Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser i antropologi


I henhold til § 2, stk. 1, og § 11, stk. 2, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål og struktur

§ 1. Formålet med de antropologiske uddannelser er at kvalificere de studerende i tværkulturel analyse af samfund og kultur. Faget sigter mod forskning og beskæftigelse blandt andet med hensyn til 3. og 4. verdensrelateredeog danske problemfelter. Ansættelsesområdet omfatter både den offentlige og private sektor, herunder forskning, formidling, undervisning, administration og konsulentvirksomhed i bistands- og humanitære organisationer i Danmark og internationalt.

§ 2. Uddannelserne består af en bacheloruddannelse på 3 år, en kandidatuddannelse på 2 år og en Ph.D.-uddannelse på 3 år, jf. bekendtgørelsen for denne uddannelse.

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Om uddannelsernes tilrettelæggelse henvises til strukturbekendtgørelsen.

§ 3. Den antropologiske bacheloruddannelse giver ret til betegnelsen BA. Den antropologiske kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus(a) scientiarum anthropologicarum).

§ 4. Universitetet kan tilbyde afrundede uddannelsesforløb af indtil 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 2

Uddannelsernes indhold

§ 5. Uddannelserne består af et antal studieenheder. De nærmere regler for antallet af studieenheder og størrelsen heraf fastlægges i studieordningen.

Bacheloruddannelsen

§ 6. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet uddannelsesforløb, der skal

  • 1) give de studerende et grundlæggende kendskab til antropologi, empirisk såvel som teoretisk samt indføre den studerende i antropologiens analytiske begreber og metoder, og
  • 2) kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse og danne grundlag for en kandidatuddannelse, jf. § 9.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger bachelorforløbet med et fagudbud med tilvalgsmuligheder, som giver den studerende valgmulighed mellem at afslutte uddannelsen efter det 3. år eller at søge optagelse på en kandidatuddannelse. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 9.

§ 7. Bacheloruddannelsen omfatter 6 kursuskomponenter:

  • 1) Socio-kulturelle aspekter.
  • 2) Faghistorie, teori og metode.
  • 3) Regional etnografi.
  • 4) Redskabsfag, herunder kvalitative og kvantitative metoder.
  • 5) Udvikling og kompleksitet.
  • 6) Anvendelse, formidling og kommunikation.

Stk. 2. Første studieår udgør et grundkursus, på baggrund af hvilket den studerende udarbejder et mindre skriftligt arbejde. På andet studieår udarbejder den studerende ligeledes et mindre skriftligt arbejde i tilknytning til undervisningen, med mindre andet besluttes i studieordningen.

§ 8. På bacheloruddannelsens 3. år vælges tilvalgsfag svarende til 1/2 årsværk. Ved tilvalgsfag forstås fag, den studerende under hensyn til helhed og niveau i uddannelsen vælger uden for den antropologiske emnekreds. Tilvalgsfag skal vælges under hensyn til den studerendes planer for det videre studium og skal ske blandt fag, der giver den studerende mulighed for at opnå specifik erhvervskompetence. I det andet 1/2 årsværk studeres antropologiske emner (1 tematisk og 1 regionalt), fortrinsvis med tilknytning til aktuel forskning inden for uddannelsen. På bacheloruddannelsens 3. år indgår således 2 kursuskomponenter:

  • 1) Tilvalg
  • 2) Antropologiske emner (tema, region).

Stk. 2. Som afslutning på bacheloruddannelsen udarbejdes et mindre skriftligt arbejde i tilknytning til undervisningen i de antropologiske emner.

Stk. 3. I det omfang 3. år ikke anvendes til tilvalg, studeres antropologiske emner, fortrinsvis med tilknytning til aktuel forskning inden for uddannelsen.

Kandidatuddannelsen

§ 9. Det fastsætts i studieordningen,

  • 1) hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen,
  • 2) hvilke adgangskrav med hensyn til fag og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen, og
  • 3) hvilke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.

§ 10. Kandidatuddannelsen skal

  • 1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående studier, ved tematisk og regional specialisering og erfaringi forskningsmetode ved både dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse.
  • 2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende antropologisk kundskab, teori og metode ved analyse og løsning af problemer inden for offentlig og privat virksomhed.

§ 11. På kandidatudddannelsens 1. år genoptages behandlingen af antropologiens grundlæggende teoretiske og metodiske problemer på et mere krævende niveau.

Stk. 2. I løbet af 1. år forbereder den studerende tillige feltarbejde. Forberedelse af feltarbejde består dels af teoretisk fordybelse, dels af regional specialisering. Ved afslutning af forberedelsen udarbejder den studerende en projektbeskrivelse for feltarbejdet.

§ 12. På kandidatuddannelsens 2. år udfører den studerende feltarbejde svarende til 1/2 årsværk.

Stk. 2. Det er et hovedkrav ved feltarbejdet, at data vedrørende socio-kulturelle forhold indsamles bl.a. ved hjælp af kvalitative metoder og deltagerobservation.

Stk. 3. Ved afslutningen af feltarbejdet udarbejder den studerende en mindre feltrapport.

