Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen)


I henhold til § 1 stk. 3, § 7, § 11 stk. 2 og § 23 i lov nr. 434 af

13. juni 1990 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere

handelseksamen og højere teknisk eksamen fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og opbygning

§ 1. Uddannelsens formål er at give en almen og teknologisk erhvervsgymnasial uddannelse, der gennem såvel teoretisk som værkstedsmæssig undervisning giver eleverne adgang til videregående uddannelser efter de herom gældende regler.

Stk. 2. Uddannelsen giver desuden et delvist grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse efter de herom gældende regler.

§ 2. Uddannelsesforløbet bygger på grundskolens 9. klassetrin eller tilsvarende og varer samlet 29 måneder eller 35 måneder. Den indledende del af uddannelsesforløbet består enten af en 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, der er godkendt efter lovens § 4, stk. 2, eller af de første dele af en erhvervsuddannelse til og med 2. skoleperiode. Den indledende del af forløbet efterfølges af den 2-årige (22 måneder) htx-uddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med højere teknisk eksamen, der omfatter mindst 2 fag på niveau A, jf. § 8, stk. 4.

Kapitel 2

Optagelse

§ 3. Egnede elever optages efter lovens § 5, stk. 1, i en godkendt 2. skoleperiode, jf. § 6, og i den efterfølgende htx-uddannelse efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet til at gennemføre den godkendte 2. skoleperiode og htx-uddannelsen, indgår elevens modenhed, selvstændighed og kundskaber. Eleven vælger 2. skoleperiode blandt de godkendte 2. skoleperioder, som skolen udbyder.

Stk. 2. Når elever efter stk. 1 optages i det samlede forløb bestående af en godkendt 2. skoleperiode og htx-uddannelsen, er optagelsen i htx-uddannelsen efter lovens § 5, stk. 2, betinget af, at erhvervsskolen ved en ny samlet vurdering fortsat finder eleven egnet til at gennemføre htx-uddannelsen. Den fornyede vurdering omfatter elevens modenhed, selvstændighed og resultaterne af den gennemførte godkendte 2. skoleperiode. Vurderingen foretages ved afslutningen af den godkendte 2. skoleperiode.

§ 4. Egnede elever optages i htx-uddannelsen efter lovens § 6, stk. 1, efter reglerne i bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser. I erhvervsskolens samlede vurdering af, om eleven er egnet, indgår elevens modenhed og selvstændighed og elevens kundskaber i de fag, der er nævnt i § 6. Hvis en elev er egnet til at gennemføre uddannelsen, men mangler forudsætninger i et af disse fag, kan skolen gøre optagelsen betinget af, at eleven gennemfører faget som valgfag i uddannelsens første år eller følger supplerende undervisning.

§ 5. Ansøgere, som erhvervsskolen ikke kender på forhånd, og som skolen ikke har tilstrækkelige oplysninger om fra den hidtidige skole, indkaldes til en personlig samtale som grundlag for skolens vurdering af elevens egnethed efter § 3, stk. 1, eller § 4.

Kapitel 3

Godkendelse af 2. skoleperioder fra erhvervsuddannelserne

§ 6. Undervisnings- og Forskningsministeriet godkender efter indstilling fra htx-udvalget 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse til direkte optagelse af htx-elever efter § 3, når den pågældende 2. skoleperiode indeholder følgende fag

  • 1) dansk,
  • 2) matematik,
  • 3) htx-relevant områdefag,
  • 4) fremmedsprog og
  • 5) fysik eller naturfag i kombination med andre relevante fag.

Stk. 2. Omfanget og indholdet af de i stk. 1 nævnte fag skal være tilstrækkeligt til at give de egnede elever fra grundskolens 9. klassetrin kundskaber i dansk, matematik og områdefag på tx-niveau. I fremmedsprog og fysik eller naturfag m.v. skal de pågældende 2. skoleperioder omfatte dele af grundfaget. Valgfag, der medgår til at nå de beskrevne niveauer, skal gennemføres af de elever, der optages i de pågældende 2. skoleperioder efter § 3.

Stk. 3. Ministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget godkende en 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse efter stk. 1, selv om den pågældende 2. skoleperiode ikke fuldt ud opfylder betingelserne i stk. 1. Det er en forudsætning, at skoleperioden efter en helhedsvurdering må antages at give et fyldestgørende grundlag for gennemførelse af htx-uddannelsen.

Stk. 4. En liste over de erhvervsuddannelser, hvis 2. skoleperiode er godkendt efter stk. 1 - 3, er optaget som bilag til bekendtgørelsen.

Kapitel 4

Uddannelsens indhold

§ 7. Skolen udbyder følgende obligatoriske fag og valgfag på de angivne niveauer og med de angivne lektioner:

---------------------------------------------------------------------

  

               Samlet     Lektionernes placering         Valgfag  

 Fag  Niveau  lek.tal   1. år   2. år  1. el. 2. år fagvalg niveauvalg  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknologi  

         B       250     250  

   -     A       420     250     170                            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknikfag  

         B       320             320                  320  

   -     A       490             490                  320       170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematik  

         B       325     185     140  

   -     A       495     185     310                            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fysik  

         B       215     215  

   -     A       385     215     170                            170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Kemi  

         C       140     140  

   -     B       225     140                85                   85  

   -     A       395     140     170        85                  255  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi  

         C       120      45      75  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Dansk  

         B       220     130      90  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Engelsk  

         C       210     120      90  

   -     B       295     120      90        85                   85  

 ---------------------------------------------------------------------  

 2.fremmedsprog  

         C       130     130                          130  

   -     B       300     130      85        85        130       170  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samfundsfag  

         C        75              75  

--------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Betegnelserne i stk. 1 for fagenes niveau er fælles for de gymnasiale uddannelser. Lektionsantal omfatter eksamensperioderne.

Stk. 3. Skolen udbyder som teknikfag mindst to af teknikfagene: Byggeteknik, el-teknik, maskinteknik og procesteknik. De skal udbydes både på niveau A og B.

Stk. 4. Skolen udbyder som 2. fremmedsprog mindst et af fagene fransk og tysk som fortsætterundervisning.

Stk. 5. Til elever, der ikke har forudsætninger fra grundskolens undervisning eller tilsvarende for at følge fransk eller tysk som fortsætterundervisning, tilbyder skolen i stedet undervisning i fransk eller tysk som begynderundervisning niveau C i 215 lektioner. Elevens øvrige valgfagslektioner nedsættes herved med 85 lektioner. Undervisningen kan henlægges til en anden uddannelsesinstitution.

Stk. 6. Skolen kan som valgfag udbyde andre erhvervsgymnasiale fag, herunder fag fra uddannelsen til højere handelseksamen.

Stk. 7. Skolen kan godkende, at eleven som valgfag gennemfører fag fra en anden gymnasial uddannelse, eventuelt på en anden gymnasial uddannelsesinstitution.

Stk. 8. Skolen kan godkende, at eleven som valgfag i uddannelsens første år gennemfører fag fra en anden ungdomsuddannelse, jf. § 4.

§ 8. Elevernes obligatoriske fag omfatter i alt 1555 lektioner og valgfagene omfatter i alt 1045 lektioner, jf. dog § 9, stk. 1. De obligatoriske fag er:

  

 1) Teknologi     niveau B.  

 2) Matematik     niveau B.  

 3) Fysik         niveau B.  

 4) Kemi          niveau C.  

 5) Biologi       niveau C.  

 6) Dansk         niveau B.  

 7) Engelsk       niveau C.  

 8) Samfundsfag   niveau C.  

Stk. 2. Eleven vælger i 2. år et teknikfag på niveau B eller A. Teknikfaget bestemmer områdebetegnelsen på eksamensbeviset.

Stk. 3. Eleven vælger som 2. fremmedsprog fransk eller tysk. Begyndere vælger 2. fremmedsprog som begynderundervisning, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 4. Eleven vælger mindst to fag på niveau A, og heraf skal mindst eet være et af de fag, der er nævnt i § 7, stk. 1.

§ 9. Skolen kan under forudsætning af, at undervisningsmålene nås, tilrettelægge undervisningen med mindre afvigelser fra de i § 7 angivne lektionstal.

Stk. 2. Elevens undervisning omfatter i alt 1400 lektioner pr. år, jf. dog stk. 1. Heri er medregnet eksamensperioderne, jf. stk. 3, og projektperioderne, jf. § 36, stk. 2, der gennemføres inden eksamensperioden.

Stk. 3. Eksamensperioderne, der placeres ved afslutningen af hvert af uddannelsens år, indeholder tid til afholdelse af prøver og til særlig forberedelse til prøverne i et omfang svarende til i alt 200 lektioner i hele uddannelsen.

Kapitel 5

De enkelte fag

§ 10. Skolen skal gennemføre undervisningen efter bekendtgørelsens regler om de enkelte fag og de fagplaner, der er optaget som bilag til bekendtgørelsen. Fag fra andre uddannelser gennemføres efter reglerne for faget i den pågældende uddannelse. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget godkende yderligere fag i htx-uddannelsen.

Teknologi

§ 11. I teknologi niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) en bred orientering om den teknologi, herunder den informationsteknologi og de teknikker, der anvendes i erhvervslivet,
  • 2) kendskab til produktudvikling, herunder design,
  • 3) kendskab til sammenhænge mellem teknologi, individ, virksomhed og samfund, herunder de historiske aspekter,
  • 4) kendskab til og praktisk erfaring i udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder brug af informationsteknologi,
  • 5) kendskab til og praktiske færdigheder i processer ved fremstilling, forarbejdning, produktion og service,
  • 6) kendskab til og praktiske færdigheder i løsning af informationsteknologiske problemstillinger og
  • 7) viden, der bidrager til kvalifikationer i de naturvidenskabelige fag i htx-fagrækken.

§ 12. I teknologi niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B at give eleven

  • 1) kendskab til tekniske systemer og større teknologiske sammenhænge, herunder relationer til individ, virksomhed og samfund,
  • 2) kendskab til organisationsstruktur og de enkelte funktioner i en virksomhed og forståelse af samspillet mellem dem og virksomhedens placering i forhold til brancher og til samfundet,
  • 3) kendskab til og praktisk erfaring i opstilling og brug af modeller eventuelt simulering, herunder brug af informationsteknologiske systemer, og
  • 4) styrkede forudsætninger for anvendelse af viden fra de naturvidenskabelige fag.

Byggeteknik

§ 13. I byggeteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven et bredt og praktisk kendskab til

  • 1) bygningskonstruktioner, byggematerialer og deres anvendelsesmuligheder,
  • 2) installationsteknik, anlægsteknik og byggeriets fremstillingsprocesser,
  • 3) byggeriets administration, organisation og omkostninger, og
  • 4) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

§ 14. I byggeteknik niveau A er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) et bredt og praktisk kendskab til bygningskonstruktioner, byggematerialer og deres anvendelsesmuligheder,
  • 2) et videregående kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser inden for bygningskonstruktioner, anlægsteknik og installationsteknik,
  • 3) et bredt og praktisk kendskab til byggeriets administration, organisation og omkostninger, og
  • 4) et bredt og praktisk kendskab til områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

El-teknik

§ 15. I el-teknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

  • 1) el-tekniske begreber inden for det svag- og stærkstrømstekniske område,
  • 2) analog-, digital- og mikroprocessorteknik på et sådant niveau, at der ved anvendelse af standardkomponenter kan opbygges forsøgs- og måleopstillinger,
  • 3) sikkerhedsregler ved omgang med stærkstrøm,
  • 4) udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, og
  • 5) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

§ 16. I el-teknik niveau A er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

  • 1) el-tekniske begreber inden for det svag- og stærkstrømstekniske område,
  • 2) analog-, digital- og mikroprocessorteknik på et sådant niveau, at der ved anvendelse af standardkomponenter kan opbygges forsøgs- og måleopstillinger,
  • 3) sikkerhedsregler ved omgang med stærkstrøm,
  • 4) udarbejdelse af teknisk dokumentation, herunder fremstilling af system- og komponentdiagrammer, tegninger og lister i forbindelse med konstruktion og projektering,
  • 5) måleteknik og montage og fremstillingsteknik,
  • 6) metoder og teknikker inden for konstruktion og dimensionering og give videregående teoretiske og praktiske færdigheder, så eleven kan dimensionere og opbygge kredsløb på komponentniveau, og omsætte sin viden til konkrete systemer, og
  • 7) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Maskinteknik

§ 17. I maskinteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,
  • 2) teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning, herunder primært drejning, fræsning, boring,
  • 3) teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder primært bukning, skæring og svejsning, og
  • 4) kendskab til områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

§ 18. I maskinteknik niveau A er formålet med undervisningen at give eleven

  • 1) et videregående kendskab til teori og metode ved teknisk dokumentation, herunder dimensionering, konstruktion, materialevalg og teknisk kommunikation,
  • 2) et videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spåntagende bearbejdning med vægten lagt på drejning og fræsning, herunder CNC-teknik,
  • 3) et videregående teoretisk kendskab til og praktiske færdigheder i fremstillingsprocesser ved spånløs bearbejdning, herunder bukning, skæring og især svejsning, og kendskab til montageteknik, og
  • 4) kendskab til områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Procesteknik

§ 19. I procesteknik niveau B er formålet med undervisningen at give eleven kendskab til

  • 1) enkle enhedsoperationer, herunder udstyr, teknikker og anvendelser heraf,
  • 2) styrings- og reguleringstekniske principper,
  • 3) kemiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser på enkle processer,
  • 4) laboratorieteknik, enkle fysiske og kemiske analysemetoder og udstyr, apparatteknik og færdigheder i laboratoriearbejde,
  • 5) planlægning, udførelse, dokumentation af enkle processer og
  • 6) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

§ 20. I procesteknik niveau A er formålet med undervisningen at give eleven bredere og uddybende kendskab til

  • 1) enhedsoperationer generelt og med vægt på adskillelse og blanding af stoffer, intern stof- og varmetransport og anvendelser i forbindelse med enkle og sammensatte processer,
  • 2) styrings- og reguleringstekniske principper og anvendelser på enkle og sammensatte procesforløb,
  • 3) kemiske, biokemiske og mikrobiologiske fremstillingsmetoder, herunder udstyr, teknikker, kemikalier, mikroorganismer, sikkerhedsmæssige forhold og anvendelser ved enkle og sammensatte processer,
  • 4) laboratorieteknik, herunder udstyr, apparater, mere komplicerede fysiske, kemiske og mikrobiologiske analysemetoder og færdigheder, der sikrer gennemførelse af præcist og sikkerhedsmæssigt korrekt analysearbejde,
  • 5) planlægning, udførelse, dokumentation af enkle og sammensatte processer, og
  • 6) områdets historiske udvikling og kulturelle betydning.

Matematik

§ 21. I matematik niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange, og
  • 2) opnår færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer, særlig i forbindelse med teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fag i htx-uddannelsen og med henblik på anvendelse i ingeniør- og teknikeruddannelserne.

§ 22. I matematik niveau A er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår indsigt i og forståelse af matematiske begreber og tankegange,
  • 2) opnår færdighed i at anvende fundamentale matematiske begreber og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af problemer, særlig i forbindelse med teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fag i htx-uddannelsen og med henblik på anvendelse i ingeniør- og teknikeruddannelserne, og
  • 3) videreudvikler evnen til selvstændigt at benytte matematiske begreber og metoder og bliver i stand til at sætte sig ind i at analysere og vurdere tekniske og teknologiske problemstillinger, der kan formuleres og bearbejdes ved brug af matematiske begreber og metoder.

Fysik

§ 23. I fysik niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår viden om begreber, lovmæssigheder og teorier inden for både den klassiske og den moderne fysik,
  • 2) bliver i stand til at beskrive og udføre eksperimenter i relation til fysikkens anvendelser,
  • 3) opnår viden om og forståelse af den fysik, der finder anvendelse i teknologi- og teknikfagene samt i andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge, og
  • 4) kan bruge denne viden om fysikkens lovmæssigheder i beslutningsprocesser.

§ 24. I fysik niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau B, at eleven udvikler sine evner til at beskrive og løse fysiske problemer ved hjælp af matematiske modeller.

Kemi

§ 25. I kemi niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår kendskab til vigtige begreber i den almene kemi, dens nomenklatur og beregningsmetoder,
  • 2) opnår grundlæggende færdigheder i laboratoriearbejde og kan udføre dette under hensyntagen til risikomomenter og miljøforhold,
  • 3) opnår færdighed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt om enkle kemiske problemstillinger og eksperimenter,
  • 4) opnår kendskab til vigtige kemiske processer, som anvendes i håndværk, landbrug, industri og samfundet i øvrigt, og
  • 5) opnår kendskab til teknologiske, miljø- og samfundsmæssige konsekvenser ved anvendelse af kemikalier.

§ 26. I kemi niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau C, at eleven

  • 1) opnår forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi og bliver i stand til at anvende disse til løsning af udvalgte kemiske problemstillinger,
  • 2) får suppleret sine færdigheder i laboratoriearbejde og herved opnår et udvidet kendskab til laboratorieudstyr, eksperimentelle metoder og kemikalier, og
  • 3) udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter.

§ 27. I kemi niveau A er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau C, at eleven

  • 1) opnår forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi og gennem et udvidet emnevalg og under inddragelse af matematik og fysik bliver i stand til at formulere, vurdere og løse kemiske problemstillinger af både teoretisk og praktisk karakter,
  • 2) får suppleret sine færdigheder i laboratoriearbejde og herved opnår et udvidet kendskab til laboratorieudstyr, eksperimentelle metoder og kemikalier og bliver i stand til selvstændigt at planlægge, gennemføre og dokumentere eksperimenter i et længere forløb, og
  • 3) udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger og eksperimenter.

Biologi

§ 28. I biologi niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår grundlæggende kendskab til biologiske emner og forståelse af biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø,
  • 2) opnår kendskab til biologiske og biokemiske processers praktiske anvendelse inden for teknik og produktion, og
  • 3) opnår kendskab til fagets principper og arbejdsmetoder, og herved bliver i stand til at udføre og beskrive biologiske eksperimenter i relation til biologiens tekniske anvendelser.

Dansk

§ 29. I dansk niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) udvikler evne til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde,
  • 2) udvikler evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i forskellige situationer og øger bevidstheden om sprog og sprogbrug,
  • 3) kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation,
  • 4) arbejder med nyere og ældre litterære tekster og ser dem i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng, og
  • 5) uddyber sit kendskab til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger.

Engelsk

§ 30. I engelsk niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,
  • 2) videreudvikler evnen til mundtlig at udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist,
  • 3) bliver i stand til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) bliver i stand til at læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelsksprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet såvel forståelsen af almen og teknisk og teknologisk sagprosa som analyse og fortolkning af fiktion indgår, og
  • 5) får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde.

§ 31. I engelsk niveau B er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til både helheden og detaljer,
  • 2) videreudvikler evnen til at udtrykke sig forståeligt, flydende og rimeligt præcist mundtligt og skriftligt,
  • 3) bliver i stand til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) bliver i stand til at læse, forstå og forholde sig til forskellige typer engelsksprogede tekster af almindelig sværhedsgrad, idet såvel forståelsen af almen og teknisk og teknologisk sagprosa som analyse og fortolkning af fiktion indgår,
  • 5) videreudvikler evnen til at læse og forstå og forholde sig til tekster af såvel almen som teknisk og teknologisk art og til at udtrykke sig herom både skriftligt og mundtligt,
  • 6) bliver i stand til at oversætte tekster med både alment og teknisk og teknologisk indhold fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk, og
  • 7) får kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det engelske sprogområde.

Fransk og tysk

§ 32. I fransk og tysk som fortsætterundervisning niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå det talte sprog,
  • 2) videreudvikler evnen til mundtlig at udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område, til at give meddelelser og til at beskrive forhold af praktisk og teoretisk art,
  • 3) videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til såvel almene som tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad, og
  • 4) får kendskab til de vigtigste aspekter af det pågældende sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold.

§ 33. I fransk og tysk som begynderundervisning niveau A er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) bliver i stand til at forstå enkelt talesprog i normalt tempo med hensyn til helhed og de vigtigste detaljer,
  • 2) bliver i stand til at udtrykke sig nogenlunde frit i situationer fra dagliglivets område,
  • 3) bliver i stand til at læse, forstå og udtrykke sig om enkle tekster såvel med alment som med teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold, og
  • 4) får et elementært kendskab til det pågældende sprogområdes kulturelle og samfundsmæssige forhold.

§ 34. I fransk og tysk som fortsætterundervisning niveau B er formålet med undervisningen i fortsættelse af niveau C, at eleven

  • 1) videreudvikler evnen til at forstå talesprog i normalt tempo med hensyn til helheden og detaljer,
  • 2) bliver i stand til at udtrykke sig forståeligt og nogenlunde korrekt både skriftligt og mundtligt,
  • 3) videreudvikler evnen til at beskrive forhold af teoretisk og praktisk art i relevante kommunikationssammenhænge,
  • 4) videreudvikler evnen til at læse, forstå og forholde sig til såvel almene som tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster af almindelig sværhedsgrad,
  • 5) bliver i stand til at oversætte tekster med både alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra de pågældende fremmedsprog til dansk og omvendt, og
  • 6) får øget kendskab til kulturelle og samfundsmæssige forhold i det pågældende område.

Samfundsfag

§ 35. I samfundsfag niveau C er formålet med undervisningen, at eleven

  • 1) opnår kendskab til nogle grundlæggende materielle og åndelige faktorer, der er væsentlige for samfundsudviklingen,
  • 2) opnår kendskab til sammenhængen mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling,
  • 3) kan forbinde samfundsfaglig indsigt med sin egen daglige tilværelse, og
  • 4) kan deltage i den løbende debat om samfundsforhold og styrke sin evne til at deltage i udformningen af samfundet.

Kapitel 6

Eksamen

§ 36. De prøver, som indgår i eksamen, gennemføres efter nedenstående plan, idet der er anvendt følgende forkortelser:

S - for skriftlig prøve.

M - for mundtlig prøve.

P - for projekt.

---------------------------------------------------------------------

  

                 Ved afslutning   Ved afslutning  

 Fag     Niveau    af 1. år         af 2. år        Efter skolens valg  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknologi  

           B         P+M  

   -       A                          P+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Teknikfag  

           B                          P+M  

   -       A                          P+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Matematik  

           B                          S+M  

   -       A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fysik  

           B          M  

   -       A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Kemi  

           C          M  

   -       B                                                  M  

   -       A                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi  

           C                            M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Dansk  

           B                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Engelsk  

           C                            M  

   -       B                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 2. fremmedsprog, fortsætter  

   -              begynder  

   -       C          M  

   -       C                                                  M  

   -       B                          S+M  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Samfundsfag  

           C                            M  

---------------------------------------------------------------------

Stk. 2. Projektet i teknologi niveau B og projektet i teknikfag niveau B og A gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektet omfatter et praktisk udført produkt og en dokumentation i form af en rapport.

Stk. 3. Projektet i teknologi niveau A gennemføres som en del af den almindelige undervisning. Projektet omfatter brug af model og eventuelt simulering og en rapport.

Teknologi

§ 37. I teknologi niveau B gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve

  • 1) 1 karakter for kendskab til teknologi,
  • 2) 1 karakter for det praktisk udførte produkt og
  • 3) 1 karakter for projektrapporten.

Stk. 2. I teknologi niveau A gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve

  • 1) 1 karakter for kendskabet til teknologi,
  • 2) 1 karakter for brug af modeller og eventuel simulering og
  • 3) 1 karakter for projektrapporten.

Teknikfag

§ 38. I teknikfag niveau B og A gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve

  • 1) 1 karakter for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi,
  • 2) 1 karakter for teknisk kendskab og forståelse, og
  • 3) 1 karakter for praktisk udført konstruktion eller produkt.

