Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen

(htx-bekendtgørelsen)


I henhold til § 1 stk. 3, § 3, stk. 3, § 7, § 11 og § 23 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og opbygning

     § 1. Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem teoretisk og værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

     Stk. 2. Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

     § 2. Uddannelsen bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer 35 måneder. Den indledende del af uddannelsen varer 6 måneder og omfatter målene for 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, som skolen er godkendt til at gennemføre og gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

     Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst 2 valgfag på niveau A, jf. § 8, stk. 4.

Kapitel 2

Optagelse

     § 3. Egnede elever optages i htx-uddannelsen til begyndelse i den indledende del efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I den samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Eleven vælger indledende forløb blandt dem, som skolen udbyder.

     § 4. Egnede elever, der har gennemført 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse eller har tilsvarende forudsætninger, optages i htx-uddannelsen til påbegyndelse efter den indledende del efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Hvis en elev er egnet til at gennemføre uddannelsen, men mangler forudsætninger i et fag i den indledende del, kan skolen gøre optagelsen betinget af, at eleven gennemfører faget som valgfag eller følger supplerende undervisning.

     § 5. Ansøgere, som erhvervsskolen ikke kender på forhånd, og som skolen ikke har tilstrækkelige oplysninger om fra den hidtidige skole, indkaldes til en personlig samtale som grundlag for skolens vurdering af elevens egnethed.

Kapitel 3

Den indledende del

     § 6. Den indledende del skal omfatte de samme mål fra erhvervsuddannelsen som den 2. skoleperiode, skolen gennemfører som led i erhvervsuddannelsen.

     Stk. 2. De gymnasiale fag i den indledende del er matematik, naturfag, dansk og fremmedsprog. Skolen tilrettelægger fagene under hensyn til målene for grundfagene og de eventuelle andre fag fra 2. skoleperiode, som kan omfattes. Der er ikke prøver til htx i den indledende del, men skolen kan tilbyde elever, der ønsker at skifte uddannelse, mulighed for at deltage i grundfagenes prøver og gymnasiale enkeltfagsprøver.

     Stk. 3. Der er normalt ikke valgfag i den indledende del.

     Stk. 4. I forbindelse med valg af det indledende forløb vejleder skolen eleverne om, i hvilke erhvervsuddannelser den indledende del kan give fritagelse for 2. skoleperiode.

Uddannelsens indhold

     § 7. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og valgfag på de angivne niveauer og med de angivne lektioner:

---------------------------------------------------------------------

 

 Fag          Samlet                 Lektionernes placering  

              lek.tal ---------------------------------------  

                         1. år          2. år     3. år   2. el.  Valg  

                      Indl.del  2. sem. 3.-       5.-     3. år  

                                        4. sem.   6. sem.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Erhvervsfag 1  325       325  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Erhvervsfag 2  120              120  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknologi B    250                       250  

 Teknologi A    420                       250       170            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknikfag B    320                                 320            320  

 Teknikfag A    490                                 490            490  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematik B    410         60     80     150       120  

 Matematik A    580         60     80     150       290            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Naturfag,  

 fysik/kemi/  

 biologi        115        115  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fysik B        220                75     145  

 Fysik A        390                75     145       170            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Kemi C         135                55      80  

 Kemi B         220                55      80                85     85  

 Kemi A         390                55      80       170      85    255  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi C      135                55      80  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Dansk A        350         60     60     115       115  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fremmedsprog    80         80  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Engelsk B      220                70     150  

 ---------------------------------------------------------------------  

 2. fremmed-  

 sprog C         90                40      50                       90  

 2. fremmed-  

 sprog B        260                40     135                85    260  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samfundsfag C   75                                  75  

---------------------------------------------------------------------

     Stk. 2. Betegnelserne C, B og A i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionsantallene omfatter ikke eksamensperioderne.

     Stk. 3. Skolen udbyder som teknikfag mindst to af teknikfagene byggeteknik, el-teknik, maskinteknik og procesteknik. De skal udbydes både på niveau A og B.

     Stk. 4. Skolen udbyder som 2. fremmedsprog mindst et af fagene fransk og tysk som fortsætterundervisning.

     Stk. 5. Til elever, der ikke har forudsætninger fra grundskolens undervisning eller tilsvarende for at følge fransk eller tysk som fortsætterundervisning, tilbyder skolen i stedet undervisning i fransk eller tysk som begynderundervisning niveau C i 215 lektioner heri medregnet den del af undervisningen, der gennemføres i faget fremmedsprog. Elevens øvrige valgfagslektioner nedsættes herved med 85 lektioner. Undervisningen kan henlægges til en anden uddannelsesinstitution.

     Stk. 6. Skolen kan som valgfag udbyde andre af de fag, for hvilke fagplan er optaget som bilag til bekendtgørelsen, og fag fra andre gymnasiale uddannelser.

     Stk. 7. Skolen kan godkende, at eleven gennemfører fag på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

     Stk. 8. Skolen kan helt eller delvis gennemføre undervisningen i erhvervsfag 1 efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning i bekendtgørelse om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Enkeltstående værksteds- og laboratoriemæssige elementer i erhvervsfag 2 og teknikfagene kan ligeledes gennemføres efter reglerne om lærerkvalifikationer til ikke gymnasial undervisning.

     § 8. Elevernes obligatoriske fag omfatter i alt 2435 lektioner, og valgfagene omfatter i alt 1175 lektioner, jf. dog § 9, stk. 1. De obligatoriske fag er:

  • 1) Erhvervsfag 1
  • 2) Erhvervsfag 2
  • 3) Teknologi niveau B
  • 4) Matematik niveau B
  • 5) Naturfag, fysik/kemi/biologi
  • 6) Fysik niveau B
  • 7) Kemi niveau C
  • 8) Biologi niveau C
  • 9) Dansk niveau A
  • 10) Fremmedsprog
  • 11) Engelsk niveau B
  • 12) Samfundsfag niveau C

     Stk. 2. Eleven vælger i uddannelsens sidste år et teknikfag på niveau B eller A. Teknikfaget bestemmer områdebetegnelsen på eksamensbeviset.

     Stk. 3. Eleven vælger som 2. fremmedsprog fransk eller tysk. Begyndere vælger 2. fremmedsprog som begynderundervisning, jf. § 7, stk. 5.

     Stk. 4. Eleven vælger mindst to fag på niveau A, og heraf skal mindst et være et af de fag, der er nævnt i § 7, stk. 1.

     § 9. Skolen tilrettelægger undervisningen sådan, at målene for hvert fag nås, inden der holdes prøve i faget, jf. § 28, stk. 1. Målene for den omfattede 2. skoleperiode skal nås i den indledende del, jf. § 2, stk. 1. Skolen kan bl.a. med henblik herpå tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de i § 7 angivne lektionstal.

     Stk. 2. Elevens undervisning omfatter i alt 3840 lektioner, jf. dog stk. 1. Heri er medregnet eksamensperioderne, jf. stk. 3, og projektperioder, jf. § 29, stk. 1.

     Stk. 3. Eksamensperioderne, der placeres ved afslutningen af de to sidste år, indeholder tid til afholdelse af prøver og til særlig forberedelse til prøverne i et omfang svarende til i alt 230 lektioner i hele uddannelsen.

Kapitel 5

De enkelte fag

     § 10. Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Når et fag kan gennemføres som enkeltfag på et lavere gymnasialt niveau end fagets niveau i fuldtidsuddannelsen, kan skolen udbyde et overbygningsfag til enkeltfaget, der fører til det niveau, faget har i fuldtidsuddannelsen. Fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget godkende yderligere fag i htx-uddannelsen.

     § 11. Erhvervsfag 1 omfatter områdefag og visse grundfag fra en erhvervsuddannelses 2. skoleperiode, jf. bekendtgørelsen for den pågældende erhvervsuddannelse.

     Stk. 2. Sammen med målene for de erhvervsgymnasiale fag i den indledende del af uddannelsen er formålet med undervisningen i erhversfag 1, at eleven når de mål, der er fastsat for erhvervsuddannelsens 2. skoleperiode.

     Stk. 3. Skolen fastsætter det nærmere indhold af undervisningen, hvoraf dele kan gennemføres som gymnasial undervisning. Den samlede gymnasiale undervisning i den indledende del kan dog ikke udgøre en dominerende andel.

     § 12. I Erhvervsfag 2 er formålet med undervisningen at give viden og praktiske færdigheder, der sikrer forudsætninger for gennemførelsen af projekter i teknologi.

     Stk. 2. Erhvervsfag 2 omfatter elementer fra mindst tre af htx-uddannelsens teknikområder.

     Stk. 3. Skolen vælger teknikområderne og sammensætter undervisningens nærmere indhold.

     § 13. I teknologi niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) en bred orientering om den teknologi, herunder den informationsteknologi og de teknikker, der anvendes i erhvervslivet,
  • 2) kendskab til produktudvikling, herunder design,
  • 3) kendskab til sammenhænge mellem teknologi, individ, virksomhed og samfund, herunder de historiske aspekter,
  • 4) kendskab til og praktisk erfaring i udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder brug af informationsteknologi,
  • 5) kendskab til og praktiske færdigheder i processer ved fremstilling, forarbejdning, produktion og service,
  • 6) kendskab til og praktiske færdigheder i løsning af informationsteknologiske problemer, og
  • 7) viden, der bidrager til kvalifikationer i de naturvidenskabelige fag.

     Stk. 2. I teknologi niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B at give eleven

  • 1) kendskab til tekniske systemer og større teknologiske sammenhænge, herunder relationer til individ, virksomhed og samfund,
  • 2) kendskab til organisationsstruktur og de enkelte funktioner i en virksomhed og forståelse af samspillet mellem dem og virksomhedens placering i forhold til brancher og til samfundet,
  • 3) kendskab til og praktisk erfaring i opstilling og brug af modeller og eventuelt simulering, herunder brug af informationsteknologiske systemer, og
  • 4) styrkede forudsætninger for anvendelse af viden fra de naturvidenskabelige fag.

     § 14. I byggeteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven et bredt og praktisk kendskab til

  • 1) bygningskonstruktioner og byggematerialer og deres anvendelsesmuligheder,
  • 2) installationstekniske, anlægstekniske og byggetekniske fremstillingsprocesser,
  • 3) byggeriets administration, organisation og omkostninger, og
  • 4) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

     Stk. 2. I byggeteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven et videregående kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser inden for byggeteknik, anlægsteknik og installationsteknik.

     § 15. I el-teknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

  • 1) el-tekniske begreber inden for det svag- og stærkstrømstekniske område,
  • 2) analog-, digital- og mikroprocessorteknik på et sådant niveau, at eleven ved anvendelse af standardkomponenter kan opbygge forsøgs- og måleopstillinger,
  • 3) sikkerhedsregler ved omgang med stærkstrøm,
  • 4) udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, og
  • 5) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

     Stk. 2. I el-teknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven kendskab til

  • 1) udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, tegninger og lister i forbindelse med konstruktion og projektering,
  • 2) måleteknik, montage og fremstillingsteknik,
  • 3) metoder og teknikker inden for konstruktion og dimensionering, og
  • 4) videregående teoretiske og praktiske færdigheder sådan, at eleven kan dimensionere og opbygge kredsløb på komponentniveau og omsætte sin viden til konkrete systemer.

     § 16. I maskinteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,
  • 2) teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning, herunder primært drejning, fræsning og boring,
  • 3) teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder primært bukning, skæring og svejsning, og
  • 4) kendskab til områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

     Stk. 2. I maskinteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven

  • 1) videregående kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,
  • 2) videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning med vægten lagt på drejning og fræsning, herunder cnc-teknik, og
  • 3) videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder bukning, skæring og især svejsning, og kendskab til montageteknik.

     § 17. I procesteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

  • 1) enkle enhedsoperationer, herunder udstyr, teknikker og anvendelser heraf,
  • 2) styrings- og reguleringstekniske principper,
  • 3) kemiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser på enkle processer,
  • 4) laboratorieteknik, enkle fysiske og kemiske analysemetoder og udstyr, apparatteknik og færdigheder i laboratoriearbejde,
  • 5) planlægning, udførelse og dokumentation af enkle processer, og
  • 6) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

     Stk. 2. I procesteknik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at give eleven bredere og uddybende kendskab til

  • 1) enhedsoperationer generelt og med vægt på adskillelse og blanding af stoffer, intern stof- og varmetransport og anvendelser i forbindelse med enkle og sammensatte processer,
  • 2) styrings- og reguleringstekniske principper og anvendelser på enkle og sammensatte procesforløb,
  • 3) kemiske, biokemiske og mikrobiologiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, mikroorganismer, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser ved enkle og sammensatte processer,
  • 4) laboratorieteknik, herunder udstyr, apparater, mere komplicerede fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder, og færdigheder, der sikrer gennemførelse af præcist og sikkerhedsmæssigt korrekt analysearbejde, og
  • 5) planlægning, udførelse og dokumentation af enkle og sammensatte processer.

     § 18. I matematik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange, og
  • 2) færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer, særlig i forbindelse med teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fag og med henblik på anvendelse i ingeniør- og teknikeruddannelserne.

     Stk. 2. I matematik niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1, at videreudvikle evnen til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og at sætte sig ind i og analysere og vurdere tekniske og teknologiske problemstillinger, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

     § 19. I naturfag er formålet med undervisningen, at give

  • 1) forståelse af naturfaglige begreber, tankegange og metoder,
  • 2) kendskab til og forståelse af nogle udvalgte områder inden for biologi, fysik og kemi og deres betydning for individ, teknik, produktion og miljø,
  • 3) grundlæggende færdigheder i at udføre og beskrive enkle eksperimenter under hensyntagen til risikomomenter og miljøforhold, og
  • 4) øvelse i at formidle overvejelser, resultater og konklusioner.

     § 20. I fysik niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår viden om begreber, lovmæssigheder og teorier inden for fysik,
  • 2) kan beskrive og udføre eksperimenter i relation til fysikkens anvendelser,
  • 3) opnår viden om og forståelse af den fysik, der anvendes i teknologi og teknikfag og andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge, og
  • 4) kan bruge sin viden om fysikkens lovmæssigheder i beslutningsprocesser.

     Stk. 2. I fysik niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B, at eleven udvikler sine evner til at beskrive og løse fysiske problemer ved hjælp af matematiske modeller.

     § 21. I kemi niveau C er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) kendskab til vigtige begreber i den almene kemi, dens nomenklatur og beregningsmetoder,
  • 2) grundlæggende færdigheder i laboratoriearbejde herunder risikomomenter og miljøforhold,
  • 3) færdighed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt om enkle kemiske problemstillinger og eksperimenter,
  • 4) kendskab til vigtige kemiske processer, som anvendes i håndværk, landbrug, industri og samfundet i øvrigt, og
  • 5) kendskab til teknologiske og miljø- og samfundsmæssige konsekvenser ved anvendelse af kemikalier.

     Stk. 2. I kemi niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau C, at eleven

  • 1) forstår centrale begreber og metoder i den almene kemi og kan anvende dem til løsning af kemiske problemer,
  • 2) supplerer sine færdigheder i laboratoriearbejde og opnår et udvidet kendskab til laboratorieudstyr, eksperimentelle metoder og kemikalier, og
  • 3) udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter.

     Stk. 3. I kemi niveau A er formålet med undervisningen ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, at eleven

  • 1) gennem et udvidet emnevalg og under inddragelse af matematik og fysik kan formulere, vurdere og løse kemiske problemer af teoretisk og praktisk karakter, og
  • 2) selvstændigt kan planlægge, gennemføre og dokumentere eksperimenter i længere forløb.

     § 22. I biologi niveau C er formålet med undervisningen, at give eleven

  • 1) grundlæggende kendskab til biologiske emner og forståelse af biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø,
  • 2) kendskab til biologiske og biokemiske processers praktiske anvendelse inden for teknik og produktion, og
  • 3) kendskab til fagets principper og arbejdsmetoder sådan, at eleven kan udføre og beskrive biologiske eksperimenter i relation til biologiens tekniske anvendelser.

     § 23. I dansk niveau A er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) udvikler evne til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde,
  • 2) udvikler evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forskellige situationer og øger bevidstheden om sprog og sprogbrug,
  • 3) kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation,
  • 4) arbejder med nyere og ældre litterære tekster og ser dem i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, og
  • 5) uddyber sit kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger.

     § 24. I fremmedsprog er formålet med undervisningen at begynde den gymnasiale undervisning i engelsk niveau B og 2. fremmedsprog niveau C.

     § 25. I engelsk niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,
  • 2) mundtligt og skriftligt kan udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist,
  • 3) kan beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) kan læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelsksprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet forståelse af almen, teknisk og teknologisk sagprosa og analyse og fortolkning af fiktion indgår,
  • 5) får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde og
  • 6) kan oversætte tekster med alment, teknisk og teknologisk indhold fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk.

     § 26. I fransk og tysk som fortsætterundervisning niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå det talte sprog,
  • 2) videreudvikler evnen til mundtligt at udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område, til at give meddelelser og til at beskrive forhold af praktisk og teoretisk art,
  • 3) videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad, og
  • 4) får kendskab til de vigtigste aspekter af det pågældende sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold.

     Stk. 2. I fransk og tysk niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af forsætterundervisning niveau C, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til helheden og detaljer,
  • 2) kan udtrykke sig forståeligt og nogenlunde korrekt skriftligt og mundtligt,
  • 3) videreudvikler evnen til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til almene og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad,
  • 5) kan oversætte tekster med både alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra det pågældende fremmedsprog til dansk og omvendt, og
  • 6) får øget kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i sprogområdet.

     Stk. 3. I fransk og tysk som begynderundervisning niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt talesprog i normalt tempo med hensyn til helhed og vigtige detaljer,
  • 2) kan udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område,
  • 3) kan læse, forstå og udtrykke sig om enkle tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold, og
  • 4) får elementært kendskab til sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold.

     § 27. I samfundsfag niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) får kendskab til nogle grundlæggende materielle og åndelige faktorer, der er væsentlige for samfundsudviklingen,
  • 2) får kendskab til sammenhængen mellem samfundsmæssig og teknologisk udvikling,
  • 3) kan forbinde samfundsfaglig indsigt med sin egen daglige tilværelse og
  • 4) kan deltage i den løbende debat om samfundsforhold og styrker evnen til at deltage i udformningen af samfundet.

Kapitel 6

Eksamen

     § 28. De prøver i fagene i kapitel 5, som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet S er skriftlig prøve, M er mundtlig prøve og P er projekt.

---------------------------------------------------------------------

 

 Fag           Niveau       Et år før      Ved        Efter skolens  

                            uddannelsens   uddannel-  valg  

                            sens           sens  

                            afslutning     afslutning  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknologi        B            P+M  

     -            A                          P+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknikfag        B                          P+M  

     -            A                          P+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematik        B                          S+M  

     -            A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fysik            B             M  

   -              A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Kemi             C             M  

  -               B                                         M  

  -               A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi          C             M  

 --------------------------------------------------------------------  

 Dansk            A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Engelsk          B            S+M  

 --------------------------------------------------------------------  

 2. frem med-  

 sprog, fort-  

 sætter           C             M  

      -           B                           S+M  

 - begynder       C                                          M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samfundsfag      C                            M  

---------------------------------------------------------------------

     Stk. 2. Prøve i 2. fremmedsprog niveau C kan dog holdes i løbet af 2. år.

     Stk. 3. Der gives en karakter for hver prøve. I teknikfag og teknologi gives dog tre karakterer på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve. I teknikfag gives en karakter for planlægning, gennemførelse og dokumentation, en karakter for teknisk kendskab og forståelse og en karakter for det praktisk udførte. I teknologi gives en karakter for kendskab til teknologi, en karakter for projektrapporten og i teknologi B en karakter for det praktisk udførte og i teknologi A en karakter for brug af model og eventuel simulering.

     Stk. 4. Der holdes ikke prøve i erhvervsfag 1, erhvervsfag 2, naturfag og fremmedsprog. Prøver i andre fag holdes efter reglerne om det pågældende fag ved afslutningen af det uddannelsesår, undervisningen afsluttes i. Karakteren indgår i eksamen. Valgfag, der efter fagets regler er uden prøve, påføres eksamenbeviset uden angivelse af karakter.

     § 29. Projektet i teknologi B og teknikfag gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder i teknikfag B ca. 100 lektioner og i teknikfag A ca. 130 lektioner inden for ca. 8 uger og i teknologi B ca. 60 lektioner inden for ca. 6 uger. I teknologi A gennemføres projektet som led i den almindelige undervisning i ca. 80 lektioner i løbet af det sidste halve år af uddannelsen.

     Stk. 2. Hver elev gennemfører sit eget projekt, men projektet kan sammen med andre elevers projekter udgøre en større helhed. Eleven vælger blandt de projektoplæg, der i teknologi B stilles af ministeriet og i teknikfag udarbejdes af skolen og godkendes af censor. Projektoplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner, beskrive, hvilket teknisk problem der skal løses, og oplyse eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning. I byggeteknik A skal der indgå en byggekomponent i projektet. I teknologi A udarbejder eleven selv forslag til oplæg, der godkendes af skolen og censor. Projektet indledes med, at hver elev udarbejder en projektbeskrivelse, der godkendes af skolen, når beskrivelsen er fagligt og niveaumæssigt relevant, individuel og realistisk inden for skolens rammer.

     Stk. 3. Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer hver elev en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller procesforløb. I teknologi A kan det praktisk udførte erstattes af en teoretisk model. Det afleverede skal være udarbejdet af eleven selv. Materiale kan kun afleveres efter fristens udløb efter reglerne om sygeeksamen.

     Stk. 4. En mundtlig prøve knyttet til et projekt har udgangspunkt i elevens projekt. Før prøven sender skolen et eksemplar af rapporten til censor. Projektvejlederen kommenterer og retter rapporten. Eksaminator og censor drøfter inden prøven, hvilke problemstillinger, eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, og eksaminator stiller spørgsmål med udgangspunkt i projektet og fremlæggelsen. Prøven varer ca. 30 minutter.

Kapitel 7

Forsøg og dispensation

     § 30. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

     § 31. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller htx-udvalgets indstilling herom.

Kapitel 8

Klager

     § 32. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisningsministeriet.

     Stk. 2. Skolens afgørelser efter reglerne i kap. 2 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Karakterer påklages efter bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

     § 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1994.

     Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 569 af 29. juli 1991 om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) ophæves.

     Stk. 3. Elever kan uanset bestemmelsen i stk. 2 sidste gang optages efter de hidtil gældende regler i den 2-årige htx-uddannelse til begyndelse senest i august 1994.

     Stk. 4. For elever optaget efter stk. 3 og elever, der tidligere har begyndt den 2-årige htx-uddannelse, finder den hidtil gældende § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1. pkt., fortsat anvendelse. Indhold og omfang for engelsk niveau C svarer til det hidtil gældende, og indholdet af matematikundervisningen fordeles efter de hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet, den 17. juni 1994

Ole Vig Jensen

    / Merete Friberg

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                     Bilag 1  

 17. juni 1994                            BILAG  

 BILAGSFORTEGNELSE  

  Nummer             Dato                 Indhold  

 Bilag 1             17. juni 1994        Bilagsfortegnelse  

  Fagplaner for fag, der er omfattet af § 7, stk. 1  

 Bilag 2             17. juni 1994        Erhvervsfag 2  

 Bilag 3             17. juni 1994*       Teknologi, niveau B og A  

 Bilag 4             17. juni 1994*       Byggeteknik, niveau B og A  

 Bilag 5             17. juni 1994*       El-teknik, niveau B og A  

 Bilag 6             17. juni 1994*       Maskinteknik, niveau B og A  

 Bilag 7             17. juni 1994*       Procesteknik, niveau B og A  

 Bilag 8             17. juni 1994        Matematik, niveau B og A  

 Bilag 9             17. juni 1994        Naturfag, fysik/kemi/  

                                          biologi (som enkeltfag  

                                          niveau C)  

 Bilag 10            17. juni 1994*       Fysik, niveau B og A  

 Bilag 11            17. juni 1994*       Kemi, niveau C, B og A  

 Bilag 12            17. juni 1994*       Biologi, niveau C  

 Bilag 13            17. juni 1994        Dansk, niveau A  

 Bilag 14            17. juni 1994        Engelsk, niveau B  

 Bilag 15            17. juni 1994*       Fransk, niveau C og B og  

                                          begynderundervisning,  

                                          niveau C  

 Bilag 16            17. juni 1994*       Tysk, niveau C og B og  

                                          begynderundervisning,  

                                          niveau C  

 Bilag 17            17. juni 1994*       Samfundsfag, niveau C  

  Fagplaner for fag, der ikke er omfattet af § 7, stk. 1  

 Bilag 18            17. juni 1994        Virksomhedsøkonomi, niveau C  

 Bilag 19            17. juni 1994        Nationaløkonomi, niveau C  

 Bilag 20            17. juni 1994        Arbejdsmiljø, niveau C  

 Bilag 21            17. juni 1994        Teknologihistorie, niveau C  

 Bilag 22            17. juni 1994        International teknologi og  

                                          kultur, niveau C  

 Bilag 23            17. juni 1994        Informationsteknologi,  

                                          niveau C og B  

 Bilag 24            17. juni 1994        Materialeteknologi, niveau C  

 Bilag 25            17. juni 1994        Statik og styrkelære,  

                                          niveau C  

 Bilag 26            17. juni 1994        Statistik, niveau C  

 Bilag 27            17. juni 1994        Kvalitetsstyring, niveau C  

 Bilag 28            17. juni 1994        Design, niveau C  

 Bilag 29            17. juni 1994        Biologi, niveau B  

 Bilag 30            17. juni 1994        Engelsk, niveau A  

 Bilag 31            17. juni 1994        Matematik, niveau C,  

                                          enkeltfag  

 Bilag 32            17. juni 1994        Engelsk, niveau C, enkeltfag  

Redaktionel oplysning til bilagene

De bilag, der i bilagsfortegnelsen ovenfor er mærket med *, svarer til bilag knyttet til bekendtgørelse nr. 569 af 29. juli 1991, idet der dog kan være foretaget enkelte korrektioner.

