Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Regler for uddannelse i 2. del i branchen materialhandel inden for butiksfaget (* 1)

(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Handels- og kontorområdet)

Formål

Brancheuddannelsen inden for butiksfaget har til formål, at eleven opnår viden om butikkens drift, varesortimentets sammensætning, varernes oprindelse og anvendelsesområder samt branchens karakter og eksistensbetingelser med det formål, at eleven opnår en forsvarlig faglig uddannelse.

Adgangsbetingelser

Adgang til at indgå uddannelsesaftale inden for butiksfaget er gennemførelse af efg-basisuddannelsen inden for handels- og kontorområdet.

Varighed

Praktisk uddannelse: 2 år

Teoretisk uddannelse: 6 uger (3 x 2 uger), i alt 240 timer

Den teoretiske uddannelse på handelsskole på 6 uger er indeholdt i det 2-årige forløb.

Plan for den teoretiske uddannelse

Ved tilrettelæggelsen af den teoretiske undervisning i 2. del, har det bl.a. været hensigten at lægge op til en undervisning, der i det væsentlige har til formål:

- at videreudvikle de kompetencer (kundskaber og færdigheder) som eleven har erhvervet i basisuddannelsen.

- at supplere og styrke den praktiske uddannelse i virksomheden, således at uddannelsen i 2. del bliver en koordinering af teori og praktik.

Undervisningens indhold

BRANCHE-/VAREKUNDSKAB

Undervisningen, der er fordelt på 2 x 2 uger = 160 timer, omfatter følgende emner:

BRANCHEKUNDSKAB

VAREKUNDSKAB

KEMI

UORGANISK VAREKUNDSKAB

ORGANISK VAREKUNDSKAB

PLANTEBESKYTTELSE

ØL OG VINARTIKLER

SYGE-, BABY- OG FODPLEJEARTIKLER

DROGER OG KRYDDERIER

HELSEKOST, VITAMINER, MINERALER OG

NATURMEDICIN

TOILETARTIKLER

Der henvises til gældende læreplan.

Butiksdrift

Undervisningen (80 timer) omfatter følgende emner:

PLACERING

OMSTILLING OG TILPASNING

PERSONALEFORHOLD

VAREKØB

LAGERSTYRING

SALG OG MARKEDSFØRING

ØKONOMI

SAMLET CASE (CA. AF 3 DAGES VARIGHED)

Der henvises til gældende læreplan.

Reglerne for den praktiske uddannelse

Uddannelsestiden skal i overensstemmelse med uddannelsesreglerne og den fastsatte skoleundervisning anvendes således, at eleven opnår uddannelsesbevis ved uddannelsestidens udløb. Uddannelsesreglerne er fastsat af undervisningsministeriet i henhold til § 8, stk. 2 i lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglige grunduddannelser.

For at sikre forsvarlig uddannelse er uddannelsestiden opdelt i 4 perioder a 6 måneder.

Periodernes rækkefølge kan tilpasses forretningens arbejdsgang.

Uddannelsen omfatter følgende hovedpunkter:

INTRODUKTION

VAREKUNDSKAB

VAREBEHANDLING

FORSENDELSE

SALG

DISPONERING

MARKEDSFØRING

BUTIKKENS KONTORARBEJDE

som er indarbejdet i de enkelte perioder.

Eleven skal uddannes praktisk og fagligt forsvarligt så fuldkomment, som den pågældende forretnings omfang, funktioner og varesortiment muliggør inden for følgende emner:

1. periode

Af hensyn til forretningen og eleven gives der en grundig

introduktion til forretningens daglige drift:

  • a) Forretningens målsætning og indkøbspolitik.
  • b) Den organisatoriske opbygning.
  • c) Ansættelsesforhold, herunder arbejdstid, fridage, pauser og gensidige rettigheder og pligter.
  • d) Det meddeles eleven, hvem der i forretningen har ansvaret for elevens oplæring.

Kendskab til

  • a) Forretningens indkøbs- og salgsfunktioner.
  • b) Varemodtagelse, udpakning, samling, kontrol, registrering og prismærkning.
  • c) hensigtsmæssig og forsvarlig behandling og lagring.
  • d) Salgsfremmende vareplacering i vinduer og salgs- og udstillingslokaler.
  • e) Valg af forsendelsesmåde og udfyldelse af de nødvendige forsendelsespapirer.
  • f) Forsvarlig emballering.
  • g) Ordreafgivelse.
  • h) Indkøbsplanlægning og lagerstyring.
  • i) Anvendelse af butikkens tekniske hjælpemidler, herunder edb i det omfang det anvendes i butikken.
  • j) Rigtig løfteteknik.

