Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler, skolehjem, private seminarier, handelshøjskoler, handelshøjskoleafdelinger og teknika (* 1)


I medfør af

§ 1, stk. 2, § 9, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov nr. 210 af 5. april 1989 om erhvervsskoler, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992

§ 1, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992

§ 8, stk. 2, i lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 544 af 12. juli 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992 og

§ 6, stk. 2, i lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 12. juli 1990, som ændret ved lov nr. 352 af 14. maj 1992,

fastsættes følgende:

§ 1. Som tjenestemandslignende ansat anses enhver, der er ansat efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Personale omfattet af denne bekendtgørelse betegnes i det følgende som ansatte.

Stk. 3. Hvor der i denne bekendtgørelse henlægges en kompetence til institutionen, tilkommer kompetencen institutionens bestyrelse eller for så vidt angår handelshøjskolerne styrelsesrådet eller det organ, der ifølge styrelsesreglerne er kompetent.

Kapitel 1

Ansættelse

§ 2. Ansættelse sker i følgende former:

  • 1) Varig ansættelse.
  • 2) Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.
  • 3) Ansættelse på åremål efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Ansættelse efter stk. 1 kan ske på deltid - dog mindst på halv tid.

§ 3. Ansættelse foretages af institutionen.

Stk. 2. Ansættelse skal godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet i de tilfælde, hvor det følger af gældende styrelsesregler mv. for institutionen.

Stk. 3. Ansættelse forudsætter, at stillingen er klassificeret.

§ 4. Ansættelse efter § 2 forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.

Stk. 2. Helbredsbedømmelse og meddelelse om pensionsforbehold ved ansættelse sker efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Stk. 3. Ansættelse er betinget af, at vedkommende opfylder eventuelle krav til kvalifikationer, herunder pædagogisk uddannelse, der er fastsat af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 5. Ansættelse sker efter offentligt opslag udfærdiget af vedkommende institution, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2. Opslaget skal angive ansættelsesområdet, stillingens betegnelse, den for tiden for stillingen gældende lønramme med eventuelt særligt tillæg, beskæftigelsesgraden (minimumsbeskæftigelse), hvis det ikke drejer sig om en heltidsstilling, eventuelle kvalifikationskrav, eventuel tjenestebolig samt ansøgningsfristen. Opslag kan ske i Statstidende og i den del af dags- og fagpressen, hvis læsere er naturlige ansøgere til stillingerne.

Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere. Det påføres ansøgerlisten ved udleveringen, at offentlig gengivelse af denne eller dele deraf ikke må finde sted uden de pågældende ansøgeres skriftlige samtykke.

Stk. 4. Hvor ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage.

Stk. 5. Hvis institutionen skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

Stk. 6. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indhentet udtalelse fra Finansministeriet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.

§ 6. Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve, medmindre ansættelse på prøve kan undlades efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Prøvetjenestens længde er normalt 2 år. Ansættelse på prøve kan tidligst ske ved det fyldte 18. år. Varig ansættelse kan tidligst ske ved det fyldte 20. år.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan for særlige stillingskategorier fastsætte specielle bestemmelser om prøvetid.

Stk. 3. I øvrigt finder de for statens tjenestemænd gældende regler om ansættelse på prøve tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Institutionen afgør, om nedsættelse eller bortfald af prøvetiden kan ske.

§ 7. Når en ansat søger en anden stilling, kan vedkommende kræve, at den ansattes hidtidig nærmest overordnede chef eller institutionens leder afgiver en skriftlig bedømmelse af den ansatte til vedkommende ansættelsesmyndighed. Den ansatte skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.

§ 8. Institutionen skal udfærdige et ansættelsesbrev for den pågældende med angivelse af stillingsbetegnelse, ansættelsesform (ansættelse på prøve, varig ansættelse, ansættelse på åremål), lønramme for tiden, en eventuelt nedsat beskæftigelsesgrad, et eventuelt krav til pædagogisk uddannelse, tiltrædelsestidspunkt samt ansættelsesområde.

