Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om husdyrhold og arealkrav m.v.

 

1. Indledning

1.1. Vejledningens indhold

Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for administrationen af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 7, stk. 3 og 5, samt §§ 30a, 30c og 33 i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999, som ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002.

Reglerne i bekendtgørelsens §§ 4, 6 og 7 trådte i kraft den 1. januar 1995, jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme. Ved ændringen af landbrugsloven i 1999 blev reglerne udvidet og reglerne i bekendtgørelsens §§ 2-7, 12 og 13 trådte i kraft den 7. august 1999, jf. bekendtgørelse nr. 623 af 26. juli 1999 om husdyrhold og arealkrav m.v. (der blev erstattet af bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). De nye regler om arealkrav, herunder reglerne om gylleseparering i bekendtgørelsens §§ 8-11 og 14, træder i kraft den 15. oktober 2002, jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002.

Vejledningen er opdelt i 8 hovedafsnit, der følger bekendtgørelsens disposition:

1.   Indledning, definitioner m.v.

2.   Husdyrholdets størrelse

3.   Arealkravet

4.   Arealkrav ved gylleseparering

5.   Transport af gødning

6.   Overgangsbestemmelser

7.   Dispensationer

8.   Administration m.v.

1.2. Baggrunden for reglerne

Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelsen er at påvirke strukturudviklingen i retning af at skabe en bedre sammenhæng mellem den animalske produktion og produktionsgrundlaget inden for den samlede landbrugsbedrift og på den enkelte ejendom. Reglerne skal i samspil med miljølovgivningen medvirke til at begrænse etableringen og koncentrationen af meget store husdyrbrug og bidrage til en bæredygtig udvikling af harmoniske husdyrbrug. Samtidig skal bestemmelserne ses i sammenhæng med en række andre regler m.v., der har som mål at medvirke til, at den animalske produktion finder sted under iagttagelse af et veterinært forsigtighedsprincip og under miljømæssigt og dyreetisk forsvarlige forhold. Endelig skal de særlige regler om tilladelse til at fravige reglerne om arealkrav ved miljøinvesteringer i gyllesepareringsanlæg medvirke til fortsat at tilgodese hensynene til landbrugets struktur- og miljøforhold, samtidig med at de skal give incitament til investeringer i ny miljøvenlig teknologi.

Reglerne skal ses i sammenhæng med harmonireglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og reglerne om gødningsanvendelse udstedt i medfør af lovbekendtgørelse nr. 551 af 2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække - primært bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Bestemmelserne gælder for ethvert dyrehold, uanset om dyreholdet er på en landbrugsejendom eller på en ejendom uden landbrugspligt. For ejendomme uden landbrugspligt gælder reglerne dog kun, hvis husdyrholdet overstiger et årsgennemsnit på 10 dyreenheder. Eksisterende husdyrbrug på ejendomme uden landbrugspligt kan fortsætte uændret uden tidsbegrænsning, jf. herom i vejledningens afsnit 6.4 om overgangsbestemmelser.

Mere utraditionelle former for husdyrhold som f.eks. strudsefarme, hjortefarme og pelsdyrfarme er også omfattet af bekendtgørelsens husdyrbegreb. Dog gælder betingelserne i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 kun for husdyrhold, som kræver bygningsanlæg.

Som udgangspunkt er bestemmelserne rettet mod dyrehold, der etableres eller udvides efter den 1. januar 1995, henholdsvis den 7. august 1999. Som følge af overgangsreglerne bliver en lovligt etableret animalsk produktion først omfattet af reglerne i 2019, jf. vejledningens afsnit 6 om overgangsreglerne.

1.3. Definitioner m.v.

Bekendtgørelsen fastlægger regler for, hvor stort husdyrhold der må være på den enkelte landbrugsbedrift og ejendom, jf. vejledningens afsnit 2. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler om andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold (arealkravet), jf. vejledningens afsnit 3.

Som noget meget centralt gælder reglerne om husdyrholdets størrelse i bekendtgørelsens § 3 for den samlede landbrugsbedrift, mens reglerne om opdeling i enheder m.v. i bekendtgørelsens §§ 4 og 5 og arealkravet i bekendtgørelsens § 6 gælder for den enkelte ejendom, hvorpå husdyrholdet er, jf. bilag 1. Hvis en landmand inden for sin bedrift ejer flere ejendomme med husdyrproduktion, skal kravene opfyldes på både bedrifts- og ejendomsniveau samtidig. Vedrørende definitionen på en bedrift henvises til afsnit 1.4.

For arealkravet til den enkelte ejendom gælder, at arealet af øvrige ejede og forpagtede ejendomme m.v. i bedriften i begrænset omfang kan medregnes ved opgørelsen af, om arealkravet er opfyldt, jf. vejledningens afsnit 3. Reglerne om husdyrholdets størrelse og arealkrav m.v. gælder også i situationer, hvor den animalske produktion forestås af en anden end ejendommens ejer, f.eks. ved en produktion i lejede bygninger, eller hvis der er tale om et driftsfællesskab.

Dyreholdet på bedriften og den enkelte ejendom opgøres som dyreenheder efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 3 og 4, der henviser til de til enhver tid gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. tages der dog alene udgangspunkt i omregningsforholdene for de forskellige kategorier af dyr (f.eks. ammekøer uden opdræt, slagtesvin, ænder osv.) til standardbegrebet ”dyreenheder” (DE) i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 samt i harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5.

Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. skal dyreholdet opgøres som det gennemsnitlige antal dyreenheder pr. år (årsgennemsnit). Fastlæggelsen af årsgennemsnittet skal ske med udgangspunkt i det antal dyreenheder, der er indberettet til Plantedirektoratet i forbindelse med indsendelsen af gødningsregnskaber for den seneste planperiode (1. august – 31. juli), jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Hvis der efter indberetningen til Plantedirektoratet er sket væsentlige ændringer i dyreholdet, skal dette indgå ved opgørelsen. En væsentlig ændring i dyreholdet er ændringer på mere end 25 dyreenheder i forhold til det senest indberettede, jf. afsnit 3. Husdyrholdet kan i disse situationer dokumenteres ved regnskaber, produktionsopgørelser, slagteriafregninger m.v., eventuelt sammenholdt med ejendommens bygningsmæssige kapacitet. Hvis opgørelsen af husdyrholdet har sammenhæng med en ejerskiftesituation, er det dog normalt situationen på erhvervelsestidspunktet, der danner grundlag for opgørelsen, jf. § 43, stk. 6, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000, som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Da dyreholdet opgøres som antallet af dyreenheder, vil det ikke efter bekendtgørelsens regler blive betragtet som nyetablering, hvis husdyrproduktionen f.eks. omlægges fra kvæg til svin. Der vil i en sådan situation kunne fortsættes med det samme antal dyreenheder, som dog efter miljøreglerne vil kunne kræve et ændret areal til udbringning af gødningen.

Størrelsen af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning (”det beregnede udbringningsareal”), jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, beregnes ud fra antallet af dyreenheder. Beregningen sker på grundlag af de til enhver tid gældende harmoniregler, jf. § 28, stk. 1-5, i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det afgørende i forhold til reglerne om arealkrav m.v. er husdyrholdets størrelse på den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af det beregnede udbringningsareal skal derfor medregnes den husdyrgødning, der afsættes til anden side, herunder til anden ejendom, til biogasanlæg eller andet fælles gødningsanlæg, eller som afsættes som forarbejdet husdyrgødning, jf. bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække m.v. Gødning afsat af græssende dyr skal også medregnes. Dette er præciseret ved at anvende begrebet ”det beregnede udbringningsareal” til forskel fra det nødvendige harmoniareal, som miljølovgivningen opererer med, samt ved at der i bekendtgørelsens § 1, stk. 5, alene er henvist til husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, og ikke til de øvrige bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28. Efter miljølovgivningens harmoniregler vil der således kunne være husdyrbrug med gyllesepareringsanlæg, som – trods et stort antal dyreenheder – kun har et meget lille (eller slet intet) behov for harmoniarealer. Uanset dette vil sådanne husdyrbrug som udgangspunkt fortsat skulle opfylde arealkravene til egen jord, jf. dog afsnit 4 og 6.

Størrelsen af det beregnede udbringningsareal opgøres på grundlag af antallet af dyreenheder.

Hovedreglen i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, er, at der på en landbrugsbedrift højst må udbringes husdyrgødning fra 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Dette gælder f.eks. for husdyrgødning fra svin.

For kvæg, får eller geder må der for disse dyr udbringes gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

Hvis over 70 pct. af det aktuelle areal udgøres af arealer med roer, græs og græsefterafgrøder, må der dog for brug, hvor mindst 2/3 af dyrene er kvæg, udbringes gødning fra 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode.

For brug med fjerkræ og/eller pelsdyr (mindst 2/3 af dyrene) må der for disse dyr udbringes gødning fra 1,7 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Denne undtagelsesregel gælder dog kun frem til den 1. august 2004, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 3.

Økologisk autoriserede bedrifter kan ikke anvende de lempeligere harmoniregler, uanset at de opfylder betingelserne herfor. For økologiske bedrifter (uanset husdyrsammensætning og arealanvendelse) gælder det generelle harmonikrav på 1,4 dyreenheder pr. ha pr. planperiode, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 5, sidste pkt.

Det beregnede udbringningsareal beregnes ud fra antallet af dyr inden for de enkelte dyrekategorier på ejendommen ud fra harmonikravet for de pågældende dyr, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 4. Hvis der f.eks. på en ejendom er 120 dyreenheder i svin og 60 dyreenheder i kvæg, er det beregnede udbringningsareal for ejendommen 121 ha (81 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen, jf. senere i afsnit 3), idet det beregnede udbringningsareal for de 120 dyreenheder svin med 1,4 DE/ha er ca. 85,7 ha plus det beregnede udbringningsareal for de 60 dyreenheder kvæg med 1,7 DE/ha på ca. 35,3 ha. Kun for brug, hvor mindst 2/3 af dyrene er kvæg, gælder fortsat en regel om, at hvis 70 pct. af arealet er grovfoderareal, kan det lempelige harmonikrav på 2,3 DE/ha pr. planperiode anvendes, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4.

