Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand


I henhold til § 3, stk. 2, jf. § 19, stk. 1 og 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 438, af 20. juni 1989, som ændret ved lov nr. 435 af 13. juni 1990 fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder nærmere bestemmelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i børnehaveklasser og folkeskolens 1.-10. klasse. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.

Stk. 2. Formålet med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er at fremme udviklingen hos elever med særlige behov i overensstemmelse med de retningslinier, der er angivet i folkeskolelovens formålsbestemmelse. Det må sikres, at eleverne ved skolegangens ophør har forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse.

§ 2. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter:

  • 1) Undervisning i folkeskolens fag tilrettelagt under særlig hensyntagen til de pågældende elevers indlæringsforudsætninger.
  • 2) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
  • 3) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre personer, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
  • 4) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
  • 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Kapitel 2

Fremgangsmåden ved iværksættelse af specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand

§ 3. Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Indstilling afgives af:

  • 1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af elevens øvrige lærere.
  • 2) Skolesundhedstjenesten (skolelægen), hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at formode, at eleven har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Indstillingen fremsendes gennem skolens leder til det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor. Skolelederen kan endvidere selv afgive indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering på grundlag af oplysninger, der foreligger i forbindelse med indskrivningen af en elev.

Stk. 3. Forældrene eller eleven kan selv anmode om pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Stk. 4. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og 2, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialundervisning.

Stk. 5. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor vurderer, om eleven har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Er dette tilfældet, fremsætter pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. Forslaget fremsendes til skolens leder. Hvis pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor ikke finder, at eleven har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, orienteres skolelederen her-om. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor kan, eventuelt efter aftale med skolelederen, samtidig drøfte elevens situation med de lærere eller andre, der har afgivet indstilling, og i den forbindelse stille forslag om, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige.

Stk. 6. Hvis pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor skønner, at der er behov herfor, udarbejdes en rapport vedrørende den pædagogisk-psykologiske vurdering. Der skal dog altid udarbejdes en rapport, hvis forældrene ønsker det. Forældrene skal orienteres om rapportens indhold.

Stk. 7. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang.

Stk. 8. Forslag efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor redegøre herfor over for skolens leder samt udtale sig om, hvorvidt den foreslåede specialundervisning eller anden specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet.

Stk. 9. Beslutning om at iværksætte specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, træffes af skolens leder. Foreligger der ikke tilslutning fra forældrene, kan der kun iværksættes specialundervisning, såfremt skolens leder finder, at specialundervisning er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Der skal desuden lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af specialundervisningen.

Stk. 10. Forældrene skal snarest underrettes om alle indstillinger og beslutninger om iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

§ 4. Specialundervisning kan iværksættes uden den i § 3 angivne fremgangsmåde, hvis eleven befinder sig i en særlig vanskelig situation, der nødvendiggør en øjeblikkelig indsats fra skolens side. Der skal dog snarest ske samråd med forældrene og foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis den etablerede specialundervisning skønnes at ville strække sig over mindst 3 uger (15 skoledage).

§ 5. Hvis eleven skønnes at have behov for vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. § 3, stk. 5, forelægger skolens leder, efter samråd med forældrene, jf. § 3, stk. 9, forslag herom for kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om indstilling til amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet træffer, under hensyn til kommunens indstilling og eventuelt efter indhentet udtalelse fra særligt sagkyndige, beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2. Beslutningen om at iværksætte vidtgående spcialundervisning træffes for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Amtsrådet kan træffe beslutning om at henvise eleven til en amtskommunal specialskole eller indgå aftale med f.eks. en kommune, en privat skole eller med et andet amtsråd om at udføre undervisningen.

Stk. 4. Amtsrådet skal ved sin beslutning om den nærmere ordning af undervisningen lægge betydelig vægt på forældrenes ønsker. Forældrenes og elevens ønsker med hensyn til den skolemæssige placering skal så vidt muligt følges. Henvisning til spcialundervisning i kostskoleform forudsætter samtykke fra forældrene og eleven. Bestemmelsen i § 3, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved iværksættelse af vidtgående spcialundervisning.

§ 6. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor følger udviklingen hos elever, der er henvist til specialundervisning, og tager mindst 1 gang om året stilling til, om specialundervisningen bør fortsætte, ændres eller ophøre. Amtskommunen sørger tilsvarende for, at udviklingen hos de elever, der modtager vidtgående specialundervisning ved amtskommunens foranstaltning, følges af et pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor.

