Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gymnasiale indslusningskursus for flygtninge (GIF-bekendtgørelsen) (* 1)


I henhold til § 8 i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, fastsættes følgende bestemmelser om gymnasiale indslusningskursus for flygtninge:

Afsnit I

Generelle bestemmelser

Kapitel 1

Formål

§ 1. Gymnasiale indslusningskursus for flygtninge (gif) er et suppleringskursus, der har til formål at sikre de studerende faglige forudsætninger for et videregående studieforløb samt gennem undervisning i dansk sprog, nyere kultur og historie at bidrage til den fortsatte integration i det danske samfund. Bestået gif-eksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

Kapitel 2

Oprettelse og økonomi

§ 2. Gymnasiale indslusningskursus for flygtninge oprettes på et mindre antal uddannelsesinstitutioner med undervisning til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen. Oprettelse sker efter aftale mellem Undervisningsog Forskningsministeriet og de pågældende institutioner.

Stk. 2. Oprettelse af hold skal godkendes af ministeriet.

Stk. 3. Udgifterne til gymnasiale indslusningskursus for flygtninge afholdes af ministeriet efter regler, der fastsættes efter aftale med Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner.

Stk. 4. De studerende afholder selv udgifterne til lærebøger.

Kapitel 3

Optagelse

§ 3. Optagelse ved det gymnasiale indslusningskursus for flygtninge er betinget af, at ansøgeren

  • 1) har haft 12 års skolegang i hjemlandet,
  • 2) har aflagt en eksamen med et indhold i matematik, der kan jævnføres med matematikindholdet i en dansk studentereksamen fra matematisk linie,
  • 3) har modtaget mindst 4 års undervisning i engelsk,
  • 4) har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk eller voksenprøven i dansk som fremmedsprog med mindst 6 i alle discipliner, danskprøve 2 eller har forkundskaber svarende hertil, og
  • 5) ud fra personlige og faglige forudsætninger må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse træffes af rektor/forstander for den skole, hvor der søges om optagelse. Rektor/forstander indkalder ansøgeren til en samtale forud for afgørelse om optagelse.

Stk. 3. Ved henvisning til en anden skole er rektors/forstanders afgørelse om optagelse bindende for den skole, der henvises til.

Stk. 4. Skoler, der tilbyder gymnasialt indslusningskursus for flygtninge, informerer ved orienteringsmøder om undervisningen og om betingelser for optagelse.

Kapitel 4

Undervisning

§ 4. Undervisning gives på to linier, en matematisk-fysisk og en matematisk-samfundsøkonomisk. Undervisningen omfatter følgende fag og tilrettelægges efter de anførte timetal:

  • 1) Matematisk-fysisk linje:
      
    
     Fag                               Ugentligt  
    
                                       timetal  
    
     Dansk                                5  
    
     Historie-samfunds-  
    
     kundskab                             4  
    
     Engelsk                              6  
    
     Matematik                            6  
    
     Fysik                                6  
    
     Kemi                                 5  
    
     2) Matematisk-samfunds-  
    
     økonomisk linje:  
    
     Fag                               Ugentligt  
    
                                       timetal  
    
     Dansk                                5  
    
     Historie                             4  
    
     Engelsk                              6  
    
     Samfundsfag                         10  
    
     Matematik                            6  
    
    

§ 5. Ved undervisningens start skal læreren enten sammen med de studerende udarbejde en plan for undervisningen i efterårshalvåret eller gøre de studerende bekendt med en sådan plan. Undervisningen i den resterende del af forløbet planlægges af læreren og de studerende i fællesskab. Læreren og de studerende drøfter regelmæssigt undervisningen.

Stk. 2. Eksamensopgivelser udvælges i samråd med de studerende og skal godkendes af ministeriet i overensstemmelse med regler for studentereksamen og højere forberedelseseksamen.

Kapitel 5

Mødepligt

§ 6. De studerende har pligt til at følge undervisningen i alle fag og til at udarbejde og aflevere de skriftlige opgaver og rapporter, der kræves.

Stk. 2. Rektor skal orientere de studerende om mødepligten og om konsekvenserne af dens manglende overholdelse.

Stk. 3. Hvis en studerende forsømmer undervisningen med mere end ca. 20 pct. i noget fag, skal rektor give vedkommende en advarsel om, at såfremt forsømmelserne ikke bringes til ophør, vil den studerende blive henvist til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende og eventuelt blive udelukket fra undervisningen.