Matematik

§ 39. I matematik niveau B og A gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve, der tager sit udgangspunkt i forståelse af matematiske begreber og tankegange og anvendelse af matematikken i forbindelse med løsning af tekniske problemstillinger, og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager sit udgangspunkt i en praktisk problemstilling og matematikkens anvendelse ved løsning af problemet.

Fysik

§ 40. I fysik niveau B gives 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager sit udgangspunkt i elevens arbejder fra undervisningen.

Stk. 2. I fysik niveau A gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve, der kan have udgangspunkt i et emne udvalgt ved lodtrækning og i et fysikprojekt med en problemstilling hentet fra teknologi eller fra elevens teknikfag.

Kemi

§ 41. I kemi niveau C og B gives 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager sit udgangspunkt i elevens arbejder fra undervisningen.

Stk. 2. I kemi niveau A gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager sit udgangspunkt i elevarbejder fra undervisningen.

Biologi

§ 42. I biologi niveau C gives 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager sit udgangspunkt i elevens arbejder fra undervisningen.

Dansk

§ 43. I dansk niveau B gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve.

Engelsk

§ 44. I engelsk niveau C gives 1 karakter for den mundtlige prøve.

Stk. 2. I engelsk niveau B gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve.

Tysk og fransk

§ 45. I tysk og fransk, fortsætter- og begynderundervisning, niveau C, gives 1 karakter for den mundtlige prøve.

Stk. 2. I tysk og fransk niveau B gives

  • 1) 1 karakter for den skriftlige prøve og
  • 2) 1 karakter for den mundtlige prøve.

Samfundsfag

§ 46. I samfundsfag niveau C gives 1 karakter for den mundtlige prøve, der tager udgangspunkt i elevens arbejder fra undervisningen.

Kapitel 7

Forsøg og dispensation

§ 47. Ministeriet kan efter indstilling fra htx-udvalget tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges ved tilrettelæggelse af gymnasial uddannelse efter lovens § 3, stk. 2, og som led i forsøg. Forsøgstilladelse gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

§ 48. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan indhente skolens eller htx-udvalgets indstilling herom.

Kapitel 8

Klager

§ 49. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen bortset fra karakterer indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2. Skolens afgørelser efter §§ 3 og 4 kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Karakterer påklages efter bekendtgørelsen om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Kapitel 9

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. august 1991.

Stk. 2. For elever, der har gennemført en erhvervsfaglig basisuddannelse inden for et af de tekniske hovederhvervsområder efter lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, træder denne i stedet for 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse. Skolen kan fastsætte særlige valgfag, som skal gennemføres af disse elever i htx-uddannelsens 1. år.

§ 51. Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 167 af 8. marts 1989 ophæves.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for elever, der har påbegyndt htx-uddannelsen inden den 1. januar 1991 og følger uddannelsens normale forløb.

Stk. 3. For elever, der gennemfører htx-uddannelsens andet år i undervisningsåret 1991/92, afholdes eksamen i matematik efter § 36, stk. 1, og § 39 i denne bekendtgørelse. Til disse elever kan skolen som valgfag tilbyde matematik på niveau A efter denne bekendtgørelse. Skolen kan i 1991/92 ud over de hidtil gennemførte liniefag tilbyde de øvrige liniefag i den hidtidige uddannelse.

Stk. 4. Til elever, der gennemfører htx-uddannelsens første år i 1991/92, kan skolen som valgfag tilbyde valgfag fra den hidtidige htx-uddannelse.

Stk. 5. For elever, der har begyndt htx-uddannelsen før 1. januar 1991, og som ikke gennemfører uddannelsen i det normale forløb, kan fastsættes en særlig overgangsordning efter § 48 i denne bekendtgørelse. Ministeriet kan bestemme, at dele af bekendtgørelsen skal gælde for disse elever.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1991

Bertel Haarder

/ Merete Friberg

BILAG 1

HTX-BEKENDTGØRELSEN

INDHOLD

29. juli 1991

INDHOLDS- OG BILAGSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse

  

 §§ 1- 2  Uddannelsens formål og opbygning  

 §§ 3- 5  Optagelse  

 §  6     Godkendelse af 2. skoleperioder fra erhvervsudd.  

 §§ 7- 9  Uddannelsens indhold  

 §§ 10-35 De enkelte fag  

 §§ 36-48 Eksamen  

 §  49    Klager  

 §§ 50-51 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser  

  Bilagsfortegnelse  

 Nummer    Dato             Indhold  

 Bilag  1  29. juli 1991    Indholds- og bilagsfortegnelse  

 Bilag  2  29. juli 1991    Erhvervsuddannelser med godkendt  

                            2.skoleperiode  

 Bilag  3  29. juli 1991    Fagplan for teknologi  

 Bilag  4  29. juli 1991    Fagplan for byggeteknik  

 Bilag  5  29. juli 1991    Fagplan for el-teknik  

 Bilag  6  29. juli 1991    Fagplan for maskinteknik  

 Bilag  7  29. juli 1991    Fagplan for procesteknik  

 Bilag  8  29. juli 1991    Fagplan for matematik  

 Bilag  9  29. juli 1991    Fagplan for fysik  

 Bilag 10  29. juli 1991    Fagplan for kemi  

 Bilag 11  29. juli 1991    Fagplan for biologi  

 Bilag 12  29. juli 1991    Fagplan for dansk  

 Bilag 13  29. juli 1991    Fagplan for engelsk  

 Bilag 14  29. juli 1991    Fagplan for fransk  

 Bilag 15  29. juli 1991    Fagplan for tysk  

 Bilag 16  29. juli 1991    Fagplan for samfundsfag  

BIALG 2

HTX-BEKENDTGØRELSEN

2. SKOLEPERIODER

29. juli 1991

Erhvervsuddannelser med godkendt 2. skoleperiode

I følgende erhvervsuddannelser er 2. skoleperiode godkendt efter bekendtgørelsens § 6 til direkte optagelse af htx-elever, jf. lovens § 3: 1) Smedeuddannelsen 2) Uddannelsen til datamekaniker 3) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 4) Uddannelsen til ædelsmed 5) Uddannelsen til former 6) Uddannelsen til metalsmed 7) Uddannelsen til beslagsmed 8) Værktøjsmageruddannelsen 9) Maskinuddannelsen

  • 10) Uddannelsen til kølemontør
  • 11) Uddannelsen til finmekaniker
  • 12) Automatik- og procesuddannelsen
  • 13) Industriteknikuddannelsen
  • 14) Plastmager-/procesoperatøruddannelsen
  • 15) Uddannelsen til hospitalsteknisk assistent
  • 16) Uddannelsen til elektriker
  • 17) Brolægger- og struktøruddannelsen
  • 18) Uddannelsen til teknisk assistent
  • 19) Laborantuddannelsen
  • 20) Uddannelsen til mejerist
  • 21) Uddannelsen til optometrist
  • 22) Uddannelsen til urmager
  • 23) Uddannelsen til tandtekniker

BILAG 3

HTX-BEKENDTGØRELSEN

TEKNOLOGI

29. juli 1991

TEKNOLOGI NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Teknologi niveau B har som udgangspunkt en bred teknologiopfattelse, der dækker over teknologi som et alment begreb, der omhandler såvel samfundsfaglige som naturvidenskabelige elementer, og et mere snævert begreb, der omhandler det mere fagteoretiske og den praktiske fremstilling af et produkt. Denne teknologiopfattelse indebærer, at teknologianalyse og teknologivurdering er vigtige emner for en teknologisk helhedsopfattelse. Heri indgår også produktionsmæssige forhold, som kendetegner håndværk, industri og service herunder historiske aspekter.

Faget gennemføres hovedsagelig som projektorganiseret undervisning med udgangspunkt i samfundsfaglige og teknologiske problemstillinger. Ud over den projektorganiserede undervisning vil der normalt være behov for emneundervisning.

Et projektforløb vil normalt resultere i et praktisk fremstillet produkt med tilhørende dokumentation. Eleven skal ved løsningen anvende viden og faglige metoder fra andre fag samtidig med, at kvalifikationerne i de naturvidenskabelige fag styrkes.

I faget indgår informationsteknologiske emner, som bl.a. skal sikre eleven et fundament, som muliggør integration af informationsteknologien i andre htx-fag.

Ved fagets gennemførelse skal der ske en ligelig fordeling af undervisningstiden til fagets almene del, fagteoretiske del og praktiske del. Fordelingen skal fremgå af årsfagplanen.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

Faget indeholder:

  • 1) Teknologi og samfund
  • 2) Teknologi og produkt
  • 3) Arbejds- og produktionsmetoder
  • 4) Informationsteknologi
  • 5) Produktudvikling
  • 6) Fremstilling
  • 7) Dokumentation

Teknologi og samfund

Målet er, at eleven får kendskab til vekselvirkningen mellem samfund og teknologi under hensyn til miljø og historiske og udviklingsmæssige tendenser, så eleven kan gøre rede for, hvorledes den teknologiske henholdsvis den samfundsmæssige udvikling påvirker hinanden.

Desuden skal eleven kunne gøre rede for samfundsmæssige overvejelser ved løsning af teknologiske problemstillinger.

Teknologi og produkt

Målet er, at eleven får kendskab til, hvilken teknologi, der indgår i et produkt fra ide via konstruktion og produktion til destruktion, så eleven ud fra en problemstilling kan foretage produktudvikling, praktisk fremstille et produkt eller dele deraf og udarbejde nødvendig dokumentation.

Desuden er det målet, at eleven får kendskab til produktudviklingsprocessens faser og sammenhænge mellem dem, herunder faktorer som f.eks. materialer, halvfabrikater, værktøjer, produktionsudstyr, arbejdskraftens kvalifikationer, organisering, kvalitetskontrol og økonomi og sammenhænge mellem disse faktorer.

Arbejds- og produktionsmetoder

Målet er, at eleven får en praktisk orientering om erhvervslivets arbejds- og produktionsmetoder, herunder historiske og kulturelle aspekter, så eleven kan gøre rede for de faktorer, der kendetegner håndværksmæssig fabrikation, industriel produktion og service. Eleven skal orienteres om udviklingstendenser inden for håndværk, industri og service.

Desuden er målet, at eleven får kendskab til arbejds- og produktionsmetoder i erhvervslivet i tilknytning til teknikfagene.

Informationsteknologi

Målet er, at orientere eleven om hovedgrupper af informationsteknologiske systemer, og at give eleven praktisk erfaring i anvendelse af informationsteknologiske værktøjer og systemer.

Eleven skal opnå elementært kendskab til informationsteknologiske grundbegreber og praktisk erfaring i brugen af grundlæggende metoder, herunder indblik i datamaskiners generelle opsætning og virkemåde og kendskab til elementær databehandling.

Desuden er det målet, at eleven kan bruge denne viden og metode i andre htx-fag og derigennem opnå praktisk erfaring.

Produktudvikling

Målet er, at eleven får kendskab til faserne i produktudvikling, så eleven kan foretage begrundet valg af løsning under hensyntagen til bl.a. etiske, miljømæssige og økonomiske aspekter og ved anvendelse af relevante normer og regler. I produktudvikling indgår faser som informationssøgning, opgaveafgrænsning, design, ideudvælgelse, valg af materialer, komponenter og råvarer, valg af teknik og tekniske beregninger.

Det er endvidere målet, at eleven styrker sine kvalifikationer i de naturvidenskabelige htx-fag og kan arbejde projektorganiseret såvel individuelt som i grupper ud fra både teoretiske og praktiske problemstillinger.

Fremstilling

Målet er, at eleven med udgangspunkt i egen produktudvikling får praktisk erfaring i fremstilling af produkter i værksteder og laboratorier i tilknytning til teknikfagene. Eleven skal kunne planlægge praktisk arbejde i værksted og laboratorium ved inddragelse af relevante faglige arbejdsmetoder og udføre praktiske operationer under hensyntagen til nødvendige miljø- og sikkerhedsforanstaltninger, og foretage kvalitetsvurdering ud fra opstillede krav og normer.

Det er endvidere målet, at eleven gennem en vekselvirkning mellem teori og praktisk værksteds- og laboratoriemæssigt arbejde får styrket sine kvalifikationer i de øvrige htx-fag.

Vedr. det byggetekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet inden for det byggetekniske område, at eleven får et sådant kendskab til:

  • 1) Tegneteknik, at eleven kan udføre de for fremstillingen nødvendige arbejdstegninger.
  • 2) Materialer, at eleven kan foretage et kvalificeret valg til en given konstruktion.
  • 3) Hjælpemidler, at eleven kan anvende almindeligt forekommende håndværktøjer og maskiner.
  • 4) Arbejdsmetoder ved byggeprocesser, herunder elementfremstilling og montagearbejde, at eleven i praksis kan udføre enkle konstruktioner.

Vedr. det el-tekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet inden for det el-tekniske område, at eleven kan:

  • 1) Udføre tegningsmateriale som f.eks. diagrammer/kredsskemaer, nøgleskemaer og hovedstrømsskemaer.
  • 2) Vælge relevante komponenter og materialer.
  • 3) Udføre el-tekniske forsøgsopstillinger.
  • 4) Fremstille enkle el-tekniske produkter som f.eks. mindre svagstrømskonstruktioner monteret på print, enkle el-installationer, herunder montere udstyr og tilslutte brugsapparater.
  • 5) Afprøve, fejlfinde og justere forsøgsopstillinger og el-tekniske produkter/installationer med relevant måleudstyr.

Vedr. det maskintekniske

I forbindelse med udførelsen af praktiske operationer er målet for det maskintekniske område, at eleven får et sådant kendskab til:

  • 1) Tegneteknik, at eleven kan udføre de for fremstillingen nødvendige arbejdstegninger.
  • 2) Materialer, at eleven kan foretage et kvalificeret valg til en given praktisk konstruktion.
  • 3) Maskiner og håndværktøjer, at eleven kan udføre gængse arbejdsprocesser inden for spåntagende bearbejdning, ikke spåntagende bearbejdning og montering.
  • 4) Arbejdsmetoder, at eleven i praksis kan udføre enkle konstruktioner.

Vedr. det procestekniske

I forbindelse med udførelse af praktiske operationer er målet inden for det procestekniske område, at eleven:

  • 1) Kan udarbejde procesdiagrammer herunder flow-sheet.
  • 2) Kan anvende enkle enhedsoperationer i laboratoriemålestok.
  • 3) Kan fremstille eller oprense enkle, sammensatte produkter.
  • 4) Kan gennemføre enkle kontrol- og analysemetoder til bedømmelse af produkter.

Dokumentation

Målet er, at eleven får et sådant kendskab til anvendelse og fremstilling af dokumentationsmateriale herunder benyttelse af dansk, fremmedsprog, faglitteratur og informationsteknologi, at eleven kan udarbejde dokumentationsmateriale for alle projektets arbejdsfaser i form af en rapport, og at orientere eleven om reproduktion og opbevaring af dokumentationsmateriale.

B. 3. Eksamen niveau B

Projektet

Teknologi afsluttes med et individuelt projekt, som gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige teknologiundervisning. Projektperioden indeholder ca. 60 lektioner fordelt over 6 kalenderuger, som gennemføres umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Undervisnings- og Forskningsministeriet udsender forud for projektperioden projektoplæg i form af rammebeskrivelser. Den enkelte skole fastlægger selv de ydre rammer for projektets gennemførelse.

Eleven kan frit vælge mellem oplæggene. Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, problemanalyse, projektafgrænsning og tidsplan. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen senest 2 uger efter projektperiodens start.

Skolen godkender projektbeskrivelsen, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle opgaven individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk i forhold til den udarbejdede tidsplan.
  • 3) Det nødvendige udstyr, værksteds- og laboratoriefaciliteter m.v. normalt er tilgængeligt på skolen.
  • 4) Udgifter til forbrugsmaterialer m.v. er efter skolens regler.

I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter og har udgangspunkt i det afviklede projekt. Før prøven sender skolen censor rapporten, projektvejlederen retter og kommenterer den, og eksaminator og censor drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, hvorefter eksaminator stiller spørgsmål til eleven i forbindelse med projektet og fremlæggelsen.

Karaktererne

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og elevens præstation ved den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for kendskab til teknologi gives for elevens kendskab til produktudviklingen, herunder formulering af krav til produktet, løsningsideer, deres vurdering og begrundelsen for den valgte løsning. Heri indgår bl.a. samfundsmæssige og funktionsmæssige aspekter, fremstillingsteknologiske overvejelser samt ressourcer og faciliteter. Desuden indgår elevens beskrivelse af og begrundelse for valg af komponenter, materialer og/eller råvarer samt fremstillingsteknikker/-processer.

Karakteren for det praktisk udførte produkt gives for elevens praktiske fremstilling af produktet, herunder produktets udformning og funktionsduelighed og kvaliteten af produktets udførelse. Desuden indgår elevens udarbejdelse af tegninger, diagrammer og lign., materialelister, tekniske beregninger og dimensionering, gennemførte målinger samt opsamling og bearbejdning af måledata.

Karakteren for projektrapporten gives for elevens rapport ud fra en helhedsvurdering af dens kommunikations- og dokumentationsværdi. Heri indgår bl.a. elevens evne til at dokumentere sine metoder til løsning af det formulerede problem, herunder valg af løsning foretaget ud fra en analyse i relation til opstillede krav. Desuden indgår elevens evne til at strukturere en rapport, om den er logisk opbygget, indholdets relevans, læsbarhed, lay-out, brug af grafik, relevante henvisninger m.v.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Teknologi niveau A er i forlængelse af niveau B og tager udgangspunkt i de begreber, teknikker, projektarbejdsmetoder og dokumentationsformer, som kendetegner faget på niveau B.

Teknologibegrebet udvides til på niveau A at omfatte modeller og simulering og praktisk anvendelse af såvel fysiske som matematiske modeller til simulering af teknologiske og tekniske systemer. Der er tale om anvendelse af færdige modeller, som tilpasses en situation, eller udvikling af enkle modeller.

Undervisningen tilrettelægges som projektforløb med sideløbende emneundervisning og organiseres, så eleverne får mulighed for at arbejde individuelt og i grupper. Den projektorganiserede undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i konkrete produktions- eller produktproblemer, der af eleven opfattes realistisk til modellering og simulering. Problemerne skal give eleven mulighed for at arbejde perspektiverende med f.eks. produktions- og samfundsmæssige aspekter, og at arbejde analytisk afgrænsende med henblik på f.eks. et produkts indhold af naturvidenskabelige elementer. Som led i et projektforløb udarbejder eleven den nødvendige dokumentation. Når model eller simuleringsmæssige fordele taler derfor, skal eleven have mulighed for praktisk fremstilling af mindre systemer i værksted og/eller laboratorium.

Ved praktisk brug af modeller, skal eleven ved ændring af indgangsparametre kunne analysere og konkludere på de fremkomne ændringer af udgangsparametre. Informationsteknologiske værktøjer anvendes til dataopsamling og bearbejdning. Informationsteknologien anvendes desuden til udvikling/brug af simuleringsprogrammel og grafisk skærmillustration.

Virksomhedsbesøg bør indgå som en integreret del af undervisningen, ligesom samarbejde med samfundsfag vil være hensigtsmæssigt.

Ved fagets gennemførelse skal hovedvægten ligge på det teoretiske.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Oversigt

Faget indeholder:

  • 1) Teknologiske sammenhænge.
  • 2) Tekniske systemer.
  • 3) Organisering.
  • 4) Naturvidenskabelig funktionsbeskrivelse.
  • 5) Modeltyper.
  • 6) Modelopbygning.
  • 7) Simulering.
  • 8) Dokumentation.

Teknologiske sammenhænge

Målet er, at eleven med udgangspunkt i et produkts tilblivelse eller anvendelse, får kendskab til sammenhænge mellem tekniske systemer og deres omgivelser som f.eks. etik, råstofressourcer, produktion, arbejdskraftens kvalifikationer, produktionskulturer, miljø, økonomi.

Tekniske systemer

Målet er, at give eleven forståelse af sammenhænge i et teknisk system ved at kunne analysere og beskrive det, herunder opdele et teknisk system i delsystemer/elementer og beskrive dem, og beskrive processen og automatiseringsgraden i såvel hele systemet som de enkelte delsystemer/elementer.

Organisering

Målet er, at eleven ud fra håndværksmæssige, industrielle og produktionskulturelle forhold får kendskab til organisering af produktion, herunder at udarbejde materialeflow, angive forhold vedr. arbejdsdeling og ansvarsområder og opstille krav til arbejdskraftens kvalifikationer.

Desuden er det målet, at eleven orienteres om produktionsvirksomheders organisationsstrukturer.

Naturvidenskabelig funktionsbeskrivelse

Målet er, at eleven kan analysere et afgrænset teknisk system med henblik på at få forståelse af dets funktioner betragtet naturvidenskabeligt ved brug af fysiske, kemiske og biologiske lovmæssigheder.

Modeltyper

Målet er, at eleven får grundlæggende kendskab til modeltyper, så eleven kan foretage valg af model. De modeltyper, som eleven skal have kendskab til, er numeriske (matematiske) modeller henholdsvis ikke numeriske (fysiske) modeller, stokastiske modeller henholdsvis deterministiske modeller og diskrete modeller henholdsvis kontinuerte modeller.

Modelopbygning

Målet er, at eleven kan anvende modeller af tekniske systemer herunder opstille modelkrav, afgrænse systemet, vælge modeltype, som baggrund for en beslutning eller en simulering.

Desuden er det målet, at eleven kan opstille/konstruere enkle modeller af et afgrænset teknisk system.

Simulering

Målet er, at eleven praktisk kan foretage simulering af et afgrænset teknisk system, så eleven er i stand til at foretage vurderinger med henblik på en beslutningsproces. Heri indgår, at eleven skal kunne udvælge relevante inddata såvel faste som variable, fastlægge relevante uddata og vurdere variables indflydelse på en simulering.

Dokumentation

Målet med undervisningen er, at eleven får et videregående kendskab til udarbejdelse af rapporter som dokumentationsmateriale for et projekts produkt.

A. 3. Eksamen niveau A

Projektet

I teknologi niveau A gennemføres et projekt som en del af teknologiundervisningen i sidste halvdel af uddannelsens 2. år. Projektet er individuelt og gennemføres i en skemalagt projektperiode på ca. 80 lektioner. Skolen fastlægger selv de ydre rammer for projektets gennemførelse.

Forud for projektperioden udarbejder eleven i samarbejde med skolen et projektoplæg, der skal indeholde projektets mål og tema og være formuleret, så det muliggør et problemorienteret projektforløb. Projektoplægget skal være godkendt af en ekstern censor inden projektperiodens start. Ved projektperiodens start udarbejder eleven en projektbeskrivelse, som skal indeholde problemformulering, problemanalyse, projektafgrænsning og tidsplan.

Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Skolen godkender projektbeskrivelsen, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk.
  • 3) De nødvendige faciliteter for projektets gennemførelse normalt er tilgængelige på skolen.
  • 4) Udgifterne er efter skolens regler.

I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder, hvis opgave er at rådgive eleven. Vejledningen kan have form af undervisning, som planlægges og afvikles i forbindelse med projektafviklingen.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter og har udgangspunkt i det afviklede projekt. Før prøven sender skolen censor rapporten, projektvejlederen retter og kommenterer den, og eksaminator og censor drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven. Ved prøven fremlægger eleven sit projekt, hvorefter eksaminator stiller spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for kendskab til teknologi gives for elevens kendskab til løsningsprocesser, herunder formulerede krav til løsning, løsningsideer, vurdering af dem og begrundelse for valg af løsning. Heri indgår samfundsmæssige og produktionsmæssige aspekter, naturvidenskabelige overvejelser, ressourcer, faciliteter og tid. Desuden indgår elevens begrundelse for valg af model.

