Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om gymnasie- og HF-læreruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter


I henhold til § 2, stk. 3, i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner fastsættes:

Kapitel 1. Almindelige bestemmelser.

§ 1. Gymnasie- og HF-læreruddannelsen ved Ålborg Universitetscenter har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende de faglige og pædagogiske kvalifikationer til at være lærere i gymnasieskolen og ved kurser til højere forberedelseseksamen (HF) i 2 undervisningsfag.

§ 2. Den normerede uddannelsestid er 5 1/2 år, jfr. dog § 12. Uddannelsen består af en basisuddannelse på 1 år og en overbygningsuddannelse på 4 1/2 år. Om basisuddannelserne henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser ved Ålborg Universitetscenter. Om overbygningsuddannelserne henvises til bestemmelserne nedenfor, til de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder om evalueringen, i bekendtgørelse om uddannelser ved Ålborg Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) og til centrets studieordninger.

§ 3. Overbygningsuddannelsen består af to studieenheder: Et hovedfag på 6 semestre og et bifag på 3 semestre. Hovedfagets 1.-3. semester svarer til bifagets 3 semestre, bortset fra matematik.

Stk. 2. Hovedfag er: Dansk, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag og matematik

Stk. 3. Bifag er fagene efter stk. 2 samt datalogi og fysik.

§ 4. I uddannelsen indgår psykologi og pædagogik samt praktik i gymnasiet (den pædagogiske dimension), jfr. kapitel 11.

§ 5. I fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag) indgår der 3 projektenheder. I fagets 4.-6. semester (hovedfag) indgår der 3 projektenheder, hvoraf 1 er et speciale, jfr. § 6. I det semester, hvor der indgår praktik, kan projektenheden begrænses, så den kun løber over den øvrige del af semestret. Denne projektenhed kan planlægges i sammenhæng med den tredje projektenhed.

§ 6. I specialet udarbejdes et større selvstændigt arbejde (en afhandling). Specialet har til formål at udvikle de studerendes færdighed i at anvende fagets videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et præcist afgrænset emne.

Stk. 2. Medmindre andet følger af bestemmelserne om de enkelte fag, kan afhandlingen udarbejdes individuelt eller af en gruppe studerende i fællesskab; den enkelte deltagers bidrag skal kunne bedømmes for sig.

Stk. 3. Emnet for afhandlingen vælges af den studerende og skal godkendes af studienævnet. Ved godkendelsen tages der stilling til arten og omfanget af den vejledning, der skal ydes i specialet. Oplysning herom gives censorerne sammen med afhandlingen

Stk.4. Bedømmelsen af specialet sker på grundlag af afhandlingen(den studerendes bidrag til afhandlingen) og en samtale om denne mellem den (de) studerende, læreren og censor. Specialet kan ikke være udgangspunkt for andre prøver i studieenhedseksamen.

Stk. 5. Vejledning i specialet kan kun gives i eet semester.

§ 7. Der holdes mellemeksamen i hovedfaget efter 3. semester. Mellemeksamen består af en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport fra projektet i 3. semester. Der prøves i den studerendes beherskelse af projektenhedens problemstillinger, hans almene orientering i projektets områder og anvendelsen af de kundskaber, der har dannet baggrund for projektets gennemførelse, samt for fremmedsprogenes vedkommende hans mundtlige sprogfærdighed.

Stk. 2. Om mellemeksamen i matematik henvises til § 64.

Stk. 3. Der gives bedømmelsen Bestået/ ikke bestået.

Stk. 4. Mellemeksamen kan erstattes af bifagseksamen.

§ 8. Ved studieenhedseksamen i hovedfag bortfalder prøver, der er bestået ved studieenhedseksamen i det tilsvarende bifag, i overensstemmelse med særbestemmelserne om de enkelte fag. Det oplyses på eksamensbeviset, hvilke prøver der er bortfaldet.

§ 9. Den, der har gennemført læreruddannelsen. har ret til at betegne sig candidatus (a) magisterii (cand. mag.); dog benævnes den, der har hovedfag i matematik og bifag i fysik eller datalogi, candidatus (a) scientiarum (cand. scient.).

§ 10. Studieordninger for læreruddannelsen og ændringer heri sendes til direktoratet for gymnasieskolerne og HF, så snart de er vedtaget, og normalt mindst een måned før de træder i kraft.

§ 11. Rektor kan give en studerende studieplads i 1/2 år ud over det tidspunkt, hvor studiepladsen bortfalder efter fællesbekendtgørelsens § 13. Betingelsen herfor er, at den studerendes valgte kombination af hoved- og bifag sammenholdt med hans basisuddannelse og/eller den uddannelse, der er grundlag for hans optagelse på centret, må anses for normalt at kræve supplering af faglige forudsætninger i et omfang, der svarer til mindst et semesters arbejde. Om de adgangsgivende uddannelser henvises til §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om betingelser for adgang til studierne på Ålborg Universitetscenter. Forlængelsen anses for normeret uddannelsestid.

Stk. 2. Direktoratet for de videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om forlængelse af studiet efter stk. 1, herunder om fag- og uddannelseskombinationer og om ansøgningsfrist.

§ 12. Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger usædvanlige forhold, der begrunder dette.

Kapitel 2. Dansk.

§ 13. Faget udformes som overbygning på den sproglig-pædagogiske og den musikæstetiske basisuddannelse.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag).

§ 14. De studerende skal opnå:

  • 1) Færdighed i at beskrive talt og skrevet sprog,
  • 2) indsigt i forholdet mellem sprog, socialisation og bevidsthed, herunder sproglig variation og normalitet,
  • 3) fortrolighed med at arbejde med mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, både ved at arbejde med deres egen udtryksfærdighed og gennem et pædagogisk orienteret praktisk og teoretisk arbejde,
  • 4) kendskab til norsk og svensk sprog.
  • 5) færdighed i at analysere tekster fra forskellige tider og forskellige genrer herunder i at se dem i deres åndshistoriske og materialhistoriske sammenhæng og i at anstille pædagogiske overvejelser i forbindelse med det tekstanalytiske arbejde.
  • 6) overblik over den danske teksthistorie og kulturhistorie herunder gennem læsning - der skal være repræsentativ ud fra flere grundsynspunkter - af danske tekster fra middelalderen til nutiden og
  • 7) kendskab til videnskabsteori herunder forståelse af danskfaget som historisk videns-, erkendelses- og formidlingsfag.

§ 15. Der er 3 projektenheder:

  • 1) I et omfang svarende til et semester arbejdes der med sproglig opdragelse fortrinsvis med at beskrive talt og skrevet sprog og med at give de studerende bevidsthed om den mundtlige og skriftlige sprogfærdigheds praktiske og pædagogiske problemer. Der inddrages analyse af konkret sprogbrug og teoretiske og didaktiske overvejelser.
  • 2) I et omfang svarende til et semester arbejdes der med tekstanalyse, herunder tekstanalysens teori og praksis. Projektarbejdet tager udgangspunkt i en eller flere tekstgrupper eller tekstsammenstillinger. Udvælgelsen af tekster skal begrundes. Projektet skal give anledning til, at den studerende får indsigt i forskellige tekstanalytiske metoder og teoridannelser.
  • 3) I et omfang svarende til et semester arbejdes der med teksthistorie. Der foretages et dybtgående teksthistorisk studium, der har form af et periodestudium. Arbejdet skal føre til indsigt i den valgte periode og skal give anledning til at inddrage svenske, norske og andre udenlandske tekster. Den studerende skal under periodestudiet opnå kendskab til periodeafgrænsningens problematik såvel som til mere generelle historieteoretiske problemstillinger.