Stk. 2. Beslutning om ændring eller ophør af specialundervisningen træffes for så vidt angår undervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 1, af skolens leder på grundlag af forslag fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor og af amtsrådet for så vidt angår § 19, stk. 2, undervisning. Beslutningerne træffes i samråd med forældrene.

Kapitel 3

Ordningen af specialundervisningen

§ 7. Specialundervisningen kan gives på følgende måder: 1) Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således: a) at eleven modtager specialundervisning i et eller flere fag som supplement til den almindelige undervisning, eller b) at specialundervisning træder i stedet for elevens deltagelse i den almindelige undervisning i et eller flere fag. 2) Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret enten på en almindelig folkeskole eller på en specialskole. 3) Eleven har et tilhørsforhold enten til en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge disse klasseformer.

§ 8. Bestemmelser om oprettelse af specialklasser og specialskoler optages i oversigten vedrørende skolestrukturen i kommunen i henhold til folkeskolelovens § 39 b, stk. 3, henholdsvis planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed, jf. folkeskolelovens § 39 h, stk. 1.

§ 9. For specialklasser fastsættes særlige timeplaner. Der kan endvidere udarbejdes særlige læseplaner.

Stk. 2. Planerne skal omfatte de i folkeskolelovens § 4, stk. 1 og stk. 2 og § 7 nævnte fag. Undervisningen kan dog gives eleverne på andre klassetrin end nævnt i de anførte bestemmelser. Undervisningen kan endvidere tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning i videre omfang end anført i folkeskolelovens § 4, stk. 3.

Stk. 3. På 8. og 9. klassetrin kan det fastsættes, at uddannelses og erhvervsorientering gives som et selvstændigt obligatorisk fag.

Stk. 4. På 8.-10. klassetrin kan det fastsættes, at eleverne i en længere periode udsendes i arbejdspraktik i virksomheder, eventuelt således at elevernes undervisningstimetal med forældrenes tilslutning nedsættes til mindst 10 ugentlige timer i en sådan periode.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at der tilbydes elever, der modtager specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, undervisning i 11 år.

Kapitel 4

Særlige ordninger for enkelte elever

§ 10. Undervisningstiden for elever, der modtager specialundervisning, kan med forældrenes samtykke overstige de i folkeskolelovens § 14, stk. 2 og 3, fastsatte maksimale timetal.

Stk. 2. En elev kan i ganske særlige tilfælde med kommunalbestyrelsens/amtsrådets godkendelse midlertidigt modtage al undervisning som enkeltmandsundervisning. Undervisningstimetallet kan i så fald nedsættes under det i folkeskolelovens § 14, stk. 1 og 4 anførte laveste timetal. Timetallet kan endvidere i andre tilfælde med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

§ 11. Har en elev usædvanlig store vanskeligheder i et fag, således at det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven spcialundervisning i faget, kan eleven med forældrenes samtykke fritages for undervisning i dette fag, dog ikke for så vidt angår dansk og regning/matematik. Afgørelse herom træffes af skolens leder på grundlag af forslag fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor. Hvis eleven er henvist til vidtgående specialundervisning, skal en eventuel fritagelse være indeholdt i beslutningsgrundlaget. Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i timerne for det pågældende fag.

§ 12. Karaktergivning kan efter aftale med eleven og forældrene undlades i et, flere eller alle de fag, som folkeskolelovens § 12 omfatter. I stedet for giver skolen en skriftlig udtalelse om elevens standpunkt. Udtalelsen skal bygge på, i hvor høj grad eleven har nået de opstillede mål for undervisningen i de enkelte fag.

Stk. 2. Hvis karaktergivning i medfør af stk. 1 erstattes af en skriftlig udtalelse, medtages denne på elevens afgangsbevis.

§ 13. Undervisnings- og Forskningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, kan for elever, der modtager specialundervisning, tillade fravigelse fra bestemmelserne om folkeskolens afsluttende prøver, jf. for tiden § 40 i bekendtgørelse nr. 750 af 12. november 1987, herunder ændringer af prøveformer ved de mundtlige og praktiske prøver.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 14. Flytter en elev, der får spcialundervisning til en anden skole, herunder en skole uden for folkeskolen, skal denne orienteres om, under hvilken form specialundervisningen har fundet sted. Denne orientering kan gives i forbindelse med flyttebeviset.

Stk. 2. Optages eleven i en skole, der betjenes af et andet pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor, kan dette - i tilfælde hvor der er behov herfor - med forældrenes tilslutning rekvirere en rapport fra det rådgivningskontor, der omfatter den fraflyttede kommune.

