Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning

(hf-bekendtgørelsen)


I henhold til § 3, stk. 2 og 3, § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, § 7, § 9, stk. 1, § 26, stk. 2 og 4 og § 33, stk.1 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 23. juni 1993, som ændret ved lov nr. 444 af 14. juni 1995, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Uddannelsernes opbygning og indhold m.v.

§ 1. Højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen i et 2-årigt kursusforløb, jf. §§ 7 og 8, eller der kan aflægges prøver efter studieforberedende undervisning i enkelte fag. Prøver i enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet højere forberedelseseksamen, jf. dog § 4.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte prøver kan aflægges af selvstuderende, der indstiller sig til eksamen helt eller delvis uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag.

§ 2. Fagene til højere forberedelseseksamen er følgende fællesfag og tilvalgsfag:

  

 --------------------------------------------------------------------  

                                           Tilvalgsfag på  

                                 Fælles-  fællesfagsniveau  Tilvalgs-  

                                  fag         (jf.§ 5,         fag  

                                            stk. 3 og 5)  

 --------------------------------------------------------------------  

  1.  Billedkunst............      70              -           140  

  2.  Biologi................     100            100           140  

  3.  Dansk..................     240              -             -  

  4.  Datalogi...............       -              -           140  

  5.  Design.................       -              -           140  

  6.  Dramatik...............       -              -           140  

  7.  Engelsk................     140              -           140  

  8.  Erhvervsøkonomi........       -              -           140  

  9.  Film og tv.............       -              -           140  

 10.  Filosofi...............       -              -           140  

 11a. Fransk fortsættersprog.     140            140           140  

 11b. Fransk begyndersprog...       -              -           270  

 12.  Fysik..................       -              -           140  

 13.  Fysik-kemi.............     140            140             -  

 14.  Geografi...............     100            100           140  

 15.  Historie...............     200              -             -  

 16.  Idræt..................      70              -           140  

 17.  Italiensk..............       -              -           270  

 18.  Japansk................       -              -           270  

 19.  Kemi...................       -              -           140  

 20.  Latin..................       -              -           140  

 21.  Matematik..............     170              -           170  

 22.  Musik..................      70              -           140  

 23.  Oldtidskundskab........       -              -           100  

 24.  Psykologi..............       -              -           140  

 25.  Religion...............     100              -             -  

 26.  Russisk................       -              -           270  

 27.  Samfundsfag............     100              -           140  

 28.  Spansk.................       -              -           270  

 29.  Teknikfag..............       -              -           140  

 30a. Tysk fortsættersprog...     140            140           140  

 30b. Tysk begyndersprog.....       -              -           270  

 --------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges med et samlet antal lektioner, som angivet i stk. 1, jf. dog § 7, stk. 1 - 4, samt § 9, stk. 1.

Stk. 3. Tilvalgsfagene på fællesfagsniveau: biologi, fysik-kemi og geografi samt fransk og tysk fortsættersprog er identiske med de tilsvarende fællesfag.

Stk. 4. Om undervisningen og eksamen i de enkelte fag henvises til bestemmelserne i kapitel 2, til bilagene til denne bekendtgørelse samt til bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen (studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen).

Stk. 5. Hvor der i bilagene er angivet normalsider (ns), omfatter en normalside prosa 1300 bogstaver og en normalside poesi 30 verslinier.

Stk. 6. Undervisningsministeriet udsender vejledninger om undervisningen i de enkelte fag.

§ 3. Der kan tilbydes undervisning og prøve i fag fra gymnasiets fagrække efter reglerne i kapitel 6-8 i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen), jf. endvidere § 11.

§ 4. Til indvandrere/flygtninge, der i deres hjemland har aflagt en eksamen, som svarer til en dansk studentereksamen, kan der tilbydes undervisning i fagene dansk for fremmedsprogede med et samlet antal lektioner på 170, jf. bilag 3a, og historie for fremmedsprogede med et samlet antal lektioner på 140, jf. bilag 15a. Fagene kan ikke indgå i en samlet højere forberedelseseksamen, men der udstedes særlig enkeltfagsattestation efter aflagt prøve.

§ 5. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter fællesfagene, jf. dog stk. 2 - 7, tre tilvalgsfag, jf. dog stk. 3 og 4, samt en større skriftlig opgave, jf. § 19.

Stk. 2. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter et af fællesfagene fransk eller tysk som fortsættersprog. For at følge undervisning i fransk eller tysk som fortsættersprog skal kursisten have gennemført mindst 2 års undervisning i fransk eller tysk på et niveau, der fører frem til folkeskolens afgangsprøve - eller på anden måde have opnået et tilsvarende fagligt niveau.

Stk. 3. For studerende, der har tilstrækkelige forudsætninger i både fransk og tysk, kan prøve i begge fag indgå i en samlet højere forberedelseseksamen. I dette tilfælde indgår et af fagene som fællesfag, det andet som et af de krævede tre tilvalgsfag, jf. stk 1.

Stk. 4. Til en samlet højere forberedelseseksamen skal studerende, der hverken har tilstrækkelige forkundskaber til optagelse på fransk eller tysk som fortsættersprog, jf. stk. 2, erstatte fællesfaget med et af tilvalgsfagene fransk eller tysk som begyndersprog. I sådanne tilfælde medregnes det valgte fransk eller tysk begyndersprog ikke blandt de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1. Kursister, der formelt opfylder betingelserne for at følge undervisning i fortsættersproget, optages til undervisning i dette sprog. Rektor/forstander kan i tilfælde, hvor det skønnes, at de faglige forudsætninger reelt ikke er til stede, fravige denne regel.

Stk. 5. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter to af fagene biologi, fysik-kemi og geografi som fællesfag. Det tredie fag kan vælges som tilvalgsfag på fællesfagsniveau og indgår da som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.

Stk. 6. I en samlet højere forberedelseseksamen indgår undervisning i fællesfaget idræt og et af fællesfagene billedkunst eller musik. Der aflægges ikke prøve i disse fag.

Stk. 7. Til en samlet højere forberedelseseksamen i anden tilrettelæggelse end et 2-årigt kursusforløb kan de to fællesfag idræt og billedkunst/musik erstattes af et af tilvalgsfagene billedkunst, design, dramatik, film og tv, idræt eller musik. Optagelse på tilvalgsfaget i billedkunst, idræt og musik er i så fald betinget af, at de reelle faglige kvalifikationer er til stede, jf. § 6, stk. 1. Prøven i det valgte fag indgår med en medtællende karakter i eksamen, men medregnes ikke som et af de krævede tilvalgsfag, jf. stk. 1.

§ 6. Kursister skal have aflagt prøve på det nærmest underliggende niveau, før der kan følges undervisning i faget på det højere niveau, jf. dog § 10, stk. 2. Rektor/forstander kan fravige denne regel i tilfælde, hvor kursistens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Til en samlet højere forberedelseseksamen aflægges dog altid prøve i fællesfaget matematik, med mindre matematik på højt niveau indgår i eksamen. For studerende, der har valgt fysik-kemi som fællesfag, jf. § 5, stk. 5, kan der kun dispenseres fra prøve, hvis såvel fysik som kemi som tilvalgsfag indgår i eksamen.

Stk. 2. I en samlet højere forberedelseseksamen kan i stedet for hf-fag indgå undervisning og prøve i de(t) pågældende fag på højeste gymnasiale niveau efter reglerne i gymnasiebekendtgørelsens kapitel 6 og 7, jf. dog § 11. I et 2-årigt kursusforløb kan dog kun indgå et fag på højeste gymnasiale niveau. Undervisningsministeriet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at der i et 2-årigt forløb indgår to fag på højeste gymnasiale niveau.

Kapitel 2

Undervisningen

Særlige bestemmelser for 2-årige forløb

§ 7. I et samlet 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen tilrettelægges undervisningen efter rektors/forstanders afgørelse enten på grundlag af et samlet antal lektioner i alle fag, jf. § 2, eller med et fast antal ugentlige lektioner i henholdsvis første og andet kursusår.

Stk. 2. Anvendes et fast antal ugentlige lektioner, omfatter et kursusår 199 dage inkl. eksamensperioden, og undervisningen tilrettelægges for følgende fag med de angivne ugentlige lektionstal i henholdsvis første og andet kursusår:

  

 -----------------------------------------------  

                                       1.år 2.år  

 Biologi tilvalgsfag...............      -    4  

 Dansk.............................      3    4  

 Engelsk fællesfag.................      4    -  

 Engelsk tilvalgsfag...............      -    4  

 Fransk fortsættersprog fællesfag..      4    -  

 Fransk fortsættersprog tilvalgsfag      -    4  

 Fransk begyndersprog tilvalgsfag..      4    4  

 Fysik tilvalgsfag.................      -    4  

 Geografi tilvalgsfag..............      -    4  

 Historie..........................      3    3  

 Italiensk tilvalgsfag.............      4    4  

 Japansk tilvalgsfag...............      4    4  

 Kemi tilvalgsfag..................      -    4  

 Matematik fællesfag...............      5    -  

 Matematik tilvalgsfag.............      -    5  

 Religion..........................      -    3  

 Russisk tilvalgsfag...............      4    4  

 Spansk tilvalgsfag................      4    4  

 Tysk fortsættersprog fællesfag....      4    -  

 Tysk fortsættersprog tilvalgsfag..      -    4  

 Tysk begyndersprog tilvalgsfag....      4    4  

 -----------------------------------------------  

Stk. 3. Med et fast antal ugentlige lektioner tilrettelægges de øvrige fælles- og tilvalgsfag med de angivne ugentlige lektionstal i første eller andet kursusår efter rektors/forstanders afgørelse:

  

 --------------------------------------------------------------------  

                                           Tilvalg på  

                                 Fælles-  fællesfagsniveau  Tilvalgs-  

                                  fag         (jf.§ 5,         fag  

                                            stk. 3 og 5)  

 --------------------------------------------------------------------  

  1.  Billedkunst............      70              -           140  

  2.  Biologi................     100            100           140  

 Billedkunst.................       2              -             4  

 Biologi.....................       3              3             -  

 Datalogi....................       -              -             4  

 Design......................       -              -             4  

 Dramatik....................       -              -             4  

 Erhvervsøkonomi.............       -              -             4  

 Film og tv..................       -              -             4  

 Filosofi....................       -              -             4  

 Fransk fortsættersprog......       -              4             -  

 Fysik-kemi..................       4              4             -  

 Geografi....................       3              3             -  

 Idræt.......................       2              -             4  

 Latin.......................       -              -             4  

 Musik.......................       2              -             4  

 Oldtidskundskab.............       -              -             3  

 Psykologi...................       -              -             4  

 Samfundsfag.................       3              -             4  

 Teknikfag...................       -              -             4  

 Tysk fortsættersprog........       -              4             -  

 --------------------------------------------------------------------  

Stk. 4. Efter rektors/forstanders afgørelse kan det faste ugeskema i kortere eller længere perioder omlægges med henblik på at samle undervisningen i de enkelte fag i større enheder.

Stk. 5. Den enkelte kursist kan lade undervisning i anden tilrettelæggelse og/eller anden gymnasial undervisning på tilsvarende eller højere niveau indgå i et 2-årigt forløb, hvis undervisning i de(t) pågældende fag ikke etableres på kursus. Sådanne kursister aflægger altid prøve i de(t) pågældende fag.

Stk. 6. Rektor/forstander kan tillade, at enkeltfagskursister optages til undervisning på hold, der i øvrigt indgår i et 2-årigt forløb. Sådanne kursister betaler gebyr efter gældende regler til det kursus, der afholder undervisningen, men følger i øvrigt de vilkår, der gælder for holdet.

Stk. 7. Alle kursister undervises i edb, jf. bilag 32.

Stk. 8. Undervisningen omfatter desuden fællestimer, og der tilbydes frivillig undervisning i musik, billedkunst og idræt. Der kan desuden oprettes studiekredse samt afholdes ekskursioner, jf. bilag 35.

Stk. 9. Rektor/forstander drager omsorg for, at der ved planlægning af fællestimer og ekskursioner, jf. stk. 8, i mindst muligt omfang sker aflysning af den almindelige undervisning.

Stk. 10. Undervisningen i den enkelte klasse skal koordineres med henblik på at sikre sammenhængen mellem fagene og en passende fordeling af kursisternes arbejdsbyrde. Koordineringen drøftes i lærerforsamlingen, jf. § 17.

Stk. 11. I andet kursusår suspenderes den skemalagte undervisning for alle kursister i en uge, hvori kursisterne udarbejder den i § 19 omhandlede større skriftlige opgave.

§ 8. Rektor/forstander kan fritage en kursist helt eller delvist for undervisningen i et fag, hvis kursisten har tilstrækkelige forkundskaber til at gå til prøve i faget. Prøven aflægges på vilkår som selvstuderende.

Særlige bestemmelser for enkeltfagsundervisning

§ 9. For kursister med særlige faglige og/eller studiemæssige forudsætninger kan undervisningen i de enkelte fag efter rektors/forstanders afgørelse tilrettelægges med mindre lektionstal, idet tilrettelæggelsen afstemmes efter kursisternes forudsætninger.

Stk. 2. Kursister, der følger sådan særligt tilrettelagt undervisning, aflægger prøve i faget på vilkår som selvstuderende.

Stk. 3. Der kan tilbydes undervisning på gymnasialt niveau i udvalgte fagområder fra et eller flere fag inden for fagrækken, jf. § 2, med et efter forløbet afpasset antal lektioner og uden afsluttende prøve. Undervisningsministeriet kan fastsætte retningslinier for udstedelse af dokumentation for deltagelse i sådan undervisning.

Stk. 4. Der kan tilbydes kursister edb-brugerkursus, jf. bilag 32. Studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet højere forberedelseseksamen, skal tilbydes et edb-brugerkursus. Etableres et brugerkursus ikke på det kursus, hvor den studerende i øvrigt følger undervisning/aflægger prøver, kan den studerende henvises til at følge brugerkursus på et andet kursus.

Stk. 5. Undervisningen kan desuden omfatte fællestimer, og der kan oprettes studiekredse samt afholdes ekskursioner, jf. bilag 35.

Stk. 6. Kursister, der optages på andet år til undervisning i et fag med 2-årig tilrettelæggelse, aflægger normalt prøve på vilkår som selvstuderende. Har kursisten inden for de seneste to år under overholdelse af mødepligtsreglerne, jf. § 18, gennemført første år af det 2-årige forløb kan rektor/forstander bestemme, at prøve aflægges på kursistvilkår.

Fælles bestemmelser

§ 10. I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bygger undervisningen i tilvalgsfaget videre på fællesfagsniveauet. I tilvalgsfagene fysik og kemi bygger undervisningen på et fagligt niveau svarende til fællesfaget fysik-kemi.

Stk. 2. I fag, der findes både som fællesfag og tilvalgsfag, bortset fra matematik, kan undervisningen tilrettelægges som et samlet forløb, sigtende mod tilvalgsniveauet. Kursister, der følger undervisning i sådanne forløb, aflægger normalt ikke prøve i fællesfaget, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 3. Tilrettelægges samfundsfag fællesfag og tilvalgsfag som et samlet forløb, er det samlede lektionstal 210, eller det ugentlige lektionstal 6, i et kursusår.

§ 11. Fag på højeste gymnasiale niveau kan tilrettelægges som et 1-årigt forløb, der bygger oven på hf-tilvalgsniveau efter bestemmelserne om 1-årig tilrettelæggelse i gymnasiebekendtgørelsens kapitel 5 med følgende ændringer:

sproglig og matematisk linie:

  

 biologi................   200 lektioner  

 musik..................   200 lektioner  

 samfundsfag............   170 lektioner  

  matematisk linie:  

 kemi...................   200 lektioner  

Stk. 2. Valg af forløb, der fører til højeste niveau i fagene fysik og kemi, er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik tilvalgsfag eller har faglige forudsætninger svarende til matematik tilvalgsfag.

§ 12. Til ansøgere, der som helhed er kvalificerede til optagelse, men har afgrænsede faglige mangler inden for et eller flere fag, kan et kursus tilbyde introducerende forløb, der giver en indføring i undervisningsmiljø, arbejdsmetoder samt faglige grunddiscipliner. Det introducerende forløbs placering, varighed, omfang og indhold fastlægges lokalt.

Stk. 2. Et kursus kan etablere værkstedsundervisning med det formål at give kursisterne mulighed for uden for den normale klasse-/holdundervisning at arbejde selvstændigt eller under vejledning af en lærer.

§ 13. Hvert kursus råder over en samlet pulje af konferencetimer. Disse undervisningstimer anvendes efter rektors/forstanders afgørelse til individuel eller gruppevis vejledning i faglige discipliner, herunder styrkelse af mundtlig og skriftlig fremstillingsevne samt faglig og litterær læsefærdighed. Desuden kan konferencetimer anvendes til introducerende forløb og værkstedstimer, jf. § 12. Hovedparten af konferencetimerne skal være fordelt ved undervisningsårets start.

Stk. 2. Puljens størrelse fastsættes til 2 undervisningstimer pr. kursistårsværk pr. år.

Stk. 3. Antallet af kursistårsværk beregnes som summen af det årlige antal undervisningstimer på det enkelte hold multipliceret med antallet af kursister på holdet divideret med 925.

§ 14. Kurset giver kursisterne kollektiv og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 31.

Stk. 2. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i fornødent omfang.

§ 15. Undervisningen i et fag i en klasse eller på et hold må ikke ved fag- og timefordelingen fordeles på flere lærere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. I lektioner, hvor der foregår eksperimentelt arbejde eller andre praktiske aktiviteter, kan rektor/forstander af sikkerhedsmæssige grunde under hensyn til lokaleforholdene bestemme, at et hold deles, eller at undervisningen varetages af to lærere, af hvilke en af rektor/forstander udpeges som den ansvarlige.

§ 16. Ved begyndelsen af undervisningen i et fag skal læreren enten sammen med kursisterne udarbejde en plan for arbejdet i 1.semester eller gøre kursisterne bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder, at læreren og kursisterne i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og kursisterne drøfter regelmæssigt undervisningen.

Stk. 2. Læreren vejleder de enkelte kursister med hensyn til deres arbejde i faget og giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt.

Stk. 3. I tilfælde af samlæsning med gymnasieelever tilbydes hf-kursisterne vidnesbyrd og standpunktskarakterer.

Stk. 4. På det enkelte kursus skal der i sprogfagene anvendes en fælles grammatisk terminologi.

Stk. 5. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik, herunder notatteknik, og kursisterne skal opøves i forskellige arbejdsformer. Tværfagligt samarbejde kan indgå.

Stk. 6. I alle fag skal der arbejdes bevidst med at udvikle kursisternes mundtlige udtryksfærdighed.

Stk. 7. I alle fag skal inddrages aspekter, der kan bidrage til at øge kursisternes miljøbevidsthed.

Stk. 8. Fremmedsprogede tekster kan indgå i undervisningen i alle fag.

Stk. 9. I alle fag med skriftlige opgaver på dansk skal der arbejdes bevidst med den sproglige form, herunder med vedligeholdelse og udbygning af grundlæggende færdigheder.

Stk. 10. Indtil 25 % af antallet af de krævede skriftlige arbejder i de enkelte fag, jf. bilag 1 - 30, kan efter aftale mellem læreren og det pågældende hold omlægges til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser i det pågældende fag.

Stk. 11. Rektor/forstander skal godkende omlægning af det skriftlige arbejde, jf. stk. 10.

Stk. 12. De opgaveantal, der er nævnt i bilag 1 - 30, inkluderer eksamensopgaver samt opgaver i henhold til stk. 13.

Stk. 13. I løbet af sidste semester før eksamen skal kursisterne i fag med skriftlig eksamen have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold.

Stk. 14. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med kursisterne og indsendes til Undervisningsministeriets godkendelse, jf. studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.

§ 17. Rektor/forstander indkalder mindst en gang pr. semester lærerne til en drøftelse af kursisternes forhold (lærerforsamlingen). I forbindelse med enkeltfagsundervisning drøfter lærerforsamlingen samlede hold eller problemer for enkelte kursister.

Stk. 2. Lærerforsamlingen omfatter alle holdets eller de pågældende kursisters lærere under rektors/forstanders forsæde. Lærerne har pligt til at deltage i lærerforsamlingens møder.

§ 18. Kursister, herunder kursister, der er henvist til at aflægge prøver på vilkår som selvstuderende, har pligt til at følge undervisningen, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges, jf. dog § 8.

Stk. 2. Kursisterne skal orienteres om mødepligten og om de konsekvenser, det vil få, hvis den ikke overholdes.

Stk. 3. Rektor/forstander drager omsorg for, at der sker en registrering af fremmødet. Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sine forsømmelser.

Stk. 4. Hvis fravær henholdsvis manglende aflevering af skriftlige arbejder for en kursist i et 2-årigt kursusforløb overstiger en af rektor/forstander fastsat grænse på normalt højst 15 % af den afholdte undervisning henholdsvis de krævede skriftlige arbejder i hvert fag, medfører det som hovedregel, at kursisten henvises til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende.

Stk. 5. Hvis rektor/forstander skønner, at en kursist i et 2-årigt uddannelsesforløb tilsidesætter mødepligtsreglerne i et sådant omfang, at der er fare for, at det kan medføre henvisning til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende, gives kursisten en skriftlig advarsel. Advarslen gives kursisten i anbefalet brev eller mod kvittering. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, gives advarslen tillige i anbefalet brev til dennes indehaver.

Stk. 6. I et 2-årigt kursusforløb medfører tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne inden for et enkelt fag normalt henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende i alle fag. Kursisters fravær opgøres for hvert undervisningsår for sig, og henvisning til at aflægge prøver på vilkår som selvstuderende som følge af tilsidesættelse af mødepligten gælder kun for det aktuelle kursusår.

Stk. 7. Ved enkeltfagsundervisning skal den enkelte kursist for at erhverve retten til at gå til prøve med reduceret pensum (kursistvilkår) som hovedregel have fulgt undervisningen, inkl. aflevering af skriftlige arbejder, i det pågældende fag i mindst 85% af den afholdte undervisning.

Stk. 8. Ved enkeltfagsundervisning skal kursus senest 2 uger før undervisningens ophør meddele den enkelte kursist, om prøve i de fag, hvori kursisten er tilmeldt eksamen, aflægges på kursistvilkår, eller om kursisten henvises til at aflægge prøve med fuldt pensum, dvs. på vilkår som selvstuderende.

Stk. 9. I tilfælde af graverende eller fortsat tilsidesættelse af mødepligten kan rektor/forstander i medfør af hf-lovens § 21 bestemme, at kursisten ud over henvisning til at aflægge prøve på vilkår som selvstuderende udelukkes fra undervisningen.

§ 19. Som en del af en samlet højere forberedelseseksamen udarbejdes en større skriftlig opgave, jf. bilag 33.

Særlige regler for visse studerende, der aflægger prøve på vilkår som selvstuderende

§ 20. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, samt til studerende, der i medfør af § 18, stk. 9, er udelukket fra undervisningen, tilbydes individuel uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. bilag 31.

Stk. 2. Til selvstuderende, jf. § 1, stk. 2, samt til studerende, der i medfør af § 8 og § 18, stk. 9, indstiller sig til prøve på vilkår som selvstuderende, tilbydes faglig vejledning. Vejledningen, der koncentrerer sig om eksamenspensum, gives individuelt eller i grupper, og omfanget svarer til en undervisningstime i hvert fag. Om tilmelding til eksamen henvises til studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3. For studerende, der aflægger prøve på vilkår som selvstuderende, afholdes der mindst en gang årligt laboratoriekurser i fællesfagene fysik-kemi og biologi, i tilvalgsfaget idræt samt i tilvalgs- og højniveaufagene biologi, fysik og kemi. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i de nævnte fag. Det er en forudsætning for indstilling til eksamen, at studerende på vilkår som selvstuderende har gennemført et laboratoriekursus i det pågældende fag eller på anden måde, fx ved deltagelse i den almindelige undervisning, har gennemført de krævede praktiske øvelser og kan fremvise dokumentation herfor. Undtaget herfra er dog studerende, der i medfør af § 18 er blevet henvist til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende efter udløbet af tilmeldingsfristen til laboratoriekurset, og studerende, der i medfør af § 18, stk. 7, ikke har erhvervet retten til at gå til prøve på kursistvilkår. Jf. i øvrigt bilag 34.

Kapitel 3

Oprettelse af undervisning

§ 21. Amtsrådet sikrer kursuskapacitet til de 2-årige hf-undervisningsforløb inden for amtskommunen i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages.

Stk. 2. For 2-årige hf-forløb træffer amtsrådet afgørelse om kursets samlede ugentlige lærerskematimetal til undervisning efter §§ 5 og 7. Det minimale ugentlige lærerskematimetal udgør dog 40 + 1,15 x antallet af kursister i det 2-årige forløb.

Stk. 3. Amtsrådet sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning inden for amtskommunen.

Stk. 4. Forpligtelsen i henhold til stk. 3 kan, hvor der er tale om laboratoriekurser for studerende på vilkår som selvstuderende, jf. § 20, stk. 3, opfyldes gennem et samarbejde mellem flere amtskommuner.

Stk. 5. Fagudbudet på selvstændige amtskommunale kurser fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Fagudbudet ved voksenuddannelsescentre fastlægges af forstanderen. Ved øvrige amtskommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges fagudbudet af den myndighed, der fastlægger institutionens øvrige fagudbud.

Stk. 6. Private og statslige uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, orienterer amtskommunen om deres kursuskapacitet, jf. gymnasie- og hf-optagelsesbekendtgørelsen.

Stk. 7. Fagudbudet ved selvstændige private kurser og ved andre private uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor/forstander.

Stk. 8. Fagudbudet ved statslige institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne bekendtgørelse, fastlægges af den myndighed, der i øvrigt fastlægger institutionens fagudbud.

§ 22. Uddannelsesinstitutioner, der ikke er oprettet i henhold til gymnasie- og hf-lovene eller lov om almen voksenuddannelse, indberetter senest 1 måned før offentliggørelse af tilbud om hf-undervisning dette tilbud til Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, oprettet i henhold til gymnasie- og hf-lovene eller lov om almen voksenuddannelse, der ikke inden for de seneste 12 måneder har tilbudt hf-undervisning, er omfattet af indberetningspligten, jf. stk. 1, i de første 12 måneder efter nyoprettelse/genoprettelse af hf-undervisning.

Stk. 3. Indberetningen til Undervisningsministeriet, jf. stk. 1, omfatter for hvert hold angivelse af fag, begyndelsesdato, eksamenstermin samt navn, cpr.nr og kompetenceforhold for den lærer, der skal varetage undervisningen. Indberetningen sker på en særlig blanket, udfærdiget af ministeriet, jf. bilag 36.

§ 23. Rektor/forstander træffer afgørelse om oprettelse af hold inden for kursets kapacitet og fagudbud, således at ansøgernes ønsker opfyldes bedst muligt.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 24. Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisningen.

Stk. 2. Ministeriet godkender de årlige fag- og timefordelingsplaner for de 2-årige hf-undervisningsforløb.

§ 25. Klage over rektors/forstanders afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indgives til Undervisningsministeriet inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.

Stk. 2. Hvis den studerende er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af dennes indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til rektor/forstander, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor/forstander give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til ministeriet.

Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om stadfæstelse af rektors/forstanders afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.

§ 26. Undervisningsministeriet kan godkende afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, når de er led i forsøgsundervisning, eller i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj 1991 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning. Reglerne i bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj 1991 anvendes dog for de 2-årige forløb henholdsvis de pågældende fag i enkeltfagsundervisning til og med kursusåret 1995/1996 for studerende, der er begyndt på undervisningen eller har tilmeldt sig eksamen før den 1. august 1995. Bestemmelserne med hensyn til forberedelses- og eksaminationstid i fagbilagene til nærværende bekendtgørelse anvendes imidlertid for alle studerende fra og med vintereksamensterminen 1995/96. Dog gælder bestemmelserne i bekendtgørelse af 7. maj 1991, bilag 26 (spansk) § 5, stk. 1 og 5 til og med vintereksamen 1996/97.

Stk. 3. Kursister i 2-årige hf-forløb, der påbegyndtes i august 1994, kan i kursusåret 1995/ 1996 efter rektors/forstanders afgørelse tilbydes tilvalgsfagene japansk, latin og datalogi i henhold til nærværende bekendtgørelse. Endvidere kan samfundsfag fællesfag, hvis det er placeret i 2. kursusår, efter rektors/forstanders afgørelse læses i henhold til nærværende bekendtgørelse.

Stk. 4. Studerende, der senest i sygeeksamensterminen august-september 1997 aflægger en samlet højere forberedelseseksamen, kan efter anmodning lade valg af et af tilvalgsfagene fransk, italiensk, japansk, russisk, spansk eller tysk som begyndersprog gælde som valg af to tilvalgsfag til den samlede eksamen, jf. dog § 5, stk. 4. Anmodningen skal fremsættes inden undervisningens begyndelse.

§ 28. I en hf-eksamen kan indgå prøver i tilsvarende fag og på tilsvarende niveau aflagt efter tidligere bekendtgørelser om højere forberedelseseksamen med følgende særregler:

  • 1) Hvis prøve i fysik er aflagt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen eller efter tidligere bekendtgørelser, gælder prøven som prøve i to tilvalgsfag.
  • 2) Hvis prøve i engelsk fællesfag er aflagt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen eller tidligere bekendtgørelser, erstatter prøven engelsk tilvalg.
  • 3) Hvis en prøve i matematik tilvalg er aflagt efter reglerne i bekendtgørelse nr. 688 af 2. november 1987 om fagene til højere forberedelseseksamen, medregnes såvel karakteren for den mundtlige som den skriftlige prøve i eksamensresultatet. En eventuel karakter i matematik fællesfag medregnes ikke.

Undervisningsministeriet, den 15. juli 1995

Ole Vig Jensen

/ John Bernth

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                            Oversigt over bilag  

 Bilag  1     Billedkunst  

 Bilag  2     Biologi  

 Bilag  3     Dansk  

 Bilag  3a    Dansk for fremmedsprogede  

 Bilag  4     Datalogi  

 Bilag  5     Design  

 Bilag  6     Dramatik  

 Bilag  7     Engelsk  

 Bilag  8     Erhvervsøkonomi  

 Bilag  9     Film og tv  

 Bilag 10     Filosofi  

 Bilag 11a    Fransk fortsættersprog  

 Bilag 11b    Fransk begyndersprog  

 Bilag 12     Fysik  

 Bilag 13     Fysik-kemi  

 Bilag 14     Geografi  

 Bilag 15     Historie  

 Bilag 15a    Historie for fremmedsprogede  

 Bilag 16     Idræt  

 Bilag 17     Italiensk  

 Bilag 18     Japansk  

 Bilag 19     Kemi  

 Bilag 20     Latin  

 Bilag 21     Matematik  

 Bilag 22     Musik  

 Bilag 23     Oldtidskundskab  

 Bilag 24     Psykologi  

 Bilag 25     Religion  

 Bilag 26     Russisk  

 Bilag 27     Samfundsfag  

 Bilag 28     Spansk  

 Bilag 29     Teknikfag  

 Bilag 30a    Tysk fortsættersprog  

 Bilag 30b    Tysk begyndersprog  

 Bilag 31     Uddannelses- og erhvervsvejledning  

 Bilag 32     Edb  

 Bilag 33     Den større skriftlige opgave  

 Bilag 34     Laboratoriekurser  

 Bilag 35     Ekskursioner  

 Bilag 36     Indberetning af planlagt undervisningstilbud  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 1  

                                                 BILLEDKUNST  

                                                    Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver forudsætninger for at kunne opleve og forstå billedkunst,
  • b) at de studerende gennem arbejde med visuelle udtryk får indsigt i metoder til fremstilling af billeder,
  • c) at de studerende gennem dette arbejde opnår forståelse for billeder som meddelelsesmiddel og æstetisk udtryk, og
  • d) at de studerende udvikler deres æstetiske sans.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give kursisterne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk. Det praktiske og teoretiske arbejde skal integreres mest muligt.

2.2 Undervisningen kan inddrage alle visuelle udtryk; der arbejdes grundigere med 2 af flg. 3 kategorier:

- billeder i flade, fx: tegning, maleri, grafik, foto

- billeder i rum, fx: skulptur, arkitektur, scenografi

- billeder i tid, fx: video, lyd/dias, performance.

Undervisningen må betone, at elementerne udgør et samlet hele, som kun kan adskilles i analytisk hensigt. Gennem det praktiske arbejde og enkle visuelle øvelser skal kursisterne erhverve viden om visuel perception og betingelser for billedskaben.

