Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

(SU-bekendtgørelsen)


I medfør af § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, § 3, § 4, § 5, stk. 2, § 8, stk. 4, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3, § 16, stk. 3, 4 og 6, § 17, stk. 2, § 18, stk. 3, § 19, stk. 1, 2 og 6, § 20, stk. 5 og 6, § 21, stk. 3 og 4, § 22, stk. 2, § 24, stk. 9, § 25, stk. 8, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, § 30, stk. 6, § 31, stk. 1, § 35, stk. 1 og 3, § 37, stk. 2, § 38, § 39, stk. 3, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 45, § 61, stk. 1 og § 62, stk. 5, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte fastsættes:

Kapitel 1

Studieaktivitet

§ 1. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet, er studieaktiv, når den uddannelsessøgende deltager i obligatorisk undervisning og foreskrevne prøver, afleverer opgaver m.v. efter de regler, der gælder for uddannelsen.

Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan bestemme, at kravet om studieaktivitet fraviges på grund af sygdom, fødsel, adoption eller andre særlige forhold.

§ 2. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet, er studieaktiv, indtil den uddannelsessøgende er mere end 12 måneder forsinket i uddannelsen. Forsinkelsen er forskellen mellem klip, der er brugt til uddannelsen, og den studiemæssige fremgang efter de regler, der gælder for uddannelsen, målt i måneder.

Stk. 2. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter §§ 15, 16 eller 17, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen.

§ 3. En uddannelsessøgende, der får slutlån, er studieaktiv, når den studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal slutlånsrater, der er brugt til uddannelsen.

Stk. 2. Antallet af slutlånsrater kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøjes til indtil i alt 12 rater ved forsinkelse i slutlånstiden.

Stk. 3. Ved opgørelsen af antallet af slutlånsrater, der er brugt, medregnes ikke slutlånsrater, slutlånstiden er forlænget med efter § 19.

Stk. 4. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen.

§ 4. Uddannelsesinstitutionen kontrollerer løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende anses for at være studieaktiv, indtil andet konstateres.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, fastsætte nærmere betingelser om studieaktiviteten.

Stk. 4. I uddannelser, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet, kontrollerer uddannelsesinstitutionen snarest muligt efter uddannelsens start, at den uddannelsessøgende er begyndt på uddannelsen, og senest 7 måneder efter uddannelsens start, at den uddannelsessøgende fortsat er i gang med denne.

Kapitel 2

Uddannelserne

§ 5. Styrelsen godkender, at en uddannelse i Danmark giver ret til uddannelsesstøtte, når uddannelsen

  • 1) er
  • a) en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse,
  • b) en offentligt anerkendt videregående uddannelse,
  • c) en almen voksenuddannelse eller
  • d) anden undervisning på folkeskoleniveau, og
  • 2) foregår ved en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.

§ 6. Det kan i særlige tilfælde godkendes, at en uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 5, (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte. En uddannelse kan ikke godkendes, medmindre uddannelsen

  • 1) er en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, der giver en erhvervskompetence, der umiddelbart og påviseligt kan finde almindelig anvendelse i Danmark,
  • 2) har et indhold og en kvalitet, der står mål med dansk undervisningsstandard, og ikke har et snævert erhvervssigte, og
  • 3) har en uddannelsestid, der er fastlagt i måneder, og denne uddannelsestid maksimalt svarer til varigheden af offentligt anerkendte uddannelser i Danmark, der kan sammenlignes med denne.

Stk. 2. En privat uddannelse kan ikke godkendes, medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse.

Stk. 3. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om godkendelse til Undervisningsministeriet. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag om censorer.

Stk. 5. Godkendelsen kan

  • 1) betinges af, at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år,
  • 2) begrænses til en bestemt periode eller
  • 3) betinges af, at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.

Stk. 6. Ved godkendelsen fastsættes, om uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte uden for eller inden for klippekortet. Godkendelsen omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i godkendelsen.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Undervisningsministeriet, af Kulturministeriet, hvis det er kunstneriske eller kulturelle uddannelser, eller af det ministerium i øvrigt, uddannnelsen hører under. Censorerne udarbejder en gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Undervisningsministeriet eller det ministerium, uddannelsen hører under, om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for godkendelsen.

Stk. 8. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis

  • 1) betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt,
  • 2) der ikke længere skønnes at være økonomisk eller uddannelsesmæssig baggrund for at opretholde godkendelsen, eller
  • 3) uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administrationen af uddannnelsesstøtten.

Stk. 9. Uddannelsessøgende, der optages på en uddannelse efter tilbagekaldelse af godkendelsen efter stk. 8 eller efter udløbet af den periode, godkendelsen er givet for, jf. stk. 5, har ikke ret til uddannelsesstøtte.

§ 7. Styrelsen godkender enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningen

  • 1) kan afsluttes inden for 23 måneder og
  • 2) omfatter mindst 23 ugentlige undervisningstimer, normalt på samme kursus.

Stk. 2. Styrelsen godkender dog enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, for uddannelsessøgende, der, når enkeltfagsundervisningen begynder, har et barn, der bor hos den uddannelsessøgende, og barnet er under 7 år, når undervisningen begynder. Det samme gælder, når den uddannelsessøgende efter enkeltfagsundervisningens begyndelse får et barn, der bor hos den uddannelsessøgende. I disse tilfælde skal undervisningen

  • 1) kunne afsluttes inden for 35 måneder og
  • 2) omfatte mindst 17 ugentlige undervisningstimer, normalt på samme kursus.

Stk. 3. Styrelsen godkender endvidere enkeltfagsundervisning som en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, når undervisningen er tilrettelagt som et forsøg med en samlet studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, eventuelt i kombination med almen voksenuddannelse. I disse tilfælde skal undervisningen

  • 1) kunne afsluttes inden for 35 måneder og
  • 2) omfatte mindst 17 ugentlige undervisningstimer, normalt på samme kursus.

Stk. 4. Enkeltfagsundervisning omfatter almen voksenuddannelse, prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver, studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen, studentereksamen og lignende undervisning på tilsvarende niveau eller en kombination heraf.

Stk. 5. I opgørelsen af det ugentlige undervisningstimetal efter stk. 1-3 indgår ikke fag, den uddannelsessøgende tidligere har gennemført på samme niveau, medmindre det er fag på folkeskoleniveau.

§ 8. En oversigt over fag på gymnasialt niveau, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, er optaget i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte til supplering i fag, der er omfattet af oversigten, og som den uddannelsessøgende ikke tidligere har gennemført på det niveau, der er anført i oversigten.

Stk. 3. Suppleringen skal omfatte mindst 16 ugentlige undervisningstimer og være af mindst 1 måneds sammenhængende varighed.

§ 9. Styrelsen kan godkende, at en uddannelse, der efter reglerne for uddannelsen omfatter både undervisningsperioder og lønnet praktik, giver ret til uddannelsesstøtte i undervisningsperioderne, hvis der indgår mindst 1 sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Stk. 2. Undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder og afrundes eventuelt opad til det nærmeste antal hele måneder.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, hvordan ferieperioder fordeles mellem undervisning og lønnet praktik.

Stk. 4. Perioder med lønnet praktik medregnes ikke i slutlånstiden.

Kapitel 3

Støtteformer og støttebeløb m.v.

§ 10. En uddannelsessøgende, der bor hos forældrene eller en af dem, er hjemmeboende.

Stk. 2. En uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis

  • 1) den uddannelsessøgende i folkeregisteret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller
  • 2) den uddannelsessøgende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, ud over ferier og søn- og helligdage jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem.

Stk. 3. En uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset hvilken adresse den uddannelsessøgende står tilmeldt i folkeregisteret, når den uddannelsessøgende bor på kostskole, skolehjem eller lignende.