Stk. 2. Der er studieenhedskurser i:

  • 1) Teksthistorie (løber over 2 semestre), 2) svensk og norsk sprog, 3) almen sprogteori og 4) tekstanalyse (løber over 2 semestre).

Fagets 4.-6. semester (hovedfag).

§ 16. De studerende skal inden for de i § 14 nævnte områder opnå udvidet faglig bredde og større dybde end i 1.-3. semester og skal vise evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og relevant faglitteratur.

§ 17. Der er 3 projektenheder, hvoraf een er specialet.

Stk. 2. To projektenheder tilrettelægges som et studium af emner, der vælges af de studerende, jfr. fællesbekendtgørelsens § 6.

Evaluering

§ 18. Bifag. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve, hvor der forelægges den studerende en (eller en mindre gruppe af) ulæst(e) tekst(er). Den studerende skal analysere og kommentere denne (gruppe) tekst(er) under anvendelse af tekst- og kulturhistorisk viden samt teoretisk og metodisk viden og indsigt og skal behandle fagdidaktiske problemer i forbindelse med dens (deres) anvendelse i undervisning.
  • 2) En skriftlig prøve, hvor den studerende får forelagt en ulæst tekst og skal foretage en sproglig analyse og karakteristik af teksten samt med udgangspunkt i den pågældende tekst anstille relevante didaktiske overvejelser.
  • 3) En mundtlig prøve med udgangspunkt i et af den studerendes projektarbejder efter den studerendes valg. Prøven foregår som en diskussion, der tager udgangspunkt i en ulæst tekst med tilknytning til projektets emne.

Stk. 2. Der gives 3 karakterer, en for hver prøve.

§ 19. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En prøve som bifagsprøve 1).
  • 2) En prøve som bifagsprøve 2).
  • 3) En prøve i de studieaktiviteter, der udover specialestudiet udgør det egentlige hovedfagsstudium. Prøven består i en uddybende diskussion om en af den studerende valgt projektrapport og i en prøve af den studerendes overblik over de øvrige studieområder.
  • 4) Bedømmelse af specialet, jfr, §§ 5 og 6.

Stk. 2. Der gives 4 karakterer ved studieenhedseksamen. En karakter for hver af prøverne 1), 2) og 3) og een karakter for specialet.

Kapitel 3. Engelsk.

§ 20. Faget udformes som overbygning på den sproglig-pædagogiske basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at den studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i engelsk, der ligger over nysprogligt studentereksamensniveau.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag).

§ 21. De studerende skal opnå:

  • 1) Færdighed i at forstå talt og skrevet engelsk, der ikke frembyder særlige vanskeligheder, fordi det er dialekt eller fagsprog,
  • 2) mundtlig og skriftlig beherskelse af en variant af engelsk, der er accepteret i hele det engelsksprogede område,
  • 3) kundskaber i fonetik, grammatik, semantik, almen lingvistik, socio- og psykolingvistik og anvendt lingvistik,
  • 4) kundskaber i tekstteori og beherskelse af tekstanalytiske metoder,
  • 5) fortrolighed med væsentlige områder inden for engelsk og amerikansk teksthistorie og
  • 6) kendskab til Englands og USAs nyere historie samt til kultur- og samfundsforhold i de to lande.

§ 22. Der er 3 projektenheder: En socialhistorisk, en sproglig og en tekstlig.

  • 1) Den socialhistoriske projektenhed omfatter Englands historie (med hovedvægten på den nyere historie), USAs historie samt politiske og sociale institutioner i England og USA.
  • 2) Den sproglige projektenhed omfatter fonetik, grammatik, almen lingvistik, socio- og psykolingvistik og anvendt lingvistik.
  • 3) Den tekstlige projektenhed omfatter Englands teksthistoriske tradition efter år 1500 samt USAs teksthistoriske tradition.

Stk. 2. Der er studieenhedskurser igennem alle 3 semestre i:

  • 1) Mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Sprogfærdighedstræningen omfatter oversættelse dansk-engelsk, engelsk-dansk samt fri mundtlig sprogfærdighed på grundlag af nutidige tekster, repræsenterende forskellig sprogbrug,
  • 2) tekstforståelse og teksthistorie omfattende tekstteori og forskellige tekstanalytiske metoder; der arbejdes med et historisk og genremæssigt repræsentativt udvalg af tekster (herunder mindst eet Shakespearedrama), og der trænes i fri skriftlig fremstilling; og
  • 3) fonetik og grammatik omfattende det engelske fonematiske system, artikulatorisk lydbeskrivelse, fonetisk-tonetisk transskription og de væsentlige sider af engelsk morfologi, syntaks og semantik.

Fagets 4.-6. semester (hovedfag).

§ 23. De studerende skal opnå:

  • 1) Færdighed i at forstå og karakterisere talt og skrevet engelsk af forskellig historisk og geografisk oprindelse.
  • 2) færdighed i at udtrykke sig flydende og sikkert på engelsk i en behandling såvel af forskelligartede almene emner som komplicerede faglige problemer.
  • 3) færdighed i at inddrage den tekstlige, den socialhistoriske og den sproglige synsvinkel i bearbejdelsen af mindst eet problemkompleks inden for engelsk samt et omfattende kendskab til mindst eet periodes tekster og mindst een genres historie.

§ 24. I 4.-6. semester er der:

  • 1) 3 projektenheder, hvoraf den ene er specialet. I de to andre projektenheder anlægges den tekstlige, den social-historiske og den sproglige synsvinkel.
  • 2) Studieenhedskurser i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed igennem 2 semestre. Der arbejdes med oversættelse til engelsk af vanskeligt oversættelige danske tekster, med oversættelse til dansk samt med sproglig karakteristik af engelske tekster efter år 1500.
  • 3) Et speciale, jfr. §§ 5 og 6.

Evaluering.

§ 25. Bifag. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 4 timer i oversættelse dansk-engelsk og engelsk-dansk, hvor ingen hjælpemidler er tilladt.
  • 2) En skriftlig prøve på 3 timer i grammatik, hvor ingen hjælpemidler er tilladt. Besvarelsen skrives på dansk.
  • 3) En skriftlig prøve på 5 timer i tekstforståelse på grundlag af en forelagt ulæst tekst (engelsk besvarelse). Ensproget ordbog må medbringes.
  • 4) En mundtlig prøve på engelsk. Prøven tager sit udgangspunkt i det tekstvidenskabelige projekt og prøver den studerendes viden inden for det tekstlige og det socialhistoriske fagområde. Den studerende udvælger blandt det tekstvidenskabelige projekts kildetekster 200 normalsider centrale tekster. I eksaminationen inddrages en prøve af detailforståelsen af et tekststed, udvalgt af læreren blandt disse tekster.
  • 5) En prøve i fonetik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. For prøve 5) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives i alt 6 karakterer:

2 karakterer for prøve 1): Een for hver oversættelse,

1 karakter for prøve 2),

1 karakter for prøve 3),

2 karakterer for prøve 4): Een i viden inden for de 2 fagområder og een i mundtlig sprogfærdighed og udtale.

