Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl.


I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter de naturvidenskabelige uddannelser, for hvilke der ikke er udstedt særlige bekendtgørelser.

Kapitel 2

Uddannelsernes formål og struktur

§ 2. Formålet med de naturvidenskabelige uddannelser er at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.

§ 3. Uddannelserne kan tilrettelægges i samarbejde med andre faglige hovedområder og andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 4. De naturvidenskabelige uddannelser består af bacheloruddannelser på 3 år, kandidatuddannelser på 2 år og Ph.D-uddannelser på 3 år.

Stk. 2. En kandidatuddannelse kan forlænges med 1/2 år, hvis den indeholder fag uden for det naturvidenskabelige område, der udgør en afrundet uddannelsesdel og er tilrettelagt med henblik på en bestemt erhvervskompetence.

Stk. 3. En studietidsforlængelse efter stk. 2 skal godkendes af Undervisningsministeriet.

§ 5. De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

§ 6. En naturvidenskabelig bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen B.Sc.

§ 7. En naturvidenskabelig kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand. scient. (candidatus/candidata scientiarum), jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. Kandidatuddannelsen i forsikringsvidenskab giver ret til betegnelsen cand. act. (candidatus/candidata actuariae).

Stk. 3. Kandidatuddannelsen i matematik-økonomi giver ret til betegnelsen cand. scient. oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices).

Stk. 4. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab og i jordbrugsøkonomi giver ret til betegnelsen cand. agro. (candidatus/candidata agronomiae).

Stk. 5. Kandidatuddannelsen i havebrugsvidenskab giver ret til betegnelsen cand. hort. (candidatus/candidata hortonomiae).

Stk. 6. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur giver ret til betegnelsen cand. hort. arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae).

Stk. 7. Kandidatuddannelsen i skovbrugsvidenskab giver ret til betegnelsen cand. silv. (candidatus/candidata silvonomiae).

§ 8. En kandidatuddannelse efter § 3 kan give ret til at supplere kandidattitlen med en betegnelse for det andet hovedområde, der indgår i pågældende uddannelse.

Stk. 2. En kandidattitel efter stk. 1 skal godkendes af Undervisningsministeriet.

§ 9. I forbindelse med de naturvidenskabelige uddannelser kan en institution tilbyde afrundede uddannelsesdele af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 10. Ministeriet godkender en uddannelsesinstitutions udbud af uddannelser efter denne bekendtgørelse.

Kapitel 3

Uddannelsernes indhold

§ 11. De naturvidenskabelige uddannelser er opbygget af et antal studieenheder. Ved en studieenhed forstås en studiemæssig enhed, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme.

Bacheloruddannelser

§ 12. En bacheloruddannelse skal

  • 1) kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og færdigheder, og
  • 2) give de studerende kundskaber og indsigt i metoder, der danner grundlag for studier på en kandidatuddannelse.

§ 13. En bacheloruddannelse skal være et afrundet forløb inden for 1 eller 2 fag inden for uddannelsens centrale fagområder, idet et fag eller elementer af fag kan være uden for det naturvidenskabelige område. Elementer uden for det naturvidenskabelige område kan højst svare til 1 årsværk.

§ 14. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelsen på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen.

§ 15. En bacheloruddannelse skal indeholde et projekt af en varighed på mindst 1/6 årsværk. Projektet skal behandle problemstillinger inden for uddannelsens centrale fag.

Kandidatuddannelser

§ 16. Det fastsættes i studieordningen for en kandidatuddannelse

  • 1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,
  • 2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse, og
  • 3) hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

§ 17. En kandidatuddannelse skal

  • 1) kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med bagrund i naturvidenskabelige og eventuelt andre videnskabelige kundskaber samt indsigt i videnskabelige teoretiske og/eller eksperimentelle metoder, og
  • 2) kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 18. En kandidatuddannelse er en afrundet uddannelse i et eller to fag eller inden for uddannelsens centrale fagområder, idet et fag eller elementer af fag kan være uden for det naturvidenskabelige område.

§ 19. En kandidatuddannelse skal afsluttes med et speciale, som er et selvstændigt eksperimentelt og analytisk og/eller teoretisk studium af en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag.