Stk. 4. En uddannelsessøgende skal ved huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor den uddannelsessøgende modtager eller har modtaget stipendium med udeboendesats.

Stk. 5. Den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i hver måned er afgørende for, om den uddannelsessøgende er hjemmeboende eller udeboende i den pågældende måned.

§ 11. En uddannelsessøgende, der er udeboende, får grundstipendium og eventuelt tillæg til grundstipendium efter udeboendesatsen, hvis

  • 1) den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen,
  • 2) befordringstiden med offentlige befordringsmidler overstiger 75 minutter mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl eller bopælen for den af forældrene, der bor nærmest uddannelsesinstitutionen, eller
  • 3) den uddannelsessøgende dokumenterer efter § 10, stk. 4, at have været uafbrudt udeboende i mindst 12 måneder før det tidspunkt, da den uddannelsessøgende fik ret til uddannelsesstøtte til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan give den uddannelsessøgende grundstipendium og eventuelt tillæg hertil efter udeboendesats, hvis det på grund af ganske særlige forhold i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig sygdom, ikke med rimelighed kan kræves, at den uddannelsessøgende bor i hjemmet, indtil uddannelsen er afsluttet, eller den uddannelsessøgende fylder 20 år.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan kræve, at den uddannelsessøgende dokumenterer, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, er opfyldt.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionens afgørelse efter stk. 1 og 2 om tildeling efter udeboendesats ændres til tildeling efter hjemmeboendesats, hvis den uddannelsessøgende bliver hjemmeboende. Afgørelsen kan i øvrigt kun ændres til tildeling af stipendium efter hjemmeboendesats, hvis

  • 1) den uddannelsessøgende skifter til en anden uddannelsesinstitution, og
  • 2) betingelserne i stk 1, nr. 1 og 2, ikke længere er opfyldt.

Stk. 5. Hvis forældrene har forskellig folkeregisteradresse, og de enten ikke er gift med hinanden eller er separerede, er det dog kun forholdene for den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene, der lægges til grund ved afgørelsen i stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene, lægges forholdene hos den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til, til grund ved afgørelsen.

Stk. 6. Ved dødsfald lægges kun forholdene for den længstlevende til grund ved afgørelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2. Der kan gives stipendium efter udeboendesats, hvis stipendium og studielån efter stk. 5 har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes forhold.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen kan til brug for sin afgørelse efter stk. 2 indhente en udtalelse fra de sociale myndigheder om de sociale forhold for støtteansøgerens forældre.

Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.

Kapitel 4

Uddannelsesstøtte uden for klippekortet

§ 12. En oversigt over uddannelser, der kan gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet, er optaget i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har gennemført en gymnasial uddannelse, kan ikke få uddannelsesstøtte til en ny gymnasial uddannelse, medmindre den nye uddannelse er den 1-årige hhx. Af oversigten fremgår, hvilke ungdomsuddannelser der er gymnasiale.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har gennemført en gymnasial uddannelse, kan ikke få uddannelsesstøtte til en fri ungdomsuddannelse.

§ 13. Moderen får ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption i indtil 12 måneder, når hun har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, herunder er studieaktiv.

Stk. 2. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder, før uddannelsen begynder, gives den ekstra støtte med fradrag af

  • 1) månederne mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, uddannelsen begynder, og
  • 2) måneder, hvor støtten i en tidligere uddannelse er udbetalt med dobbelt beløb eller med 2 ekstra klip tildelt efter § 17, stk. 1, i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 3. Faderen får ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption i indtil 6 måneder, når han har ret til uddannelsesstøtte uden for klippekortet, herunder er studieaktiv.

Stk. 4. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 6 måneder, før uddannelsen begynder, gives den ekstra støtte med fradrag af

  • 1) månederne mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, uddannelsen begynder, og
  • 2) måneder, hvor støtten i en tidligere uddannelse er udbetalt med dobbelt beløb eller med 2 ekstra klip tildelt efter § 17, stk. 1, i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 5. Den ekstra uddannelsesstøtte til moderen efter stk. 1 udbetales i perioden fra 2 måneder før fødslen eller adoptionen til 12 måneder efter fødslen eller adoptionen, dog kun så længe den uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte. Den ekstra uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt beløb i indtil 6 måneder. Den ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 2 udbetales indtil 12 måneder efter fødslen eller adoptionen, dog kun så længe den uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte. Den ekstra uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt beløb i indtil 6 måneder.

Stk. 6. Den ekstra uddannelsesstøtte til faderen efter stk. 3 udbetales i perioden fra den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, til 6 måneder efter fødslen eller adoptionen, dog kun så længe den uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte. Den ekstra uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt beløb i indtil 3 måneder. Den ekstra uddannelsesstøtte efter stk. 4 udbetales indtil 6 måneder efter fødslen eller adoptionen, dog kun så længe den uddannelsessøgende har ret til uddannelsesstøtte. Den ekstra uddannelsesstøtte kan udbetales med dobbelt beløb i indtil 3 måneder.

Stk. 7. Ansøgning om udbetaling med dobbelt beløb skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, den uddannelsessøgende ønsker udbetaling med dobbelt beløb fra. Ansøgning om udbetaling med dobbelt beløb skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i et støtteår, når den vedrører dette støtteår.

Stk. 8. Eventuelt supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, kan ikke udbetales med dobbelt beløb.

Kapitel 5

Uddannelsesstøtte inden for klippekortet

§ 14. Styrelsen bestemmer, ved hvilke kandidatuddannelser eller lignende rammen udvides efter lovens § 16, stk. 3. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med.

Stk. 2. Styrelsen bestemmer, ved hvilke uddannelser rammen udvides efter lovens § 16, stk. 4. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Perioder, den gennemførte adgangsgivende uddannelse giver fritagelse for i den nye uddannelse, medfører ikke, at rammen udvides.

§ 15. Støttetiden til en uddannelse forlænges efter ansøgning med klip, der er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 2. Støttetiden kan højst forlænges med et antal klip, der sammen med antallet af brugte klip i den tidligere uddannelse svarer til den normerede uddannelsestid i den tidligere uddannelse. Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden i den tidligere uddannelse med et antal klip efter §§ 16 eller 17, medregnes disse klip ikke ved opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til denne uddannelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der begynder på en kandidatuddannelse umiddelbart i forlængelse af en bacheloruddannelse, betragtes i støttemæssig henseende som om, de gennemgår kandidatuddannelsen fra den første måned efter bacheloruddannelsens afslutning, selvom kandidatuddannelsen først påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Styrelsen kan bestemme, at der på tilsvarende måde gives uddannelsesstøtte i ferieperioden mellem uddannelserne i lignende uddannelsesforløb.

§ 16. Styrelsen kan bestemme, at der gives indtil 12 ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i en uddannelse på grund af

  • 1) deltagelse i institutionens styrelse eller
  • 2) arbejde i forbindelse med de uddannelsessøgendes
  • a) sociale forhold eller
  • b) uddannelsesmæssige forhold.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen og støttetiden, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold.

Stk. 3. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med uddannelsesstøtte, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelse til uddannelse, fast revalideringsydelse eller uddannelsesydelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange ekstra klip rammen og støttetiden skal udvides med.

Stk. 4. Styrelsen kan bestemme, at der gives ekstra klip som tillæg til rammen, hvis sygdom eller andre særlige forhold har medført, at den uddannelsessøgende ikke kan gennemføre en uddannelse og derfor skifter til en ny uddannelse. Styrelsen bestemmer, hvor mange klip rammen udvides med. Rammeudvidelsen gælder kun for den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.

§ 17. Moderen får indtil 12 ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, når hun har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, herunder er studieaktiv.

