Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(HF-loven)

    Herved bekendtgøres lov nr. 433 af 13. juni 1990 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. med de ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 279 af 29. april 1992, § 12 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 og § 2 i lov nr. 353 af 14. maj 1992.


Kapitel 1

Uddannelser og eksamen

     § 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

     Stk. 2. Studieforberedende enkeltfagsundervisning er et tilbud til voksne om supplerende uddannelse på flere niveauer.

Kursus til højere forberedelseseksamen

     § 2. Ved kursus til højere forberedelseseksamen gives undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, historie, idræt, italiensk, kemi, matematik, musik, oldtidskundskab, psykologi, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere kursisterne kollektiv uddannelses- og erhvervsorientering.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeriet kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag.

     § 3. Højere forberedelseseksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kursus til højere forberedelseseksamen, herunder om, hvilke fag der er fællesfag, og hvilke der tillige eller alene er tilvalgsfag, samt om mindstekrav med hensyn til antallet og sammensætningen af tilvalgsfag, der sammen med fællesfagene udgør en samlet eksamen for den enkelte studerende.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at et fag i en samlet hf-eksamen kan erstattes af det samme fag fra en anden gymnasial uddannelse på tilsvarende eller højere niveau.

     Stk. 4. Hf-uddannelsen kan gennemføres som et samlet 2-årigt forløb eller tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.

Studieforberedende enkeltfagsundervisning

     § 4. Studieforberedende enkeltfagsundervisning omfatter de fag og de niveauer, som indgår i højere forberedelseseksamen, jf. § 2. Endvidere kan der gives undervisning i fag fra gymnasiets fagrække, herunder det højeste gymnasiale niveau, jf. lov om gymnasiet m.v.

     § 5. Studieforberedende enkeltfagsundervisning giver gennem undervisning i enkelte fag eller særligt tilrettelagte uddannelsesforløb voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder.

     Stk. 2. Prøver i enkelte fag i hf's fagrække kan sammenstykkes til en højere forberedelseseksamen, jf. § 3.

     Stk. 3. Prøver i enkelte fag i gymnasiets fagrække kan sammenstykkes til en studentereksamen efter nærmere regler, som fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Fælles bestemmelser

     § 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold og omfang og om, på hvilket niveau fagene tilbydes. Hvor et fag har flere niveauer, kan der bygges videre fra et lavere til et højere niveau.

     Stk. 2. Undervisningen i hvert fag, bortset fra billedkunst, idræt og musik som fællesfag i et samlet 2-årigt hf-forløb, jf. § 3, afsluttes med prøve.

     Stk. 3. Studerende, der ikke har deltaget i undervisningen til højere forberedelseseksamen eller i studieforberedende enkeltfagsundervisning, kan aflægge prøve som selvstuderende.

     § 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakterer, samt om udstedelse af eksamensbevis.

     § 8. Der tilbydes de studerende individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

     § 9. Til handicappede studerende gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

     Stk. 2. For kursister, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

     § 10. Studerende, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og prøve i religion. Er den studerende undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

Kapitel 2

Optagelse

     § 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, hvis

  • 1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid, eller
  • 2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst eet år forinden og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.

     § 12. En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk. 1, nr. 2.

     § 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

     § 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af kursister mellem kurserne.

Kapitel 3

Regional styring og kursusstruktur

     § 15. Undervisningen foregår på amtskommunale, statslige eller private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen indgår enten som en del af institutionens virksomhed eller foregår på et selvstændigt kursus efter denne lov.

     Stk. 2. Der kan mellem institutioner samarbejdes om undervisningsmidler, lokaler, administration, ledelse, lærerkræfter og holddannelse.

     Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan tillige tilbyde undervisning i henhold til anden lovgivning.

     § 16. Amtsrådene kan oprette og nedlægge kurser og har det overordnede ansvar for disse kursers drift.

     Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af et selvstændigt amtskommunalt kursus skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

     § 17. Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til de 2-årige hf-undervisningsforløb i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 11, kan optages.

     Stk 2. Amtsrådene sikrer, at kvalificerede ansøgere til studieforberedende enkeltfagsundervisning inden for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand kan optages på den ønskede undervisning.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbudet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge amtskommuner at oprette undervisning i sådanne fag.

     § 18. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

     Stk. 2. Private kurser skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler. Private kurser skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

     Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis kurset ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Kapitel 4

Kursernes ledelse

Selvstændige amtskommunale kurser

     § 19. Amtsrådet træffer beslutning om:

  • 1) bevilling til amtskommunens kurser og den økonomiske ramme for det enkelte kursus,
  • 2) ansættelse af rektor, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
  • 3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 35. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
  • 4) specialundervisning,
  • 5) kursisters afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 29, og
  • 6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister, kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

     Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge et kursus at tilbyde bestemte fag, jf. § 17, stk.3.

     Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele heraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

     § 20. Ved selvstændige amtskommunale kurser oprettes en bestyrelse.

     Stk. 2. Bestyrelsen omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i kursets opland, kursisterne og personalet og kan omfatte andre, herunder repræsentanter for de videregående uddannelser og erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Kursets rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

     Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af kursets vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

     Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor det maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

     Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget.

     § 21. Rektor er kursets daglige leder og er ansvarlig for kursets virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

     Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for kursets undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

     Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem kursets ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende de studerende, herunder om optagelse af kursister.

     Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

     § 22. Hvert kursus nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle kursets lærere.

     Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

     Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

     § 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og blandt kursisterne.

     Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om kursisternes forhold.

Selvstændige private kurser

     § 24. For selvstændige private kurser finder § 20, stk. 1, § 21, jf. dog stk. 3, § 22 og § 23 tilsvarende anvendelse.

     Stk. 2. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

     Stk. 3. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for bestyrelsen.

Andre uddannelsesinstitutioner

     § 25. For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning, finder bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, 3, 4, 5 og 6, tilsvarende anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner varetages amtsrådets funktioner af henholdsvis kommunalbestyrelsen, undervisnings- og forskningsministeren og bestyrelsen, jf. § 34. § 19, stk. 2, finder anvendelse ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

     Stk. 2. I øvrigt følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner, ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er tillagt rektor på et selvstændigt kursus, jf. § 21. Endvidere tillægges der forstandere for voksenuddannelsescentrene beføjelsen til at fastlægge kursets fagudbud til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning jf. dog § 19, stk. 2.

Det centrale pædagogiske tilsyn

     § 26. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med undervisning og eksamen i henhold til denne lov.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstanderen i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende kurserne, herunder foranstalte besøg på kurserne.

     Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra kurserne.

Kapitel 5

Finansiering

     § 27. Undervisningen finder sted på uddannelsesinstitutioner, der drives af amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer, at der sikres midler til efteruddannelse af personalet.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til andre formål.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. studerende.

     § 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

     Stk. 2. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

     Stk. 3. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

     § 29. Undervisningen i henhold til denne lov på offentlige uddannelsesinstitutioner samt på erhvervsskoler er vederlagsfri.

     Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 3.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at kursisterne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for kursets kursister eller for grupper af kursister på institutionen.

     Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd ellertil institutionerne.

     Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren, som også fastsætter nærmere regler om gebyrordningen, herunder om administrationen af den.

     Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende, som indstiller sig til prøve uden at være tilmeldt undervisningen (selvstuderende), skal betale et gebyr.

     Stk. 7. Indbetaling af gebyr efter stk. 5 og 6 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og eksaminer.

     Stk. 8. Reglerne i stk. 5-7 finder ikke anvendelse, hvor der i anden lovgivning er fastsat bestemmelser om gebyr eller betaling for undervisningen.

     § 29 a. Amtsrådet og Undervisnings- og Forskningsministeriet har udpantningsret for krav på betaling for fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 29, stk. 3, for så vidt angår amtskommunale og statslige uddannelsesinstitutioner.

Driftstilskud

     § 30 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private kurser ud fra antal årskursister ved kurserne.

     Stk. 2. Antal årskursister beregnes som 7/12 af antal kursister opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal kursister pr. 5. september i finansåret. Antal årskursister ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 30 d.

     Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

     § 30 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 30 a og driftstilskudsbevillingen til private gymnasieskoler, jf. § 18 a i lov om gymnasiet m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private skoler og kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes at undervisnings- og forskningsministeren.

     Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

     Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, henholdsvis årskursister jf. § 30 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen.

     Stk. 4. Ved ændring i antallet af årskursister, der følger af, at antallet af kursister pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til det enkelte kursus ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årskursister.

     Stk. 5. I det finansår, hvor et kursus oprettes, opgøres antal årskursister forholdsmæssigt, jf. § 30 a, stk. 2, og der tildeles kurset et driftstilskud pr. årskursist, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 30 a, stk. 3.

Bygningstilskud

     § 30 c. Staten yder bygningstilskud til private kurser ud fra antal kursister pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist fastsættes på de årlige finanslove.

     Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til kurserne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til kurserne.

Tilskud til kostafdelinger

     § 30 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private kurser ud fra antal årskostkursister og et tilskud pr. årskostkursist. Tilskuddet pr. årskostkursist fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 30 a, stk. 2, om beregningen af antal årskursister.

