Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen

(hhx-bekendtgørelsen)


§ 1

I bekendtgørelse nr. 450 af 10. juni 1992 foretages følgende ændringer:

1. § 8, sidste pkt., affattes således:

»Karakteren for den større skriftlige opgave er en eksamenskarakter og indgår i beregningen af gennemsnittet af eksamenskaraktererne.«

2. § 26 affattes således:

»§ 26. Følgende eksamenskarakterer beregnes:

  • 1) Eksamenskarakteren i matematik niveau A og B og i fremmedsprog beregnes som summen af de to prøvekarakterer i faget divideret med to.
  • 2) Eksamenskarakteren i erhvervsøkonomisk valgfag niveau A beregnes som summen af prøvekarakteren i regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B og det dobbelte af prøvekarakteren for det erhvervsøkonomiske valgfag niveau A divideret med tre.
  • 3) Eksamenskarakteren i markedsføring niveau A beregnes som summen af prøvekarakteren for markedsføring niveau B og prøvekarakteren for markedsføring niveau A divideret med to.

Stk. 2. En beregnet karakter afrundes til den nærmeste karakter i skalaen. Hvis en karakter beregnes til et tal, der ligger midt mellem to karakterer, afrundes til nærmeste højere karakter, dog ikke til 13. Både prøvekarakterer og eksamenskarakterer påføres eksamensbeviset.

Stk. 3. I fag, hvor eksamenskarakteren ikke beregnes, er prøvekaraktererne eksamenskarakterer.

Stk. 4. Når en prøve ikke afholdes, jf. § 25, stk. 3, anses årskarakteren for prøvekarakter. Karakteren påføres eksamensbeviset som prøvekarakter eller eksamenskarakter med angivelse af, at karakteren er en overført årskarakter.«

3. Bilag 1, indhold og bilag, erstattes af bilag 1, bilag, der er bilagt denne bekendtgørelse.

4. Bilag 6, tysk, erstattes af bilag 6, tysk, der er bilagt denne bekendtgørelse.

5. Bilag 7, regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B, erstattes af bilag 7, regnskabslære og virksomhedsøkonomi B, der er bilagt denne bekendtgørelse.

6. Bilag 9, ekstern økonomiinformation, erstattes af bilag 9, ekstern økonomiinformation, der er bilagt denne bekendtgørelse.

7. Som nyt bilag 26 optagets bilag 26, industriel design, der er bilagt denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. For elever, der består højere handelseksamen i 1994, indgår karakteren for større skriftlig opgave ikke ved beregning af gennemsnit og eksamensresultatet, hvis disse derved bliver lavere. For elever, der har aflagt prøve i regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B eller i markedsføring niveau B før den 1. januar 1994, finder den hidtil gældende regel om karakter for erhvervsøkonomiske valgfag niveau A eller markedsføring niveau A anvendelse, hvis karakteren for niveau B er lavere end karakteren for niveau A.

Undervisningsministeriet, den 15. december 1993

Ole Vig Jensen

/ Merete Friberg

HHX-BEKENDTGØRELSENBilag 1

BILAG

BILAGSFORTEGNELSE

  

