Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen)


I henhold til § 2, stk. 3 og 4, og § 35 a, i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 17. marts 1987, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes mål og struktur m.v.

§ 1. Ved Aalborg Universitetscenter foregår der videregående uddannelser indtil det højeste niveau inden for humanistiske, samfundsvidenskabelige og teknisk-naturvidenskabelige områder.

Stk. 2. Uddannelserne er dels korterevarende dels længerevarende. Uddannelser inden for samme eller beslægtede fagområder planlægges med størst muligt fællesskab i indhold og studieaktiviteter.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges efter denne bekendtgørelse og efter bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Uddannelserne skal give de studerende en helhed af kvalifikationer med sigte mod bestemte erhvervsfunktioner.

§ 3. Universitetscentret tilrettelægger 1. studieår inden for det samfundsvidenskabelige og inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og 1. semester inden for det humanistiske område som en fælles introducerende studieenhed.

Stk. 2. Den fælles introducerende studieenhed på 2 semestre inden for det samfundsvidenskabelige og inden for det teknisk-naturvidenskabelige område tilrettelægges som en basisuddannelse. Gennem basisuddannelsen og de fælles introducerende studieenheder, skal den studerende forberedes til fortsat uddannelse og senere erhverv og opnå færdigheder i:

  • 1) selvstændig problemanalyse, projektafgrænsning og problembearbejdning,
  • 2) forståelse af tværfaglige problemkomplekser, og
  • 3) færdighed i samarbejde og kommunikation, såvel inden for som uden for undervisningsmiljøet.

Stk. 3. De nærmere bestemmelser om form og indhold af basisuddannelserne fastsættes ved studieordning, jf. § 11, herunder hvilke uddannelser, basisuddannelsen umiddelbart giver adgang til. Basisuddannelsen tilrettelægges under hensyntagen til disse uddannelser.

Stk. 4. Basisuddannelsen skal normalt være bestået, før videre uddannelsesforløb kan påbegyndes, og senest inden 2. semester påbegyndes i overbygningen.

§ 4. En studerende kan i stedet for at vælge en fastlagt uddannelse efter § 2 sammensætte en individuel studieplan ud fra det samlede uddannelsestilbud ved centret og andre videregående uddannelsesinstitutioner (en kombinationsuddannelse). Kombinationsuddannelser kan være kortere, på 3-31/2 år, eller længere, på indtil 5 år. Der kan indgå praktik af indtil 1/2 års varighed inden for disse rammer.

Stk. 2. Studieplanen for en kombinationsuddannelse skal godkendes af universitetscentret. Der skal herved lægges vægt på, at der er en rimelig helhed i uddannelsen, og at den ligger på et niveau, der er almindeligt for universitetscentrets uddannelser af tilsvarende længde. Ved godkendelsen skal det inddrages, om kombinationen er hensigtsmæssig med henblik på beskæftigelse efter uddannelsens afslutning.

Stk. 3. Universitetscentret fastsætter de nærmere regler om kombinationsuddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsernes indretning

§ 5. En uddannelse består af et antal studieenheder. En studieenheds mål er at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer med sigte på bestemte erhvervsfunktioner. Arbejdet med en studieenheds faglige indhold foregår som:

  • 1) Problemorienterede studieaktiviteter: Projektenheder. Aktiviteter, der er orienterede omkring sådanne faglige eller faglig-praktiske problemer, som er typiske for de erhvervsfunktioner, studieenheden sigter mod.
  • 2) Studieenhedskurser. Kurser, der uafhængigt af den enkelte projektenhed sigter mod at opfylde dele af studieenhedens mål.
  • 3) Frie studieaktiviteter. Studieaktiviteter, der vælges frit inden for universitetscentrets uddannelsestilbud.

Stk. 2. Projektenhederne udgør mindst halvdelen af studieenhedens arbejdstid, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser. Frie studieaktiviteter kan højst udgøre en tiendedel af studieenhedens arbejdstid.

§ 6. En projektenhed består af projektarbejde og dertil knyttede kurser, seminarer m.v. (projektenhedskurser), der planlægges samlet inden for rammerne af et fastsat emneområde. De nærmere bestemmelser fastsættes ved studieordning.

