Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
Bilag 7
Bilag 8
Bilag 9
Bilag 10
Bilag 11
Bilag 12
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer1)  2)

 

I medfør af § 10, stk. 1, § 13, § 61, stk. 1, § 62, og § 78, stk. 3 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på forurenende stoffer i fødevarer, som er omfattet af Rådets Forordning (EØF) Nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 7.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forurenende stoffer, der er fastsat særlige regler for.

§ 2. Det er forbudt

1) at anvende produkter, der ikke overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1 og 3, som ingredienser ved fremstilling af fødevarer, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer, samt

2) at blande produkter, der overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1 og 3 med produkter, der overskrider disse maksimalgrænseværdier, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, med senere ændringer.

Kapitel 2

Visse metaller

§ 3. Fødevarer må ikke sælges, hvis indholdet af bly, cadmium, kviksølv eller tin overstiger de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 1.

Stk. 2. For bly, cadmium og kviksølv gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 221/2002, der er optaget som bilag 10. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 1.

§ 4. Ved salg af fødevarer skal det tilstræbes, at indholdet af bly, cadmium, kviksølv og tin er lavere end overvågningsværdierne i bilag 1.

Stk. 2. Såfremt en fødevares indhold af bly, cadmium, kviksølv eller tin overstiger overvågningsværdierne i bilag 1, foretager fødevareregionen en konkret sundhedsmæssig vurdering efter Fødevarelovens § 7, stk. 2.

Kapitel 3

Erucasyre i olier og fedtstoffer

§ 5. Det er forbudt at sælge olier, fedtstoffer og blandinger heraf som fødevarer, såfremt indholdet af erucasyre (cis-13-docosensyre) i produkterne overstiger 5 %. Indholdet af erucasyre beregnes på grundlag af det samlede fedtsyreindhold i de fedtstoffer, de indeholder.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fødevarer tilsat olier, fedtstoffer eller blandinger heraf, såfremt fødevarens samlede fedtstofindhold udgør mindst 5 %.

Kapitel 4

Nitrat

§ 6. For nitrat i salat og spinat gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 2.

Kapitel 5

Mykotoksiner

§ 7. Fødevarer må ikke sælges, hvis indholdet af mykotoksiner overstiger de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 3.

Stk. 2. For aflatoksiner i jordnødder, nødder, tørret frugt, cerealier og mælk gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

Stk. 3. For aflatoksin i majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i fødevarer, gælder endvidere Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 257/2002, der er optaget som bilag 11. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

Stk. 4. For aflatoksin i krydderier og ochratoksin A i korn og tørrede druer gælder desuden Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 472/2002, der er optaget som bilag 12. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 3.

§ 8. Den der fremstiller, importerer eller engros sælger de fødevarer eller råvarer bestemt til fremstilling af fødevarer, som er nævnt i bilag 4, skal for hvert enkelt parti over for fødevareregionen kunne dokumentere, at de maksimale grænseværdier for aflatoksin i Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler med senere ændringer, er overholdt.

Stk. 2. Dokumentation i henhold til stk. 1 skal opbevares i mindst to år fra importdatoen.

Kapitel 6

3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD)

§ 9. For 3-MCPD gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der er optaget som bilag 8. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 5.

Kapitel 7

Dioxin

§ 10. For dioxin gælder Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) Nr. 2375/2001, der er optaget som bilag 9. Forordningens grænseværdier er gengivet i bilag 6.

Kapitel 8

Offentlig kontrol

§ 11. Som led i kontrollen med overholdelsen af grænseværdier for forurenende stoffer i fødevarer af animalsk oprindelse udtages der stikprøver efter en af Fødevaredirektoratet årligt fastsat stikprøveplan.

§ 12. Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af aflatoksiner i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 98/53/EF, som ændret ved direktiv 2002/27/EF.

§ 13. Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv (EF) nr. 2001/22.

§ 14. Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af nitrat i spinat og salat samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 79/700/EØF.

§ 15. Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af ochratoksin A i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, skal ske i overensstemmelse med direktiv 2002/26/EF.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 16. Med bøde straffes den, der overtræder

1) § 2, § 3, stk. 1, § 5, § 7, stk. 1 eller § 8,

2) Rådets forordning (EØF) Nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, eller

3) Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som ændret ved Rådets forordning (EF) Nr. 2375/2001, Kommissionens forordning (EF) Nr. 221/2002, Kommissionens forordning (EF) Nr. 257/2002 og Kommissionens forordning (EF) Nr. 472/2002.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.m.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne om dioxin i bekendtgørelsens § 10 træder dog først i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 57 af 22. januar 1999 om visse forureninger i fødevarer ophæves.

Fødevaredirektoratet, den 25. marts 2002

P.D.V.
E.B.
Henrik G. Jensen

/Camilla Bjerre Søndergaard


Bilag 1

Visse metaller

TIN

EU-maksimalgrænseværdi

National maksimalgrænseværdi (mg/kg)

National overvågningsværdi (mg/kg)

1. Børnemad

-

50

-

2. Konserverede fødevarer i konservesdåser

-

150

-

2a. Drikkevarer, herunder frugt- og grøntsagssaft i konservesdåser

-

50

-

3. Andre fødevarer

-

-

50

 

 

 

KVIKSØLV

EU-maksimalgrænseværdi fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 221/2002 (mg/kg)

National maksimalgrænseværdi (mg/kg)

National overvågningsværdi (mg/kg)

1. Børnemad med fisk

-

0,07

-

1a. Anden børnemad

-

0,02

-

2. Lever og nyrer

-

-

0,1

3. Andre kød og kødprodukter, herund-
er fjerkræ

-

-

0,05

4. Fiskerivarer, undtagen fiskerivarer omhandlet i punkt 4a.

0,5

-

-

4a. Fiskearterne

1,0

-

-

havtaske (Lophius species),

     

havkat (Anarhichas lupus),

     

bars (Dicentrarchus labrax),

     

byrkelange, blålange (Molva dipterygia),

     

rygstribet pelamide (Sarda sarda),

     

ål (Anguilla spp.),

     

orange savbrug (Hoplostethus atlanticus),

     

skolæst (Coryphaenoides rupestris)

     

helleflynder (Hippoglossus hippoglossus),

     

marlin (Makaira spp.),

     

gedde (Esox lucius)

     

ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor),

     

Centroscymnes coelolepis,

     

rokke (Raja spp.),

     

rødfisk (Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus),

     

sejlfisk (Istiophorus platypterus),

     

strømpebåndsfisk, sort sabelfisk (Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo),

     

haj (alle arter),

     

escolar, oliefisk, smørmakrel, slangemakrel (Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens),

     

stør (Acipenser spp.),

     

sværdfisk (Xiphias gladius),

     

tun (Thunnus spp. og Euthynnus spp.)

     

5. Æg og ægprodukter

-

-

0,01

6. Andre fødevarer

-

-

0,02

 

BLY

EU-maksimalgrænseværdi fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 221/2002 (mg/kg)

National maksimalgrænseværdi (mg/kg)

National overvågningsværdi (mg/kg)

1. Komælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i direktiv 92/46/EØF)

0,02

-

-

1a. Mælk, konsummælkprodukter og mælkekonserves, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,02

1b. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i direktiv 91/321/EØF(1)

0,02

-

-

1c. Ost og osteprodukter, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,2

2. Kød af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 64/433/EØF, senest ændret ved Rådets direktiv 95/23/EF, og i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 71/118/EØF, senest ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF, undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,1

-

-

2a. Kød og kødprodukter, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,3

3. Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,5

-

-

3a. Lever og nyrer, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

1,0

-

4. Fiskekød(2) som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) Nr. 104/2000, undtagen fra de fiskearter, der er anført i punkt 4a.

0,2

--

-

4a. Kød(2) af

0,4

--

-

rygstribet pelamide (Sarda sarda),

     

tobåndet havrude (Diplodus vulgaris),

     

ål (Anguilla anguilla),

 

 

 

tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus),

     

gryntefisk (Pomadasys benneti),

     

hestemakrel (Trachurus trachurus),

     

sardin (Sardina pilchardus),

     

sardinops (Sardinops spp.),

     

plettet bars (Dicentrarchus punctatus),

     

tun (Thunnus spp. og Euthynnus spp.),

     

Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata).

     

4b. Fiskerivarer, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,3

5. Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød

0,5

-

-

6. Toskallede bløddyr

1,5

-

-

7. Blæksprutter (uden organer)

1,0

-

-

8. Æg og ægprodukter

-

-

0,2

9. Korn (herunder boghvede), bælgplanter og bælgfrugter

0,2

-

-

9a. Brød og kager

-

-

0,3

10. Grøntsager som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 90/642/EØF, senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/48/EF, undtagen kål, bladgrøntsager, friske urter og alle svampe. Hvad angår kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler

0,1

-

-

10a. Kål, bladgrøntsager og alle dyrkede svampe

0,3

-

-

10b. Andre grøntsager

-

0,2

0,1

11. Frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF, undtagen bær og små frugter

0,1

-

-

11a. Bær og små frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF

0,2

-

-

12. Fedtstoffer og olier, herunder mælkefedt

0,1

-

-

13. Frugtsaft, koncentreret frugtsaft (til direkte forbrug) og frugtnektar som defineret i Rådets direktiv 93/77/EØF

0,05

-

-

14. Vin som defineret i Rådets forordning (EF) Nr. 1493/1999 (herunder mousserende vin, dog undtagen hedvin), aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter som defineret i Rådets forordning (EØF) Nr. 1601/91 samt æblecider, pærecider og frugtvin. Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af frugt, der er høstet i 2001 og senere.

0,2

-

-

14a. Vin, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

0,6

0,3

15. Grøntsagssaft

-

0,1

-

16. Spiritus

-

-

0,1

17. Andre drikkevarer

-

-

0,05

18. Sukker

-

-

0,5

19. Andre fødevarer

-

-

0,1

(1) Grænseværdierne gælder for produktet, som det udbydes klar til forbrug, eller som det tilberedes efter instrukser fra fabrikanten.

(2) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.

 

CADMIUM

EU-maksimalgrænseværdi fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 221/2002 (mg/kg)

National maksimalgrænseværdi (mg/kg)

National overvågningsværdi (mg/kg)

1. Mælk og konsummælkprodukter samt ost og osteprodukter

-

-

0,01

2. Kød af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 1, i direktiv 71/118/EØF, undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,05

-

-

2a. Hestekød

0,2

-

-

2b. Kød og kødprodukter, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,1

2c. Lever af kvæg, får, svin og fjerkræ

0,5

-

-

2d. Lever, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

0,5

-

2e. Nyre af kvæg, får, svin og fjerkræ

1,0

-

-

2f. Nyrer, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

1,0

-

3. Fiskekød(1) som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) Nr. 104/2000, undtagen fra de fiskearter, der er anført i punkt 3a

0,05

-

-

3a. Kød(1) af

0,1

-

-

rygstribet pelamide (Sarda sarda),

     

tobåndet havrude (Diplodus vulgaris),

     

ål (Anguilla anguilla),

     

europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus),

     

tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus),

     

hestemakrel (Trachurus trachurus),

     

Luvarus imperialis,

     

sardin (Sardina pilchardus),

     

sardinops (Sardinops spp.),

     

tun (Thunnus spp. og Euthynnus spp.),

     

Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata).