Stk. 2. På ansættelsesbrevet anføres tillige, at vedkommende efter vedtægterne for pensionskassen inden for området er - eller søges - optaget i kassen eller anden pensionsordning, der er godkendt af Finansministeriet. Såfremt den pågældende ikke kan optages i pensionskassen eller pensionsordningen, gives der oplysning herom. Den ansatte kan i så fald ikke ansættes efter denne bekendtgørelse, medmindre det over for institutionen godtgøres, at der på anden måde er sikret vedkommende en passende pension. Oplysning herom anføres på ansættelsesbrevet.

Stk. 3. Ansættelsesbrevet suppleres med kopi af ansættelsesvilkår efter denne bekendtgørelse og pensionskassens bekræftelse af, at vedkommende efter pensionskassens vedtægter kan forventes optaget i kassen, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Genpart af ansættelsesbrevet sendes til vedkommende pensionskasse.

Stk. 5. Ingen kan samtidig være varigt ansat efter denne bekendtgørelse i mere end een stilling.

Kapitel 2

Pligter

§ 9. Den ansatte skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for den pågældendes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Stk. 2. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som vedkommende i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver lovligt foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke med vedkommendes udtræden af tjenesten.

Stk. 3. Inden for sit ansættelsesområde har den ansatte pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for den pågældende. I samme omfang kan det pålægges den ansatte at overtage en anden stilling.

Stk. 4. En lærer skal undervise inden for de undervisningsområder, pågældende efter sin uddannelse og tidligere beskæftigelse er formelt eller reelt kvalificeret til.

§ 10. Inden for sit ansættelsesområde har en ansat pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end den pågældendes egen stilling.

§ 11. En ansat kan kun have beskæftigelse uden for tjenesten, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udførelse af den pågældendes pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.

§ 12. Eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en ansats fravær som følge af et borgerligt eller kommunalt ombud afholdes efter de for statens tjenestemænd fastsatte regler.

§ 13. En ansat kan for varetagelsen af de pligter, der følger af stillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i stillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 28 og 29.

Kapitel 3

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

§ 14. En ansat kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når den pågældende har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager den ansatte den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at pågældende vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af institutionen.

Stk. 3. Under suspension oppebærer den ansatte løn efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

§ 15. En ansat, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Den ansatte skal samtidig gøres bekendt med, at pågældende ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Stk. 2. Institutionen kan beslutte at indlede disciplinærundersøgelse mod en ansat for tjenesteforseelse. Hvis dette besluttes, anmoder institutionen præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege en dommer som forhørsleder.

Stk. 3. Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan institutionen efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere institutionen.

§ 16. Den ansatte er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.

Stk. 2. Som bisidder kan anvendes en repræsentant for den ansattes organisation, en ansat i vedkommende institution eller en advokat.

Stk. 3. Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.

Stk. 4. Enhver ansat og ethvert medlem af vedkommende institutions bestyrelse eller styrelsesråd har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade den pågældende afhøre ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågældende bor.

Stk. 5. Den ansatte har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Stk. 6. Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis institutionen eller Undervisnings- og Forskningsministeriet anmoder derom, skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Stk. 7. Forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Vedkommende institution kan dog bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis den ansatte med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring herom.

§ 17. Må det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.

Stk. 2. Vedkommende centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.

Stk. 3. Hvis den ansatte er mistænkt for et strafbart forhold, kan den pågældende forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør imod den ansatte.

Stk. 4. En ansat, hvem der er tildelt en disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 19, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.

§ 18. Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres den ansattes udgift til bisidder. I andre tilfælde kan institutionen under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt træffe bestemmelse om, at udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at den ansatte har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Stk. 3. Har en ansat under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved helt eller delvis, når den pågældende må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

§ 19. Som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation - herunder nedrykning med eet eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 15-17, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken den ansatte vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

Stk. 2. Beslutning om ikendelse af disciplinærstraf træffes af institutionen.

§ 20. Når en ansat beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten, eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod den pågældende, kan institutionen pålægge den ansatte at fralægge sig beskyldningen ved dom.

