Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen (hf-bekendtgørelsen) (* 1)


I henhold til §§ 2, 6, 8, 9 og 9 a i lov om højere forberedelseseksamen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, § 81 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen, og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986 og §§ 3-5 i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jfr. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, fastsættes følgende almindelige bestemmelser om højere forberedelseseksamen (hf-bekendtgørelsen):

I. Højere forberedelseseksamens indhold m.v.

§ 1. Højere forberedelseseksamen kan aflægges som en samlet eksamen efter bestemmelserne i kapitel IV, eller der kan aflægges prøve i enkelte af højere forberedelseseksamens fag. Prøver i de enkelte fag kan sammenstykkes til en samlet højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Højere forberedelseseksamen kan aflægges efter selvstudium eller efter undervisning på kursus. Undervisningen foregår enten på et 2-årigt kursus til højere forberedelseseksamen, der forbereder kursusstuderende til en samlet eksamen over 2 år, eller på et kursus med prøveforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (enkeltfagskursus) , der forbereder kursusstuderende til prøver i enkelte fag og kan forberede til en samlet eksamen over mindst 3 år, jfr. bekendtgørelsen om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne.

Stk. 3. Kurserne vejleder selvstuderende, jfr. § 18.

§ 2. Fagene til højere forberedelseseksamen er fællesfag og tilvalgsfag. Om undervisningen og eksamen i de enkelte fag gælder bestemmelserne i kapitlerne III og IV og i bekendtgørelsen om fagene til højere forberedelseseksamen (hf-fagbekendtgørelsen) .

Stk. 2. Fællesfagene er: Religion, dansk, engelsk, tysk, historie, samfundsfag, geografi, biologi og matematik.

Stk. 3. På de 2-årige kurser er yderligere idræt og et af fagene musik og formning fællesfag i undervisningen, men de indgår ikke i eksamen.

Stk. 4. Tilvalgsfagene er: Engelsk, tysk, 3. fremmedsprog (et af sprogene fransk, russisk, spansk eller italiensk), samfundsfag, biologi, kemi, fysik, matematik, datalære, psykologi, musik, formning og idræt.

§ 3. En samlet højere forberedelseseksamen omfatter alle fællesfagene efter § 2, stk. 2, og tilvalgsfag til 20 points eller derover. Tilvalgsfagenes pointstal er:

  

 Engelsk                7  

 Tysk                  10  

 3. fremmedsprog       11  

 Samfundsfag            6  

 Biologi                8  

 Kemi                  10  

 Fysik                 14  

 Matematik             12  

 Datalære               8  

 Psykologi              6  

 Musik                  8  

 Formning               8  

 Idræt                  8  

Stk. 2. Eksamen omfatter desuden en større skriftlig opgave, jfr. § 17.

Stk. 3. Studerende med et tilvalgsfag, der også er fællesfag, kan undlade at aflægge prøve i fællesfaget.

Stk. 4. Undervisningsministeriet, direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen kan fastsætte regler, hvorefter studerende fritages for prøve i bestemte fag på grundlag af tidligere eksamen.

Stk. 5. Studerende, der dokumenterer at tilhøre et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for prøve i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

II. Optagelse på kursus

§ 4. Optagelse på kursus er betinget af, at ansøgeren ud fra personlige og faglige forudsætninger må forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid. Det er en betingelse, at ansøgeren har afsluttet 10. klasse i folkeskolen eller har en tilsvarende uddannelsesbaggrund. Det er desuden en betingelse, at ansøgeren har forkundskaber i dansk svarende til, at folkeskolens udvidede afgangsprøve i dansk er aflagt med tilfredsstillende resultat.

Stk. 2. Optagelse på 2-årige kurser er herudover betinget af, at ansøgeren

- er i besiddelse af forkundskaber i engelsk og tysk svarende til, at folkeskolens afgangsprøve er aflagt med tilfredsstillende resultat, og har modtaget mindst to års forudgående undervisning eller har særlige forudsætninger i fagene,

- har forkundskaber i matematik svarende til, at folkeskolens afgangsprøve er aflagt med tilfredsstillende resultat,

- kan opfylde de aldersmæssige betingelser for at kunne indstille sig til eksamen efter § 20, stk. 1.

Stk. 3. Ved optagelse på enkeltfagskurser i de nedenfor nævnte fag skal udover de betingelser, der er angivet i stk. 1, følgende betingelser være opfyldt:

- Fællesfagene engelsk og tysk: Forkundskaber svarende til, at folkeskolens afgangsprøve i det pågældende fag er aflagt med tilfredsstillende resultat samt mindst to års forudgående undervisning eller særlige forudsætninger i faget.

- Fællesfaget matematik: Forkundskaber svarende til, at folkeskolens afgangsprøve er aflagt med tilfredsstillende resultat.

- Tilvalgsfaget engelsk: Forkundskaber som ved optagelse til fællesfagsundervisning. På hold, der tilrettelægges med 160 timer over et år, jfr. § 12, stk. 6, kræves dog forkundskaber svarende til fællesfagsniveau.