2.3. Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter:

  • a) Arbejde med billedelementer, fx: størrelse, proportion, form, kontrast, rum, bevægelse, lys, farve, tekstur og struktur.
  • b) Belysning af sammenhængen mellem iagttagelsen og de kulturskabte betingelser for billedkunstneriske udtryk. Såvel samtidskunsten som kunst fra andre perioder og fra andre kulturer indgår i undervisningen. Undervisningen skal også behandle visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske.
  • c) I en periode af ca. 12 timers varighed arbejder kursisterne individuelt eller i grupper med et praktisk projekt, som skal udvikle evne til visuel tænkning og formidling.

3.2 Kursisterne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget.

3.3 Kursisternes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

Tilvalgsfag

Formålet

4. Formålet er:

  • a) at de studerende erhverver forudsætninger for at opleve og forstå billedkunst,
  • b) at de studerende opnår egne erfaringer med billedskabende processer,
  • c) at de studerende erhverver praktisk kunnen og viden om metoder til billedfremstilling, og
  • d) at de studerende opnår fortrolighed med metoder til analyse og vurdering af billeder som æstetisk udtryk og meddelelse.

Undervisningen

5.1 Hovedvægten skal lægges på kursisternes praktiske arbejde.

5.2 Undervisningen skal gennem arbejdet med forskellige billedformer give kursisterne betingelser for at opleve og forstå den skabende proces og de visuelle udtryk. Alle visuelle udtryk kan inddrages i undervisningen. Der skal arbejdes med flg. 3 kategorier:

- billeder i flade, fx: tegning, maleri, grafik, foto

- billeder i rum, fx: skulptur, arkitektur, scenografi

- billeder i tid, fx: video, lyd/dias, performance.

To af kategorierne skal behandles grundigere.

5.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

6.1 Undervisningen omfatter:

  • a) Arbejde med billedkunstneriske processer og elementære billedbegreber gennem kursisternes egne billedeksperimenter. Samspillet mellem ide, udførelse og analyse betones.
  • b) Arbejde med billedudtryks forskelligartede funktioner - historisk og socialt. Såvel samtidskunsten som kunst fra andre perioder og andre kulturer skal indgå i undervisningen. Undervisningen skal også behandle visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. Der arbejdes med forskellige analysemetoder og i et vist omfang med overvejelser over metodernes formål og egnethed.
  • c) Der afsættes 30-40 timer til et praktisk projekt, hvor kursisterne arbejder individuelt eller i grupper. Projektet skal udvikle kursisternes evne til visuel tænkning og formidling samt evne til at udtrykke sig i billeder. Projektet indgår i eksamen.

6.2 Kursisternes arbejder skal i så vid udstrækning som muligt løbende præsenteres uden for faglokalet.

6.3 Kursisterne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget. Læsepensum udgør 100-150 sider.

Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

7.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum: 80-100 sider.

7.3 Op til eksamens afholdelse arrangerer eksaminanden en udstilling af sit projekt og øvrige arbejder udført i undervisningsperioden, herunder også hjemmearbejder. Arbejderne skal repræsentere de områder, der er arbejdet med i undervisningen, på en fyldestgørende måde. Udstillingen skal vise såvel skitser som det mere gennemarbejdede. Arbejder, der ikke indgår i selve udstillingen, skal være tilgængelige under eksamen. Samtlige arbejder skal være daterede og signerede. Eksaminanden foretager selv udvælgelse, opstilling og ophængning. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Der afsættes 1-2 dage til at arrangere udstillingen - afhængigt af antallet af eksaminander.

7.4 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, fremlægger ved eksamens begyndelse 10-15 selvstændigt udførte arbejder. Mindst to af kategorierne flade, rum og tid skal være repræsenteret på en sådan måde, at eksaminanden viser faglig bredde. De selvstændigt udførte arbejder skal være signerede og daterede. Disse arbejder bedømmes ikke.

Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, aflægger i stedet for udstillingen jf. 7.6, pkt. B, en 4-timers praktisk prøve, der gives på grundlag af de selvstændigt udførte arbejder, der er fremlagt ved eksamens begyndelse. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

7.5 I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

7.6 Eksamen består af to dele:

A. En eksamination på grundlag af et ekstemporalt billedmateriale, som har tilknytning til undervisningen. Billedmaterialet udvælges af eksaminator og skal svare til de områder, der har været inddraget i undervisningen. Følgende områder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene: de 2 af de 3 kategorier, der har været behandlet grundigere, samtidskunst, kunst fra andre perioder, kunst fra andre kulturer, visuelle udtryk, der ikke er snævert billedkunstneriske. Der skal formuleres mindst 5 spørgsmål. Antallet af spørgsmål skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3.

B. Censors og eksaminators vurdering af eksaminandens udstilling uden eksaminandens tilstedeværelse. Selve fremførelsen af arbejder inden for kategorien »billeder i tid« kan kræve eksaminandens tilstedeværelse. Disse fremførelser må højst vare 8 minutter. For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, vurderes - i stedet for udstillingen - arbejderne fra den 4-timers praktiske prøve.

Det ekstemporale billedmateriale skal ved eksaminationen af selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, svare til de områder, der indgår i opgivelserne.

7.7 I prøvens del A skal eksaminanden vurderes på sin evne til at beskrive, analysere og vurdere, samt evne til at sætte billedmaterialet i relation til det gennemgåede stof og evne til at perspektivere i øvrigt. I prøvens del B vurderes - på grundlag af udstillingen - eksaminandens forståelse for billedkunstneriske processer og evne til visuel tænkning og formidling. I vurderingen kan der tages hensyn til selve den visuelle præsentation af arbejderne. De ikke-udstillede arbejder kan indgå som støtte for vurderingen.

  

  7.8 Der gives en karakter for den samlede præstation.  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 2  

                                                      BIOLOGI  

                                                    Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver kendskab til udvalgte biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår en vis færdighed i eksperimentelt arbejde og i at beskrive og analysere biologiske data,
  • c) at de studerende opnår en vis øvelse i at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får grundlæggende faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende opnår en vis færdighed i at formidle deres biologiske viden såvel mundtligt som skriftligt, og
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

2.1 Undervisningen er emneorienteret. Inden for hvert stofområde eller på tværs af disse vælges et mindre antal emner i samråd mellem lærer og kursister.

2.2 Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen.

2.3 Faget er eksperimentelt, således at både kvalitative og kvantitative forsøg, undersøgelser og øvelser indgår i arbejdet med de valgte emner. Gennem det eksperimentelle arbejde indføres kursisterne i

  • a) Generelle forhold vedrørende laboratorie- og feltarbejde.
  • b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.
  • c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik.
  • d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.
  • e) Analyse og vurdering af indsamlede biologiske data.
  • f) Formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

2.4 Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 20 lektioner. Der udarbejdes 6 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Som optakt til undervisningen og som en senere perspektivering belyses biologiske arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder samt biologiens globale aspekter.

3.2 Undervisningen dækker følgende stofområder:

  • a) Økologi - miljølære omfatter økologiske problemstillinger i forbindelse med biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening eller naturforvaltning. Undervisningen skal give basalt indblik i primærproduktion, sekundærproduktion, nedbrydning, fødekæder og fødenet, energibetragtninger, stofkredsløb samt økosystemers bæreevne.
  • b) Genetik - bioteknologi omfatter et eller flere eksempler på genetiske forhold hos mennesket og på anvendelse af genetisk teori og metode inden for det lægevidenskabelige område eller i produktion. Undervisningen skal give basal indsigt i det molekylære og cellulære grundlag for genernes virke, i nedarvningsmønstre samt i samspillet mellem arv og miljø.
  • c) Fysiologi - sundhed omfatter udvalgte eksempler fra sundhedsområdet og menneskets fysiologi, idet der lægges vægt på samspillet mellem det enkelte individ og miljøet, på opnåelse af basal indsigt i udvalgte organers struktur og funktion samt på de cellulære aspekter. I undervisningen indgår en generel oversigt over kroppens organsystemer og funktioner. Et udvalg blandt følgende indgår i undervisningen: Kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi, hormonal og nervøs regulering, immunologiske processer samt forhold i tilknytning til menneskets seksualitet og forplantning.

3.3 Det anbefales at AIDS-problematikken inddrages i undervisningen i forbindelse med de valgte emner, hvor det er mest relevant.

3.4 Det intensivt læste stof svarer til 120-150 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er det intensivt læste stof samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er et intensivt læst stof svarende til ca. 180 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

4.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere fremmedordbog, egne rapporter, noter og godkendt lommeregner.

4.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (f.eks. tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

4.6 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Tilvalgsfag

Formålet

5 Formålet er,

  • a) at de studerende får større indsigt i biologisk tankegang og metode samt erhverver viden om centrale biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i at beskrive og analysere biologiske data,
  • c) at de studerende lærer at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende opnår færdighed i at formidle deres biologiske viden såvel mundtligt som skriftligt, og
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

6.1 Undervisningen er eksperimentel og emneorienteret.

6.2 Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal kursisterne opøves i at vurdere forskellige metoders relevans i konkrete undersøgelsessituationer, herunder risikomomenter.

6.3 Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 30 lektioner. Der udarbejdes 7 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

6.4 Der besvares skriftlige opgaver i et omfang svarende til 10-15 små opgaver, som rettes og kommenteres af læreren.

6.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

6.6 I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at formidle biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af skriftlige opgaver og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

Undervisningens indhold

7.1 Undervisningen skal sikre en belysning af følgende:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

7.2 Undervisningen omfatter følgende stofområder:

  • a) Økologi . Det økologiske stofområde uddybes inden for biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening eller naturforvaltning. Mikroorganismernes betydning for stoftransport og energiomsætning inddrages. Gennem feltstudier på en konkret lokalitet tilstræbes en faglig syntese af de økologiske og miljømæssige forhold, der karakteriserer lokaliteten.
  • b) Genetik og evolutionslære. Det genetiske stofområde uddybes og mutationer, selektion og evolutionsteori inddrages. Der gives eksempler på mikroorganismernes betydning inden for moderne bioteknologi.
  • c) Fysiologi og forplantning . Menneskets fysiologi og forplantning uddybes, og der gives eksempler på forholdene hos andre organismer. Under menneskets fysiologi behandles problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og behandling. I undervisningen behandles stof- og energiomsætning samt et eller flere reguleringssystemer som nervesystemet, det hormonale system og det immunologiske system. Andre fysiologiske systemer samt etologiske aspekter kan inddrages i behandlingen af de valgte emner.
  • d) Biokemi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner. I undervisningen behandles vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning, herunder nukleinsyrer og proteiner. Desuden behandles udvalgte stofskifteprocesser, herunder aerobe og anaerobe processer, proteinsyntese, enzymers funktion og miljøafhængighed samt eksempler på mikrobiologiske omsætninger.
  • e) Valgfrit projektarbejde . I en periode på ca. 15 lektioner arbejdes der med projekter valgt af kursisterne. Arbejdet foregår normalt i grupper. Der udarbejdes en projektrapport svarende til 2 almindelige rapporter eller afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 15 - 20 sider.

7.3 Det intensivt læste stof svarer til ca. 160-200 sider.

Den større skriftlige opgave

8.1 Den større skriftlige opgave formuleres af læreren på en sådan måde, at der stilles krav på forskellige niveauer (fx beskrivelse, analyse, vurdering, syntese). Besvarelsen skal udformes i overensstemmelse med gængse principper for naturvidenskabelig biologisk formidling.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen

9.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er det intensivt læste stof, det tilhørende eksperimentelle arbejde samt de skriftlige opgaver. Endvidere opgives det valgfri projektarbejde.

9.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er et intensivt læst stof svarende til ca. 240 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

9.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere fremmedordbog, egne rapporter, skriftlige opgaver, noter og godkendt lommeregner.

9.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (fx tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde og det valgfri projektarbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

9.6 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

10 Formålet er:

  • a) at de studerende får dybere indsigt i og en sammenhængende forståelse af biologisk tankegang og metode samt erhverver omfattende viden om centrale biologiske områder,
  • b) at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer,
  • c) at de studerende lærer selvstændigt at formulere og løse biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder,
  • d) at de studerende får faglige forudsætninger for at analysere og vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser for natur, samfund og individ,
  • e) at de studerende lærer at formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt,
  • f) at de studerende stimuleres til at anvende deres viden, metodekendskab og kreative evner til en stillingtagen til egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen

11.1 Undervisningen veksler mellem emnearbejde og kursusforløb.

11.2 Faget er eksperimentelt. Kvalitative og kvantitative undersøgelser og eksperimenter er integreret i undervisningen. I forbindelse med det eksperimentelle arbejde skal kursisterne opøves i kritisk at vurdere forskellige metoders relevans i konkrete undersøgelsessituationer, herunder risikomomenter, og i at foretage de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

11.3 Der udføres eksperimentelt arbejde i ca. 30 lektioner. Der udarbejdes 8 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

11.4 Der besvares skriftlige opgaver i et omfang svarende til 17-22 store opgaver, som rettes og kommenteres af læreren.

11.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

11.6 I forbindelse med undervisningen lærer kursisterne at formidle biologisk viden og forståelse ved mundtlig fremlæggelse, ved løsning af skriftlige opgaver af både kvalitativ og kvantitativ art og ved udarbejdelse af rapporter. Der kan også indgå andre formidlingsformer.

Undervisningens indhold

12.1 Undervisningen skal sikre en uddybende belysning af følgende:

  • a) Biologi som videnskab.
  • b) Biologisk produktion og bioteknologi.
  • c) Sundhed og sygdom.
  • d) Natur og miljø.

12.2 Undervisningen omfatter følgende stofområder:

  • a) Økologi. De økologiske problemstillinger uddybes inden for følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Undervisningen skal som helhed sikre indsigt i økologiske teorier, metoder og modeller. I undervisningen indgår eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet, økotoksikologi, populationsbiologi og adfærdsbiologi. Desuden uddybes brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb, energiomsætninger samt økosystemers udvikling og bæreevne.
  • b) Genetik og evolutionslære. Genetikken uddybes, og der sikres en bred indføring i genetisk teori og metode, herunder menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og produktion. I undervisningen indgår celledifferentiering og fosterudvikling. Desuden uddybes genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, samspillet mellem arv og miljø, mutationer, selektion, forædling og genteknologi.
  • c) Fysiologi. Menneskets fysiologi uddybes, og der gives eksempler på fysiologiske forhold hos planter og dyr. I undervisningen fremhæves struktur- og funktionrelationer, opretholdelse af balance samt samspillet mellem individ og miljø. Det molekylære, cellebiologiske og vævsbiologiske grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb. Desuden indgår eller uddybes stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.
  • d) Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår opbygning og funktion af kulhydrater og fedtstoffer, molekylære transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese, det intermediære stofskifte samt biokemiske analysemetoder. Desuden uddybes opbygning og funktion af proteiner og nukleinsyrer samt enzymologi og proteinsyntese.
  • e) Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb. I undervisningen indgår mikroorganismer som sygdomsfremkaldere og mikrobiologiske arbejdsmetoder. Desuden uddybes mikroorganismers funktion i de økologiske systemer samt mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

12.3 Det intensivt læste stof svarer til 450 - 500 sider.

Eksamen

13.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

13.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er et intensivt læst stof fra højt niveau svarende til 200-250 sider samt det tilhørende eksperimentelle arbejde.

13.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er et intensivt læst stof svarende til 450 - 500 sider samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

13.4 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skema for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere fremmedordbog, egne rapporter, skriftlige opgaver, noter og godkendt lommeregner.

13.5 Der gives et eksamensspørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale (fx tabeller, figurer eller apparatur). Eksamensspørgsmålene skal normalt ledsages af kendte og ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde skal indgå med passende vægt i eksamensspørgsmålene.

13.6 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

14.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 5 timer. Eksaminanderne får forelagt 2 store opgaver, hvoraf en skal besvares, samt 4-5 mindre opgaver, hvoraf 2-3 skal besvares.

14.2 Eksamenspensum ved skriftlig eksamen for kursister og selvstuderende: følger bestemmelserne for skriftligt pensum i biologi på højt niveau i gymnasiet.

14.3 Tilladte hjælpemidler er bøger, kompendier og andre materialer, som er anført på skemaet for læsepensum og eksamensopgivelser. Endvidere egne rapporter, journaler, opgaver og noter samt godkendt lommeregner, fremmedordbog og relevante papirer til grafisk afvikling (millimeterpapir, sandsynlighedspapir, logaritmisk papir etc.).

  

  14.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 3  

                                                        DANSK  

                                                    Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans,
  • b) at de studerenede udvikler deres lyst og evne til at opleve skønlitteratur og andre udtryksformer, og til at læse engageret og reflekteret,
  • c) at de studerende udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere,
  • d) at de studerende udvikler deres historiske sans og deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark, og
  • e) at de studerende udvikler deres evne til at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen

2.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Undervisningen omfatter tekstlæsning samt mundtlig og skriftlig sprogbrug.

2.2 Tekstlæsningen har et omfang af 200 - 300 sider, hvortil kommer 4 værker og 8 supplerende værker.

2.3 Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning, massekommunikation samt selvvalgte studiemønstre. Den historiske læsning udgør ca. 50 pct. af det samlede forløb, ligeligt fordelt på nyeste tid, periodelæsning og den øvrige historiske læsning. Studiemønstre udgør ca. 20 pct. Massekommunikation udgør ca. 10 pct.

2.4 I begyndelsen af undervisningen indføres kursisterne i fagets hovedområder og metoder. Der undervises i forskellige måder at læse på og i mundtlig og skriftlig formidling. Undervisningen kan tilrettelægges, så det skriftlige basiskursus indgår i denne introduktion.

Undervisningens indhold

3.1 Tekstlæsning:

  • 1) Historisk læsning.

Den historiske læsnings område er tekster fra oldtiden til vore dage. Gennem den historiske læsning udvikler kursisterne deres evne til at opleve og forstå tekster i en historisk sammenhæng. Den historiske læsning består af:

  • a) nyeste tid
  • b) periodelæsning
  • c) den øvrige historiske tekstlæsning

Nyeste tid er defineret som de sidste 40 år. Periodelæsningen skal placeres før de sidste 40 år. Den øvrige historiske læsning kan tilrettelægges enten som temalæsning, hvor et tema følges fra oldtiden til i dag, eller som læsning af en række nedslag i det historiske forløb. Nedslagene vælges og undervisningen tilrettelægges således, at man ved at betone sammenhænge mellem teksterne får et indtryk både af brud og af kontinuiteten i udviklingen. Samlet skal den historiske læsning ved teksternes fordeling give kursisterne et kendskab til hovedtræk af den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark.

  • 2) Massekommunikation :

Der undervises i udvalgte områder inden for især nyeste tids massekommunikation. Undervisningen skal skærpe kursisternes oplevelsesevne, kritiske indsigt og bevidsthed om massemediernes betydning gennem arbejdet med forskellige udtryksformer og genrer.

  • 3) Studiemønstre :

Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. undervisningsforløb, der giver kursisterne mulighed for at fordybe sig i afgrænsede fagområder. Studiemønstrene kan enten udspringe af holdets øvrige arbejde inden for faget eller være områder, der netop ikke berøres i det øvrige arbejde.

3.2 I tekstlæsningen indgår:

  • a) Værker:

Som en del af tekstlæsningen læses mindst fire værker. De tre skal vælges inden for de litterære hovedformer: roman, drama, digtsamling, novellesamling. Et kan være en helhed af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer. Mindst et af værkerne skal knyttes til periodelæsningen, mindst et skal ligge før 1900, og mindst et skal placeres inden for nyeste tid.

  • b) Supplerende læsning:

Individuelt eller i mindre grupper læses otte værker, i et 2-årigt forløb fordelt med to på hvert semester. Værkerne vælges af kursisterne og godkendes af læreren, der skal sikre en vis alsidighed. I kortere eller længere form skal kursisterne skriftligt redegøre for tre af de otte værker. En liste over de supplerende værker fremsendes til censor sammen med eksamenspensum.

  • c) Svensk, norsk og udenlandsk litteratur:

Svensk og norsk litteratur på originalsproget og fremmed litteratur i dansk oversættelse kan indgå i alle tekstlæsningens områder. Der skal læses mindst 15 sider svensk og 15 sider nyere norsk.

  • d) Edb :

Edb indgår som en del af undervisningen.

4.1 Sprog:

Gennem arbejdet med sproget skal kursisterne udvikle deres sproglige bevidsthed og skærpe deres muligheder for at udtrykke sig nuanceret, præcist og korrekt i forskellige situationer. I undervisningen indgår arbejdet med sproget som et integreret led i tekstlæsningen og i undervisningen i øvrigt. Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i sit samspil med andre udtryksformer.

4.2 Mundtlig sprogbrug:

Undervisningen i mundtlig sprogbrug har til opgave at udvikle kursisternes bevidsthed om den mundtlige fremstillings betydning for tankevirksomhed og bevidsthed om, hvordan man kan opbygge og udforme sin mundtlige fremstilling, så denne får substans og klarhed. Undervisningen tilrettelægges, så kursisterne får lejlighed til at arbejde med forskellige mundtlige fremstillingsformer, herunder oplæsning.

4.3 Skriftlig sprogbrug:

I undervisningen i skriftlig sprogbrug skal kursisterne have lejlighed til at arbejde med forskellige former for skriveprocesser, og de skal have mulighed for at afprøve forskellige skriftlige genrer, herunder kreative, ræsonnerende og fagligt formidlende fremstillingsformer. Cirka halvdelen af det skriftlige arbejde koncentreres om ræsonnerende prosa.

4.4 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 18 - 20 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. De skriftlige redegørelser for tre supplerende værker indgår heri.

4.5 I første semester samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset indledes med en kursusdag uden anden undervisning (evt. to halve skoledage) og har et samlet omfang på 10-15 timer inkl. denne optakt. Basiskursets formål er at forbedre kursisternes skriftlige fremstilling bl.a. ved at lade dem arbejde med ufærdige tekster og ved at skabe hensigtsmæssige arbejdsvaner med læreren og andre kursister som rådgivere. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag.

4.6 I slutningen af første semester skrives en større opgave, danskopgaven. Når faget læses som enkeltfag, kan danskopgaven dog placeres frit inden for første halvdel af forløbet. Opgaven kan dreje sig om emner, der har snæver tilknytning til arbejdet i mundtlig dansk og om emner uden tilknytning hertil. Arbejdet med denne opgave skal tilrettelægges, så kursisterne vejledes i løbet af skriveprocessen. Opgaven har et omfang svarende til 2-21/2 besvarelser af eksamenstypen og indgår i den samlede opgavemængde med denne vægt.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er hele det læste stof som angivet i2 og 3.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er tekster i et omfang af 300 sider, heraf

  

                              sider  

 historisk læsning...........  180  

 hvoraf  

 nyeste tid..................   60  

 periodelæsning..............   60  

 øvrig historisk læsning.....   60  

 selvvalgte studiemønstre....   80  

 massekommunikation..........   40  

15 sider skal være svensk og 15 sider nyere norsk på originalsproget. Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Der opgives fire værker fordelt som for kursister, jf. 3.2, samt otte supplerende værker. Som baggrund for tekstlæsningen opgives endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 100 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 20 sider.

5.4 I forberedelseslokalet skal ligge Nudansk Ordbog i en udgave efter 1986. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren orienterer eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet. Eksaminanderne må medbringe egne noter.

5.5 Eksaminander med reduceret pensum prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 sider i prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår. Der kan gives enkelte ordforklaringer, og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være tekster fra før 1800.

5.6 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Yderligere prøves der ved en kort samtale i et af de supplerende værker. Eksaminationen i den læste tekst og i det supplerende værk indgår tilsammen med vægten 1/4 i den samlede præstation.

5.7 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre tekststykke på dansk.

5.8 Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i større perspektiv. Prøven er også en prøve i at fremlægge sin forståelse af teksten og dens perspektiver.

5.9 Der gives en karakter.

6.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et materiale.

6.2 Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter 1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal.

6.3 Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

  

  6.4 Der gives en karakter.  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 3a  

                                     DANSK FOR FREMMEDSPROGEDE  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres kendskab til dansk kultur og introduceres til væsentlige sider af nutidig dansk tænkemåde og livsopfattelse,
  • b) at de studerende udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for videreuddannelse og for individuel og social udfoldelse i det danske samfund,
  • c) at de studerende opnår færdighed i at analysere, diskutere og fortolke dansksprogede tekster,
  • d) at de studerende bliver i stand til at reflektere over ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i dansksprogede tekster.

Undervisningen

2.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har sit tyngdepunkt i såvel intensiv som ekstensiv tekstlæsning, der forener analyse, fortolkning og oplevelse. Som en væsentlig del af undervisningen indgår sideløbende styrkelse af den enkelte kursists mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.

2.2 Fagets centrale genstandsområde er dansksprogede tekster, digteriske såvel som alment formidlende, men også andre sproglige udtryksformer og kultur- og kunsthistorie i bredere forstand kan inddrages.

2.3 Tekstlæsningen har et omfang af i alt 75-100 sider, hvortil kommer 1 værk, som læses ekstensivt.

2.4 Tekstlæsningens kategorier er introduktionslæsning, temaorienteret læsning og massekommunikation.

Undervisningens indhold:

3. Tekstlæsning:

  • 1) Introduktionslæsning .

Som optakt til undervisningen læses en mindre gruppe tekster fra forskellige genrer og af forskellig sværhedsgrad. Teksterne kan udvælges, så de kort illustrerer en historisk udviklingslinie eller samler sig om et tema med udgangspunkt i kursisternes egen situation. Blandt teksterne skal indgå såvel fiktive som ikke-fiktive tekster. Også lærebogstekster fra andre fag end dansk kan indgå. Gennem introduktionslæsningen skal kursisterne introduceres til forskellige læsemåder, elementære tekstanalytiske greb og hensigtsmæssig notatteknik.

  • 2) Temaorienteret læsning .

I denne del af undervisningen skal kursisterne fortrinsvis beskæftige sig med tekster og temaer, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af nyere dansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. Kursisternes erfaringer og selvforståelse skal udbygges gennem arbejde og dialog med karakteristiske livs- og bevidsthedsformer, som de fremtræder i digtning og andre udtryksformer. Hovedvægten skal ligge på tekster fra de sidste fyrre år, dvs. kursisternes samtid og den umiddelbart foregående tid, men også ældre tekster kan indgå. Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i undervisningen. Som en del af undervisningen kan man også her inddrage dansksproget tekstmateriale fra kursisternes andre fag og støtte deres forberedelse til disse.

  • 3) Massekommunikation .

Der undervises i udvalgte områder inden for nyeste tids massekommunikation. Kursisterne skal opnå et vist kendskab til den danske mediestruktur.

4. Sprog.

Da kursisterne ikke er vokset op med dansk som modersmål, er det en væsentlig del af undervisningen at kommentere sproglige forhold, dels i teksterne og dels i kursisternes eget sprog.

  • 1) Gennem det sproglige arbejde udvikler kursisterne deres sproglige bevidsthed, øger deres dansksproglige erfaringer og fremmer deres muligheder for at udtrykke sig nuanceret, præcist og korrekt i forskellige situationer. I undervisningen indgår arbejdet med sproget som et integreret led i tekstlæsningen og i undervisningen i øvrigt. Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i samspil med andre udtryksformer.
  • 2) Mundtlig fremstilling : I den faglige undervisning tilrettelægges i videst muligt omfang situationer, der giver den enkelte kursist mulighed for mundtlig fremstilling. Det mundtlige sprog kan komme til udfoldelse gennem fri eller emnestyret samtale, diskussion, fremstilling og redegørelse for sagsforhold, beskrivelse, referat, fortolkning, foredrag, fortællen samt oplæsning. Kursisterne modtager sideløbende vejledning i fonetiske spørgsmål og hjælp til korrekt dansk udtale.
  • 3) Skriftlig fremstilling: I arbejdet med skriveprocessen skal kursisterne have lejlighed til under vejledning at afprøve og udvikle flere forskellige skriveformer, fra kreative og analytiske til forskellige praktiske skriveformer. Det skriftlige arbejde kan knyttes til den mundtlige undervisning i øvrigt, men bør også indgå som et selvstændigt element i undervisningen. Det er væsentligt, at kursisterne skriver meget og ofte, og at de ca. en gang om ugen afleverer et mindre skriftligt arbejde. Det kan dreje sig om en grammatisk øvelse, diktat, referat, debatindlæg, tekstanalyse, friere essay o.lign. Som en del af det skriftlige arbejde kan omskrivning og videreudvikling af allerede afleverede opgaver indgå, ligesom kursisterne kan modtage sproglig vejledning i udarbejdelse af dansksprogede opgaver til andre skriftlige fag.

Eksamen:

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er hele det læste stof som angivet i 2 og 3.

5.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, skal eksamenspensum fordeles med 80 siders temaorienteret læsning og 20 siders massekommunikation. Teksterne skal repræsentere forskellige genrer, og såvel fiktive som ikke-fiktive tekster skal indgå. Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Der opgives desuden et ekstensivt læst værk.

5.4 I forberedelseslokalet skal ligge de tilladte hjælpemidler: ud over Nudansk Ordbog, fremmedordbog, synonymordbog og relevante fremmedsprogsordbøger. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren orienterer eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet. Eksaminanderne må medbringe egne noter.

5.5 Eksaminander med reduceret pensum prøves i ulæst tekst, der har tilknytning til læsepensum. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 5 sider prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår. Vanskelige ord og vendinger skal være forklaret, og ved brudstykker gives evt. et kort resume. Til prøveteksten kan være knyttet enkelte vejledende spørgsmål efter lærerens skøn.

5.6 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst.

5.7 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre tekststykke på dansk.

5.8 Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i relation til læsepensum og i et større perspektiv. Også eksaminandens evne til at udtrykke sig nuanceret, præcist og korrekt på dansk skal indgå i bedømmelsen.

5.9 Det gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

6.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 6 timer. Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekstmateriale.

6.2 Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter 1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal. Eksaminanden kan derudover medbringe en fremmedordbog, en synonymordbog og relevante fremmedsprogsordbøger.

6.3 Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

6.4 Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 4  

                                                     DATALOGI  

                                                    Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er, at de studerende

  • a) opnår en datalogisk indsigt, som kombinerer praktisk færdighed og teoretisk forståelse,
  • b) tilegner sig et datalogisk begrebsapparat til beskrivelse og forståelse af informations- og databehandling,
  • c) får kendskab til og færdigheder i problemløsning med datalogiske metoder,
  • d) stifter bekendtskab med eksempler på forskellige datalogiske anvendelsesområder,
  • e) bliver i stand til at formulere sig skriftligt og mundtligt om datalogiske emner, og
  • f) udvikler deres kreativitet og abstraktionsevne gennem arbejde med konkrete datalogiske problemstillinger.

Undervisningen

2.1 Undervisningen bygges op omkring et antal projektforløb. Hvert forløb indeholder såvel praktiske som teoretiske elementer, ligesom der kan indgå kortere, systematiske kursusforløb. Antallet af projektforløb afpasses efter deres omfang. Som led i undervisningen udarbejdes 4 skriftlige rapporter. Rapporterne udarbejdes i tilknytning til et helt projekt eller dele heraf. Der kan evt. laves flere rapporter i tilknytning til samme projektforløb, ligesom en rapport kan omfatte stof fra flere forløb. Under projektarbejdet kan holdet arbejde samlet eller i mindre grupper. Udarbejdelse af rapporter kan foregå i grupper på indtil 4 kursister. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

2.2 Undervisningen omfatter 3 hovedområder (jvf. 3.1) og et valgfrit emne, som alle indgår med lige vægt i undervisningen. Hvert projektforløb skal involvere stof fra et eller flere af disse.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningens 3 hovedområder er:

- Problemløsning.

- Programmering.

- Maskinarkitektur.

Arbejdet med hovedområderne skal som minimum omfatte følgende elementer:

- Formalisering

- Modelbegrebet

- Værktøjsprogrammel

- Variable og datastrukturer

- Programkontrolstrukturer

- Modulbegrebet

- Syntaks og semantik

- Systemprogrammel

- Datamaskinens struktur.

3.2 Som programmeringssprog vælges et generelt, højere programmeringssprog eller et sprog knyttet til et værktøjsprogram, evt. en kombination af disse.

3.3 Det valgfrie emne disponeres efter lærerens og kursisternes forudsætninger og interesser. Der er mulighed for at uddybe hovedområderne eller inddrage nye emner. Kursisterne vælger enkeltvis, i grupper eller som samlet hold det emne, man ønsker at arbejde med. Kursisternes valg af emne skal godkendes af læreren.

3.4 De 4 rapporter skal tilsammen være bredt dækkende, således at mindst 3 af områderne problemløsning, programmering, maskinarkitektur samt valgfrit emne er repræsenteret.