Karakteren for brug af model/simulering gives for elevens kendskab til brug af model og evt. simulering, herunder opbygning/konstruktion af en model og/eller tilpasning af eksisterende model evt. med henblik på simulering, kvaliteten/funktionsdueligheden af den anvendte model, gennemførte målinger samt opsamling og bearbejdelse af måledata. Desuden indgår elevens brug af tegninger, diagrammer og lign.

Karakteren for rapporten gives for elevens rapport ud fra en helhedsvurdering af dens kommunikations- og dokumentationsværdi. Heri indgår bl.a. elevens dokumentation for metoder til løsning af det formulerede problem, herunder valg af løsning foretaget ud fra en analyse i relation til opstillede krav. Desuden indgår elevens strukturering af rapporten, om den er logisk opbygget, indholdets relevans, læsbarhed, lay-out, brug af grafik, relevante henvisninger m.v.

BILAG 4

HTX-BEKENDTGØRELSEN

BYGGETEKNIK

29. juli 1991

BYGGETEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag fra htx-uddannelsen. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og praktik som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen inddrages og tilgodeses de øvrige fag, især matematik, fysik og kemi. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

Eleven skal arbejde i projektorganiserede undervisningsforløb, der sikrer, at eleven tilegner sig viden om teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og industri. I undervisningen kan mindre byggearbejder udføres, så eleven kan:

  • 1) Udarbejde et motiveret forslag til byggeprojekt ud fra de stillede krav, under hensyntagen til de mulige teknologiske løsninger, fremstillingsmetoder de og økonomiske og tidsmæssige ressourcer.
  • 2) Planlægge projekteringsfasen.
  • 3) Udarbejde et relevant projektmateriale.
  • 4) Planlægge den praktiske udførelse.
  • 5) Gennemføre den praktiske udførelse.
  • 6) Vurdere det udførte projekt i relation til de stillede krav.
  • 7) Skriftligt og mundtligt redegøre for hele projektforløbet.

Det overordnede mål er at give orientering om og kendskab til de områder, der indgår i helhedsbetragtninger i forbindelse med byggeri.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter:

  

 Byggeriets idehistorie ...............  ca. 10%  

 Administration og  

 organisation .........................  ca.  5%  

 Anlægsteknik og  

 installationsteknik ..................  ca.  5%  

 Konstruktion .........................  ca. 30%  

 Materialevalg ........................  ca. 10%  

 Fremstillingsprocesser ...............  ca. 40%  

Økonomi .............................. -

Økonomi inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

Byggeriets idehistorie

Målet er at give orientering om:

  • 1) Bygningshistorie, så eleven kan genkende former, som byggeriet, bl.a. betinget af teknologi, materialeanvendelse og kvalitetsopfattelse, har antaget gennem tiderne, og de stilbetegnelser, der anvendes.
  • 2) Historie, tid og kultur, så eleven oplever sammenhængen mellem tid og kulturudtryk, som bygningskunsten afspejler, og som ligeledes gælder for klædedragt, livsform og livsopfattelser.

Administration og organisation

Målet er at give orientering om:

  • 1) Byggelovgivning, så eleven er bekendt med:
  • a) De love, reglementer og anvisninger, som gælder for byggeri.
  • b) Byggemyndighedernes kompetenceområder i forbindelse med byggesagers gennemførelse.
  • 2) Byggeriets parter, så eleven er bekendt med begreber som bygherre, projekterende, kontrollerende, rådgivende, udførende og finansierende og deres rolle i forbindelse med gennemførelse af et byggeri.
  • 3) Byggeriets planlægning og styring, så eleven er bekendt med:
  • a) De redskaber og metoder til planlægning og styring, der indgår i en byggesag.
  • b) Brugen af arbejds- og tidsplaner ved en mindre byggesag.

Anlægsteknik

Målet er at give orientering om

  • 1) Koter, nivellering, afsætning og opmåling, så eleven er bekendt med disse begreber og deres anvendelse i forbindelse med byggeri.
  • 2) Afløbsteknik, så eleven er bekendt med projektering og udførelse af afløbsanlæg og kan genkende delene i et projektmateriale.
  • 3) Miljøteknik, så eleven er bekendt med de økologiske og teknologiske aspekter der er forbundet med bortskaffelse af spildevand.
  • 4) Jordarbejde og fundering, så eleven er bekendt med funderingsprincipper og metoder ved udførelse af jordarbejder.

Installationsteknik

Målet er at give orientering om rør, sanitets- og el-installationer, så eleven kan genfinde sammenhænge mellem myndighedskrav og funktionskrav i et projektmateriale.

Konstruktioner

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Bærende konstruktioner, herunder normgrundlaget og statisk analyse, så eleven kan foretage dokumenteret valg af dimensioner på en given konstruktion.
  • 2) Projektering, så eleven kan:
  • a) Arbejde med udvikling af et projekt fra ide til udførelse.
  • b) Overveje komponenter, foreslå løsninger og begrunde valg.
  • c) Gøre rede for ydre faktorers indflydelse på en konstruktion.
  • d) Gøre rede for konstruktionens indflydelse på det omgivende miljø.
  • e) Foretage evaluering af det færdige projekt og evt. foreslå ændringer.
  • 3) Teknisk tegning, så eleven kan udføre de for projektets gennemførelse nødvendige skitser, myndighedstegninger og arbejdstegninger.
  • 4) Bygningskonstruktion, så eleven kan udvælge, konstruere og sammensætte bygningsdele.

Materialevalg

Målet er at give kendskab til materialer, så eleven kan foreslå relevante materialer til anvendelse i en given bygningsdel, ud fra materialernes oprindelse, karakteristika og egenskaber.

Fremstillingsprocesser

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Hjælpemidler, så som maskiner, maskinværktøj og håndværktøj, og deres anvendelsesmuligheder, så eleven kan foreslå hensigtsmæssig brug i en arbejdsproces.
  • 2) Arbejdsmetoder, så eleven kan udføre håndværksmæssige opgaver på enkle konstruktioner i fuld skala, inden for forskellige fagområder.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads.
  • 4) Planlægningsteknikker, så eleven kan planlægge og tidsstyre eget arbejde.

Økonomi

Målet er at give orientering om omkostninger i forbindelse med indkøb og produktion.

B. 3. Eksamen niveau B

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Der skal fra hver elev foreligge dokumentation for projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden på niveau B indeholder ca. 100 lektioner i faget fordelt over 6 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor, før de stilles. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilke problemer der skal løses, og bemærkning om eventuelle specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger vedrørende problemets løsning. Eleven kan frit vælge mellem skolens oplæg. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan for eget arbejde. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator spørgsmål til eleven i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Inden prøven sender skolen censor rapporten, vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Elevens løsning af de problemer, der er givet i oplægget.
  • 2) Elevens planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for byggeteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) Valg af dimension.
  • 3) De anvendte beregninger.
  • 4) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 5) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 6) Vurdering af konstruktionens ydeevne.

Karakteren for den praktiske udførte konstruktion:

  • 1) Konstruktionens udformning.
  • 2) De anvendte fremstillingsmetoder.
  • 3) Konstruktionens overensstemmelse med projektmaterialet.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag fra htx-uddannelsen. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og praktik som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Der anvendes faciliteter, der muliggør fremstilling af produkter. I undervisningen inddrages og tilgodeses de øvrige fag i htx-uddannelsen, især matematik, fysik og kemi. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

Eleven skal arbejde i projektorganiserede undervisningsforløb, der sikrer, at eleven tilegner sig viden om teoretiske og faglige teknikker, der anvendes i håndværk og industri. I undervisningen kan mindre byggearbejder udføres, så eleven kan:

  • 1) Sammenfatte krav til projektet.
  • 2) Analysere kravene.
  • 3) Udarbejde et motiveret forslag til projektet ud fra de stillede krav, under hensyntagen til de mulige teknologiske løsninger, fremstillingsmetoder og de økonomiske og tidsmæssige ressourcer.
  • 4) Planlægge projekteringsfasen.
  • 5) Udarbejde et relevant projektmateriale.
  • 6) Planlægge den praktiske udførelse.
  • 7) Gennemføre den praktiske udførelse.
  • 8) Vurdere det udførte projekt i relation til de stillede krav.
  • 9) Skriftligt og mundtligt redegøre for hele projektforløbet.

Det overordnede mål er at give orientering om og kendskab til de områder, der indgår i helhedsbetragtninger i forbindelse med byggeri, så eleven kan projektere og fremstille byggekomponenter.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter:

  

 Byggeriets idehistorie ...............  ca.  5 %  

 Administration og organisation .......  ca. 10 %  

 Anlægsteknik og installationsteknik ..  ca. 10 %  

 Konstruktion .........................  ca. 20 %  

 Materialevalg ........................  ca.  5 %  

 Fremstillingsprocesser ...............  ca. 50 %  

Økonomi .............................. -

Økonomi inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

Byggeriets idehistorie

Målet er at give orientering om:

  • 1) Bygningshistorie, så eleven kan genkende former, som byggeriet, bl.a. betinget af teknologi, materialeanvendelse og kvalitetsopfattelse, har antaget gennem tiderne, og de stilbetegnelser der anvendes.
  • 2) Historie, tid og kultur, så eleven oplever sammenhængen mellem tid og kulturudtryk, som bygningskunsten afspejler, og som ligeledes gælder for klædedragt, livsform og livsopfattelser.

Administration og organisation

Målet er at give orientering om:

  • 1) Byggelovgivning, så eleven er bekendt med:
  • a) De love, reglementer og anvisninger, som gælder for byggeri.
  • b) Byggemyndighedernes kompetenceområder ved byggesager.
  • 2) Byggeriets parter, så eleven er bekendt med begreberne bygherre, projekterende, kontrollerende, rådgivende, udførende og finansierende, og deres rolle i forbindelse med gennemførelse af et byggeri.
  • 3) Byggeriets planlægning og styring, så eleven:
  • a) Er bekendt med de redskaber og metoder til planlægning og styring, der indgår i en byggesag.
  • b) Er bekendt med brugen af arbejds- og tidsplaner ved en mindre byggesag.
  • c) Kan udarbejde tidsplaner for fremstillingsprocesser.

Anlægsteknik

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Koter, nivellering, afsætning og opmåling, så eleven kan:
  • a) Anvende disse begreber i forbindelse med byggeri.
  • b) Udføre mindre nivellementer.
  • c) Foretage opmåling af en bygningsdel.
  • 2) Afløbsteknik, så eleven kan:
  • a) Genkende principperne ved projektering og udførelse af afløbsanlæg, i et projektmateriale.
  • b) Beregne koter og fald i et mindre afløbsprojekt.
  • 3) Miljøteknik, så eleven er bekendt med de økologiske og teknologiske aspekter, der er forbundet med bortskaffelse af spildevand.
  • 4) Jordarbejde og fundering, så eleven er bekendt med:
  • a) Funderingsprincipper.
  • b) Metoder ved udførelse af jordarbejder.

Installationsteknik

Målet er at give orientering om rør, sanitets- og elinstallationer, så eleven kan genfinde sammenhænge mellem myndighedskrav og funktionskrav i et projektmateriale.

Konstruktioner

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Bærende konstruktioner, herunder normgrundlaget og statisk analyse, så eleven kan foretage dokumenteret valg af dimensioner på en given konstruktion.
  • 2) Projektering, så eleven kan:
  • a) Arbejde med udvikling af et projekt fra ide til udførelse.
  • b) Overveje komponenter, foreslå løsninger og begrunde dem.
  • c) Gøre rede for ydre faktorers indflydelse på en konstruktion.
  • d) Gøre rede for konstruktionens indflydelse på det omgivende miljø.
  • e) Foretage evaluering af det færdige projekt og evt. foreslå ændringer.
  • 3) Teknisk tegning, så eleven kan udføre, de for projektets gennemførelse, nødvendige skitser, myndighedstegninger og arbejdstegninger.
  • 4) Bygningskonstruktion, så eleven kan:
  • a) Udvælge, konstruere og sammensætte bygningsdele i et givet projekt.
  • b) Udarbejde det nødvendige projektmateriale for fremstilling af enkle byggekomponenter.

Materialevalg

Målet er at give kendskab til materialer, så eleven kan:

  • 1) Foreslå relevante materialer til anvendelse i en given bygningsdel, udfra materialernes oprindelse, karakteristika og egenskaber.
  • 2) Udvælge relevante materialer til en given byggekomponent ud fra beskrivelse af ydeevne.

Fremstillingsprocesser

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Hjælpemidler, som maskiner, maskinværktøj og håndværktøj og deres anvendelsesmuligheder, så eleven kan foreslå hensigtsmæssig brug af dem i en arbejdsproces.
  • 2) Arbejdsmetoder, så eleven kan:
  • a) Udføre håndværksmæssige opgaver på enkle konstruktioner i fuld skala, inden for forskellige fagområder.
  • b) Fremstille og montere enkle byggekomponenter.
  • c) Udføre den tilsluttende installation af VVS-komponenter.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads.
  • 4) Planlægningsteknikker, så eleven kan planlægge og tidsstyre eget arbejde.

Økonomi

Målet er at give orientering om omkostninger i forbindelse med indkøb og produktion.

A. 3. Eksamen niveau A

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Der skal således fra hver elev foreligge dokumentation for projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden på niveau A indeholder ca. 130 lektioner i faget fordelt over 8 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor, før de stilles. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilket teknisk problem der skal løses, og bemærkning om eventuelle specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger vedrørende problemets løsning. Eleven kan frit vælge mellem skolens oplæg. I projektperioden tilknyttes eleven en projektvejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan for eget arbejde. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator spørgsmål til eleven i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Inden prøven sender skolen censor rapporten, vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Elevens løsning af de problemer, der er givet i opgaven.
  • 2) Elevens planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for byggeteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) Valg af dimension.
  • 3) De anvendte beregninger.
  • 4) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 5) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 6) Vurdering af konstruktionens ydeevne.

Karakteren for den praktisk udførte konstruktion:

  • 1) Konstruktionens udformning.
  • 2) De anvendte fremstillingsmetoder.
  • 3) Konstruktionens overensstemmelse med projektmaterialet.

BIALG 5

HTX-BEKENDTGØRELSEN

EL-TEKNIK

29. juli 1991

EL-TEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der inddrager andre fag, især teknologi, matematik og fysik. Undervisningen skal give bredt og praktisk kendskab til det el-tekniske fagområde og gennemføres med ligelig fordeling mellem teori og laboratorie-/værkstedsarbejde.

Undervisningen gennemføres som emne- eller temaundervisning, øvelser, selvstudier og projektorganiseret undervisning. Eleven skal udvikle et produkt fra en given problemstilling og lære at opstille krav til produktet, analysere og beskrive opståede problemer, gøre rede for de valgte løsninger og at opsøge og anvende information.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

Undervisningen omfatter:

  

 1) Teknisk kommunikation .............  ca. 20 %  

 2) Dimensionering ....................  ca. 50 %  

 3) Komponenter .......................  ca. 10 %  

 4) Måleteknik ........................  ca. 20 %  

  • 5) Historiske aspekter ............... -

Emnet historiske aspekter inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

Teknisk kommunikation

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Problemformulering, så eleven kan beskrive og afgrænse et projekt, opstille løsningsmuligheder, udarbejde og redegøre for specifikke krav til projektet og vælge løsningsmodel.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan finde, udvælge og anvende faglitteratur og databøger på dansk og fremmedsprog.
  • 3) Projektstyring, så eleven kan planlægge og gennemføre projektforløb.
  • 4) Rapportskrivning, så eleven kan disponere og opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.

Dimensionering og konstruktion

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan anvende passive komponenter og almindeligt forekommende halvledere i forbindelse med dimensionering af kredsløb.
  • 2) Lineære- og digitale kredse, så eleven kan anvende dem ved beregning og opbygning af kredsløb.
  • 3) A/D-D/A konvertere, så eleven kan anvende dem i praktiske konstruktioner og er bekendt med forskellige konverteringsprincipper.
  • 4) Beskyttelsessystemer, så eleven kan anvende dem i praksis.
  • 5) 3-faset vekselstrøm, så eleven kan redegøre for princippet og har kendskab til anvendelsesområderne.
  • 6) Motorer og generatorer, så eleven kan redegøre for principper og anvende dem i praksis.

Komponenter

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan udvælge og vurdere egenskaber for relevante passive komponenter, almindeligt forekommende dioder og transistorer.
  • 2) Integrerede kredse, så eleven kan redegøre for data og funktion og begrunde valg af analoge, digitale og programmerbare kredse.
  • 3) Beskyttelseskomponenter, så eleven kan anvende sikringer, termo- og fejlstrømsrelæer og overstrømsafbrydere til anlægs-, person- og komponentbeskyttelse.
  • 4) Transformatorer, så eleven kan redegøre for principper og typiske anvendelser i fordelingsnet og strømforsyninger.

Måleteknik

Formålet er at give kendskab til måleinstrumenter, så eleven kan:

  • 1) Anvende og vælge hensigtsmæssige måleinstrumenter til en given måleopgave og foretage relevante målinger af spænding, strøm, effekt, impedans, frekvens, tid, faseforskydning m.v..
  • 2) Vurdere og fortolke måleresultaterne.

Historiske aspekter

Formålet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser og teknologisk udvikling .

B. 3. Eksamen niveau B

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Der skal for hver elev foreligge dokumentation for projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau B ca. 100 lektioner fordelt over 6 kalenderuger umiddelbart før den afleveringsfrist, der fastsættes i eksamensplanen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilket teknisk problem der skal løses, og bemærkninger om eventuelle specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger. Eleven kan frit vælge mellem oplæggene. I projektperioden tilknyttes eleven en projktvejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan for eget arbejde. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk i forhold til tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Inden prøven sender skolen censor rapporten, vejlederen retter og kommenterer den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Problembeskrivelse.
  • 2) Planlægning og gennemførelse af projektet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for el-teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) El-teknisk indhold og bredde.
  • 2) Anvendelse af principper og ideer.
  • 3) El-teknisk viden.

Karakteren for praktisk udførelse af projektet:

  • 1) Konstruktionens el-tekniske opbygning.
  • 2) Praktisk afprøvning med måle- og forsøgsresultater.
  • 3) Begrundede valg af praktiske løsninger.
  • 4) De nødvendige diagrammer m.v.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og praktisk dimension, der også inddrager andre fag, især teknologi, matematik og fysik.

Undervisningen skal give eleven videregående kendskab til det el-tekniske fagområde og gennemføres med hovedvægten på laboratorie-/værkstedsarbejde, så eleven lærer almindelige håndværksmæssige og el-tekniske færdigheder.

Undervisningen gennemføres med emne- eller temaundervisning, øvelser, selvstudier og projektorganiseret undervisning. Eleven udvikler et produkt udfra en given problemstilling og trænes i, at opstille krav til produktet, analysere og beskrive opståede problemer, gøre rede for de valgte løsninger, udarbejde teknisk dokumentation og at opsøge og anvende information.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Oversigt

Undervisningen omfatter:

  

 Teknisk kommunikation ................  ca. 20 %  

 Konstruktion .........................  ca. 40 %  

 Komponenter ..........................  ca. 10 %  

 Måleteknik ...........................  ca. 15 %  

 Montage og fremstilling ..............  ca. 15 %  

Økonomi .............................. -

Informationsteknologi -

Historiske aspekter -

Økonomi, informationsteknologi og historiske aspekter inddrages ved behandling af de øvrige emner.

Teknisk kommunikation

Formålet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Problemformulering, så eleven kan beskrive og afgrænse et projekt, opstille løsningsmuligheder, udarbejde og redegøre for specifikke krav til projektet og vælge løsningsmodel.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan finde, udvælge og anvende faglitteratur og databøger på dansk og fremmedsprog.
  • 3) Projektstyring, så eleven kan planlægge og gennemføre projektforløb.
  • 4) Rapportskrivning, så eleven kan disponere og opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 5) Teknisk dokumentation, så eleven kan udarbejde diagrammer, skemaer, tegninger og lister i forbindelse med konstruktion og projektering.

Konstruktion

Formålet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan anvende passive komponenter og almindeligt forekommende halvledere i forbindelse med konstruktion af kredsløb.
  • 2) Lineære- og digitale kredse, så eleven kan anvende dem ved dimensionering og opbygning af kredsløb.
  • 3) A/D-D/A konvertere, så eleven kan anvende dem i praktiske konstruktioner og er bekendt med forskellige konverteringsprincipper.
  • 4) Modkobling, så eleven kan redegøre for modkoblingsprincipper og anvende modkobling ved praktisk konstruktionsarbejde.
  • 5) Transducere, så eleven kan beskrive funktion og signaltilpasning og anvende dem.
  • 6) Signal- og datatransmission, så eleven har viden om teknikker indenfor trådløs og trådbunden transmission.
  • 7) Elektrisk støj, så eleven har viden om årsag, virkning og afhjælpning med hensyn til støjgenerering og -bekæmpelse.
  • 8) Beskyttelsessystemer, så eleven kan anvende dem i forbindelse med projektering.
  • 9) 3-faset vekselstrøm, så eleven kan redegøre for princippet og har kendskab til anvendelsesområder.
  • 10) Motorer og generatorer, så eleven kan redegøre for principper og anvende dem i praksis.
  • 11) Styringsteknik, så eleven kan redegøre for styringsforhold og anvende motorer i styringstekniske opstillinger.

Komponenter

Formålet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Komponenter, så eleven kan udvælge og vurdere egenskaber for relevante passive komponenter, almindeligt forekommende dioder og transistorer.
  • 2) Integrerede kredse, så eleven kan redegøre for data og funktion og begrunde et valg af analoge, digitale og programmerbare kredse.
  • 3) Beskyttelseskomponenter, så eleven kan anvende sikringer, termo- og fejlstrømsrelæer og overstrømsafbrydere til anlægs- person- og komponentbeskyttelse.
  • 4) Transformatorer, så eleven kan redegøre for principper og typiske anvendelser i fordelingsnet og strømforsyninger.
  • 5) Transducere, så eleven kan redegøre for måling af fysiske størrelser som f.eks. tryk, temperatur, flow og mekanisk bevægelse.
  • 6) Støjundertrykkende komponenter, så eleven kan foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

Måleteknik

Formålet er at give videregående kendskab til:

  • 1) Måleinstrumenter, så eleven kan anvende og vælge hensigtsmæssige måleinstrumenter og foretage relevante målinger.
  • 2) Vurdering og fortolkning af måleresultater.
  • 3) Test og afprøvning af konstruktioner og anlæg i henhold til specifikationer og krav.

Montage og fremstilling

Formålet er at give kendskab til:

  • 1) Montage, så eleven kan opbygge og anvende forsøgs- og måleopstillinger og foretage apparat-, tavle- og industrimontage.
  • 2) Fremstilling, så eleven kan udlægge og fremstille print under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold.

Økonomi

Formålet er at orientere om omkostninger ved indkøb, fremstilling, reparation og vedligeholdelse.

Informationsteknologi

Formålet er at orientere om anvendelse af informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, udarbejdelse af tekniske beregninger og dokumentation, og om dataopsamling, simulering, instrumentering og programmering af kredse.

Historiske aspekter

Formålet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for områder fra de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, teknologisk udvikling og anvendelse.

A.1 Eksamen niveau A

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Der skal for hver elev foreligge dokumentation for projektet i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau A ca. 130 lektioner fordelt over 8 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formulerede, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilket teknisk problem der skal løses, og bemærkninger om eventuelle specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger vedrørende problemets løsning. I projektperioden tilknyttes eleven en vejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholdende problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan for eget arbejde. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk i forhold til tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Inden prøven sender skolen censor rapporten, vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer.