  Nummer       Dato                     Indhold  

 Bilag 1       15. december 1993        Bilagsfortegnelse  

 Bilag 2       10. juni 1992*           Fagplan for dansk A  

 Bilag 3       10. juni 1992            Fagplan for engelsk B og A  

 Bilag 4       10. juni 1992            Fagplan for fransk C, B og A  

 Bilag 5       10. juni 1992            Fagplan for spansk C, B og A  

 Bilag 6       15. december 1993        Fagplan for tysk C, B og A  

 Bilag 7       15. december 1993*       Fagplan for regnskabslære og  

                                        virksomhedsøkonomi B  

 Bilag 8       10. juni 1992*           Fagplan for regnskabslære og  

                                        virksomhedsøkonomi A  

 Bilag 9       15. december 1993*       Fagplan for ekstern  

                                        økonomiinformation A  

 Bilag 10      10. juni 1992*           Fagplan for produktions-  

                                        økonomi A  

 Bilag 11      10. juni 1992*           Fagplan for markedsføring B  

                                        og A  

 Bilag 12      10. juni 1992*           Fagplan for samfundsøkonomi C  

 Bilag 13      10. juni 1992*           Fagplan for dansk og  

                                        international erhvervsret C  

 Bilag 14      10. juni 1992*           Fagplan for international  

                                        handel B  

 Bilag 15      10. juni 1992*           Fagplan for samtidshistorie  

                                        med kultur C  

 Bilag 16      10. juni 1992*           Fagplan for informations-  

                                        behandling med organisation B  

                                        og A  

 Bilag 17      10. juni 1992*           Fagplan for matematik C, B og  

                                        A  

 Bilag 18      10. juni 1992            Større skriftlig opgave  

 Bilag 19      10. juni 1992            Fagplan for EF og inter-  

                                        nationalt økonomisk  

                                        samarbejde B  

 Bilag 20      10. juni 1992            Fagplan for detailhandel C  

 Bilag 21      10. juni 1992            Fagplan for arbejdsmarkeds-  

                                        forhold C  

 Bilag 22      10. juni 1992            Fagplan for finansiering,  

                                        investering og forsikring A  

 Bilag 23      10. juni 1992            Fagplan for logistik B  

 Bilag 24      10. juni 1992            Fagplan for kulturforståelse A  

 Bilag 25      10. juni 1992            Fagplan for miljø B  

 Bilag 26      15. december 1993        Fagplan for industriel design  

                                        C  

Redaktionel oplysning til bilagene

De bilag, der i bilagsfortegnelsen ovenfor er mærket med *, svarer til bilag knyttet til bekendtgørelse nr. 747 af 12. november 1991, idet der dog kan være foretaget enkelte, tekniske korrektioner.

I bilagene er forkortelsen ns. anvendt for normalside. En normalside svarer til ca. 1300 typeenheder prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi.

HHX-BEKENDTGØRELSENBilag 6

TYSK

TYSK NIVEAU C, B og A

C. 1. Undervisningen niveau C

Niveau C med ca. 320 lektioner tilrettelægges for elever uden forudsætninger i tysk. Niveau C med ca. 160 lektioner bygger på erhvervsuddannelsernes grundfag fremmedsprog (C) i tysk niveau 2.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå rimeligt varieret talt tysk i hverdagssituationer og almindelige, forretningsmæssige situationer,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til tysksprogede tekster af en vis sværhedsgrad med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et rimeligt varieret sprog om de forhold, der er nævnt i nr. 1 og 2,
  • 4) kan formulere sig skriftligt i et rimeligt varieret sprog bl.a. om forhold vedrørende samfunds- og erhvervslivet, herunder udarbejde enkle, erhvervsrelevante breve og andre skriftlige meddelelser,
  • 5) har viden om det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige og kulturelle forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

B. 1. Undervisningen niveau B

Niveau B ligger i forlængelse af niveau C, så undervisningen udgør et hele.

Undervisningen på niveau B har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau C.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå varieret talt tysk,
  • 2) kan læse, forstå og forholde sig til vanskeligere, autentiske, tysksprogede tekster med særligt henblik på samfunds- og erhvervsliv,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i varieret sprog med en rimelig grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en rimelig grad af korrekthed, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere udvalgte problemstillinger inden for det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fagområder i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

A. 1. Undervisningen niveau A

Niveau A ligger i forlængelse af niveau B, så undervisningen udgør et hele. Undervisningen på niveau A har blandt andet som mål at fastholde og udbygge målene for niveau B.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) kan forstå nuanceret talt tysk,
  • 2) kan forstå og behandle autentiske tysksprogede tekster selvstændigt i større sammenhænge under anvendelse af viden om det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold,
  • 3) kan udtrykke sig mundtligt i et varieret sprog og med en ret høj grad af korrekthed,
  • 4) kan formulere sig skriftligt med en ret høj grad af korrekthed i tilknytning til tekster, som handler om de forhold, der er nævnt i nr. 2, herunder udarbejde de for en erhvervsvirksomhed relevante skriftlige meddelelser,
  • 5) kan analysere og vurdere problemstillinger inden for det tysksprogede områdes menneskelige, sproglige, kulturelle, erhvervsmæssige, samfundsmæssige og politiske forhold, og
  • 6) kan udvælge og anvende viden fra andre fag i forbindelse med udførelse af sammenhængende forretningsgange og løsning af større selvstændige arbejdsopgaver.

C B A. 2. Undervisningens indhold niveau C, B og A

Indholdsbeskrivelsen omfatter alle tre niveauer. Indholdet skal derfor tilpasses det enkelte niveau. Undervisningen tilrettelægges med en stigende faglig og sproglig bredde og fordybelse inden for de beskrevne områder.

Undervisningen tager udgangspunkt i autentisk materiale, trykte tekster, lyd- og videobånd, dias mv. i overensstemmelse med det udvidede tekstbegreb. Teksterne handler om det tysksprogede områdes samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold, f. eks. historie, geografi, demografi, religion, politik, sociale vilkår, erhvervsliv og skik og brug. Undervisningen tilrettelægges med sigte på den størst mulige udvikling af alle fire sprogfærdigheder, lytte, tale, læse og skrive. Undervisningen foregår på tysk i det omfang, det er muligt.

Lyttefærdighed

Lyttefærdigheden opøves ved hjælp af forskellige former for audiovisuelt materiale og interaktion. Der arbejdes med forskellige lyttestrategier, herunder søgning af specifikke oplysninger, inddragelse af almen viden og kvalificeret gæt. Materialerne udvælges, så de tilgodeser aktualitet, autencitet, relevans for elevernes nuværende og fremtidige situation, indføring i det tysksprogede områdes samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold og forskellige former for talt sprog.

