Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den teologiske kandidatuddannelse


I henhold til § 2, stk. 3 og 4 i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj

1989, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens struktur

§ 1. Den teologiske kandidatuddannelse består af en grunduddannelse på 2 år og en overbygningsuddannelse på 3 år.

Stk. 2. Universitetet kan bestemme, at studerende, der ikke har græsk og latin svarende til højt niveau på gymnasiets sproglige linje eller tilsvarende eksamen, skal have bestået suppleringskurser i fagene, inden de indstiller sig til nærmere angivne dele af grunduddannelsen.

§ 2. I forbindelse med den teologiske kandidatuddannelse kan et universitet tilbyde:

  • 1) Afrundede uddannelsesdele af indtil 2 års varighed, tilrettelagt med henblik på at indgå i eller supplere uddannelser ved hovedområdet/andre hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner.
  • 2) Særligt tilrettelagte, sammenhængende deltidsstudier, svarende til højst 2 års fuldtidsstudium.

§ 3. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Den supplerende undervisning i fagene græsk og latin, jf. § 1, stk. 2, indgår ikke i beregningen af årsværk.

§ 4. Den, der har gennemført den teologiske kandidatuddannelse, har ret til at betegne sig candidatus/candidata theologiae (cand.-theol).

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 5. På grunduddannelsen gives en indføring i de teologiske hoveddiscipliner:

  • 1) Det gamle Testamentes eksegese, herunder faget hebraisk.
  • 2) Det nye Testamentes eksegese.
  • 3) Kirke- og dogmehistorie.
  • 4) Dogmatik med symbolik.
  • 5) Etik og religionsfilosofi, herunder almen filosofi.

§ 6. På overbygningsuddannelsen videreføres og uddybes studiet af de teologiske hoveddiscipliner og i tilknytning til kirkehistorie og de systematiske fag (dogmatik, etik og religionsfilosofi) indgår endvidere faget praktisk teologi.

§ 7. I overbygningsuddannelsen indgår et fagligt relevant, valgfrit emnestudium. Endvidere indgår to mindre afhandlinger eller et speciale.

Stk. 2. Emnestudiet, der godkendes af universitetet, består af et eller to studieelementer inden for eller uden for det teologiske område.

Stk. 3. De to mindre afhandlinger henholdsvis specialet, der alle skal ligge inden for det teologiske hovedområde eller efter særlig godkendelse inden for andre fag med tilknytning til det teologiske hovedområde, skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnerne for de 2 mindre afhandlinger henholdsvis specialet, der skal godkendes af universitetet, skal afgrænses således, at det samlede arbejde kan gennemføres inden for tidsrammen, jf. § 8, stk. 1. Emnerne for de 2 mindre afhandlinger skal afgrænses således, at hver afhandling kan afsluttes inden for en tidsramme svarende til 1/4 årsværk. De nærmere bestemmelser fastsættes ved studieordning.

  

 § 8. Fagene efter § 5, § 6 og § 7 indgår i uddannelsen med følgende  

    vægt:  

 -------------------------------------------  

 Fag               gr.udd.        ov.byg.  

 -------------------------------------------  

 Gl.testamente     1/2            1/4  

 Ny testamente     1/2            1/2  

 Kirkehist.        1/4-1/2        1/2  

 Etik-rel.fil.     1/4-1/2        1/4  

 Dogmatik          1/4            1/4-1/2  

 Praktisk teol.                   1/4  

 emnestudium                      1/2  

 speciale eller  

 2 mindre afh.                    1/2  

 -------------------------------------------  

 I alt årsværh     2              3  

 -------------------------------------------  

Stk. 2. Vægtningen af kirkehistorie, dogmatik og etik-religionsfilosofi skal tilsammen udgøre 2 årsværk.

Kapitel 3

Bedømmelsen

§ 9. De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af specialet, eller af de mindre afhandlinger.

Stk. 2. Uddannelseselementer kan, såfremt indhold og arbejdsformer begrunder det, helt eller delvis bestås ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser om prøveformen fastsættes i studieordningen.

§ 10. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af læreren (erne) eller læreren (lærerne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen.

Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af læreren (erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

§ 11. Studieaktiviteter, svarende til en vægt på mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder afhandlingerne eller specialet, jf. § 7, stk. 1.

§ 12. Prøverne tilrettelægges normalt som individuelle prøver. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at bestemte prøver kan være gruppeprøver.

