Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 321 af 29. maj 1991, § 1 i lov nr. 133 af 26. februar 1992 og § 1 i lov nr. 352 af 14. maj 1992.


Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at

  • 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
  • 2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling,
  • 3) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
  • 4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom, hvis dette følger af § 35.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i een eller flere virksomheder.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 1. og 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

Stk. 4. En skole kan optage elever til en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om optagelsen.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

§ 8. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder om den prøve, der er nævnt i § 7.

§ 9. Undervisnings- og forskningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 2, til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10. For elever uden uddannelsesaftale består en uddannelses 1. skoleperiode af 20 ugers erhvervs- og uddannelsesorienterende undervisning, hvor der gives en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere uddannelsesområder.

Stk. 2. For elever med uddannelsesaftale træder praktikuddannelse i stedet for 1. skoleperiode. Øvrige skoleperioder er fælles for eleverne i den enkelte uddannelse, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og vedkommende faglige udvalg fastsætte, at alle elever i en uddannelse er fritaget for 1. skoleperiode, uden at den samlede uddannelsestid blivere tilsvarende afkortet. Elever, der er fyldt 18 år, er på tilsvarende vilkår fritaget for 1. skoleperiode.

§ 11. En uddannelses 2. skoleperiode varer 20 uger i tidsmæssig forlængelse af 1. skoleperiode. Den kan være delt i kortere perioder for elever med uddannelsesaftale.

Stk. 2. Øvrige skoleperioder med værkstedsundervisning varer normalt 10 uger.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. og 2. skoleperiode være sammenlagt til een periode af 40 ugers varighed. Reglerne i § 10, stk. 3, finder da ikke anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges for uddannelser med særligt kort skoleundervisning.

Stk. 5. For elever, der har indgået uddannelsesaftale inden for handels- og kontoruddannelserne, jf. § 5, stk. 3, kan skoleundervisning finde sted i kortere perioder end hele uger.

§ 12. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter varigheden af den enkelte uddannelses skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1.

§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet af flere hovederhvervsområder.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige forløb.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte erhvervsskoler.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter, ved uddannelserne og ved de supplerende kurser, jf. § 16. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren træffer beslutning om opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for opdelingen.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisnings- og forskningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 19a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

§ 20. Undervisnings- og forskningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § l, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder et speciale.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at

  • 1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
  • 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelser,
  • 3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
  • 4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.

Stk. 2. 1. skoleperiode skal lægge vægt på en grundlæggende orientering og indføring i et eller flere uddannelsesområder, herunder på, at eleven ved afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge 2. skoleperiode i uddannelsen.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således, at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

§ 24. Undervisningen i 1. skoleperiode omfatter praktisk og teoretisk undervisning i emner fra et eller flere uddannelsesområder samt valgfag af betydning for elevens fortsatte uddannelse.

Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag.

Stk. 3. For handels- og kontoruddannelser kan 1. skoleperiode tilrettelægges sammen med den øvrige skoleundervisning efter bestemmelserne i stk. 2, jf. § 11, stk. 3.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren godkender efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.

Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden.

Stk. 2. Det faglige udvalg træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 4, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelse af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer således:

  

 Dansk Arbejdsgiverforening ........... 8  

 Sammenslutningen af Landbrugets  

 Arbejdsgiverforeninger ............... 1  

 Amtsrådsforeningen i Danmark,  

 Kommunernes Landsforening,  

 Københavns Kommune og Frederiksberg  

 Kommune i forening ................... 1  

 Landsorganisationen i Danmark ........ 8  

 Funktionærernes og Tjeneste-  

 mændenes Fællesråd ................... 1  

 Teknisk Landsforbund ................. 1  

  Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende  

    organisationer:  

 Handelskolernes Forstander- og  

 Inspektørforening .................... 1  

 Sammenslutningen af Ledere af  

 Tekniske Skoler ...................... 1  

 Handelsskolernes Lærerforening ....... 1  

 Dansk Teknisk Lærerforening .......... 1  

De medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige lærerorganisationer inden for lovens område.

