Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelse til håndarbejdslærer


I henhold til § 2, stk. 4, og § 4 i lov nr. 318 af 16. maj 1990 om uddannelse til håndarbejdslærer fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål og struktur

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende teoretisk og praktisk til selvstændigt at varetage formidlings-, rådgivnings- og udviklingsopgaver i udformning og fremstilling af håndarbejder, at medvirke til formidling af fagenes historie og videreudvikling af deres kulturelle traditioner og at fremme forståelse af fagenes betydning i social og folkelig sammenhæng.

§ 2. Uddannelsen varer 30 måneder inkl. 6 ugers praktik og består af en 1. del på 12 måneder og en 2. del på 18 måneder. 2. del omfatter udarbejdelse af en selvstændig opgave.

Stk. 2. Længden af uddannelsen angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 12 måneder.

Stk. 3. Målet med 1. del er, at de studerende erhverver sig grundlæggende kvalifikationer i uddannelsens hovedelementer, øver metoder til selvstændig opgaveløsning og får kendskab til praktisk pædagogisk virksomhed. Undervisningen skal give fælles grundlag for prøven efter 1. del, jf. § 14.

Stk. 4. Målet med 2. del er, at de studerendes viden og færdigheder når et niveau, der imødekommer behov på det private og det offentlige arbejdsmarked.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold

§ 3. Håndarbejdsseminarierne tilbyder forskellige pædagogiske linier med henblik på beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed og fastsætter de håndarbejdsfag, der tilbydes.

Stk. 2. De studerende vælger på 1. del to håndarbejdsfag blandt seminariets udbud. Fagenes indhold tilrettelægges under hensyntagen til seminariets pædagogiske linie.

Stk. 3. På den pædagogiske linie med sigte på folkeoplysning skal de studerende erhverve sig forudsætninger for at igangsætte, lede og medvirke ved undervisning og andre pædagogiske aktiviteter inden for området samt på ungdomsskoler, produktionsskoler, daghøjskoler og på frie skoler. Undervisningens indhold fastlægges under hensyntagen til, at de studerende skal kunne omsætte deres pædagogiske viden til anvendelse også på det private arbejdsmarked med sigte på at tilrettelægge og lede personalekurser og varetage konsulentvirksomhed over for såvel producent som forbruger.

Stk. 4. På den pædagogiske linie med sigte på kommunikation skal de studerende erhverve sig forudsætninger for at rådgive og oplyse om håndarbejdsfag såvel i form af artikler, litteraturanmeldelser og design med opskrifter, brugsanvisninger og arbejdsbeskrivelser til trykte medier som ved produktion til radio og TV.

Stk. 5. På den pædagogiske linie i selvstændig iværksættervirksomhed skal de studerende erhverve sig viden om organisation, virksomhedsøkonomi, drift og ledelse, produktudvikling og markedsføring inden for både design og materialer med henblik på mindre produktioner og salg fra værksted eller detailhandel.

Stk. 6. Med henblik på at tilpasse sig behovet på arbejdsmarkedet kan det enkelte seminarium tilbyde andre pædagogiske linier som led i forsøg, jf. § 27.

§ 4. 1. del omfatter nedenstående hovedelementer, der i almindelighed har følgende vægt:

  • 1) Håndarbejdsfag 40 pct.
  • 2) Kultur- og kunsthistoriske fag 20 pct.
  • 3) Samfunds-, forbruger- og

økonomifag 20 pct.

  • 4) Pædagogiske fag, herunder praktik20 pct.

Stk. 2. I pædagogisk praktik skal de studerende opleve den arbejdsform, der karakteriserer håndarbejdslærernes arbejdsområder i forhold til den valgte pædagogiske linie. Omfanget svarer til 2 ugers fuldtidsstudier.

§ 5. 2. del omfatter nedenstående uddannelseselementer:

  • 1) Specialefag

14 mdr.

  • 2) Supplerende fag

11/2 mdr.

  • 3) Erhvervsrettet praktik

1 mdr.

  • 4) Selvstændig opgave

11/2 mdr.