Stk. 2. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 12 måneder, før uddannelsen begynder, gives de ekstra klip med fradrag af

  • 1) klip, der svarer til antallet af måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, uddannelsen begynder, og
  • 2) klip, der svarer til antallet af måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er udbetalt 2 ekstra klip tildelt efter stk. 1 eller støtte med dobbelt beløb uden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 3. Faderen får indtil 6 ekstra klip i forbindelse med fødsel eller adoption, når han har ret til uddannelsesstøtte inden for klippekortet, herunder er studieaktiv.

Stk. 4. Hvis fødslen eller adoptionen finder sted inden for 6 måneder, før uddannelsen begynder, gives de ekstra klip med fradrag af

  • 1) klip, der svarer til antallet af måneder mellem den måned, fødslen eller adoptionen finder sted, og den måned, uddannelsen begynder, og
  • 2) klip, der svarer til antallet af måneder, hvor der i en tidligere uddannelse er udbetalt 2 ekstra klip tildelt efter stk. 3 eller støtte med dobbelt beløb uden for klippekortet i forbindelse med samme fødsel eller adoption.

Stk. 5. Den uddannelsessøgende bestemmer, fra hvilket tidspunkt efter fødslen eller adoptionen de ekstra klip skal udbetales. Ekstra klip til moderen kan dog udbetales fra to måneder før fødslen eller adoptionen.

Stk. 6. De ekstra klip kan efter lovens § 19, stk. 5, udbetales med to klip om måneden eller sammen med et andet klip efter § 15 eller § 16 eller efter lovens § 17, stk. 1.

Stk. 7. Hvis moderen efter lovens § 19, stk. 3, overfører ekstra klip til faderen, kan faderen bruge de overførte klip efter samme regler, der gælder for de ekstra klip, faderen selv får. Ved ansøgning om at overføre klip fra moderen til faderen skal faderens navn, adresse, personnummer, uddannelse og uddannelsessted oplyses.

§ 18. Styrelsen kan bestemme, at perioder, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

Kapitel 6

Slutlån

§ 19. Styrelsen kan bestemme, at slutlånstiden forlænges, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige forhold, der forhindrer den uddannelsessøgende i at være studieaktiv. Forsinkelsen skal indtræde i en periode med slutlån. Styrelsen bestemmer, hvor mange slutlånsrater slutlånstiden skal forlænges med.

Kapitel 7

Fravalg af uddannelsesstøtte

§ 20. En uddannelsessøgende kan efter lovens § 13, stk. 3, og § 20, stk. 1, vælge uddannelsesstøtte fra for en eller flere måneder i hvert støtteår. Undladelse af at søge om uddannelsesstøtte sidestilles med fravalg.

Stk. 2. Ansøgning om fravalg af uddannelsesstøtte skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, fravalget omfatter.

Stk. 3. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 7 måneder eller derunder, genoptager styrelsen udbetalingen på det foreliggende grundlag.

Stk. 4. Hvis den uddannelsessøgende har valgt uddannelsesstøtte fra i en periode på 8 måneder eller derover og ønsker støtteudbetalingen genoptaget, sender den uddannelsessøgende ny ansøgning om uddannelsesstøtte til uddannelsesinstitutionen. Ansøgningen skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, udbetalingen ønskes genoptaget fra. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i støtteåret, skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i støtteåret.

Kapitel 8

Dobbeltklip

§ 21. Uddannelsesstøtte kan udbetales som dobbeltklip efter reglerne i

  • 1) § 17, stk. 6, jf. stk. 7, om udbetaling af 2 klip om måneden i forbindelse med fødsel eller adoption, eller
  • 2) § 34, stk. 2, om udbetaling af 2 klip om måneden i måneden før den første måned med lønnet praktik.

§ 22. Uddannelsesstøtte kan i øvrigt udbetales som dobbeltklip efter lovens § 20 inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal over for styrelsen afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Stk. 2. Ved opgørelse af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 12 måneder af uddannelsen, medregnes ikke måneder med lønnet praktik.

Stk. 3. Klip, der udbetales som dobbeltklip, skal efter lovens § 20, stk. 2, være valgt fra eller i øvrigt sparet op i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med. Klip efter § 15 kan dog udbetales som dobbeltklip, selv om de er valgt fra eller i øvrigt sparet op i en tidligere gennemført uddannelse.

Stk. 4. Dobbeltklip kan kun udbetales, hvis den uddannelsessøgende i alt har et antal ikke brugte klip, der er større end det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen.

§ 23. Ansøgning om udbetaling af dobbeltklip skal være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den sidste dag i den måned, den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip fra, eller udbetaling med to klip kan finde sted i uddannelser med lønnet praktik. Ansøgning om dobbeltklip i et støtteår skal dog være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 1. november i et støtteår, når den vedrører dette støtteår.

Stk. 2. Hvis den uddannelsessøgende ønsker udbetaling af dobbeltklip standset, skal ansøgning herom være uddannelsesinstitutionen i hænde senest den 15. i måneden før den første måned, hvor udbetalingen ønskes standset.

Stk. 3. Eventuelt supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, kan ikke udbetales med dobbelt beløb.

Kapitel 9

Egenindkomst og fribeløb

§ 24. Stipendium, herunder supplerende stipendium, dernæst studielån og slutlån nedsættes efter lovens § 22 og § 30 ved den endelige støttetildeling for et støtteår, når den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet.

Stk. 2. Yderligere studielån efter lovens § 25, stk. 6, nedsættes dog altid først. Når der ikke er mere af det yderligere studielån, sker nedsættelsen efter stk. 1.

Stk. 3. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt størst muligt stipendium og studielån.

§ 25. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har modtaget legater, stipendier eller lignende, der er givet med uddannelsesformål for øje, og som indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, legatet, stipendiet eller lignende indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Stk. 2. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger efter lov om arbejdsskadeforsikring eller lov om erstatningsansvar, der indgår i den uddannelsessøgendes egenindkomst. Fribeløbet forhøjes med det beløb, disse udbetalinger indgår med i den uddannelsessøgendes egenindkomst.

Kapitel 10

Tillæg til grundstipendiet

§ 26. Tillæg til grundstipendiet beregnes efter lovens § 25, stk. 2-4, ved den foreløbige støttetildeling og ved den endelige støttetildeling på grundlag af forældrenes samlede indkomstgrundlag opgjort på grundlag af deres indkomst i det andet kalenderår før støtteåret. Desuden lægges den uddannelsessøgendes egenindkomst til grund ved den endelige tildeling af tillæg og grundstipendium.

§ 27. Det er dog kun indkomstgrundlaget for den ene af forældrene, der lægges til grund for beregningen af tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene den 1. november i kalenderåret før støtteårets begyndelse

  • 1) ikke var gift med hinanden eller var separerede, og
  • 2) havde forskellig folkeregisteradresse eller bopæl.

Stk. 2. Ved beregningen af tillægget til grundstipendiet bruges indkomstgrundlaget for den af forældrene,

  • 1) der senest har haft forældremyndigheden alene, eller
  • 2) den af forældrene, den uddannelsessøgende er nærmest knyttet til ved støtteårets begyndelse, hvis ingen af forældrene har haft forældremyndigheden alene.

Stk. 3. Indkomstgrundlaget for den længstlevende af forældrene lægges til grund ved dødsfald. Styrelsen kan se bort fra den efterlevendes indkomstgrundlag, hvis den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med denne, og tillægget til grundstipendiet har været eller ville være blevet tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

§ 28. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende fastsætte et andet beregningsgrundlag end forældrenes indkomstgrundlag, hvis forældrenes indkomst er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, på grund af

  • 1) længerevarende arbejdsløshed efter afskedigelse,
  • 2) langvarig sygdom,
  • 3) konkurs,
  • 4) betalingsstandsning,
  • 5) overgang til pension eller
  • 6) overgang til efterløn.