Talefærdighed

Den mundtlige udtryksfærdighed styrkes f.eks. gennem situationsspil, cases, herunder erhvervscases, samtaleundervisning, diskussioner og fremlæggelse eller foredrag. Der anvendes fiktive og nonfiktive tekster, lyd- og videobånd og andre oplæg, som giver anledning til, at eleven ytrer sig på tysk om forhold i de tysksprogede lande og sammenligner med tilsvarende forhold i Danmark. Ved træning af udtryksfærdigheden tages metodemæssige hensyn til emnet og tekstens beskaffenhed, og der arbejdes med forskellige samtalestrategier. Eleven trænes i at referere, karakterisere, analysere, tage stilling, fortolke og perspektivere.

Læsefærdighed

Der læses et varieret tekstudvalg, herunder både fiktive og nonfiktive tekster. Audiovisuelt materiale indgår i undervisningen. I valget af tekster tilgodeses udviklingen af læselysten, læseforståelsen og formidling af viden om de samfundsmæssige, kulturelle og erhvervsmæssige forhold i i det tysksprogede område. Der arbejdes med forskellige læsestrategier, f. eks. skimning, scanning og summarizing.

Oplevelse og fortolkning vægtes højt ved arbejdet med de fiktive tekster.

Skrivefærdighed

Eleven trænes i at udtrykke sig skriftligt på tysk med en stigende grad af præcision, korrekthed og kreativitet. Skrivefærdigheden opøves gennem varierende øvelser, der kan fremme den sproglige bevidsthed, f.eks. opgaver i sproglig iagttagelse, oversættelse, referat, resume, skrivning af breve, kommentering og fri formulering. Gennem arbejdet med erhvervsrelevante meddelelser som breve, referater, resumeer, telefaxmeddelelser og elektronisk post trænes eleven i at vælge form og indhold afpasset efter sagsforløbet og modtageren og i at søge informationer i relevante hjælpemidler. Der søges gennemført et eller flere caseforløb, som træner både den mundtlige og den skriftlige udtryksfærdighed. På niveau A arbejdes der systematisk med erhvervscases.

Forståeligheden vægtes højere end sprogrigtigheden, idet der dog stilles stigende krav til sprogrigtigheden.

C. 3. Eksamen niveau C.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Et læst pensum på mindst 25 ns. sagprosa danner baggrund for tekstforståelsesopgaven, jf. nr. 1.

Eleven skal:

  • 1) På grundlag af en tysk sagsprosatekst på 400-500 ord på tysk besvare 4-6 tekstforståelsesspørgsmål og et kommenteringsspørgsmål.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 75 ord fra dansk til tysk på baggrund af den tyske tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Ud fra et autentisk tysksproget oplæg udarbejde en eller flere erhvervsrelevante meddelelser på tysk efter en dansk disposition i stikord.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 60 ns. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst tre prøver på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd på tysk på 2-3 minutter.
  • 2) 2-3 igangsættende spørgsmål formuleret på tysk som oplæg til en dialog med eksaminator. Hvis dialogen har form af et rollespil, udleveres en beskrivelse af rollerne.
  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst. Dette spørgsmål kendes ikke af eleven under forberedelsen.

Eleven har 20 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Prøven foregår altovervejende på tysk. Notater fra forberedelsen og de dele af opgaven, der må kendes under forberedelsen, må anvendes. Der lægges vægt på forståelse, selvstændig fremstilling og mundtlig udtryksfærdighed. Eleven skal:

  • 1) Gennemføre dialogen og herunder dokumentere forståelse af lytteteksten.
  • 2) Diskutere og kommentere lyttetekstens indhold og så vidt muligt inddrage sine egne erfaringer.
  • 3) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst og evt. andet igangsættende materiale vise forståelse af teksten, beskrive, vurdere og tage stilling.

B. 3. Eksamen niveau B

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) På tysk besvare 3-5 tekstforståelsesspørgsmål og et valgfrit kommenteringsspørgsmål ud af 3-4 mulige på baggrund af en tysk tekst på 500-600 ord.
  • 2) Oversætte en tekst på ca. 100 ord fra dansk til tysk på baggrund af den tekst, der er nævnt i nr. 1.
  • 3) Ud fra et autentisk tysk materiale udarbejde et handelsbrev på tysk på baggrund af en dansk disposition i stikord.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 100 ns., heraf mindst 60 ns. skønlitteratur. Ud over de 100 ns. opgives mindst 40 ns. sagprosa, som danner baggrund for prøvens ekstemporaltekst. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen.

En opgave kan anvendes ved højst to prøver på samme dag. Hver opgave indeholder:

  • 1) En for eleven ukendt tysk sagprosatekst på ca. 300 ord, som handler om kulturelle forhold, samfundsforhold eller erhvervsmæssige forhold i det tysksprogede område. Ekstemporalteksten skal have tematisk sammenhæng med de sagprosatekster, der er anvendt i undervisningen.
  • 2) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst.

Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Prøven foregår altovervejende på tysk. Notater fra forberedelsen og opgaven må anvendes. Der lægges vægt på forståelse, selvstændig fremstilling, stillingtagen, overblik og mundtlig udtryksfærdighed. Eleven skal:

  • 1) Give et referat af ekstemporalteksten ud fra egne notater og uden brug af selve teksten.
  • 2) Kommentere og diskutere tekstens emne i dialog med eksaminator under inddragelse af sin baggrundsviden om emnet.
  • 3) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst og eventuelt andet igangsættende materiale vise forståelse af og evne til at vurdere og tage stilling til tekstens emne.