Stk. 4. Fortsætter forsømmeligheden på trods af advarsel, træffer rektor evt. bestemmelse om udelukkelse fra undervisningen og/eller aflæggelse af eksamen på vilkår som selvstuderende. Ved omfattende forsømmelighed, kan rektor beslutte, at den studerende ikke kan indstilles til eksamen.

Stk. 5. Rektors afgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Kapitel 6

Eksamen

§ 7. Eksamen afholdes normalt i maj/juni og omfatter prøver i samtlige fag.

Stk. 2. Bestemmelser for studentereksamen finder tilsvarende anvendelse ved gif-eksamen i den udstrækning, der ikke er fastsat særskilte bestemmelser.

§ 8. For at bestå eksamen kræves det, at ingen af de medtællende karakterer er under 03, og at summen af disse karakterer er mindst 6 gange karakterernes antal.

§ 9. En studerende, der har aflagt prøve i alle fag, men som ikke har bestået den samlede eksamen, kan på ny indstille sig til eksamen i et eller flere fag i den førstkommende eksamenstermin, normalt i august måned.

Stk. 2. En studerende kan højest aflægge prøve i samme fag tre gange.

Stk. 3. Der er ikke mulighed for reeksamination for studerende, der har bestået eksamen.

Stk. 4. Til de skriftlige prøver må de studerende udover de sædvanlige tilladte hjælpemidler anvende dansk-modersmål og modersmål-dansk ordbog. Ordbøgerne skal godkendes af skolen og medbringes af de studerende til prøverne.

Afsnit II

Fagene

Kapitel 7

Dansk

Formål

§ 10. Formålet med undervisnigen er, at de studerende skal opnå en mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, der giver dem tilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. De skal gennem arbejdet med litterære og andre tekster opnå en vis indsigt i og forståelse af dansk samfunds- og livsopfattelse i tiden efter 1945. De skal endvidere opnå et vist kendskab til den danske mediestruktur.

Undervisningen

§ 11. I mundtlig dansk arbejdes med nyere litterære og andre tekster, herunder medietekster. Der analyseres og diskuteres forskellige typer af tekster som sættes ind i en kulturel sammenhæng. Undervisningen i de andre fag støttes ved, at en del af tekstmaterialet udgøres af tekster fra undervisningen i disse fag. De valgte teksters sværhedsgrad må ikke være for høj.

Stk. 2. I skriftlig dansk afleveres der et arbejde ca. en gang om ugen. Det kan dreje sig om grammatisk øvelse, diktat, referat, debatindlæg, tekstanalyse, friere essay o. lign. En stor del af det skriftlige arbejde udføres i tilknytning til den øvrige undervisning i dansk og til undervisningen i de andre fag, fx i forbindelse med fysik- og samfundsfagsrapporter.

Eksamen

§ 12. Der afholdes een mundtlig og een skriftlig prøve.

Stk. 2. Til mundtlig prøve gives forberedelsestid, og der prøves i ulæst tekst, der har tilknytning til arbejdet i mundtlig dansk. Tekstens længde må ikke overstige 4-5 sider. Vanskelige ord og vendinger skal være forklaret. Til eksamenspørgsmålene kan være knyttet enkelte vejledende spørgsmål og praktiske bemærkninger efter lærerens skøn.

Stk. 3. For hjælpemidler til den mundtlige prøve gælder følgende:

  • 1) I forberedelseslokalet skal Nudansk Ordbog være til stede. Efter aftale mellem lærer og eksaminander kan der desuden anvendes en fremmedordbog, en synonymordbog og relevante fremmedsprogsordbøger.
  • 2) Eksaminanderne må medbringe deres egne noter fra undervisningen. Læreren kan desuden anbringe de bøger og tekster fra undervisningen, som han finder gavnlige at have i lokalet.
  • 3) I eksamenslokalet må eksaminanderne benytte notater, som han eller hun har foretaget i forberedelsestiden. Andre hjælpemidler må ikke medbringes i eksamenslokalet.

Stk. 4. Til skriftlig prøve kan eksaminanderne vælge mellem et antal opgaver, sædvanligvis på grundlag af tekstmateriale. Prøven varer 6 timer, og der må benyttes Nudansk Ordbog eller Retskrivningsordbogen, fremmedordbog samt en synonymordbog.

Kapitel 8

Historie og samfundskundskab

Formål

§ 13. Formålet med undervisningen er at de studerende skal opnå indsigt i det moderne danske samfunds funktion, udvikling og forudsætninger.

Undervisningen

§ 14. Forudsætningerne for det moderne danske samfund behandles i 20-25 timer, herunder udviklingen af det parlamentariske demokrati, industrialiseringen og Danmarks udenrigspolitiske placering i det 20. århundrede.