3.5 Læsepensum er 150-200 sider. De 4 rapporter indregnes med det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport.

3.6 Hvis en studerende i forbindelse med udarbejdelsen af den større skriftlige opgave (jvf. bilag 33) ønsker at anvende edb-udstyr, der ikke findes på kurset, kan dette kun ske efter lærerens godkendelse.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl.censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er 110-130 sider inkl. mindst 3 af de 4 rapporter. De opgivne rapporter indregnes med det faktiske sidetal, dog maksimalt 10 sider pr. rapport. Ved grupperapporter opgiver alle gruppemedlemmerne hele rapporten. Af områderne problemløsning, programmering, maskinarkitektur og valgfrit emne skal mindst 3 være repræsenteret i eksamenspensum.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver læsepensum, jf. 3.5.

4.4 I forberedelsestiden må eksaminanden anvende alt det materiale, som har været anvendt i undervisningen. Dette omfatter også egne notater, som er udarbejdet i forbindelse med undervisningen, herunder noter fremstillet i arbejdsgrupper og duplikeret til medlemmerne. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til en i forberedelsestiden udarbejdet disposition samt sine rapporter.

4.5 Ved prøven stilles et spørgsmål. Det udformes med en emneoverskrift og uddybes med underspørgsmål eller stikord, der kan vejlede eksaminanden. Der kan vedlægges bilag til eksamensspørgsmålet, men det skal klart fremgå, om dette materiale vil blive inddraget ved eksaminationen, eller om det står eksaminanden frit for at benytte det. Bilagene må ikke være udformet på en måde, der lægger op til, at eksaminanden benytter forberedelsestiden til egentlig opgaveløsning.

4.6 Ved planlægningen af eksamen aftales det mellem holdet og læreren, om der skal benyttes computer ved eksamen. Såfremt det er tilfældet, skal der være en computer til rådighed både i forberedelses- og eksaminationslokalet. Brugen af computeren må kun optage en mindre del af eksaminationstiden. Såvel eksaminand som eksaminator kan inddrage den i eksaminationen. Eksaminator sørger for, at udenforstående brugere ikke har adgang til at bruge det til forberedelse og eksamination benyttede edb-udstyr, mens eksamen foregår.

4.7 Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 5  

                                                       DESIGN  

                                                    Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design ud fra bl.a. brugersynspunkter,
  • b) at de studerende opnår viden om teknologiske, kulturelle, æstetiske, økonomiske og historiske forholds indflydelse på udformningen af redskaber og omgivelser, og
  • c) at de studerende opnår indsigt i og forståelse for designprocesser.

Undervisningen

2. Undervisningen bygges op omkring et antal mindre samt et større projekt. Hvert projekt indeholder såvel teoretiske som praktiske elementer. Endvidere indgår et antal kortere kursusforløb af praktisk og/eller teoretisk art. Antallet af projekter afpasses efter disses omfang, men der skal ske en progression i kompleksitet gennem undervisningsforløbet. Projekterne kan løses individuelt eller i grupper.

Undervisningens indhold

3.1 Kursisterne skal - i et omfang afhængigt af de valgte projekter - arbejde med følgende stofområder:

  • a) industrielle produkter
  • b) grafisk kommunikation
  • c) håndværksbaserede produkter
  • d) arkitektur og byplanlægning.

Stofområderne skal belyses under synsvinklerne funktion, proces og historie.

3.2 Der arbejdes med disse synsvinkler ved at inddrage følgende emner i projekter og kursusforløb:

- funktion

- form

- konstruktion

- produktion og teknologi

- miljø

- ergonomi

- æstetik

- stil

- materialer og farve

- økonomi

Ikke alle emner skal belyses i alle projekter.

3.3 I fagets praktiske dimension indgår endvidere:

- opmåling

- afbildningsmetoder (skitsering, arbejdstegning, præsentationstegning)

- modelfremstilling.

Undervisningen skal i videst muligt omfang omfatte praktiske dimensioner, fx praktiske opgaver på skolen, besøg på virksomheder og evt. i begrænset omfang egentligt praktikophold, hvor kursisterne deltager i en virksomheds arbejde. Det praktiske arbejde skal udvikle kursisternes designforståelse og ikke fungere som mål i sig selv. Edb indgår som en del af undervisningen.

3.4 Der afsættes ca. 40 timer til det større projekt. Det tager udgangspunkt i et afgrænset emneområde. Inden for dette arbejder kursisterne med en praktisk opgave, individuelt eller i grupper. Der arbejdes med et teoretisk stof, der er fælles for hele holdet. Det kan evt. suppleres med et særligt teoretisk stof med tilknytning til de enkelte gruppers arbejde.

3.5 Kursisterne skal øves i brugen af fagets terminologi og i mundtlig udtryksfærdighed i det hele taget. Læsepensum udgør 100-150 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 min. (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

4.2 Op til eksamen arrangerer eksaminanderne en udstilling af de større projekter, samt evt. op til 3 øvrige projekter, der er udført i undervisningen. Udstillingen skal demonstrere eksaminandens arbejdsproces. Læreren bidrager kun med praktisk assistance. Alle eksaminandens praktiske arbejder skal være tilgængelige under eksamen. Der opgives det teoretiske stof, der har tilknytning til det større projekt, samt ca. halvdelen af det øvrige teoretiske stof. Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum udgør 80-100 sider, hvori fagets 4 stofområder skal være repræsenteret.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, fremlægger ved eksamens begyndelse mindst 2 selvstændigt udførte praktiske opgaveløsninger inden for hvert af fagets 4 stofområder. De selvstændigt udførte arbejder skal være daterede og signerede. Disse arbejder bedømmes ikke. Der opgives desuden et eksamenspensum på ca. 150 sider.

4.4 I forberedelseslokalet skal forefindes de lærebøger og håndbøger, der har været anvendt i undervisningen. Eksaminanden må desuden medbringe egne noter, oversigter, kopier af tekster og andet materiale fra undervisningen.

4.5 Eksamen består af to dele:

  • a) Eksaminanden fremlægger sit større projekt og præsenterer kort sine evt. øvrige udstillede projekter.
  • b) Eksaminanden prøves desuden i et ekstemporalt materiale, som skal være et konkret foreliggende design eller et klart aflæseligt, reproduceret materiale. Der må kun i meget begrænset omfang indgå tekst i det ekstemporale materiale. Fagets 4 stofområder skal være repræsenteret i eksamensspørgsmålene. Antallet af spørgsmål skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3.

4.6 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, aflægger en 4-timers praktisk prøve i projektløsning. Denne løsning indgår i prøven i stedet for de projekter, der er nævnt under 4.5 a).

4.7 Prøven skal ud fra fremlæggelsen af de udstillede projekter og eksaminationen i det ekstemporale materiale vise eksaminandens

  • a) færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design,
  • b) indsigt i og forståelse for designprocesser,
  • c) evne til perspektivering.

De ikke-udstillede praktiske arbejder kan indgå som støtte for vurderingen.

4.8 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 6  

                                                     DRAMATIK  

                                                    Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres krops-sprog, kropsudtryk og kropsbevidsthed og gennem stemmetræning og arbejde med det talte sprog styrker deres mulighed for individuel og social udfoldelse,
  • b) at de studerende udvikler deres forståelse for legens, fantasiens, improvisationens og rollespillets betydning,
  • c) at de studerende udvikler deres lyst og evner til i et samarbejde med andre at bruge teatrets virkemidler i konkrete situationer og over for et publikum samt stimulerer deres lyst til og interesse for at opleve teater og beslægtede udtryksformer,
  • d) at de studerende udvikler deres evne til at analysere, fortolke og vurdere teaterforestillinger og beslægtede udtryksformer, og
  • e) at de studerende udvikler deres evner for at at anskue teaterproduktion i en historisk, samfundsmæssig og kulturel sammenhæng.

Undervisningen

2.1 Fagets hovedområde er praktisk arbejde med dramatik og teater samt teatrets teoretiske og historiske forudsætninger.

2.2. Undervisningen er både praktisk og teoretisk, og den skal være en kombination af holdundervisning, fælles planlægning af projektarbejdet, og det egentlige projektarbejde i mindre grupper. Undervisningen tilrettelægges således, at vægten lægges på det praktiske arbejde, og således, at analyse, teori og teaterhistorie i videst muligt omfang knyttes til det praktiske projekt.

2.3 Hvert hold skal arbejde med mindst to projektforløb, der vælges med mulighed for lokalt samarbejde i og uden for skolemiljøet. Et projektforløb består af et praktisk projekt, fx produktion af en mindre forestilling, og en rapport, der beskriver og analyserer proces og produkt. Hver enkelt kursist er ansvarlig både for helheden og sin egen del af rapporten.

Undervisningens indhold

3.1 Faget har følgende praktiske delområder:

  • a) øvelser i kropssprog, kropsudtryk, kropsbevidsthed,
  • b) træning i brug af stemmen og det talte sprog,
  • c) fantasitræning, improvisation, rollespil,
  • d) dramatisering af tekst- eller billedmateriale,
  • e) fremstilling af synopser, manuskripter og realisation af skuespil,
  • f) teaterarbejde dvs. skuespillerteknik, scenografi, lyssætning, lydarbejde, sminkning, kostumer, masker, rekvisitter.

3.2. Faget har følgende teoretiske delområder:

  • a) forestillingsanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af en teaterforestilling og i at beskrive teatermediets egenart i forhold til andre medier. I denne forbindelse kan en aflæsning og analyse af fx skulpturer, billeder, film, tv- og videooptagelser indgå,
  • b) dramaturgisk analyse. Øvelser i at se en teksts sceniske realisationsmuligheder i en given sammenhæng,
  • c) dramaanalyse. Øvelser i at fremdrage væsentlige sider af et dramas indhold og form,
  • d) undervisning i at se teaterproduktion i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv.

3.3. Der læses ca. 75 sider teoretiske tekster.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig eksamen bestående af to prøver, en praktisk i dramatisk produktion (gruppeprøve) og en teoretisk i dramaturgisk forestillingsanalyse (individuel prøve). Forberedelsestid til den teoretiske del er 25 minutter. Prøverne afholdes samme dag, men adskilt fra hinanden. Opførelsen af (dele af) den dramatiske produktion må ikke overskride 25 minutter. Den samlede eksaminationstid ved den praktiske prøve er på 15 minutter gange antallet af eksaminander i gruppen, inkl. censur og inkl. opførelsen af den dramatiske produktion, dog højest 75 minutter. Ved en eksaminand er den samlede eksaminationstid dog 40 minutter. Forud for den praktiske prøve kan der gives en kort opstillingstid, der fastlægges af læreren efter opførelsens behov. Den medregnes ikke i eksaminationstiden.

4.2. Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er de to projektforløb med dertil hørende teoretiske tekster.

4.3. Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er to dramatiske projektforløb med tilhørende projektrapporter samt teoretiske tekster af et omfang på 75 sider. Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, fremlægger en studierapport, bilagt billed- og skitsemateriale, i forbindelse med en opførelse af en del af en dramatisk produktion af mindst 10 minutters varighed eller en videooptagelse af samme.

4.4. Den praktiske prøve er en gruppeeksamen i praktisk dramatik, hvor grundlaget er et af gruppeprojekterne. Dele af gruppeprojektets dramatiske produktion fremføres, evt. i form af en videooptagelse. Fremførelsen overværes af eksaminator og censor. Efter et kort oplæg fra hvert gruppemedlem skal gruppen i samtaleform gøre rede for væsentlige sider af deres produktion, herunder produktionsfasens principdiskussioner, begrundelserne for de æstetiske, tekniske og indholdsmæssige løsninger samt pespektivering til generelle teatermæssige og -historiske forhold. Censor og eksaminator skal sørge for, at den enkelte eksaminands selvstændige indsats træder frem.

4.5. Den teoretiske prøve er en prøve i teori og forestillingsanalyse. Prøven er individuel. Spørgsmålene stilles inden for de projektforløb, som den enkelte eksaminand har arbejdet med. På grundlag af et ikke gennemgået drama- eller teatermateriale (dias, skitser, tegninger, fotos, plakater, rekvisitter, kostumer, modeller, tv- eller filmcitater, lyd- eller tekstuddrag), valgt således at opgivet stof inddrages i eksaminationen, prøves eksaminanden i sin evne til at fremdrage væsentlige æstetiske, tekniske og indholdsmæssige aspekter i materialet og indsætte det i en overordnet teoretisk, historisk eller kulturel sammenhæng.

4.6. Der gives en karakter for den samlede præstation.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 7  

                                                      ENGELSK  

                                                    Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,
  • b) at de studerende udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at de studerende opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt evt., i begrænset omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og
  • e) at de studerende bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

2.1 Kursisternes mundtlige og skriftlige sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

2.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal kursisterne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

2.3 De læste tekster analyseres og fortolkes i overensstemmelse med kursisternes sproglige formåen. Kursisterne skal lære at benytte hensigtsmæssige læsemåder, såsom intensiv læsning, overblikslæsning og informationssøgning. Der undervises i brug af ordbøger.

2.4 Beherskelsen af skriftsproget udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til tekstlæsningen.

2.5 Der arbejdes systematisk med at udbygge kursisternes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik og reglerne for dets anvendelse.

2.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Mindst tre skønlitterære genrer skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster, fortrinsvis af beskrivende og berettende art, fx biografier og interviews. Læsepensums omfang er ca. 225 normalsider ubearbejdede tekster.

3.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår et særligt studeret emne (normalt 3-6 tekster). Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

3.3 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster eller på edb-støttet mundtlig undervisning omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 25 normalsider.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 7 friere opgaver a 2-4 sider og 14 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.5 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler sker dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl.instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter i en opgiven tekst og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver et intensivt læst udvalg af læsepensum på 100 normalsider, som repræsenterer dels de forskellige skønlitterære genrer og sagprosa, dels det særligt studerede emne. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

4.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig læsepensum.

4.4 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de i læsepensum anførte tekstudgaver. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de i forbindelse med undervisningen udleverede noter og gloselister samt de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

4.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige sprogbeherskelse og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden,
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

4.6 Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

4.7 Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

Tilvalgsfag

Formålet

5. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler evnen til at forstå og benytte det engelske sprog i tale og skrift,
  • b) at de studerende videreudvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • c) at de studerende videreudvikler deres færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne får dybere indsigt i væsentlige sider af britisk og amerikansk samt, evt. i begrænset omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og
  • e) at de studerende videreudvikler deres forståelse af ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

6.1 Kursisternes mundtlige og skriftlige sprogbeherskelse udvikles især i forbindelse med tekstlæsning, skriftligt arbejde og tilegnelse af det engelske sprogs grammatik. Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk.

6.2 Der læses fortrinsvis tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af britisk og amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv. I forbindelse med læsningen af de enkelte tekster skal kursisterne tilegne sig viden om historiske, geografiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.

6.3 De læste tekster analyseres og fortolkes i overensstemmelse med kursisternes sproglige formåen. Kursisterne skal udbygge deres færdighed i at benytte hensigtsmæssige læsemåder. Der undervises i brug af ordbøger og håndbøger.

6.4 Beherskelsen af skriftsproget udvikles især gennem besvarelse af skriftlige opgaver af varierende art og omfang, bl.a. i tilknytning til tekstlæsningen.

6.5 Der arbejdes systematisk med at videreudbygge kursisternes beherskelse af og viden om det engelske sprogs grammatik og reglerne for dets anvendelse.

6.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

7.1 Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur: Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type, fx materiale fra aviser og tidsskrifter. Fremstillinger af argumenterende og reflekterende art skal indgå. Der skal indgå et længere, helt værk i læsepensum. I læsepensum skal indgå tekster fra før år 1900. Læsepensums omfang er ca. 275 normalsider ubearbejdede tekster.

7.2 Læsepensum tilrettelægges således, at der indgår to særligt studerede emner (normalt a 3-6 tekster). I mindst et emne skal der anlægges en historisk synsvinkel. Et emne kan være fx en genre eller et massemedium, en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling, en periode, et litterært tema eller et forfatterskab.

7.3 Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster eller på edb-støttet mundtlig undervisning omregnes til 2 normalsider i læsepensum. Dette materiale må udgøre op til 25 normalsider.

7.4 Det skriftlige arbejde foregår dels som hjemmearbejde, dels som klasseaktivitet. Det skriftlige hjemmearbejde har et omfang af 8 friere opgaver a 2-4 sider og 15 opgaver a 1-2 sider. I forbindelse med tilbagelevering af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

7.5 Undervisningen i grammatik og sprogbrugsregler sker dels gennem sproglige øvelser og opgaver, dels i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde og tekstlæsningen.

Den større skriftlige opgave

8.1 I den større skriftlige opgave skal den studerende sætte sig ind i et selvvalgt emne og demonstrere evne til selvstændigt at sammenfatte og formidle den opnåede indsigt.

8.2 Primærlitteraturen og størstedelen af sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i besvarelsen er på engelsk.

8.3 Bedømmelsen beror på en helhedsvurdering, hvori følgende momenter især har vægt: om der er redegjort præcist og nuanceret for de væsentligste aspekter af emnet, og om de er behandlet på fyldestgørende vis, om fremstillingen er overskueligt disponeret og den sproglige udformning er klar og præcis, og om sekundærlitteraturen er inddraget i rimeligt omfang og kildehenvisningerne er præcise og relevante. At opgaven eventuelt er skrevet på engelsk, regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter i en opgiven tekst og en ekstemporalprøve. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

9.2 Kursister med reduceret pensum opgiver et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de forskellige skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner samt det længere, hele værk og tekster fra før 1900. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

9.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig læsepensum.

9.4 Under forberedelsen og eksaminationen skal der anvendes rene eksemplarer af de i læsepensum anførte tekstudgaver. I forberedelseslokalet må benyttes egne notater, de i forbindelse med undervisningen udleverede noter og gloselister samt de tekster, der er anført i læsepensum. Andre hjælpemidler må ikke benyttes. Under eksaminationen må der som støtte for fremlæggelsen benyttes notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

9.5 Ved prøven i opgiven tekst tages der udgangspunkt i et tekststykke på ca. 1/2 normalside. Stykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens mundtlige sprogbeherskelse og forståelse af

  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke og dettes funktion i helheden,
  • b) teksten som helhed og den sammenhæng, den indgår i.

Eksaminanden indleder samtalen med en selvstændig præsentation af teksten.

9.6 Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning oversætter eksaminanden teksten til dansk.

9.7 Der gives en karakter for den samlede mundtlige præstation.

10.1 Ved den skriftlige prøve, hvortil der gives fire timer, forelægges der et tekstmateriale på engelsk, og der stilles et antal opgaver, som prøver eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af tekstforlægget og færdighed i almen skriftlig fremstilling på engelsk. Desuden oversættes en dansk tekst.

10.2 Under prøven må der anvendes tosprogede ordbøger af et omfang som Gyldendals røde ordbøger (Dansk-Engelsk og Engelsk-Dansk) samt en Engelsk- Engelsk ordbog af et omfang som Advanced Learners's Dictionary (OUP) eller Longman's Dictionary of Contemporary English. Andre hjælpemidler må ikke anvendes.

11.1 Der gives en karakter som udtryk for en helhedsvurdering af besvarelsen på grundlag af kriterierne i punkt 11.2.

11.2 Ved bedømmelsen lægges der først og fremmest vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog. Der forventes en nogenlunde sikker beherskelse af idiomatik, semantik, syntaks, morfologi og ortografi. Det vurderes, i hvilket omfang sprogets system beherskes.

I besvarelsen af resumeringsopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår med sine egne ord loyalt at gengive hovedpunkterne i forlægget i en kort sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af essayopgaver bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår i en længere velstruktureret fremstilling at karakterisere og vurdere teksten: dens forløb, karaktertegning, argumentation, forfatterholdning og budskab.

I besvarelsen af andre friere opgavetyper bedømmes desuden, hvor klart og nuanceret eksaminanden formår at gøre rede for og vurdere eller i fiktionsform belyse en problemstilling i forlægget i en kortere sammenhængende fremstilling.

I besvarelsen af oversættelsesopgaver bedømmes desuden, hvor præcist og nuanceret eksaminanden formår at gengive det danske forlæg på engelsk. Indtrykket af besvarelsen af denne opgave indgår som et supplement til det indtryk af eksaminandens sprogbeherskelse som besvarelsen i øvrigt giver.

Endelig indgår også i bedømmelsen en vurdering af den samlede besvarelses disponering og stoffylde.

Fællesfag og tilvalgsfag

tilrettelagt som

samlet forløb

12.1 Læsepensum er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster, tilrettelagt som summen af fællesfag og tilvalgsfag.

12.2 Til eksamen opgiver kursister med reduceret pensum et intensivt læst udvalg af læsepensum på 125 normalsider, som repræsenterer dels de fire skønlitterære genrer og sagprosa, dels de særligt studerede emner, teksterne fra før 1900 samt det længere hele værk. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Kun tekster, der foreligger i trykt form, kan indgå i eksamenspensum.

12.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig læsepensum.

Højt niveau

13. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne for sproglig linje i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkurser og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 8  

                                              ERHVERVSØKONOMI  

                                                    Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår forståelse af forhold, der påvirker virksomheders beslutninger,
  • b) at de studerende erhverver viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge, herunder virksomheders målsætninger, funktioner og arbejdsopgaver samt relationer mellem virksomheden og dens omgivelser,
  • c) at de studerende opøver evnen til at analysere og begrunde beslutninger i virksomheden,
  • d) at de studerende får indblik i de udfordringer til det enkelte menneske, der findes i erhvervslivet, og
  • e) at de studerende udvikler deres mundtlige udtryksfærdighed.

Undervisningen

2.1 Virksomheden skal anskues som en helhed, således at de valgte emner og eksempler sikrer, at kursisterne kan analysere grundlaget for virksomhedens beslutninger

2.2 I undervisningen skal der arbejdes med opgaver eller cases, som kan være baseret på konkrete tilfælde, konstruerede tilfælde eller virksomhedsspil, herunder edb-simulation.

2.3 I undervisningen skal der indgå kontakt til virksomheder og erhvervsliv i form af virksomhedsbesøg, praktik, organisationsbesøg eller ved anvendelse af gæstelærere. Derved sikres sammenhæng mellem teoretisk undervisning og den erhvervsmæssige virkelighed og udvikling.

2.4 I tilknytning til undervisningen udarbejder kursisterne 10 skriftlige A-opgaver. A-opgaver er opgaver med en enkel problemstilling, der kan løses i tilknytning til arbejdet i den enkelte time. Der udarbejdes 4 skriftlige B-opgaver, som er opgaver med problemstillinger, der ofte knytter sig til cases og de udadrettede aktiviteter. B-opgaverne skal indeholde en selvstændig analyse og vurdering af den valgte problemstilling. I tilknytning til arbejdet med en eller flere konkrete virksomheder udarbejder kursisterne en mindre projektrapport, der giver en helhedsbetragtning på den valgte virksomhed eller problemstilling.

2.5 Det skriftlige arbejde indgår i faget for at opøve fagets metoder, for at skabe overblik over og helhed i fagets problemstillinger samt udvikle kursisternes skriftlige udtryksfærdighed. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

2.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3. Læsepensum er 250-275 sider og omfatter:

  • 1) Virksomhedens struktur

Idet virksomheden betragtes som et åbent system, inddrages:

  • a) virksomhedens interessenter,
  • b) virksomhedens ide, mål, politik og strategi,
  • c) virksomhedens organisation, herunder ledelse, struktur og virksomhedskultur,
  • d) Virksomhedens personalepolitik, herunder medarbejderkvalifikationer samt de personlige udviklingsmuligheder og ansvar,
  • e) beslutningsprocessen i virksomheden, herunder information og kommunikation.
  • 2) Virksomhedens økonomi

Idet der lægges vægt på at belyse dispositioner i virksomheden, inddrages:

  • a) budget, regnskab og regnskabsanalyse, herunder økonomistyring,
  • b) omkostninger og omkostningsarter, herunder afskrivninger,
  • c) afsætningsøkonomi, herunder markedsføring og forbrugeradfærd,
  • d) finansiering og investering, herunder økonomiske forhold ved virksomhedsetablering.
  • 3) Virksomhedens omgivelser

Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlemuligheder og samarbejdsmuligheder, inddrages:

  • a) erhvervsstruktur og brancheanalyse,
  • b) virksomheden, organisationerne og den offentlige sektor,
  • c) virksomheden i international sammenhæng, herunder EU.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Til eksamen opgiver kursister med reduceret pensum ca. 200 sider læst stof, heraf mindst 50 sider case-materiale, således at alle 3 obligatoriske områder er repræsenteret. Projektrapporten og andet elevproduceret materiale skal udgøre mindst 10 sider.

4.3. Til eksamen opgiver selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, 275 sider læst stof.

4.4 Særlige tilladte hjælpemidler er

  • 1) I forberedelsestiden:

Det materiale, der er udleveret til spørgsmålet, det materiale og de lærebøger, der har været anvendt i undervisningen, samt eksaminandens egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

4.5 Der stilles et eksamensspørgsmål, der skal være udbygget med underspørgsmål med stigende sværhedsgrad på en sådan måde, at eksaminanderne får mulighed for at demonstrere overblik over centrale dele af pensum og vise evne til selvstændig perspektivering.

4.6 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Spørgsmål og det ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør, at eksaminanden kan udnytte forberedelsestiden hensigtsmæssig.

4.7 Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 9  

                                                   FILM OG TV  

                                                    Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billed- og lydmedierne,
  • b) at de studerende bliver aktive og bevidste brugere og forbrugere af de elektroniske medier og film,
  • c) at de studerende udvikler deres evne til analyse af massemedieproduktioner for at opnå indsigt og viden om billed- og lydmedieproduktioner i en historisk, politisk, økonomisk og institutionel sammenhæng, og
  • d) at de studerende udvider deres muligheder for oplevelse af social, følelsesmæssig og intellektuel karakter gennem det praktiske og det teoretiske mediearbejde.

Undervisningen

2.1 Kursisterne skal arbejde både praktisk og teoretisk med medierne, idet der i undervisningen tilstræbes en sammenhæng mellem det praktiske arbejde og den teoretiske behandling. Der skal tilstræbes en ligelig vægtning af fagets praktiske og teoretiske side.

2.2 Hvert hold skal gennemføre to praktiske og to teoretiske forløb. Derudover kan der arbejdes med forløb efter frit valg.

  • a) To praktiske forløb: Der kan arbejdes med video, lyd/dias, smalfilm og lyd-produktioner. Mindst en af produktionerne skal udformes i et billedmedie.
  • b) To teoretiske forløb: Undervisningen skal omfatte både film og de elektroniske massemedier.

Undervisningens indhold

3.1 Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og lydproduktioner, eksempelvis video, lyd/dias, smalfilm og lydbånd. I undervisningen skal der gives et grundlæggende kendskab til et eller flere af disse mediers udtryksformer og produktionsprocesser. Arbejdet skal omfatte samtlige faser i en medieproduktion.

3.2 I det teoretiske arbejde arbejdes der analytisk og teoretisk med film og de elektroniske massemedier i afgrænsede emner, perioder eller temaer. De valgte undervisningsforløb skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af medie og indhold.

3.3 Til de teoretiske forløb skal der læses 75-100 sider tekst.

3.4 I arbejdet med de teoretiske og praktiske undervisningsforløb skal nedenstående synsvinkler inddrages. I den samlede undervisning skal alle 5 synsvinkler inddrages:

  • a) en æstetisk synsvinkel
  • b) en produktionsmæssig synsvinkel
  • c) en historisk synsvinkel
  • d) en institutionel synsvinkel
  • e) en sociologisk synsvinkel.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der består af to dele:

  • a) En mundtlig gruppeprøve baseret på det praktiske arbejde. Eksaminationstiden er ca. 15 minutter pr. eksaminand.
  • b) En individuel mundtlig prøve i det teoretiske arbejde med en forberedelsestid og en eksaminationstid på hver 30 minutter inkl. instruktion og materialeudlevering.

Der eksamineres 11/3 eksaminander i timen inkl. censur.

4.2 Eksamensform for kursister med reduceret pensum:

  • a) En eksamensproduktion i et af de anvendte medier.
  • b) Teoretiske forløb med tilhørende teoretiske tekster. Både film og de elektroniske medier skal være repræsenteret i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktionen opgives mindst 75 sider tekster.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, skal fremlægge en redigeret video-/film- eller lyd-/diasproduktion af mindst 5 minutters varighed som udgangspunkt for eksaminationen i praktisk medieproduktion. Denne eksamination afløser gruppeeksamen.

Til prøven i teoretisk medieanalyse opgives mindst 2 teoretiske forløb. Både film og de elektroniske medier skal indgå i opgivelserne. Til de teoretiske forløb skal der ud over medieproduktioner opgives tekster i et omfang svarende til mindst 100 sider.

4.4 Alle hjælpemidler, herunder egne noter, må benyttes i forberedelsestiden, men må ikke anvendes i eksaminationen. Notaterne udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen som udgangspunkt for en selvstændig fremstilling.

4.5 Det nødvendige udstyr (eksempelvis video + monitor, 16 mm fremviser) skal forefindes i forberedelseslokalet og i eksamenslokalet. Eksaminanden betjener selv apparaturet.

4.6 Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeeksamen) og prøven i teoretisk medieanalyse (individuel eksamen) skal afholdes samme dag. Gruppeksamen skal afvikles før den individuelle eksamen.

4.7 Eksamensproduktioner, eksamensspørgsmål og eksamensmaterialet sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Som en undtagelse fra denne regel kan af praktiske årsager evt. lyd/dias produktioner vises for censor umiddelbart inden eksaminationen påbegyndes.

4.8 Grundlaget for gruppeeksamen er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. Citater fra medieproduktionen kan på foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under eksamensforløbet. Den resterende del af gruppeeksamen forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og eksaminanderne. Ved samtale og spørgsmål skal gruppemedlemmernes mediebevidsthed om deres produktion klarlægges. Eksaminanderne skal evalueres individuelt.

4.9 Den individuelle teoretiske prøve sker på grundlag af et ikke gennemgået film-, tv- eller radio-citat, eventuelt suppleret med en række stillbilleder og/eller trykt materiale valgt således, at gennemgået stof inddrages i eksaminationen. Eksaminanden prøves i sin evne til at fremdrage væsentlige aspekter i materialet. Film- og tv-produktionerne/citaterne skal ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits samt eventuelt vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilket perspektiv, der ønskes anlagt. Eksamenscitaterne bør ikke være længere end ca. 6-7 minutter. Hvert eksamenscitat skal placeres på et selvstændigt bånd, hvor der ikke findes andet billed/lydmateriale.

4.10 Ved bedømmelsen af eksamensproduktionen skal hovedvægten lægges på medieproduktionen, dvs. gruppemedlemmernes evne til at formidle deres ideer og deres beherskelse af det givne mediums specifikke udtrykselementer. Derudover skal gruppens indledende oplæg samt den efterfølgende samtale indgå i vurderingen. Der skal ikke gives en særkarakter for eksamensproduktionen (gruppeeksamen), men vurderingen af denne del af eksamen skal indgå med samme vægt som vurderingen af den individuelle prøve ved fastsættelsen af den endelige karakter.

5. Der gives en karakter for den samlede præstation på grundlag af en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 10  

                                                      FILOSOFI  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende tilegner sig viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur og vedrørende almene forudsætninger for erkendelse og handlen,
  • b) at de studerende udvikler evnen til at formulere, analysere og forholde sig til filosofiske spørgsmål, og
  • c) at de studerende får forståelse af, hvorledes filosofiske opfattelser er involveret i human-, samfunds- og naturvidenskabelige fag samt i politiske grundopfattelser.

Undervisningen

2. Undervisningen bygger på følgende discipliner:

  • 1) Teoretisk filosofi (herunder især metafysik, erkendelsesteori, videnskabsteori og logik).
  • 2) Praktisk filosofi (herunder især etik, politisk filosofi og livsfilosofi).

3.1 Undervisningen lægges således tilrette, at problemstillinger og metoder fra begge discipliner inddrages i behandlingen af i alt fire emner, hvoraf de tre vælges, således at alle de følgende emnekredse bliver repræsenteret:

  • 1) mennesket og dets symboler
  • 2) samfundet og historien
  • 3) naturen og teknikken.

3.2 Det fjerde emne, som kan vælges frit, kan være en større filosofisk tekst, der fungerer som en uddybning af et af de tre øvrige emner, eller det kan være et filosofisk emne i direkte tilknytning til et eller flere af hf's andre fag eller et filosofisk emne, som indgår i den aktuelle kulturdebat.

