationer, ledelsesformer og psykisk arbejdsmiljø. Arbejdets betydning for selvopfattelse og identitet belyses.

Personlighedspsykologi

Forskellige personlighedsteorier, herunder de bagvedliggende menneskesyn.

Forskelle mellem mennesker samt årsager til disse belyses med udgangspunkt i psykologiske forklaringsmodeller. Konflikter og kriser af forskellig art inddrages som et menneskeligt eksistensvilkår og relateres til det enkelte menneskes livsforløb.

Forskellige psykiske afvigelser og sygdomme, herunder disses årsager og karakteristika, belyses, og i forlængelse heraf behandles normalitetsbegrebet.

Indlæringspsykologi

Indlæring, hukommelse og glemsel samt relevante undervisnings- og studieprincipper. Forskellige teorier om hukommelse og glemsel og om samspillet mellem motivation, indlæring og belønning indgår i undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives alle hovedområder fra undervisningen.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække undervisningens hovedområder.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 18

juni 1995

MILJØ NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen udbygger og perspektiverer indholdselementerne vedrørende miljøforhold i uddannelsens obligatoriske fag.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår viden om konsekvenser af sammenhængen mellem naturgrundlag, produktion, transport og miljø, både nationalt og internationalt,
  • 2) opnår viden om hovedtræk i national og international miljø- og arbejdsmiljølovgivning,
  • 3) uddyber sin forståelse af sammenhængen mellem virksomhedens materialestrømme og produktionsprocesser og det indre og ydre miljø, og
  • 4) kan indsamle, behandle og vurdere samt præsentere interne og eksterne miljødata.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges, så sammenhængen mellem virksomheden og dens omgivelser er i centrum. Der arbejdes med virksomhedstyper og de enkelte led i indkøbs-, produktions- og afsætningsprocesserne i deres miljømæssige sammenhæng.

Undervisningen omfatter følgende hovedområder, der tilrettelægges, så deres indhold under hele forløbet belyser hinanden:

Virksomhedernes omgivelser

Udviklingen i miljøbegrebet og i de forskellige miljøopfattelser behandles. Ændringen af miljøbegrebet betragtes som resultat af et helhedssyn, der opfatter det økonomiske liv som mere end et selvberoende system af produktions- og forbrugsprocesser.

I undervisningen arbejdes der med naturgrundlaget som både donor og recipient i produktions- og forbrugsprocesserne.

Miljøregulering

Nationale og internationale vejledninger og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø behandles. Såvel forholdet mellem central og decentral regulering som forholdet mellem administrativ styring via regler og økonomisk styring via prismekanismen indgår i undervisningen.

Som baggrund inddrages forskellige organisationers og bevægelsers miljø- og erhvervspolitiske helhedsopfattelser.

Virksomhedens indre og ydre miljø

Der tages udgangspunkt i en konkret virksomhed.

Virksomhedens materialestrøm kortlægges, og dens valg af råstoffer med mere og emballering samt miljøvenlige brugsegenskaber ved produktet beskrives.

Med henblik på en helhedsvurdering af produktionen ud fra forskellige miljømæssige, teknologiske og økonomiske synsvinkler arbejdes der med det totale flows positive og negative indvirkning på arbejdsmiljø og ydre miljø.

Miljøinformation

Metoder til indsamling, bearbejdning og vurdering af miljøinformationer behandles. Eleverne skal selvstændigt kunne indsamle interne og eksterne miljødata. Præsentation af miljødata til forskellige typer af interessentgrupper indgår i undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives alle hovedområder fra undervisningen.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Der udarbejdes mindst tre opgaver med udgangspunkt i hvert hovedområde.

Eksamensopgaverne, der skal bestå af et ukendt materiale, skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 19

juni 1995

EU OG INTERNATIONALT ØKONOMISK SAMARBEJDE NIVEAU B

1. Undervisningens mål

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan analysere den internationale organisering og det internationale økonomiske samarbejde,
  • 2) opnår forståelse af baggrunden for og udviklingen i det internationale udviklingssamarbejde, og kan analysere Danmarks udviklingsbistand,
  • 3) kan anvende begreber fra økonomiske og politiske integrationsteorier i forbindelse med en analyse af regional integrationsudvikling, herunder integrationsudviklingen i EU,
  • 4) opnår viden om EU's traktatgrundlag, institutioner og budget og kan vurdere konsekvenser af ændringer heri for det danske samfund,
  • 5) kan analysere konkrete beslutninger og vurdere de forskellige aktørers indflydelsesmuligheder i EU's beslutningsproces,
  • 6) opnår viden om nuværende politikker og aktuelle udviklingsplaner i forbindelse med EU-samarbejdet og andre former for internationalt samarbejde og kan vurdere konsekvenserne heraf for det danske samfund.