Stk. 2. Danmarks histore efter 1945 behandles således, at følgende aspekter indgår i arbejdet:

  • 1) Politisk organisation.
  • 2) Danmarks placering i de internationale magtforhold.
  • 3) Den økonomiske udvikling.
  • 4) Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger.
  • 5) Tilværelsesforståelse og dens udtryksformer.

Stk. 3. Hvis samfundsfag ikke indgår i kurset, skal det nuværende danske politiske og økonomiske system indgå i gennemgangen af Danmarks historie efter 1945.

Stk. 4. Under arbejdet med de ovennævnte aspekter skal der anvendes forskellige typer materiale, herunder også forskellige mediers udtryksformer, som giver mulighed for forståelse af, hvordan samfundet og tilværelsen opfattes i Danmark.

Stk. 5. I undervisningen indgår udarbejdelse af skriftlig opgave. Denne placeres i kursets sidste halvdel med en varighed på 15-20 undervisningstimer, hvor arbejdet med et afgrænset emne eller en periode foregår ved, at de studerende udarbejder skriftlige opgaver. Læreren vejleder under arbejdet de studerende og vurderer de færdige opgaver. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller gruppevis. Opgaven tilrettelægges under hensyntagen til det skriftlige arbejde i dansk.

Stk. 6. Under kurset må der være et nært samarbejde mellem dansk og historie og samfundskundskab, især omkring valg af materiale og tekstlæsning.

Eksamen

§ 15. Der afholdes en mundtlig prøve med følgende eksamenopgivelser:

  • 1) Af det behandlede stof opgives materiale i et omfang af 125-150 sider, der repræsenterer mindst 3 af de nævnte 5 aspekter.
  • 2) Mindst 4/5 af det opgivne materiale skal vedrøre Danmarks historie efter 1945.
  • 3) Det fælles område, der er skrevet opgaver indenfor, opgives med tilhørende materiale til eksamen.
  • 4) Det opgivne materiale skal bestå af både fremstillings- og kildemateriale.
  • 5) Ikke-skriftligt materiale skal i begrænset omfang indgå i eksamensopgivelserne.

Kapitel 9

Engelsk

Formål

§ 16. Formålet med undervisningen er, som for matematisk linje, obligatorisk niveau,

  • 1) at eleverne videreudvikler evnen til at forstå og tale det engelske sprog, og at de får øvelse i at udtrykke sig skriftligt,
  • 2) at eleverne udvikler deres almene sprogbevidsthed og deres forståelse af sammenhængen mellem sprog og kultur,
  • 3) at eleverne opnår færdighed i at analysere og fortolke engelsksprogede tekster,
  • 4) at eleverne gennem arbejdet med teksterne får indsigt i væsentlige sider af britisk, amerikansk samt, i et vist omfang, andre engelsksprogede områders kultur, historie og samfundsliv, og
  • 5) at eleverne bliver i stand til at forstå ligheder og forskelle mellem deres egen erfaringsverden og den verden, de møder i engelsksprogede tekster.

Undervisningen

§ 17. Undervisningen gennemføres efter følgende bestemmelser:

  • 1) Læsepensums omfang er ca. 500 normalsider ubearbejdede tekster af forskellig sværhedsgrad.
  • 2) Pensum sammensættes således, at eleverne fortrinsvis beskæftiger sig med tekster, der er centrale for forståelsen af væsentlige sider af engelsk-amerikansk kultur i et historisk og aktuelt perspektiv.
  • 3) Der læses et varieret udvalg af skønlitteratur. Roman, novelle, poesi og drama skal være repræsenteret. Desuden læses et antal sagprosatekster af forskellig type og sværhedsgrad, fx faglige tidsskriftartikler, biografier, interviews og essayistik. Tekster om naturvidenskab og teknologi skal indgå.
  • 4) Læsepensum tilrettelægges således, at der ingår tre særligt studerede emner. I mindst eet emne skal der anlægges en historisk synsvinkel. Et emne kan være fx:
  • a) en genre eller et massemedium,
  • b) en væsentlig kulturel, social eller politisk problemstilling,
  • c) en periode,
  • d) et litterært tema,
  • e) et forfatterskab.
  • 5) Der skal indgår to længere, hele værker i læsepensum.
  • 6) Foruden britiske og amerikanske tekster læses tekster fra mindst eet andet engelsksproget område.
  • 7) Tekster formidlet gennem andre medier end det trykte ord skal indgå i læsepensum. Hver lektion anvendt på arbejdet med sådanne tekster omregnes til to normalsider i læsepensum. I alt må dette materiale udgøre 10 pct. af læsepensum.
  • 8) Som hovedregel foregår undervisningen på engelsk, og elevernes sprogfærdighed udvikles først og fremmest i forbindelse med tekstlæsningen.
  • 9) Der arbejdes systematisk med at udbygge elevernes praktiske beherskelse af grammatik, semantik og, i mindre omfang, stilistik og sprogbrugsregler.
  • 10) Eleverne skal lære at benytte forskellige læsemåder: fra intensiv læsning til overblikslæsning og informationssøgning.
  • 11) De læste tekster analyseres og fortolkes på engelsk i overensstemmelse med elevernes sproglige formåen.
  • 12) Eleverne skal tilegne sig viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i et sådant omfang, at tekstlæsningen får dybde og perspektiv.
  • 13) Eleverne skal undervises i at bruge ordbøger hensigtsmæssigt.
  • 14) Eleverne skal aflevere skriftlige opgaver med jævne mellemrum.