4.1 Arbejdet baseres på læsningen af primærtekster og fremstillinger. Der læses 150 - 225 normalsider primærtekster.

4.2 Mindst et emne behandles såvel historisk som systematisk ud fra en større samlet helhed af primærtekster.

4.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Den større skriftlige opgave

5. Arbejdet med den større skriftlige opgave er omfattet af formålsbestemmelserne for faget. Opgaven skal skrives på basis af både primærtekster og fremstillinger.

Eksamen

6.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter, inkl. instruktion og materialeudlevering. Der eksamineres 2,5 eksaminander i timen, inkl. censur.

6.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er 100-150 normalsider primærtekster svarende til 2/3 af det læste stof, og fordelt på mindst 3 af de 4 emner, undervisningen har omfattet.

6.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er lig med læsepensum, fordelt på alle de 4 emner. Desuden opgives i fornødent omfang fremstillinger, der skal belyse problemstillinger og metoder fra begge de discipliner, der er nævnt i pkt. 2.

6.4 Eksaminanden har under forberedelsen adgang til alle de tekstsamlinger, alle de fremstillinger og alt andet materiale, der er blevet udleveret til holdet af kurset. Eksaminanden må medbringe alt i undervisningen anvendt materiale samt egne noter. Ved selve eksaminationen må kun anvendes de notater, som eksaminanden har gjort under forberedelsen.

6.5 Der eksamineres i en læst tekst, evt. suppleret med andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overstige 2 normalsider.

6.6 Eksaminanden prøves i sin evne til at formulere, analysere og forholde sig til det eller de filosofiske problemer, eksamensteksten indeholder, samt til at fremdrage væsentlige sider af det emne, eksamensspørgsmålet repræsenterer, og til at kunne deltage i en uddybende drøftelse.

6.7 Der gives en karakter. Præstationen skal vurderes som en helhed, idet eksaminandens filosofiske viden og færdigheder vurderes.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 11a  

                                         FRANSK FORTSÆTTERSPROG  

                                                      Juli 1995  

Fortsættersprog: Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt på et flydende og enkelt fransk,
  • c) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne uddyber deres kendskab til Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får mulighed for at beskæftige sig med forskellige aspekter af både Frankrigs og andre fransksprogede landes kultur.

2.2 Kursisterne skal øves i at læse forskelligartede tekster. Samtidig hermed stilles de gradvist over for øgede krav til tekstlæsning, sproglig viden og kulturel indsigt.

2.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne udvikler deres evne til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig om de studerede tekster og emner.

2.4 Kursisterne skal videreudvikle deres evne til at skrive fransk. Det skriftlige arbejde skal støtte den mundtlige udtryksfærdighed og bidrage til kursisternes forståelse af det franske sprogs opbygning. Det skal indholdsmæssigt og sprogligt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne.

2.5 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

2.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.7 Kursisterne undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre hjælpemidler.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 125 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med film, lydbånd og billeder.

3.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til 30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 5 frie opgaver a 1-3 sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side.

3.5 I forbindelse med det skriftlige arbejde og lærerens tilbagelevering af besvarelserne gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver 125 normalsider ubearbejdet tekst fordelt på mindst fem tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

4.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/det læste tema være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter.

4.5 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

5.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

5.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og tematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

5.3 Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten. Der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

5.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Fortsættersprog: Tilvalgsfag

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed samt deres evne til at læse og forstå franske tekster,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig mundtligt på et flydende fransk,
  • c) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på fransk i et enkelt sprog, og
  • d) at de studerende, gennem arbejdet med teksterne, uddyber deres kendskab til væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes historie og kultur.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af Frankrigs og andre fransksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.

7.2 Kursisterne skal øves i at læse forskelligartede tekster. Samtidig hermed øges kravene til bred sproglig viden og kulturel indsigt.

7.3 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne lærer at udtrykke sig flydende og nogenlunde korrekt om de studerede tekster og emner.

7.4 Som hovedregel foregår undervisningen på fransk.

7.5 Kursisternes skriftlige udtryksfærdighed opbygges gradvist, således at de lærer at udtrykke sig i et præcist og enkelt sprog. Der arbejdes systematisk med skriftlige opgaver fra starten af kursusåret. Det skriftlige arbejde tager udgangspunkt i de tekster, der arbejdes med. I god tid introduceres den opgavetype, kursisterne får til skriftlig eksamen.

7.6 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for, diskutere og analysere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

7.7 Edb indgår som en del af undervisningen.

7.8 Kursisterne skal undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre hjælpemidler.

Undervisningens indhold

8.1 Der læses mindst 125 normalsider. Læsepensum sammensættes af ubearbejdede tekster fra Frankrig og andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

8.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med film, lydbånd og billeder.

8.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til 30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

8.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 5 frie opgaver a 3-5 sider samt 6 opgaver a 0,5-1 side.

8.5 I forbindelse med det skriftlige arbejde og lærerens tilbagelevering af besvarelserne gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

9.1 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 75 sider læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke være en del af holdets læsepensum.

9.2 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis kursisten behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At opgaven skrives på fransk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

10. Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

11.1 Den mundtlige prøve afholdes på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

11.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

11.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver 125 normalsider ubearbejdet tekst fordelt på mindst fem tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

11.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større læst tekst, skal hele den læste tekst være tilgængelig. Eksaminanden må medbringe egne noter.

11.5 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

12.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

12.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold, og tematiske, kulturelle eller historiske aspekter inddrages.

12.3 Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at fremdrage og analysere væsentlige sider af teksten. Der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

12.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

13.1 Til den skriftlige prøve gives der 4 timer. Der forelægges en nutidig, fransk prosatekst på ca. 2 normalsider eventuelt suppleret med billedmateriale. Der prøves i oversættelse fra dansk til fransk og i fri skriftlig udtryksfærdighed ved besvarelse af spørgsmål med tilknytning til den udleverede tekst.

13.2 Ved den skriftlige prøve er følgende hjælpemidler tilladt: fransk-dansk og dansk-fransk ordbog af et omfang som Gyldendals røde ordbøger samt en fransk-fransk ordbog.

13.3 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering efter følgende kriterier:

  • a) Oversættelse. Der lægges vægt på, at eksaminanden behersker centralt ordforråd samt elementær morfologi og syntaks.
  • b) Tekstforståelse. Der lægges vægt på, at teksten som helhed er forstået, og at emnet belyses med relevant belæg fra den franske tekst. Det bedømmes positivt, at eksaminanden kan gennemføre selvstændige ræsonnementer ud fra teksten.
  • c) Den frie opgave. Der lægges vægt på, at eksaminanden kan disponere og fremstille et indhold klart og udtrykke sig på et flydende og enkelt fransk.

13. Der gives en karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Højt niveau

14. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau foregår efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 11b  

                                           FRANSK BEGYNDERSPROG  

                                                      Juli 1995  

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere franske tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt fransk, og
  • c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår kendskab til kulturelle forhold i Frankrig og i et vist omfang også i andre lande, der benytter det franske sprog som udtryksmiddel.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet fransk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det franske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den franske og den øvrige fransksprogede verdens kulturkreds.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.6 Kursisterne undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre hjælpemidler.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 120 sider ud over begynderstoffet, som anslås til at være ca. 50 sider. Læsepensum sammensættes af tekster fra Frankrig og i et vist omfang også fra andre fransksprogede lande. Tekster, der er oversat til fransk fra lokale sprog inden for det frankofone område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til 30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 6 frie opgaver a 1-2 sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side.

3.5 I forbindelse med skriftligt arbejde og lærerens tilbagelevering af besvarelserne gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

4.1 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 30 sider læses på fransk. Citater hentes herfra og skrives på fransk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke være en del af holdets læsepensum.

4.2 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker fransk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på fransk. Skrives den på fransk, skal også område og opgavetitel være formuleret på fransk. At opgaven skrives på fransk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster, og stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

5.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver 120 normalsider ubearbejdet tekst fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

5.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/det læste tema være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter.

5.5 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

6.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

6.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på fransk. Under samtalen uddybes tekstens indhold. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

6.3 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

6.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

7. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau foregår efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 12  

                                                         FYSIK  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår omverdensforståelse og viden om det naturvidenskabelige verdensbillede,
  • b) at de studerende opnår indsigt i fysiske principper og metoder, der danner grundlag for vor tids teknik, og
  • c) at de studerende opnår fortrolighed med fysisk tankegang og metode.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal sikre, at kursisterne opnår forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. Endvidere skal kursisterne opnå færdighed i at tilrettelægge og udføre fysiske målinger, og de skal beherske et kernestof så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til kendte og nye problemstillinger. Kursisterne skal blive i stand til at bearbejde og vurdere information om teknisk og naturvidenskabeligt prægede problemstillinger med relevans for miljø og samfundsliv. Endelig skal kursisterne blive i stand til at formulere sig mundtligt og skriftligt om fysiske emner.

2.2 Undervisningen omfatter et kernestof og 3 dimensioner. En del af undervisningen skal tilrettelægges tematisk. Mindst to undervisningsforløb skal tilrettelægges med det hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne, og hvert af disse undervisningsforløb skal have et omfang på mindst 10 lektioner.

2.3 Eksperimentelt arbejde skal have en fremtrædende plads. Det eksperimentelle arbejde, som kursisterne selv udfører, skal have et samlet omfang svarende til ca. 25 lektioner. Heraf skal ca. 15 lektioner anvendes til eksperimentelt arbejde, som kursisterne selvstændigt skriver rapport om. Ca. 10 lektioner skal anvendes til et sammenhængende eksperimentelt forløb, hvor arbejdet efterbehandles i form af grupperapporter. Der skal udarbejdes 9 rapporter a 3-7 sider (eksklusiv bilag). Endvidere skal der udarbejdes 1 grupperapport, der i arbejdsbyrde svarer til 1 rapport pr. kursist.

2.4 Opgaveregning og problemløsning skal indgå i arbejdet, både i timerne og som en del af kursisternes selvstændige arbejde med stoffet. Der skal udarbejdes 15 opgavesæt, som hvert i arbejdsbyrde svarer til 40-60% af et eksamensopgavesæt i fysik på højt niveau.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Dimensionerne er

  • 1) Den nære omverden.

Kursisterne skal opnå forståelse af, at fænomener i den nære omverden kan forklares på fysisk grundlag.

  • 2) Teknik.

Kursisterne skal opnå kendskab til konkrete anvendelser af fysikkens resultater og metoder inden for teknik.

  • 3) Fysikken i historisk og filosofisk belysning.

Kursisterne skal få kendskab til dele af fysikkens historie og få et indtryk af fysik som erkendelsesform.

3.2 Kernestoffet er

  • 1) Elektriske kredsløb.

Kredsløb med lineære komponenter, herunder begreberne ladning, strømstyrke, spændingsfald, resistans, elektromotorisk kraft, elektrisk energi og effekt.

  • 2) Bølger.

Bølgers udbredelse og interferens, herunder begreberne, periode, frekvens, amplitude, bølgelængde og hastighed. Lyd. Lys som eksempel på elektromagnetiske bølger. Spektre.

  • 3) Atom- og kernefysik.

Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af fotoner.

  • 4) Mekanik.

Lineær bevægelse med henholdsvis konstant hastighed og med konstant acceleration. Kraft, arbejde og effekt. Newtons love. Mekanisk energi.

  • 5) Gassers fysik.

Tilstandsligningen for en idealgas, første hovedsætning for en idealgas.

3.3 Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler.

3.4 Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 120-200 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid inkl. instruktion og materialeudlevering på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 8 teoretiske emner, hver af et omfang på ca. 10 sider. Teoretiske emner skal være fagligt sammenhængende. Desuden opgives 8 eksperimentelle emner inden for de individuelle rapporter eller grupperapporten. Eksperimentelle emner kan omfatte en eller flere af rapporterne eller udsnit af en eller flere rapporter. Af de skriftlige opgaver, som er rettet og kommenteret, opgives ca. 1/3. Mindst et af de opgivne emner skal indeholde væsentlige elementer fra undervisningsforløb, hvor det har været et hovedsigte at tilgodese en eller flere af dimensionerne.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver hele det læste stof samt alle rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

4.4 I forberedelsestiden skal eksaminanden så vidt muligt have adgang til relevant apparatur.

4.5 Eksaminanden prøves i to spørgsmål, et overvejende teoretisk og et overvejende eksperimentelt. De to spørgsmål skal stilles inden for forskellige fagområder og skal på forhånd være koblet sammen. Der kan stilles flere eksamensspørgsmål inden for et enkelt emne, ligesom der kan stilles eksamensspørgsmål, der inddrager flere af de opgivne emner. Under eksaminationen kan eksaminator, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, inddrage tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens egne rapporter eller øvrige hjælpemidler.

4.6 Ved vurdering af eksaminandens præstation skal der foretages en helhedsvurdering. Der gives en karakter.

Højt niveau

5. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkurser og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 13  

                                                    FYSIK-KEMI  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår kendskab til eksempler på naturvidenskabens betydning for kultur- og samfundsliv,
  • b) at de studerende opnår kendskab til miljøforhold ved at beskæftige sig med fysiske og kemiske problemstillinger,
  • c) at de studerende får en forståelse af fysiske og kemiske emner, som har betydning i dagligdagen,
  • d) at de studerende får viden om centrale fysiske og kemiske begreber, som kan danne grundlag for videre uddannelse,
  • e) at de studerende opnår kendskab til eksperimentelle arbejdsmetoder samt risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse hermed, og
  • f) at de studerende opnår færdighed i at udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om enkle fysiske og kemiske problemstillinger.

Undervisningen

2.1. Det er væsentligt, at undervisningen knyttes til relevante fænomener, gerne fra dagligdagen og med et eksperimentelt udgangspunkt.

2.2. Undervisningen omfatter kernestof og valgfrit stof. Fysik og kemi vægtes ligeligt i undervisningen, og elementer fra begge fag skal indgå i det enkelte undervisningsforløb i størst mulig udstrækning.

2.3. En del af undervisningen skal tilrettelægges emneorienteret, og i mindst et af forløbene skal begrebet miljø være et overordnet tema.

2.4. Det eksperimentelle arbejde skal have en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter demonstrationsforsøg samt eksperimenter udført af kursisterne. Eksperimenterne uddyber og belyser teoretiske problemstillinger, og de udføres normalt i nær tilknytning til undervisningsforløbene. Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde, og de skal kunne foretage enkle beregninger i forbindelse hermed.

2.5. Eksperimenter, der udføres af kursisterne, har et omfang svarende til ca. 25 lektioner. Over en del af det eksperimentelle arbejde skriver kursisterne 12 rapporter, som rettes og kommenteres af læreren.

2.6. Kursisterne skal informeres om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med laboratoriearbejdet.

2.7. Kursisterne løser skriftlige opgaver i tilknytning til de behandlede emner. En opgavebesvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen fremgår klart, og kursisterne skal vænnes til at foretage en vurdering af resultaterne.

2.8. Opgaveløsning skal foregå dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det skriftlige hjemmearbejde, der rettes og kommenteres af læreren, har et omfang af 5 opgavesæt.

2.9. Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1. Kernestoffet omfatter:

  • a) Stoffers opbygning. Atomets opbygning af atomkerne og elektroner samt atomkernens opbygning af protoner og neutroner behandles, og isotoper omtales. Opbygningen af grundstoffernes periodesystem (det periodiske system) gennemgås med hovedvægt på de første perioder. Ud fra periodesystemet forklares principperne for dannelse af ioner og molekyler og relevante eksempler på ion- og molekylforbindelser behandles. Ved udvælgelsen af strukturformler skal hovedvægten lægges på de organiske forbindelser.
  • b) Stof- og energiomdannelser. Radioaktive kerner og deres henfald behandles. Herunder omtales alfa-, beta- og gammahenfald, eksempler på kernereaktioner (bl.a. fusion og fission), aktivitet og halveringstid. Absorption af ioniserende stråling behandles i sammenhæng med strålehygiejne. Molbegrebet samt begreberne molar masse, koncentration (mol/L) og masseprocent indføres. Eksempler på simple forbrændingsreaktioner og syre-/basereaktioner behandles. Der udføres enkle mængdeberegninger. Desuden omtales pH-begrebet. Eksempler på energikilder, energiformer og energiomdannelser behandles på baggrund af kendskab til energibevarelse.

3.2. Som hovedregel skal anvendes de betegnelser, symboler og måleenheder, som Dansk Standardiseringsråd anbefaler, og så vidt muligt følges IUPAC's anbefalinger til navngivning af stoffer.

3.3. I forbindelse med arbejdet med kemikalier omtales de forskellige faresymboler og den øvrige mærkning (R- og S-sætninger). Regler for bortskaffelse af kemisk affald gennemgås. Sikkerhedsforskrifter i forbindelse med radioaktive stoffer omtales.

3.4. Områderne Stoffers opbygning og Stof- og energiomdannelser optager henholdsvis ca. 1/6 og ca. 1/2 af den samlede undervisningstid. Det valgfrie stof optager ca. 1/3 af undervisningstiden.

3.5. Der læses 120 - 160 sider afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

4.1. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2. Kursister med reduceret pensum opgiver 80-100 sider af det læste pensum, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale samt rapporterne i tilknytning hertil. Skriftligt hjemmearbejde og journaler skal normalt inddrages i opgivelserne. Eksamenspensum skal udvælges som større helheder fra såvel kernestoffet som fra det valgfrie stof.

4.3. For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig læsepensum samt alle rapporter fra laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

4.4. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen, samt apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof, og godkendt lommeregner.

4.5. Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til et relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

4.6. Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater udfærdiget i forberedelsestiden og til det udleverede eksamensspørgsmål med eventuelle bilag. Under eksaminationen kan det endvidere i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at inddrage tabeller, figurer og lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler. Når der indgår eksperimentelt stof i et spørgsmål, skal det relevante apparatur som hovedregel inddrages i eksaminationen.

4.7. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 14  

                                                      GEOGRAFI  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne, menneskeskabte og kulturelle forudsætninger for menneskets levevilkår og levevilkårenes variation på Jorden,
  • b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold,
  • c) at de studerende opøver færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at de studerende opnår erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt,
  • e) at de studerende opnår erkendelse af sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af Jorden og dens ressourcer og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt, og
  • f) at de studerende på grundlag af viden og indsigt udvikler evne til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold, samt at de gennem denne viden og indsigt opnår større mellemfolkelig forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges i emner, som dækker fagområderne:

  • 1) Naturgrundlag og miljø
  • 2) Befolkningsgeografi
  • 3) Erhvervsgeografi
  • 4) Kulturlandskabet.

Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese 4 geografiske dimensioner, der overordnet beskriver geografifaget:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund
  • b) Levevilkår
  • c) Den regionale og globale dimension
  • d) De internationale relationer.

2.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges et antal emner, hvoraf mindst 2 skal behandles grundigt. Emnerne skal samlet være velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I undervisningen skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed anskueliggøres. Fagets samfunds- og naturside vægtes ligeligt. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur spiller en væsentlig rolle i behandlingen af emnerne, således at miljøspørgsmål får en fremtrædende plads i undervisningen. Undervisningen skal sikre, at kursisterne får indsigt i regionale og globale forhold, og at problemstillinger fra i-lande og u-lande samt deres indbyrdes relationer inddrages. En del af undervisningen skal omfatte danske forhold. Bekendtgørelsens valgmuligheder udnyttes, så emne- og stofvalg samt behandlingen heraf tager hensyn til det enkelte holds ønsker og forudsætninger, herunder kursisternes egne erfaringer.

2.3 Edb ingår som en del af undervisningen.

2.4 Ekskursioner kan indgå som en naturlig del af undervisningen. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde. Som grundlag for arbejdet med topografiske og tematiske kort skal der som minimum ske en præsentation af forskellige kortprojektioner, målestoksforhold og kortsignaturer.

2.5 Skriftligt arbejde indgår for at fremme læreprocessen, indøve fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke skriftlig udtryksfærdighed.

2.6 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 5 A-opgaver og 2 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med veldefinerede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver stiller større krav til selvstændighed hos kursisterne, og opgavernes problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 De geografiske dimensioner:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund

Samspillet mellem natur og samfund behandles i en ressourceudnyttelses- og miljøsammenhæng. Undervisningen belyser vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen mellem produktionen og det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. Naturudnyttelsens bæredygtighed og miljømæssige konsekvenser behandles.

  • b) Levevilkår

Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.

  • c) Den regionale og globale dimension

Den regionale og globale dimension tager sigte mod at skabe geografisk overblik og omverdensforståelse og skal belyse regionale variationer på Jorden. Den regionale tilgang til stoffet er væsentlig. Der kan vælges region(er) på forskellige niveauer: en del af et land, et land eller grupper af lande. Der skal skabes en forståelse af de natur- og samfundsforhold, der er den pågældende regions særkende.

Europæiske forhold og temaer fra u- og i-lande inddrages.

  • d) De internationale relationer

Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder forholdet mellem u- og i-lande.

3.2 Fagområderne:

  • 1) Naturgrundlag og miljø
  • a) globale klimaforhold, herunder en beskrivelse af det primære vindsystem samt regionale og globale variationer i temperatur og nedbør; klimapåvirkende faktorer, vandets kredsløb samt et eksempel på en regional eller lokal klimatype,
  • b) afhængigt af de valgte emner behandles et af fagområderne: oceanografi, landskabsdannelse, jordbundslære, råstofgeologi eller den pladetektoniske model - eller kombinationer af disse områder i relevant omfang. I relation til fagområdet inddrages opbyggende og nedbrydende processer i jordoverfladen og i jordskorpen,
  • c) miljøforhold, herunder sammenhængen mellem påvirkning, sårbarhed og ændring af det fysiske miljø.
  • 2) Befolkningsgeografi
  • a) befolkningsstruktur og befolkningsudvikling, herunder befolkningsudviklingen i Danmark samt demografisk transition i forskellige lande eller regioner,
  • b) lokalisering og vandringer.
  • 3) Erhvervsgeografi
  • a) erhvervsstruktur og erhvervsudvikling,
  • b) produktionens sammensætning, udvikling og geografiske fordeling i tilknytning til et af de valgte emner; den teknologiske udvikling som forudsætning for produktionen samt teknologiudviklingens geografiske konsekvenser,
  • c) en analyse af et enkelt dansk erhverv,
  • d) relationer mellem lande og regioner som de udmønter sig i enten varehandel eller overførsel af tjenesteydelser, kapital og viden.
  • 4) Kulturlandskabet

kulturlandskabet - i byen eller på landet - som resultat af de naturgivne forudsætninger og menneskets aktiviteter, herunder ændringer i arealanvendelsen og kulturlandskabselementernes indbyrdes placering.

3.3 Læsepensum udgør 160-180 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum: læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum: Pensum organiseres i emner, der dækker de fire fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 200-220 sider, således at emnerne uddybes eller perspektiveres i forhold til reduceret pensum. Pensum skal desuden indeholde en indføring i geografiens kilder og metoder, medmindre den studerende opgiver eget skriftligt arbejde, der er godkendt i forbindelse med tidligere undervisning.

4.4 Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

4.5 Der gives et spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed, uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

4.6 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale fra de geografiske eller geologiske samlinger, korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier m.m. Den overvejende del af materialet skal være ukendt for eksaminanden, men må ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum.

4.7 Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

4.8 Undtagelsesvis medbringes fra forberedelsen andet materiale end det udleverede, fx diagram, kort, tabel eller lign., hvis eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

4.9 Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale.

5. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Tilvalgsfag

Formålet

6. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver større viden om og indsigt i samspillet mellem naturgivne, samfundsmæssige og kulturelle forudsætninger for menneskets levevilkår og levevilkårenes variation på Jorden, således at de bliver i stand til selvstændigt at forklare dette samspil,
  • b) at de studerende opøver færdighed i anvendelse af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder og brug af tekniske hjælpemidler ved iagttagelse, beskrivelse og analyse af geografiske forhold samt træner evnen til at vurdere metodernes brugbarhed,
  • c) at de studerende videreudvikler deres færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om geografiske problemstillinger,
  • d) at de studerende opnår øget erkendelse af den teknologiske, økonomiske, politiske og historiske udviklings indvirkning på samspillet mellem natur og samfund - lokalt og globalt - samt bliver i stand til at analysere eksempler på dette samspil,
  • e) at de studerende opnår kendskab til teorier og modeller, der inddrager naturprocesser, og som bidrager til at forklare sammenhænge mellem menneskets udnyttelse af Jorden og de miljømæssige konsekvenser heraf - lokalt og globalt, og
  • f) at de studerende på grundlag af viden og indsigt videreudvikler evnen til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale miljø- og samfundsforhold, samt at de gennem denne viden og indsigt opnår større mellemfolkelig forståelse og ansvarlighed.

Undervisningen

7.1 Undervisningen tilrettelægges i emner, som dækker mindst 4 af de 8 fagområder:

  • 1) Geologiske ressourcer og deres udnyttelse
  • 2) Jordskælv og vulkanisme
  • 3) Vejr og klima
  • 4) Produktion, teknologi og miljø
  • 5) Verdenshandel
  • 6) Udviklingsmodeller
  • 7) Kulturlandskabet
  • 8) Fysisk planlægning.

Emnerne skal i det samlede forløb tilgodese de 4 geografiske dimensioner, der overordnet beskriver geografifaget:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund
  • b) Levevilkår
  • c) Den regionale og globale dimension
  • d) De internationale relationer.

7.2 Der skal i løbet af undervisningstiden vælges et antal emner, hvoraf mindst 2 skal behandles grundigt. Emnerne skal samlet være velegnede til at demonstrere væsentlige sider af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser, naturgivne som menneskeskabte. I undervisningen skal der lægges vægt på sammenhæng og helhed. Omverdenens dynamik og påvirkelighed betones. Fagets samfunds- og naturside vægtes ligeligt i undervisningen. Konsekvenserne af samspillet mellem samfund og natur spiller en væsentlig rolle i behandlingen af emnerne, således at miljøspøgsmål får en fremtrædende plads i undervisningen. I valget af emner skal hovedvægten lægges på globale og internationale forhold. Progressionen i forhold til fællesfaget opnås gennem mere udstrakt anvendelse af teorier og gennem fordybelse i det teoretiske stof. Det selvstændige element i kursisternes arbejde øges, og der benyttes i højere grad data indsamlet af kursisterne selv.

Bekendtgørelsens valgmuligheder udnyttes, så emne- og stofvalg samt behandlingen heraf tager hensyn til det enkelte holds ønsker og forudsætninger, herunder kursisternes egne erfaringer.

7.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

7.4 Ekskursioner kan indgå som en naturlig del af undervisningen. Feltarbejde og eksperimentelt arbejde integreres i undervisningen. I undervisningen anvendes kort, satellitbilleder og statistisk materiale samt teknisk udstyr til feltarbejde og eksperimentelt arbejde.

7.5 Det skriftlige arbejde skal fremme læreprocessen, videreudvikle kursisternes evne til at anvende fagets metoder, skabe overblik over og fastholde centrale resultater af undervisningen samt styrke kursisternes selvstændige arbejde og skriftlige udtryksfærdighed.

7.6 Der udarbejdes 7 skriftlige opgaver, heraf 2 A-opgaver og 5 B-opgaver, som rettes og kommenteres af læreren. A-opgaver er opgaver med veldefinerede problemstillinger og med løsninger, der ligger inden for snævre rammer. B-opgaver stiller større krav til selvstændighed hos kursisterne, og opgavernes problemstillinger og løsninger ligger inden for bredere rammer. Det skriftlige arbejde ligger enten i undervisningstiden eller erstatter den almindelige forberedelse til undervisningen.

Undervisningens indhold

8.1 De geografiske dimensioner:

  • a) Samspillet mellem natur og samfund

Samspillet mellem natur og samfund behandles i en ressourceudnyttelses- og miljøsammenhæng. Undervisningen skal belyse vekselvirkningen mellem naturgrundlaget og menneskets udnyttelse heraf i en produktion eller et produktionssystem. Sammenhængen med det teknologiske og økonomiske niveau og de politiske forudsætninger betones. De miljømæssige konsekvenser af naturudnyttelsen behandles og vurderes i forhold til muligheden for bæredygtig udvikling.

  • b) Levevilkår

Levevilkårenes geografiske variation belyses under inddragelse af naturgrundlaget, produktion, erhvervs-, befolknings- og kulturforhold, fødevareforsyning, bolig- og sundhedsforhold samt økonomiske og politiske forhold.

  • c) Den regionale og globale dimension

Den regionale og globale dimension tager sigte mod at skabe et geografisk overblik og omverdensforståelse og skal belyse regionale variationer på Jorden. Hovedvægten lægges på den globale variation og på globale sammenhænge.

  • d) De internationale relationer

Relationer mellem lande og regioner behandles, herunder Danmarks placering i international sammenhæng.

8.2 Fagområderne:

Mindst fire af de otte fagområder dækkes, idet fagets natur- og samfundsside vægtes ligeligt:

  • 1) Geologiske ressourcer og deres udnyttelse

Undervisningen skal give indsigt i processer, som forklarer geologiske ressourcers dannelse, lokalisering og den måde, de forekommer på. Råstoffernes geografiske fordeling, deres produktions-, distributions- og markedsforhold samt de miljøproblemer, der er knyttet til udvinding og udnyttelse, analyseres. Ressourcebegrebets afhængighed af samfundsudviklingen, herunder det teknologiske niveau, belyses. Mindst et eksempel inden for geologiske ressourcer, energiråstoffer, industrielle råstoffer eller vand behandles.

  • 2) Jordskælv og vulkanisme

Undervisningen skal give indsigt i geologiske processer, der forklarer vulkanudbrud og jordskælv forskellige steder på Jorden. Undervisningen skal give et overordnet kendskab til den geologiske udviklingshistorie baseret på det aktualistiske princip. Sammenhængen mellem den pladetektoniske model og lokaliseringen af forskellige typer jordskælv og vulkaner betones. Konsekvenserne af disse typer jordskælv og vulkanudbrud i forskellige samfund belyses.

  • 3) Vejr og klima

Undervisningen skal omfatte processer, der er knyttet til det globale klima eller en eller flere regionale vejr- og klimatyper eller til processer, der kan medføre ændringer i klimaet. Konsekvenser, som disse processer medfører for produktion og menneskers levevilkår, belyses.

  • 4) Produktion, teknologi og miljø

En produktion eller et produktionssystem analyseres ud fra en økologisk, økonomisk og teknologisk synsvinkel. Der kan anvendes eksempler fra den teknisk højtudviklede verden og fra samfund på et lavere teknologisk niveau. I analysen indgår såvel de natur- og samfundsmæssige forudsætninger som konsekvenserne for miljø, økonomi og menneskers levevilkår. Hvor det er relevant for emnet, inddrages produktionssystemernes energi- og stofstrømme.

  • 5) Verdenshandel

Den internationale handels markedsforhold samt arten og omfanget af varestrømme og anden interaktion mellem landene analyseres. De natur- og samfundsmæssige forudsætninger for den internationale arbejdsdeling belyses.

  • 6) Udviklingsmodeller

Udviklingsmodeller relateres til u- eller i-landenes udviklingsproblemer og behandles og vurderes i lyset af økonomi og bæredygtig udvikling.

  • 7) Kulturlandskabet

Arealanvendelsens vekselvirkning med de natur- og samfundsskabte forudsætninger analyseres. Vælges det åbne land, analyseres arealanvendelse, jordbrug, bebyggelse og infrastruktur. Vælges bylandskabet, analyseres lokaliseringsmønstre, bystruktur og urbaniseringsprocesser.

  • 8) Fysisk planlægning

Undervisningen skal omfatte et eller flere eksempler på fysisk planlægning i Danmark eller udlandet og indeholde baggrund for, udførelse og konsekvenser af planerne. Eksemplerne kan hentes fra planer på forskellige regionale niveauer eller fra sektorplanlægningen.

8.3 Læsepensum udgør 200-220 sider.

Den større skriftlige opgave

9. Den større skriftlige opgave udarbejdes inden for rammerne af fagets formål. Den studerende skal under løsningen af den stillede opgave kunne afgrænse et emne til de væsentlige punkter og udvælge relevant stof til disse. Endvidere skal den studerende vise evne til at kunne arbejde på flere niveauer (fx redegørelse, analyse, diskussion).

Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 min. Der eksamineres 2,5 eksaminander i timen.

10.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum: Læsepensum samt skriftligt arbejde, der er udarbejdet i tilknytning til undervisningen.

10.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum: Pensum organiseres i emner, der dækker mindst fire af de otte fagområder og tilgodeser de fire geografiske dimensioner. Der opgives 250-270 sider, således at emnerne uddybes eller problematiseres i forhold til reduceret pensum.

10.4 Som hjælpemidler i forberedelsestiden må anvendes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder eksaminandens egne noter og skriftlige arbejder.

