Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om gymnasiet m.v.

(Gymnasieloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 431 af 13. juni 1990 om gymnasiet m.v. med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 279 af 29. april 1992, § 11 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 og § 1 i lov nr. 353 af 14. maj 1992.


Kapitel 1

Gymnasieuddannelsen

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et tre-årigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 3. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisningen og eksamen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

Optagelse

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

  • 1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og
  • 2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

Kapitel 2

Gymnasieskolernes oprettelse

og nedlæggelse

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolens drift.

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Private gymnasieskoler skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

Stk. 4. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler mv. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

Gymnasieskolernes ledelse

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

  • 1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler,
  • 2) ansættelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen,
  • 3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor,
  • 4) specialundervisning,
  • 5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om
  • 6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning.

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne, bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen.

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov. De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor.Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.

Kapitel 3

Finansiering

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til andre formål.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

§ 17. Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

§ 17 a. Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling for fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 17, stk. 3.

Driftstilskud

§ 18 a. Staten yder et generelt driftstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal årselever ved skolerne.

Stk. 2. Antal årselever beregnes som 7/12 af antal elever opgjort 5. september året før finansåret sammenlagt med 5/12 af antal elever pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved kostafdelinger beregnes på samme måde, jf. § 18 d.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det pågældende finansår.

§ 18 b. Den samlede driftstilskudsbevilling udgøres af driftstilskudsbevillingen efter § 18 a og driftstilskudsbevillingen til private hf-kurser, jf. § 30 a i lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Af den samlede driftstilskudsbevilling fastsættes på de årlige finanslove et særligt tilskud til vikarudgifter og sygeundervisning, som fordeles mellem de private gymnasieskoler og hf-kurser af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af bevillingen til vikarkassen, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen, der afsættes til skoletilskudspuljen og til taxametertilskudspuljen.

Stk. 3. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver af de private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler og kurser ud fra antallet af årselever, jf. § 18 a, og med hensyntagen til uddannelsens art og lærernes løntrinsfordeling ved skolen. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder på hvilken måde elever ved uddannelser efter § 21, stk. 2, skal medregnes.

Stk. 4. Ved ændring i antallet af årselever, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet 5. september året før finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 5. I det finansår, hvor en skole oprettes, opgøres antal årselever forholdsmæssigt, jf § 18 a, stk. 2, og der tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud, der er fastsat på finansloven, jf. § 18 a, stk. 3.

Bygningstilskud

§ 18 c. Staten yder bygningstilskud til private gymnasieskoler ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Af bygningstilskudsbevillingen, jf. stk. 1, ydes forlods til skolerne et afviklingstilskud til udgifter til renter af lån i skolernes bygninger, husleje, skatter og afgifter samt til særlige vedligeholdelsesudgifter, der er godkendt som refusionsberettigede af undervisnings- og forskningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 3. Undervisnings- og Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastlæggelsen af afviklingstilskud og deres løbetid samt om fordelingen af bygningstilskud i øvrigt til skolerne.

Tilskud til kostafdelinger

§ 18 d. Staten yder tilskud til kostafdelinger ved private gymnasieskoler ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 18 a, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Specielle tilskud

§ 18 e. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap, som er godkendt af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Tilskuddet fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

§ 18 f. Staten yder tilskud til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. og til nedbringelse af betaling for ophold på en privat kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for undervisningen mv. administreres af en særlig kasse, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling ydes med et beløb pr. årselev under 18 år den 5. september året før finansåret henholdsvis den 5. september i finansåret, jf. § 18 a, stk. 2. Skolen træffer selv afgørelse om, hvorledes tilskuddet fordeles til nedsættelse af betalingen for ophold for elever under 18 år.

§ 18 g. Staten yder tilskud til enkeltfagsundervisning på særskilt oprettede hold ved private gymnasieskoler. Tilskuddet ydes med en procentdel af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf § 18 a, stk. 3, efter nærmere af undervisnings- og forskningsministeren fastsatte regler.

Tilskudsbetingelser m.m.

§ 18 h. Tilskuddene til private gymnasier i henhold til denne lov skal anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed. Herudover disponerer skolerne frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med de pågældende tilskud forudsættes opfyldt:

  • 1) Driftstilskud i henhold til § 18 a.
  • 2) Bygningstilskud i henhold til § 18 c.
  • 3) Tilskud til kostafdelinger i henhold til § 18 d.
  • 4) Tilskud til elever med svære handicap i henhold til § 18 e.
  • 5) Tilskud til enkeltfagsundervisning i henhold til § 18 g.

Stk. 2. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Skolens bestyrelse er ansvarlig for skolens økonomiske drift over for undervisnings- og forskningsministeren.