§ 13. Såfremt særlige grunde taler for det, kan der gives en studerende mulighed for at gennemføre et projekt, der ikke baseres på feltarbejde.

Stk. 2. Den godkendte projektbeskrivelse skal specielt indeholde en redegørelse for, hvilke data der skal indsamles, og hvilke metoder der anvendes.

Stk. 3. Ved afslutning af dataindsamlingen skal der også i dette tilfælde udarbejdes en mindre rapport.

§ 14. På kandidatuddannelsens 2. år udarbejder den studerende som afslutning på uddannelsen en mindre afhandling, et speciale.

Stk. 2. Specialet baseres, medmindre andet er godkendt, på feltarbejde og teoretiske studier. Nærmere regler for udarbejdelse af specialet fastsættes i studieordningen.

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 15. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver herunder bedømmelse af specialet.

§ 16. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved universitetet.

Stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet.

§ 17. Mindst 1/3 af henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder.

§ 18. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der sker en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Stk. 2. Eksaminationen ved mundtlige gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, læreren (lærerne) og censor(erne), hvor alle deltager. Der skal indgå eksamination af hver enkelt studerende, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 3. I en skriftlig gruppeopgave skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan at det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted.

§ 19. Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 2. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver svarende til 1/3 af uddannelsen. Specialet skal bedømmes efter 13-skalaen.

§ 20. Karakteren i de enkelte fag fastsættes på grundlag af en eller flere prøver efter nærmere regler i studieordningen.

Stk. 2. Karakteren for specialet tæller dobbelt ved beregningen af det samlede eksamensgennemsnit.

§ 21. For at bestå bacheloruddannelsens prøver og kandidateksamen kræves

  • 1) et eksamensresultat på mindst 6,0 uden oprunding,
  • 2) at der mindst er opnået karakteren 03ved alle karaktergivende bedømmelser efter 13-skalaen, og
  • 3) at enkeltprøver, der bedømmes ved Bestået/Ikke bestået, er bestået.

§ 22. Senest ved udgangen af 2. semester efter studiestart på bacheloruddannelsen skal den studerende indstille sig til og bestå en prøve for at kunne fortsætte studierne, jf. bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

§ 23. En studerende kan højst indstille sig tre gange til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Universitetet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Antallet af forsøg for så vidt angår prøven efter § 22 følger reglerne i bekendtgørelse om en 1. årsprøve.

Stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

Stk. 3. Hvert fag eller kursus kan tages om hver for sig. Prøver med bedømmelsen Bestået eller en karakter på 6 eller derover kan ikke tages om.

§ 24. Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af de aflagte prøver og de opnåede karakterer samt den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af uddannelsen med en redegørelse for dens faglige sammensætning.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at bestå den afsluttende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Kapitel 4

Andre bestemmelser

§ 25. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. universitetslovens § 5, stk. 2, og § 8, stk. 4.

Stk. 2. En studieordning skal indeholde:

  • 1) Beskrivelse af, hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen.
  • 2) Regler om udbud af fag, kurser og tilvalgsfag.
  • 3) Beskrivelse af mål og indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag opgjort i studieenheder og fagenes tidsmæssige indplacering i studieforløbet.
  • 4) Beskrivelse af bachelorforløbet.
  • 5) Nærmere regler om feltarbejde herunder projektudformning og rapportaflæggelse.
  • 6) Eventuelle regler om projekter, der ikke baseres på feltarbejde.
  • 7) Regler for udarbejdelse af specialet.
  • 8) Beskrivelse af pensum og undervisningsformer.
  • 9) Beskrivelse af, hvilke adgangskrav der er til kandidatuddannelsen, herunder hvil-ke karakterkrav den studerende eventuelt skal opfylde.
  • 10) Regler om eksamen, herunder antallet af prøver, deres form, tidsmæssige placering og fastsættelse af vægtning af de karakterer, der indgår i karaktergennemsnittet.
  • 11) Regler om 1. årsprøven.
  • 12) Regler om bedømmelse herunder fordelingen på eksterne og interne prøver og på individuelle- og gruppeprøver, samt antallet af deltagere i gruppeprøver.
  • 13) Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager universitetet kontakt til aftagerrepræsentanter herunder censorformanden.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer deri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Studieordningen og ændringer af studieordningen sendes til censorer og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 26. Et universitet kan beslutte, at afsluttede uddannelseselementer, som er bestået efter denne bekendtgørelse ved et universitet, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter.

Stk. 2. Et universitet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser i studieordningen godkende, at dokumenterede prøver efter denne bekendtgørelse, bestået ved et andet universitet, ækvivalerer tilsvarende prøver ved universitetet.

Stk. 3. Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler godkende, at gennemførte uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 5. Bedømmelser af de i stk. 3 nævnte uddannelseselementer kan overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

§ 27. Undervisningsministeriet kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 28. Klage over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Universitetets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 658 af 21. oktober 1988 om den antropologiske kandidatudannelse ved Københavns Universitet ophæves.

§ 30. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende, der er begyndt uddannelsen i antropologi før denne bekendtgørelse, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Universitetet afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter hidtil gældende regler.

Undervisningsministeriet, den 21. juli 1994

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Petersen

Officielle noter

Ingen