Stk. 2. Såfremt forholdene taler derfor, kan institutionen yde den ansatte hel eller delvis godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen.

Kapitel 4

Afsked

§ 21. Ansatte afskediges af institutionen.

§ 22. En ansat kan forlange sig afskediget med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Der kan dog ved aftale i henhold til § 28 for grupper af ansatte fastsættes et længere afskedigelsesvarsel.

§ 23. Ansatte kan afskediges uden ansøgning med 5 måneders varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. Afskedigelsesvarslet efter stk. 1 forhøjes med 1 måned for hvert tredie ansættelsesår, dog højst til 8 måneder.

Stk. 3. Hvis der er fastsat et længere afskedigelsesvarsel for den ansatte end 3 måneder, jf. § 22, 2. pkt., forlænges afskedigelsesvarslet efter stk. 1 og 2 tilsvarende.

Stk. 4. Afskedigelse uden ansøgning på grund af sygdom af en ansat i tilfælde, hvor pensionsudbetaling påbegyndes i umiddelbar forbindelse med den pågældendes fratræden, kan ske med 3 måneders varsel.

Stk. 5. Ansatte afskediges til fratræden med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet for tilsvarende tjenestemandsstillinger i staten, eller opnår den alder over 60 år, som fastsættes ved generel aftale mellem staten og organisationerne.

Stk. 6. Afsked kan ske med et kortere varsel end efter stk. 1-3, såfremt den er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

Stk. 7. Åremålsansatte kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller forhold som nævnt i stk. 5 eller stk. 6. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb uden særskilt varsel.

§ 24. Inden en ansat afskediges uden ansøgning, skal der - bortset fra de i § 23, stk. 5, nævnte tilfælde - gives såvel vedkommende centralorganisation som den ansatte selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 15-17.

Stk. 2. Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Stk. 3. Forud for enhver uansøgt afsked - bortset fra de i § 23, stk. 5, nævnte tilfælde - indhentes en udtalelse fra bestyrelsen for vedkommende pensionskasse eller fra vedkommende pensionsordning om den pågældendes krav på pension. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige forhold.

Stk. 4. Institutionen giver samtidig med meddelelse af uansøgt afsked til en ansat underretning herom til den forhandlingsberettigede organisation samt pensionskassen for ansatte, der er optaget i kassen, eller til vedkommende pensionsordning.

§ 25. Ved uansøgt afsked af en ansat, der har været uafbrudt beskæftiget i 12, 15 eller 18 år, skal institutionen ved den ansattes fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Tjenestefrihed med løn medregnes i beskæftigelsesperioden.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor pensionsudbetaling fra pensionskassen/pensionsordningen på grund af alder kan påbegyndes i umiddelbar forbindelse med den pågældendes fratræden.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder heller ikke anvendelse i tilfælde, hvor afskeden er begrundet i, at den ansatte som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

§ 26. Skønner den forhandlingsberettigede organisation, jf. § 28, at en afskedigelse af en ansat ikke kan anses for rimeligt begrundet i institutionens eller den pågældendes forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med institutionen inden for en frist af 4 uger fra det tidspunkt, hvor der er givet den ansatte meddelelse om, at vedkommende er afskediget. Forhandlingen skal finde sted senest 4 uger efter, at anmodningen er fremsat.

Stk. 2. Opnås der ikke på dette møde en for parterne tilfredsstillende ordning, kan sagen, medmindre opsigelsen skyldes institutionens ophør, inden 4 uger indbringes for et voldgiftsnævn. Dette består af 4 medlemmer, udpeget som nedenfor angivet, og en formand, der skal være dommer, og som vælges af medlemmerne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af formand, anmodes præsidenten for landsretten i den landsretskreds, hvor institutionen er beliggende, om at udpege formanden.

Stk. 3. De 2 medlemmer af nævnet udpeges af henholdsvis Undervisnings- og Forskningsministeriet og vedkommende institution og de andre 2 af den forhandlingsberettigede organisation. Der udpeges stedfortrædere for disse.

