Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om de erhvervssproglige uddannelser


I henhold til § 2, stk. 3 og 4 og § 35a i lovbek. nr. 161 af 17. marts 1987 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner og til § 8 og § 8a i lov nr. 258 af 8. juni 1983 om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger som ændret ved § 24 i lov nr. 217 af 23. april 1986 fastsættes:

  

 Kap. I. Formål og struktur m.v.  

 Kap. II. Studiestartbetingelser.  

 Kap. III. Uddannelsernes formål og indhold  

 Kap. IV. Bedømmelse  

 Kap. V. Andre bestemmelser  

 Kap. VI. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.  

Kapitel I

Formål og struktur m.v.

§ 1. Formålet med de erhvervssproglige uddannelser er at kvalificere de studerende til selvstændigt og i tværfagligt samarbejde at varetage sprogformidlende opgaver og andre erhvervsfunktioner med baggrund i erhvervssproglig viden og videnskabelig metode.

§ 2. Den erhvervssproglige korrespondentuddannelse i to fremmedsprog varer 2 1/2 år.

Stk. 2. Den erhvervssproglige korrespondentuddannelse kan tilrettelægges i eet fremmedsprog som deltidsstudium over 3-4 år, svarende til 1 1/2 års fuldtidsstudium.

Stk. 3. Undervisningsministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, kan efter indstilling fra en institution godkende, at studietiden for korrespondentuddannelsen i to sprog, med italiensk eller spansk som det ene sprog, fastsættes til 3 år.

§ 3. Den erhvervssproglige kandidatuddannelse varer 5 1/2 år og består af to dele:

1. del er en erhvervssproglig korrespondentuddannelse i to fremmedsprog på 2 1/2 år, jf. dog § 2, stk. 3.

2. del er en overbygning på 3 år i et af disse fremmedsprog.

Stk. 2. Den erhvervssproglige kandidatuddannelse opfylder de faglige krav, der er en forudsætning for at blive beskikket som translatør.

§ 4. Den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED) er en overbygning i eet fremmedsprog til en erhvervssproglig korrespondentuddannelse i eet eller to fremmedsprog. Uddannelsen tilrettelægges som deltidsstudium over 2-3 år, svarende til 1 års fuldtidsstudium.

§ 5. Som en del af de erhvervssproglige uddannelser kan der efter godkendelse af Direktoratet tilbydes afrundede uddannelsesdele - suppleringsuddannelser - af 1 til 4 semestres varighed, som tilrettelægges med henblik på at indgå i eller supplere andre uddannelser.

§ 6. Den anførte varighed af uddannelserne angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i eet år.

§ 7. Efter indstilling fra en institution, der tilbyder erhvervssproglige uddannelser, fastsætter Direktoratet, i hvilke sprog og til hvilket niveau der kan tilbydes uddannelser.

§ 8. Uddannelserne omfatter:

- fællesfag, der er obligatoriske for alle studerende, og

- tilvalgsfag, der vælges af den enkelte studerende i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2. Deltidsstudier efter § 2 stk. 2 og § 4 kan tilrettelægges uden tilvalgsfag.

§ 9. Indholdet af tilvalgsfag omfatter uddybende studier af fællesfagene eller andre fag, der kan give de studerende en bredere erhvervskompetence.

§ 10. Den, der har gennemført den erhvervssproglige korrespondentuddannelse, har ret til at anvende betegnelsen »erhvervssproglig korrespondent«.

Stk. 2. Den, der har gennemført den erhvervssproglige kandidatuddannelse, har ret til at anvende betegnelsen candidatus/candidata linguae mercantilis (cand.ling.merc.).

Stk. 3. Den, der har gennemført den erhvervssproglige diplomuddannelse, har ret til betegnelsen ED.

Kapitel II

Studiestartbetingelser

§ 11. I sprogene engelsk, tysk, fransk, og russisk skal den studerende opfylde følgende krav til niveauet i det/de pågældende sprog, inden vedkommende kan begynde på studiet:

Engelsk som ved

- studentereksamen, sproglig linie, samfundsfaglig gren med engelsk som det valgte sprog, eller

- højere forberedelseseksamen med engelsk som tilvalgsfag, eller

- højere handelseksamen med engelsk på niveau IV.

