Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Regler for uddannelse i 2. del som værktøjsmager med snit- og stanseværktøj som speciale (* 1)

(De erhvervsfaglige grunduddannelser. Jern- og metalområdet)

Opbygning og varighed

  

 Uddannelsestid:  

 0           1/2          1     1 1/2       2     2 1/2              3  

 !---!-----!--------!-----!------------!----!------------!-----!-----!  

   V   K10     V      K10       V        K5       V        K10    V  

 !---!-----!--------!-----!------------!----!------------!-----!-----!  

V = Virksomhedsuddannelse

K = Kursus på teknisk skole, varighed angivet i uger

Adgangsbetingelser

Gennemført jern- og metals basisuddannelse i smede- og maskinlinien eller anden uddannelse, der kan ligestilles hermed i henhold til de herom af undervisningsministeriet fastsatte regler.

Uddannelsens mål

Eleven skal i uddannelsestiden opnå erhvervskompetence som værktøjsmager med snit- og stanseværktøj som speciale i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og de for uddannelsen gældende kursusplaner.

Fælles uddannelse

2. del, trin 1 er fælles for elever, der har valgt maskinarbejder- og værktøjsmageruddannelsen.

Trin 2 og 3 er fælles for de 2 værktøjsmagerbrancher, medens det sidste trin er specialkursus.

Uddannelsens tilrettelægning

Det krævede praktiske og teoretiske pensum indlæres på teknisk skole.

Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er indlært under det/de forudgående skoleophold.

Undervisning på teknisk skole

Undervisningen på teknisk skole omfatter praktik og teori med hovedvægt på maskinel spåntagende bearbejdning, herunder drejning, fræsning, slibning, gnistbearbejdning, boring, CNC-teknik samt brug af tolerance- og måleværktøjer i forbindelse hermed.

Skruestikarbejde, herunder brug af håndværktøj, måleværktøj og andet værkstedsudstyr.

Endvidere arbejdsmiljø. og sikkerhedsforhold i forbindelse hermed.

Trin 1 - varighed 10 uger

Fagområde:

- drejning

- fræsning

- boring

- slibning

- CNC-teknik, herunder programmering af og emnefremstilling på CNC-fræsemaskine

- måling

- styringsteknik

- skruestik-/montagearbejde

- værkstedsteknik

- værkstedstekniske beregninger

- materialelære

- tegningslæsning

- teknisk engelsk

- matematik

- naturlære

- datalære

- samtidsorientering

- virksomhedslære

- samarbejdslære og dansk.

Herudover indgår en række almene fag, som er valgfrie.

Trin 2 - varighed 10 uger

Fagområde:

- drejning, fræsning, herunder universal-, pantograffræsning, boring, planslibning, profilslibning, gnistteknik, rundslibning, slibning af skærende værktøjer, maskinfiling, båndsavning, CNC-teknik og skruestiksarbejde

- materialelære

- værktøjsteori

- opstilling

- afprøvning af værktøjer

- tegningslæsning og bearbejdningsplanlægning

- datalære

- matematik

- værkstedstekniske beregninger

- samtidsorientering

- virksomhedslære

- samarbejdslære og dansk.

Herudover indgår en række almene fag, som er valgfrie.

Trin 3 - varighed 5 uger

Fagområde:

- CNC-fræsning,

- sænkgnistning,

- CNC-trådgnistning,

- koordinatslibning,

- profil- og rundslibning,

- fremstilling af værktøjsdetaljer

- værktøjsteori

- tegningslæsning, herunder motodevalg

- styringsteknik

- datalære

- samtidsorientering

- virksomhedslære

- samarbejdslære og dansk

Herudover indgår en række almene fag, som er valgfrie.

Trin 4 - varighed 10 uger

Fagområde:

- fremstilling af et komplet sprøjtestøbeværktøj med sidetræk, samt uddybning af tidligere indlærte teoretiske og maskinelle discipliner

- reparationsteknik

- datalære

- matematik

- værkstedstekniske beregninger

- samtidsorientering

- virksomhedslære

- samarbejdslære og dansk

Herudover indgår en række almene fag, som er valgfrie.

I forbindelse med sidste skoleophold foretages en faglig bedømmelse i henhold til fagets bedømmelsesplan.

Uddannelsesregler

Fastsat af undervisningsministeriet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987.

Følgende arbejdsområder/discipliner skal indgå i uddannelsen på virksomheden:

Fremstilling af snit-/stanseværktøj, herunder:

- drejning

- fræsning

- boring

- slibning

- skruestiksarbejde

- båndsavning

- tilpasning, opstilling, afprøvning og reparation af snit-/stanseværktøjer.

- tilpasning, opstilling, afprøvning og reparation af formværktøjer.

Arbejdet udføres i de inden for branchen normalt forekommende materialer/udstyr og efter normalt anvendte tegninger/diagrammer.

Ønskeligt supplement til virksomhedsuddannelsen:

- profilslibning

- koordinatslibning

- rundslibning

- sænkgnistning

- CNC-trådgnistning

- CNC-fræsning

- fremstilling af formværktøj

I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.

Erhvervsuddannelsesudvalget for jern- og metalområdet

H. Kryger Sørensen

Foranstående uddannelsesregler godkendes

Undervisningsministeriet

Direktoratet for erhvervsuddannelserne

den 10. juni 1987

Mogens Johansen

Officielle noter

(* 1) Udsendelse 3 (april 1988)