Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den juridiske kandidatuddannelse på Københavns og Aarhus universiteter


I henhold til § 2, stk. 3 og 4, og § 35 a i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 1987, fastsættes:

  

 Kapitel   I: Uddannelsens struktur  

 Kapitel  II: Uddannelsens indhold  

 Kapitel III: Bedømmelse  

 Kapitel  IV: Andre bestemmelser  

 Kapitel   V: Ikrafttræden m.v.  

Kapitel I

Uddannelsens struktur

§ 1. Den juridiske uddannelse er en kandidatuddannelse på 5 år, der består af en grunduddannelse på 3 år og en overbygningsuddannelse på 2 år.

Stk. 2. Grunduddannelsen er fælles for de studerende. De studerende skal desuden gennemføre en overbygningsuddannelse, der består af valgfri kurser, jf. dog § 4, stk. 2, og een eller flere skriftlige afhandlinger.

§ 2. Den nævnte uddannelseslængde angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Kapitel II

Uddannelsens indhold

§ 3. Grunduddannelsens 1. år omfatter følgende fag:

1. Dele af formueret.

2. Dele af offentlig ret.

3. Familie- og arveret.

4. Indføring i forholdet mellem ret og samfund.

Stk. 2. Grunduddannelsens 2.-3. år omfatter følgende fag:

1. Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse.

2. Offentlig ret, folke- og EF-ret og dele af civilproces.

3. Strafferet og straffeproces.

4. Retshistorie, almindelig retslære og retssociologi.

§ 4. Som overbygningsuddannelse sammensætter den studerende et studieprogram, der omfatter 12 studieenheder. En studieenhed svarer til 1/6 årsværk.

Stk. 2. Et kursus i skatteret og et kursus i økonomi (eventuelt med elementær regnskabslære eller budgetteori) skal hver udgøre en studieenhed.

Stk. 3. De øvrige 10 studieenheder består af valgfri kurser og een eller flere skriftlige afhandlinger, som tilsammen dækker et ikke for snævert afgrænset emneområde. Kurser og skriftlige afhandlinger svarende til 6 studieenheder kan angå ikke-juridiske emner af nærliggende betydning for juridiske kandidaters virke.

§ 5. 2 eller 3 studieenheder efter universitetets bestemmelse består af 1 selvstændig skriftlig afhandling.

Stk. 2. Efter den studerendes valg kan yderligere indtil 6 studieenheder bestå af selvstændige skriftlige afhandlinger, som hver skal omfatte mindst 3 studieenheder.

Stk. 3. Afhandlingen(erne) efter stk. 1 og 2, kan angå såvel juridiske emner som ikke-juridiske emner af nærliggende betydning for juridiske kandidaters virke, jf. dog § 4, stk. 3.

Stk. 4. De nærmere regler om skriftlige afhandlinger, herunder om godkendelse af emner, fastsættes i studieordningen, jf. § 16.

Kapitel III

Bedømmelse

§ 6. De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige afhandlinger.

§ 7. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne ved universitetet.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder den skriftlige afhandling efter § 5, stk. 1.

§ 8. Prøverne i de fag, der er nævnt i henholdsvis § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, kan omfatte spørgsmål fra de fag, som er nævnt i henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1 og 2. Een af prøverne i hvert af de fag, der er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, kan omfatte spørgsmål fra det andet fag.

§ 9. Prøveformen skal sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerende. Det kan dog bestemmes i studieordningen, at een prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det. Bedømmelsen sker da ved bestået/ikke bestået.

Stk. 2. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen i overensstemmelse med bekendtgørelsen om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner. Universitetet kan bestemme, at bedømmelsen bestået/ikke bestået skal anvendes ved prøven i det fag, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4.

§ 10. Prøverne i de fag, der er nævnt i § 3, stk. 1, skal aflægges i samme eksamenstermin. Fagene på grunduddannelsens 1. år skal være bestået, inden den studerende indstiller sig til prøve i fagene på grunduddannelsens 2.-3. år.

Stk. 2. Prøverne i de fag, der er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, skal aflægges i samme eksamenstermin.