§ 6. De studerende vælger blandt seminariets udbud og under hensyntagen til uddannelsens formål som specialefag enten de to håndarbejdsfag, der er valgt på 1. del, eller et af håndarbejdsfagene og kultur- og kunsthistorie.

Stk. 2. Gennem beskæftigelse med de to specialefag skal de studerende opnå forudsætninger for og metoder til at søge og udvælge viden og færdigheder inden for håndarbejdsfag og kultur og kunsthistorie med henblik på formidlingsopgaver inden for den valgte pædagogiske linie. Herudover skal de studerende opnå forståelse af håndarbejdsfagenes andel i og sammenhæng med den kulturelle udvikling i øvrigt.

§ 7. Gennem beskæftigelse med supplerende fag med filosofiske og etiske emner skal de studerende få forståelse af håndarbejdsfagene i samfundsmæssigt og alment menneskeligt perspektiv.

Stk. 2. Supplerende fag kan også udfylde et fagligt behov, således at de studerende videreudvikler det håndarbejdsfag fra 1. del eller dele deraf, der eventuelt ikke videreføres som specialefag.

§ 8. I erhvervsrettet praktik skal de studerende på en arbejdsplads inden for den valgte pædagogiske linie aktiveres i forhold til specialefagenes muligheder.

Stk. 2. Erhvervsrettet praktik kan efter den studerendes ønske omfatte mere end 4 uger. Den forlængede praktik falder uden for uddannelsens normerede studietid.

§ 9. Gennem beskæftigelse med den selvstændige opgave skal de studerende ud fra erhvervede kundskaber og erfaringer fra praktikantvirksomhed individuelt kvalificere sig til arbejdsmarkedet ved selvstændig fordybelse i et af de to specialefag i relation til den valgte pædagogiske linie, jf. § 3, stk. 3, 4 og 5.

§ 10. Uddannelseselementer på 2. del kan læses ved en anden uddannelsesinstitution i dansk, nordisk eller andet internationalt regi.

Kapitel 3

Bedømmelse og bevis

§ 11. De kvalifikationer, der erhverves gennem uddannelsen, dokumenteres ved mundtlige og skriftlige prøver.

Stk. 2. Uddannelseselementer, hvis indhold eller arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

§ 12. Prøverne bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet (ministerielt beskikkede censorer).

§ 13. Bedømmelsen af den studerendes undervisningsdeltagelse efter § 11, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 14. Efter uddannelsens 1. del afholdes fælles for seminarierne en prøve i de pædagogiske fag, hvori indgår spørgsmål fra 1. dels øvrige 3 hovedelementer, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Opgaven udarbejdes af et opgaveudvalg, der er fælles for seminarierne, og hvori censorerne er repræsenteret.

§ 15. Ved uddannelsens afslutning afholdes en skriftlig prøve i det specialefag, hvori der ikke er udarbejdet selvstændig opgave. I det andet specialefag afholdes mundtlig prøve.

Stk. 2. Opgaverne udarbejdes af det enkelte seminarium og skal belyse:

  • 1) Eksaminandens faglige kvalifikationer.
  • 2) Eksaminandens pædagogiske forudsætninger for at formidle specialefaget inden for den valgte pædagogiske linie.

Stk. 3. Den selvstændige opgave bedømmes ved en prøve ved uddannelsens afslutning. Der gives en samlet karakter for den skriftlige del og den mundtlige præsentation.

§ 16. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. En prøve er bestået, når der er opnået karakteren 6 eller derover. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

§ 17. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende en gruppe kan omfatte.

§ 18. Prøver kan i særlige tilfælde erstattes af afløsningsopgaver. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. En afløsningsopgave skal godkendes af seminariet og skal udformes sådan, at den har samme niveau og tidsmæssige vægt som det afløste uddannelsesstof.

§ 19. 1. del skal være bestået, inden den studerende kan indstille sig til prøver på 2. del. Seminariet kan under særlige omstændigheder dispensere fra denne regel.

