Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om gymnasieskoler og studenterkursus (* 1)

Herved bekendtgøres lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 3. oktober 1984, med de ændringer, der følger af § 15 i lov nr. 217 af 23. april 1986 og lov nr. 370 af 10. juni 1987.


I. Opbygning og drift

§ 1. En gymnasieskole består af en 3-årig gymnasieafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i kapitel II, og kan omfatte kursus til højere forberedelseseksamen og studenterkursus.

Stk. 2. Et studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler, der fastsætes af undervisningsministeren. Studenterkursus kan drives sammen med kursus til højere forberedelseseksamen.

Stk. 3. Gymnasieskoler og studenterkursus kan oprettes og drives af staten, amtskommuner og private, i København og Frederiksberg tillige af kommunen.

Stk. 4. Til en offentlig gymnasieskole kan der i særlige tilfælde være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen.

Stk. 5. Til en privat gymnasieskole kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

II. Undervisningen i gymnasieafdelingen

§ 2. Gymnasieafdelingen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin gennem 3 etårige klasser en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

Stk. 2. (Ophævet).

§ 3. (Ophævet).

§ 4. I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt, musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab, datalogi, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering. Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

Stk. 3. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 4. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 5. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

§ 5. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisningen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

III. Prøver og vidnesbyrd

§ 6. (Ophævet).

§ 7. Ved studentereksamen skal eleverne godtgøre, at de har nået den modenhed og kundskabsfylde, der er sat som undervisningens mål. Prøven er dels skriftlig, dels mundtlig. Opgaverne til de skriftlige prøver gives af ministeren. Ved de mundtlige prøver, der er offentlige, eksamineres der af vedkommende lærere, og eksamensspørgsmålene stilles af disse, således at de dog godkendes af censorerne.

Stk. 2. For elever, der har bestået studentereksamen, udstedes afgangsbevis med angivelse af deres årskarakterer og karaktererne i de enkelte fag ved prøven samt karakterernes gennemsnit. Skemaer for afgangsbeviser udfærdiges af ministeren.

§ 8. Studentereksamen giver efter de derom gældende regler ret til indskrivning ved universiteterne og andre højere læreanstalter.

§ 9. Når elever forlader gymnasieafdelingen uden at have bestået studentereksamen, skal skolen på forlangende meddele dem vidnesbyrd om deres modenhed, kundskaber og forhold i gymnasieafdelingen.

Stk. 2. (Ophævet).

IV. Optagelse i gymnasieafdelingen

§ 10. (Ophævet).

§ 11. Optagelse af elever kan i almindelighed kun finde sted ved begyndelsen af et nyt skoleår. Dog kan rektor bevilge undtagelser fra denne regel.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. (Ophævet).

§ 14. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1. har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen,

2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende omfang,

3. efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid,

4. har aflagt den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk og i regning/matematik med tilfredsstillende resultat og

5. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje i engelsk og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, og for elever, der søger optagelse på matematisk linje, i fysik/kemi. En elev, der efter de regler, der fastsættes i henhold til stk. 3, kun kan optages efter optagelsesprøve, skal ved de nævnte prøver have opnået et tilfredsstillende resultat, og resultatet indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven kan optages.

Stk. 2. En elev, der har afsluttet 10. klasse i folkeskolen, vil kunne optages i 1. gymnasieklasse, når eleven opfylder de i stk. 1, nr. 2-5, fastsatte betingelser, idet folkeskolens udvidede afgangsprøve dog ved anvendelsen af nr. 4 og 5 kan træde i stedet for folkeskolens afgangsprøve.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, skal kunne optages i 1. gymnasieklasse, og i hvilke tilfælde optagelse kan ske på betingelse af, at eleven består en optagelsesprøve på den gymnasieskole, hvori optagelse søges.

Stk. 4. Elever, der ønsker at blive optaget senere end fra 1. gymnasieklasses begyndelse, må bestå en optagelsesprøve, der godtgør, at de i modenhed og kundskaber står på samme trin som eleverne i den klasse, hvori de ønsker at blive optaget.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved optagelse i 1. gymnasieklasse af elever, der søger en offentlig gymnasieskole, og om elevernes fordeling mellem skolerne indbyrdes, herunder om eventuel henvisning til private skoler.

