Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger

    Hermed bekendtgøres lov nr. 209 af 21. maj 1969 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger med de ændringer, der følger af lov nr. 100 af 20. februar 1973, lov nr. 210 af 28. maj 1975 og § 4 i lov nr. 217 af 23. april 1986.


I. ALMINDELIGE BESTEMMELSER.

     § 1. Uddannelserne efter denne lov har til formål at uddanne pædagoger til børnehaver og børnehaveklasser og til fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber og andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger for børn og unge.

     Stk. 2. Uddannelserne skal give de studerende den fornødne faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling og skal tilstræbe at fremme deres personlige udvikling.

     § 2. Uddannelserne gives på statsseminarier eller på private seminarier, der er godkendt af undervisningsministeren, jfr. dog § 15, stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med uddannelsesrådet, jfr. § 4, bestemme, at uddannelse erhvervet andre steder kan indgå i børnehave- og fritidspædagoguddannelserne efter nærmere regler, og at der på seminarierne kan indrettes undervisning som led i beslægtede uddannelser.

     Stk. 2. Godkendelse af private seminarier meddeles på nærmere af undervisningsministeren fastsatte betingelser. Godkendelsen, der kan gives for et bestemt åremål, bortfalder ved lederskifte.

     Stk. 3. Godkendelsen kan i øvrigt til enhver tid tilbagekaldes, hvis seminariet ikke længere opfylder betingelserne for at kunne godkendes, eller hvis dets undervisning eller øvrige forhold ikke findes tilfredsstillende.

     Stk. 4. Til godkendte privatseminarier yder staten tilskud efter de herom fastsatte regler.

     § 3. Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

     Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

     § 4. Uddannelsesrådet vedrørende børnehave- og fritidspædagogseminarierne er rådgivende for undervisningsministeren i sager om børnehave- og fritidspædagoguddannelserne. Rådet følger udviklingen på området og afgiver indstilling til ministeren om de foranstaltninger, som rådet anser for påkrævede eller ønskelige.

     Stk. 2. Uddannelsesrådet består af undervisningsdirektøren for folkeskolen og seminarierne som formand samt højst 20 medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren for indtil 4 år ad gangen. Af medlemmerne skal 1 udpeges af socialministeren, 2 af direktoratet for børne- og ungdomsforsorgen, 1 af bestyrelserne for de private seminarier, 3 af seminariernes rektorer, 3 af seminariernes lærere, 1 af Danmarks Lærerhøjskole, 2 af Dansk Børnehaveråd, 1 af Foreningen af Fritidspædagoger og 3 af Pædagogstuderendes Landsråd. Såvel blandt rektorerne som blandt lærerne skal begge uddannelser være repræsenteret.

     Stk. 3. Uddannelsesrådet holder møde mindst een gang om året.

II. OPTAGELSE På SEMINARIERNE

     § 5. Optagelse på seminarierne er betinget af, at ansøgeren

  • 1) er fyldt 18 år ved uddannelsens begyndelse og
  • 2) har de fornødne forudsætninger for at følge uddannelsen.

     Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1, nr. 2, nævnte optagelsesbetingelse.

     Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler om fremgangsmåden ved optagelsen.

     Stk. 4. Optagelse på seminarierne sker ved uddannelsens begyndelse. Undervisningsministeren kan dog under særlige omstændigheder tillade fravigelse af denne bestemmelse.

III. GRUNDUDDANNELSERNE

     § 6. Uddannelsen skal for alle studerende omfatte:

  • 1) de pædagogiske fag: psykologi, almen pædagogik, praktisk pædagogik og institutionslære,
  • 2) de sociale fag: almindelig samfundsorientering, sociallovgivning og familiepolitik,
  • 3) musik, rytmik, gymnastik, værkstedsarbejde og dramatisering,
  • 4) biologi, sygdoms- og sundhedslære samt talelære og stemmepleje,
  • 5) dansk sprog, litteraturkundskab samt musik- og kunstforståelse,
  • 6) praktikundervisning i anerkendte daginstitutioner inden for det område uddannelsen fortrinsvis tager sigte på, jfr. § 1, stk. 1, samt
  • 7) supplerende kursus og fællestimer.

     Stk. 2. For fritidspædagogstuderende skal uddannelsen endvidere omfatte svømning og anden idræt samt filmkundskab.

     Stk. 3. Ud over den i stk. 1 og 2 nævnte undervisning kan de studerende vælge undervisning i form af kursus eller studiekredse på fagområder, som for hvert enkelt seminarium godkendes af undervisningsministeren.

     Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet regler for godkendelse af praktiksteder.

     Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet, hvilke kurser der er obligatoriske efter stk. 1, nr. 7.

     § 7. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler, hvorefter

  • 1) praktikundervisningen efter de enkelte studerendes ønsker i begrænset omfang kan henlægges til andre institutioner eller virksomheder for børn og unge end de i § 6, stk. 1, nr. 6, nævnte,
  • 2) studerende, der har sådanne forkundskaber i eet eller flere af de i § 6, stk. 1, nævnte fag, at deltagelse i undervisningen må anses for unødvendig, helt eller delvis kan fritages herfor.

     § 8. Undervisningen tilrettelægges således, at uddannelsen kan være afsluttet senest efter 3 år.

     Stk. 2. Senest ved udgangen af uddannelsens 1. år afgør seminariet, om den studerende efter sit standpunkt kan fortsætte uddannelsen.

     Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen i de i § 6, stk. 1, nr. 1-5, og stk. 2, nævnte fag og af praktikundervisningen efter § 6, stk. 1, nr. 6, afgiver læreren, henholdsvis praktiklederen, en udtalelse om den studerendes standpunkt.

     Stk. 4. Der holdes desuden afsluttende prøver i de i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte faggrupper.

     Stk. 5. Der udstedes bevis for den gennemførte uddannelse. Undervisningsministeren fastsætter regler om bevisets indhold og form.

     § 9. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med uddannelsesrådet nærmere regler om

  • 1) undervisningen og fagenes omfang, herunder om de studerendes beskæftigelse og undervisning på praktikstederne,
  • 2) formen for og fordringerne ved prøver og standpunktsbedømmelse,
  • 3) tilvejebringelse af opgaverne ved de skriftlige prøver,
  • 4) prøvernes afholdelse og
  • 5) karaktergivning og censur.

     Stk. 2. Undervisningsministeren kan for de enkelte seminarier godkende sådanne afvigelser fra denne lovs bestemmelser om uddannelsen, som muliggør gennemførelse af forsøgsarbejde. Forsøgsplaner skal drøftes i uddannelsesrådet, før de kan godkendes.

IV. SEMINARIERNE

     § 10. Et seminarium ledes af en seminarierektor, der skal deltage i undervisningen i et af undervisningsministeren fastsat omfang.

     Stk. 2. Til bistand for seminarierektoren ved tilrettelæggelsen af praktikundervisningen ansættes der eön eller flere praktikledere.

     Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere retningslinjer for praktikledernes virksomhed.

     § 11. Lærerrådet ved et seminarium består af seminarierektoren og seminariets lærere, herunder praktikledere og timelærere, en repræsentant for praktiklærerne samt lederen af en eventuelt til seminariet knyttet øvelsesbørnehave. Rådet vælger selv sin formand.

     Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes af undervisningsministeren.

     § 12. De studerende ved et seminarium vælger et råd, de studerendes råd, der repræsenterer de studerende over for seminariets ledelse og lærerråd.

     Stk. 2. De nærmere bestemmelser om rådets sammensætning og beføjelser fastsættes af undervisningsministeren.

     § 13. Undervisningen på statsseminarier er vederlagsfri.

     Stk. 2. Til nedbringelse af undervisningsafgiften for studerende ved private seminarier kan der ydes statsstøtte i forhold til en af undervisningsministeren godkendt undervisningsafgift.

     § 14. Afgørelse om bortvisning træffes af undervisningsministeren efter indstilling fra seminariets rektor. Inden indstilling sker, skal sagen behandles i lærerrådet.

V. VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE

     § 15. Videre uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger bør efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse omfatte:

  • 1) almindelige lederkursus,
  • 2) kursus til uddannelse af ledere og medarbejdere ved institutioner for handicappede børn og unge,
  • 3) kursus til uddannelse af lærere ved seminarierne, konsulenter m.v. samt
  • 4) genoptrænings- og andre efteruddannelseskursus.

     Stk. 2. De under stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte kursus kan gives ved Danmarks Lærerhøjskole eller andre højere læreanstalter og specialskoler.

     Stk. 3. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansudvalget, kan der af statskassen ydes deltagerne dækning af vikarudgifter og i særlige tilfælde stipendier til videre uddannelse.

VI. IKRAFTTRÆDEN M.V.

     § 16. Loven træder i kraft den 1. august 1970.

Stk. 2-6. (Overgangsbestemmelser, udeladt).

     § 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

     § 18. (Ophævet).

-----------

Lov nr. 217 af 23. april 1986 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

Loven træder i kraft den 1. juli 1986.

Undervisningsministeriet, den 10. november 1986

BERTEL HAARDER

    /Ida Dybdal

Officielle noter

Ingen