Stk. 2. Det nye beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden (de måneder i støtteåret, hvor den uddannelsessøgende efter lovens § 2 har ret til uddannelsesstøtte), der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i denne del af støtteperioden omregnet til årsbasis.

Stk. 3. I beregningsgrundlaget indgår efter styrelsens bestemmelse

  • 1) fradrag i den personlige indkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget,
  • 2) positiv kapitalindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget, og
  • 3) aktieindkomst, der fremgår af indkomstgrundlaget.

§ 29. Indkomstgrundlaget nedsættes for hver af den uddannelsessøgendes søskende, der er under 18 år i hele støtteperioden eller i en del af denne.

§ 30. Styrelsen fastsætter beregningsgrundlaget for tillægget til grundstipendiet, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter:

  • 1) På Færøerne eller i Grønland.
  • 2) I udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.
  • 3) I Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget fastsættes på grundlag af oplysninger om forældrenes økonomiske forhold i det andet indkomstår før støtteåret efter principperne for dannelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende skal give de oplysninger om forældrenes indkomst og formue, der er nødvendige for fastsættelsen af indkomstgrundlaget.

Stk. 4. Indtægter m.v. i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner på grundlag af et gennemsnit af de valutakurser, der er noteret i København i indkomståret.

Kapitel 11

Ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte

§ 31. Styrelsen bestemmer i hvilke tilfælde, der skal ansøges om støtte og ændring af støtte.

§ 32. Ansøgning om uddannelsesstøtte afleveres til uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Ansøgning om uddannelsesstøtte i et støtteår skal senest være modtaget i uddannelsesinstitutionen den 1. november i dette støtteår, medmindre den uddannelsessøgende indskrives på uddannelsen efter den 1. november i støtteåret.

§ 33. Første månedlige rate af uddannelsesstøtten udbetales tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor

  • 1) ansøgning om støtte er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og
  • 2) den uddannelsessøgende har ret til støtte efter lovens § 2, herunder begynder på uddannelsen.

Stk. 2. Støtten udbetales dog først med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned.

§ 34. Styrelsen bestemmer, for hvilke måneder der ikke udbetales uddannelsesstøtte på grund af lønnet praktik.

Stk. 2. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor der indgår måneder med lønnet praktik, og hvor lønnen udbetales sidst i måneden, kan efter ansøgning få udbetalt stipendium og studielån med to klip i måneden før den første praktikmåned. Den uddannelsessøgende skal have mindst to klip tilbage ved begyndelsen af denne måned. Der kan kun udbetales to klip i måneden før den første praktikperiode i uddannelsen. Hvis den uddannelsessøgende ikke har valgt klip fra eller i øvrigt sparet klip op, udbetales der ikke støtte i den første måned efter den sidste praktikperiode i uddannelsen.

§ 35. Første månedlige rate af studielån og slutlån udbetales efter lovens § 12, stk. 2, dog tidligst, når det underskrevne gældsbrev er modtaget i styrelsen.

Stk. 2. Et lånetilsagn bortfalder normalt, hvis gældsbrevet ikke er styrelsen i hænde senest den 15. december i støtteåret.

Stk. 3. Studielånsrater, der udgør mindre end 300 kr. pr. støttemåned, udbetales ikke.

Kapitel 12

Ansøgning om ændring i støtteåret af foreløbig tildelt

uddannelsesstøtte

§ 36. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende ændre foreløbig tildelt uddannelsesstøtte, hvis

  • 1) den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium efter udeboendesats,
  • 2) der sker en væsentlig ændring af forholdene for forældrene til en uddannelsessøgende, jf. § 27 og § 28, stk. 2,
  • 3) skattemyndighederne ændrer forældrenes indkomstgrundlag,
  • 4) der er sket en ændring i antallet af den uddannelsessøgendes søskende, eller
  • 5) den uddannelsessøgende ønsker at få studielån sammen med tidligere tildelt stipendium.

Stk. 2. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket. Reguleringen sker dog fra den 1. i en måned, hvis den uddannelsessøgende flytter den 1. i måneden.

Stk. 3. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen, og tidligst fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen er sket.

Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, sker reguleringen fra støtteperiodens begyndelse.

Stk. 5. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 5, sker reguleringen tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget i uddannelsesinstitutionen.

§ 37. Ansøgning om ændring afleveres til uddannelsesinstitutionen.

Stk. 2. Ansøgning, der vedrører uddannelsesstøtte i et støtteår, skal være modtaget i uddannelsesinstitutionen senest den 1. november i dette støtteår, medmindre den uddannelsessøgende efter den 1. november i støtteåret opfylder betingelserne for at få stipendium efter udeboendesats efter § 10 og § 11.

Kapitel 13

Ændring af foreløbig tildelt uddannelsesstøtte i støtteåret

§ 38. Styrelsen ændrer de foreløbige beløb, der er tildelt i uddannelsesstøtte, når den uddannelsessøgende i støtteperioden

  • 1) fylder 20 år og får uddannelsesstøtte uden for klippekortet,
  • 2) bliver hjemmeboende i stedet for udeboende,
  • 3) kun har ret til mindre supplerende stipendium efter lovens § 7, stk. 2, eller ikke længere har ret til supplerende stipendium, fordi betalingen for uddannelsen er nedsat eller ophørt, eller
  • 4) kun har ret til mindre tillæg til grundstipendium eller ikke længere har ret til tillæg til grundstipendium efter lovens § 25, stk. 2, på grund af ændringer i forældrenes indkomstgrundlag.

Stk. 2. Ændringen af beløbene sker fra begyndelsen af den måned, der følger efter den måned, hvor ændringen i den uddannelsessøgendes forhold er sket. Ændringen sker dog fra den 1. i en måned, hvis den uddannelsessøgende flytter den 1. i måneden.

Stk. 3. Styrelsen standser udbetaling af studielån, der er givet efter lovens § 25, stk. 6, fra slutningen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år.

§ 39. Styrelsen standser udbetalingen af de foreløbige beløb, der udbetales i uddannelsesstøtte, hvis den uddannelsessøgende i støtteperioden ikke opfylder støttebetingelserne i lovens § 2, stk. 1, herunder

  • 1) afslutter eller afbryder uddannelsen,
  • 2) får orlov fra uddannelsen,
  • 3) får løn i perioder som led i uddannelsen,
  • 4) får anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte,
  • 5) erklæres ikke-studieaktiv eller
  • 6) ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse.

Stk. 2. Udbetalingen standses fra udgangen af den måned, ændringen sker. Hvis ændringen sker fra den 1. i en måned, standses udbetalingen fra denne dato.

Kapitel 14

Tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte

§ 40. Foreløbige beløb, der ikke kan tildeles endeligt, skal efter lovens kapitel 7 betales tilbage med renter og eventuelt tillæg. Beløbene skal betales tilbage, når den endelige støttetildeling er sket. Beløb, der er udbetalt for meget, efter at de ændringer, der er nævnt i § 38 og § 39, har fået virkning, kan dog kræves tilbage før den endelige støttetildeling.

Stk. 2. Beløbene skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, kravet er fremsendt.

§ 41. Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

§ 42. Styrelsen kan bestemme, at for meget udbetalt uddannelsesstøtte skal betales tilbage med lige store beløb over en periode på højst 3 år. Det månedlige beløb kan dog ikke være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Hele det resterende beløb opkræves straks, hvis hele gælden ikke er betalt efter 3 år.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter lovens § 30, stk. 5, og eventuelle omkostninger.

Stk. 3. Gælden kan efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis debitor ikke overholder vilkårene for tilbagebetalingen.