I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca. 1300 typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                         Bilag 2  

 17. juni 1994                                ERHVERVSFAG 2  

ERHVERVSFAG 2

     1. Undervisningen

Undervisningen bidrager til kvalifikationer i teknologi, forbereder teknikfagene og støtter de naturvidenskabelige fag.

Undervisningen er baseret på praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

I projektforløb fremstilles enkle produkter. Ved inddragelse af flere teknikrområder og de naturvidenskabelige fag kan projektforløb tilrettelægges tværfagligt.

     2. Undervisningens mål og indhold

Målet er at give

  • 1) grundlæggende håndværks- og laboratoriemæssige færdigheder,
  • 2) viden om elementer i den fagteori, der knytter sig hertil,
  • 3) kendskab til anvendte maskiner, udstyr og værktøjer, og
  • 4) orientering om anvendte materialer og komponenter,

så eleven kan fremstille enkle produkter og foretage relevant måling på og kontrol og prøvning af produkterne.

     3. Eksamen

Der afholdes ikke eksamen i erhvervsfag 2.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                        Bilag 3  

 17. juni 1994                               TEKNOLOGI  

TEKNOLOGI NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Teknologi niveau B har som udgangspunkt en bred teknologiopfattelse, der dækker over teknologi som et alment begreb med samfundsfaglige og naturvidenskabelige elementer og et mere snævert begreb med mere fagteoretiske elementer og den praktiske fremstilling af et produkt. Denne teknologiopfattelse indebærer, at teknologianalyse og teknologivurdering er vigtige emner for en teknologisk helhedsopfattelse. Heri indgår også produktionsmæssige forhold, som kendetegner håndværk, industri og service, herunder historiske aspekter.

Faget gennemføres hovedsagelig som projektorganiseret undervisning med udgangspunkt i samfundsfaglige og teknologiske problemstillinger.

Et projektorganiseret forløb vil normalt resultere i et praktisk fremstillet produkt med tilhørende dokumentation. Eleven skal ved løsningen anvende viden og faglige metoder fra andre fag samtidig med, at kvalifikationerne i de naturvidenskabelige fag styrkes.

I faget indgår informationsteknologiske emner, som bl.a. skal muliggøre integration af informationsteknologien i andre fag.

Ved fagets gennemførelse skal der ske en ligelig fordeling af undervisningstiden til fagets almene del, fagteoretiske del og praktiske del. Fordelingen skal fremgå af årsfagplanen.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Teknologi og samfund

Målet er at give kendskab til vekselvirkningen mellem samfund og teknologi under hensyn til miljø og historiske og udviklingsmæssige tendenser, så eleven kan gøre rede for, hvorledes den teknologiske og den samfundsmæssige udvikling påvirker hinanden.

Eleven skal kunne gøre rede for samfundsmæssige overvejelser ved løsning af teknologiske problemer.

Teknologi og produkt

Målet er at give kendskab til, hvilken teknologi der indgår i et produkts livscyklus, så eleven ud fra en problemstilling kan foretage produktudvikling, praktisk fremstille et produkt eller dele deraf og udarbejde nødvendig dokumentation.

Desuden er målet at give kendskab til produktudviklingsprocessens faser og sammenhænge mellem dem, herunder faktorer som materialer, halvfabrikater, værktøjer, produktionsudstyr, arbejdskraftens kvalifikationer, organisering, kvalitetsstyring og økonomi og sammenhænge mellem disse faktorer.

Arbejds- og produktionsmetoder

Målet er at give praktisk orientering om erhvervslivets arbejds- og produktionsmetoder, herunder historiske og kulturelle aspekter, så eleven kan gøre rede for de faktorer, der kendetegner håndværksmæssig fabrikation, industriel produktion og service. Der orienteres om udviklingstendenser inden for håndværk, industri og service.

Desuden er målet at give kendskab til arbejds- og produktionsmetoder i erhvervslivet i tilknytning til teknikfagene.

Informationsteknologi

Målet er at orientere om hovedgrupper af informationsteknologiske systemer og at give praktisk erfaring i anvendelse af informationsteknologiske værktøjer og systemer.

Desuden er målet at give elementært kendskab til informationsteknologiske grundbegreber og praktisk erfaring i brugen af grundlæggende metoder, herunder indblik i datamaskiners generelle opsætning og virkemåde og kendskab til elementær databehandling, så eleven kan bruge denne viden og metode i andre fag og opnå praktisk erfaring.

Produktudvikling

Målet er at give kendskab til faserne i produktudvikling, så eleven kan foretage begrundet valg af løsning under hensyntagen til bl.a. etiske, miljømæssige og økonomiske aspekter og ved anvendelse af relevante normer og regler. I produktudvikling indgår faser som informationssøgning, opgaveafgrænsning, design, ideudvælgelse, valg af materialer, komponenter og råvarer, valg af teknik og tekniske beregninger.

Eleven skal styrke sine kvalifikationer i de naturvidenskabelige fag og arbejde projektorganiseret individuelt og i grupper ud fra teoretiske og praktiske problemstillinger.

Fremstilling

Målet er med udgangspunkt i elevens produktudvikling at give praktisk erfaring i fremstilling af produkter i værksteder og laboratorier i tilknytning til teknikfagene. Eleven skal kunne planlægge praktisk arbejde i værksted og laboratorium ved inddragelse af relevante faglige arbejdsmetoder og udføre praktiske operationer under hensyntagen til nødvendige miljø- og sikkerhedsforanstaltninger og foretage kvalitetsvurdering ud fra opstillede krav og normer.

Eleven skal gennem en vekselvirkning mellem teori og praktisk værksteds- og laboratoriemæssigt arbejde styrke sine kvalifikationer i de øvrige fag.

Vedr. det byggetekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet at give kendskab til:

  • 1) Tegneteknik, så eleven kan udføre de for fremstillingen nødvendige arbejdstegninger.
  • 2) Materialer, så eleven kan foretage et kvalificeret valg til en konstruktion.
  • 3) Hjælpemidler, så eleven kan anvende almindeligt forekommende håndværktøjer og maskiner.
  • 4) Arbejdsmetoder ved byggeprocesser, herunder elementfremstilling og montagearbejde, så eleven i praksis kan udføre enkle konstruktioner.

Vedr. det el-tekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet, at eleven kan:

  • 1) Udføre tegningsmateriale som diagrammer, kredsskemaer, nøgleskemaer og hovedstrømsskemaer.
  • 2) Vælge komponenter og materialer.
  • 3) Udføre el-tekniske forsøgsopstillinger.
  • 4) Fremstille enkle el-tekniske produkter som mindre svagstrømskonstruktioner monteret på print og enkle el-installationer, herunder montere udstyr og tilslutte brugsapparater.
  • 5) Afprøve, fejlfinde og justere forsøgsopstillinger og el-tekniske produkter og installationer med relevant måleudstyr.

Vedr. det maskintekniske

I forbindelse med udførelsen af praktiske operationer er målet at give kendskab til:

  • 1) Tegneteknik, så eleven kan udføre de for fremstillingen nødvendige arbejdstegninger.
  • 2) Materialer, så eleven kan foretage et kvalificeret valg til en konstruktion.
  • 3) Maskiner og håndværktøjer, så eleven kan udføre gængse arbejdsprocesser inden for spåntagende bearbejdning, ikke spåntagende bearbejdning og montering.
  • 4) Arbejdsmetoder, så eleven i praksis kan udføre enkle konstruktioner.

Vedr. det procestekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet, at eleven kan:

  • 1) Udarbejde procesdiagrammer herunder flow-sheets.
  • 2) Anvende enkle enhedsoperationer i laboratoriemålestok.
  • 3) Fremstille eller oprense enkle, sammensatte produkter.
  • 4) Gennemføre enkle kontrol- og analysemetoder til bedømmelse af produkter.

Dokumentation

Målet er at give kendskab til anvendelse og fremstilling af dokumentationsmateriale herunder benyttelse af dansk, fremmedsprog, faglitteratur og informationsteknologi, så eleven kan udarbejde en rapport, og at orientere om reproduktion og opbevaring af dokumentationsmateriale.

B. 3. Eksamen niveau B

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for kendskab til teknologi gives for kendskab til produktudvikling, herunder formulering af krav til produktet, løsningsideer, vurdering og begrundelsen for den valgte løsning med bl.a. samfundsmæssige og funktionsmæssige aspekter, fremstillingsteknologiske overvejelser, ressourcer, faciliteter og beskrivelse af og begrundelse for valg af komponenter, materialer, råvarer og fremstillingsteknikker og -processer.

Karakteren for projektrapporten gives ud fra en helhedsvurdering af kommunikations- og dokumentationsværdien, herunder dokumentation for metoder til løsning og valg af løsning. Desuden indgår struktur, opbygning, relevans, læsbarhed, layout, brug af grafik, henvisninger m.v.

Karakteren for det praktisk udførte gives for praktisk fremstilling af produktet, herunder produktets udformning, funktionsduelighed og kvalitet. Desuden indgår tegninger, diagrammer, materialelister, tekniske beregninger, dimensionering, gennemførte målinger samt opsamling og bearbejdning af måledata.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Teknologi niveau A bygger på niveau B og tager udgangspunkt i de begreber og metoder, som kendetegner faget på niveau B.

Teknologibegrebet omfatter modeller og simulering og praktisk anvendelse af fysiske og matematiske modeller til simulering af teknologiske og tekniske systemer. Der anvendes færdige modeller, som tilpasses, eller udvikles enkle modeller.

Undervisningen tilrettelægges som projektorganiserede forløb med sideløbende emneundervisning med mulighed for at arbejde individuelt og i grupper. Den projektorganiserede undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i konkrete produktions- eller produktproblemer, der af eleven opfattes realistisk til modellering og simulering. Problemerne skal give mulighed for at arbejde perspektiverende med f.eks. produktions- og samfundsmæssige aspekter og at arbejde analytisk afgrænsende med henblik på f.eks. et produkts indhold af naturvidenskabelige elementer. Som led i et projektforløb udarbejder eleven den nødvendige dokumentation. Når model- eller simuleringsmæssige fordele taler for det, skal eleven have mulighed for praktisk fremstilling af mindre systemer i værksted eller laboratorium.

Ved praktisk brug af modeller skal eleven ved ændring af indgangsparametre kunne analysere og konkludere på de fremkomne ændringer af udgangsparametre. Informationsteknologiske værktøjer anvendes til dataopsamling og bearbejdning. Informationsteknologien anvendes desuden til udvikling og brug af simuleringsprogrammel og grafisk skærmillustration.

Virksomhedsbesøg bør indgå som en integreret del af undervisningen, ligesom samarbejde med samfundsfag vil være hensigtsmæssigt.

Ved fagets gennemførelse skal hovedvægten ligge på det teoretiske.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Teknologiske sammenhænge

Målet er med udgangspunkt i et produkts tilblivelse eller anvendelse at give kendskab til sammenhænge mellem tekniske systemer og deres omgivelser som f.eks. etik, råstofressourcer, produktion, arbejdskraftens kvalifikationer, produktionskulturer, miljø og økonomi.

Tekniske systemer

Målet er at give forståelse af sammenhænge i et teknisk system ved at kunne analysere og beskrive det, herunder opdele et teknisk system i delsystemer/elementer og beskrive dem, og beskrive processen og automatiseringsgraden i hele systemet og i de enkelte delsystemer/elementer.

Organisering

Målet er ud fra håndværksmæssige, industrielle og produktionskulturelle forhold at give kendskab til organisering af produktion, herunder materialeflow, forhold vedrørende arbejdsdeling og ansvarsområder og krav til arbejdskraftens kvalifikationer.

Der orienteres om produktionsvirksomheders organisationsstrukturer.

Naturvidenskabelig funktionsbeskrivelse

Målet er, at eleven kan analysere et afgrænset teknisk system og får forståelse af dets naturvidenskabelige funktioner ved brug af fysiske, kemiske og biologiske lovmæssigheder.

Modeltyper

Målet er at give grundlæggende kendskab til modeltyper, så eleven kan foretage valg af model. De modeltyper, som eleven skal have kendskab til, er numeriske (matematiske) henholdsvis ikke numeriske (fysiske), stokastiske henholdsvis deterministiske og diskrete henholdsvis kontinuerte modeller.

Modellering

Målet er, at eleven kan anvende modeller af tekniske systemer, herunder opstille modelkrav, afgrænse systemet og vælge modeltype som baggrund for en beslutning eller en simulering.

Desuden er målet, at eleven kan modellere enkle modeller af et afgrænset teknisk system.

Simulering

Målet er, at eleven praktisk kan foretage simulering af et afgrænset teknisk system og foretage vurderinger med henblik på en beslutningsproces herunder udvælge faste og variable inddata, fastlægge uddata og vurdere variables indflydelse på en simulering.

Dokumentation

Målet er at give videregående kendskab til udarbejdelse af rapporter som dokumentationsmateriale for et projekts produkt.

A. 3. Eksamen niveau A

Karakterer

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for kendskab til teknologi gives for kendskab til løsningsprocesser, herunder formulerede krav til løsning, løsningsideer, vurdering af dem og begrundelse for valg af løsning. Heri indgår samfundsmæssige og produktionsmæssige aspekter, naturvidenskabelige overvejelser, ressourcer, faciliteter og tid. Desuden indgår elevens begrundelse for valg af model.

Karakteren for projektrapporten gives ud fra en helhedsvurdering af kommunikations- og dokumentationsværdien herunder dokumentation for metoder til løsning og valg af løsning. Desuden indgår struktur, opbygning, relevans, læsbarhed, layout, brug af grafik, henvisninger m.v.

Karakteren for brug af model og eventuel simulering gives for kendskab til brug af model og eventuel simulering herunder modellering af en model eller tilpasning af eksisterende model eventuelt med henblik på simulering, kvalitet og funktionsduelighed af den anvendte model, gennemførte målinger, opsamling og bearbejdning af måledata, brug af tegninger og diagrammer.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                            Bilag 4  

 17. juni 1994                                   BYGGETEKNIK  

BYGGETEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og praktik som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen inddrages og tilgodeses de øvrige fag, især matematik, fysik og kemi. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

Eleven skal arbejde med byggeprojekter i undervisningsforløb, der giver viden om teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og industri, så eleven kan:

  • 1) Udarbejde et motiveret forslag til et byggeprojekt ud fra stillede krav under hensyntagen til mulige teknologiske løsninger, fremstillingsmetoder og økonomiske og tidsmæssige ressourcer.
  • 2) Planlægge projekteringsfasen.
  • 3) Udarbejde et relevant projektmateriale.
  • 4) Planlægge den praktiske udførelse.
  • 5) Gennemføre den praktiske udførelse.
  • 6) Vurdere det udførte projekt i relation til de stillede krav.
  • 7) Skriftligt og mundtligt redegøre for hele projektforløbet.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Byggeriets idehistorie, ca. 10%

Målet er at give orientering om:

  • 1) Bygningshistorie, så eleven kan genkende former, som byggeriet bl.a. betinget af teknologi, materialeanvendelse og kvalitetsopfattelse har antaget gennem tiderne, og de stilbetegnelser, der anvendes.
  • 2) Historie, tid og kultur, så eleven oplever sammenhængen mellem tid og kulturudtryk, som bygningskunsten afspejler, og som ligeledes gælder for klædedragt, livsform og livsopfattelser.

Administration og organisation, ca. 5%

Målet er at give orientering om:

  • 1) Byggelovgivning, så eleven er bekendt med de love, reglementer og anvisninger, som gælder for byggeri, og byggemyndighedernes kompetenceområder i forbindelse med byggesagers gennemførelse.
  • 2) Byggeriets parter, så eleven er bekendt med begreber som bygherre, projekterende, kontrollerende, rådgivende, udførende og finansierende og deres rolle i forbindelse med gennemførelse af et byggeri.
  • 3) Byggeriets planlægning og styring, så eleven er bekendt med de redskaber og metoder til planlægning og styring, der indgår i en byggesag, og brugen af arbejds- og tidsplaner ved en mindre byggesag.

Anlægs- og installationsteknik, ca. 5%

Målet er at give orientering om:

  • 1) Koter, nivellering, afsætning og opmåling, så eleven er bekendt med disse begreber og deres anvendelse i forbindelse med byggeri.
  • 2) Afløbsteknik, så eleven er bekendt med projektering og udførelse af afløbsanlæg og kan genkende delene i et projektmateriale.
  • 3) Miljøteknik, så eleven er bekendt med de økologiske og teknologiske aspekter, der er forbundet med bortskaffelse af spildevand.
  • 4) Jordarbejde og fundering, så eleven er bekendt med funderingsprincipper og metoder ved udførelse af jordarbejder.
  • 5) Rør-, sanitets- og el-installationer, så eleven kan genfinde sammenhænge mellem myndighedskrav og funktionskrav i et projektmateriale.

Konstruktioner, ca. 30%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Bærende konstruktioner, herunder normgrundlaget og statisk analyse, så eleven kan foretage dokumenteret valg af dimensioner på en given konstruktion.
  • 2) Projektering, så eleven kan arbejde med udvikling af et projekt fra ide til udførelse, overveje komponenter, foreslå løsninger og begrunde valg, gøre rede for ydre faktorers indflydelse på en konstruktion og for konstruktionens indflydelse på det omgivende miljø, foretage evaluering af det færdige projekt og eventuelt foreslå ændringer.
  • 3) Teknisk tegning, så eleven kan udføre de for projektets gennemførelse nødvendige skitser, myndighedstegninger og arbejdstegninger.
  • 4) Bygningskonstruktion, så eleven kan udvælge, konstruere og sammensætte bygningsdele.

Materialevalg, ca. 10%

Målet er at give kendskab til materialer, så eleven kan foreslå relevante materialer til anvendelse i en given bygningsdel ud fra materialernes oprindelse, karakteristika og egenskaber.

Fremstillingsprocesser, ca. 40%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Hjælpemidler som maskiner, maskinværktøj og håndværktøj og deres anvendelsesmuligheder, så eleven kan foreslå hensigtsmæssig brug i en arbejdsproces.
  • 2) Arbejdsmetoder, så eleven kan udføre håndværksmæssige opgaver på enkle konstruktioner i fuld skala inden for forskellige fagområder.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads.
  • 4) Planlægningsteknikker, så eleven kan planlægge og tidsstyre eget arbejde.

Økonomi

Målet er at give orientering om omkostninger i forbindelse med indkøb og produktion. Emnet inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

B. 3. Eksamen niveau B

Karakterer

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) Valg af dimension.
  • 3) De anvendte beregninger.
  • 4) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 5) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 6) Vurdering af konstruktionens ydeevne.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Konstruktionens udformning.
  • 2) De anvendte fremstillingsmetoder.
  • 3) Konstruktionens overensstemmelse med projektmaterialet.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension og gennemføres med lige vægt på teori og praktik som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen inddrages og tilgodeses de øvrige fag, især matematik, fysik og kemi. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

Eleven skal arbejde med byggeprojekter i undervisningsforløb, der giver viden om teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og industri, så eleven kan:

  • 1) Sammenfatte krav til et byggeprojekt.
  • 2) Analysere kravene.
  • 3) Udarbejde et motiveret forslag til projektet ud fra de stillede krav under hensyntagen til mulige teknologiske løsninger, fremstillingsmetoder og økonomiske og tidsmæssige ressourcer.
  • 4) Planlægge projekteringsfasen.
  • 5) Udarbejde et relevant projektmateriale.
  • 6) Planlægge den praktiske udførelse.
  • 7) Gennemføre den praktiske udførelse.
  • 8) Vurdere det udførte projekt i relation til de stillede krav.
  • 9) Skriftligt og mundtligt redegøre for hele projektforløbet.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Byggeriets idehistorie, ca. 5%

Målet er at give orientering om:

  • 1) Bygningshistorie, så eleven kan genkende former, som byggeriet bl.a. betinget af teknologi, materialeanvendelse og kvalitetsopfattelse har antaget gennem tiderne, og de stilbetegnelser, der anvendes.
  • 2) Historie, tid og kultur, så eleven oplever sammenhængen mellem tid og kulturudtryk, som bygningskunsten afspejler, og som ligeledes gælder for klædedragt, livsform og livsopfattelser.

Administration og organisation, ca. 10%

Målet er at give orientering om:

  • 1) Byggelovgivning, så eleven er bekendt med de love, reglementer og anvisninger, som gælder for byggeri, og byggemyndighedernes kompetenceområder ved byggesager.
  • 2) Byggeriets parter, så eleven er bekendt med begreberne bygherre, projekterende, kontrollerende, rådgivende, udførende og finansierende og deres rolle i forbindelse med gennemførelse af et byggeri.
  • 3) Byggeriets planlægning og styring, så eleven er bekendt med de redskaber og metoder til planlægning og styring, der indgår i en byggesag, og brugen af arbejds- og tidsplaner ved en mindre byggesag og kan udarbejde tidsplaner for fremstillingsprocesser.

Anlægs- og installationsteknik, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Koter, nivellering, afsætning og opmåling, så eleven kan anvende disse begreber i forbindelse med byggeri, udføre mindre nivellementer og foretage opmåling af en bygningsdel.
  • 2) Afløbsteknik, så eleven kan genkende principperne ved projektering og udførelse af afløbsanlæg i et projektmateriale og beregne koter og fald i et mindre afløbsprojekt.
  • 3) Miljøteknik, så eleven er bekendt med de økologiske og teknologiske aspekter, der er forbundet med bortskaffelse af spildevand.
  • 4) Jordarbejde og fundering, så eleven er bekendt med funderingsprincipper og metoder ved udførelse af jordarbejder.
  • 5) Rør-, sanitets- og elinstallationer, så eleven kan genfinde sammenhænge mellem myndighedskrav og funktionskrav i et projektmateriale.

Konstruktioner, ca. 20%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Bærende konstruktioner, herunder normgrundlaget og statisk analyse, så eleven kan foretage dokumenteret valg af dimensioner på en given konstruktion.
  • 2) Projektering, så eleven kan arbejde med udvikling af et projekt fra ide til udførelse, overveje komponenter, foreslå løsninger og begrunde dem, gøre rede for ydre faktorers indflydelse på en konstruktion, gøre rede for konstruktionens indflydelse på det omgivende miljø, foretage evaluering af det færdige projekt og eventuelt foreslå ændringer.
  • 3) Teknisk tegning, så eleven kan udføre de for projektets gennemførelse nødvendige skitser, myndighedstegninger og arbejdstegninger.
  • 4) Bygningskonstruktion, så eleven kan udvælge, konstruere og sammensætte bygningsdele i et givet projekt og udarbejde det nødvendige projektmateriale for fremstilling af enkle byggekomponenter.

Materialevalg, ca. 5%

Målet er at give kendskab til materialer, så eleven kan:

  • 1) Foreslå relevante materialer til anvendelse i en given bygningsdel ud fra materialernes oprindelse, karakteristika og egenskaber.
  • 2) Udvælge relevante materialer til en given byggekomponent ud fra beskrivelse af ydeevne.

Fremstillingsprocesser, ca. 50%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Hjælpemidler som maskiner, maskinværktøj og håndværktøj og deres anvendelsesmuligheder, så eleven kan foreslå hensigtsmæssig brug af dem i en arbejdsproces.
  • 2) Arbejdsmetoder, så eleven kan udføre håndværksmæssige opgaver på enkle konstruktioner i fuld skala inden for forskellige fagområder, fremstille og montere enkle byggekomponenter og udføre den tilsluttende installation af vvs-komponenter.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads.
  • 4) Planlægningsteknikker, så eleven kan planlægge og tidsstyre eget arbejde.

Økonomi

Målet er at give orientering om omkostninger i forbindelse med indkøb og produktion. Emnet inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

A. 3. Eksamen niveau A

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) Valg af dimension.
  • 3) De anvendte beregninger.
  • 4) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 5) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 6) Vurdering af konstruktionens ydeevne.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Konstruktionens udformning.
  • 2) De anvendte fremstillingsmetoder.
  • 3) Konstruktionens overensstemmelse med projektmaterialet.
     
