Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Orientering om pædagogikum for kandidatvejledere og kursusledere


INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord S. 1

1. Pædagogikumbekendtgørelsen S. 2

2. Oversigt over det samlede pædagogikumforløb S. 3

3. Praktisk pædagogikum S. 7

3.1 Kandidatens situation S. 7

3.2 Vejlederens situation S. 8

3.3 Introduktionsfasen S. 10

3.4 Den første fase i vejledningen S. 11

3.5 Første besøg S. 15

3.6 Perioden efter første besøg S. 17

3.7 Afsluttende besøg S. 18

3.8 Udtalelsen S. 19

3.9 Eventuelle problemer i forløbet S. 22

4. Teoretisk pædagogikum S. 23

4.1 Kursus i teoretisk pædagogik S. 23

4.2 Fagligt-pædagogisk kursus S. 26

5. Bilag

5.1 Eksempel på kursusplan fra teoretisk kursus i pædagogik S. 27

5.2 Eksempler på kursusplan fra de fagligt-pædagogiske kurser (fransk og kemi) S. 32

5.3 Eksempel på et observationsskema S. 35

FORORD

Bekendtgørelsen af 30. juni 1982 om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen har nu fungeret i et par år. I bekendtgørelsen lægges der flere steder op til et samspil mellem pædagogikumforløbets enkelte dele, ligesom der angives nærmere retningslinier for afviklingen af det praktiske kursus.

Direktoratet har fundet det hensigtsmæssigt at lade udarbejde en pjece om mulighederne for at udfylde de rammer bekendtgørelsen giver. Formålet er, at pjecen kan tjene som orientering om pædagogikumforløbets enkelte dele for vejledere og kursusledere ved det praktiske kursus og herigennem bidrage til, at det samlede pædagogikumforløb i så høj grad som muligt bliver sammenhængende og ensartet. I pjecen er derfor også medtaget afsnit om praktikvejledningen, hvori en række problemer i vejledningen diskuteres. De her fremførte synspunkter er at betragte som forslag til hvorledes de rejste problemer eventuelt kan løses.

Pjecen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af fagkonsulent Marianne Abrahamsen, studielektorerne Jørgen Sørensen og Bent Hirsberg samt lærere ved teoretisk pædagogik, Århus, Jørgen Husballe, Mads-Peter Villadsen, Asker Bentsen og undervisningsinspektør Per Katz.

1. PÆDAGOGIKUMBEKENDTGØRELSEN

Den nugældende »Bekendtgørelse om den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen« af 30. juni 1982 (regelsamling 05-01) kodificerer primært den praksis, der udviklede sig omkring den forrige bekendtgørelse om gymnasielærernes pædagogiske uddannelse.

Pædagogikumuddannelsen består af teoretisk pædagogikum og praktisk pædagogikum. Teoretisk pædagogikum er igen delt op i to dele, et kursus i teoretisk pædagogik og de fagligt-pædagogiske kurser (»midtvejskurserne«).

Af de tre kurser er det praktiske kursus det mest omfattende. Tidsmæssigt består det praktiske kursus af mindst 120 observations - og undervisningstimer, hvortil kommer en betragtelig forberedelsestid. Kurset i teoretisk pædagogik er på ca. 70 timer, og de fagligt-pædagogiske kurser er af to-tre dages varighed.

Opbygningen i tre elementer giver både nogle problemer og nogle muligheder for vejledningen på skolerne. På den ene side afbrydes praktikkurset af det teoretiske kursus i starten af forløbet, mandage skal friholdes, og kandidaterne skal på mindst eet fagligt-pædagogisk kursus. På den anden side åbner denne afvikling af kurserne muligheder for at inddrage ideer og materiale fra de teoretiske kurser i undervisningen og i drøftelserne mellem vejleder og kandidat. I den forbindelse kan nævnes, at der nu i højere grad end tidligere er mulighed for at inddrage emner fra teoretisk pædagogikum i det praktiske kursus. Dette skyldes bl.a., at kurset følges af næsten alle kandidater, timetallet er blevet udvidet, og underviserne på det teoretiske kursus er alle tilknyttet gymnasiet og/eller hf-kurser. Desuden er der for alle kurserne en fælles tidsmæssig opbygning, ligesom kursusindholdet i kursets første del stort set består af de samme elementer (jvf. afsnit 4.1), således at en hensigtsmæssig vekselvirkning imellem praktik og teori kan fremmes mest muligt.

En kort beskrivelse af indholdet i det teoretiske kursus sendes i starten af forløbet til alle praktikskoler. Elevernes baggrund og forudsætninger, planlægningsprincipper, arbejdsformer, observation af undervisningen vil være typiske emner fra den første teoriundervisning, som der med fordel kan bygges videre på i praktikken.

I de fleste fag produceres der et ganske omfattende materiale til de fagligt-pædagogiske kurser, ligesom der på selve kurset præsenteres aktuelle faglige indfaldsvinkler. Emner herfra kan ligeledes indgå i vejledningen, fx i slutningen af forløbet. Det kan således anbefales, at vejledere via lærerkandidaten gør sig bekendt med kursusprogrammet og kursusmaterialet.

2. OVERSIGT OVER DET SAMLEDE PÆDAGOGIKUMFORLØB

For de implicerede parter i pædagogikumforløbet er der tale om en undervisningssituation med alt, hvad det indebærer af planlægning, undervisning, vejledning, progression o.s.v. Ud fra intentionerne i bekendtgørelsen kan man give en beskrivelse af et idealforløb, men i praksis sætter de ydre rammer for afviklingen af de forskellige kursuselementer og forhold på praktikskolerne naturligvis grænser for, i hvor høj grad den enkelte kandidat nærmer sig idealforløbet.

De første kursusdage afholdes på praktikskolen. Det første møde mellem kandidat og skole former sig oftest som et eller flere møder, hvor rektor, kursusleder og vejledere er til stede. Forhold omkring det praktiske kursus, herunder pædagogikumbekendtgørelsen, drøftes ved denne lejlighed. Samtidig ordnes en række praktiske forhold vedrørende kandidatens kursus og arbejde, herunder kontakt til arbejdsløshedskasse og Gymnasieskolernes Lærerforening (via tillidsmanden). I umiddelbar forlængelse af den første kursusdag er der arrangeret introducerende dage for kandidaten, fx i form af elevens dag, hvor en klasse følges, lærerens dag, hvor en lærer følges, eller fagets dag hvor kandidaten oplever, hvorledes hans/hendes fag formidles på de forskellige niveauer. I forbindelse med disse introduktionsarrangementer orienteres kandidaten generelt om gymnasiet og hf, herunder om skolens elever, fagenes formidlingsmæssige situation, fagenes læremidler og bestemmelser (regelsamlingen).

Den følgende uge vil de fleste kandidater tilbringe på teoretisk-pædagogisk kursus, hvor hovedvægten vil blive lagt på planlægning, generelle problemer og observationsteknik samt almen didaktik, eventuelt undervisningsøvelser ved hjælp af videooptagelser.

For at fastholde progressionen i forløbet følges denne del af det teoretiske kursus op af en observationsperiode på skolen, hvor intentioner bag og udfaldet af de observerede timer diskuteres.

De følgende mandage vil kandidaten være på teoretisk kursus, hvor han/hun kan få lejlighed til at sætte sine iagttagelser og erfaringer fra hverdagen ind i et alment perspektiv. Samtidig kan kandidaten, i mindre omfang blive bedt om at løse opgaver, som er af teoretisk karakter, og som er koblet til den praktiske undervisning på skolen.

Efter observationsfasen etableres en overgang til kandidatens egen undervisning. Ofte foretages denne overgang ved, at kandidaten underviser en mindre del af en time, indgår i et fast gruppearbejde eller en ekskursion, eller ved at vejleder og kandidat skiftes til at undervise. På denne måde får kandidaten mulighed for at se i praksis, hvordan han kan undgå de fejl, som vejlederen måtte have påpeget ved kandidatens undervisning. Også efter den indledende observationsperiode skal der være mulighed for, at kandidaten overværer timer hos vejlederen med påfølgende diskussion.

Før første besøg skal kandidaten undervise et antal fulde timer, heraf nogle uden vejlederens tilstedeværelse.

Inden første besøg har kursuslederen overværet nogle af kandidatens timer og har sammen med vejlederen givet kandidaten de første vurderinger af forløbet som naturlig overgang til drøftelserne i forbindelse med første besøg.

Efter første besøg lægges der program for resten af kurset ud fra de retningslinier, der blev aftalt ved besøget.

Det praktiske kursus afbrydes enten før eller efter første besøg af de fagligt-pædagogiske kurser, hvor kandidaterne modtager en mere fagligt orienteret undervisning om sine fags formidling. Elementer herfra kan inddrages i praktikforløbet, således kan problemer omkring evaluering, retning og bedømmelse af skriftlige arbejder naturligvis tages op i det praktiske kursus' anden del. I denne periode underviser kandidaten også i selvstændigt tilrettelagte forløb.

Før det afsluttende besøg skal kandidaten af kursuslederen informeres om vejledernes generelle vurdering af kandidatens undervisning, og efter det afsluttende besøg får kandidaten udleveret en kopi af udtalelsen. I den resterende del af forløbet overværer kandidaten undervisningen i andre fag og/eller på andre niveauer i sine egne fag, deltager i det øvrige arbejde på skolen, herunder eksamination, censur og vagttjeneste. Ved afslutningen af kurset evalueres dette eventuelt ved et møde med deltagelse af skolens andre kandidater.

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at kandidatens ugentlige timetal kan ændres efter behov. Afhængigt af situationen er det fx muligt at aflaste kandidaten i perioder, hvor der kræves stor forberedelse, ligesom det i perioder med overvejende observation er muligt at forøge timetallet.

Skematisk kan forløbet tage sig ud som vist på fig. 1. Se næste side.

Fig. 1 Normalforløbet

Teoretisk Praktik (skolen) Fagligt pædagogisk

kursus (70 t) min. 120 t) kursus (5 dage) INTRODUKTIONSMØDE (rektor, kursusleder, vejl., GL tillidsmand) - skoleintroduktion (elevens, lærerens og fagets dag - herunder indføring i læremidler og RS)

Ugeforløb på teo.-pæd

(planlægning og UV-lære)

6. dage. Indledende observation, fællesplanlægning, enkelttimer og evt. team-teaching Kursusleder formidler kontakt, udjævner arbejdsbyrder og overværer nogle undervisningstimer hos kandidaten.

Mandagsordning 8 dage do. Fællesmøde med alle vejledere 1. besøg m. direktoratets tilsynsførende fagl.-pæd. kursus 1. fag do. 2. fag fagdidaktisk information - observation og plan for resten af kursus ud fra 1. besøg Egne selvstændige forløb incl. evalueringsarbejde. Deltagelse i lærerrådsmøder o.l. Besøg af kursusleder. - Orientering om standpunkt - udarbejdelse af udkast til udtalelse. 2. besøg med direktoratets tilsynsførende. Observation i andre klasser og fag, (eksamination, censur m.v.) Evt. evalueringsmøde

3. PRAKTISK PÆDAGOGIKUM

3.1. Kandidatens situation.

For mange lærerkandidater betyder pædagogikumsituationen en stor omvæltning i tilværelsen. Arbejdsvilkårene er stærkt forandrede: fra studietidens mere fleksible arbejdsskema til lærerens faste arbejdsdag; fra lange forløb, hvor evaluering stort set var knyttet til enkelte afsluttende prøver, til et afgørende kort forløb, hvor hver time rummer evaluering af både personlig og faglig-pædagogisk art. Også arbejdsbyrden er betragtelig, idet den normalt optager størstedelen af kandidatens tid, hvortil skal lægges en ofte betydelig rejsetid. Der kan derfor blive mindre tid til familie og fritidsinteresser med de problemer, som kan opstå heraf.

Også forberedelsesarbejdet kan skabe problemer. For en lang række kandidater optager den rent faglige forberedelse langt den største del af tiden, dels fordi forberedelsen på dette område er af en helt anden karakter, end de har været vant til under universitetsuddannelsen, dels fordi det ofte er nødvendigt at skaffe sig den fornødne indsigt i nye og til dels ukendte stofområder. I gymnasie/hf-undervisningen skal der desuden ofte inddrages aktuelle problemstillinger, hvilket også kan være tidskrævende.

Dette kan føre til, at overvejelser over, hvorledes den faglige viden skal formidles, ikke vies den nødvendige tid. Desuden er der ofte navnlig i begyndelsen af forløbet en tendens til at kandidaten i forberedelsen fokuserer for meget på de faglige problemstillinger. Resultatet bliver, i begge tilfælde ofte, at kandidaten har en mængde viden, som eleverne får meddelt gennem en lærerkoncentreret undervisning, fremfor en mere elevaktiverende undervisning. Derfor må der i vejledningen lægges megen vægt på forhold, der specielt vedrører den pædagogiske forberedelse af undervisningen.

Det store faglige arbejdspres, som kandidaterne føler i perioder, kan også være forårsaget af, at kandidaten skal forberede større undervisningsforløb i mange af sine praktikklasser samtidig. Kursusleder og vejledere bør gennem en koordinerende indsats mindske dette problem.

3.2. Vejlederens situation

Det kan være meget udfordrende og meget inspirerende at være vejleder for en lærerkandidat, men der er også en lang række forhold, som kan gøre det vanskeligt at give en god vejledning. Det daglige tidspres og de skemamæssige bindinger kan således gøre det vanskeligt at finde velegnede tidspunkter til at vejlede lærerkandidaterne og til at finde tidspunkter til koordinering af vejledningen med de øvrige vejledere og kursuslederen.

Selve pædagogikumforløbet varer desuden maksimalt fem måneder, hvilket er meget kort tid, når der samtidig er mange afbrydelser undervejs. Det betyder, at man som vejleder hele tiden må foretage en afvejning af ofte modsatrettede forhold. Lærerkandidaten skal således have både ro til at finde sin egen undervisningsform (vejlederen er tilbageholdende i sin vejledning) og skal samtidig have vejledning på et så tidligt tidspunkt, at der er mulighed for at rette eventuelle mangler.

Noget fundamentalt er også, at praktisk pædagogikum foregår efter mesterlære-princippet. Det forhold, at vejledningen af en lærerkandidat for en stor del bygger på vejlederens og kandidatens egen undervisning, føles ofte ubehageligt for lærerkandidaten, men vejlederen er i virkeligheden også i en presset situation. I gymnasium/hf er det således sjældent, at man underviser sammen eller overværer hinandens timer. Vejlederens baggrund for at vejlede lærerkandidaterne bliver således primært egne undervisningserfaringer, suppleret med ideer fra efteruddannelseskurser, debatten i de faglige foreningers blade eller blot den daglige snak med fagkollegerne.

I pædagogikum-situationen sættes vejlederens pædagogiske principper og undervisning imidlertid til debat, dels direkte - i form af demonstration over for lærerkandidaten, dels indirekte - i diskussioner om, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges, hvorledes lærerkandidatens timer er forløbet. Det kan være en vanskelig situation, hvor man som vejleder kan føle sig presset, fx på de faglige synsvinkler eller på den måde, hvorpå man udfylder sin lærerrolle. Dette kan være ubehageligt, men man må forsøge at bruge situationen konstruktivt, fx ved at fremlægge disse problemer for lærerkandidaten.

Dobbeltrollen som vejleder og bedømmer er vel nok det forhold, der giver anledning til flest misforståelser mellem vejleder og lærerkandidat. Man vil som vejleder måske fortælle, hvorledes en ting eventuelt kunne gøres bedre eller måske blot anderledes, men lærerkandidaten opfatter det ofte som bedømmerens dom.

Man kan som vejleder ikke se bort fra dobbeltrollen, da den er indbygget i selve systemet. Lærerkandidaten føler et konstant pres på grund af vejlederens/bedømmerens tilstedeværelse og iagttagelse i timerne, men man kan som vejleder nok ikke gøre andet end på et tidligt tidspunkt i forløbet tage en snak med lærerkandidaten om forholdet mellem vejlederrollen og bedømmerrollen, eventuelt ved at parallellisere til den daglige undervisning, hvor også eleverne både undervises og bedømmes. At forsøge at undgå dobbeltrollen ved fx aldrig at tage kritisk stilling til lærerkandidaternes undervisning, er næppe mulig, ej heller troværdigt i lærerkandidaternes øjne.

Vejledersituationen indebærer også, at man meget let kommer tæt på lærerkandidaten som person. Man kan som vejleder eventuelt føle sig overbevist om, at de problemer, lærerkandidaten har i undervisningssituationen, i høj grad skyldes den pågældendes personlighed og/eller hele livssituation. Vanskelighederne ved at kommentere disse problemer ligger bl.a. i, at man som vejleder vil være meget usikker på, dels om man har opfattet situationen rigtigt, dels om man kan tillade sig at drøfte problemerne med kandidaten.

3.3. Introduktionsfasen

Ved introduktionsmødet med kandidaten bør kursuslederen bl.a. gøre rede for de bestanddele, der udgør det samlede kursus: teoretisk-pædagogisk kursus, fagligt-pædagogisk kursus og praktikken, set i forhold til hinanden, samt for de to/tre officielle besøg og den afsluttende udtalelse. Nogle af disse punkter vil det være rimeligt og naturligt at tage op igen på et senere tidspunkt, fx i forbindelse med planlægningen af 1. og 2. besøg.

I forbindelse med både dagligdag og besøg af direktoratets repræsentant er det vigtigt, at kandidaten så tidligt som muligt bliver gjort bekendt med den funktion, som både kursuslederen og den tilsynsførende har i forhold til vejledningen og bedømmelsen af kandidaten, samt hvilke møder der i løbet af vejledningsperioden vil forekomme mellem kandidat, kursusleder og vejledere.

Vigtigt er endvidere at få berørt det indiskutable problem, der ligger i de særlige vilkår, som både kandidat og vejledere er underkastet, herunder vejlederens nødvendige dobbeltrolle som vejleder og bedømmer, og de mulige konflikter, der kan opstå heraf. Lige så vigtigt er det, at kandidaten bliver gjort opmærksom på, at hun/han må overveje sin rolle som den, der både skal være sig selv og kandidat med de krav, dette sidste stiller. At være sig disse konflikter bevidst, er ikke det samme som at vælge en eller anden strategi, som virkeligheden normalt alligevel vil slå i stykker. Men bevidstheden om konflikten kan gøre det lettere at bearbejde eventuelle problemer på et tidligt tidspunkt.

En række praktiske forhold skal kandidaten have kendskab til så tidligt som muligt: AV-udstyr, bogsamlinger, apparatursamlinger, regler for brug af klassesæt, regler for fotokopiering, regelsamlingen m.v.

At finde en form for noget så banalt som præsentation af lærerkollegium og vejledere skal ikke undervurderes. Den almindelige holdning til lærerkandidaten på lærerværelset har en ikke ringe betydning for kandidatens almindelige arbejdsbetingelser.

Også præsentation for GL's tillidsmand og skolens tekniskadministrative personale hører til i introduktionsugen.

Sidst, men ikke mindst, er en diskussion af kandidatens skema nødvendig. Ofte er puslespillet så vanskeligt at få til at gå op, at kandidaten må acceptere det skema, som skolen er nået frem til, selv om det ikke er ideelt. Til gengæld påhviler det så kursuslederen at få dette skema udarbejdet med så meget hensyn til kandidaten, som der er mulighed for. De mere lempelige regler for skemastrukturen gør det lettere at prøve at opnå et rimeligt arbejdspres og en sammenhængende vejledning. Man kunne fx tilstræbe, at et-fagskandidater ikke fik mere end tre vejledere og tre forpligtende forløb, to-fagskandidater fire vejledere og fire forpligtende forløb. Overskydende timer kunne så fordeles på forskellig vis som observationstimer hos de samme vejledere, med skiftende ugentligt timetal, eksempelvis et fuldt forløb i 1. g kombineret med 2. g i det halve forløb, hvor arbejdspresset ikke er så stort.

3.4. Den første fase i vejledningen

En række forhold kan gøre det svært for en vejleder at komme i gang med vejledningen af en kandidat. Kursets start, med nogle få dage på skolen efterfulgt af en uge på teoretisk pædagogikum, betyder, at der let kan gå to uger, før kandidaten kan følge klassernes undervisning regelmæssigt, og ofte vil de være godt i gang med undervisningsforløb, som det vil være svært for en kandidat uden videre »at springe ind i.«

Det er derfor vigtigt, at kandidaten informeres om, hvad klassen tidligere har beskæftiget sig med, og hvilke aftaler der er truffet om det fremtidige forløb (emne, arbejdsformer m.m.), eventuelt også om, hvorledes klassen fungerer rent arbejdsmæssigt, socialt m.v. Et vigtigt element i vejledningen i den første tid er også, at kandidaten får noget at vide om overvejelserne bag de forestående lektioner, fx konkretisering af overvejelserne bag materialeudvælgelse, lektielængde, valg af arbejdsformer, eksperimentelt arbejde, faglige synsvinkler og niveau. Spørgsmålene om, hvorledes fagets bestemmelser praktiseres, er velkendte for den rutinerede lærer, men nye for kandidaten.

I forbindelse med kandidatens observationstimer kan det også være nyttigt for kandidaten, at det aftales, hvad kandidaten kan lægge mærke til i de pågældende timer. Bilag 5.3 viser et eksempel (blandt mange) på et observationsskema, som har været anvendt i undervisningen på det teoretiske kursus, og som kunne inddrages i observationsperioden. Vejlederens præsentation og diskussion af egne intentioner med undervisningen kan endvidere være en nødvendig forudsætning for, at kandidaten selv kan gøre relevante iagttagelser, før hun/han (selv) har prøvet at undervise. Kandidaten bør også benytte observationstimerne til at lære eleverne at kende (herunder deres navne) samt danne sig et indtryk af, hvorledes de fungerer ved forskellige arbejdsformer.

Når kandidaten selv får en større eller mindre del af ansvaret for undervisningen, skifter focus fra vejlederens undervisning til kandidatens. For mange kandidater kan kritikken især i starten virke meget personlig, fordi de ikke er vant til, at arbejdet som underviser ofte evalueres på en mere direkte og personlig måde end sædvanligt under studiet. Hvordan man skal gribe vejledningen an, er det svært at sige noget generelt om. Meget må afhænge af kandidaten, tidligere undervisningserfaring, faglig ballast, temperament og psyke og kandidat/vejlederforholdet. Mange misforståelser og fejlfortolkninger af hinandens udsagn kunne måske ryddes af vejen, hvis man på forhånd aftalte, hvilke emner, man ville drøfte i samtalerne.

En sådan aftale kunne tage sit udgangspunkt i, at kandidat og vejleder sammen lagde en plan for, hvilke momenter man vil drøfte i samtalerne. Hermed kunne der i vejledningen af kandidaten skabes en progression, som sikrer, at den kritik, kandidaten får, sker dels på baggrund af kandidatens indsats på bestemte og aftalte områder og dels med baggrund i kandidatens voksende undervisningserfaring. Dette vil også kunne bidrage til, at kandidaten kommer til at opleve en helhed i uddannelsen.

Ud over de ovenfor nævnte emner vedrørende observation i klassen og overværelse af vejlederens undervisning, kunne man fx drøfte kandidatens

- forberedelse af en (del af en) time

- disposition for en (del af en) time

- »adfærd« i klassen

- brug af AV-midler/undervisningsmaterialer

- oplæg i timerne/fremlægning af stof

- formulering af spørgsmål

- samspil med eleverne

- opsamling/afrunding af timer og forløb

- valg af arbejdsformer

- retteteknik

- evne til kontinuitet samt

- fagspecifikke/pædagogiske/metodiske problemer i undervisningen i faget, herunder eksperimentelt arbejde, udadrettede aktiviteter og anvendelse af edb.

Ovenstående forslag udgør ikke en fuldstændig liste over, hvilke emner man kan drøfte med en kandidat, men de indgår i vejledningen af enhver kandidat, ligesom alle har betydning for resultatet af undervisningen. Samtalen med kandidaten om et eller flere sådanne emner kan naturligvis varieres på mange måder og må afhænge af den konkrete situation - det væsentlige må være, at tyngdepunkterne for vejledningen ved de enkelte konferencer fastlægges i fællesskab.

Vigtigt er det altid, men ikke mindst efter hver af de første timer, at bruge god tid på at karakterisere de positive sider af kandidatens undervisning. Det kan være den almindelige optræden i klassen, gode detaljer i gennemgangen, stemmebrug, den planlagte disponering o.l.

Ligeledes er det vigtigt ikke at give et helt katalog over de fejl og uklarheder, som har præget undervisningen. Det er mere givende og mindre ødelæggende for kandidatens selvbevidsthed at udvælge enkelte felter fra timen, hvor det konkrete kan bruges til mere principielle diskussioner. Det kan være det - heller ikke for vejlederen - ukendte fænomen, at for få elever bliver inddraget i undervisningen. Her kan man i fællesskab finde ud af, hvem der ikke var med, og dette kan man så søge at belyse i forhold til de mange faktorer, som her kan spille ind: kandidatens spørgeteknik, stoffets sværhedsgrad, elevernes placering i rummet, kønsforskelle set i forhold til stoffet (de stille piger, de stille drenge), miljøbaggrund m.m.

Man kunne også fokusere på timens strukturering, sammenligne planlægning og det faktiske forløb, og herud fra diskutere årsagerne til eventuelle afvigelser. Man kunne se på tempoets afhængighed af timens placering på dagen, af stoffets sværhedsgrad, af spørgeteknikken o.l., og man kunne diskutere forholdet mellem og konsekvenserne af stram og mere åben styring, herunder progressionen i den planlagte disposition i forhold til de forskellige elevreaktioner.

Det er nok nyttigt, at hovedpunkterne i vejledningen skrives ned og gemmes, gerne af begge parter, således at man kan fastholde progressionen i forløbet.

Har faget en skriftlig dimension, er det vigtigt, at kandidaten først gennemser nogle af vejlederens rettede sæt, før de gennemgås for klassen. Kandidaten skal nok prøve på egen hånd at rette enkelte sæt, men det bør ikke være reglen, at kandidaten overtager al opgaveretning. Vejlederen bør under alle omstændigheder gennemse de af kandidaten rettede sæt før tilbageleveringen.

Indgår der i faget eksperimentelt arbejde, er det vigtigt, at vejlederen i den første periode selv viser eksempler herpå og senere hjælper kandidaten med tilrettelæggelsen heraf.

Foregår der i den første periode udadrettede aktiviteter som fx ekskursioner, lejrskole eller virksomhedsbesøg, bør kandidaten have mulighed for at deltage heri og sammen med vejlederen drøfte formål og tilrettelæggelse af aktiviteten.

3.5 Første besøg

Som fastsat i bekendtgørelsen skal direktoratets tilsynsførende, kursuslederen og kandidatens vejledere mindst een gang i løbet af kurset overvære mindst to af kandidatens undervisningstimer. Besøget placeres normalt således, at kandidaten har undervist i en periode inden besøget, og således, at der også kan blive en rimelig periode inden det afsluttende besøg.

Det første besøg er et led i vejledningen af kandidaten. Med udgangspunkt i den vejledning, kandidaten har modtaget, er formålet med besøget at foretage en foreløbig samlet evaluering af kandidatens hidtidige kursusforløb. I forbindelse hermed afstikkes der ved besøget retningslinier for, hvad der særligt bør arbejdes med i vejledningen i den resterende del af kursusforløbet.

Det påhviler kursuslederen at forestå planlægningen og afviklingen af besøget. Planlægningen består bl.a. i sammen med kandidaten, vejlederne og direktoratets tilsynsførende at få fastlagt tidspunktet for besøget, og hvilke timer (klasser) kandidatens undervisning skal overværes. Timerne har ikke nogen egentlig prøvefunktion for kandidaten, men tjener som eksempler på kandidatens undervisning. I timerne kan alle undervisningsformer og undervisningsaktiviteter principielt indgå. Der lægges altså ikke op til, at timerne specielt skal tilrettelægges med henblik på, at kandidaten her skal demonstrere så mange sider af sin pædagogiske virksomhed som muligt. Det væsentligste er, at de pågældene timer er normale timer i de forløb, klasserne på det tidspunkt er inde i. Men da timerne bliver en slags fælles grundlag for samtalen ved den efterfølgende konference, kan valget af klasser (timer) på den anden side anvendes til at få belyst forskellige sider af kandidatens undervisning.

Planlægningen af besøget omfatter også tilvejebringelsen af et fornuftigt arbejdsgrundlag for den afsluttende konference ved besøget. For at direktoratets tilsynsførende kan danne sig et indtryk af kandidatens undervisning, er det af betydning både at have kendskab til det stof, der skal arbejdes med i de pågældende timer, og kende den sammenhæng, hvori timerne indgår. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at tilsende den tilsynsførende en kort oversigt herover samt eventuelle overvejelser over de forløb, klasserne er inde i. Det vil også være hensigtsmæssigt at tilsende den tilsynsførende fotokopier af fx tekster, der skal bruges i timerne. Inden besøget kan kursuslederen afholde et formøde med vejlederne og kandidaten og her få foretaget en opsummering af, hvilke vejledningsmomenter der har været arbejdet med, ligesom man kan tale om, hvilke ting der kunne sættes på dagsorden ved konferencen. Et sådant formøde kunne fx danne afslutningen på kursuslederens runde i kandidatens praktikklasser.

Ved konferencen er praksis ofte den, at kandidaten først får lejlighed til at udtale sig og således får mulighed for at kommentere de afholdte timer, fx i relation til det tidligere omtalte oplæg, der også bør være udleveret til kursuslederen og vejlederne. Herefter giver vejlederne korte redegørelser for kursets hidtidige forløb. Heri inddrages de momenter, vejledningen har været koncentreret om, og vurderinger af, hvorledes det er gået. Bemærkninger til de afholdte timer kan tjene til yderligere oplysning heraf. Konferencen bør således ikke kun forløbe som en detaljeret kritik af de afholdte timer. På baggrund af de overværede timer og de fremkomne udsagn fra kandidat, vejledere og (evt. kursuslederen), fremsætter direktoratets tilsynsførende sine kommentarer til timerne og til kandidatens og vejledernes bemærkninger, sammenfatter det generelle indtryk af kandidatens situation og fremhæver de punkter, der især bør arbejdes med i tiden frem til andet besøg. Det er den tilsynsførendes opgave at bidrage til, at bedømmelsen af kandidatens undervisning sker efter samme målestok som ved andre kandidater landet over.

Skønnes det, at der vil blive særlige problemer med at opfylde bekendtgørelsens krav om færdighed i praktisk undervisning, er det fx muligt at indlægge et ekstra besøg inden det afsluttende besøg. Problemer i forløbet og løsningsmuligheder er mere udførligt behandlet i 3.9.

3.6 Perioden efter første besøg.

På et møde efter første besøg bør vejleder og kandidat diskutere prøvetimerne og de konklusioner, der her er blevet markeret, således at retningslinierne for den sidste del af forløbet kan fastlægges.

Der skal under dette forløb selvfølgelig arbejdes med de eventuelle mangler, som fremgik af den afsluttende konference ved første besøg. Desuden skal der gives kandidaten lejlighed til at arbejde med længere forløb. Bl.a. herunder bør lærerkandidaten have mulighed for at inddrage erfaringerne fra det fagligt-pædagogiske kursus, ligesom det vil være rimeligt i denne fase at arbejde mere systematisk med evaluering af eleverne.

Arbejdet med skriftlige opgaver kan i denne fase bygge videre på arbejdet før første besøg, hvor kandidaten sammen med vejlederen kan have deltaget i udarbejdelsen af nogle opgaver og retningen af et mindre antal besvarelser. Kandidaten skal i denne anden fase have lejlighed til at udarbejde hele sæt opgaver og rette større antal besvarelser, idet det dog må bemærkes, at dette arbejde for en begynder er af betydeligt omfang og derfor bør tilrettelægges i forhold til kandidatens samlede arbejdsbyrde.

3.7 Det afsluttende besøg.

I forbindelse med det afsluttende besøg udarbejdes en udtalelse om kandidatens standpunkt i praktisk undervisningsfærdighed ved kursets slutning. De nærmere retningslinier for udtalelsens indhold er omtalt i afsnit 3.8.

Det påhviler kursuslederen, at der i rimelig tid inden det afsluttende besøg gives kandidaten en orientering om vejledernes generelle vurdering. Kandidaten skal have lejlighed til at kommentere denne vurdering. Orienteringen af kandidaten kan fx ske ved, at kursuslederen indkalder vejlederne og kandidaten til et møde. Et sådant møde kunne også fungere som udgangspunkt for det kommende arbejde med udformningen af det udkast til udtalelse, som skal foreligge ved det afsluttende besøg.

Ligesom ved første besøg overværer direktoratets tilsynsførende, kursuslederen og vejlederne mindst to af kandidatens timer. Heller ikke her har timerne egentlig prøvefunktion, men tjener som et fælles grundlag for de implicerede i vurderingen af kandidatens standpunkt i relation til det foreliggende udkast til udtalelse, bl.a. til afklaring af eventuelle uklarheder i udtalelsen eller forskelle i opfattelsen af kandidatens standpunkt.

Efter overværelsen af timerne tages der på den efterfølgende konference, hvor kandidaten ikke er til stede, stilling til, om kandidaten har bestået praktisk pædagogikum. Er dette tilfældet, udarbejdes den endelige udtalelse, der læses op og eventuelt kommenteres for kandidaten af direktoratets tilsynsførende. Kandidaten får snarest herefter udleveret en kopi af den renskrevne udtalelse med påtegning om, at udtalelsen først er endelig, når direktoratet har godkendt den.

Normalt vil der inden det afsluttende besøg være skabt klarhed over, om kandidaten har bestået. Imidlertid forekommer det, at der ved det første besøg (og evt. ved et ekstra besøg) er rejst tvivl om, hvorvidt kandidaten har udsigt til at bestå. I sådanne tilfælde bør kursuslederen sammen med vejlederne forinden sidste besøg have afklaret deres holdning. Resultatet heraf drøftes da ved det afsluttende besøg med direktoratets tilsynsførende med udgangspunkt både i det samlede forløb og timerne ved det første og det afsluttende besøg.

Såfremt kandidaten ikke består, udarbejdes en redegørelse for forløbet af kurset og for afgørelsen. Denne tilsendes direktoratet, og kandidaten gøres bekendt med indholdet. I dette ligger, at det ikke som ved udtalelsen er krævet, at redegørelsen læses op for kandidaten, men at kandidaten gøres bekendt med argumentationen. På forlangende skal en kopi af den endelige redegørelse til direktoratet overlades kandidaten.

3.8 Udtalelsen.

Det er klart formuleret i bekendtgørelsen, hvad der skal karakteriseres i den afsluttende udtalelse: kandidatens evne til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Men ud over dette fastslås det, at afgørelsen af, om kandidaten har bestået praktikken, skal bygge på afvejning af alle forhold og aktiviteter, der har væsentlig betydning for kandidatens undervisning, hvad der giver mulighed for i udtalelsen at inddrage også andet end de tre ovennævnte sider af undervisningen.

Udtalelsen skal rumme en beskrivelse og vurdering af kandidatens standpunkt ved kursets slutning. Bemærkninger om forløbet og udviklingen i kandidatens undervisning bør derfor normalt ikke omtales.

Af gode grunde kan omtalen af planlægningen ikke indskrænke sig til kursets afslutning. Det er derfor praksis at gøre rede for kandidatens evne til at planlægge både store og små forløb under hele kursusforløbet, mens omtalen af planlægningen af den enkelte time må baseres på kandidatens standpunkt ved kursets slutning.

Under punktet planlægning hører oplysning om evnen til at finde områder, der er relevante fagligt og pædagogisk i forhold til de klasser, hvori kandidaten underviser, og i forhold til de krav, som bekendtgørelsen stiller for faget, samt i forhold til inden for disse områder at finde velegnet undervisningsmateriale og passende arbejdsformer.

Som følge af større eller mindre kongruens imellem den universitetsundervisning, som kandidaten har modtaget, og den undervisning, som er fastlagt for gymnasiet/hf kan der på dette som på det følgende hovedpunkt i udtalelsen (udførelsen) opstå problemer. Det må i denne forbindelse fastslås, at udtalelsen ikke skal forholde sig til kandidatens faglige niveau, idet den beståede universitetseksamen er kompetencegivende til undervisning i gymnasiet/hf, hvad det faglige angår. Ikke desto mindre kan en manglende kongruens mellem kandidatens faglige kunnen og kravene i gymnasiet/hf give pædagogiske problemer. Konklusionen er, at der ikke bør ske en isoleret omtale af kandidatens faglige kvalifikationer, men kun en omtale af faglige fortrin/mangler, som i særlig grad påvirker kandidatens arbejde som formidler.

Karakteristikken af gennemførelsesfasen udgør i praksis normalt udtalelsens mest omfattende del. Udtalelsen må ved fx en beskrivelse af klasseundervisning tage stilling til en række forhold, som er afgørende for en sådan undervisnings gennemførelse: spørgeteknik, disponering og ikke mindst strukturering, faglig væsentlighed, lydhørhed, elevaktivitet, smidighed i forhold til elevinitiativer og svar, stemmeføring, tavlebrug m.m. En række af disse forhold må også indgå i vurderingen i forbindelse med andre undervisningsformer, hvor dog også andet må inddrages: ved gruppearbejde således rollen som igangsætter/konsulent/inspirator, blik for psykologiske og andre forhold, der har betydning ved gruppernes sammensætning, styringen af forløbet og dets afvikling.

På lignende vis vil andre undervisningsformer kræve særlige egenskaber taget i brug, ligesom skriftligt arbejde har indbygget egne krav.

Kandidatens evne til evaluering bør rumme i hvert fald to aspekter: evnen til at evaluere eleverne bl.a. med henblik på karaktergivning/standpunkt, og evnen til at evaluere den totale undervisningssituation, herunder planlægningen. Det kan fx dreje sig om fornemmelse for elevernes personlige særpræg, deres reaktionsformer, forholdet mellem de opstillede krav og elevernes evner og aktivitet, kandidatens egen rolle i de forskellige undervisningsformer, spørgeteknikken m.m.

Udtalelsen bør ikke indeholde en særskilt omtale af kandidatens mere personlige sider. Da det imidlertid er en kendsgerning, at person og undervisning ikke kan adskilles, kan det vise sig rigtigt at lade det indgå i formuleringen af kandidaten som formidler af undervisning, hvis det har betydning herfor, jvf. bemærkningerne om kandidatens faglige kvalifikationer.

Omtale af formodninger om kandidatens eventuelle fremtidige udvikling som underviser må ikke forekomme.

Ved udarbejdelse af en udtalelse vil man ofte komme i et dilemma: de enkelte karakteristikker af elementerne i kandidatens samlede undervisning er hver for sig rigtige, men den samlede udtalelse alligevel skæv, enten for god eller for dårlig. Man kan til løsning af dette problem ikke på forhånd sige, hvor man skal begynde: i detaljen eller i helheden. Udtalelsen må fremkomme via en stadig vægtning af del og helhed, indtil den samlede udtalelse dækker kandidatens niveau, samtidig med, at dette niveau er blevet dokumenteret via en nuanceret karakteristik af en tilstrækkelig mængde enkeltdele.

Med dette sidste er der også gjort opmærksom på, at rene banaliteter bør undgås, og at den karakteristik, som gives, skal være af en sådan art, at den ansættende myndighed ved almindelig grundig læsning kan få en dækkende opfattelse af udtalelsens indhold. Ros eller forbehold bør således udtrykkes rimeligt klart og ikke sløres i indforståede formuleringer.

Om sammenhængen mellem udtalelsen og den vejledning, der er givet under forløbet, kan man sige, at der hvad detail-karakteristikker angår ikke må forekomme (i hvert fald negative) formuleringer, hvis indhold kandidaten ikke tidligere er blevet gjort bekendt med, senest ved den lejlighed før sidste besøg, hvor kandidaten har mulighed for at kommentere vejledernes generelle vurdering.

3.9 Eventuelle problemer i forløbet .

Mange af de problemer, der opstår kandidat og vejleder imellem, kan løses ved, at begge parter giver sig tid til at tale problemerne igennem, eventuelt sammen med kursuslederen. Vejlederen skal være opmærksom på, at kandidaten står i en usikker og uvant situation, og må forsøge at abstrahere fra sin egen måde at gøre tingene på og være åben over for, hvilken type vejledning kandidaten har behov for. Samtidig er det klart, at hensynet til eleverne vejer tungt, og at det er vejlederens opgave at sikre elevernes faglige udbytte og at bestemmelserne for undervisningen overholdes.

Hvis vejlederne mener, at dette ikke kan opfyldes, og ikke finder det sandsynligt, at kandidaten består det praktiske pædagogikum, kan de i samråd med kursuslederen anbefale kandidaten at ophøre med kurset. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at vejlederen kun kan råde, og det er kandidatens egen afgørelse, om hun/han ønsker at rette sig efter rådet. Skolen kan altså ikke på egen hånd afbryde kandidatens kursus.

Ved det første besøg kan den tilsynsførende sammen med vejlederne afgøre, om kandidatens standpunkt er så mangelfuldt, at det er nødvendigt med et ekstra besøg for at sikre et bredere bedømmelsesgrundlag. Det kan dreje sig om et svagt pædagogisk standpunkt, der indvirker på elevernes faglige udbytte, eller om divergens mellem kvalifikationerne i hoved- og bifag. Hvad det sidste angår, gælder det, at pædagogikum er et samlet forløb, hvor der ikke kan gives dispensation til at ophøre i det ene fag og afslutte i det andet.

Opstår der mere dybtgående konflikter mellem kandidat og vejleder kan for begge parter en eventuel klage rettes til kursuslederen, som skal forsøge at mægle, eventuelt tildele kandidaten en ny vejleder. Såfremt klageren herefter fastholder klagen, indgives denne til rektor eller som sidste instans - til direktoratet.

Må direktoratet på grund af sygdom eller af andre grunde, som direktoratet finder væsentlige, afbryde forløbet, kan pædagogikum senere genoptages. Har kandidaten ikke bestået pædagogikum, kræves direktoratets særlige godkendelse for påbegyndelse af nyt kursus.

4. TEORETISK PÆDAGOGIKUM

4.1 Kursus i teoretisk pædagogik.

Kurset tilbydes alle lærerkandidater. Undervisningen skal støtte kandidaterne i og tage udgangspunkt i den aktuelle arbejdsopgave: at udføre undervisning i gymnasiet og hf på baggrund af kandidaternes videnskabelige uddannelse. Derudover giver undervisningen et grundlag for at følge den pædagogiske diskussion.

Kurset omfatter 70 timers undervisning med en uge i begyndelsen af pædagogikumforløbet og de resterende timer fordelt på et antal mandage samt eventuelt nogle sammenhængende dage i slutningen af forløbet. Kurset skal følges i mindst 80 pct. af timerne for at være bestået.

Kurset er alment pædagogisk, og undervisningen omfatter følgende problemfelter:

1. Undervisningen i gymnasiet og hf, herunder elevers og læreres/kandidaters forudsætninger, fagenes placering og funktioner samt planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning.

2. Gymnasiet og hf som samfundsinstitution, herunder udviklingen i skolesystemet, skolens organer og fagene.

3. Uddannelsessystemet iøvrigt.

Hovedvægten bliver lagt på punkt 1 og tilrettelægges, så der er mulighed for et samspil mellem den teoretiske undervisning og det praktiske arbejde på skolerne. Vejlederne får som nævnt tilsendt kursusplaner, så de i vejledningen af kandidaterne kan gøre brug af den teoretiske undervisning, og omvendt kan der i det teoretiske kursus hentes eksempler fra det praktiske kursus.

Kandidater fra samme skole vil som regel komme til at følge samme hold, hvilket fremmer mulighederne for at anvende lærerkandidaternes erfaringer fra den praktiske undervisning i det teoretiske kursus.

Selv om hvert hold deltager i tilrettelæggelsen af holdets undervisningsplan, er der en række generelle træk i undervisningsplanerne.

I den første del af kurset er hovedvægten lagt på den praktiske almene undervisningslære. Der undervises i elevers og læreres baggrund og forudsætninger, undervisningsplanlægning af en enkelttime, iagttagelse af undervisning.

Forskellige pædagogiske skoler og teoridannelser bliver gennemgået, diskuteret og eksemplificeret. På en del hold gennemføres undervisningssekvenser af enkelttimer som rollespil med kursisterne i rollerne som undervisere og elever. Disse rollespil kan optages på video og danne grundlag for diskussion og evaluering af undervisning. I denne del af kurset drages der fordel af, at undervisningen som regel foregår på gymnasieskoler, idet elever og lærere på kursusstedet kan medvirke i undervisningen. Ligeledes kan observationsskemaer evalueres efter overværelse af timer på værtsskolen.

På de enkelte mandage arbejdes med almene didaktiske og metodiske emner, bl.a. spørgeteknik, undervisningsformer, anvendelse af AV-midler i undervisningen, lærer/elevstyring. Undervisningen søges tilrettelagt, så den er i sammenhæng med den praktiske del af pædagogikum. Dette samspil mellem praktikskoler og det teoretiske kursus søges således styrket bl.a. gennem et fast punkt på de enkelte undervisningsdage, hvor kandidaterne får mulighed for at fremlægge de erfaringer de har gjort sig i ugens løb af didaktisk og metodisk art, som så teoretisk bliver taget op i undervisningen. Ofte vil der fra det teoretiske kursus blive stillet opgaver, som er koblet til undervisningen på praktiskolen. Et eksempel kan være, at kandidaterne efter en undervisning i spørgeteknik og interaktionsmønstre i en klasse, specielt skal arbejde med disse emner på praktikskolen i den pågældende uge, hvorefter emnet så igen vil blive drøftet den følgende mandag på baggrund af kandidaternes praktiske erfaring eller iagttagelse.

Af udadrettede aktiviteter kan nævnes besøg på en amtscentral for undervisningsmidler, så kandidaterne kan få kendskab til supplerende undervisningsmaterialer, samt besøg på forberedelseskurser, handelsskoler, tekniske skoler, højskoler, daghøjskoler, etc. Ved disse besøg får kandidaterne indtryk af skoleformen, elevsammensætningen samt de pædagogiske arbejdsmetoder, der anvendes. I sidste del af kurset berøres mere specielle emner afhængigt af det enkelte holds ønsker og behov. Disse emner kan være gymnasiets fremtid, voksenpædagogik, andre ungdomsuddannelser eventuelt kombineret med besøg, edb, m.v.

På de enkelte kursusdage har kandidaterne mulighed for at arbejde i tværfagsgrupper, faggrupper eller skolegrupper afhængigt af emnet og erfaringerne, der arbejdes med.

I bilag 5.1 er gengivet en undervisningsplan fra efteråret 1984.

For de enkelte kandidater, der ikke følger kursus eller har et for lille fremmøde, afholdes en skriftlig prøve ved afslutningen af pædagogikumforløbet. De kandidater, der skal til prøve, kan henvende sig til et af kurserne i teoretisk pædagogik for at få anvist en kursuslærer som vejleder. Opgaven udleveres på pædagogikumskolen, hvor den også afleveres. Direktoratet udsender en vejledende pensumbeskrivelse.

4.2 Fagligt-pædagogisk kursus.

Formålet med det fagligt-pædagogiske kursus er at skabe sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske del af pædagogikum. Det er et to - tre dages internatskursus, placeret i pædagogikumperioden på et tidspunkt, hvor alle kandidater har haft lejlighed til at have observationstimer, hvor de selv har nogen undervisningserfaring, og hvor de har kunnet følge en del af undervisningen i teoretisk pædagogik.

Mens det teoretiske kursus først og fremmest arbejder med generelle pædagogiske problemer, og praktikken først og fremmest focuserer på det enkelte fags metodiske problemer i tilknytning til den enkelte time, har det fagligt-pædagogiske kursus som sit interessefelt et enkelt fags didaktiske problemer, altså skolefagets formål og de midler, der kan anvendes for at nå dette mål. Der kan derfor ikke forventes grydeklare opskrifter til brug for de næste lektioner, men derimod lejlighed til at arbejde med centrale fagligt-pædagogiske problemer inden for det enkelte fag, dels ud fra kandidaternes egne erfaringer, dels på grundlag af de forskellige underviseres og fagkonsulenternes/direktoratets syn på problemerne og forslag til deres løsning. Herunder får kandidaterne selvfølgelig lejlighed til at arbejde med opgaver, hvor der skal løses helt konkrete og praktiske problemer omkring tilrettelæggelse af kortere og længere forløb, evaluering, herunder eksamen, lærebøger, undervisningsformer m.m.

Sammenlagt skulle det fagligt-pædagogiske kursus give kandidaterne mulighed for inden for faget at få inspiration til at afprøve nye indfaldsvinkler og arbejdsmetoder resten af forløbet.

I bilag 5.2 er gengivet eksempler på kursusplan fra to fagligt-pædagogiske kurser.

Bilag 5.1

TEORETISK PÆDAGOGIKUM - ÅRHUS

Plan over undervisningen:

Mandag den 6/2: Kandidatens situation.

9.30 Velkomst og formiddagskaffe

9.45 Introduktion af kurset

Præsentation

Gennemgang af undervisningsplan

Gennemgang af »Vejledning for teoretisk pædagogikum«

Orientering om Langkær Gymnasium samt om lokaler, kantine m.m.

10.45 Oplæg: Claus Jensen: Kandidat/vejleder

roller - forventninger

12.00 Oplæg: kandidat/elever

13.00 Besøg af gamle lærerkandidater. Paneldiskussion.

Materiale: Pædagogikumerfaringer

Tirsdag den 7/2: Elevernes situation.

9.30 Orientering om dagens arbejde

9.45 Oplæg: Motivationsproblemer hos eleverne

10.45 Videobånd: »Hej lille drøm«

Plenumdiskussion

12.15 Oplæg: Eleverne og deres baggrund. Elever på besøg.

Gruppearbejde

13.45 Faggrupper drøfter materiale som skal medbringes onsdag.

Materiale: Bencke m.fl.: Gymnasiedidaktik s. 41-64 Illeris m.fl.: Ungdomspsykologi s. 110-43 Ziehe og Stubenrauch: Ny ungdom i uddrag s. 227-261.

Onsdag den 8/2: Planlægning af undervisning I

9.30 Orientering om dagens arbejde

9.45 Oplæg: Forskellige pædagogiske skoler.

10.30 Planlægning af undervisning - enkelttime/forløb

Bekendtgørelse, stofvalg, arbejdsformer, evaluering, undervisningsvejledning.

Oplæg med efterfølgende gruppearbejde.

Materiale: Bencke m.fl.: Gymnasiedidaktik s. 99-139

Derudover medbringes bekendtgørelse og undervisningsvejledning for dine fag, »Introduktion til fagdidaktik« samt egnet undervisningsmateriale.

Torsdag d. 9/2: Undervisningsiagttagelse.

9.30 Orientering om dagens arbejde

9.45 Oplæg: Observation af en time/enkelttimeplanlægning

Udarbejdelse af et iagttagelsesskema

10.45 Observation af nogle klasser

12.00 Evaluering af undervisningsiagttagelse

Fortsættelse af onsdagens gruppearbejde med inddragelse af erfaringer fra undervisningsiagttagelse.

Materiale: Bencke m.fl: Gymnasiedidaktik s. 142 - 172 Per Fibæk Laursen: Undervisningsform og elevstrategi i komp. s. 75-80 og 94-101

Fredag d.10/2: Planlægning af undervisning II

9.30 Orientering om dagens arbejde

9.45 Planlægning af en enkelttime færdiggøres i de enkelte grupper.

Rollespil: Grupperne gennemfører den planlagte undervisning.

Undervisningen optages på video til brug for plenumdiskussion.

Mandag d.13/2: Besøg på amtscentralen, Lyseng Alle 2, 8270 Højbjerg.

9.15 Orientering om dagens arbejde

9.30 Amtscentralen og dens funktioner v/Kai Madsen

Herefter rundvisning på amtscentralen og gennemgang af faciliteter og av-udstyr.

Efter rundvisningen bliver der mulighed for selv at finde materiale,prøve av-udstyr etc.

11.30 Videobånd: »Den grimme ælling«

Båndet er produceret af tidligere lærerkandidater og omhandler vejledning af kandidater.

Mandag d. 20/2: EDB i undervisningen.

9.30 Siden sidst

10.15 EDB i gymnsieundervisningen - pædagogiske overvejelser.

Bekendtgørelse

10.45 Programmering og præsentation af maskinen

12.00 Gruppearbejde: »Hvad kan mine fag især anvende EDB til.«

Materiale: Uddrag af Unge Pædagoger: Mikroteknologi, skole pg opdragelse. s. 41-66.

Direktoratet for gymn. og hf skrivelse om EDB af d. 15/12 82.

Mandag d.27/2: Kommunikation i undervisningen.

9.30 Siden sidst

10.15 Oplæg om »Undervisningens samtale«

spørgeteknik

Praktiske øvelser i spørgeteknik

12.00 Elevernes modstandsformer og forsvarsholdninger.

Konfliktløsning og kommunikation i klassen. Gruppearbejde og rollespil

Materiale: P. Harms Larsen: Snak i klassen i komp. s. 81-88

H. Henriksen: af Undervisningens samtale i komp. 89-93 af Anne Marie Heltoft: Tampen brænder.

Mandag d. 5/3: Arbejdsformer i undervisningen.

9.30 Siden sidst

10.15 De enkelte arbejdsformers fordele og ulemper.

Arbejdsøvelser

12.00 De enkelte faggruppers arbejdsformer

Nogle faglærere diskuterer arbejdsformer

13.15 Om »1. besøg,» »2. besøg« og »udtalelsen.«

Materiale: Kompendium

Mandag d. 12/3: Temadag om Fremtidens gymnasium og den nye ungdom.

Herbert Stubenrauch bliver gæstelærer på temadagen. Ziehe og Stubenrauch har sammen skrevet bogen: »Ny ungdom.« Temadagen er for alle fire hold i TP, og afholdes på Århus Statsgymnasium. Nærmere oplysninger senere.

Mandag d. 19/3: Kønsspecifikke lærer- og elevroller.

9.30 Siden sidst

10.15 Oplæg: Den mandlige og den kvindelige lærerrolle.

Gruppediskussion

12.00 De stille piger og de urolige drenge

Materiale: Artikler i komp. s. 22-38 samt 68-75.

Onsdag den 23/5: Gymnasiet.

9.30: Siden sidst

10.00 Gennemgang af undervisningsplanen

Drøftelse af det endelige program

10.30 Vejledning i gymnasiet

oplæg ved studievejleder Ruth Jensen

Diskussion

12.00 Problemer i forbindelse med eksamen

Videooplæg

Torsdag den 24/5: Andre ungdomsuddannelser

9.30 Dansk skoletradition

Oplæg om de danske folkehøjskoler

Video/dias om højskolerne

11.00 Gruppearbejde til forberedelse af eftermiddagen

12.00 De andre uddannelser for de 16-19 årige

Besøg på Handelsskole

EFG

Daghøjskole

På de enkelte skoler oplæg ved studievejleder.

Fredag den 25/5: Det private erhvervsliv

9.30 Forberedelse af dagens arbejde

10.00 Oplæg ved personalechef Jørgen Kirke, Ths. Sabroe A/S og akademikere i det private erhvervsliv.

Plenumdiskussion

12.00 Evaluering og afslutning

faggrupper og plenum

Bilag 5.2

Program for det fagligt-pædagogiske kursus i fransk, den 31/10 - 14/10 1983, på Fuglsøcentret, Knebel.

Tirsdag 11/10 Ankomst og indkvartering samt velkomst/kaffe

Kl. 14.00 Indledning

Kl. 15.00-18.00

Hold 1:

Fagets lærebøger

(Anne Albinus)

Hold 2:

1., 2., 3.g - forløb

(Birgitte Olesen)

Onsdag, 12/10

Kl. 9.00-12.00

Hold 1:

1., 2., 3.g - forløb

(Birgitte Olesen)

Hold 2:

Fagets lærebøger

(Anne Albinus)

Kl. 14.00-18.00

Gruppearbejde

(tilmelding på vedlagte gruppeseddel)

Torsdag, 13/10

Kl. 9.00-10.30

Hold 1:

Arbejdsformer

(Mette Daugbjerg)

Hold 2:

Hf-enkeltfagsunderv.

(Hans Jørgen Stougård)

Kl. 10.30-12.00

Hold 1:

Hf-enkeltfagsundervisning

(Hans Jørgen Stougård)

Hold 2:

Arbejdsformer

(Mette Daugbjerg)

Kl. 14.00-16.30

Gruppearbejde

(tilmelding på vedlagte gruppeseddel)

Kl. 16.30-18.00

Tværgrupper (efter nærmere opslag)

Fredag, 14/10

Kl. 11.00-12.00

Eksamen. Evalueringskriterier på grundlag af en eksamenspræstation, optaget på video. (Kirsten Gersing, Marianne Abrahamsen)

Kl. 11.00-12.00

Evaluering af kurset.

Kl. 13.00

Afrejse.

Gruppearbejdsseddel til fagligt-pædagogisk kursus i fransk, oktober 1983.

Angiv hvilke to emner du ønsker at arbejde med henholdsvis onsdag og torsdag eftermiddag. Der vil blive et kort oplæg til alle emnerne, ligesom der vil blive udleveret materiale pa selve kurset ud over det, der er vedlagt.

1. SPØRGETEKNIK. Hvordan man gennem forskellige typer spørgsmål kan nå frem til en tolkning af en tekst. 0

2. TEKST/BILLEDANALYSE. Opgave på baggrund af sammenstilling mellem tekst og billede. (Side 101-111) 0

3. FILM. Anvendelse af film i undervisningen udfra »Que La Beete Meure.« 0

(Vises som natkasse tirsdag aften) (side 112-128)

4. FRIE SPROGØVELSER. Lege, rollespil, minidialoger. 0

5. TEMAFORLØB. Tilrettelæggelse af et længere forløb. Tema: Krig (side 129-145) 0

Er der iøvrigt emner eller spørgsmål, som du ønsker, at vi tager op under kurset?

Navn:

Skemaet bedes returneret til:

Lektor Kirsten Gersing

Exnersvej 19

2930 Klampenborg

FAGLIGT PÆDAGOGISK KURSUS I KEMI EFTERÅR 1984.

KURSUSSTED: E.U.C. EFTERUDDANNELSESCENTRET

SKOLEBYEN 11

6900 SKJERN

PROGRAM

Onsdag d. 24. oktober 1984

kl. 12.00 - 13.30 Ankomst, indkvartering, frokost.

13.30 - 14.00 Indledning.

14.40 - 17.30 Undervisningsmateriale til kemi. Edb og video i kemiundervisningen.

19.30 - ? Evaluering, årsprøve, eksamen.

Torsdag d. 25. oktober 1984

kl. 9.00 - 12.00 Kemiundervisningen på matematisk-kemisk forsøgsgren, praktik, skriftlige kemiopgaver.

13.30 - 15.30 Kemi i folkeskolen.

16.00 - 17.30 Gældende bestemmelser for undervisningen i kemi.

Fredag d. 26. oktober 1984

kl. 9.00 - 12.00 Aktualisering af kemiundervisningen, temaorienteret undervisning, tværfagligt samarbejde.

13.30 - 16.00 Eksperimentets rolle i kemiundervisningen, tilrettelægning af et undervisningsforløb.

16.00 - 17.00 Kursusevaluering, afslutning.

MEDVIRKENDE

lektor Palle Christensen, Ballerup gymnasium

lektor Per Dal Jensen, Gentofte statsskole

adjunkt Karl P. Larsen, Åbenrå statsskole

adjunkt Henrik Parbo, Århus katedralskole

overlærer Poul Bogetoft, Drosselvej 8, 6900 Skjern lektor Carsten Kongegaard Holmboe, Øregård gymnasium

Mindre ændringer i programmet kan forekomme.

Bilag 5.3. Et eksempel på et observationsskema.

Som udgangspunkt for observation kan nedenstående katalog fungere. Det er tænkt som en ide-bank, som kandidaten (og vejlederen) kan bruge.

1. Lærerens plan

- hvilken plan for timen følges?

- Hvad kan de elevaktiverende tanker bag planen være?

Læg især mærke til:

a. Vekslen mellem - klasseundervisning

- gruppeundervisning

- individuel undervisning

b. Hvor stor en del af timen følger den forud lagte plan? Hvad bryder evt. planen, og hvordan reagerer læreren på planbruddet?

c. Hvordan påbegyndes og afsluttes timen?

Hvordan motiveres overgangene i timens faser?

2. Læreren og eleverne

Hvordan forholder læreren sig til eleverne?

- stærkt styrende?

- mildt styrende?

- ikke styrende?

Læg især mærke til:

a. Hvilke midler bruger læreren for at motivere eleverne for arbejdet?

b. hvordan henvender læreren sig til eleverne?

c. Hvordan reagerer læreren på elevinitiativer?

d. Hvordan fremkalder læreren elevinitiativer?

e. Hjælper læreren eleverne? - Hvordan?

f. Tager læreren individuelle hensyn?

Redaktionel note
  • gymnasieskolen m.v.
  • april 1990 om den pædagogiske uddannelse (pædagogikum) af lærere i
  • (* 1) Skrivelsen er bortfaldet ved bekendtgørelse nr. 237 af 10.