§ 43. Styrelsen kan efter ansøgning fra debitor give lempelser i vilkårene for tilbagebetalingen, herunder give udsættelse med tilbagebetalingen, hvis debitor på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Kapitel 15

Tilbagebetaling af studielån og slutlån samt statslån

§ 44. En låntager, der kun har optaget studielån og/eller slutlån efter den 1. januar 1991, skal begynde at betale lånet med påløbne renter tilbage den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 2. En låntager, der har studielån og/eller statslån, der er optaget for en periode før den 1. januar 1991, og en låntager, der har studielån, statslån og/eller slutlån for en periode både før og efter den 1. januar 1991, skal dog tidligst begynde at betale lånene med påløbne renter tilbage den 1. august i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt.

Stk. 3. Uddannelsesperioden er det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende gennemgår en uddannelse, der

  • 1) giver ret til uddannelsesstøtte, eller
  • 2) ikke giver ret til uddannelsesstøtte, men er
  • a) offentligt anerkendt,
  • b) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og
  • c) tilrettelagt på heltidsbasis.

Stk. 4. Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder

  • 1) begynder på en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden, eller
  • 2) genoptager den afbrudte uddannelse.

Stk. 5. Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsesperiode skal betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt.

Stk. 6. En låntager kan med frigørende virkning betale statslån, studielån og/eller slutlån med renter tilbage med frivillige ydelser, inden og efter betalingspligten er indtrådt efter stk. 1 og 2.

§ 45. Styrelsen fastsætter i gældsbrevet, i hvilke tilfælde gælden forfalder til omgående indfrielse. I gældsbrevet fastsættes vilkår for tilbagebetalingen og eventuel tvangsinddrivelse, herunder for hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol og eventuelle omkostninger.

Stk. 2. Lånene med påløbne renter betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned. Den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr.

Stk. 3. Betalingen sker i en periode, der fastsættes af styrelsen på grundlag af gældens størrelse. Perioden udgør mindst 7 år og højst 15 år.

§ 46. Styrelsen kan efter ansøgning fra den uddannelsessøgende give lempelser i vilkårene for tilbagebetaling eller give udsættelse med tilbagebetaling, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Kapitel 16

Uddannelsessøgendes oplysningspligt

§ 47. En uddannelsessøgende skal straks i et støtteår, hvor den uddannelsessøgende har fået tildelt støtte, give oplysning til uddannelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende

  • 1) afbryder uddannelsen eller afslutter uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,
  • 2) får orlov,
  • 3) får en lønnet periode som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af seneste støttemeddelelse,
  • 4) ikke længere gennemgår en heltidsuddannelse,
  • 5) får tildelt anden offentlig støtte, der udelukker uddannelsesstøtte, eller
  • 6) bliver hjemmeboende.

Stk. 2. Uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får støtte uden for klippekortet, skal give styrelsen oplysning om forældrenes indtægter, hvis forældrene i det andet indkomstår før støtteåret havde indtægter

  • 1) på Færøerne eller i Grønland
  • 2) i udlandet, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark, eller
  • 3) i Danmark, og indtægterne ikke var skattepligtige i Danmark.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der har optaget statslån, studielån, og/eller slutlån, skal give styrelsen meddelelse om, at uddannelsen er afbrudt eller afsluttet, uanset om den uddannelsessøgende har fået tildelt uddannelsesstøtte i det år, hvor uddannelsesperioden ophører.

Kapitel 17

Særlige bestemmelser for uddannelser i udlandet

§ 48. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet efter samme regler som til uddannelser i Danmark med de ændringer, der følger af §§ 49-60.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de får uddannelsesstøtte efter uddannelseslandets regler.

Uddannelse i et andet nordisk land

§ 49. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Stk. 2. Uddannelsen skal

  • 1) give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller
  • 2) kunne indgå som en del af eller give adgang til en kompetencegivende uddannelse i Danmark.

Uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland til uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark

§ 50. Uddannelsessøgende, der tilhører det tyske mindretal i Danmark, kan efter styrelsens nærmere bestemmelse få uddannelsesstøtte til uddannelse i Forbundsrepublikken Tyskland. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal opfylde betingelserne i § 52.

Uddannelse i udlandet i øvrigt

§ 51. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i den normerede uddannelsestid målt i måneder til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af op til 3 års normeret uddannelsestid.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 3 år af uddannelsen til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid. Ved opgørelsen af, hvornår den uddannelsessøgende begynder på de sidste 3 år af uddannelsen, ses der bort fra perioder med lønnet praktik.

Stk. 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i hele den normerede uddannelsestid til erhvervsrettet uddannelse i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Stk. 4. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til følgende uddannelser, der træder i stedet for en dansk studentereksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark:

  • 1) International Baccalaureate.
  • 2) Option International Baccalaureate.
  • 3) Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne.

Stk. 5. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte i de sidste 2 år af uddannelsen til studentereksamen ved Duborgskolen i Flensborg.

§ 52. Styrelsen kan sidestille anden anerkendelse end offentlig anerkendelse eller institutionens medlemskab af faglige sammenslutninger med offentlig anerkendelse, hvis uddannelser og uddannelsesinstitutioner ikke generelt anerkendes af offentlige myndigheder i uddannelseslandet.

Stk. 2. Uddannelsen og uddannelsesinstitutionen skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.

Stk. 3. De uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 1-3, skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

§ 53. Uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande gives inden for klippekortet. Uddannelsestøtte til de uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 4 og 5, gives dog uden for klippekortet.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan ikke få uddannelsesstøtte til supplering i udlandet.

Stk. 3. I den støttetid på 3 år, der er nævnt i § 51, stk. 1 og 2, fratrækkes støttetid, der tidligere er brugt til de uddannelser i udlandet, der er nævnt i § 51, stk. 1-3.

Undervisningsafgift

§ 54. Uddannelsessøgende kan kun få supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning til de uddannelser, der er nævnt i § 49 og § 51, stk. 3, hvis uddannelsen skønnes at dække et særligt erhvervsbehov i Danmark, og hvis der ikke findes en uddannelse med samme erhvervssigte her.

Støtteansøgning og studieforløb

§ 55. Ansøgning om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og om ændring af tildelt uddannelsesstøtte sendes til styrelsen. Den uddannelsessøgende skal sende alle nødvendige oplysninger om uddannelsen og uddannelsesinstitutionen. Styrelsen kan bestemme, at oplysningerne skal gives på dansk.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset folkeregisteradresse, hvis den uddannelsessøgende ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

§ 56. En uddannelsessøgende, der får uddannelsesstøtte inden for klippekortet til uddannelse i udlandet uden for de nordiske lande, er studieaktiv, når den uddannelsessøgendes studiemæssige fremgang målt i måneder svarer til det antal klip, der bruges til uddannelsen (er i takt). Når den uddannelsessøgende har fået forlænget støttetiden med et antal klip efter § 16 eller § 17, medregnes disse klip ikke i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen. Den studiemæssige fremgang måles i forhold til de regler, der gælder for uddannelsen. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen for, at styrelsen får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om studieaktivitet, hvis den uddannelsessøgende er blevet forsinket i uddannelsen i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen. Fravigelse af studieaktivitetskravet medfører ikke, at støttetiden efter § 51 forlænges.

Administration m.v.

§ 57. Styrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde efter ansøgning fra den uddannelsessøgende, om en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen træffer den endelige administrative afgørelse af, hvilke uddannelser i udlandet, der giver ret til uddannelsesstøtte.

§ 58. Styrelsen udarbejder en fortegnelse over uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 3. Styrelsen kan herunder begrænse en godkendelse til bestemte uddannelsesinstitutioner. Fortegnelsen revideres før hvert støtteår.