Eksamen

§ 18. Der afholdes en mundtlig prøve. Der opgives et repræsentativt udvalg af læsepensum på 125 normalsider. Ingen enkelt tekst må indgå med over 20 normalsider. Prøven består af to dele:

  • 1) Prøve i opgiven tekst, hvortil der gives en forberedelsestid. Der tages udgangspunkt i ca. 1/2 normalside opgiven tekst. Tekststykket læses op, og under en samtale på engelsk prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af
  • a) væsentlige indholdsmæssige og sproglige enkeltheder i det forelagte tekststykke,
  • b) teksten som en helhed og den sammenhæng, den indgår i.
  • 2) Ekstemporalprøven: Når der er ca. 1/3 af eksaminationstiden tilbage, får eksaminanden udleveret et af censor valgt prosastykke på ca. 1/2 normalside af passende leksikalsk og syntaktisk sværhedsgrad. Efter en orienterende gennemlæsning skal eksaminanden i overensstemmelse med sit forud foretagne valg enten oversætte teksten til dansk eller lade sig udspørge grundigt på engelsk om enkeltheder i teksten af leksikalsk, syntaktisk og idiomatisk art.

Stk. 2. Der gives een karakter for den samlede mundtlige præstation.

Kapitel 10

Samfundsfag

Formål

§ 19. Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår viden og færdigheder i samfundsfag på samme niveau som for elever, der vælger samfundsfag på højt niveau i gymnasiet. De studerende skal derfor:

  • 1) opnå indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved få forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder,
  • 2) erhverve viden om faktorer, som er væsentlige for samfundsudviklingen,
  • 3) lære at anvende samfundsfaglige teorier og metoder,
  • 4) kunne afdække forudsætninger for egnes og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for hvilke værdiopfattelser, der ligger til grund,
  • 5) blive i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundsfagligt materiale,
  • 6) opnå færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikle evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

Undervisningen

§ 20. Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

  • 1) Det sociologiske/socialpsykologiske hovedområde.
  • 2) Det økonomiske hovedområde.
  • 3) Det politologiske hovedområde.

Stk. 2. Samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier udgør et integreret led i undervisningen.

Stk. 3. Det sociologiske/socialpsykologiske hovedområde omfatter: Virksomhedsorganisation, herunder sociale, tekniske og administrative strukturer og funktioner i forskellige typer af virksomheder.

Stk. 4. Det økonomiske hovedområde omfatter:

  • 1) Arbejdsmarked og erhvervsudvikling. Undervisningen omfatter det samlede arbejdsmarked samt den enkelte virksomhed. Udviklingen i arbejdsstyrke og erhvervsstruktur, organisationsformer, konfliktløsning og det offentliges rolle på det samlede arbejdsmarked.
  • 2) Økonomiske sammenhænge, økonomisk politik og økonomisk teori. Undervisningen omfatter centrale økonomiske sammenhænge, finans-, indkomst-, struktur-, handels- og valutapolitik samt økonomiske teorier. Under behandlingen af økonomisk politik skal fordele og ulemper ved anvendelse af økonometriske modeller inddrages i undervisningen.
  • 3) Danmarks placering i international økonomi. Undervisningen omfatter Danmarks internationale placering samt Danmarks EF-medlemskab.
  • 4) Virksomhedsøkonomi. Undervisningen omfatter afsætning, omkostninger og omkostningsarter, årsregnskab og finansiering.