§ 7. Projektarbejde foregår i grupper, medmindre andet er fastsat i reglerne for de enkelte uddannelser. De studerende har dog ret til at vælge at arbejde individuelt. Mindst eet projekt i basisuddannelsen skal dog være gruppearbejde.

§ 8. Der kan tilrettelægges specialiseringsår fælles for flere uddannelser - normalt i 8. og 9. semester i den samlede uddannelse.

Stk. 2. I specialiseringsåret koncentreres arbejdet inden for bestemte, fastlagte emner, der studeres som en afrundet enhed.

§ 9. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 10. Uddannelserne tilrettelægges, så der kan foregå en løbende vejledende evaluering. De nærmere regler herom fastsættes ved studieordning.

§ 11. Inden for rammerne af fællesbekendtgørelsen og bekendtgørelserne for uddannelserne udarbejder universitetscentret supplerende og uddybende bestemmelser i studieordningen for de enkelte uddannelser eller studieenheder og de enkelte specialiseringsår.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om:

  • 1) Hvilke(t) studienævn uddannelsen hører under.
  • 2) Hvilke faglige elementer der indgår i uddannelsen/uddannelsesforløbet.
  • 3) Hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for kravene i uddannelsen.
  • 4) Valgmuligheder og faglige kombinationer, der indgår i uddannelserne.
  • 5) Eventuelle fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere nærmere angivne erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervskompetence.
  • 6) Mål, indhold, særlige undervisnings- og studieformer, eksamensfordringer og tidsmæssig vægtning af de enkelte uddannelseselementer.
  • 7) Eventuelle praktikordninger.
  • 8) Antallet af prøver og anden dokumentation, prøveformer, placering af prøverne i uddannelsesforløbet, samt hvilke studieaktiviteter der ligger til grund for prøverne.
  • 9) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

Stk. 3. Studieordningen for et specialiseringsår skal angive emneområdet og oplyse, hvilke uddannelser specialiseringsåret skal kunne indgå i.

Stk. 4. En studieordning kan indeholde hjemmel til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat i denne.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer af disse skal træde i kraft ved et universitetsårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte uddannelsen efter den studieordning, de er begyndt under.

Stk. 6. Ændringer i eksamensregler kan kun have virkning for en prøve, hvis de er fastsat og bekendtgjort, før der åbnes for tilmelding.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til censorerne og Direktoratet for de Videregående Uddannelser til orientering og offentliggøres af universitetscentret.

§ 12. Universitetscentret udgiver og vedligeholder en studievejledning for de enkelte uddannelser og specialiseringsår.

Stk. 2. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende med illustration af arbejdsform og niveau samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.

Kapitel 3

Bedømmelse af uddannelserne

§ 13. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af speciale, afslutningsprojekter, projektrapporter og lignende.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser om prøveformerne fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende.

§ 14. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af:

- eksaminator(erne) eller

- eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen.

Eksterne prøver bedømmes af:

- eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Direktoratet for de Videregående Uddannelser (ministerielt beskikkede censorer).

§ 15. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 13, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Stk. 2. Praktik og feltstudier dokumenteres efter institutionens bestemmelse.

§ 16. Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, problemstillinger og metoder, herunder specialeafhandlingen og afslutningsprojektet.

§ 17. Bedømmelsen af uddannelseselementer fra andre uddannelser følger de regler, der i forvejen er fastsat for de pågældende uddannelseselementer. Hvis der er behov derfor, fastsætter institutionen i studieordningen regler for særskilt bedømmelse.

§ 18. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve. Det skal herunder sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 2. Eksamination ved mundtlige prøver foregår som en samtale mellem de studerende, lærer(erne) og censor(erne). I en gruppeprøve skal der indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Stk. 3. I en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag konstateres, og individuel bedømmelse skal finde sted. Det kan fastsættes, at den individuelle bedømmelse i en skriftlig gruppeprøve kan foretages ved en efterfølgende, uddybende samtale med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages i så tilfælde på grundlag af den mundtlige eksamination.

§ 19. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Stk. 3. Ved bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser kan der i en overgangsperiode fastsættes en anden vægtning, hvis der foreligger særlige studiemæssige forhold, som vanskeliggør vægtningen i stk. 2.