A. 3. eksamen niveau A

Skriftlig prøve

Prøven varer 5 timer. Alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Eleven skal:

  • 1) Udarbejde et resume og løse en eller flere kommenteringsopgaver på baggrund af sagprosa og evt. skønlitteratur fortrinsvis på tysk.
  • 2) På baggrund af et erhvervsrelateret sagsforløb med et antal breve eller andre meddelelser fortrinsvis på tysk skrive et brev som afslutning eller videreførelse af sagen. Til hjælp ved udarbejdelsen angives formålet med brevet på dansk.

Mundtlig prøve

Der opgives mindst 175 ns., heraf mindst 100 ns. skønlitteratur. Audiovisuelt materiale kan opgives som alternativ til indtil 20 pct. af det krævede antal normalsider. Materialet beregnes som 1,5 ns. for hver lektion, der er anvendt til undervisningen. En opgave kan anvendes ved højst to prøver på samme dag. Hver opgave består af:

  • 1) En for eleven ukendt lyttetekst på lyd- eller videobånd på tysk på 3-4 minutter.
  • 2) Et skriftligt oplæg på dansk til et situationsspil, som er parallelt med situationer fra de i undervisningen anvendte erhvervscases.
  • 3) Et konkret formuleret spørgsmål på tysk til den opgivne tekst.

Eleven har 45 minutters forberedelsestid, hvor alle skriftlige hjælpemidler må anvendes. Prøven foregår altovervejende på tysk. Notater fra forberedelsestiden og opgaven må anvendes. Der lægges vægt på mundtlig udtryksfærdighed, analyse, fortolkning, perspektivering og selvstændighed i fremlæggelsen. Eleven skal:

  • 1) Deltage i situationsspillet med eksaminator eller efter forudgående aftale mellem eksaminator og eleven med en anden elev. I situationsspillet inddrages en eller flere dele af lytteteksten, som omtales, kommenteres eller diskuteres afhængigt af lyttetekstens karakter og situationens art.
  • 2) Med udgangspunkt i spørgsmålet til den opgivne tekst vise forståelse af og evne til at analysere, fortolke og perspektivere tekstens emne. Eksaminator kan herunder inddrage andet igangsættende materiale.

HHX-BEKENDTGØRELSENBilag 7

REGNSKABSLÆRE OG

VIRKSOMHEDSØKONOMI B

REGNSKABSLÆRE OG VIRKSOMHEDSØKONOMI

NIVEAU B

B. 1. Undervisningen

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B ligger i forlængelse af erhvervsuddannelsernes grundfag regnskabslære og virksomhedsøkonomi. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) opnår forståelse af virksomhedens organisatoriske og økonomiske grundlag for planlægning, gennemførelse og kontrol af de økonomiske aktiviteter i forskellige virksomhedsformer og virksomhedstyper,
  • 2) kan anvende erhvervsøkonomiske beslutningsmodeller i forbindelse med virksomhedens økonomiske planlægning,
  • 3) med udgangspunkt i den enkelte virksomheds beskrivelse af regnskabssystemet kan behandle de økonomiske data, som den daglige drift udløser,
  • 4) kan udarbejde og opstille periodiske del- og totalrapporter om virksomhedens økonomiske forhold på baggrund af brugernes behov,
  • 5) kan analysere og vurdere interne og eksterne rapporter, herunder vurdere dem i forhold til den planlagte økonomiske udvikling, og
  • 6) kan anvende edb-systemer i planlægnings-, registrerings- og kontrolfunktionen.

B. 2. Undervisningens indhold

Virksomhedens organisation og styring

Der skal opnås forståelse af, at virksomhedens organisation og styring er bestemt af både interne og eksterne forhold, SWOT-modellen, at virksomheden opfattes som et målrettet, integreret system, og at styringsmodellen og beslutningsmodellen er vigtige elementer i den målrettede styring af virksomheden.

Der skal opnås kendskab til modellernes anvendelse i produktions-, handels- og servicevirksomheder organiseret som enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Erhvervsøkonomiske beslutningsmodeller

Virksomhedens økonomiske styring bygges op om anvendelse af forskellige beslutningsmodeller som grundlag for udarbejdelse og simulering af delbudgetter og totalbudget.

1. Aktivitetsbudget

Aktivitetsbudgettet efter bidragsmodellen behandles med segmentering på produkter eller varegrupper, distrikter eller kundegrupper. Datagrundlaget for aktivitetsbudgettering anvendes i enkelt- og flervarevirksomheder uden afsætningsmæssige sammenhænge.

På grundlag af givne forudsætninger opstilles og behandles afsætningsalternativer under anvendelse af handlingsparametrene pris, kvalitet og reklame. Den optimale parameterindsats beregnes ved hjælp af total-, enheds- og differensmetoden, og der gennemføres nulpunktsberegninger ved givne parameterændringer.