De 3 karakterer, der gives på baggrund af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Problembeskrivelse ud fra opgavens ordlyd.
  • 2) Planlægningen og gennemførelsen af projektet.
  • 3) Dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for el-teknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Rapportens el-tekniske indhold og bredde.
  • 2) Fremførte principper og ideer.
  • 3) Elevens el-tekniske viden.

Karakteren for den praktiske udførelse af projektet:

  • 1) El-teknisk opbygning.
  • 2) Praktisk afprøvning (måle og forsøgsresultater).
  • 3) Begrundede valg af praktiske løsninger.
  • 4) De nødvendige diagrammer m.v.
  • 5) Håndværksmæssig kvalitet.

BILAG 6

HTX-BEKENDTGØRELSEN

MASKINTEKNIK

29. juli 1991

MASKINTEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag, især matematik, fysik og kemi. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og værkstedsarbejde med emneundervisning og projektorganiseret undervisning og med fremstilling af produkter. Når det er formålstjenligt, skal brugen af datamater indgå i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter:

  

 Teknisk kommunikation ................  ca. 10 %  

 Dimensionering .......................  ca. 15 %  

 Konstruktion .........................  ca. 10 %  

 Materialevalg ........................  ca.  5 %  

 Fremstillingsmetoder .................  ca. 60 %  

 Historiske aspekter ..................     -  

Historiske aspekter inddrages ved behandlingen af de øvrige emner.

Teknisk kommunikation

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Projektbeskrivelse, så eleven kan udarbejde tidsplan, problemformulering og projektafgrænsning og udarbejde og gøre rede for specifikke krav til projekter.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan indhente, udvælge og anvende informationer.
  • 3) Rapportskrivning, så eleven kan udarbejde rapporter til definerede målgrupper og opbygge dem med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 4) Maskintegning, så eleven kan udføre tegninger evt. ved hjælp af CAD i overensstemmelse med Dansk Standard, udarbejde hovedtegning, samlingstegning og detailtegning, styklister og anden dokumentation og reproducere tegninger m.v.

Dimensionering

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Måletolerancer, så eleven kan påføre måltolerancer på tegninger, anvende tolerancetabeller og gøre rede for betydningen af anvendte tolerancer.
  • 2) Overfladeruhed, så eleven kan angive tolerancer efter Dansk Standard på tegninger. Desuden orienteres eleven om konstruktions- og elementberegning.

Konstruktion

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Produktudvikling, så eleven kan løse opgaver ved udvikling af et produkt fra idefase til afprøvning og evaluering, herunder foreslå løsninger, vælge løsning, udarbejde dokumentation, foreslå konstruktionsændringer i relation til produktionsmodning og kvalitetssikring og gøre rede for samspillet mellem konstruktion, teknologi og miljø for et givet produkt.
  • 2) Skitse- og modelfremstilling, så eleven kan vælge og bruge dokumentation.
  • 3) Maskinkonstruktion, så eleven kan konstruere og udvælge maskinelementer og sammensætte dem til helheder i mekaniske produkter.
  • 4) Miljø- og sikkerhedskrav, så eleven kan gøre rede for lovkrav til produkter.
  • 5) Økonomi, så eleven kan redegøre for økonomiske konsekvenser af valgte løsninger.

Materialevalg

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Materialeegenskaber, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige, så eleven kan begrunde valg af materialer.
  • 2) Korrosionsformer, så eleven kan begrunde og vælge egnet beskyttelsesform.

Fremstillingsmetoder

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Værkstedsteknik, herunder spåntagnings- og svejseteori, så eleven kan dokumentere en fagteoretisk viden som baggrund for udførelse af værkstedsarbejde.
  • 2) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksteder.
  • 3) Spåntagende bearbejdning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 4) Spånløs bearbejdning, så eleven kan udføre bukning, retning og klipning af plader og profilstål og andre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 5) Måleteknik, så eleven kan anvende måleudstyr.
  • 6) Sammenføjningsteknikker, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 7) Opmærkning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer.
  • 8) Montering, demontering, sammenpasning, reparation og anvendelse af de nødvendige hjælpemaskiner og -værktøjer, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer ved skruestik.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til den historiske og kulturelle udvikling inden for de øvrige emner, så eleven kan redegøre for historiske og kulturelle aspekter, herunder opfindelser, udvikling og anvendelser.

B. 3. Eksamen niveau B

Projektet

Projektet er individuelt. Hver elev skal dokumentere projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau B ca. 100 lektioner fordelt over 6 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv de ydre rammer for forløbet.

Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilke problemer der skal løses, og supplerende bemærkninger om specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger. Eleven kan frit vælge mellem skolens oplæg. Eleven tilknyttes en vejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan. Projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen.

Inden prøven sender skolen censor rapporten, vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe ved prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet bedømmelse af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Problemanalyse.
  • 2) Planlægning og gennemførelse af projektet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for maskinteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 3) Produktets funktionsduelighed.
  • 4) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 5) Vurdering og afprøvning med måle og forsøgsresultater.

Karakteren for det praktisk udførte produkt:

  • 1) Produktets design.
  • 2) Den udførte fremstilling.
  • 3) Den praktiske afprøvning af produktet.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen har en teoretisk og en praktisk dimension, og der inddrages andre fag, især matematik, fysik og kemi. Undervisningen gennemføres med lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Undervisningen gennemføres som en kombination mellem emneundervisning og projektorganiseret undervisning. Projektforløb gennemføres med en stor grad af elevstyring.

Der indgår forsøg, demonstrationer, materiale- og projektafprøvninger i værksted. Emnebehandlingen bør i videst mulig udstrækning inddrage og tilgodese de øvrige fag, især på matematik, fysik og kemi. Når det er formålstjenligt, indgår brug af datamater i undervisningen. Undervisningen bør støttes af virksomhedsbesøg.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter:

  

 Teknisk kommunikation ................  ca. 10 %  

 Dimensionering .......................  ca. 15 %  

 Konstruktion .........................  ca. 10 %  

 Materialevalg ........................  ca.  5 %  

 Fremstillingsmetoder .................  ca. 60 %  

 Historiske aspekter ..................     -  

Historiske aspekter inddrages ved behandling af de øvrige emner.

Teknisk kommunikation

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Projektbeskrivelse, så eleven kan udarbejde tidsplan, problemformulering og projektafgrænsning og udarbejde og gøre rede for specifikke krav til projekter.
  • 2) Informationssøgning, så eleven kan indhente, udvælge og anvende informationer.
  • 3) Rapportskrivning, så eleven kan udarbejde rapporter til definerede målgrupper og opbygge dem med problemformulering, dokumentation og konklusion.
  • 4) Maskintegning, så eleven kan udføre tegninger evt. ved hjælp af CAD i overensstemmelse med Dansk Standard, udarbejde hovedtegning, samlingstegning og detailtegning, styklister og anden dokumentation og reproducere tegninger m.v.

Dimensionering

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Fastlæggelse af dimensioneringsgrundlag, så eleven kan analysere og bestemme grundlaget for dimensionering, herunder belastningers art ved træk, tryk, bøjning, forskydning og vridning.
  • 2) Konstruktions- og elementberegning, så eleven kan udføre styrkemæssige overslagsberegninger af konstruktionselementer som aksler, bjælker, søjler, samlinger, lejer, tandhjul m.v.
  • 3) Måltolerancer, så eleven kan påføre måltolerancer på tegninger, anvende tolerancetabeller, og gøre rede for betydningen af anvendte tolerancer.
  • 4) Overfladeruhed, så eleven kan angive tolerancer efter Dansk Standard på tegninger.

Konstruktion

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Produktudvikling, så eleven kan løse opgaver ved udvikling af et produkt fra idefase til afprøvning og evaluering, herunder foreslå løsninger, vælge løsning og udarbejde dokumentation, herunder foreslå konstruktionsændringer i relation til produktionsmodning og kvalitetssikring, og gøre rede for samspillet mellem konstruktion, teknologi og miljø for et givet produkt.
  • 2) Skitse- og modelfremstilling, så eleven kan vælge og anvende dokumentation.
  • 3) Maskinkonstruktion, så eleven kan konstruere og udvælge maskinelementer, og sammensætte dem til helheder i mekaniske produkter.
  • 4) Miljø- og sikkerhedskrav, så eleven kan gøre rede for lovkrav til produkter.
  • 5) Økonomi, så eleven kan vurdere og gøre rede for økonomiske konsekvenser af valgte løsninger.

Materialevalg

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Materialeegenskaber, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige, så eleven i en given konstruktion kan begrunde valg af materialer.
  • 2) Korrosionsformer, så eleven i en given konstruktion kan begrunde og vælge egnet beskyttelsesform.

Fremstillingsmetoder

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Værkstedsteknik, herunder spåntagnings- og svejseteori, så eleven kan dokumentere en fagteoretisk viden som baggrund for udførelse af værkstedsarbejde.
  • 2) Planlægning, så eleven kan udarbejde operationsproceskort, og planlægge eget værkstedsarbejde.
  • 3) Sikkerhed og miljø, så eleven kan arbejde og færdes sikkert i værksteder.
  • 4) Spåntagende bearbejdning, herunder drejning, fræsning, boring, rivning, gevindskæring og slibning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som udvendig langs- og plandrejning, ud- og indvendig stikning, ud- og indvendig konusdrejning, ud- og indvendig gevindskæring, planfræsning, skivefræsning, vertikal sporfræsning, udboring med rodehoved, delingsfræsning og sænkning m.v.
  • 5) Spånløs bearbejdning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som bukning og retning af fladstål og klipning af plader og profilstål.
  • 6) Måleteknik, så eleven kan anvende måleudstyr som f.eks. målebånd, stållineal, tolerancedorne, tolerancegafler, prøveværktøj, gevindtæller, skydelære, mikrometerskrue og måleur.
  • 7) Sammenføjningsteknikker, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som hæftning, svejsning af kant- og stumpsømme, tyndpladesvejsning, rørsvejsning, blød- og hårdlodning og limning af forskellige materialer.
  • 8) Flammeskæring, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som flammeskæring i plade, skærpning og flammeskæring i rør.
  • 9) Opmærkning, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som planopmærkning og rumopmærkning.
  • 10) Montering, demontering, sammenpasning, reparation og anvendelse af de nødvendige hjælpemaskiner og -værktøjer, så eleven kan udføre almindeligt forekommende værkstedsoperationer som f.eks. filing, nitning, opretning af koblinger, montering af lejer, olietætningsringe, skruer, stifter og rørforbindelser.

Desuden orienteres om CNC-styrede maskiner, kopidrejning, hurtig gevindskæring, tandhjulsfræsning, mangenotfræsning og rund- og planslibning.

Historiske aspekter

Målet er at give kendskab til elementer af den historiske og kulturelle udvikling inden for relevante områder fra de øvrige emner, så eleven for en given konstruktion kan gøre rede for historiske aspekter, herunder opfindelser, udvikling, anvendelser og kulturel betydning.

A. 3. Eksamen niveau A

Projektet

Projektet er individuelt. Hver elev skal dokumentere projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau A ca. 130 lektioner fordelt over 8 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv de ydre rammer for forløbet.

Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af, hvilke problemer der skal løses, og supplerende bemærkninger om specielle forhold, krav, forudsætninger og begrænsninger. Eleven kan frit vælge mellem skolens oplæg. Eleven tilknyttes en vejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan. Projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt.
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen.

Inden prøven sender skolen censor rapporten, og vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe ved prøven.

Karakterer

De 3 karakterer der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi:

  • 1) Problemanalyse.
  • 2) Planlægning og gennemførelse af projektet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for maskinteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Materialevalg.
  • 2) De for fremstillingen nødvendige tegninger.
  • 3) Produktets funktionsduelighed.
  • 4) Valgte fremstillingsprocesser.
  • 5) Vurdering og afprøvning med måle- og forsøgsresultater.

Karakteren for det praktisk udførte produkt:

  • 1) Produktets design.
  • 2) Den udførte fremstilling.
  • 3) Den praktiske afprøvning af produktet.

BILAG 7

HTX-BEKENDTGØRELSEN

PROCESTEKNIK

29. juli 1991

PROCESTEKNIK NIVEAU B OG A

Niveau B

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal give eleven grundlæggende faglig og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for det procestekniske område, når man fremstiller stoffer ved uorganiske og organiske processer. Eleven skal udvikle et produkt og i forbindelse hermed behandle teknologiske aspekter som:

  • 1) Opstille krav til produktet.
  • 2) Analysere og beskrive problemer, der vil fremkomme, og redegøre for de valgte løsningsmuligheder.
  • 3) Foretage valg af teknologiske løsninger under hensyntagen til fysiske, kemiske, biologiske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige, æstetiske og økonomiske forhold.
  • 4) Opsøge og anvende informationer.
  • 5) Planlægge og styre projektarbejde.
  • 6) Anvende laboratorieudstyr.
  • 7) Vælge enhedsoperationer og udstyr i forbindelse med fremstilling af produkter.
  • 8) Anvende styrings- og reguleringsteknik.
  • 9) Gennemføre kvantitative og kvalitative analyser.
  • 10) Vurdere det færdige produkt i relation til de for produktet stillede krav med henblik på produktudvikling.
  • 11) Bearbejde relevante informationer på dataudstyr.
  • 12) Skriftlig og mundtlig kommunikation og dokumentation af projektarbejde.

Undervisningen planlægges, så projektorganiserede forløb indtager en central rolle. Undervisningen skal give eleven forudsætninger for praktik i en virksomhed f.eks. før en ingeniøruddannelse.

Eleverne skal gennem overskuelige forløb opnå grundlæggende viden om og færdigheder i enhedsoperationer, udstyr og metoder, der sætter dem i stand til selvstændigt at udføre procesforløb. Eleverne skal have mulighed for at arbejde individuelt og i mindre grupper.

Den praktiske og teoretiske undervisning skal kædes sammen. Eleverne trænes i at dokumentere og rapportere i form af journalark, datablade, dagsrapporter, miniforedrag, beregninger og egentlige rapporter og i at løse teoretiske opgaver. Som led i perspektiveringen af undervisningen inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle betydning heraf. Viden fra andre fag, især kemi, biologi og teknologi, inddrages, og der foretages virksomheds- og institutionsbesøg, anvendes film m.v.

Ved valg af enhedsoperationer skal det sikres, at eleverne får et grundlæggende kendskab til følgende former for mekanisk eller fysisk bearbejdning af stoffer: Blanding, formaling, emulgering, filtrering, ekstraktion, destillation, tørring, transport af væsker, gasser og varmetransmission.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter:

  

 Enhedsoperationer ....................  ca. 35 %  

 Fremstillingsmetoder .................  ca. 20 %  

 Proces- og produktkontrol ............  ca. 20 %  

 Laboratorieteknik ....................  ca. 15 %  

 Teknisk kommunikation ................  ca. 10 %  

 Økonomi ..............................     -  

Økonomi og edb-behandling inddrages i forbindelse med behandling af de øvrige emner. Ca. 50% af undervisningen er praktisk arbejde.

Enhedsoperationer

Målet er at give kendskab til omrøring, blanding, formaling, filtrering, ekstraktion, destillation, tørring, stoftransport og varmetransmission, så eleven kan:

  • 1) Vælge egnede metoder og fremstille opløsninger og blandinger.
  • 2) Vælge metoder og udføre simple filtrerings-, ekstraktions-, destillations- og tørringsopgaver.
  • 3) Vælge og opstille udstyr til væske- og gastransporter.
  • 4) Gennemføre målinger og beregninger i forbindelse med blandings- og separationsopgaver og stof- og varmebalancer i gas- og væskefaser.

Eleverne orienteres om procesindustriens metoder og udstyr.

Fremstillingsmetoder

Eleverne skal opnå kendskab til simple synteseteknikker og udstyr, så de kan:

  • 1) Opskrive og afstemme de til syntesen hørende kemiske reaktionsskemaer.
  • 2) Foretage mængdeberegninger af udgangsstoffer og teoretisk udbytte.
  • 3) Fremstille uorganiske og organiske stoffer.
  • 4) Oprense synteseproduktet.

Proces- og produktkontrol

Målet er at give kendskab til enkle styrings- og reguleringsprincipper og kontrolmetoders nøjagtighed og præcision, så eleven kan:

  • 1) Styre overskuelige processer ved at regulere temperatur, pH og niveau.
  • 2) Vælge udstyr og metode til en given opgave.
  • 3) Justere og kalibrere udstyr og apparatur.
  • 4) Beregne og vurdere resultaterne.

Eleverne orienteres om kvalitetskontrols betydning som en del af en virksomheds kvalitetsstyringspolitik.

Laboratorieteknik

Målet er at give kendskab til teknikker, udstyr, apparatur, kemikalier og sikkerhedsmæssige forhold i laboratoriet, så eleven kan:

  • 1) Fremstille reagenser og substrater.
  • 2) Udføre titreringsanalyser.
  • 3) Foretage elektrokemiske målinger.
  • 4) Anvende aseptiske metoder.
  • 5) Arbejde med mikrobiologiske kulturer.
  • 6) Anvende almindeligt laboratorieudstyr.
  • 7) Håndtere kemikalier forsvarligt.
  • 8) Udvise sikkerhedsmæssig korrekt laboratorieadfærd.
  • 9) Anvende laboratoriets sikkerhedsudstyr korrekt.
  • 10) Gennemføre mærkning og emballering af farlige stoffer og foreslå opbevaring af dem.

Teknisk kommunikation

Målet er at give kendskab til problemformulering, informationssøgning, projektstyring og rapportskrivning, så eleven kan:

  • 1) Beskrive og afgrænse et projekt.
  • 2) Indhente og anvende informationer.
  • 3) Planlægge, gennemføre og styre et projektforløb.
  • 4) Udarbejde en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion.

Økonomi

Målet er at orientere eleven om omkostninger i forbindelse med indkøb af råvarer og udstyr under hensyntagen til kvalitet.

B. 3. Eksamen niveau B

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Hver elev skal dokumentere projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den normale undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau B ca. 100 lektioner fordelt over 6 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at de dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af hvilket teknisk problem der skal løses og supplerende bemærkninger om specielle forhold, krav forudsætninger og begrænsninger vedrørende problemets løsning. Eleven kan frit vælge mellem de af skolen udarbejdede opgaver. I projektperioden får eleven tilknyttet en vejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt,
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 min. og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Før prøven sender skolen censor rapporten, og vejlederen retter den, og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi.

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning og gennemførelse af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for procesteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Valg af materialer, udstyr og metoder.
  • 2) Dimensionering og beregninger.
  • 3) Vurdering af prøvninger og måleresultater.

Karakteren for det praktiske udførte produkt:

  • 1) Produktets egenskaber.
  • 2) Udførte fremstillingsprocesser.
  • 3) Udførte prøvninger og målinger.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal give eleven bred faglig og teoretisk viden om metoder, teknikker og udstyr, der anvendes inden for det procestekniske område, når man fremstiller stoffer ved uorganiske, organiske og biokemiske processer. Eleven skal udvikle et produkt og i forbindelse hermed behandle teknologiske aspekter som:

  • 1) Opstille krav til produktet.
  • 2) Analysere og beskrive problemer, der vil fremkomme, og redegøre for de valgte løsningsmuligheder.
  • 3) Foretage valg af teknologiske løsninger under hensyntagen til fysiske, kemiske, biologiske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige, æstetiske og økonomiske forhold.
  • 4) Opsøge og anvende informationer.
  • 5) Planlægge og styre projektarbejde.
  • 6) Anvende laboratorieudstyr.
  • 7) Vælge enhedsoperationer og udstyr i forbindelse med fremstilling af produkter.
  • 8) Anvende styrings- og reguleringsteknik.
  • 9) Gennemføre kvantitative og kvalitative analyser.
  • 10) Vurdere det færdige produkt i relation til de for produktet stillede krav med henblik på produktudvikling.
  • 11) Bearbejde relevante informationer på dataudstyr.
  • 12) Skriftlig og mundtlig kommunikation og dokumentation af projektarbejde.

Undervisningen planlægges, så projektorganiserede forløb indtager en central rolle. Undervisningen skal give eleven forudsætninger for praktik i en virksomhed f.eks. før en videregående teknikeruddannelse inden for proces- og levnedsmiddelområdet.

Eleverne skal med start i overskuelige forløb opnå viden om og færdigheder i enhedsoperationer, udstyr og metoder, der sætter dem i stand til selvstændigt at udføre mere komplicerede procesforløb. Eleverne skal have mulighed for at arbejde individuelt og i mindre grupper.

Den praktiske og teoretiske undervisning skal kædes sammen. Eleverne trænes i at dokumentere og rapportere i form af journalark, datablade, dagsrapporter, miniforedrag, beregninger og egentlige rapporter og i at løse teoretiske opgaver. Som led i perspektiveringen af undervisningen inddrages områdets historiske udvikling og den økonomiske og kulturelle betydning heraf. Viden fra andre fag, især kemi, biologi og teknologi, inddrages, og der foretages virksomheds- og institutionsbesøg, anvendes film m.v.

Ved valg af enhedsoperationer skal det sikres, at eleverne får et godt kendskab til følgende former for mekanisk eller fysisk bearbejdning af stoffer: Blanding, formaling, emulgering, filtrering, ekstraktion, destillation, tørring, transport af væsker, gasser og varmetransmission.

Eleverne skal erhverve viden og færdigheder, der sikrer, at de kan gennemføre mindst en organisk, en uorganisk og en biokemisk baseret produktion. Analyseteknikker, laboratorieudstyr og styrings- og reguleringsteknik skal indgå, hvor det er hensigtsmæssigt.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter:

  

 Enhedsoperationer ....................  ca. 35 %  

 Fremstillingsmetoder .................  ca. 25 %  

 Proces- og produktkontrol ............  ca. 20 %  

 Laboratorieteknik ....................  ca. 15 %  

 Økonomi ..............................  ca.  5 %  

Edb-behandling inddrages i forbindelse med behandling af de øvrige emner. Ca. 60% af undervisningen er praktisk arbejde.

Enhedsoperationer

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Omrøring, herunder relevante metoder til fremstilling af opløsninger og blandinger af blandbare væsker, emulsioner og suspensioner, så eleverne kan vælge egnede metoder til løsning af simple blandingsopgaver og anvende laboratorieomrørere og homogeniseringsudstyr.
  • 2) Pulverblanding, herunder relevante metoder til fremstilling af faststofblandinger og faststof blandet med begrænsede væskemængder, så eleverne kan fremstille ønskede blandinger.
  • 3) Formaling, herunder metoder til almindelig findeling, så eleverne kan anvende almindeligt laboratorieudstyr.
  • 4) Emulgering, emulgatorer, HLB-tal og dannelse af olie/vand- og vand/olie-emulsioner, så eleverne kan fremstille simple emulsioner og vurdere dem.
  • 5) Filtrering, så eleverne kan beskrive faktorer af betydning for filtreringshastigheden og vælge og bruge en egnet filtreringsmetode.
  • 6) Ekstraktion, herunder relevante metoder til fremstilling af faststof-væske- og væske-væske-ekstraktioner, så eleverne kan vælge og bruge en ekstraktionsmetode.
  • 7) Destillation, herunder simpel, fraktioneret, kolonne-, og vanddamp-, vakuum- og kontinuert destillation, så eleven kan gøre rede for forskellene og vælge destillationsmetode og udføre den.
  • 8) Tørring, herunder metoder til inddampning og tørring af faste stoffer og væsker, så eleverne kan udføre tørringsprocesser.
  • 9) Intern stoftransport, herunder metoder til transport af faste, flydende og gasformige medier, så eleverne kan vælge udstyr, opstille det og foretage målinger og beregninger på grundlag af flow, trykforskel, densitet og viskositet.
  • 10) Varmetransmission, herunder begreberne ledning, konvektion og varmestråling, så eleven kan gennemføre beregninger i forbindelse med varmetab og -tilførsel og varmebalancer i gas- og væskefaser, behandle opgaver om fordampningsvarme, relativ fugtighed og varmeledningskoefficienter, benytte Mollierdiagrammer og tabelværker og redegøre for almene energimæssige forhold.