§ 26. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 3 timer i oversættelse dansk-engelsk.
  • 2) En skriftlig prøve på 3 timer i oversættelse engelsk-dansk og sprogbeskrivelse.
  • 3) En mundtlig prøve på engelsk. Prøven tager udgangspunkt i projektrapporterne og prøver den studerendes viden inden for det tekstlige og det socialhistoriske fagområde og hans mundtlige sprogfærdighed og udtale, jfr. § 22.
  • 4) Bedømmelse af specialet, jfr. §§ 5 og 6. Specialet affattes på dansk.
  • 5) - 7) som prøve 2), 3) og 5) efter § 25. Disse prøver bortfalder for studerende, der har bestået studieenhedseksamen i bifaget.

Stk. 2. Der gives 9 karakterer:

1 karakter for prøve 1),

1 karakter for prøve 2),

2 karakterer for prøve 3): Een i viden inden for det tekstlige og det socialhistoriske fagområde og een i mundtlig sprogfærdighed.

1 karakter for specialet.

4 karakterer for prøve 5) - 7), jfr. dog stk. 1.

Kapitel 4. Tysk.

§ 27. Faget udformes som overbygning på den sproglig-pædagogiske basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at den studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i tysk, der ligger over nysprogligt studentereksamensniveau.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag).

§ 28. De studerende skal opnå:

  • 1) Færdighed i skriftligt og mundtligt at udtrykke sig flydende og nuanceret på tysk uden nævneværdige afvigelser fra tysk normalsprog,
  • 2) betydelige kundskaber inden for sprogbeskrivelsens forskellige discipliner, under synkront og i det nødvendige omfang også diakront aspekt,
  • 3) færdighed i differentieret, filologisk baseret analyse af tekster fra flere væsentlige perioder efter cirka 1750 samt fortrolighed med mindst to perioder i tysk litteratur, een før og een efter ca. 1900 og
  • 4) kundskaber inden for sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold.

§ 29. I arbejdet indgår de faglige elementer med følgende vægt:

  • 1) Systematisk studium under synkront og i det nødvendige omfang diakront aspekt af tysk grammatik og semantik samt opøvelse af praktisk sprogfærdighed, svarende til 1/3 af studieenheden.
  • 2) Studium af tyske tekster og tysk teksthistorie, herunder tekster til belysning af områdets kultur- og samfundsforhold samt historie, men med hovedvægt på litterære tekster, svarende til 2/3 af studieenheden.

§ 30. Der er 3 projektenheder. I een projektenhed arbejdes der med sprogbeskrivelse og i to med tekstlæsning. I projektenhederne om tekstlæsning arbejdes der ligeligt med ældre og nyere emner/perioder/forfattere, og der inddrages tekster, der belyser tyske kultur- og samfundsforhold samt historie i et omfang, der svarer til den vægtning, der er angivet i § 29.

Stk. 2. Der er studieenhedskurser igennem alle tre semestre i:

  • 1) Analyse af tysksprogede tekster,
  • 2) tysk grammatik (herunder fonetik) og
  • 3) mundtlig og skriftlig sprogfærdighed.

Fagets 4.-6. semester (hovedfag).

§ 31. De studerende skal opnå:

  • 1) Færdighed i skriftligt og mundtligt at udtrykke sig flydende og nuanceret på tysk uden nævneværdige afvigelser fra tysk normalsprog,
  • 2) betydelige kundskaber inden for sprogbeskrivelsens forskellige discipliner, under synkront og i det nødvendige omfang også diakront aspekt,
  • 3) færdighed i differentieret, filologisk baseret analyse af tekster fra flere væsentlige perioder efter ca. 1750 samt fortrolighed med mindst to perioder i tysk litteratur, een før og een efter ca. 1900,
  • 4) kundskaber inden for sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold og
  • 5) færdighed i selvstændigt at arbejde i dybden inden for nærmere afgrænsede områder samt i at fremlægge resultaterne i vurderende form.

§ 32. Der er 3 projektenheder:

  • 1) 2 projektenheder, der tager deres udgangspunkt i eet eller flere nærmere afgrænsede områder, der studeres i en bredere sammenhæng - emnestudium - og
  • 2) et speciale.

Stk. 2. Der er studieenhedskurser til systematisk udbygning af mundtlig og skriftlig sprogfærdighed igennem 2 semestre, især for at dække formuleringsbehovet på tysk i forbindelse med speciale~ og emnestudiet.

Evaluering.

§ 33. Bifag. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 3 timer i oversættelse til tysk af en dansk tekst. Ensproget ordbog må medbringes.
  • 2) En skriftlig prøve på 5 timer i tekstforståelse. Prøven baseres på en ulæst tekst fra et af de studerede tekstområder og skal ud over tekstforståelse demonstrere den studerendes skriftlige udtryksfærdighed. Ingen hjælpemidler er tilladt.
  • 3) En mundtlig prøve i analyse af een eller flere tyske tekster blandt de tekster, der er læst i forbindelse med en bestemt projektenhed. Projektenheden vælges af den studerende. I prøven indgår oversættelse fra tysk til dansk.
  • 4) En mundtlig prøve i sprogkundskab, omfattende en redegørelse for et centralt grammatisk emne og en besvarelse af en række enkeltspørgsmål inden for flere områder af tysk grammatik, herunder evt. oversættelse fra dansk til tysk af et mindre tekststykke. Det samlede tekstgrundlag for prøven må ikke væsentlig overstige 1 normalside.
  • 5) En prøve i fonetik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

I prøve 3) eller 4) - fastsat ved studieordning - prøves den studerende i fri sprogfærdighed med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst.

Stk. 2. I prøve 5) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives 6 karakterer:

1 karakter for prøve 1),

2 karakterer for prøve 2): Een i tekstforståelse, ulæst tekst og een

i fri sprogfærdighed,

1 karakter for prøve 3),

1 karakter i sprogkundskab på grundlag af prøve 4) og

1 karakter i fri mundtlig sprogfærdighed på grundlag enten af prøve 3) eller prøve 4).

§ 34. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 5 timer i tysk sprogfærdighed omfattende en oversættelse til tysk af en ikke væsentligt bearbejdet original dansk tekst og fri udtryksfærdighed med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Ensproget ordbog må medbringes.
  • 2) En skriftlig prøve på 5 timer i analyse af en eller flere ulæste tekster, der kan have berøring med den studerendes tekststudieprojekt. Prøven besvares på dansk i oversættelse af et stykke af den (de) forelagte tekst(er), som indgår i prøven. Ingen hjælpemidler er tilladt.
  • 3) En mundtlig prøve i emnestudiet med udgangspunkt i en projektrapport der vælges af den studerende. Der indgår en prøve i fri sprogfærdighed med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst.
  • 4) En mundtlig prøve i enten sprogkundskab eller i analyse af læst(e) tekst(er), i sprogkundskab, hvis prøve 3) vedrører analyse af tekster, og i analyse af tekster, hvis prøve 3) vedrører sprogkundskab.
  • 5) En bedømmelse af specialet, jfr. §§ 5 og 6.
  • 6) En prøve i fonetik. ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. I prøve 6) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives 7 karakterer:

2 karakterer for prøve 1): Een i oversættelse og een i fri udtryksfærdighed,

1 karakter for prøve 2),

2 karakterer for prøve 3) : Een for emnestudiet og een for fri mundtlig sprogfærdighed,

1 karakter for prøve 4) og

1 karakter for specialet.

Stk. 3. For studerende, der har bestået bifagseksamen, bortfalder prøven i fonetik.