Som et led i datagrundlaget for optimeringen udarbejdes produktforkalkulationer. I alternativkalkuler anvendes bidragskalkulation, og der orienteres om konsekvenserne ved at anvende fordelingskalkulation i alternativkalkuler.

Ved behandlingen af omkostningernes degressive, proportionale og progressive forløb skelnes mellem variable og faste omkostninger.

2. Kapacitetsbudget

Der skal opnås forståelse af, at virksomhedens kapacitetsomkostninger er afledt af forbrug af menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer.

Kontante kapacitetsomkostninger budgetteres pr. omkostningsart og pr. funktion. Afskrivninger beregnes og budgetteres efter saldometoden og den lineære metode, og der specificeres pr. funktion. Finansieringsomkostninger budgetteres som et givet totalbeløb pr. periode.

Ved beregning af optimale afsætningsalternativer behandles situationer, hvor kapaciteten ikke kan ændres, og situationer, hvor kapaciteten kan ændres. Tilvækst i variable enhedsomkostninger, overarbejde og tilvækst i kapacitetsomkostninger inddrages. Der lægges vægt på beregning af differensbidrag pr. knaphedsfaktor.

3. Likviditetsbudget

Likviditetsbudgettet opstilles efter beholdningsforskydningsmodellen. Varedebitorer, varekreditorer og varelagre beregnes pr. segment. Ved beregning af omsætningshastigheden for varekreditorer i produktionsvirksomheder oplyses råvarekøbet. Anlægsinvesteringer baseres på nettotilgang af anlægsaktiver, og likvide midler beregnes inklusive eventuelt disponibelt beløb på kassekreditten.

I forbindelse med likviditetsbudgetteringen behandles relevante muligheder for at mindske eller dække et eventuelt likviditetsbehov.

4. Budgetteret balance

Budgetteret balance udarbejdes med udgangspunkt i resultat- og likviditetsbudgettet. Der orienteres om fordele og ulemper ved finansiering med egenkapital, langfristet eller kortfristet gæld i relation til afhængighed og likviditet.

5. Budgetsimulering

Budgetsimulering gennemføres ved ændring af budgetforudsætninger for resultat- og likviditetsbudget, og målopfyldelse kontrolleres.

Registrering af økonomiske data

Emnet fastholder og videreudvikler den systematiske registrering fra erhvervsuddannelsernes grundfag. Den kontoplan, Undervisningsministeriet godkender eller udarbejder, angiver de mulige registreringsområder.

På grundlag af fagets kontoplan registreres de løbende økonomiske data på konti. Herunder anvendes konteringsark og udvidede kasserapporter. Der skal opnås forståelse af grundbilagenes formål i relation til regnskabsarbejdet.

På grundlag af givne oplysninger anvendes en underopdeling af de i kontoplanen viste konti afstemt efter den enkelte virksomheds registreringsbehov. I handelsvirksomheder registreres vareforbruget både direkte og indirekte, og i produktionsvirksomheder registreres variable produktionsomkostninger direkte. Valutakursdifferencer registreres over den aktuelle aktivitetskonto.

Der skal opnås forståelse af, at debitorstyringen stiller krav om registrering af betalingsfrister med henblik på udarbejdelse af specificerede kontoudtog med aldersopdeling, forfalden saldo og eventuel rentetilskrivning, og at styringen af varekreditorer stiller krav om registrering af forfaldstidspunkter af hensyn til opnåelse af kontantrabatter henholdsvis overholdelse af betalingsfrister. Herunder behandles valget mellem leverandørkredit og kassekredit, simpel rente.

Endvidere behandles opgørelse af tab eller fortjeneste ved salg af anlægsaktiver.

Udarbejdelse af økonomiske rapporter

De økonomiske rapporters form og indhold skal afpasses efter de eksterne interessegruppers informationsbehov og ledelsens behov for information til brug for den økonomiske styring på forskellige niveauer i virksomheden.

I forbindelse med analyser lægges vægt på kommentarer og vurderinger.

1. Årsregnskabet

Årsregnskabet afsluttes med almindeligt forekommende efterposteringer inden for kontoplanens muligheder ved hjælp af afslutningsskemaets teknik.

Med udgangspunkt i fagets kontoramme og under iagttagelse af gældende regnskabslovgivning opstilles balance i kontoform og resultatopgørelse i beretningsform, henholdsvis artsopdelt i handelsvirksomheden og funktionsopdelt i produktionsvirksomheden. Varelageret vurderes til anskaffelsespris, dog dagspris, hvor denne er lavere, og der orienteres om forskellige anskaffelsesprisprincipper. Ved varedebitorer anvendes udelukkende kollektiv vurdering.

Der udarbejdes noter til årsregnskabet omfattende specifikation og forklaring af poster i summarisk form, gæld efter forfaldstidspunkt, egenkapitalbevægelser og værdiansættelse, herunder de særlige specifikationer med hensyn til anlægsaktiver.

Der orienteres om skatteregnskabet, regnskabsprincipper og årsberetningens indhold.