Eleven skal have prøvet lettere ekspedition inden prøvetidens udløb, således at eleven og læremesteren får en rimelig baggrund for at bedømme, om uddannelsesforholdet med udbytte kan fortsætte efter prøvetidens udløb.

2. periode

Eleven gives en dybere indsigt i virksomhedens forretningsgange og oplæring i varekundskab inden for materialhandel.

  • a) Kosmetik og toiletartikler.
  • b) Øl og vinartikler.
  • c) Syge-, baby- og fodplejeartikler.
  • d) Plantebeskyttelsesmidler, kemikalier og rengøringsartikler.
  • e) Droger og krydderier.
  • f) Vitaminer, mineraler, naturmedicin og helsekost.
  • g) Produkternes oprindelse og anvendelse.
  • h) Korrekt udtale af produkternes navne.
  • i) Prokukternes varedeklarationer.

Eleven gives endvidere en dybere indsigt i forretningens arbejdsgange

og oplæring i:

  • a) Salgs- og betalingsbetingelser, kasse/terminalbetjening og udfærdigelse af kvitteringer, fakturaer, debet- og kreditnotaer og gavefort.
  • b) Personlig kundebetjening og kundevejledning.
  • c) telefonbetjening.
  • d) Service, normalgaranti, varedeklaration og lovgivning i relation hertil.
  • e) Behandling af reklamationer.
  • f) Forholdsregler mod butikstyveri.
  • g) Varemodtagelse, varekontrol, prismærkning og vareopfyldning i butikken.
  • h) Oprydning og orden.
  • i) Salgsfremmende vareplacering i vinduer, salgs- og udstillingslokaler samt skiltning.

Eleven deltager i butiksarbejde, kundebetjening, kasse/terminalbetjening og telefonbetjening.

Eleven skal endvidere have oplysning om:

  • a) Branchens organisationsforhold.
  • b) Indkøbsforeninger, kæder og grossister.
  • c) Eventuel konsulenttjeneste.
  • d) Eventuelle fagblade.

3. periode

Eleven udfører det hidtil lærte med en mere selvstændig indsats. Vægten lægges på kundebetjening, indkøb, disponering og forretningens kontorfunktioner.

Oplæring i

  • a) Indkøb/valg af leverandører.
  • b) Indkøbsplanlægning og ordreafgivelse.
  • c) Kalkulation og prismærkning.
  • d) Udskrivning af kvitteringer, fakturaer, debet- og kreditnotaer og gavekort.
  • e) Lageroptælling og lagerregnskab.
  • f) Kasseopgørelse og afstemning.
  • g) Edb i det omfang det anvendes i virksomheden.

Kendskab til

  • a) Forretningens markedsføringsprofil/vurdering af forretningens varesortiment.
  • b) Relevant lovgivning for køb og salg og markedsføring.
  • c) Forretningens reklamebudgettering og reklameindsats.
  • d) Forretningens bogholderi:

- forretningens bogføringssystem

- registrering af kunder samt inddrivelse af udestående fordringer

- udfærdigelse af papirer i forbindelse med eventuel im/export

- afregning med leverandører

- momsregnskab

- forståelse af regnskabets nøgletal, omsætningshastighed m.m.

4. periode

Her forekommer fuld anvendelse af det i de tre tidligere perioder lærte. Eleven arbejder helt selvstændigt, såvel med kundebetjening som med de øvrige medarbejdere for at sikre, at der ved udstedelse af uddannelsesbevis er opnået den alsidige faglige dygtighed, som er sigtet med uddannelsen.

Yderligere oplysninger om uddannelsen inden for butiksfaget samt rekvirering af spørgeskema til brug for godkendelse som uddannelsessted, kan ske ved henvendelse til Det faglige Udvalg for Butiksuddannelser, Vester Voldgade 96, 1562 København V. Telefon 01 15 60 33.

Erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og kontorområdet

Henning Gade

Undervisningsministeriet

Direktoratet for erhvervsuddannelserne,

den 8. september 1986

Mogens Johansen

Officielle noter

(* 1) Udsendelse 6 (december 1986).