Kapitel 5. Fransk.

§ 35. Faget udformes som overbygning på den sproglig-pædagogiske basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at den studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i fransk, der ligger over sprogligt studentereksamensniveau.

§ 36. I franskstudiet skal den studerende erhverve praktisk og teoretisk kendskab til moderne fransk sprog, kendskab til litteratur, kultur og samfundsliv i Frankrig og eventuelt andre fransksprogede kulturområder.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag).

§ 37. De studerende skal opnå:

  • 1) Sikker forståelse af talt og skrevet normalfransk,
  • 2) færdighed i flydende og ubesværet at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på fransk og færdighed i skriftligt at gengive en forelagt dansk tekst på korrekt fransk,
  • 3) indsigt i væsentlige metoder og teorier inden for almen lingvistik, så han kan placere fransksproglige problemstillinger i et bredere lingvistisk perspektiv,
  • 4) kendskab til fransk fonetik: Hovedvægten lægges på korrekt og sikker udtale, samt færdighed i transskription,
  • 5) beherskelse af moderne fransk grammatik, herunder morfologi, syntaks og semantik,
  • 6) færdighed i at karakterisere sprogbrugen i franske tekster,
  • 7) færdighed i at inddrage psyko- og sociolingvistiske overvejelser i tekstbehandlingen,
  • 8) kendskab til de vigtigste tekstvidenskabelige teorier og metoder samt til den for teorierne og deres anvendelse relevante del af teksthistorien,
  • 9) færdighed i at anvende tekstanalyse på forskellige tekster fra ca. 1600 til i dag og
  • 10) kendskab til Frankrigs politiske, økonomiske, sociale og kulturelle systemer og historie.

§ 38. Der er 3 projektenheder: En samfunds- og kulturenhed, en lingvistisk-pædagogisk og en tekstlig-litterær enhed.

Stk. 2. De tre fagområder tillægges lige vægt og indgår normalt i samtlige projektenheder, dog således at hovedvægten i den enkelte enhed lægges på et af fagområderne.

Stk. 3. Der er et kort studieenhedskursus i fonetik og studieenhedskurser, igennem alle 3 semestre, i:

  • 1) Mundtlig sprogfærdighed,
  • 2) tekstanalyse,
  • 3) stil (oversættelse dansk-fransk) og
  • 4) grammatik.

Fagets 4.-6. semester (hovedfag).

§ 39. De studerende skal inden for de 3 fagområder efter § 38 opnå en udvidet faglig bredde og større dybde med særlig vægt på et af de 3 fagområder. De skal endvidere vise evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og relevant faglitteratur.

§ 40. I 4.-6. semester er der:

  • 1) 3 projektenheder, hvoraf den ene er specialet.
  • 2) studieenhedskurser, igennem alle 3 semestre, i mundtlig sprogfærdighed, stil (oversættelse dansk-fransk) og grammatik.

Evaluering.

§ 41. Bifag. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 5 timer i fri skriftlig udtryksfærdighed. Ensproget ordbog må medbringes.
  • 2) En skriftlig prøve på 3 timer i oversættelse til fransk af en nutidig dansk tekst.
  • 3) En skriftlig prøve på 6 timer i oversættelse til dansk af en nutidig fransk normal prosatekst, som ikke må være oversat eller bearbejdet. Prøven omfatter teoretisk grammatik ud fra teksten. Der må ikke anvendes ordbøger til prøven i teoretisk grammatik og til oversættelsen.
  • 4) En mundtlig prøve på fransk. Med udgangspunkt i en af den studerende valgt projektrapport fra samfunds- og kulturenheden og fra den tekstlig-litterære enhed med dertil knyttede tekster, der ikke må være evalueret internt, prøves forståelse, mundtlig udtryksfærdighed, oversættelse og udtale. I prøven indgår eksamination i et mindre tekststykke fra de tekster, som er knyttet til projektenhederne.
  • 5) En prøve i fonetik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. I prøve 5) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives 6 karakterer:

1 karakter for prøve 1),

1 karakter for prøve 2),

2 karakterer for prøve 3): Een i oversættelse og een i grammatik og

2 karakterer for prøve 4): En i mundtlig udtryksfærdighed og udtale og en i tekstforståelse.

§ 42. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En skriftlig prøve på 5 timer i fri skriftlig udtryksfærdighed. Ensproget ordbog må medbringes.
  • 2) En skriftlig prøve på 3 timer i oversættelse til fransk af en nutidig dansk tekst.
  • 3) En skriftlig prøve på 6 timer i oversættelse til dansk af en nutidig fransk normalprosatekst. Prøven omfatter teoretisk grammatik ud fra teksten. Der må ikke anvendes ordbøger til prøven i teoretisk grammatik og til oversættelsen.
  • 4) En mundtlig prøve på fransk. Med udgangspunkt i to af den studerende valgte projektrapporter enten fra samfunds- og kulturenheden og den tekstligt-litterære enhed i 1.-3. semester eller fra projektenhederne i 4.-6. semester prøves den studerendes forståelse af projekternes problemstilling samt mundtlig udtryksfærdighed, oversættelse og udtale.
  • 5) En prøve i fonetik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.
  • 6) Bedømmelse af specialet, jfr. §§ 5 og 6.

Stk. 2. I prøve 5) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives 7 karakterer:

1 karakter for prøve 1),

1 karakter for prøve 2),

2 karakterer for prøve 3): Een i oversættelse og een i grammatik,

2 karakterer for prøve 4): Een i mundtlig udtryksfærdighed og udtale, og een i tekstforståelse og oversættelse og 1 karakter for specialet.

Stk. 3. For studerende, der har bestået bifagseksamen, bortfalder prøve 2) og 3) samt prøven i fonetik.

Kapitel 6. Historie.

§ 43. Uddannelsen udformes som overbygning på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag)

§ 44. De studerende skal opnå:

  • 1) En bred forståelse af den historiske udvikling gennem indsigt i historisk forskelligartede samfundsformer, deres struktur og forandringer,
  • 2) indsigt i de for de forskellige perioder væsentlige kategorier af historisk kildemateriale.
  • 3) indsigt i forskellige samfundsvidenskabelige teorier, herunder især forskellige historieopfattelser og udviklingsteorier,
  • 4) færdighed i at orientere sig i såvel et kronologisk som tematisk afgrænset udviklingsforløb.
  • 5) færdighed i at formulere historiske problemer og i tilslutning hertil i at udvælge, benytte og vurdere historisk kildemateriale,
  • 6) færdighed i at redegøre for historisk materiale, historiske metoder, problemer og teoridannelser samt for egen stillingtagen hertil og
  • 7) færdighed i på egen hånd at kunne udvide og uddybe deres kundskaber.

§ 45. De faglige breddekrav:

  • 1) Der skal arbejdes med historiske problemstillinger af betydning for arbejdet i gymnasiet. Til projektarbejdet knyttes der ekstensiv litteraturlæsning med bredt sigte.
  • 2) Projekterne skal behandle 3 forskellige tidsrum. Eet af projekterne skal have tyngdepunkt i tiden efter 1930 og eet i tiden før 1500.
  • 3) Der behandles forskellige samfundstyper, deriblandt industri- og agrarsamfund.
  • 4) Danmarks- og verdenshistorie skal indgå i arbejdet.
  • 5) Problemstillinger og materiale fra de økonomiske, sociologiske og politologiske arbejdsfelter skal inddrages i arbejdet.
  • 6) De emner og problemstillinger, som behandles, skal sammenholdes med centrale teorier om samfundets strukturer og funktioner, forandring og udvikling.

