Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skemaplanlægning m.v. ved de tekniske skoler

(De tekniske skoler maskinmesterskoler m.v.)

Direktoratet har optaget drøftelser med Dansk Teknisk Lærerforening om skemaplanlægnings- og skemalægningsperioder. Herunder har man også inddraget problemer omkring skemaplanlægningsprocedurer og er nået til den opfattelse, at udarbejdelse og anvendelse af hensigtsmæssige modeller herfor vil have en ressourcebesparende virkning og give lærerne en mere tilfredsstillende arbejdssituation.

Man skal derfor henstille til skolerne at prioritere løsning af denne opgave højt.

Skemaplanlægning kan være et bidrag til, at skolen disponerer mest hensigtsmæssigt med hensyn til anvendelse af lærere, lokaler, udstyr og lignende, og at lærerne får bedre muligheder for at planlægge deres funktioner i forbindelse med undervisning, prøver/eksamen, læreruddannelse, TP-arbejde, møder, forberedelse og opfølgning af undervisningen, tværfagligt samarbejde, møder og andre nødvendige opgaver i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og opfølgning af skolens aktiviteter.

Ved skemaplanlægning forstås, at skolen som led i sin overordnede kapacitetsplanlægning skønsmæssigt fastsætter ressourcebehov for den samlede undervisningsaktivitet inden for respektive områder for en given længerevarende periode og tidsmæssigt placerer aktiviteterne inden for perioden, der hensigtsmæssigt kan være et år eller dele af et år.

I modsætning hertil forstås ved skemalægning en fastlæggelse af den enkelte lærers undervisningstimer og andre aktiviteter, der kan sidestilles hermed, med angivelse af emne, tid og sted herfor.

Planlægningsfeltet bør være samtlige lærere og vil dermed inden for hvert område angive den samlede arbejdsmængde, lærergruppen vil kunne yde, samtidig med at man skønmæssigt fastsætter omfanget og den tidsmæssige placering af de forskellige aktiviteter, f.eks.: lærlinge/efg-undervisning, eksamensundervisning, arbejdsmarkedskurser, lærernes efteruddannelse, særlige møder og andet pædagogisk arbejde.

I forbindelse med planlægning af undervisningen skal man tage hensyn til, at opgaverne inden for de respektive områder er mangeartede og af forskellig karakter.

Aperiodiske aktiviteter som f.eks. læreruddannelseskurser, arbejdsmarkedskurser, ferier, TP-arbejde samt møder og konferencer må forsøges forudset.

Undervisning i efg-basisuddannelserne inden for værkstedsskoleuddannelserne, eksamensuddannelserne og store dele af lærlinge- og efg-2.dels uddannelserne kan normalt forudses med rimelig stor sikkerhed, hvorimod omfanget og det nærmere indhold af f.eks. arbejdsmarkedskurser og rekvireret undervisning sjældent i god tid vil kunne forudses rimeligt sikkert.

Så meget desto vigtigere er det, at de sidstnævnte opgaver er omfattet af skemaplanlægningen. Gennem et samarbejde med rekvirenterne (arbejdsmarkedet, efteruddannelsesudvalg, direktoratet m.fl.) må sådanne aktiviteter i højere grad forudses i god tid.

Forudsætningen for, at skemaplanlægningen vil kunne være en rimelig sikker baggrund for skemalægningen og dermed for den enkelte lærers og lærergruppes tilrettelæggelse af sit/deres arbejde, må være, at der allerede i planlægningen er indgået de nødvendige hensyn til bl.a. regler om lærernes arbejdsforhold (tjenestetidsaftaler, ferieregler m.v.) til lærerkvalifikationer, diverse funktioner og tilhørende timereduktioner og lære- og kursusplaners eventuelle krav om organisationsform for den pågældende undervisning.

Med henblik på at forbedre skolernes ledelsesværktøjer i denne henseende vil direktoratet søge mulighed for at få udarbejdet generelle planlægningsmodeller, der vil kunne danne ramme for skemaplanlægningen på den enkelte tekniske skole, og ligeledes vil man undersøge de tekniske forudsætninger herfor. I direktoratets målsætning indgår tillige, at et begrænset antal af skolernes medarbejdere uddannes/kvalificeres til varetagelse af opgaverne med skemaplanlægning og skemalægning.

Direktoratet vil snarest drøfte opgaven med Forstandersammenslutningen.

Direktoratet skal imidlertid allerede nu henstille, at skolen - så snart der er sikkerhed for at en aktivitet kan gennemføres - fastlægger den enkelte lærers skema. Skema bør under alle omstændigheder fastlægges mindst 4 uger forud for gennemførelsen af den skemalagte aktivitet.

I forbindelse med en eventuel ændring af en lærers skema skal man pege på, at skolen nøje overvejer om der er tvingende årsager hertil.

P.d.v.

Peter Grünbaum

uddannelseskonsulent

Officielle noter

Ingen