Tysk som ved

- studentereksamen, sproglig linie, samfundsfaglig gren med tysk som det valgte sprog, eller

- højere handelseksamen med tysk på niveau IV.

Fransk som ved

- studentereksamen med fransk, eller

- højere handelseksamen med fransk på niveau IV.

Russisk som ved studentereksamen med russisk.

Stk. 2. Studiestartbetingelsen kan enten dokumenteres ved eksaminer og prøver som nævnt i stk. 1 eller ved en prøve, tilrettelagt af institutionen - en studiestartprøve.

Stk. 3. Studiestartprøver i de enkelte sprog forudsættes afholdt efter optagelsen og inden 1. september. Prøverne afholdes efter regler, der aftales fælles for de institutioner, der udbyder det/de pågældende sprog. Det aftales herunder, hvor prøverne kan afholdes.

Stk. 4. Studiestart i sprogene spansk og italiensk forudsætter ikke forkundskaber i disse sprog.

§ 12. Studiestart til korrespondentuddannelsen i to fremmedsprog forudsætter, at betingelsen for studiestart er opfyldt i begge sprog.

Kapitel III

Uddannelsernes formål og indhold

Korrespondentuddannelsen

§ 13. Formålet med den erhvervssproglige korrespondentuddannelse er at sætte den studerende i stand til, med baggrund i praktisk sprogbeherskelse i eet eller to fremmedsprog og dansk og indsigt i sprogteori og faglige metoder:

- selvstændigt at løse erhvervssproglige opgaver,

- i samarbejde med anderledes uddannede at udføre en række erhvervsøkonomiske og administrative funktioner i erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner,

- at anvende videnskabelige metoder, som kan danne grundlag for videregående erhvervssproglige studier.

§ 14. I korrespondentudddannelsen er fællesfagene samlet i følgende grupper af fag:

- sprogfag,

- økonomiske og erhvervsretlige fag, og

- erhvervspraktiske fag.

Stk. 2. I korrespondentuddannelsen, tilrettelagt efter § 2 stk. 2, kan fællesfagene alene omfatte faggrupperne

- sprogfag,

- økonomiske og erhvervsretlige fag.

§ 15. I sprogfagene indgår sprogbeskrivelse og mundtlig og skriftlig sprogproduktion på de fremmede sprog og på dansk, baseret på viden om:

- sprogets struktur og funktion,

- teksters struktur og funktion,

- sociale, politiske og kulturelle forhold i Danmark og i det/de pågældende fremmedsprogs sprogområde(r),

- økonomiske og erhvervsretlige forhold og sammenhænge i Danmark og i det/de pågældende fremmedsprogs sprogområde(r).

Stk. 2. I de økonomiske og erhvervsretlige fag indgår:

- erhvervsøkonomi,

- samfundsøkonomi,

- erhvervsret.

Stk. 3. I de erhvervspraktiske fag indgår anvendelsen af tekniske hjælpemidler og ny teknologi.

§ 16. I den tidsmæssige vægtning af uddannelsen udgør fællesfagene 25/30 og tilvalgsfagene, jf. § 9, 5/30.

Stk. 2. Fællesfagenes vægtmæssige fordeling er følgende:

- sprogfagene 20/30

- økonomiske og erhvervsretlige fag 4/30,

- erhvervspraktiske fag 1/30.

Stk. 3. Det kan i studieordningen fastsættes, at sprogfagsandelen i visse sprogkombinationer forøges med højst 2/30, således, at andelen af tilvalgsfag reduceres tilsvarende.

Stk. 4. For deltidsstudier tilrettelagt efter § 14 stk. 2, er fællesfagenes vægtmæssige fordeling:

- sprogfag 25/30

- økonomiske og erhvervsretlige fag 5/30

Kandidatuddannelsens 2. del

§ 17. Formålet med den erhvervssproglige overbygningsuddannelse, kandidatuddannelsens 2. del, er at udbygge de studerendes praktiske sprogbeherskelse i eet fremmedsprog og dansk samt at øge deres indsigt i sprogteori og faglige metoder, således at de sættes i stand til at anvende videnskabelige metoder og at løse sprogformidlende opgaver på højeste niveau.