Stk. 2. Specialet kan være enten en skriftlig besvarelse af en stillet opgave eller en rapport over udført teoretisk eller eksperimentelt arbejde.

Stk. 3. Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme fra 1/2 til højst 1 årsværk.

Stk. 4. Specialeemnet skal godkendes af institutionen. Institutionen fastsætter, samtidig med godkendelsen, en afleveringsfrist for specialet. Institutionen skal påse, at afleveringsfristen overholdes.

Kapitel 4

Bedømmelse

§ 20. De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af projekt og speciale.

Stk. 2. Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

§ 21. Prøverne er enten interne eller eksterne.

  • 1) Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor, blandt lærerne på institutionen.
  • 2) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

§ 22. Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 20, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 23. Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelserne skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder projekt og speciale, som nævnt i §§ 15 og 19.

§ 24. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

§ 25. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Stk. 2. Projektet i bacheloruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af projekt og speciale. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Stk. 3. Bedømmelsen sker på grundlag af

  • 1) mundtlige og/eller skriftlige prøver,
  • 2) en eller flere opgavebesvarelser eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen,
  • 3) deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende, eller
  • 4) kombinationer af nr. 1-3.

§ 26. Hver studieenhed bestås for sig. En studerende kan ikke indstille sig til fornyet prøve i en allerede bestået studieenhed.

Stk. 2. Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af studieenheder bestås samlet.

§ 27. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne. Til denne prøve kan den studerende højst indstille sig 2 gange, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

§ 28. En studerende kan, bortset fra 1. årsprøven, højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Institutionen kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 20, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 29. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede prøveresultater samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse, med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder speciel erhvervskompetence.

Stk. 2. Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Stk. 3. Samlet bevis for en naturvidenskabelig uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen afsluttes.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 30. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i studieordninger, jf. universitetslovens §§ 5 og 8.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieenheder.
  • 2) Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen, og eventuelle krav om supplering af adgangsgivende eksaminer.
  • 3) Regler om faglige kombinationer og tilvalgsmuligheder.
  • 4) Regler om bacheloruddannelser m.v. i henhold til § 16.
  • 5) Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.
  • 6) Rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.
  • 7) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.
  • 8) Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.
  • 9) Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.
  • 10) Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.
  • 11) Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.
  • 12) Regler om projektet i bacheloruddannelsen og om specialet i kandidatuddannelsen.

Stk. 3. En studieordning kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorformanden. De øvrige institutioner orienteres med henblik på koordinering af uddannelser i samme fag.

Stk. 5. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre institutioner, censorerne og ministeriet, til orientering.

§ 31. Institutionen udgiver og vedligeholder en studievejledning om de enkelte naturvidenskabelige uddannelser. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne m.v., en praktisk vejledning for de studerende, oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium samt for universiteter og universitetscentres vedkommende oplysninger om fagkombinationer, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolerne og HF.

§ 32. En institution kan beslutte, at bacheloruddannelser og andre afsluttede uddannelsesdele, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved een institution, ækvivalerer de tilsvarende uddannelser og uddannelsesdele ved andre institutioner.

Stk. 2. En institution kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende prøver ved institutionen.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Bedømmelser af de i stk. 3 nævnte studieenheder overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 24. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, medmindre de involverede institutioner aftaler andet.

§ 33. Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 34. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klager er på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 1993.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

  • 1) Bekendtgørelse nr. 405 af 1. juni 1989 om de naturvidenskabelige uddannelser på universiteter og universitetscentre.
  • 2) Bekendtgørelse nr. 728 af 20. august 1992 om inddragelse af visse uddannelser ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole under bekendtgørelse om de naturvidenskabelige uddannelser på universiteter og universitetscentre.
  • 3) Bekendtgørelse nr. 18 af 15. januar 1988 om den naturfaglige basisuddannelse på Odense Universitet.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler for studerende, der er begyndt på uddannelserne efter de hidtidige regler og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisningsministeriet, den 30. august 1993

Ole Vig Jensen

/ Jens Bang Nielsen

Officielle noter

Ingen