I forhold til landbrugslovens regler om arealkrav betyder det, at ejendomme inden for en bedrift, hvor over 2/3 af dyrene er kvæg – og hvor reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 i øvrigt er opfyldt – kan anvende det lempelige harmoniforhold på 2,3 DE/ha.

Som følge af, at arealkravet fastlægges ud fra en progressiv skala i forhold til antallet af dyreenheder, vil beregningen af arealkravet for ejendomme med blandede besætninger afhænge af, hvilke husdyr og harmonikrav, der beregnes først. Derfor er det i bekendtgørelsens § 6, stk. 2, fastsat, at hvis der på ejendommen findes flere kategorier af husdyr, hvor der ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen skal anvendes forskellige harmonikrav, skal de husdyr, hvorfra husdyrgødningen kan udbringes med 1,4 DE/ha, indgå først i beregningen. Der henvises i øvrigt til bilag 2, oversigt over arealkravet for ejendomme med husdyrhold. Tabellerne i bilag 2 kan dog kun anvendes for ejendomme med husdyr inden for samme kategori af harmonikrav og ikke for ejendomme med blandede besætninger, jf. ovenfor.

Opgørelsen af, om der inden for en bedrift ejes et tilstrækkeligt stort areal til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, og om der på en ejendom er et tilstrækkeligt stort areal til opfyldelse af arealkravet i medfør af landbrugsloven, sker ud fra det beregnede udbringningsareal, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6.

I overensstemmelse med principperne i landbrugsloven kan der ved denne opgørelse medregnes alle arealer, som den pågældende ejer, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning.

Arealer, der midlertidigt ikke er til rådighed for udbringning af husdyrgødning, kan således også medregnes ved denne opgørelse. Det kan f.eks. være arealer, der midlertidigt (for en kortere periode) er udtaget af produktionen (braklagte arealer), bortforpagtede arealer eller arealer, hvor der er truffet aftale om reduceret gødningsudbringning eller om udbringning af spildevand eller slam. Arealer, som er fradragsarealer i medfør af bestemmelserne i landbrugslovens § 13, stk. 7, kan normalt ikke medregnes, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 6. Det gælder f.eks. også arealer, der er undergivet et varigt forbud mod tilførsel af gødning, eller som ved en aftale med en offentlig myndighed af mindst 20 års varighed er pålagt bestemmelse om, at de ikke må tilføres gødning, og hvor der er mindst 10 år tilbage af aftaleperioden.

Ved opgørelsen skelnes ikke mellem arealer, der er mere eller mindre egnede til udbringning af husdyrgødning. Arealer, hvorpå der f.eks. kun kan udbringes den halve gødningsmængde, medregnes således fuldt ud. Dette giver dog ikke ret til overgødskning, idet husdyrgødning kun må tilføres afgrøder med kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium, jf. § 24 i husdyrgødningsbekendtgørelsen og regler udstedt i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Der gøres opmærksom på, at de her beskrevne regler for opgørelse af arealer efter bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. afviger fra reglerne for opgørelse af det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 7. Efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen kan der f.eks. ikke medregnes

–   arealer med afgrøder, som ikke har gødningsnorm

–   arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning

–   bortforpagtede arealer m.v.

Ved anvendelsen af reglerne i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav m.v. kan der derimod medregnes f.eks. braklagte og bortforpagtede arealer, idet reglerne i overensstemmelse med principperne i landbrugsloven primært forholder sig til de mere permanente ejendomsforhold og er uafhængig af sædskifte m.m.

Selve udbringningen af gødningen reguleres fortsat af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og regler udstedt i medfør af denne lov.

1.4. Bedriften

Med reglerne i bekendtgørelsens § 3 er der fastsat et "loft" for husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau. Det er derfor nødvendigt at afgrænse, hvilke arealer og husdyr, der hører med til en landbrugsbedrift i relation til bekendtgørelsens regler. Retningslinierne skal bl.a. modvirke, at en husdyrproducent med over 750 dyreenheder kan "opdele" sin bedrift i flere mindre bedrifter, således at reglerne i bekendtgørelsens § 3 omgås.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 er en landbrugsbedrift en økonomisk driftsenhed (virksomhed), der driver landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed, og hvor driften forestås af samme fysiske eller juridiske person (producenten). Ægtefæller og disses børn under 18 år betragtes efter landbrugsloven som én person. Denne definition kan dog ikke alene imødekomme ovennævnte hensyn. Derfor er bekendtgørelsen suppleret med en række bestemmelser om, hvilke arealer og husdyr, der skal medregnes, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2-5, og § 3, stk. 2-5. Disse bestemmelser er gældende uanset, at producenten ofte vil opfatte produktionen som værende fordelt på flere "bedrifter", f.eks. fordi produktionen varetages af flere forskellige virksomheder (CVR-nre.).

En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme eller ejendomme uden landbrugspligt, der drives sammen. En bedrift kan f.eks. også bestå alene af en enkelt ejendom uden landbrugspligt. I en bedrift kan både indgå ejede og forpagtede arealer. Bortforpagtede arealer betragtes derimod ikke som hørende til bedriften. Arealer, som en producent har en vis brugsret til, f.eks. ved husdyrgødningsaftaler eller pasningsaftaler, betragtes heller ikke som en del af bedriften.

I forhold til reglerne om husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau, når dette overstiger 750 dyreenheder, medregnes alene arealer, der ejes lovligt, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 2.1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. I forhold til reglerne om arealkrav gælder specielt, at forpagtede arealer og arealer med husdyrgødningsaftaler i et vist omfang kan medregnes, jf. vejledningens afsnit 3 ("33 pct.-reglen").

Hvis en person som ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme personligt og samtidig er landmand i et § 20-selskab, der som ejer eller forpagter driver en eller flere ejendomme, betragtes disse ejendomme som en bedrift i relation til reglerne i medfør af landbrugsloven. Vurderingen af, om der er tale om en eller flere bedrifter, skal i øvrigt ske på baggrund af reglerne i landbrugsloven om anvendelse af jorder og bygninger m.v., herunder § 7 om selvstændig drift og §§ 9-12 om samdrift, forpagtning og driftsfællesskaber.

Husdyrhold på bedriftens jorder, jf. ovenfor, indgår i bedriften, medmindre husdyrholdet forestås af en anden producent. Husdyrhold i lejede bygninger på anden ejendom, hvis jorder ikke indgår i vedkommendes bedrift, skal som udgangspunkt også medregnes ved opgørelsen af antallet af dyreenheder på producentens bedrift. Ved vurderingen af, hvilke husdyrhold, der herudover skal medregnes ved opgørelsen af husdyrholdet, gælder følgende hovedregler, der uddybes yderligere nedenfor:

–   Hvis den animalske produktion forestås af et produktionsselskab, hvor landmanden selv er involveret med en væsentlig del af kapitalen eller har stemmeflertal i selskabet, skal disse dyr medregnes ved opgørelse af dyreholdet inden for landmandens bedrift.

–   Hvis der er tale om et landbrugsfællesskab med husdyrhold, skal husdyrholdet i fællesskabet som udgangspunkt betragtes som hørende til én bedrift, uanset om de enkelte deltagere i fællesskabet har indskudt hvert sit dyrehold.

Ved vurderingen af, om grænsen for dyrehold på bedriften er overholdt, medregnes også de dyr, som ejes af producentens ægtefælle eller samlever. Dette gælder, uanset om disse husdyr evt. er placeret på en anden bedrift.

Hvis der er tale om husdyrhold i lejede bygninger, og producenten eller dennes ægtefælle og børn under 18 år ikke forestår anden landbrugsmæssig produktion, er der tale om en selvstændig bedrift uden jordtilliggende, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Hvis en person både ejer ejendomme personligt og er landmand i et "§ 20-selskab", der ejer ejendomme, skal både dyrene på de personligt ejede ejendomme og på de selskabsejede ejendomme - i overensstemmelse med gældende praksis efter landbrugsloven ved vurdering af husdyrhold inden for en bedrift - opgøres som et husdyrhold tilhørende samme producent, uanset at der efter definitionen er tale om 2 bedrifter.

I de tilfælde, hvor husdyrproduktionen varetages af et selskab, f.eks. i lejede bygninger, udgør selskabets husdyrproduktion umiddelbart en selvstændig bedrift, der er omfattet af begrænsningen på 750 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1. Vurderingen af, om husdyrholdet i disse situationer eventuelt skal medregnes til en anden bedrift i forhold til reglerne i bekendtgørelsen, sker på baggrund af reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4, jf. nedenfor. Dette kræver bl.a. kendskab til selskabskonstruktionen (deltagere, stemme- og kapitalfordeling m.v.). Udgangspunktet er således, at husdyrholdet tilhører én bedrift, men at husdyrholdet i visse situationer også skal medregnes under andre bedrifter, jf. nedenfor. Dette princip gælder alene ved vurderingen af, om grænsen på 750 dyreenheder inden for bedriften er opfyldt. Det gælder derimod ikke ved vurderingen af, om en landmand har behov for yderligere arealer for at skabe harmoni i sin bedrift, jf. § 43, stk. 9, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000, som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Husdyrhold, hvor produktionen sker i et produktionsselskab, medregnes til den bedrift, hvorpå husdyrholdet er etableret, hvis den producent, der forestår driften af bedriftens jorder, også forestår husdyrproduktionen for produktionsselskabet, og den pågældende deltager i produktionsselskabet med 20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har stemmeflertal i selskabet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. I denne situation skal husdyrholdet således ikke, som det er tilfældet ved reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 4, medregnes hos andre investorer i selskabet, jf. nedenfor.