- Tilvalgsfagene tysk, samfundsfag, biologi og matematik: Forkundskaber svarende til fællesfagsniveau i det pågældende fag.

- Tilvalgsfaget 3. fremmedsprog: Tidligere erfaring fra anden fremmedsprogsundervisning.

- Tilvalgsfaget fysik: Forkundskaber i matematik svarende til fællesfagsniveau.

§ 5. Afgørelse om optagelse på 2-årige kurser efter § 4, stk. 1 og 2, træffes af rektor ved det kursus, hvor der søges om optagelse. Kurset indkalder ansøgeren til en samtale forud for afgørelsen om optagelse. Ved henvisning til andet kursus, jfr. § 6, er rektors afgørelse om optagelse bindende for det kursus, hvortil der henvises.

Stk. 2. Afgørelse om optagelse på enkeltfagskurser efter § 4, stk. 1 og 3, træffes af forstanderen. Hvis der er en tilforordnet rektor, træffer denne afgørelse herom. Inden afgørelse om optagelse skal ansøgeren til en samtale på kursus.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved optagelse på de 2-årige kurser og om fordelingen af de studerende mellem kurserne indbyrdes, herunder om fremgangsmåden ved fastsættelse af klassetallene ved de enkelte kurser.

§ 7. De 2-årige kurser informerer ved møder på kurserne om undervisningen og betingelserne for optagelse.

III. Undervisningen på kursus

Særlige bestemmelser om undervisning på 2-årige kurser

§ 8. På 2-årige kurser tilrettelægges undervisningen efter nedenstående timeplan:

  

                             Ugentlige timer  

  Fællesfag                1.    2.    3.    4.  

                          sem.  sem.  sem.  sem.  

 Religion                  0     0     3     3  

 Dansk                     3     3     4     4  

 Engelsk                   4     3     4     4  

 Tysk                      3     3     0     0  

 Historie                  3     3     3     3  

 Samfundsfag               2     2     0     0  

 Geografi                  3     2     0     0  

 Biologi                   3     2     0     0  

 Matematik                 5     5     0     0  

 Musik/formning            2     2     0     0  

 Idræt                     2     2     0     0  

  Tilvalgsfag  

 Engelsk                   0     4     7     7  

 Tysk                      0     0     5     5  

 3. fremmedsprog           0     3     4     4  

 Samfundsfag               0     0     3     3  

 Biologi                   0     0     4     4  

 Kemi                      0     0     5     5  

 Fysik                     0     3     6     5  

 Matematik                 0     0     6     6  

 Datalære                  0     0     4     4  

 Psykologi                 0     0     3     3  

 Musik                     0     0     4     4  

 Formning                  0     0     4     4  

 Idræt                     0     0     4     4  

Stk. 2. Undervisningsåret går fra 1. juli til 30. juni og består af 2 semestre, der begynder den 1. juli og den 1. januar.

Stk. 3. I fag med undervisning på både fællesfags- og tilvalgsniveau bygger undervisningen i tilvalgsfaget videre på fællesfaget.

Stk. 4. Undervisningen i engelsk som tilvalgsfag påbegyndes i 2. semester. Ved valg af engelsk som tilvalgsfag bortfalder fællesfagets timer i 2., 3. og 4. semester.

Stk. 5. Valg af fagene musik og formning som tilvalgsfag forudsætter, at den studerende har haft det pågældende fag som fællesfag eller på anden måde har opnået tilsvarende grundlag.

Stk. 6. Rektor kan efter fornøden attestation fritage studerende for undervisning i fællesfagene idræt, musik eller formning, når dette er begrundet i sygdom eller fysisk handicap.

Stk. 7. Der gives undervisning i latin til folkeskolens afgangsprøve i indtil 80 timer, hvis mindst 7 studerende har tilmeldt sig.

§ 9. Tilmelding til tilvalgsfag, hvor undervisningen påbegyndes i 2. semester, foretages inden den 1. december. Til tilvalgsfag, hvor undervisningen påbegyndes i 3. semester, foretages tilmelding inden den 1. april. Herefter kan rektor kun undtagelsesvis godkende framelding fra et hold eller ændring af tilvalgsfag.

Stk. 2. Oprettelse af et hold i et fag forudsætter, at mindst 7 studerende har tilmeldt sig.

§ 10. I 1. semester kan der tilbydes støtteundervisning i indtil 15 timer i hvert af fagene matematik, engelsk og tysk til studerende, der har afgrænsede mangler i deres forkundskaber. Det er en betingelse for godkendelse til støtteundervisning, at den studerende ikke har modtaget undervisning eller aflagt prøve på niveau som folkeskolens afgangsprøve i faget i de sidste to år før optagelsen på kursus. Afgørelse om støtteundervisning træffes af rektor.

