Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

(Højskoleloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Formål og virksomhed

§ 1. Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter.

Stk. 2. Skolerne skal godkendes af undervisningsministeren, jf. § 10.

§ 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter § 1, stk. 1. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads.

Stk. 2. Ungdomshøjskoler er folkehøjskoler for unge voksne.

§ 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter § 1, stk. 1, med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

Stk. 2. Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler.

§ 4. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter § 1, stk. 1. Husholdnings- og/eller håndarbejdsfag skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

Stk. 2. Skolerne kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler.

Stk. 3. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 5. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Stk. 3. På grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. stk. 2, og godkendelse fra elevens bopælskommune kan efterskoler henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan efterskoler henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter forbundet med henvisning i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 6. Skolerne kan optage elever, der ikke bor på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

§ 7. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

§ 8. Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Meddelelse gives tillige, hvis disse elever forlader skolen inden kursets afslutning eller ikke opfylder undervisningspligten.

§ 9. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Kapitel 2

Godkendelse og tilsyn m.v.

§ 10. Undervisningsministeren godkender en fri kostskole, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Skolen skal være en selvejende institution, hvis vedtægtsbestemmelser om formål, styrelse og økonomiske forhold er godkendt af ministeren,
  • 2) have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed,
  • 3) råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerboliger, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr, udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed og
  • 4) kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om vedtægternes indhold og om ansøgningsfrister og ansøgningsprocedure.

§ 11. Undervisningsministeren tilbagekalder godkendelsen af en skole,

  • 1) som ikke opfylder betingelserne i § 10, stk. 1, nr. 1-3, eller regler herom fastsat efter § 10, stk. 2,
  • 2) hvis undervisning ikke er i overensstemmelse med § 1, stk. 1, og §§ 2-4, eller
  • 3) hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform.

Stk. 2. Tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 3, sker efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening.

§ 12. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds/repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 13. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber.

Kapitel 3

Statstilskud

Tilskudsbetingelser m.v.

§ 14. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. § 23, stk. 1, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår, jf. dog § 23, stk. 1, sidste pkt. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet om 24 årselever. Kravet nedsættes forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 undervisningsuger i skoleåret.

Stk. 2. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:

  • 1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17 1/2 år.
  • 2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16 1/2, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år eller derover ved kursets begyndelse.
  • 3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af ministeren.
  • 4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen. Elever på kurser, der varer mindre end 1 uge, medregnes med følgende procentsatser:

  • 1) 60 procent på kurser, der varer 4 døgn,
  • 2) 70 procent på kurser, der varer 41/2 døgn,
  • 3) 80 procent på kurser, der varer 5 døgn, og
  • 4) 100 procent på kurser, der varer 51/2 døgn og derover.

Stk. 4. Ministeren kan bestemme, at de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte satser også skal gælde for første og sidste kursusuge, der varer mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.

§ 15. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal indeholde mindst 5 hele undervisningsdage i hver uge. Undervisningsministeren kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første og sidste kursusuge af længere kurser.

Stk. 2. Skolen skal gennemføre mindst 1 kursus på mindst 20 uger eller mindst 2 kurser hver på mindst 12 uger i skoleåret.

Stk. 3. Hvert kursus skal gennemføres med mindst de samme 10 elever, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, ved kursets begyndelse. Ministeren kan fastsætte særlige regler for kurser omfattet af § 4, stk. 3.

Stk. 4. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.

§ 16. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Undervisningsministeren fastsætter regler om planerne, herunder om opgørelse af ugetallet.

Stk. 2. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning.

§ 17. For forstander og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår være i overensstemmelse med regler udarbejdet af finansministeren eller den, finansministeren bemyndiger hertil. Der skal foreligge skriftlig kontrakt mellem skolen og forstander/lærere om vilkårene.

§ 18. Skolen skal påse, at forstander og lærere indmeldes i Pensionskassen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler m.v. eller Efterlønskassen for Lærere i Friskolen og Efterskolen, medmindre det over for pensionskassens bestyrelse er godtgjort, at der på anden måde er sikret dem passende pension.