Stk. 2. Uddannelsessøgende kan kun få uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 3, til uddannelser, der er optaget på fortegnelsen. Hvis en uddannelse udgår af fortegnelsen, giver den fortsat ret til uddannelsesstøtte efter § 51, stk. 3, til uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen. Fortegnelsen er optaget i bilaget til bekendtgørelsen.

§ 59. Der nedsættes et Nævn om Støtteberettigende Uddannelser i Udlandet.

Stk. 2. Nævnets formand og medlemmer i øvrigt udpeges blandt særligt sagkyndige inden for erhvervsrettede uddannelser i udlandet.

Stk. 3. Efter anmodning fra styrelsen:

  • 1) Fastlægger nævnet retningslinier for, hvilke uddannelser i udlandet der kan gives uddannelsesstøtte til.
  • 2) Udtaler nævnet sig i særlige tilfælde, om enkelte uddannelser i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte.

Studieophold

§ 60. Under studieophold i udlandet kan den uddannelsessøgende tage sin uddannelsesstøtte med fra Danmark, hvis opholdet af den danske uddannelsesinstitution er godkendt som et led i en uddannelse i Danmark, den uddannelsessøgende er i gang med, og uddannelsen giver ret til uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Den uddannelsessøgende sørger ved dokumentation fra uddannelsesinstitutionen i udlandet for, at den danske uddannelsesinstitution får meddelelse om studieforløb, herunder studieaktivitet, mindst 2 gange om året.

Stk. 3. Den uddannelsessøgende betragtes som udeboende, uanset folkeregisteradresse, hvis den uddannelsessøgende ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Kapitel 18

Særlige bestemmelser for udlændinge

§ 61. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, til uddannelser i Danmark, når

  • 1) de tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,
  • 2) de den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år før denne dato som islandske statsborgere har været bosat i Danmark,
  • 3) de modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp eller de familiesammenføres med sådanne personer,
  • 4) de sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, eller
  • 5) de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med en dansk statsborger i mindst 2 år.

Stk. 2. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, efter de forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.

§ 62. Styrelsen giver på samme betingelser som til danske statsborgere uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til uddannelsessøgende, der er statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde.

Stk. 2. Med erhvervsarbejde sidestilles

  • 1) pasning af egne børn under 12 år,
  • 2) praktikarbejde før en uddannelse,
  • 3) registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkedsuddannelse, dog ikke udover sammenlagt 1 år inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 1, eller
  • 4) sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Stk. 3. Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

  • 1) registrerede perioder af arbejdsløshed og arbejdsmarkedsuddannelse ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 3,
  • 2) perioder af tilsammen højst 6 måneders varighed, der er anvendt til gennemførelse af en uddannelse,
  • 3) sygdomsperioder ud over de perioder, der er nævnt i stk. 2, nr. 4, eller
  • 4) militærtjeneste i hjemlandet.

§ 63. Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande, når

  • 1) de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde, eller
  • 2) der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.

§ 64. Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der ikke er danske statsborgere, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen kan få støtte fra hjemlandet, medmindre de

  • 1) er statsborgere fra de øvrige nordiske lande,
  • 2) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller
  • 3) opfylder betingelserne for at få uddannelsesstøtte efter de forpligtelser, der følger af EU-retten og EØS-aftalen.

Kapitel 19

Administration m.v.

§ 65. Styrelsen fastsætter:

  • 1) Frister for indbetalinger og meddelelser.
  • 2) I hvilket omfang ansøgninger m.v. skal indsendes på særligt skema.
  • 3) I hvilket omfang oplysninger skal gives skriftligt.

Stk. 2. Styrelsen kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for:

  • 1) Støttetildeling.
  • 2) Kontrol af egenindkomst.
  • 3) Tilbagebetaling af lån m.v.
  • 4) Administration i øvrigt.

Stk. 3. Styrelsen udarbejder skemamateriale m.v. til brug for ansøgninger m.v.

§ 66. Styrelsen fastsætter regler for den enkelte uddannelsesinstitutions administration i forbindelse med tildeling af uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Styrelsen kan kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet med uddannelsesinstitutionernes administration i forbindelse med tildeling af støtte. Styrelsen kan herunder kræve oplysninger om uddannelsessøgende, der ikke får støtte. Oplysningerne gives til styrelsen efter retningslinier, der fastsættes af styrelsen. Styrelsen kan herunder bestemme, at uddannelsesinstitutionerne skal registrere oplysningerne og efter anmodning overføre dem til styrelsen i elektronisk form.

Stk. 3. Styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens edb-system.

§ 67. Skattemyndighederne stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgendes og deres forældres indkomst- og formueforhold i et eller flere forudgående indkomstår samt oplysninger om uddannelsessøgendes skattekort. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 2. Det Centrale Personregister stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, herunder person-, søskende-, forældre- og adresseoplysninger. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

Stk. 3. Andre offentlige myndigheder og private institutioner stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om uddannelsessøgende, når oplysningerne er nødvendige for beregningen af uddannelsesstøtte og tilbagebetaling. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.

§ 68. Klager over afgørelser, en uddannelsesinstitution træffer efter styrelsens bestemmelse, kan efter lovens § 42, stk. 2, inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for styrelsen af den, afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser om studieaktiviteten efter § 4, stk. 1, kan indbringes for styrelsen som anført i stk. 1.

Stk. 3. For så vidt angår institutionerne under universitetsloven og ingeniørhøjskolerne stiles klager efter stk. 1 og 2 til styrelsen og sendes til uddannelsesinstitutionen. I andre tilfælde sendes klagen til styrelsen.

Kapitel 20

Gebyrer

§ 69. Styrelsen udskriver rykkermeddelelse eller opsigelse af låne- og tilbagebetalingsordningen, hvis indbetaling ikke sker rettidigt på gæld som følge af lån eller for meget udbetalt uddannelsesstøtte. Der beregnes et gebyr på 35 kr. for udskrivning af hver rykkermeddelelse. Der beregnes et gebyr på 100 kr. for udskrivning af hver opsigelse. Beløbet lægges til gælden, og indbetaling afskrives forlods på gebyret.

Kapitel 21

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

studiegæld, der administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

§ 70. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) giver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for misligholdt studiegæld, herunder renter, omkostninger og udlagte retsafgifter.

Stk. 2. Hypotekbanken giver pålæg efter forudgående vurdering af skyldners personlige og økonomiske forhold.

Stk. 3. Hypotekbanken giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der kan dokumentere, at de modtager førtidspension, folkepension, efterløn, dagpenge og lignende ydelser, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Hypotekbanken giver ikke pålæg om lønindeholdelse for skyldnere, der har fået henstand med tilbagebetalingen af Hypotekbanken eller dennes inkassator.

Stk. 4. Pålægget skal være skriftligt og gengive §§ 71, 72, 74, stk. 4, og 75.

Stk. 5. Der skal gives skyldneren meddelelse, når der er truffet afgørelse om pålægget.

§ 71. Det indeholdte beløb indbetales til Hypotekbanken af den, der har fået pålæg om indeholdelsen. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen. Sidste rettidige betalingsdag er den 15. i de måneder, beløbene forfalder. Fristen forlænges til den nærmest følgende hverdag, hvis sidste rettidige indbetalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal ved indbetalingen give Hypotekbanken skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, indeholdelsen er beregnet af.

§ 72. Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal inden 14 dage give Hypotekbanken skriftlig underretning, hvis skyldneren ikke er eller ophører at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører.

Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Hypotekbanken alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Svaret skal gives inden 14 dage efter anmodningen er modtaget.

§ 73. Skyldneren skal give Hypotekbanken eller dennes inkassator alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet, om der kan foretages indeholdelse.

§ 74. Klager skyldner over beslutningen om indeholdelse, afgøres spørgsmålet af Hypotekbanken. Klagen sendes til Hypotekbanken inden 2 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.