Stk. 5. Det politologiske hovedområde omfatter: Det danske politiske system. Undervisningen omfatter de politiske beslutningsprocesser, som belyses såvel inden for som uden for beslutningstagerorganerne. Herunder inddrages demokratiopfattelser og ideologier.

Stk. 6. Undervisningen i samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier omfatter:

  • 1) Analyse af tekst- og talmateriale m.v.
  • 2) Bearbejdning af såvel kvantitative som kvalitative data.
  • 3) Teorier fra alle tre hovedområder.
  • 4) Selvstændig opgaveskrivning.

Stk. 7. Undervisningen skal endvidere:

  • 1) sikre grundlæggende alsidighed i valg af teorier og materiale,
  • 2) perspektiveres gennem kendskab til forholdene i andre samfund,
  • 3) inddrage edb.

Eksamen

§ 21. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Stk. 2. Den skriftlige prøve består af mindst et opgavesæt. Opgavesættene har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i udleveret materiale. Ved den skriftlige prøve gives 6 timer til besvarelsen.

Stk. 3. Til den mundtlige prøve opgives ca. 300 sider lærebogsstof med tilknyttet tekst- og talmateriale. Opgivelserne skal være fordelt på de tre hovedområder. Til den mundtlige prøve gives ca. 1 times forberedelsestid. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål, der er opdelt i en række underspørgsmål, således at der sikres bredde med hensyn til viden og færdigheder. Spørgsmålet stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen.

Kapitel 11

Kemi

Formål

§ 22. Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår samme kundskaber i kemi som studenterne fra gymnasiets matematiske linjes mellemniveau i kemi, således

  • 1) at eleverne opnår forståelse af kemiens grundbegreber, deres anvendelse og fagets eksperimentelle metodik,
  • 2) at eleverne får kendskab til vigtige grupper af stoffer, deres egenskaber og praktiske anvendelser,
  • 3) at eleverne opnår en vis øvelse i brug af laboratorieudstyr og får kendskab til omgangen med kemikalier,
  • 4) at eleverne udvikler evnen til at formulere sig mundtligt og skriftligt om kemiske problemstillinger, og
  • 5) at eleverne opnår et fagligt grundlag for at kunne forstå og vurdere kemiens betydning for det enkelte menneske og for samfundet.

Undervisningen

§ 23. Undervisningen omfatter følgende centrale stofområder:

  • 1) Stoffers opbygning, struktur og tilstandsformer. Modelforestillinger om faste stoffers opbygning (atom,- ion og molekylgitter), væsker og gasser. Overgange mellem tilstandsformerne fast stof, væske og gas og de dermed forbundne energiomsætninger. Homogene og heterogene blandinger.
  • 2) Kemiske mængdeberegninger og reaktionstyper. Sammenhæng mellem stofmængde og antal partikler samt stofmængde og masse. Ideale gassers tilstandsligning. Mængdeberegninger i tilknytning til reaktionsskemaer og de vigtigste koncentrationsmål samt masse- og volumenprocent. Syre-basereaktioner, redoxreaktioner, fældningsreaktioner og (i mindre omfang) kompleksdannelsesreaktioner.
  • 3) Stoffers tendens til at reagere med hinanden.

Eksoterme og endoterme reaktioner. Stabilitet. Spontane og ikke-spontane reaktioner.

  • 4) Kemisk ligevægt. Syre-baseligevægte. Redoxligevægte. Opløseligheds- og kompleksligevægte. Forskydning af en kemisk ligevægt. Tekniske anvendelser.
  • 5) Kemiske reaktioners hastighed. Reaktionshastighed. Fysiske og kemiske påvirkninger, der ændrer en reaktions hastighed. Homogen og heterogen katalyse.
  • 6) Molekylers og ioners elektronstrukturer. Atomers elektronkonfiguration i relation til grundstoffernes periodesystem. Bindingstyper i metaller, molekyl- og ionforbindelser samt intermolekylære bindinger i relation til stoffers egenskaber. Omtale af ledningsevne.
  • 7) Organisk kemi. Carbonforbindelsernes mangfoldighed. Organiske forbindelsers udbredelse og almene betydning. Systematisk gennemgang af de vigtigste stofklasser: Carbonhydrider og vigtige halogenderivater, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer, aminosyrer, fedtstoffer, carbohydrater, proteiner og polymere stoffer. Reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation, forbrænding og polymerisation behandles.
  • 8) Uorganisk kemi. Udvalgte forbindelser fra den uorganiske kemi til illustration af systematikken i grundstoffernes periodesystem. Uorganiske forbindelsers udbredelse og almene betydning. Stofferne hydrogen, oxygen, nitrogen, svovl og halogenerne samt et udvalg af metallerne fra henholdsvis hoved- og sidegrupperne i grundstoffernes periodesystem behandles.
  • 9) Miljøkemi. Beskrivelse og vurdering af kemiske forbindelsers skæbne i det ydre miljø. Miljølovgivning og forvaltning med relation til kemi. Behandlingen af miljøkemiske emner indgår dels som en integreret del af andre centrale stofområder og dels som et selvstændigt emneområde.
  • 10) Valgfrit stof. Det valgfrie stof optager 10 - 15% af undervisningstiden og indeholder normalt mere end et undervisningsforløb.