Eleverne orienteres om industrielt udstyr til enhedsoperationerne.

Fremstillingsmetoder

Eleverne skal opnå kendskab til synteseteknikker og udstyr, så de kan:

  • 1) Opskrive og afstemme de til syntesen hørende reaktionsskemaer.
  • 2) Foretage de nødvendige mængdeberegninger, herunder udgangsstoffer og det teoretiske udbytte.
  • 3) Udarbejde udstyrsliste og lave opstillinger til syntesen.
  • 4) Fremstille uorganiske og organiske stoffer i forbindelse med sammensatte processer.
  • 5) Fremstille et produkt ved en biokemisk proces.
  • 6) Oprense synteseproduktet.
  • 7) Vurdere, om der er forhold ved reaktionen, som gør det muligt at optimere udbyttet.

Proces- og produktkontrol

Målet er at give eleven kendskab til styring og regulering af processer, til kvalitative og kvantitative kontrolmetoder, udstyr, og nøjagtighed og præcision, så de kan:

  • 1) Styre mere sammensatte processer ved at regulere temperatur, pH og niveau.
  • 2) Vælge udstyr og metode til en given opgave.
  • 3) Vælge og sammenligne analysemetoder.
  • 4) Justere og kalibrere udstyr og apparatur.
  • 5) Udføre beregninger og vurdere resultaterne.

Eleven orienteres om reguleringsprincipperne, proportional-, integral- og differentialregulering og om brug af og om andre procesparametre som tryk, masse og lys. Eleverne orienteres om kvalitetskontrols betydning som en del af en virksomheds kvalitetsstyringspolitik.

Laboratorieteknik

Målet er at give kendskab til teknikker, udstyr, apparatur, kemikalier og sikkerhedsmæssige forhold i laboratoriet, så eleven kan:

  • 1) Fremstille reagenser og substrater.
  • 2) Udføre titreringsanalyser.
  • 3) Bestemme fysiske kendingstal.
  • 4) Anvende aseptiske metoder.
  • 5) Arbejde med mikrobiologiske kulturer.
  • 6) Gennemføre fermenteringsprocesser.
  • 7) Udføre elektrolyseprocesser.
  • 8) Anvende laboratorieudstyr og -apparatur, i forbindelse med spektrofotometri, kromatografi, centrifuger, mikroskoper m.v.
  • 9) Håndtere kemikalier forsvarligt.
  • 10) Udvise sikkerhedsmæssig korrekt laboratorieadfærd.
  • 11) Anvende laboratoriets sikkerhedsudstyr korrekt.
  • 12) Gennemføre mærkning og emballering af farlige stoffer og foreslå opbevaring af dem.

Teknisk kommunikation

Målet er at give kendskab til problemformulering, informationssøgning, projektstyring og rapportskrivning, så eleven kan:

  • 1) Beskrive og afgrænse et projekt.
  • 2) Indhente og anvende informationer.
  • 3) Planlægge, gennemføre og styre et projektforløb ved udarbejdelse af planlægnings- og tidsskemaer.
  • 4) Opbygge en rapport med problemformulering, dokumentation og konklusion og illustrationer af flowsheets, opstillinger og måleresultater i skemaform.

Økonomi

Målet er at orientere eleven om omkostninger i forbindelse med indkøb af råvarer og udstyr under hensyntagen til kvalitet.

A. 3. Eksamen niveau A

Projektet

Projektet er individuelt, men kan være en del af et større projekt udført af flere elever. Hver elev skal dokumentere projektets tilrettelæggelse og gennemførelse i form af en skriftlig rapport og en praktisk udført konstruktion. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den normale undervisning i faget. Projektperioden indeholder på niveau A ca. 130 lektioner fordelt over 8 kalenderuger umiddelbart før afleveringsfristen. I den sidste uge af projektperioden gennemføres normalt ikke anden undervisning. Den enkelte skole fastlægger selv projektforløbets ydre rammer. Skolen udarbejder projektoplæg, der har form af rammebeskrivelser. Oplæggene skal godkendes af en ekstern censor. Oplæggene skal være så bredt formuleret, at den dækker fagets emner og åbner mulighed for individuelle løsninger. Oplæggene skal indeholde en beskrivelse af hvilket teknisk problem der skal løses og supplerende bemærkninger om specielle forhold, krav forudsætninger og begrænsninger vedrørende problemets løsning. Eleven kan frit vælge mellem de af skolen udarbejdede opgaver. I projektperioden får eleven tilknyttet en vejleder, hvis opgave er at rådgive eleven.

Eleven udarbejder en projektbeskrivelse, der skal indeholde problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan. Elevens projektbeskrivelse skal godkendes af skolen. Denne godkendelse gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Eleven har mulighed for at behandle projektet individuelt,
  • 2) Projektet er realistisk efter tidsplanen.
  • 3) Udstyr og værksteder m.v. er tilgængelige.
  • 4) Udgifter til materialer m.v. er efter skolens regler.

Mundtlig prøve

Prøven varer ca. 30 min. og indledes med, at eleven fremlægger sit projekt. Derefter stiller eksaminator eleven spørgsmål i forbindelse med projektet og fremlæggelsen. Før prøven retter vejlederen rapporten og censor og eksaminator drøfter, hvilke problemstillinger eleven skal uddybe under prøven.

Karakterer

De 3 karakterer, der gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet og den mundtlige prøve, har følgende indhold:

Karakteren for planlægning og gennemførelse af projektet og rapportens dokumentationsværdi.

  • 1) Bearbejdning af problemstillinger.
  • 2) Planlægning og gennemførelse af projektforløbet.
  • 3) Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi.

Karakteren for procesteknisk kendskab og forståelse:

  • 1) Valg af materialer, udstyr og metoder.
  • 2) Dimensionering og beregninger.
  • 3) Vurdering af prøvninger og måleresultater.

Karakteren for det praktiske udførte produkt:

  • 1) Produktets egenskaber.
  • 2) Udførte fremstillingsprocesser.
  • 3) Udførte prøvninger og målinger.

BILAG 8 HTX-BEKENDTGØRELSEN

MATEMATIK

29. juli 1991

MATEMATIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen på 1. år er fælles for matematik på niveau B og niveau A. Indholdet i matematik inddrager emner fra andre fag, især teknologi, teknik og fysik. Indholdet vælges så der arbejdes med teori og praktiske tekniske problemer, herunder problemer, som giver baggrund for analyse og matematisering.

Der arbejdes i undervisningen med praktiske og jordnære matematiske problemstillinger, så eleverne lærer at bruge matematikken som et værktøj, et middel til at løse praktiske problemer med. Eleverne skal arbejde teoretisk med matematikken, så deres evner til at analysere og matematisere styrkes. Eleverne skal både mundtligt og skriftligt kunne gøre rede for anvendelse af matematisk sprogbrug og terminologi. Undervisningen gennemføres som en vekselvirkning mellem emneorienteret og projektorienteret matematik. Den projektorienterede del foregår hovedsagelig i et samarbejde med teknologi, teknikfagene og fysik, og formålet er her at uddrage, belyse og udvikle matematiske emneområder fra teknologiske, tekniske eller fysiske problemstillinger.

Programmerbare lommeregnere kan anvendes under hensyn til, at der altid skal foreligge en dokumenteret besvarelse. Når det er formålstjenligt, kan brugen af datamater indgå i undervisningen.

I 2. år udfører eleverne skriftlige arbejder med løsning af praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder. Arbejderne har til formål at styrke elevernes evne til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere en løsning. Arbejderne udføres delvis i undervisningstiden, delvis som hjemmearbejde. Arbejderne skal tilsammen bredt dække emnerne.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter:

1. år:

  

 Tal og algebra .......................  ca. 10 %  

 Geometri og trigonometri .............  ca. 20 %  

 Vektorregning i planen ...............  ca. 20 %  

 Analytisk plangeometri ...............  ca. 20 %  

 Rumlige figurer ......................  ca. 10 %  

 Funktioner ...........................  ca. 10 %  

 Ligninger og uligheder ...............  ca. 10 %  

 2. år:  

 Differentialregning ..................  ca. 20 %  

 Maksimering og minimering ............  ca. 20 %  

 Integralregning ......................  ca. 20 %  

 Skriftlige arbejder ..................  ca. 40 %  

Af hensyn til, at eleven vælger mellem matematik på niveau B eller A efter 1. år, og til eventuelle skoleskift er emnerne fordelt mellem 1. og 2. år. I årsfagplanen angives rækkefølgen af undervisningen i de enkelte emner, og hvordan de skriftlige arbejder indgår.

Tal og algebra

Målet er at give kendskab til

  • 1) talbegrebet og de dertil knyttede regneregler,
  • 2) regning med symboludtryk,
  • 3) matematiske standardsymboler,

så eleven kan løse opgaver inden for øvrige emner.

Matematiske elementer: Hele, rationelle og reelle tal og regneregler for dem. Regning med potenser og rødder. Numerisk værdi. Resultatvurdering.

Geometri og trigonometri

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af geometriske elementer,
  • 2) anvendelse af trigonometriske definitioner,
  • 3) anvendelse af trigonometriske beregningsformler og
  • 4) praktisk anvendelse af trigonometri inden for teknologi, teknik, og de øvrige naturvidenskabelige områder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Geometriske elementer, herunder punkter, linier, tangenter, normaler, vinkler, polygoner, vinkelhalveringslinie, højde, median, radius i indskreven og omskreven cirkel. Enhedscirklen. Definition på sinus, cosinus og tangens. Trigonometriske grundligninger. Anvendelse af trigonometriske formler. Retvinklede og vilkårlige trekanter. Elementer i forbindelse med cirkel: Omkreds, buelængde, korde, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel, cirkeludsnit og cirkelafsnit.

Vektorregning i planen

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af vektorregningens grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for vektorer, og
  • 3) praktisk anvendelse af vektorregning inden for, teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Vektorkoordinater. Opløsning i komposanter. Stedvektor. Enhedsvektor. Vektorlængder. Regneregler for vektorer (addition, subtraktion, indskudssætningen). Nul-vektor (ligevægt). Retningsvinkel for vektor. Vinkel mellem vektorer. Projektion af vektor på vektor. Trekantens tyngdepunkt. Trekantens areal (determinant-formlen). Tværvektor. Skalarprodukt.

Analytisk plangeometri

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af plangeometriske grundbegreber, definitioner og regneregler, og
  • 2) praktisk anvendelse af analytisk plangeometri inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsningen.

Matematiske elementer: Afstandsbestemmelse (afstand mellem to punkter, afstand mellem punkt og linie). Ret linies ligning. Hældningsvinkel. Hældningskoefficient. Linier vinkelret på hinanden. Skæring mellem to linier. Parabel. Cirkel. Hyperbel.

Rumlige figurer

Målet er at give indsigt i

  • 1) definition på rumlige figurer, herunder anvendelse af formler for overfladearealer og rumfang,
  • 2) at indlægge snit (uddrage trekanter) i rumlige figurer med henblik på at kunne bestemme vinkler (mellem linier, mellem linie og flade og mellem flader) og liniestykkers længder, og
  • 3) praktisk anvendelse af rumfang og overfladeberegning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

Funktioner

Målet er at give indsigt i

  • 1) funktionsbegrebet og anvendelse af tilhørende definitioner,
  • 2) karakteristiske egenskaber for visse funktioner og anvendelse af tilhørende regneregler, og
  • 3) praktisk anvendelse af funktioner inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Funktionsbegrebet, herunder ligefrem og omvendt proportionalitet, definitionsmængde, værdimængde, og forskrift. Lineære funktioner. Andengrads funktioner. Stykkevis funktioner. Sammensat og omvendt funktion. Eksponentielle vækstfunktioner. Logaritme funktioner. Trigonometriske funktioner. Metoder til skitsering af graf.

Ligninger og uligheder

Målet er at give indsigt i

  • 1) den teori og de principper, der ligger til grund for løsning af ligninger og uligheder,
  • 2) anvendelse af de regneregler, der er gældende for løsning af ligninger,
  • 3) at gennemskue problemer, der kan give anledning til opstilling af ligninger eller uligheder, og
  • 4) praktisk anvendelse af opstilling og løsning af ligninger og uligheder inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: 1. grads ligninger med 1 og 2 ubekendte. 2. grads ligninger. Eksponentielle ligninger. Logaritmiske ligninger. Ligninger, hvor der indgår rodtegn. 1. grads uligheder med 1 ubekendt og 2. grads uligheder. Enkle trigonometriske ligninger og uligheder.

Differentialregning

Målet er at give indsigt i

  • 1) differentialregningens baggrund og teori, herunder grænseværdibegrebet,
  • 2) anvendelse af regneregler for differentialregning, og
  • 3) praktisk anvendelse af differentialregning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Grænseværdibegrebet. Regneregler for grænseværdier. Definition på kontinuitet og differentialkvotient. Differentialkvotient (Tangent til graf). Regneregler for differentialkvotienter (Polynomier, trigonometriske funktioner og sammensatte funktioner).

Maksimering og minimering

Målet er at give indsigt i

  • 1) vurdering af muligheder for opstilling af et funktionsudtryk med henblik på maksimering eller minimering og
  • 2) opstilling af funktionsudtryk,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Monotoniforhold.

Integralregning

Målet er at give indsigt i

  • 1) integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for integralregning,
  • 3) praktisk anvendelse af integralregningen inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Definition på integrale. Regneregler for integration (polynomier, enkle trigonometriske funktioner). Bestemt og ubestemt integral. Arealberegning.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Opgaverne stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder, og opgaver, hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder. Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes.

Ved bedømmelsen af prøven lægges vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Lommeregnere kan indeholde procedurer til løsning af mere sammensatte problemer, og her skal eksaminanden redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får et eksamensspørgsmål ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid med adgang til bøger, notater, regnemaskine m.v. Eleven besvarer eksamensspørgsmålet med udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Herefter kan eksaminator stille spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene, der har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen, og oplæggene til de skriftlige arbejder sendes til censor senest 3 uger før den mundtlige prøve med henblik på censors godkendelse af eksamensspørgsmålene.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen på 1. år er fælles for matematik på niveau A og niveau B. Undervisningen i matematik inddrager emner fra andre fag især teknologi, teknik og fysik. Indholdet vælges så, der arbejdes med teori og praktiske tekniske problemer, herunder problemer, som giver baggrund for analyse og matematisering.

Der arbejdes i undervisningen med praktiske og jordnære matematiske problemstillinger, så eleverne lærer at bruge matematikken som et værktøj, et middel til at løse praktiske problemer med. Eleverne skal arbejde teoretisk med matematikken, så deres evne til at analysere og matematisere styrkes. Eleverne skal både mundtligt og skriftligt kunne gøre rede for anvendelse af matematisk sprogbrug og terminologi. Undervisningen gennemføres som vekselvirkning mellem emneorienteret og projektorienteret matematik. Den projektorienterede del foregår hovedsagelig i et samarbejde med teknologi, teknikfagene og fysik, og formålet er her at uddrage, belyse og udvikle matematiske emneområder fra teknologiske, tekniske eller fysiske problemstillinger.

Programmerbare lommeregnere kan anvendes under hensyn til, at der altid skal foreligge en dokumenteret besvarelse. Når det er formålstjenligt, kan brugen af datamater indgå i undervisningen.

I 2. år arbejder eleverne med skriftlige arbejder med praktiske problemstillinger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder. De skriftlige arbejder skal styrke elevernes evne til at analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger. De samlede antal skriftlige arbejder skal dække emnerne i bred forstand.

Lærer og elever vælger det valgfri emne i samarbejde. Emner, der ikke er medtaget i listen nedenfor, kan godkendes af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Det valgfri emne kan planlægges som et særlig forløb, men kan også integreres som dele i det øvrige undervisningsforløb. Det valgfri emne indgår ikke i den skriftlige prøve, men i den mundtlige.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter følgende emner:

1. år:

  

 Tal og algebra .......................  ca. 10 %  

 Geometri og trigonometri .............  ca. 20 %  

 Vektorregning i planen ...............  ca. 20 %  

 Analytisk plangeometri ...............  ca. 20 %  

 Rumlige figurer ......................  ca. 10 %  

 Funktioner ...........................  ca. 10 %  

 Ligninger og uligheder ...............  ca. 10 %  

 2. år:  

 Differentialregning ..................  ca. 15 %  

 Integralregning ......................  ca. 20 %  

 Funktionsundersøgelse ................  ca. 15 %  

 Differentialligninger ................  ca. 10 %  

 Vektorfunktioner .....................  ca. 10 %  

 Valgfrit emne ........................  ca. 10 %  

 Skriftlige arbejder ..................  ca. 20 %  

Af hensyn til, at eleverne vælger mellem matematik på niveau A og B efter 1. år, og til eventuelle skoleskift er emnerne fordelt på 1. og 2. år.

I årsfagplanen angives rækkefølgen af undervisningen i de enkelte emner, og hvordan de skriftlige arbejder indgår.

Tal og algebra

Målet er at give kendskab til

  • 1) talbegrebet og de dertil knyttede regneregler,
  • 2) regning med symboludtryk,
  • 3) matematiske standardsymboler,

så eleven kan løse opgaver inden for de øvrige emner.

Matematiske elementer: Hele, rationelle og reelle tal og regneregler for dem. Regning med potenser og rødder. Numerisk værdi. Resultatvurdering.

Geometri og trigonometri

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af geometriske elementer,
  • 2) anvendelse af trigonometriske definitioner,
  • 3) anvendelse af trigonometriske beregningsformler og
  • 4) praktisk anvendelse af trigonometri inden for teknologi, teknik, og de øvrige naturvidenskabelige områder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Geometriske elementer, herunder punkter, linier, tangenter, normaler, vinkler, polygoner, benævnelser i trekant: Vinkelhalveringslinie, højde, median, radius i indskreven og omskreven cirkel. Enhedscirklen. Definition på sinus, cosinus og tangens. Trigonometriske grundligninger. Anvendelse af trigonometriske formler. Retvinklede og vilkårlige trekanter. Elementer i forbindelse med cirkel: Omkreds, buelængde, korde, centervinkel, periferivinkel, korde-tangentvinkel, tangentvinkel, cirkeludsnit og cirkelafsnit.

Vektorregning i planen

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af vektorregningens grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for vektorer, og
  • 3) praktisk anvendelse af vektorregning inden for, teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Vektorkoordinater. Opløsning i komposanter. Stedvektor. Enhedsvektor. Vektorlængder. Regneregler for vektorer (addition, subtraktion, indskudssætningen). Nul-vektor (ligevægt). Retningsvinkel for vektor. Vinkel mellem vektorer. Projektion af vektor på vektor. Trekantens tyngdepunkt. Trekantens areal (determinant-formlen). Tværvektor. Skalarprodukt.

Analytisk plangeometri

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af plangeometriske grundbegreber, definitioner og regneregler, og
  • 2) praktisk anvendelse af analytisk plangeometri inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Afstandsbestemmelse (afstand mellem to punkter, afstand mellem punkt og linie). Ret linies ligning. Hældningsvinkel. Hældningskoefficient. Linier vinkelret på hinanden. Skæring mellem to linier. Parabel. Cirkel. Hyperbel.

Rumlige figurer

Målet er at give indsigt i

  • 1) definition på rumlige figurer, herunder anvendelse af formler for overfladearealer og rumfang,
  • 2) indlægge snit (uddrage trekanter) i rumlige figurer med henblik på at kunne bestemme vinkler (mellem linier, mellem linie og flade og mellem flader) og liniestykkers længder og
  • 3) praktisk anvendelse af rumfang og overfladeberegning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Prisme. Cylinder. Kegle. Keglestub. Pyramide. Pyramidestub. Kugle. Kugleudsnit. Kugleafsnit.

Funktioner

Målet er at give indsigt i

  • 1) funktionsbegrebet og anvendelse af tilhørende definitioner,
  • 2) karakteristiske egenskaber for visse funktioner og anvendelse af tilhørende regneregler, og
  • 3) praktisk anvendelse af funktioner inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Funktionsbegrebet, herunder ligefrem og omvendt proportionalitet, definitionsmængde, værdimængde, og forskrift. Lineære funktioner. Andengrads funktioner. Stykkevis funktioner. Sammensat og omvendt funktion. Eksponentielle vækstfunktioner. Logaritme funktioner. Trigonometriske funktioner. Metoder til skitsering af graf.

Ligninger og uligheder

Målet er at give indsigt i

  • 1) den teori og de principper, der ligger til grund for løsning af ligninger og uligheder,
  • 2) anvendelse af de regneregler, der er gældende for løsning af ligninger,
  • 3) at gennemskue problemer, der kan give anledning til opstilling af ligninger eller uligheder og
  • 4) praktisk anvendelse af opstilling og løsning af ligninger og uligheder inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: 1. grads ligninger med 1 og 2 ubekendte. 2. grads ligninger. Eksponentielle ligninger. Logaritmiske ligninger. Ligninger, hvor der indgår rodtegn. 1. grads uligheder med 1 ubekendt og 2. grads uligheder. Enkle trigonometriske ligninger og uligheder.

Differentialregning

Målet er at give indsigt i

  • 1) differentialregningens baggrund og teori, herunder grænseværdibegrebet,
  • 2) anvendelse af regneregler for differentialregning og
  • 3) praktisk anvendelse af differentialregning inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Grænseværdibegrebet. Regneregler for grænseværdier,herunder bestemmelse af lodret, vandret og skrå asymptote. Definition på kontinuitet og differentialkvotient. Differentialkvotient (Tangent til graf). Regneregler for differentialkvotienter (Polynomier, eksponentielle vækstfunktioner, trigonometriske funktioner, sammensatte funktioner og implicit differentiation).

Integralregning

Målet er at give indsigt i

  • 1) integralregningens baggrund, grundbegreber og definitioner,
  • 2) anvendelse af regneregler for integralregning, og
  • 3) praktisk anvendelse af integralregningen inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Definition på integrale. Regneregler for integration. Bestemt og ubestemt integral. Integration ved substitution. Partiel integration. Arealberegning. Rumfangsberegning (x- og y-aksen).

Funktionsundersøgelse

Målet er at give indsigt i

  • 1) at analysere en funktions egenskaber,
  • 2) vurdering af mulighederne for opstilling af et funktionsudtryk,
  • 3) opstilling af et funktionsudtryk og
  • 4) praktisk anvendelse af funktionsundersøgelser inden for teknik, teknologi og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan bestemme og dokumentere funktioners definitionsmængde, evt. symmetriegenskaber, evt. nulpunkter, fortegnsbestemmelse, evt. asymptoter (vandret, lodret og skrå), monotoniforhold, værdimængde og graf.

Matematiske elementer: Polynomier, herunder 3. grads ligninger, polynomiers division og fortegnsbestemmelse. Brudne rationelle funktioner. Eksponentielle vækstfunktioner. Logaritmiske funktioner. Trigonometriske funktioner. Sammensatte funktioner.

Differentialligninger

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af de regneregler, der er gældende for løsning af differentialligninger og
  • 2) den praktiske anvendelse og løsning af differentialligninger inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknologisk eller teknisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Enkle differentialligninger af følgende typer: y'=g(x), y'=ky, y'=g(y), y'=h(x) g(y) og y'=y(b - ay).

Vektorfunktioner

Målet er at give indsigt i

  • 1) anvendelse af grundbegreber og definitioner for vektorfunktioner, og
  • 2) praktisk anvendelse af vektorfunktioner inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

Matematiske elementer: Definition af vektorfunktioner i planen. Banekurve. Tangent. Hastighed. Acceleration. Kurveundersøgelse.