§ 19. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. Skolen kan miste retten til tilskud, hvis dens elevbetaling ikke er i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren eller er væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Fortabelse af retten til tilskud drøftes forinden med den pågældende skoleforms forening.

§ 20. Tilskud skal anvendes til virksomhed omfattet af denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at lønudgifter, jf. § 17, skal udgøre en mindste andel af driftstilskuddet i et givet finansår, og at forskellen mellem skolens lønudgifter og den fastsatte andel modregnes i efterfølgende tilskudsudbetaling og tilfalder staten. Skolen disponerer i øvrigt frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med dem forudsættes opfyldt:

  • 1) Driftstilskud i henhold til § 24, herunder tilskud til vikar og specialundervisning.
  • 2) Bygningstilskud i henhold til § 25, stk. 4 og 5.
  • 3) Tilskud til undervisning af svært handicappede elever i henhold til § 26.
  • 4) Tilskud til specialundervisning i henhold til § 27.

Stk. 2. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Til brug for tilskudsberegningen kan Undervisningsministeriet indhente de nødvendige oplysninger efter ministeriets nærmere bestemmelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i elektronisk form, og om, at tilskud kan tilbageholdes, indtil nødvendige oplysninger er givet.

§ 21. De tilskud, der er nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1-4, udbetales endeligt inden for finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Ministeren kan for skoler, som ikke følger eller opfylder bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat af ministeren eller af finansministeren, jf. § 17, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til kombinerede skoler omfattet af denne lov og til kombinerede skoler, som består af en fri kostskole og en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

Driftstilskud

§ 23. Staten yder driftstilskud ud fra antal årselever, jf. § 14. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes gennemsnit af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Skolens årselevtal er summen af elever i hver undervisningsuge i skoleåret divideret med 40. For skoler, der begynder virksomhed i finansåret eller året før, anvendes finansårets årselevtal. For disse skoler er årselevtallet summen af elever i hver undervisningsuge i finansåret divideret med 40.

Stk. 2 . Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (takstbeløb) fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.

§ 24. Af bevillingen til driftstilskud afsættes for hver skoleform på de årlige finanslove:

  • 1) Eventuelt et særligt tilskud til udgifter til vikar for forstandere og lærere under længere sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse.
  • 2) For folkehøjskoler, herunder ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. dog § 27, et særligt tilskud til specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeriet fordeler tilskud omfattet af stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskud til vikar, jf. stk. 1, nr. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.

Stk. 3 . Bevillingen til driftstilskud med fradrag af særlige bevillinger, jf. stk. 1, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. Fordelingen mellem de 2 puljer fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 4. Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver skole. Beløbet nedsættes dog til skoler, hvis årselevtal er lavere end kravet til mindste årselevtal, jf. § 14, stk. 1. Ministeren fastsætter regler om, at der i en overgangsperiode af puljen til skoletilskud forlods ydes en procentdel af arealtilskud samt tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendomme ydet i henhold til den tidligere støttelovgivning. Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for elever, der ikke bor på skolen, jf. § 6.

Stk. 5. Taxametertilskudspuljen fordeles til de enkelte skoler ud fra antallet af årselever og lærernes fordeling på skalaløntrin (lærerlønfaktoren) i det skoleår, der slutter året før finansåret. Årselevtallet for den enkelte skole beregnes efter reglerne i § 23, stk. 1, 3. pkt. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt ved beregningen af taxametertilskud, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev.

Stk. 6. Afviger antallet af årselever i det skoleår, der slutter i finansåret, fra årselevtallet i skoleåret før, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra halvdelen af takstbeløbet, jf. § 23, stk. 2, og forskellen i årselevtal. For skoler, der begynder virksomhed i finansåret eller finansåret før, reguleres eventuelle afvigelser mellem det faktiske årselevtal og det årselevtal, der ligger til grund for fordelingen, jf. stk. 5, med takstbeløbet.