Stk. 2. Undervisningen skal indeholde teoretiske og eksperimentelle problemstillinger og beregninger. Der skal udføres eleveksperimenter og demonstrationsforsøg, hvorover eleverne fører journal. Eleveksperimenterne har et omfang på ca. 30 lektioner og efterbehandles ved udarbejdelse af rapporter.

Eksamen

§ 24. Der afholdes en mundtlig prøver med forberedelsestid. Der opgives ca. 125 sider, alt efter det anvendte undervisningsmateriale, svarende til ca. 40% af det læste stof. Desuden opgives eksperimentelt stof, som har relation til det opgivne pensum, i form af et antal rapporter over eleveksperimenter og eventuelt et antal journaler over andet eksperimentelt arbejde.

Stk. 2. Den enkelte eksaminand prøves i et spørgsmål, der skal være bredt udformet, og hvori der normalt indgår eksperimentelt stof. Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eksaminanden er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Kapitel 12

Fysik

Formål

§ 25. Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår kundskaber og færdigheder i fysik, der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematiske linje med fysik på højt niveau.

Undervisningen

§ 26. Undervisningen skal give de studerende viden om centrale begreber, teorier og metoder fra videnskabsfaget fysik. Denne viden skal formidles i en sammenhæng, der belyser aspekter af det moderne samfund. Undervisningen skal kvalificere de studerende til deltagelse i samfundslivet og give dem grundlag for videreuddannelse.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så den omfatter et kernestof, og således at følgende dimensioner tilgodeses:

  • 1) Den nære omverden.
  • 2) Teknik.

Stk. 3. Kernestoffet omfatter emnerne:

  • 1) energi
  • 2) bølger
  • 3) atom-, kerne- og partikelfysik
  • 4) mekanik
  • 5) elektricitet og magnetisme

Stk. 4. Kernestoffet og dimensionerne er en ramme om valgfriheden med hensyn til stof, undervisningsmetoder og arbejdsformer. Undervisningen tilrettelægges af de studerende og lærer i fællesskab.

Stk. 5. Det er undervisningens mål, at de studerende opnår en forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. De skal blive fortrolige med fysikkens arbejdsmetoder og få indsigt i, hvordan fysikkens resultater og metoder anvendes i den nære omverden og inden for teknik. De studerende skal opnå færdigheder i at tilrettelægge og udføre fysiske målinger, og de skal beherske kernestoffet så godt, at de kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til kendte og nye problemstillinger.

Stk. 6. Opgaveregning og problemløsning skal udgøre en integreret del af arbejdet med stoffet. De studerende skal aflevere skriftlige opgavebesvarelser, som læreren retter og kommenterer.

Stk. 7. Gennem eksperimenter skal de studerende få et førstehånds kendskab til de fysiske fænomener. Det eksperimentelle arbejde skal udføres selvstændigt og aktivt af de studerende. En del af det eksperimentelle arbejde, som de studerende selv udfører, skal efterbehandles i form af rapporter. Dette arbejde omfatter ca. 20 lektioners laboratoriearbejde, og der udarbejdes 8-12 rapporter herover.

Stk. 8. En andel del af det eksperimentelle arbejde skal bidrage til, at de studerende får en række fælles erfaringer dels om simple fysiske fænomener, dels almindelig brug af eksperimentelt udstyr. Forløbet omfatter typisk ca. 10 lektioners laboratoriearbejde og kan med fordel placeres først i studieforløbet. Der udarbejdes en rapport over det samlede forløb, idet der dog kun er tale om at registrere måledata, udføre simple beregninger og tegne en eller flere grafer.