     

3b. Fiskelever

-

0,5

-

3c. Andre fiskerivarer

-

-

0,05

4. Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)

0,5

-

-

5. Toskallede bløddyr

1,0

-

-

6. Blæksprutter (uden organer)

1,0

-

-

7. Æg og ægprodukter

-

-

0,02

8. Korn, undtagen klid, kim, hvedekerner og ris

0,1

-

-

8a. Klid, kim, hvedekerner og ris

0,2

-

-

8b. Brød og kager

-

0,1

-

9. Sojabønner

0,2

-

-

10. Grøntsager og frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF, undtagen bladgrøntsager, friske urter, alle svampe, stængelgrøntsager, rodgrøntsager og kartofler

0,05

-

-

10a. Bladgrøntsager, friske urter, knoldselleri og alle dyrkede svampe

0,2

-

-

10b. Stængelgrøntsager, rodgrøntsager og kartofler, undtagen knoldselleri. Hvad angår kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler.

0,1

-

-

10c. Grøntsager, som ikke er omfattet af forordning 466/2001

-

-

0,1

11. Spiritus

-

0,1

-

12. Frugt- og grøntsagssaft

-

0,06

0,02

13. Andre drikkevarer

-

0,02

0,01

14. Andre fødevarer

-

-

0,02

(1) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken.


Bilag 2

Nitrat

NITRAT

EU-maksimalgrænseværdi (mg NO3/kg) fra forordning 466/2001

Frisk spinat (Spinacia oleracea) (1)

høstet fra 1. november til 31. marts
høstet fra 1. april til 31. oktober

3000
2500

Konserveret, dybfrossen eller frossen spinat

 

2000

Frisk salat (Lactuca sativa L.) (væksthus- og frilandssalat)

høstet fra 1. oktober til 31. marts
høstet fra 1. april til 30. september
undtagen frilandssalat høstet fra 1. maj til 31. august

4500
3500 (2)
2500 (2)

(1) Grænseværdierne for frisk spinat gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres direkte i bulk fra marken til forarbejdningsvirksomheden.

(2) I tilfælde af manglende præcis mærkning angives produktionsmetode, og grænseværdierne for frilandssalat skal være gældende.


Bilag 3

Mykotoksiner

AFLATOKSINER

EU-maksimalgrænse-
værdi fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 257/2002 og forordning 472/2002 (µg/kg)

National maksimalgrænseværdi (µg/kg)

 

B1

B1+B2+G1+G2

M1

B1

B1+B2+G1+G2

M1

1. Jordnødder, nødder og tørret frugt

           

1a. Jordnødder, nødder og tørret frugt og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2(1)

4(1)

-

-

-

-

1b. Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

8(1)

15(1)

-

-

-

-

1c. Nødder og tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

5(1)

10(1)

-

-

-

-

2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.)

           

2a. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.) og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

-

-

-

-

2b. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.), undtagen majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

-

-

-

-

2c. Majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

-(2)

-(2)

-

2

4

-

3. Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i direktiv 92/46/EØF, senest ændret ved direktiv 94/71/EF)

-

-

0,05

-

-

-

4. Krydderier:

- Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika)

- Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber)

- Myristica fragrans (muskatnød)

- Zingiber officinale (ingefær)

- Curcuma longa (gurkemeje)

5

10

-

-

-

-

5. Andre fødevarer

-

-

-

2

4

-

(1) Grænseværdierne gælder for den spiselige del af jordnødder, nødder og tørret frugt. Hvis nødder i skaller analyseres, antages det i beregning af aflatoksin-indholdet, at al forureningen forekommer i den spiselige del.

(2) Hvis der ikke fastsættes en specifik EU-grænseværdi inden den 1. juli 2003, gælder grænseværdierne under punkt 2a. derefter for majs, som omhandlet i det pågældende punkt.

 

OCHRATOKSIN A

EU-maksimalgrænseværdi fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 472/2002 (µg/kg)

1. Korn (herunder ris og boghvede) og produkter fremstillet på basis af korn

 

1a. Uforarbejdet korn (herunder uforarbejdet ris og boghvede)

5

1b. Alle produkter fremstillet på basis af korn (herunder forarbejdede kornprodukter og korn til direkte konsum)

3

2. Tørrede druer (korender, rosiner og sultanas)

10

3. Rå og ristet kaffe, kaffeprodukter, vin, øl, druesaft, kakao og kakaoprodukter samt krydderier

-


Bilag 4

For følgende fødevarer og råvarer til fremstilling af fødevarer kræves særlig dokumentation for, at de i bilag 3 anførte maksimalgrænseværdier for aflatoksin er overholdt

- jordnødder

- sukrede jordnødder

- saltede jordnødder

- jordnøddesmør

- paranødder (amazonnødder)

- pistacienødder

- tørrede figner

- blandinger af fødevarer, der indeholder mere end i alt 10 pct. jordnødder, paranødder, pistacienødder eller tørrede figner

- forarbejdede fødevarer, der indeholder mere end i alt 10 pct. jordnødder, paranødder, pistacienødder eller tørrede figner.

 


Bilag 5

3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD)

3-MCPD

EU-maksimalgrænseværdi fra forordning 466/2001 (mg/kg)

1. Hydrolyseret vegetabilsk protein (1)

0,02

2. Sojasovs (1)

0,02

(1) Grænseværdien er angivet for produktet i flydende form med 40% tørstof svarende til en grænseværdi på 0,05 mg/kg tørstof. Værdien skal justeres i forhold til produkternes tørstofindhold.


Bilag 6

Dioxin

Dioxin (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO s toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997)

DIOXIN

EU-maksimalgrænseværdi (PCDD + PCDF) (1) fra forordning 466/2001 som ændret ved forordning 2375/2001

1a. Kød og kødprodukter (4) af

 

- drøvtyggere (kvæg, får)

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

- fjerkræ og opdrættet vildt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

- svin

1 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

1b. Lever og produkter heraf

6 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

2. Fiskekød(9) og fiskerivarer (5) og produkter heraf

4 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g vådvægt (2)

3. Mælk (6) og mejeriprodukter, herunder smørfedt

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

4. Hønseæg og ægprodukter (7)(8)

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

5. Olier og fedtstoffer

 

5a. Animalsk fedt

 
 

- fra drøvtyggere

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

 

- fra fjerkræ og opdrættet vildt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

 

- fra svin

1 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

 

- blandet animalsk fedt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

5b. Vegetabilsk olie

0,75 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

5c. Fiskeolie til konsum

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

(1) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(2) Disse grænseværdier tages første gang op til revision senest den 31. december 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB bliver de værdier, der fastsættes, og de tages atter op til revision senest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne.

(3) Grænseværdierne gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 1 % fedtstof.

(4) Kød af kvæg, får, svin, fjerkræ og opdrættet vildt som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 64/433/EØF (EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64), senest ændret ved direktiv 95/23/EF (EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 71/118/EØF (EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23), senest ændret ved direktiv 97/64/EF (EFT L 24 af 30.1.1998. s. 31), samt i artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 91/495/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41), senest ændret ved direktiv 94/65/EF (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10), undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i Rådets direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF.

(5) Fiskekød og fiskerivarer som defineret i kategori a), b), c), e) og f) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22). Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød, og for blæksprutter uden organer.

(6) Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i Rådets direktiv 92/46/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1), senest ændret ved Rådets direktiv 96/13/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)).

(7) Hønseæg og ægprodukter som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 89/437/EØF (EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87), senest ændret ved direktiv 96/13/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(8) Æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns intensivt system som defineret i artikel 18 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 (EFT L 121 af 16.5.1991, s. 11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1651/2001 (EFT L 220 af 15.8.2001, s 5), skal overholde den fastsatte grænseværdi fra den 1. januar 2004.

(9) Ved fiskekød forstås muskelvæv.

 


Bilag 7

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Der bør vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes bestemmelser kan være til hinder for det fælles markeds funktion, hvorfor der bør fastsættes en procedure for vedtagelse af harmoniserede fællesskabsregler;

forurenende stoffer kan komme ind i levnedsmidler på alle stadier fra produktion til forbrug;

det er vigtigt af hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed at holde indholdet af disse forurenende stoffer på niveauer, som er toksikologisk acceptable;

en yderligere nedbringelse af indhold af sådanne stoffer skal ske, når dette kan gøres gennem god erhvervsmæssig praksis; iagttagelse af sådan praksis kan kontrolleres effektivt af de offentlige myndigheder takket være deres personales faglige uddannelse og erfaring;

denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelser, der er fastsat som led i mere specifikke fællesskabsforskrifter;

for så vidt angår sundhedsbeskyttelse bør man i første række satse på at finde frem til en samlet strategi med hensyn til spørgsmålet om forurenende stoffer i levnedsmidler;

Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité, nedsat ved afgørelse 74/234/EØF (4), skal høres om alle spørgsmål, som kan få virkninger for den offentlige sundhed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Denne forordning vedrører forurenende stoffer i levnedsmidler.

Ved forurenende stof forstås ethvert stof, som ikke forsætligt er tilsat levnedsmidlet, men som er til stede heri som et restprodukt fra produktion (herunder behandling af afgrøder og husdyr samt efter veterinærmedicinsk behandling), pakning, emballering, transport eller oplagring af levnedsmidlet, eller som følge af forurening via miljøet. Fremmedlegemer såsom insektdele, dyrehår og andet er ikke omfattet af denne definition.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse på forurenende stoffer, for hvilke der gælder mere specifiekke fællesskabsregler.

Så snart forordningen træder i kraft, offentliggør Kommissionen til orientering en liste over de i første afsnit nævnte regler i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne liste ajourføres i givet fald af Kommissionen.

3. Bestemmelserne for forurenende stoffer vedtages i overensstemmelse med denne forordning, bortset fra bestemmelserne i henhold til de regler, som er nævnt i stk. 2.

Artikel 2

1. Ingen levnedsmidler må markedsføres, når de indeholder et forurenende stof i et omfang, som ud fra hensynet til den offentlige sundhed og især på det toksikologiske plan er uacceptabelt.

2. Ydermere skal forurenende stoffer holdes på et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed kan opnås gennem god praksis på alle de stadier, der er nævnt i artikel 1.

3. For at beskytte den offentlige sundhed skal der i medfør af stk. 1 om fornødent fastsættes maksimumstolerancer for bestemte forurenende stoffer i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 8.

Disse tolerancer skal vedtages i form af en ikke-udtømmende fællesskabsliste og kan indeholde:

- grænser for samme forurenende stof i forskellige levnedsmidler

- analysedetektionsgrænser

- angivelse af den metode for prøveudtagning og analyse, der skal anvendes.

Artikel 3

Vedtagelse af foranstaltninger, der kan indvirke på den offentlige sundhed, sker efter høring af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité.

Artikel 4

1. Når en medlemsstat som et resultat af nye oplysninger eller en nyvurdering af eksisterende oplysninger har grund til mistanke om, at et forurenende stof i levnedsmidler, selv om det er i overensstemmelse med denne forordning eller med særforordninger, der er vedtaget i henhold til denne forordning, frembyder sundhedsfare, kan denne medlemsstat midlertidigt suspendere eller indskrænke anvendelsen af de pågældende bestemmelser på sit område. Den underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom og angiver begrundelsen for sin beslutning.