    
      HTX-BEKENDTGØRELSEN                          Bilag 5  
    
     17. juni 1994                                 EL-TEKNIK  
    
    

EL-TEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der inddrager andre fag, især teknologi, matematik og fysik. Undervisningen skal give bredt og praktisk kendskab til det el-tekniske fagområde og gennemføres med ligelig fordeling mellem teori og laboratorie- og værkstedsarbejde.

Undervisningen gennemføres som projektorganiseret undervisning suppleret med emneundervisning. Eleven skal udvikle et produkt ud fra en problemstilling, opstille krav til produktet, analysere og beskrive opståede problemer, gøre rede for de valgte løsninger og opsøge og anvende information. Historiske aspekter inddrages ved behandlingen af emnerne.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Teknisk kommunikation, 20%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Problemformulering, så eleven kan beskrive og afgrænse et projekt, opstille løsningsmuligheder, udarbejde og redegøre for specifikke krav til projektet og vælge løsningsmodel.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan finde, udvælge og anvende faglitteratur og databøger på dansk og fremmedsprog.
  • 3) Projektstyring, så eleven kan planlægge, gennemføre og vurdere projektforløb.
  • 4) Rapportskrivning, så eleven kan disponere og opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.

Konstruktion, ca. 50%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan anvende passive komponenter og almindeligt forekommende halvledere i forbindelse med dimensionering af kredsløb.
  • 2) Lineære- og digitale kredse, så eleven kan anvende dem ved beregning og opbygning af kredsløb.
  • 3) A/D-D/A konvertere, så eleven kan anvende dem i praktiske konstruktioner og er bekendt med forskellige konverteringsprincipper.
  • 4) Beskyttelsessystemer, så eleven kan anvende dem i praksis.
  • 5) 3-faset vekselstrøm, så eleven kan redegøre for princippet og har kendskab til anvendelsesområderne.
  • 6) Motorer og generatorer, så eleven kan redegøre for principper og anvende dem i praksis.

Komponenter, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan udvælge og vurdere egenskaber for relevante passive komponenter, almindeligt forekommende dioder og transistorer.
  • 2) Integrerede kredse, så eleven kan redegøre for data og funktion og begrunde valg af analoge, digitale og programmerbare kredse.
  • 3) Beskyttelseskomponenter, så eleven kan anvende sikringer, termo- og fejlstrømsrelæer og overstrømsafbrydere til anlægs-, person- og komponentbeskyttelse.
  • 4) Transformatorer, så eleven kan redegøre for principper og typiske anvendelser i fordelingsnet og strømforsyninger.

Måleteknik, 20%

Målet er at give kendskab til måleinstrumenter, så eleven kan:

  • 1) Anvende og vælge hensigtsmæssige måleinstrumenter til en given måleopgave og foretage relevante målinger af spænding, strøm, effekt, impedans, frekvens, tid, faseforskydning m.v..
  • 2) Vurdere og fortolke måleresultaterne.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, udvikling og anvendelse.

B. 3. Eksamen niveau B

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstilling.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Begrundede valg af praktiske løsninger.
  • 2) El-teknisk indhold og bredde.
  • 3) Anvendelse af principper og ideer.
  • 4) El-teknisk viden.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Konstruktionen.
  • 2) Praktisk afprøvning (måle- og forsøgsresultater).
  • 3) Diagrammer m.v.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der inddrager andre fag, især teknologi, matematik og fysik.

Undervisningen skal give eleven videregående kendskab til det el-tekniske fagområde og gennemføres med hovedvægten på laboratorie- og værkstedsarbejde, så eleven lærer almindelige håndværksmæssige og el-tekniske færdigheder.

Undervisningen gennemføres som projektorganiseret undervisning suppleret med emneundervisning. Eleven skal udvikle et produkt ud fra en given problemstilling, opstille krav til produktet, analysere og beskrive opståede problemer, gøre rede for de valgte løsninger, udarbejde teknisk dokumentation og opsøge og anvende information. Økonomi, informationsteknologi og historiske aspekter inddrages ved behandling af emnerne.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Teknisk kommunikation, ca. 20%

Målet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Problemformulering, så eleven kan beskrive og afgrænse et projekt, opstille løsningsmuligheder, udarbejde og redegøre for specifikke krav til projektet og vælge løsningsmodel.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan finde, udvælge og anvende faglitteratur og databøger på dansk og fremmedsprog.
  • 3) Projektstyring, så eleven kan planlægge, gennemføre og vurdere projektforløb.
  • 4) Rapportskrivning, så eleven kan disponere og opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 5) Teknisk dokumentation, så eleven kan udarbejde diagrammer, skemaer, tegninger og lister i forbindelse med konstruktion og projektering.

Konstruktion, ca. 40%

Målet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan anvende passive komponenter og almindeligt forekommende halvledere i forbindelse med konstruktion af kredsløb.
  • 2) Lineære og digitale kredse, så eleven kan anvende dem ved dimensionering og opbygning af kredsløb.
  • 3) A/D-D/A konvertere, så eleven kan anvende dem i praktiske konstruktioner og er bekendt med forskellige konverteringsprincipper.
  • 4) Modkobling, så eleven kan redegøre for modkoblingsprincipper og anvende modkobling ved praktisk konstruktionsarbejde.
  • 5) Transducere, så eleven kan beskrive funktion og signaltilpasning og anvende dem.
  • 6) Signal- og datatransmission, så eleven har viden om teknikker indenfor trådløs og trådbunden transmission.
  • 7) Elektrisk støj, så eleven har viden om årsag, virkning og afhjælpning med hensyn til støjgenerering og -bekæmpelse.
  • 8) Beskyttelsessystemer, så eleven kan anvende dem i forbindelse med projektering.
  • 9) 3-faset vekselstrøm, så eleven kan redegøre for princippet og har kendskab til anvendelsesområder.
  • 10) Motorer og generatorer, så eleven kan redegøre for principper og anvende dem i praksis.
  • 11) Styringsteknik, så eleven kan redegøre for styringsforhold og anvende motorer i styringstekniske opstillinger.

Komponenter, ca. 10%

Målet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan udvælge og vurdere egenskaber for relevante passive komponenter, almindeligt forekommende dioder og transistorer.
  • 2) Integrerede kredse, så eleven kan redegøre for data og funktion og begrunde et valg af analoge, digitale og programmerbare kredse.
  • 3) Beskyttelseskomponenter, så eleven kan anvende sikringer, termo- og fejlstrømsrelæer og overstrømsafbrydere til anlægs-, person- og komponentbeskyttelse.
  • 4) Transformatorer, så eleven kan redegøre for principper og typiske anvendelser i fordelingsnet og strømforsyninger.
  • 5) Transducere, så eleven kan redegøre for måling af fysiske størrelser som f.eks. tryk, temperatur, flow og mekanisk bevægelse.
  • 6) Støjundertrykkende komponenter, så eleven kan foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

Måleteknik, ca. 15%

Målet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Måleinstrumenter, så eleven kan anvende og vælge hensigtsmæssige måleinstrumenter og foretage relevante målinger.
  • 2) Vurdering og fortolkning af måleresultater.
  • 3) Test og afprøvning af konstruktioner og anlæg i henhold til specifikationer og krav.

Montage og fremstilling, ca. 15%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Montage, så eleven kan opbygge og anvende forsøgs- og måleopstillinger og foretage apparat-, tavle- og industrimontage.
  • 2) Fremstilling, så eleven kan udlægge og fremstille print under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold.

Økonomi

Målet er at orientere om omkostninger ved indkøb, fremstilling, reparation og vedligehold.

Informationsteknologi

Målet er at orientere om anvendelse af informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, udarbejdelse af tekniske beregninger og dokumentation, og om dataopsamling, simulering, instrumentering og programmering af kredse.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til elementer af den historiske og kulturelle udvikling inden for relevante områder fra de øvrige emner, så eleven for en given konstruktion kan gøre rede for historiske aspekter, herunder opfindelser, udvikling, anvendelse og kulturel betydning.

A. 3 Eksamen niveau A

De tre karakterer, der gives på baggrund af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Begrundede valg af praktiske løsninger.
  • 2) Rapportens el-tekniske indhold og bredde.
  • 3) Fremførte principper og ideer.
  • 4) El-teknisk viden.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Konstruktionens opbygning.
  • 2) Praktisk afprøvning (måle- og forsøgsresultater).
  • 3) Diagrammer m.v.
  • 4) Håndværksmæssig kvalitet.
     
    
      HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 6  
    
     17. juni 1994                                  MASKINTEKNIK  
    
    

MASKINTEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag, især matematik, fysik og kemi. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og værkstedsarbejde med emneundervisning og projektorganiseret undervisning og med fremstilling af produkter. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg. Historiske aspekter inddrages ved behandlingen af emnerne.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Teknisk kommunikation, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Projektbeskrivelse, så eleven kan udarbejde tidsplan, problemformulering og projektafgrænsning og udarbejde og gøre rede for specifikke krav til projekter.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan indhente, udvælge og anvende informationer.
  • 3) Rapportskrivning, så eleven kan udarbejde rapporter til definerede målgrupper og opbygge dem med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 4) Maskintegning, så eleven kan udføre tegninger eventuelt ved hjælp af cad i overensstemmelse med Dansk Standard, udarbejde hovedtegning, samlingstegning og detailtegning, styklister og anden dokumentation og reproducere tegninger m.v.

Dimensionering, ca. 15%

Målet er at give:

  • 1) Kendskab til måltolerancer, så eleven kan påføre måltolerancer på tegninger, anvende tolerancetabeller og gøre rede for betydningen af anvendte tolerancer.
  • 2) Kendskab til overfladeruhed, så eleven kan angive tolerancer efter Dansk Standard på tegninger.
  • 3) Orientering om konstruktions- og elementberegning.

Konstruktion, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Produktudvikling, så eleven kan løse opgaver ved udvikling af et produkt fra idefase til afprøvning og evaluering, herunder foreslå løsninger, vælge løsning, udarbejde dokumentation, foreslå konstruktionsændringer i relation til produktionsmodning og kvalitetssikring og gøre rede for samspillet mellem konstruktion, teknologi og miljø for et givet produkt.
  • 2) Skitse- og modelfremstilling, så eleven kan vælge og bruge dokumentation.
  • 3) Maskinkonstruktion, så eleven kan konstruere og udvælge maskinelementer og sammensætte dem til helheder i mekaniske produkter.
  • 4) Miljø- og sikkerhedskrav, så eleven kan gøre rede for lovkrav til produkter.
  • 5) Økonomi, så eleven kan redegøre for økonomiske konsekvenser af valgte løsninger.

Materialevalg, ca. 5%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Materialeegenskaber, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige, så eleven kan begrunde valg af materialer.
  • 2) Korrosionsformer, så eleven kan begrunde og vælge egnet beskyttelsesform.

Fremstillingsmetoder, ca. 60%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Værkstedsteknik, herunder spåntagnings- og svejseteori, så eleven kan dokumentere en fagteoretisk viden som baggrund for udførelse af værkstedsarbejde.
  • 2) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksteder.
  • 3) Spåntagende bearbejdning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 4) Spånløs bearbejdning, så eleven kan udføre bukning, retning og klipning af plader og profilstål og andre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 5) Måleteknik, så eleven kan anvende måleudstyr.
  • 6) Sammenføjningsteknikker, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 7) Opmærkning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 8) Montering, demontering, sammenpasning, reparation og anvendelse af de nødvendige hjælpemaskiner og -værktøjer, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer ved skruestik.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, udvikling og anvendelser.

B. 3. Eksamen niveau B

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 3) Produktets funktionsduelighed.
  • 4) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 5) Vurdering og afprøvning med måle- og forsøgsresultater.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Produktets design.
  • 2) Den udførte fremstilling.
  • 3) Den praktiske afprøvning af produktet.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag, især matematik, fysik og kemi. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Undervisningen gennemføres som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Projektorganiserede forløb gennemføres med stor grad af elevstyring.

Der indgår forsøg, demonstrationer, materiale- og produktafprøvninger i værksted. Når det er formålstjenligt, indgår brug af datamater i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg. Historiske aspekter inddrages ved behandling af emnerne.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Teknisk kommunikation, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Projektbeskrivelse, så eleven kan udarbejde tidsplan, problemformulering og projektafgrænsning og udarbejde og gøre rede for specifikke krav til projekter.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan indhente, udvælge og anvende informationer.
  • 3) Rapportskrivning, så eleven kan udarbejde rapporter til definerede målgrupper og opbygge dem med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 4) Maskintegning, så eleven kan udføre tegninger eventuelt ved hjælp af cad i overensstemmelse med Dansk Standard, udarbejde hovedtegning, samlingstegning og detailtegning, styklister og anden dokumentation og reproducere tegninger m.v.

Dimensionering, ca. 15%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Fastlæggelse af dimensioneringsgrundlag, så eleven kan analysere og bestemme grundlaget for dimensionering, herunder belastningers art ved træk, tryk, bøjning, forskydning og vridning.
  • 2) Konstruktions- og elementberegning, så eleven kan udføre styrkemæssige overslagsberegninger af konstruktionselementer som aksler, bjælker, søjler, samlinger, lejer, tandhjul m.v.
  • 3) Måltolerancer, så eleven kan påføre måltolerancer på tegninger, anvende tolerancetabeller, og gøre rede for betydningen af anvendte tolerancer.
  • 4) Overfladeruhed, så eleven kan angive tolerancer efter Dansk Standard på tegninger.

Konstruktion, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Produktudvikling, så eleven kan løse opgaver ved udvikling af et produkt fra idefase til afprøvning og evaluering, herunder foreslå løsninger, vælge løsning og udarbejde dokumentation, herunder foreslå konstruktionsændringer i relation til produktionsmodning og kvalitetssikring, og gøre rede for samspillet mellem konstruktion, teknologi og miljø for et givet produkt.
  • 2) Skitse- og modelfremstilling, så eleven kan vælge og anvende dokumentation.
  • 3) Maskinkonstruktion, så eleven kan konstruere og udvælge maskinelementer og sammensætte dem til helheder i mekaniske produkter.
  • 4) Miljø- og sikkerhedskrav, så eleven kan gøre rede for lovkrav til produkter.
  • 5) Økonomi, så eleven kan vurdere og gøre rede for økonomiske konsekvenser af valgte løsninger.

Materialevalg, ca. 5 %

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Materialeegenskaber, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige, så eleven i en given konstruktion kan begrunde valg af materialer.
  • 2) Korrosionsformer, så eleven i en given konstruktion kan begrunde og vælge egnet beskyttelsesform.

Fremstillingsmetoder, ca. 60%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Værkstedsteknik, herunder spåntagnings- og svejseteori, så eleven kan dokumentere en fagteoretisk viden som baggrund for udførelse af værkstedsarbejde.
  • 2) Planlægning, så eleven kan udarbejde procesoversigt og planlægge eget værkstedsarbejde.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksteder.
  • 4) Spåntagende bearbejdning, herunder drejning, fræsning, boring, rivning, gevindskæring og slibning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som udvendig langs- og plandrejning, ud- og indvendig stikning, ud- og indvendig konusdrejning, ud- og indvendig gevindskæring, planfræsning, skivefræsning, vertikal sporfræsning, udboring med rodehoved, delingsfræsning og sænkning m.v.
  • 5) Spånløs bearbejdning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som bukning og retning af fladstål og klipning af plader og profilstål.
  • 6) Måleteknik, så eleven kan anvende måleudstyr som f.eks. målebånd, stållineal, tolerancedorne, tolerancegafler, prøveværktøj, gevindtæller, skydelære, mikrometerskrue og måleur.
  • 7) Sammenføjningsteknikker, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som hæftning, svejsning af kant- og stumpsømme, tyndpladesvejsning, rørsvejsning, blød- og hårdlodning og limning af forskellige materialer.
  • 8) Flammeskæring, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som flammeskæring i plade, skærpning og flammeskæring i rør.
  • 9) Opmærkning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som planopmærkning og rumopmærkning.
  • 10) Montering, demontering, sammenpasning, reparation og anvendelse af de nødvendige hjælpemaskiner og -værktøjer, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som f.eks. filning, nitning, opretning af koblinger og montering af lejer, olietætningsringe, skruer, stifter og rørforbindelser.

Desuden orienteres om cnc-styrede maskiner, kopidrejning, hurtiggevindskæring, tandhjulsfræsning, mangenotfræsning og rund- og planslibning.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til elementer af den historiske og kulturelle udvikling inden for relevante områder fra de øvrige emner, så eleven for en given konstruktion kan gøre rede for historiske aspekter, herunder opfindelser, udvikling, anvendelser og kulturel betydning.

A. 3. Eksamen niveau A

De tre karakterer der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 3) Produktets funktionsduelighed.
  • 4) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 5) Vurdering og afprøvning med måle- og forsøgsresultater.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Produktets design.
  • 2) Den udførte fremstilling.
  • 3) Den praktiske afprøvning af produktet.
     
    
      HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 7  
    
     17. juni 1994                                  PROCESTEKNIK  
    
    

PROCESTEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen skal give grundlæggende faglig og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for det procestekniske område til at fremstille stoffer ved uorganiske og organiske processer. Eleven skal udvikle et produkt og i forbindelse hermed:

  • 1) Opstille krav til produktet.
  • 2) Analysere og beskrive problemer, der vil fremkomme, og redegøre for løsninger.
  • 3) Foretage valg af teknologiske løsninger under hensyntagen til fysiske, kemiske, biologiske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige, æstetiske og økonomiske forhold.
  • 4) Opsøge og anvende informationer.
  • 5) Planlægge og styre projektarbejde.
  • 6) Anvende laboratorieudstyr.
  • 7) Vælge enhedsoperationer og udstyr i forbindelse med fremstilling af produkter.
  • 8) Anvende styrings- og reguleringsteknik.
  • 9) Gennemføre kvantitative og kvalitative analyser.
  • 10) Vurdere det færdige produkt i relation til de for produktet stillede krav.
  • 11) Bearbejde relevante informationer på dataudstyr.
  • 12) Dokumentere projektarbejde og kommunikere skriftligt og mundtligt om det.

Undervisningen baseres hovedsageligt på projektorganiserede forløb. Eleven skal gennem overskuelige forløb opnå grundlæggende viden om enhedsoperationer, udstyr og metoder og færdigheder, så eleven selvstændigt kan gennemføre procesforløb. Eleven skal have mulighed for at arbejde individuelt og i mindre grupper.

Eleven dokumenterer og rapporterer i form af journalark, datablade, dagsrapporter, miniforedrag og beregninger, udarbejder egentlige rapporter og løser teoretiske opgaver. Som led i perspektiveringen af undervisningen inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle betydning heraf. Viden fra andre fag især kemi, biologi og teknologi inddrages.

Edb-behandling inddrages i forbindelse med behandling af emnerne. Ca. 50% af undervisningen er praktisk arbejde.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Enhedsoperationer, ca. 35%

Målet er at give kendskab til omrøring, blanding, formaling, filtrering, ekstraktion, destillation, tørring, stoftransport og varmetransmission, så eleven kan:

  • 1) Vælge egnede metoder og fremstille opløsninger og blandinger.
  • 2) Vælge metoder og udføre simple filtrerings-, ekstraktions-, destillations- og tørringsopgaver.
  • 3) Vælge og opstille udstyr til væske- og gastransporter.
  • 4) Gennemføre målinger og beregninger i forbindelse med blandings- og separationsopgaver og stof- og varmebalancer i gas- og væskefaser.

Eleven orienteres om procesindustriens metoder og udstyr.

Fremstillingsmetoder, ca. 20%

Målet er at give kendskab til simple synteseteknikker og udstyr, så eleven kan:

  • 1) Opskrive og afstemme de til syntesen hørende kemiske reaktionsskemaer.
  • 2) Foretage mængdeberegninger af udgangsstoffer og teoretisk udbytte.
  • 3) Fremstille uorganiske og organiske stoffer.
  • 4) Oprense synteseproduktet.

Proces- og produktkontrol, ca. 20%

Målet er at give kendskab til enkle styrings- og reguleringsprincipper og kontrolmetoders nøjagtighed og præcision, så eleven kan:

  • 1) Styre overskuelige processer ved at regulere temperatur, pH og niveau.
  • 2) Vælge udstyr og metode til en given opgave.
  • 3) Justere og kalibrere udstyr og apparatur.
  • 4) Beregne og vurdere resultaterne.

Eleven orienteres om kvalitetskontrols betydning som en del af en virksomheds kvalitetsstyringspolitik.

Laboratorieteknik, ca. 15%

Målet er at give kendskab til teknikker, udstyr, apparatur, kemikalier og sikkerhedsmæssige forhold i laboratoriet, så eleven kan:

  • 1) Fremstille reagenser og substrater.
  • 2) Udføre titreringsanalyser.
  • 3) Foretage elektrokemiske målinger.
  • 4) Anvende aseptiske metoder.
  • 5) Arbejde med mikrobiologiske kulturer.
  • 6) Anvende almindeligt laboratorieudstyr.
  • 7) Håndtere kemikalier forsvarligt.
  • 8) Udvise sikkerhedsmæssig korrekt laboratorieadfærd.
  • 9) Anvende laboratoriets sikkerhedsudstyr korrekt.
  • 10) Gennemføre mærkning og emballering af farlige stoffer.

Teknisk kommunikation, ca. 10%

Målet er at give kendskab til problemformulering, informationssøgning, projektstyring og rapportskrivning, så eleven kan:

  • 1) Beskrive og afgrænse et projekt.
  • 2) Indhente og anvende informationer.
  • 3) Planlægge, gennemføre og styre et projektforløb.
  • 4) Udarbejde en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.

Økonomi

Målet er at orientere om omkostninger i forbindelse med indkøb af råvarer og udstyr.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, udvikling og anvendelse.

B. 3. Eksamen niveau B

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Valg af materialer, udstyr og metoder.
  • 2) Dimensionering og beregninger.
  • 3) Vurdering af prøvninger og måleresultater.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Produktets egenskaber.
  • 2) Udførte fremstillingsprocesser.
  • 3) Udførte prøvninger og målinger.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal give bred faglig og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for det procestekniske område ved fremstilling af stoffer ved uorganiske, organiske og biokemiske processer. Eleven skal udvikle et produkt og i forbindelse hermed:

  • 1) Opstille krav til produktet.
  • 2) Analysere og beskrive problemer, der vil fremkomme, og redegøre for de valgte løsningsmuligheder.
  • 3) Foretage valg af teknologiske løsninger under hensyntagen til fysiske, kemiske, biologiske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige, æstetiske og økonomiske forhold.
  • 4) Opsøge og anvende informationer.
  • 5) Planlægge og styre projektarbejde.
  • 6) Anvende laboratorieudstyr.
  • 7) Vælge enhedsoperationer og udstyr i forbindelse med fremstilling af produkter.
  • 8) Anvende styrings- og reguleringsteknik.
  • 9) Vælge og gennemføre kvantitative og kvalitative analyser.
  • 10) Vurdere det færdige produkt i relation til de for produktet stillede krav med henblik på produktudvikling.
  • 11) Bearbejde relevante informationer på dataudstyr.
  • 12) Dokumentere projektarbejde og kommunikere skriftligt og mundtligt om det.

Undervisningen baseres hovedsageligt på projektorganiserede forløb. Eleven skal opnå viden om enhedsoperationer, udstyr og metoder og selvstændigt gennemføre mere komplicerede procesforløb. Eleven skal have mulighed for at arbejde individuelt og i mindre grupper.

Eleven dokumenterer og rapporterer i form af journalark, datablade, dagsrapporter, miniforedrag og beregninger, udarbejder egentlige rapporter og løser teoretiske opgaver. Som led i perspektiveringen af undervisningen inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle betydning heraf. Viden fra andre fag især kemi, biologi og teknologi inddrages.

Eleven skal kunne gennemføre en organisk, en uorganisk og en biokemisk baseret produktion. Analyseteknikker, laboratorieudstyr og styrings- og reguleringsteknik skal indgå, hvor det er hensigtsmæssigt. Edb-behandling og teknisk kommunikation inddrages i forbindelse med behandling af emnerne. Ca. 60% af undervisningen er praktisk arbejde.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Enhedsoperationer, ca. 35%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Omrøring, herunder metoder til fremstilling af opløsninger og blandinger af blandbare væsker, emulsioner og suspensioner, så eleven kan vælge egnede metoder til løsning af simple blandingsopgaver og anvende laboratorieomrørere og homogeniseringsudstyr.
  • 2) Pulverblanding, herunder metoder til fremstilling af faststofblandinger og faststof blandet med begrænsede væskemængder, så eleven kan fremstille ønskede blandinger.
  • 3) Formaling, herunder metoder til almindelig findeling, så eleven kan anvende almindeligt laboratorieudstyr.
  • 4) Emulgering, emulgatorer, dannelse af olie/vand- og vand/olie-emulsioner, så eleven kan fremstille simple emulsioner og vurdere dem.
  • 5) Filtrering, så eleven kan beskrive faktorer af betydning for filtreringshastigheden og vælge og bruge en egnet filtreringsmetode.
  • 6) Ekstraktion, herunder metoder til faststof-væske- og væske-væske-ekstraktioner, så eleven kan vælge og bruge ekstraktionsmetode.
  • 7) Destillation, herunder simpel, fraktioneret, kolonne-, vanddamp-, vakuum- og kontinuert destillation, så eleven kan gøre rede for forskellene og vælge destillationsmetode og udføre den.
  • 8) Tørring, herunder metoder til inddampning og tørring af faste stoffer og væsker, så eleven kan udføre tørringsprocesser.
  • 9) Intern stoftransport, herunder metoder til transport af faste, flydende og gasformige medier, så eleven kan vælge og anvende udstyr og foretage målinger og beregninger på grundlag af flow, trykforskel, densitet og viskositet.
  • 10) Varmetransmission, herunder begreberne ledning, konvektion og varmestråling, så eleven kan gennemføre beregninger i forbindelse med varmetab og -tilførsel, varmebalancer i gas- og væskefaser, fordampningsvarme, relativ fugtighed og varmeledningskoefficienter, benytte Mollierdiagrammer og tabelværker og redegøre for almene energimæssige forhold.