Stk. 7. Til skoler, der ved fordelingen af skoletilskud, jf. stk. 4, ikke er godkendt til at begynde virksomhed i løbet af finansåret, fastsættes tilskud ud fra antal årselever og takstbeløbet, jf. § 23, stk. 2. Til skoler, der ved fordelingen er godkendt til at begynde virksomhed i løbet af finansåret, afsættes et forholdsmæssigt skoletilskud samt et taxametertilskud.

Bygningstilskud

§ 25. Staten yder bygningstilskud med 85 pct. af udgifter til:

  • 1) Renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed.
  • 2) Renter af lån godkendt af undervisningsministeren med pant i faste ejendomme ejet af skolen.

Stk. 2. Til skoler med undervisning i mindre end 36 uger i finansåret nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om udbetaling af forskud, og om eventuel nedsættelse af tilskud efter stk. 1, nr. 2, hvis skolen har lejeindtægter fra ejendom, hvortil der ydes tilskud.

Stk. 4. Ministeren kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om omlægning af tilskud efter stk. 1 til faste tilskud til renteudgifter.

Stk. 5. Ministeren kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om omlægning af tilskud efter stk. 1 eller stk. 4, så det ydes ud fra antal årselever i skoleåret før finansåret og en gennemsnitlig takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove, herunder regler om afviklingstilskud ydet forlods af bygningstilskudsbevillingen.

Tilskud til undervisning af svært handicappede elever

§ 26. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter godkendt af Undervisningsministeriet til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

Tilskud til specialundervisning

§ 27. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for:

  • 1) Elever på efterskoler.
  • 2) Elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 2. Tilskud ydes med en fast takst pr. elev på grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. Til efterskoler med særlige undervisningstilbud kan tilskud tillige ydes på grundlag af dette med et samlet beløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for tilskud, herunder om mindsteforbrug af almindelige undervisningstimer.

Stk. 3. På de årlige finanslove fastsættes tilskud pr. enkeltintegreret elev og en samlet bevilling til skoler med særlige undervisningstilbud.

Tilskud til efteruddannelse

§ 28. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere og lærere.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse for forstander og lærere.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene.

Tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde

§ 29. Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 9. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet.

Tilskud til pensionskasser

§ 30. Pension til forstandere og lærere afholdes af de pensionskasser, der er nævnt i § 18.

Stk. 2. Regler om pensionskasserne fastsættes i vedtægter godkendt af undervisningsministeren og finansministeren.

Stk. 3. Staten yder tilskud til pensionskasserne efter regler fastsat i vedtægterne.

Regnskab og revision m.v.

§ 31. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel støtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, anvendes til formålet.

Stk. 3. En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab for bevillingen til tilskud til vikar, jf. § 24, stk. 1, nr. 1. Regnskabsåret er kalenderåret. Ministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer.

Kapitel 4

Statslån

§ 32. Staten kan yde lån med indtil 50 pct. af udgiften til opførelse af bygninger og til større ombygninger og forbedringer, herunder større anskaffelser af inventar og undervisningsmateriel i nødvendigt omfang for at bringe skolen i tidssvarende stand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter drøftelse med skoleformernes foreninger nærmere regler om vilkår for ydelse og afvikling af lån.

§ 33. Staten kan yde lån med indtil 50 pct. til køb af ejendom til brug for en skole.

Stk. 2. Købsvilkår skal være godkendt af undervisningsministeren. For lånet gælder i øvrigt betingelser og vilkår som for lån i henhold til § 32.

§ 34. Staten kan yde lån til omdannelse af en godkendt privatejet skole til selvejende institution.

Stk. 2. For lånet gælder betingelser og vilkår som for lån i henhold til § 32.

