Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Læreplan for undervisningsfaget SAMFUNDSØKONOMI på kursus til højere handelseksamen


FORMÅL

Formålet med undervisningen er, at opøve elevernes evne til at beskrive, forklare og vurdere konkrete samfundsøkonomiske emner, idet der tages udgangspunkt i aktuelle samfundsøkonomiske balanceproblemer.

Dette opnås gennem en gr,ndig gennemgang af det samfundsøkonomiske kredsløb og samspillet mellem økonomiens hovedsektorer: Husholdningerne, virksomhederne, den offentlige sektor, den finansielle sektor og udlandet. Resultaterne af dette samspil analyseres med henblik på at fremdrage væsentlige årsager til balanceproblemerne, som defineres i forhold til kredsløbets hovedsektorer.

I lyset heraf behandles forskellige økonomiske politikker, der kan bidrage til løsning af balanceproblemerne, således at eleverne med støtte af viden og færdigheder fra andre relevante fag er i stand til kritisk at kunne vurdere og tage stilling til aktuelle samfundsøkonomiske debatter og problemer af såvel national som international art.

FAGETS HOVEDEMNER

I Introduktion

Nedenstående samfundsøkonomiske problemstillinger

præsenteres i aktuel og historisk belysning:

1. Balancen overfor udlandet

2. Balancen i den offentlige sektor

3. Balancen på arbejdsmarkedet

4. Inflation

II Det samfundsøkonomiske kredsløb

1. Præsentation af det samfundsøkonomiske kredsløb med følgende sektorer:

a. Husholdninger

b. Virksomheder

c. Den offentlige sektor

d. Den finansielle sektor

e. Udlandet

2. Gennemgang af kredsløbets enkelte sektorer:

a. Husholdningerne

- Indkomstbegreber: Bruttoindkomst og disponibel indkomst.

- Forbrug og opsparing. Gennemsnitlige og marginale forbrugs- og opsparingskvoter.

- Forbrugerprisindeks. Beregning af simple indeks. Beregning af ændringer i realindkomst og disponibel realindkomst.

- Forbrugssammensætning. Betydning af ændringer i indkomst, priser og afgifter.

b. Virksomhederne

- Produktion, produktionsfaktorer.

- Omtale af omkostninger (løn, rente, råvarer, afskrivning m.v.), omsætning og overskud.

- Investeringer. Bruttoinvesteringer, reinvesteringer og nettoinvesteringer.

- Konkurrenceevne:

- produktivitet

- omkostninger og priser

- innovationer og teknologi

- uddannelse og forskning

- ledelse og styring

- markedsføring

- andre faktorer af betydning for konkurrenceevnen.

c. Den offentlige sektor

- Afgrænsning. Opgave- og byrdefordeling.

- Den offentlige sektors udgifter

- funktionel fordeling

- realøkonomisk fordeling, herunder offentligt konsum og indkomstoverførsler

- Den offentlige sektors indtægter

- skattestruktur

- progressive, proportionale og degressive skatter

- indkomstskat.

- marginalskatteprocent og trækprocent

- moms

- punktafgifter

- andre skatter og afgifter

- andre indtægter

- skattetryk

- Samlede offentlige udgifter og indtægter

- Overskudsbegreber:

- samlet offentlig sektor:

- driftsoverskud

- drifts- og kapitaloverskud

- staten:

- DAU-saldo

- brutto- og nettokasseunderskud

- den gensidige sammenhæng mellem udviklingen i statsgælden og statens renteudgifter

d. Den finansielle sektor

- Finansielle fordringer

- pengebegrebet

- pengemængden:

- primær pengemængde

- sekundær pengemængde

- værdipapirer:

- obligationer og aktier

- kurs, direkte rente og effektiv rente

- kurslisten

- Finansielle institutioner

- Nationalbanken. Opgaver, herunder forholdet til staten, udlandet og pengeinstitutterne.

- Pengeinstitutter. Pengeinstitutternes pengeskabælsæ.

- Andre finansielle institutioner. Kort omtale af kreditforeningers, fondsbørsens, pensionskassers og forsikringsselskabers rolle i det finansielle system

e. Udlandet

- Betalingsbalancen

- løbende poster

- handelsbalancen, herunder marginal importkvote.