Eleven orienteres om industrielt udstyr til enhedsoperationerne.

Fremstillingsmetoder, ca. 25%

Målet er at give kendskab til synteseteknikker og udstyr, så eleven kan:

  • 1) Opskrive og afstemme de til syntesen hørende reaktionsskemaer.
  • 2) Foretage de nødvendige mængdeberegninger, herunder udgangsstoffer og det teoretiske udbytte.
  • 3) Udarbejde udstyrsliste og lave opstillinger til syntesen.
  • 4) Fremstille uorganiske og organiske stoffer i forbindelse med sammensatte processer.
  • 5) Fremstille et produkt ved en biokemisk proces.
  • 6) Oprense synteseproduktet.
  • 7) Vurdere, om der er forhold ved reaktionen, som gør det muligt at optimere udbyttet.

Proces- og produktkontrol, ca. 20%

Målet er at give kendskab til styring og regulering af processer, kvalitative og kvantitative kontrolmetoder, udstyr, nøjagtighed og præcision, så eleven kan:

  • 1) Styre mere sammensatte processer ved at regulere temperatur, pH og niveau.
  • 2) Vælge udstyr og metode til en given opgave.
  • 3) Vælge og sammenligne analysemetoder.
  • 4) Justere og kalibrere udstyr og apparatur.
  • 5) Udføre beregninger og vurdere resultaterne.

Eleven orienteres om reguleringsprincipper og om brug heraf og om andre procesparametre som tryk, masse og lys. Eleven orienteres om kvalitetskontrols betydning som en del af en virksomheds kvalitetsstyringspolitik.

Laboratorieteknik, ca. 15%

Målet er at give kendskab til teknikker, udstyr, apparatur, kemikalier og sikkerhedsmæssige forhold i laboratoriet, så eleven kan:

  • 1) Fremstille reagenser og substrater.
  • 2) Udføre titreringsanalyser.
  • 3) Bestemme fysiske kendingstal.
  • 4) Anvende aseptiske metoder.
  • 5) Arbejde med mikrobiologiske kulturer.
  • 6) Gennemføre fermenteringsprocesser.
  • 7) Udføre elektrolyseprocesser.
  • 8) Anvende laboratorieudstyr og -apparatur, som spektrofotometri, kromatografi, centrifuger, mikroskoper m.v.
  • 9) Håndtere kemikalier forsvarligt.
  • 10) Udvise sikkerhedsmæssigt korrekt laboratorieadfærd.
  • 11) Anvende laboratoriets sikkerhedsudstyr korrekt.
  • 12) Gennemføre mærkning og emballering af farlige stoffer og foreslå opbevaring.

Teknisk kommunikation

Målet er at give kendskab til problemformulering, informationssøgning, projektstyring og rapportskrivning, så eleven kan:

  • 1) Beskrive og afgrænse et projekt.
  • 2) Indhente og anvende informationer.
  • 3) Planlægge, gennemføre og styre et projektforløb ved udarbejdelse af planlægnings- og tidsskemaer.
  • 4) Opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation, procesdiagrammer, skitser af opstillinger, grafer, måleresultater i skemaer og konklusion.

Økonomi

Målet er at orientere om omkostninger ved indkøb af råvarer og udstyr under hensyn til kvalitet.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, udvikling og anvendelse.

A. 3. Eksamen niveau A

De tre karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning, gennemførelse og dokumentation:

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning, gennemførelse og vurdering af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Valg af materialer, udstyr og metoder.
  • 2) Dimensionering og beregninger.
  • 3) Vurdering af prøvninger og måleresultater.

Karakteren for det praktisk udførte:

  • 1) Produktets egenskaber.
  • 2) Udførte fremstillingsprocesser.
  • 3) Udførte prøvninger og målinger.
     
    
      HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 8  
    
     17. juni 1994                                  MATEMATIK  
    
    

MATEMATIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen på de to første år er fælles for matematik på niveau B og niveau A.

Der arbejdes med praktiske og jordnære matematiske problemstillinger, så eleven kan bruge matematikken som et værktøj til at løse praktiske problemer. Eleven skal arbejde teoretisk med matematikken, så evnen til at analysere og matematisere styrkes. Eleven skal både mundtligt og skriftligt kunne anvende den matematiske terminologi. Undervisningen gennemføres emneorienteret og projektorienteret. Den projektorienterede del foregår hovedsagelig i et samarbejde med teknologi, teknikfag og fysik, og formålet er her at uddrage, belyse og udvikle matematiske emneområder fra teknologiske, tekniske eller fysiske problemstillinger.

Informationsteknologi tager udgangspunkt i en redskabsmæssig anvendelse af skolens edb-system til løsning af opgaver fra andre fag.

Tal og algebra behandles ikke særskilt, men integreres i den øvrige undervisning i hele uddannelsen.

Programmerbare lommeregnere kan anvendes under hensyn til, at der altid skal foreligge en dokumenteret besvarelse.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Indledende del:

Geometri, ca. 55%

Målet er at give indsigt i anvendelse af geometriske elementer og tilhørende definitioner, så eleven kan udføre

  • 1) konstruktion af geometriske elementer og figurer herunder trekantkonstruktion,
  • 2) beregning af stykker i plane figurer og
  • 3) arealberegning af plane figurer.

Indhold: Punkt, linie, vinkel, normal, vinkelhalveringslinie, cirkel, tangent, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel, buelængde, cirkelafsnit og cirkeludsnit, trekant, højde, median, indskreven og omskreven cirkel, pythagoras, polygoner, regulære polygoner, vinkelsum, diagonaler, ligeddannethed og kongruens.

Funktioner 1, ca. 45%

Målet er at give indsigt i

  • 1) funktionsbegrebet og anvendelse af tilhørende definitioner,
  • 2) grafisk afbildning og
  • 3) praktisk anvendelse af funktioner inden for andre fag,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Koordinatsystemet, funktionsbegrebet, definitions- og værdimængde, forskrift, lineære funktioner, andengrads funktioner, ligefrem og omvendt proportionalitet, stykkevis funktioner, førstegrads ligninger med en og to ubekendte, andengrads ligninger, funktioners nulpunkter, metoder til skitsering af graf.

     2. semester:

Trigonometri, ca. 50%

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af trigonometriske definitioner og beregningsformler, og
  • 2) praktisk anvendelse inden for de øvrige fag,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Enhedscirklen, definition af de trigonometriske funktioner (sin x, cos x, tan x), trigonometriske grundligninger, retvinklede og vilkårlige trekanter.

Funktioner 2, ca. 40%

Målet er at give kendskab til

  • 1) karakteristiske egenskaber for visse funktioner og anvendelse af tilhørende regneregler, og
  • 2) praktisk anvendelse af funktioner inden for øvrige fag,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Eksponential- og potensfunktioner, eksponentielle vækstfunktioner, logaritmefunktioner og omvendt funktion, eksponentielle og logaritmiske ligninger.

Informationsteknologi, ca. 10%

Målet er at

  • 1) udbygge anvendelse af et edb-system, så eleven har kendskab til anvendelse af regneark, grafisk tegneprogram og beregningsprogram til brug også i andre fag, og
  • 2) orientere om edb-systemets øvrige informationsteknologiske muligheder.

Indhold: Opstart af edb-system, adgangskoder, talbehandling, redigering, grafik, filhåndtering.

     2. år:

Vektorregning i planen, ca. 30%

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af vektorregningens grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for vektorer, og
  • 3) praktisk anvendelse af vektorregning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Vektorkoordinater. Opløsning i komposanter. Stedvektor. Enhedsvektor. Vektorlængder. Regneregler for vektorer (addition, subtraktion, indskudssætningen). Nul-vektor (ligevægt). Retningsvinkel for vektor. Vinkel mellem vektorer. Projektion af vektor på vektor. Trekantens tyngdepunkt. Trekantens areal (determinant-formlen). Tværvektor. Skalarprodukt.

Analytisk plangeometri, ca. 20%

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af plangeometriske grundbegreber, definitioner og regneregler, og
  • 2) praktisk anvendelse af analytisk plangeometri inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Afstandsbestemmelse (afstand mellem to punkter, afstand mellem punkt og linie). Ret linies ligning. Hældningsvinkel. Hældningskoefficient. Linier vinkelret på hinanden. Skæring mellem to linier. Parabel. Cirkel. Hyperbel.

Rumlige figurer, ca. 10%

Målet er at give indsigt i

  • 1) definition på rumlige figurer, herunder anvendelse af formler for overfladearealer og rumfang,
  • 2) at indlægge snit (uddrage trekanter) i rumlige figurer med henblik på at kunne bestemme vinkler (mellem linier, mellem linie og flade og mellem flader) og liniestykkers længder, og
  • 3) praktisk anvendelse af rumfang og overfladeberegning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

Funktioner 3, ca. 10%

Målet er som beskrevet under funktioner 1, indledende del og funktioner 2, 2. semester.

Indhold: Sammensatte funktioner og trigonometriske funktioner.

Ligninger og uligheder, ca. 10%

Målet er at give indsigt i

  • 1) den teori og de principper, der ligger til grund for løsning af ligninger og uligheder,
  • 2) anvendelse af de regneregler, der er gældende for løsning af ligninger,
  • 3) problemer, der kan give anledning til opstilling af ligninger eller uligheder, og
  • 4) praktisk anvendelse af opstilling og løsning af ligninger og uligheder inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Ligninger hvori indgår rodtegn, første grads uligheder med en ubekendt og andengrads uligheder, enkle trigonometriske ligninger og uligheder, trigonometriske formler.

Differentialregning, ca. 20%

Målet er at give indsigt i

  • 1) differentialregningens baggrund og teori, herunder grænseværdibegrebet,
  • 2) anvendelse af regneregler for differentialregning, og
  • 3) praktisk anvendelse af differentialregning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Grænseværdibegrebet. Regneregler for grænseværdier. Definition på kontinuitet og differentialkvotient. Differentialkvotient (tangent til graf). Regneregler for differentialkvotienter (polynomier, trigonometriske funktioner og sammensatte funktioner).

     3. år:

Maksimering og minimering, ca. 20%

Målet er at give indsigt i

  • 1) vurdering af muligheder for opstilling af et funktionsudtryk med henblik på maksimering eller minimering og
  • 2) opstilling af funktionsudtryk,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Monotoniforhold.

Integralregning, ca. 40%

Målet er at give indsigt i

  • 1) integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for integralregning, og
  • 3) praktisk anvendelse af integralregningen inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Definition på integrale. Regneregler for integration (polynomier og enkle trigonometriske funktioner). Bestemt og ubestemt integral. Arealberegning.

Skriftlige arbejder, ca. 40%

De skriftlige arbejder med løsning af praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder har til formål at styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning. Arbejderne udføres delvis i undervisningstiden, delvis som hjemmearbejde. Arbejderne skal tilsammen bredt dække emnerne.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Alle hjælpemidler må anvendes. Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Lommeregnere kan indeholde procedurer til løsning af mere sammensatte problemer, og eleven skal redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Eleven løser opgaven med udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen, og eksaminator stiller spørgsmål.

Opgaverne har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Oplæggene til de skriftlige arbejder sendes til censor sammen med eksamensopgaverne.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen på 3. år bygger på den del af undervisningen på niveau B, der gennemføres i uddannelsens to første år, og den gennemføres efter reglerne i afsnit B.1.

Læreren inddrager eleverne i valget af det valgfri emne. Emner, der ikke er medtaget i listen nedenfor, kan godkendes af Undervisningsministeriet. Det valgfri emne kan planlægges som et særligt forløb eller integreres som dele i det øvrige undervisningsforløb. Det valgfri emne indgår ikke i den skriftlige prøve, men i den mundtlige.

     3. år:

Differentialregning 2, ca. 10%

Målet er at give indsigt i

  • 1) differentialregningens baggrund og teori, herunder grænseværdibegrebet,
  • 2) anvendelse af regneregler for differentialregning og
  • 3) praktisk anvendelse af differentialregning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Regneregler for differentialkvotienter (eksponentielle vækstfunktioner, logaritmefunktioner og implicit differentiation).

Integralregning, ca. 20%

Målet er at give indsigt i

  • 1) integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for integralregning, og
  • 3) praktisk anvendelse af integralregningen inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Definition på integrale. Regneregler for integration. Bestemt og ubestemt integral. Integration ved substitution. Partiel integration. Arealberegning. Rumfangsberegning (x- og y-aksen).

Funktionsundersøgelse, ca. 15%

Målet er at give indsigt i

  • 1) at analysere en funktions egenskaber,
  • 2) vurdering af mulighederne for opstilling af et funktionsudtryk,
  • 3) opstilling af et funktionsudtryk og
  • 4) praktisk anvendelse af funktionsundersøgelser inden for teknik, teknologi og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan bestemme og dokumentere funktioners definitionsmængde, evt. symmetriegenskaber, evt. nulpunkter, fortegnsbestemmelse, evt. asymptoter (vandret, lodret og skrå), monotoniforhold, værdimængde og graf.

Indhold: Polynomier, herunder 3. grads ligninger, polynomiers division og fortegnsbestemmelse. Brudne rationelle funktioner. Eksponentielle vækstfunktioner. Logaritmiske funktioner. Trigonometriske funktioner. Sammensatte funktioner.

Differentialligninger, ca. 10%

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af de regneregler, der er gældende for løsning af differentialligninger, og
  • 2) den praktiske anvendelse og løsning af differentialligninger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Enkle differentialligninger af følgende typer: y'=g(x), y'=ky, y'=h(x) g(y) og y'=y(b - ay).

Vektorfunktioner, ca. 15%

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af grundbegreber og definitioner for vektorfunktioner, og
  • 2) praktisk anvendelse af vektorfunktioner inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Definition af vektorfunktioner i planen. Banekurve. Tangent. Hastighed. Acceleration. Kurveundersøgelse.

Valgfrit emne, ca. 10%

Målet er at give indsigt i et af nedenstående emner

  • 1) komplekse tal,
  • 2) statistik og sandsynlighedsregning,
  • 3) numeriske metoder,
  • 4) keglesnit,
  • 5) modelaspektet,
  • 6) specielle kurver (polære koordinater),
  • 7) inertimomenter og modstandsmomenter eller
  • 8) vektorer i rummet,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Skriftlige arbejder, ca. 20%

De skriftlige arbejder med løsning af praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder har til formål at styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning. Arbejderne udføres delvis i undervisningstiden, delvis som hjemmearbejde. Arbejderne skal tilsammen bredt dække emnerne.

A. 3. Eksamen niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Alle hjælpemidler må anvendes. Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Lommeregnere kan indeholde procedurer til løsning af mere sammensatte problemer, og eleven skal redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Eleven løser opgaven med udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen, og eksaminator stiller spørgsmål.

Opgaverne har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Oplæggene til de skriftlige arbejder og beskrivelse af det valgfri emne sendes til censor sammen med eksamensopgaverne.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 9  

 17. juni 1994                           NATURFAG, FYSIK/KEMI/BIOLOGI  

NATURFAG, FYSIK/KEMI/BIOLOGI

     1. Undervisningen

Undervisningen giver i temaorienterede forløb en grundlæggende viden og forståelse af miljømæssige, teknologiske og individorienterede problemstillinger.

Elementer fra fagene biologi, fysik og kemi inddrages i det omfang, det er nødvendigt for en helhedsforståelse.

Eleven får kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde, herunder sikkerhedsmæssige foranstaltninger og ulykkesrisici, og får mulighed for selvstændigt at planlægge og udføre eksperimenter.

     2. Undervisningens mål og indhold

Energi, ca. 40%

Målet er at give kendskab til energiformer, specielt

  • 1) potentiel og kinetisk energi, kraft og bevægelse samt introduktion til arbejdsbegrebet, så eleven kan anvende simple regler for bevægelse og energibevarelse og udføre simple beregninger i forbindelse hermed samt anvende begreberne på fænomener i den nære omverden,
  • 2) elektrisk energi, herunder effekt, strøm og spændingsbegrebet og serie- og parallelforbindelser, så eleven kan opbygge, forklare og regne på simple kredsløb,
  • 3) fotosyntesen som grundlag for kemisk energi, levnedsmidlers indhold af energigivende stoffer og fordøjelsessystemet, så eleven kan redegøre for principperne i omsætning af næringsstof,
  • 4) carbon og carbonhydrider og forbrændingsprocesser og -produkter, så eleven kan redegøre for anvendelse til energiproduktion og vurdere nogle af de miljømæssige konsekvenser heraf, og
  • 5) tilstandsformer og faseovergange, så eleven kan forklare de forskellige tilstande ved tilførsel af varme under konstant tryk, regne på de indgående energiomsætninger og anvende det i forbindelse med menneskets temperaturregulering og andre hverdagsfænomener.

Sanserne, ca. 20%

Målet er at give kendskab til

  • 1) øjets opbygning og funktion og begreberne bølgelængde, amplitude, interferens og brydning samt elementær optik, så eleven forstår lysets strålegang i øjet og kan gøre rede for billeddannelsen, og
  • 2) lys og farver samt øjets opfattelse af lys og farve, så eleven kan redegøre for anvendelsen af optikken i forbindelse med langsynethed og nærsynethed.

Materialer, ca. 20%

Målet er bl.a. gennem undersøgelser at give kendskab til teknisk vigtige materialer, specielt metaller og deres

  • 1) fysiske egenskaber, især udseende, densitet, specifik varmekapacitet og elektrisk ledningsevne,
  • 2) kemiske egenskaber som korrosion og nedbrydelighed, placering i spændingsrækken, korrosionsbeskyttelse, fremstilling og vigtige kemiske forbindelser, og
  • 3) toksiske egenskaber og de hermed forbundne farer for individet og det ydre miljø,

så eleven kan vurdere materialernes anvendelsesmuligheder og miljømæssige betydning.

Vand og miljø, ca. 20%

Målet er at give kendskab til

  • 1) indholdet i husholdningsspildevand, så eleven kan vurdere nogle konsekvenser på enkle stofkredsløb, herunder fosfor- og nitrogenkredsløb,
  • 2) principper for og metoder til at fjerne organisk materiale, fosfor og nitrogen, så eleven opnår forståelse af rensningsanlæggets funktion,
  • 3) plante- og dyreliv i vandløb, så eleven kan iagttage forandringer i vandløbets forureningstilstand, og
  • 4) dele af vandmiljøplanen og dele af amtets lokale planer for vandmiljøet (recipientplaner), så eleven kan vurdere mulige påvirkninger af det lokale vandmiljø.

     3. Eksamen

Der afholdes ikke særskilt eksamen, men afleverede rapporter indgår sammen med andre skriftlige arbejder i eksamen i biologi niveau C, fysik niveau B og kemi niveau C.

Når faget gennemføres som enkeltfag, afholdes mundtlig prøve på niveau C. Prøven har udgangspunkt i de skriftlige arbejder.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 10  

 17. juni 1994                           FYSIK  

FYSIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Fysikundervisningen skal afspejle både uddannelsens studieforberedende og erhvervsrettede karakter og være personligt relevant for eleven. Der arbejdes med tekniske og teknologiske problemstillinger. Fysik har væsentlig betydning for dagligdagen, for produktionen og som et af grundlagene for beslutningsprocesserne i et moderne samfund. Eleven opnår viden om begreber, lovmæssigheder og teorier inden for fysiske områder og større mulighed for at forstå den teknologiske udvikling, de nye teknikker og deres perspektiver.

Fysik er et eksperimentelt fag, og elevens nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning udvikles og styrkes. Undersøgelser kan foregå i og uden for skolens rammer, i værkstederne, i forbindelse med teknologi- og teknikprojekter, i samarbejde med andre fag og i fysiklokalet. Den viden og de iagttagelser, målinger og beregninger, en undersøgelse resulterer i, skal eleven systematisere med henblik på at drage slutninger og formidle konklusioner og forklaringer.

De fysiske problemstillinger må ikke reduceres til måletekniske problemer og snævre, stereotype anvendelser af formler. Simple, specifikke undersøgelser skal kædes sammen med den ofte komplicerede sammenhæng, de er en del af, og med de modeller, som fysikken anvender til fagmæssigt korrekt at beskrive og forudsige sammenhængene.

Undervisningen skal give eleven indsigt i fysikkens lovmæssigheder og intuitiv forståelse af fysiske problemer. Et fornuftigt skøn i sikkerhedsmæssige spørgsmål, dannes bl.a. på grundlag af den indsigt og af den erfaring, der opnås herved. Den teoretiske og den praktiske undervisning integreres, så eleven kan opnå en reel, teoretisk viden om udvalgte dele af faget fysik, og om den fysik, der anvendes i teknologi og teknikfag og i andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Undervisningen er emneorienteret undervisning, tematiske forløb og projektarbejder. Det eksperimentelle element indgår i alle undervisningsformerne. Undervisningen gives bredde ved tilknytning til teknologi og teknikfag.

Undervisningen har udgangspunkt i problemfelter eller -områder, som er en del af elevens erfaringsverden. Udgangspunktet er så konkret som muligt, og mere abstrakte beskrivelser inddrages efterhånden, så abstraktionsniveauet stiger jævnt. Øvelser og laboratorieeksperimenter skal ses i et bredt perspektiv, og værksteder og faglaboratorier inddrages i videst mulig udstrækning. Undervisningen skal give faglig indsigt i fysikkens begreber og begrebsstrukturer og deres brug.

Eleven skal udfærdige og aflevere skriftlige arbejder i form af rapporter, beskrivelser af undersøgelser og modeller, opgavebesvarelser eller lignende. De skriftlige arbejder skal have en sådan kvalitet, at de kan benyttes som udgangspunkt ved den mundtlige prøve.

Der skal i planlægningen af undervisningen tages højde for målene for undervisningen på niveau A.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

De faglige emner udvælges blandt:

  • 1) Elproduktion, -transmission og -forbrug.
  • 2) Varmeproduktion, -transmission og -forbrug.
  • 3) Kræfter og bevægelse.
  • 4) Lys og lyd.

Skolen kan i et mindre omfang vælge andre faglige emner, som indgår i undervisningen og eksamen. Emnerne samles i tværgående tematiske og projektorganiserede forløb. Et af forløbene skal omfatte mindst 40 lektioner.

Eleven skal på grundlag af den tilegnede fysiske og teknologiske viden inden for emnerne kunne analysere simple problemstillinger, opstille løsningsmodeller, udføre eksperimenter, målinger og beregninger.

El-produktion, -transmission og -forbrug

Målet er at give grundlæggende kendskab til elektricitetslærens begreber og love, herunder Ohms lov, Joules lov og Kirchoffs 1. og 2. lov, og til elektricitetens anvendelse især som energikilde. Der lægges vægt på, at begreberne besidder et fysisk indhold, og på en klar forståelse af energibegrebet og af energiomsætninger.

Varmeproduktion, -transmission og -forbrug

Målet er at give fortrolighed med energibegrebet og varmeteoriens energisætning og grundlæggende kendskab til de begreber herunder tilstandsstørrelser og de processer, der knytter sig til energiomsætninger, afkøling, opvarmning, varmetransport og faseovergange.

Kræfter og bevægelse

Målet er at give grundlæggende kendskab til statikkens, dynamikkens og kinematikkens grundlæggende love, Newtons love og energisætningerne. Der arbejdes med forskellige naturkræfter og med forskellige tekniske problemstillinger ved kraftoverførsel. Vektorbegrebet anvendes i forbindelse med retningsbestemte størrelser.

Lys og lyd

Målet er at give kendskab til og viden om de mange former for bølgeudbredelse, der findes i naturen og i moderne teknologi herunder kendskab til den generelle bølgemodel for en harmonisk bølge og de dertil hørende begreber især resonans og interferens. Der arbejdes med sansernes opfattelse af lys og lyd og med kommunikationsteknologiens anvendelse af lys og lyd.

B. 3. Eksamen niveau B

Opgaverne har udgangspunkt i elevernes dokumentationer fra undervisningen (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Sammen med opgaverne sender skolen fortegnelse over undervisningens faglige emner til censor.

Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Prøven varer ca. 30 minutter. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og udstyr fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen på niveau A har niveau B som grundlag og retter sig i højere grad mod de krav, der stilles i forbindelse med de videregående uddannelser. Abstraktionsniveauet øges gennem større brug af generelle fysiske og matematiske modeller. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at eleven i stigende grad arbejder, handler, ræsonnerer og tager stilling på egen hånd.

Problemløsning og skriftlige opgaver udgør på niveau A et selvstændigt element i faget. Modeller, eksperimenter og målinger med tilhørende dokumentation indgår som illustrationer af det teoretiske stof. Skriftlige arbejder afleveres regelmæssigt.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Oversigt

Undervisningen omfatter ligeligt:

  • 1) Elektromagnetisme
  • 2) Termodynamik
  • 3) Mekanik
  • 4) Eksamensrapport
  • 5) To af valgemnerne
  • a) halvlederfysik,
  • b) materialefysik,
  • c) atom- og kernefysik,
  • d) relativitetsteori,
  • e) astronomi/astrofysik eller
  • f) videnskabsteori/videnskabshistorie.

Læreren vælger de to valgemner i samarbejde med eleverne.

Elektromagnetisme

Elektrisk felt og elektrisk potentiale, Gauss' sætning, kapacitans og sammensætning af kapacitanser. Magnetisk felt og magnetisk flux. Elektrisk og magnetisk feltenergi. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter. Det magnetiske felt fra en strømførende leder. Kraften på en strømførende leder fra et homogent magnetfelt. Kraften mellem to strømførende ledere. Induktion. Lenz' lov.

Termodynamik

Termodynamikkens 1. hovedsætning. Termodynamiske processer. Carnots kredsproces. Virkningsgrad. Termodynamikkens 2. hovedsætning og energikvalitet. Effektfaktor.

Mekanik

Gravitation. Gnidning. Jævn cirkelbevægelse. Bevægelse i et konservativt kraftfelt. Harmoniske svingninger. Kraftmoment. Inertimoment. Impuls. Impulsmoment. Rotationsenergi.

Eksamensrapport

Hver elev udarbejder en individuel eksamensrapport på grundlag af et projektorganiseret forløb udført i grupper på 2-4 elever. Problemstillingen er knyttet til teknologi eller et af teknikfagene. Der lægges vægt på den for fysikken karakteristiske metode:

  • 1) Betragt det foreliggende problem og beskriv det i en problemformulering.
  • 2) Lav en model under hensyn til de nødvendige idealisationer.
  • 3) Regn problemet igennem.
  • 4) Kontroller resultaterne.
  • 5) Vurder modellens afvigelse fra virkeligheden.

A. 3. Eksamen niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Opgaverne omfatter indholdet i områderne elektromagnetisme, termodynamik og mekanik og det tilknyttede grundlæggende pensum. Alle hjælpemidler må benyttes.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og har udgangspunkt i elevens eksamensrapport eller et af de to valgemner.

Inden prøven sender skolen censor en fortegnelse over emnerne for elevernes eksamensrapporter og dokumentationer i relation til de to valgemner. For hver elev afgøres ved lodtrækning, om prøven skal have udgangspunkt i eksamensrapporten eller et af de to valgemner. Eleven får ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og de anvendte undervisningsmaterialer må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og udstyr fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                     Bilag 11  

 17. juni 1994                            KEMI  

KEMI NIVEAU C, B OG A

Niveau C

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen bygges på grundlæggende kemiske begreber og sammensættes, så den giver en kemisk baggrundsviden som grundlag for en videregående teoretisk indlæring og for uddybning af praktiske færdigheder i forbindelse med eksperimentelt arbejde i laboratoriet.

Faget indeholder en række emner, der giver grundlag for at forstå kemiske aspekter i teknologiske problemstillinger og samfunds- og miljømæssige konsekvenser ved kemisk industri og anvendelse af kemikalier.

Undervisningen tilrettelægges som en kombination af emneundervisning, praktiske øvelser, temaer og projektforløb og kan tage udgangspunkt i konkrete eksempler fra hverdagen og elevernes egne erfaringer. Besøg på virksomheder, institutioner m.v. bør indgå.

I undervisningen inddrages emner fra andre fag, især teknologi og biologi. Der arbejdes med praktiske tekniske problemer og med teori. Praktisk arbejde i laboratorier og værksteder integreres med teoriundervisningen.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Stoffers opbygning, ca. 10%

Målet er at give kendskab til atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem, elektronegativitet og kemiske bindinger, stoffers opbygning, sammensætning og tilstandsformer, så eleven kan opskrive og anvende kemiske formler, sammenligne og vurdere kemiske forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber og redegøre for kemiske forbindelsers opløselighed i polære og ikke polære medier.

Kemiske reaktioner, ca. 30%

Målet er at give kendskab til reaktionsskemaer, molar masse, stofmængde, koncentration, idealgasligningen, masseprocent, volumenprocent, syre-basereaktioner, neutralisation, indikatorer, salte, opløsninger, pH-begrebet, pKs- og pKb-tabeller, oxidation, reduktion, oxidationstal og elektrolyseprocesser, så eleven kan:

  • 1) Udføre beregninger af opløsningers koncentration ved blanding og fortynding.
  • 2) Afstemme reaktionsskemaer og anvende dem ved mængdeberegninger på ikke koblede reaktioner.
  • 3) Beregne pH i opløsninger af stærke syrer og stærke baser og blandinger af dem og forudsige saltes reaktion i vandige opløsninger.
  • 4) Afstemme redoxligninger.
  • 5) Vurdere metallers reaktion med syrer og metalioner.
  • 6) Opskrive simple elektrodeprocesser og gennemføre elektrolyseprocesser.

Eleven orienteres om svage syrer, svage baser og bufferopløsninger.

Kemisk ligevægt, ca. 5%

Målet er at give kendskab til homogene ligevægte, ligevægtskonstanter og Le Chateliers princip, så eleven kan vurdere ligevægtes forskydning ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.

Eleven orienteres om katalysatorers indvirkning på kemiske reaktioner.

Uorganisk kemi, ca. 20%

Målet er at give kendskab til et udvalg af følgende grundstoffer og deres kemiske forbindelser: Na, K, Ca, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, Cu, Ag, H, F, Cl, Br, I, O, N, S, C, P og stoffernes systematiske nomenklatur, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for stoffernes forekomst, fremstilling, praktiske anvendelser og samfundsmæssige betydning.
  • 2) Anvende endelserne -at, -it, -id og -syre.
  • 3) Anvende oxidationstrin på sidegruppemetaller.
  • 4) Anvende antalsbetegnelserne mono-, di-, tri- m.v.

Organisk kemi, ca. 25%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) De organiske forbindelsers inddeling i stofklasserne: Carbonhydrider (alifatiske, alicykliske og arener), halogenforbindelser, alkoholer og phenol, oxoforbindelser og carboxylsyrer.
  • 2) De organisk-kemiske reaktionstyper addition, elimination, substitution, reduktion, oxidation og forbrænding.
  • 3) Organiske forbindelsers systematiske nomenklatur, strukturisomeri og geometrisk isomeri.

Eleven skal kunne:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der knytter sig til de funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Navngive de organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og opskrive konstitutionsformler på grundlag af forbindelsens navn.

Laboratorieteknik, ca. 10%

Målet er at give kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde, herunder sikkerhedsforanstaltninger og ulykkesrisici, så eleven ud fra sit kendskab til kemiske reaktioner kan udføre enkle synteser og kvantitative og kvalitative analyser efter forskrift og håndtere kemikalier og udstyr på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

C. 3. Eksamen niveau C

Opgaverne har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og udstyr fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Fagets niveau B skal give mere dybde i de emner, der indgår på niveau C, og der inddrages enkelte nye emner, så eleven får forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi. I forbindelse hermed udbygges de praktiske færdigheder i laboratoriearbejde og evnen til at formulere sig i forbindelse med kemiske problemstillinger.

Undervisningen tager udgangspunkt i den kemiske viden fra niveau C og inddrager i højere grad erfaringerne fra eksperimenter og praktisk arbejde som grundlag for erkendelse af kemiske lovmæssigheder og metoder. Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere emneundervisning og øvelser i temaer og projektforløb, der typisk omfatter kemiske problemstillinger med tilhørende beregninger og dokumentation for forløb, der er mere sammensatte end på niveau C.

I undervisningen inddrages emner fra andre fag, især teknologi, biologi og, hvis det er muligt, fra procesteknik. Der arbejdes med temaer som plast, elektrolyseprocesser og bioteknologi. Undervisningen gennemføres med praktiske laboratorie-, felt- og værkstedsarbejder m.v., der integreret med løsning af teoriopgaver skal sikre forståelse af kemiske begreber og problemstillinger.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Stoffers opbygning, ca. 5%

Målet er at give kendskab til orbitaler, elektronkonfiguration og intermolekylære kræfter, så eleven kan drage slutninger om kemiske forbindelsers smelte- og kogepunkter, væskers blandbarhed og saltes opløselighed i væsker.

Kemiske reaktioner, ca. 20%

Målet er at give kendskab til svage syrer, svage baser og amfolytter, redoxreaktioner og galvaniske celler, så eleven kan fremstille titrerkurver og angive ækvivalenspunkter ved titrering med pH-meter, udføre redoxtitreringer i forbindelse med uorganiske og organiske redoxprocesser, udføre simple galvaniske forsøg og redegøre for sammenhængen mellem korrosion og galvaniske celler.

Termodynamik, ca. 10%

Målet er at give kendskab til grundlæggende termodynamik, herunder stabilitetsbegrebet, standarddannelsesentalpi og Gibbs energi, så eleven kan beregne tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier.

Kemisk ligevægt, ca. 10%

Målet er at give kendskab til heterogene ligevægte, så eleven bliver i stand til at vurdere, hvorledes de forskydes ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.

Reaktionskinetik, ca. 10%

Målet er på eksperimentelt grundlag at give kendskab til reaktionshastighed og dens afhængighed af koncentration og temperatur til anvendelse i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Miljøkemi, ca. 15%

Målet er at give kendskab til grundstofferne N, S og P og deres kemiske forbindelser, så eleven teoretisk og praktisk kan bearbejde miljømæssige problemstillinger i forbindelse med disse grundstoffer.

Organisk kemi, ca. 20%

Målet er at give kendskab til følgende organiske forbindelsers inddeling i stofklasser og deres systematiske nomenklatur: ethere, estere, aminer og amider, og til reaktionstyperne kondensation, hydrolyse og polymerisation, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der knytter sig til disse funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Navngive de organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og opskrive konstitutionsformler på grundlag af forbindelsers navn.

Laboratorieteknik, ca. 10%

Målet er at uddybe kendskabet til omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven kan udføre mere omfattende synteser og kvantitative og kvalitative analyser efter forskrift.

B. 3. Eksamen niveau B

Opgaverne har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og andre materialer fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal i fortsættelse af undervisningen på niveau C give en sådan forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi, at det kan danne baggrund for at gennemføre studier inden for naturvidenskabelige uddannelser. Eleven undersøger og bearbejder mere sammensatte kemiske problemstillinger med eksperimentelle og teoretiske metoder under inddragelse af viden fra fysik og matematik og styrker sine færdigheder i at anvende laboratorieudstyr og udføre nøjagtige og reproducerbare målinger. Undervisningen skal også bidrage til at styrke den mundtlige og skriftlige kommunikation om kemiske problemstillinger ved rapportering og evaluering.

Læreren inddrager eleverne i planlægningen af valgfri emner. Planlægningen skal tilgodese elevernes interesseområder inden for undervisningens mål.

Eksperimenter skal indgå i undervisningen med stor vægt, så eleven trænes i selvstændigt at udlede lovmæssigheder og metoder inden for den almene kemi. I forbindelse med laboratoriearbejde skal eleven kunne vælge og sammensætte udstyr, gennemføre syntese- og analysearbejde og rapportere eksperimenter.

Undervisningen bør omfatte ekskursioner til virksomheder, institutioner m.v. for at give eleverne en kemisk vinkel til teknologiske og samfundsmæssige forhold. Eleven løser teoretiske problemer og opgaver. Der inddrages elementer fra andre fag især matematik, fysik, biologi og procesteknik. I kraft af det udvidede emneområde og den større kemiske indsigt i de enkelte emner kan der gennemføres arbejder, der omfatter emner som tungmetallers indvirkning på økosystemer, kinetiske undersøgelser og elektrokemiske analysemetoder.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Stoffers opbygning, ca. 10%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Orbitaler, Hunds regel, Bohrs postulater og kvantespring.
  • 2) Intermolekylære kræfter, herunder dipol-dipol-bindinger, ion-dipolbindinger, hydrogenbindinger og van der Waalsske kræfter.
  • 3) Komplekse forbindelsers opbygning, herunder begreberne centralatom, ligand og koordinationstal.
  • 4) Krystalformer og de dermed forbundne materialeegenskaber.
  • 5) Kogepunktsforhøjelse, frysepunktssænk-

ning og osmotisk tryk.

  • 6) Gassers opløselighed i væske.
  • 7) Opløselighedsprodukt.

Eleven skal kunne:

  • 1) Sammeholde et atoms elektronkonfiguration med dets placering i periodesystemet.
  • 2) Omregne energispring til frekvens og bølgelængde i tilknytning til analytisk arbejde.
  • 3) Drage slutninger om kemiske forbindelsers smelte- og kogepunkter, væskers blandbarhed og saltes opløselighed i væsker.
  • 4) Udføre beregninger i forbindelse med de kolligative egenskaber.
  • 5) Bruge begreberne i forbindelse med koncentrationsbestemmelser.

Eleven orienteres om sp1-, sp2- og sp3-hybridisering.

Kemiske reaktioner, 20%

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Sammensatte reaktioner.
  • 2) Svage syrer, svage baser og pufferopløsninger, hydratiserede metalioner og amfolytter.
  • 3) Uorganiske og organiske redoxprocesser.
  • 4) Galvaniske celler, standardpotentialer, redoxpotentialer, Nernst-ligningen og selektive elektroder.

Eleven skal kunne:

  • 1) Beregne og vurdere analyseresultater.
  • 2) Foretage mængdeberegninger og gennemføre beregninger af materialeforbrug i forbindelse med synteser.
  • 3) Fremstille titreringskurver og angive ækvivalenspunkter.
  • 4) Opstille og anvende Bjerrum-diagrammer.
  • 5) Beregne pH i svage syrer, baser og pufferopløsninger.
  • 6) Fremstille en pufferopløsning med et givet pH.
  • 7) Opskrive metalioners reaktion med vand, syre og base.
  • 8) Udføre redoxtitreringer.
  • 9) Beregne standardpotentialer for simple redoxprocesser.
  • 10) Fremstille og anvende galvaniske celler.
  • 11) Anvende Nernst-ligningen ved beregninger af potentialer.
  • 12) Udføre kvantitative målinger med et udvalg af selektive elektroder.
  • 13) Redegøre for sammenhængen mellem potentialer og korrosion.

Termodynamik, ca. 5%

Målet er at give kendskab til termodynamiske begreber, herunder stabilitetsbegrebet, standardentalpi og Gibbs energi, så eleven kan beregne tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier og vurdere kemiske reaktioners forløb.

Eleven orienteres om entropi, reversibilitet, irreversibilitet, kemisk potentiale, standardtilstand og aktivitet.

Kemisk ligevægt, ca. 10%

Målet er at give kendskab til heterogene ligevægte og ligevægtes sammenhæng med termodynamikken, så eleven kan:

  • 1) Vurdere ligevægtes forskydning ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.
  • 2) Behandle ligevægtsloven kvantitativt.
  • 3) Beregne ligevægtskonstanter ud fra termodynamiske data og vurdere deres temperaturafhængighed.
  • 4) Udføre beregninger med opløselighedsproduktet.

Reaktionskinetik, ca. 10%

Målet er at give kendskab til reaktionshastighed og dens afhængighed af temperatur og koncentration, aktiveringsenergi, simple reaktionsmekanismer, nulte-, første-, pseudoførste- og simpel andenordens kinetik, så eleven kan anvende sin viden i forbindelse med syntesearbejde, slutte sig til reaktionsorden ud fra grafer og beregninger og opstille forslag til reaktionsmekanismen.

Miljøkemi, ca. 10%

Målet er, at eleven får kendskab til et udvalg af grundstofferne N, P, S, Hg, Pb, Cd, Ni, Cr, Co og Cu og deres kemiske forbindelser, grænseværdier, koncentrationsenhederne ppm og ppb, så eleven teoretisk og praktisk kan bearbejde miljømæssige problemstillinger i forbindelse med disse grundstoffer og navngive metalkomplekser.

Organisk kemi, ca. 15%

Målet er at give kendskab til organiske forbindelsers systematiske inddeling i stofklasserne ethere, estere, aminer og amider, deres systematiske nomenklatur, samt reaktionstyperne, kondensation, hydrolyse, polymerisation og elektrofile og nucleofile reaktionsmekanismer, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der er knyttet til disse funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Anvende kendskabet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af organiske synteser.
  • 4) Navngive organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og opskrive konstitutionsformler på grundlag af forbindelsers navn.
  • 5) Identificere asymmetriske kulstofatomer.

Laboratorieteknik, ca. 10%

Målet er at uddybe kendskabet til og give eksperimentel erfaring i omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven selvstændigt kan udføre kvalitative og kvantitative analyser og planlægge og udføre eksperimenter i et længere forløb.

Valgfri emner, ca. 10%

Målet er, at eleven udvælger og fordyber sig i særlige emner inden for fagmålet og selvstændigt løser et kemisk problem og dokumenterer og rapporterer forløbet.

A. 3. Eksamen niveau A

Mundtlig prøve

Opgaverne har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og andre materialer fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle hjælpemidler fra undervisningen må anvendes.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                          Bilag 12  

 17. juni 1994                                 BIOLOGI C  

BIOLOGI NIVEAU C

C. 1. Undervisningen

Undervisningen skal give grundlæggende biologisk viden, som giver mulighed for at orientere sig og tage stilling til biologiske spørgsmål, der har betydning for eleven selv og det omgivende samfund, herunder spørgsmål vedrørende miljø, sundhed og anvendelse af ny teknologi.

Den grundlæggende biologiske viden opnås gennem en indføring i biologiske emner inden for de biologiske organisationsniveauer, celle, individ og økosystem.

Samtidig skal denne viden give eleven mulighed for at sætte sig ind i biologiske processers anvendelse i teknik og produktion og tage stilling til betydningen heraf.

Undervisningen tilrettelægges som temaundervisning, der tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger, som vedrører menneske, samfund og teknik. Ved udvælgelsen af temaer skal det sikres, at de nævnte biologiske organisationsniveauer dækkes, så elevens forståelse af sammenhængen mellem livsytringer i den biologiske verden støttes.

Eleven får indblik i fagets principper og forståelse af udviklingen i praktisk og teknisk anvendt biologi og udviklingen i biologisk forskning. Eleven skal udføre praktiske eksperimenter og undersøgelser som en integreret del af temaundervisningen igennem hele undervisningsforløbet, ligesom ekskursioner til virksomheder, institutioner m.v. bør indgå. Eleven skal dokumentere sit arbejde i rapporter eller beskrivelser.

Undervisningen skal have størst mulig sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag især kemi og teknologi på 1. år og teknikfagene, samfundsfag og evt. valgfag i kemi på 2. år. Emnerne omfatter teori og praktisk undervisning.

C. 2. Undervisningens indhold

Cellen

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Cellers vækst og deling, stof- og energiomsætning i cellen, herunder enzymernes betydning, så eleven kan redegøre for grundlæggende livsprocesser i cellen og deres betydning for individ og økosystem.
  • 2) Mikroorganismers livsprocesser og egenskaber, så eleven kan redegøre for mikroorganismers betydning for individ og økosystem.
  • 3) Principperne for DNA's virkemåde, så eleven kan redegøre for DNA-molekylets styring af cellens livsytringer.
  • 4) Simple nedarvningsmønstre og mulige ændringer i arven, så eleven kan analysere og tage stilling til sådanne ændringers betydning for produktion, individ og økosystem.
  • 5) Eksempler på biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion, så eleven forstår principperne i denne anvendelse.

Individ

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Et eller flere organsystemers funktion og regulering, så eleven kan analysere og tage stilling til en given påvirknings betydning for menneskets sundhed.
  • 2) Menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan analysere og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket.

Økosystem

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Fødekæder, fødenet, stofkredsløb og økologisk effektivitet, så eleven kan redegøre for et økosystems opbygning.
  • 2) Fotosyntese, respiration og gæring, så eleven kan redegøre for energistrømmes betydning for økosystemer.
  • 3) Økologiske begrebers anvendelse i forbindelse med biologisk baseret produktion, så eleven kan redegøre for principperne i denne anvendelse.
  • 4) Eksempler på indgreb i økosystemer som følge af anvendelse af moderne teknik, så eleven kan analysere og tage stilling til betydningen af disse indgreb for individ og økosystem.
  • 5) Eksempler på menneskets anvendelse af teknik, der griber ind i biosfærens balance, så eleven kan redegøre for disse indgrebs betydning for individ og økosystem.

Biologiske arbejdsmetoder

Målet er at give:

  • 1) Kendskab til principper i biologiske arbejdsmetoder, så eleven forstår betydningen af eksperimenter som grundlag for biologiske teorier.
  • 2) Forståelse af biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø gennem udførelse og beskrivelse af enkle biologiske eksperimenter.
  • 3) Kendskab til elementære mikrobiologiske arbejdsmetoder med udgangspunkt i den praktiske anvendelse af mikroorganismer, så eleven kan udføre og beskrive enkle eksperimenter.

C. 2. Eksamen

Opgaverne har udgangspunkt i dokumentationer fra undervisningen (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og andre materialer fra undervisningen. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                         Bilag 13  

 17. juni 1994                                DANSK  

DANSK NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Fagets centrale område er sprog og litteratur. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler den sproglige bevidsthed og øger interessen for at opleve, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere tekster. Eleven skal tilegne sig viden om historiske og kulturelle problemstillinger gennem alsidig og kritisk læsning af nyere og ældre tekster.

Eleven skal stifte bekendtskab med mediekulturen gennem et bredt udvalg af massekommunikative medier og tekster og i den forbindelse præsenteres for relevante analysemetoder. Eleven konfronteres med en række af de problemer og processer, som mennesker generelt gennemgår i socialisationen, men hvis konkrete udformning afhænger af de enkelte individers sociale, historiske og kulturelle baggrund.

En række af de forhold, der vedrører fortid, nutid og fremtid, tematiseres. Der arbejdes med forholdet til forskellige tiders bevidsthedsmæssige udtryk med henblik på at debattere, og perspektivere erfaringer.

Undervisningen skal skærpe bevidstheden om den teknologiske forandrings bevidsthedsmæssige og kulturelle konsekvenser. Samarbejde med andre fag i form af fælles tema eller andre former for fagintegration indgår med henblik herpå.

Undervisningen tager højde for elevernes forskellige forudsætninger og tager udgangspunkt i elevens faktiske formåen. Eleven inddrages i planlægningen af undervisningens indhold og form.

A. 2. Undervisningens indhold

Fagets formål kan sammenfattes i to hovedarbejdsområder, tekstlæsning og sproglige udtryksfærdigheder. I den indledende del indeholder faget desuden informationsteknologi med udgangspunkt i en redskabsmæssig anvendelse af skolens edb-system til løsning af opgaver fra dansk og andre fag. Undervisningen omfatter:

  • 1) Informationsteknologi
  • 2) Tekstlæsning og bevidsthedshistorie

Tekstbegrebet

Metode

Historisk læsning og periode

Værker

Mediekultur

  • 3) Mundtlig og skriftlig fremstilling

Historisk læsning og periode samt værker skal udgøre mindst 50% af undervisningen.

  • 1) Informationsteknologi

Målet er at

  • 1) introducere et edb-system og retningslinierne for brugen af det og derved give kendskab til anvendelse af tekstbehandlingssystem og informationstekniske muligheder og
  • 2) give kendskab til edb-systemer og elementær databehandling herunder edb-begreber, backup og genbrug af data.
  • 2) Tekstlæsning og bevidsthedshistorie

Tekstbegrebet

Enhver form for menneskelig kommunikation kan betragtes som en tekst. I dansk arbejdes med fiktion og ikke-fiktion i skriftlig, elektronisk og billedmæssig form.

Metode

Fagets metodik er et middel til at opleve, forstå og forholde sig kritisk til en teksts emne, tema og budskab. Eleven skal oparbejde færdigheder i analyse, fortolkning og vurdering af alle former for tekster. Eleven skal opnå kendskab til fiktionsteksters hovedgenrer. Der skelnes mellem hovedtyperne af ikke-fiktion og mellem forskellige teksters sprog, stil og fortællemåde. Eleven præsenteres for tekstlæsningsmetoder, der er egnede til at belyse forskellige aspekter ved teksterne, f. eks. æstetiske, psykologiske og samfundsmæssige.

Historisk læsning og periode

Målet er at give forståelse af:

  • 1) Hvordan man tænkte, følte og handlede under andre historiske forhold.
  • 2) At nutiden præges af tidligere tiders tanker og handlinger.
  • 3) At nutidens tanker og handlinger skaber fremtiden.