Hvis den producent, der forestår driften af bedriftens jorder, ikke forestår husdyrproduktionen for produktionsselskabet, eller hvis vedkommende ikke deltager i produktionsselskabet med 20 pct. eller derover af selskabskapitalen eller har stemmeflertal i selskabet, udgør produktionsselskabet en selvstændig bedrift, som er omfattet af begrænsningen på 750 dyreenheder. Hvis der er en eller flere af deltagerne i selskabet, der ejer 20 pct. eller derover af selskabskapitalen, og som selvstændigt driver en anden bedrift end den, hvor husdyrholdet er etableret, skal husdyrholdet også medregnes (antal dyreenheder) til disse deltageres bedrifter i forhold til den eller de pågældendes andel af selskabets samlede kapital ved vurderingen af, om begrænsningen på 750 dyreenheder er overholdt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et fællesskab, der er etableret og anmeldt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, betragtes fællesskabets samlede jordtilliggende og husdyrhold som hovedregel som én bedrift, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav. I henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 7, kan driftsfællesskaber dog få tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det. Der skal ved vurderingen lægges vægt på antallet af deltagere i driftsfællesskabet og deltagernes eventuelle andel i anden husdyrproduktion, der foretages uden for driftsfællesskabet.

Hvis deltagerne i driftsfællesskabet i øvrigt ikke er engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet, taler dette for en dispensation ud fra et princip om, at der bør kunne etableres et fællesskab med en husdyrproduktion, der svarer til summen af, hvad de enkelte deltagere lovligt har etableret. Ved udvidelse eller nyetablering af husdyrhold inden for fællesskabet skal der bl.a. lægges vægt på, om de enkelte deltagere og fællesskabet tilsammen ejer tilstrækkelige arealer til opfyldelse af bedriftskravet, og i hvilket omfang de enkelte deltagere er engageret i andre husdyrproduktioner uden for driftsfællesskabet.

Hvis en deltager i et driftsfællesskab, hvor fællesskabet har en husdyrproduktion, selv har en husdyrproduktion, som ikke er med i fællesskabet, er der tale om en selvstændig bedrift uden for fællesskabet. Ved vurderingen af størrelsen af husdyrholdet inden for den bedrift, som vedkommende har uden for fællesskabet, skal der i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 4, også medregnes den del af fællesskabets husdyrproduktion, der svarer til vedkommendes andel i fællesskabet. Dette gælder dog kun, hvis andelen udgør 20 pct. eller derover.

Husdyrhold på ejendomme i udlandet er ikke omfattet af bekendtgørelsens regler. Antallet af dyreenheder på en bedrift i udlandet skal derfor ikke indgå i opgørelsen af det samlede antal dyreenheder på en bedrift i Danmark.

2. Husdyrholdets størrelse

Der er fastsat regler for husdyrholdets størrelse dels på bedriftsniveau, jf. bekendtgørelsens § 3, dels på ejendomsniveau, jf. bekendtgørelsens § 4.

2.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1, må der ikke være flere husdyr inden for den samlede landbrugsbedrift end det antal, der svarer til et årsgennemsnit på 750 dyreenheder.

Opgørelse af det samlede husdyrhold på bedriften sker efter bestemmelserne i bekendtgørelsens § 3, stk. 2-5, jf. ovenfor i afsnit 1.4.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 6, skal jordbrugskommissionen dog efter ansøgning meddele tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, når der inden for bedriften ejes et areal svarende til hele det beregnede udbringningsareal for det pågældende husdyrhold. Der kan alene medregnes arealer, der ejes lovligt inden for bedriften, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, jf. vejledningens afsnit 1. Som tidligere nævnt medregnes også ejede arealer, der midlertidigt ikke kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ansøgeren skal opfylde kravet på ansøgningstidspunktet.

Hvis der f.eks. er tale om en svineproduktion svarende til 800 dyreenheder, skal der inden for de ejede ejendomme, der indgår i bedriften, ejes et samlet areal på minimum 571 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Det er i forhold til reglerne i bekendtgørelsens § 3 uden betydning, om husdyrholdet er placeret på en ejet ejendom, på en forpagtet ejendom eller f.eks. i lejede bygninger. Hvis bedriften alene består af én ejendom, skal ejendommen således i dette tilfælde være på minimum 571 ha, selvom arealkravet til ejendommen kun er 470 ha (315 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis bedriften består af tre ejede ejendomme med f.eks. henholdsvis 400, 300 og 100 dyreenheder, skal der fortsat inden for bedriften ejes minimum 571 ha, selvom summen af arealkravet til de enkelte ejendomme i dette tilfælde kun er 315 ha (211 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen). Hvis husdyrholdet er placeret på en forpagtet ejendom eller i lejede bygninger, skal producenten også eje minimum 571 ha inden for bedriften, jf. dog om dispensation i afsnit 7.1. Samtidig skal arealkravet opfyldes på den ejendom, hvor husdyrholdet er placeret.

Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede udbringningsareal for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift kan normalt ikke fraviges. Dette gælder også, selvom der er etableret gyllesepareringsanlæg. Der kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf. afsnit 7.1.

2.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Efter reglerne i bekendtgørelsens § 4 gælder der en række yderligere betingelser for etablering eller udvidelse af husdyrhold på den enkelte ejendom, hvis husdyrholdet derved overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder. Disse regler gælder på ejendomsniveau uafhængig af, om et evt. husdyrhold for den samlede bedrift overstiger 750 dyreenheder eller ej.

Der stilles således krav om, at husdyrholdet på den enkelte ejendom etableres i enheder, der hver for sig ikke overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder. Indretning og drift af de enkelte enheder skal opfylde en række betingelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2 og 3.

Der er tale om en række veterinærmæssigt begrundede foranstaltninger til begrænsning af smitterisiko, som generelt vil være hensigtsmæssige for enhver husdyrproduktion. Betingelserne skal ses som udtryk for en skærpet opmærksomhed over for de veterinærmæssige sundhedsforhold ved opbygningen af større husdyrbesætninger.

Ved en eksisterende produktion svarende til mere end 500 dyreenheder gælder særlige overgangsregler vedrørende opdeling i enheder m.v., jf. vejledningens afsnit 6.

Det bemærkes, at der som følge af husdyrproduktionens størrelse og opdeling i enheder med mere end 300 m afstand kan være behov for tilladelse m.v. efter anden lovgivning, herunder godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven (herunder lokaliseringsgodkendelse efter kapitel 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen m.v.)

2.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at der ikke må være husdyrhold på en landbrugsejendom, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, såfremt dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen. Dette gælder, uanset om beboelsesbygningen evt. er tilladt fraskilt i medfør af landbrugslovens § 8, stk. 4, eller om ejendommens beboelsesbygning evt. er påbudt fjernet i medfør af lovens § 8, stk. 5 og 7. Det afgørende er alene, om der rent faktisk ikke findes en beboelsesbygning på landbrugsejendommen.

Ved fraskillelse af en landbrugsejendoms beboelsesbygning kan der derfor ikke på ejendommen opretholdes et eventuelt dyrehold, der forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v., jf. § 29, stk. 1, i landbrugslovscirkulæret (cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000, som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Der er dog intet til hinder for at anvende en ejendom uden beboelsesbygning til f.eks. græsning for kreaturer. Mindre læskure, svinehytter og lignende, der er etableret som læ for fritgående husdyr, anses ikke som anlæg af en sådan karakter, at de er omfattet af de nævnte regler, uanset at tilladelse eventuelt kan være nødvendig efter andre regler.

Ved en eksisterende produktion på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning gælder de almindelige overgangsregler for ophør med produktionen, jf. vejledningens afsnit 6.3.

2.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Der gælder ikke særlige regler for husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt i relation til reglerne om husdyrholdets størrelse inden for en bedrift, idet dette husdyrhold indgår på linie med alt andet husdyrhold inden for bedriften.

3. Arealkravet

For en ejendom med husdyrhold stilles der i bekendtgørelsens § 6 krav om, at der på ejendommen skal være et areal svarende til en vis del af det beregnede udbringningsareal, jf. afsnit 1.3. Kravene i § 6, stk. 1, er fastsat efter en progressiv skala for husdyrhold af forskellig størrelse.

Kravet om egen jord er dog ikke til hinder for, at en husdyrproducent kan bortforpagte jorden.

Som eksempel på arealkravet er i bilag 2 optrykt en oversigt over arealkravet for ejendomme med husdyrhold. De anførte arealer er afrundet til nærmeste hele ha. Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3, jf. vejledningens afsnit 2 og bilag 1. Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning.

Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning skal normalt ske på baggrund af summering af antallet af dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. Hvis der er tale om en bedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der dog for hele bedriften udbringes en gødningsmængde på 2,3 DE/ha, hvis mindst 70 pct. af bedriftens areal er grovfoderarealer, og en række andre betingelser er opfyldt, jf. § 28, stk. 4, og bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved sådanne kvægbedrifter kan der være et særligt problem, hvis bedriften består af flere ejendomme med forskelligt husdyrhold, jf. eksemplet nedenfor.

Eksempel: En landbrugsbedrift består af to ejendomme, hvor der på den ene ejendom er en kvægbesætning på 230 DE, og på den anden ejendom er en svinebesætning på 100 DE. Betingelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2 er opfyldt. Da der er tale om en bedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, må der for hele bedriften udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 DE/ha. Beregning af arealkravet for ejendommen med svinebesætningen skal i denne situation ske udfra de 2,3  DE/ha. Hvis der derimod ikke er tale om en bedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg, skal arealkravet beregnes efter reglerne for henholdsvis svin (1,4 DE/ha) og for kvæg (1,7 DE/ha).

Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering af husdyrhold til og med 250 dyreenheder gælder som hovedregel efter bekendtgørelsens § 6, stk. 3, at arealkravet skal være opfyldt senest et år efter udvidelsen. Ved udvidelse af et eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering, hvor husdyrholdet vil blive på mere end 250 dyreenheder, skal arealkravet derimod være opfyldt på tidspunktet for udvidelsen/etableringen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.

Uanset om husdyrholdet er over eller under 250 dyreenheder, kan der dog altid ske udvidelser på op til 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der ligger til grund for den hidtidige opfyldelse af arealkravet, uden at arealkravet på ny skal opfyldes.

En landmand, der på et givet tidspunkt opfylder arealkravet, kan således udvide med op til 25 dyreenheder, uden at der stilles krav om, at landmanden skal eje mere jord for at opfylde arealkravet. Herudover gælder, at mindre variationer i antallet af dyreenheder i løbet af et produktionsår ikke nødvendigvis udløser krav om, at landmanden f.eks. skal supplere sin ejendom. En animalsk produktion på en ejendom, der opfylder arealkravet, bliver således ikke ulovlig blot på grund af mindre udsving i besætningsstørrelsen eller lignende.

For eksisterende husdyrproduktioner er der også efter overgangsreglerne mulighed for udvidelse af produktionen med op til 25 dyreenheder, jf. afsnit 6.

For husdyrhold på forpagtede ejendomme og husdyrhold, der er etableret i lejede bygninger eller på lejet jord, dvs. på bortforpagterens ejendom, skal arealkravet ses i forhold til den pågældende ejendoms jordtilliggende, uanset at den til husdyrholdet knyttede produktion forestås af en anden end ejeren af ejendommen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5.

For husdyrhold, hvor produktionen forestås af et landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal arealkravet ses i forhold til jordtilliggendet på den ejendom, hvorpå husdyrholdet er, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 6. Der gælder således ikke lempeligere regler for landbrugsfællesskaber på dette område.

Reglerne om arealkrav finder kun anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis der er tale om et husdyrhold, der svarer til et årsgennemsnit på mere end 10 dyreenheder, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 7. Der gælder lempelige overgangsregler for eksisterende husdyrhold, herunder for pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt, jf. afsnit 6.4.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at indtil 33 pct. af arealkravet kan opfyldes ved

–   arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den pågældende ejendom, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, eller

–   tinglyste aftaler, herunder forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler, der sikrer, at husdyrproducenten til enhver tid kan disponere over de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning mindst 5 år frem i tiden ("rullende aftaler").

Hvis ejeren har rådighed over andre arealer, der opfylder betingelserne, og som kan anvendes til udbringning af husdyrgødning, er der således tale om en generel nedsættelse på 33 pct. af arealkravet.

I husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 8-14, er fastsat en række formkrav til forpagtningsaftaler og aftaler om afsætning af overskydende gødning til anden side. Der er alene krav om skriftlige aftaler med et vist minimumsindhold. Der er ikke i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen krav til aftalernes varighed, tinglysning eller arealmæssige udstrækning. Opmærksomheden henledes således på, at ikke alle aftaler efter husdyrgødningsbekendtgørelsen opfylder kravene til at kunne medregnes til arealkravet i medfør af reglerne i § 7, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelsen om arealkrav og husdyrhold m.v., hvorefter der alene kan medregnes tinglyste aftaler, der sikrer, at husdyrproducenten kan disponere over de pågældende arealer mindst 5 år frem i tiden.

Hvis der er tale om en produktion, der forestås af et landbrugsfællesskab, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 22. februar 2000 om landbrugsfællesskaber, skal arealkravet som ovenfor nævnt opfyldes på den ejendom, hvor husdyrholdet findes, idet dog 33 pct. af arealkravet kan opfyldes ved arealer, der drives af fællesskabet, eller ved husdyrgødningsaftaler.

Hvis der er tale om arealer, der ligger i en vejafstand på mere end 10 km fra produktionsanlægget, kan disse kun begrunde en nedsættelse af kravet til areal for selve ejendommen, hvis transporten af husdyrgødning foregår med lastbil, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2, og nedenfor i afsnit 5. Hvis jordbrugskommissionen i særlige tilfælde har meddelt dispensation fra bestemmelserne om transport af husdyrgødning, kan arealerne dog medregnes.

4. Arealkrav ved gyllesepareringsanlæg

I forbindelse med ændringen af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække blev det besluttet, at der skulle ske en lempelse af landbrugslovens arealkrav i forbindelse med etablering af gyllesepareringsanlæg. De nye regler fremgår af bekendtgørelsens kapitel 4, §§ 8-11.

Hovedsigtet med de nye regler er, at husdyrproducenter, der vælger at etablere (eller levere husdyrgødning til) et gyllesepareringsanlæg til behandling af gødningen, kan få tilladelse til at opnå visse lempelser i relation til landbrugslovens arealkrav. Baggrunden for disse lempelser er bl.a. et ønske om at give husdyrproducenter incitament til at investere i ny teknik til behandling af gødningen, så der på længere sigt vil kunne opnås en forbedret udnyttelse og håndtering af gødning mv.

Da reglerne skal give incitament til at foretage investeringer i ny teknik til gylleseparering, er der således ikke med de nye regler lagt op til en lempelse af arealkravet i situationer, hvor der er tale om kildesortering, hvor fast gødning og ajle opsamles hver for sig. Dette gælder, selvom kildesorteret gødning fra svin kan opfylde de krav, bekendtgørelsen stiller til fraktionerne fra et gyllesepareringsanlæg. Tilsvarende gælder for fjerkrægødning.

Bekendtgørelsen sondrer mellem ”højteknologiske” og ”lavteknologiske” gyllesepareringsanlæg, hvor et højteknologisk anlæg giver grundlag for en større reduktion af arealkravet end et lavteknologisk anlæg, jf. afsnit 4.2. For begge typer anlæg gælder, at de skal opfylde visse minimumskrav, jf. nedenfor. Denne opdeling i højteknologiske og lavteknologiske anlæg er indført dels for at give et ekstra incitament til etablering af højteknologiske anlæg, som alt andet lige vil give mulighed for en bedre udnyttelse og håndtering m.v. af gødningsprodukterne, dels for at skabe regler, som er relativt simple og overskuelige. Når der i bekendtgørelsen bruges betegnelserne ”højteknologiske” og ”lavteknologiske” anlæg, er det alene for på en enkel måde at skelne mellem de forskellige typer anlæg. Selvom et anlæg karakteriseres som et lavteknologisk anlæg, kan der godt være tale om en kompliceret teknologi.

4.1. Gyllesepareringsanlæg

Ved et gyllesepareringsanlæg forstås et anlæg, der ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter (fraktioner), der er forskellige fra udgangsmaterialet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Med næringsstofrige fraktioner (koncentrater) forstås fraktioner, der indeholder en større koncentration af kvælstof og/eller fosfor end udgangsmaterialet. Der vil ofte være tale om kun en næringsstofrig fraktion, f.eks. ved de lavteknologiske anlæg, jf. nedenfor.

I bekendtgørelsens § 9, stk. 3 og 4, er defineret, hvad man i relation til bekendtgørelsens regler forstår ved henholdsvis ”højteknologiske anlæg” og ”lavteknologiske anlæg”. Ved udformningen af disse definitioner er der lagt vægt på,

–   at man får et højere indhold af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i koncentraterne end i gylle,

–   at koncentraterne med næringsstofferne er lettere at transportere, og

–   at opdelingen i fraktioner giver mulighed for en optimering af næringsstoftildelingen (forhold mellem kvælstof og fosfor).

I definitionerne indgår koncentrationen af kvælstof og fosfor i de næringsstofrige fraktioner (f.eks. hvor mange kg kvælstof eller fosfor, der er indeholdt i et ton af fraktionen). Nogle gyllesepareringsanlæg producerer flere koncentrater, hvoraf nogle koncentrater kan have en lav koncentration af henholdsvis kvælstof og fosfor, mens andre har en høj koncentration. For at behandle alle anlæg lige ved definitionen af, hvor meget koncentrationen af kvælstof og fosfor i de resulterende koncentrater er steget ved separationen, er det nødvendigt at beregne en gennemsnitlig mængdevægtet koncentration i de situationer, hvor der er flere koncentrater. Dette svarer til den koncentration af henholdvis kvælstof og fosfor, som man ville opnå, hvis koncentraterne blev blandet sammen, og man målte koncentrationen i blandingen.

Ved et højteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor den eller de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end 70 pct. af gyllens kvælstof og mere end 70 pct. af gyllens fosfor, og hvor disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 2,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Denne definition af højteknologiske anlæg omfatter i øjeblikket forskellige danske fabrikater, selvom der i visse tilfælde mangler dokumentation for, at anlæggene kan leve op til de lovede resultater.

Ved et lavteknologisk anlæg forstås et anlæg, hvor de næringsstofrige fraktioner (koncentraterne) tilsammen skal indeholde mere end 20 pct. af gyllens kvælstof og mere end 60 pct. af gyllens fosfor, og hvor disse fraktioner (koncentraterne) har en gennemsnitlig koncentration, mængdevægtet af kvælstof og fosfor, der for både kvælstof og fosfor er mindst 1,5 gange højere end koncentrationen i den ubehandlede gylle. Det er kun de mest effektive af de såkaldte lavteknologiske anlæg, som opfylder disse krav. Denne definition af lavteknologiske anlæg kan f.eks. omfatte anlæg, der alene baserer sig på en decantercentrifuge.