Stk. 2. Inden for perioden fra 1. december til 1. marts i 2. kursusår suspenderes undervisningen for alle studerende i een uge, hvori de studerende udarbejder den i § 17 omhandlede større skriftlige opgave.

§ 11. Der kan afholdes fællestimer med foredrag, kunstneriske arrangementer og lignende. Studiekredse kan etableres uden for timeplanen i indtil 20 timer pr. emne i løbet af et undervisningsår. Oprettelsen af en studiekreds forudsætter, at mindst 10 studerende har tilmeldt sig. Fællestimer og studiekredse må ikke anvendes til undervisning i klassernes eller holdenes almindelige pensa eller til skriftlige prøver.

Stk. 2. Der kan etableres timer i fritidssport og frivillig undervisning i musik og formning uden for timeplanen, hvis mindst 10 studerende har meldt sig til det enkelte hold.

Stk. 3. Fællestimer, studiekredse, fritidssport og frivillig undervisning i musik og formning tilrettelægges med henblik på samarbejde med anden frivillig undervisning på undervisningsinstitutionen.

Stk. 4. En studerende, der har meldt sig til en studiekreds, til fritidssport eller til frivillig undervisning i musik og i formning, men ikke følger undervisningen regelmæssigt, kan udelukkes fra videre deltagelse i sådanne aktiviteter.

Særlige bestemmelser for undervisning på enkeltfagskurser

§ 12. På enkeltfagskurser gælder nedenstående timetal for undervisningen i de enkelte fag:

  

 Religion                96  

 Dansk                  224  

 Engelsk fællesfag      240  

 Engelsk tilvalgsfag    352  

 Tysk fællesfag          96  

 Tysk tilvalgsfag       160  

 3. fremmedsprog        176  

 Historie               192  

 Samfundsfag fællesfag   64  

 Samfundsfag tilvalgsfag 96  

 Geografi                80  

 Biologi fællesfag       80  

 Biologi tilvalgsfag    128  

 Kemi                   160  

 Fysik                  224  

 Matematik fællesfag    160  

 Matematik tilvalgsfag  192  

 Datalære tilvalgsfag   128  

 Psykologi               96  

 Musik tilvalgsfag      160  

 Formning tilvalgsfag   160  

 Idræt tilvalgsfag      160  

Stk. 2. Fællesfagene dansk, engelsk og historie tilrettelægges over 2 år. Dog kan et 1-årigt forløb tilbydes kursister med særlige forudsætninger, hvis der samtidig tilbydes hold med 2-årigt forløb. Engelsk som tilvalgsfag tilrettelægges over 2 år, jfr. dog stk. 6.

Stk. 3. Tilvalgsfagene 3. fremmedsprog og fysik kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.

Stk. 4. Alle øvrige fag tilrettelægges over 1 år.

Stk. 5. I fag med undervisning på både fællesfags- og tilvalgsfagsniveau bygger undervisningen i tilvalgsfaget videre på fællesfaget, jfr. dog stk. 6 og 7.

Stk. 6. Engelsk som tilvalgsfag tilrettelægges med deltagerforudsætninger som ved fællesfag, jfr. § 4, stk. 3. For studerende, der har forudsætninger svarende til fællesfagsniveau, kan undervisningen dog tilrettelægges med 160 timer over 1 år.

Stk. 7. Undervisningen i musik, formning og idræt dækker læseplanerne for både fællesfag og tilvalgsfag. Prøve afholdes på tilvalgsfagsniveau.

Fællesbestemmelser

§ 13. Ved begyndelsen af undervisningen i et fag skal læreren enten sammen med de studerende udarbejde en plan for arbejdet i 1. semester eller gøre de studerende bekendt med en sådan plan. Læreren og de studerende planlægger de følgende semestres arbejde i fællesskab og drøfter i hvert semester regelmæssigt undervisningen. Såfremt lærere og studerende er enige herom, og der i øvrigt er mulighed herfor, kan der gennemføres integreret undervisning mellem to eller flere fag.

Stk. 2. Undervisningen skal omfatte træning i studiemetodik. Lærerne vejleder de enkelte studerende med hensyn til deres arbejde i fagene og giver en vurdering af standpunktet til de studerende, der fremsætter ønske herom.

§ 14. Direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen kan fritage en studerende helt eller delvis for undervisningen i et fag, hvis den studerende har sådanne forkundskaber i faget, at deltagelse i undervisningen må anses for unødvendig. Ved hel eller delvis fritagelse aflægger den studerende prøver efter de for selvstuderende gældende regler, medmindre direktoratet i det enkelte tilfælde bestemmer, at prøve kan aflægges efter reglerne for kursusstuderende.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 5, om fritagelse for prøve i religion gælder også ved fritagelse for undervisning i faget.