Stk. 3. Alle grunduddannelsens fag skal være bestået, jf. § 12, stk. 2, inden den studerende indstiller sig til prøver på overbygningsuddannelsen.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, sidste pkt. og stk. 3, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til den samme prøve. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. Fag og studieenheder, der er bestået med en karakter på 6 eller derover, kan ikke tages om.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 omfatter genindstilling til prøve i de fag, der er nævnt i henholdsvis § 3, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, nr. 1 og 2, alle fagene, hvis den studerende har fået karakteren 0 eller 3 i noget fag. Har den studerende opnået karakteren 5 i noget fag, omfatter genindstilling(er) til prøve kun dette eller disse fag. Omfatter en genindstilling flere fag, skal prøverne i disse aflægges i samme eksamenstermin.

§ 12. Karakteren i de enkelte fag og studieenheder fastsættes på grundlag af een eller flere prøver efter nærmere regler i studieordningen.

Stk. 2. Den studerende skal i den eller de prøver, der danner grundlag for karakteren i et fag, opnå mindst 3 for at bestå faget. For at bestå de fag, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1-3, skal den studerende opnå mindst 6 i hvert af fagene.

§ 13. Det endelige eksamensresultat beregnes som et gennemsnit af de karakterer, der er opnået i samtlige fag og studieenheder, herunder bedømmelsen af den eller de skriftlige afhandlinger. Ved beregningen tillægges karaktererne vægt efter følgende regler:

1. Karakteren i hvert af de fag, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, vægtes 1 1/2.

2. Karaktererne i de fag, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, vægtes henholdsvis 1 og 1/2, jf. dog § 9, stk. 2, 2. pkt.

3. Karakteren i hvert af de fag, der er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1 og 2, vægtes 4 1/2.

4. Karaktererne i de fag, der er nævnt i § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, vægtes henholdsvis 2 og 1 1/2.

5. På overbygningsuddannelsen har hver studieenhed vægten 1.

Stk. 2. For at bestå den juridiske kandidatuddannelse kræves en gennemsnitskvotient på 6,0.

Kapitel IV

Andre bestemmelser

§ 14. Den, der har gennemført den juridiske kandidatuddannelse, har ret til at betegne sig candidatus/candidata juris (cand.jur.).

§ 15. Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den juridiske kandidatuddannelse, har ret til at få attestation for beståede prøver.

§ 16. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. styrelseslovens § 14. Studieordningen sendes til Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, til orientering.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

  

  1)   Mål for og indhold af de enkelte fag og kurser.  

  2)   Det tidsmæssige omfang af fag og kurser.  

  3)   Regler om studieprogrammer.  

  4)   Regler om skriftlige afhandlinger.  

  5)   Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.  

  6)   Pensumbeskrivelser.  

  7)   Eksamenstidspunkter.  

  8)   Formen for de enkelte prøver, herunder eventuelt at den enkelte  

    studerende kan vælge mellem flere prøveformer.  

  9)   Antallet af prøver.  

 10)   Nærmere regler for, hvordan karakteren i et fag eller en  

    studieenhed fremkommer, hvis karakteren fastsættes på grundlag af  

    flere prøver, herunder den indbyrdes vægtning af prøverne.  

 11)   Regler om en eventuel gruppeprøve med fælles bedømmelse.  

 12)   Regler om, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af  

    ministerielt beskikkede censorer.  

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for universitetet til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

§ 17. Universitetet kan tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 2 års varighed, som kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 18. Beståede uddannelseselementer af den juridiske kandidatuddannelse ved det ene universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved det andet universitet. Den foretagne bedømmelse overføres.

Stk. 2. Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet ved den juridiske kandidatuddannelse.

§ 19. Universiteterne fastsætter efter forhandling med de øvrige berørte uddannelsesinstitutioner fælles bestemmelser om, i hvilket omfang beståede elementer af erhvervsøkono mi/erhvervsretsuddannelsen træder i stedet for uddannelseselementer i den juridiske kandidatuddannelse og om indholdet af eventuelle specielle uddannelsesforløb, hvis gennemførelse er nødvendig for, at de erhvervsøkonomi/erhvervsretsuddannede kan erhverve den juridiske kandidatuddannelse.

§ 20. Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 3. Direktoratet kan tillade universitetet at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

§ 21. Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende universitet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, - bilagt en udtalelse - til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 22. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel V

Ikrafttræden m.v.

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 438 af 23. juli 1973 om juridisk kandidateksamen ophæves.

Stk. 3. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelsen inden 1. september 1987 og som ønsker at færdiggøre uddannelsen helt eller delvis efter de hidtidige regler. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter bekendtgørelse nr. 438 af 23. juli 1973.

Undervisningsministeriet, den 22. juni 1987

BERTEL HAARDER

/Ella Højbjerg Madsen

Officielle noter

Ingen