10.5 Der gives et spørgsmål, der skal være formuleret skriftligt og uddybet ved underspørgsmål med klar progression. Underspørgsmålene skal med hensyn til bredde og præcisionsgrad afvejes således, at eksaminanden har mulighed for at tilrettelægge sin eksamenspræstation med en høj grad af selvstændighed - uden at det går ud over intentionerne i eksamensspørgsmålet.

10.6 Eksamensspørgsmålet med underspørgsmål støttes af materiale fra de geografiske og geologiske samlinger, korte tekstuddrag, kort, satellitbilleder, diagrammer, tabeller, fotografier m.m. Den overvejende del af materialet skal være ukendt for eksaminanden, men må ikke principielt adskille sig fra det materiale, der forekommer i pensum.

10.7 Spørgsmål og ledsagende materiale skal have et indhold og omfang, der muliggør en effektiv udnyttelse af forberedelsestiden samt danner grundlag for en fleksibel eksamination.

10.8 Undtagelsesvis medbringes fra forberedelsen andet materiale end det udleverede, fx diagram, kort, tabel eller lign., hvis eksaminanden ønsker at inddrage dette under eksaminationen. De skriftlige arbejder kan inddrages i eksamen.

10.9 Der lægges ved bedømmelsen vægt på, i hvilken grad og på hvilket niveau den stillede opgave er besvaret. Endvidere vurderes eksaminandens evne til at kombinere faglig viden med analyse af det udleverede materiale. Desuden vægtes eksaminandens evne til selvstændigt at disponere og strukturere besvarelsen højt.

10.10 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 15  

                                                      HISTORIE  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie,
  • b) at de studerende får mulighed for at styrke deres identitet og får klarhed over deres handlemuligheder gennem kendskab til egen kulturbaggrund og gennem mødet med andre kulturer,
  • c) at de studerende erhverver sig indsigt i forskellige samfund og kulturer med henblik på at danne sig overblik over væsentlige træk i den historiske udvikling samt opnår forståelse af historiske sammenhænge og samspil mellem individ, samfund og natur, og
  • d) at de studerende får kendskab til forskellige opfattelser af den historiske udvikling, opnår færdighed i skriftlig og mundtlig fremstilling af historiske problemstillinger, i at arbejde med historisk materiale og i at vurdere formidling og brug af historie.

Undervisningen

2. I løbet af kursus gennemgås 6-8 undervisningsforløb, med tidsmæssig og geografisk spredning og med hovedvægt på europæisk historie. I perioden efter ca. 1945 skal der anlægges et globalt perspektiv. Der udarbejdes en skriftlig opgave, historieopgaven.

Undervisningens indhold

3. Arbejdet med undervisningsforløbene skal tilsammen bidrage til at skabe overblik over væsentlige træk og sammenhænge i den historiske udvikling.

3.1 Undervisningsforløbene spredes på følgende tidsafsnit:

  • a) et forløb placeres før ca. 1750
  • b) to forløb placeres mellem ca. 1750 og ca. 1945
  • c) tre forløb placeres efter ca. 1945
  • d) et-to forløb kan placeres frit i de tre tidsafsnit.

3.2 Mindst et forløb skal følge udviklingen op til den helt aktuelle situation.

3.3 Forløbene efter ca. 1945 skal udvælges således, at væsentlige træk i den globale, den europæiske og den danske udvikling behandles.

3.4 Mindst et forløb før og mindst et forløb efter ca. 1945 skal have hovedvægten på dansk historie. Verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret i mindst et forløb efter ca. 1945.

3.5 I alle undervisningsforløb skal der arbejdes med forskellige materialetyper. En del af dette materiale skal der arbejdes indgående metodisk med.

3.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

3.7 Et undervisningsforløb omfatter 15-25 timer og vælges blandt flg. kategorier:

  • a) den historiske udvikling i et længere tidsrum
  • b) en periode
  • c) et emne
  • d) et tema over lang tid
  • e) en lokalhistorisk undersøgelse.

3.8 Den historiske udvikling gennemgås således, at følgende aspekter og deres indbyrdes sammenhæng indgår i arbejdet:

  • a) politiske forhold og internationale relationer
  • b) produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget
  • c) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger
  • d) kultur og mentalitet.

Under arbejdet med aspekterne skal kvinders og mænds forskellige vilkår belyses.

3.9 Det samlede læsepensum udgør max. 600 sider, afhængigt af det benyttede materiales sværhedsgrad.

4. Som en del af undervisningen udarbejder hver kursist en individuel opgave, historieopgaven, inden for de gennemgåede undervisningsforløb.

4.1 Der skal bruges ca. 25 undervisningstimer plus den tid, der normalt forventes at blive brugt på forberedelsen af disse timer, til udarbejdelsen af opgaven.

4.2 Ved en 2-årig tilrettelæggelse af undervisningen skal opgaven udarbejdes i slutningen af første år. Emnet for opgaven vælges i samråd med læreren, der giver vejledning under arbejdet med opgaven.

4.3 En opgave må maximalt have et omfang svarende til 10 A4-siders maskinskreven tekst med 11/2 linieafstand plus eventuelle bilag. Historieopgaven skal afleveres senest den sidste undervisningsdag. Opgaven er en del af undervisningen og skal ikke gøres til genstand for karaktergivning. Arbejdet med opgaven skal repræsentere en arbejdsindsats, der står i rimeligt forhold til den anvendte undervisningstid.

Eksamen

5. Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen. Der gives et spørgsmål.

5.1 Holdet kan aftale, at der inden for et eller flere undervisningsforløb kan forelægges materiale, som ikke har været behandlet i undervisningen. Vælger holdet, at der skal anvendes ukendt materiale til eksamen, skal det materiale, der forelægges, være kortfattet - ikke over 1-2 sider - og velegnet til at belyse problemfelter i det opgivne stof. Ukendt materiale kan også være ikke-skriftligt, fx billeder. Hvis der benyttes ukendt materiale, behøver det ikke at indgå i alle eksamensspørgsmål.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver et materiale fra 3-5 undervisningsforløb - heraf mindst et før og to forløb efter ca. 1945 - i et omfang svarende til 275-325 sider. Heraf skal mindst 75 sider være indgående metodisk behandlet. Både dansk og europæisk historie samt verden uden for den vestlige kulturkreds skal være repræsenteret. Opgivelserne samles i klart definerede områder, tidsrum eller emner, hvor man på pensumindberetningsskemaet angiver tidsafgrænsningen og indholdet.

5.3 Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Det ikke skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken hertil er den tid, der i undervisningen er medgået til arbejdet med dette stof. Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanderne i eksamenslæsningsperioden og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne se udsnit ved selve eksaminationen.

5.4 Materiale, som eksaminanderne selv har indsamlet fx interviews, eller produceret fx opgaver, rapporter, videooptagelser, kan indgå i eksamensopgivelserne, hvis det er af passende kvalitet. Historieopgaven kan dog ikke opgives. Et hold har normalt fælles eksamensopgivelser, men der kan inden for et forløb i det samlede eksamenspensum anvendes gruppevise eksamensopgivelser. De enkelte gruppers samlede mængde opgivet stof må i så fald have samme omfang som ved fælles eksamensopgivelser. Benyttes gruppevise eksamensopgivelser, må det klart fremgå, hvad der er fælles stof for holdet, og hvad der er gruppestof. Gruppeopgivelserne angives på en liste med de studerendes fordeling på grupperne. Listen indlægges i pensumskemaet. Er der gruppevise eksamensopgivelser, skal et antal eksamensspørgsmål - svarende til gruppeopgivelsernes andel af eksamenspensum - falde inden for gruppernes delemner.

5.5 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver et materiale fra 6-8 forløb i et omfang svarende til ca. 600 sider. Heraf skal mindst 125 sider være indgående metodisk behandlet. Ikke-skriftligt materiale skal indgå i pensum. Forløbene sammensættes efter samme krav, som gælder for undervisningen for kursister.

5.6 Til forberedelsestiden må medbringes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder opgaver udarbejdet af kursisterne og egne notater. Ved eksaminationen må kun medbringes de notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden samt det materiale, der inddrages i eksaminationen.

6. Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 15a  

                                   HISTORIE FOR FREMMEDSPROGEDE  

                                                      Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår indsigt i det moderne danske samfund, dets udvikling og forudsætninger.
  • b) at de studerende får kendskab til forskellige fortolkninger af den historiske udvikling i Danmark
  • c) at de studerende opnår færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale, og
  • d) at de studerende opnår færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling af historiske problemstillinger.

Undervisningen

2.1 Forudsætningen for det moderne danske samfund behandles i ca. 25 timer, herunder udviklingen af det danske demokrati, industrialiseringen og Danmarks udenrigspolitiske placering i det 20. århundrede.

2.2 Danmarks historie efter 1945 behandles således, at følgende aspekter indgår i arbejdet: a) politiske forhold

  • b) Danmarks placering i de internationale magtforhold
  • c) produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget
  • d) levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger
  • e) kultur og mentalitet.

2.3 Under arbejdet med de ovennævnte aspekter skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder også forskellige mediers udtryksformer, som giver mulighed for forståelse af, hvordan samfundet og tilværelsen opfattes i Danmark.

2.4 Som en del af undervisningen udarbejder kursisten en opgave inden for det samlede pensums indholdsmæssige rammer. Arbejdet med opgaven har en varighed på 15-20 undervisningstimer. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller gruppevis.

Eksamen

3.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

3.2 Eksamenspensum for kursister og selvstuderende: Der opgives et materiale i et omfang af 125-150 sider. Mindst 4/5 af det opgivne materiale skal vedrøre tiden efter ca. 1945. Det opgivne materiale skal bestå af både fremstillings- og kildestof. En del af dette materiale skal være indgående metodisk behandlet.

3.3 Ikke-skriftligt materiale skal i begrænset omfang indgå i eksamensopgivelserne. Det ikke-skriftlige materiale omregnes skønsmæssigt til et antal bogsider. Målestokken hertil er den tid, der i undervisnigen er medgået til arbejdet med dette stof. Hvis film eller tv-optagelser indgår i eksamensopgivelserne, skal filmen/tv-optagelserne kunne ses af eksaminanderne i eksamenslæsningsperioden og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at se udsnit ved selve eksaminationen.

3.4 Til forberedelsestiden må medbringes alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder opgaver udarbejdet af kursisterne og egne notater. Ved eksaminationen må kun medbringes de notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden samt det materiale, der inddrages i eksaminationen.

3.5 Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 16  

                                                         IDRÆT  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at de studerende udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at de studerende lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at de studerende erhverver grundlæggende idrætslige færdigheder,
  • e) at de studerende får kendskab til den sundhedsmæsssige betydning af at dyrke motion, og
  • f) at de studerende motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

2. Ved valg af undervisningsforløb skal alsidighed og sammenhæng tilgodeses. Teori integreres i undervisningen i det omfang, det har betydning for forståelse af aktiviteten. Undervisningen kan i perioder være henholdsvis kønsadskilt og kønsintegreret.

Undervisningens indhold

3. Undervisningen omfatter:

  • 1) opvarmning, arbejdsteknik, grundtræning (fx muskelstyrke, muskeludholdenheds-, konditions-, bevægelighedstræning),
  • 2) individuelle idrætter (fx svømning gymnastik, atletik, orienteringsidræt),
  • 3) holdidrætter (fx håndbold, basketball, volleyball, hockey),
  • 4) idrætslige emner (fx ketcherspil, friluftsaktiviteter, vinteridræt, musik og bevægelse).

Fritagelse

4.1 Rektor/forstander kan helt eller delvis fritage en kursist for at deltage i den fysiske aktivitet i idrætsundervisningen, hvis hindringen er umiddelbart synlig, eller hvis hindringen er sygdom, ulykkestilfælde eller graviditet, dokumenteret ved en lægeattest afgivet på en blanket, godkendt af Den almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg. Lægeattesten skal angive fritagelsens varighed og omfang.

4.2 Rektor/forstander tager stilling til, om en kursists samlede fritagelse fra idrætsundervisningen har nået en varighed eller et omfang, der medfører, at det skal påtegnes eksamensbeviset (jf. studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen).

4.3 Udgiften til lægeattesten afholdes af kursisten.

Tilvalgsfag

Formålet

5. Formålet er,

  • a) at de studerende får alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • b) at de studerende udvikler bevægelsesglæde, kropslig identitet og samarbejdsevne,
  • c) at de studerende lærer at bruge kroppen hensigtsmæssigt og kreativt,
  • d) at de studerende erhverver idrætslige færdigheder,
  • e) at de studerende får viden om den sundhedsmæssige betydning af at dyrke motion,
  • f) at de studerende erhverver viden om idrættens funktioner på individ- og samfundsniveau, og
  • g) at de studerende motiveres for fortsat fysisk aktivitet.

Undervisningen

6. Undervisningen omfatter praktiske og teoretiske fagområder, der integreres, hvor det er hensigtsmæssigt. Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik (hovedområde I) og teori (hovedområde II). Eksperimentelt arbejde indgår, og der udarbejdes skriftlige rapporter.

Undervisningens indhold

7.1 Hovedområde I:

  • 1) opvarmning,
  • 2) grundtræning, (fx muskelstyrke-,

muskeludholdenheds-, konditions-,

  • bevægelighedstræning) og/eller kreative bevægelsesformer,
  • 3) idrætter/emner fx

- individuelle idrætter (som svømning, gymnastik, atletik),

- holdidrætter (som håndbold, basketball, volleyball, hockey),

- idrætslige emner (som ketcherspil, friluftsaktiviteter, vinteridræt, musik og bevægelse).

7.2 Kursisterne skal undervises i mindst to idrætter/emner. Omfanget af hver af disse aktiviteter skal være sammenhængende undervisningsforløb på mindst 12 lektioner. Ved valg af forløb skal alsidigheden tilgodeses.

8.1 Hovedområde II:

A. Det naturvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i bevægeapparatets anatomi, arbejdsfysiologi og speciel teori arbejdes der med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse og sundhed.

B. Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område:

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie belyses idrættens skiftende funktioner på individ- og samfundsniveau med hovedvægt på danske forhold.

8.2 Der læses i alt 150-200 sider. Det naturvidenskabelige område og det humanistisk samfundsvidenskabelige område skal hver for sig udgøre mindst 1/3 af det læste stof.

8.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

8.4 Mundtlig og skriftlig fremstillingsevne opøves i forbindelse med den teoretiske indlæring. Kursisterne udarbejder 6 rapporter over undersøgelser og eksperimenter.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig-praktisk prøve af 45 minutters varighed pr. eksaminand (inkl. div. opstillinger og transport). Forberedelsestid er ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering).

9.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum:

Der opgives et opvarmningsprogram til musik og et program omfattende enten grundtræning eller kreative bevægelsesformer, samt 2 idrætter/emner, i hvilke kursisten er undervist i mindst 12 lektioner.

Fra hovedområde II opgives ca. 150 sider (mindst 1/3 fra hvert område) samt de tilhørende rapporter over udførte undersøgelser og eksperimenter.

9.3 For at vedligeholde det niveau, der er nået i den praktiske del ved undervisningens ophør, kan lærer og kursister mødes 2-3 gange i skolens idrætsfaciliteter inden mundtlig eksamen.

9.4 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum: Under hovedområde I er eksaminandens valg af idrætter/emner betinget af kursusstedets faciliteter. Der opgives et opvarmningsprogram til musik og et program omfattende enten grundtræning eller kreative bevægelsesformer. Endvidere opgives 3 idrætter/ emner.

Fra hovedområde II opgives ca. 200 sider, samt rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

9.5 Tilladte hjælpemidler:

Det til spørgsmålet udleverede materiale og alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder lærebøger, noter og rapporter.

9.6 Prøven består af 2 dele:

  • a) Eksaminanderne viser et opvarmningsprogram til musik samt enten et grundtræningsprogram eller et program omfattende kreative bevægelsesformer. Denne del af prøven foregår i grupper og ledsages af en kort skriftlig oversigt over det valgte indhold. Eksaminanden viser tekniske (og i boldspil desuden taktiske) færdigheder i de to opgivne idrætter/emner.
  • b) Der gives et eksamensspørgsmål inden for hovedområde II, hvori praktiske problemstillinger inddrages. Spørgsmålet tager udgangspunkt i eller understøttes af bilagsmateriale. Denne del af prøven er individuel.

9.7 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, eksamineres i:

  • a) et opvarmningsprogram til musik,
  • b) enten et grundtræningsprogram eller et kreativt program,
  • c) efter lodtrækning to af de tre opgivne idrætter/emner, samt
  • d) efter lodtrækning i et spørgsmål inden for hovedområde II.

10. Der gives en karakter for den samlede præstation på grundlag af en helhedsvurdering. Karakteren er individuel.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 17  

                                                     ITALIENSK  

                                                     Juli 1995  

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere italienske tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt italiensk, og
  • c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår kendskab til kulturelle forhold i Italien.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet italiensk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det italienske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den italienske kulturkreds.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.6 Kursisterne undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre hjælpemidler.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 120 normalsider ud over begynderstoffet, som anslås til at være ca. 50 sider. Læsepensum sammensættes af italiensksprogede tekster.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til 30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 6 frie opgaver a 1-2 sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side.

3.5 I forbindelse med det skriftlige arbejde og lærerens tilbagelevering af besvarelserne gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

4.1 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 30 sider læses på italiensk. Citater hentes herfra og skrives på italiensk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke være en del af holdets læsepensum.

4.2 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker italiensk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på italiensk. Skrives den på italiensk, skal også område og opgavetitel være formuleret på italiensk. At opgaven skrives på italiensk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster, og stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

5.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver 120 normalsider ubearbejdet tekst fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

5.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/det læste tema være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter.

5.5 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

6.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

6.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på italiensk. Under samtalen uddybes tekstens indhold. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

6.3 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

6.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

7. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau foregår efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 18  

                                         JAPANSK BEGYNDERSPROG  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende lærer at læse, tale og forstå japansk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og
  • b) at de studerende får kendskab til Japans kultur og samfundsforhold.

Undervisningen

2.1 Den mundtlige indlæring af sproget er en væsentlig del af undervisningen.

2.2 Skriftligt arbejde indgår i undervisningen på en måde, der støtter sprogindlæringen.

2.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.4 Der undervises i hensigtsmæssig ordbogsbrug.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses cirka 50 normalsider inkl. begynderstoffet.

3.2 Alle teksttyper, herunder også tekster formidlet gennem andre midler end det trykte ord, kan indgå i pensum.

3.3 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.4 De to stavelsesalfabeter (kana) samt ca. 250 betydningsbærende tegn (kanji) læres.

3.5 Kursisterne skal aflevere 6 mindre opgaver a ca. 0,5 side og 5 større opgaver a ca. 1 side i løbet af de to år.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Der prøves i ulæst tekst, valgt af censor (vejledende længde cirka 100 tegnenheder), og i opgiven tekst (vejledende længde cirka 100 tegnenheder). Den ulæste tekst oversættes, og der prøves eventuelt i grammatisk forståelse. Der prøves i oplæsning af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og dette tekststykke anvendes som udgangspunkt for en samtale på japansk. Samtalen kan eventuelt afrundes med en uddybende kommentar på dansk.

4.3 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 25 normalsider af passende sværhedsgrad af det læste pensum. Alle slags tekster, både tillempede og ubearbejdede, kan indgå i opgivelserne.

4.4 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig med læsepensum.

4.5 Eksaminanderne skal i forberedelsestiden have adgang til rene udgaver af de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde, herunder ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l. Egne noter må ikke medbringes. De opgivne tekster må ikke forefindes i transkriberet og/eller oversat udgave i forberedelseslokalet. I den udstrækning en eksaminand er vant til at anvende et hjælpemiddel, som ikke kan stilles til rådighed af kurset, kan vedkommende selv medbringe hjælpemidlet efter aftale med læreren. Under eksaminationen må eksaminanderne medbringe notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

5.1 Der gives en karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens forståelse af ekstemporalteksten, udtale-, læse- og talefærdighed og forståelse af eksaminators spørgsmål.

5.2 Eksaminandens eventuelle uddybende kommentar til samtalens emne vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen, dog højst som en justering med en grad.

Højt niveau

6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau foregår efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 19  

                                                          KEMI  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1.1 Formålet er,

  • a) at de studerende opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelser og af fagets eksperimentelle metodik,
  • b) at de studerende får kendskab til vigtige grupper af stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier,
  • d) at de studerende udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger,
  • e) at de studerende opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske, den teknologiske udvikling og for samfundet, og
  • f) at de studerende opnår indsigt i forhold vedrørende det ydre miljø ved at arbejde med kemiske problemstillinger.

1.2 Kemi tilvalgsfag sigter mod, at de studerende skal kunne anvende deres kemiske viden i nye sammenhænge, at de studerende skal kunne søge naturvidenskabelig information, og mod at præsentere kemi som et fag, der på eksperimentelt grundlag søger og bringer ny viden om stoffers opbygning og egenskaber.

Undervisningen

2.1 Undervisningen omfatter syv centrale stofområder og valgfrit stof. Undervisningen skal indeholde eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og skriftlige opgaver.

2.2 Inden for de centrale stofområder tilrettelægges undervisningen dels tematisk, dels fagligt systematisk og så vidt muligt på eksperimentelt grundlag. Det valgfrie stof skal indeholde mindst et selvstændigt undervisningsforløb, der normalt har et væsentligt eksperimentelt indhold. Brug af faglitteratur, tabelværker og tidsskrifter skal inddrages i undervisningen.

2.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og eksperimenter i tilknytning til udadrettede aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere kursisternes iagttagelsesevne og deres evne til at omsætte konkrete iagttagelser til kemiske begreber. Endvidere skal planlægning, udførelse og efterbehandling af eksperimenterne appellere til kursisternes selvstændige tankevirksomhed. Eksperimenterne, der uddyber og perspektiverer teoretiske og praktiske problemstillinger, udføres normalt i direkte tilknytning til undervisningsforløbene. I takt med den øvrige undervisning skal der så vidt muligt være en progression i det eksperimentelle arbejde.

2.4 Kursisterne skal opøves i laboratoriesikkerhed. Kursisterne skal informeres forsvarligt om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med de eksperimentelle aktiviteter.

2.5 Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde. Ved kvantitative forsøg skal der lægges vægt på reproducerbarhed og resultatvurdering. Eksperimenterne, som udføres af kursisterne, har et omfang på ca. 30 lektioner, og der udarbejdes i alt 9 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Rapporterne udformes som individuelle rapporter eller som grupperapporter. Ved arbejdet hermed skal kursisterne opøves i en klar og præcis udformning af den enkelte rapports faglige indhold. Rapporterne rettes og kommenteres af læreren.

2.6 Skriftlige opgaver indgår i undervisningen. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal opgaverne træne kursisterne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler, eventuelt strukturformler i et sådant omfang, at kursistens tankegang klart fremgår. Opgaveløsning foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. Det særskilte hjemmearbejde med skriftlige opgaver omfatter 9 opgavesæt (svarende til 40-60% af et eksamenssæt i kemi på højt niveau), der rettes og kommenteres af læreren.

2.7 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 De centrale stofområder omfatter:

  • a) Kemisk binding og stoffers fysiske og kemiske egenskaber .

Udbygning af kendskabet til modelforestillinger om faste stoffers opbygning (atom-, ion- og molekylgitre), væsker og gasser. Behandling af atomers elektronfordeling i relation til systematikken i grundstoffernes periodesystem. Gennemgang af bindingstyperne: kovalent binding (elektronparbinding), ionbinding, ion-dipolbinding og metalbinding samt intermolekylære bindinger. I tilknytning hertil indføres elektronegativitetsbegrebet, og stoffers indbyrdes blandbarhed omtales.

  • b) Kemiske reaktioner.

Redox- og fældningsreaktioner behandles. I tilknytning til afstemte reaktionsskemaer udføres kemiske mængdeberegninger. Beregningerne omfatter reaktioner i gasfase og stoffer i fortyndet opløsning. Der gives eksempler på exoterme og endoterme reaktioner samt på bestemmelser af tilvækst i entalpi ved en kemisk reaktion. Komplexdannelsesreaktioner omtales.

  • c) Kemisk ligevægt.

Kvantitativ behandling af reaktionsbrøk og ligevægtskonstant for homogene systemer. Forskydning af en kemisk ligevægt, herunder kvalitativ omtale af ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Protolyseligevægte for en vandig opløsning af en svag syre henholdsvis en svag base i vand. Tekniske anvendelser af kemisk ligevægt omtales.

  • d) Kemiske reaktioners hastighed.

Kemiske reaktioners hastighed indføres. Eksempler på fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer reaktionshastigheden, omtales. Begrebet katalyse belyses med eksempler på homogen og heterogen katalyse, herunder biokatalysatorer (enzymer).

  • e) Organisk kemi.

Følgende stofklasser omtales systematisk i oversigtsform med hensyn til tilstandsform, funktionel gruppe og navngivning: Carbonhydrider, halogenerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carbohydrater, carboxylsyrer, estere, fedtstoffer, aminer og aminosyrer. Der udvælges tre stofklasser, der behandles med henblik på sammenhængen mellem organiske forbindelsers molekylstruktur og egenskaber. Flg. reaktionstyper behandles: forbrænding, substitution, addition, elimination, kondensation og polymerisation. Isomeribegreberne strukturisomeri og stereoisomeri behandles. Organiske forbindelsers rolle i hverdagen og i teknologien omtales. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • f) Uorganisk kemi og stofkredsløb.

Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning omtales, idet der gives eksempler på grundstoffers kredsløb i naturen. Vigtige uorganiske forbindelser behandles, herunder deres rolle i hverdagen og teknologien. I tilknytning til de valgte emner skal der behandles et repræsentativt udsnit af ikke-metaller og metaller. IUPAC's anbefalinger til navngivning af stofferne skal så vidt muligt følges.

  • g) Miljøkemi.

Eksempler på beskrivelse og analyse af kemiske forbindelsers udbredelse og skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og -forvaltning med relation til kemi omtales. Miljøkemi kan tilrettelægges som et selvstændigt emne, eller det kan inddrages i de øvrige stofområder.

  • h) Valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager mindst 15% af undervisningstiden og indeholder normalt mere end et selvstændigt undervisningsforløb.

3.2 Der læses ca. 200 sider.

Den større skriftlige opgave

4. Den større skriftlige opgave har normalt et overvejende eksperimentelt indhold. Opgavens formulering skal være præcis og samtidig indeholde mulighed for, at den studerende kan udfolde selvstændighed og fantasi.

Eksamen

5.1. Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er 90-120 sider, alt efter det benyttede undervisningsmateriale. I tilknytning til dette pensum opgives 8 rapporter over eksperimenter udført af kursisterne samt enkelte skriftlige opgaver. Det opgivne pensum skal omfatte både centrale stofområder og valgfrit stof.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er hele det læste stof og samtlige rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

5.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Godkendt lommeregner.

5.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

5.6 Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

  • a) et spørgsmål i et af de opgivne kursist-eksperimenter
  • b) et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe med detteoretiske indhold i det eksperimentelt stillede spørgsmål. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne skal orienteres om fremgangsmåden.

5.7 Under eksaminationen skal apparaturet, der hører til det eksperimentelle spørgsmål, være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

5.8 Ved prøven skal der lægges vægt på, om eksaminanden har været i stand til at anvende sin kemiske viden.

5.9 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

6.1. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår indsigt i kemiens centrale begreber, lovmæssigheder og eksperimentelle metodik,
  • b) at de studerende opnår et omfattende kendskab til både naturligt forekommende og syntetiske stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende erhverver viden om naturvidenskabelige metoder og bliver i stand til at formulere og bearbejde kemiske problemstillinger både af individuel og samfundsmæssig karakter,
  • d) at de studerende opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får udbygget deres kendskab til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr,
  • e) at de studerende opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet, og
  • f) at de studerende bliver i stand til at kunne formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, også af teoretisk karakter.

6.2 Kemi på højt niveau har som formål, at de studerende gennem indsigt i kemiens arbejdsformer, begreber og lovmæssigheder opnår en sammenhængende forståelse af kemiens begreber og lovmæssigheder. Hensigten er endvidere, at de studerende skal kunne anvende deres kemiske viden i nye sammenhænge, og at de studerende skal kunne søge naturvidenskabelig information.

Undervisningen

7.1 Undervisningen omfatter seks centrale stofområder og valgfrit stof. Den skal indeholde eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg, teoretiske problemstillinger og opgaveregning. Såvel ved den eksperimentelle som ved den teoretiske gennemgang af faget skal der lægges vægt på en kvantitativ behandling.

7.2 Inden for de centrale stofområder tilrettelægges undervisningen dels fagligt systematisk, dels tematisk, og så vidt muligt på eksperimentelt grundlag. I det valgfrie stof indgår mindst et selvstændigt eksperimentelt undervisningsforløb af ca. 10 lektioners varighed. Faglitteratur, tabelværker og om muligt tidsskrifter skal inddrages i undervisningen.

7.3 Det eksperimentelle arbejde skal indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Det omfatter eksperimenter, der udføres af kursisterne, demonstrationsforsøg og eventuelt eksperimenter i tilknytning til udadrettede aktiviteter. Det eksperimentelle arbejde skal stimulere kursisternes evne til at omsætte konkrete iagttagelser til kemiske begreber. Endvidere skal planlægning, udførelse og efterbehandling af eksperimenterne appellere til kursisternes selvstændige tankevirksomhed. Eksperimenterne, der hovedsageligt uddyber og perspektiverer teoretiske problemstillinger, udføres i tilknytning til den øvrige undervisning. Der skal skabes muligheder for eksperimenter af selvstændig karakter.

7.4 Kursisterne opøves i laboratoriesikkerhed. Kursisterne skal informeres forsvarligt om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med de eksperimentelle aktiviter.

7.5 Kursisterne fører journal over det eksperimentelle arbejde. Der skal lægges vægt på den kvantitative behandling, herunder reproducerbarhed, resultatvurdering og måleusikkerhed. Eksperimenterne, som udføres af kursisterne, har et samlet omfang på ca. 25 lektioner, og de udarbejder i alt 6 rapporter over centrale eksperimenter og forsøgsrækker. Det skal tilstræbes, at rapporterne, der rettes og kommenteres af læreren, udformes klart og præcist.

7.6 De skriftlige opgaver omfatter teoretiske problemstillinger og opgaveregning. De inddrages i tilknytning til de behandlede emner. Ud over at fremme forståelsen af kemiske lovmæssigheder skal de skriftlige opgaver træne kursisterne i at udtrykke sig skriftligt om kemiske problemstillinger og lære dem at beherske det kemiske tegnsprog og brugen af størrelsesligninger. Ved løsning af de skriftlige opgaver skal kursisterne vænnes til at arbejde med tabelværker og de til eksamen tilladte hjælpemidler. En besvarelse af en numerisk opgave skal være ledsaget af tekst, figurer, kemiske formler, eventuelt strukturformler, i et sådant omfang, at kursistens tankegang klart fremgår. Løsning af opgaver foregår dels i timerne, dels i form af skriftligt hjemmearbejde. De skriftlige opgaver, der rettes og kommenteres af læreren, omfatter 18-20 opgavesæt svarende til 75-100% af et eksamenssæt.

7.7 Edb indgår som en del af undervisningen.

8.1 De centrale stofområder omfatter:

  • a) Molekylers og ioners elektronstruktur.

Systematisk behandling af atomers elektronkonfiguration, herunder orbitalbegrebet. Elektronstruktur og bindingsteori. Sigma- og piorbitaler. Uddybning af stoffers intermolekylære bindinger.

  • b) Opløsninger og gasser.

Systematisk gennemgang af opløsningers koncentrationsmål, kogepunktsforhøjelse, frysepunktssænkning og osmotisk tryk. Konduktans og anvendelser af Kohlrausch' lov behandles. Beregninger, der omfatter reaktioner i gasfase, herunder partialtryk af en ideal gas og tryk-volumenarbejde, gennemgås.

  • c) Termodynamik og kemisk ligevægt.

Termodynamikkens første hovedsætning med særligt henblik på tilvækst i entalpi ved en kemisk reaktion. Termodynamikkens anden hovedsætning, idet de termodynamiske tilstandsfunktioner Gibbs-energi og entropi gennemgås med henblik på betingelser for kemisk ligevægt og anvendelser i en række sammenhænge. Kvantitativ behandling af homogen og heterogen ligevægt samt ligevægtskonstantens temperaturafhængighed. Syrebaseteori og eksempler på koblede ligevægte behandles.

  • d) Elektrokemi.