§ 18 i. Tilskud til private gymnasieskoler i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som opfylder følgende betingelser:

  • 1) Skolen skal have haft mindst 12 elever pr. klasse, beregnet enten som et gennemsnit af elevtallet den 5. september året før finansåret og det forudgående år eller som elevtallet den 5. september året før finansåret.
  • 2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler.
  • 3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

§ 18 k. Den private gymnasieskole skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18 l. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan for skoler, som ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som ministeren har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 18 m. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består af både en privat gymnasieskole og et privat hf-kursus, en privat kostafdeling, en privat efterskole eller en fri grundskole.

Regnskab og revision

§ 18 n. De private gymnasieskolers regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Stk. 2. Den i § 18 b, stk. 1, nævnte vikarkasse og den i § 18 f, stk. 1, nævnte særlige kasse fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 18 b, stk. 1, og § 18 f, stk. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Amtskommunale bidrag m.v.

§ 18 o. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune ligger.

§ 18 p. Til almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og § 18 g, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c.

Stk. 3. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er optaget i 1 - 10. klasse på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er optaget på en privat gymnasieskole eller på Sorø Akademis Skole, betaler elevens hjemamtskommune bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitligebudgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 18 e. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget.

§ 18 r. Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler.

Stk. 2. Såfremt Sorø Akademis Skole drives som privat gymnasieskole, betragtes elever, der efter eget ønske optages på skolen som henvist, jf. stk. 1.

Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a, stk. 3.

§ 18 s. Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne.

§ 18 t. Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen efter §§ 18 a-18 g og bidragsopkrævningen efter §§ 18 o-18 q. Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om elevernes personnumre.

Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan pålægge skolerne, jf § 15, og de i §§ 18 b og 18 f nævnte kasser at indsende statistiske oplysninger og oplysninger vedrørende økonomiske forhold, herunder regnskaber.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning iudlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private skoler.

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p.

Kapitel 4

Lærere

§ 20. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier eller ved kurser med anden gymnasial undervisning.

Stk. 5. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om

  • 1) kapaciteten,
  • 2) optagelsen og fordelingen af kostelever,
  • 3) forældrenes betaling for elevers ophold og
  • 4) betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes.

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus, bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

§ 26 a. En tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af institutionens overtagelse.

Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn, til alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale skolevæsen.

§ 26 b. Staten afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes og Frederiksberg Kommunes gymnasieskoler m.v. Staten yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieskoler m.v.

Stk. 2. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986.

Stk. 3. For så vidt angår andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985.

§ 27. Ud over de i §§ 18 a - 18 g og 18 r nævnte tilskud kan der på de årlige finanslove bevilges et særligt tilskud til driften af Sorø Akademis Skole.

Stk. 2. Så længe Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet.

§ 27 a. Statstjenestemænd ansat ved Sorø Akademis Skole ved overgangen til en selvejende institution kan vælge at opretholde ansættelsesforholdet som statstjenestemand. Skolen afholder lønudgifterne, herunder eventuelt udgifterne til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Pensionsudgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Ved overgangen til selvejende institution kan udstyr og inventar m.v., der er finansieret af bevillingerne fra Undervisnings- og Forskningsministeriet overgå vederlagsfrit til den selvejende institution.

§ 27 b. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræve betaling for kursister ved kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist til driften af det pågældende kursus.

Kapitel 6

Befordring for elever i ungdomsuddannelser

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser mv.

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

Stk. 2. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 2 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, affattes § 9 a således:

» § 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, l. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.«.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 279 af 29. april 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.(* 1)

Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Lov nr. 352 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 32

Stk. 1. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter tidspunktet for de enkelte bestemmelsers ikrafttræden.(* 2)

Stk. 2-13 (udeladt).

Lov nr. 353 af 14. maj 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog kan den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse træde i kraft senere.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til udgifter til renter af lån i skolernes og kursernes bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesarbejder samt om ydelse af statslån for perioden fra 1. januar 1993 til de i stk. 1 nævnte paragraffer træder i kraft.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte en frist for godkendelse af udgifter til renter af lån i skolen eller kursets bygninger, husleje, skatter, afgifter og særlige vedligeholdelsesafgifter, der skal indgå i fastlæggelsen af skolens eller kursets afviklingstilskud efter den i § 1, nr. 5, nævnte § 18 c og den i § 2, nr. 4, nævnte § 30 c.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte fornødne overgangsordninger i forbindelse med lovens gennemførelse.

§ 7

Lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986, og lov nr. 214 af 5. april 1989 om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser ophæves. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af det ved § 1, nr. 5, indsatte § 18 r, stk. 2, og § 27, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 7.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 2. juni 1992

Bertel Haarder

/ Steffen Jensen

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 30. april 1992.

(* 2) Ved bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992 er bl.a. lovens § 11 sat i kraft den 15. juni 1992.