2. Undervisningens indhold

Begrebsapparat

Ved gennemgangen af fagets delemner opnår eleven et begrebsapparat til brug for analyse og vurdering af konkrete forhold og udviklingsforløb i det internationale økonomiske samarbejde.

Undervisningen omfatter forskellige landes økonomiske udviklingsgrad, og der anvendes forskellige udviklingsteorier til forklaring af et lands eller en landegruppes økonomiske udviklingsniveau.

Beskrivelsen af regional og global økonomisk integration sker med udgangspunkt i den internationale arbejdsdeling. Såvel økonomiske som politiske integrationsteorier inddrages til at analysere og vurdere forskellige former for integration.

Der undervises i kildesøgning, herunder søgning via databaser. I den forbindelse opøves elevens evne til at forholde sig kritisk til kilderne og til at vurdere de enkelte informationers anvendelighed.

Økonomisk magt

Gennem analyser af verdens økonomiske magtcentre klarlægges de globale økonomiske magtstrukturer. Centrenes indbyrdes samarbejde og rivalisering vurderes. Transnationale selskabers økonomiske indflydelse på den nationale og internationale økonomi beskrives. Selskabernes interesser og indflydelse vurderes i forhold til nationalstaternes interesser.

Internationalt udviklingssamarbejde

Undervisningen tager udgangspunkt i en analyse af begrebet økonomisk udvikling og de forskellige udviklingsniveauer, landene eller regionerne befinder sig på, og der lægges særlig vægt på at analysere samspillet mellem lande på forskelligt udviklingstrin.

FN-systemet gennemgås, herunder hvilken rolle udvalgte under- og særorganisationer spiller i relation til udviklingssamarbejdet.

EU's udviklingssamarbejde indgår i undervisningen. Danmarks udviklingspolitik og -samarbejde analyseres.

Konsekvenserne af de internationale handelsmønstre og den internationale udviklingsbistand analyseres. Der lægges op til en diskussion af begrebet bæredygtig udvikling.

Internationalt og regionalt økonomisk samarbejde

WTO analyseres angående landekreds, samarbejdets karakter og udvikling. De seneste aftaler indgået i GATT/WTO-regi analyseres og vurderes.

Samarbejdet inden for OECD indgår i undervisningen, og udvalgte samarbejdsområder vurderes.

Vigtige råvarekarteller beskrives med henblik på en forståelse af mål og midler.

Forskellige eksempler på regionalt økonomisk og handelsmæssigt samarbejde beskrives, og regionalisering vurderes ud fra lokale, regionale og globale interessesammenfald og modsætninger.

EU's grundlag og udvikling

Den politiske og økonomiske integration i Vesteuropa efter 2. verdenskrig beskrives med henblik på at forstå de interesser og betingelser, der har dannet baggrund for udviklingen.

Undervisningen omfatter motiver til Danmarks optagelse i EU og den løbende danske EU-debat.

EU's udvikling vurderes ved hjælp af integrationsteorier og ved en analyse af EU's internationale rolle.

EU's grundlæggende principper for økonomisk og politisk samarbejde og styring vurderes. EU's finansieringskilder og udgiftsstruktur analyseres.

EU's fortsatte integrationsudvikling vurderes ud fra forskellige synsvinkler.

EU's institutioner og beslutningsproces

EU's hovedinstitutioner beskrives med hensyn til opgaver, repræsentation og indflydelse på beslutningsprocessen, og EU's forskellige retsakter belyses.

Forholdet til medlemslandenes regeringer og parlamentariske forsamlinger, herunder specielt det danske beslutningssystem over for EU, beskrives.

Graden af offentlighed og demokrati i EU-systemet samt graden af suverænitetsafgivelse fra medlemsstaternes side vurderes.

EU's politikker

Som forudsætning for forståelsen af EU's forskellige politikker arbejdes der med medlemslandenes sociale, erhvervsmæssige og økonomiske forhold, kulturelle karakteristika samt motiver og holdninger til EU-integrationen. Betydningen af forskelle og ligheder mellem landene vurderes i relation til de forskellige EU-politikker.