Elektrokemiske celler (galvaniske elementer), herunder cellediagram og -reaktion, samt elektrodepotentialer. Sammenhæng mellem elektromotorisk kraft (hvilespænding) og et elements tab i Gibbs-energi vises. Elektrodepotentialets afhængighed af koncentrationen behandles, bestemmelse af ligevægtskonstanter og forskellige elektrodetyper behandles. Korrosion og korrosionsbeskyttelse af metaller behandles, ligesom de vigtigste batterier fra hverdagen omtales. Der gives eksempler på elektrolyse og anvendelse af elektrolyse til industriel fremstilling af metaller.

  • e) Reaktionskinetik.

Hastighedsudtrykket opstilles og reaktionsorden defineres. Området omfatter nulte-, første- og pseudoførsteordens reaktioner samt specialtilfælde af andenordens reaktioner. Eksempler på reaktionsmekanismer omtales. Hastighedskonstantens temperaturafhængighed behandles kvantitativt, herunder størrelsen aktiveringsenergi.

  • f) Organisk og bioorganisk kemi.

Uddybende behandling af vigtige organiske stofklasser med henblik på molekylstruktur og egenskaber. Uddybende behandling af biologisk aktive forbindelsers struktur og kemiske egenskaber med henblik på stof- og energitransport. Eksempler på energiomsætninger med brug af termodynamiske tilstandsfunktioner behandles kvalitativt.

  • g) Valgfrit stof.

Det valgfrie stof optager mindst 15% af undervisningstiden og indeholder normalt mere end et selvstændigt undervisningsforløb.

8.2 Der læses ca. 250 sider.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 30 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

9.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er 130 - 150 sider alt efter det anvendte undervisningsmateriale. Desuden opgives samtlige 6 rapporter. Det opgivne pensum skal omfatte både centrale stofområder og valgfrit stof.

9.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver hele det læste stof og alle rapporter fra et laboratoriekursus, jf. bilag 34, eller tilsvarende.

9.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er: bøger, kompendier, tabeller, opgaver, rapporter og andet skriftligt materiale, som har været anvendt i, eller som er blevet til i forbindelse med undervisningen. Apparatur, der er relevant for det opgivne eksperimentelle stof. Godkendt lommeregner.

9.5 Eksaminator har ansvaret for, at eksaminanden så vidt muligt har adgang til relevant apparatur. Eksaminator har også ansvaret for, at bøger og kompendier inden for eksamenspensum er fremlagt i forberedelseslokalet. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe øvrige tilladte hjælpemidler.

9.6 Den enkelte eksaminand prøves i to spørgsmål:

  • a) et spørgsmål i et af de opgivne eksperimenter
  • b) et spørgsmål i et teoretisk emne inden for det opgivne pensum.

De to spørgsmål skal være kombineret, således at de angår forskellige emner. Spørgsmålet i det teoretiske emne skal være bredt udformet og må så vidt muligt ikke overlappe med det teoretiske indhold i det eksperimentelt stillede spørgsmål. Forud for eksamen skal censor og eksaminator have bestemt en fremgangsmåde for det tilfælde, at to eksamensspørgsmål, der omfatter samme apparatur, trækkes umiddelbart efter hinanden. Eksaminanderne skal orienteres om fremgangsmåden.

9.7 Under eksaminationen skal apparaturet hørende til det eksperimentelle spørgsmål være til rådighed. Hvor det skønnes hensigtsmæssigt, kan tabeller, figurer eller lignende fra eksaminandens rapporter eller øvrige hjælpemidler inddrages i eksaminationen.

9.8 Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om eksaminanden har været i stand til at anvende sin kemiske viden.

9.9 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

10.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Eksaminanderne får forelagt opgaver inden for de centrale stofområder, der er omfattet af kemi tilvalg og kemi på højt niveau (1-årigt forløb), på nær dele af miljøkemien og af den bioorganiske kemi. De formler, som forudsættes bekendt, findes i »Formelsamling Kemi«.

10.2 Tilladte hjælpemidler er: »Formelsamling Kemi« (udleveres), Matematisk Formelsamling, obligatorisk niveau' (udleveres), »Databog Fysik og Kemi« (F & K Forlaget) eller tabelværk af tilsvarende omfang (medbringes eller udleveres). Godkendt lommeregner (medbringes eller udleveres). Milimeterpapir, enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir (udleveres).

10.3 Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 20  

                                                         LATIN  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får et elementært kendskab til latinsk sprog og kultur, så de bliver i stand til ved hjælp af ordbog og grammatik at læse sammenhængende latinske tekster, og
  • b) at de studerende herigennem opnår forståelse af latins betydning for moderne europæiske sprog og almene sproglige problemstillinger.

Undervisningen

2.1 Der læses 20 normalsider. 12 sider af det samlede pensum skal være originaltekster, hvoraf 5 normalsider skal falde inden for perioden 100 f.Kr. til 100 e.Kr.

2.2 Der læses med henblik på sproglig og indholdsmæssig forståelse af den enkelte tekst. Kursisterne skal øves i brug af ordbog, grammatik og andre hjælpemidler.

2.3 Syntaks og formlære, ordforråd og realia behandles i det omfang, det er nødvendigt for at kunne oversætte og forstå teksterne. Der skal undervises i orddannelse, herunder medicinske og biologiske fagbetegnelser, og helsætningsanalyse.

Den større skriftlige ogave

3. Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for latin. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver den studerende mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en tekst forsynet med en oversættelse på max. 2 normalsider, således at den studerende gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) ca. 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er ca. 12 normalsider læst originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er 20 normalsider originaltekst. Hvis der opgives skanderet poesi, regnes 25 vers som 1 normalside.

4.4 Eksaminanden må medbringe egne noter i forberedelseslokalet. Kun de notater, som eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen, må medbringes under eksaminationen.

5.1 Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse af en uset originaltekst på 1/4 normalside (ca. 325 bogstaver, hvis den er prosa), udtaget nogenlunde ligeligt af forfatterne til de opgivne tekster. Eksamensspørgsmålene skal være forsynet med en indledning, der viser eksaminanden til rette i eksamensteksten, og indtil 30% af gloserne i opslagsform. Under eksaminationen skal tiden til de enkelte discipliner, oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse, afpasses efter eksaminandens præstationsniveau. Når oversættelsen er færdig, udpeger eksaminator i eksamensteksten en eller to helsætninger, hvori eksaminanden skal prøves i sproglig analyse. De krav, der stilles til den sproglige analyse, er: kendskab til den basale formlære, orddannelse og sætningsanalyse. Eksaminanden skal redegøre for tekststykkets indhold.

5.2 Der gives en karakter for den samlede præstation. Med undtagelse af oplæsningen skal præstationerne i de enkelte discipliner give et klart udslag i karakterfastsættelsen.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 21  

                                                     MATEMATIK  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er, at de studerende opnår nogle matematiske kundskaber, som kan være dem til nytte i andre fag og i deres øvrige dagligdag, samt at de får et indtryk af matematisk metode og tankegang.

Undervisningen

2.1 For at tilgodese det dobbelte sigte med faget skal arbejdet med matematiske modeller spille en fremtrædende rolle, ligesom det er af betydning at sætte behandlingen af nogle af emnerne ind i en historisk eller samfundsmæssig sammenhæng. Kursisterne skal videreudvikle deres elementære matematiske færdigheder, og undervisningen skal uddybe deres forståelse af talbegrebet og opøve deres regnefærdighed med såvel tal som symboludtryk. For at styrke kursisternes færdigheder, udtryksmuligheder og indsigt skal der arbejdes målrettet med såvel fagets skriftlige som mundtlige side.

2.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Kursister skal ca. 25 gange aflevere skriftligt arbejde, som rettes og kommenteres af læreren. Arbejdsomfanget af det skriftlige arbejde skal pr. gang svare til 50-100% af et eksamenssæt. Det skriftlige arbejde omfatter opgaveregning, problemløsning samt andre former for skriftligt arbejde, fx en mindre redegørelse for et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. En sådan redegørelse kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

2.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter følgende emner:

  • 1) Tal.

Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Talmængder. Regning med potenser og rødder.

  • 2) Procent- og rentesregning.

Procentregning; gennemsnitlig procent, indekstal, vejet gennemsnit. Rentesregning; opsparings- og gældsannuitet.

  • 3) Geometri og trigonometri.

Trekanter; retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant.

  • 4) Funktioner.

Funktionsbegrebet; definitionsmængde,

funktionsværdi, værdimængde, monotoniforhold. Forskellige måder at fastlægge en funktion på. Elementære funktioner; herunder lineære og stykkevis lineære funktioner samt eksponentielt voksende og eksponentielt aftagende funktioner. Koordinatsystem; herunder enkeltlogaritmisk koordinatsystem. Eksempler på opstilling og løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

  • 5) Sandsynlighedsregning og statistik.

Stokastisk eksperiment. Diskret stokastisk variabel; sandsynlighedsfordeling, middelværdi. Binomialfordelingen. Talmæssig beskrivelse af observationssæt; grafiske beskrivelsesmidler, statistiske deskriptorer. Eksempler på normalfordelte observationer; normalfordelingspapir.

3.2 Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 3.1:

ad 1) Tal :

Potens- og rodbegrebet behandles i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med gennemsnitlig procent og løsning af ligningen b 5 a r = c . Begreber fra mængdelære og logik medtages i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen af de øvrige emner.

ad 2) Procent- og rentesregning:

Procentregning omfatter fremskrivning med fast procent og renteformlen. Formler for opsparings- og gældsannuitet skal benyttes til beregning og/eller vurdering af de indgående størrelser.

ad 3) Geometri og trigonometri:

I forbindelse med trekanter omtales vinkelsum, højde og areal. Sammenhængen mellem sidernes længde i ensvinklede trekanter behandles. Beregning af sider og vinkler i retvinklet trekant omfatter sinus, cosinus og tangens samt den pythagoræiske læresætning.

ad 4) Funktioner:

En funktion beskriver den sammenhæng, der er mellem den uafhængige og den afhængige variabel. Denne sammenhæng kan fastlægges på forskellige måder, og behandlingen skal omfatte funktioner, der er fastlagt ved en regneforskrift, ved tabel, ved graf samt ved algoritme indbygget fx i en lommeregner. Specielt skal funktionerne med forskrifterne kvadratrod x,

xexp2, 1/x og log(x) behandles. Under funktioners monotoniforhold behandles begreberne voksende og aftagende funktion samt begreberne største- og mindsteværdi for en funktion. I forbindelse med koordinatsystemer arbejdes også med eksempler på koordinatsystemer med forskudte akser og med koordinatsystemer med forskellige akseenheder. Ved behandling af de lineære funktioner og de eksponentielt voksende/aftagende funktioner skal deres udstrakte rolle som beskrivelsesmiddel ved mange i praksis forekommende problemstillinger understreges. Forskrifterne ax+b og b 5 ax behandles, og de indgående konstanters betydning diskuteres. I forbindelse med eksponentiel vækst behandles endvidere begreberne fordoblings- og halveringskonstant.

ad 5) Sandsynlighedsregning og statistik:

En diskret stokastisk variabel beskrives ved, hvilke værdier den kan antage samt sandsynlighederne for disse værdier. Kombinatoriske metoder medtages til illustration af formlen for K(n,r) med henblik på behandlingen af binomialfordelingen. Sandsynligheder i binomialfordelingen bestemmes ved beregning og ved hjælp af tabel over kumulerede sandsynligheder. I forbindelse med grupperede observationer behandles intervalhyppighed, intervalfrekvens og kumuleret frekvensfordeling. Grafiske beskrivelsesmidler omfatter histogram og sumkurve. Statistiske deskriptorer omfatter middeltal og fraktiler, herunder specielt median og øvrige kvartiler. Ved behandlingen af normalfordelte observationer skal der lægges vægt på at belyse, at sådanne optræder i mange forskelligartede situationer.

3.3 De regnetekniske hjælpemidler (lommeregner, formelsamling, tabeller, enkeltlogaritmisk papir og normalfordelingspapir) inddrages i forbindelse med behandlingen af de matematiske emner.

3.4 Der læses 160-280 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er ca. halvdelen af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt. Afhængigt af undervisningsmaterialets art opgives 80-140 sider.

4.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er læsepensum.

4.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladte: lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter samt de regnetekniske hjælpemidler.

4.5 Der gives hver eksaminand et spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område.

4.6 Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering, og der gives en karakter.

5.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Der forelægges et opgavesæt bestående af et antal mindre opgaver og eventuelt en eller flere mere omfattende opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Undervisningsministeriet udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

5.2 Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for hf-fællesfag, udgivet af Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen. Udleveres af kurset ved prøvens start.
  • b) Tabelsamling omfattende tabeller over binomialkoefficienter og kumulerede binomialfordelinger samt opsparingsannuitet og gældsannuitet, svarende til Erlang G (Gads forlag), Sigma (Forlaget VVC), Matematiske Tabeller (Forlaget Trip) og Tabelregneren (Forlaget Mikro). Medbringes af eksaminanden eller udleveres af kurset ved prøvens start.
  • c) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • d) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt normalfordelingspapir. Udleveres af kurset i forbindelse med prøven.

5.3 Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

5.4 Der gives en karakter.

6. Der gives en karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Tilvalgsfag

Formålet

7. Formålet er, at de studerende opnår en sådan matematisk indsigt og et sådant kendskab til grundlæggende matematiske begreber, metoder og tankegange, at de får det faglige grundlag for at gennemføre videregående uddannelser, der anvender matematik.

Undervisningen

8.1 Undervisningen er en naturlig fortsættelse af undervisningen på matematik fællesfag. For at tilgodese fagets formål er det væsentligt, at fagets rolle som beskrivelsesmiddel, herunder matematisk modeldannelse, samt fagets abstrakte karakter fremhæves i undervisningen. Der skal arbejdes med såvel fagets skriftlige som mundtlige side, så kursisterne i stigende grad opøves i at formulere sig præcist om matematiske forhold.

8.2 Skriftligt arbejde indgår som led i undervisningen. Kursister skal ca. 25 gange aflevere skriftligt arbejde, som rettes og kommenteres af læreren. Arbejdsomfanget af det skriftlige arbejde skal pr. gang svare til 50-100% af et eksamenssæt. Det skriftlige arbejde omfatter opgaveregning, problemløsning samt andre former for skriftligt arbejde, fx en mindre rapport over et emne eller tema i tilknytning til et undervisningsforløb. En sådan rapport kan erstatte et eller flere sædvanlige opgavesæt.

8.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

9.1 Undervisningen omfatter følgende emner:

  • 1) Funktioner.

Sammensat og omvendt funktion. Polynomier, herunder deres faktoropløsning. Eksponentialfunktioner, den naturlige logaritmefunktion og logaritmefunktionen med grundtal 10. Potensfunktioner. Trigonometriske funktioner. Simple eksempler på funktioners asymptotiske forhold. Opstilling og løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

  • 2) Geometri og trigonometri.

Beregning af sider og vinkler i trekanter. Ligning for ret linje; skæring mellem rette linjer. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Ligning for cirkel; skæring mellem linje og cirkel.

  • 3) Differentialregning.

Differentialkvotient; tangent til graf, det approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Bestemmelse af differentiable funktioners monotoniforhold og ekstrema. Tegning af grafer. Eksempler på fortolkning af differentialkvotient og anvendelser af differentialregningen.

9.2. Uddybende indholdsangivelse til punkterne i 9.1:

ad 1) Funktioner:

Andengradspolynomiet, dets rødder og graf behandles. Algoritmen for polynomiers division indføres, og sammenhængen mellem et polynomiums grad og højeste antal rødder berøres. Funktioners asymptotiske forhold belyses ved simple eksempler på polynomiumsbrøker. Under trigonometriske funktioner behandles sinus, cosinus og tangens.

ad 2) Geometri og trigonometri:

Beregning af sider og vinkler i trekanter behandles ved hjælp af cosinus- og sinusrelationerne. På analytisk grundlag behandles ret linje og cirkel samt afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Det illustreres, hvorledes geometriske problemer kan formuleres og løses analytisk, herunder sammenhængen mellem hældningskoefficienter og ortogonalitet af rette linjer og mellem hældningskoefficient og vinkel med førsteaksen.

ad 3) Differentialregning:

Kontinuitets- og grænseværdibegrebet introduceres, men gives ikke en egentlig behandling. Der gives eksempler på bestemmelse af differentialkvotient for simple funktioner. Regnereglerne for differentiation omfatter sum, differens, produkt, kvotient og sammensat funktion. I forbindelse med beskrivelse af funktioners variation og tegning af grafer drøftes differentialkvotientens betydning for fastlæggelse af funktionens monotoniforhold og ekstrema samt det kendskab, der herigennem opnås til grafens (globale) forløb. Det approksimerende førstegradspolynomium og anvendelsen heraf til nulpunktsbestemmelse (Newton-Raphsons metode) behandles. Begrebet stamfunktion omtales.

9.3 De regnetekniske hjælpemidler (lommeregner, formelsamling, tabeller, enkelt- og dobbeltlogaritmisk papir) inddrages i forbindelse med behandlingen af de matematiske emner.

9.4 Der læses 150-270 sider, afhængigt af det valgte undervisningsmateriale.

Eksamen

10.1 Der afholdes en mundtlig prøve, med en forberedelsestid, på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

10.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er ca. 2/3 af det læste pensum, udvalgt på en sådan måde, at centrale dele af det læste stof indgår med rimelig vægt. Afhængigt af undervisningsmaterialets art opgives 100-180 sider.

10.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er læsepensum. Hvis den selvstuderende ikke tidligere har aflagt prøve i matematik på gymnasialt C-niveau, skal der aflægges eksamen i matematik fællesfag senest i samme eksamenstermin, som der aflægges eksamen i matematik tilvalgsfag.

10.4 I forberedelsestiden er følgende hjælpemidler tilladte: lærebøger og andet materiale med tilknytning til læsepensum, herunder egne noter, samt de regnetekniske hjælpemidler.

10.5 Der gives hver eksaminand et spørgsmål. Spørgsmålene udformes således, at det er muligt at evaluere såvel eksaminandens evne til selvstændigt at redegøre for en afgrænset del af et fagligt emne som eksaminandens overblik over et fagligt område.

10.6 Bedømmelsen af en eksaminands præstation foretages som en helhedsvurdering, og der gives en karakter.

11.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Der forelægges et opgavesæt bestående af et antal mindre opgaver og en, eventuelt flere, mere omfattende opgaver. Nogle af opgaverne i sættet er valgfrie. Undervisningsministeriet udsender vejledende eksempler på eksamensopgaver.

11.2 Til den skriftlige prøve er følgende særlige hjælpemidler tilladte:

  • a) Matematisk formelsamling beregnet for hf-tilvalg, udgivet af Undervisningsministeriet, Gymnasieafdelingen. Udleveres af kurset ved prøvens start.
  • b) Godkendt lommeregner. Medbringes af eksaminanden.
  • c) Millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir med 3 dekader på andenaksen samt dobbeltlogaritmisk papir med 2 dekader på førsteaksen og 3 dekader på andenaksen. Udleveres af kurset i forbindelse med prøven.

11.3 Ved bedømmelsen af en eksaminands besvarelse af den enkelte opgave lægges der vægt på, at eksaminandens tankegang klart fremgår af besvarelsen samt på de anvendte metoders og beregningers korrekthed. Ved fastsættelsen af karakteren for en eksaminands opgavebesvarelse indgår såvel bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte opgaver som en helhedsvurdering.

11.4 Der gives en karakter.

12. Der gives en karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige prøve og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Højt niveau

13. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne for matematisk linje i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkurser og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 22  

                                                         MUSIK  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet, er

  • a) at de studerende udvikler deres interesse for og viden om både ældre og ny musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende opnår færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik, og
  • c) at de studerende styrker deres bevidsthed om musiks betydning for deres personlige udvikling og omverdensforståelse.

Undervisningen

2. Undervisningen omfatter to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse, der støtter og belyser hinanden. De to områder vægtes ligeligt.

3.1 I musikudøvelse arbejdes der med

  • a) et bredt sammensat repertoire af mindst 15 en- og flerstemmige sange og i tilknytning hertil praktisk træning i stemmebrug,
  • b) sammenspil, som kan være en kombination af sang og spil eller rent instrumentale stykker, og
  • c) andre praktiske aktiviteter som fx dans, bevægelse til musik og anvendelse af ny musikteknologi.

3.2 I musikforståelse arbejdes der med 10 musikstykker, der skal repræsentere en historisk, stilistisk og genremæssig spredning. Oplevelsen af det enkelte musikstykke uddybes gennem arbejde med analytiske, historiske, psykologiske og samfundsmæssige indfaldsvinkler. I tilknytning hertil læses tekster i et omfang af ca. 30 normalsider.

3.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Tilvalgsfag

Formålet

4. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres interesse for og viden om musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende styrker deres færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik, og
  • c) at de studerende øger deres bevidsthed om musik som personligt udtryksmiddel og som middel til mellemmenneskelig kommunikation.

Undervisningen

5. Undervisningen omfatter to hovedområder: musikudøvelse og musikforståelse. De to områder vægtes ligeligt. Til støtte for begge områder arbejdes der med en skriftlig dimension i et omfang af 10 - 15 mindre opgaver.

6.1 I musikudøvelse arbejdes der med

  • a) et alsidigt repertoire af mindst 15 en- og flerstemmige sange. Sangundervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får mulighed for at arbejde med stemmens udtryksmuligheder,
  • b) sammenspil, der kan være en kombination af sang og spil eller rent instrumentale stykker. Kursisternes eventuelle tidligere erhvervede instrumentale færdigheder kan udnyttes, ligesom nyindvundne instrumentale færdigheder inddrages, hvor det er muligt. Kursisterne deltager i så vid udstrækning som muligt i den skriftlige udarbejdelse af de arrangementer, der benyttes til sammenspil,
  • c) instrumentalspil. Undervisningen i spil kan vælges inden for de gængse orkesterinstrumenter samt blokfløjte, klaver, orgel, el-orgel, synthesizer, harmonika, guitar, el-bas, percussion og trommer. Sangundervisning kan ikke erstatte instrumentalundervisning. Kursus kan, men har ikke pligt til at stille instrument til rådighed. Instrumentalundervisningen, der er inkluderet i det samlede timetal, gives enten i form af en ugentlig lektion med tre deltagere pr. hold eller i form af soloundervisning med 1/3 ugentlig lektion.

6.2 I musikforståelse arbejdes der med 8 værker eller enkeltsatser/musikstykker koncentreret omkring mindst 2 områder, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. De valgte områder belyses desuden ved arbejde med relevante tekster i et omfang svarende til ca. 50 normalsider.

Eksamen

7.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på 60 minutter. Gruppefremførelsen afvikles samlet for hele holdet ved prøvens begyndelse eller midt på dagen. Der beregnes ca. 10 min. pr. gruppe til denne disciplin inkl. opstilling, stemning af instrumenter m.m. Derefter afvikles eksamen i sang, instrumentalspil og musikforståelse, hvor der beregnes ca. 30 minutter pr. eksaminand inkl. censur.

7.2 Eksamen for kursister med reduceret pensum omfatter:

  • a) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • b) Fremførelse af en selvvalgt soloopgave på det instrument, eksaminanden har fået undervisning i.
  • c) Deltagelse i en gruppefremførelse med solistisk besætning med 2 - 8 eksaminander fra holdet. Hver eksaminand medvirker kun i en gruppe, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Noder eller andet grafisk materiale skal foreligge.
  • d) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant i tilknytning til de gennemgåede områder. Ekstemporalspørgsmålene, der udvælges af læreren, skal udvise samme spredning med hensyn til former, genrer og stilarter som de gennemgåede værker. En liste over ekstemporalspørgsmålene med tilhørende node og indspillet materiale skal sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst, som ikke behøver være ukendt for eksaminanden, skal foreligge.

7.3 Eksamen for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, omfatter:

  • a) Fremførelse af en sang - valgt af censor - fra et opgivet repertoire på 20 alsidigt udvalgte sange.
  • b) Fremførelse af en selvvalgt soloopgave på instrument.
  • c) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant, valgt af eksaminator i tilknytning til 10 opgivne værker, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. I tilknytning til de opgivne værker opgives relevante tekster i et omfang af mindst 50 normalsider. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst fra det opgivne pensum, skal foreligge.

7.4 Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og båndoptager. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket. Eksaminanden kan medbringe: De tekster og noder, som er anvendt i undervisningen, noter udarbejdet af eksaminanden i årets løb, eget instrument og noder til den selvvalgte sang og det selvvalgte musikstykke.

7.5 Der gives en samlet karakter, hvori bedømmelsen af de praktiske discipliner indgår med halv vægt og bedømmelsen af præstationen i musikforståelse med halv vægt.

7.6 I tilfælde af sygeeksamen bortfalder eksamination i gruppefremførelse. Dette medfører, at sang og instrumentalspil indgår med øget vægt i den samlede bedømmelse.

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

8. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres interesse for og viden om musik som menneskelig udtryksform og socialt kulturfænomen,
  • b) at de studerende styrker deres færdigheder i og glæde ved at udtrykke sig i og om musik både mundtligt og skriftligt, og
  • c) at de studerende øger deres bevidsthed om musik som personligt udtryksmiddel og som middel til mellemmenneskelig kommunikation.

Undervisningen

9. Undervisningen koncentrerer sig om skriftlig musikteori og musikkundskab. Endvidere arbejdes der med sang.

10.1 Skriftlig musikteori omfatter en skriftlig disciplin, der vælges af lærer og kursister i fællesskab. Der afleveres ca. 40 opgaver, hver svarende til 75 - 100% af en studentereksamensopgave.

10.2 I musikkundskab gøres 12 - 17 værker eller fuldstændige enkeltsatser til genstand for en grundig behandling, heraf nogle for en decideret musikalsk analyse. Der arbejdes desuden med relevante tekster. Sammensætningen af pensum skal være således, at der på mindst to områder opnås en bredere funderet indsigt. Pensum skal udvise spredning historisk og i genrer og stilarter, og det skal desuden belyse de sammenhænge, hvori musikken indgår.

10.3 Der arbejdes med både en- og flerstemmig sang inden for et pensum på mindst 20 enstemmige og 6 - 10 flerstemmige vokalsatser. I opgivelserne kan indgå pensum fra tilvalgsfaget. Der lægges vægt på, at den enkelte kursist bevidst arbejder med sine sanglige udtryksmuligheder.

Eksamen

11.1 Ved mundtlig eksamen er forberedelsestiden i musikkundskab ca. 60 minutter. Der eksamineres 2 eksaminander i timen inkl. censur.

11.2 Eksamen for kursister med reduceret pensum omfatter:

  • a) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • b) Eksamination i et ukendt værk eller i en del at et sådant valgt af eksaminator i tilknytning til de gennemgåede værker. Ekstemporalspørgsmålene, der udvælges af læreren, skal udvise samme spredning med hensyn til former, genrer og stilarter som de gennemgåede værker. En liste over ekstemporalspørgsmålene i musikkundskab med tilhørende node og indspillet materiale skal sendes til censor senest 7 dage før eksamensdagen. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst, som ikke behøver være ukendt for eksaminanden, skal foreligge.

11.3 Eksamen for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, omfatter:

  • a) Fremførelse af en selvvalgt sang.
  • b) Fremførelse af en sang - valgt af censor - fra et opgivet repertoire på 20 alsidigt udvalgte sange.
  • c) Eksamination i et ukendt værk eller i en del af et sådant valgt af eksaminator i tilknytning til 20 opgivne værker, der udviser historisk, stilistisk og genremæssig spredning. I tilknytning til de opgivne værker opgives relevante tekster i et omfang af mindst 50 normalsider. Bånd, noder eller andet grafisk materiale, evt. en tekst fra det opgivne pensum, skal foreligge.

11.4 Forberedelseslokalet skal være udstyret med klaver og båndoptager. Eksaminanden skal have udleveret en båndoptagelse, evt. tekstbilag samt node eller andet grafisk materiale i tilknytning til værket. Eksaminanden kan medbringe de tekster og noder, som er anvendt i undervisningen, noter, udarbejdet af eksaminanden i årets løb, samt noder til den selvvalgte sang.

11.5 Der gives en samlet karkakter, hvori bedømmelsen af præstationen i sang indgår med 1/3 vægt og bedømmelsen af præstationen i musikkundskab med 2/3 vægt.

12.1 Der afholdes en skriftlig prøve af 5 timers varighed. Opgavesættet består af et antal melodier til udsættelse eller arrangement, hvoraf eksaminanden vælger en.

12.2 Der skal være et klaver eller andet tasteinstrument i eksamenslokalet. Derudover kan eksaminanden medbringe et instrument efter eget valg, Dette instrument må ikke være forsynet med automatiske funktioner som fx autobas og rytmebox. Eksaminander, der måtte ønske det, kan umiddelbart efter prøvens begyndelse samles med faglæreren for at få forespillet eksamensopgaven. Opgaven må gennemspilles uden kommentarer og uden becifringer, og eksaminanderne skal ledsages af en tilsynsførende til det lokale, hvor de skal løse opgaven, således at de ikke får lejlighed til at drøfte denne indbyrdes. De eksaminander, der ikke medbringer instrument efter eget valg, kan samles i et lokale, hvis skolen anvender el-klaverer med hovedtelefoner. Opgaverne må udleveres til læreren 20 minutter før prøvens begyndelse. Ingen hjælpemidler ud over de anførte er tilladt.

12.3 Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 23  

                                               OLDTIDSKUNDSKAB  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende erhverver færdighed i at analysere og fortolke græske tekster i oversættelse og græske monumenter,
  • b) at de studerende får et alsidigt kendskab til kulturen i oldtidens Grækenland med særlig vægt på den arkaiske og klassiske periode, og
  • c) at de studerende gennem dette kendskab til den græske kultur tilegner sig fælles europæisk begrebsdannelse og formsprog og derved får mulighed for at forstå og forholde sig til deres samtid.

Undervisningen

2.1 Undervisningen foregår på dokumentarisk grundlag: oversatte tekster og gengivelser af monumenter fra den græske oldtid.

I undervisningen skal kursisterne dels lære at analysere og fortolke teksterne og monumenterne i deres historiske kontekst, dels have mulighed for selv at forholde sig til de livsformer og tanker, materialet er udtryk for. Hovedvægten lægges på tekstlæsningen.

2.2 Teksterne og monumenterne vælges fortrinsvis fra perioden mellem ca. 700 og 300 f. Kr., dog således at minoisk-mykensk, geometrisk, hellenistisk og romersk tid kan inddrages i det omfang, det bidrager til virkeliggørelsen af formålet.

2.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses i alt ca. 300 normalsider poesi, drama og prosa. Homer, den attiske tragedie og Platon skal være repræsenteret i pensum.

3.2 Der gennemgås et repræsentativt udvalg af monumenter: arkitektur, skulptur, keramik og andre udtryk for den materielle kultur.

Den større skriftlige opgave

4. Arbejdet med den større skriftlige opgave skal være omfattet af formålsbestemmelserne for oldtidskundskab. Opgavetitlen skal indeholde en henvisning til sekundærlitteratur, der giver den studerende mulighed for at redegøre for et problemfelt, og være ledsaget af bilag med en tekst i oversættelse på ca. 2 normalsider, således at den studerende gennem en analyse af tekstbilaget kan give en vurdering af problemfeltet.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres 2,5 eksaminander i timen (inkl. censur).

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 40 normalsider poesi, herunder Homer, 1 attisk drama og 100 normalsider prosa, herunder Platon. Desuden opgives et repræsentativt udvalg af de gennemgåede monumenter. Planer og rekonstruktioner er ikke monumenter.

5.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig med læsepensum, ca. 300 normalsider.

5.4 Eksaminanden har i forberedelseslokalet adgang til rene eksemplarer af alle de bøger, der har været anvendt i undervisningen, herunder tekster og andet materiale, som læreren har ladet mangfoldiggøre. Eksaminanden må i forberedelseslokalet medbringe egne noter, som ikke omfatter tilskrivninger i udleverede bøger og kopier.

5.5 Der prøves i et enkelt sted på ca. 1 normalside i en af de opgivne tekster. Desuden prøves der enten i et af de opgivne monumenter eller i et, der har væsentlige træk fælles med de opgivne. Eksaminanden skal selv disponere sin besvarelse, hvorfor det udleverede tekststed og monument ikke må være forsynet med vejledende spørgsmål. Eksaminanden skal gøre rede for tekststedets indhold som helhed og i væsentlige enkeltheder samt placere det i en større sammenhæng. Monumentet beskrives, dateres og placeres ligeledes i en større sammenhæng. Hovedvægten lægges på tekststedet både ved eksamination og karaktergivning.