Valgfrit emne

Målet er at give indsigt i et af nedenstående emner

  • 1) komplekse tal,
  • 2) statistik og sandsynlighedsregning,
  • 3) numeriske metoder,
  • 4) keglesnit,
  • 5) modelaspektet,
  • 6) spec. kurver (polære koordinater),
  • 7) inertimomenter, modstandsmomenter, og
  • 8) vektorer i rummet,

så eleven med udgangspunkt i en matematisk, teknisk eller teknologisk problemstilling kan analysere, opstille løsningsmodeller, løse problemer og dokumentere løsninger.

A. 3. Eksamen niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Opgaverne stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Prøven omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder og opgaver, og hvor der lægges vægt på analyse af matematikkens anvendelse inden for teknologi, teknik og de øvrige naturvidenskabelige fagområder. Ved prøven må alle hjælpemidler anvendes.

Ved bedømmelsen af prøven lægges vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen, og på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl. Lommeregnere kan indeholde procedurer til løsning af mere sammensatte problemer, og her skal eksaminanden redegøre for den anvendte fremgangsmåde ved løsning af opgaven.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Eleven får et eksamensspørgsmål ved lodtrækning og har ca. 30 minutters forberedelsestid med adgang til bøger, notater, regnemaskine m.v. Eleven besvarer eksamensspørgsmålet med udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Herefter kan eksaminator stille spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene, der har udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen, og oplæggene til de skriftlige arbejder sendes til censor senest 3 uger før den mundtlige prøve med henblik på censors godkendelse af eksamensspørgsmålene.

BILAG 9

HTX-BEKENDTGØRELSEN

FYSIK

29. juli 1991

FYSIK NIVEAU B OG A

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Fysikundervisningen skal afspejle både uddannelsens studieforberedende og erhvervsrettede karakter og være personligt relevant for eleverne. Der arbejdes med tekniske og teknologiske problemstillinger. Såvel den klassiske som den moderne fysik har i stigende grad betydning for dagligdagen, for produktionen og som et af grundlagene for beslutningsprocesserne i et moderne samfund. Eleverne skal derfor opnå viden om begreber, lovmæssigheder og teorier inden for både den klassiske og den moderne fysik og derved få større mulighed for at forstå den teknologiske udvikling, de nye teknikker og deres perspektiver.

Fysik er et eksperimentelt fag. Derfor er det et mål for undervisningen at elevernes nysgerrighed, åbenhed og undersøgende holdning udvikles og styrkes. Undersøgelser kan foregå i og uden for skolens rammer, i værkstederne, i forbindelse med teknologi- og teknikprojekter, i samarbejde med andre fag og i fysiklokalet. Den viden, de iagttagelser, målinger og beregninger, en undersøgelse resultater i, skal eleverne systematisere, så de kan drage slutninger og formidle konklusioner og forklaringer.

De fysiske problemstillinger må ikke reduceres til måletekniske problemer og snævre, stereotype anvendelser af formler. Simple, specifikke undersøgelser skal kædes sammen med den ofte komplicerede sammenhæng, de er en del af, og med de modeller, som fysikken anvender til fagmæssigt korrekt at beskrive og forudsige sammenhængene.

Undervisningen skal give eleverne indsigt i fysikkens lovmæssigheder og intuitiv forståelse af fysiske problemer. Et fornuftigt skøn i sikkerhedsmæssige spørgsmål, dannes bl.a. på grundlag af den indsigt og af den erfaring, der opnås herved. Den teoretiske og den praktiske undervisning integreres, så eleven kan opnå en reel viden om udvalgte dele af videnskabsfaget fysik, og om den fysik, der anvendels i teknologi og teknikfagene og i andre tekniske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Undervisningen er emneorienteret undervisning, tematiske forløb og projektarbejder. Det eksperimentelle element indgår i alle undervisningsformerne. Undervisningen gives bredde ved tilknytning til teknologi og teknikfagene.

Undervisningen må tage sit udgangspunkt i problemfelter eller områder, som er en del af elevernes erfaringsverden. Udgangspunktet er så konkret som muligt, og mere abstrakte beskrivelser inddrages efterhånden, så abstraktionsniveauet stiger jævnt gennem året. Øvelser og laboratorieeksperimenter skal i undervisningen ses i et langt bredere perspektiv end sædvanligt, og de specielle faciliteter, der eksisterer på de tekniske skoler og især værkstederne og faglaboratorierne inddrages i videst mulig udstrækning. Det er ikke tilstrækkeligt at forholde sig instrumentelt til faget og blot inddrage faget i form af færdige forskrifter, formler eller lignende. Undervisningen skal give reel faglig indsigt i fysikkens begreber og begrebsstrukturer og deres brug.

Eleverne skal udfærdige og aflevere skriftlige arbejder i form af fysik-, tema- og projektrapporter, beskrivelser af undersøgelser og modeller, opgavebesvarelser eller lignende. De skriftlige arbejder skal have en sådan kvalitet, at de kan fremlægges og benyttes som udgangspunkt ved den mundtlige prøve.

Der skal i planlægningen af undervisningen tages højde for målene for undervisningen på niveau A.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

De faglige emner udvælges blandt:

  • 1) Elproduktion, -transmission og -forbrug.
  • 2) Varmeproduktion, -transmission og -forbrug.
  • 3) Kræfter og bevægelse.
  • 4) Lys og lyd.

Skolen kan i et mindre omfang vælge andre faglige emner, som indgår i undervisningen og eksamen. Emnerne samles i tværgående tematiske og projektorganiserede forløb. Et af forløbene skal omfatte mindst ca. 40 lektioner.

Eleverne skal på grundlag af den tilegnede fysiske og teknologiske viden inden for emnerne kunne analysere simple problemstillinger, opstille løsningsmodeller, udføre eksperimenter, målinger og beregninger.

El-produktion, -transmission og -forbrug

Eleverne skal opnå et grundlæggende kendskab til elektricitetslærens begreber og love, herunder Ohms lov, Joules lov og Kirchoffs 1. og 2. lov, og til elektricitetens anvendelse, herunder især som energikilde. Der lægges vægt på, at begreberne besidder et fysisk indhold og på en klar forståelse af energibegrebet og af energiomsætninger.

Varmeproduktion, -transmission og -forbrug

De faglige emner skal sikre, at eleverne opnår fortrolighed med energibegrebet og varmeteoriens energisætning. Desuden skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til de begreber, herunder tilstandsstørrelser, og de processer -afkøling, opvarmning, varmetransport og faseovergange-, der knytter sig til energiomsætninger.

Kræfter og bevægelse

De faglige emner skal sikre, at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til statikkens, dynamikkens og kinematikkens grundlæggende love, Newtons love og energisætningerne. Der arbejdes med forskellige naturkræfter og med forskellige tekniske problemstillinger ved kraftoverførsel. Vektorbegrebet anvendes i forbindelse med retningsbestemte størrelser.

Lys og lyd

De faglige emner skal sikre, at eleverne opnår kendskab til og viden om de mange former for bølgeudbredelse, der findes i naturen og i moderne teknologi. Eleverne skal have kendskab til den generelle bølgemodel for en harmonisk bølge og de dertil hørende begreber, herunder resonans, interferens. Der arbejdes med sansernes opfattelse af lys og lyd og med kommunikationsteknologiens anvendelse af lys og lyd.

B. 3. Eksamen niveau B

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Elevernes dokumentationer (rapporter, beskrivelser, modeller, opgaver etc.) danner grundlaget for den mundtlige prøve. Prøven tager udgangspunkt i et spørgsmål udvalgt ved lodtrækning. Spørgsmålet er et tema eller emne, som eleven skal belyse ved at tage udgangspunkt i de skriftlige arbejder fra undervisningen. Der gives eleven ca. 20 minutters forberedelsestid, efter spørgsmålet er stillet.

Inden prøven sender skolen censor årsfagplanen, der indeholder en beskrivelse af fagindholdet, og de dokumentationer, der foreligger fra eleverne.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen på niveau A har niveau B som grundlag og retter sig i højere grad mod de krav, der stilles i forbindelse med de videregående uddannelser. Abstraktionsniveauet øges derfor gennem større brug af generelle fysiske og matematiske modeller. Undervisningen tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at eleverne i stigende grad bliver i stand til at arbejde, handle ræsonnere og tage stilling på egen hånd.

Problemløsning og skriftlige opgaver udgør på niveau A et selvstændigt element i faget. Modeller, eksperimenter og målinger med tilhørende dokumentation indgår som illustrationer af det teoretiske stof. Skriftlige arbejder afleveres regelmæssigt.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen fordeles ligeligt på emnerne:

  • 1) Elektromagnetisme.
  • 2) Termodynamik.
  • 3) Mekanik.
  • 4) Fysikprojekt
  • 5) 2 af valgemnerne a) halvlederfysik, b) materialefysik, c) atom- og kernefysik, d) relativitetsteori, e) astronomi/astrofysik eller f) videnskabsteori/videnskabshistorie.

Eleverne og læreren vælger de 2 valgemner i forening.

Elektromagnetisme

Elektrisk felt og elektrisk potentiale, Gauss' sætning, kapacitans og sammensætning af kapacitanser. Magnetisk felt og magnetisk flux. Elektrisk og magnetisk feltenergi. Ledede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter. Det magnetiske felt fra en strømførende leder. Kraften på en strømførende leder fra et homogent magnetfelt. Kraften mellem to strømførende ledere. Induktion. Lenz' lov.

Termodynamik

Termodynamikkens 1. hovedsætning. Termodynamiske processer. Carnots kredsproces. Virkningsgrad. Termodynamikkens 2. hovedsætning og energikvalitet.Effektfaktor.

Mekanik

Gravitation. Gnidning. Jævn cirkelbevægelse. Bevægelse i et konservativt kraftfelt. Harmoniske svingninger. Kraftmoment. Inertimoment. Impulsmoment. Rotationsenergi.

Fysikprojekt

Fysikprojektet skal udføres som gruppearbejde, hvor hver elev afleverer en individuel rapport. Problemstillingen i fysikrapporten skal hentes fra teknologi eller et af teknikfagene.

Der skal i projektet lægges vægt på den for fysikken karakteristiske metode:

  • 1) Betragt det foreliggende problem og beskriv det i en problemformulering.
  • 2) Lav en model under hensyn til de nødvendige idealisationer.
  • 3) Regn problemet igennem.
  • 4) Kontroller resultaterne.
  • 5) Vurder modellens afvigelse fra virkeligheden.

A. 3. Eksamen niveau A

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Opgaverne stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet og omfatter indholdet i områderne elektromagnetisme, termodynamik og mekanik og det tilknyttede grundlæggende pensum.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Det afgøres ved lodtrækning for hver eksaminand, om den mundtlige prøve skal have udgangspunkt i fysikprojektrapporten eller et af de 2 valgemner. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må anvendes.

BILAG 10

HTX-BEKENDTGØRELSEN

KEMI

29. juli 1991

KEMI NIVEAU C, B OG A

Niveau C

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen bygges på grundlæggende kemiske begreber og sammensættes, så eleverne opnår en kemisk baggrundsviden som grundlag for en videregående teoretisk indlæring og for uddybning af praktiske færdigheder i forbindelse med eksperimentelt arbejde i laboratoriet.

Faget indeholder en række emner, der giver eleverne grundlag for at forstå kemiske aspekter i teknologiske problemstillinger, og samfunds- og miljømæssige konsekvenser ved kemisk industri og anvendelse af kemikalier.

Undervisningen tilrettelægges som en kombination af emneundervisning, praktiske øvelser, temaer og projektforløb og kan tage udgangspunkt i konkrete eksempler fra hverdagen og elevernes egne erfaringer. Besøg på virksomheder, institutioner m.v. bør indgå i undervisningen.

I undervisningen inddrages emner fra andre fag i htx-uddannelsen, især teknologi og biologi. Indholdet vælges således, at der arbejdes med praktiske tekniske problemer og med teori. Praktisk arbejde i laboratorier og værksteder integreres med teoriundervisningen.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Oversigt

Undervisningen omfatter følgende emner:

  

  1) Stoffers opbygning ...............  ca. 10 %  

 2) Kemiske reaktioner ................  ca. 30 %  

 3) Kemisk ligevægt ...................  ca.  5 %  

 4) Uorganisk kemi ....................  ca. 20 %  

 5) Organisk kemi .....................  ca. 25 %  

 6) Laboratorieteknik .................  ca. 10 %  

Stoffers opbygning

Målet er, at eleven får kendskab til atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem, stoffers opbygning og sammensætning, kemiske bindinger og tilstandsformer, så eleven kan opskrive og anvende kemiske formler, sammenligne og vurdere kemiske forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber og redegøre for kemiske forbindelsers opløselighed i polære og ikke polære medier.

Kemiske reaktioner

Målet er, at eleven får kendskab til reaktionsskemaer, molær masse, stofmængdekoncentration, masseprocent og volumenprocent, syre-basereaktioner, neutralisation, indikatorer, salte, oplysninger, pH-begrebet, pKs- og pKb-tabeller, oxidation, reduktion og oxidationstal, elektrolyseprocesser, så eleven kan:

  • 1) Udføre beregninger med opløsningers koncentration ved blanding og fortynding.
  • 2) Afstemme reaktionsskemaer og anvende dem ved mængdeberegninger på ikke koblede reaktioner.
  • 3) Beregne ph i opløsninger af stærke syrer og stærke baser og blandinger af dem og forudsige saltes reaktion i vandige opløsninger.
  • 4) Afstemme redoxligninger.
  • 5) Vurdere metallers reaktion med syrer og metalioner.
  • 6) Opskrive simple elektrodeprocesser og gennemføre elektrolyseprocesser.

Eleven orienteres om svage syrer, svage baser og bufferopløsninger.

Kemisk ligevægt

Målet er, at eleven får kendskab til homogene ligevægte, ligevægtskonstanter og Le Chateliers princip, så eleven kan vurdere ligevægtes forskydning ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.

Eleven skal desuden opnå kendskab til et udvalg af følgende grundstoffer og deres kemiske forbindelser: Na, K, Ca, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, Cu, Ag, H, F, Cl, Br, I, O, N, S, C, P og stoffernes systematiske nomenklatur, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for stoffernes forekomst, fremstilling, praktiske anvendelser og samfundsmæssige betydning.
  • 2) Anvende endelserne -at, -it, -id og -syre.
  • 3) Anvende oxidationstrin på sidegruppemetaller.
  • 4) Anvende antalsbetegnelserne mono-, di-, tri- etc.

Eleven orienteres om katalysatorers indvirkning på kemiske reaktioner.

Organisk kemi

Målet er, at eleven opnår kendskab til:

  • 1) De organiske forbindelsers inddeling i stofklasserne: Carbonhydrider (alifatiske, alicykliske mættede, umættede og arener), halogenforbindelser, alkoholer og phenol, oxoforbindelser og carboxylsyrer.
  • 2) Organisk-kemiske reaktionstyper som: Addition/elimination, substitution, reduktion/oxidation, og forbrænding.
  • 3) Organiske forbindelsers systematiske nomenklatur og til strukturisomeri og geometrisk isomeri.

Eleven skal kunne:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der knytter sig til de funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Navngive de organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og på grundlag af forbindelsens navn opskrive dens konstitutionsformel.

Laboratorieteknik

Målet er, at eleven får kendskab til almindeligt forekommende laboratoriearbejde, herunder sikkerhedsforanstaltninger og ulykkesrisici, så eleven i kombination med sit kendskab til kemiske reaktioner kan udføre enkle synteser og kvantitative og kvalitative analyser efter forskrift og håndtere kemikalier og udstyr på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

C. 3. Eksamen niveau C

Den mundtlige prøve varer normalt ca. 20 minutter. Elevernes dokumentationer (rapporter, beskrivelser, opgaver m.v.) danner grundlag for den mundtlige prøve. På baggrund af dem udarbejdes eksamensspørgsmålene, der kan have form af et emne eller tema og kan inddrage materialer, udstyr m.v. Skolen sender censor årsfagplanen, med en beskrivelse af fagindholdet i de opgaver, hvorefter eleverne har udarbejdet dokumentationer, og eksamensspørgsmålene senest 4 uger inden prøven med henblik på godkendelse af eksamensspørgsmålene.

Ved prøven får eleven ved lodtrækning et af de udarbejdede spørgsmål med eventuelle tilhørende materialer. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes egne dokumentationsmaterialer og de i undervisningen anvendte bøger, tabeller o.l. Prøven indledes med en selvstændig fremlæggelse fra eleven. Eleven må hertil anvende notater udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Fagets niveau B skal give mere dybde i de emner, der indgår på niveau C, og der inddrages enkelte nye emner, så eleverne opnår forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi. I forbindelse hermed udbygges elevernes praktiske færdigheder i laboratoriearbejde og deres evne til at formulere sig i forbindelse med kemiske problemstillinger.

Undervisningen gennemføres med baggrund i den udarbejdede årsfagplan, der angiver rækkefølgen af undervisningen i de enkelte emner. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes kemiske viden fra niveau A og inddrager i højere grad elevernes erfaringer fra eksperimenter og praktisk arbejde som grundlag for erkendelse af kemiske lovmæssigheder og metoder. Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere emneundervisning og øvelser i temaer og projektforløb, der typisk omfatter kemiske problemstillinger med tilhørende beregninger og dokumentation for forløbet, der er mere sammensatte end de, der blev gennemført på niveau C.

I undervisningen inddrages emner fra andre fag, især teknologi, biologi og, hvis det er muligt, fra procesteknik. Der arbejdes med temaer som plast, elektrolyseprocesser og bioteknologi. Undervisningen gennemføres med praktiske laboratorie-, felt- og værkstedsarbejder, virksomhedsbesøg m.v., der integreret med løsning af teoriopgaver skal sikre, at eleverne opnår en forståelse af kemiske begreber og problemstillinger.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen omfatter følgende emner:

  

 1) Stoffers opbygning ................  ca.  5 %  

 2) Kemiske reaktioner ................  ca. 20 %  

 3) Termodynamik ......................  ca. 10 %  

 4) Kemisk ligevægt ...................  ca. 10 %  

 5) Reaktionskinetik ..................  ca. 10 %  

 6) Miljøkemi .........................  ca. 15 %  

 7) Organisk kemi .....................  ca. 20 %  

 8) Laboratorieteknik .................  ca. 10 %  

Stoffers opbygning

Målet er, at eleven opnår kendskab til orbitaler, intermolekylære kræfter, så eleven kan opskrive et atoms elektronkonfiguration ud fra dets placering i periodesystemet og drage slutninger om kemiske forbindelsers smelte- og kogepunkter, væskers blandbarhed og saltes opløselighed i væsker.

Kemiske reaktioner

Målet er, at eleven får kendskab til svage syrer, svage baser og amfolytter, redoxreaktioner og galvaniske celler, så eleven kan fremstille titrerkurver og angive ækvivalenspunkter ved titrering med pH-meter, udføre redoxtitreringer i forbindelse med uorganiske og organiske redoxprocesser, udføre simple galvaniske forsøg og redegøre for sammenhængen mellem korrosion og galvaniske celler.

Termodynamik

Målet er, at eleven får kendskab til grundlæggende termodynamik, herunder stabilitetsbegrebet, standarddannelsesentalpi og Gibbs energi, så eleven kan beregne tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier.

Kemisk ligevægt

Målet er, at eleven får kendskab til heterogene ligevægte, så eleven bliver i stand til at vurdere, hvorledes de forskydes ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.

Reaktionskinetik

Målet er, at eleven på eksperimentelt grundlag opnår kendskab til reaktionshastighed og dens afhængighed af koncentration og temperatur, så eleven kan anvende dette kendskab i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

Miljøkemi

Målet er, at eleven får kendskab til grundstofferne N, S og P og deres kemiske forbindelser, så eleven teoretisk og praktisk kan bearbejde miljømæssige problemstillinger, som omhandler disse grundstoffer.

Organisk kemi

Målet er, at eleven får kendskab til følgende organiske forbindelsers inddeling i stofklasser og deres systematiske nomenklatur: Ethere, estere, aminer og amider, og til reaktionstyperne kondensation, hydrolyse og polymerisation, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der knytter sig til disse funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Navngive de organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og på grundlag af forbindelsers navn opskrive konstitutionsformler.

Laboratorieteknik

Målet er, at eleven får uddybet kendskabet til omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven kan udføre mere omfattende synteser og kvantitative og kvalitative analyser efter forskrift.

B. 3. Eksamen niveau B

Den mundtlige prøve varer normalt ca. 20 minutter. Elevernes dokumentationer (rapporter, beskrivelser, opgaver m.v.) danner grundlag for den mundtlige prøve. På baggrund af dem udarbejdes eksamensspørgsmålene, der kan have form af et emne eller tema og kan inddrage materialer, udstyr m.v. Skolen sender censor årsfagplanen, med en beskrivelse af fagindholdet i de opgaver, hvorefter eleverne har udarbejdet dokumentationer, og eksamensspørgsmålene senest 4 uger inden prøven med henblik på godkendelse af eksamensspørgsmålene.

Ved prøven får eleven ved lodtrækning et af de udarbejdede spørgsmål med eventuelle tilhørende materialer. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes egne dokumentationsmaterialer og de i undervisningen anvendte bøger, tabeller o.l. Prøven indledes med en selvstændig fremlæggelse fra eleven. Eleven må hertil anvende notater udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Niveau A

A. 1. Undervisningen niveau A

Undervisningen skal give eleven en sådan forståelse af centrale begreber og metoder i den almene kemi, at eleven opnår baggrund for at gennemføre studier inden for naturvidenskabelige uddannelser. Denne baggrund opnås ved at inddrage nye emner og uddybe dem i forhold til undervisningen på niveau C, som der bygges på. Eleverne undersøger og bearbejder mere sammensatte kemiske problemstillinger med eksperimentelle og teoretiske metoder under inddragelse af viden fra fysik og matematik. Herved styrkes elevernes færdigheder i at anvende laboratorieudstyr og udføre nøjagtige og reproducerbare målinger. Undervisningen skal også bidrage til at styrke elevernes mundtlige og skriftlige kommunikation om kemiske problemstillinger, ved rapportering og evaluering af projekter, temaer og teoretiske opgaver m.v.

Læreren inddrager eleverne i planlægningen af valgfri emner. Planlægningen skal tilgodese elevernes interesseområder, dog under den forudsætning at emnerne omfattes af undervisningsmålene, og at udstyr m. v. er tilgængeligt.

Eksperimenter skal indgå i undervisningen med stor vægt, så eleven trænes i selvstændigt at udlede lovmæssigheder og metoder inden for den almene kemi. Elevernes selvstændighed skal endvidere udvikles i forbindelse med laboratoriearbejde, så de bliver i stand til at vælge og sammensætte udstyr, gennemføre syntese- og analysearbejde og rapportere eksperimenter.

Undervisningen bør omfatte ekskursioner til virksomheder, institutioner m.v., for at give eleverne en kemisk vinkel til teknologiske og samfundsmæssige forhold. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne trænes i løsning af teoretiske problemstillinger og opgaver. Der inddrages elementer fra andre fag, især matematik, fysik, biologi og procesteknik. I kraft af det udvidede emneområde og den større kemiske indsigt i de enkelte emner, kan der gennemføres projekter, der omfatter tungmetallers indvirkning på økosystemer, kinetiske undersøgelser, elektrokemiske analysemetoder, og som kan inddrage biologi, matematik og fysik.