§ 15. De studerende har pligt til at følge undervisningen i de fag, de har tilmeldt sig henholdsvis er optaget til, herunder til at aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges. Tilsidesættelse heraf medfører normalt henvisning til at aflægge eksamen på vilkår som selvstuderende og udelukkelse fra undervisningen. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

§ 16. Kurset tilbyder de studerende såvel kollektiv som individuel uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 2. Rektor/forstanderen udpeger efter internt opslag en eller flere studievejledere, der varetager hvervet i en del af deres tjenestetid. Studievejlederne udpeges blandt kursets fastansatte lærere og skal godkendes af direktoratet.

Stk. 3. Direktoratet fastsætter nærmere retningslinier for studievejlederfunktionen og for vejledningens indhold, omfang og tilrettelæggelse.

Den større skriftlige opgave

§ 17. Som en del af en samlet højere forberedelseseksamen udarbejdes en større skriftlig opgave. Opgaven udarbejdes i et af fællesfagene religion, dansk, engelsk, historie eller geografi eller i et tilvalgsfag. Opgaven skal udarbejdes i et fag, hvori den kursusstuderende undervises eller har været undervist. Opgaven udarbejdes i løbet af en uge inden for perioden 1. december til 1. marts. Opgaven formuleres af læreren i det pågældende fag inden for et område, der vælges af den studerende.

Stk. 2. Kursusstuderende på 2-årige kurser udarbejder opgaven i 2. kursusår, jfr. § 10, stk. 2. Kursusstuderende ved enkeltfagskurser og selvstuderende skal udarbejde opgaven inden indstilling til sidste prøve i eksamen, jfr. § 20, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Selvstuderende udarbejder opgaven efter aftale med kursus i et fag, hvori de har aflagt prøve eller har indstillet sig til prøve i førstkommende eksamenstermin. Opgaven udarbejdes i den af kursus fastsatte opgavetermin, jfr. stk. 1.

Stk. 4. Direktoratet fastsætter nærmere retningslinier om praktiske forhold i forbindelse med udarbejdelse af opgaven og om fremgangsmåden ved bedømmelsen af opgaven.

Stk. 5. Kursernes lokaler, bibliotek og øvrige udstyr skal være til rådighed for kursisterne og eventuelle selvstuderende i den uge, hvor opgaven udarbejdes. Fysik-, kemi-, biologi- og formningslokaler skal være til rådighed i passende omfang inden for normal undervisningstid afhængig af opgavens karakter, og en af fagets lærere skal være til stede.

Vejledning af selvstuderende

§ 18. Til studerende, der indstiller sig til eksamen uden forudgående undervisning på et kursus i de(t) pågældende fag, og til studerende, der i henhold til § 15 er henvist til at aflægge eksamen som selvstuderende, tilbydes uddannelses- og erhvervsorientering. Endvidere tilbydes faglig vejledning i et omfang svarende til en undervisningstime pr. fag. Om tilmelding til eksamen henvises til § 21, stk. 2.

Stk. 2. Direktoratet lader hvert år afholde laboratoriekurser for selvstuderende i fagene fysik, kemi, biologi som fællesfag, biologi som tilvalgsfag og idræt. Laboratoriekurserne omfatter de krævede praktiske øvelser i disse fag.

IV. Eksamensordningen

§ 19. På de 2-årige kurser er rektor ansvarlig for, at eksamen afholdes efter gældende regler. På enkeltfagskurser er forstanderen ansvarlig, medmindre der er en tilforordnet rektor, der i så fald har ansvaret for eksamen, jfr. bekendtgørelse om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, § 16.

Stk. 2. Om eksamensfordringerne og prøveformerne i de enkelte fag gælder reglerne i hf-fagbekendtgørelsen.

Stk. 3. Kursusstuderende aflægger prøve i de enkelte fag ved udgangen af det semester, hvor undervisningen i faget afsluttes. Aflægges prøve senere, sker indstilling til prøve i de(t) enkelte fag på de vilkår, som gælder for selvstuderende, medmindre prøven aflægges i medfør af § 20, stk. 3 eller 4, eller efter § 22, stk. 1 eller 3.

Stk. 4. Ordinær eksamen afholdes i maj-juni, og sygeeksamen samt eksaminer i henhold til § 20, stk. 3 og 4, afholdes i august-september.

§ 20. Alle kan indstille sig til eksamen eller til prøverne i de enkelte fag uden hensyn til tidligere uddannelse. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

1. Den, der indstiller sig til eksamen i samtlige fag eller til den sidste prøve i eksamen, skal være fyldt 18 år inden nærmeste forudgående 1. februar.

2. Kursusstuderende ved enkeltfagskurser og selvstuderende skal inden sidste prøve i eksamen have udarbejdet den i § 17 omtalte opgave.

3. I de fag, eksamen skal omfatte, skal der opgives et pensum og fremlægges rapporter m.v., som opfylder kravene i hf-fagbekendtgørelsen. Eksamensopgivelserne udvælges i samråd med de kursusstuderende.

Stk. 2. En studerende kan aflægge prøve i samme fag 3 gange, jfr. dog § 37, stk. 3.