Stk. 2. De faglige dybdekrav:

  • 1) De studerende skal arbejde med deres projektemners placering i større historisk og sammenlignende sammenhæng.
  • 2) De skal arbejde med kilder og litteratur, som berører de valgte projektemner.
  • 3) De skal blive fortrolige med historisk teknik, kildevurdering og kildekritik og i sammenhæng hermed historisk årsagsforklaring.
  • 4) De skal i arbejdet benytte centrale videnskabelige fremstillinger, der repræsenterer forskellige videnskabelige opfattelser, og skal argumentere for deres valg af litteratur.
  • 5) De skal anvende samfundsvidenskabelige metoder og forskningsteknikker, herunder samfundsbeskrivelse.

§ 46. Der er 3 projektenheder. Problemområdet for projektenhederne i 1. og 2. semester er:

1. semester: Økonomisk, politisk og social udvikling.

2. semester: Samfundsmæssig koordinering og arbejde, arbejdsorganisation og arbejdspladsforhold.

Stk. 2. Ved fagkombinationen historie og samfundsfag, hvor den studerende tidligere har haft projektenhederne i 1. og 2. semester, skal disse behandles med særligt henblik på det fags formål, hvori de nu indgår. De nærmere regler herom fastsættes ved studieordning.

Stk. 3. Der afholdes et kursus i teoretisk statistik.

4.-6. semester (hovedfag)

§ 47. De studerende skal inden for de i § 45 nævnte områder opnå udvidet faglig bredde og større dybde. De skal vise evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og relevant faglitteratur og gennem kendskab til disse emners og metoders anvendelse kunne indgå i et kvalificeret tværfagligt samarbejde.

Stk. 2. I øvrigt er breddekravene:

  • 1) Aspekter fra økonomisk historie, social historie og ideehistorie skal inddrages i mindst to projektenheder.
  • 2) Problemer fra ikke-europæiske kulturkredse skal inddrages i mindst een projektenhed.
  • 3) De studerende skal blive fortrolige med det kildemateriale, der er karakteristisk for de forskellige perioder, herunder med kilderne til den økonomiske og sociale historie.
  • 4) De skal få kendskab til de vigtigste historisk-teoretiske og historisk-filosofiske strømninger, den historiske litteraturs standardværker samt fortrolighed med de bibliografiske hjælpemidler.

Stk. 3. Dybdekravene er i øvrigt:

  • 1) Ved projektvalget skal de studerende give en sagligt begrundet forklaring af emnets betydning i den historiske udvikling.
  • 2) De skal foretage en udvælgelse, analyse og kritisk vurdering af kildemateriale for at få svar på de spørgsmål, der rejses i projektarbejdet.
  • 3) De skal lære at redegøre for og tage stilling til sådanne forskellige opfattelser i den videnskabelige litteratur, som er af betydning for deres projekt.
  • 4) De skal anvende de samfundsvidenskabelige metoder og teknikker, som begrundes af materiale og problemstilling.
  • 5) De skal tilstræbe en kritisk vurdering af eksisterende teorier og historieopfattelser og skal sammenholde resultatet af projektarbejderne med disse.

Evaluering.

§ 48. Bifag. Bifagseksamen består af:

  • 1) En mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i to af den studerende valgte projektrapporter blandt dem, som er udført i studieenheden. Prøven former sig som en drøftelse af rapporterne ud fra uddannelsens formål.
  • 2) En skriftlig prøve, der består af en opgave, der løses individuelt. Opgaven skal ligge inden for områder, som den studerende har beskæftiget sig med i studieenheden. Formålet er at efterprøve den studerendes færdighed i problemformulering, i redegørelse for og stillingtagen til teori- og metodeproblemer eller i på egen hånd at udvide og uddybe sine kundskaber.
  • 3) En prøve i teoretisk statistik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. I prøverne skal der især lægges vægt på dybdekravene, men der skal herudover tages hensyn til faglig bredde og alsidighed samt faglig pædagogisk indsigt indenfor de områder, den studerende har beskæftiget sig med i studieenheden.

Stk. 3. I prøve 3) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået. Der gives 2 karakterer: 1 karakter for prøve 1) og 1 karakter for prøve 2)

§ 49. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en af den studerende valgt projektrapport blandt dem, der er udført i 4.-6. semester (bortset fra specialet). Prøven former sig som en drøftelse af rapporten ud fra uddannelsens formål.
  • 2) En skriftlig prøve, hvor § 48, stk. 1, 2), finder tilsvarende anvendelse. Opgaven må ikke falde inden for specialets område.
  • 3) Bedømmelse af specialet, jfr. §§ 5 og 6.
  • 4) En prøve i teoretisk statistik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. § 48, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved prøverne 1) og 2) i hovedfagseksamen.

Stk. 3. I prøve 4) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået. Der gives 3 karakterer: 1 karakter for den mundtlige prøve, 1 karakter for den skriftlige prøve og 1 karakter for specialet.

Stk. 4. For studerende, der har bestået bifagseksamen, bortfalder prøven i teoretisk statistik.

Kapitel 7. Samfundsfag.

§ 50. Uddannelsen udformes som overbygning på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Fagets 1.-3. semester (bifag og hovedfag).

§ 51. De studerende skal opnå:

  • 1) Indsigt i samfundsvidenskabelige teorier, specielt disses forhold til samfundet,
  • 2) færdighed i at sammenholde konkrete samfundsforhold med eksisterende teori og praktiske erfaringer og i at belyse udviklingen af forskellige sociale systemer,
  • 3) færdighed i kritisk at vurdere forskellige samfundsvidenskabelige teorier,
  • 4) indsigt i samfundsvidenskabelige metodeproblemer,
  • 5) færdighed i at formulere samfundsvidenskabelige problemstillinger samt igennem indsamling og analyse af empirisk materiale at belyse disse,
  • 6) færdighed i på egen hånd at udvide og uddybe deres kundskaber og
  • 7) færdighed i at redegøre for samfundsvidenskabeligt materiale, problemer, teoridannelser og for egne meninger herom.

§ 52. De faglige breddekrav:

  • 1) Der skal arbejdes med samfundsvidenskabelige problemstillinger af betydning for arbejdet i gymnasiet/HF. Til projektarbejdet knyttes der ekstensiv litteraturlæsning med bredt sigte.
  • 2) Der skal arbejdes med forskellige strukturer og funktioner i samfundet.
  • 3) I arbejdet skal der inddrages analyser af sociale institutioner og samfundsstrukturer på forskellige niveauer, spændende fra familie~ og arbejdsplads over lokalt/regionalt til nationalt og internationalt niveau.
  • 4) Problemstilling og materiale fra de økonomiske, sociologiske og politologiske arbejdsfelter skal inddrages i arbejdet. De enkelte arbejdsfelter skal være repræsenteret med væsentlig vægt. I en af projektenhederne skal socialpsykologiske emner indgå. En af projektenhederne skal have tyngdepunkt i makroøkonomisk teori og økonomisk politik.
  • 5) De emner og problemstillinger, som behandles, skal sammenholdes med centrale teorier om samfundets strukturer og funktioner, forandringer og udvikling.

