Lovgivning forskriften vedrører
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.


I henhold til § 5, stk. 3, og § 12, stk. 1 og stk. 3, i lov nr. 432

af 13. juni 1990 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. og efter

forhandling med socialministeren og sundhedsministeren fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes formål, struktur og varighed

§ 1. Grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper (grunduddannelsen) har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at yde praktisk og personlig bistand til brugerens/familiens daglige livsførelse, at hjælpe til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og at udføre elementære sygeplejeopgaver inden for den primære social- og sundhedssektors bistands-, pleje- og omsorgsområde.

§ 2. Overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent (overbygningsuddannelsen) har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at vurdere behov for og selvstændigt at udføre og tilrettelægge sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til enkeltpersoner og grupper af borgere. Overbygningsuddannelsen har endvidere til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at vurdere behov for og selvstændigt at udføre grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for den primære og sekundære social- og sundhedssektors bistands-, pleje- og omsorgsområde.

§ 3. Grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen foregår ved skoler med en hertil godkendt uddannelsesordning, jf. lovens § 21, stk. 4.

Stk. 2. Grunduddannelsen varer 1 år, og overbygningsuddannelsen varer 11/2 år.

Stk. 3. Uddannelserne består af praktikuddannelse og skoleundervisning i forholdet 2 til 1, jf. dog lovens § 10, stk. 2, og § 11, stk. 2.

Kapitel 2

Grunduddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 4. Uddannelsen indeholder skoleundervisning og praktikuddannelse i bistand, pleje og omsorg i forhold til mennesker med behov for praktisk og personlig bistand, aktivering og elementær sygepleje der, hvor brugerne bor.

Stk. 2. Uddannelsen består af blokke af teori og praktik, som repræsenterer forskellige funktioner, hvorved eleven opnår forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde. De enkelte blokke omfatter tillige uddannelse i grundlæggende forebyggende arbejde, helhedsorienteret brugerrettet opgaveløsning og tværfagligt samarbejde.

Stk. 3. Skolen og praktikstedet har hver for sig et ansvar for at tilrettelægge uddannelsen sådan, at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Stk. 4. Skolen fastsætter den nærmere tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen i en uddannelsesordning, jf. § 36.

§ 5. Skoleundervisningen består af obligatoriske områdefag og valgfrie prøveforberedende enkeltfag.

Stk. 2. De obligatoriske områdefag består af følgende faggrupper, som hver udgør ca. 20 pct. af den obligatoriske skoleundervisning:

  • 1) Den praktiske faggruppe.
  • 2) Den kulturelle-aktivitetsfaglige gruppe.
  • 3) Den pædagogiske-psykologiske faggruppe.
  • 4) Den social- og samfundsfaglige gruppe.
  • 5) Den plejemæssige faggruppe.

§ 6. I den obligatoriske undervisning indgår følgende faggrupper og mål:

  • 1) Den praktiske faggruppe omfatter ernæringslære, husførelse, herunder rengøring, vask, indkøb, madlavning, arbejdsbevægelser og løfteteknik, samt personlig bistand, herunder omsorg, personlig hygiejne, afklædning og påklædning m.v.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår forståelse af og øvelse i personlig og praktisk bistand til brugere inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde, herunder kendskab til hjælpemidler, løfteteknik og arbejdsstillinger,
  • b) udvikler en bevidsthed, som respekterer borgerens vaner, behov og holdninger og
  • c) tilegner sig viden om og forståelse af arbejdsmiljøets indflydelse på opretholdelse af trivsel og sundhed.
  • 2) Den kulturelle-aktivitetsfaglige gruppe omfatter kulturelle, kreative og håndværksmæssige fagområder.

Mål

Målet er, at eleven:

opnår en viden om og forståelse for et aktivt og stimulerende miljøs betydning for det enkelte individs livsudfoldelse og livskvalitet.