Stk. 9. Undervisningen omfatter:

  • 1) Mekanik. Lineær bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration. Lineær harmonisk bevægelse. Bevægelse i homogene kraftfelter. Cirkelbevægelse med konstant fart. Newtons love. Arbejde og energi. Processer med ideale gasser. Mekanikkens energisætning. Stød. Gravitationsfeltet fra et centrallegeme.
  • 2) Elektricitet og magnetisme. Elektriske kredsløb. Kredsløb med lineære komponenter. Eksempler på ikke-lineære og aktive komponenter. Elektriske og magnetiske felter. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter.
  • 3) Bølger. Bølgers udbredelse, interferens, spejling og brydning. Lyd og lys. Elektromagnetiske bølger.
  • 4) Atom-, kerne- og partikelfysik. Atomers og atomkerners bestanddele. Atomers emission og absorption af stråling. Radioaktive henfald. Ioniserende stråling. Kernereaktioner. Ækvivalensen mellem masse og energi. Q-værdi, bindingsenergi og kernestruktur. Subnukleare partikler, energiformer og energiomdannelser. Energibevarelse. Energikilder, energilagring og energikvalitet.

Stk. 10. Læreren må - især i begyndelsen af forløbet - arbejde bevidst på at skaffe sig overblik over de studerendes særlige forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges under nøje hensyntagen til disse forudsætninger. Det kan anbefales, at undervisningen veksler mellem extensiv og intensiv behandling af kernestoffet.

Eksamen

§ 27. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Stk. 2. Den skriftlige prøve er den samme som den skriftlige prøve på højt niveau på matematisk linje. Til den skriftlige prøve opgives hele kernestoffet.

Stk. 3. Til den mundtlige prøve opgives 10 teoretiske emner, hvert af et omfang svarende til 10-15 sider. Desuden opgives det eksperimentelle arbejde, hvorover der er skrevet rapport. De 10 teoretiske emner skal tilgodese de sider af kernestoffet, der svarer til det høje niveau på matematisk linje, samt en af dimensionerne. Den enkelte studerende prøves i to spørgsmål, et i et teoretisk emne og et i et eksperimentelt emne.

Kapiel 13

Matematik for matematisk-fysisk linje

Formål

§ 28. Formålet med undervisningen er, at de studerende opnår kundskaber i matematik, der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematiske linje, højt niveau, således at de studerende på lige fod med disse kan påbegynde uddannelser, hvori matematik indgår.

Stk. 2. De studerende skal dels erhverve sig større fortrolighed med matematisk tankegang og metode, herunder abstrakte begrebsdannelser og bevisførelse, dels opnå en sikker beherskelse af et større antal metoder og teknikker og af anvendelsen af disse til problemløsning.

Undervisningen

§ 29. Undervisningen omfatter følgende:

  • 1) Tal. Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procent- og rentesregning.
  • 2) Plan- og rumgeometri. Vektorer. Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af punktmængder i planen. Afstande i planen. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter. Vektorer i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i rummet. Afstand, vinkel og skæring mellem punktmængder i rummet.
  • 3) Funktioner. Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.
  • 4) Differentialregning. Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomiun. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Metoder til tegning af grafer.
  • 5) Integralregning. Differentialligninger. Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Analytiske og numeriske metoder til integration. Beregning af areal og rumfang. Differentialligningsmodeller, herunder differentialligninger af formen y'=f(x)g(y) samt y'»=ky.
  • 6) Statistik og sandsynlighedsregning. Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

Stk. 2. Behandlingen af ovenstående punkter følger bekendtgørelse og undervisningsvejledning for matematik, obligatorisk niveau og matematik, højt niveau med tilhørende vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Eksamen

§ 30. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Stk. 2. Til den skriftlige prøve, der er af 4 timers varighed, gives et opgavesæt bestående af et antal opgaver med enklere problemstilling samt en eller flere mere sammensatte opgaver. Nogle af opgaverne i sættet vil være valgfrie. Der kan stilles opgaver i alle dele af pensum med undtagelse af tal (§ 29, stk. 1, nr. 1).

Stk. 3. Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid. Der opgives ca. halvdelen af det læste pensum. I sædvanlige lærebøger skønnes det til eksamen opgivne antal sider at være ca. 175-225. Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum. Der gives hver eksaminand to spørgsmål.

Kapitel 14

Matematik for matematisk-samfundsøkonomisk linje

Formål

§ 31. Formålet med undervisningen er, at de studerende erhverver sig en sådan indsigt i matematik som erkendelsesform og som beskrivelsesmiddel, at deres kundskaber i matematik ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematiske linje, obligatorisk niveau.