- vare- og tjenestebalancen

- renter og andre indkomstoverførsler

- kapitalposter, herunder det internationale lånemarked

- Kapitalbalancen

- Danmarks internationale likviditet

- Sammenhænge mellem saldo på betalingsbalancens løbende poster, saldo på betalingsbalancens kapitalposter, kapitalbalancen og Danmarks internationale likviditet (herunder den gensidige sammenhæng mellem, udviklingen i udlandsgælden og renteudgifterne samt valutakursændringernes betydning for kapitalbalancen)

3. Samspillet mellem sektorerne

a. Markeder for varer og tjenester

- Prisdannelsen beskrevet ved hjælp af udbuds- og efterspørgselskurver

- udbudskurven

- efterspørgselskurven

- ligevægtspris og -mængde

- virkninger på pris og mængde af ændringer i udbud og efterspørgsel

- priselasticiteter

- priselasticiternes betydning for pris- og mængdeændringernes størrelse

- Offentlige indgreb i prisdannelsen

- minimums- og maksimumspriser

- punktafgifter

- pristilskud

- andre indgreb.

- Prisfastsættelsen på offentlige tjenesteydelser

b. Markedet for arbejdskraft

- Arbejdsmarkedet

- arbejdsstyrken

- størrelse og sammensætning

- erhvervsfrekvenser

- beskæftigelsesfrekvenser

- delmarkeder. Arbejdskraftens mobilitet.

- Løndannelsen

- overenskomstsystemet

- udbuds- og efterspørgselsforholdenes betydning for løndannelsen

- overenskomstbetinget lønstigning. Solidarisk lønpolitik.

- lønglidning

- offentlige indgreb i løndannelsen (jfr. IV 2.c)

- Lønudvikling og lønstruktur

- lønforskelle betinget af

- køn

- stillingskategori

- erhverv. Offentligt ansatte ctr. privat ansatte

- geografisk placering

- livsindkomster

- Arbejdsløshed

- definition. Opgørelse og ledighedsprocenter. -ledighedsgrad. Kort- og langtidsledige. -sæsonarbejdsløshed

- konjunkturarbejdsløshed

- strukturarbejdsløshed, herunder flaskehalsproblemer - -

skiftearbejdsløshed

- arbejdsløshedens fordeling på

- køn

- aldersgrupper

- arbejdsløshedskasser

- geografiske områder

c. Pengemarkedet

- Udbudet af penge (jfr. II 2.d. sekundær pængemængde)

- Efterspørgselen efter pengæ

- sammenhæng med renten

- sammenhæng med den økonomiske aktivitet -sammenhæng med betalingssædvaner

- Rentedannelsæn

- udbuds- og efterspørgselskurver for penge -rentestrukturen. Pengeinstitutternes rentemarginal.

- det udenlandske renteniveaus betydning for den danske rente

- Konsekvenser af ændringær i renteniveauet -påvirkning af investeringer og forbrug

- Kapitalbevægelser til og fra udlandet

d. Valutamarkedet

- Valutakursdannelsen

- udbud af valuta

- fra løbende poster

- fra kapitalposter

- efterspørgsel efter valuta

- fra løbende poster

- fra kapitalposter

- flydende (fleksible) valutakurser

- faste valutakursær

- EMS

- international likviditet (valutareserver) -internationale valutareserver

- konkurrenceevnen overfor udlandet

- måling. opgørelsesproblemer

- udvikling

- Årsager til valutakursbevægelser -ændringer i konkurrenceevnen

- forskelle i renteudviklingen mellem landene -spekulative kapitalbevægelser -centralbankernes påvirkning

- justering af faste valutakurser

III Produktionsresultatet

1. Nationalregnskabet

a. Forsyningsbalancen

- Produktionsværdi

- BNP

- Konsum (C)

- Investeringer (I)

- Import (M)

- Eksport (X)

- BFI

- Markedspriser ctr. faktorpriser

- Årets priser ctr. faste priser.

- Fastprisberegninger.

- Brutto- ctr. nettostørrelser. NNF. NFI.

b. Nationalindkomstanvendelsen

- BNI

- Disponibel bruttonationalindkomst

- Fordelingen på forbrug og opsparing

c. Vurdering og fortolkning af nationalregnskabsstatistikken

d. Funktionel indkomstfordeling.

- Lønkvoter

2. Levevilkår

a. Personlig indkomstfordeling

- Lorenz-kurven

b. Måling af levevilkår

c. Fordelingspolitik

- Skatter

- Offentligt leveret forbrug og indkomstoverførsler - Overskudsdeling

3. Aktivitetsniveau og inflation

a. Sammenhængen mellem prisniveauet og det samlede indenlandske reale udbud af varer og tjenester (BNP)

- Samlet udbudskurve

- Begrundelse for kurvens udseende

b. Sammenhængen mellem prisniveauet og den samlede reale efterspørgsel efter indenlandsk producerede varer og tjenester (C + I + X - M)

- Samlet efterspørgselskurve

- Begrundelse for kurvens udseende

c. Den reale ligevægtsnationalindkomst/-nationalprodukt.

d. Virkningen af ændringer i samlet udbud og samlet efterespørgsel

- Ændring i samlet udbud

- aktivitetsvirkning ctr. prisvirkning

- lav kapacitetsudnyttelse

- høj kapacitetsudnyttelse

- Ændring i samlet efterspørgsel -multiplikatorvirkningen

- simple multiplikatorberegninger -aktivitetsvirkning ctr. prisvirkning

- lav kapacitetsudnyttelse

- høj kapacitetsudnyttelse 2e. Inflation2

- Definition og måling

- Efterspørgselsinflation

- Omkostningsinflation, herunder importeret inflation.