Stk. 2. I kandidatuddannelsens 2. del indgår udarbejdelse af en specialeafhandling, der er et større, selvstændigt, skriftligt arbejde, hvis formål er at udvikle den studerendes evne til at anvende videnskabelige metoder under arbejdet med et præcist afgrænset emne inden for de fag, der indgår i kandidatstudiet. Emnet skal godkendes af institutionen. Ved godkendelsen lægges der vægt på, at der kan tilbydes den nødvendige specialevejledning. Afhandlingen skal affattes på dansk. Hvor særlige forhold taler derfor, kan institutionen godkende, at den affattes på det fremmede sprog.

§ 18. I kandidatuddannelsens 2. del indgår fællesfagene med en vægt svarende til 2 studenterårsværk, tilvalgsfagene, jf. § 9, og specialeafhandlingen med hver 1/2 årsværk.

§ 19. Fællesfagene udgøres af sprogfagene, hvori indgår sprogbeskrivelse og mundtlig og skriftlig sprogproduktion på det fremmede sprog og dansk, baseret på viden om:

- sprogets struktur og funktion,

- teksters struktur og funktion,

- sociale, politiske og kulturelle forhold i Danmark og i det pågældende fremmedsprogs sprogområde(r),

- økonomiske, juridiske og tekniske forhold og sammenhænge i Danmark og i det pågældende fremmedsprogs sprogområde(r).

Den erhvervssproglige diplomuddannelse (ED)

§ 20. Formålet med den erhvervssproglige diplomuddannelse er at sætte de studerende i stand til løse sprogformidlende opgaver på mellemniveau med baggrund i praktisk sprogbeherskelse i eet fremmedsprog og dansk samt indsigt i sprogteori og faglige metoder.

§ 21. Fællesfagene udgøres af sprogfagene, hvori indgår sprogbeskrivelse og mundtlig og skriftlig sprogproduktion på de fremmede sprog og på dansk, baseret på viden om:

- sprogets struktur og funktion,

- teksters struktur og funktion,

- sociale, politiske og kulturelle forhold i Danmark og i det pågældende fremmedsprogs sprogområde(r),

- økonomiske, juridiske og tekniske forhold og sammenhænge i Danmark og i det pågældende fremmedsprogs sprogområde(r).

§ 22. I den erhvervssproglige diplomuddannelse indgår fællesfagene med en vægt svarende til 2/3 af et studenterårsværk og tilvalgsfagene, jf. § 9, med 1/3.

Stk. 2. Tilrettelægges uddannelsen uden tilvalgsfag, jf. § 8, stk. 2. forhøjes fællesfagenes andel tilsvarende.

Kapitel IV

Bedømmelse

§ 23. De kvalifikationer, der er erhvervet i uddannelserne, dokumenteres ved mundtlige og skriftlige prøver, herunder specialeafhandlingen, jf. § 17, stk. 2.

Stk. 2. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der er mulighed for individuel bedømmelse af den studerende, jf. dog § 27.

§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af:

- læreren (lærerne) og een eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen.

Eksterne prøver bedømmes af:

- læreren (lærerne) og een eller flere censorer, der er beskikket af Direktoratet (ministerielt beskikkede censorer).

§ 25. Studieaktiviteter, svarende til en vægt på mindst 1/3 af den enkelte uddannelse, herunder specialeafhandlingen, skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, problemstillinger og metoder.

§ 26. Prøverne tilrettelægges normalt som individuelle prøver. Institutionen kan dog fastsætte i studieordningen, at bestemte prøver afholdes som gruppeprøver.

Stk.2. Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager i en mundtlig gruppeprøve, og i en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres umiddelbart, så individuel bedømmelse kan foretages.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af specialet kan den studerende indkaldes til en uddybende samtale med vejleder og censor(erne).

Stk. 4. Eksamination ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem den eller de studerende, lærer og censor(erne).

§ 27. Det kan ved studieordning bestemmes, at een prøve i hver uddannelse kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse.

§ 28. Et uddannelseselement og den dertil knyttede bedømmelse kan helt eller delvis erstattes af en individuel skriftlig opgave inden for en begrænset del af uddannelseselementets indhold - en afløsningsopgave. De nærmere regler fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. En afløsningsopgave skal godkendes af institutionen og skal udformes sådan, at den har samme tidsmæssige vægt som det afløste uddannelsesstof. Hvis opgaven helt erstatter den sædvanlige prøve, indgår bedømmelsen i eksamen efter de samme regler om censor(er) og bedømmelse, som gælder for prøven. I modsat fald fastsætter institutionen bedømmelsesformen, samtidig med at opgaven godkendes.