  • 3) Den pædagogiske-psykologiske faggruppe omfatter menneske- og familiekundskab, livsopfattelser og livserfaringer, kommunikation, samarbejde, normalitet, menneskets udvikling, vejledning og rådgivning samt handicaplære.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår en grundlæggende viden om menneskets udvikling samt fysiske, psykiske og sociale handicap,
  • b) opnår forståelse for levevilkårs og handicaps indflydelse på trivsel og sundhed og
  • c) opnår kendskab til arbejdsmetoder med henblik på støtte og vejledning.
  • 4) Den social- og samfundsfaglige gruppe omfatter samfundsforhold, herunder levevilkår, livsformer, arbejdsmiljø og social- og sundhedsvæsenets opbygning og opgaver.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår grundlæggende kendskab til samfundets politiske, økonomiske og sociale struktur,
  • b) er orienteret om menneskerettigheder og opnår kendskab til forskellige samfundsgruppers levevilkår og kulturer og deres betydning, med vægt på ældres fysiske, psykiske og sociale livsbetingelser,
  • c) erhverver kendskab til samfundets social- og sundhedspolitiske synspunkter og målsætninger og til den udvikling, der sker i kommunernes organisering og løsning af opgaverne,
  • d) opnår forståelse for egen rolle som borger og som fagperson og
  • e) opnår kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning.
  • 5) Den plejemæssige faggruppe omfatter anatomi og fysiologi, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, symptomlære, herunder baggrunden for symptomernes opståen, elementær sygepleje og førstehjælp.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår grundlæggende viden om sundhed og sygdom og om menneskets opbygning og funktion,
  • b) opnår viden om grundlæggende behov for omsorg og pleje og symptomer på ændret sundhedstilstand og
  • c) opnår viden om elementære sygeplejeopgaver, herunder forståelse af ansvar og kompetence i forbindelse med udførelsen heraf.

§ 7. Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, som omfatter hovedområderne praktisk og personlig bistand, aktivering og elementære sygeplejeopgaver.

Stk. 2. Den ansættende kommunale myndighed planlægger i overensstemmelse med uddannelsesordningen praktikuddannelsen ud fra de lokale muligheder sådan, at eleven får forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde.

§ 8. Målet med praktikuddannelsen i grunduddannelsen er, at eleven:

  • a) opnår færdighed i at udføre opgaver i forbindelse med borgerens daglige livsførelse og herunder være opmærksom på borgerens ressourcer og belastninger,
  • b) anvender rette arbejdsstillinger, løfteteknikker og hjælpemidler,
  • c) opnår færdighed i at kunne imødekomme almindelige aktivitets- og omsorgsmæssige behov,
  • d) opnår færdighed i at genkende symptomer på ændret trivsels- og sundhedstilstand og kunne redegøre for disse iagttagelser og i den forbindelse være bevidst om eget ansvars- og kompetenceområde og
  • e) opnår færdighed i at udføre elementære sygeplejeopgaver.

Kapitel 3

Overbygningsuddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 9. Uddannelsen indeholder skoleundervisning og praktikuddannelse dels i omsorg og aktivering i forhold til enkeltpersoner og grupper, med vægt på ældre og personer med handicap, dels i grundlæggende sundheds- og sygepleje til patienter og klienter med fysiske, psykiske og sociale behov. Uddannelsen omfatter tillige uddannelse i tværfagligt samarbejde, herunder koordinerende og undervisende funktioner i relation til arbejdsområdet.

Stk. 2. Uddannelsen består af blokke af teori og praktik. Praktikuddannelsen foregår i såvel den primærkommunale som den amtskommunale social- og sundhedssektor.

Stk. 3. Skolen og praktikstederne har hver for sig et ansvar for at tilrettelægge uddannelsen sådan, at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Stk. 4. Skolen fastsætter den nærmere tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen i en uddannelsesordning, jf. § 36.

§ 10. Skoleundervisningen består af obligatoriske områdefag og valgfrie prøveforberedende enkeltfag.

Stk. 2. De obligatoriske områdefag består af følgende faggrupper, der hver for sig udgør ca. følgende procentdele af den obligatoriske skoleundervisning:

  • 1) Den arbejdsorganisatoriske faggruppe, 10 pct.
  • 2) Den social- og samfundsfaglige gruppe, 10 pct.
  • 3) Den kulturelle-aktivitetsfaglige gruppe, 10 pct.
  • 4) Den pædagogiske-psykologiske faggruppe, 15 pct.
  • 5) Den medicinske faggruppe, 25 pct.
  • 6) Den sygeplejemæssige faggruppe, 30 pct.