§ 20. En studerende kan højst tre gange indstille sig til en prøve. Seminariet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 21. Reeksamination og sygeeksamen afholdes i de sædvanlige eksamensperioder.

§ 22. Seminariet udsteder bevis for gennemført uddannelse og bestået eksamen med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder eventuel, særlig erhvervskompetence.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Stk. 3. Samlet bevis for uddannelse til håndarbejdslærer, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af et håndarbejdsseminarium.

§ 23. Uddannelsen giver ret til betegnelsen håndarbejdslærer.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser

§ 24. Ved Den danske Husflidshøjskole, Seminarieafdelingen, er der mulighed for at afslutte 1. og 2. del af uddannelsen på anden måde end med eksamen og i stedet for bevis i henhold til § 22 for gennemført uddannelse og bestået eksamen at få udstedt et uddannelsesbevis.

Stk. 2. Ved Skals Håndarbejdsseminarium er der mulighed for at gennemføre elementer af uddannelsens 1. del på håndarbejdsskole og at afslutte 1. og 2. del af uddannelsen på anden måde end med eksamen og i stedet for bevis i henhold til § 22 for gennemført uddannelse og bestået eksamen at få udstedt et uddannelsesbevis.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 25, stk. 2, nr. 7 gælder ikke for de institutioner, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Det fastsættes i studieordningen, hvordan de kvalifikationer, den studerende har erhvervet, i stedet dokumenteres.

Kapitel 5

Studieordning, merit og forsøg

§ 25. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes inden for bekendtgørelsens rammer af bestyrelsen i en studieordning efter forslag fra forstanderen. Studieordningen og ændringer heri indsendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet, der påser, at den er i overensstemmelse med gældende retsregler.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

  • 1) Mål for og indhold og omfang af de enkelte uddannelseselementer. Omfanget angives som andele af årsværk.
  • 2) Udbud af pædagogiske linier og udbud og rækkefølge af fag på 1. del og af specialefag og supplerende fag på 2. del.
  • 3) Hvilke faglige forudsætninger, der er lagt til grund for uddannelsen, og eventuelle krav om supplering.
  • 4) Pensum.
  • 5) Undervisnings- og arbejdsformer.
  • 6) Opgaver, herunder selvstændig opgave og eventuel afløsningsopgaver.
  • 7) Eksamen:
  • a) eksamensterminer,
  • b) eksamensfordringer,
  • c) bedømmelsesskala, jf. § 16,
  • d) regler om gennemførelse af eksamen,
  • e) regler om medvirken af censorer,
  • f) prøveform/-former,
  • g) regler om eventuelle gruppeprøver, jf. § 17.
  • 8) Dokumentation af pædagogisk praktik, erhvervsrettet praktik og supplerende fag.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde hjemmel for seminariet til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes, kontakter seminariet aftagerrepræsentanter herom. De andre seminarier orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer heraf sendes til andre institutioner, til praktiksteder og til censorerne til orientering.

§ 26. Uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved et seminarium ækvivalerer uddannelseselementer eller dele heraf bestået ved et andet seminarium.

Stk. 2. Seminariet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Ved godkendelse efter stk. 2 anses uddannelseselementet eller dele heraf for gennemført, hvis det er bestået enten efter bestemmelserne om den pågældende uddannelse eller efter denne bekendtgørelse. Bedømmelsen overføres som »bestået«, med mindre den træder i stedet for en karakter og er givet efter samme bestemmelser, som karakterer givet efter denne bekendtgørelse.

§ 27. Ministeriet kan tillade fravigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg, herunder forsøg med udvikling af andre pædagogiske linier end dem, der er angivet i § 3. Samtidig med tilladelsen fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 28. Klage over et seminariums afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til det pågældende seminarium. Seminariets afgørelse kan påklages til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 29. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen 1. august 1990 eller senere.

Stk. 2. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 6. juli 1979 om uddannelse af håndarbejdslærere m.fl. ophæves.

Stk. 3. Studerende, der færdiggør uddannelsen efter de hidtidige regler, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 1993.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 3. september 1990

Bertel Haarder

/ Carl Erik Lautrup

Officielle noter

Ingen