2. Analyse af årsregnskabet

Med henblik på analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjeningsevne og likviditet omformes årsregnskabet til en form, som er velegnet som grundlag for en analyse, bidragsregnskabet.

Der beregnes relevante nøgletal til belysning af rentabilitet og indtjeningsevne i henhold til den formelsamling, Undervisningsministeriet godkender eller udarbejder.

Årsregnskabet analyseres og vurderes, herunder inddrages beskrivelse og vurdering af likviditetsudviklingen. Udviklingsretning, udviklingshastighed og niveau kommenteres. Endvidere angives sammenhæng, og realismen i et fremlagt budget vurderes.

3. Kortperiodiske rapporter

Som led i den økonomiske styring af virksomheden udarbejdes segmenterede dækningsbidrags- og likviditetsrapporter og kortperiodisk budgetkontrol. De kortperiodiske rapporter analyseres og vurderes.

B. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må benyttes.

HHX-BEKENDTGØRELSENBilag 9

EKSTERN ØKONO-

MIINFORMATION

EKSTERN ØKONOMIINFORMATION NIVEAU A

A. 1. Undervisningen

Ekstern økonomiinformation niveau A ligger i forlængelse af regnskabslæren fra faget regnskabslære og virksomhedsøkonomi niveau B. Undervisningen har derfor blandt andet som mål at fastholde og udbygge dette fags regnskabsmæssige mål ved hjælp af nye faglige emner.

Undervisningen skal sikre, at eleven

  • 1) på kvalificeret måde kan deltage i de forekommende regnskabsmæssige arbejdsopgaver i virksomhedens økonomifunktion, herunder udarbejde kortperiodiske likviditetsbudgetter,
  • 2) kan udarbejde og opstille periode-, års-, skatte- og koncernregnskaber under iagttagelse af gældende lovgivning,
  • 3) kan udarbejde og opstille forekommende eksterne økonomiinformationer, herunder finansieringsanalyser,
  • 4) kan analysere og vurdere økonomiinformationer fra eksterne interessegrupper, herunder vurdere kreditværdighed og styrkeprofil, og
  • 5) kan anvende edb-værktøjer i forbindelse med pkt. 1-4.

A. 2. Undervisningens indhold

Økonomifunktionens opbygning og opgaver

Der orienteres om betydningen af virksomhedens økonomifunktion, dens organisatoriske placering og opbygning samt dens arbejdsopgaver afhængig af virksomhedens type og størrelse.

I undervisningen redegøres for de arbejdsopgaver, som primært retter sig mod ekstern økonomiinformation.

Der orienteres om den praktiske indsamling og behandling af regnskabsmæssige data og forskellige regnskabsmæssige registreringssystemer.

Kontorammer og kontoplaner konstrueres og anvendes sammen med konteringsinstrukser. Herved dannes grundlag for udarbejdelse af relevant information afpasset efter virksomhedens og dens interessegruppers informationsbehov og regnskabslovgivningens krav.

Informationer søges og behandles med data vedrørende både den løbende drift og regnskabsafslutningen indhentet fra interne og eksterne informationskilder. Endvidere foretages regnskabsmæssige afstemninger af mellemværender med finansielle institutioner, leverandører og kunder, og der foretages moms- og lønafstemninger.

Der orienteres om lovgivningens krav til bogføringen, herunder krav til registrering, beskrivelse, grundbilag og opbevaring af regnskabsmateriale.

Periodisering og vurdering

Periodiseringen og vurderingen gennemføres i overensstemmelse med de grundlæggende regnskabsprincipper med henblik på at opfylde regnskabslovgivningens krav om, at årsregnskabet skal give et retvisende billede og opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Der foretages periodisering og vurdering ud fra fakturerings- og leveringskriteriet, herunder orienteres om andre indtægtskriterier.

På baggrund af givne oplysninger behandles og vurderes relevante oplysninger af betydning for periodisering af indtægter og udgifter og for vurdering af aktiver, passiver og eventualforpligtelser.

Der behandles relevante afslutningsdispositioner vedrørende de poster, der er omfattet af den kontoplan, Undervisningsministeriet godkender eller udarbejder.

Relevante krav og bestemmelser i regnskabslovgivningen og regnskabsstandarder søges og anvendes ved årsafslutninger, herunder periodisering og vurdering.

Årsregnskabet

Der redegøres i hovedtræk for regnskabslovgivningens krav til virksomhedens regnskabsrapportering. På baggrund af afslutningsdispositioner udarbejdes informative årsregnskaber for handels-, produktions- og servicevirksomheder med en specifikationsgrad, der tilgodeser såvel interessegruppernes informationsbehov som regnskabslovgivningens krav. I henhold til skemapligten i regnskabsbekendtgørelsen opstilles balance i kontoform (skema A) og resultatopgørelse i beretningsform, henholdsvis artsopdelt (skema C) og funktionsopdelt (skema D).