2. Kommissionen gennemgår hurtigst muligt de af den i stk. 1 nævnte medlemsstat angivne grunde i Den Stående Levnedsmiddelkomité, nedsat ved afgørelse 69/314/EØF (5), og afgiver straks udtalelse og træffer passende foranstaltninger efter fremgangsmåden i artikel 8.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne må ikke under henvisning til indholdet af forurenende stoffer i givne levnedsmidler forbyde, indskrænke eller hindre markedsføring af sådanne levnedsmidler, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning eller med særbestemmelser, der er vedtaget i medfør af denne forordning.

2. For så vidt der ikke er vedtaget fællesskabsbestemmelser vedrørende de maksimumstolerancer, som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, finder de nationale bestemmelser på området anvendelse under overholdelse af Traktatens bestemmelser.

3. a) Opretholder en medlemsstat bestemmelserne i sin nationale lovgivning, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom inden seks måneder fra denne forordnings vedtagelse.

b) Finder en medlemsstat det nødvendigt at vedtage en ny lovgivning, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de påtænkte foranstaltninger, samtidig med at den anfører, hvilke motiver der ligger til grund herfor. Kommissionen hører medlemsstaterne i Den Stående Levnedsmiddelkomité, såfremt den finder en høring formålstjenlig, eller såfremt en medlemsstat anmoder herom.

Medlemsstaten kan først træffe de påtænkte foranstaltninger tre måneder efter denne meddelelse, og forudsat at Kommissionen ikke har gjort indsigelse herimod.

I så tilfælde indleder Kommissionen, inden udløbet af den i andet afsnit nævnte frist, den i artikel 8 omhandlede procedure med henblik på at afgøre, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger kan iværksættes, om fornødent med passende ændringer.

Artikel 6

Kommissionen forelægger hvert år Den Stående Levnedsmiddelkomité en rapport om udviklingen i fællesskabslovgivningen som helhed, for så vidt angår forurenende stoffer.

Artikel 7

Fire år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de indhøstede erfaringer i givet fald ledsaget af passende forslag.

Artikel 8

Kommisisonen bistås af Den Stående Levnedsmiddelkomité, i det følgende benævnt komitéen.

Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyntagen til det pågældende spørgsmåls hastende karakter. Den udtaler sig med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemningen i komitéen tildeles de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, som er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller hvis der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet, ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen, medmindre Rådet med simpelt flertal har udtalt sig mod de nævnte foranstaltninger.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft den 1. marts 1993.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 1993.

På Rådets vegne

J. TRØJBORG

Formand

(1) EFT nr. C 57 af 4. 3. 1992, s. 11.

(2) EFT nr. C 129 af 20. 5. 1991, s. 104 og afgørelse af 20. 1. 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende.

(3) EFT nr. C 223 af 31. 8. 1992, s. 24.

(4) EFT nr. L 136 af 20. 5. 1974, s. 1.

(5) EFT nr. L 291 af 19. 11. 1969, s. 9.


Bilag 8

Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001
af 8. marts 2001
om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler
(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3,

efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til forordning (EØF) nr. 315/93 skal der fastsættes grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler for at beskytte folkesundheden. Disse grænseværdier skal vedtages i form af en ikke-udtømmende EF-liste og kan indeholde grænser for samme forurenende stof i forskellige levnedsmidler. Det kan tillige angives, hvilke prøveudtagnings- og analysemetoder, der skal anvendes.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1566/1999(3), er flere gange blevet ændret væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør den af hensyn til overskueligheden omarbejdes.

(3) For at beskytte folkesundheden bør forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, som er toksikologisk acceptabelt. Forekomsten af forurenende stoffer bør nedbringes yderligere, hvor det er muligt, ved hjælp af god fremstillings- eller landbrugspraksis for at opnå et højere sundhedsbeskyttelsesniveau, især for sårbare befolkningsgrupper.

(4) På baggrund af de eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes bestemmelser om grænseværdier for forurenende stoffer i bestemte levnedsmidler og de konkurrenceforvridninger, som kan blive resultatet deraf, må der træffes EF-foranstaltninger til at sikre markedets enhed samtidig med, at proportionalitetsprincippet respekteres.

(5) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til overvågning af levnedsmidlers indhold af forurenende stoffer.

(6) Der har hidtil ikke været EF-bestemmelser om grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler til spædbørn og småbørn, som er omfattet af Kommissionens direktiv 91/321/EØF(4), senest ændret ved direktiv 1999/50/EF(5), og af Kommissionens direktiv 96/5/EF(6), senest ændret ved direktiv 1999/39/EF(7). Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der fastsættes særlige grænseværdier for sådanne levnedsmidler hurtigst muligt. Indtil det sker, bør de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning, gælde for sådanne levnedsmidler, medmindre der i national lovgivning er fastsat strengere regler.

(7) Levnedsmiddelingredienser, der anvendes til fremstilling af sammensatte levnedsmidler, bør, for at man kan undgå fortynding, overholde grænseværdierne i denne forordning, inden de tilsættes det pågældende sammensatte levnedsmiddel.

(8) Grøntsager udgør den største kilde til menneskers indtag af nitrat. I sin udtalelse af 22. september 1995 erklærede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at det samlede indtag af nitrat normalt ligger et godt stykke under acceptabel daglig indtagelse. Den anbefalede imidlertid, at der fortsat skulle gøres en indsats for at reducere eksponeringen for nitrat via levnedsmidler og vand, idet nitrat kan omdannes til nitrit og nitrosaminer, og den opfordrede kraftigt til, at der blev indført god landbrugspraksis for at sikre så lave nitratniveauer, som det med rimelighed er muligt. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler understregede, at bekymring for nitratindholdet ikke burde virke afskrækkende for et øget forbrug af grøntsager, idet grøntsager er af væsentlig ernæringsmæssig betydning og er vigtige for beskyttelse af folkesundheden.

(9) Særforanstaltninger til bedre overvågning af nitratkilderne og regler for god landbrugspraksis kan medvirke til at reducere grøntsagers indhold af nitrat. Vejrforholdene har dog også betydning for bestemte grøntsager nitratindhold. Grænseværdier for nitrat i grøntsager bør derfor fastsættes forskelligt alt efter sæsonen. Vejrforholdene varierer meget i de forskellige regioner i EF. Derfor bør medlemsstaterne midlertidigt kunne tillade markedsføring af salat og spinat, som produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end det, der er fastsat i punkt 1.1 og 1.3 i bilag I, men kun såfremt de tilstedeværende mængder er acceptable i henseende til folkesundheden.

(10) Salat- og spinatproducenterne i de medlemsstater, som giver en sådan tilladelse, bør gradvis ændre deres dyrkningsmetoder, således at de følger de regler for god landbrugspraksis, der anbefales på nationalt plan, hvorved de efter en overgangsperiode når ned på de grænseværdier, der er fastsat på EF-plan. Der bør hurtigst muligt fastsættes fælles værdier.

(11) Grænseværdierne for salat og spinat bør tages op til revision og om muligt nedsættes inden den 1. januar 2002. Denne revision vil blive baseret på medlemsstaternes overvågning og anvendelsen af regler for god landbrugspraksis, for at der kan fastsættes så lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes opnået.

(12) Overvågningen af nitratniveauerne i salat og spinat og anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis gennemføres ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer. Anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis i nogle medlemsstater vil blive fulgt nøje. Medlemsstaterne bør derfor en gang om året give meddelelse om resultaterne af deres overvågning og aflægge rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratindholdet, og der bør årligt udveksles synspunkter med medlemsstaterne om disse rapporter.

(13) Der er fastsat lavere grænseværdier for frilandssalat end for væksthussalat, og for at muliggøre en effektiv kontrol bør grænseværdierne for frilandssalat også gælde for væksthussalat i tilfælde af manglende præcis mærkning.

(14) Aflatoksiner er mykotoksiner, som frembringes af visse Aspergillus-arter, der udvikler sig ved høje temperaturer og høj fugtighed. Aflatoksiner er genotoksiske karcinogene stoffer og kan være til stede i mange levnedsmidler. For stoffer af denne type er der ingen tærskel, under hvilken der ikke kan iagttages nogen skadelig virkning. Der kan derfor ikke fastsættes nogen acceptabel daglig indtagelse. Den nuværende videnskabelige og tekniske viden og forbedringer af produktions- og oplagringsmetoderne forhindrer ikke disse skimmelsvampe i at udvikle sig og gør det derfor ikke muligt helt at forhindre tilstedeværelse af aflatoksiner i levnedsmidler. Det tilrådes således at sætte grænseværdierne så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(15) Alle bestræbelser på at forbedre produktions-, høst- og oplagringsmetoder for at reducere udviklingen af skimmelsvampe bør fremmes. Aflatoksiner omfatter en række forbindelser af varierende toksicitet og forekomst i levnedsmidler. Aflatoksin B1 er så afgjort den mest toksiske forbindelse. Af sikkerhedshensyn er det tilrådeligt at begrænse såvel det samlede aflatoksinindhold i levnedsmidler (B1, B2, G1 og G2-forbindelserne) og indholdet af aflatoksin B1. Aflatoksin M1 er et stofskifteprodukt af aflatoksin B1 og er til stede i mælk og mælkeprodukter af dyr, som har indtaget forurenet foder. Selv om aflatoksin M1 betragtes som et mindre farligt genotoksisk karcinogent stof end aflatoksin B1, er det nødvendigt at forhindre dets tilstedeværelse i mælk og mælkeprodukter til konsum, navnlig til småbørn.

(16) Det erkendes, at sortering eller andre fysiske behandlingsmetoder gør det muligt at reducere aflatoksinindholdet i jordnødder, nødder og tørret frugt. For at mindske indvirkningen på handelen mest muligt bør der derfor tillades et højere aflatoksinindhold for disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler. I disse tilfælde er grænseværdierne for aflatoksiner blevet fastsat ved, at der på samme tid er taget hensyn til de kendte mulige virkninger af de ovennævnte behandlinger, når det gælder henholdsvis jordnødder, nødder og tørret frugt, og nødvendigheden af at overholde de grænseværdier, der er fastsat for disse produkter, som er bestemt til direkte konsum eller til at blive anvendt som ingredienser i levnedsmidler, efter behandling. Når det gælder korn, kan det ikke udelukkes, at visse sorteringsmetoder eller andre fysiske behandlinger kan reducere forureningen med aflatoksiner. For at kunne kontrollere disse metoders faktiske effektivitet og om nødvendigt fastsætte specifikke grænseværdier for uforarbejdet korn påtænkes grænseværdierne i bilag I kun anvendt for korn og forarbejdede kornprodukter til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler i en begrænset periode. Foreligger der ikke data, som gør det berettiget at fastsætte en specifik grænseværdi for uforarbejdet korn efter en nærmere bestemt periode, vil den grænseværdi, der er fastsat for korn og forarbejdede kornprodukter til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler, også komme til at gælde for uforarbejdet korn.

(17) For at muliggøre en effektiv kontrol af, at de forskellige grænseværdier, der er fastsat for de pågældende produkter, overholdes, bør det nøjagtige anvendelsesformål være angivet ved hjælp af hensigtsmæssig mærkning. Produkter med et indhold af aflatoksin, som overstiger grænseværdien, må hverken bringes i omsætning som sådanne, blandet med andre levnedsmidler eller som ingredienser i andre levnedsmidler. Efter artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 kan medlemsstaterne opretholde de grænseværdier for aflatoksiner, som de har fastsat for visse levnedsmidler, for hvilke der ikke er vedtaget EF-bestemmelser.