§ 29. Ved bedømmelsen gives karakter efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Specialeafhandlingen bedømmes efter 13-skalaen.

Stk.3. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker studieaktiviteter svarende til en vægt på 1/3 af uddannelsen.

Stk. 4. Ved prøver med fælles bedømmelse, jf. § 27, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

§ 30. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang.

Stk. 3. Tredje og fjerde gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, der bedømmes af læreren, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 31. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den faglige sammensætning, de aflagte prøver og de deri opnåede karakterer og bedømmelser samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

§ 32. Institutionen udsteder enten særskilt bevis for beståede, supplerende prøver med oplysning om uddannelseselementets omfang og den opnåede karakter eller påfører eksamensbeviset disse oplysninger.

Stk. 2. Studerende, der forlader en uddannelse uden at have gennemført uddannelsen, har ret til bevis for beståede prøver m.v. og de opnåede karakterer.

Kapitel V

Andre bestemmelser

§ 33. Prøver og eksaminer, som er bestået ved een institution, der tilbyder erhvervssproglige uddannelser, ækvivalerer de tilsvarende prøver og eksaminer ved en anden uddannelsesinsitution.

Stk. 2. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk offentligt anerkendt uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som »Bestået«, medmindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser som karakterer givet ved de erhvervssproglige uddannelser.

§ 34. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne, herunder uddannelsesforløb efter § 5, i en studieordning.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om:

  • 1) hvilke fag og discipliner der indgår i uddannelsen/uddannelsesforløbet,
  • 2) hvilke fællesfag der hører sammen og som integreres i uddannelsen,
  • 3) mål, indhold, undervisningsformer (f.eks. projektarbejde, case-studier eller forelæsning) og eksamensfordringer samt tidsmæssig vægt af de enkelte uddannelseselementer,
  • 4) hvilke opgaver den studerende evt.skal have besvaret for at kunne indstille sig til prøven i et bestemt fag,
  • 5) prøveformer, herunder antallet af prøver og afløsningsopgaver, eksamensterminer og frister for bedømmelse,
  • 6) placering af prøver i uddannelsesforløbet herunder evt. omprøvemulighed uden for de ordinære eksamensterminer.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes eller ændres væsentligt, forhandler institutionen med de andre institutioner, der giver erhvervssproglige uddannelser med henblik på koordinering af uddannelser, der fører frem til samme eksamen.

Stk. 5. Studieordninger for kandidatoverbygningen forhandles med Translatørkommissionen.

Stk. 6. Studieordninger og væsentlige ændringer af studieordninger skal træde i kraft ved et studieårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte uddannelsen efter de hidtidige regler.

Stk. 7. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til orientering til de andre institutioner med erhvervssproglige uddannelser, til censorerne og til Direktoratet. Studieordninger for kandidatoverbygningen sendes tillige til Translatørkommissionen til orientering. Studieordninger, der helt eller delvis indeholder bestemmelser, der vedrører faglige kvalifikationer svarende til kravene ved handelsfaglærereksamen, sendes tillige til Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (SEL) til orientering.

§ 35. Institutionerne udgiver og ajourfører studievejledninger om de erhvervssproglige uddannelser. I studievejledningerne gives der mere udførlige oplysninger om uddannelserne, om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger og forløb og andre råd og oplysninger af interesse for de studerende ved planlægning af deres uddannelse.

Stk.2. Bekendtgørelsen og studieordningerne aftrykkes i studievejledningen, eller der tages oplysninger med om, hvor disse og andre bekendtgørelser og regler, der gælder for studerende inden for de erhvervssproglige uddannelser, kan findes i deres helhed.

§ 36. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan efter indstilling fra en institution fravige bestemmelserne i denne bekendtgørelse som led i studieforsøg.

Stk. 2. Direktoratet for de Videregående Uddannelser kan ligeledes efter indstilling fra en institution dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette.

§ 37. Klager over en institutions afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen, bilagt en udtalelse, til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 38. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel VI

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 39. Bekendtgørelsen har virkning fra bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 369 af 6. juli 1984 ophæves, dog således at § 37 stk. 3 har virkning indtil 1990.

Undervisningsministeriet, den 17. august 1987

BERTEL HAARDER

/Tove Møller

Officielle noter

Ingen