Der udarbejdes relevante noter til de regnskabsposter, der indgår i årsregnskabet efter fagets kontoplan, og noter uden direkte henvisning til resultatopgørelse/balance samt indhold til afsnit om anvendt regnskabspraksis.

Der skal opnås kendskab til indhold af årsberetning og afsnit om hoved- og nøgletal.

Der orienteres om vigtigheden af, at virksomheden i tilknytning til årsregnskabet præsenterer et budget med budgetforudsætninger som led i informationen af virksomhedens interessegrupper, herunder specielt de større finansieringskilder.

Der orienteres om andre modeller for regnskabsaflæggelse, f.eks. det samfundsøkonomiske og sociale regnskab.

Skatteregnskab

Udarbejdelse af skatteregnskabet tager udgangspunkt i det aflagte årsregnskab, der omformes under hensyntagen til den gældende skattelovgivning og virksomhedens skatteplanlægning.

Der orienteres om formål med skatteopkrævning, hovedsynspunkter i skattelovgivningen og om subjektiv og objektiv skattepligt. Under enkle forudsætninger opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i det eksterne årsregnskab. Der reguleres for ikke fradragsberettigede og skattepligtige poster, forskellen mellem driftsøkonomiske afskrivninger og skattemæssige afskrivninger, kun rene driftsmidler, skattemæssig nedskrivning af varelager på værdien i henhold til årsregnskabet og for personligt ejede virksomheder henlæggelse til investeringsfond.

Der opgøres skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, foretages skattemæssig nedskrivning af varelager på værdien i henhold til årsregnskabet og for personligt ejede virksomheder beregnes henlæggelse til investeringsfond.

Der beregnes selskabsskat og for personligt ejede virksomheder under enkle forudsætninger personlig indkomstskat.

Der orienteres om de skattemæssige regler for afskrivning på driftsmidler, der både benyttes til erhvervsmæssige og private formål, afskrivning på bygninger og forskudsafskrivning på visse driftsmidler og bygninger.

Der skal opnås kendskab til formål og hovedindhold i virksomhedsordningen og orienteres om hovedindhold i mindstekravsbekendtgørelsen.

Koncernregnskab

Koncernregnskab udarbejdes baseret på et moderselskabs årsregnskab, hvor datterselskabsaktier er vurderet til den indre værdi, equitymetoden, og hvor regnskabsårets indtjening i datterselskaber er indarbejdet. Koncernen forudsættes udelukkende at omfatte selskaber.

Der skal opnås kendskab til, hvornår der foreligger et koncernforhold, og hvornår der i henhold til regnskabslovgivningen skal udarbejdes koncernregnskab, herunder orienteres om formål med og forudsætninger for udarbejdelse af koncernregnskab.

Under enkle forudsætninger udarbejdes koncernregnskab efter gældende lovgivning, resultatopgørelse med overskudsfordeling og balance, herunder foretages eliminering af intern omsætning, intern avance på varelager, interne administrationsbidrag, interne renter, intern indtjening, interne aktiebesiddelser, internt udbytte, interne mellemværender samt minoritetsinteresser.

Der orienteres om den regnskabsmæssige behandling af koncerngoodwill og -badwill og om analyse af koncerner.

Kortperiodisk likviditetsstyring

Der udarbejdes kortperiodiske likviditetsbudgetter efter ind- og udbetalingsmodellen. Saldoopdelte forfaldslister for debitorer og kreditorer indgår som et led i den kortperiodiske likviditetsstyring.

Der skal opnås forståelse af ind- og udbetalingsmodellens egnethed ved likviditetsbeskrivelse for virksomheder med perioder med stor sikkerhed for betalingsstrømme, perioder med sæsonsvingninger og perioder med kritisk likviditet.

Der skal opnås forståelse af betydningen af den kortperiodiske likviditetsbudgettering som et middel til at afdække kommende overskudslikviditet eller likviditetsbrist som grundlag for overvejelser om investerings- eller finansieringsbeslutninger. I sidstnævnte tilfælde indgår likviditetsbudgetteringen som information og dokumentation over for eksterne finansieringskilder.

Analyse

Økonomiinformationer fra eksterne interessegrupper analyseres og vurderes. Analysen skal omfatte analyse af virksomhedens årsregnskab, traditionel regnskabsanalyse, og analyse af virksomhedens styrkeprofil med henblik på en vurdering af virksomhedens kreditværdighed.

Regnskabsmaterialet forberedes til analyse. Herunder foretages omformning af resultatopgørelse og -budget til bidragsmodellen, hvor det er hensigtsmæssigt. Der foretages korrektioner for kapacitetsomkostninger indeholdt i varelagre, aperiodiske op- og nedskrivninger af anlægsaktiver, varebeholdninger og værdipapirer.