(18) Blyabsorption kan udgøre en alvorlig risiko for folkesundheden. Bly kan medføre nedsat kognitiv udvikling og intellektuel præstationsevne hos børn og forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme hos voksne. I den seneste halve snes år er blyindholdet i levnedsmidler faldet markant som følge af fokuseringen på bly som et sundhedsproblem, den kildeorienterede indsats for at reducere blyemissionen og bedre kvalitetssikring af kemiske analyser. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i udtalelse af 19. juni 1992, at gennemsnitsindholdet af bly i levnedsmidler ikke syntes at være foruroligende, men at der burde iværksættes en langsigtet indsats for yderligere at reducere gennemsnitsindholdet af bly i levnedsmidler. Grænseværdierne bør derfor sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(19) Cadmium kan ophobes i den menneskelige krop og kan medføre svækket nyrefunktion, knogleskader og nedsat fertilitet. Det kan ikke udelukkes, at det kan være kræftfremkaldende for mennesker. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler anbefalede i udtalelse af 2. juni 1995, at der skulle gøres en større indsats for at reducere tilførslen af cadmium via kosten, fordi levnedsmidler er hovedkilden til menneskers indtag af cadmium. Grænseværdierne bør derfor sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt.

(20) Metylkviksølv kan medføre forandringer i den normale udvikling af hjernen hos børn, og et højere indtag kan medføre neurologiske forandringer hos voksne. Kviksølvforurening forekommer oftest i fisk og fiskerivarer. For at beskytte folkesundheden er der fastsat grænseværdier for kviksølv i fiskerivarer ved Kommissionens beslutning 93/351/EØF(8). For at gøre reglerne klarere bør de relevante bestemmelser i nævnte beslutning ajourføres og indarbejdes i denne forordning. Grænseværdierne bør sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt, idet det tages i betragtning, at bestemte arter af fysiologiske årsager lettere end andre ophober kviksølv i vævet.

(21) 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD) dannes under visse forhold ved fødevareforarbejdning. Det kan navnlig dannes ved fremstilling af den aromagivende fødevareingrediens »hydrolyseret vegetabilsk protein«, som fremstilles ved hjælp af saltsur hydrolyse. Som følge af ændrede produktionsmetoder er indholdet af 3-MCPD i det nævnte produkt faldet markant i de seneste år. Flere medlemsstater har på det seneste rapporteret om højt indhold af 3-MCPD i prøver af sojasovs. For at sikre god fremstillingspraksis og for at beskytte forbrugernes sundhed bør der fastsættes grænseværdier for 3-MCPD. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler anbefalede i udtalelse af 16. december 1994, som blev bekræftet den 12. juni 1997, at 3-MCPD skulle anses for at være et genotoksisk karcinogent stof, og at der ikke burde kunne spores rester af 3-MCPD i fødevarer. Nyere toksikologiske undersøgelser tyder på, at stoffet fungerer som et ikke-genotoksisk karcinogent stof in vivo.

(22) De grænseværdier for 3-MCPD, der fastsættes i bilag I, er baseret på Den Videnskabelige Komités udtalelse. Den Videnskabelige Komité vil revurdere 3-MCPD's toksicitet på grundlag af de nye undersøgelser. Det bør tages op til fornyet behandling om grænseværdierne er rimelige, når der foreligger en ny udtalelse fra Den Videnskabelige Komité. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge, om andre levnedsmidler indeholder 3-MCPD, for at det kan vurderes, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for andre levnedsmidler.

(23) Grænseværdier, der er vedtaget på EF-plan, bør regelmæssigt tages op til revision i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling samt forbedret fremstillings- eller landbrugspraksis med henblik på at opnå stadigt lavere grænseværdier.

(24) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Når de levnedsmidler, der er nævnt i bilag I, bringes i omsætning, må de ikke have større indhold af forurenende stoffer end det i bilaget fastsatte.

2. De grænseværdier, der er fastsat i bilag I, gælder for den spiselige del af det pågældende levnedsmiddel.

3. De analyse- og prøveudtagningsmetoder, der skal anvendes, er fastsat i bilag I.

Artikel 2

1. For produkter, der ikke er omhandlet af artikel 4, stk. 1, og som er tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensat af mere end én ingrediens, gælder den grænseværdi, der er fastsat i bilag I under hensyntagen til henholdsvis

a) ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring eller fortynding

b) ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af forarbejdning

c) de forholdsvise mængder af produktets ingredienser

d) bestemmelsesgrænse ved analyse.

Første afsnit finder anvendelse, hvis der ikke er fastsat særlige grænseværdier for de pågældende tørrede, fortyndede, forarbejdede eller sammensatte produkter.

2. De grænseværdier, der er fastsat i bilag I, gælder også for levnedsmidler til spædbørn og småbørn, som er omfattet af direktiv 91/321/EØF og af direktiv 96/5/EF, medmindre der i national lovgivning er fastsat strengere regler for de pågældende levnedsmidler, under hensyntagen til ændringer i koncentrationen af det forurenende stof forårsaget af tørring, fortynding, forarbejdning eller af de forholdsvise koncentrationer af produktets ingredienser. Der fastsættes særlige grænseværdier for de pågældende levnedsmidler senest (5. april 2004).

3. Uden at artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 3, derved tilsidesættes, er det forbudt at anvende produkter, der ikke overholder de i bilag I fastsatte grænseværdier, som levnedsmiddelingredienser ved fremstilling af sammensatte levnedsmidler.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne kan i begrundede tilfælde midlertidigt tillade omsætning af frisk salat og frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et større nitratindhold end de grænseværdier, der er fastsat i punkt 1.1 og 1.3 i bilag I, såfremt der fastlægges regler for god landbrugspraksis, som efterhånden fører til overholdelse af de grænseværdier, der er fastsat i denne forordning.

Medlemsstaterne underretter hvert år de øvrige medlemsstater og Kommissionen om, hvad de har gjort for at gennemføre første afsnit.

2. Hvert år inden den 30. juni meddeler medlemsstaterne Kommissionen resultaterne af deres overvågning og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort med anvendelsen og forbedringen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne i salat og spinat. Disse oplysninger skal også omfatte de data, som deres regler for god landbrugspraksis er baseret på.

3. De medlemsstater, der ikke anvender stk. 1, gennemfører overvågningen af nitratniveauerne i salat og spinat og anvender reglerne for god landbrugspraksis ved hjælp af midler, der står i forhold til det tilstræbte mål og de opnåede overvågningsresultater, og navnlig på baggrund af risiciene og de indvundne erfaringer.

Artikel 4

1. De grænseværdier for aflatoksin, der gælder for produkterne, jf. punkt 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i bilag I, gælder også for forarbejdede produkter heraf, når der ikke er fastsat specifikke grænseværdier for sådanne forarbejdede produkter.

2. For så vidt angår aflatoksin i produkter, jf. punkt 2.1 i bilag I, er det forbudt

a) at blande produkter, der overholder grænseværdierne i bilag I, med produkter, der overskrider disse grænseværdier, eller at blande produkter, der skal undergå sortering eller en fysisk behandling, med produkter, der er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

b) at anvende produkter, der ikke overholder grænseværdierne i punkt 2.1.1.1, 2.1.2.1 og 2.1.3 i bilag I, som ingredienser ved fremstilling af andre levnedsmidler

c) at afgifte produkter ved kemiske behandlinger.

3. Jordnødder, nødder og tørret frugt, der ikke overholder grænseværdierne for aflatoksin, jf. punkt 2.1.1.1 i bilag I, og korn, der ikke overholder grænseværdierne i punkt 2.1.2.1 i bilag I, kan bringes i omsætning under forudsætning af, at de pågældende produkter

a) ikke er bestemt til direkte konsum eller anvendes som ingredienser i levnedsmidler

b) overholder grænseværdierne i punkt 2.1.1.2 i bilag I for jordnødder og punkt 2.1.1.3 i bilag I for nødder og tørret frugt

c) undergår endnu en behandling i form af sortering eller andre fysiske behandlinger, og grænseværdierne i punkt 2.1.1.1 og 2.1.2.1 i bilag I efter denne behandling ikke er overskredet, og denne behandling ikke resulterer i andre skadelige restindhold

d) er mærket således, at anvendelsesformålet klart fremgår, bl.a. ved angivelsen »produktet skal undergå sortering eller anden fysisk behandling for at reducere aflatoksinindholdet, inden det anvendes til konsum eller som ingrediens i levnedsmidler«.

Artikel 5

1. På grundlag af nye videnskabelige data og resultaterne af medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af grænseværdierne for nitrat i bilag I, sektion 1, rapporterne om anvendelsen og forbedringen af reglerne for god landbrugspraksis, når det gælder nedbringelse af nitratniveauerne, og evalueringen af de data, som medlemsstaterne har baseret deres gode landbrugspraksis på, tager Kommissionen hvert femte år og første gang inden den 1. januar 2002 grænseværdierne op til revision med henblik på en generel reduktion af de pågældende grænseværdier.

2. På grundlag af nye videnskabelige oplysninger og resultaterne af medlemsstaternes kontrol af overholdelsen af grænseværdierne for tungmetaller og 3-MCPD i bilag I, sektion 3 og 4, tager Kommissionen hvert femte år og første gang inden (5. april 2003) grænseværdierne op til revision med henblik på generelt at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed.

Artikel 6

Forordning (EF) nr. 194/97 ophæves fra 12 måneder efter vedtagelsen i denne forordning.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til det i bilag II anførte sammenligningsskema.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra (5. april 2003). Sektion 3 (tungmetaller) og sektion 4 (3-MCPD) i bilag I finder ikke anvendelse på produkter, der lovligt er blevet markedsført i Fællesskabet inden denne dato.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. marts 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 31 af 1.2.1997, s. 48.

(3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 17.

(4) EFT L 175 af 4.7.1991, s. 35.

(5) EFT L 139 af 2.6.1999, s. 29.

(6) EFT L 49 af 28.2.1996, s. 17.

(7) EFT L 124 af 18.5.1999, s. 8.

(8) EFT L 144 af 16.6.1993, s. 23.

 

BILAG I

GRÆNSEVÆRDIER FOR BESTEMTE FORURENENDE STOFFER I LEVNEDSMIDLER

Sektion 1: Nitrat (1)

Produkt

Grænseværdi (mg NO3/kg)

Prøveudtagningsmetode

Referenceanalysemetode

1.1. Frisk spinat (Spinacia oleracea) (2)

høstet fra 1. november til 31. marts Kommissionens direktiv 79/700/EØF

3 000 (3)

2 500 (3)

høstet fra 1. april til 31. oktober (4)

 

1.2. Konserveret, dybfrossen eller frossen spinat

 

2 000

direktiv 79/700/EØF

 

1.3. Frisk salat (Lactuca sativa L.) (væksthus- og frilandssalat)

høstet fra 1. oktober til 31. marts

høstet fra 1. april til 30. september undtagen frilandssalat høstet fra 1. maj til 31. august

4 500 (3)

3 500 (3) (5)

2 500 (3) (5)

direktiv 79/700/EØF. Der skal dog udtages mindst 10 stk. pr. laboratorieprøve

 

Sektion 2: Mykotoksiner

Produkt

Grænseværdi (µg/kg)

Prøveudtagnings-
metode

Krav til
analysemetoder

 

B1

B1 + B2 + G1 + G2

M1

   

2.1. AFLATOKSINER (1)

         

2.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt

         

2.1.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2 (6)

4 (6)

-

Kommissionens direktiv 98/53/EØF (7)

direktiv 98/53/EF

2.1.1.2. Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden direkte konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

8 (6)

15 (6)

-

direktiv 98/53/EF

direktiv 98/53/EF

2.1.1.3. Nødder og tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden direkte konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

5 (6) (8)

10 (6) (8)

-

direktiv 98/53/EF

direktiv 98/53/EF

2.1.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum sp.)