De forskellige politikker inden for landbrugs-, regional- og miljøområdet beskrives og vurderes i et internationalt perspektiv.

Det Indre Marked og Den Økonomiske og Monetære Union beskrives og konsekvenserne heraf for det danske samfund og for EU's fortsatte udvikling vurderes.

Andre samarbejdsområder udvalgt efter et væsentligheds- og aktualitetskriterium indgår i undervisningen.

Valgfrit forløb

I løbet af undervisningsåret arbejdes der med et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, behov og ønsker. Emnet kan være en aktuel begivenhed i det internationale økonomiske samarbejde eller en uddybning af et emne fra undervisningen. Arbejdet med det valgfrie emne udgør ca. 15 % af undervisningen.

3. Eksamen

Eksamen er mundtlig.

Til eksamen opgives det læste pensum inklusive det valgfrie forløb.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter.

Eksamensopgaverne skal tilsammen bredt dække pensum. Opgaverne består af et ukendt materiale og skal give eleven mulighed for at vise sin evne til beskrivelse, analyse og vurdering af faglige problemstillinger.

En eksamensopgave må højst anvendes ved to eksaminationer den samme dag.

hhx-fagplan

hhx-bekendtgørelsen

Bilag 20

juni 1995

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE

1. Formål

Opgaven har til formål at vise elevens færdighed i selvstændigt at bearbejde, strukturere og fremlægge et større område under anvendelse af begreber, teorier, metoder og viden fra uddannelsens fag.

2. Fag og område

Har skolen ikke oprettet et fag fra andet år på tredje år, kan skolen tillade, at eleven skriver opgaven i et fag fra andet år.

Senest 5 undervisningsuger før opgaveugen skal elev og lærer i fællesskab afgrænse det område, inden for hvilket læreren skal stille opgaven. Afgrænsningen af området bekræftes skriftligt af eleven og læreren. Vejleder er normalt elevens lærer i faget.

3. Opgavetitel

Opgavetitlen udformes, så der tages hensyn til de tanker, eleven har gjort sig om emnet i forbindelse med valg af fag og afgrænsning af område. Opgavetitlen skal samtidig være formuleret sådan, at eleven ikke kan udarbejde opgaven på forhånd.

Opgavetitlen skal være afgrænsende og præcist angive, hvad der kræves af eleven. Flere elever kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige opgavetitler. Opgavetitlen udleveres til eleven ved opgaveugens begyndelse, og modtagelsen bekræftes skriftligt af eleven. Ved en eventuel sygeeksamen formuleres en ny opgavetitel inden for samme område.

Opgaven udarbejdes på dansk. Opgaver inden for fremmedsprog kan dog udarbejdes på det pågældende sprog, hvis eleven behersker dette bedst. Hvis opgaven besvares på et fremmedsprog, skal område og opgavetitel også være formuleret på det pågældende sprog.

4. Opgaveugen

I den uge, hvor eleven skal udarbejde opgaven, er der ikke normal undervisning. I opgaveugen skal skolens lokaler og øvrige undervisningsudstyr inden for normal undervisningstid så vidt muligt være til rådighed for eleven.

I opgaveugen gives ikke egentlig vejledning, men eleven skal have mulighed for af læreren at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål.

5. Opgavens omfang og aflevering

Opgavens omfang må højst svare til 15 maskinskrevne A-4-sider med halvanden linjeafstand. Heri er ikke medregnet eventuelle bilag. Opgaven udfærdiges i 4 eksemplarer, hvoraf eleven skriver 3 under og afleverer dem til skolen senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen.

Eleven har ansvaret for, at tekniske hjælpemidler til renskrift og kopiering fungerer, så afleveringstidspunktet ikke overskrides. Skolen kan dog dispensere herfra, når uforudsete tekniske eller fysiske forhindringer vil medføre en overskridelse. Dispensationen og begrundelsen for den skal straks indberettes til Undervisningsministeriet sammen med oplysning om, hvorledes skolen har sikret, at det, der bedømmes, er materiale, som eleven kunne aflevere rettidigt, hvis de tekniske hjælpemidler havde fungeret. Kopi af indberetningen sendes til censor.

6. Bedømmelse

Bedømmelsen af opgaven er en helhedsvurdering, hvori fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige udformning indgår.

Eleven skal have meddelelse om karakteren senest 4 undervisningsuger efter afleveringsfristen, dog senest 7 uger efter, hvis karakteren fastsættes af en opmand.

Officielle noter

Ingen