Stk. 2. Hypotekbanken træffer afgørelse i sagen, hvis den efter en ny vurdering kan give skyldneren medhold.

Stk. 3. Hypotekbanken sender sagen til Finansministeriet, hvis den oprindelige beslutning ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse. Finansministeriet træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Stk. 4. Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

§ 75. Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.

Stk. 2. Krav på bidragsbetaling, der inddrives ved tilbageholdelse i løn m.v. efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag, fyldestgøres efter skattekrav efter stk. 1, men forud for krav på indeholdelse for misligholdt studiegæld.

Stk. 3. Har en anden myndighed truffet beslutning om indeholdelse, skal den indeholdelsespligtige fyldestgøre denne myndighed, hvis beslutningen herom er truffet før en beslutning om indeholdelse for misligholdt studiegæld.

§ 76. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 71, 72 og 73.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter lovens § 61, jf. kildeskatteloven, pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 22

Fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdt

studiegæld, der administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

§ 77. Reglerne i kapitel 21 finder anvendelse for misligholdt studiegæld, herunder renter og omkostninger, der administreres af styrelsen. Pålæg om lønindeholdelse gives af styrelsen. Pålægget skal være skriftligt og gengive §§ 71, 72, 75 og 78, stk. 2.

Stk. 2. Indeholdte beløb skal indbetales til styrelsen.

Stk. 3. Oplysninger efter §§ 71, 72 og 73 skal gives til styrelsen.

§ 78. Skyldneren kan efter lovens § 46 klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over styrelsens beslutning om lønindeholdelse. Klagen skal indbringes inden 4 uger efter meddelelsen om afgørelsen. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.

Stk. 2. Skyldnerens klage udsætter ikke lønindeholdelsen.

Kapitel 23

Indplacering i klippekortet af uddannelsessøgende, der er eller har

været i gang med en uddannelse før den 1. januar 1996

§ 79. Uddannelsessøgende indplaceres i klippekortet med fradrag i og tillæg til rammen og støttetiden efter §§ 80-83, når de er blevet indplaceret i

  • 1) det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller
  • 2) det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en videregående uddannelse i en periode før den 1. august 1989, men ikke er blevet indplaceret i de to nævnte tidligere klippekortsystemer, og uddannelsessøgende i øvrigt, der ikke er indplaceret i klippekortet, indplaceres ved ansøgning om uddannelsesstøtte i det nye klippekort uden fradrag og tillæg. Dog fradrages et antal klip, der svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, har fået

  • 1) uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
  • 2) orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov,
  • 3) fast revalideringsydelse efter lov om social bistand eller
  • 4) uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der er i gang med en bachelor- og kandidatuddannelse eller et lignende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, får tildelt støttetid til den uddannelse i uddannelsesforløbet, de er i gang med. Styrelsen kan dog bestemme, at uddannelsessøgende skal have tildelt støttetid til hele uddannelsesforløbet.

§ 80. I rammen fratrækkes:

  • 1) Klip, der tidligere er brugt til videregående uddannelse, herunder klip støttetiden er forlænget med til studieskift og omprøver.
  • 2) Klip, der er brugt til videregående uddannelse i perioder med forældreindkomstafhængig støtte.
  • 3) Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået
  • a) uddannelsesgodtgørelse,
  • b) orlovsydelse,
  • c) fast revalideringsydelse eller
  • d) uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1).
  • 4) Forskellen i måneder (klip) mellem den normerede studietid i måneder, den uddannelsessøgende blev indplaceret med i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, og den støttetid i måneder, den uddannelsessøgende fik tildelt på indplaceringstidspunktet. Støttetiden, der blev tildelt på indplaceringstidspunktet, var forskellen mellem
  • a) sædvanlig studietid i måneder plus et år og indskrivningsperioder i måneder før indplaceringstidspunktet for uddannelsessøgende, der var begyndt på uddannelsen før den 15. marts 1988, eller
  • b) normeret studietid i måneder og måneder med uddannelsesstøtte i perioden fra den 15. marts 1988 til den 31. juli 1989 for uddannelsessøgende, der var begyndt på en uddannelse i denne periode.
  • 5) Klip, der er brugt til en ungdomsuddannelse i udlandet, bortset fra ungdomsuddannelse, der er gennemført i et andet nordisk land eller er nævnt i § 51, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 81. I støttetiden fratrækkes:

  • 1) Klip, der er brugt til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, herunder klip støttetiden er forlænget med til omprøver.
  • 2) Klip, der er brugt i perioder med forældreindkomstafhængig støtte i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med.
  • 3) Klip, som svarer til det antal måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået
  • a) uddannelsesgodtgørelse,
  • b) orlovsydelse,
  • c) fast revalideringsydelse eller
  • d) uddannelsesydelse, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, til en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte. Månederne trækkes kun fra, hvis de ikke allerede er omregnet til klip og trukket fra efter nr. 1).
  • 4) Klip, der er brugt til den ungdomsuddannelse i udlandet, den uddannelsessøgende er i gang med, bortset fra ungdomsuddannelse, der gennemgås i et andet nordisk land eller er nævnt i § 51, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at perioder efter den 1. august 1989, hvor uddannelsessøgende har fået uddannelsesstøtte efter færøske og grønlandske regler, trækker fra i rammen og støttetiden.

§ 82. Rammen tillægges klip, støttetiden i videregående uddannelse er forlænget med på grund af

  • 1) sygdom,
  • 2) fødsel og adoption,
  • 3) aftjening af værnepligt,
  • 4) udførelse af videnskabeligt arbejde,
  • 5) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,
  • 6) rådsarbejde,
  • 7) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller
  • 8) andre særlige forhold.

§ 83. Støttetiden i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, tillægges klip, støttetiden i denne uddannelse er forlænget med på grund af

  • 1) sygdom,
  • 2) fødsel og adoption,
  • 3) aftjening af værnepligt,
  • 4) udførelse af videnskabeligt arbejde,
  • 5) arbejde, der er pålagt den uddannelsessøgende efter styrelseslovgivningen,
  • 6) rådsarbejde,
  • 7) arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, eller
  • 8) andre særlige forhold.

Kapitel 24

Ikrafttræden m.v.

§ 84. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. § 13 og § 17 har virkning for fødsler og adoptioner, der finder sted den 1. januar 1996 eller senere. § 34, stk. 2, 4. pkt. har virkning for uddannelsessøgende, der får udbetalt dobbeltklip efter denne bestemmelse den 1. januar 1996 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994 om statens uddannelsesstøtte ophæves. Bestemmelserne i kapitel 5 og kapitel 9 finder dog fortsat anvendelse for støtteåret 1995. Bestemmelserne om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt før den 1. januar 1991, finder dog fortsat anvendelse. Reglerne i § 74, jf. §§ 70 og 71, finder dog fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er indplaceret i klippekortet med en støttetid på sædvanlig studietid med tillæg af 1 år, i en uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996. Reglerne i § 74, jf. §§ 70 og 71, finder fortsat anvendelse, selv om den uddannelsessøgende afbryder uddannelsen før den 1. januar 1996 og begynder på den samme uddannelse igen den 1. januar 1996 eller senere.

§ 85. Uddannelsessøgende, der den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse eller supplering, de har fået uddannelsesstøtte til inden for det hidtil gældende klippekort, får uddannelsesstøtte til denne uddannelse uden for klippekortet uafhængigt af forældreindkomsten. Dette gælder dog ikke uddannelsessøgende, der er i gang med en ungdomsuddannelse i udlandet, bortset fra ungdomsuddannelser, der gennemgås i et andet nordisk land eller er nævnt i § 51, stk. 4 og 5.