         

2.1.2.1. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum sp.) og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

-

direktiv 98/53/EF

direktiv 98/53/EF

2.1.2.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum sp.) der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden direkte konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

- (9)

- (9)

-

direktiv 98/53/EF

direktiv 98/53/EF

2.1.3. Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i direktiv 92/46/EØF (10), senest ændret ved direktiv 94/71/EF( 11))

-

-

0,05

direktiv 98/53/EF

direktiv 98/53/EF

 

Sektion 3: Tungmetaller

Produkt

Grænseværdi
(mg/kg vådvægt)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

3.1. BLY (Pb)

     

3.1.1. Komælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i direktiv 92/46/EØF)

0,02

Kommissionens direktiv 2001/22/EF (12)

direktiv 2001/22/EF

3.1.2. Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i direktiv 91/321/EØF (13)

0,02

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.3. Kød af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 64/433/EØF (14), senest ændret ved Rådets direktiv 95/23/EF (15), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 71/118/EØF (16), senest ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF (17), undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.3.1. Spiseligt slagteaffald af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,5

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.4. Fiskekød som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fra de fiskearter (18), der er anført i punkt 3.1.4.1

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.4.1. Kød af Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata), ål (Anguilla anguilla), plettet bars (Dicentrarchus punctatus), hestemakrel (Trachurus trachurus), tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus), tvebåndet havrude (Diplodus vulgaris), gryntefisk (Pomadasys benneti), europæisk sardin (Sardina pilchardus)

0,4

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.5. Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød

0,5

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.6. Toskallede bløddyr

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.7. Blæksprutter (uden organer)

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.8. Korn (herunder boghvede), bælgplanter og bælgfrugter

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.9. Grøntsager som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 90/642/EØF (19), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/48/EF (20), undtagen kål, bladgrøntsager, friske urter og alle svampe. Hvad angår kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.9.1. Kål, bladgrøntsager og alle dyrkede svampe

0,3

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.10. Frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF, undtagen bær og små frugter

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.10.1. Bær og små frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.11. Fedtstoffer og olier, herunder mælkefedt

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.12. Frugtsaft, koncentreret frugtsaft (til direkte forbrug) og frugtnektar som defineret i Rådets direktiv 93/77/EØF (21)

0,05

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.1.13. Vin som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 (22)(herunder mousserende vin, dog undtagen hedvin), aromatiserede vine, aromatiserede vinbaserede drikkevarer og aromatiserede cocktails af vinprodukter som defineret i Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91 (23) samt æblecider, pærecider og frugtvin. Grænseværdien gælder for produkter fremstillet af frugt, der er høstet i 2001 og senere

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2. CADMIUM (Cd)

     

3.2.1. Kød af kvæg, får, svin og fjerkræ som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 1, i direktiv 71/118/EØF, undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF

0,05

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.2. Hestekød

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.3. Lever af kvæg, får, svin og fjerkræ

0,5

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.4. Nyre af kvæg, får, svin og fjerkræ

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.5. Fiskekød som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fra de fiskearter, der er anført i punkt 3.2.5.1

0,05

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.5.1. Kød af Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata), ål (Anguilla anguilla), Europæisk ansjos (Engraulis encrasicholus), Luvar (Luvarus imperialis), hestemakrel (Trachurus trachurus), tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus), tvebåndet havrude (Diplodus vulgaris), europæisk sardin (Sardina pilchardus)

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.6. Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød

0,5

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.7. Toskallede bløddyr

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.8. Blæksprutter (uden organer)

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.9. Korn, undtagen klid, kim, hvedekerner og ris

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.9.1. Klid, kim, hvedekerner og ris

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.10. Sojabønner

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.11. Grøntsager og frugter som defineret i artikel 1 i direktiv 90/642/EØF, undtagen bladgrøntsager, friske urter, alle svampe, stængelgrøntsager, rodgrøntsager og kartofler

0,05

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.11.1. Bladgrøntsager, friske urter, knoldselleri og alle dyrkede svampe

0,2

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.2.11.2. Stængelgrøntsager, rodgrøntsager, og kartofler, undtagen knoldselleri. Hvad angår kartofler gælder grænseværdien for skrællede kartofler

0,1

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.3. KVIKSØLV

3.3.1. Fiskerivarer, undtagen fiskerivarer, der er omhandlet i punkt 3.3.1.1

0,5

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

3.3.1.1. Havtaske (Lophius spp.)

Havkat (Anarhichas lupus)

Bars (Dicentrarchus labrax)

Byrkelange (Molva dipterygia)

Pelamide (Sarda spp.)

Ål (Anguilla spp.)

Helleflynder (Hippoglossus hippoglossus)

Thunnin (Euthynnus spp.)

Marlin (Makaira spp.)

Gedde (Esox lucius)

Ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor)

Portugisisk pighaj (Centroscymnes coelolepis)

Rokke (Raja spp.)

Rødfisk (Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus)

Sejfisk (Istiophorus platypterus)

Strømpebåndsfisk, sort sabelfisk (Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo)

Haj (alle arter)

Slangemakrel (Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens)

Almindelig stør (Acipenser spp.)

Sværdfisk (Xiphias gladius)

Tun (Thunnus spp.)

1,0

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

Sektion 4: 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD)

Produkt

Grænseværdi
(mg/kg)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

4.1. Hydrolyseret vegetabilsk protein (24)

0,02

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

4.2. Sojasovs (24)

0,02

direktiv 2001/22/EF

direktiv 2001/22/EF

(1) Denne sektion indgik i forordning (EF) nr. 194/97 og gengives uændret her.

(2) Grænseværdierne for frisk spinat gælder ikke for frisk spinat, der skal forarbejdes, og som transporteres direkte i bulk fra marken til forarbejdningsvirksomheden.

(3) Tages op til revision inden den 1. januar 2002 i henhold til artikel 5, stk. 1.

(4) EFT L 207 af 15.8.1979, s. 26.

(5) I tilfælde af manglende præcis mærkning angives produktionsmetode, og grænseværdierne for frilandssalat skal være gældende.

(6) Grænseværdierne gælder for den spiselige del af jordnødder, nødder og tørret frugt. Hvis nødder i skaller analyseres, antages det i beregning af aflatoksinindholdet, at al forureningen forekommer i den spiselige del.

(7) EFT L 201 af 17.7.1998, s. 93.

(8) Grænseværdierne tages op til revision inden den 1. juli 2001 i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling.

(9) Hvis der ikke fastsættes en specifik grænseværdi inden den 1. juli 2001, gælder grænseværdierne i punkt 2.1.2.1 derefter for korn som omhandlet i det pågældende punkt.

(10) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

(11) EFT L 368 af 31.12.1994, s. 33.

(12) Se s. 14 i denne EFT.

(13) Grænseværdierne gælder for produktet, som det udbydes klar til forbrug, eller som det tilberedes efter instrukser fra fabrikanten.

(14) EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012.

(15) EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7.

(16) EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23.

(17) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31.

(18) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

(19) EFT L 350 af 14.12.1990, s. 71.

(20) EFT L 197 af 3.8.2000, s. 26.

(21) EFT L 244 af 30.9.1993, s. 23.

(22) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(23) EFT L 149 af 14.6.1991, s. 1.

(24) Grænseværdien er angivet for produktet i flydende form med 40 % tørstof svarende til en grænseværdi på 0,05 mg/kg tørstof. Værdien skal justeres i forhold til produkternes tørstofindhold.

 

BILAG II

SAMMENLIGNINGSSKEMA

Nærværende forordning

Forordninng (EF) nr. 194/97

artikel 1

artikel 1, stk. 1

artikel 2, stk. 1, litra a)

artikel 2, stk. 1

artikel 2, stk. 1, litra b)

artikel 2, stk. 1

artikel 2, stk. 1, litra c)

artikel 3, stk. 1

artikel 2, stk. 2

artikel 3, stk. 1

artikel 2, stk. 3

artikel 4, stk. 2

artikel 2, stk. 4

artikel 4, stk. 3

artikel 2, stk. 5

artikel 3, stk. 2

artikel 3, stk. 1

artikel 3, stk. 3

artikel 3, stk. 2

artikel 5, stk. 1

artikel 3, stk. 3

artikel 1, stk. 3

artikel 4

Bilag I, sektion 1 »Nitrat«

Bilag, I. Forurenede stoffer i forbindelse med landbrugsvirksomhed, punkt 1 »Nitrat«

Bilag I, sektion 2 »Mykotoksiner«

Bilag, I. Forurenede stoffer i forbindelse med landbrugsvirksomhed, punkt 2 »Mykotoksiner«

Bilag, II. Andre forurenede stoffer

 


Bilag 9

Rådets forordning (EF) nr. 2375/2001
af 29. november 2001
om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for
bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler
(EØS-relevant tekst)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2) må levnedsmidler, når de bringes i omsætning, ikke have større indhold af forurenende stoffer end det i forordningen fastsatte.

(2) Udtrykket »dioxiner« omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Den mest toksiske kongener er 2,3,7,8-tetrachlordibenzo-p-dioxin (TCDD), der af Det Internationale Kræftforskningscenter (International Agency for Research on Cancer) og andre anerkendte internationale organisationer er klassificeret som kræftfremkaldende for mennesker. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede på linje med Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at dioxiners kræftfremkaldende virkninger ikke forekommer ved værdier under en bestemt grænse. Andre negative virkninger, f.eks. endometriose samt neurologiske og immunosuppressive virkninger, forekommer ved meget lavere værdier og anses derfor for relevante ved fastsættelse af en tolerabel indtagelse.

(3) Polychlorerede biphenyler (PCB) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: tolv kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB«. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

(4) Hver kongener af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har et forskelligt toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af de 17 dioxin-kongenere og af de tolv dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig »TCDD toksicitetsækvivalent« (TEQ).

(5) Dioxiner og PCB er ekstremt modstandsdygtige over for kemisk og biologisk nedbrydning og forbliver derfor i miljøet og opkoncentreres i fødekæden (foder og fødevarer).

(6) Over 90 % af menneskers eksponering for dioxin hidrører fra fødevarer. Animalske fødevarer bidrager normalt til ca. 80 % af den samlede eksponering. Dioxinbelastningen i dyr hidrører især fra foderstoffer. Derfor giver foderstoffer, og i visse tilfælde jord, anledning til bekymring som dioxinkilder.

(7) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, og den udgør en ajourføring baseret på nye videnskabelige oplysninger, der er fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

(8) For at sikre forbrugernes beskyttelse er det derfor vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner via kosten. Der er observeret særligt høje dioxinværdier i bestemte fødevaregrupper. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe dioxinforekomsten i hele fødekæden, dvs. fra fodermidler via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker.