§ 53. De faglige dybdekrav:

  • 1) De studerende skal systematisk anvende forskelligartet dokumentarisk materiale og skal lære at forholde sig kritisk til det ved at sammenholde forskellige materialetyper.
  • 2) De skal opnå indsigt i forskellige teorier og herunder gennemføre kritik af dem.
  • 3) De skal placere de anvendte teorier og metoder i en større teoretisk sammenhæng.
  • 4) De skal benytte centrale videnskabelige fremstillinger, således at forskellige videnskabelige opfattelser er repræsenteret og skal argumentere for deres valg af litteratur.
  • 5) De skal opnå færdighed i at anvende samfundsvidenskabelige metoder og forskningsteknikker, herunder elementær teoretisk statistik.

§ 54. Der er 3 projektenheder. Problemområdet for projektenhederne i 1. og 2. semester er:

1. semester: Økonomisk, politisk og social udvikling.

2. semester: Samfundsmæssig koordinering og arbejde, arbejdsorganisation og arbejdspladsforhold.

Stk. 2. Ved fagkombinationen historie og samfundsfag, hvor den studerende tidligere har haft projektenhederne i 1. og 2. semester, skal disse behandles med særligt henblik på det fags formål, hvori de nu indgår. De nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

Stk. 3. Der afholdes et kursus i teoretisk statistik.

Fagets 4.-6. semester (hovedfag).

§ 55. De studerende skal inden for de i §§ 52 og 53 nævnte områder opnå udvidet bredde og større dybde. De skal vise evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og relevant faglitteratur, og skal gennem kendskab til disse emners og metoders anvendelse kunne indgå i et kvalificeret tværfagligt samarbejde.

Stk. 2. Breddekravene er i øvrigt:

  • 1) Mindst eet af de valgte projekter skal behandle danske samfundsforhold og mindst eet international politik, økonomi eller organisation.
  • 2) I mindst een projektenhed skal der inddrages materiale fra den samfundsvidenskabelige teori- og ideehistorie.
  • 3) De studerende skal blive fortrolige med de vigtigste kilder til beskrivelse af samfundsforhold samt med teknikker til indsamling af nyt materiale.
  • 4) De skal få kendskab til hovedstrømninger inden for politologi, økonomi og sociologi samt til centrale håndbøger vedrørende samfundsvidenskabelig teori.
  • 5) De skal erhverve sig kendskab til centrale håndbøger vedrørende danske og internationale samfundsforhold samt fortrolighed med bibliografiske og statistiske hjælpemidler.

Stk. 3. Dybdekravene er i øvrigt:

  • 1) De studerende skal placere deres arbejde i en større teoretisk sammenhæng.
  • 2) De skal trænes i at formulere problemer og i at udvælge, indsamle og kritisk efterprøve materialet udfra problemformuleringen.
  • 3) De skal lære at redegøre for og tage stilling til sådanne forskellige opfattelser i den videnskabelige litteratur, som er af betydning for deres projekt.
  • 4) De skal anvende de samfundsvidenskabelige metoder og forskningsteknikker, som begrundes af materiale og problemstilling.
  • 5) De skal tilstræbe en kritisk vurdering af eksisterende teorier og sammenholde resultatet af projektarbejderne med disse.

Evaluering.

§ 56. Bifag. Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i to af den studerende valgte projektrapporter blandt dem, som er udført i studieenheden. Prøven former sig som en drøftelse af rapporterne ud fra uddannelsens formål.
  • 2) En skriftlig prøve, der består af en opgave, der løses individuelt. Opgaven skal ligge inden for områder som den studerende har beskæftiget sig med i studieenheden. Formålet er at efterprøve den studerendes færdighed i problemformulering, i redegørelse for og stillingtagen til teori- og metodeproblemer eller i på egen hånd at udvide og uddybe sine kundskaber.
  • 3) En prøve i teoretisk statistik. Ved denne prøve medvirker der ikke censorer udefra.

Stk. 2. I prøverne 1) og 2) skal der især lægges vægt på dybdekravene, men der skal herudover tages hensyn til faglig bredde og alsidighed samt faglig pædagogisk indsigt indenfor de områder, den studerende har beskæftiget sig med i studieenheden.

Stk. 3. I prøve 3) gives bedømmelsen Bestået/ikke bestået.

Der gives 2 karakterer:

1 karakter for prøve 1) og

1 karakter for prøve 2).

§ 57. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen.

Studieenhedseksamen består af:

  • 1) En mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en af den studerende valgt projektrapport blandt dem, der er udført i 4.-6. semester (bortset fra specialet). Prøven former sig som en drøftelse af rapporten ud fra uddannelsens formål.
  • 2) En skriftlig prøve, hvor § 56, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse. Opgaven må ikke falde inden for specialets område.
  • 3) Bedømmelse af specialet, jfr. §§ 5 og 6.

Stk. 2. § 56, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved prøverne 1) og 2) i hovedfagseksamen.

Der gives 3 karakterer:

1 karakter for den mundtlige prøve. 1 karakter for den skriftlige prøve og 1 karakter for specialet.

Kapitel 8. Matematik.

§ 58. Faget udformes som overbygning på den teknisk- naturvidenskabelige basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at de studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i fysik, kemi, biologi og geografi, der svarer til matematisk-fysisk studentereksamensniveau, og desuden i matematik har kundskaber, der ligger over matematisk-fysisk studentereksamensniveau.

Bifag (3 semestre).

§ 59. De studerende skal:

  • 1) lære at tilegne sig og arbejde med avancerede faglige teorier og metoder,
  • 2) opnå en sådan indsigt i matematikkens grundlæggende teori og metode, at de er i stand til at følge fagets udvikling og herudfra kunne give andre en forståelse af matematikkens indhold og placering,
  • 3) opnå viden og erfaring om matematikkens anvendelser, så de er i stand til at vejlede ved formulering og kritisk analyse af problemer, hvis løsning kræver matematisk behandling, og
  • 4) erhverve viden og erfaring om matematikkens samfundsmæssige betydning og om den måde, hvorpå matematikken indgår i samfundets uddannelsessystem.

Stk. 2. For at opnå de i stk. 1 fastlagte mål skal de studerende:

  • 1) erhverve fortrolighed med grundlæggende matematiske emnekredse og deres anvendelser, herunder lokale og globale egenskaber ved funktioner af en og flere variable, operationer på funktioner, operator mellem vektorrum, tallenes matematiske opbygning, samt deterministiske og stokastiske modeller og
  • 2) opnå forståelse af matematikkens funktion i uddannelsen og dens forhold til uddannelsessystemets samfundsmæssige funktion, principper for udvælgelse af emner, stof og problemer, der behandles i matematikundervisningen, herunder didaktiske og metodologiske forhold i forbindelse med undervisningen i matematik.

§ 60. Der er 3 projektenheder. En projektenhed udgør mindst 4/5 af semestrets samlede arbejde. Heraf udgør projektarbejdet normalt halvdelen.

Hovedfag (6 semestre).

§ 61. I hovedfaget skal de studerende inden for de i § 59 nævnte områder opnå udvidet faglig bredde. De skal vise evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier og metoder og relevant faglitteratur og gennem kendskab til disse emner og metoders anvendelse kunne indgå i et kvalificeret tværfagligt samarbejde.

§ 62. Der er en projektenhed i hvert semester. I mindst een af projektenhederne arbejdes der tværfagligt. I studieenheden indgår tillige et specialeprojekt af et omfang, der svarer til et semesters arbejde. Specialerapporten udarbejdes normalt individuelt. De enkelte projektenheders mål og indhold fastlægges i studieordning.