§ 11. I den obligatoriske undervisning indgår følgende faggrupper og mål:

  • 1) Den arbejdsorganisatoriske faggruppe omfatter arbejdsplanlægning og -ledelse, samarbejdslære, arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmiljø.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår viden om og forståelse for principper for arbejdsplanlægning, ledelse og samarbejde, herunder opgaveløsning i fællesskab med andre faggrupper og sektorer,
  • b) opnår forståelse af social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence og
  • c) opnår viden om regler inden for arbejdsmarkedet.
  • 2) Den social- og samfundsfaglige gruppe omfatter samfundslære, levevilkår, livsformer, social- og sundhedspolitik samt lovgivning inden for social- og sundhedsområdet.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår grundlæggende forståelse af samfundets politiske, økonomiske og sociale struktur,
  • b) opnår viden om forskellige samfundsgruppers levevilkår og kulturer samt deres betydning, med vægt på ældres fysiske, psykiske og sociale livsbetingelser og
  • c) erhverver viden om samfundets social- og sundhedspolitiske synspunkter og målsætninger og om den udvikling, der sker i kommunernes organisering og løsning af opgaverne.
  • 3) Den kulturelle-aktivitetsfaglige gruppe omfatter netværksarbejde i lokalmiljøet samt kulturelle, kreative og praktiske aktiviteter.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår forståelse af og respekt for menneskers forskellige kulturelle baggrunde og med udgangspunkt heri
  • b) opnår kendskab til og færdighed i at styrke og igangsætte miljøskabende og kulturbærende praktiske, kreative og kulturelle aktiviteter i og uden for hjemmet med henblik på trivsel og sundhedsfremme.
  • 4) Den pædagogiske-psykologiske faggruppe omfatter undervisningslære, socialpædagogisk vejledning og rådgivning, handicaplære, hjælpemiddellære, kommunikation, roller, generationsforskelle, kriseteori, menneskers psykiske udvikling og problemer, herunder demens.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår viden om almene psykologiske og pædagogiske begreber og kan anvende disse i forhold til brugere, deres pårørende, medarbejdere og elever,
  • b) opnår viden om menneskets normale psykiske udvikling, herunder livskriser og almindelig støtte i forbindelse hermed,
  • c) opnår viden om de almindeligst forekommende psykiske lidelser og
  • d) opnår viden om fysiske, psykiske og sociale handicap og forudsætning for at vurdere behov for støtte til personer med handicap.
  • 5) Den medicinske faggruppe omfatter anatomi, fysiologi, mikrobiologi, infektionspatologi, sygdomslære og lægemiddellære.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår forståelse af menneskets funktion og mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom og
  • b) opnår forståelse af de hyppigst forekommende somatiske og psykiatriske sygdomme, deres årsager, symptomer og behandling.
  • 6) Den sygeplejemæssige faggruppe omfatter sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, grundlæggende sundheds- og sygepleje, ernæringslære og diætlære samt handicaplære og hjælpemiddellære.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår forståelse af sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og af principperne for udførelse af grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver, herunder for ansvar og kompetence ved medicingivning, og
  • b) opnår viden om fysiske, psykiske og sociale handicap samt forudsætning for at vurdere behov for sygeplejemæssig støtte til personer med handicap.

§ 12. Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, som omfatter hovedområderne omsorg, aktivering og grundlæggende sundheds- og sygepleje.

Stk. 2. Den ansættende kommunale myndighed planlægger i overensstemmelse med uddannelsesordningen praktikuddannelsen ud fra de lokale muligheder sådan, at eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de kommunale områder, dels får kendskab til de samlede kommunale og private servicetilbud. Afhængigt af de lokale forhold, herunder organiseringen af det psykiatriske område, foregår normalt 2/3 af praktikuddannelsen i amtskommunerne og 1/3 af praktikuddannelsen inden for primærkommunerne. En væsentlig del af praktikuddannelsen i amtskommunerne skal foregå inden for det somatiske sygehusvæsen.

§ 13. Målet med praktikuddannelsen på overbygningsuddannelsen er, at eleven:

  • a) kan vurdere behov for og selvstændigt udføre grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver,
  • b) kan vurdere behov for, planlægge og selvstændigt udføre aktiverende og omsorgsmæssige opgaver med udgangspunkt i borgerens totalsituation,
  • c) opnår færdighed i tværfagligt samarbejde og sikkerhed i at arbejde inden for social- og sundhedsassistentens ansvars- og kompetenceområde,
  • d) opnår færdighed i at observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på symptomer ved de almindeligste somatiske og psykiske lidelser,
  • e) kan udføre medicingivning efter gældende retningslinier herom,
  • f) kan identificere og tage medansvar for at imødegå trivsels- og sundhedsskadelige faktorer og
  • g) kan varetage koordinerende, vejledende og undervisende opgaver i relation til arbejdsområdet.

Kapitel 4

Indgangsår

§ 14. Indgangsåret, der varer 1 år, tilrettelægges af skolen, så der veksles mellem praktik og skoleundervisning. Skolen koordinerer tilrettelæggelsen af indgangsåret med grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper.

