Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Regler for uddannelse i 2. del som serigraf (* 1)

(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Servicefagene)

Opbygning og varighed

  

 Uddannelsestid:  

 0            1/2       1       1 1/2      2      2 1/2        3  år  

 !---!-------!------------------!---!--------------------!---!--!  

   V   K20     V ca.52           K10    V ca.52           K10  V  

 !---!-------!------------------!---!--------------------!---!--!  

 V = Virksomhedsuddannelse varighed angivet i uger  

 K = Kursus på teknisk skole varighed angivet i uger  

Adgangsbetingelser

Gennemført basisuddannelse inden for grafisk hovederhvervsområde, eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der kan ligestilles hermed i henhold til de regler, undervisningsministeriet har fastsat herom.

Uddannelsens mål

Eleven skal i uddannelsestiden opnå erhvervskompetence som serigraf i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.

Uddannelsens tilrettelæggelse

Det krævede praktiske og teoretiske pensum indlæres på teknisk skole.

Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det/de forudgående skoleophold.

Teknisk skole

Undervisningen på teknisk skole omfatter praktik og teori med hovedvægt på:

- Fremstilling af tekst på overskriftapparatur og overføringstekst samt lay-out efter grafiske formgivningsregler og rentegning.

- Betjening af reprokamera og fremkaldemaskine, - fremstilling af streg- og rasteroptagelse, kontaktkopiering på film og papir.

- Montage, sammenkopiering og farveudskillelse.

- Fremstilling af alle stenciltyper og betjening af kopiramme/belysningsudstyr, samt undervisning i valg af vævs- og fotoemulsionstype efter opgavens art og afrensning af disse.

- Materialekendskab til de mest anvendte trykbare materialer og papirformatsystemer.

- Farveteori og trykfarvers fremstilling.

- Oplæring i trykning på håndbord, 1/2- og 3/4 automatiske, samt fuldautomatiske maskiner (flad og cylindertrykmaskiner).

Heri indgår vedligeholdelse af maskiner.

- Kendskab til sikkerhedsbestemmelser.

Tekst- og billedbehandling:

Eleven får kendskab til skriftssnit, lay-out, fremstilling af tekst samt grafisk formgivning og produktionstilrettelægning af tryksager til serigrafi.

Fotografiske processer:

Eleven indføres i at betjene reprofotografisk udstyr og at udføre stregoptagelser og kopiering positivt som negativt på film.

Montagefremstilling:

Eleven fremstiller under vejledning montager, masker og foretager sammenkopiering til færdige positive film ud fra en af eleven udarbejdet arbejdsplan.

Stencilfremstilling:

Der undervises i rammeopspænding og betjening af kopiramme og belysningsapparatur, og fremstilling af direkte-, indirekte og combistencils, samt afrensning.

Materialelære:

Eleven får kendskab til de mest anvendte trykmaterialer samt deres fremstilling og behandling, papirformatsystemer, og trykfarvernes sammensætning og anvendelse samt farveblanding og farvelære.

Trykning/maskinbetjening:

Der undervisis i betjening og vedligeholdelse af håndbord (enhåndsraket), 1/2- og 3/4 automatiske maskiner, fuldautomatiske maskiner samt fuldautomatisk flad/cylinder trykmaskine.

Der trykkes opgaver i en og flere farver.

Arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser:

Det indgår i undervisningen som en integreret del, at eleven får kendskab til de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige bestemmelser.

2. skoleophold (2. trin) varighed 10 uger.

Undervisningen sigter mod at udvide og stabilisere elevens viden og færdigheder i serigrafi fra 1. skoleophold og det mellemligende praktikophold i virksomheden.

Der undervises på et højere niveau ud fra de samme emner, som er beskrevet under 1. skoleophold.

3. skoleophold (3. trin) varighed 10 uger.

Målet med undervisningen er, at eleven ved 3. skoleopholds afslutning har fuld faglig kompetence som serigraf.

Der undervises i de samme emner som tidligere beskrevet, men ud fra den forudsætning, at eleven betragtes som »fuldbefaren« serigraf, således at denne selvstændigt skal kunne udføre de forskellige funktioner i serigrafi.

Ud over emnerne som tidligere beskrevet undervises der i tekstiltryk og trykning af runde og koniske emner.

Samtlige skoleophold, bortset fra repetitionskursus, omfatter endvidere obligatorisk undervisning i følgende fællesfag: samtidsorientering, virksomhedslære, samarbejdslære og dansk, samt undervisning i valgfri fællesfag.

Uddannelsesregler:

Fastsat af undervisningsministeren i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.

Følgende arbejdsområder skal indgå i uddannelsen på virksomheden:

- tekst- og billedbehandling

- fotografiske processer

- montagefremstilling

- stencilfremstilling

- materialelære

- maskinbetjening/trykning

- materialebehandling og stencilafrensning.

Der lægges vægt på miljø og sikkerhed, hygiejne, orden og nøjagtighed. Beskæftigelsen foregår under faglig vejledning og tilsyn og sigter mod at give eleven rutine i den indlærte viden. Endvidere beskæftiges eleven ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.

Erhvervsuddannelsesudvalget

den 23. december 1980

Allan Thal-Jantzen

Foranstående uddannelsesregler godkendes.

Undervisningsministeriet,

Direktoratet for erhvervsuddannelserne,

den 27. april 1981

Niels Hummeluhr

Officielle noter

(* 1) Gældende fra 1. maj 1981