Kapitel 5

Kommunale tilskud

§ 35. Den kommune eller amtskommune, hvori skolen ligger, kan yde støtte til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

§ 36. Den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 6

Statslig elevstøtte

§ 37. Staten yder elevstøtte til at nedsætte elevbetalingen på kurser, der varer mindst 2 uger. Støtten ydes som:

  • 1) Indkomstbestemt støtte på grundlag af indkomstgrundlag, jf. §§ 39 og 40. For hver påbegyndt 10.000 kr., hvormed indkomstgrundlaget overstiger det mindste indkomstgrundlag, nedsættes støtten med lige store beløb og bortfalder helt ved største indkomstgrundlag, jf. stk. 2, nr. 2. Støtte ydes med et minimumbeløb (grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever, der modtager dagpenge eller andre indkomster, som efter regler fastsat af undervisningsministeren udelukker grundstøtte, eller til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger. Ministeren fastsætter regler om støtte til elever, der ikke er indkomstgrundlag for.
  • 2) Individuel supplerende støtte efter skolens vurdering i tilfælde af ændring af de økonomiske forhold i forhold til indkomstgrundlaget, jf. §§ 39 og 40. Der fordeles beløb hertil til de enkelte skoler. Det samlede beløb til skoleformen fastsættes som en procentdel af den beregnede indkomstbestemte støtte i det 2. kalenderår før finansåret, jf. stk. 2, nr. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.

Stk. 2. På de årlige finanslove fastsættes for hver skoleform:

  • 1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumbeløb (grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. 1, 3. pkt.
  • 2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.
  • 3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr. 2.

§ 38. Støtte efter § 37 ydes på følgende betingelser:

  • 1) Kurset skal opfylde formålsbestemmelserne i §§ 1-4,
  • 2) kurset skal opfylde tilskudsbetingelserne i § 15, stk. 1, om antal undervisningsdage i hver uge, § 15, stk. 3, om gennemførelse med mindst de samme 10 elever, og § 15, stk. 4, om gennemførelse med et flertal af danske elever,
  • 3) eleven skal ved kursets begyndelse opfylde kravet i § 14, stk. 2, om alder og skolegang,
  • 4) elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, og
  • 5) eleven skal ved ansøgning oplyse navn, adresse og personnummer. Elever, der er omfattet af § 40, stk. 1, skal tillige oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 2. Grundstøtte efter § 37, stk. 1, nr. 1, ydes på grundlag af skriftlig oplysning fra eleven om, at vedkommende ikke modtager dagpenge eller andre indkomster, der udelukker grundstøtte.

Stk. 3. Indkomstbestemt støtte efter § 37, stk. 1, nr. 1, og § 41, stk. 1, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har

  • 1) indhentet oplysning om indkomstgrundlag fra skattemyndighederne og
  • 2) beregnet ugentligt støttebeløb.

Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om proceduren for ansøgning og udbetaling af støtten.

Stk. 6. Hvis revisors kontrol, jf. § 31, stk. 2, viser, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, ikke er opfyldt, eller hvis der ikke foreligger skriftlig oplysning efter stk. 2, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 24, stk. 5, og tilfalder staten. Tilsvarende gælder, hvis skolens beløb til individuel støtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 2, ikke er anvendt til formålet, eller hvis det af tilsynet, jf. § 13, konstateres, at betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

§ 39. Indkomstgrundlaget, jf. § 37, stk. 1, og § 41, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag.

Stk. 2. Til det grundlag, der er opgjort efter stk. 1, lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, gange summen af følgende beløb:

  • 1) Kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer omfattet af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven bortset fra de konvertible obligationer, der er nævnt i lovens § 8,
  • 2) indestående i kontoførende investeringsforeninger,
  • 3) værdi af fast ejendom i udlandet med fradrag af gæld vedrørende denne og
  • 4) skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt.

Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 1.

Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er dette negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast er summen af

  • 1) kapitalindkomst, som er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og
  • 2) udenlandsk kapitalindkomst.

Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

§ 40. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte støtte, jf. § 37, stk. 1, nr. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, samt om nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for elevens søskende under 18 år.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af elevens indkomstgrundlag for elevens børn under 18 år.

§ 41. Staten kan yde støtte, jf. §§ 37 og 38, og rejsegodtgørelse til deltagelse i kurser på:

  • 1) Statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.
  • 2) Skoler i andre europæiske lande, som efter vurdering af Foreningen for Folkehøjskoler kan sammenlignes med folkehøjskoler.

