Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige kandidatuddannels


I henhold til § 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 4 i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner som ændret ved lov nr. 328 af 10. juni 1976 og ved lov nr. 247 af 23. maj 1981 og senest ved § 9 i lov nr. 217 af 23. april 1986 fastsættes:

Kapitel I. Uddannelsens formål og struktur.

Kapitel II. Studiets hovedelementer.

Kapitel III. Bedømmelse.

Kapitel IV. Andre bestemmelser.

Kapitel V. Ikrafttræden m.v.

Kapitel I

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Målet for den lægevidenskabelige kandidatuddannelse er på videnskabeligt grundlag at bibringe de studerende de forudsætninger inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold.

Stk. 2. Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse skal endvidere give de studerende et fælles grundlag for den fortsatte uddannelse af læger efter afsluttet kandidateksamen, uanset hvilket område af lægegerningen, herunder den lægevidenskabelige forskning, lægen kommer til at beskæftige sig med.

§ 2. Det lægevidenskabelige kandidatstudium består af en 1. del, som overvejende omfatter prækliniske fag og en 2. del, som overvejende omfatter kliniske fag. Studiet er normeret til 6 1/ 2 år. 1. del udgør maksimalt 3 år heraf.

Stk. 2. Den nævnte normerede studietid angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 3. Studerende, der optages ved lægeuddannelsen på grundlag af:

1. sproglig studentereksamen

2. højere forberedelseseksamen uden tilvalg af fysik og kemi eller

3. højere handelseksamen skal bestå prøver i fagene fysik og kemi (på Odense Universitet tillige matematik) som ved højere forberedelseseksamen med tilvalg i de nævnte fag. Universiteterne kan tilrettelægge særlige kurser i fysik, kemi og matematik.

Stk. 2. Studerende ved lægeuddannelsen skal have bestået prøven i latin 1 eller kunne dokumentere tilsvarende kundskaber. Universiteterne kan tilrettelægge særlige kurser.

Stk. 3. Universiteterne fastsætter frister for, hvornår de fag, der er nævnt i stk. 1 og 2 skal være bestået.

§ 4. De øvrige betingelser for optagelse fremgår af bekendtgørelse om optagelse ved uddannelser på Københavns, Århus og Odense Universiteter.

Kapitel II

Studiets hovedelementer

§ 5. Studiet består af følgende hovedelementer:

  • 1) Naturvidenskabelige basisfag, (f.eks. kemi, anatomi, fysiologi, biofysik, biokemi, molekylær biologi, genetik),
  • 2) Adfærds- og samfundsfag (f.eks. psykologi, epidemiologi, statistik, socialmedicin, miljømedicin, arbejdsmedicin, retsmedicin, videnskabsteori),
  • 3) Parakliniske fag (f.eks. diagnostisk radiologi, farmakologi, klinisk genetik, klinisk kemi, klinisk fysiologi, mikrobiologi, patologisk anatomi),
  • 4) Kliniske fag (f.eks. medicin, kirurgi, psykiatri, anæstesiologi, dermato-venerologi, neurofag, oftamologi, oto-rhino-laryngologi, almen medicin, gynækologi og obstetrik, pædiatri, sexologi).

§ 6. Hovedelementerne skal hver for sig udgøre mindst nedenstående procentuelle andel af den normerede studietid:

  

 Naturvidenskabelige basisfag .......  25 pct.  

 Adfærds- og samfundsfag ............  10 pct.  

 Parakliniske fag ...................  10 pct.  

 Kliniske fag .......................  40 pct.  

 Stk.  2. Den resterende studietid (15 pct.) tilrettelægges af  

    universitetet og fremgår  af studieordningen. En del af den  

    resterende studietid skal være valgfri for den enkelte studerende  

    efter godkendelse af studienævnet. Den valgfri del kan indeholde  

    elementer uden for studiets hovedelementer, dog under hensyn til  

    helheden og niveauet i lægeuddannelsen.  

 § 7. I den kliniske uddannelse indgår obligatorisk  

    praktikanttjeneste, hvorved forstås undervisningsperioder, hvor  

    den studerende i den fulde arbejdsuge (for tiden 40 timer pr. uge)  

    udelukkende er beskæftiget med patientrelatereret undervisning,  

    typisk tjeneste på en sygehusafdeling (herunder vagttjeneste).  