A. 2. Undervisningens indhold niveau A

Undervisningen omfatter følgende emner:

  

 1) Stoffers opbygning ................  ca.  5 %  

 2) Kemiske reaktioner ................  ca. 25 %  

 3) Termodynamik ......................  ca.  5 %  

 4) Kemisk ligevægt ...................  ca. 10 %  

 5) Reaktionskinetik ..................  ca. 10 %  

 6) Miljøkemi .........................  ca. 10 %  

 7) Organisk kemi .....................  ca. 15 %  

 8) Laboratorieteknik .................  ca. 10 %  

 9) Valgfri emner .....................  ca. 10 %  

Stoffers opbygning

Målet er, at eleven får kendskab til:

  • 1) Orbitaler, herunder Hunds regel, Bohrs postulater, kvantespring og den grundlæggende formel.
  • 2) Intermolekylære kræfter, herunder dipol-dipolbindinger, ion-dipolbindinger, hydrogenbindinger og van der Waalske kræfter.
  • 3) Komplekse forbindelsers opbygning, herunder begreberne centralatom, ligand og koordinationstal.
  • 4) Krystalformer og de dermed forbundne materialeegenskaber.
  • 5) Kogepunktsforhøjelse, frysepunktsænkning og osmotisk tryk.
  • 6) Gassers opløselighed i væske og opløselighedsprodukt.

Eleven skal kunne:

  • 1) Opskrive et atoms elektronkonfiguration ud fra dets placering i periodesystemet.
  • 2) Forstå molekyle og atomspektre.
  • 3) Omregne energispring til frekvens og bølgelængde i tilknytning til analytisk arbejde.
  • 4) Drage slutninger om kemiske forbindelsers smelte- og kogepunkter, væskers blandbarhed og saltes opløselighed i væsker.
  • 5) Udføre beregninger i forbindelse med de kolligative egenskaber.
  • 6) Bruge begreberne i forbindelse med koncentrationsbestemmelser. Eleven orienteres om sp1-, sp2- og sp3-hybridisering.

Kemiske reaktioner

Målet er, at eleven opnår kendskab til:

  • 1) Sammensatte reaktioner, grænseværdier, koncentrationsenhederne ppm, ppb og molalitet.
  • 2) Svage syrer, svage baser og bufferopløsninger, hydratiserede metalioner, amfolytter.
  • 3) Uorganiske og organiske redoxprocesser, redoxpotentialer.
  • 4) Galvaniske celler, normalpotentialer, Nernst-ligningen, selektive elektroder.

Eleven skal kunne:

  • 1) Beregne og vurdere analyseresultater.
  • 2) Sammenligne og vurdere grænseværdier.
  • 3) Foretage mængdeberegninger og gennemføre beregninger af materialeforbrug i forbindelse med synteser.
  • 4) Fremstille titreringskurver og angive ækvivalenspunkter.
  • 5) Opstille og anvende Bjerrum-diagrammer.
  • 6) Beregne ph i svage syrer, baser og bufferopløsninger.
  • 7) Fremstille en bufferopløsning med et givet ph.
  • 8) Opskrive metalioners reaktion med vand, syre og base.
  • 9) Udføre redoxtitreringer.
  • 10) Beregne standardpotentialer for redoxprocesser.
  • 11) Fremstille og anvende galvaniske celler.
  • 12) Anvende Nernst-ligningen ved beregninger af potentialer.
  • 13) Udføre kvantitative målinger med et udvalg af selektive elektroder.
  • 14) Redegøre for sammenhængen mellem potentialer og korrosion.

Termodynamik

Målet er, at eleven får kendskab til termodynamiske begreber, herunder stabilitetsbegrebet, standarddannelsestalpi og Gibbs energi, så eleven kan beregne tilvækst af entalpi og Gibbs energi på basis af tabelværdier, og vurdere kemiske reaktioners forløb. Eleven orienteres om entropi, reversibilitet, irreversibilitet, kemisk potential, standardtilstand og aktivitet.

Kemisk ligevægt

Målet er, at eleven får kendskab til heterogene ligevægte og ligevægtes sammenhæng med termodynamikken, så eleven kan:

  • 1) Vurdere ligevægtes forskydning ved ændring af tryk, temperatur og koncentration.
  • 2) Behandle ligevægtsloven kvantitativt.
  • 3) Beregne ligevægtskonstanter ud fra thermodynamiske data og vurdere deres temperaturafhængighed.
  • 4) Udføre beregninger med opløselighedsproduktet.

Reaktionskinetik

Målet er, at eleven får kendskab til reaktionshastighed, herunder afhængigheden af temperatur og koncentration, reaktionskinetik, herunder Arrhenius' lov, aktiveringsenergi, simple reaktionsmekanismer, nulte-, første-, pseudoførste- og simpel andenordens kinetik, så eleven kan anvende kendskabet i forbindelse med syntesearbejde, slutte sig til reaktionsorden ud fra grafer og beregninger og opstille forslag til reaktionsmekanismen.

Miljøkemi

Målet er, at eleven får kendskab til grundstofferne N, P, S, Hg, Pb, Cd, Ni, Cr, og Cu og deres kemiske forbindelser, og kan navngive metalkomplekser, så eleven teoretisk og praktisk kan bearbejde miljømæssige problemstillinger, som omhandler disse grundstoffer.

Organisk kemi

Målet er, at eleven får kendskab til organiske forbindelsers systematiske inddeling i stofklasserne ethere, estere, aminer og amider, deres systematiske nomenklatur, optisk isomeri, kondensation, hydrolyse, polymerisation nucleofil og elektrofil addition og substitution, så eleven kan:

  • 1) Redegøre for forekomst, fremstilling, opbygning og de egenskaber, der er knyttet til disse funktionelle grupper.
  • 2) Genkende og opskrive reaktionsskemaer.
  • 3) Anvende kendskabet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af organiske synteser.
  • 4) Navngive organiske forbindelser på grundlag af deres konstitutionsformel og opskrive konstitutionsformler på grundlag af forbindelsens navn.
  • 5) Identificere asymmetriske kulstofatomer og navngive stoffer korrekt. (R.S.-nomenklatur, Fischerprojektion).

Laboratorieteknik

Målet er, at eleven uddyber sit kendskab til og får eksperimentel erfaring i omgang med kemikalier og laboratorieudstyr, så eleven selvstændigt kan udføre kvalitative og kvantitative analyser, planlægge og udføre eksperimenter i et længere forløb.

Valgfri emner

Målet er, at eleven får mulighed for at vælge og fordybe sig i særlige emner inden for fagmålet. Eleven skal herved få selvstændighed i løsning af en kemisk problemstilling og i at dokumentere og rapportere forløbet.

A. 3. Eksamen niveau A

Mundtlig prøve

Prøven varer normalt ca. 20 minutter. Elevernes dokumentationer (rapporter, beskrivelser, opgaver m.v.) danner grundlag for den mundtlige prøve. På baggrund af dem udarbejdes eksamensspørgsmålene, der kan have form af et emne eller tema og kan inddrage materialer, udstyr m.v. Skolen sender censor årsfagplanen, med en beskrivelse af fagindholdet i de opgaver, hvorefter eleverne har udarbejdet dokumentationer, og eksamensspørgsmålene senest 4 uger inden prøven med henblik på godkendelse af eksamensspørgsmålene.

Ved prøven får eleven ved lodtrækning et af de uarbejdede spørgsmål med eventuelle tilhørende materialer. Eleven får ca. 20 minutters forberedeisestid, hvor der må anvendes egne dokumentationsmaterialer og de i undervisningen anvendte bøger, tabeller o.l. Prøven indledes med en selvstændig fremlæggelse fra eleven. Eleven må hertil anvende notater udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Opgaverne stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Alle hjælpemidler fra undervisningen må anvendes.

BILAG 11

HTX-BEKENDTGØRELSEN

BIOLOGI

29. juli 1991

BIOLOGI NIVEAU C

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen skal give eleven en grundlæggende biologisk viden, som giver mulighed for at orientere sig og tage stilling til biologiske spørgsmål, der har betydning for eleven selv og det omgivende samfund, f. eks. spørgsmål vedrørende miljø, sundhed og anvendelse af ny teknologi.

Den grundlæggende biologiske viden opnås gennem en indføring i biologiske emner inden for de biologiske organisationsniveauer, celle, individ og økosystem.

Samtidig skal denne viden give eleven mulighed for at sætte sig ind i biologiske processers anvendelse i teknik og produktion og tage stilling til betydningen af denne anvendelse. Det kan være produktion inden for levnedsmiddel- og medicinalindustri, rensning af spildevand og biogasproduktion.

Undervisningen tilrettelægges som temaundervisning, der tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger, som vedrører menneske, samfund og teknik. Ved udvælgelsen af temaer skal det sikres, at de nævnte biologiske organisationsniveauer dækkes, så elevens forståelse af sammenhængen mellem livsytringer i den biologiske verden støttes.

Eleven skal have indblik i fagets principper, så eleven får en forståelse af udviklingen i praktisk/teknisk anvendt biologi og biologisk forskning. Eleverne skal udføre praktiske eksperimenter og undersøgelser som en integreret del af temaundervisningen igennem hele undervisningsforløbet, ligesom ekskursioner til virksomheder, institutioner m.v. bør indgå i undervisningen. Eleverne skal dokumentere deres arbejde i rapporter eller beskrivelser, der skal godkendes af læreren.

Planlægningen af undervisningen og fordelingen af emnerne på 1. og 2. år skal give størst mulig sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag, især kemi og teknologi på 1. år og teknikfagene, samfundsfag og evt. valgfag i kemi på 2. år.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Oversigt

  • 1) Celle.
  • 2) Individ.
  • 3) Økosystem.
  • 4) Biologiske arbejdsmetoder.

Emnerne omfatter teori og praktisk undervisning.

Cellen

Målet er, at give:

  • 1) Kendskab til cellers vækst og deling, stof- og energiomsætning i cellen, herunder enzymernes betydning, så eleven bliver i stand til at redegøre for grundlæggende livsprocesser i cellen og deres betydning for individ og økosystem.
  • 2) Kendskab til mikroorganismers livsprocesser og egenskaber, så eleven bliver i stand til at redegøre for mikroorganismers betydning for individ og økosystem.
  • 3) Kendskab til principperne for DNA's virkemåde, så eleven bliver i stand til at redegøre for DNA-molekylets styring af cellens livsytringer.
  • 4) Kendskab til simple nedarvningsmønstre og mulige ændringer i arven, så eleven bliver i stand til at analysere og tage stilling til sådanne ændringers betydning for produktion, individ og økosystem.
  • 5) Kendskab gennem eksempler til biologiske og biokemiske processers anvendelse i teknik og produktion, så eleven opnår en forståelse af principperne i denne anvendelse.

Individ

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Et eller flere organsystemers funktion og regulering, så eleven bliver i stand til at analysere og tage stilling til en given påvirknings betydning for menneskets sundhed.
  • 2) Menneskets sexologi og forhold, der har indflydelse på denne, så eleven bliver i stand til at analysere og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket.

Økosystem

Målet er at give kendskab til:

  • 1) Fødekæder, fødenet, stofkredsløb og økologisk effektivitet i et sådant omfang, at eleven kan redegøre for et økosystems opbygning.
  • 2) Fotosyntese, respiration og gæring i et sådant omfang, at eleven kan redegøre for energistrømmes betydning for økosystemer.
  • 3) Økologiske begrebers anvendelse i forbindelse med biologisk baseret produktion, så eleven kan redegøre for principperne i denne anvendelse.
  • 4) Eksempler på indgreb i økosystemer som følgen af anvendelse af moderne teknik, så eleven kan analysere og tage stilling til betydningen af disse indgreb for individ og økosystem.
  • 5) Eksempler på menneskets anvendelse af teknik, der griber ind i biosfærens balance, så eleven kan redegøre for disse indgrebs betydning for individ og økosystem.

Biologiske arbejdsmetoder

Målet er at give:

  • 1) Kendskab til principper i biologiske arbejdsmetoder, så eleven opnår forståelse af betydningen af eksperimenter som grundlag for biologiske teorier.
  • 2) Eleven forståelse af biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø, gennem udførelse og beskrivelse af enkle biologiske eksperimenter.
  • 3) Eleven kendskab til elementære mikrobiologiske arbejdsmetoder med udgangspunkt i den praktiske anvendelse af mikroorganismer, så eleven kan udføre og beskrive enkle eksperimenter.

C. 2. Eksamen niveau C

Prøven varer ca. 20 minutter. Ved prøven får eleven et eksamensspørgsmål ved lodtrækning. Eleven får ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor egne dokumentationer og de i undervisningen anvendte undervisningsmaterialer må anvendes. Under prøven må benyttes notater, der er foretaget i forberedelsestiden og elevens egne dokumentationer. Prøven indledes med en selvstændig fremlæggelse fra eleven. Derefter stiller eksaminator supplerende og uddybende spørgsmål.

Elevernes dokumentationer (rapporter, beskrivelser m.v.) danner grundlag for eksamensspørgsmålene, der kan inddrage figurer, tabeller og andet materiale. Senest 4 uger inden prøven sender skolen censor eksamensspørgsmålene sammen med årsfagplanen, der beskriver fagindholdet og elevarbejderne (øvelser, undersøgelser m.v.), med henblik på godkendelse af eksamensspørgsmålene.

BILAG 12

HTX-BEKENDTGØRELSEN

DANSK

29. juli 1991

DANSK NIVEAU B

B. 1. Undervisningen niveau B

Det centrale område i faget er sprog og litteratur. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed og øger deres interesse for at opleve, analysere, fortolke, perspektivere og vurdere tekster. Eleverne skal tilegne sig viden om historiske og kulturelle problemstillinger gennem alsidig og kritisk læsning af såvel nyere som ældre tekster.

Eleverne skal i undervisningen konfronteres med en række af de problemer og processer, som alle mennesker gennemgår i socialisationen, men hvis konkrete udformning afhænger af de enkelte individers sociale, historiske og kulturelle baggrund.

En af fagets centrale opgaver er at tematisere en række af de forhold, der vedrører fortid, nutid og fremtid. Der arbejdes med elevernes forhold til forskellige tiders bevidsthedsmæssige udtryk, hvorved det bliver muligt at debattere, perspektivere og begrebsliggøre elevernes erfaringer.

Eleverne skal stifte bekendtskab med et bredt udvalg af massekommunikative medier og tekster og i den forbindelse præsenteres for relevante analysemetoder. Undervisningsområdet udvides fra massekommunikation til at omfatte multikommunikation, hvorved der bliver mulighed for kritisk at undersøge den elektroniske kommunikations påvirkning af sproglige, bevidsthedsmæssige og litterære adfærdsmønstre.

Fordi htx-uddannelsen er erhvervsgymnasial og har teknologisk sigte, bør danskfaget forholde sig til de muligheder, det indebærer. Som andre teknologier forandrer også den nye informationsteknologi den kultur, hvori den anvendes. Den skaber nye kommunikationsformer, nye æstetiske former, nye former for sprog, viden og hukommelse, og den skaber nye forestillinger om mennesket og dets forhold til omverdenen.

Det er således vigtigt, at undervisningen skærper elevernes bevidsthed om den teknologiske forandrings bevidsthedsmæssige og kulturelle konsekvenser. Problemer, der omhandler individets relationer til omverdenen, vil ofte være indvævet i og påvirket af den teknologiske udvikling, herunder menneskers opfattelse af og reaktioner på f. eks. arbejde, teknik og fritid.

For danskfaget åbner de samfundsmæssige og menneskelige aspekter af teknologien for et tværfagligt samarbejde med andre fag i uddannelsen. Et sådant tværfagligt samarbejde - i form af fælles tema eller andre former for fagintegration - vil kunne bringe danskfaget og de problemstillinger, der tematiseres her, mere centralt ind i elevernes og uddannelsens hverdag.

I planlægningen af undervisningen skal der tages højde for, at elevernes forudsætninger kan være forskellige. Undervisningen skal derfor altid tage udgangspunkt i elevernes faktiske formåen, og eleverne bør i så høj grad som muligt inddrages i planlægningen af undervisningens indhold og form. I planlægningen bør det også sikres, at de forskellige undervisningsområder bringes i samklang med og underbygger hinanden, ligesom de to undervisningsår tilsammen bør danne en fremadskridende proces. Det er derfor nødvendigt løbende at foretage en evaluering af undervisningen fulgt op af nødvendige justeringer.

I planlægningen og realiseringen af undervisningen skal det sikres, at oplevelse, engagement og begejstring får råderum. Eleverne skal have mulighed for at prøve kræfter med både traditionelle og utraditionelle emner, undervisningsformer og skriftlige og mundtlige udtryksformer.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

Fagets formål kan sammenfattes i to hovedarbejdsområder, tekstlæsning og sproglige udtryksfærdigheder, som tilsammen udgør kernen i htx-uddannelsens dansk. Undervisningen indeholder:

  • 1) Tekstlæsning og bevidsthedshistorie. Tekstbegrebet. Metode. Historisk læsning og periode. Værker. Masse- og multikommunikation. Computerkommunikation.
  • 2) Mundtlig og skriftlig sprog og udtryksfærdighed. Historisk læsning, periode og værker, skal mindst udgøre ca. 50%

af undervisningstiden. Masse- og multikommunikation skal mindst

udgøre ca. 20%.

  • 1) Tekstlæsning og bevidsthedshistorie

Tekstbegrebet

Enhver form for menneskelig kommunikation kan betragtes som en tekst. I dansk arbejdes der både med fiktions og ikke-fiktions tekster i skriftlig, elektronisk og billedmæssig form.

Metode

Fagets metodik er et middel til at opleve, forstå og forholde sig kritisk til en teksts emne, tema og budskab. Eleverne skal oparbejde færdigheder i analyse, fortolkning og vurdering af alle former for tekster, og de skal opnå kendskab til fiktionsteksters hovedgenrer og evnen til at skelne mellem hovedtyperne af ikke-fiktions tekster. Der skal opøves evne til at skelne mellem forskellige teksters sprog, stil og fortællemåde, og eleverne skal præsenteres for tekstlæsningsmetoder, der er egnede til at belyse forskellige aspekter ved teksterne, f. eks. psykologiske, samfundsmæssige og bevidsthedshistoriske.

Historisk læsning og periode

Historisk læsning skal give eleverne forståelse af:

  • 1) Hvordan man tænkte, følte og handlede under andre forhold end deres egne.
  • 2) At nutiden ikke udspringer af intet, men af tidligere tiders tanker og handlinger.
  • 3) At deres egen tids tanker og handlinger skaber fremtiden. Læsningen skal tilrettelægges således, at den gennem nedslag i centrale knudepunkter af bevidsthedshistorisk eller kulturhistorisk art giver indtryk af den kulturelle og litterære forandring i vekselvirkning med de historiske og samfundsmæssige forhold. I forbindelse hermed kan filosofiske, naturvidenskabelige og teknologiske aspekter inddrages. Den historiske læsning kan tilrettelægges som temalæsning, og skal indeholde tekster fra før 1800 til og med nyeste tid.

I forbindelse med den historiske læsning vælges et afgrænset tidsrum, som eleverne kan fordybe sig i. Periodelæsningen skal give eleverne en indsigt i kulturens, litteraturens og de teknologiske og videnskabelige ideers vekselvirkning med samfundet i den afgrænsede periode.

Værker

Som en integreret del af tekstlæsningen skal der læses mindst 4 værker. De kan vælges mellem hovedgenrerne roman, drama, novelle- eller digtsamling. Et af disse værker kan dog vælges blandt andre genrer.

Masse- og multikommunikation

Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at analysere og vurdere og til at opleve og benytte sig af både trykte og elektroniske kommunikationsformer f. eks. avis, radio, TV, elektronisk post og interaktiv video.

Eleverne skal opøve færdigheder i at anvende analysemetoder (f. eks. kommunikationsmodeller, billed- og argumentationsanalyse) på forskelligartede former for masse- og multikommunikation. Derfor anbefales det, at inddrage både kvantitative og næranalytiske metoder.

Computerkommunikation

Undervisningen skal:

  • 1) Udvikle elevernes evne til at analysere og vurdere samspillet mellem menneske og maskine.
  • 2) Give eleverne indsigt i de kulturelle og etiske konsekvenser af den formalisering, der opstår, når en information fra omverdenen overføres til og behandles af en maskine f. eks. i et program.
  • 3) Give eleverne en indsigt i diskussionen om kunstig intelligens og i de nye menneskebilleder, som er en konsekvens heraf.
  • 4) Skærpe elevernes kritiske sans over for brugerflader og over for de informationer, som systemerne producerer.

Undervisningen kan inddrage analyse af f.eks. cad-cam-systemer, robotsystemer, ekspertsystemer og databaser. Da computeren ikke kun anvendes i arbejdslivet, men også i hverdagen, og her har skabt helt nye fortælleformer og æstetiske former, vil det også være vigtigt at analysere f.eks. computerspil, eventyrspil og computerkunst.

  • 2) Mundtlig og skriftlig sprog- og udtryksfærdighed

Eleverne skal stifte bekendtskab med så mange sproglige udtryksformer som muligt, både som læsere og som aktive sprogbrugere. Det sikres ved tekstvalg af varieret form og sværhedsgrad.

Den mundtlige sprogtræning sikres gennem opgaver spændende fra klassesamtaler og elevforedrag over rollespil til selvproducerede skuespil og videoproduktioner. Dermed er det også muligt, at lave en kobling til den skriftlige sprogtræning, og de krav til et nuanceret og klart skriftsprog, som eleverne bliver stillet over for i andre fag.

Elevernes formuleringsevne skal styrkes gennem opgaver, der kan spænde fra ortografiske trænings- og ordbrugsopgaver, til fiktions- og ikke-fiktionsopgaver, hvor der også bliver mulighed for at prøve kræfter med mere kreative og utraditionelle udtryksformer.

I både den mundtlige og den skriftlige sprogtræning skal eleverne lære at anvende udtryksformer som f. eks. redegørelse, analyse, fortolkning, problemanalyse og dokumentation. Eleverne skal kunne udtrykke sig i et personligt varieret og klart sprog.

I løbet af de to år skal eleverne aflevere skriftlige opgaver. En eller flere af opgaverne kan erstattes af en større danskopgave.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 5 timer. Opgaverne stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Eleven skal vælge en af flere opgaver. Blandt opgaverne findes opgavetyperne behandling af fiktion, behandling af sagprosa og en fri »essay-opgave« ud fra et givet emne. Under prøven må anvendes retskrivningsordbog og nudansk ordbog.

Ved bedømmelsen lægges vægt på eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelse.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter og har udgangspunkt i en eller flere ulæste tekster inden for opgivelsernes emnekreds. Teksten/teksterne skal have et omfang svarende til ca. 8 sider afhængig af sværhedsgrad. Ved prøven får eleven sin(e) tekst(er) ved lodtrækning. Der kan skriftligt stilles enkelte vejledende spørgsmål til brug under forberedelsestiden. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid, hvor alle hjælpemidler må benyttes. Under prøven må benyttes notater udarbejdet i forberedelsestiden.

På baggrund af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten/teksterne. Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten ind i et større perspektiv. Der lægges også vægt på elevens fremlæggelse af sin forståelse af teksten og dens perspektiver.

Senest 4 uger før prøven sender skolen censor årsfagplanerne, der angiver de emner og materialer, der har været anvendt og behandlet i undervisningen. Som intensivt materiale skal mindst opgives 4 større værker og tekster i et omfang svarende til i alt ca. 200 sider. Senest en uge før prøven sender skolen censor en oversigt over de tekster og eventuelle vejledende spørgsmål, der anvendes ved prøven, med henblik på censors godkendelse.

BILAG 13

HTX-BEKENDTGØRELSEN

ENGELSK

29. juli 1991

ENGELSK NIVEAU C OG B

Niveau C

C. 1. Undervisningen niveau C.

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af både af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

C. 2. Undervisningens indhold niveau C

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 40 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 500 normalsider. Heraf kan indtil ca. 80 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 2 normalsider.