Læsningen tilrettelægges, så centrale knudepunkter af bevidsthedshistorisk eller kulturhistorisk art giver indtryk af den kulturelle og litterære forandring i vekselvirkning med de historiske og samfundsmæssige forhold. I forbindelse hermed kan filosofiske, naturvidenskabelige og teknologiske aspekter inddrages. Den historiske læsning kan tilrettelægges som temalæsning og skal indeholde tekster fra før 1800 til og med nyeste tid.

I forbindelse med den historiske læsning vælges et afgrænset tidsrum, som eleverne kan fordybe sig i. Periodelæsningen skal give eleverne en indsigt i kulturens, litteraturens og de teknologiske og videnskabelige ideers vekselvirkning med samfundet i den afgrænsede periode.

Værker

Som en integreret del af tekstlæsningen skal der læses mindst fire værker, der vælges inden for hovedgenrerne roman, drama, novelle- eller digtsamling. Et af disse værker kan dog vælges blandt andre genrer.

Mediekultur

Målet er at udvikle evnen til at analysere og vurdere og til at opleve og benytte forskellige kommunikationsformer, herunder trykte medier, lyd-billedmedier og computerkommunikation.

Eleven skal på forskellige medier kunne anvende analysemetoder, herunder kommunikationsmodeller og billed- og argumentationsanalyse. Undervisningen kan inddrage analyse af de kulturelle og bevidsthedsmæssige konsekvenser af robotsystemer, ekspertsystemer, databaser m.v. og fortælleformer og æstetiske former i computerspil og -kunst.

  • 3) Mundtlig og skriftlig fremstilling

Eleven skal stifte bekendtskab med så mange sproglige udtryksformer som muligt som læser og som aktiv sprogbruger. Det sikres ved tekstvalg af varieret form og sværhedsgrad.

Den mundtlige sprogtræning sikres gennem klassesamtaler, elevforedrag, rollespil og evt. selvproducerede skuespil og videoproduktioner. Opgaverne skal forbinde den mundtlige og skriftlige sprogtræning og bidrage til et nuanceret og klart skriftsprog.

Elevens skriftlige formuleringsevne og sprogfærdighed styrkes i arbejde med varierede fremstillingsformer i bundne og friere opgaver med forskellige udtryksformer. Arbejde med retstavning, syntaks, tegnsætning m.v. bør integreres i det skriftlige arbejde.

I både skriftlig og mundtlig sprogtræning anvendes udtryksformerne redegørelse, analyse og fortolkning. I problemanalyse og dokumentation tages udgangspunkt i uddannelsens rapporteringsformer.

Eleverne afleverer skriftlige opgaver.

A. 3. Eksamen

Den skriftlige prøve

Prøven varer 5 timer. Eleven skal vælge en af flere opgaver. Blandt opgaverne findes opgavetyperne behandling af fiktion, behandling af sagprosa og en fri »essay-opgave« ud fra et givet emne. Under prøven må anvendes retskrivningsordbog og nudansk ordbog.

Der lægges vægt på skriftlig sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt, til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelse.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og har udgangspunkt i en eller flere for eleven ukendte tekster inden for opgivelsernes emnekreds med et omfang svarende til ca. 8 ns. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der kan skriftligt stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsen. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må benyttes. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden.

På baggrund af et oplæg fra eleven gennemføres en samtale om teksten. Der lægges vægt på evnen til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form og sætte teksten ind i et større perspektiv og på forståelsen af teksten og dens perspektiver.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne. Der opgives fire større værker og som intensivt materiale tekster i et omfang svarende til mindst 200 ns.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                          Bilag 14  

 17. juni 1994                                 ENGELSK B  

ENGELSK NIVEAU B

B. 1. Undervisningen

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes skriftligt og mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk, teknologisk eller naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 40 ns. Der læses i alt ca. 500 ns. Heraf kan indtil ca. 50 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) kender forskellige genrer og videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) kan referere indholdet af fiktionen, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere den og sætte den ind i en større aktuel eller temamæssig sammenhæng, og
  • 3) kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevens lyst til at læse fiktion på fremmedsproget skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evnen til at analysere de fiktive tekster og materialer for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle, politiske, industrielle og samfundsmæssige forhold,
  • 2) bliver opmærksom på ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold, og
  • 3) øves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og de andre emner støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de engelsksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får fortrolighed med teknisk sprogs egenart og oplever, at engelsk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænserne i uddannelsen,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder,
  • 3) kan vurdere og udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art, og
  • 4) kan beskrive enkle tekniske indretninger og processer.

Eleven arbejder med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) kontrastivt i forhold til dansk og engelsk systematiserer og udbygger de sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd og diskurs), som er kommunikativt relevante,
  • 2) stifter bekendtskab med forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa, og
  • 3) øves i selvstændig, praktisk sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.

Emnet indeholder både grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal støtte og forbedre den sproglige viden og bevidsthed, herunder hjælpe til at strukturere det allerede lærte og være supplement til undervisningen i de øvrige emner. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

Skriftlig kommunikation

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på engelsk i et præcist og nuanceret alment og teknisk orienteret sprog,
  • 2) videreudvikler evnen til selvstændig skriftlig produktion i en given kommunikation og
  • 3) kan oversætte almene og tekniske tekster fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk.

Evnen til at formulere sig skriftligt og bevidstheden om og forståelsen af skriftlige udtryksformer udvikles ved arbejde med tekniske og almene emner. Eleven beskæftiger sig med afsender- og modtagerforhold i skriftlig kommunikation og får fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres regelmæssigt skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: engelsk-dansk, dansk-engelsk, engelsk-engelsk og teknisk engelsk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på engelsk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en engelsk tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på engelsk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og af sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til engelsk af en tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter.

Den frie opgave er en kommenteringsopgave, der kan tage udgangspunkt i den tekst, der blev anvendt under prøven i læseforståelse.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpmidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægtpå, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 125 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 20 ns.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                             Bilag 15  

 17. juni 1994                                    FRANSK  

FRANSK NIVEAU C OG B OG

BEGYNDERUNDERVISNING NIVEAU C

Niveau C (fortsætter)

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 120 ns. Heraf kan indtil 24 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den, og
  • 3) kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevens lyst til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evnen til at analysere tekster og materiale for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af Frankrigs historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af franske forhold.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskabet til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får en vis indsigt i teknisk sprog og dets egenart, tilegner sig grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 2) kan udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

Eleven skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) systematiserer og udbygger sine sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale og ordforråd),
  • 2) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske tekster og anden sagprosa,
  • 3) øves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og
  • 4) får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal støtte og forbedre elevens sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

C. 3. Eksamen niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 50 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 15 ns.

Niveau B

Baseres på niveau C (fortsætter)

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 270 ns. incl. ca. 120 ns. fra undervisningen på fransk forsætterniveau C. Heraf kan indtil 48 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og sætte den ind i en aktuel eller temamæssig sammenhæng, og
  • 3) øves i at anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevens lyst til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal arbejdes intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evnen til at analysere tekster og materiale for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det franske sprogområdes forhold.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger, den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler sit kendskab til teknisk sprog og dets egenart og oplever, at fransk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænser,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 3) videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

Eleven skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) systematiserer og udbygger sine sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale og ordforråd),
  • 2) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 3) videreudvikler færdighed i mundtlig og skriftlig sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt, og
  • 4) får større bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og forbedrer sin lingvistiske kompetence.

Emnet indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal forbedre den sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

Skriftlig kommunikation

Målet er, at eleven

  • 1) øves i at udtrykke sig på fransk i et rimeligt varieret sprog,
  • 2) øves i selvstændig skriftlig produktion,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og udtrykke sig derom skriftligt, og
  • 4) kan oversætte lettere tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra fransk til dansk og omvendt.

Evnen til at formulere sig skriftligt og bevidstheden om og forståelsen af forskellige skriftlige udtryksformer skal støttes og videreudvikles. Der arbejdes med teknisk/teknologiske og almene emner. Eleven skal beskæftige sig med afsender- og modtagerforhold og opnå fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres skriftlige opgaver.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: fransk-dansk, dansk-fransk, fransk-fransk og teknisk fransk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på fransk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en fransk tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på fransk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til fransk af en tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold.

Den frie opgave er et brev, en kommentar et oplæg el. lign., der skal skrives med udgangspunkt i et mindre antal indholdspunkter.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skiftelige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne har et afsluttet præg og fylder ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af teksten til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 60 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre 15 ns.

Begynderundervisning niveau C

C. 1. Begynderundervisningen niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde i mindre omfang til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og varieret sværhedsgrad, der tager hensyn til elevernes forudsætninger.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 120 ns. Heraf kan indtil 24 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

C. 2. Begynderundervisningens indhold niveau C

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) udvikler evnen til at læse og forstå fortrinsvis lettere fiktive tekster af forskellig art, og
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og udtrykke egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Lysten til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal arbejdes intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evne til at analysere tekster og materiale for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af Frankrigs historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af franske forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får et elementært teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå enkle tekster inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 2) kan udtrykke sig i enkelt sprog om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

Eleven skal arbejde med ukompliceret teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt tale- og skriftsprog,
  • 2) får indsigt i den elementære grammatik,
  • 3) kan udtrykke sig nogenlunde frit på fransk om almindelige emner og øves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og oplever sproget som nyttigt,
  • 4) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa, og
  • 5) får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder intonation, udtale og grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal støtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

C. 3. Eksamen begynderundervisning niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 50 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre 25 ns.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 16  

 17. juni 1994                                  TYSK  

TYSK NIVEAU C OG B OG

BEGYNDERUNDERVISNING NIVEAU C

Niveau C (fortsætter)

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 200 ns. Heraf kan indtil 40 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den, og
  • 3) kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Lysten til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal arbejdes intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evne til at analysere de fiktive tekster og materialer for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af tyske forhold.

Forståelsen af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskabet til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tysksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får en vis indsigt i teknisk sprog og dets egenart,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 3) kan udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

Eleven skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) systematiserer og udbygger sine sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale og ordforråd),
  • 2) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske tekster og anden sagprosa,
  • 3) øves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og
  • 4) får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal forbedre den sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

C. 3. Eksamen niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 70 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 20 ns.

Niveau B

Baseres på C (fortsætter)

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 450 ns. incl. ca. 200 ns. fra undervisningen på tysk forsættersprog niveau C. Heraf kan indtil 80 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og sætte den ind i en aktuel eller temamæssig sammenhæng, og
  • 3) øves i at anlægge en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Lysten til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal arbejdes både intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evne til at analysere tekster og materiale for bl.a. at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det tyske sprogområdes forhold.

Forståelsen af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskabet til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tyskprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler sit kendskab til teknisk sprog og dets egenart og oplever, at tysk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænser,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 3) videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art på tysk.

Eleven skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) systematiserer og udbygger sine sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale og ordforråd),
  • 2) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa,
  • 3) videreudvikler færdighed i mundtlig og skriftlig sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt, og
  • 4) får større bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og forbedrer sin lingvistiske kompetence.

Emnet indeholder grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal forbedre den sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

Skriftlig kommunikation

Målet er, at eleven

  • 1) øves i at udtrykke sig på tysk i et rimeligt varieret sprog,
  • 2) øves i selvstændig skriftlig produktion,
  • 3) kan læse, forstå og forholde sig til tekster af almen, teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og udtrykke sig derom skriftligt, og
  • 4) kan oversætte lettere tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra tysk til dansk og omvendt.

Evnen til at formulere sig skriftligt og bevidstheden om og forståelsen af forskellige skriftlige udtryksformer skal støttes og videreudvikles. Der arbejdes med tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene emner. Eleven skal beskæftige sig med afsender- og modtagerforhold og opnå fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres skriftlige opgaver.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: tysk-dansk, dansk-tysk, tysk-tysk og teknisk tysk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på tysk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en tysk tekst af generel teknisk, teknologisk eller naturvidenskabelig art. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på tysk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til tysk af en tekst med teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter.

Den frie opgave er et brev, en kommentar, et oplæg el. lign., der skal skrives med udgangspunkt i et mindre antal indholdspunkter.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpmidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 80 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 20 ns.

Begynderundervisning niveau C

C. 1. Begynderundervisningen niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde i mindre omfang til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og varieret sværhedsgrad, der tager hensyn til elevernes forudsætninger.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 20 ns. Der læses i alt ca. 200 ns. Heraf kan indtil 40 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 11/4 ns.

C. 2. Begynderundervisningens indhold niveau C

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) udvikler evnen til at læse og forstå fortrinsvis lettere fiktive tekster af forskellig art, og
  • 2) i hovedtræk kan gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og udtrykke egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Lysten til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal arbejdes både intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre evne til at analysere de fiktive tekster og materialer for bl.a. at forstå både almene værdier, normer og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold, og
  • 2) arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af tyske forhold.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskabet til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tysksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får et elementært teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå enkle tekster inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder, og
  • 2) kan udtrykke sig i et enkelt sprog om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art.

Eleven skal arbejde med ukompliceret teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt tale- og skriftsprog,
  • 2) får indsigt i den elementære grammatik,
  • 3) kan udtrykke sig nogenlunde frit på tysk om almindelige emner og øves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og oplever sproget som nyttigt,
  • 4) oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa, og
  • 5) får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder intonation, udtale, grammatik og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal forbedre den sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

C. 3. Eksamen begynderundervisning niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse af relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 70 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre ca. 20 ns.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                       Bilag 17  

 17. juni 1994                              SAMFUNDSFAG  

SAMFUNDSFAG NIVEAU C

C. 1. Undervisningen

Undervisningen tilrettelægges som forløb, der indeholder økonomi, politik og teknologi. Hvert forløb tager udgangspunkt i samfundsfaglige problemstillinger og kan omfatte et eller flere af emnerne.

Samfundsfaglige teorier og metoder inddrages, når de kan anvendes til at påvise og forklare samfundsfaglige forhold, problemer og sammenhænge. Modstående teoriopfattelser sammenlignes. Læreren tilrettelægger forløbene i samarbejde med eleverne og med udgangspunkt i situationer, der er aktuelle for eleverne. Der indgår tværfaglige forløb i undervisningen, bl.a. med teknikfagene. Der skabes sammenhæng mellem skole og samfund f.eks. ved virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg og inddragelse af gæstelærere.

Der arbejdes med tekst- og taldokumentation, diagram- og tabelmateriale, edb, film, bånd m.v. med henblik på, at eleven på egen hånd kan skaffe informationer. Eleven udfører et eller flere skriftlige arbejder med de samfundsmæssige forudsætninger for og konsekvenser af den teknologiske udvikling som emne. Eleven afgrænser sit emne og formulerer problemstilling i samarbejde med læreren. Arbejdet kan tage udgangspunkt i:

  • 1) Et produkt eller en fremstillingsteknik.
  • 2) En virksomhed eller branche.
  • 3) En dimension af teknologiudviklingen.
  • 4) Et overordnet aspekt af teknologiudviklingen.

I forlængelse af emnevalg og formulering af problemstilling udfærdiger eleven en arbejdsplan med foreløbig disposition for arbejdet og tids- og ressourceplan. Opsøgning, bearbejdning og formidling af materiale til elevarbejdet foretages selvstændigt af eleven med læreren som vejleder. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til tre elever.

C. 2. Undervisningens indhold

Økonomi

Målet er, at eleven opnår indsigt i

  • 1) nogle centrale samfundsøkonomiske forhold, problemer og sammenhænge,
  • 2) økonomiske kredsløb og balanceproblemer, og
  • 3) sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring.

Politik

Målet er, at eleven

  • 1) opnår indsigt i nogle grundlæggende politiske forhold, problemer og sammenhænge,
  • 2) opnår indsigt i politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd, og
  • 3) kan afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for de værdiopfattelser, der ligger til grund.

Teknologi

Målet er, at eleven

  • 1) opnår indsigt i sammenhængen mellem samfundsmæssig og teknologisk udvikling,
  • 2) kan opsøge, bearbejde og formidle samfundsfagligt materiale i tilknytning til den teknologiske udvikling, og
  • 3) kan formulere samfundsfaglige problemstillinger i tilknytning til den teknologiske udvikling.

C. 3. Eksamen

Prøven er individuel og varer ca. 30 minutter med en forberedelsestid på ca. 30 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave og materiale, der ikke har været anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder.

Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der er anvendt i undervisningen, og elevarbejder.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                      Bilag 18  

 17. juni 1994                             VIRKSOMHEDSØKONOMI  

VIRKSOMHEDSØKONOMI NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) opnår indblik i forhold, der påvirker virksomhedens beslutninger,
  • 2) erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomhedens produktionsgrundlag og teknologiudvikling, og om relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,
  • 3) øver evnen til at analysere og begrunde beslutninger vedrørende økonomiske og teknologiske forhold, og
  • 4) kan anvende økonomien som handlingsparameter, så den økonomiske disciplin bliver et operationelt redskab.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er at give

  • 1) indsigt i samspillet mellem virksomhedens interessegrupper og virksomheden,
  • 2) kendskab til forskellige måder at organisere virksomhedens hovedfunktioner på,
  • 3) forståelse af udviklingen i virksomhedens teknologi og sammenhængen mellem økonomi og teknologi,
  • 4) forståelse af en række centrale områder indenfor den økonomiske styring af en virksomhed, herunder hvordan økonomiske informationer bidrager til at skabe grundlag for beslutninger i virksomheden,
  • 5) indsigt i, hvordan virksomhedens indtægtsgrundlag skal ses i sammenhæng med konkurrencesituationen på virksomhedens marked,
  • 6) indsigt i produktionens omkostningsstruktur, d.v.s. sammenhæng og samspil mellem produktionsmidler med henblik på analyse af de muligheder, den enkelte virksomhed har for at økonomisere med sin kapitalanvendelse,
  • 7) forståelse af, hvordan regnskabsmæssige og budgetmæssige informationer støtter styringen og beslutningsprocessen i virksomheden,
  • 8) forståelse af virksomhedens behov for kapital og finansiering,
  • 9) kendskab til udviklingen i erhvervsstrukturen i Danmark,
  • 10) forståelse af, hvilke rammer virksomhedernes konkurrencesituation både nationalt og internationalt sætter for virksomhedernes økonomiske og teknologiske udvikling, og
  • 11) indsigt i, hvordan det offentlige og organisationerne både nationalt og internationalt påvirker virksomhedernes muligheder.

Der arbejdes induktivt med aktuelle erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Analyser af beslutninger i en virksomhed specielt om teknologiske og økonomiske forhold er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges med kontakt til erhvervslivet f.eks. ved virksomhedsbesøg, besøg af gæstelærere eller kontakt med arbejdsmarkedets organisationer. Eleven udfører et eller flere skriftlige arbejder i projektform f.eks. i forbindelse med en virksomhedskontakt eller som mindre opgaver, der bidrager til overblik over fagets delområder.

C. 3. Undervisningens indhold

Virksomhedens opbygning

Med udgangspunkt i virksomhedens samfundsmæssige placering inddrages:

  • 1) Virksomhedens interessegrupper
  • 2) Virksomhedens hovedfunktioner
  • 3) Virksomhedens produktion og dens grundlag

Virksomhedens økonomi

Med udgangspunkt i de økonomiske rammer som beslutningsgrundlag for virksomheden inddrages:

  • 1) Indtægtsgrundlag
  • 2) Omkostningsstruktur
  • 3) Finansieringskilder

Virksomhedens placering i samfundet

Med vægt på at belyse virksomhedens konkurrenceforhold og relation til det omgivende samfund inddrages:

  • 1) Udviklingen i erhvervsstrukturen
  • 2) Virksomhedens placering i branchen
  • 3) Virksomheden og det offentlige
  • 4) Virksomheden og organisationerne
  • 5) Virksomheden i international sammenhæng

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved prøven. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 19  

 17. juni 1994                                  NATIONALØKONOMI  

NATIONALØKONOMI NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven opnår

  • 1) indsigt i nogle centrale, samfundsøkonomiske forhold, problemer og sammenhænge i nationalt og internationalt perspektiv,
  • 2) indsigt i økonomiske kredsløb og økonomiske balanceproblemer,
  • 3) forståelse af sammenhængen mellem den teknologiske og samfundsøkonomiske udvikling, og
  • 4) forståelse af sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring og evne til at analysere og begrunde beslutninger vedrørende økonomiske forhold i nationalt og internationalt perspektiv.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er at give

  • 1) indsigt i den grundlæggende, økonomiske sammenhæng mellem den private, den finansielle og den offentlige sektor,
  • 2) indsigt i Danmarks placering i den internationale økonomi, herunder kendskab til deltagelse i de internationale økonomiske samarbejdsorganer,
  • 3) forståelse af nogle grundlæggende balanceproblemer i dansk og international økonomi, herunder løn og beskæftigelse, betalingsbalance- og budgetunderskud, fordelingsproblematik og konjunktur- og vækstproblemer, og
  • 4) forståelse af, hvilke økonomiske styringsredskaber der er til rådighed for de økonomiske og politiske beslutningstagere med henblik på at klargøre forudsætninger for og værdielementer bag egne og andres synspunkter, udsagn og handlinger.

Der arbejdes induktivt med aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger.

Analyser af beslutninger om nationale og internationale økonomiske forhold er udgangspunkt for undervisningen, der tilrettelægges i samarbejde med eleverne ud fra situationer, der er aktuelle for dem. Eleven udfører arbejder i projektform vedrørende en aktuel samfundsøkonomisk problemstilling eller mindre opgaver, der bidrager til overblik over fagets delområder. Beregninger, analyser og vurderinger er centrale.

C. 3. Undervisningens indhold

Det økonomiske system

Med udgangspunkt i en helhedsbetragtning af det økonomiske kredsløb inddrages:

  • 1) Produktion og erhvervsliv
  • 2) Den offentlige sektor
  • 3) Den finansielle sektor
  • 4) Dansk økonomi i international sammenhæng

Økonomiske balanceproblemer

Med udgangspunkt i nogle aktuelle nationale og internationale økonomiske problemer inddrages:

  • 1) Løn og beskæftigelse
  • 2) Betalingsbalance og statsbudget
  • 3) Fordelingsproblematikken i national og international sammenhæng
  • 4) Konjunkturbevægelser og økonomisk vækst

Økonomisk styring

Med udgangspunkt i forskellige økonomiske teorier inddrages:

  • 1) Indkomstpolitik
  • 2) Finanspolitik
  • 3) Penge- og rentepolitik
  • 4) Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
  • 5) Fordelingspolitik nationalt og internationalt, herunder grøn politik versus vækstpolitik

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved prøven. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                           Bilag 20  

 17. juni 1994                                  ARBEJDSMILJØ  

ARBEJDSMILJØ NIVEAU C

C.1. Formål, lektionstal og prøveform

Undervisningen har til formål at give eleven grundlæggende kendskab til arbejdsmiljøet og dets betydning for individ, virksomhed og samfund. Eleven opnår forståelse af, at arbejdsmiljøet skabes i et komplekst samspil mellem eksisterende materielle og teknologiske strukturer og forskellige grupper af aktører, og indsigt i samspillet mellem offentlig regulering og decentrale virksomhedsbeslutninger og i forskellige strategier til udvikling af et godt arbejdsmiljø, herunder især strategier til inddragelse af arbejdsmiljøet i virksomhedernes planlægning af tekniske og organisatoriske forandringer.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er at give

  • 1) forståelse af samspillet mellem arbejdsmiljø og samfund,
  • 2) kendskab til de faktorer, der bestemmer arbejdsmiljøet,
  • 3) viden om reguleringen af arbejdsmiljøområdet og
  • 4) kendskab til forskellige analysemetoder inden for arbejdsmiljøområdet.

C. 3. Undervisningens indhold

Arbejdsmiljø og samfund

Målet er at give kendskab til

  • 1) forskellige definitioner af arbejdsmiljø, herunder de faktorer, som kendetegner det gode arbejdsmiljø, sondringen mellem fysiske, sociale, kemiske og andre påvirkningsfaktorer og mellem fysiske, psykiske og psykosomatiske belastninger og sondringen mellem umiddelbare gener og langtidsvirkninger og mellem enkeltfaktor- og kombinationspåvirkninger,
  • 2) typiske arbejdsmiljøproblemer belyst ved statistik og eksempler fra forskellige brancher,
  • 3) arbejdets og arbejdsmiljøets betydning for trivsel, sundhed og arbejdsmotivation,
  • 4) arbejdsmiljøets betydning for virksomhedernes produktivitet og produktkvalitet, herunder sammenhængen mellem arbejdsmiljø og sygefravær og personaleomsætning, og
  • 5) arbejdsmiljøets konsekvenser på samfundsmæssigt plan, herunder beregninger og beregningsmetoder til opgørelse af de samfundsøkonomiske udgifter i form af bl.a. hospitalsudgifter og førtidspensionering.