Reglerne om arealkrav ved gylleseparering gælder som udgangspunkt kun, når mindst 75 pct. af den husdyrgødning (opgjort i antal tons af den ubehandlede gylle), der produceres på ejendommen, behandles i et gyllesepareringsanlæg.

Gyllesepareringsanlægget behøver ikke at være etableret på den ejendom, hvor husdyrproduktionen foregår, selvom dette ofte vil være tilfældet. Der vil også kunne meddeles tilladelse, hvis husdyrgødningen leveres til et anlæg på en anden ejendom. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en række mindre husdyrproducenter har indgået aftale om at etablere et fælles gyllesepareringsanlæg, eller hvor en landmand har etableret et gyllesepareringsanlæg og på maskinstationsbasis tilbyder at behandle husdyrgødningen fra andre produktioner. Der kan også meddeles tilladelse, hvis gødningen behandles i et mobilt gyllesepareringsanlæg. I de nævnte situationer må det dokumenteres, at mindst 75 pct. af den producerede husdyrgødning er behandlet i det pågældende anlæg.

Hvis husdyrgødningen leveres til et fælles biogasanlæg, hvor behandlingen af gødningen lever op til kravene til behandling i hhv. et højteknologisk/lavteknologisk gyllesepareringsanlæg, f.eks. ved behandling i en decantercentrifuge, får de landmænd, der leverer gødning til biogasanlægget, mulighed for reduktion af landbrugslovens arealkrav, når mindst 75 pct. af den husdyrgødning, der produceres på ejendommen, leveres til biogasanlægget.

Gyllesepareringsanlægget skal være anmeldt til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf. §§ 2 a og 2 b i bekendtgørelse nr. 609 af 18. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/2003, jf. nedenfor i afsnit 4.3.

Selvom der kan gives tilladelse til, at producenten ikke skal opfylde landbrugslovens arealkrav fuldt ud, gælder fortsat, at husdyrproducenten skal råde over tilstrækkelige arealer i forhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og til reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Kravet om egen jord svarende til hele det beregnede udbringningsareal for husdyrproduktioner over 750 dyreenheder på en bedrift, jf. afsnit 2.1., kan ikke fraviges, selvom der er etableret gyllesepareringsanlæg. Der kan dog dispenseres i ganske særlige tilfælde, jf. afsnit 7.1.

4.2. Lempede arealkrav ved gylleseparering

Reglerne i bekendtgørelsens § 8, stk. 3 og 4, angiver, hvor meget arealkravet kan reduceres ved gylleseparering med hhv. et højteknologisk og et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg.

Reglerne i § 8, stk. 3 og 4, fastlægger, at jordbrugskommissionen efter ansøgning meddeler tilladelse til en reduktion af arealkravet med 50 pct., hvis der er tale om et højteknologisk anlæg, og tilladelse til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvis der er tale om et lavteknologisk anlæg.

Eksempel 1: Det beregnede udbringningsareal (harmoniarealet) for en svineproduktion på f.eks. 400 dyreenheder er 286 ha. Landbrugslovens arealkrav udgør 184 ha, og reduceret med 33 pct. fra anden ejendom vil det være på 123 ha, jf. bilag 2. Hvis der på ejendommen etableres et højteknologisk gyllesepareringsanlæg til behandling af den producerede husdyrgødning, kan der meddeles tilladelse til en reduktion af arealkravet med 50 pct., hvorefter arealkravet vil være opfyldt med 92 ha/61 ha. Hvis der derimod etableres et lavteknologisk gyllesepareringsanlæg til behandling af den producerede husdyrgødning, kan der kun meddeles tilladelse til en reduktion af arealkravet med 25 pct., hvorefter arealkravet vil være opfyldt med 138 ha/92 ha.

De lempeligere regler gælder, som tidligere nævnt, ikke kun for gyllesepareringsanlæg, der er etableret på ejendommen, hvor husdyrholdet er, men også i de situationer, hvor gødningen leveres til et anlæg på anden ejendom – enten et fælles anlæg eller et anlæg, som er etableret af andre end husdyrproducenten – eller til et mobilt gyllesepareringsanlæg.

Eksempel 2: En landmand ejer 2 landbrugsejendomme, hvor der er en svineproduktion på begge ejendomme. Der behandles 80 pct. af gyllen fra produktionen på ejendom nr. 1 i et gyllesepareringsanlæg, mens der fra produktionen på ejendom nr. 2 kun behandles 60 pct. af gyllen. På ejendom nr. 1 opnås en reduktion af arealkravet svarende til, at 100 pct. af gyllen blev behandlet, mens ejendom nr. 2 ikke opfylder betingelserne for en reduktion af arealkravet.

Af bekendtgørelsens § 8, stk. 5, fremgår, at en tilladelse altid skal meddeles på vilkår, jf. nedenfor i afsnit 4.3 og 4.4. Tilladelser efter § 8 skal normalt ikke tidsbegrænses, idet det er en betingelse for tilladelsen, at anlægget løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen, jf. nedenfor i afsnit 4.4. En tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 fritager ikke husdyrproducenten for at leve op til eventuelle efterfølgende ændringer i de generelle krav til gødningshåndtering og –anvendelse (f.eks. vedrørende fosfor) i miljø- og gødningslovgivningen.

En konkret tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 kan heller ikke betragtes som en tidsubegrænset typegodkendelse eller certificering af det pågældende gyllesepareringsanlæg. Tidsubegrænsede tilladelser efter bekendtgørelsens § 8 er knyttet til den pågældende husdyrproduktion i sammenhæng med gyllesepareringsanlægget. Hvis der sker en skærpelse af bekendtgørelsens krav eller en skærpelse af de generelle krav til gødningshåndtering og –anvendelse kan en husdyrproducent med en bestemt type gyllesepareringsanlæg således ikke altid forvente at få en reduktion i arealkravet, selvom en anden producent med et tilsvarende anlæg tidligere er meddelt en sådan reduktion.

4.3. Ansøgning om tilladelse til lempede arealkrav ved gyllesepareringsanlæg

En ansøgning om tilladelse til et reduceret arealkrav ved gyllesepareringsanlæg skal sendes til jordbrugskommissionen og vedlægges en beskrivelse af anlægget. Dette kan f.eks. ske i form af fabrikantens specifikationer eller lignende. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at bekendtgørelsens krav til henholdsvis høj- og lavteknologiske anlæg er opfyldt. Ansøgningen skal desuden vedlægges dokumentation for, at anlægget er anmeldt til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. a). Hvis en landmand selv har areal nok til at opfylde arealkravet, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at søge om tilladelse til et reduceret arealkrav.

En anmeldelse til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg er ikke ensbetydende med, at et anlæg er godkendt, og en anmeldelse til registret er ikke ensbetydende med, at der i medfør af landbrugsloven kan meddeles tilladelse til et reduceret arealkrav.

Etablering af gyllesepareringsanlæg kan kræve tilladelse efter anden lovgivning - f.eks. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om forurenende virksomhed, hvis der er tale om et anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover, jf. pkt. K.6 i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2002 om godkendelse af listevirksomhed. Det er normalt en forudsætning for en tilladelse til et reduceret arealkrav, at gyllesepareringsanlægget er eller vil blive etableret i overensstemmelse med anden lovgivning.

Ved ansøgningen skal der redegøres for den påtænkte anvendelse af gødningsprodukterne efter gylleseparering, både for husdyrproducentens egen bedrift og for de bedrifter, der skal modtage forarbejdet husdyrgødning. Dette skal ske ved en kopi af mark- og gødningsplanen for husdyrproducentens bedrift suppleret med oplysninger om det planlagte fosforforbrug, jf. nedenfor i afsnit 4.4. Redegørelse for den påtænkte anvendelse af forarbejdet husdyrgødning uden for husdyrproducentens egen bedrift , jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 6, kan f.eks. ske gennem erklæringer fra kommende aftagere om den forventede mængde og det forventede næringsstofindhold. Erklæringen skal indeholde oplysninger om den potentielle aftagers navn, adresse og eventuelle CVR-nr., ligesom den skal være underskrevet af aftageren og husdyrproducenten, jf. nedenfor i afsnit 4.4.

Det er normalt en betingelse for en tilladelse, at husdyrproducenten kan redegøre for, at der er aftagere til de forarbejdede gødningsprodukter, jf. § 28, stk. 8, i husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvoraf det fremgår, at hvis en bedrift har større mængde husdyrgødning til rådighed, end der må udbringes på bedriftens areal, skal der foreligge skriftlige aftaler, der sikrer, at overskydende husdyrgødning kan afsættes til anden side.

En tilladelse skal desuden betinges af, at den eller de husdyrproducenter, der har fået en reduktion af arealkravet, hvert år redegør for anvendelsen af gødningsprodukterne efter gylleseparering, og at anlægget løbende fungerer som forudsat ved tilladelsen. Hvis anlægget ikke fungerer efter hensigten, skal det normale arealkrav opfyldes inden et år fra det tidspunkt, hvor anlægget ikke mere fungerer efter hensigten, jf. nedenfor i afsnit 4.4.

Dokumentationen i forbindelse med ansøgningen, jf. § 9, stk. 5 og 6, skal sendes til jordbrugskommissionen, som til brug for sin behandling af ansøgningen eventuelt kan indhente en udtalelse fra Plantedirektoratet, jf. nedenfor.

4.4. Betingelser for tilladelse ved gylleseparering

I bekendtgørelsens § 10 er det anført, at en tilladelse efter bekendtgørelsens § 8 skal betinges af, at husdyrproducenten hvert år indsender kopi af sin mark- og gødningsplan til jordbrugskommissionen. Det er desuden en betingelse, at mark- og gødningsplanen skal suppleres med oplysning om fosformængderne, som skal opgøres efter de retningsgivende normer herfor, jf. Plantedirektoratets vejledning om mark- og gødningsplaner (Plantedirektoratets årlige publikation ”Vejledning og skemaer – mark- og gødningsplaner m.m.”), således at husdyrproducenten kan anvende den forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt. Tilførslen af fosfor skal således ske ud fra planternes fosforforbrug og med hensyntagen til natur og miljø.