Undervisningen

§ 32. Undervisningen omfatter følgende:

  • 1) Tal. Hele, rationale og reelle tal samt regneregler for disse. Regning med potenser og rødder. Procent- og rentesregning.
  • 2) Geometri. Trekant, retvinklet trekant og ensvinklede trekanter. Analytisk beskrivelse af simple punktmængder i planen. Afstande i planen. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.
  • 3) Funktioner. Lineære funktioner. Polynomier. Trigonometriske funktioner. Eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.
  • 4) Differentialregning. Differentialkvotient. Tangent til graf, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation. Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold. Metoder til tegning af grafer.
  • 5) Statistik og sandsynlighedsregning. Stokastisk eksperiment. A priori og frekventielle sandsynligheder. Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed for hændelser. Stokastisk variabel. Binomialfordeling og normalfordeling.

Stk. 2. Behandlingen af ovenstående punkter følger bekendtgørelse og undervisningsvejledning for matematik, obligatorisk niveau med tilhørende vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Eksamen

§ 33. Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Stk. 2. Til den skriftlige prøve, der er af 4 timers varighed, gives et opgavesæt bestående af et antal opgaver med enklere problemstilling samt en eller flere mere sammensatte opgaver. Nogle af opgaverne i sættet vil være valgfrie. Der kan stilles opgaver i alle dele af pensum med undtagelse af tal (§ 32, stk. 1, nr. 1).

Stk. 3. Til den mundtlige prøve gives der en forberedelsestid. Der opgives ca. halvdelen af det læste pensum. I sædvanlige lærebøger skønnes det til eksamen opgivne antal sider at være ca. 140-200 sider. Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum. Der gives hver eksaminand eet spørgsmål.

Kapitel 15

Uddannelses- og erhvervsvejledning

§ 34. Der tilbydes de studerende såvel kollektiv som individuel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2. Som led i optagelsesproceduren er studievejlederen med til at give oplysning om gif-kurset til personer, der retter henvendelse herom til skolen/kursus, og kan bistå afleverende skoler med oplysninger. Studievejlederen medvirker ved optagelsessamtaler og i forbindelse hermed planlægning af uddannelsesforløb til indslusning i uddannelsessystemet.

Stk. 3. Under kursusforløbet ydes følgende vejledning:

  • 1) Studievejlederen medvirker ved planlægning og gennemførelse af eventuelle introduktionsarrangementer for nye studerende.
  • 2) Studievejlederen giver uddannelses- og erhvervsorientering. Det vil være naturligt, at de studerende modtager den nødvendige forberedelse, så de kan deltage i studie- og erhvervsorienterende arrangementer, som foregår på skolen/kursus.
  • 3) Kursisterne skal have en indføring i almen studieteknik under hensyntagen til de anderledes forudsætninger, de kan forventes at have fra deres tidligere uddannelsesforløb.
  • 4) Indføringen i almen studieteknik skal give de studerende forudsætninger for at tilrettelægge arbejdet hjemme og i timerne på en hensigtsmæssig måde.
  • 5) De studerende skal også have en indføring i den specielle studieteknik, som anvendes ved større skriftlige opgaver og eksamenslæsning. Tilrettelæggelsen for forløbet af såvel almen som speciel studieteknik skal foregå i samarbejde med faglærerne.
  • 6) Studievejlederen skal, eventuelt i samarbejde med Flygtningehjælpens institutioner eller socialforvaltningerne, bistå den studerende i forbindelse med personlige, økonomiske og sociale problemer.

Stk. 4. Studievejledernes vigtigste opgaver er at give den enkelte studerende individuel vejledning. De studerende vil kunne træffe studievejlederen i dennes træffetider.

Stk. 5. Kollektiv vejledning gives i begrænset omfang i de situationer, hvor der skal gives generelle informationer, fx om almen studieteknik, eksamensforhold eller uddannelser og erhverv.

Afsnit III

Andre bestemmelser

§ 35. I den udstrækning der ikke er fastsat særskilte bestemmelser for gymnasiale indslusningskursus for flygtning, finder bestemmelser for gymnasieskolen anvendelse.

§ 36. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i pædagogisk udviklingsarbejde, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan.

Stk. 2. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 1990 og har virkning fra undervisningsåret 1990-91. Samtidig ophæves skrivelse af 20. november 1987 om eet-årige gymnasiale suppleringskursus for flygtninge.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 28. august 1990.

Bertel Haarder

/ Jørgen Balling Rasmussen

Redaktionel note
  • ved bekendtgørelse nr. 247 af 19. april 1991)
  • amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kurser (ophævet
  • (* 1) Bekendtgørelsen er bortfaldet ved ophævelse af § 8 i lov om