§ 15. Skoleundervisningen i indgangsåret består af obligatorisk undervisning i områdefag, aktivitetsfag og kreative fag og af valgfrie prøveforberedende fag, jf. lovens § 5, stk. 2.

Stk. 2. Den obligatoriske undervisning i områdefag, aktivitetsfag og kreative fag udgør 1/3 af indgangsåret.

Stk. 3. De valgfrie prøveforberedende skolefag kan udgøre indtil 1/3 af indgangsåret mod tilsvarende afkortning af praktikken.

§ 16. De obligatoriske områdefag består af følgende faggrupper, der hver for sig udgør ca. følgende procentdele af den obligatoriske skoleundervisning, jf. tillige stk. 3,:

  • 1) Den kommunikative faggruppe, 25 pct.
  • 2) Den sundhedsfaglige faggruppe, 30 pct.
  • 3) Den social- og samfundsfaglige faggruppe, 35 pct.

Stk. 2. I den obligatoriske undervisning i områdefag indgår følgende faggrupper og mål:

  • 1) Den kommunikative faggruppe omfatter kommunikation, information og samarbejdslære.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) opnår viden om kommunikations- og samarbejdsformer og deres anvendelighed,
  • b) opnår færdighed i at give og modtage information og
  • c) opnår nogen øvelse i samarbejde.
  • 2) Den sundhedsfaglige faggruppe omfatter sundhedslære, omsorg og hygiejne.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) kan kende og pege på faktorer i dagligdagen, der har indflydelse på sundhedstilstanden,
  • b) udvikler opmærksomhed over for forskelle i menneskers ønsker og krav til disse faktorer og
  • c) bliver opmærksom på menneskers forskellige livsværdier.
  • 3) Den social- og samfundsfaglige gruppe omfatter samfundslære, familie- og hjemkundskab, menneskets udvikling og handicaplære.

Mål

Målet er, at eleven:

  • a) er orienteret om udviklingen i samfundet og familien, herunder generationsforskelle og levevilkår for ældre og handicappede,
  • b) er orienteret om forskellige handicap og deres betydning for muligheden for at opretholde en almindelig levevis,
  • c) udvikler opmærksomhed over for egne normer og holdningers konsekvenser for samværet med andre,
  • d) opnår viden om arbejdsopgaver i forbindelse med daglig husførelse og tilrettelæggelse heraf, herunder kendskab til arbejdsmiljø, løfteteknikker og arbejdsstillinger, og
  • e) er orienteret om social- og sundhedsvæsenets opbygning og opgaver, herunder hjemkommunens tilbud til børnefamilier, ældre og syge mennesker.

Stk. 3. De resterende ca. 10 pct. af den obligatoriske skoleundervisning vælges blandt aktivitetsfag og kreative fag inden for folkeskolens fagrække.

§ 17. Praktikken består af egentlige praktikperioder eller af praktikdage i et undervisningsforløb.

Stk. 2. Praktikken udgør 2/3 af indgangsåret, jf. dog § 15, stk. 3.

Stk. 3. Den ansættende kommunale myndighed, jf. lovens § 7, planlægger i overensstemmelse med uddannelsesordningen praktikken ud fra de lokale muligheder sådan, at eleven deltager i praktiske bistands-, pleje-, og omsorgsopgaver i borgerens eget hjem og på institution, herunder med mulighed for at deltage i kommunale servicetilbud, f.eks. madudbringningsordninger.

§ 18. Målet med praktikken i indgangsåret er, at eleven opnår kendskab til det samlede kommunale social- og sundhedsområde samt opnår praktiske erfaringer og nogen øvelse i husligt arbejde både i borgernes egne hjem og på institutionerne.

Kapitel 5

Bedømmelse

§ 19. De kvalifikationer, der er erhvervet i de grundlæggende uddannelser, dokumenteres ved skriftlige, mundtlige eller kombinerede skriftlige-mundtlige prøver i forbindelse med skoleuddannelsen, ved standpunktsbedømmelser i forbindelse med praktikuddannelsen, ved obligatoriske praktikopgaver og ved en teoretisk prøve ved uddannelsernes afslutning.

Stk. 2. De valgfrie prøveforberedende fag vurderes efter de gældende regler for folkeskolens afsluttende prøver, almen voksenuddannelse og højere forberedelseseksamen.

§ 20. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer.