- Inflationsforventninger

- Virkninger af inflation

- konkurrenceevne og betalingsbalance

- indkomst- og formuefordeling

- tilliden til pengesystemet

- Pengemængdens betydning for inflationsforløbet

IV Økonomisk politik

1. Balanceproblemer i dansk økonomi (jfr. afsnit I)

a. Balanceproblemerne defineres i forhold til

- Husholdningerne

- Virksomhederne

- Den offentlige sektor

- Den finansielle sektor

- Udlandet

b. Sammenhænge mellem balanceproblemerne

2. Midler til at formindske balanceproblemerne

a. Finanspolitik

- Definition

- Stram (kontraktiv) ctr. stimulerende (ekspanciv) finanspolitik

- Sammensætning af udgifter og indtægter -efterspørgselsvirkning

- anvendelsen af finanspolitiske multiplikatorer

- Aktiv ctr. automatisk finanspolitik

- Finanspolitikkens likviditetsvirkning

- Statens overskud/underskud

- placering af statens opsparing

- finansiering af statens underskud.

- Statsgældens konsekvenser for finanspolitikken

- Finanspolitikken og balanceproblemerne i dansk økonomi

b. Pengepolitik

- Definition

- Penge- og kreditpolitiske instrumenter.

- Likviditetsstyring

- nationalbankens udlån til pengeinstitutter

- pengeinstitutternes frie og bundne indskud i nationalbanken

- køb og salg af obligationer, herunder statsobligationer

- Rentestyring

- diskontoændringer

- køb og salg af obligationer - markedspleje

- Kreditregulering

- generel/selektiv regulering

- kreditrationering

- rentesubsidier

- Virkninger af penge- og kreditpolitikken

- aktivitetsvirkning (jfr. II 3.c.)

- virkning på kapitalbevægelser til og fra udlandet (jfr.II 3.c.)

- Penge- og kreditpolitikken og balanceproblemerne i dansk økonomi

c. Indkomstpolitik

- Definition

- Indkomstpolitiske instrumenter

- indgreb i løndannelsen

- lønrammer

- lønstop

- afskaffelse af automatisk lønregulering

- prisstop og avancestop

- udbyttebegrænsning

- andre indgreb

- Virkninger af indkomstpolitikken

- konkurrenceevne

- aktivitetsniveau

- indkomstfordelingen

- Indkomstpolitikken og balanceproblemerne i dansk økonomi

d. Valutakurspolitik

- Definition

- Ændringer i den effektive kronekurs

- ved faste kurser:

- devaluering

- revaluering

- ved flydende kurser

- Virkninger af ændringer i den effektive kronekurs

- konkurrenceevne

- aktivitetsniveau

- udlandsgæld og renteudgifter

- Valutakurspolitikken og balanceproblemerne i dansk økonomi

e. Arbejdsmarkedspolitik

- Definition

- Arbejdsmarkedspolitiske instumenter

- uddannelsespolitik

- efterløn og førtidspensionering

- ændringer af arbejdstiden

- offentlige løntilskud

- understøttelsens dækningsgrad

- jobskabelsesordninger

- arbejdsformidling

- Arbejdsmarkedspolitikken og balanceproblemerne i dansk økonomi

f. Erhvervspolitik

- Definition

- Omtale af forskellige former for erhvervspolitik

- energipolitik

- miljøpolitik

- teknologi - og forskningspolitik

- regionalpolitik

- egnsudvikling

- infrastruktur

3. Praktisk gennemførelse af den økonomiske politik

a. Informationsgrundlaget/datagrundlaget

- Statistiske oplysninger

- økonomiske rapporter

- anvendelsen af makroøkonomiske modeller

- økonomisk-politiske multiplikatorer

b. Tidsmæssige forsinkelser i gennemførelsen af den økonomiske politik

c. Bindinger på den økonomiske politik

- Institutionelle rammer

- Interessegrupper

- Forholdet til udlandet

Denne læreplan finder første gang anvendelse for de elever der påbegynder det 2-årige kursus i august 1986.

P.d.v.

e.b.

N. H. Tetzschner

underv.insp.

Officielle noter

Ingen