V. Undervisningstiden

§ 15. Den ugentlige skoletid må som regel ikke overstige 36 undervisningstimer på 50 minutter eller et dertil svarende antal timer af kortere varighed. Mellem undervisningstimerne skal der gives fritid.

VI. Andre bestemmelser

§ 16. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole eller et studenterkursus er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved universiteterne eller universitetscentrene. Undervisningsministeren kan godkende, at ansøgere, der har bestået anden afsluttende eksamen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger.

Stk. 2. Varig ansættelse som lærer ved en gymnasieafdeling er betinget af, at den pågældende har bestået en prøve i teoretisk og praktisk pædagogik. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om kursus og prøve i teoretisk og praktisk pædagogik. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangsregulering til de nævnte kurser og kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at kurserne kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier, studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen.

Stk. 4. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra Undervisningsministeriet at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.

§ 16. a. (Ophævet).

§ 17. Ret til at afholde studentereksamen samt til at udstede beviser herfor tilkommer rektorerne for de offentlige gymnasieskoler og studenterkursus og kan af undervisningsministeren meddeles rektorerne for de anerkendte private gymnasieskoler og studenterkursus.

Stk. 2. For dem, der ønsker at gå op til studentereksamen uden at kunne indstilles som elever ved eksamensberettigede skoler eller kursus, afholdes eksamen ved foranstaltning af undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen.

§ 18. Anerkendelse af private gymnasieskoler og studenterkursus meddeles af undervisningsministeren under følgende betingelser:

1. Skolens (kursus') rektor og lærere skal have en fyldestgørende uddannelse, jf. § 16.

2. Skolen (kursus) skal råde over egnede lokaler og det fornødne udstyr.

3. Skolens (kursus') undervisningsplaner skal være godkendt af undervisningsministeren.

4. Skolen (kursus) skal opfylde et uddannelsesmæssigt behov i det pågældende område.

Stk. 2. Anerkendelsen gives for et bestemt antal år.

§ 19. Til anerkendte private gymnasieskoler og studenterkursus yder staten tilskud under følgende betingelser:

1. Skolen (kursus) skal som et gennemsnit af de sidste 3 finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 12 elever pr. klasse. 1. klasser ved kursus skal ved oprettelsen, der sker senest 1. juli, have mindst 18 elever i gennemsnit pr. klasse. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

2. Skolens (kursus') rektor og lærere skal være aflønnet efter de for statens gymnasieskoler (studenterkursus) gældende regler.

3. Skolens (kursus') rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension.

4. Skolen (kursus) skal i det omfang, pladsforholdene tillader det, optage elever der henvises af det offentlige skolevæsen som egnede til optagelse.

Stk. 2. (Ophævet).

§ 19 a. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 20. Undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen er undervisningsministerens tilsynsførende med gymnasieskolernes gymnasieafdelinger og med studenterkursus.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærerråd og andre samarbejdsorganer ved statens og de anerkendte private gymnasieskoler og studenterkursus.

§ 21. Undervisningsministeren kan med henblik på iværksættelse af forsøgsarbejde i gymnasieafdelingen og ved studenterkursus godkende sådanne afvigelser fra reglerne i kapitel I til V, som ikke har til følge, at elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller for rettigheder i anden henseende forringes.

§ 22. Undervisningsministeren fastsætter regler om:

1. Fordringerne og eksamensopgivelserne til studentereksamen, karaktergivning og censur samt bortfald af prøve i et vist antal fag m.v.

2. Betingelserne for og fremgangsmåden ved optagelse på studenterkursus.

3. Betingelserne for at kunne indstilles til studentereksamen.

§ 23. Nærværende lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. ----------

Lov nr. 370 af 10. juni 1987, der ændrer § 2, stk. 1 og 2, § 4, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, 1. pkt., trådte i kraft den 18. juni 1987 og har virkning for de gymnasieklasser, som påbegynder undervisningen i august 1988, og for de studenterkursusklasser, som påbegynder undervisningen i august 1989 med henblik på dimission i 1991.

Undervisningsministeriet, den 18. november 1987

BERTEL HAARDER

/Hanne Koktvedgaard

Redaktionel note
  • (* 1) Loven er oversat til engelsk og fransk i den form den havde i 1984. Oversættelsen fås i Undervisningsministeriets internationale kontor