Stk. 2. Staten kan yde rejsegodtgørelse til færøske elever til deltagelse i kurser på frie kostskoler.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddene, herunder at tilskud i henhold til stk. 1 forudsætter fast bopæl i Danmark i en bestemt mindste periode før kursets start, samt om ansøgning og udbetaling af tilskuddene.

Kapitel 7

Kommunal elevstøtte

§ 42. Den kommune, hvori elever på efterskoler samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, er tilmeldt folkeregistret den 5. september i det kalenderår, hvor kurset begynder, yder elevstøtte til at nedsætte elevbetalingen. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38.

Stk. 2. Støtten ydes med et ugentligt beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på skolen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af støtten.

§ 43. Den kommune, hvori elever på frie kostskoler er tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til at nedsætte elevbetalingen.

Kapitel 8

Kommunale og amtskommunale bidrag for

efterskoleelever

§ 44. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen. Amtskommunen er den amtskommune, hvori bopælskommunen ligger.

§ 45. Bopælskommunen, jf. § 44, betaler bidrag til staten for hver efterskoleelev, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og elev på en efterskole samt opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 46. Til undervisning af svært handicappede elever på efterskoler betaler amtskommunen, jf. § 44, bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 26. Bidrag ydes for elever, der opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 47. Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget i henhold til § 46 svarende til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten i henhold til § 45.

§ 48. Bopælskommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidrag efter §§ 45 og 46 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 49. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 9

Klage

§ 50. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af en eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, eller af skolerne i henhold til § 37, stk. 1, nr. 2, samt Foreningen for Folkehøjskolers vurdering i henhold til § 41, stk. 1, nr. 2, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. For privatejede skoler har bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 1, om status som selvejende institution virkning fra ejerskifte.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 10, stk. 1, nr. 2, gælder ikke for skoler, som ved lovens ikrafttræden er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 12, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for skoler, hvis bestyrelse ved lovens ikrafttræden er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter og/eller er godkendt uden skolekreds/repræsentantskab.

§ 52. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overgangstilskud i 3 år fra 1. januar 1994 til skoler, hvis driftstilskud pr. årselev i 1994 er nedsat væsentligt i forhold til gennemsnit af rammetilskud beregnet efter regler gældende for finansårene 1991 og 1992, herunder til skoler med mere end 15 pct. årselever, der ikke bor på skolen.

Stk. 2. Overgangstilskud afsættes af bevillingen til generelt driftstilskud. Ministeren kan dog efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening bestemme, at overgangstilskud helt eller delvis finansieres ved nedsættelse af tilskud til skoler, hvis driftstilskud pr. årselev i 1994 er forhøjet væsentligt i forhold til gennemsnit af rammetilskud beregnet efter regler gældende for finansårene 1991 og 1992.

§ 53. Følgende love ophæves:

  • 1) Lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven).
  • 2) Lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988 (støtteloven).
  • 3) Lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m.

Stk. 2. Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i højskoleloven bevarer sin gyldighed for de 2 folkehøjskoler, der har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5, stk. 1, 2. pkt., i højskoleloven bevarer sin gyldighed for skoler, der er godkendt uden elevkollegium ved lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelsen om mindste årselevtal i § 11, stk. 1, nr. 2, i højskoleloven bevarer sin gyldighed indtil 1. januar 1999 for skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden. Dog skal årselevtallet opgøres pr. skoleår, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 5. Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i § 11, stk. 3, i højskoleloven bevarer sin gyldighed for skoler, der ved lovens ikrafttræden er fritaget for kravet.

Stk. 6. Bestemmelsen om refusionstilskud til udgifter til faste lejemål i § 3 a, stk. 1, nr. 2, i støtteloven bevarer sin gyldighed for lejemål godkendt ved lovens ikrafttræden, men med mulighed for omlægning til faste tilskud til lejeudgifter.

Stk. 7. Bestemmelsen om modregning i statstilskud i § 4, stk. 3, i støtteloven bevarer sin gyldighed for privatejede skoler.

Stk. 8. Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 54. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Givet på Christiansborg Slot, den 30. juni 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Ole Vig Jensen

Officielle noter

Ingen