Stk. 3. En studerende ved et 2-årigt kursus, der ved udgangen af 1. kursusår har fået karaktererne 00 eller 03 i et fag, kan på ny indstille sig til prøve i førstkommende august-september eksamenstermin.

Stk. 4. En studerende, der har aflagt prøve i alle fag, som højere forberedelseseksamen omfatter for den pågældende, men som ikke har bestået den samlede eksamen, kan på ny indstille sig til prøve i et eller flere fag i den førstkommende august-september eksamenstermin.

Stk. 5. Tilmelding til prøve efter stk. 3 og 4 skal ske inden 25. juni.

Stk. 6. Studerende, der er tilmeldt eksamen i den ordinære eksamenstermin, kan framelde sig senest 15. april. Tilmeldinger til sygeeksamen eller til prøverne i henhold til stk. 3 og 4 er bindende. For studerende, der udebliver fra en prøve, hvortil de er tilmeldt, tælles den pågældende prøve med som en af de 3 prøver, jfr. stk. 2.

§ 21. Kursus skal inden en frist, der fastsættes af direktoratet, fremsende meddelelse om, hvor mange studerende der ventes at aflægge eksamen ved kursus, og hvilke lærere der skal eksaminere i hvert fag.

Stk. 2. Kursusstuderende betragtes som tilmeldt eksamen i de fag, de følger undervisning i. Studerende ved 2-årige kursus, der tilmelder sig et eller flere af tilvalgsfagene tysk, samfundsfag, biologi og matematik, underretter inden 15. april kursus, hvis de ikke ønsker at aflægge prøve i det eller de pågældende fag som fællesfag ved udgangen af 2. semester. Selvstuderende tilmelder sig senest den 15. februar på det kursus, hvor eksamen ønskes aflagt. Eksamenstilmeldingen sker på en af direktoratet udfærdiget blanket, der opbevares af kursus. Samtidig med eksamenstilmeldingen skal den selvstuderende forevise legitimation og aflevere pensumopgivelser. Findes de ønskede fag ikke ved det pågældende kursus, henviser kursus den selvstuderende til et andet kursus, der afholder eksamen i de ønskede fag.

Stk. 3. Det påhviler kursus at give alle, der er tilmeldt eksamen, meddelelse om de af direktoratet fastsatte tider for prøverne m.v.

Stk. 4. Inden 1. marts sender kursus et eksemplar af samtlige læsepensa og eksamensopgivelser til direktoratet. Pensumopgivelser skal godkendes af direktoratet.

§ 22. Der afholdes sygeeksamen i august-september for de studerende, der har været tilmeldt eksamen i den ordinære eksamenstermin, men som på grund af sygdom ikke eller kun delvis har kunnet deltage i eksamen, dog med de begrænsninger, der følger af stk. 4 og 5. Studerende, der på grund af sygdom ikke har kunnet skrive den i § 17 nævnte opgave, kan skrive opgaven i august-september eksamensterminen. Kvindelige studerende, der på grund af menstruation eller graviditet ikke kan gennemføre den praktiske prøve i idræt, kan aflægge denne i august-september eksamensterminen.

Stk. 2. Hvis sygdommen, der har forhindret en studerende i at aflægge en eller flere mundtlige prøver, ikke varer længere, end at eksaminationen(erne) kan flyttes inden for den ordinære eksamenstermin, har den studerende ikke ret til sygeeksamen i august-september. Den studerende er dog ikke pligtig til at lade sig eksaminere i mere end eet fag på samme dag.

Stk. 3. Studerende, der på grund af sygdom ikke har kunnet aflægge prøve(r) i august-september eksamensterminen efter stk. 1 og § 20, stk. 3 og 4, kan aflægge ny prøve i den følgende ordinære eksamenstermin.

Stk. 4. Hvis en studerende på grund af sygdom bliver forhindret i at deltage i en af de skriftlige eller mundtlige prøver, skal kurset snarest muligt underrettes. Er en sådan meddelelse ikke givet inden den pågældende prøves afslutning, betragtes den studerende som udeblevet fra prøven af anden grund end sygdom, jfr. stk. 7.

Stk. 5. Hvis en studerende trods sygdom gennemfører en prøve, kan ny prøve først aflægges i næste ordinære eksamenstermin, jfr. dog § 20, stk. 3 og 4.

Stk. 6. Tilmelding til sygeeksamen sker inden 25. juni til rektor/forstanderen, der godkender tilmeldingen eller i tvivlstilfælde sender den til direktoratets afgørelse. Tilmeldingen sker på en blanket udfærdiget af direktoratet, som indeholder en lægeattest, der er godkendt af Den almindelige danske lægeforenings attestudvalg.

Stk. 7. Studerende, der af anden grund end sygdom ikke eller kun delvis har deltaget i eksamen, kan først aflægge prøve i de(t) pågældende fag i den følgende ordinære eksamenstermin, og da på de vilkår, som gælder for selvstuderende, jfr. § 19, stk. 3.