(9) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har anbefalet, at der fortsat bør gøres en indsats for mest muligt at begrænse udledningerne til miljøet af dioxiner og beslægtede forbindelser. Det er den mest effektive metode til at reducere forekomsten af dioxiner og lignende stoffer i fødevarekæden og til at sikre en fortsat reduktion af belastning af menneskekroppen. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har peget på, at nyere undersøgelser af mælk og blod fra mennesker tyder på, at dioxinværdierne ikke længere falder.

(10) Grænseværdier for dioxin og dioxinlignende PCB egner sig til at imødegå, at befolkningen eksponeres i et uacceptabelt omfang, og til at imødegå distribution af fødevarer med et uacceptabelt højt forureningsniveau, f.eks. i tilfælde af utilsigtet forurening og eksponering. Endvidere er det nødvendigt at fastsætte grænseværdier for at kunne gennemføre et forskriftsmæssigt kontrolsystem og for at kunne sikre ensartet anvendelse.

(11) Foranstaltninger, der alene er baseret på fastsættelse af grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB i fødevarer, ville ikke være tilstrækkeligt effektive til at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner, medmindre grænserne blev sat så lavt, at en stor del af fødevarerne skulle erklæres for uegnet til konsum. Det er generelt anerkendt, at grænseværdier for aktivt at nedbringe forekomsten af dioxiner i fødevarer bør ledsages af foranstaltninger, der ansporer til en aktiv fremgangsmåde, herunder indgrebsværdier og målværdier for fødevarer kombineret med foranstaltninger til begrænsning af emissioner. Målværdier angiver de niveauer, der skal opnås for endeligt at nedbringe hovedparten af befolkningens eksponering til den TWI, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fastsat. Indgrebsværdier er et redskab, som de ansvarlige myndigheder og erhvervslivet kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den, ikke blot i tilfælde af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning, men også hvis der i fødevarer konstateres dioxinværdier, der ligger markant over de normale baggrundsværdier. Denne fremgangsmåde vil udmønte sig i en gradvis reduktion af dioxinværdierne i fødevarer, og målværdierne vil i sidste ende blive nået. Kommissionen retter derfor en henstilling til medlemsstaterne om dette emne.

(12) Fra et toksikologisk synspunkt burde der ganske vist gælde værdier for dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB, men indtil videre er der kun fastsat grænseværdier for dioxiner og furaner og ikke for dioxinlignende PCB som følge af de meget begrænsede data, der foreligger om sidstnævntes prævalens. Der vil imidlertid fortsat blive foretaget overvågning, navnlig af forekomsten af dioxinlignende PCB, med henblik på at lade disse stoffer blive omfattet af grænseværdier.

(13) Vurderingen af, om dioxinindholdet i fødevarer er uacceptabelt, bør ske i lyset af de gængse baggrundsværdier for forurening, som varierer fra en fødevare til en anden. Grænseværdien bør fastsættes på et strengt, men realistisk niveau, under hensyntagen til baggrundsforureningen.

(14) For at sikre, at alle erhvervsdrivende i hele fødekæden (foder og fødevarer) fortsat gør deres yderste og alt det, der er nødvendigt, for at begrænse forekomsten af dioxiner i foder og fødevarer, bør de gældende grænseværdier inden for et nærmere fastsat tidsrum tages op til revision med henblik på at fastsætte lavere grænseværdier. Senest i 2006 bør menneskers eksponering for dioxiner samlet set være reduceret med mindst 25 %.

(15) Der fastsættes især grænseværdier for animalske fødevarer. Der er ikke fastsat nogen for produkter som hestekød, gedekød, kaninkød og æg af ænder, gæs og vagtler. Der foreligger kun begrænsede data om forekomsten af dioxin i disse fødevarer. De er ydermere kun af begrænset betydning for indtaget, og der er endnu ikke fastsat grænseværdier. Der er heller ikke fastsat nogen grænseværdier for korn, frugt og grøntsager, da disse fødevarer generelt har et lavt forureningsniveau og derfor kun i mindre grad bidrager til menneskets samlede eksponering for dioxiner. Omfanget af dioxiner og dioxinlignende PCB i disse fødevarer bør dog overvåges regelmæssigt.

(16) Vegetabilske olier indeholder normalt ikke dioxiner og dioxinlignende PCB af betydning. Da vegetabilske olier regelmæssigt markedsføres eller anvendes som fødevareingrediens opblandet med animalsk fedt, bør der i kontroløjemed fastsættes en grænseværdi for vegetabilske olier.

(17) Der kan på grundlag af de foreliggende data ikke fastsættes forskellige grænseværdier for forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer. Grænseværdien for dioxin i fiskefoder betyder, at opdrættet fisk har en markant lavere dioxinværdi. Når der foreligger flere data, bør der eventuelt på et senere tidspunkt fastsættes forskellige værdier for de forskellige kategorier af fisk og fiskerivarer eller indføres undtagelser for kategorier af fisk, hvis de er af begrænset betydning for indtaget.

(18) Visse fiskearter fra Østersøområdet kan have et højt indhold af dioxin. En betragtelig del af de fede fisk fra Østersøen, såsom Østersøsild og -laks, vil ikke kunne overholde grænseværdien og vil derfor skulle udgå af den svenske og den finske kost. Flere ting tyder på, at det kan have negative konsekvenser for sundheden i Sverige og Finland, hvis ikke fisk indgår i kosten. Sverige og Finland har en ordning, der er i stand til at sikre, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger i forbindelse med begrænsninger for identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

(19) Overvågningsdata viser, at æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns - intensivt system - har højere dioxinværdier end æg fra burhøns. Der kan træffes foranstaltninger for at sikre, at dioxinværdierne i disse æg reduceres. Der bør derfor indføres en overgangsperiode, før grænseværdien gælder for æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns - intensivt system.

(20) Det er vigtigt at reducere den samlede dioxinforurening af fødevarer. Det er derfor nødvendigt, at der indføres forbud mod at blande fødevarer, der overholder grænseværdierne, med fødevarer, der overskrider grænseværdierne.

(21) På baggrund af de eksisterende forskelle medlemsstaterne imellem og de konkurrenceforvridninger, som kan blive resultatet deraf, må der træffes EF-foranstaltninger til at beskytte folkesundheden og sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.

(22) Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(23) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler er blevet hørt, jf. artikel 3 i forordning (EØF) nr. 315/93, om foranstaltninger, der kan indvirke på den offentlige sundhed.

(24) Den Stående Levnedsmiddelkomité har ikke afgivet en positiv udtalelse. Kommissionen har derfor ikke været i stand til at vedtage de planlagte bestemmelser i henhold til proceduren i artikel 8 i forordning (EØF) nr. 315/93 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 466/2001 ændres således:

1) I artikel 1 indsættes følgende stykke:

»1a. Uanset stk. 1 tillades det i en overgangsperiode frem til den 31. december 2006 Sverige og Finland at bringe fisk fra Østersøområdet i omsætning, som er bestemt til konsum på deres område, med et dioxinindhold, der er større end det, der er angivet i sektion 5, punkt 5.2, i bilag I, forudsat at der er etableret en ordning, der sikrer, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalinger i forbindelse med begrænsninger for identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå eventuelle sundhedsrisici.

Fremtidig anvendelse af denne undtagelse vil blive behandlet inden for rammerne af den i denne forordnings artikel 5, stk. 3, omhandlede revision af sektion 5 i bilag I.

Finland og Sverige underretter hvert år senest den 31. december Kommissionen om resultaterne af deres overvågning af dioxinindholdet i fisk fra Østersøområdet og meddeler, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxin hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.«

2) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

For så vidt angår dioxiner i produkter, jf. sektion 5 i bilag I, er det forbudt

a) at blande produkter, der overholder grænseværdierne, med produkter, der overskrider grænseværdierne

b) at anvende produkter, der ikke overholder grænseværdierne, som ingrediens ved fremstilling af andre fødevarer.«

3) I artikel 5 tilføjes følgende stykke:

»3. Kommissionen tager sektion 5 i bilag I op til revision første gang senest den 31. december 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB bliver omfattet af de værdier, der fastsættes.

Sektion 5 i bilag I tages atter op til revision senest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne og evt. fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer.«

4) Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2001.

På Rådets vegne

M. Vanderpoorten

Formand

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

 

BILAG

I bilag I indsættes som sektion 5:

»Sektion 5:

Dioxin (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997)

Produkt

Grænseværdier (PCDD + (PCDF) (1)

(pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof eller produkt)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

5.1.1.

Kød og kødprodukter (4) af

     
 

drøvtyggere (kvæg, får)

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

fjerkræ og opdrættet vildt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

svin

1 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

5.1.2.

Lever og produkter heraf

6 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

5.2.

Fiskekød og fiskerivarer (5) og produkter heraf

4 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g vådvægt (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

5.3.

Mælk (6) og mejeriprodukter, herunder smørfedt

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

5.4.

Hønseæg og ægprodukter (7) (8)

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2) (3)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

5.5.

Olier og fedtstoffer

     
 

Animalsk fedt

     
 

fra drøvtyggere

3 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

fra fjerkræ og opdrættet vildt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

fra svin

1 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

blandet animalsk fedt

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

Vegetabilsk olie

0,75 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

 

Fiskeolie til konsum

2 pg WHO-PCDD/F-TEQ/g fedtstof (2)

Direktiv 2001/.../EF (*)

Direktiv 2001/.../EF (*)

(*) Kommissionens direktiv skal vedtages inden den 1. juli 2002.

(1) Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

(2) Disse grænseværdier tages første gang op til revision senest den 31. december 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB bliver af de værdier, der fastsættes, og de tages atter op til revision senest den 31. december 2006 med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne.

(3) Grænseværdierne gælder ikke for fødevarer, der indeholder < 1 % fedtstof.

(4) Kød af kvæg, får, svin, fjerkræ og opdrættet vildt som defineret i artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 64/433/EØF (EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012/64), senest ændret ved direktiv 95/23/EF (EFT L 243 af 11.10.1995, s. 7), og i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 71/118/EØF (EFT L 55 af 8.3.1971, s. 23), senest ændret ved direktiv 97/64/EF (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31), samt i artikel 2, stk. 2, i Rådets direktiv 91/495/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 41), senest ændret ved direktiv 94/65/EF (EFT L 368 af 31.12.1994, s. 10), undtagen slagteaffald som defineret i artikel 2, litra e), i Rådets direktiv 64/433/EØF og i artikel 2, stk. 5, i direktiv 71/118/EØF.

(5) Fiskekød og fiskerivarer som defineret i kategori a), b), c,) e) og f) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22). Grænseværdien gælder for krebsdyr, undtagen brunt krabbekød, og for blæksprutter uden organer.

(6) Mælk (rå mælk, mælk til fremstilling af mælkebaserede produkter og varmebehandlet mælk som defineret i Rådets direktiv 92/46/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1), senest ændret ved Rådets direktiv 96/13/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)).