 Stk. 2. Praktikanttjenesten skal omfatte mindst 44 uger. Der er  

    fastsat følgende minimumskrav:  

 Medicin                           10 uger  

 Kirurgi (incl. anæstesiologi)     10 uger  

 Dermato-venerologi                 2 uger  

 Neuromedicin/ neurokirurgi         2 uger  

 Psykiatri                          4 uger  

 Alm. medicin                       4 uger (* 1)  

 Gynækologi og obstetrik            4 uger  

 Pædiatri                           4 uger  

 Valgfri/ fastsat efter lokal studie  

 plan                               4 uger  

                                 -----------  

                                   44 uger  

(* 1) 2 af de 4 uger kan anvendes på anden praksis-relevant undervisning

Stk. 3. Såfremt studieplanen indeholder undervisningselementer i andre fag (forelæsninger, eksaminatorier, øvelser), som gives i samme uger som praktikanttjeneste, skal den samlede praktikanttid forlænges tilsvarende.

Stk. 4. Den kliniske indføring i dermato-venerologi kan enten foregå i form af praktikanttjeneste af mindst 2 ugers varighed eller ved patientdemonstrationer af et sådant omfang, at de kan ækvivalere to ugers praktikanttjeneste og indregnes i det samlede antal uger med denne værdi.

Stk. 5. Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, fastsætter vejledende regler for godkendelse af de enkelte afdelinger, som kan anvendes til praktikanttjeneste. Ved fastlæggelsen af regler vil der primært blive lagt vægt på patientgrundlagets relevans for praktikanttjenesten, sekundært på lægenormeringen, videnskabeligt aktivitetsniveau m.v. Reglerne skal endvidere indeholde vejledning vedrørende faktorer for fastsættelse af antallet af studenter pr. hold ved praktikanttjeneste på de enkelte afdelinger.

Stk. 6. Universiteterne udvælger, - på grundlag af de vejledende regler og under hensyntagen til lokale forhold - afdelingerne for en periode på højst 3 år ad gangen og fastsætter samtidig den maksimale holdstørrelse på de pågældende afdelinger.

Stk. 7. Det er en forudsætning for godkendelse af afdelingen, at underviserne ved afdelingen har udarbejdet en undervisningsplan efter studienævnets retningslinier.

Stk. 8. Såfremt en afdeling undergår væsentlige ændringer i godkendelsesperioden (f.eks. ved lukning af sengeafsnit, ændrede optageområder, ændret specialisering), skal afdelingen underrette universitetet herom, så dette kan overveje, om afdelingen fortsat er egnet til praktikanttjeneste og/ eller om holdstørrelsen må ændres.

Kapitel III

Bedømmelse

§ 8. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder de i § 11 nævnte opgaver og afhandlinger, der skal tilgodese uddannelsens formål.

Stk.2. Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser herom fastsættes i studieordningen.

§ 9. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) eller af eksaminator(er) og en eller flere censorer blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af direktoratet for de videregående udannelser (ministerielt beskikkede censorer). Bedømmelsen ved interne og eksterne prøver udtrykkes ved en karakter i 13-skalaen efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner eller ved bedømmelsen bestået/ ikke bestået.

Stk. 2. Mindst 2/ 3 af prøverne ved uddannelsen skal bedømmes efter 13-skalaen. Eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder skriftlige afhandlinger.

§ 10. Eksamen med anvendelse af ekstern censur og 13-skalaen skal finde sted i følgende fag: anatomi, biokemi, fysiologi, psykologi, socialmedicin, retsmedicin, farmakologi, mikrobiologi, patologisk anatomi, intern medicin (incl. neuromedicin), kirurgi (incl. neurokirurgi og anæstesiologi) almen medicin, psykiatri, gynækologi/ obstetrik og pædiatri.

Stk. 2. For de øvrige fag fastsættes prøvernes antal og form i studieordningen. Ekstern censur bør anvendes ved afslutning af fag eller efter større dele af et fag.

§ 11. Eksamen i et eller flere af de fag, der er nævnt i § 10, stk. 1, kan delvis afløses af en skriftlig opgave inden for en begrænset del af fagets indhold.

Stk. 2. Eksamen i øvrige fag kan helt eller delvis erstattes af afløsningsopgaver.

Stk. 3. De nærmere regler for afløsningsopgaverne i henhold til stk. 1 og 2 fastsættes i studieordningen.

Stk. 4. Universiteterne kan i studieordningen fastsætte regler for, at de studerende under studiet kan udarbejde en eller flere specialafhandlinger, for hvilke der gives karakter efter 13-skalaen. Denne karakter skal påføres eksamensbeviset, men skal ikke indregnes i det samlede antal points, der er nævnt i § 12.