§ 23. Ved skriftlige prøver medvirker to censorer, ved mundtlige prøver og ved den i § 17 nævnte opgave een censor. Censorerne beskikkes af direktoratet.

§ 24. Direktoratet fastsætter, hvilke hjælpemidler der må benyttes ved prøverne.

Skriftlig eksamen

§ 25. Direktoratet stiller opgaverne til den skriftlige eksamen. Forslag hertil udarbejdes af en opgavekommission for hvert fag med skriftlig prøve. Opgavekommissionernes formænd og medlemmer beskikkes af undervisningsdirektøren. Hver kommission skal have mindst to medlemmer indbefattet formanden. Undervisningsdirektøren kan fastsætte regler om opgavekommissionernes arbejde.

§ 26. Direktoratet fastsætter tidspunkterne for de skriftlige prøver. Der afholdes kun een skriftlig prøve om dagen for hver studerende.

Stk. 2. Direktoratet sender opgaverne til kursus senest 4 dage før, den skriftlige eksamen begynder. De enkelte opgavekonvolutter må ikke åbnes før tidspunktet for prøvens start.

§ 27. Direktoratet fastsætter regler om tilsyn med prøverne og om de praktiske forhold ved disse.

Stk. 2. Kommer en studerende for sent til en prøve, kan den pågældende ikke deltage i prøven. Rektor/forstanderen kan dog tillade den studerende at deltage, hvis det må anses for udelukket, at denne kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Rektor/forstanderen skal straks efter prøven indberette sagen til direktoratet, der afgør, om prøven kan godkendes for denne studerende.

§ 28. Besvarelserne og censorernes underskrevne karakterliste sendes som anbefalet pakke til kurset senest 10 dage før sommerferiens start. Rektor/forstanderen viser karakterlisten til læreren og giver denne besvarelserne til gennemsyn. Senest 2 dage efter modtagelsen af besvarelserne kan læreren gennem rektor/forstanderen optage forhandling med censorerne om at få en eller flere bedømmelser taget op til revision. Begrundelsen herfor skal gives skriftligt og være udformet individuelt for hver enkelt besvarelse, hvis flere bedømmelser ønskes revideret. Når forhandlingen er afsluttet, indføres karaktererne i eksamensprotokollen.

Stk. 2. Karakterlisterne opbevares af kursus mindst et år.

Stk. 3. Besvarelserne kan udleveres til de studerende, der ønsker det, når de har modtaget eksamensbeviset og klagefristen efter § 39 er udløbet, uden at der er rejst klagesag, som besvarelsen kan blive inddraget i. Besvarelser, der ikke er udleveret, kan tilintetgøres efter et år.

§ 29. En studerende, som gribes i utvivlsomt forsøg på uretmæssigt at skaffe sig eller give en anden studerende hjælp til besvarelsen af en skriftlig opgave, skal straks bortvises fra eksamen. Bortvisningen skal umiddelbart derefter indberettes til direktoratet. Hvis der under en prøve eller ved bedømmelsen af en besvarelse opstår formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, indberettes dette til direktoratet, der undersøger sagen. Bliver formodningen bekræftet, bortvises den studerende fra eksamen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved udarbejdelsen af den i § 17 omhandlede skriftlige opgave.

Mundtlig eksamen

§ 30. De mundtlige prøver er offentlige.

§ 31. Direktoratet underretter kurserne om tidspunkterne for de mundtlige prøver og om, hvem der er beskikket som censorer, senest 3 dage før første skriftlige prøve.

Stk. 2. Kurserne sender de beskikkede censorer meddelelse om eksamensopgivelserne og læsepensum inden en frist, der fastsættes af direktoratet.

§ 32. I fag, hvor der prøves i et opgivet pensum, skal eksaminator forelægge eksamensspørgsmålene for censor, inden prøven begynder. Spørgsmålene skal fyldigt og alsidigt repræsentere hele det opgivne pensum uden hensyn til antallet af de studerende. Censor kan henstille til eksaminator, at bestemte spørgsmål udskydes, eller at deres form ændres. Nægter eksaminator at følge sådanne henstillinger, skal censor efter prøvens afslutning indberette sagen til direktoratet. Det skal også indberettes, hvis vægtige dele af det opgivne pensum ikke har kunnet inddrages i eksaminationen gennem de stillede spørgsmål.

Stk. 2. I fag, hvor der prøves i ulæst tekst valgt af censor, skal denne senest 7 dage før prøven sende eksaminator et eksemplar af de tekster, som skal benyttes ved prøven, og en liste over de tekststeder, de studerende vil få forelagt. Listen skal indeholde så mange tekststeder, at eksaminator kan udskyde indtil 1/5 af dem. Eksaminator kan desuden - ved mundtlig forhandling før prøven begynder - henstille til censor, at de studerende får enkelte gloser oversat eller får særlige forklaringer, hvis sådan hjælp anses for nødvendig. Censor sørger for, at der foreligger tekster i fornødent antal ved prøvens begyndelse.