Stk. 2. Der skal indgå eksamination af hver enkelt deltager i en mundtlig gruppeprøve, og i en skriftlig gruppeprøve skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres umiddelbart, så individuel bedømmelse kan foretages.

§ 13. Ved bedømmelsen gives karakter efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker studieaktiviteter, svarende til en vægt på 1/3 af uddannelsen.

§ 14. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang.

Stk. 3. Tredie og fjerde gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af læreren(erne), kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 4. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 9, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredie og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker ministerielt beskikket censor ved prøven.

§ 15. På grunduddannelsen afholdes mundtlige prøver i fagene hebraisk og almen filosofi, og der prøves i hvert af fagene i § 5.

Stk. 2. Der gives karakter efter 13-skalaen i fagene hebraisk og almen filosofi, og bedømmelsen Bestået/Ikke bestået i de øvrige fag.

§ 16. På overbygningen prøves i fagene i § 6. Der gives karakter efter 13-skalaen.

Stk. 2. Regler for bedømmelse af emnestudiet, jf. § 7, stk. 1, fastsættes ved studieordning.

Stk. 3. Afhandlingerne eller specialet, jf. § 7, stk. 1, bedømmes efter 13-skalaen.

§ 17. En studerende kan først indstille sig til en prøve, som indgår i overbygningsuddannelsen, når der foreligger dokumentation for hele grunduddannelsen. Universitetet kan dispensere herfra.

§ 18. Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer og bedømmelser og den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Stk. 2. Studerende, der forlader en uddannelse uden at have gennemført denne, har ret til at få atteatation for beståede prøver.

Stk. 3. Studerende, der har gennemført 3 års studier og har bestået de normerede prøver, har ret til titlen B. A.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 19. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. § 14 i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler om:

  • 1) eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer samt angivelse af, hvornår i uddannelsen suppleringen senest skal være dokumenteret,
  • 2) valgmuligheder og faglige kombinationer i uddannelsen,
  • 3) eventuelle fagligt begrundede bindinger i uddannelsesforløbet med henblik på et eller flere erhvervsområder eller opnåelse af en bestemt erhvervskompetence,
  • 4) mål, indhold, undervisningsformer og eksamensfordringer samt tidsmæssig vægt af de enkelte uddannelseselementer,
  • 5) meritering af uddannelseselementer fra andre uddannelser i den teologiske uddannelse,
  • 6) prøveformer, herunder antallet af prøver, bedømmelse af emnestudiet og afløsningsopgaver, eksamensterminer og frister for bedømmelsen, og
  • 7) placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes tages kontakt til aftagerrepræsentanter. Det andet universitet orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer af studieordninger træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Det skal sikres, at de studerende - inden for en frist - kan afslutte henholdsvis grunduddannelse og overbygningsuddannelse efter de hidtidige regler. Ændringer i eksamensregler kan kun have virkning for en prøve, hvis de er fastsat og bekendtgjort, før der åbnes for tilmelding til prøven.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre relevante højere uddannelsesinstitutioner, til censorerne og til ministeriet til orientering.

§ 20. En grunduddannelse og andre afsluttede uddannelsesdele, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved det ene universitet, ækvivalerer den tilsvarende uddannelse og uddannelsesdel ved det andet universitet.

Stk. 2. Et universitet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer fra hovedområdet/ andre hovedområder eller fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af bekendtgørelsen.

§ 21. Universitetet udgiver og vedligeholder en studievejledning. Heri gives der mere udførlig oplysning om uddannelsen, om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger og forløb og andre råd og oplysninger af interesse for de studerende ved planlægningen af deres uddannelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen og studieordningen aftrykkes i studievejledningen, eller der gives heri oplysning om, hvor bekendtgørelsen og studieordningen, andre bekendtgørelser og regler, der gælder for studerende i den teologiske uddannelse, kan findes i deres helhed.

§ 22. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

§ 23. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Ministeriet kan tillade universitetet at dispensere fra bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

§ 24. Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen, bilagt en udtalelse til ministeriet.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1989.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 497 af 19. september 1975 om teologisk kandidateksamen på Københavns Universitet og bekendtgørelse nr. 465 af 2. juli 1987 om teologisk kandidatuddannelse på Aarhus Universitet ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelsen før 1. september 1989, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen enten helt eller delvis efter de hidtidige regler. Uddannelser efter de hidtidige regler skal være afsluttet senest sommereksamen 1995.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 23. august 1989

Bertel Haarder

/ Karen Plessing

Officielle noter

Ingen