Stk. 2. Uddannelsessøgende, der den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse eller supplering, de har fået uddannelsesstøtte til inden for det hidtil gældende klippekort, får fortsat uddannelsesstøtte til denne uddannelse med udeboendesats, når de betragtes som udeboende efter § 10. § 11 finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Uddannelsessøgende, der er fyldt 19 år inden den 1. januar 1996, og som den 1. januar 1996 er i gang med en ungdomsuddannelse eller en uddannelse på folkeskoleniveau, som de får støtte til eller har kunnet få støtte til uden for klippekortet, får uddannelsesstøtte til denne uddannelse uafhængigt af forældreindkomsten.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der har fået uddannelsesstøtte til en ungdomsuddannelse og uddannelsessupplering i det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller i det klippekort, der var gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995, og har valgt klip fra i den uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996, kan få disse opsparede klip udbetalt

  • 1) som dobbeltklip til afslutningen af den uddannelse, de er i gang med den 1. januar 1996, hvis de er opsparet i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter de regler herom, der var gældende indtil den 1. januar 1996, eller
  • 2) i en efterfølgende videregående uddannelse efter de regler herom, der var gældende indtil den 1. januar 1996.

§ 86. En uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 er begyndt på en videregående uddannelse, der gav ret til uddannelsesstøtte, og som er indplaceret i klippekortsystemet med udgangspunkt i sædvanlig studietid plus 1 år, er studieaktiv i den uddannelse den uddannelsessøgende er i gang med den 1. januar 1996, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

§ 87. Klip kan udbetales som dobbeltklip, hvis

  • 1) den uddannelsessøgende i alt har et antal klip, der ikke er brugt, og dette antal klip er større end det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og
  • 2) klippene er konstateret sparet op fra den 1. august 1989 til den 31. december 1995 i den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, eller på et tidligere trin i denne uddannelse
  • a) inden for det klippekort for videregående uddannelser, der var gældende fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, eller
  • b) inden for det klippekort, der er gældende fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1995.

Stk. 2. Klip efter stk. 1 kan udbetales som dobbeltklip efter § 22 og § 23.

Stk. 3. En uddannelsessøgende, der er indplaceret i klippekortsystemet efter reglerne for uddannelsessøgende, der den 15. marts 1988 eller senere er begyndt på en videregående uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte, kan kun få dobbeltklip, hvis det samlede antal klip inkl. dobbeltklip, der bruges til den uddannelse, den uddannelsessøgende er i gang med, ikke derved overstiger det antal klip, der er fastsat for uddannelsen, med tillæg af eventuelle ekstra klip efter § 16 og § 17 og opsparing efter stk. 1.

§ 88. I slutlånstiden efter lovens § 21 fratrækkes måneder, hvor den uddannelsessøgende har fået slutlån efter § 4 i den hidtil gældende lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 2. maj 1994.

§ 89. Uddannelsesstøtte, der er tildelt i en periode fra den 1. januar 1991 til den 31. december 1995, og som er udbetalt for meget, skal tilbagebetales efter kapitel 14.

§ 90. Uddannelsesstøtte, der er tildelt for tiden før den 1. januar 1991, som er udbetalt for meget, og som skal betales tilbage efter de dagældende regler, skal betales tilbage straks.

Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at gælden betales tilbage over en periode, der normalt ikke må overstige 5 år. Perioden fastsættes under hensyn til gældens størrelse. Den månedlige ydelse kan kun i særlige tilfælde være mindre end 200 kr. for det enkelte krav. Ved tilbagebetaling af gæld, der er opstået før den 1. august 1989, opgøres kravene samlet, selv om gælden vedrører flere støtteår.

Stk. 3. Styrelsen kan bestemme, at den uddannelsessøgende skriftligt skal anerkende pligten til at tilbagebetale den uddannelsesstøtte, der er udbetalt for meget.

Stk. 4. Styrelsen kan bestemme, hvordan indbetalte beløb fordeles på gebyrer, renter, hovedstol, tilbagebetalingstillæg efter de dagældende regler og eventuelle omkostninger.

§ 91. Styrelsen varetager administrationen af statslån, der er givet efter den tidligere lovgivning om uddannelsesstøtte.

Stk. 2. Lån givet efter den tidligere lov nr. 262 af 4. juni 1970 forrentes efter denne tidligere lovs § 2, stk. 4, med 1 pct. over diskontoen. Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at få uddannelsesstøtte. Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse, jf. § 44, stk. 3 og 4.

§ 92. En uddannelsessøgende, der før den 1. juli 1992 har fået godkendt, at en uddannelse i udlandet giver ret til uddannelsesstøtte efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler, kan fortsat få uddannelsesstøtte i den godkendte støtteperiode, selv om uddannelsen ikke giver ret til uddannelsesstøtte efter den 30. juni 1992.

Stk. 2. I perioden på 3 år i § 51, stk. 1 og 2, fratrækkes perioder med uddannelsesstøtte, der er brugt til uddannelser i udlandet, efter

  • 1) § 41, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 338 af 2. maj 1994 eller tilsvarende tidligere regler eller
  • 2) § 3, stk. 3 og 4, 3. og 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om uddannelsesstøtte eller tilsvarende tidligere regler.

§ 93. En uddannelse eller en uddannelsesinstitution kan indtil 31. december 1996 fritages for kravet i § 4, stk. 4, om kontrol af studieaktivitet senest 7 måneder efter uddannelsens begyndelse.

Undervisningsministeriet, den 7. august 1995

Ole Vig Jensen

/ Birgitte Fink

Bilag

Bekendtgørelse af 7. august 1995 om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad

A

Undervisning, uddannelser og supplering, der gives uddannelsesstøtte til uden for klippekortet

1. Folkeskoleniveau:

Almen voksenuddannelse.

Brobygningsforløb.

Enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau.

Folkeskole.

Friskoler og private grundskoler.

2. Gymnasiale uddannelser:

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau.

Gymnasium.

Højere forberedelseseksamen (hf).

Studenterkursus.

Højere handelseksamen (hhx).

Højere teknisk eksamen (htx).

3. Andre ungdomsuddannelser end de gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelsens 1. og 2. skoleperiode.

Fodterapeut.

Fri ungdomsuddannelse.

Informatikassistent.

Landmandsuddannelse.

Maskinmesterskolernes maskintekniske

værkstedsskoler.

Skibsassistent

Skipperskoleuddannelser (kyst- og fiskeskipper af 3. grad).

Skovbrugsfagligt adgangskursus.

Social- og sundhedsuddannelser (kun indgangsåret).

Teknikerforkursus (TF-kursus).

Vildtforvalter, Vildtforvaltningens Skole, Kalø.

4. Supplering:

a. Enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau i følgende fag:

Engelsk A og B.

Tysk B og C.

Fransk B og C.

Spansk B og C.

Russisk B og C.

Latin C.

Matematik A, B og C.

Fysik A og B.

Kemi A, B og C.

Biologi C.

Naturfag/fysik-kemi.

b. Teknikerforkursus (TF-kursus) i følgende fag:

Byggeteknik A

El-teknik A

Maskinteknik A

Procesteknik A

Teknikfag A

B

Uddannelser i udlandet af mere end 3 års normeret uddannelsestid, hvor der gives uddannelsesstøtte i hele uddannelsestiden,

jf. § 58.

Hoteladministration: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Turisme: Uddannelser på kandidat/master-niveau.

Kombinationsuddannelse med økonomi (heri kan indgå management og marketing m.v.) og sprog (heri skal indgå område-/landestudier). Omfatter uddannelser, der fra starten er tilrettelagt med en ligelig kombination af økonomi-sprog, og hvor uddannelsen ikke sprogmæssigt dækkes af tilsvarende danske kombinationsuddannelser.

Officielle noter

Ingen