Det fremgår endvidere af § 10, at husdyrproducenten skal dokumentere, at aftagerne af forarbejdet husdyrgødning hvert år har kvitteret for modtagelsen af den forarbejdede husdyrgødning, og producenten skal indsende kopi af kvitteringerne til jordbrugskommissionen. Kvitteringerne fra aftagerne af forarbejdet husdyrgødning skal indeholde oplysninger om gødningsmængde og næringsstofindhold (koncentration) af kvælstof og fosfor, således at aftageren kan anvende den forarbejdede husdyrgødning gødningsmæssigt korrekt efter de retningsgivende normer for fosfor og med hensyntagen til natur og miljø. Aftagerens navn, adresse og eventuelle CVR-nr. skal fremgå af kvitteringen, ligesom den skal være underskrevet af aftageren og husdyrproducenten. Disse kvitteringer fra alle aftagere for den seneste planperiode skal hvert år sendes til jordbrugskommissionen senest den 31. marts.

Der er således tale om, at husdyrproducenten pålægges supplerende krav til dokumentation og indberetning i forbindelse med den løbende kontrol med det lempeligere arealkrav.

I bekendtgørelsens § 11 er det anført, at det er en betingelse, at anlægget fungerer, som det har været forudsat ved tilladelsen. Husdyrproducenten skal derfor hvert år, senest den 31. marts, indsende dokumentation/redegørelse for, at anlægget fungerer, som forudsat ved tilladelsen. En dokumentation/redegørelse kan f.eks. bestå af resultater af analyser, prøver osv., producent- eller konsulenterklæringer, kontrol- og driftsrapporter eller lignende. Det er ikke en betingelse, at gyllesepareringsanlægget er i funktion hele året. Hvis der f.eks. ikke leveres ubehandlet husdyrgødning til anlægget i en periode, kan anlægget godt lukkes i en kortere periode, blot funktionsdygtigheden opretholdes og anlægget fungerer og anvendes som forudsat ved tilladelsen. Der vil i en startfase også kunne accepteres mindre uregelmæssigheder som følge af indkøringsvanskeligheder med anlægget.

Kravet om, at der skal indsendes dokumentation for, at anlægget fungerer, påhviler også husdyrproducenten, selv om der er tale om et anlæg, som ikke tilhører husdyrproducenten, da det er husdyrproducenten, der har fået tilladelse til et reduceret arealkrav. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om et mobilt gyllesepareringsanlæg, som separerer gyllen fra flere husdyrproduktioner. I sådanne situationer kan det aftales med jordbrugskommissionen, at det er ejeren af anlægget, der indsender dokumentationen. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at den meddelte tilladelse til de enkelte husdyrproducenter er afhængig af, at anlægget fungerer, som det skal.

Hvis anlægget ikke fungerer efter hensigten, skal det normale arealkrav opfyldes inden et år fra det tidspunkt, hvor anlægget ikke mere fungerer efter hensigten. En husdyrproducent vil således kunne komme i en situation, hvor vedkommende bliver nødt til at reducere husdyrproduktionen, fordi det ikke er muligt at fortsætte med gyllesepareringen, og det ikke er muligt at købe den nødvendige jord til opfyldelse af arealkravet.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde forlænge fristen på 1 år i op til yderligere 1 år. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det er sandsynliggjort, at anlægget i løbet af en kortere periode vil komme til at fungere.

4.5. Administration af reglerne om tilladelse til
at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg

Det er jordbrugskommissionerne, der meddeler den nødvendige tilladelse til det reducerede arealkrav. Tilladelse meddeles, hvis bekendtgørelsens betingelser er opfyldt.

De årlige indberetninger om anlæggenes funktion og mark- og gødningsplaner samt kvitteringer fra aftagere, jf. ovenfor, skal indsendes senest den 31. marts til jordbrugskommissionen. Direktoratet for FødevareErhverv vil være behjælpelig med at formidle kontakt mv. til henholdsvis Plantedirektoratet og Statens JordbrugsForskning til brug ved jordbrugskommissionernes arbejde med administration af reglerne om tilladelse til at fravige arealkravet ved gyllesepareringsanlæg. Det vil bl.a. være aktuelt i forbindelse med vurderingen af kontrol- og funktionsoplysningerne.

I forbindelse med indførelse af de nye regler om gyllesepareringsanlæg har Direktoratet for FødevareErhverv til hensigt at lave en central registrering af de anlæg, som er godkendt som hhv. et høj- og lavteknologisk anlæg med oplysninger om det pågældende anlægs ydeevne m.v. Dette register vil være til rådighed for jordbrugskommissionerne ved behandling af ansøgningerne. Hvis et anlæg således en gang f.eks. er godkendt som et højteknologisk anlæg, vil der ved senere ansøgninger ikke være behov for den samme dokumentation som ved den første godkendelse. Det skal dog indgå i vurderingen, om der er sket tilpasninger/justeringer i forhold til det tidligere godkendte anlæg. I starten vil der desuden være behov for, at jordbrugskommissionerne løbende holder direktoratet orienteret om, hvad der sker på området med henblik på at tilvejebringe en ensartet administration af reglerne. Det gælder ikke alene med hensyn til vurderingen af, hvilke anlæg der kan betinge en tilladelse, men også med hensyn til vurderingen af de indsendte kontroloplysninger, mark- og gødningsplaner m.v.

Med hensyn til de indsendte mark- og gødningsplaner er det alene meningen, at jordbrugskommissionerne skal foretage en overordnet vurdering af det indsendte materiale.

Det må forventes, at der sker en kraftig udvikling inden for gylleseparering, og der kan derfor senere ved ændring af bekendtgørelsen ske ændring i afgrænsningen af de anlæg, der kan give reduktion af arealkravet. Dette vil dog ikke ændre på de en gang givne tilladelser, der ikke er tidsbegrænsede, men det vil kunne få indflydelse på fremtidige ansøgninger om et reduceret arealkrav.

5. Transport af gødning

Ifølge bekendtgørelsens § 12 skal transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km fra husdyrproduktionsanlægget foregå med lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Under transporten skal flydende gødning opbevares i lukkede tanke, og fast gødning skal overdækkes.

Det er præciseret i § 12, stk. 3, at disse regler også gælder for transport af fraktioner af husdyrgødning, der stammer fra et gyllesepareringsanlæg.

Jordbrugskommissionen kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra bestemmelserne i § 12, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2. Der må herved lægges vægt på, at transporten finder sted med transportmidler, der ikke er til gene for den øvrige trafik, og at transporten foregår under tilfredsstillende sikkerhedsmæssige, herunder veterinære, forhold.

6. Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsens § 13 om fortsættelse af bestående husdyrhold, der er etableret inden den 1. januar 1995, henholdsvis den 7. august 1999, tager sigte på at give husdyrproducenter tilstrækkelig mulighed for at tilpasse sig reglerne inden den 1. september 2019. For eksisterende husdyrhold, der efter landbrugsloven er lovligt etableret på en ejendom, skal reglerne om husdyrhold og arealkrav således være opfyldt inden for en 20-årig overgangsperiode.

Overgangsreglerne gælder efter bekendtgørelsens § 13, stk. 5, også for husdyrhold, der var under etablering ved ikrafttrædelsen den 7. august 1999, hvis der var indgivet ansøgning eller anmeldelse om det til husdyrholdet fornødne byggeri eller ansøgning om godkendelse til etablering eller udvidelse af husdyrhold efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven eller efter planlovens regler om VVM til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet inden den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden for en periode på 3 år efter ansøgningen eller anmeldelsen (dvs. senest inden den 7. august 2002).

Hvis antallet af dyreenheder på ejendommen eller inden for bedriften ændres som følge af ændrede definitioner på dyreenheder efter miljøreglerne, betragtes det ikke som en udvidelse, der medfører, at reglerne skal opfyldes. Omvendt giver ændrede definitioner på dyreenheder ikke adgang til at udvide husdyrproduktionen inden for overgangsreglerne. Hvis f.eks. en slagtesvineproduktion på en landbrugsejendom inden 1. august 2002 (hvor reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen blev ændret) var på 249 dyreenheder, men efter den 1. august 2002 er på 208 dyreenheder, kan der ikke foretages en udvidelse op til 249 dyreenheder igen efter de nye beregningsregler, uden at ejendommen skal opfylde arealkravet. Om de særlige overgangsbestemmelser i bekendtgørelsens § 14 som følge af ændrede omregningsfaktorer for dyreenheder pr. 1. august 2002, se afsnit 6.6.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler, jf. dog afsnit 6.5.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav m.v. vil i øvrigt i visse særlige situationer - uanset de lempelige overgangsregler - kunne ramme enkelte husdyrproducenter atypisk hårdt. Der vil i sådanne situationer kunne meddeles dispensation i medfør af bekendtgørelsens § 15, stk. 2, jf. vejledningens afsnit 7.

6.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Landbrugsbedrifter, hvor der før 7. august 1999 lovligt var etableret, eventuelt i forbindelse med en udvidelse af husdyrhold, en husdyrproduktion, der overstiger 750 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides, skal senest den 1. september 2019 opfylde kravet i bekendtgørelsens § 3, stk. 6, om, at der inden for bedriften skal ejes hele det beregnede udbringningsareal i henhold til de til enhver tid gældende harmoniregler. Overskridelse af grænsen på 750 dyreenheder kan ikke ske uden godkendelse fra jordbrugskommissionen.