Stk. 3. I fag, hvor der prøves i ulæst tekst valgt af eksaminator, skal denne senest 7 dage før prøven sende censor en liste over de tekster, han vil forelægge de studerende.

§ 33. Eksaminator sørger for, at det nødvendige materiale (bøger, kort, billeder og lignende) er til stede ved prøven, og han har ansvaret for, at de studerende er orienteret om, hvilke hjælpemidler det er tilladt at anvende.

Stk. 2. Eksamensspørgsmålene tildeles de studerende ved lodtrækning.

Stk. 3. Der eksamineres udelukkende af eksaminator, og censor kan kun undtagelsesvis gennem eksaminator eller med dennes tilladelse - stille enkelte spørgsmål til den studerende. Finder censor eksaminationen utilfredsstillende, kan han dog på et passende tidspunkt (efter en eksamination) i enrum forhandle med eksaminator om, at denne eksaminerer mere tilfredsstillende. Retter eksaminator sig ikke efter dette, skal censor straks efter prøvens afslutning indberette sagen til direktoratet.

Stk. 4. Der censureres efter hver eksamination. Kun eksaminator og censor må være til stede under censureringen. Censor giver sin bedømmelse først.

§ 34. I forberedelsestiden må den studerende ikke kunne henvende sig til andre om faglige emner. Den studerende skal sidde uforstyrret og så vidt muligt alene i et lokale, navnlig ved prøver i fremmedsprog. Hvis flere studerende forbereder sig i samme lokale, skal der være tilsyn. Bestemmelsen i § 29 finder tilsvarende anvendelse.

Eksamensprotokol

§ 35. Ved hvert kursus føres en eksamensprotokol, hvori karaktererne og de særkarakterer, der skal angives på eksamensbeviset, indføres af rektor/forstanderen eller af en af denne dertil bemyndiget person.

Stk. 2. Karaktererne for de skriftlige prøver indføres efter censorernes karakterlister. Hvis læreren har ønsket forhandling om bedømmelsen, jfr. § 28, afventes resultatet af denne forhandling.

Stk. 3. Karaktererne for de mundtlige prøver og for den i § 17 nævnte opgave indføres efter en af eksaminator/lærer og censor underskrevet karakterliste. Karakterlisterne opbevares af kursus i mindst et år.

Stk. 4. Er dele af eksamen aflagt ved et andet kursus, indføres det i eksamensprotokollen, hvor og hvornår de er aflagt, og hvilke karakterer der er givet.

Karaktergivning m.v.

§ 36. Der gives karakterer i de enkelte fag som angivet i hf-fagbekendtgørelsen. Karakterskalaen er den, som er fastsat i § 1 i bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala (13-skalaen).

Stk. 2. Karaktererne fremkommer således:

1. For den skriftlige eksamenspræstation giver hver censor en karakter, hvorefter eksamenskarakteren fastsættes ved mundtlig forhandling mellem censorerne. Kan de ikke blive enige, fastsættes karakteren af en opmand, der udpeges af direktoratet.

2. For hver mundtlig eksamenspræstation og ved prøverne i musik, formning og idræt samt for den i § 17 nævnte opgave giver eksaminator/lærer og censor hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og eksaminator og censor ikke bliver enige ved forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnittet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal i karakterskalaen, afrundes det til den nærmeste karakter. Ligger tallet midt mellem to karakterer, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 00 og 13 kan dog kun gives, hvis eksaminator og censor bliver enige om det. Hvis forhandling om en karakter ikke har ført til enighed, skal censor indberette eksaminators og censors karakterer til direktoratet, for den i § 17 nævnte opgave foretages indberetningen dog af rektor/forstanderen.

Stk. 3. I fag, hvor karakteren fastsættes på grundlag af særkarakterer, tæller særkaraktererne lige. Karakteren udregnes som gennemsnitstallet (med en decimal) mellem særkaraktererne. Svarer det beregnede tal ikke til et tal i karakterskalaen, bliver karakteren det nærmeste tal i skalaen. Hvis gennemsnitstallet ligger midt mellem to karakterer, afrundes der opad. Karakteren 13 kan ikke gives ved forhøjelse.

§ 37. Betingelserne for, at en samlet eksamen er bestået, er de samme som ved studentereksamen, jfr. bekendtgørelse nr. 32 af 4. februar 1963 om karakterskala, § 2, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 153 af 15. maj 1964 om dispensation i særlige tilfælde fra karakterkrav ved studentereksamen.

Stk. 2. I beregningen af, om betingelserne er opfyldt, indgår

1. karaktererne i tilvalgsfag, jfr. dog stk. 4,

2. karaktererne i fællesfag, medmindre der er aflagt prøve i samme fag som tilvalgsfag, og

3. karakteren for den større skriftlige opgave efter § 17.