Der foretages analyse af regnskabsmaterialet, hvor udgangspunktet for analysearbejdet er regnskaber opstillet efter bidragsmodellen og baseret på resultat før ekstraordinære poster og skat. Budgetmateriale kan indgå som en del af grundlaget for analysearbejdet. Analysen omfatter følgende forhold:

  • 1) Rentabilitet og indtjening. Afkastningsgrad, overskudsgrad, aktivernes omsætningshastighed, egenkapitalens og fremmedkapitalens forrentning, dækningsgrad, bruttoavanceprocent, kapacitetsgrad excl. renter og relevante indekstal, dog ikke på mellemresultater.
  • 2) Finansiering og likviditet. Likviditetsanalyse efter beholdningsforskydningsmodellen, finansieringsanalyse, omsætningshastigheder for varelagre, varedebitorer inkl. moms og varekreditorer inkl. moms og forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
  • 3) Soliditet og risiko. Soliditetsgrad og likvidationsbalance.
  • 4) Realisme i budgetmateriale. Følsomhedsanalyse og nøgletal om rentabilitet og indtjening, finansiering og likviditet, soliditet og risiko.
  • 5) Styrkeprofil og kreditværdighed. Under enkle forudsætninger beskrivelse af virksomhedens muligheder og risici på baggrund af en beskrivelse af både interne og eksterne stærke og svage sider med hovedvægten på økonomiske forhold og markedsmæssige muligheder. Beskrivelse af kreditværdighed på baggrund af eksterne økonomiinformationer med hovedvægten på overvejelser vedrørende likviditet og soliditet.
  • 6) Aktievurderingsmodeller. Under enkle forhold beregning og vurdering af indre værdi, EPS (resultat pr. aktie), P/E-kvote (price/earning) og P/I-kvote (pris/indre værdi).

På basis af de fremkomne analyseresultater og i rapportform redegøres for udviklingsretning, udviklingshastighed, niveau og sammenhæng, herunder inddrages realismen i budgetmaterialet baseret på en vurdering af budgettets forudsætninger i forhold til hidtidige udvikling.

Vurderingerne sammenfattes i en afsluttende konklusion med påpegning af væsentlige årsager og angivelse af relevante områder for yderligere analyser.

A. 3. Eksamen

Prøven varer 4 timer. Alle skriftlige hjælpemidler og lommeregner må anvendes.

HHX-BEKENDTGØRELSENBilag 26

INDUSTRIEL DESIGN

INDUSTRIEL DESIGN NIVEAU C

C. 1. Formål, lektionstal og prøveform

Formålet er, at eleven indføres i de teoretiske og praktiske sider af industriel design, og bliver bevidst om designs betydning både virksomhedsmæssigt, alment kulturelt og personligt.

Vejledende lektionstal: 120. Mundtlig prøve.

C. 2. Undervisningen

Undervisningen i industriel design niveau C skal sikre, at eleven

  • 1) opnår færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere industriel design,
  • 2) opnår kendskab til designprocessen, herunder forståelse af faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning,
  • 3) opnår kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver inden for industriel design,
  • 4) opnår kendskab til designbegrebets udvikling og historie, og
  • 5) uddyber sin forståelse af og personlige holdning til design og kvalitet.

C. 3. Undervisningens indhold

Undervisningen tilrettelægges som forløb, der kombinerer teoretisk og praktisk beskæftigelse med design. Hovedvægten lægges på industriel design, herunder designs betydning for virksomheden.

Områder

Undervisningen rummer følgende seks områder, der alle skal tilgodeses i den samlede undervisning, gerne så flere områder indgår i de enkelte forløb.

  • 1) Praktisk problemløsning

Der arbejdes med konkrete og overskuelige opgaver inden for industriel design, herunder analyse og formulering af designproblemer og deres løsning, teoretisk og praktisk.

  • 2) Designteori og -analyse

Der arbejdes med designbegrebet og forskellige designopfattelser, og i konkrete eksempler arbejdes med beskrivelse, analyse og vurdering af konkrete designprodukter.

  • 3) Designprocesser

Der arbejdes med et eller flere konkrete produkters proces fra ide til færdigt produkt, herunder de faktorer, der har indflydelse på valg og beslutninger undervejs.

  • 4) Designhistorie

Der gennemgås væsentlige perioder og træk i den industrielle produktkulturs historie. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder samfundsmæssige, teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

  • 5) Design og virksomheden

Der arbejdes med designs betydning for virksomheden, herunder kvaliteten af virksomhedens produkter, virksomhedens grafiske kommunikation, virksomhedens image og virksomhedsarkitektur.

  • 6) Design, teknologi og samfund

Der lægges vægt på samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige forhold som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold. Ved inddragelse af konkrete problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere virksomhedsmæssig og samfundsmæssig synsvinkel.

Arbejdsform og undervisningsindhold

Læreren planlægger undervisningens indhold og form i samarbejde med eleverne, og i det omfang, der er muligt, skal eleverne arbejde produkt- og procesorienteret. I løbet af undervisningen bør indgå virksomhedsbesøg.

C. 4. Eksamen

Til prøven opgives de seks områder med tilhørende materiale. Eleven har 40 minutters forberedelsestid. Opgaven består af ekstemporalt materiale, der indeholder et konkret design, evt. præsenteret i afbildet form. I prøven indgår beskrivelse, analyse og vurdering ud fra en designmæssig synsvinkel.

Officielle noter

Ingen