(7) Hønseæg og ægprodukter som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 89/437/EØF (EFT L 212 af 22.7.1989, s. 87), senest ændret ved direktiv 96/13/EF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(8) Æg fra fritgående høns eller fra fritgående høns intensivt system som defineret i artikel 18 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1274/91 (EFT L 121 af 16.5.1991 s. 11), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1651/2001 (EFT L 220 af 15.8.2001, s. 5), skal overholde den fastsatte grænseværdi fra den 1. januar 2004.«

 


Bilag 10

Kommissionens forordning (EF) nr. 221/2002
af 6. februar 2002
om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte
forurenende stoffer i levnedsmidler
(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til forordning (EØF) nr. 315/93 skal der fastsættes grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler for at beskytte folkesundheden.

(2) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001(2), ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2375/2001(3), fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, som finder anvendelse fra den 5. april 2002. I bilag I til nævnte forordning er der fastsat grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv i bestemte fiskerivarer.

(3) For at beskytte folkesundheden bør forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, som er toksikologisk acceptabelt. Grænseværdierne for bly, cadmium og kviksølv skal være sikre og så lave, som det med rimelighed er muligt (ALARA-princippet) på grundlag af god fremstillingspraksis og god landbrugs-/fiskeripraksis. Nye analysedata gør det nødvendigt at revidere de relevante bestemmelser i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 for de pågældende forurenende stoffer i bestemte fiskerivarer. De ændrede bestemmelser opretholder et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 5. april 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

(3) EFT L 321 af 6.12.2001, s. 1.

 

BILAG

I sektion 3 (tungmetaller) i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 foretages følgende ændringer:

a) Under »Bly (Pb)« affattes punkt 3.1.4, 3.1.4.1 og 3.1.6 således:

Produkt

Grænseværdi
(mg/kg vådvægt)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

»3.1.4.

Fiskekød (*) som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EFT L 17 af 21.1.2000, s 22), undtagen fra de fiskearter, der er anført i punkt 3.1.4.1

0,2

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

3.1.4.1.

kød (*) af:

rygstribet pelamide (Sarda sarda)

tobåndet havrude (Diplodus vulgaris)

ål (Anguilla anguilla)

tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus)

gryntefisk (Pomadasys benneti)

hestemakrel (Trachurus trachurus)

sardin (Sardina pilchardus)

sardinops (Sardinops spp.)

plettet bars (Dicentrarchus punctatus)

tun (Thunnus spp. Og Euthynnus spp.)

Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata)

0,4

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

3.1.6.

Toskallede bløddyr

1,5

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

(*) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken«.

b) Under »Cadmium (Cd)« affattes punkt 3.2.5, 3.2.5.1 og 3.2.6 således

Produkt

Grænseværdi
(mg/kg vådvægt)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

»3.2.5.

Fiskekød (*) som defineret i kategori a), b) og e) i tabellen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 104/2000, undtagen fra de fiskearter, der er anført i punkt 3.2.5.1

0,05

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

3.2.5.1.

kød (*) af:

rygstribet pelamide (Sarda sarda)

tobåndet havrude (Diplodus vulgaris)

ål (Anguilla anguilla)

europæisk ansjos (Engraulis encrasicolus)

tyklæbet multe (Mugil labrosus labrosus)

hestemakrel (Trachurus trachurus)

Luvarus imperialis

sardin (Sardina pilchardus)

sardinops (Sardinops spp.)

tun (Thunnus spp. Og Euthynnus spp.)

Senegal-tunge (Dicologoglossa cuneata)

0,1

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

3.2.6.

Krebsdyr, undtagen brunt krabbekød og undtagen hoved og thorax af hummer og lignende store krebsdyr (Nephropidae og Palinuridae)

0,5

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

(*) Hvis fisken er bestemt til at blive spist hel, gælder grænseværdien for hele fisken«.

c) Under »Kviksølv (Hg)« affattes punkt 3.3.1.1 således:

Produkt

Grænseværdi
(mg/kg vådvægt)

Krav til prøveudtagning

Krav til analysemetoder

»3.3.1.1.

havtaske (Lophius species)

havkat (Anarhichas lupus)

bars (Dicentrarchus labrax)

byrkelange, blålange (Molva dipterygia)

rygstribet pelamide (Sarda sarda)

ål (Anguilla spp.)

orange savbrug (Hoplostethus atlanticus)

skolæst (Coryphaenoides rupestris)

helleflynder (Hippoglossus hippoglossus)

marlin (Makaira spp.)

gedde (Esox lucius)

ustribet pelamide (Orcynopsis unicolor)

Centroscymnes coelolepis

rokke (Raja spp.)

rødfisk (Sebastes marinus, S. mentella, S. viviparus)

sejlfisk (Istiophorus platypterus)

strømpebåndsfisk, sort sabelfisk (Lepidopus caudatus, Aphanopus carbo)

haj (alle arter)

escolar, oliefisk, smørmakrel, slangemakrel (Lepidocybium flavobrunneum, Ruvettus pretiosus, Gempylus serpens)

stør (Acipenser spp.)

sværdfisk (Xiphias gladius)

tun (Thunnus spp. og Euthynnus spp.)

1,0

Direktiv 2001/22/EF

Direktiv 2001/22/EF

 


Bilag 11

Kommissionens forordning (EF) nr. 257/2002
af 12. februar 2002
om ændring af forordning (EF) nr. 194/97 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler og af forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler
(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 194/97 af 31. januar 1997 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1566/1999(3), er der fastsat grænseværdier for aflatoxin B1 og det samlede indhold af aflatoksin i visse levnedsmidler. Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler(4), ændret ved forordning (EF) nr. 2375/2001(5), ændrer og erstatter forordning (EF) nr. 194/97 med virkning fra den 5. april 2002.

(2) Ifølge forordning (EF) nr. 194/97 skulle grænseværdien for nødder og tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden direkte konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler, tages op til vurdering inden den 1. juli 2001 på baggrund af udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden, navnlig med hensyn til hvor effektivt sortering eller anden behandling kan reducere aflatoksinindholdet.

(3) Der er i den forbindelse kun blevet fremlagt oplysninger om mandler. Oplysningerne viste, at aflatoksinindholdet i uforarbejdede mandler som følge af forskellige metoder til sortering og fysisk behandling blev markant reduceret i den færdige forbrugsvare. Da oplysningerne imidlertid omfatter variationer, er det vanskeligt at vurdere, hvor stor en reduktion der er sket. De eksisterende grænseværdier bør derfor fastholdes, idet de dog kan tages op til fornyet vurdering.

(4) For så vidt angår korn, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler, var det i forordning (EF) nr. 194/97 fastsat, at hvis der ikke var fastsat en specifik grænseværdi inden den 1. juli 2001, ville grænseværdierne for korn til direkte konsum derefter gælde. Dette var fastsat, fordi det ikke, når det gælder korn, kan udelukkes, at visse sorteringsmetoder eller andre fysiske behandlinger kan reducere forureningen med aflatoksiner, men det er endnu ikke dokumenteret, at sådanne metoder er reelt effektive. Endvidere var det fastsat, at hvis der ikke forelå data, som gjorde det berettiget at fastsætte en specifik grænseværdi for uforarbejdet korn, skulle grænseværdierne på 2 µg/kg aflatoksin B1 og 4 µg/kg for det samlede indhold af aflatoksin gælde.

(5) Der er i den forbindelse kun blevet fremlagt oplysninger om majs. Skønt der er blevet foretaget løbende kontrol i over to år, er kun et begrænset antal forurenede partier blevet fundet. Derfor har mulighederne for at dokumentere, om sortering, rensning og anden fysisk behandling fungerer effektivt, været begrænsede. Disse begrænsede oplysninger viste, at aflatoksinindholdet i uforarbejdet majs som følge af forskellige metoder til sortering og fysisk behandling kan reduceres markant efter rensning i den færdige forbrugsvare (gryn i flager, andre gryn). Aflatoksinforureningen forekom især i screeningerne (affald) og i mindre omfang i majsspirer, klidmel og knust majs (foderprodukter). Da der således kun foreligger få og varierende oplysninger, er det ikke muligt at foretage en sikker og kvantitativ vurdering af, hvor stor en reduktion der kan opnås. Da der er behov for yderligere oplysninger, inden der kan drages endelige konklusioner, bør den periode, hvor der ikke er fastsat nogen grænseværdi for majs, forlænges for sidste gang.

(6) Der er ikke fremlagt oplysninger om andre former for uforarbejdet korn end majs, og derfor bør de grænseværdier, der er fastsat for korn til direkte konsum, fra den 1. juli 2001 også gælde for korn, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler.

(7) Det er vigtigt, at disse grænseværdier træder i kraft snarest muligt, og at de fortsat er i kraft, når forordning (EF) nr. 466/2001 har erstattet forordning (EF) nr. 194/97. Begge forordningerne bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Levnedsmiddelkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Punkt »2.1. Aflatoksiner« i punkt I i bilaget til forordning (EF) nr. 194/97 ændres således:

1) Punkt 2.1.1 og 2.1.2 affattes således:

Produkter

Aflatoksiner: grænseværdier (1)

(µg/kg)

Prøveudtagnings-
metode

Reference
analysemetode

 

B1

B1 + B2 + G1 + G2

M1

   

»2.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt

   

 

   

2.1.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2 (4)

4 (4)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

     

 

   

2.1.1.2. Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

8 (4)

15 (4)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

2.1.1.3. Nødder og tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

5 (4)

10 (4)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

2.1.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.)

   

 

   

2.1.2.1. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.) og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

2.1.2.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.), undtagen majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

2.1.2.3. Majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

 

 

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF«

2) Fodnote 5 udgår.

3) Fodnote 6 udgår.

Artikel 2

Punkt »2.1. Aflatoksiner« i sektion 2 i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 ændres således:

Punkt 2.1.1 og 2.1.2 affattes således:

Produkter

Aflatoksiner: grænseværdier (1)

(µg/kg)

Prøveudtagnings-
metode

Reference
analysemetode

 

B1

B1 + B2 + G1 + G2

M1

   

»2.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt

         
           

2.1.1.1. Jordnødder, nødder og tørret frugt og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2 (6)

4 (6)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

           

2.1.1.2. Jordnødder, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

8 (6)

15 (6)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

           

2.1.1.3. Nødder og tørret frugt, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

5 (6)

10 (6)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

2.1.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.)

         

2.1.2.1. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.) og produkter forarbejdet deraf bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

           

2.1.2.2. Korn (herunder boghvede, Fagopyrum spp.) undtagen majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

2

4

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF

           

2.1.2.3. Majs, der skal undergå sortering eller anden fysisk behandling inden konsum eller anvendelse som ingredienser i levnedsmidler

(9)

(9)

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF«

2) Fodnote 8 udgår.

3) Fodnote 9 affattes således:

»(9) Hvis der ikke fastsættes en specifik grænseværdi inden den 1. juli 2003 gælder grænseværdierne i punkt 2.1.2.1 derefter for majs som omhandlet i det pågældende punkt.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 og 3 anvendes fra dagen efter offentliggørelsen. Artikel 2 anvendes fra den 5. april 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2002.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 31 af 1.2.1997, s. 48.

(3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 17.

(4) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

(5) EFT L 321 af 6.12.2001, s. 1.


Bilag 12

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 472/2002
af 12. marts 2002
om ændringaf forordning(EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte
forurenende stoffer i levnedsmidler
(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, efter at have hørt Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I medfør af forordning (EØF) nr. 315/93 skal der fastsættes grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler for at beskytte folkesundheden.

(2) I Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 257/2002 (3), fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, der skal anvendes fra den 5. april 2002.