§ 20. Hver prøve bestås for sig, medmindre andet er fastsat ved bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetscentret kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis der foreligger usædvanlige forhold, der kan begrunde dette.

Stk. 3. Tredie og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 21. En studerende kan først indstille sig til en prøve, som indgår i studieenhedseksamen, når der foreligger dokumentation for, at de forudgående studieelementer er bestået.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 22. Universitetscentret kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra en anden af centrets uddannelser eller en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for elementer i den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter bestemmelserne om universitetscentrets uddannelser.

Stk. 3. Et fremmed prøve- eller eksamensresultat overføres uændret. Hvis skalaen ikke svarer til den tilsvarende i universitetscentrets uddannelse, overføres det som Bestået. Træder et Bestået i stedet for en karakter, der indgår i en samlet karakter for en prøve, foretages en eventuel gennemsnitsberegning ud fra de andre karakterer i den pågældende eksamen.

§ 23. Universitetscentret udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til og med en kort karakteristik af den konkrete uddannelse, med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder eventuelt speciel erhvervskompetence.

Stk. 2. På beviset gives oplysning om:

  • 1) karakterer efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om de enkelte uddannelser,
  • 2) beståede prøver, hvor der efter bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser gives Bestået/Ikke bestået,
  • 3) deltagelse i frie studieaktiviteter og - hvis de studerende ønsker det - om eventuel bedømmelse af disse, eller eventuel særlig godkendelse i overensstemmelse med vedkommende bekendtgørelse om de enkelte uddannelser,
  • 4) eventuelle dispensationer (i henhold til bekendtgørelser eller studieordning), der har betydning for vurdering af uddannelsens indhold eller resultat, herunder eventuel overførsel af studieaktiviteter eller prøve- eller eksamensresultater efter § 22, stk. 3, med angivelse af den institution, hvor resultatet er opnået, og
  • 5) eventuelle andre oplysninger efter bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser eller efter universitetscentrets bestemmelse.

Stk. 3. Studerende, der forlader universitetscentret uden at gennemføre uddannelsen, har ret til at få udskrift af studiejournalen.

§ 24. Om betegnelser for studerende, der har gennemført en fastlagt uddannelse efter § 2, henvises til bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser.

Stk. 2. Den, der har gennemført en kombinationsuddannelse efter § 4 på 3-3 1/2 år, har ret til titlen: Kombineret afgangseksamen.

Stk. 3. Den, der har gennemført en kombinationsuddannelse efter § 4 på 5 år, har ret til en af følgende titler afhængig af, hvilket område der har hovedvægten i uddannelsen:

- det humanistiske område: candidatus/candidata magisteri i, (cand. mag.),

- det teknisk/naturvidenskabelige område: candidatus/candidata scientiarum, (cand. scient.),

- det samfundsvidenskabelige område: candidatus/candidata scientiarum socialium. (cand. scient. soc).

§ 25. Klager over universitetscentrets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse og bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser indgives til centret. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender centret klagen, bilagt en udtalelse, til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 26. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelserne om uddannelserne ved Aalborg Universitetscenter som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsernes bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

§ 27. Direktoratets afgørelse efter denne bekendtgørelse og efter bekendtgørelserne for de enkelte uddannelser ved Aalborg Universitetscenter kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1988.

Stk. 2. Aalborg Universitetscenter fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelserne før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som ønsker at færdiggøre uddannelserne enten helt eller delvis efter de hidtidige regler. Uddannelser, der ønskes færdiggjort efter de hidtidige regler, skal være afsluttet senest sommereksamen 1995.

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves:

- Bekendtgørelse nr. 497 af 24. september 1974 om basisuddannelser ved Aalborg Universitetscenter.

- Bekendtgørelse nr. 665 af 18. december 1975 om uddannelser ved Aalborg Universitetscenter.

- Bekendtgørelse nr. 8 af 11. januar 1977 om censorer ved basisuddannelserne ved Aalborg Universitetscenter.

Undervisningsministeriet, den 15. august 1988

BERTEL HAARDER

/Tove Møller

Officielle noter

Ingen