Stk. 2. En projektenhed udgør mindst 4/5 af semestrets samlede arbejde. Heraf udgør projektarbejdet normalt halvdelen.

Evaluering.

§ 63. Bifag. Studieenhedseksamen består af to mundtlige prøver. Den ene prøve er rettet mod det anvendelsesorienterede aspekt i studieenheden og den anden mod det undervisningsorienterede aspekt. Til eksamen udvælger den studerende projektrapporter, svarende til hovedparten af en projektenheds projektarbejde, og udarbejder en liste over de øvrige studieaktiviteter, der skal indgå i hver prøve.

Stk. 2. Hver prøve består af:

  • 1) En samtale med udgangspunkt i de valgte projektrapporter og
  • 2) en eksamination i den studerendes overblik over de øvrige studieaktiviteter, der skal bedømmes.

Stk. 3. Prøven i det undervisningsorienterede aspekt kan være fælles for matematik og et andet fag med en tilsvarende prøve.

Stk. 4. Der gives 2 karakterer, een for hver prøve.

§ 64. Hovedfag. Der holdes mellemeksamen, jfr. § 7, og studieenhedseksamen.

Stk. 2. Mellemeksamen afholdes efter 2. semester i studieenheden. Samtlige studieaktiviteter i de to foregående semestre kan indgå i prøven.

Stk. 3. Til prøven udvælger den studerende projektrapporter, der svarer til hovedparten af en projektenheds projektarbejde, og udarbejder en liste over de øvrige studieaktiviteter, der skal indgå i prøven.

Stk. 4. Prøven består i:

  • 1) En samtale med udgangspunkt i de valgte projektrapporter og
  • 2) en eksamination i den studerendes overblik over de øvrige studieaktiviteter.

§ 65. Studieenhedseksamen afholdes efter 6. semester og består af:

  • 1) Bedømmelsen af specialet, jfr. §§ 5 og 6, og
  • 2) en prøve i den studerendes overblik over de af studieenhedens øvrige studieaktiviteter, der ikke tidligere er indgået i en eksamen.

Stk. 2. Der gives 2 karakterer: 1 karakter for specialet og 1 karakter for prøven under 2).

Kapitel 9. Datalogi.

Fagets 1.-3. semester (bifag).

§ 66. Faget udformes som overbygning på den teknisk- naturvidenskabelige basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at de studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i matematik, fysik, kemi, biologi og geografi, der svarer til matematisk-fysisk studentereksamen, og at de yderligere har matematiske kundskaber svarende til et semester.

§ 67. De studerende skal:

  • 1) opnå en sådan indsigt i datalogisk teori og metode, at de kan følge fagets udvikling og anvende datalogiske problemløsningsmetoder samt give andre en forståelse af datalogiens indhold og placering,
  • 2) erhverve en sådan viden og erfaring om datamaters anvendelse, at de kan vejlede i udarbejdelse, analyse og kritik af datalogiske problemløsninger og
  • 3) erhverve viden og erfaring om edb-systemers sociale og samfundsmæssige virkninger.

Stk. 2. Numrene 2) og 3) behandles dels i projektarbejde, dels i kurser.

§ 68. Uddannelsen omfatter:

  • 1) Grundlæggende datalogiske og datamatiske emnekredse, herunder

a. begreber og metoder til problemløsning, som anvendes inden for datalogien,

b. beskrivelse af systemer med henblik på strukturelle og dynamiske forhold,

c. data, datatyper, repræsentation af data, relationer mellem data og operationer på disse relationer,

d. udarbejdelse af systemmodeller i form af programmer med vægt på hierarkisk og dynamisk strukturering,

e. afprøvning af programmer, analyse og bevis af programmer,

f. vurdering af programmer med henblik på hensigtsmæssighed og effektivitet,

g. datamaters opbygning og virkemåde og

h. systemprogrammel til datamater.

  • 2) Teoretisk datalogiske synspunkter, herunder

a. egenskaber ved programmeringssprog, deres syntaks og semantik,

b. formalismer for programbeviser,

c. modeller for maskinel behandling af information på sproglig form,

d. algoritmebegrebets matematiske grundlag, beregnelighed og kompleksitet og

e. begreber i forbindelse med og metoder til beskrivelse og håndtering af parallelle processer.

  • 3) Datalogiens samfundsmæssige placering, herunder

a. udvikling, anvendelse, beskrivelse og vurdering af datamatbaserede systemer i offentlig og privat administration og planlægning samt i undervisningen og

b. muligheder for grupper af mennesker, der berøres af et edb-system, for at vurdere systemets indflydelse på deres tilværelse og påvirke dets udformning.

§ 69. Der er en projektenhed i hvert semester. En projektenhed udgør mindst 4/5 af semestrets samlede arbejde. Heraf udgør projektarbejdet normalt halvdelen.

Evaluering.

§ 70. Studieenhedseksamen består af to prøver. Den ene prøve er rettet mod det anvendelsesorienterede aspekt i studieenheden og den anden mod det undervisningsorienterede aspekt. Til eksamen udvælger den studerende projektrapporter, svarende til hovedparten af en projektenheds projektarbejde, og udarbejder en liste over de øvrige studieaktiviteter, der skal indgå i hver prøve.

Stk. 2. Hver prøve består af:

  • 1) En samtale med udgangspunkt i de fremlagte projektrapporter og
  • 2) en eksamination i den studerendes overblik over de øvrige studieaktiviteter, der skal bedømmes.

Stk. 3. Prøven i det undervisningsorienterede aspekt kan være fælles for datalogi og et andet fag med en tilsvarende prøve.

Stk. 4. Der gives 2 karakterer, een for hver prøve.

Kapitel 10. Fysik.

Fagets 1.-3. semester (bifag).

§ 71. Faget udformes som overbygning på den teknisk- naturvidenskabelige basisuddannelse. Ved udformningen forudsættes det, at de studerende ved begyndelsen af overbygningsuddannelsen har et fagligt niveau i matematik, kemi, biologi og geografi, der svarer til matematisk-fysisk studentereksamen, og desuden i fysik har kundskaber, der ligger over matematisk-fysisk studentereksamensniveau, samt yderligere har matematiske kundskaber, svarende til et semester.

§ 72. De studerende skal:

  • 1) opnå en sådan indsigt i fagets teori og metode, at de bliver fagligt kompetente og i stand til at følge fagets udvikling,
  • 2) opnå en forståelse af vekselspillet mellem teori og eksperiment, samt viden og erfaring om fagets anvendelse, så de kan vejlede ved formulering, analyse og løsning af problemer, ved hvilke viden om fysik er påkrævet, og
  • 3) erhverve viden og erfaring om fysikkens samfundsmæssige betydning og den måde, hvorpå fysikken indgår i samfundets uddannelsessystem, og om sammenhængen mellem den fysiske forsknings udvikling og de givne samfundsstrukturer.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter følgende fysiske discipliner: Mekanisk fysik, termodynamik, analytisk mekanik, relativitetsteori, elektrodynamik, kvantemekanik, optik, atom- og kernefysik, samt anvendelsesdiscipliner som f. eks. faststoffysik, astrofysik og hydrodynamik.

§ 73. Der er en projektenhed i hvert semester. En projektenhed udgør mindst 4/5 af semestrets samlede arbejde. Heraf udgør projektarbejdet normalt halvdelen.

