Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser i psykologi på universiteterne


I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de psykologiske uddannelser er at kvalificere de studerende til, på baggrund af videnskabelige kundskaber og metodiske færdigheder inden for psykologien, at varetage og videreudvikle psykologarbejde, herunder forsknings- og udviklingsarbejde, i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis.

§ 2. Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en Ph.D.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Om uddannelsernes tilrettelæggelse henvises til strukturbekendtgørelsen.

Stk. 3. Uddannelserne kan i et omfang på indtil et årsværk bestå af tilvalgsfag inden for eller uden for psykologiens område. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen under hensyn til helheden og niveauet i uddannelserne.

§ 3. Den psykologiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA. Den psykologiske kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae).

§ 4. Universitetet kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

§ 5. Uddannelserne består af et antal studieenheder. De nærmere regler for antallet af studieenheder og størrelsen heraf fastlægges i studieordningen.

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal give de studerende

  • 1) grundlæggende kendskab til psykologi, herunder udviklingspsykologien samt en elementær indføring i anvendt psykologi, forskningsmetode og psykologiformidling, og
  • 2) grundlæggende kvalifikationer til erhvervsmæssig beskæftigelse og for påbegyndelse af en kandidatuddannelse, jf. § 9.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 9.

§ 7. Bacheloruddannelsen omfatter følgende uddannelseselementer:

  • 1) Almenpsykologiske grunddiscipliner med øvelser.
  • 2) Almen psykologi med bacheloropgave.
  • 3) Anvendelsesorienteret psykologi.
  • 4) Elementær forskningsmetode.
  • 5) Områder af tilgrænsende fag, der er relevante for psykologien.

Stk. 2. Det fastsættes i studieordningen, i hvilken rækkefølge de enkelte uddannelseselementer skal gennemføres.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen afsluttes med en eksamen i almen psykologi.

§ 8. Undervisningen kan omfatte obligatoriske øvelser og skriftlige opgaver i de fag, der er nævnt i § 7. Nærmere regler fastsættes i studieordningen.

Kandidatuddannelsen

§ 9. Det fastsættes i studieordningen,

  • 1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,
  • 2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen, og
  • 3) hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

§ 10. Kandidatuddannelsen skal

  • 1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier af den anvendte psykologi og dens almen psykologiske grundlag med dertil hørende metode,
  • 2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende psykologisk kundskab, teori og metode ved analyse og løsning af problemer inden for offentlig og privat virksomhed, og
  • 3) kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

§ 11. Kandidatuddannelsen omfatter følgende uddannelseselementer:

  • 1) Anvendt-psykologiske teoridannelser og

deres almenpsykologiske grundlag.

  • 2) Anvendt-psykologiske undersøgelses- og

interventionsmetoder.

  • 3) Profession og praksis.
  • 4) Videregående forskningsmetode.
  • 5) Specialet.

Stk. 2. Uddannelseselementet profession og praksis, jf. stk. 1, nr. 3, omfatter udvalgte dele af den anvendte psykologi med særlig vægt på professionstræning under faglig vejledning og med kontakt til relevante psykologiske arbejdsområder.

Stk. 3. Specialet, jf. stk. 1, nr. 5, består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Emnet skal afgrænses således, at det samlede afhandlingsarbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 1/2 årsværk. Nærmere regler om udarbejdelsen fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 12. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver herunder bedømmelse af specialet.

Stk. 2. Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

§ 13. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved universitetet.

Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

§ 14. Bedømmelsen af de studerendes undervisningsdeltagelse efter § 12, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

§ 15. Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder.

§ 16. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Stk. 2. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, læreren (lærerne) og censor(erne), hvor alle deltager. Der skal indgå eksamination af hver enkelt studerende, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 3. I en skriftlig gruppeopgave skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

§ 17. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver svarende til 1/3 af uddannelsen. Specialet skal bedømmes efter 13-skalaen.

Stk. 3. Der gives karakteren 13 for et speciale, der har fået guldmedalje.

§ 18. Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Prøver bestået med karakteren 6 eller derover og uddannelseselementer, der er bedømt til Bestået, kan ikke tages om.

§ 19. Eksamensresultatet af bacheloruddannelsens uddannelseselementer og af kandidateksamen beregnes som vejede gennemsnit for hver uddannelse efter regler fastsat i studieordningen. Fastsættelsen sker på grundlag af fagenes andel af de samlede studieaktiviteter.

§ 20. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

§ 21. En studerende kan højst indstille sig tre gange til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Antallet af forsøg for så vidt angår prøven efter § 20 følger reglerne i bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 12, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredie og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor ved prøven.

§ 22. Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 23. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. universitetslovens § 5, stk. 2, og § 8, stk. 4.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger, der er lagt til grund for uddannelsen.
  • 2) Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag opgjort i studieenheder og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.
  • 3) Regler om udbud af fag og tilvalgsfag.
  • 4) Regler for udarbejdelse af specialet.
  • 5) Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.
  • 6) Beskrivelse af, hvilke adgangskrav derer til kandidatuddannelsen, herunder hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.
  • 7) Beskrivelse af bachelorforløbet.
  • 8) Regler om eksamen, herunder antallet af prøver, deres form, tidsmæssige placering og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet.
  • 9) Regler om 1. årsprøven.
  • 10) Regler om bedømmelse herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle- og gruppeprøver, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.
  • 11) Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter herunder censorformanden.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 24. Et universitet kan beslutte, at afsluttede uddannelseselementer, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved et universitet, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter.

Stk. 2. Et universitet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved et andet universitet, ækvivalerer tilsvarende prøver ved universitetet.

Stk. 3. Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 5. Bedømmelser af de i stk. 3 nævnte uddannelseselementer kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

§ 25. Undervisningsministeriet kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 26. Klage over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Universitetets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 505 af 18. juli 1989 om kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns og Aarhus universiteter ophæves.

§ 28. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt på en uddannelse i psykologi før denne bekendtgørelse, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler.

Stk. 2. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter bekendtgørelse nr. 505 af 18. juli 1989.

Undervisningsministeriet, den 21. juli 1994

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Petersen

Officielle noter

Ingen