Stk. 3. Pædagogisk-psykologiske rapporter m.v. tilintetgøres ved vedkommende pædagogisk-psykologisk rådgivningskontors foranstaltning, når de ikke længere har praktisk betydning, og senest når eleven efter undervisningspligtens ophør udskrives af folkeskolen. Hvis eleven eller forældrene ønsker det, opbevares rapporten dog, indtil der er forløbet 10 år efter, at eleven er udskrevet af folkeskolen.

§ 15. Hvis en elev ved skolegangens ophør har behov for fortsat specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, specialkonsulentbistand, herunder kuratorbistand eller social rådgivning, orienterer pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor eleven og forældrene om muligheden for at få denne bistand.

Stk. 2. Pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor skal i fornødent samarbejde med andre myndigheder medvirke til, at eleverne får mulighed for at udnytte deres erhvervsevne bedst muligt, tillige med at de orienteres om deres mulighed for yderligere uddannelse.

§ 16. Specialundervisningen varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse, praktisk erfaring eller på anden måde har tilegnet sig de fornødne forudsætninger. I børnehaveklasser kan specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand tillige gives af børnehavepædagoger med tilsvarende forudsætninger. Det samme gælder med hensyn til specialundervisning i et fag i tilfælde, hvor der i medfør af folkeskolelovens § 23, stk. 3, er etableret samordning af undervisningen i det pågældende fag mellem børnehaveklasse og 1. eventuelt 2. klasse.

Stk. 2. Supplerende specialundervisning, jf. § 7, nr. 1, litra a, kan dog gives af lærere i det pågældende fag, normalt elevens lærer i faget, eller af klasselæreren.

Stk. 3. Anden specialpædagogisk bistand, jf. § 2, nr. 2 og 5, kan dog også varetages af andet personale med forudsætninger for opgaven.

§ 17. Udgifterne til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, påhviler kommunen.

Stk. 2. Udgifterne til specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2, påhviler amtskommunen, bortset fra et af undervisnings- og forskningsministeren fastsat takstbeløb pr. elev, som afholdes af elevens hjemstedskommune.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte udgifter påhviler dog kommunen for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner.

Kapitel 6

Klage

§ 18. Klage over afgørelser truffet af de enkelte skoler vedrørende specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 43 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. folkeskolelovens § 43 a, stk. 2.

Stk. 2. Klage over amtsrådets - i Københavns og Frederiksberg kommuner kommunalbestyrelsens - afgørelser vedrørende vidtgående specialundervisning, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet, jf. folkeskolelovens § 43 a, stk. 3.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 19. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige bekendtgørelsens bestemmelser.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1990.

Stk. 2. Samtidig ophæves:

  • 1) Cirkulære nr. 16 af 4. februar 1972 om folkeskolens specialundervisning af elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser (observationsundervisning).
  • 2) Cirkulære nr. 109 af 22. maj 1974 om folkeskolens specialundervisning af læseretarderede elever.
  • 3) Cirkulæreskrivelse af 19. maj 1978 om specialundervisning for elever på 8.-10. klassetrin, der har behov for særlig støtte i faget dansk.
  • 4) Bekendtgørelse nr. 249 af 7. juni 1978 om underretningspligt vedrørende talelidelser, svære tilfælde af ordblindhed og læsesvaghed.
  • 5) Bekendtgørelse nr. 415 af 25. august 1978 om folkeskolens specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
  • 6) Cirkulære nr. 198 af 31. oktober 1978 om ændring af lov om folkeskolen m.v. afsnit III.
  • 7) Bekendtgørelse nr. 436 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til elever med sprog- eller talevanskeligheder.
  • 8) Bekendtgørelse nr. 437 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til bevægelseshæmmede elever.
  • 9) Bekendtgørelse nr. 438 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til synshæmmede elever.
  • 10) Bekendtgørelse nr. 439 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til hørehæmmede elever.
  • 11) Vejledning nr. 184 af 22. oktober 1979 med vejledende retningslinier om henvisning af elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.
  • 12) Cirkulæreskrivelse nr. 204 af 27. november 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.
  • 13) Bekendtgørelse nr. 74 af 21. februar 1980 om standspunktsbestemmelser m.v. for elever, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Bekendtgørelse nr. 706 af 10. november 1987 om klage over afgørelser vedrørende vidtgående specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 16. juli 1990

Bertel Haarder

/ Stig Andersen

Officielle noter

Ingen