Stk. 3. For en studerende, der har bestået en samlet eksamen og har aflagt prøve flere gange i samme fag, jfr. § 20, stk. 2, indgår den højeste af de opnåede karakterer i beregningen. For studerende, der har bestået en samlet eksamen og aflægger ny prøve eller yderligere prøve i et eller flere fag, kan karakterer herfra dog kun indgå i beregningen, såfremt prøve aflægges senest 5 år efter, at den samlede eksamen er bestået.

Stk. 4. Studerende, der har aflagt prøve i tilvalgsfag ud over det i § 3, stk. 2 fastsatte minimum, kan udelade karakteren i overskydende tilvalgsfag. Er faget tillige fællesfag, er det dog en betingelse herfor, at den studerende har aflagt prøve i faget som fællesfag.

Stk. 5. Beregningen foretages af det kursus, hvor eksamen er fuldført. Er dele af eksamen aflagt andetsteds, sker beregningen på grundlag af særlig attestation efter § 38, stk. 1.

V. Bevis

§ 38. Studerende, der har aflagt prøve i et eller flere fag, får efter anmodning en attestation fra kursus med angivelse af karaktererne og eventuelle særkarakterer i det omfang, det følger af bestemmelserne om de enkelte fag, jfr. hf-fagbekendtgørelsen. Blanketter hertil udfærdiges af direktoratet.

Stk. 2. Studerende, der har bestået en samlet eksamen, får et bevis for højere forberedelseseksamen.

På beviset angives:

1. De karakterer, der er indgået i beregningen efter § 37, og det herved fremkomne gennemsnitstal med een decimal. Får den ved divisionen fremkomne kvotient mere end een decimal, afrundes der til nærmeste tal med een decimal. Hvis kvotienten ligger midt imellem to tal med een decimal, afrundes der opad.

2. Særkarakterer i det omfang, det følger af bestemmelserne i hf-fagbekendtgørelsen.

3. Karakterer og særkarakterer, der ikke indgår i beregningen efter § 37, stk. 2, hvis den studerende ønsker det.

4. I hvilket af fællesfagene musik eller formning en studerende ved et 2-årigt kursus har fulgt undervisningen.

5. Hvor og hvornår eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

Stk. 3. Er en studerende fritaget for prøver i et fag efter § 3, stk. 4 og 5, skrives der »fritaget« i karakterrubrikken for faget. Ved fritagelse efter § 3, stk. 4, anføres begrundelsen på eksamensbeviset. Eksamensbeviset udstedes af rektor/forstanderen for det kursus, hvor eksamen er fuldført. Blanketter til eksamensbevis udfærdiges af direktoratet. Betingelserne for at bestå eksamen angives på blanketterne.

Stk. 4. Studerende, der har bestået en samlet eksamen og fået bevis herfor, og som derefter aflægger ny eller yderligere prøve i et eller flere fag, får efter anmodning og med de begrænsninger, der følger af § 37, stk. 3, udstedt nyt eksamensbevis.

VI. Andre bestemmelser

§ 39. Højere forberedelseseksamen hører under direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen. Direktoratet fører tilsyn med undervisningen og med vejledningen af selvstuderende på de 2-årige kurser og enkeltfagskurserne. Direktoratet kan fastsætte nærmere regler om undervisning m.v. og eksamen.

Stk. 2. Direktoratet kan godkende sådanne afvigelser fra bekendtgørelsens bestemmelser, som er led i forsøgsundervisning, eller som i øvrigt indgår i en fastlagt plan. Det er en betingelse herfor, at eksamens anvendelighed som grundlag for videregående uddannelse ikke forringes.

Stk. 3. Direktoratet kan dispensere fra bekendtgørelsen i særlige tilfælde.

§ 40. Klager over afgørelser efter denne bekendtgørelse indbringes for Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen.

Stk. 2. Ved klage over eksamen skal klagepunkterne præciseres og begrundes. Rektor/forstanderen indhenter udtalelse fra bedømmerne ved prøven og indsender klagen og udtalelserne til direktoratet sammen med sine kommentarer.

Stk. 3. Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Direktoratet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning.

Stk. 5. Direktoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1987.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 304 af 3. juni 1984 om højere forberedelseseksamen ophæves.

Undervisningsministeriet, den 2. november 1987

P.M.V.

HELGE THOMSEN

/Hanne Koktvedgaard

Redaktionel note
  • (* 2) Bekendtgørelse nr. 689 af 02/11/1987 om højere forberedelseseksamen er ophævet af Z BEK nr. 296 af 07/05/1991, der ligeledes rummer de generelle overgangsbestemmelser for den ophævede bekendtgørelse. Overgangsbestemmelserne er imidlertid udvidet i Z BEK nr. 312 af 17/05/1991 § 69, stk. 2, hvor der gives mulighed for en forlænget virkning af §§ 19, 20, 37 og 38.
  • (* 1) HF-bekendtgørelserne er oversat til engelsk i den form, de havde i 1974 (bl.a. en samlet bekendtgørelse). Oversættelsen fås i Undervisningsministeriets internationale kontor.