Bestemmende faktorer for arbejdsmiljøets udformning

Målet er at give grundlæggende viden om:

  • 1) Den teknologiske udvikling: Betydningen af de valg, som træffes i relation til materialer, bygninger og tekniske anlæg i forbindelse med produkt- og procesdesign og tilrettelæggelsen af produktionen. Mulighederne for at substituere materialer og teknikker, så sundheds- og sikkerhedsfarer minimeres, og arbejdets kvalitative indhold forbedres. Muligheden for at inddrage arbejdsmiljøet i strategier for renere teknologi og livscyklusanalyser.
  • 2) Arbejdsorganisationen: Betydningen af arbejdstidens placering, udformningen af den samlede arbejdsproces og de enkelte jobs. Mulighederne for jobrotation, jobudvidelse og jobberigelse, hvor arbejdsindholdet gøres mere alsidigt og afvekslende.
  • 3) Ledelsesstrategier: De tayloristiske og fordistiske ledelses- og organisationsteorier over for de nyere teorier om menneskelig ressourceudvikling, hvor samarbejde, helhedsorientering og faglige og personlige kvalifikationer fremhæves.
  • 4) De ansattes strategier: Prioriteringen hos de ansatte mellem løn, beskæftigelse og arbejdsmiljø. Betydningen af miljøbevidsthed og forventninger til livskvalitet i befolkningen.

Regulering af arbejdsmiljøet

Målet er at give indsigt i den offentlige og den private regulering af arbejdsmiljøområdet og i samspillet mellem de forskellige instanser, der deltager i reguleringen:

  • 1) Arbejdsmiljølovgivningen og den rolle, som Folketinget, Arbejdsministeriet (herunder Arbejdstilsynet) og arbejdsmarkedets parter (herunder Arbejdsmiljørådet) spiller for regeldannelsen på området. Grundlaget for udarbejdelse af grænseværdier.
  • 2) Arbejdsmiljølovgivningens afgrænsning i forhold til de dele af arbejdsvilkårene, som reguleres gennem kollektive overenskomster eller arbejdsgivernes ledelsesret.
  • 3) EU's rolle i reguleringen, herunder arbejdsmiljødirektiver og handelshindringsdirektiver og spørgsmålet om harmonisering af arbejdsmiljøreglerne inden for EU.
  • 4) Arbejdstilsynets opbygning og dets opgaver som kontrollerende og vejledende instans.
  • 5) Indsatsen på brancheniveau gennem branchesikkerhedsrådene.
  • 6) Bedriftssundhedstjenestens opbygning og dens opgaver som støttende og rådgivende instans for virksomhederne.
  • 7) Reguleringen af arbejdsmiljøindsatsen på virksomhedsniveau gennem sikkerhedsgrupper og -udvalg. Betydningen af de ansattes inddragelse i udformningen af arbejdsmiljøet og forskellige metoder til organisering heraf.

Det konkrete arbejdsmiljø

Målet er at give kendskab til forskellige analysemetoder inden for arbejdsmiljøområdet:

  • 1) Observationer og målinger på arbejdspladser.
  • 2) Spørgeskema- og interviewundersøgelser.
  • 3) Biologisk monitorering.
  • 4) Epidemiologisk metode.

Skriftligt arbejde

Med udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik udarbejdes en eller flere skriftlige rapporter, individuelt eller i mindre grupper. Eleven kan vælge at tage udgangspunkt i en konkret arbejdsmiljøproblematik på en virksomhed vedrørende arbejdspladsens indretning, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, støj, stress eller en kombination af flere faktorer. Arbejdsprocessen, herunder de materialer, teknikker og organisationsprincipper, den baserer sig på, analyseres ved hjælp af data opnået gennem observationer, målinger, spørgeskemaer og interview. Analysen klarlægger positive og negative forhold ved arbejdsmiljøet, og løsningen skitserer forskellige ændringer til forbedring af arbejdsmiljøet. Løsningen kan ledsages af en kortfattet vurdering af ændringernes virksomheds- og samfundsøkonomiske konsekvenser.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter med ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Opgaven omfatter materiale, der ikke har været anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens enmer. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og omfatter desuden en samtale ud fra elevens skriftlige arbejder. Notater fra forberedelsestiden må anvendes under prøven. Sammen med opgaverne sender skolen censor en opgørelse over det anvendte materiale og en fortegnelse over elevernes emner.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                     Bilag 21  

 17. juni 1994                            TEKNOLOGIHISTORIE  

TEKNOLOGIHISTORIE NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give eleven et overblik over den historiske udvikling af den vestlige verdens teknologi og grundlæggende viden om forskellige karakteristiske træk ved teknologien gennem historiske eksempler. Eleven opnår bevidsthed om de problemer af etisk, kulturel, samfundsmæssig og miljømæssig art, som den teknologiske udvikling giver anledning til, og mulighed for selvstændigt at sætte sig ind i, analysere og tage stilling til problemer, der følger af teknologisk udvikling.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Den grundlæggende viden opnås dels gennem behandlingen af teknologihistoriske eksempler fra forskellige perioder og kulturer dels gennem indføring i et begrebsapparat, der er egnet til at give forståelse af teknologiens udvikling i sammenhæng med den øvrige økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Eksemplerne er historiske, og undervisningen trækker paralleller til moderne teknologiske problemstillinger.

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til vigtige elementer af den teknologiske udvikling fra jæger- og samlerstadiet til vor tids teknologi, og kan redegøre for afgørende forskelle på teknologi og teknologiopfattelse i forskellige perioder og forskellige kulturer,
  • 2) får et begrebsapparat til at analysere og forstå kræfterne bag udviklingen af nogle konkrete teknologier, foretage sammenligninger mellem forskellige landes og forskellige epokers udformninger af teknologi til givne formål og tage stilling til fordele og ulemper ved en given teknologi, og
  • 3) selvstændigt kan studere og analysere konkrete teknologihistoriske situationer med den historiske baggrund og med fagets begrebsapparat.

C. 3. Undervisningens indhold

Undervisningen består af en række kronologisk ordnede, overbliksskabende forløb og en række tematiske forløb, hvor der fokuseres på nogle konkrete teknologiers opståen og udvikling i vekselvirkning med de samfundsmæssige og kulturelle omgivelser og på teknologiernes eventuelle overførsel til lande med en anden økonomi, geografi og kultur. Ved udvælgelsen af genstandsområder for de tematiske forløb tilstræbes balance mellem ældre og nyere eksempler på teknologi og mellem forskellige former for teknologi. Eleven dokumenterer arbejdet med temaerne i korte rapporter.

Selvstændig opgave

Eleven studerer, analyserer og rapporterer skriftligt en konkret teknologihistorisk opgave med den historiske baggrund og fagets terminologi.

Teknologi i forskellige perioder og kulturer

Målet er at give overblik over de vigtigste teknologier fra forskellige historiske perioder og kulturer i tematiske forløb, der med udgangspunkt i de nævnte emneangivelser behandler udviklingen af mindst en betydningsfuld teknologi i hver af følgende hovedperioder:

  • 1) Før den industrielle revolution (indtil 1750).

De første agerbrugerkulturer (ca. 10.000 til ca. 4000 f. Kr.), de store flodkulturer (ca. 4000 til ca. 500 f. Kr.), den græsk-romerske kultur (ca. 500 f. Kr. til ca. 500 e. Kr.), europæisk middelalder (ca. 500 til ca. 1460), renæssancen og den naturvidenskabelige gennembrudsperiode (ca. 1450 til ca. 1750).

  • 2) Den industrielle revolution (ca. 1750 - ca. 1850).

Udviklingen i Storbritannien og bomuldsindustriens rolle som teknologisk fornyelsesområde. Betydningen af nye metoder i landbruget, forøgelse af befolkningstallet, kolonierne som råstofproducenter og markeder. Skiftet fra træ til jern som basismateriale. Dampmaskinens videreudvikling. Transportrevolutionen.

  • 3) Efter den industrielle revolution (ca. 1850 - ca. 1950)

De første videnbaserede industrier. Masseproduktion. Store teknologiske systemer.

  • 4) Vor tid (fra ca. 1950)

Fremkomsten af nye teknologier, atomteknologi, bioteknologi og informationsteknologi, og teknologianvendelse i landbruget. Alternative teknologier.

Teknologi - udvikling - samfund

Emnekredsen indeholder:

  • 1) Teknologibegrebet

Teknologi er både maskiner, produkter og processer og akkumuleret viden om dem og om organisation af produktion og arbejdskraft. Det eksemplificeres for primitive kulturers teknologi og for masseproduktion.

  • 2) Forholdet mellem teknologi og videnskab

Empirisk og videnbaseret teknologi karakteriseres med udgangspunkt i den moderne opfattelse af forholdet mellem teknologi og naturvidenskab. Der inddrages fri og målrettet forskning og udnyttelse af grundvidenskabelig viden herunder virksomhedslaboratorier.

  • 3) Opfindelse, udvikling og innovation

En konkret, tidligere studeret teknologihistorisk udviklingsproces analyseres med henblik på identifikation af opfindelses-, udviklings- og innovationsfase.

  • 4) Overførsel af teknologi

Overførsel af teknologi fra oprindelsessted til andre lande og de problemer, der kan opstå ved indlejring i et samfund, der er væsensforskelligt fra oprindelsesstedet. Teknologiens og samfundets gensidige påvirkning.

  • 5) Teknologiens systemkarakter

Systemkarakter med henblik på analyse af tidligere studerede eksempler på teknologisk udvikling.

  • 6) Etik og teknologi

Diskussion af de etiske spørgsmål i forbindelse med anvendelse af teknologi, miljøproblemer, »grænser for vækst«, forholdet mellem menneske og maskine, livskvalitet, magtstrukturer i informationssamfundet og forholdet mellem I-lande og U-lande. De vigtigste styringsmekanismer, herunder love, afgifter, forbrugeroplysning, reklame, målrettet forskning og udvikling.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får ved lodtrækning en opgave eventuelt med materiale, som ikke er anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Eleven har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved prøven. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og slutter med en samtale ud fra elevens arbejder.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                      Bilag 22  

 17. juni 1994                             INTERNATIONAL TEKNOLOGI  

OG KULTUR

INTERNATIONAL TEKNOLOGI OG KULTUR NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give forståelse af fremmede kulturer og bidrage til at kvalificere til arbejde i udlandet.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Faget beskæftiger sig med produktionsmæssige, samfundsmæssige, kulturelle og sproglige problemstillinger i udlandet med særlig vægt på europæiske forhold og forhold i udviklingslande. Eleven bringes i situationer, der synliggør relevante problemstillinger i relation til produktionsmæssige, teknologiske og organisatoriske forhold og oplever sammenhængen mellem dem og betydningen af dem. Der arbejdes også med relevante politiske, kulturelle, religiøse, geografiske og økonomiske forhold.

C. 3. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i geografiske områder. Læreren vælger i samarbejde med eleverne mindst to geografisk afgrænsede områder med henblik på uddybende områdestudier. Områderne kan vælges i relation til planlagte studieophold og bør foretages, så det relaterer til teknologi og teknikfagene. Der bør indgå undervisningsmateriale på et relevant fremmedsprog.

Internationalt samarbejde

Målet er at give

  • 1) forståelse af internationaliseringens betydning for Danmark og for danske virksomheder,
  • 2) kendskab til europæisk og internationalt samarbejde inden for teknologi og teknik, herunder international regulering af produktionsvilkår,
  • 3) kendskab til internationalt samarbejde, herunder orientering om EU,
  • 4) forståelse af samarbejde med udviklingslande, herunder orientering om nord-syd problematikken, og
  • 5) kendskab til den internationale arbejdsdeling og samhandelens betydning.

Produktion

Målet er at give

  • 1) forståelse af sammenhængen mellem udviklingen i produktion og samfund, herunder den kulturelle og uddannelsesmæssige udvikling,
  • 2) kendskab til strukturen i et afgrænset geografisk områdes industri og brancher,
  • 3) kendskab til den produktionsteknologi og produktionskultur, der kendetegner områdets industrier, herunder forhold, som kendetegner høj- og lavteknologisk produktion,
  • 4) kendskab til de ejermæssige og organisatoriske forhold i områdets industri, herunder følgeindustriens organisering, råvare- og halvfabrikataproblematik, og
  • 5) kendskab til de kvalifikationskrav, som en given produktion stiller, og hvordan området sikrer sig de fornødne kvalifikationer.

Kulturforståelse

Målet er at give

  • 1) indblik i et kulturområde gennem et områdestudie,
  • 2) forståelse af de politiske og økonomiske forhold, herunder levevilkår,
  • 3) forståelse af områdets værdiopfattelser, religiøse forhold, normer og adfærdsmønstre, og
  • 4) forståelse af områdets arbejdskultur, herunder aktuelle og historiske forudsætninger for arbejdets organisering.

Sprogforståelse

Målet er at give forståelse af et kulturområdes sprogforhold, herunder særligt sprogbarrierer og kulturelle modsætninger, der har udgangspunkt i sproglige modsætninger.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter med en forberedelsestid på ca. 20 minutter, hvor alle hjælpemidler må anvendes. Eleven får ved lodtrækning en opgave eventuelt med materiale, som ikke er anvendt i undervisningen, men ligger inden for undervisningens emner. Opgaven og elevens skriftlige arbejder er udgangspunkt for prøven. Under prøven må anvendes skriftlige arbejder fra undervisningen og notater fra forberedelsestiden.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                       Bilag 23  

 17. juni 1994                              INFORMATIONSTEKNOLOGI  

INFORMATIONSTEKNOLOGI NIVEAU C OG B

Niveau C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform, niveau C

Formålet er, at eleven

  • 1) kan anvende informationsteknologiske begreber og metoder,
  • 2) kan anvende teknisk relaterede informationsteknologiske systemer til løsning af opgaver og problemer,
  • 3) får overblik over hovedgrupper af informationsteknologiske systemer og
  • 4) får kendskab til de muligheder, fordele og ulemper, anvendelse af informationsteknologien medfører for enkeltindivider, virksomheder og samfund.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen, niveau C

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den skal udbygge den informationsteknologi, som er indeholdt i teknologi niveau B.

Der tages udgangspunkt i redskabsmæssig anvendelse af et informationsteknologisk system (hardware, programmel og periferiudstyr). Eleven arbejder analytisk med informationstekologiske problemstillinger og udfører enkle former for tilpasning af programmel.

Undervisningen er overvejende projektorganiseret og perspektiverer anvendelsen af informationsteknologi, giver teknologiforståelse og teknisk indsigt i området. Eleven reflekterer over brug af informationsteknologi f.eks. formidlet ved virksomhedsbesøg, film og debat. Undervisningen afsluttes med et perspektiverende projektorganiseret forløb, som danner grundlag for prøven og omfatter ca. 25 % af undervisningen. I forløbet arbejdes med et informationsteknologisk system, og eleven udarbejder en rapport. Forud for afviklingen udarbejder eleven en plan, som skal indeholde formål, problemformulering og tidsplan. Skolen skal godkende planen.

C. 3. Undervisningens indhold, niveau C

Informationsteknologi

Målet er at give kendskab til informationsteknologien i teknologiske sammenhænge, herunder anvendelse i virksomhed, branche og samfundsmæssige sammenhænge.

Metoder og begreber

Målet er at give kendskab til og færdigheder i brug af informationsteknologiske metoder som sikkerhedsmetoder og genbrug af data og brug af informationsteknologiske funktionsmetoder og begreber som styresystemer, interface, brugerflade og systemkonfiguration.

Informationsteknologiske systemer

Målet er at give øget forståelse af og praktisk erfaring i anvendelse af teknisk relaterede informationsteknologiske systemer og tilknyttet programmel, f. eks. i forbindelse med beregninger, dataopsamling, udarbejdelse af dokumentation og informationssøgning.

Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

Målet er at give indblik i de konsekvenser, indførelse og anvendelse af informationsteknologiske systemer har på virksomheds- og brancheniveau f.eks. for organisation, arbejdskraft, maskiner, produkt, økonomi og know-how. Eleven får indblik i de generelle træk i den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, som følger af anvendelse af informationsteknologi.

C. 4. Eksamen, niveau C

Skolen sender før prøven en fortegnelse over emnerne for elevernes rapporter til censor. Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven fremlægger sin rapport, og eksaminator stiller supplerende og uddybdende spørgsmål.

Niveau B

B. 1. Formål, lektionstal og prøveform, niveau B

Formålet med undervisningen er i fortsættelse af niveau C at give:

  • 1) øgede færdigheder i anvendelse af informationsteknologiske begreber, metoder og teknisk relaterede informationsteknologiske systemer til løsning af opgaver og problemer,
  • 2) grundlæggende kendskab til og færdigheder i tilpasning af informationsteknologiske systemer,
  • 3) praktisk kendskab til enkle informationsteknologiske modeller til løsning af teknologiske og tekniske problemer, og
  • 4) indblik i konkrete virksomheds- og samfundsmæssige sammenhænge ved brug af informationsteknologi med henblik på øget teknologiforståelse.

Vejledende lektionstal: 85. Projekt og mundtlig prøve.

B. 2. Undervisningen, niveau B

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Den tager udgangspunkt i den redskabsmæssige anvendelse af et informationsteknologisk system bestående af hardware, programmel og periferiudstyr til håndtering og behandling af udvalgte data.

Eleven arbejder analytisk ud fra informationsteknologiske problemstillinger og tilpasser systemer, herunder brugerfladen.

Undervisningsformen og det projektorganiserede forløb er som på niveau C.

B. 3. Undervisningens indhold, niveau B

Metoder og begreber

Målet er at give videregående kendskab til og færdighed i brugen af metoder som beskyttelsesmetoder, systemadministration og vedligeholdelse af faste diske el. lign. og kendskab til og færdigheder i brug af informationsteknologiske begreber og metoder som bootning, brug af interface og opbygning af brugerflade.

Informationsteknologiske systemer

Målet er at give videregående forståelse af og praktisk erfaring i anvendelse af teknisk relaterede systemer og tilknyttet programmel f.eks. i forbindelse med tekniske beregninger, grafisk fremstilling, styring, udarbejdelse af dokumentation og informationssøgning. Endvidere er målet, at eleven kan analysere, løse og dokumentere en problemstilling og vælge informationsteknologisk system.

Tilpasning

Målet er, at eleven kan installere og tilpasse programmel og tilpasse informationsteknologiske systemer med hensyn til styresystem, brugerflade og funktion i forhold til ydre enhed.

Informationsteknologiske modeller

Målet er, at eleven kan opbygge enkle modeller, som kan bruges til behandling af teknologiske og tekniske problemer, herunder i relation til andre fag.

Teknologiforståelse, virksomhed og samfund

Målet er, at eleven

  • 1) opnår indblik i de konsekvenser, indførelse og anvendelse af informationsteknologiske systemer medfører på virksomheds- og samfundsniveau,
  • 2) som bruger kan bidrage til diskussion af de muligheder, fordele og ulemper, som en anvendelse af informationsteknologien medfører for virksomhed og branche,
  • 3) kan gøre rede for de generelle træk i den teknologiske og samfundsmæssige udvikling som følge af anvendelse af informationsteknologi, og
  • 4) opnår kendskab til samfundsmæssige over-vejelser og påvirkninger i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger.

C. 4. Eksamen, niveau B

Skolen sender før prøven elevernes rapporter til censor. Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven fremlægger sit projekt, og eksaminator stiller supplerende og uddybdende spørgsmål. Der gives en karakter på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                     Bilag 24  

 17. juni 1994                            MATERIALETEKNOLOGI  

MATERIALETEKNOLOGI NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven kan vælge materialer til simple konstruktioner og produkter, der udnytter materialeteknologien med hensyn til kvalitet, økonomi, miljø og ressourceforhold.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til, hvordan et materiales egenskaber er bestemt af et samspil mellem de atomer, molekyler, kemiske bindinger og strukturer, som materialet indeholder,
  • 2) får kendskab til, hvordan et produkts funktionsegenskaber er bestemt ved et samspil mellem materialer, processer og design, og hvordan prisen påvirkes af materialevalg, fremstillingsprocesser og miljø- og ressourceforhold,
  • 3) kan udføre enkle fremstillings- og sammenføjningsprocesser som støbning, sintring, lodning og limning,
  • 4) kan gennemføre enkle processer, hvor materialer pålægges overfladebelægninger til beskyttelse mod korrosion, til forøgelse af slidstyrke og til dekorative formål, og
  • 5) kan udføre enkle målinger og prøvninger af materialer.

Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske øvelser og eksperimenter, der kan gennemføres i mindre grupper med inddragelse af forskellige emner, materialer og metoder. Der udarbejdes mindre rapporter, der danner udgangspunkt for diskussioner. Tidsskriftartikler om nye materialer og teknologier kan inddrages som emner i undervisningen.

C. 3. Undervisningens indhold

Materialers opbygning

Målet er at give overblik over metaller, pulvermetaller, keramik, plast, kompositmaterialer m.v. og deres typiske egenskaber. For udvalgte materialer uddybes betydningen af atomers og molekylers egenskaber, covalent binding, ionbinding og metalbinding, krystallinsk og amorf struktur, faseforhold, blandinger (legeringer, komposit- og fyldstofmaterialer) og deres indflydelse på materialers egenskaber.

Materialers egenskaber

Målet er at give kendskab til og overblik over egenskaber af betydning for valg af materiale til en given opgave. Undervisningen kan omfatte fysiske egenskaber som smelte- og kogepunkt, massefylde, udvidelseskoefficienter, trækstyrke, elasticitet, formbarhed, hårdhed og elektrisk og termisk ledningsevne. De kemiske egenskaber kan omfatte galvanisk og kemisk korrosion, modstandsdygtighed over for syrer, baser og opløsningsmidler, brandfare, sundhedsrisici og miljømæssige aspekter.

Procesmetoder

Målet er at give kendskab til materialers bearbejdelighed, f.eks. i forbindelse med støbning, spåntagning, smedning, ekstrudering og sintring. Undervisningen omfatter metoder til overfladebehandling af materialer f.eks. af hensyn til korrosionsbeskyttelse, med dekorative formål, til slidbeskyttelse og til ændring af friktionsegenskaber.

Sammenføjningsmetoder

Målet er at give kendskab til hensigtsmæssige sammenføjningsmetoder, som lodning, svejsning og limning i relation til et valgt materiale.

Materialevalg

Målet er, at eleven kan vælge materiale til en given opgave under hensyntagen til materialernes egenskaber, proces- og sammenføjningsmetoder, ressourceforhold, design, økonomi og miljømæssige aspekter.

Prøvningsmetoder

Målet er at give kendskab til forskellige simple materialeprøvningsmetoder.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter med ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor materialer fra undervisningen må anvendes. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Under prøven må eleven anvende notater fra forberedelsestiden og egne materialer fra undervisningen.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 25  

 17. juni 1994                           STATIK OG STYRKELÆRE  

STATIK OG STYRKELÆRE NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give grundlæggende kendskab til de begreber indenfor statik og styrkelære, der danner baggrund for dimensionering og styrkeundersøgelse af enkle konstruktionselementer.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen bygger på en grundlæggende indsigt i matematik og fysik på gymnasialt niveau. Målet er, at eleven

  • 1) får viden om de mest almindelige belastningstyper i forbindelse med bygge- og maskinkonstruktioner,
  • 2) får kendskab til opstilling af statiske modeller i forbindelse med bjælke-, søjle- og gitterkonstruktioner,
  • 3) får kendskab til materialers styrke og modstandsevne, og
  • 4) med baggrund i en enkel konstruktion kan fastlægge belastninger, vælge statisk model, foretage snitkraftsbestemmelse og foretage de nødvendige dimensioneringer og deformationsberegninger.

Eksperimenter og brug af edb indgår i undervisningen, og der inddrages elementer fra især matematik, fysik, byggeteknik og maskinteknik.

I slutningen af undervisningsforløbet løses en konstruktionsopgave med udgangspunkt i en praktisk konstruktion. Eleven fastlægger belastninger, vælger statisk model, foretager snitkraftberegninger for de enkelte konstruktionselementer og foretager dimensioneringer og deformationsberegninger f.eks. i form af et konstruktionselement fra maskin- eller byggeteknik.

C. 3. Undervisningens indhold

Belastninger

I forbindelse med bygningskonstruktioner belyses belastningstyper som egenvægt, snelast, vindlast, nyttelast, permanent last, korttidslast og langtidslast, og i forbindelse med maskinkonstruktioner belyses bl.a. kraft-, arbejds- og effektoverførsel. Undervisningen giver indblik i, hvilke regler herunder sikkerhedsbestemmelser der giver retningslinierne for fastlæggelse af belastningen på en konstruktion.

Statiske modeller

Undervisningen skal omfatte simpelt understøttede og indspændte konstruktionselementer som bjælker, aksler m.v. belastet med enkeltkræfter eller linielast og trykstænger og søjle- og gitterkonstruktioner belastet med enkeltkræfter. Undervisningen skal ud fra praktiske konstruktioner belyse forbindelsen til den beregningsmæssige model.

Snitkraftbestemmelse

Målet er at give kendskab til bestemmelse af reaktioner, normalkraft, tværkraft og moment for konstruktionselementer påvirket til bøjning, og kendskab til grafisk og analytisk bestemmelse af stangkræfter i en gitterkonstruktion. Eleven skal ud fra normal- og tværkraft og momentberegning kunne foretage tegning af normalkraft-, tværkraft- og momentkurve til vurdering af påvirkningens farlighed.