Stk. 4. De sager, der forelægges nævnet, skal fremskyndes mest muligt. Afgørelsen skal være ledsaget af en begrundelse. Nævnets forhandlinger er ikke offentlige, og dets voteringer er hemmelige. I øvrigt bestemmer nævnet selv sin forretningsgang og kan herunder også fastsætte, at en sag skal afgøres efter skriftlig votering, uden at det er nødvendigt, at nævnets medlemmer mødes.

Stk. 5. I voldgiftssager er parterne berettiget til at give møde med en sagkyndig og/eller en juridisk kyndig bisidder.

Stk. 6. Nævnet bestemmer, om udtalelserne skal afgives skriftligt, eller om de skal fremføres under en afhøring.

Stk. 7. Nævnet afsiger en motiveret kendelse, og i de tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne afskedigelse ikke er rimeligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det pålægges institutionen at afbøde virkningerne af afskedigelsen. Det kan herved pålægges institutionen, såfremt den pågældende og institutionen ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen.

Stk. 8. Offentliggørelse af nævnets afgørelse kan finde sted efter nævnets bestemmelser. Oplysning om eventuelle dissentierende vota må ikke gives.

Stk. 9. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne, herunder udgifter til bisidder, kan pålægges den ene af parterne eller fordeles på disse.

Stk. 10. Undtaget fra nævnets kompetence er afskedigelser, der sker efter afholdelse af disciplinærundersøgelse, når forhørslederen har afgivet indstilling om afskedigelse, jf. § 16, stk. 6, 2. pkt.

Kapitel 5

Særbestemmelser om prøveansatte

§ 27. En prøveansat kan i de første 3 måneder af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

Stk. 2. I de første 3 måneder af prøveansættelsen kan prøveansatte afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan for særlige stillingskategorier fastsætte specielle bestemmelser om afskedigelse af prøveansatte.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 24, stk. 3, og §§ 25-26 gælder ikke for prøveansatte. Der skal dog indhentes en udtalelse fra bestyrelsen for vedkommende pensionskasse, jf. § 24, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til egenpension eller opsat pension efter bestemmelserne herom i pensionskassens vedtægter.

Kapitel 6

Forhandlings- og organisationsforhold

§ 28. Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte, der er omfattet af denne bekendtgørelse, fastsættes i overensstemmelse med den gældende hovedaftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller angår institutionernes opgaver, organisation eller personalebehov.

Stk. 3. Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10 om forhandlings- og organisationsforhold og kapitel 12 om tjenestemandsretten finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Personlige tillæg

§ 29. Såfremt en ansat i medfør af reglen i § 9, stk. 3, eller anden den pågældende utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, yder institutionen den ansatte et personligt tillæg til udligning af forskellen på det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der i den nye stilling opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.

Kapitel 8

Lønforskrivning

§ 30. Ansatte kan give transport på løn til anerkendte låneinstitutter efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan en ansat ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.

Kapitel 9

Sygdom, barsel, tjenestefrihed mv.

§ 31. Vedrørende sygdom, graviditet, barsel og adoption, tjenestefrihed, dækning af merudgifter til tjenesterejser, tjenesteboliger, lejeboliger og flyttegodtgørelse anvender institutionen de for tjenestemænd gældende regler tilsvarende. Det samme gælder vedrørende ferie, hvor intet andet er aftalt.

Stk. 2. Ydelse af tjenestefrihed uden løn indberettes til pensionskassen, jf. § 36, stk. 2.

Kapitel 10

Efterindtægt

§ 32. Ægtefællen efter en ansat, som ved sin død oppebar løn, er berettiget til efterindtægt, medmindre ægteskabet var opløst ved skilsmissse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børnepensionsberettigede børn, er disse berettiget til efterindtægt.

Stk. 2. For så vidt der med den afdødes stilling var forbundet tjenestebolig, har de til efterindtægt efter stk. 1 berettigede endvidere inden for et tidsrum af 3 måneder ret til at blive boende i boligen på de for den ansatte gældende vilkår. Kontorlokaler og andre til tjenstlig brug bestemte lokaler skal dog straks fraflyttes, ligesom det efter omstændighederne kan pålægges de efterladte at stille i det mindste eet beboelsesværelse til rådighed for den, der skal beklæde stillingen efter den afdøde.