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes Hovedorganisation (* 1). Et af de medlemmer, der udpeges af Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

Stk. 4. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisnings- og forskningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisnings- og forskningsministeren udpeger efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 6. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 7. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om:

  • 1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:
  • a) Uddannelsernes struktur.
  • b) Uddannelsernes mål.
  • c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.
  • d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.
  • e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
  • 2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, for så vidt der herved sker fravigelser af regler om uddannelserne i almindelighed, der er fastsat efter indstilling af rådet, herunder udtalelse om indstillinger fra ad hoc udvalg, jf. § 37, stk. 2.
  • 3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
  • 4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisnings- og Forskningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
  • 5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
  • 6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
  • 7) Fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3.
  • 8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.
  • 9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2.
  • 10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.
  • 11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. § 25, stk. 1.
  • 12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.
  • 13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.
  • 14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 4.
  • 15) Regler om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, jf. § 46.
  • 16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
  • 17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1.
  • 18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.
  • 19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
  • 20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om erhvervsskoler.
  • 21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.
  • 22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at

  • 1) rådgive undervisnings- og forskningsministeren i spørgsmålet om, hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
  • 2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlæggelse af bestående uddannelser,
  • 3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisnings- og forskningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,
  • 4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og
  • 5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4 og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisnings- og forskningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. Erhvervsuddannelsesrådet kan nedsætte initiativ- og koordinationsudvalg for uddannelser inden for eet eller flere hovederhvervsområder.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet kan overlade en eller flere af de opgaver, der er nævnt i § 35, stk. 1, nr. 3 og 15, og stk. 2, nr. 2 og 3, til et initiativ- og koordinationsudvalg.

Stk. 3. Et initiativ- og koordinationsudvalg kan medvirke til Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om godkendelse af grundfag, jf. § 35, stk. 1, nr. 12, og virke for samordning af de faglige udvalgs valg af grundfag, jf. § 38, stk. 5, nr. 1.

Stk. 4. Sekretariatsbistand til initiativ- og koordinationsudvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc udvalg.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

  • 1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
  • 2) Uddannelsens mål.
  • 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.
  • 4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.
  • 5) Praktikuddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

  • 1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.
  • 2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
  • 3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.
  • 4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
  • 5) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
  • 6) Afgørelser i henhold til § 31, stk. 2, om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til § 31, stk. 1.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1, 4, 5 og 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. De faglige udvalg

  • 1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,
  • 2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
  • 3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om fritagelse for 1. skoleperiode, jf. § 10, stk. 3, om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af erhvervsskolerne, og det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Initiativ- og koordinationsudvalg kan i samarbejde med de faglige udvalg koordinere disses virksomhed efter stk. 2.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. (Ophævet).

§ 46. Det faglige udvalgs afgørelse af, om en virksomhed kan godkendes som praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give eleven tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om det faglige udvalgs behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 47. Et fagligt udvalgs afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og een eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 4, og § 31, stk. 2. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, herunder en eventuel svendeprøve.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

  • 1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,
  • 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1,
  • 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
  • 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisnings- og forskningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

  • 1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser.
  • 2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse. § 68. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de organer, der skal nedsættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

  • 1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.
  • 2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987.
  • 3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 321 af 29. maj 1991, hvis § 2 ophævede § 45, trådte i kraft den 1. juni 1991.

Lov nr. 133 af 26. februar 1992, hvis § 1 der tilføjede et § 5, stk. 4, og et § 31, stk. 2, og ændrede affattelsen af § 38, stk. 5, og § 48, stk. 1, 1. pkt., trådte i kraft den 1. marts 1992.

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 1 der tilføjede et § 19 a, stk. 4, og ændrede affattelsen af § 47, stk. 3, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1992

Bertel Haarder

/ Finn Møller Larsen

Officielle noter

(* 1) Ledernes Hovedorganisation hed tidligere »Fællesrepræsentionen

- Hovedorganisation for Arbejdsleder - og tekniske Funktionær

foreninger i Danmark«.