Styrkelære

Målet er at belyse materialevalgets og tværsnitformens betydning for et konstruktionselements bærevne, herunder spændingsbegrebet og de forskellige undersøgelser til bestemmelse af træk-, tryk-, forskydnings-, bøjnings- og torsions- og deformationspåvirkning. Der indgår beregning af tværsnitkonstanter og bestemmelse af styrketal, herunder sikkerhedsvurdering med inddragelse af relevante regler og standarder.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved prøven. Under prøven redegør eleven for opgavens løsning og for løsningsprincippet for en problemstilling, eleven selv har valgt i relation til konstruktionsopgaven.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                         Bilag 26  

 17. juni 1994                                STATISTIK  

STATISTIK NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give indsigt i og forståelse af statistiske principper og metoder og færdighed i at anvende statistiske begreber og metoder i forbindelse med analyse og vurdering af statistiske data særligt i forbindelse med de øvrige fag.

Vejledende lektionstal: 85. Skriftlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen inddrager emner fra især teknikfag, teknologi, fysik og samfundsfag. Undervisningen bygger på kundskaber i matematik svarende til 1. års undervisning eller niveau C. Indholdet vælges, så statistikkens praktiske anvendelse prioriteres højt. Datamater bør inddrages ved behandling af talmateriale. Undervisningen er projekt- og emneorienteret. Eleven afleverer skriftlige opgaver.

C. 3. Undervisningens indhold

Deskriptiv statistik, ca. 20%

Målet er at give indsigt i ikke grupperede og grupperede observationer, så eleven med udgangspunkt i en praktisk problemstilling kan analysere og vurdere statistisk materiale.

Indhold: Middeltal, fraktil, median, varians, spredning og grafiske afbildninger (stolpediagram, histogram, trappediagram og sumkurve).

Stokastisk variabel, ca. 50 %

Målet er at give indsigt i begreberne stokastisk eksperiment og sandsynlighed og i de sandsynlighedsteoretiske modeller binomialfordeling og normalfordeling, så eleven med udgangspunkt i praktiske problemstillinger kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Kombinatorik til forståelse af emnerne stokastisk eksperiment (enkelt), stokastisk variabel, binomialfordeling og normalfordeling, middelværdi, varians, spredning, normalfordelingspapir, binomial- og normalfordelingstabeller.

Kvalitetskontrol, ca. 30%

Målet er at give indsigt i stikprøveudtagning, hypotesetest og kendskab til konfidensintervaller, så eleven kan vurdere stikprøveudtagning, herunder resultater fra opinionsundersøgelser og kvalitetskontrol.

Indhold: Stikprøveudtagning med tilbagelægning (binomialfordeling), stikprøveudtagning uden tilbagelægning (hypergeometisk fordeling), sammenhæng mellem fordelinger, hypotesetest (binomialtest), højre- og venstresidet test og dobbeltsidet test, konfidensintervaller for en sandsynlighedsparameter i en binomialfordeling og middelværdiparameter i en normalfordeling.

C. 4. Eksamen

Prøven varer 4 timer og tager udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Alle hjælpemidler må anvendes. Der lægges vægt på, at elevens tankegange klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                      Bilag 27  

 17. juni 1994                             KVALITETSSTYRING  

KVALITETSSTYRING NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at give

  • 1) kendskab til og forståelse af kvalitetsbegrebet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringen,
  • 2) kendskab til kvalitetsstyringen i virksomheden og kvalitetsstyringens betydning for virksomheden og dens funktioner, og
  • 3) kendskab til de grundlæggende principper og teknikker for de enkelte opgaver i kvalitetsarbejdet.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er, at eleven kan

  • 1) gøre rede for begrebet kvalitet og den terminologi, der anvendes i kvalitetsstyringen,
  • 2) beskrive kvalitetsstyringen i virksomheden på baggrund af elementerne i kvalitetsstyringssystemet og
  • 3) løse en større, konkret opgave inden for kvalitetsstyringsområdet.

C. 3. Undervisningens indhold

Personlig kvalitet, 10 %

Undervisningen tager udgangspunkt i elevens egen situation. I diskussioner og gruppearbejde behandles temaet personlig kvalitet med elementer som udstråling, at ville noget og gøre det, at sætte sig et mål og nå det, kvalitetsopfattelse i bred forstand m.v. Der fokuseres på, at personlig kvalitet er afgørende for selvrespekt, trivsel, effektivitet, indstilling og adfærd. Elevens egen indsats og oplevelser fremmer bevistheden om kvalitet.

Kvalitet og kvalitetsstyring, 25%

Undervisningen behandler kvalitet i virksomheden. Med udgangspunkt i frembringelsen af et produkt fra produktudvikling over fremstilling til salg og service, ved film m.v. belyses kundens og virksomhedens kvalitetsopfattelse og kvalitetsbegrebets rolle i en virksomheds funktioner. Der gøres rede for kvalitetsdefinitioner og for kvalitetsstyringen og dens terminologi.

Kvalitetsstyringens funktion for virksomheden i relation til bedre produkter, tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere, forbedret økonomi og fremtidssikring belyses.

Kvalitetsstyringssystem, 50%

I emneundervisning, diskussioner og evt. rollespil, virksomhedsspil, film og virksomhedsbesøg gennemgås elementerne i kvalitetsstyringssystemet bl.a. på baggrund af standarder for kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer. De grundlæggende principper og de mest almindelige kvalitetstekniske metoder og teknikker for de enkelte opgaver i kvalitetsarbejdet behandles.

Anvendelse af teknikker, 15%

I kvalitetsstyringsområdet vælger eleven et konkret emne inden for den teori og de teknikker, der indgår i undervisningen som grundlag for løsning af en større opgave med udgangspunkt i forhold som kvalitetsstyring ved indkøb, proceskontrol el. lign. Viden fra andre fag især teknikfag og teknologi inddrages, og eleven udarbejder en rapport.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Opgaverne har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Eleven får en opgave ved lodtræning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes ved prøven.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                       Bilag 28  

 17. juni 1994                              DESIGN  

DESIGN NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er at styrke elevens viden og bevidsthed om design, designfunktioner og kvalitetsspørgsmål og udvikle elevens forståelse af design i samspillet mellem form og funktion. Eleven skal have mulighed for at opleve og eksperimentere med designprocessen, og forudsætningerne for at forstå og vurdere design under en historisk, kulturel, kunstnerisk og teknologisk synsvinkel skal styrkes.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Målet er, at eleven

  • 1) kan beskrive, analysere og vurdere design,
  • 2) opnår kendskab til designprocesser, herunder faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning og formgivning,
  • 3) opnår praktisk kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver,
  • 4) opnår bevidsthed om teknologiske og kulturelle betingelser for design, herunder kendskab til væsentlige træk i den industrielle produktkulturs udvikling, og
  • 5) uddyber sin forståelse af og sin personlige holdning til design og kvalitetsspørgsmål.

Undervisningen kombinerer fagets praktiske og teoretiske aspekter. Fagets områder sammenkædes og belyser hinanden. I valget af emner skal forholdet mellem form og funktion udgøre et grundlæggende tema, og der arbejdes med den teknologiske, den kulturelle og den samfundsmæssige synsvinkel.

Som led i den praktiske del af undervisningen skal eleven løse mindre designopgaver, hvoraf mindst en skal repræsentere en individuel opgaveløsning.

C. 3. Undervisningens indhold

Hovedvægten lægges på industriel produktdesign og håndværksbaserede produkter. Grafisk design, arkitektur og by- og landskabsplanlægning kan inddrages.

Praktisk problemløsning og formgivning

Der arbejdes med analyse og formulering af konkrete og overskuelige designspørgsmål, med ideudvikling og med praktisk og eksperimenterende opgaveløsning.

I arbejdet med den praktiske dimension inddrages elementære medier som skitser, tegninger, modeller o.l. Der lægges herunder særlig vægt på den problembevidste og idebaserede løsning af et givet designproblem og mindre på perfektionen af den tekniske udførelse.

Designteori og -analyse

Designbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og konkrete eksempler. Forskellige designopfattelser og teorier om design introduceres, og der arbejdes konkret med elementære metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af designobjekter. Design anskues under en dobbelt synsvinkel som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af normer og holdninger.

Designprocessen

Der arbejdes med konkrete eksempler på designprodukters vej fra ide til færdigt produkt. Der lægges vægt på belysning af de faktorer, der øver indflydelse på valg og beslutninger i processen, og på de teknikker, redskaber og arbejdsmetoder, der tages i anvendelse.

Designhistorie

Den industrielle produktkulturs historie fra ca. 1850 og til nutiden belyses med sigte på væsentlige perioder og træk. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

Design, teknologi og samfund

Samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold illustreres og belyses. Ved inddragelse af konkrete og aktuelle problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere teknologisk og samfundsmæssig synsvinkel.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter med ca. 20 minutters forberedelse. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Opgaverne baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter et eller flere designprodukter. Prøven omfatter et selvvalgt elevarbejde.

Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en designmæssig synsvinkel. Vedrørende det selvvalgte arbejde redegør eleven for de overvejelser, der ligger til grund for den praktiske problemløsning og formgivningen. Der lægges særlig vægt på redegørelsen for det designmæssige problem og for resultatet. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes ved forberedelsen. Ved prøven må opgaven og notater fra forberedelsen anvendes.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                       Bilag 29  

 17. juni 1994                              BIOLOGI B  

BIOLOGI NIVEAU B

B. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven

  • 1) opnår uddybet kendskab til og forståelse af de biologiske processer, der danner grundlag for tekniske anvendelser i produktion,
  • 2) opnår forståelse af biologiske processer, der danner grundlag for anvendt teknologi i miljøbeskyttelse eller forebyggelse og behandling af sygdomme, og
  • 3) kan planlægge og udføre biologiske eksperimenter og dokumentere det teoretiske og praktiske grundlag for dem.

Vejledende lektionstal: 85. Mundtlig prøve.

B. 2. Undervisningen

Undervisningen skal uddybe den biologiske viden fra biologi niveau C inden for områder, hvor biologiske processer danner grundlaget for den anvendte teknologi.

Målet er, at eleven

  • 1) opnår kendskab til vækstbetingelser og forståelse af vækstbetingelsernes betydning for organismers vækst,
  • 2) opnår forståelse af udvalgte stofgruppers omsætning i cellen,
  • 3) kan analysere og vurdere anvendelsen af levende organismer i produktion, miljøbeskyttelse og sygdomsforebyggelse og -behandling,
  • 4) opnår indsigt i cellens styringsmekanismer og kendskab til ændringer i arven og kan analysere og vurdere anvendelsen af genmanipulation,
  • 5) opnår indsigt i samspil mellem organismer og mellem organisme og det fysik-kemiske miljø,
  • 6) kan analysere og vurdere betydningen af at tage hensyn til samspillet ved planlægning af produktion, miljøbeskyttelse og sygdomsforebyggelse og -behandling, og
  • 7) kan planlægge, udføre og dokumentere biologiske eksperimenter og undersøgelser.

B. 3. Undervisningens indhold

Generelt

Undervisningen omfatter eksempler på den tekniske anvendelse af biologiske processer i produktion og anvendelse af biologisk viden og biologiske processer inden for miljøbeskyttelse og forebyggelse og behandling af sygdomme. Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger og er anvendelsesorienteret. Undervisningens temaer skal sikre, at de udvalgte anvendelsesområder er dækket, og at organisationsniveauerne celle, individ og økosystem er dækket. Temaernes antal begrænses for at sikre, at den biologiske teori behandles uddybende. Undervisningen planlægges i sammenhæng med undervisningen i andre fag.

Celle og individ

Undervisningen skal behandle de forhold, der har betydning for vækst af organismer. Sammen med en behandling af udvalgte biokemiske omsætningsprocesser skal det danne grundlag for forståelse, analyse og vurdering af anvendelsen af levende organismer inden for aktuelle anvendelsesområder. På celleniveau behandles biokemiske styringsmekanismer herunder nucleinsyrer og proteinsyntese uddybende og de mulige arvemæssige ændringer på individniveau, så emnerne sammen danner grundlag for analyse og vurdering af anvendelsen af genmanipulation inden for udvalgte anvendelsesområder.

Økosystem

Undervisningen skal omfatte eksempler på organismers påvirkning af hinanden, f. eks. konkurrence eller symbiose, og det fysiske og kemiske miljøs påvirkning af organismerne, så emnerne sammen danner grundlag for analyse og vurdering af betydningen af at tage hensyn til samspillene ved planlægning af produktion og miljøbeskyttelse.

Eksperimentelt arbejde

I temaerne indgår eksperimenter og undersøgelser som en integreret del af undervisningen. I det eksperimentelle arbejde skal de biologiske metoder i udvalgte anvendelsesområder illustreres. I det eksperimentelle arbejde indgår planlægning, udførelse og dokumentation i rapporter eller beskrivelser.

B. 4. Eksamen

Eksamensopgaverne har udgangspunkt i elevernes dokumentationer fra undervisningen i hele det gymnasiale forløb (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver m.v.) Opgaverne er emner, temaer el.lign. og kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Sammen med opgaverne sender skolen beskrivelse af undervisningens temaer til censor.

Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor dokumentationer og andre materialer fra undervisningen må anvendes. Prøven varer ca. 30 minutter. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden og dokumentationer og andre materialer fra undervisningen. Prøven indledes med en selvstændig fremlæggelse, og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 30  

 17. juni 1994                           ENGELSK A  

ENGELSK NIVEAU A

A. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven styrker og videreudvikler sin evne til at forstå, skrive og tale det engelske sprog nuanceret og varieret. Desuden videreudvikler eleven evnen til at beskrive principielle forhold af teoretisk og praktisk art og styrker og videreudvikler evnen til at læse, analysere og udtrykke sig på engelsk om tekster med alment og teknologisk indhold.

Vejledende lektionstal: 170. Mundtlig og skriftlig prøve.

A. 2. Undervisningen

Faget tilrettelægges som overbygningsfag til og koordineret med undervisningen i engelsk niveau B og skal fastholde og udbygge målene for dette fag ved hjælp af nye faglige emner.

Målet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog nuanceret og varieret og opnår yderligere skriftlig udtryksfærdighed,
  • 2) opnår faglig, metodisk og sproglig viden om udvalgte emner og kan udtrykke sig sammenhængende mundtligt og skriftligt på engelsk herom,
  • 3) videreudvikler evnen til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge, og
  • 4) videreudvikler evnen til at læse, analysere og forholde sig til tekster af almen eller teknisk og teknologisk art og til at udtrykke sig sammenhængende mundtligt og skriftligt herom.

A. 3. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af teknologisk, naturvidenskabelig og almen karakter, herunder materialer, der beskæftiger sig med engelsksproget kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder.

Undervisningen indeholder ud over det indhold, der er i engelsk niveau B, følgende emner og udvidelser af emner:

Teknologisk og naturvidenskabeligt emne

Der arbejdes med et udvalgt emne af teknologisk og naturvidenskabelig karakter med relation til det engelsksprogede område. Der indgår sproglige og indholdsmæssige elementer i emnet, og eleven løser en skriftlig opgave i form af et essay, der tematiserer væsentlige problemstillinger inden for emnet.

Kulturelt, samfundsvidenskabeligt og historisk emne

Et udvalgt emne af kulturel, samfundsvidenskabelig eller historisk karakter med relation til det engelsksprogede område. I arbejdet skal indgå både sproglige og indholdsmæssige elementer, og eleven løser en skriftlig opgave i form af et essay, der tematiserer væsentlige problemstillinger inden for emnet.

Fiktion

Analyse og fortolkning af engelsksprogede, litterære tekster, der repræsenterer de vigtigste teksttyper og genrer. Der indgår materialer, hvor der kan anlægges en væsentlig historisk synsvinkel. Arbejdet kombineres med de øvrige emner.

Sprogiagttagelse, sprogtræning og skriftlig kommunikation

Den skriftlige udtryksform forbedres sprogligt og indholdsmæssigt i sammenhæng med fagets øvrige emner.

Skriftligt arbejde

Ved siden af de almindelige skriftlige aktiviteter udarbejdes de to skriftlige opgaver, der er nævnt under beskrivelsen af teknologisk og naturvidenskabeligt emne og kulturelt, samfundsvidenskabeligt og historisk emne. I samarbejde med eleverne fastsættes en eller flere hovedtitler for opgaverne, der kan udarbejes individuelt eller i grupper.

Omfanget af det mundtlige arbejde

Der læses i alt ca. 400 ns. Lektioner, hvori det faglige indhold er et andet end læsning af tekst, kan indgå i beregningen i stedet for indtil 20 ns., idet en lektion svarer til 2 ns. Tekster, der har været anvendt i forbindelse med teknologisk og naturvidenskabeligt emne eller kulturelt, samfundsvidenskabeligt og historisk emne skal indgå med ca. 50 ns. fra hvert emne.

A. 4. Eksamen

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Følgende ordbøger må anvendes: engelsk-dansk, dansk-engelsk, engelsk-engelsk og teknisk engelsk ordbog. Opgaven er et tekstforlæg, hvortil der stilles spørgsmål, som prøver læseforståelse, ordforråd, grammatik og evnen til at udtrykke sig sammenhængende skriftligt på engelsk. Teksten kan være af almen eller teknologisk og naturvidenskabelig karakter. Desuden oversættes en dansk tekst til engelsk.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk og naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk og oversætter ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven teksten op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekstens indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og sikkert eleven udtrykker sig.

Sammen med opgaverme sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på ca. 125 ns. af det læste, heraf mindst 75 ns. fra undervisningen på niveau A. Der kan højst opgives 25 ns. fra et enkelt værk.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 31  

 17. juni 1994                           MATEMATIK C  

                                         enkeltfag  

MATEMATIK NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Matematik C kan udbydes bl.a. som valgfag i erhvervsuddannelserne. Faget bygger på matematikkundskaber svarende til tx-niveau og indeholder dele af matematik B. Formålet er, at eleven opnår indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange og opnår færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer.

Lektionstal: 160. Skriftlig prøve, projekt og mundtlig prøve.

C.2. Undervisningen

Eleven tilegner sig de grundlæggende matematiske begreber, definitioner og beviser, som indgår i de forskellige emner, og lærer at bruge matematikken til at løse praktiske problemer. Eleven arbejder teoretisk med matematikken og styrker evnen til at analysere og matematisere.

I undervisningen inddrages teoretiske opgaver og færdighedsopgaver, og eleven arbejder med større anvendelsesorienterede opgaver som en forberedelse til det afsluttende projektforløb. Opgaverne har forskelligt omfang, og eleven vælger selvstændigt løsningsmetode og vurderer resultater og konklusioner.

Programmerbare lommeregnere og datamater kan anvendes, og der skal altid foreligge en dokumenteret besvarelse.

C. 3. Undervisningens indhold

     1. Funktioner, ca. 35%

Målet er at give indsigt i funktionsbegrebet og anvendelse af tilhørende definitioner, i karakteristiske egenskaber for visse funktioner og anvendelse af tilhørende regneregler og i praktisk anvendelse af funktioner inden for almene, tekniske og teknologiske områder, så eleven med udgangspunkt i en almen, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

Indhold: Koordinatsystemet, funktionsbegrebet, definitions- og værdimængde. Forskrift. Maksimum og minimum. Lineære funktioner, andensgradsfunktioner. Ligefrem og omvendt proportionalitet. Førstegradsligninger med en og to ubekendte, andengradsligninger. Eksponentielle vækstfunktioner og logaritmefunktionen (log 10x). Logaritmisk skala og enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Eksponentielle og logaritmiske grundligninger.

     2. Geometri, ca. 15%

Målet er at give indsigt i anvendelse af geometriske elementer og tilhørende definitioner, så eleven kan udføre

  • 1) konstruktion af geometriske elementer og figurer herunder trekantkonstruktion,
  • 2) beregning af stykker i plane figurer og
  • 3) arealberegning af plane figurer.

Indhold: Punkt, linie, vinkel, normal, vinkelhalveringslinie, cirkel, tangent, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel, buelængde, cirkelafsnit og cirkeludsnit, trekant, højde, median, indskreven og omskreven cirkel, pythagoras, polygoner, regulære polygoner, vinkelsum, diagonaler, ligedannethed og kongruens.

     3. Trigonometri, ca. 25%

Målet er at give indsigt i anvendelse af geometriske elementer, anvendelse af trigonometriske definitioner, anvendelse af trigonometriske beregningsformler og praktisk anvendelse af trigonometri inden for tekniske og teknologiske områder, så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning.

Indhold: Enhedscirklen. Radianbegrebet. Definition på sinus, cosinus og tangens og deres respektive grafer. Trigonometriske grundligninger. Anvendelse af trigonometriske formler. Retvinklet og vilkårlig trekant.

     4. Rumlige figurer, ca. 10%

Målet er at give indsigt i

  • 1) definition på rumlige figurer, herunder anvendelse af former for overfladearealer og rumfang,
  • 2) at indlægge snit (uddrage trekanter) i rumlige figurer med henblik på at kunne bestemme vinkler (mellem linier, mellem linie og flade og mellem flader) og liniestykkers længder, og
  • 3) praktisk anvendelse af rumfang og overfladeberegning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder.

Eleven skal med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kunne analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Indhold: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

     5. Projektperiode, ca. 15%

Ved indledningen til projektperioden vælger eleven et tema fra et temakatalog, der udarbejdes af skolen. Hvert tema har et matematisk indhold af alment, teknisk eller teknologisk karakter. Eleven udarbejder en rapport om det valgte tema på grundlag af egne studier og undervisningen. Rapporteringen skal styrke evnen til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere og vurdere en løsning. Rapporten er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

C. 4. Eksamen

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer og omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for almene, tekniske eller teknologiske områder. Alle sædvanlige hjælpemidler må anvendes.

Ved bedømmelsen lægges vægt på, at elevens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater skal i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

Projekt og mundtlig prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får en opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle sædvanlige hjælpemidler må anvendes. Under prøven redegør eleven kort for en matematisk problemstilling fra sin projektrapport og behandler opgaven.

Projektrapporterne sendes til censor sammen med opgaverne.

Der gives en karakter på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve.

 

  HTX-BEKENDTGØRELSEN                    Bilag 32  

 17. juni 1994                           ENGELSK C  

                                         enkeltfag  

ENGELSK NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Engelsk C kan udbydes bl.a. som valgfag i erhvervsuddannelserne. Faget bygger på engelskkundskaber svarende til tx-niveau og indeholder dele af engelsk B. Formålet er, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,
  • 2) mundtligt kan udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist,
  • 3) kan beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) kan læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelskssprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet både forståelsen af almen og teknisk og teknologisk sagprosa og analyse og fortolkning af fiktion indgår, og
  • 5) får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde.

Lektionstal: 140. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af både almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov, dog skal hvert emne omfatte mindst 40 ns. Der læses i alt ca. 225 ns. Heraf kan indtil 25 ns. omregnes til lektioner, idet en lektion anvendt til lyd- eller billedmateriale svarer til ca. 2 ns.

C. 3. Undervisningens indhold

Fiktion

Målet er, at eleven

  • 1) kender forskellige genrer og videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art,
  • 2) kan referere indholdet af fiktionen, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere den og sætte den ind i en større aktuel eller temamæssig sammenhæng, og
  • 3) kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevens lyst til at læse fiktion på engelsk skal udvikles, og der skal arbejdes både intensivt og ekstensivt med materialerne. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevens evne til at analysere tekster og materialer for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og teknologiske problemstillinger.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven

  • 1) får kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle, politiske, industrielle og samfundsmæssige forhold,
  • 2) bliver opmærksom på ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold, og
  • 3) øves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktion og nonfiktion.

Elevens forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes, ligesom sammenhængen med fagets øvrige emner skal støttes. Kendskabet til udvalgte perioder, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de engelsksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik, teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven

  • 1) får fortrolighed med teknisk sprogs egenart og oplever, at engelsk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænserne i uddannelsen,
  • 2) får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder,
  • 3) kan vurdere og udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art, og
  • 4) kan beskrive enkle tekniske indretninger og processer.

Eleven skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven

  • 1) i forhold til dansk og engelsk kontrastivt systematiserer og udbygger de sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd og diskurs), som er kommunikativt relevante,
  • 2) stifter bekendtskab med forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa, og
  • 3) øves i selvstændig praktisk sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.

Emnet indeholder både grammatikundervisning og øvelser i at strukturere sproglige iagttagelser. Undervisningen skal støtte og forbedre den sproglige viden og bevidsthed, herunder hjælpe til at strukturere det allerede lærte og være supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter.

C. 4. Eksamen

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes, dog ikke ordbøger. Under prøven må benyttes notater fra forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknisk, teknologisk eller naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 ns. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 ns. tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Sammen med opgaverne sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved prøven. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 100 ns. af det læste. Et værk kan højst udgøre 20 ns.

Officielle noter

Ingen