§ 12. Karaktererne for fagene i hovedelementerne udtrykkes i points, der er udregnet som et multiplum af 13. Antallet af eksaminer og disses indbyrdes vægtning inden for hvert hovedelement fastsættes i de enkelte studieordninger.

Stk. 2. Det samlede antal points, der kan opnås, er maksimalt 390, og fordeles således:

  

 Naturvidenskabelige basisfag        117 points  

 Adfærds- og samfundsfag               39 points  

 Parakliniske fag                      52 points  

 Kliniske fag. Medicin og kirurgi  

 vægtes dobbelt - de øvrige fag  

 efter den vægtning, der fastlægges  

 i studieordningen                    182 points  

                                    -------------  

 Maksimalt antal opnåelige points     390 points  

Stk. 3. 2. dels-studiet kan ikke påbegyndes, før alle prøver i 1. dels-studiet er bestået.

§ 13. Studieordningen skal iøvrigt indeholde bestemmelser om den rækkefølge, hvori prøverne skal bestås og eventuelle forudsætninger for indstilling til den enkelte prøve.

§ 14. En studerende kan højst indstille sig til samme prøve 3 gange. En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen bestået eller karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig.

Stk. 2. Hvis bedømmelsen ved en deleksamen udtrykkes ved en karakter, der er gennemsnit af flere karaktergivende prøver i samme fag, er deleksamen bestået, når gennemsnittet er mindst 6,0.

Stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 4. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i særlige forhold.

Stk. 5. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 6. Studieordningen indeholder bestemmelser om, hvor lang tid, der må gå fra første indstilling til eksamen og til prøven er bestået.

§ 15. Regler om reeksamination fastsættes i studieordningen.

§ 16. 1. del skal være bestået senest 6 år efter påbegyndelsen af studiet.

Stk. 2. 2. del skal være bestået senest 6 år efter afslutningen af 1. del.

Stk. 3. Studieordningen kan iøvrigt indeholde bestemmelser om tidsgrænser for beståelse af deleksaminer.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra bekendtgørelsens tidsfrister i enkelttilfælde, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Kapitel IV

Andre bestemmelser

§ 17. Den, der har gennemført den lægevidenskabelige kandidatuddannelse har ret til at betegne sig candidatus/ candidata medicinae (cand.med.).

§ 18. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Studieordningen skal godkendes af direktoratet for de videregående uddannelser, efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Stk. 2. Ud over hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal studieordningen indeholde:

  • 1) Mål og indhold for de enkelte fag
  • 2) Det tidsmæssige omfang af de enkelte fag
  • 3) Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer
  • 4) Betingelser for at kunne indstille sig til eksamen
  • 5) Eksamenstidspunkter
  • 6) Formen for de enkelte prøver, herunder eventuelt at den enkelte studerende kan vælge mellem flere prøveformer, og at universitetet kan tillade andre prøveformer
  • 7) Antallet af prøver
  • 8) Nærmere regler for, hvordan karakteren i det enkelte fag fremkommer, herunder den indbyrdes vægtning af prøver i faget og inden for studiets hovedelementer.

Stk. 3. Direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade universitetet at dispensere fra studieordningen inden for visse nærmere angivne rammer.

Stk. 4. Studieordningen og ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

§ 19. Universitetet kan i det enkelte tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/ beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående udannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 20. Direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 21. Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 22. Direktoratet for de videregående uddannelser kan tillade universitetet at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

§ 23. Klager over et universitets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende universitet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, - bilagt en udtalelse - til direktoratet for de videregående uddannelser.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel V

Ikrafttræden m.v.

§ 24. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. september 1986.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:

  • 1) § 4, stk. 3 i anordning af 25. februar 1969 om indstilling til eksaminer og prøver på universiteterne for prøver efter denne bekendtgørelse.
  • 2) § 2 a i bekendtgørelse nr. 401 af 3. september 1972 om den naturfaglige basisuddannelse på Odense Universitet som ændret ved bekendtgørelse nr. 413 af 28. juli 1977.
  • 3) Bekendtgørelse nr. 108 af 23. februar 1973 om lægevidenskabelig embedseksamen på Odense Universitet med senere ændringer.
  • 4) Bekendtgørelse nr. 579 af 12. november 1973 om lægevidenskabelig kandidateksamen på Københavns og Aarhus universiteter med senere ændringer.

Stk. 3. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden 1. september 1986, herunder hvornår der sidste gang afholdes prøver efter bekendtgørelserne nr. 108 af 23. februar 1973 og nr. 579 af 12. november 1973.

Undervisningsministeriet, den 28. juli 1986

BERTEL HAARDER

/Inge Rostrup

Officielle noter

Ingen