Specielle tilskud

     § 30 e. Staten yder tilskud til private kurser til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. kursist.

     § 30 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisning administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

     Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årskursist under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 30 a, stk. 2. Kurset træffer selv afgørelse om hvorledestilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for de under 18-årige kursister.

     § 30 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private kurser, som også tilbyder et fuldt to-årigt forløb. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf § 30 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Seminariernes hf-kurser

     § 30 h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet statsseminarier.

     Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne tilknyttet private seminarier afholdes efter bestemmelsen i stk. 1.

Tilskudsbetingelser m.m.

     § 30 i. Tilskuddene til private kurser i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer kurserne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt:

  • 1) Driftstilskud i henhold til § 30 a.
  • 2) Bygningstilskud i henhold til § 30 c.
  • 3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 30 d.
  • 4) Tilskud til kursister med svære handicap i henhold til § 30 e.
  • 5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 30 g.

     Stk. 2. Kurserne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til kursus- og undervisningsvirksomhed.

     Stk. 3. Kursets bestyrelse er ansvarlig for kursets økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

     § 30 k. Tilskud til private kurser i henhold til denne lov kan kun ydes til kurser, som opfylder følgende betingelser:

  • 1) Kurset skal have haft mindst 12 kursister pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af kursisttallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som kursisttallet den 5. september året før finansåret.
  • 2) Kursets rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige kurser gældende regler.
  • 3) Kursets rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

     § 30 l. Det private kursus skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

     § 30 m. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for kurser som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

     Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

     Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede kurser

     § 30 n. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både et privat kursus og en privat gymnasieskole, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

     § 30 o. De private kursers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

     Stk. 2. Den i § 30 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 30 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 30 b, stk. 1, og § 30 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

     § 30 p. En kursist anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune ligger.

     § 30 q. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller på et af de i § 30 h nævnte kurser.

     Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3, og § 30 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. kursist, jf § 30 c.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

     § 30 r. Til undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitligebudgetterede tilskud pr. kursist for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 30 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

     § 30 s. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til private hf-kurser.

     Stk. 2. Kursister, der efter eget ønske optages på Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, betragtes som henvist, jf. stk. 1.

     Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3.

     § 30 t. Amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne.

     § 30 u. Kurserne skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt kurset, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 30 a-30 g og bidragsopkrævningen efter §§ 30 p-30 r. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes personnumre.

     Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af kursets revisor, og kan pålægge kurserne, jf § 26, og de i §§ 30 b og 30 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

Kapitel 6

Lærerne

     § 31. Ansættelse som adjunkt eller lektor til undervisning i henhold til denne lov eller som rektor for et selvstændigt kursus er betinget af, at den pågældende inden for den i § 2, stk. 1, nævnte fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

     Stk. 2. Fast ansættelse som lærer til undervisning i henhold til denne lov er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

     Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

     Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved en institution, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov.

     Stk. 5. Alle institutioner, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

     § 32. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe de studerendes muligheder for at gøre brug af deres uddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

     § 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors eller forstanderens afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

     Stk. 2. Klager over afgørelser, der er truffet af bestyrelser eller tilsvarende organer ved amtskommunale kurser, indbringes for amtsrådet.

     § 34. For så vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov i Københavns og Frederiksberg Kommuner, træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

     Stk. 2. For så vidt angår statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene.

     Stk. 3. For så vidt angår private kurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

     § 35. Rektorer for offentlige selvstændige kurser bortset fra kommunale kurser i Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

     Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

     § 35 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

     Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

     § 35 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

     Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986.

     Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

     § 36. Tilskud til befordring ydes i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v.

     § 36 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

     § 37. Lovens § 26 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991, men har for så vidt angår undervisningen først virkning fra den 1. august 1991.

     Stk. 2. Lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, ophæves. Bestemmelserne i loven samt §§ 1 og 3 - 5, § 7, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, 3 og 4, og §§ 9, 11, 11 a og 13 i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, finder fortsat anvendelse på den undervisning, der er påbegyndt inden den 1. august 1991.

     Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 58 af 7. februar 1990, ophæves § 46 b, jf. dog stk. 4.

     Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

     § 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 9

     Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 1)

     Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 352 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 32

     Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.(* 2)

Stk. 2-13. (Udeladt).

Lov nr. 353 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

     § 6

     Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

     Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993 til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

     Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolen eller kursets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesafgifter, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c.

     Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 2. juni 1992

Bertel Haarder

    / Steffen Jensen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992.

(* 2) Ved bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992 er bl.a. lovens § 12

sat i kraft den 15. juni 1992.