Udvidelser, der foretages efter 7. august 1999, hvorved bedriftens husdyrproduktion overskrider 750 dyreenheder, er derimod omfattet af de nye regler, og der skal derfor søges om tilladelse til udvidelsen efter reglerne i bekendtgørelsens § 3.

6.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

Ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 13, stk. 3, skal kravet om opdeling i enheder m.v. for husdyrhold, der inden 1. januar 1995 (hvor reglerne i bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme trådte i kraft) er etableret med et årsgennemsnit på mere end 500 dyreenheder, og som ikke efterfølgende udvides, være opfyldt senest den 1. september 2019. Der er ved fastsættelsen af denne frist lagt vægt på, at den bygningsmasse, der er etableret inden reglernes ikrafttræden, da normalt vil være afskrevet.

Ved udvidelse af en eksisterende produktion, der allerede pr. 1. januar 1995 er over 500 dyreenheder, vil det fortsat være en betingelse, at der sker en opdeling i enheder m.v. i forbindelse med udvidelsen.

6.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der efter den 7. august 1999 ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i § 13, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med et eventuelt husdyrhold, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på landbrugsejendommen eller supplere ejendommen med en bestående beboelsesbygning.

6.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 2, kan husdyrhold, der inden den 7. august 1999 er lovligt (f.eks. i forhold til lov om planlægning) etableret på ejendomme uden landbrugspligt, fortsætte uændret uden nogen tidsbegrænsning.

Bestående husdyrhold kan også som hidtil udvides, uden at kravet om egen jord skal opfyldes. En udvidelse vil dog kun kunne ske i bestående bygninger, medmindre der opnås tilladelse efter lov om planlægning til opførelse af nye bygninger på en ejendom uden landbrugspligt.

Reglerne om husdyrhold og arealkrav har indtil lovændringen i 1999 kun fundet anvendelse på landbrugsejendomme, medens dyrehold på ejendomme uden landbrugspligt har været undtaget fra reglerne. Disse regler havde bl.a. sammenhæng med, at mens der normalt ikke meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på arealer, der skal anvendes til jordbrug, herunder husdyrproduktion, gælder der en undtagelse for pelsdyrfarme, der kan etableres på ejendomme uden landbrugspligt (ofte uden beboelsesbygning), jf. § 11 i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven (som ændret ved cirkulære nr. 94 af 2. oktober 2002).

Der har imidlertid vist sig situationer, hvor ejeren af en landbrugsejendom har ønsket at frigøre sig fra landbrugslovens regler om arealkrav ved at frasælge jorden og få landbrugspligten ophævet på den del af ejendommen, hvor husdyrproduktionen foregår.

Ved lovændringen i 1999 blev reglerne i landbrugslovens § 7, stk. 5, nr. 1 og 2, derfor udvidet, således at fødevareministeren også kan fastsætte regler for bedrifter uden landbrugspligt, jf. afsnit 1.4. De fastsatte regler skal sikre, at såvel nye husdyrhold som nye ikke-landbrugspligtige ejendomme med bestående husdyrhold omfattes af de samme regler som ejendomme med landbrugspligt, og dermed forhindre muligheden for at frigøre sig fra arealkravet ved frasalg af jord.

Ifølge bekendtgørelsens § 13, stk. 6, gælder overgangsreglerne også for ejendomme, hvor der var søgt om ophævelse af landbrugspligten inden den 7. august 1999.

Endelig bemærkes, at reglerne i bekendtgørelsen (om arealkrav) ikke finder anvendelse på ejendomme uden landbrugspligt, hvis husdyrholdet på ejendommen er under 10 dyreenheder (årsgennemsnit), jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 7.

6.5. Reglerne om arealkrav

Efter den generelle overgangsregel i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal arealkravet være opfyldt senest 1. september 2019. Overgangsreglerne gælder som nævnt også for husdyrhold, der er under etablering, hvis der var indgivet anmeldelse om byggeri eller ansøgning om miljøgodkendelse eller VVM-redegørelse inden den 7. august 1999, og husdyrholdet er etableret inden en periode på 3 år fra anmeldelsen eller ansøgningen (dvs. senest inden den 7. august 2002).

En husdyrproduktion, der var omfattet af de tidligere gældende overgangsregler for opfyldelse af arealkravet, jf. bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, er lovlig efter landbrugsloven og er derfor også omfattet af overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 13. Tilsvarende gælder, hvis en ejendom med husdyrhold er afhændet efter 1. september 1997 eller udvidet ud over 250 dyreenheder, men hvor fristen for opfyldelse af arealkravet ikke var udløbet inden de nye regler trådte i kraft den 7. august 1999. Det afgørende er, om en husdyrproduktion var lovlig efter landbrugsloven pr. 7. august 1999. Overgangsreglerne vedrørende arealkravet er således siden 1999 uafhængige af ejerskifte.

Ved udvidelser af eksisterende husdyrhold eller ved nyetablering af husdyrhold skal arealkravet dog ikke opfyldes, hvis der er tale om en udvidelse på mindre end 25 dyreenheder i forhold til det husdyrhold, der var på ejendommen den 7. august 1999.

Ved udvidelse som følge af effektivisering af produktionen med højere udnyttelse af eksisterende stalde er der derimod tale om en udvidelse, der som udgangspunkt er omfattet af de almindelige regler. Hvis en sådan udvidelse er på mere end 25 dyreenheder, vil det som udgangspunkt bevirke, at reglerne skal opfyldes. Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf. afsnit 7.5.

Hvis der er tale om sammenlægning af to ejendomme, hvor der er husdyrhold på begge ejendomme, og begge ejendomme er omfattet af overgangsreglerne, er den nye ejendom også omfattet af overgangsreglerne. Jf. desuden afsnit 7.5 om dispensation fra reglerne om arealkrav.

6.6. Ændrede omregningsfaktorer pr. 1. august 2002

I bekendtgørelsens § 14 er der tilvejebragt en særlig overgangsbestemmelse for de husdyrhold, som er lovligt etableret, eventuelt i forbindelse med udvidelse af husdyrhold, på en ejendom i perioden fra 7. august 1999 til 1. august 2002. Disse husdyrhold er ikke omfattet af overgangsbestemmelserne i § 13, og får derfor ved ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2002 også et skærpet arealkrav som følge af de ændrede omregningsfaktorer for opgørelse af antal dyreenheder i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august 2002. Disse husdyrbrug er frem til 1. august 2019 ifølge overgangsreglen i § 14 kun omfattet af det arealkrav, som kan fastsættes ud fra den definition på dyreenheder, der var gældende indtil ændringen af husdyrgødningsbekendtgørelsen pr. 1. august 2002.

Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder alene for ændringen af omregningsfaktorerne i husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 1 pr. 1. august 2002, og ikke i forhold til de skærpede harmoniregler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1-5, f.eks. ændringen fra 1,7 dyreenheder pr. ha til 1,4 dyreenheder pr. ha for svin. Hvis f.eks. en sobesætning med smågrise til fravænning ved 4 uger efter omregningsfaktorerne før 1. august 2002 var på 250 dyreenheder - og arealkravet var på 64 ha (43 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen) ved 1,7 dyreenheder pr. ha - vil den samme besætning efter omregningsfaktorerne efter 1. august 2002 være på 264 dyreenheder - med et arealkrav på 87 ha (58 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen) ved 1,4 dyreenheder pr. ha. I overgangsperioden fra 1. august 2002 og indtil 1. august 2019 vil denne sobesætning være omfattet af overgangsbestemmelsen i § 14 og have et reduceret arealkrav på 77 ha (52 ha ved anvendelse af 33 pct.-reglen), svarende til 250 dyreenheder ved 1,4 dyreenheder pr. ha.

Disse overgangsregler finder kun anvendelse, hvis der er tale om et lovligt etableret husdyrhold, f.eks. i relation til VVM-reglerne. Hvis der er tale om husdyrhold, som er under etablering, og hvor der allerede er foretaget væsentlige investeringer m.v., kan jordbrugskommissionen meddele en tidsbegrænset dispensation, jf. i øvrigt de generelle overgangsregler i § 13, stk. 5.

Overgangsbestemmelsen i § 14 gælder ikke ved etablering eller udvidelse af husdyrhold efter den 1. august 2002.

7. Dispensationer

Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan jordbrugskommissionen i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen, jf. nedenfor.

Bestemmelsen forudsættes normalt ikke anvendt til at meddele dispensation fra bekendtgørelsens regler ved nyetablering af husdyrhold på en ejendom, hvor der ikke hidtil har været husdyrhold, eller ved ophævelse af landbrugspligten eller fraskillelse af beboelsesbygningen på ejendomme med eksisterende husdyrhold.

7.1. Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau

Som udgangspunkt vil der ikke kunne meddeles dispensation fra reglerne, der begrænser dyreholdet på bedriften, i forbindelse med udvidelse eller nyetablering af husdyrhold.

Hvis der inden for en bedrift med et husdyrhold på mere end 750 dyreenheder er husdyrhold på en forpagtet ejendom, vil der efter omstændighederne kunne meddeles dispensation til også at medregne arealet af den forpagtede ejendom ved opgørelsen af, om der er hele det nødvendige areal inden for bedriften. Der kan dog kun medregnes det areal, der er nødvendigt til udbringning af gødningen fra de dyr, der er på den forpagtede ejendom.

Der vil i forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom med bestående husdyrhold efter reglerne i §§ 17 og 17 a i landbrugsloven (arv og familiehandel) kunne meddeles dispensation fra grænsen på 750 dyreenheder, således at der ikke stilles krav om, at der inden for bedriften skal være hele det nødvendige areal til udbringning af husdyrgødningen. Der kan dog kun meddeles dispensation for en periode frem til år 2019.