Stk. 2. Censorerne er offentlighedens garant for:

  • 1) at prøverne opfylder bekendtgørelsens krav,
  • 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og
  • 3) at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Stk. 3. Finder censor, at kravene efter stk. 2 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender straks indberetningen til Undervisnings- og Forskningsministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om eksamens afvikling og eksamensresultater.

§ 21. Prøverne er interne eller eksterne.

Stk. 2. Opgaver ved prøver stilles af den enkelte skole.

Stk. 3. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er udpeget af skolen.

Stk. 4. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Censor(er) må ikke være tilknyttet skolen eller regionens praktiksteder.

§ 22. Ved bedømmelse af prøver anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Ved standpunktsbedømmelser anvendes bestået/ikke bestået.

§ 23. Karakteren for hver præstation fastsættes efter drøftelse mellem censor(er) og eksaminator. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Den endelige karakter er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis en censor har givet den højeste karakter, jf. dog stk. 3. Har en censor givet den laveste karakter, bliver karakteren for prøven den nærmeste lavere karakter, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Når en karakter gives på grundlag af flere prøver i samme fag, er den endelige karakter gennemsnittet af karaktererne for de enkelte prøver. Hvis gennemsnittet af karaktererne ikke svarer til en karakter, afrundes til nærmeste karakter. Hvis gennemsnittet af karaktererne ligger midt mellem to karakterer, forhøjes til nærmeste højere karakter.

Stk. 3. Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

§ 24. Prøverne er normalt tilrettelagt som individuelle prøver. Den enkelte skole kan dog fastsætte, at bestemte prøver eller dele heraf aflægges som gruppeprøver. Ved gruppeprøver skal det sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

§ 25. Prøver i forbindelse med teoriuddannelsen kan skolen tilrettelægge som projekt, mundtlig eller skriftlig prøve.

Stk. 2. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold.

§ 26. På indgangsåret afholdes en vejledende prøve i de obligatoriske områdefag. Prøven er intern.

§ 27. Der afholdes 2 prøver på grunduddannelsen og 3 prøver på overbygningsuddannelsen. Prøverne skal tilsammen dække stoffet i uddannelsens obligatoriske faggrupper. Prøverne er interne, men kan være eksterne efter Undervisnings- og Forskningsministeriets beslutning.

§ 28. Der afgives standpunktsbedømmelser ved afslutningen af hver praktikperiode i praktikuddannelsen.

§ 29. I grunduddannelsen indgår 1 og i overbygningsuddannelsen 2 obligatoriske skriftlige praktikopgaver. Opgaven skal kombinere praktik og teori. Den skal tage udgangspunkt i det daglige arbejde på praktikstedet.

Stk. 2. Opgaven vurderes af en repræsentant fra det pågældende praktiksted og af en lærer fra skolen ved skriftlig vurdering. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

§ 30. Der afholdes en ekstern teoretisk prøve i forbindelse med afslutningen af grunduddannelsen og overbygningsuddannelsen. Som udgangspunkt for prøven stiller skole og praktiksted i fællesskab en opgave, jf. skolens uddannesesordning.

Stk. 2. Den beskikkede censor udpeges fra praktikområdet og deltager sammen med en lærer fra skolen i bedømmelsen af prøven.

§ 31. Skolen indsender til Undervisnings- og Forskningsministeriet oplysning om tidspunkter for prøver og antal af eksaminander efter regler fastlagt af ministeriet.

§ 32. Alle prøver, praktikopgave(r) og standpunktsbedømmelser skal bestås.

Stk. 2. En prøve er bestået, når eleven har opnået denne bedømmelse eller mindst karakteren 6. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En elev kan højst indstille sig til samme prøve 2 gange.

Stk. 3. Elever, der ikke har bestået en standpunktsbedømmelse, kan vurderes på ny efter at have gennemgået et praktikforløb, som er nærmere fastlagt af praktiksted og skole.

Stk. 4. Bliver en elev syg eller af anden grund forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve.

§ 33. Skolen udsteder bevis for gennemført grunduddannelse og overbygningsuddannelse med angivelse af resultaterne af de aflagte prøver, praktikopgave(r) og standpunktsbedømmelser. Den betegnelse, uddannelsen giver ret til, skal fremgå af beviset.

Stk. 2. Beviset skal endvidere angive:

  • 1) uddannelsens områdefag og deres timetal, og
  • 2) længden af praktikperioderne og de typer af praktiksteder, som indgår i elevens uddannelse.