6. Der gives en karakter for den samlede præstation.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 24  

                                                     PSYKOLOGI  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende tilegner sig viden om menneskets psykiske udvikling og om betingelser for forskelle og forandringer i denne udvikling,
  • b) at de studerende får kendskab til forskellige psykologiske teorier og metoder, deres menneskesyn og praktiske anvendelse,
  • c) at de studerende udvikler evnen til at formulere, analysere og vurdere psykologiske problemstillinger på det individuelle og sociale niveau, og
  • d) at de studerende lærer at forbinde psykologisk viden med den daglige tilværelse

Undervisningen

2.1 Undervisningen behandler psykologien som et kundskabsfag, der er videnskabeligt underbygget.

2.2 Undervisningen skal

  • 1) behandle de obligatoriske områder, jf. 3, og kan tilrettelægges tematisk,
  • 2) sikre faglig fordybelse i alle tre områder,
  • 3) give grundlag for at forholde sig kritisk til psykologiske teorier og deres anvendelse,
  • 4) være alsidig i valg af materiale, teorier og metoder,
  • 5) sikre, at den mundtlige fremstillingsevne opøves.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter følgende obligatoriske områder:

  • 1) Udviklingens psykologi.

Menneskets psykiske udvikling skal behandles som en livslang proces. Der gives en bred indføring i udviklingens psykologi med hovedvægt på den kognitive og emotionelle udvikling. Udviklingen perspektiveres historisk og kulturelt.

  • 2) Samspillets psykologi.

Undervisningen skal behandle forskellige former for samspil og påvirkninger i familien, skolen og/eller arbejdet og i forholdet mellem individet og massemedier.

  • 3) Forskellighedens psykologi.

Undervisningen skal inddrage psykologiske forklaringer på forskelle mellem menneskers udviklingsforløb og på forandringer i det enkelte menneskes udvikling. Herunder behandles betydningen af forholdet mellem akutte kriser og personlig udvikling.

3.2 Grundlæggende forskelle mellem psykologiske teorier, metoder og menneskesyn skal indgå i undervisningen.

3.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

3.4 Der læses 275-325 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering.) Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 225-250 sider af det læste pensum, så alle 3 områder er alsidigt repræsenteret, jf. 3.1.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver det læste pensum.

4.4 Tilladte hjælpemidler: Alt materiale, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, herunder også egne notater og evt. rapporter. Til selve eksaminationen kan medtages de notater, der er foretaget i forberedelsestiden.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles udelukkende i tilknytning til udleveret materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen, men har samme karakter. Det enkelte eksamensspørgsmål skal indeholde underspørgsmål, så eksaminanden får mulighed for at demonstrere faglig viden og færdigheder på flere niveauer.

4.6 Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 25  

                                                      RELIGION  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formål

1. Formålet er at belyse religionerne i fortid og nutid, således at de studerende

  • a) opnår viden om kristendom og andre religioner i fortid og nutid, samt om religionsfilosofi, etik og livsforståelser i lyset af sekulariseringen,
  • b) opøver færdigheder i at karakterisere og tolke udsagn i fagets dokumentariske materiale, og
  • c) udvikler en nuanceret og reflekterende forståelse af religioners og livsforståelsers betydning i kultur og historie.

Undervisningen

2.1 Undervisningen omfatter følgende religionsvidenskabelige områder:

  • a) Naturfolks religioner med hovedvægten på et folk (15-20%),
  • b) Kristendom (30-35%),
  • c) En af følgende religioner: Jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, kinesiske religioner og japanske religioner (20-25%),
  • d) Religionsfilosofi og etik i nutiden (15-20%).

2.2 Emnelæsning: Op til 20% af den samlede undervisningstid kan anvendes til frit valgte emner inden for eller på tværs af punkterne a-d.

Undervisningens indhold

3.1 I undervisningen gennemgås fænomener som myte og kult, verdens- og gudsopfattelse samt natur- og menneskesyn, herunder etik. Samspillet og brydningen mellem religion og den øvrige kultur, herunder sekulariseringen, belyses, og der gives eksempler på religioners politiske, sociale og psykologiske funktion.

3.2 Det enkelte undervisningsforløb skal belyse både fortidige og nutidige aspekter ved den pågældende religion. Undervisningsmaterialet skal være både klassisk og repræsentativt. Det omfatter tekster og eventuelt billeder og andet materiale.

3.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

3.4 Der læses 150-200 sider tekster. En lektion med film/video svarer til 2 sider tekst. Der kan maksimalt afløses 25 sider med materiale fra disse medier. Baggrundsstof inddrages i fornødent omfang.

3.5 Hvis film eller tv-optagelser indgår i læsepensum, skal materialet kunne ses af eksaminanderne i eksamensperioden og i forberedelsestiden ved eksamen, og der skal være mulighed for at kunne se udsnit ved selve eksaminationen.

Den større skriftlige opgave

4 Arbejdet med den større skriftlige opgave er omfattet af formålsbestemmelserne for faget. Besvarelsen skal være en metodisk behandling af religionsvidenskabeligt materiale. Der skal indgå tekster og evt. billeder og andet materiale samt baggrundsstof.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 min.(inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 100-150 sider af de læste tekster og andet behandlet materiale samt tilhørende baggrundsstof.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er identisk med læsepensum inkl. eventuelt materiale fra billedmedier. Teksterne skal fordeles på undervisningens områder, jf. 2.1, så der for intet områdes vedkommende opgives mindre end 20 sider tekst.

5.4 Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden er de tekstsamlinger, lærebøger og andet materiale, der er anført på eksaminandernes skema for læsepensum og eksamensopgivelser samt de i undervisningen anvendte opslagsværker. Hertil kommer eksaminandens egne noter. Til selve eksaminationen må eksaminanden medbringe notater foretaget i forberedelsestiden.

5.5 Eksaminanden prøves i ulæst tekst, valgt af eksaminator, og eventuelt andet materiale. Tekstmaterialet må ikke overskride 2 normalsider og andet materiale skal have et tilsvarende omfang. Eksamensspørgsmålene skal tilsammen dække samtlige læste stofområder og fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdets vægt i undervisningen. De skal udvælges således, at der findes paralleller i det gennemgåede stof.

Foretrækker en eksaminator at forsyne eksamensmaterialet med vejledende spørgsmål, skal det gøres ved samtlige eksaminanders spørgsmål. Forfatter, titel og andre nødvendige oplysninger, der placerer materialet i dets kontekst, skal være angivet. Uvante ord og navne skal i fornødent omfang forklares.

5.6 Prøven skal vise eksaminandens evne til at karakterisere og tolke samt perspektivere materialet ud fra det overblik over faget, som undervisningen har etableret.

6. Der gives en karakter. Vurderingen skal bero på et helhedsindtryk af eksaminationen.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 26  

                                                       RUSSISK  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende lærer at læse, tale og forstå russisk på et niveau, der ikke rummer specielle vanskeligheder, og
  • b) at de studerende får kendskab til russiske kultur- og samfundsforhold.

Undervisningen

2.1 Den mundtlige sprogfærdighed står i centrum for den daglige undervisning. Der arbejdes målrettet med ordforråd, grammatik og talefærdighed for at sætte kursisterne i stand til at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.2 Det skriftlige arbejde støtter den mundtlige sprogfærdighed og giver en elementær træning med henblik på højt niveau.

2.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.4 Der undervises i hensigtsmæssig brug af ordbog.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses ca. 90 normalsider. Begyndersystemet opgives med det læste antal normalsider.

3.2 I pensum kan indgå alle teksttyper, herunder film og andet AV-materiale. Der må maksimalt indgå 35 normalsider fra forskellige begyndersystemer. Uadapterede tekster skal være repræsenteret.

3.3 For hver lektion, der er anvendt til audiovisuel undervisning eller edb-støttet mundtlig undervisning, kan pensum nedsættes med 1 normalside, i alt dog højst med 10 normalsider.

3.4 Kursisternes skriftlige arbejde har et omfang, der svarer til 6 opgaver a ca. 1/2 side og 5 opgaver a ca. 1 side.

Den større skriftlige opgave

4.1 Opgaven skal behandle et emne inden for den russiske kulturkreds, således som dette afspejles i tekster.

4.2 Primærlitteraturen skal helt eller delvist være på russisk. Den gøres til genstand for den studerendes selvstændige analyse, sammenligning og/eller vurdering. Fra russiske primærtekster citeres på russisk.

4.3 Primærlitteraturen på russisk skal mindst udgøre 8 normalsider, som i sværhedsgrad er afpasset efter niveauet, og som normalt glosseres. Har eleven en oversættelse til rådighed, skal den russiske primærlitteratur være væsentligt længere.

4.4 Tekster, som indgår i holdets læsepensum, må ikke anvendes som primærlitteratur.

4.5 Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at de formelle krav er overholdt, at besvarelsen er sammenhængende og veldisponeret, at stoffet er formidlet i et klart, homogent og selvstændigt sprog, at den russiske primærtekst står centralt i opgaven og, at den studerende formår at analysere, sammenligne og vurdere sin litteratur, så opgaven ikke forbliver på det refererende plan.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på knapt 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Der prøves i 1/2 normalside ulæst tekst valgt af censor og i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Den ulæste tekst oversættes. Der læses op af det forelagte stykke fra den opgivne tekst, og det anvendes som udgangspunkt for en samtale på russisk.

5.3 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 35 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster og temaer. Alle slags tekster, både adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne, dog ikke egentligt begynderstof. Kortere tekster i opgivelserne samles tematisk.

5.4 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver ca. 65 normalsider, der skal repræsentere mindst tre tekster og temaer. Alle slags tekster, både adapterede og uadapterede, kan indgå i opgivelserne, dog ikke egentligt begynderstof.

5.5 I forberedelsestiden skal der benyttes rene udgaver af de opgivne tekster, og alle de opgivne tekster skal være til rådighed. Opgives der uddrag af en større læst tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/temaet være til rådighed. Herudover må eksaminanderne benytte de hjælpemidler, som de er vant til at anvende i det daglige arbejde: ordbøger, grammatikker, grammatiske oversigter, ordlister o.l., samt egne noter.

5.6 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden, men oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

6.1 Der gives en karakter. Ved fastsættelsen af karakteren skal der anlægges en helhedsvurdering af eksaminandens forståelse af ekstemporalteksten, udtale og intonation, talefærdighed, kendskab til den opgivne tekst og forståelse af eksaminators spørgsmål.

6.2 Ved bedømmelsen af talefærdigheden lægges mest vægt på, hvad eksaminanden faktisk formår at udtrykke. En indholdsrig samtale med en del sproglige fejl vurderes højere end en samtale, hvor eksaminanden ikke vover sig ud over de almindeligste konstruktioner og derfor heller ikke laver så mange fejl.

Højt niveau

7. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 27  

                                                   SAMFUNDSFAG  

                                                     Juli 1995  

Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får indsigt i nogle grundlæggende samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet som helhed,
  • b) at fremme de studerendes engagement i samfundsmæssige spørgsmål og styrke deres lyst til at deltage i udformningen af samfundet,
  • c) at de studerende lærer at forbinde samfundsfaglig indsigt med deres egen daglige tilværelse, og
  • d) at de studerende udvikler deres mundtlige udtryksfærdighed.

Undervisningen

2.1 Undervisningen skal tilrettelægges i form af 2-3 temaer, således at de obligatoriske områder dækkes af de valgte temaer. Mindst 1 tema skal gå på tværs af disciplinerne.

2.2 Undervisningen skal tage udgangspunkt i danske samfundsforhold, men kan i de enkelte temaer inddrage internationale perspektiver og sammenhænge, som har betydning for forholdene i Danmark.

2.3 Undervisningen skal være alsidig i valg af materiale og tilgangsvinkler samt inddrage aktuelle problemstillinger.

2.4 Læsepensum omfatter 200-225 sider.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

Undervisningens indhold

3. De obligatoriske områder er:

  • 1) Økonomi

Undervisningen omfatter aktuelle eksempler på økonomiske balanceproblemer og dansk økonomisk politik samt konsekvenser heraf, og inddrager generelle samfundsøkonomiske problemer og sammenhænge.

  • 2) Politik

Undervisningen tager udgangspunkt i den aktuelle politiske debat og omfatter politiske holdninger og ideologier, vilkårene for politisk indflydelse og den politiske beslutningsproces.

  • 3) Sociologi med socialpsykologi

Undervisningen omfatter socialisation og meningsdannelse, herunder overførsel og indlæring af værdier, roller og normer.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 150 sider læst stof, heraf mindst 40 sider ikke-lærebogsmateriale, således at alle 3 obligatoriske områder er repræsenteret.

4.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver ca. 225 sider læst stof.

4.4 Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne notater.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

4.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

4.6 Der gives en karakter.

Tilvalgsfag

Formålet

5. Formålet er,

  • a) at sætte de studerende i stand til systematisk at iagttage samfundsforhold, formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om problemstillinger og behandle disse ud fra samfundsfaglige teorier, metoder og teknikker,
  • b) at de studerende lærer at iagttage og vurdere forudsætninger for og værdielementer bag egne og andres udsagn og handlinger, og
  • c) at give de studerende indsigt og engagement i internationale spørgsmål.

Undervisningen

6.1 Undervisningen skal tilrettelægges i form af 2-3 temaer samt et projektforløb, således at de obligatoriske områder dækkes, og således at faglig fordybelse sikres.

6.2 Undervisningen skal lægge hovedvægten på internationale forhold og inddrage aktuelle problemstillinger samt være udadrettet.

6.3 Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og sikre sammenhæng og progression.

Undervisningens indhold

7.1 De obligatoriske områder er:

  • 1) Økonomi.

Danmarks placering i international økonomi - herunder det økonomiske samarbejde i EU og med den øvrige verden.

  • 2) International politik.

Samarbejde, integration og konflikt på europæisk og globalt plan.

  • 3) Sociologi.

Sammenligning af levevilkår og kulturer.

  • 4) Politik.

Demokratiopfattelser og politiske kulturer.

  • 5) Et projektforløb.

Projektet vælges af kursister og lærer i fællesskab inden for eller uden for de øvrige obligatoriske fagområder (jf. nr. 1, 2, 3 og 4) og afsluttes med et kursistprodukt, som i arbejdsbyrde svarer til 1 studentereksamensopgave.

7.2 Undervisningen i samfundsvidenskabelige teorier, metoder og teknikker skal integreres i undervisningen og omfatter:

  • a) Analyse af tekst -og talmateriale m.v.
  • b) Teorier fra de obligatoriske områder.
  • c) Mundtlig fremstilling.
  • d) Skriftlig fremstilling.

Ialt afleveres et antal opgaver, som i arbejdsbyrde svarer til 4-5 studentereksamensopgaver.

7.3 Edb indgår som en del af undervisningen

7.4 Læsepensum omfatter 300 - 350 sider.

Eksamen.

8.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl.instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

8.2 Kursister på tilvalg med reduceret pensum opgiver ca. 225 sider læst stof, heraf mindst 60 sider ikke-lærebogsmateriale samt kursistproduktet, således at alle 5 obligatoriske områder er repræsenteret.

8.3 Kursister med reduceret pensum på samfundsfag fællesfag plus tilvalg, dvs. SAFT, opgiver ca. 225 sider læst stof, heraf mindst 60 sider ikke-lærebogsmateriale samt kursistproduktet, således at alle 5-8 obligatoriske områder er repræsenteret.

8.4 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, der har bestået eksamen i samfundsfag fællesfag, opgiver 300 sider læst stof. Selvstuderende, herunder kursister med reduceret pensum, der ikke har bestået eksamen i samfundsfag fællesfag, opgiver 500 sider læst stof, heraf 200 sider fra fællesfag.

8.5 Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

8.6 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

8.7 Der gives en karakter.

Højt niveau

1-årigt forløb

Formålet

9. Formålet er,

  • a) at de studerende opnår indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved får forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,
  • b) at sætte de studerende i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundsfagligt materiale ved hjælp af samfundsfaglige teorier, metoder og teknikker, og
  • c) at de studerende gennem faglig fordybelse opnår færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikler evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

Undervisningen

10.1 Undervisningen skal bygge på teorier, metoder og teknikker hentet fra disciplinerne sociologi, økonomi, politik og international politik og skal sikre opgavetræning med henblik på skriftlig eksamen.

10.2 Undervisningen skal sikre faglig fordybelse og skabe sammenhæng og progression.

10.3 Undervisningen skal endvidere være alsidig i valg af materiale, metoder og teorier og skal inddrage aktuelle problemstillinger.

Undervisningens indhold

11.1 De obligatoriske områder er:

  • 1) Sociologi.

Sociologisk teori og metode:

  • a) Teorier knyttet til:

- socialisation og meningsdannelse,

- livsformer og levevilkår samt kulturbegrebet.

  • b) Indsamling og bearbejdning af såvel kvalitative som kvantitative data.
  • 2) Økonomi.
  • a) Erhvervsudvikling:

- udviklingen i erhvervsstruktur og teknologi.

  • b) Økonomiske teorier og økonomisk politik.
  • 3) Politik.
  • a) Det danske politiske system.
  • b) Politisk ideologi.
  • 4) International politik.

Dansk udenrigspolitik:

- indre og ydre vilkår for dansk udenrigspolitik.

11.2 Undervisningen i samfundsvidenskabelige teorier, metoder og teknikker integreres i undervisningen og omfatter:

  • a) Analyse af tekst- og talmateriale m.v.
  • b) Teorier fra alle obligatoriske områder.
  • c) Mundtlig fremstilling.
  • d) Skriftlig fremstilling. Ialt afleveres et antal opgaver som i arbejdsbyrde svarer til 11-12 studentereksamensopgaver.

11.3 Edb indgår som en del af undervisningen.

11.4 Læsepensum omfatter 400-500 sider.

Eksamen

12.1 Der afholdes en mundtlig prøve med forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 30 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

12.2 Kursister opgiver ca. 300 sider læst stof, heraf mindst 75 sider ikke - lærebogsmateriale, således at alle 4 obligatoriske områder er repræsenteret.

12.3 Selvstuderende, der har bestået eksamen i samfundsfag fællesfag og tilvalg, opgiver 400 sider læst stof. Selvstuderende, der ikke har bestået eksamen i samfundsfag fællesfag og/eller samfundsfag tilvalg, skal endvidere opgive de sidetal, der stilles krav om for selvstuderende i samfundsfag fællesfag og/eller tilvalg.

12.4 Tilladte hjælpemidler er:

  • 1) I forberedelsestiden:

Det til spørgsmålet udleverede materiale, de i undervisningen anvendte materialer, lærebøger og egne noter.

  • 2) Under eksaminationen:

Notater foretaget i forberedelsestiden samt det til spørgsmålet udleverede materiale.

12.5 Eksamensspørgsmål stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Det udleverede materiale skal være af samme karakter som det, der er benyttet i undervisningen. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål opdelt i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad.

12.6 Der gives en karakter.

13.1 Der afholdes en skriftlig prøve af 5 timers varighed. Til prøven forelægges mindst et opgavesæt. Opgavesættene har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i udleveret materiale.

13.2 Løsning af opgavesættene forudsætter et overblik over de obligatoriske områder fra såvel fællesfag som tilvalg og højt niveau.

13.3 Tilladte hjælpemidler ved skriftlig eksamen er:

Godkendt lommeregner, millimeterpapir, enkeltlogaritmisk papir, Statistisk Tiårsoversigt og/eller Samfundsstatistik (nyeste eller næstnyeste udgave), fremmedordbog og Nudansk Ordbog.

13.4 Der gives en karakter.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 28  

                                                        SPANSK  

                                                     Juli 1995  

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende bliver i stand til at læse og forstå lettere spansksprogede tekster,
  • b) at de studerende opøves i mundtlig sprogfærdighed og forståelse af talt spansk, og
  • c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår kendskab til kulturelle forhold i Spanien og Latinamerika.

Undervisningen

2.1 Undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne får en sproglig viden og en kulturel indsigt, som kan være dem til gavn også på længere sigt.

2.2 Med udgangspunkt i teksterne arbejdes der målrettet med ordforråd og grammatik, således at kursisterne får forståelse af talt og skrevet spansk, og således at de får sproglige redskaber til mundtligt og skriftligt at udtrykke sig i et enkelt sprog om de studerede tekster og emner.

2.3 Det skriftlige arbejde skal være en støtte for den mundtlige udtryksfærdighed og sprogligt og indholdsmæssigt være en naturlig forlængelse af det daglige arbejde med teksterne. Det skal bidrage til kursisternes forståelse af det spanske sprogs opbygning.

2.4 Gennem arbejdet med teksterne skal kursisternes mundtlige fremstillingsevne opøves, således at de lærer at redegøre for og diskutere emner, der er væsentlige for den spanske og den latinamerikanske kulturkreds.

2.5 Edb indgår som en del af undervisningen.

2.6 Kursisterne undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger og andre hjælpemidler.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 120 normalsider ud over begynderstoffet, som anslås til at være ca. 50 sider. Læsepensum sammensættes af tekster fra Spanien og Latinamerika. Tekster, der er oversat til spansk fra lokale sprog inden for de spansktalende landes geografiske område, kan indgå i læsepensum.

3.2 En del af teksterne læses intensivt, andre ekstensivt med benyttelse af forskellige læsemetoder. Der præsenteres forskellige teksttyper, herunder film, lydbånd og billeder.

3.3 I læsepensum kan indgå indtil 20 timers arbejde (svarende til 30 normalsider) med AV-materiale, herunder edb-materiale, idet 1 times arbejde hermed svarer til 1,5 normalside.

3.4 Det skriftlige arbejde foregår dels i undervisningstiden, dels som hjemmearbejde. Til retning og kommentering afleveres 6 frie opgaver a 1-2 sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side.

3.5 I forbindelse med det skriftlige arbejde og lærerens tilbagelevering af besvarelserne gives der både kollektiv og individuel vejledning.

Den større skriftlige opgave

4.1 Primærlitteraturen af et omfang på ca. 30 sider læses på spansk. På titelbladet angives, hvad primærlitteraturen består af. Citater hentes herfra og skrives på spansk. I arbejdet med området, som opgaven udspringer af, kan indgå materiale på dansk eller andre sprog. Hvis der som en mindre del af primærlitteraturen inddrages billed- eller båndmateriale, skal dette kunne være til rådighed ved bedømmelsen af besvarelsen. Primærlitteraturen kan ikke være en del af holdets læsepensum.

4.2 Opgaven skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker spansk bedre end dansk, kan opgaven dog skrives på spansk. Skrives den på spansk, skal også område og opgavetitel være formuleret på spansk. At opgaven skrives på spansk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

5.1 Der afholdes en mundtlig prøve på basis af en kendt og en ukendt tekst med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 50 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver 60 normalsider af det læste stof fordelt på mindst tre tekster og temaer. En tekst eller et tekstuddrag må højst omfatte 25 normalsider. Der må kun opgives ubearbejdede tekster, og stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. Det opgivne stof kan ledsages af gennemgået billedmateriale.

5.3 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, opgiver 120 normalsider ubearbejdet tekst fordelt på mindst fem tekster og temaer. Stof fra begynderbøger kan ikke indgå i eksamenspensum. En tekst eller et tekstuddrag må højst være på 40 normalsider. Det opgivne stof kan ledsages af billedmateriale.

5.4 De hjælpemidler, som skal være fremlagt i forberedelseslokalet, er: ordbøger, grammatik og øvrige håndbøger, som eksaminanderne har brugt i undervisningen. Dertil kommer rene eksemplarer af samtlige opgivne tekster med tilhørende gloser og kommentarer. Opgives der uddrag af en større tekst eller et større læst tema, skal hele den læste tekst/det læste tema være tilgængelig. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe egne noter.

5.5 Under eksaminationen må eksaminanden støtte sig til notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

6.1 Der prøves i et af censor valgt ulæst prosastykke på 11/2 normalside og 1/2 normalside af det opgivne stof. Ekstemporalteksten forsynes med linjetæller og en indledning på dansk. Til oversættelsesdelen kan opgives 5-6 gloser. Referatdelen glosseres ikke, medmindre det drejer sig om nødvendige realkommentarer eller specielle gloser.

6.2 1/3 normalside af ekstemporalteksten, fortrinsvis fra begyndelsen, oversættes. Resten refereres i hovedpunkter på dansk. Det opgivne tekststykke læses op og anvendes som udgangspunkt for samtale på spansk. Under samtalen uddybes tekstens indhold. Ved en svag præstation i samtalen skal den uddybende del afrundes på dansk.

6.3 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Der lægges desuden vægt på eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten. En eventuel, uddybende kommentar på dansk vurderes på sit indhold og kan indgå positivt i bedømmelsen.

6.4 Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering.

Højt niveau

7. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau foregår efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 29  

                                                     TEKNIKFAG  

                                                     Juli 1995  

Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får kendskab til eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund,
  • b) at de studerende opnår indsigt i og viden om nogle tekniske metoder,
  • c) at de studerende opnår færdigheder i at anvende tekniske metoder på simple praktiske opgaver, og
  • d) at de studerende lærer at formulere sig såvel skriftligt som mundtligt om tekniske emner.

Undervisningen

2.1 Formålet tilgodeses gennem praktisk og teoretisk arbejde med to større emneområder og gennem praktik. Det sikres, at teorien og det konkrete praktiske arbejde ligestilles i undervisningen.

2.2 Undervisningen tager udgangspunkt i to større emneområder, som skal være forskellige og sikre fagets bredde. De to emneområder udvælges under hensyntagen til de muligheder, der er for samarbejde med virksomheder, institutioner og tekniske skoler i lokalområdet, og undervisningen planlægges i samarbejde med disse.

2.3 Teknikfagets teori tager udgangspunkt i grundlæggende elementer fra de naturvidenskabelige fag biologi, fysik og kemi. Der arbejdes et halvt år med hvert emneområde. Undervisningen tilrettelægges som en kombination af fælles kursusforløb, differienteret projektforberedende undervisning og egentligt projektarbejde i mindre grupper. Projektarbejdet skal i videst mulig udstrækning knyttes til praktik, og den enkelte gruppes projekt tilrettelægges, så det kombinerer kursisternes viden og praktiske færdigheder. Hver gruppe registrerer og bearbejder løbende sine resultater og samler og præsenterer dem til sidst i en projektrapport på maksimalt 25 maskinskrevne sider inkl. figur og tabelmateriale o.l., men ekskl. litteraturhenvisninger o.l. Rapporten skal indeholde en problemformulering, herunder en kort redegørelse for den nødvendige teori, en dokumentation og en konklusion.

2.4 Ud over de to projektrapporter skal kursisterne udarbejde 6 rapporter.

2.5 Mindst en gang i løbet af det samlede undervisningsforløb skal kursisterne, enkeltvis eller i grupper, fremstille et konkret produkt. Det kan være et materielt produkt, fx en genstand fremstillet ved metalforarbejdning eller et produkt fremkommet ved en kemisk eller biologisk syntese. Men det konkrete produkt kan også være immaterielt, fx programmel eller en analyseforskrift.

2.6 Brug af edb indgår som en del af undervisningen, og mindst en gang i løbet af den samlede undervisning skal anvendelse af edb have en fremtrædende plads i arbejdet med et af delemnerne, beskrevet i 3.1.

Undervisningens indhold

3.1 Undervisningen omfatter følgende delemner:

  • 1) Materialer og komponenter.

Materialer og komponenter omfatter råstoffer, mellemprodukter og komponenter til produktion. Der lægges vægt på de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som er relevante for den pågældende teknik.

  • 2) Fremstillingsmetoder.

Behandlingen skal baseres på de konkrete eksempler, der er relevante for det valgte emneområde. Eksempelvis kan delemnet omhandle enkelte af de metoder og processer, der indgår i det samlede procesforløb, som projekterne er knyttet til.

  • 3) Styring og regulering af processer.

Processtyring og -regulering belyses ved udvalgte eksempler, såsom processtyring ved hjælp af edb; biologisk baseret styring; eller klassiske styringsprocesser som mekanisk, hydraulisk eller pneumatisk styring.

  • 4) Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter.

Delemnet omfatter eksempler på vigtige metoder eller teknikker, som anvendes fx ved kvalitetskontrol af materiale, komponenter og produkter. I det omfang det er muligt, skal kursisterne have lejlighed til at stifte bekendtskab med professionelt måle- og analyseudstyr.

  • 5) Eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund og konsekvenser for natur og menneske.

Belysningen af teknikkens anvendelse og af teknikkens samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser indgår som en integreret del af de øvrige fire delemner og af arbejdet med projekterne.

3.2 Afhængigt af undervisningsmaterialets art læses der 150-200 sider.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, der kan have 2 former (A eller B). Kursister fra samme hold benytter samme prøveform. Prøveformen vælges af læreren efter drøftelse med kursisterne. Selvstuderende benytter prøveform A.

4.2 Prøveform A er en udelt prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.3 Prøveform B er to-delt og indeholder en praktisk prøve efterfulgt af en teoretisk prøve. Til den praktiske prøve gives ikke forberedelsestid, og eksaminationstiden er på ca. 1 time pr. påbegyndt 4 eksaminander. Til den teoretiske prøve gives en forberedelsestid på ca. 20 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 3 studerende i timen.

4.4 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum skal vælges inden for såvel 1. som 2. semesters undervisning. Hver kursist opgiver de to projektrapporter, som kursisten har været med til at udarbejde, samt ca. 80 sider af det læste teoretiske stof. Endvidere opgives det tilhørende praktiske og eksperimentelle arbejde.

4.5 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, omfatter to emneområder. Inden for hver af disse opgives en udarbejdet og godkendt projektrapport på ca. 25 sider samt et tilhørende intensivt læst stof svarende til 150-200 sider. Eksaminanden skal dokumentere at have praktiske og tekniske erfaringer inden for de to opgivne emneområder.

4.6 Prøveform A afvikles således:

Der gives et eksamensspørgsmål, som udformes med udgangspunkt i en af de to projektrapporter. Det tilknyttede praktiske og eksperimentelle arbejde samt relevant teoretisk stof inddrages i spørgsmålet. Eksamensspørgsmålene skal normalt være forsynet med præciserende spørgsmål og bilagsmateriale (fx tabeller, figurer, objekter eller apparatur).

4.7 Prøveform B afvikles således:

Den praktiske prøve omfatter simpel laboratoriekendskab og omgang med apparater, kemikalier, m.v. Der eksamineres højst 8 eksaminander ad gangen, og eksaminanderne arbejder enkeltvis eller sammen to og to. Indledningsvis udleveres en forskrift eller vejledning. Med dette som udgangspunkt gennemfører eksaminanderne den pågældende øvelse, analyse e.l., som skal have tilknytning til et af de to projekter eller til et af de mindre eksperimenter, som er gennemført og rapporteret undervejs. Den teoretiske prøve afvikles efter de samme retningslinier som anført for prøveform A.

4.8 De udarbejdede projektrapporter fremsendes i kopi til censor senest samtidig med eksamensspørgsmålene.

4.9 Der gives en karakter baseret på en helhedsvurdering.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 30a  

                                           TYSK FORTSÆTTERSPROG  

                                                      Juli 1995  

Fortsættersprog: Fællesfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige udtryksfærdighed og deres evne til at forstå talt tysk,
  • b) at de studerende bliver i stand til at udtrykke sig skriftligt på et enkelt tysk,
  • c) at de studerende øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • d) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

2.1 Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder øves i at læse tekster af forskellig art med god forståelse af teksternes udsagn. De skal desuden fortsat øves i at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, og i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig på sproget i naturlig og sammenhængende form. Undervisningen skal bidrage til at vedligeholde og udvide kursisternes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer, så de får stadig flere udtryksmuligheder.

2.2 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med AV-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende.

2.3 Kursisterne skal undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 130 og højst 150 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

3.2 Pensum skal være varieret og omfatte både litterære tekster og sagprosatekster af passende sværhedsgrad, fortrinsvis fra tiden efter 1945.

3.3 I pensum skal indgå materiale, som giver kursisterne mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv, og som samtidig giver kursisterne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande.

3.4 Der skal lægges særlig vægt på at indøve ord og vendinger, som er vigtige for kursisternes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal først og fremmest samle sig om punkter, som er nødvendige for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

3.5 Det skriftlige arbejde skal omfatte forskellige opgavetyper, herunder opgaver i tilknytning til de læste tekster. Der afleveres 6 frie opgaver a 1-3 sider samt 5 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

3.7 Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Eksamen

4.1 Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

4.2 Kursister med reduceret pensum opgiver til prøven mindst 65 og højst 75 normalsider, fordelt på flere forskellige skønlitterære tekster og sagprosatekster af forskellig art.

4.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig med læsepensum.