Fiktion

Målet er, at eleven:

  • 1) Stifter bekendtskab med forskellige genrer og videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) Bliver i stand til at referere indholdet af fiktionen, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere den og sætte den ind i en større aktuel eller temamæssig sammenhæng.
  • 3) Kan inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og bliver i stand til at give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på fremmedsproget skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er, at eleven:

  • 1) Opnår kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle, politiske, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) Bliver opmærksom på ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold.
  • 3) Opøves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktion og nonfiktion.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og de andre emner støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for fiktion og forståelsen af de engelsksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er, at eleven:

  • 1) Opnår fortrolighed med teknisk sprogs egenart og oplever, at engelsk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med teknologiske og teknisk/naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænserne i uddannelsen.
  • 2) Tilegner sig et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder.
  • 3) Kan vurdere og udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art på engelsk.
  • 4) Kan beskrive enkle tekniske indretninger og processer.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er, at eleven:

  • 1) I forhold til dansk og engelsk kontrastivt systematiserer og udbygger dele af de allerede indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd og diskurs), som er kommunikativt relevante.
  • 2) Stifter bekendtskab med forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og ved anden sagprosa.
  • 3) At eleven opøves til selvstændig praktisk sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.

Emnet indeholder både traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal støtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed, herunder hjælpe eleverne til at strukturere det allerede indlærte og være supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

C. 3. Eksamen niveau C

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 125 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 25 normalsider.

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes skriftligt og mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.
  • 5) Skriftlig kommunikation

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 40 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 500 normalsider. Heraf kan indtil ca. 80 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 2 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven stifter bekendtskab med forskellige genrer og videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til at referere indholdet af fiktionen, analysere, fortolke, vurdere og perspektivere den og sætte den ind i en større aktuel eller temamæssig sammenhæng.
  • 3) At eleven får lejlighed til at inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og bliver i stand til at give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på fremmedsproget skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af de engelsksprogede områders historiske, kulturelle, politiske, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven bliver opmærksom på ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af de engelsksprogede områders forhold.
  • 3) At eleven opøves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og de andre emner støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for fiktion og forståelsen af de engelsksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven opnår fortrolighed med teknisk sprogs egenart og oplever, at engelsk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med teknologiske og teknisk/naturvidenskabelige emner og projekter på tværs af faggrænserne i uddannelsen.
  • 2) At eleven tilegner sig et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå lettere sagprosa inden for tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige områder.
  • 3) At eleven bliver i stand til at vurdere og udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art på engelsk.
  • 4) At eleven bliver i stand til at beskrive enkle tekniske indretninger og processer.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Emnet skal indeholde et bredt spektrum af teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt materiale.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven kontrastivt i forhold til dansk og engelsk systematiserer og udbygger dele af de allerede indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd og diskurs), som er kommunikativt relevante.
  • 2) At eleven stifter bekendtskab med forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige tekster og anden sagprosa.
  • 3) At eleven opøves til selvstændig, praktisk sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.

Emnet indeholder både traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal støtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed, herunder hjælpe eleverne til at strukturere det allerede indlærte og være supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

Skriftlig kommunikation

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler evnen til at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på engelsk i et præcist og nuanceret alment og teknisk orienteret sprog.
  • 2) At eleven videreudvikler evnen til selvstændig skriftlig produktion i en given kommunikationssituation.
  • 3) At eleven kan oversætte almene og tekniske tekster fra engelsk til dansk og fra dansk til engelsk.

Elevernes evne til at formulere sig skriftligt og deres bevidsthed om og forståelse af skriftlige udtryksformer skal udvikles ved arbejde med tekniske og almene emner. Eleverne skal beskæftige sig bevidst med afsender- og modtagerforhold i skriftlig kommunikation og opnå fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres regelmæssigt skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: engelsk-dansk, dansk-engelsk, engelsk-engelsk og teknisk engelsk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på engelsk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en engelsk tekst af generel teknisk/teknologisk art. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på engelsk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til engelsk af en tekst af generel teknisk/teknologisk art, der er tematisk beslægtet med teksten, der blev benyttet til prøven i læseforståelse. Teksten har et omfang på ca. 100 ord.

Den frie opgave består af en kommenteringsopgave, der kan tage udgangspunkt i den tekst, der blev anvendt under prøven i læseforståelse.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på engelsk. Under prøven læser eleven tekststykket op på engelsk, og eksaminator og elev taler sammen på engelsk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 125 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 25 normalsider.

BILAG 14

HTX-BEKENDTGØRELSEN

FRANSK

29. juli 1991

FRANSK FORTSÆTTERSPROG OG BEGYNDERSPROG

NIVEAU C OG NIVEAU B

Fortsættersprog niveau C

C. 1. Undervisningen fortsættersprog niveau C.

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

C. 2. Undervisningens indhold fortsættersprog niveau C.

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 120 normalsider. Heraf kan indtil ca. 24 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den.
  • 3) At eleven får lejlighed til at inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og bliver i stand til at give udtryk herfor.

Emnet trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af Frankrigs historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det franske forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger, den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven får en vis indsigt i teknisk sprog og dets egenart, tilegner sig grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå lettere sagprosa inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 2) At eleven bliver i stand til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på fransk.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven systematiserer og udbygger indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd).
  • 2) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske tekster og anden sagprosa.
  • 3) At eleven opøves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig.
  • 4) At eleven får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og derigennem mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

C. 3. Eksamen fortsættersprog niveau C

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 50 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 15 normalsider.

Begyndersprog niveau C

C. 1. Undervisningen begyndersprog niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde i mindre omfang til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde indhold og genre og varieret sværhedsgrad, der tager hensyn til elevernes forudsætninger.

C. 2. Undervisningens indhold begyndersprog niveau C

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 150 normalsider. Heraf kan indtil ca. 24 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven udvikler evnen til at læse og forstå fortrinsvis lettere fiktive tekster af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og udtrykke egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af Frankrigs historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det franske forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger, den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven får et elementært teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå enkle tekster inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 2) At eleven bliver i stand til at udtrykke sig i enkelt sprog om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på fransk.

Eleverne skal arbejde med ukompliceret teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven bliver i stand til at forstå enkelt tale- og skriftsprog.
  • 2) At eleven får indsigt i den elementære grammatik.
  • 3) At eleven bliver i stand til at udtrykke sig nogenlunde frit på fransk om almindelige emner og opøves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og oplever sproget som nyttigt.
  • 4) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og teknisk/teknologisk og anden sagprosa.
  • 5) At eleven opnår bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og derigennem mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder intonation og udtale og traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

C. 3. Eksamen begyndersprog niveau C

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 60 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 25 normalsider.

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B.

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogiagttagelse og sprogtræning.
  • 5) Skriftlig kommunikation.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 150 normalsider. Heraf kan indtil ca. 24 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og sætte den ind i en aktuel eller temamæssig sammenhæng.
  • 3) At eleven opøves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på fransk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det franske sprogområdes forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger, den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de fransksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler sit kendskab til teknisk sprog og dets egenart og oplever at fransk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med teknisk, teknologisk, naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænserne i htx-uddannelsen.
  • 2) At eleven tilegner sig et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå lettere sagprosa inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 3) At eleven videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på fransk.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven systematiserer og udbygger indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd).
  • 2) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og teknisk/teknologiske tekster og anden sagprosa.
  • 3) At eleven videreudvikler færdighed i mundtlig og skriftlig sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.
  • 4) At eleven får større bevidsthed sin egen sproglige kommunikation og forbedrer sin lingvistiske og sin kommunikative kompetence.

Emnet indeholder traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

Skriftlig kommunikation

Målet er:

  • 1) At eleven opøves i at udtrykke sig på fransk i et rimeligt varieret sprog.
  • 2) At eleven opøves i selvstændig skriftlig produktion.
  • 3) At eleven opnår færdighed i at læse, forstå og forholde sig til tekster af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og udtrykke sig derom skriftligt.
  • 4) At eleven opnår færdighed i at oversætte lettere tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra fransk til dansk og omvendt.

Elevernes evne til at formulere sig skriftligt og deres bevidsthed om og forståelse af forskellige skriftlige udtryksformer skal støttes og videreudvikles. Der arbejdes med teknisk/teknologiske og almene emner. Eleverne skal beskæftiger sig bevidst med afsender- og modtagerforhold og opnå fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres regelmæssigt skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: fransk-dansk, dansk-fransk, fransk-fransk og teknisk fransk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på fransk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en fransk tekst af generel teknisk/teknologisk art på ca. 1 normalside. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på fransk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til fransk af en tekst af generel teknisk/teknologisk art, der er tematisk beslægtet med teksten, der blev benyttet til prøven i læseforståelse. Teksten har et omfang på ca. 50 ord.

Den frie opgave er et brev, en kommentar et oplæg el. lin., der skal skrives med udgangspunkt i et mindre antal indholdspunkter.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på fransk. Under prøven læser eleven tekststykket op på fransk, og eksaminator og elev taler sammen på fransk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 60 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 15 normalsider.

BILAG 15

HTX-BEKENDTGØRELSEN

TYSK

29. juli 1991

TYSK FORTSÆTTERSPROG OG BEGYNDERSPROG

NIVEAU C OG NIVEAU B

Fortsættersprog niveau C

C. 1. Undervisningen fortsættersprog niveau C

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

C. 2. Undervisningens indhold fortsættersprog niveau C

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. Der læses i alt ca. 200 normalsider. Heraf kan indtil ca. 40 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den.
  • 3) At eleven får lejlighed til at inddrage egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste og bliver i stand til at give udtryk herfor.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af tyske forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger, den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tysksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven får en vis indsigt i teknisk sprog og dets egenart.
  • 2) At eleven får et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og kan forstå lettere sagprosa inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 3) At eleven kan udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på tysk.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven systematiserer og udbygger indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd).
  • 2) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og tekniske tekster og anden sagprosa.
  • 3) At eleven opøves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig.
  • 4) At eleven får bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og derigennem mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

C. 3. Eksamen fortsættersprog niveau C

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 70 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 20 normalsider.

Begyndersprog niveau C

C. 1. Undervisningen begyndersprog niveau C.

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Der indgår skriftligt arbejde i mindre omfang til støtte for den mundtlige sprogfærdighed. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde, indhold og genre og varieret sværhedsgrad, der tager hensyn til elevernes forudsætninger.

C. 2. Undervisningens indhold begyndersprog niveau C

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogtræning og sprogiagttagelse.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. Der læses i alt ca. 200 normalsider. Heraf kan indtil ca. 40 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven udvikler evnen til at læse og forstå fortrinsvis lettere fiktive tekster af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og udtrykke egne erfaringer og følelser i forbindelse med det læste.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det tyske forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tysksprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven får et elementært teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå enkle tekster inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 2) At eleven bliver i stand til at udtrykke sig i et enkelt sprog om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på tysk.

Eleverne skal arbejde med ukompliceret teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven bliver i stand til at forstå enkelt tale- og skriftsprog.
  • 2) At eleven får indsigt i den elementære grammatik.
  • 3) At eleven bliver i stand til at udtrykke sig nogenlunde frit på tysk om almindelige emner og opøves i praktisk relevant sproglig produktion, mundtlig og i mindre grad skriftlig, og oplever sproget som nyttigt.
  • 4) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og teknisk/teknologisk og anden sagprosa.
  • 5) At eleven opnår bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og derigennem mulighed for at forbedre den.

Emnet indeholder intonation og udtale og traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

C. 3. Eksamen begyndersprog niveau C

Den mundtlige prøve varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 80 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 25 normalsider.

Niveau B

B. 1. Undervisningen niveau B

Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret og kommunikativt. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med tekster og materialer af almen og teknisk/naturvidenskabelig karakter. Ved valget af materialer sikres bredde og dybde i indhold og genre og tilstrækkelig og varieret sproglig sværhedsgrad.

B. 2. Undervisningens indhold niveau B

Oversigt

Undervisningen indeholder:

  • 1) Fiktion.
  • 2) Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold.
  • 3) Teknik, teknologi og naturvidenskab.
  • 4) Sprogiagttagelse og sprogtræning.
  • 5) Skriftlig kommunikation.

En del stof falder ind under flere af fagets emner, som da overlapper eller supplerer hinanden. Emnerne kan vægtes efter lokale forudsætninger og behov; dog således, at hvert emne skal omfatte mindst ca. 20 normalsider. En normalside er ca. 1300 bogstavenheder prosa eller ca. 30 linjer poesi. Der læses i alt ca. 250 normalsider. Heraf kan indtil ca. 40 normalsider omregnes til lektioner, idet en lektion svarer til ca. 1,25 normalsider.

Fiktion

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler evnen til at læse og forstå fiktion af forskellig art.
  • 2) At eleven bliver i stand til i hovedtræk at gengive indholdet af fiktionen og analysere og fortolke den og sætte den ind i en aktuel eller temamæssig sammenhæng.
  • 3) At eleven opøves i at anlægge både en aktuel og en historisk synsvinkel på fiktive og ikke-fiktive tekster.

Emnet omfatter trykte tekster, film og lydbånd. Materialerne skal fortrinsvis være autentiske og ubearbejdede. Elevernes lyst til at læse fiktion på tysk skal udvikles, og der skal være både intensiv og ekstensiv læsning. De mest almindeligt forekommende genrer skal være repræsenteret. Arbejdet med fiktion skal sikre elevernes evne til at analysere de fiktive tekster og materialer, for bl.a. derigennem at forstå både almene værdier, normer og problemstillinger og de teknologiske problemstillinger, som de konfronteres med.

Historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold

Målet er:

  • 1) At eleven opnår kendskab til karakteristiske sider af sprogområdets historiske, kulturelle, politiske, sociale, industrielle og samfundsmæssige forhold.
  • 2) At eleven arbejder med ligheder og forskelle mellem sin egen erfaringsverden og karakteristiske sider af det tyske sprogområdes forhold.

Elevernes forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur skal skærpes og arbejdet med fiktion og det tekniske og naturvidenskabelige emne støttes. Kendskab til en bestemt periode, historiske begivenheder, kulturelle strømninger og den industrielle udvikling har betydning for forståelsen af fiktion og de tyskprogede landes udvikling og tradition.

Teknik/teknologi og naturvidenskab

Målet er:

  • 1) At eleven videreudvikler sit kendskab til teknisk sprog og dets egenart og oplever, at tysk indgår på en meningsfyldt måde i arbejdet med teknisk, teknologisk og naturvidenskabelige tekster på tværs af faggrænserne i htx-uddannelsen.
  • 2) At eleven tilegner sig et grundlæggende teknisk og naturvidenskabeligt ordforråd, og bliver i stand til at forstå lettere sagprosa inden for tekniske og teknologiske fagområder.
  • 3) At eleven videreudvikler evnen til at udtrykke sig om problemstillinger af teknisk, naturvidenskabelig og teknologisk art på tysk.

Eleverne skal arbejde med teknisk sprog og karakteristiske sider ved teknisk sprogbrug, herunder forståelse af de sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beherske teknisk terminologi og sprogbrug. Der skal være teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold.

Sprogiagttagelse og sprogtræning

Målet er:

  • 1) At eleven systematiserer og udbygger indlærte sproglige færdigheder (syntaks, morfologi, udtale, ordforråd).
  • 2) At eleven oplever forskellige typer kommunikation og genkender karakteristiske træk ved litterære og teknisk/teknologiske tekster og anden sagprosa.
  • 3) At eleven videreudvikler færdighed i mundtlig og skriftlig sproglig produktion og oplever sproget som nyttigt.
  • 4) At eleven får større bevidsthed om sin egen sproglige kommunikation og forbedrer sin lingvistiske og sin kommunikative kompetence.

Emnet indeholder traditionel grammatikundervisning og øvelser i at strukturere iagttagelser i forbindelse med fagets øvrige emner. Undervisningen skal understøtte og forbedre elevernes sproglige viden og bevidsthed og være et supplement til undervisningen i de øvrige emner, især teknik, teknologi og naturvidenskab. Der inddrages skriftlige aktiviteter til at støtte indlæringen.

Skriftlig kommunikation

Målet er:

  • 1) At eleven opøves i at udtrykke sig på tysk i et rimeligt varieret sprog.
  • 2) At eleven opøves i selvstændig skriftlig produktion.
  • 3) At eleven opnår færdighed i at læse, forstå og forholde sig til tekster af almen og teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig art og udtrykke sig derom skriftligt.
  • 4) At eleven opnår færdighed i at oversætte lettere tekster med alment og teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold fra tysk til dansk og omvendt.

Elevernes evne til at formulere sig skriftligt og deres bevidsthed om og forståelse af forskellige skriftlige udtryksformer skal støttes og videreudvikles. Der arbejdes med teknisk/teknologiske og almene emner. Eleverne skal beskæftige sig bevidst med afsender- og modtagerforhold og opnå fortrolighed med sprogets formelle regler. Der afleveres regelmæssigt skriftlige opgaver af varierende art og omfang.

B. 3. Eksamen niveau B

Den skriftlige prøve

Prøven varer 4 timer. Tilladte hjælpemidler er følgende ordbøger: tysk-dansk, dansk-tysk, tysk-tysk og teknisk tysk ordbog. Prøven består af bundne opgaver, hvor der prøves i læseforståelse, ordforråd og grammatik, og en fri opgave, hvor eleven udtrykker sig frit på tysk om et eller flere temaer.

Læseforståelse prøves med udgangspunkt i en tysk tekst af generel teknisk/teknologisk art på ca. 1 normalside. Med udgangspunkt i teksten besvarer eleven på tysk spørgsmål om forståelse af de enkelte elementer og sammenhængen. Ordforråd og grammatik prøves ved oversættelse fra dansk til tysk af en tekst af generel teknisk/teknologisk art, der er tematisk beslægtet med teksten, der blev benyttet til prøven i læseforståelse. Teksten har et omfang på ca. 50 ord.

Den frie opgave er et brev, en kommentar, et oplæg el. lign., der skal skrives med udgangspunkt i et mindre antal indholdspunkter.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 20 minutter. Eleven får sin opgave ved lodtrækning og har ca. 20 minutters forberedelsestid, hvor der må anvendes de tekster m.v., som er gennemgået i løbet af kurset, med tilhørende trykte gloseopgivelser og kommentarer og elevens egne noter og andre materialer fra undervisningen, dog ikke ordbøger. Under selve prøven må benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Hver opgave indeholder en tekst til afprøvning af læseforståelse og en til afprøvning af tekstforståelse og talefærdighed.

Læseforståelsen prøves i en ikke kendt tekst med et teknologisk eller teknisk/naturvidenskabeligt indhold af generel karakter. Teksterne skal have et afsluttet præg og fylde ca. 3/4 normalside. Hvis tekststykket kræver introduktion, gives den skriftligt på dansk. Der gives nødvendige gloseoplysninger. Forståelsen prøves ved, at eleven giver et resume af hovedpunkterne på dansk. Dernæst oversættes ca. halvdelen af den forelagte tekst til dansk. Det skal fremgå af den udleverede tekst, hvilken del der skal oversættes.

Tekstforståelse og talefærdighed prøves i ca. 1/3 normalside tekst kendt fra undervisningen ledsaget af nogle få spørgsmål på tysk. Under prøven læser eleven tekststykket op på tysk, og eksaminator og elev taler sammen på tysk med udgangspunkt i teksten. Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens forståelse af tekststykkets indhold og inddragelse i relevante sammenhænge, herunder elevens tolkning og perspektivering af teksten. Desuden lægges vægt på, hvor sammenhængende og naturligt eleven udtrykker sig, og i mindre grad på, om enkeltheder er korrekte.

Senest 4 uger før den mundtlige prøve sender skolen censor en fortegnelse over det materiale, der har været anvendt i undervisningen, og det stof, der skal anvendes ved den mundtlige prøve. I fortegnelsen anføres normalsidetal og placering i emne.

Til prøven i tekstforståelse og talefærdighed opgives et repræsentativt udsnit på 80 normalsider af det læste inden for alle emner. Et værk kan højst være ca. 20 normalsider.

BILAG 16

HTX-BEKENDTGØRELSEN

SAMFUNDSFAG

29. juli 1991

SAMFUNDSFAG NIVEAU C

C. 1. Undervisningen niveau C

Undervisningen tilrettelægges som et undervisningsforløb, der indeholder økonomi, politik og teknologi. Hvert forløb tager udgangspunkt i samfundsfaglige problemstillinger og kan omfatte et eller flere af emnerne.

Samfundsfaglige teorier og metoder inddrages, når de kan anvendes til at påvise og forklare samfundsfaglige forhold, problemer og sammenhænge. Modstående teoriopfattelser stilles over for hinanden. Læreren tilrettelægger forløbene i samarbejde med eleverne, og der tages udgangspunkt i situationer, der er aktuelle for eleverne. Der indgår tværfaglige forløb med især teknologi og teknikfagene. Der skabes sammenhæng mellem skole og samfund bl.a. ved virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg og ved inddragelse af gæstelærere.

Der arbejdes med tekst- og taldokumentation, diagram- og tabelmateriale, edb, film, bånd m.v. på en måde, så eleverne bliver i stand til på egen hånd at skaffe informationer. Eleverne udfører et eller flere skriftlige arbejder med de samfundsmæssige forudsætninger for og konsekvenser af den teknologiske udvikling som emne. Eleven afgrænser sit emne og formulerer problemstilling i samarbejde med læreren.

Arbejdet kan tage udgangspunkt i:

  • 1) Et produkt eller en fremstillingsteknik.
  • 2) En virksomhed eller branche.
  • 3) En dimension af teknologiudviklingen, f.eks. sammenhæng mellem teknologisk udvikling og beskæftigelse.
  • 4) Et overordnet aspekt af teknologiudviklingen, f.eks. internationale betingelser for teknologiudvikling.

I forlængelse af emnevalg og formulering af problemstilling udfærdiger eleven en arbejdsplan med foreløbig disposition for arbejdet og tids- og ressourceplan. Opsøgning, bearbejdning og formidling af materiale til elevarbejdet foretages selvstændigt af eleven med læreren som vejleder. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever.

C 2. Undervisningens indhold niveau C

Økonomi

Målet er:

  • 1) At eleverne opnår indsigt i nogle centrale samfundsøkonomiske forhold, problemer og sammenhænge.
  • 2) At eleverne opnår indsigt i økonomiske kredsløb og økonomiske balanceproblemer.
  • 3) At eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring.

Politik

Målet er:

  • 1) At eleverne opnår indsigt i nogle grundlæggende politiske forhold, problemer og sammenhænge.
  • 2) At eleverne opnår indsigt i politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd.
  • 3) At eleverne bliver i stand til at afdække forudsætninger for egne og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for hvilke værdiopfattelser, der ligger til grund.

Teknologi

Målet er:

  • 1) At eleverne får indsigt i sammenhængen mellem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling.
  • 2) At eleverne bliver i stand til at opsøge, bearbejde og formidle samfundsfagligt materiale i tilknytning til den teknologiske udvikling.
  • 3) At eleverne bliver i stand til at formulere samfundsfaglige problemstillinger i tilknytning til den teknologiske udvikling.

C. 2. Eksamen niveau C.

Den mundtlige prøve er individuel og varer ca. 30 minutter med en forberedelsestid på ca. 30 minutter. Eleven får ved lodtrækning et spørgsmål, som har tilknytning til et materiale, der ikke har været anvendt i undervisningen. Spørgsmålet skal ligge inden for de emner, der er indgået i undervisningen. Prøven tager udgangspunkt i spørgsmålet og slutter med en samtale med udgangspunkt i elevens arbejder.

Alle hjælpemidler må benyttes i forberedelsestiden. Under eksaminationen er det tilladt at benytte notater, der er foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

Senest 4 uger før prøven sender skolen censor en opgørelse over det materiale, der har været anvendt, og en fortegnelse over elevarbejder. Senest en uge før prøven sender skolen censor de spørgsmål, der skal anvendes.

Officielle noter

Ingen