§ 34. Ved afslutningen af indgangsåret afgiver skolen en vejledende vurdering om, hvorvidt eleven anses for egnet til uddannelse og erhverv inden for social- og sundhedsområdet. Vejledningen afgives på grundlag dels af vurdering fra de praktiksteder, som eleven har været tilknyttet, dels af en vejledende prøve inden for de obligatoriske fag.

Stk. 2. Skolen udsteder bevis for gennemført indgangsår med angivelse af:

  • 1) hvilke fag eleven har deltaget i,
  • 2) resultatet af den aflagte prøve og
  • 3) hvor og hvor længe eleven har været i praktik.

§ 35. Elever med særlige forudsætninger, der er anerkendt til specialpædagogisk støtte, skal have de fastlagte prøver tilpasset, så de imødekommer elevens forudsætninger.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 36. De nærmere regler for uddannelserne fastlægges i uddannelsesordninger. Uddannelsesordningerne udarbejdes af skolelederen og godkendes af fællesbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra uddannelsesrådet.

Stk. 2. Ud over, hvad der fremgår af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningerne indeholde:

  • 1) Plan for fordeling af skole- og praktikperioder.
  • 2) Mål for undervisningens teori- og praktikperioder.
  • 3) Fag- og timefordeling i teoriundervisningen.
  • 4) Placering af prøver og standpunktsbedømmelser.
  • 5) Eventuelle betingelser for at kunne aflægge prøver og standpunktsbedømmelser.
  • 6) Retningslinier for de enkelte prøver og for standpunktsbedømmelser.
  • 7) Regler for sygeeksamen og omprøve.
  • 8) Fraværsregler.
  • 9) Skolens ordensreglement.

Stk. 3. Skolen skal gøre eleverne bekendt med uddannelsesordningen.

§ 37. Den ansættende kommunale myndighed kan i hvert enkelt tilfælde efter indstilling fra skolelederen godkende, at elever med relevante uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger skal fritages for dele af uddannelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesrådet fastsætte vejledende retningslinier for de i stk. 1 nævnte godkendelser.

Stk. 3. Ved godkendelsen tages der i videst muligt omfang hensyn til tidligere uddannelse og beskæftigelse, herunder således at der ikke alene lægges vægt på uddannelse og beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, men eventuelt også på beslægtet uddannelse uden for social- og sundhedsuddannelserne og beskæftigelse, som findes reelt at kunne sidestilles hermed.

Stk. 4. Fritagelse fra prøver kan ikke gives for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført.

§ 38. Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde tillade fravigelse af bekendtgørelsen, hvis det sker som led i uddannelsesforsøg. I tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Rådet for social- og sundhedsuddannelserne afgiver indstilling herom.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 39. Klager over en skoleleders afgørelser vedrørende uddannelserne og klager over en eksamination indbringes for skolen, som straks videresender dem med sine bemærkninger til fællesbestyrelsen eller uddannelsesrådet, hvis fællesbestyrelsen efter lovens § 23, stk. 2, har henlagt afgørelsen af klagerne til rådet.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Følgende regler m.v. ophæves:

  • 1) Cirkulære nr. 135 af 18. juni 1976 om uddannelse af beskæftigelsesvejledere.
  • 2) Sundhedsstyrelsens retningslinier af juli 1977 for uddannelse af plejere. (* 1)
  • 3) Sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 om uddannelse af sygehjælpere. (* 1)
  • 4) Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980 om plejehjemsassistenter. (* 1)
  • 5) Cirkulære nr. 174 af 8. oktober 1981 om uddannelse af hjemmehjælpere m.fl.

§ 41. Uanset bestemmelsen i § 40, stk. 2, skal elever, der er blevet optaget på de i punkt 1 til 4 nævnte uddannelser inden 31. december 1990, have mulighed for at afslutte uddannelsen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En elev, der følger sidste hold efter de i § 40, stk. 2, nævnte regler, og som ikke kan afslutte uddannelsen efter disse regler, overgår til de grundlæggende uddannelser efter reglerne i denne bekendtgørelse. Den ansættende kommunale myndighed træffer efter indstilling fra skolelederen afgørelse om, hvilke dele af uddannelserne efter denne bekendtgørelse der kan afløses af de dele af den uddannelse, som eleven har gennemført.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 21. november 1990

Bertel Haarder

/ Birgit Gotenborg

Redaktionel note
  • (* 2) §§ 22 og 23 er ophævet ved Z BEK nr 513 af 22/06/1995.
  • Normale arbejdsområder for sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter, samt rettigheder og pligter, der anført i de ophævede regler gør sig fortsat gældende for disse personalegrupper.
  • (* 1) Sundhedsstyrelsens note: