Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner (Styrelsesloven) (* 3)

Herved bekendtgøres lov nr. 362 af 13. juni 1973 med de ændringer, som følger af lov nr. 328 af 10. juni 1976, lov nr. 591 af 19. december 1980, lov nr. 247 af 27. maj 1981 og § 9 i lov nr. 217 af 23. april 1986.


Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Loven gælder for universiteter, universitetscentre og højere læreanstalter under Undervisningsministeriet.

§ 2. Universiteter, universitetscentre og højere læreanstalter har til opgave at drive forskning og give videregående uddannelser indtil det højeste videnskabelige niveau inden for de fagområder, som undervisningsministeren fastsætter for hver enkelt institution. De nævnte institutioner skal bidrage til udbredelse af kendskab til videnskabens arbejdsmetoder og resultater.

Stk.2. Institutionerne træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives, jf. dog § 31.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter reglerne for:

  • 1) Adgang til studierne.
  • 2) Uddannelserne.
  • 3) Erhvervelse af licentiat- og doktorgrader.
  • 4) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
  • 5) Relegation af studerende.

Forinden undervisningsministeren fastsætter disse regler, skal de berørte institutioner have lejlighed til at udtale sig, såfremt forslagene ikke hidrører fra disse.

Stk. 4. Institutionerne forbereder til og afholder de eksaminer og prøver, der henlægges til dem. Eksaminer og prøver afholdes, medmindre undervisningsministeren fastsætter andet, under medvirken af censorer, der beskikkes af undervisningsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Stk. 5. Institutionernes forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af institutionerne selv.

§ 3. Hver institution ledes af en rektor i forbindelse med et konsistorium samt de råd, institutråd og studienævn, som varetager institutionernes uddannelsesmæssige og forskningsmæssige opgaver.

Stk. 2. De nærmere regler om hver enkelt institutions styrelse fastsættes i en statut, der godkendes af undervisningsministeren. Statutten offentliggøres ved undervisningsministerens foranstaltning.

Kapitel 2

Rektor, prorektor og administrationen

§ 4. Rektor repræsenterer institutionen udadtil. Han er ansvarlig for den daglige ledelse af institutionens administration og har den umiddelbare forvaltning af de anliggender, som ikke ved denne lov eller statutten er henlagt til kollegiale organer.

§ 5. Rektor drager omsorg for, at sager, som et kollegialt organ skal afgøre eller have lejlighed til at afgive en udtalelse om, forelægges for organet. Han fordeler sagerne til de kollegiale organer og udfærdiger om fornødent forskrifter for sagernes ekspedition. Han påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres udførelse. Han kan efter bemyndigelse fra organerne afgøre almindelige løbende sager, der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 2. Rektor afgør sager, der ikke tåler opsættelse, og som ikke kan afvente behandling i kollegiale organer. Sådanne afgørelser forelægges snarest for konsistorium og vedkommende kollegiale organ.

Stk. 3. Rektor kan pålægge de kollegiale organer at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen.

Stk. 4. Rektor kan pålægge en eller flere lærere eller andre ansatte at behandle og afgive indstilling om emner af betydning for institutionen.

§ 6. Prorektor er rektors stedfortræder og bistår i øvrigt med varetagelsen af rektors opgaver.

Stk. 2. Når prorektor fungerer i rektors forfald, overtager han samtlige opgaver, der er pålagt rektor ved denne lov og statutten.

§ 7. Til rådighed for rektor står en administration, der ledes af en administrativt uddannet chef.

§ 8. De nærmere regler for rektors, prorektors og administrationens virksomhed og beføjelser fastsættes i statutten.

Kapitel 3

De kollegiale organers kompetence

§ 9. Konsistorium er institutionens øverste kollegiale organ. Det afgør alle sager, der vedrører institutionen som helhed eller forholdet mellem to eller flere hovedområder.

Stk. 2. Konsistorium udarbejder forslag til statutten og standardforretningsordener for de kollegiale organer.

Stk. 3. Ud fra landsplanmæssige hensyn opretter og nedlægger undervisningsministeren institutter efter indstilling eller indhentet udtalelse fra konsistorium. Der kan oprettes tværvidenskabelige institutter, der henlægges direkte under konsistorium eller til udvalg nedsat af dette.

Stk. 4. Konsistorium afgør sager om relegation af studerende.

Stk. 5. Konsistorium træffer afgørelse om tildeling af æresdoktorgrader.

Stk. 6. Konsistorium kan nedsætte et budget- og forretningsudvalg, der dels udarbejder institutionens budgetforslag, dels efter konsistoriums bemyndigelse i øvrigt kan handle på dettes vegne. Består konsistorium af 12 medlemmer eller derover, skal der nedsættes et budget- og forretningsudvalg.

Stk. 7. Konsistorium kan af sin midte i øvrigt nedsætte udvalg og henlægge sine beføjelser til disse.

§ 10. Ved institutioner, der har eget forskningsbibliotek, nedsættes et biblioteksudvalg med lederen af forskningsbiblioteket som formand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter for hver enkelt institution repræsentationen for brugerne såvel inden som uden for institutionen.

Stk. 3. Udvalget udarbejder bibliotekets budgetforslag, træffer afgørelse om bibliotekets indkøbspolitik og om fordeling af bøger mellem det centrale bibliotek og de enkelte institutionsbiblioteker.

§ 11. Forskning og uddannelse ved institutionerne kan foregå inden for flere hovedområder.

Stk. 2. Forskningen og uddannelserne inden for hvert hovedområde ledes af et råd, der afgør alle sager, som vedrører hovedområdet som helhed, samt sager, der vedrører forholdet mellem to eller flere faggrupper inden for hovedområdet, jf. § 12, eller mellem institutråd og studienævn.

Stk. 3. Rådene træffer afgørelse om ansættelse eller indstilling om ansættelse, afsked eller orlov, for så vidt angår heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere samt eksterne lektorer. Rådene tildeler licentiat- og doktorgrader samt jus docendi. Rådene afgiver indstilling til konsistorium om tildeling af æresdoktorgrader.

Stk. 4. Rådene træffer afgørelse om fordelingen af de tildelte ressourcer imellem de enkelte fag, institutter og studienævn.

Stk. 5. Hvert råd kan nedsætte et budget- og forretningsudvalg, der dels udarbejder hovedområdets budgetforslag, dels efter rådets bemyndigelse i øvrigt kan handle på dets vegne. Består rådet af 12 medlemmer eller derover, skal der nedsættes et budget- og forretningsudvalg.

Stk. 6. Hvert råd nedsætter særligt fagkyndige udvalg til bedømmelse af ansøgere til videnskabelige stillinger, af videnskabelige arbejder indleveret med henblik på erhvervelse af licentiat- eller doktorgrader samt af ansøgninger om jus docendi. Udvalgene afgiver indstilling til vedkommende råd.

Stk. 7. Hvert råd kan af sin midte i øvrigt nedsætte udvalg og henlægge sine beføjelser til disse.

§ 12. Det kan i statutten fastsættes, at et hovedområde opdeles i to eller flere faggrupper. En faggruppe ledes af et råd, der overtager dele af de funktioner, der er fastsat i § 11, stk. 2-7. De nærmere regler herom fastsættes i statutten.

§ 13. De enkelte fagområders forskningsvirksomhed drives normalt inden for institutter. De videnskabelige medarbejdere og lærere, der er knyttet til institutterne, varetager tillige undervisning inden for fagområdet, og institutternes lokaler og udstyr står til rådighed for undervisningen i fornødent omfang.

Stk. 2. Institutrådet træffer afgørelse om fordelingen af de arbejdsopgaver, som påhviler instituttet, jf. dog § 31. Institutrådet kan ikke træffe beslutning om den enkelte forskers valg af forskningsopgave.

§ 14. Der nedsættes for hvert hovedområde et centralt studienævn. Der kan nedsættes studienævn for faggrupper, fag, linjer eller dele af fag. De nærmere regler herom fastsættes i statutten.

Stk. 2. Det centrale studienævn fastlægger kompetencefordelingen mellem dette og de øvrige studienævn og mellem disse indbyrdes.

Stk. 3. Det centrale studienævn behandler efter indstilling fra studienævnene alle spørgsmål om de generelle regler for eksamen, karaktergivning, undervisningen og studieordningen. Det centrale studienævn behandler endvidere forslag til ændring af eksamensbekendtgørelsen. Forslag sendes til undervisningsministeren gennem vedkommende råd og konsistorium, ledsaget af disse instansers eventuelle forslag og bemærkninger.

Stk. 4. Inden for rammerne af de gældende bekendtgørelser om eksamen, karaktergivning m.v. og de givne bevillinger udarbejder og ajourfører de faglige studienævn en studieordning med angivelse af undervisningens mål, omfang og varighed, form og indhold samt pensumbeskrivelse. Studienævnene tilrettelægger undervisningen og afholdelsen af eksaminer.

Stk. 5. Vedkommende studienævn skal påse, at studiet kan gennemføres som forudsat i eksamensbekendtgørelsen og studieordningen og på den normerede tid, at samordningen af studiets enkelte dele finder sted, at enkelte fag eller discipliner ikke ændres urimeligt i omfang, og at den undervisning, der gives, er relevant i forhold til uddannelsens mål og de fastsatte eksamensfordringer.

Stk. 6. Studienævnet kan dispensere fra studie- og eksamensordninger i henhold til gældende bestemmelser. Afgørelsen kan af ansøgeren indbringes for det centrale studienævn.

Stk. 7. Vedkommende studienævn træffer endvidere efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 2, stk. 3, nr. 4, afgørelse om ansættelse af deltidsansatte, timelønnede undervisningsassistenter og tilsvarende lærere. Studienævnets afgørelser kan af ansøgerne, den eller de fagkyndige, der har udtalt sig om ansøgerens kvalifikationer, eller et medlem af studienævnet indbringes for det centrale studienævn. Studienævnet skal have lejlighed til at udtale sig om oprettelse og nedlæggelse af andre lærerstillinger og om de undervisningsmæssige kvalifikationer hos ansøgere til disse stillinger.

Stk. 8. Andre sager, der vedrører undervisningen under et studienævns område, skal forelægges nævnet til udtalelse, inden sagen afgøres.

Kapitel 4

Valg af rektor og prorektor. De kollegiale organers sammensætning

§ 15. Rektor og prorektor vælges blandt institutionens professorer og heltidsansatte lektorer af medlemmerne af de råd, der er nævnt i §§ 11 og 12, samt af de medlemmer af konsistorium, der ikke har sæde i disse råd.

Stk. 2. Den kandidat, der har opnået mere end halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer, er valgt. Har ingen kandidat opnået dette, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået størst stemmetal. Har flere kandidater opnået samme stemmetal, deltager samtlige disse i omvalget. Den kandidat, der ved omvalget har opnået det største stemmetal, er valgt. Har flere ved omvalget opnået samme stemmetal, foretages der lodtrækning mellem disse kandidater.

Stk. 3. Rektor vælges for 3 år og prorektor for 2 år ad gangen.

§ 16. Konsistorium og de råd, der er omhandlet i §§ 11 og 12, består af mellem 8 og 32 medlemmer.

Stk. 2. Fødte medlemmer af konsistorium er rektor, prorektor og formændene for de råd, der er omhandlet i § 11, stk. 2. Administrationens chef og på institutioner med eget forskningsbibliotek dettes chef deltager i konsistoriums møder uden stemmeret.

Stk. 3. Antallet af medlemmer i konsistorium og råd fastsættes i statutten. Undervisningsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at godkende udvidelse af antallet af medlemmer ud over 32.

§ 17. Repræsentanter for de heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere i konsistorium og råd vælges for 3 år ad gangen af og blandt dem, der er ansat inden for vedkommende område.

Stk. 2. Repræsentanter for de deltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere i konsistorium og råd vælges for eet år ad gangen af og blandt dem, der er ansat inden for vedkommende område. Der vælges mindst een repræsentant til hvert organ. Såfremt der ikke opstilles kandidater for de deltidsbeskæftigede, kan disse mandater besættes af de heltidsbeskæftigede for eet år ad gangen.

Stk. 3. Repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere i konsistorium og råd vælges for 3 år ad gangen af og blandt dem, der er ansat inden for vedkommende område. Disse medarbejderes repræsentation udgør halvdelen af det samlede antal lærerrepræsentanter. Er antallet af disse medarbejdere under halvdelen af det samlede antal lærere, nedsættes andelen til en fjerdedel. I statutten fastsættes størrelsen af repræsentationen i de enkelte råd.

Stk. 4. Repræsentanter for de studerende i konsistorium og råd vælges for eet år ad gangen af og blandt de studerende, der er indskrevet inden for vedkommende område. De studerendes repræsentation udgør halvdelen af det samlede antal lærerrepræsentanter.

§ 18. Institutrådet består af samtlige heltidsbeskæftigede lærere og videnskabelige medarbejdere samt repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere og for de studerende, der deltager i den undervisning, som varetages af instituttet. Det kan i statutten fastsættes, at eksterne lektorer og andre grupper af lærere kan blive repræsenteret i institutrådet.

Stk. 2. Antallet af repræsentanter for de tekniske og administrative medarbejdere og de studerende fastsættes for hvert enkelt institut af konsistorium eller efter dettes bestemmelse af de råd, der er omhandlet i §§ 11 og 12, og det kan højst udgøre halvdelen af institutrådets samlede antal medlemmer.

Stk. 3. Repræsentanterne for de tekniske og administrative medarbejdere samt de studerende vælges for indtil eet år ad gangen. De nærmere regler fastsættes i statutten.

§ 19. Hvert studienævn består af et lige stort antal lærere og studerende i alt højst 12. De vælges for eet år ad gangen af og blandt henholdsvis de lærere, der underviser, og de studerende, der studerer inden for det pågældende studienævns område.

Stk. 2. Medlemmer til de centrale studienævn udpeges af studienævnene ved hovedområdet. De centrale studienævns medlemstal fastsættes af konsistorium. De centrale studienævn kan nedsætte forretningsudvalg, hvis medlemstal fastsættes af konsistorium. De nærmere regler fastsættes i statutten.

§ 20. Regler for valgrettens udøvelse fastsættes af undervisningsministeren. Valgmåderne skal fastsættes med henblik på sikring af en rimelig repræsentation af de forskellige fag og anskuelser.

Stk. 2. Valg til konsistorium foregår altid som forholdstalsvalg. Repræsentanterne for de enkelte valggrupper i de råd, der er nævnt i §§ 11 og 12, træffer for hvert valg inden for deres område afgørelse om den valgmåde, der skal finde anvendelse. Dog skal der afholdes forholdstalsvalg, hvis krav herom fremsættes af een af repræsentanterne eller af et antal valgberettigede inden for en valggruppe svarende til en fjerdedel af antallet af valgberettigede for hvert mandat. Der kan indgås liste- og/eller valgforbund mellem grupper og/eller kandidater.

Stk. 3. Repræsentanterne for de enkelte valggrupper i konsistorium og i de i §§ 11 og 12 nævnte råd træffer for hvert valg inden for deres område afgørelse om en eventuel opdeling af de valgberettigede i repræsentationsområder. Såfremt det inden for en valggruppe kræves af en af repræsentanterne eller et antal valgberettigede svarende til en fjerdedel af antallet af valgberettigede for hvert mandat, skal valget afholdes som forholdstalsvalg, og der kan ikke opdeles i repræsentationsområder. Ved mandatfordelingen mellem repræsentationsområderne kan der tages hensyn til såvel antallet af valgberettigede inden for området som til interessen i, at faglige eller andre anskuelser er repræsenterede.

Stk. 4. Begæringen efter stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., skal senest 30 dage før valgets afholdelse af enten een af repræsentanterne eller af 5 valgberettigede skriftligt indgives til rektor og skal i sidste tilfælde være ledsaget af personlige underskrifter fra det antal personer, der er nævnt i stk. 2 og 3.

§ 21. De kollegiale organers funktionsperiode fastsættes i statutten.

Stk. 2. Når kollegiale organer oprettes i løbet af valgperioderne, gælder valg af medlemmer for resten af perioden. Nedlægges organer, bortfalder mandatet.

Kapitel 5

De kollegiale organers virkemåde

§ 22. Rektor er formand for konsistorium. Formanden for de øvrige kollegiale organer vælges af det pågældende organ for den periode, der fastsættes i statutten. I de råd, der er omtalt i §§ 11 og 12, vælges formanden blandt de heltidsbeskæftigede videnskabelige medarbejdere og lærere.

Stk. 2. Institutrådet vælger efter regler fastsat i statutten blandt sine heltidsbeskæftigede medarbejdere en institutbestyrer, der repræsenterer instituttet udadtil og er ansvarlig for instituttets daglige ledelse. Institutrådet kan endvidere, ligeledes efter regler fastsat i statutten, vælge en bestyrelse. Institutbestyreren er født medlem og formand for bestyrelsen. Såfremt institutrådet består af 40 medlemmer eller mere, vælger institutrådet en bestyrelse, der overtager dele af dettes funktioner. De nærmere regler fastsættes i statutten.

Stk. 3. De kollegiale organer fastsætter selv deres forretningsorden inden for rammerne af reglerne i denne lov og den standardforretningsorden, som fastsættes af konsistorium.

§ 23. Det fastsættes i de kollegiale organers forretningsorden, når og hvor ordinære møder skal afholdes.

Stk. 2. Ekstraordinære møder afholdes, når formanden finder det fornødent, men skal dog afholdes, når en tredjedel af organets medlemmer eller mindst een af de repræsenterede grupper forlanger det.

Stk. 3. Formanden giver inden mødet i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på møderne, og sørger så vidt muligt for, at sagerne og de oplysninger, der er tilvejebragt til bedømmelse af disse, forelægges til medlemmernes eftersyn i passende tidsrum forinden mødet.

Stk. 4. Formanden sørger for offentliggørelsen af tid og sted for mødernes afholdelse.

§ 24. De kollegiale organer udøver deres virksomhed i møder. Dersom alle medlemmer er enige herom, kan rutinesager dog afgøres ved skriftlig behandling. Møderne er offentlige, medmindre det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt eller ønskeligt, at behandlingen sker for lukkede døre.

Stk. 2. Sager om enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold, herunder sager om ansættelser, forfremmelser og afskedigelser, samt sager om planer eller forhandlinger om køb og salg af faste ejendomme, bedømmelse af ordre til eller tilbud fra leverandører eller entreprenører skal behandles for lukkede døre. I sådanne sager har medlemmerne tavshedspligt.

Stk. 3. Rektor eller en af ham udpeget person har ret til at overvære en sags behandling for lukkede døre.

§ 25. De kollegiale organer er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af det i statutten fastsatte antal medlemmer er til stede.

Stk. 2. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte, medmindre andet fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 3. De kollegiale organers valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner o.l. foretages som forholdstalsvalg.

§ 26. De kollegiale organers beslutninger optages i et beslutningsreferat, der forelægges til godkendelse i næste møde. Ethvert af medlemmerne kan forlange sin afvigende mening kort optaget i beslutningsreferatet, og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af referatet. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt.

§ 27. Et kollegialt organ kan træffe beslutning om, at et medlem har en sådan interesse i en sag, at han er udelukket fra at deltage i forhandlinger og afstemninger om sagen.

Stk. 2. Et medlem skal underrette det kollegiale organ, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om hans habilitet.

§ 28. Når et medlem af et kollegialt organ mister sin valgbarhed i løbet af valgperioden eller erklæres inhabil, eller når et medlem ved fravær i mindst to måneder på grund af sygdom, studierejse eller lignende er ude af stand til at deltage i det kollegiale organs arbejde, indkalder dette en suppleant til at indtræde. Et kollegialt organ træffer selv beslutning om, hvorvidt betingelserne for suppleantens indtræden er til stede.

Kapitel 6

Særlige regler

§ 29. På institutioner, der udelukkende uddanner og forsker inden for eet hovedområde, kan oprettelsen af det råd, der er omhandlet i § 11, undlades, og opgaverne varetages da af konsistorium.

§ 30. En institution har ret til at modtage tilskud fra anden side end statskassen samt til at oprette fonde og legater for sådanne tilskudsmidler. Disse fonde og legater holdes uden for statskassen, og der kan alene rådes over dem af de styrelser, der er indsat af institutionen selv i overensstemmelse med de vedtægter, der er fastsat for det enkelte fond eller legat.

§ 31. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for de institutter m.v., der ifølge lovgivningen er forpligtet til at udføre bestemte opgaver.

§ 32. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler for styrelsen af de museer og samlinger, der hører under denne lovs institutioner.

§ 33. Til varetagelse af de studerendes interesser kan undervisningsministeren af statskassen yde tilskud til de studenterorganisationer, der er repræsenteret i konsistorium.

Stk. 2. Fordelingen af tilskuddene foretages på grundlag af studentergruppernes andel af de samlede afgivne studenterstemmer til valg til konsistorium.

§ 34. Institutionerne stiller lokaler og kontorassistance til rådighed for de grupper, der er repræsenteret i de styrende organer, efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Kapitel 7

Tilsyn og klage

§ 35. Undervisningsministeren er øverste forvaltningsmyndighed for institutioner, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog kun sætte de afgørelser, der er omhandlet i kapitel 3, ud af kraft, såfremt de findes stridende mod lovgivningen eller almindelige retsgrundsætninger. Relegation af en studerende kan af denne dog altid indbringes for undervisningsministeren.

§ 35 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren jf. dog § 35, stk. 2, 2. pkt.

§ 36. Undervisningsministeren fastsætter regler om klager fra eksaminander i forbindelse med eksaminer og prøver. Hvis der oprettes særlige klageinstanser, kan ministeren bestemme, at klageinstansernes afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 37. Fungerer et kollegialt organ ikke, eller fungerer det i strid med denne lov, kan undervisningsministeren efter indstilling fra konsistorium fastsætte en midlertidig styrelsesordning for det pågældende område, hvorved §§ 10-14 fraviges.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 38. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 39. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 40. Loven får virkning for den enkelte institution fra det tidspunkt, institutionens statut, jfr. § 3, stk. 2, er trådt i kraft, dog senest fra den 1. september 1974. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til efter forhandling med handelshøjskolerne i København og Århus at træffe bestemmelse om, hvornår og i hvilket omfang disse institutioner omfattes af loven.

§ 41. Følgende bestemmelser ophæves, jf. dog § 40 stk. 1:

1. Lov nr. 271 af 4. juni 1970 om universiteternes styrelse.

2. §§ 2-4 i lov nr. 50 af 25. februar 1963 om Danmarks Lærerhøjskole.

3. Lov nr. 177 af 7. juni 1958 om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

----

Lov nr. 328 af 10. juni 1976, hvis § 1,

nr. 1, indsatte nyt afsnit efter nr. 5 i § 2, stk. 3,

nr. 2, ændrede affattelsen af § 9, stk. 3, 1. pkt.,

nr. 3-5, ændrede affattelsen af § 20, stk. 2-4,

og nr. 6, ændrede affattelsen af § 33,

havde virkning fra 1. august 1976.

----

Lov nr. 591 af 19. december 1980, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 20, stk. 3, trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende (* 1)

----

Lov nr. 247 af 27. maj 1981, der ændrede affattelsen af § 2, stk. 4, 2. pkt. og § 36, indeholdt ingen ikrafttrædelsesbestemmelse, (* 2)

----

Lov nr. 217 af 23. april 1986, hvis § 9 har medført indsættelse af § 35 a, trådte i kraft den 1. juli 1986.

Undervisningsministeriet, den 17. marts 1987

BERTEL HAARDER

/Birgit Andersen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgjort i Lovtidende den 31. december 1980

(* 2) Bekendtgjort i Lovtidende den 12. juni 1981

Redaktionel note
  • (* 3) Loven er oversat til engelsk og fransk i den form den havde i 1981. Oversættelserne fås i Undervisningsministeriets internationale kontor.