Stk. 3. Afgår en ansat ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, er den pågældendes bo berettiget til efterindtægt.

§ 33. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønindtægt.

Stk. 2. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 3 måneder efter dødsfaldet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Er en ansat afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter stk. 1 et tidsrum af 12 måneder.

Stk. 4. Ægtefællens ret til efterindtægt efter en ansat, der er afgået ved døden, før ægtefællen er berettiget til ægtefællepension, omfatter et tidsrum af 9 måneder.

§ 34. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, førstafdødes børnepensionsberettigede børn eller boet.

§ 35. Foranstående bestemmelser i §§ 32-34 om efterlevende ægtefæller omhandler også registrerede partnere.

Kapitel 11

Pension mv.

§ 36. Det påhviler institutionen at sørge for, at de ansatte optages i vedkommende pensionskasse efter pensionskassens vedtægter. Hvis vedtægten ikke muliggør dette, søges den ansatte optaget i en anden pensionsordning, der er godkendt af Finansministeriet, jf. § 8,stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der ydes tjenestefrihed uden løn, skal institutionen indberette dette til pensionskassen. Tilsvarende gælder ændringer i beskæftigelsesgraden.

Kapitel 12

Klager

§ 37. Klager over institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til institutionens bestyrelse eller for så vidt angår handelshøjskolerne styrelsesrådet.

Stk. 2. Klager over bestyrelsens henholdsvis styrelsesrådets afgørelser kan ikke indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, medmindre der er tale om klage vedrørende suspension eller ikendelse af disciplinærstraf, eller principielle retssikkerhedsmæssige grunde taler herfor.

Stk. 3. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 13

Ikrafttræden mv.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den1. august 1992.

Stk. 2. Følgende regler ophæves:

  • 1) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 275 af 27. juli 1962 om lønninger m.m. for personale ved tekniske skoler m.v.
  • 2) Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 593 af 15. september 1978 om reglement for det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale ved de socialpædagogiske seminarier som ændret ved Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. juli 1981 og cirkulære af 22. november 1989.
  • 3) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 31. januar 1985 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansat personale ved tekniske skoler og skolehjem som ændret ved bekendtgørelse nr. 988 af 12. december 1986.
  • 4) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 241 af 31. marts 1987 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansat personale ved handelsskoler og handelskostskoler.
  • 5) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 6. juli 1984 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte børnehave- og fritidspædagogseminarier som ændret ved bekendtgørelse nr. 441 af 22. juni 1986.
  • 6) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 759 af 7. december 1989 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansat personale ved godkendte private selvejende seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, ernærings- og husholdningsøkonomer eller håndarbejdslærere.
  • 7) Undervisningsministeriets cirkulære af20. oktober 1989 om undtagelser fra kravet om offentligt opslag af stillinger for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte private seminarier til uddannelse af lærere til folkeskolen (lærerseminarier) og seminarier, der uddanner til ernærings- og husholdningsøkonomer.
  • 8) Undervisningsministeriets cirkulære af16. november 1989 om undtagelser fra kravet om offentligt opslag af stillinger for tjenestemandslignende ansatte ved godkendte private børnehave- og fritidspædagogseminarier.

Stk. 3. De hidtidige regler i § 27, § 29, stk. 4, og § 30 i Socialstyrelsens cirkulæreskrivelse nr. 593 af 15. september 1978 om reglement for det på tjenestemandslignende vilkår ansatte personale ved de socialpædagogiske seminarier opretholdes for personale ansat før 1. august 1992.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 18. juni 1992

P.M.V.

Sten Grambye

/ Martin Bulow-Ludvigsen

Redaktionel note
  • (* 1) Der er udsendt følgeskrivelse til bekendtgørelsen, jf. Z SKR nr 22017 af 08/07/1992 i base ZCIR