4.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eksaminanderne benytte notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

4.5 Der prøves først i en af censor valgt ulæst nutidig prosatekst af passende sværhedsgrad på ca. 1 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Eksaminandens forståelse af den ulæste tekst prøves på følgende måde: Først føres en samtale mellem eksaminand og eksaminator på dansk om de første 3/4 af teksten. Derpå oversætter eksaminanden den sidste 1/4 af teksten til dansk.
  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

4.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

4.7 Der gives en karakter på baggrund af den samlede præstation.

Fortsættersprog: Tilvalgsfag

Formålet

5.1 Formålet er,

  • a) at de studerende videreudvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, så de bliver i stand til at udtrykke sig på et flydende og naturligt tysk,
  • b) at de studerende øger deres forudsætninger for at læse og forstå tyske tekster, og
  • c) at de studerende gennem arbejdet med teksterne opnår et bredere kendskab til karakteristiske kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i de tysksprogede lande.

Undervisningen

6.1 Kursisterne skal i en fortsat progression og ved varierede metoder udvikle evnen til at læse tekster af forskellig art, herunder tekster, der egner sig til en mere dybtgående beskæftigelse, og til at forholde sig argumenterende til teksternes udsagn. De skal desuden øves i dels at forstå tysk, som det tales i almindeligt tempo, dels i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig flydende, naturligt og nogenlunde korrekt.

6.2 Undervisningen skal foregå på grundlag af ubearbejdede tekster, suppleret med AV-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende.

6.3 Kursisterne skal vejledes i hensigtsmæssig brug af ordbøger og håndbøger.

Undervisningens indhold

7.1 Der læses mindst 140 og højst 150 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad. Herudover kan der i et vist omfang arbejdes med supplerende materiale, der kan tjene til yderligere belysning af centrale dele af læsepensum. Det supplerende materiale, som fortrinsvis skal være tysksproget, anføres særskilt på pensumindberetningsskemaet.

7.2 Pensum skal omfatte både litterære tekster, repræsenterende forskellige genrer, og sagprosatekster af forskellig art. Teksterne skal normalt være fra tiden efter 1914.

7.3 I pensum skal indgå materiale, som giver kursisterne mulighed for at beskæftige sig med væsentlige sider af de tysksprogede landes kultur i et historisk og aktuelt perspektiv, og som samtidig giver kursisterne et nuanceret og afbalanceret indtryk af de tysksprogede lande.

7.4 Undervisningen skal tilrettelægges således, at kursisterne får en bredere funderet indsigt inden for et afgrænset område. Ca. 15% af den samlede undervisningstid anvendes på det afgrænsede område.

7.5 Undervisningen skal bidrage til at vedligeholde og udvide kursisternes ordforråd og fortrolighed med sproglige strukturer, så de får stadig flere udtryksmuligheder, også med henblik på argumentation og diskussion. I grammatikundervisningen skal der først og fremmest arbejdes med det stof, der er nødvendigt for den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed.

7.6 Det skriftlige arbejde skal omfatte forskellige opgavetyper. Der afleveres 5 frie opgaver a 3-5 sider samt 6 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

7.7 Edb er en del af undervisningen.

7.8 Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 15 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

8.1 Opgaven skal bygge på autentiske, tysksprogede primærtekster, og citater herfra gengives på tysk. Sekundærlitteraturen behøver ikke at være på tysk. Det benyttede tekstmateriale kan suppleres med lydbånd, video o.a.

8.2 Besvarelsen skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker tysk bedre end dansk, kan besvarelsen dog skrives på tysk. Skrives den på tysk skal også område og opgavetitel være formuleret på tysk. At den skrives på tysk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

9.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid på ca. 25 minutter (inkl. instruktion og materialeudlevering). Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

9.2 Kursister med reduceret pensum opgiver ca. 75 normalsider.

9.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig med læsepensum.

9.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelt andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eksaminanderne benytte notater, foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

9.5 Der prøves først i en af censor valgt ulæst nutidig prosatekst af passende sværhedsgrad på ca. 1 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Eksaminandens forståelse af den ulæste tekst prøves på følgende måde:

Først føres en samtale mellem eksaminand og eksaminator på dansk om de første 3/4 af teksten. Derpå oversætter eksaminanden den sidste 1/4 af teksten til dansk.

  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

9.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges hovedvægten på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig.

9.7 Der gives en karakter på baggrund af den samlede præstation.

10.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives 4 timer. Til prøven forelægges et tysk tekstmateriale. I tilknytning hertil besvares forskelligartede opgaver, herunder en oversættelse fra dansk til tysk.

10.2 Om hjælpemidler gælder:

  • 1) Det er tilladt at benytte en tysk-dansk og en dansk-tysk ordbog af et omfang som Gyldendals Røde Ordbøger og Munksgaards Dansk-Tysk Ordbog samt en tysk-tysk ordbog.
  • 2) Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke specialordbøger (fx stilordbøger og ordbøger med grammatikafsnit på dansk).

10.3 Ved bedømmelsen af oversættelsen fra dansk til tysk skal korrekthed og nøjagtighed veje tungere end ved bedømmelsen af de frit producerede dele af besvarelsen, hvor der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden har udtrykt sig. Der gives en karakter på baggrund af den samlede præstation.

11. Der gives en karakter på grundlag af delkarakteren for den mundtlige og delkarakteren for den skriftlige prøve.

Højt niveau

12. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 30b  

                                             TYSK BEGYNDERSPROG  

                                                      Juli 1995  

Begyndersprog: Tilvalgsfag

Formålet

1. Formålet er,

  • a) at de studerende får grundlæggende færdigheder i at forstå og benytte nutidigt tysk,
  • b) at de studerende tilegner sig et centralt ordforråd og lærer at beherske de vigtigste sproglige strukturer, og
  • c) at de studerende i forbindelse hermed opnår elementær viden om de tysksprogede lande, især Forbundsrepublikken Tyskland.

Undervisningen

2.1 Kursisterne skal gennem en systematisk tilrettelagt indlæring øves i at forstå talt og skrevet tysk, som ikke frembyder særlige vanskeligheder, samt i mundtlig udtryksfærdighed, så de selv kan udtrykke sig forståeligt og naturligt på et enkelt tysk i samtale og i et vist omfang i skriftlig form.

2.2 Undervisningen skal så snart som muligt foregå på grundlag af ubearbejdede tekster. Undervisningen skal støttes af AV-materiale som lydbånd, video, film, edb og lignende.

2.3 Kursisterne skal undervises i hensigtsmæssig brug af ordbøger.

Undervisningens indhold

3.1 Der læses mindst 180 og højst 225 normalsider, alt efter teksternes sværhedsgrad.

3.2 Pensum skal være varieret og repræsentere forskellige genrer og omfatte forskellige typer af sagprosatekster.

3.3 I pensum skal indgå materiale, som egner sig til en første indføring i nutidige geografiske og almenkulturelle forhold i Forbundsrepublikken Tyskland.

3.4 Der skal lægges særlig vægt på opbygningen af det ordforråd, som er vigtigst for kursisternes evne til at kommunikere på tysk. Undervisningen i grammatik skal især beskæftige sig med de punkter, som er nødvendige for samtalefærdigheden og læsefærdigheden.

3.5 Det skriftlige arbejde skal først og fremmest tjene til støtte for den mundtlige sprogfærdighed og fortrinsvis bestå af korte elementære opgaver. Der afleveres 5 frie opgaver a 1-2 sider og 7 opgaver a 0,5-1 side. I forbindelse med lærerens gennemgang af besvarelser af skriftlige opgaver gives der både kollektiv og individuel vejledning.

3.6 Edb indgår som en del af undervisningen.

3.7 Hver lektion, der anvendes til rent audiovisuel undervisning, herunder evt. edb, kan omregnes til 2 normalsider i læsepensum, dog højst 20 normalsider i alt.

Den større skriftlige opgave

4.1 Opgaven skal bygge på autentiske, tysksprogede primærtekster, og citater herfra gengives på tysk. Sekundærlitteraturen behøver ikke være på tysk. Det benyttede tekstmateriale kan være trykte tekster, suppleret med lydbånd, video o.a.

4.2 Besvarelsen skrives normalt på dansk. Hvis den studerende behersker tysk bedre end dansk, kan besvarelsen dog skrives på tysk. Skrives den på tysk, skal også område og opgavetitel være formuleret på tysk. At den skrives på tysk regnes ikke i sig selv positivt ved bedømmelsen.

Eksamen

5.1. Der afholdes en mundtlig prøve, hvortil der gives en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 25 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2,5 eksaminander i timen.

5.2 Kursister med reduceret pensum opgiver til prøven mindst 60 og højst 75 normalsider ubearbejdede tekster, fordelt på flere forskellige skønlitterære tekster og sagprosatekster af forskellig art.

5.3 For selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er eksamenspensum lig med læsepensum.

5.4 I forberedelseslokalet skal rene eksemplarer af alt det tekstmateriale, som er gennemgået i undervisningen, være til rådighed for eksaminanderne. Hvis tekstudgaverne er forsynet med kommentarer, herunder trykte eller fotokopierede gloseopgivelser, har eksaminanderne lov til at benytte disse. Eksaminanderne må desuden i forberedelsestiden benytte egne noter fra undervisningen. Begrebet egne noter omfatter ikke tilskrivninger i de opgivne tekster eller oversættelser af de opgivne tekster. Ingen andre hjælpemidler er tilladt, således heller ikke opslagsværker som ordbøger, grammatikker, konversationsleksika og lignende. Hvis tekster, som foreligger udgivet til undervisningsbrug, benyttes i fotokopi, må der ikke til brug ved eksamen være foretaget ændringer i udgaverne, fx således, at gloser, kommentarer og eventuelle andre former for hjælp er indkopieret på steder, hvor de ikke forekommer i den originale udgave. Under eksaminationen må eksaminanderne benytte notater foretaget i forberedelsestiden. Oplæsning af et egentligt manuskript indgår ikke positivt i bedømmelsen.

5.5 Der prøves først i en af censor valgt ulæst nutidig prosatekst af passende sværhedsgrad på ca. 1 normalside og derefter i et stykke fra de opgivne tekster på ca. 1/2 normalside.

  • 1) Eksaminandens forståelse af den ulæste tekst prøves på følgende måde:

Først føres en samtale mellem eksaminand og eksaminator på dansk om de første 3/4 af teksten. Derpå oversætter eksaminanden den sidste 1/4 af teksten til dansk.

  • 2) Stykket fra de opgivne tekster læses op, og med stykket som udgangspunkt føres en samtale på tysk, der prøver eksaminandens sprogfærdighed og forståelse af teksten.

5.6 Ved bedømmelsen af sprogfærdigheden lægges der mere vægt på, hvor flydende og naturligt eksaminanden udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte.

5.7 Der gives en karakter på baggrund af den samlede præstation.

Højt niveau

6. Undervisning og eksamen i faget på højt niveau sker efter reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen).

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 31  

                            UDDANNELSES- OG ERHVERVSVEJLEDNING  

                                                     Juli 1995  

1. Formålet er,

  • a) at kursisterne ud fra deres personlige forudsætninger får støtte til at gennemføre uddannelsen med det størst mulige udbytte og på den normerede tid,
  • b) at kursisterne ud fra arbejdet med deres individuelle uddannelsesplan bliver i stand til at forstå og arbejde med deres forudsætninger og muligheder og således bliver i stand til at træffe kvalificerede valg af fag under kursusforløbet. Dette skal ske under hensyntagen til såvel den enkeltes anlæg og interesser som til valgenes konsekvenser for senere uddannelse og erhverv, og
  • c) at kursisterne får kendskab til uddannelsessystemets opbygning og væsentlige arbejdsmarkedsforhold, således at de efter uddannelsens afslutning bliver i stand til at træffe de nødvendige valg og realisere deres fortsatte uddannelsesønske eller erhvervsvalg.

2.1 Uddannelses- og erhvervsvejledningen gives som kollektiv og individuel vejledning.

2.2 Den kollektive vejledning gennemføres i overensstemmelse med en års-/halvårsplan og har et samlet omfang på ca. 20 timer i løbet af uddannelsen. Timerne anvendes efter bestemmelserne i 3.1.

2.3 Den individuelle vejledning gives i vejlederens faste træffetid eller efter aftale. Den individuelle vejledning kommer i stand på initiativ af kursisten eller studievejlederen, kursistens lærere eller rektor/forstander.

3.1 Den kollektive vejledning omfatter:

  • 1) vejledning i almen studiemetodik, herunder vejledning vedr. den større skriftlige opgave,
  • 2) orientering om valg af fag, niveauer og tilrettelæggelsesformer,
  • 3) orientering om de valgte fags kompetence i relation til valg af fortsat uddannelse og erhverv,
  • 4) vejledning i opstilling af en individuel handlingsplan vedr. uddannelse og erhverv,
  • 5) orientering om uddannelsessystemets opbygning og om adgangen til uddannelserne,
  • 6) orientering om økonomiske og sociale forhold, og
  • 7) orientering om de sider af arbejdsmarkedet, der har betydning for kursisternes valg af uddannelse og erhverv, herunder beskæftigelsesforhold, mænd og kvinders stilling på arbejdsmarkedet, jobsøgning, løn og fremtidsmuligheder.

3.2 Dele af den kollektive vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

4.1 Den individuelle vejledning omfatter:

  • 1) vejledning i forbindelse med optagelse, jf. 5.1,
  • 2) vejledning vedr. studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold i relation til uddannelsessituationen,
  • 3) vejledning vedr. valg af uddannelse og erhverv,
  • 4) vejledning af kursister, der afbryder uddannelsen,
  • 5) medvirken ved henvisning af elever med særligt undervisnings- eller støttebehov.

4.2 Der gennemføres en samtale med kursister, som optages på et 2-årigt forløb, med henblik på udarbejdelse af en individuel handlingsplan, herunder vejledning i valg af fag.

4.3 Der gennemføres en individuel samtale med kursister, som vil afslutte en fuld hf-eksamen, om deres uddannelses- eller erhvervsplaner.

4.4 Dele af den individuelle vejledning kan tilrettelægges som gruppevejledning.

5.1 Der gives vejledning i forbindelse med optagelse i følgende tilfælde:

  • 1) Ansøgere, der søger optagelse direkte fra grundskolens 10. klasse, og som er erklæret »måske egnede«, indkaldes til en vejledningssamtale på det kursus, hvor de ønsker optagelse. Vejledningssamtalens formål er at vurdere ansøgerens muligheder for at gennemføre uddannelsen.
  • 2) Ansøgere, der søger optagelse direkte fra 10. klasse, og som er erklæret »ikke egnede,» indkaldes, hvis de fremsætter ønske herom, til en vejledningssamtale,
  • 3) Ansøgere, der har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst et år forinden, indkaldes til en vejledningssamtale på det kursus, hvor de søger optagelse. Samtalens formål er at vurdere ansøgerens muligheder for at gennemføre uddannelsen.

5.2 For ansøgere til enkeltfagsforløb gives endvidere vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb, herunder valg af fag. Uddannelsesplanen revideres ved valg af/optagelse på nye fag.

5.3 Studievejlederen indstiller til rektor/forstander om optagelse af ansøgeren og placering på hold/niveau.

6. Der tilbydes vejledning til kursister med særligt undervisnings- eller støttebehov:

  • 1) kursister med ikke-dansk eller kun delvis dansk skolebaggrund,
  • 2) kursister med handicap.

Vejledningen omfatter henvisning til anden undervisning og samarbejde med andre institutioner og forvaltninger.

7. Der gives vejledning til studerende, der aflægger prøve på vilkår som selvstuderende, jf. § 20, stk. 1, om følgende emner:

- hf's opbygning og indhold,

- muligheder for kombination af selvstudium og kursusundervisning,

- pensum- og eksamenskrav, herunder eventuelle laboratoriekurser,

- den større skriftlige opgave.

8. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter, foruden de ovenfor nævnte områder, et samarbejde med ledelsen om følgende opgaver:

- pædagogisk planlægning og forvaltning af kursisters forhold og vilkår,

- medvirken ved udarbejdelse af kursets undervisningstilbud,

- deltagelse i udformningen af kursets vejlednings- og informationsmateriale.

9. Uddannelses- og erhvervsvejledningen omfatter desuden følgende fællesopgaver:

  • 1) oparbejdelse og ajourføring af materialesamling (som fx trykte tekster, edb-programmer og video) samt udlån af forskellige materialetyper,
  • 2) medvirken ved arrangementer af uddannelses- og erhvervsvejledende karakter, fx på uddannelsesinstitutioner og i erhvervsvirksomheder,
  • 3) kontakt til det lokale arbejdsmarked,
  • 4) deltagelse i det lokale og regionale vejledersamarbejde og samarbejde med vejledere fra andre institutioner.

10.1 Ved hvert hf-kursus udpeger rektor/forstander efter internt opslag en eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt de fastansatte lærere for 3 år ad gangen.

10.2 Studievejlederne skal godkendes af Undervisningsministeriet.

10.3 Ministeriet fastsætter nærmere regler om udpegning, godkendelse og uddannelse af studievejledere.

11. Rektor/forstander har ansvaret for,

  • 1) at der holdes regelmæssige møder mellem kursets ledelse og studievejlederne,
  • 2) at der i samarbejde med studievejlederne udarbejdes en års-/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen. Af denne plan fremgår det skønnede behov for vejledning i løbet af året, jf. 3-7, samt faste træffetider til den individuelle vejledning,
  • 3) at timerne til den kollektive vejledning placeres og fordeles hensigtsmæssigt,
  • 4) at kursister, der afbryder uddannelsen, henvises til en samtale med studievejlederen,
  • 5) at kursets samlede uddannelses- og erhvervsvejledningsopgaver fordeles under hensyntagen til såvel den enkelte vejleders samlede arbejdsbyrde i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledningen som den enkelte vejleders timetillæg i henhold til gældende tjenestetidsaftale.
      
    
      HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 32  
    
                                                               EDB  
    
                                                         Juli 1995  
    
    

Formålet

1. Formålet er,

- at de studerende opnår fortrolighed med at anvende kursets computere,

- at de studerende får kendskab til anvendelse af edb i forskellige faglige sammenhænge, og

- at de studerende får indblik i og får mulighed for at tilegne sig synspunkter og holdninger om samspillet mellem edb, menneske og kultur.

Undervisningen

2.1 I en 2-årig tilrettelæggelse indledes undervisningen med et brugerkursus placeret i 1. semester. Brugerkurset skal omfatte mindst to af de generelle værktøjsprogrammer, som er installeret på kursets computere, fx tekstbehandling, regneark, database, ekspertsystem, hypertekst eller lignende.

2.2 Brugerkursus-undervisningen tilrettelægges i et eller flere af de fag, der har en skriftlig dimension.

3. Til enkeltfagskursister kan der tilbydes et brugerkursus i edb, jf. pkt. 2.

Til studerende, der sammenstykker prøver i enkelte fag til en samlet højere forberedelseseksamen, skal der tilbydes et edb-brugerkursus, jf. § 9 stk. 4.

4.1 Edb-undervisningen er i øvrigt en del af undervisningen i de enkelte fag og/eller i et tværfagligt samarbejde, jf. fagbilagene.

4.2 Det samlede omfang af edb-undervisningen udgør ca. 80 timer.

5. Der foretages hvert år indberetning af omfanget og indholdet af edb-undervisningen. For såvidt angår brugerkurset foretages indberetningen på særlige pensumindberetningsskemaer. For den øvrige edb-undervisning skal undervisningen indberettes efter de enkelte fags bestemmelser.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 33  

                                  DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE  

                                                     Juli 1995  

Den større skriftlige opgave

jf. bekendtgørelsens § 19

1.1 Opgaven udarbejdes i et af fællesfagene dansk, historie eller religion eller i et tilvalgsfag, bortset fra tilvalgsfagene på fællesfagsniveau: biologi, fysik-kemi og geografi.

1.2 Opgaven udarbejdes i løbet af en af kursus fastsat uge inden for perioden 1. december til 1. marts.

1.3 Kursister ved 2-årige forløb udarbejder opgaven i 2. kursusår, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 11.

2.1 Den enkelte studerende vælger selv det fag, som opgaven skrives i. Kursister udarbejder opgaven i et fag, hvori de undervises eller har været undervist. Selvstuderende udarbejder opgaven i et fag, hvori de har aflagt prøve eller indstiller sig til prøve i førstkommende eksamenstermin.

2.2 Den studerende skal senest 6 uger før opgaveugen have valgt fag og område. Samtidig udfyldes for hver studerende en blanket med den studerendes navn, klasse/hold, det valgte fag og område. Området vælges af den studerende i samråd med faglæreren/vejlederen. Opgavens emne og arbejdsmetoder skal ligge inden for det valgte fags rammer. Opgaven skrives inden for et andet emne end dansk- hhv. historieopgaven. Efter valget af område skal den studerende sætte sig i forbindelse med faglæreren/vejlederen for sammen med denne at afgrænse området med henblik på den endelige formulering af opgavetitlen.

2.3 Opgavetitlen formuleres af kursistens faglærer, der er vejleder på opgaven. For selvstuderende er det den udpegede vejleder, der formulerer opgavetitlen. Opgaveformuleringen skal rumme fagspecifikke krav. Opgaven skal normalt formuleres, så væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for den studerendes pensum i det pågældende fag, men besvarelsen kan godt ligge i forlængelse af og have forbindelse med pensum. Titlen skal have en sådan form, at den studerende ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, og være udformet sådan, at der tages hensyn til de tanker, den studerende har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Opgavetitlen skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af den studerende, og den kan ledsages af bilag, som den studerende ikke på forhånd har kendskab til. Der henvises i øvrigt til fagbilagene og/eller undervisningsvejledningerne i de enkelte fag. Flere studerende kan vælge samme område, men skal i så fald have forskellige opgavetitler.

2.4 Skrives opgaven i et fag med praktisk islæt, skal det af opgaveformuleringen klart fremgå, at der er tale om en skriftlig opgave.

3.1 Ved opgaveugens start udleveres til hver enkelt studerende den i 2.2 nævnte blanket påført opgavetitlen og klokkeslet for udleveringen. I opgaveugen skal den studerende have mulighed for at komme i forbindelse med faglæreren/vejlederen for at få besvaret enkelte konkrete spørgsmål, der har betydning for udarbejdelsen af opgaven.

3.2 I opgaveugen skal kursets lokaler, bibliotek og øvrige udstyr være til rådighed for kursisterne og eventuelle selvstuderende. Faglokaler skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og der skal være en faglærer til stede fra de respektive fag.

4.1 Den færdige besvarelse må maximalt have et omfang svarende til 15 maskinskrevne A4-sider med 11/2 linieafstand (ekskl. eventuelle tabeller og bilagsmateriale).

4.2 Besvarelsen skal afleveres senest 7 døgn efter udleveringen af opgavetitlen i to underskrevne eksemplarer, originalen og en kopi. En overskridelse af tidsfristen vil normalt medføre, at besvarelsen ikke kan godkendes. Overskridelse af tidsfristen skal straks indberettes til ministeriet.

4.3 Rektor/forstander kan tillade, at studerende, som dokumenterer, at de er fuldtidsbeskæftigede, skriver opgaven over en periode på 10 døgn.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 34  

                                             LABORATORIEKURSER  

                                                     Juli 1995  

Laboratoriekurser for selvstuderende,

jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 3

1. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner foranlediger i fællesskab, at der afholdes laboratoriekurser i de i § 20, stk. 3, nævnte fag efter reglerne i dette bilag.

2.1 Laboratoriekurserne skal normalt afholdes såvel øst som vest for Storebælt og finde sted i marts/april måned. Laboratoriekurserne foregår normalt på et kursus til højere forberedelseseksamen eller en gymnasieskole.

2.2 Der skal sikres kursusplads til alle, der har tilmeldt sig, jf. 3.1.

2.3 De kurser, der afholder laboratoriekurser, udsender tilmeldingsskemaer til alle kurser til højere forberedelseseksamen inden den 1. december sammen med meddelelse om tid og sted for laboratoriekursernes afholdelse.

3.1 Tilmelding til laboratoriekurserne sker gennem det kursus, hvor tilmelding til eksamen i det pågældende fag finder sted. Kurserne sender tilmeldingerne til det kursus, der afholder laboratoriekursus inden den 20. februar.

3.2 Det kursus, der afholder laboratoriekursus, udsender kursusmateriale til deltagerne før kursets start.

4.1 Laboratoriekurser i samme fag på forskellige niveauer tilrettelægges, således at de studerende kan følge alle niveauer successivt inden for samme termin.

4.2 Af sikkerhedsmæssige grunde må antallet af deltagere på et hold ikke overstige 17.

5.1 Den studerende skal følge kursus i fuldt omfang. Det afvikles i de enkelte fag og på de enkelte niveauer inden for 5 dage med 20 undervisningstimer og tilhørende journal- og rapportarbejde for hvert niveau.

5.2 Rapporterne rettes, kommenteres og godkendes af kursets lærer(e). I kursusperioden afsættes tid til vejledning i rapportskrivning og gennemgang af de første rapporter.

6.1 Efter at have gennemført kursus og fået alle rapporter godkendt modtager den studerende et kursusbevis, som vedlægges den studerendes eksamenstilmelding.

6.2 Blanket til kursusbevis udfærdiges af Undervisningsministeriet.

7. Det på kursus gennemarbejdede pensum opgives til eksamen og de godkendte rapporter medbringes til eksamen.

Bestemmelser for de enkelte fag

Biologi

8.1 I biologi som fællesfag tilrettelægges kurset således, at der udføres eksperimentelt arbejde, som indfører de studerende i følgende områder:

  • a) Generelle forhold vedrørende laboratoriearbejde.
  • b) Elementære laboratoriefærdigheder og laboratoriesikkerhed.
  • c) Biologiske undersøgelsesmetoder og teknikker, herunder mikroskopteknik.
  • d) Anvendelse af kontrollerede eksperimenter.
  • e) Analyse og vurdering af indsamlede biologiske data.
  • f) Formidling af eksperimentelt arbejde, herunder udarbejdelse af rapporter.

8.2. Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) økologi-miljølære,
  • b) genetik-bioteknologi og
  • c) fysiologi-sundhed.

8.3. Den studerende udarbejder 9 rapporter.

9.1. I biologi som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget biologi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

9.2 Ved tilrettelæggelsen af kurset tilstræbes, at de studerende opnår en bred indsigt i fagets arbejdsmetoder.

9.3 Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) økologi,
  • b) genetik og evolutionslære,
  • c) fysiologi og forplantning, og
  • d) biokemi.

9.4 Den studerende udarbejder 9 rapporter.

10.1 I biologi på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget biologi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

10.2 I biologi på højt niveau tilstræbes, at de studerende opnår færdighed i eksperimentelt arbejde og i præcise beskrivelser og analyser af biologiske systemer.

10.3 Følgende stofområder indgår i kurset:

  • a) biokemi og biofysik
  • b) mikrobiologi.

Endvidere kan det eksperimentelle arbejde fordeles på følgende stofområder:

  • c) økologi,
  • d) genetik og evolutionslære, samt
  • e) fysiologi.

10.4 Den studerende udarbejder 8 rapporter.

Fysik

11.1 I fysik som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget fysik-kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

11.2 Kurset tilrettelægges således, at de studerende opnår øvelse i brug af gængs laboratorieudstyr, indøver laboratoriefærdigheder og opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

11.3 De områder, der skal behandles, skal fortrinsvis være de områder, der er beskrevet i tilvalgsfagets kernestof, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder behandles.

11.4 Den studerende udarbejder 9 rapporter.

12.1 I fysik på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget fysik eller et tilsvarende kursus.

12.2 Kurset tilrettelægges således, at de studerende opnår øvelse i brug af moderne laboratorieudstyr.

12.3 De områder, der behandles, skal fortrinsvis være de områder, der er beskrevet i højniveauets kernestof, og der skal tilstræbes en sådan bredde, at alle områder behandles. Arbejdet skal være tilrettelagt, så der stilles krav til selvstændighed og kreativitet hos den studerende.

12.4 Den studerende udarbejder 10 rapporter.

Fysik-kemi

13.1 I fællesfaget fysik-kemi tilrettelægges kurset, således at de studerende opnår kendskab til en række grundlæggende eksperimentelle arbejdsmetoder og -teknikker i fysik og kemi, samt at de studerende opnår kendskab til risikomomenter og sikkerhedsforhold i forbindelse med eksperimentelt arbejde.

13.2 Kurset omfatter 12 eksperimenter over centrale problemstillinger inden for kernestoffet:

  • a) stoffers opbygning
  • b) stof- og energiomdannelser.

Elementer fra fysik og kemi skal vægtes lige i kurset.

13.3 I tilknytning til hvert eksperiment udarbejder den studerende selvstændigt en rapport.

Idræt

14.1. I idræt som tilvalgsfag koncentrerer kurset sig om følgende områder:

  • a) anatomi,
  • b) fysiologi,
  • c) legemsøvelsernes specielle teori,
  • d) idrætssociologi, og
  • e) idrætshistorie.

14.2 Der udføres i alt 7-9 undersøgelser og eksperimenter og den studerende udarbejder en rapport over hver undersøgelse/eksperiment.

Kemi

15.1 I kemi som tilvalgsfag er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået fællesfaget fysik-kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

15.2 Kurset tilrettelægges således, at de studerende opnår øvelse i brug af gængs laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier.

15.3 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder og teknikker inden for kemien som muligt. Følgende områder skal indgå:

  • a) kemisk binding,
  • b) kemiske reaktioner,
  • c) kemisk ligevægt,
  • d) reaktionshastighed,
  • e) organisk kemi samt
  • f) uorganisk kemi.

Følgende apparatur inddrages ved eksperimenterne: pH-meter, spektrofotometer, gaskromatograf, slibudstyr til organisk syntese samt evt. konduktivitetsmåler. Det tilstræbes at inddrage miljøkemien i et eller flere af eksperimenterne.

15.4 Der udføres 9 eksperimenter af de studerende, som selvstændigt udarbejder en rapport over hvert eksperiment.

16.1 I kemi på højt niveau er det en forudsætning for deltagelse i laboratoriekurset, at den studerende har bestået tilvalgsfaget kemi eller har et tilsvarende fagligt niveau.

16.2 Kurset tilrettelægges således, at de studerende opnår øvelse i brug af laboratorieudstyr, herunder moderne analyseapparatur, får udbygget kendskabet til omgangen med kemikalier og stifter bekendtskab med avanceret laboratorieudstyr.

16.3 Der tilstræbes en sådan bredde, at eksperimenterne belyser så mange områder efter fagbilaget som muligt. Følgende områder skal indgå:

  • a) kolligative egenskaber,
  • b) konduktans,
  • c) de termodynamiske tilstandsfunktioner entalpi, Gibbs-energi og entropi,
  • d) heterogen ligevægt,
  • e) udvidet syre-baseteori,
  • f) elektrokemi, og
  • g) reaktionskinetik.

Der skal skabes mulighed for eksperimenter af mere selvstændig karakter, og resultater indhentet fra avanceret måleudstyr kan inddrages i det eksperimentelle arbejde.

16.4 Der udføres 6 større eksperimenter af de studerende, som selvstændigt udarbejder en rapport over hvert eksperiment.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 35  

                                                  EKSKURSIONER  

                                                     Juli 1995  

Definitioner

1.1 Ved en ekskursion forstås en en- eller flerdages rejseaktivitet for alle kursister på et undervisningshold. Ekskursioner kan eventuelt være af kortere varighed.

1.2 Ekskursioner er undervisning, der foregår uden for skolen i ind- eller udland. De kan indgå i alle fag som et led i undervisningen; de er ikke obligatoriske i noget fag, men indgår som et naturligt element i nogle fags undervisning.

1.3 Der skal normalt rejses med hele hold, og der kan kun rejses i de(t) skoleår, hvor holdet undervises i de(t) pågældende fag.

Generelt om ekskursioner

2. Flerdagesekskursioner skal fortrinsvis finde sted inden for samme tidsrum på året for alle kursets kursister. Den fælles ekskursionsperiode kan dog fraviges, når det er fagligt velbegrundet, fx ved årstidsbestemte ekskursioner i tilknytning til feltarbejde eller anden tidsbunden aktivitet.

3. Alle aktiviteter efter 2. skal godkendes af rektor/forstander på baggrund af et udførligt fagligt program. Det er en betingelse for godkendelse, at aktiviteten kan indgå i opfyldelsen af de faglige krav, og at den i omfang fuldt ud modsvarer den normale undervisning, der falder væk.

4. Det skal af holdets pensumindberetninger fremgå, hvorledes flerdagesekskursioner indgår i pensum og i eksamensopgivelserne i de(t) relevante fag.

5. Principielt deltager alle kursister på holdet i ekskursioner. For kursister, som af helt særlige grunde ikke deltager i en aktivitet, kan der i givet fald udarbejdes et særpensum i det omfang, stof fra ekskursionen ikke kan opgives af de pågældende kursister.

  

  HF-BEKENDTGØRELSEN                                  Bilag 36  

                                                     Juli 1995  

Indberetning af planlagt tilbud om undervisning efter hf-bekendtgørelsen

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Officielle noter

Ingen