(3) Nogle medlemsstater har vedtaget eller planlægger at vedtage grænseværdier for aflatoksiner i krydderier og grænseværdier for ochratoksin A i visse levnedsmidler. På baggrund af de eksisterende forskelle medlemsstaterne imellem og de konkurrenceforvridninger, som kan blive resultatet deraf, må der træffes EF-foranstaltninger til at sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.

(4) Aflatoksiner, navnlig aflatoksin B1, er genotoksiske kræftfremkaldende stoffer. For stoffer af denne type er der ingen tærskel, under hvilken der ikke kan iagttages nogen skadelig virkning, og der kan derfor ikke fastsættes nogen acceptabel daglig indtagelse. Den aktuelle videnskabelige og tekniske viden samt forbedrede produktions- og opbevaringsteknikker forhindrer ikke disse skimmelsvampe i at udvikle sig, og gør det derfor ikke muligt helt at forhindre tilstedeværelse af aflatoksiner i krydderier. Der bør derfor fastsættes så lave grænseværdier, som det med rimelighed er muligt.

(5) Resultaterne af et samordnet kontrolprogram, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 97/77/EF af 8. januar 1997 om et koordineret program for offentlig kontrol med levnedsmidler for året 1997 (4), forelå først efter, at grænseværdierne for aflatoksiner i andre levnedsmidler var blevet fastsat. Disse resultater viser, at adskillige krydderier har et stort indhold af aflatoksiner. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte grænseværdier for de krydderier, som anvendes i større mængder, og som har stor forureningsvirkning.

(6) Grænseværdierne bør revideres og i nødvendigt omfang nedsættes inden den 31. december 2003 under hensyntagen til mulighederne for at reducere aflatoksinforureningen af krydderier ved hjælp af forbedringer i produktions-, høst- og oplagringsmetoderne og i overensstemmelse med den aktuelle videnskabelige og tekniske viden.

(7) Ochratoksin A er et mykotoksin, der produceres af flere svampe (Penicillium- og Aspergillus-arter). Det forekommer naturligt i en række vegetabilske produkter såsom korn, kaffebønner, kakao og tørret frugt over hele verden. Det er blevet påvist i produkter såsom kornprodukter, kaffe, vin, øl og druesaft samt i animalske produkter, navnlig svinenyrer. Undersøgelser, af hvor hyppigt og i hvilke mængder ochratoksin A forekommer i fødevareprøver og blodprøver fra mennesker, viser, at levnedsmidler ofte er forurenede.

(8) Ochratoksin A er et mykotoksin, der har kræftfremkaldende, nefrotoksiske, fosterskadende, immunotoksiske og muligvis neurotoksiske egenskaber. Det er blevet kædet sammen med nefropati hos mennesker. Ochratoksin A kan have en lang halveringstid i mennesker.

(9) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler mente i sin udtalelse af 17. september 1998 om ochratoksin A, at det ville være klogt at reducere eksponeringen for ochratoksin A mest muligt og sikre, at eksponeringen ligger i den lavere ende af skalaen for den acceptable daglige indtagelse på 1,2-14 ng/kg lgv/dag, hvilket er blevet vurderet af andre organer, f.eks. under 5 ng/kg lgv/dag.

(10) Til trods for de forbedrede produktions- og opbevaringsteknikker er det med den aktuelle videnskabelige og tekniske viden ikke muligt helt at forhindre disse skimmelsvampe i at udvikle sig. Det er derfor ikke muligt helt at forhindre tilstedeværelsen af ochratoksin A i fødevarer. Der bør derfor fastsættes så lave grænseværdier, som det med rimelighed er muligt.

(11) Det er primært gennem korn og kornprodukter, at ochratoksin A indtages. Forebyggelse er af afgørende betydning for at minimere forurening af fødevarer og beskytte forbrugerne bedst muligt. Desuden bør der fastsættes grænseværdier for korn og kornprodukter på et rimeligt niveau på betingelse af, at der iværksættes en forebyggende indsats for at undgå forurening af fødevarer i alle led i produktions- og afsætningskæden.

(12) Det er konstateret, at tørrede druer (korender, rosiner og sultanas) er stærkt forurenede. Tørrede druer kan medføre et betydeligt indtag af ochratoksin A for personer med et stort forbrug heraf, navnlig børn. Der bør derfor fastsættes en foreløbig grænseværdi på et niveau, der er teknologisk realistisk, men det er absolut nødvendigt yderligere at forbedre metoderne til at reducere forureningen.

(13) Der er ligeledes konstateret ochratoksin A i kaffe, vin, øl, druesaft, kakao og krydderier. Medlemsstaterne og de berørte parter (såsom brancheorganisationer) bør iværksætte undersøgelser og forskning med henblik på at bestemme, hvilke forskellige faktorer der indgår i dannelsen af ochratoksin A, og fastlægge, hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes for at reducere forekomsten af ochratoksin A i disse levnedsmidler. For disse produkter bør der gøres den størst mulige indsats med hensyn til forskning og forebyggende foranstaltninger, der kan reducere ochratoksin A-indholdet mest muligt, indtil der fastsættes grænseværdier på grundlag af ALARA-princippet (så lavt, som det med rimelighed er muligt). Hvis der ikke sker en indsats for at reducere indholdet af ochratoksin A i bestemte produkter, bliver det nødvendigt at fastsætte en grænseværdi for de pågældende produkter for at beskytte folkesundheden, uden at det kan vurderes, om det er teknologisk gennemførligt.

(14) Forordning (EØF) nr. 466/2001 bør derfor ændres.

(15) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed

(1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

(2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1.

(3) EFT L 41 af 13.2.2002, s. 12. (4) EFT L 22 af 24.1.1997, s. 27.

(4) EFT L 22 af 24.1.1997, s. 27.

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 466/2001 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 4, stk. 2, foretages følgende ændringer:

a) Hovedet affattes som følger: »For så vidt angår aflatoksin og ochratoksin A i de produkter, der er nævnt i punkt 2.1 og 2.2 i bilag I, er det forbudt«.

b) I litra b) ændres »og 2.1.3« til », 2.1.3, 2.1.4, 2.2.1 og 2.2.2«.

2) I artikel 5 indsættes følgende som stk. 2a:

»2a. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2003 bestemmelserne om aflatoksiner i punkt 2.1.4 i bilag I, sektion 2, og nedsætter dem i givet fald under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og tekniske viden. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2003 bestemmelserne i punkt 2.2.2 og 2.2.3 i bilag I, sektion 2, om grænseværdier for ochratoksin A i tørrede druer og indfører i givet fald en grænseværdi for ochratoksin A i rå og ristet kaffe, kaffeprodukter, vin, øl, druesaft, kakao og kakaoprodukter samt krydderier, idet der tages hensyn til de foretagne undersøgelser og de forebyggende foranstaltninger, som er vedtaget med henblik på at reducere forekomsten af ochratoksin A i disse produkter. I det øjemed bør medlemsstaterne og de berørte parter hvert år meddele Kommissionen resultaterne af deres undersøgelser, og hvor langt de er nået med at indføre forebyggende foranstaltninger til at undgå forurening med ochratoksin A.«

3) Bilag I ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tiendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 5. april 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2002.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen

 

BILAG

I sektion 2: Mykotoksiner i bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 indsættes følgende:

Produkt

Grænseværdi (µg/kg)

Prøveudtagnings-
metode

Krav til
analysemetoder

 

B1

B1 + B2 + G1 + G2

M1

   

»2.1.4. Krydderier:

5

10

 

Direktiv 98/53/EF

Direktiv 98/53/EF«

Capsicum spp. (tørrede frugter deraf, hele eller formalede, herunder chili, chilipulver, cayenne og paprika)

         

Piper spp. (frugter deraf, herunder hvid og sort peber)

         

Myristica fragrans (muskatnød)

         

Zingiber officinale (ingefær)

         

Curcuma longa (gurkemeje)

         

»Produkt

Grænseværdi
(µg/kg eller ppb)

Prøveudtagnings-
metode

Referenceanalyse-
metode

2.2.

OCHRATOKSIN A

     

2.2.1.

Korn (herunder ris og boghvede) og produkter fremstillet på basis af korn

     

2.2.1.1.

Uforarbejdet korn (herunder uforarbejdet ris og boghvede)

5

Kommissionens direktiv 2002/27/EF (*)

Direktiv 2002/27/EF

2.2.1.2.

Alle produkter fremstillet på basis af korn (herunder forarbejdede kornprodukter og korn til direkte konsum)

3

Kommissionens direktiv 2002/27/EF

Direktiv 2002/27/EF

2.2.2.

Tørrede druer (korender, rosiner og sultanas)

10

Kommissionens direktiv 2002/27/EF

Direktiv 2002/27/EF

2.2.3.

Rå og ristet kaffe, kaffeprodukter, vin, øl, druesaft, kakao og kakaoprodukter samt krydderier

 

   

(*) EFT L 75 af 16.3.2002, s. 44.«

 

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv 76/621/EØF af 20. juli 1976 om fastsættelse af det maksimale indhold af erucasyre i olier og fedtstoffer, der uden yderligere forarbejdning er bestemt til konsum, samt i fødevarer, der tilsættes olier eller fedtstoffer (EFT 1976 L 202 s.35), Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf (EFT 1996 L 125 s.10), Kommissionens direktiv 79/700/EØF af 24. juli 1979 om fastsættelse af fællesskabsmetoder til udtagning af prøver til den officielle kontrol med pesticidrester på og i frugt og grøntsager (EFT 1979 L 207 s.26), Kommissionens direktiv (EF) nr. 2001/22 af 8. marts 2001 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i levnedsmidler ( EFT 2001 L 77 s.14), Kommissionens direktiv 98/53/EF af 16. juli 1998 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af bestemte forurenende stoffer (EFT 1998 L 201 s.93), som ændret ved Kommissionens direktiv 2002/27/EF af 13. marts 2002 (EFT 2002 L 75 s.44) samt Kommissionens direktiv 2002/26/EF af 13. marts 2002 om prøveudtagnings- og analysemetoder til officiel kontrol af indholdet af ochratoksin A i levnedsmidler (EFT 2002 L 75 s.38). I bekendtgørelsen gengives Rådets forordning (EØF) Nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 1993 L 37 s.1), Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 2001 L 77 s.1) Rådets forordning (EF) Nr. 2375/2001 af 29. november 2001 om ændring af Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 2001 L 321 s.1), Kommissionens forordning (EF) Nr. 221/2002 af 6. februar 2002 om ændring af Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 2002 L 37 s.4), Kommissionens forordning (EF) Nr. 257/2002 af 12. februar 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 194/97 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler og af forordning (EF) nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 2002 L 41 s.12) samt Kommissionens forordning (EF) Nr. 472/2002 af 12. marts 2002 om ændring af Kommissionens forordning (EF) Nr. 466/2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 2002 L 75 s.18). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.

2) §§ 3 og 4 er tidligere notificeret som en del af bekendtgørelse nr. 447 af 5. september 1985 om grænseværdier for indhold af visse metaller i levnedsmidler i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) Nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT 1993 L 37 s.1). §§ 7 og 8 er tidligere notificeret som en del af bekendtgørelse nr. 487 af 16. juni 1995 om maksimalgrænseværdier for indhold af visse mykotoksiner i levnedsmidler i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT 1998 L 204 s.37).