Stk. 2. Laboratorieøvelser udføres i et omfang, svarende til 1/7 semester, og gennemføres i forbindelse med projektarbejdet. Eksperimentel skolefysik udføres i et omfang svarende til 1/10 semester.

Evaluering.

§ 74. Studieenhedseksamen består af 4 prøver, 2 skriftlige og 2 mundtlige.

Stk. 2. De skriftlige prøver skal ved hjælp af kvantitative problemstillinger tjene til at undersøge forståelsen af de fysiske begreber og sammenhængen mellem disse således som de er behandlet i studieenheden.

Stk. 3. Den ene mundtlige prøve er rettet mod det anvendelsesorienterede aspekt i studieenheden og den anden mod det undervisningsorienterede aspekt. Til hver prøve udvælger den studerende projektrapporter, svarende til hovedparten af en projektenheds projektarbejde, og udarbejder en liste over de øvrige studieaktiviteter, der skal indgå i prøven.

Stk. 4. Hver mundtlig prøve består af:

  • 1) En samtale med udgangspunkt i de fremlagte projektrapporter og
  • 2) en eksamination i den studerendes overblik over de øvrige studieaktiviteter, der skal bedømmes.

Stk. 5. Prøven i det undervisningsorienterede aspekt kan være fælles for fysik og et andet fag med en tilsvarende prøve.

Stk. 6. Der gives 3 karakterer, een for hver mundtlig prøve og een for de to skriftlige prøver.

Kapitel 11. Den pædagogiske dimension.

§ 75. Formålet er, at de studerende erhverver sig forudsætninger for at fungere bevidst og rationelt i hele lærerfunktionens bredde og alsidighed gennem studium af pædagogiske, psykologiske og sociologiske forhold i tilknytning til uddannelsens faglige indhold.

§ 76. Uddannelsen omfatter:

  • 1) Skolens og uddannelsessystemets samfundsmæssige funktion:

a. Uddannelsernes kvalificering og socialiseringsfunktioner, det danske uddannelsessystems udvikling og opbygning evt. i sammenligning med tilsvarende forhold i andre lande. Det offentliges rolle med hensyn til styring af uddannelsessystemet.

b. De gymnasiale uddannelsers særlige funktioner, deres nuværende struktur og udviklingstendenser heri. Der lægges særlig vægt på forhold omkring gymnasium og HF. Foruden uddannelsessystemets struktur indgår også den enkelte uddannelsesinstitutions struktur, dens styrelse og relationer udadtil.

  • 2) Psykologiske forhold:

a. Elevernes forudsætninger. Der lægges særlig vægt på udviklings- og indlæringspsykologiske forhold, der kan belyse elevernes udvikling. Der lægges især vægt på den for gymnasiet og HF relevante alder. Udviklingens forskellige aspekter set i relation til forskellige sociale og fysiske miljøer og elevernes forudgående undervisning.

b. Elevernes psykiske funktion. Forskellige teorier og metoder, der kan belyse elevernes kognitive funktion på baggrund af sproglige, sociale, affektive, motivationsmæssige og andre faktorer. Forskellige opfattelser af psykologiens muligheder, indvirkning og anvendelser i uddannelse og opdragelse.

  • 3) Didaktiske og metodiske forhold:

a. Undervisningens indhold. Der lægges særlig vægt på forskellige kriterier for udvælgelse og strukturering af undervisningens indhold. Der arbejdes med forskellige didaktiske teorier og med studium af det faktiske indhold belyst ved hjælp af bekendtgørelser, undervisningsvejledninger og lærebøger.

b. Undervisningens form og metode. Der lægges særlig vægt på undervisningsmetodiske principper i forhold til undervisningens indhold, elevernes forudsætninger og uddannelsesinstitutionens struktur.

c. Evaluering og vejledning - herunder forskellige evalueringsformer. Lærerens rolle og evalueringens indvirkning på andre forhold i det pædagogiske miljø. Lærernes muligheder for vejledning af elever og for undervisningsdifferentiering.

d. Faglig-pædagogiske forhold. Der lægges særlig vægt på de for faget særlige faglige og pædagogisk-didaktiske forhold, der har betydning for undervisning i gymnasiet/HF, herunder kritisk stillingtagen til foreliggende undervisningsmateriale, omarbejdelse af dette og udformning af nyt materiale samt tekniske hjælpemidler, deres anvendelse og udarbejdelse af materiale hertil.

  • 4) Praktik:

a. Den studerende skal i alt gennemføre mindst 400 arbejdstimer som undervisningspraktik i gymnasiet/HF i eet eller to undervisningspraktikforløb, der tilrettelægges således: Hvis den studerende afslutter sit hovedfag efter afslutningen af bifaget, indlægges der i hovedfagets 4.-6. semester en samlet praktik i begge fag på 10 uger med 12 ugentlige skematimer. Hvis den studerende afslutter sit bifag efter afsluttet hovedfag, indlægges der i hovedfaget et 8 ugers praktikforløb og i bifaget et 4 ugers praktikforløb.

b. Som et led i den pædagogiske dimension kan der herudover lægges indtil 3 ugers feltarbejde på andre tidspunkter. Dette feltarbejde kan henlægges til andre undervisningsinstitutioner, sociale institutioner m. v.

§ 77. Den pædagogiske dimension studeres og evalueres således:

  • 1) § 76, 2) a og 2) b, studeres integreret i de faglige undervisningsaktiviteter og evalueres internt.
  • 2) § 76, 3) a og 3) b, indgår i det enkelte fag (fagdidaktik) og studeres med henblik på de enkelte fags specielle problemstillinger som væsentligt aspekt af et eller flere projekter. Specielt koncentreres gennemgangen og arbejdet omkring følgende:

a. De sociale vilkårs betydning for den faglige disciplin,

b. elevers faglige forudsætninger,

c. meddelelsessituationen (motivation, direkte/indirekte metoder),

d. fagets placering i undervisningssammenhængen og i de formelle rammer,

e. planlægning og formidling (herunder konkrete planlægninger af undervisningssekvenser og -forløb) og

f. produktmodeller overfor procesmodeller i formidlingen. I tilslutning hertil gives projektenhedskurser i generelle forhold vedrørende undervisningens indhold, form og metode. Disse studieaktiviteter indgår i en af prøverne ved eksamen i den studieenhed, hvori projektet indgår. Der lægges vægt på dels den studerendes evne til at placere fagstoffet i en social-pædagogisk sammenhæng, dels hans evne til at foretage hensigtsmæssig planlægning af forløb på kortere og længere sigt. Der gives ikke særskilt karakter for den pædagogiske dimension.

  • 3) Undervisningen i § 76, 1) a og 1) b og 3) c, foregår i kursusform. Arbejdet evalueres internt på grundlag af en skriftlig kursusrapport.
  • 4) Ved afslutningen af en praktikperiode foretages der en vurdering efter bestemmelserne om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskoler. Praktikken skal bestås efter disse bestemmelser.

Kapitel 12. Ikrafttræden m. v.

§ 78. Ålborg Universitetscenter rejser spørgsmålet om revision af bekendtgørelsen senest i 1981.

§ 79. Bekendtgørelsen har virkning fra undervisningsåret 1975-76.

Undervisningsministeriet, den 18. december 1975.

Ritt Bjerregaard. / Ida Dybdal.

Officielle noter

Ingen