For landbrugsfællesskaber kan der desuden som nævnt i afsnit 1.4 i medfør af bekendtgørelsens § 3, stk. 7, meddeles tilladelse til at overskride grænsen på 750 dyreenheder, hvis forholdene taler for det.

Der kan ikke dispenseres fra grænsen på 750 dyreenheder i bekendtgørelsens § 3 begrundet i, at der etableres gylleseparering.

7.2. Husdyrholdets størrelse på ejendomsniveau

De generelle betingelser for udvidelse op over 500 dyreenheder på den enkelte ejendom fremgår af vejledningens afsnit 2. Der kan kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens regler, f.eks. ved små udvidelser inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse, beror på en konkret vurdering i den aktuelle sag.

For eksisterende husdyrbrug over 500 dyreenheder, hvor der ikke foretages udvidelser, kan der ikke forventes dispensation fra opfyldelse af betingelserne i bekendtgørelsens § 4 senest 1. september 2019.

Der kan ikke dispenseres fra kravene om opdeling m.m. ved produktioner over 500 dyreenheder i bekendtgørelsens § 4 begrundet i, at der etableres gylleseparering.

7.3. Husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning

For landbrugsejendomme, der ikke er forsynet med en beboelsesbygning, gælder ifølge bekendtgørelsens § 5, at der ikke må være husdyrhold på en sådan ejendom, hvis dette husdyrhold forudsætter anvendelse af driftsbygninger og anlæg m.v. på ejendommen, jf. afsnit 2.3.

Denne bestemmelse skal ifølge overgangsreglen i bekendtgørelsens § 13, stk. 4, være opfyldt senest 1. september 2019, og ejeren skal derfor ophøre med husdyrholdet, medmindre vedkommende inden da kan få tilladelse til at opføre en beboelsesbygning på ejendommen eller supplere ejendommen med en bestående beboelsesbygning. Der kan efter omstændighederne - ligesom ved husdyrhold over 500 dyreenheder på en ejendom - meddeles tilladelse til, at den nuværende ejer kan foretage mindre udvidelser. Herudover kan der kun i meget begrænset omfang meddeles dispensation fra bekendtgørelsens regler.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af husdyrhold på landbrugsejendomme uden beboelsesbygning.

7.4. Husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt

Der vil kunne meddeles dispensation, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt hårdt. Eftersom overgangsreglerne for eksisterende husdyrbrug, herunder pelsdyrfarme, på ejendomme uden landbrugspligt er meget lempelige, jf. vejledningens afsnit 6.4, vil behovet for dispensation være begrænset.

Der bør ikke meddeles dispensation til nyetablering af husdyrhold på ejendomme uden landbrugspligt.

7.5. Reglerne om arealkrav

De særlige regler for reduktion af arealkravet ved etablering af gyllesepareringsanlæg efter bekendtgørelsens §§ 8-11 fremgår af afsnit 4. Den generelle adgang til at meddele dispensation fra arealkravet efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, forudsættes især anvendt i tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering skønnes, at reglerne vil ramme ejeren uforholdsmæssigt hårdt. Det vil navnlig kunne forekomme i tilfælde, hvor der er tale om et væsentligt misforhold mellem produktionsanlæggets størrelse og det areal, der hører til ejendommen, og hvor der før ikrafttrædelsen af reglerne om arealkrav den 1. januar 1995, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1147 af 9. december 1994 om husdyrhold og arealkrav for landbrugsejendomme, i god tro er foretaget eller påbegyndt væsentlige investeringer.

Der kan derfor normalt ikke forventes dispensation til besætningsudvidelser.

Der vil dog efter en konkret vurdering kunne meddeles tilladelse til mindre udvidelser ud over grænsen på 25 dyreenheder, jf. overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 13, stk. 1, der er omtalt i afsnit 6.5, hvis der alene er tale om udvidelse som følge af en effektivitetsfremgang inden for de ibrugværende produktionsbygninger. Det gælder f.eks. i situationer, hvor der på årsbasis vil kunne produceres flere slagtesvin, uden at det er nødvendigt at tage ny staldkapacitet i brug.

Det er hensigten, at husdyrbrugene med tiden - og senest 1. september 2019 - skal opfylde arealkravene. Der skal derfor lægges vægt på, at eventuelle dispensationer i forbindelse med udvidelser af husdyrhold bliver tidsbegrænset. Dispensation ud over 1. september 2019 bør kun meddeles i helt særlige tilfælde.

Der bør også i visse situationer i forbindelse med udvidelser kunne meddeles dispensation, der er betinget af en gradvis opfyldelse af arealkravet inden for en tidsramme på 5-10 år. En dispensation vil f.eks. kunne betinges af, at ejendommen inden et givet tidspunkt er suppleret med en vis del af det nødvendige areal til opfyldelse af arealkravet, eller at husdyrproduktionen på dette tidspunkt bliver nedbragt til en tilsvarende størrelse.

Der kan f.eks. også meddeles dispensation, hvis det på baggrund af en afvejning af forholdene anses for godtgjort,

–   at ejeren på grund af arealkravet vil lide et uforholdsmæssigt stort tab ved salg af ejendommen,

–   at ejeren vil have vanskeligt ved at fortsætte en eksisterende (pr. 7. august 1999) lovlig produktion, fordi arealkravet giver problemer med finansiering til den løbende drift og den nødvendige vedligeholdelse for at kunne opretholde den hidtidige produktion,

–   at ejeren er ramt uforholdsmæssigt hårdt af ændringerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, f.eks. fordi økologiske mælkeproducenter nu er omfattet af hovedreglen med 1,4 dyreenheder/ha,

–   at muligheden for at opfylde arealkravet er forringet i forbindelse med aftaler om etablering af våde enge, beskyttelse af drikkevandsressourcer eller lignende, eller

–   at det er meget vanskeligt at supplere arealet til en ejendom, fordi ejendommens geografiske beliggenhed gør supplering praktisk talt umulig (f.eks. en beliggenhed nær kyster, større skove, byer, stærkt trafikerede veje m.v., hvor de fysiske forhold samt landbrugslovens afstandsregler medfører begrænsede suppleringsmuligheder).

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation, og i givet fald for hvor lang en periode, skal der bl.a. tages hensyn til de foretagne investeringer og den forventede restlevetid for produktionsapparatet, især bygninger og installationer. Det bør derudover indgå i vurderingen, hvor lang tid ansøgeren har kunnet indrette sig efter reglerne. Endelig kan der også tages hensyn til eventuel offentlig planlægning for overgang til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.

Hvis der er tale om sammenlægning af 2 ejendomme, hvor der er husdyrhold på begge ejendomme, vil en sammenlægning kunne bevirke, at det vil blive sværere at opfylde arealkravet på grund af den progressive skala. I sådanne tilfælde vil der kunne meddeles en tidsbegrænset dispensation til opfyldelse af arealkravet, idet det må indgå i vurderingen, at sigtet med reglerne er at få tilvejebragt en bedre sammenhæng mellem produktion og produktionsapparatet på længere sigt, jf. også om overgangsreglerne, afsnit 6.5.

Efter omstændighederne vil der kunne dispenseres i enkeltstående tilfælde, hvor særlige samfundsmæssige forhold, herunder specielle beskæftigelsesmæssige forhold i området, taler for det.

8. Administration

De lokale jordbrugskommissioner administrerer bekendtgørelsens regler og foretager kontrol med, at reglerne overholdes, jf. bekendtgørelsens § 15.

Jordbrugskommissionen kan til brug for sine afgørelser og i forbindelse med kontrollen indhente oplysninger fra institutioner under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (primært Direktoratet for FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning samt i visse tilfælde Fødevaredirektoratet) og fra kommunale myndigheder.

Til brug ved kontrollen, der sker i samarbejde med Direktoratet for FødevareErhverv, vil der endvidere kunne ske anvendelse af Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), jf. reglerne i § 30 c i landbrugsloven om registersamkøring m.v.

Overtrædelse af bekendtgørelsens regler kan straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 16.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 24 af 22. februar 2000 om husdyrhold og arealkrav m.v.

Direktoratet for FødevareErhverv, den 15. oktober 2002

Jens Hauge Pedersen

/Bodil Ekner


Bilag 1

Oversigt over arealkrav m.v. for ejendomme og bedrifter med husdyrhold

DE (årsgennemsnit)

Krav til den enkelte ejendom

0* -120 DE

Arealkravet er 25 pct. af det beregnede udbringningsareal

121-250 DE

Arealkravet for de første 120 DE samt 60 pct. af det beregnede udbringningsareal for antal DE derudover

251-500 DE

Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede udbringningsareal for antal DE derudover

501-750 DE

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede udbringningsareal for antal DE derudover

751 DE -

Særlige krav til placering og indretning af bygninger og enheder. Arealkravet for de første 250 DE samt hele det beregnede udbringningsareal for antal DE derudover**

 

DE (årsgennemsnit)

Krav til den samlede bedrift

0* -120 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

121-250 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

251-500 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

501-750 DE

Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

751 DE -

Hele det beregnede udbringningsareal skal ejes inden for bedriften***. Den enkelte ejendom skal opfylde arealkravet

Noter:

*)   For ejendomme uden landbrugspligt dog kun hvis husdyrholdet overstiger 10 DE.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift. Hvis der indgår flere ejendomme i bedriften, skal kravene på bedriftsniveau opfyldes, jf. bekendtgørelsens § 3.

*)   Der kan alene medregnes arealer, der ejes og drives lovligt sammen med den (de) ejendom(me) med husdyrhold. Tinglyste forpagtnings- og husdyrgødningsaftaler kan ikke medregnes, selvom de kan anvendes til opfyldelse af arealkravet for den (de) enkelte ejendom(me).


Bilag 2

Oversigt over arealkravet for ejendomme med husdyrhold

1,4 dyreenheder pr. ha

Landbrug generelt, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1.

 

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

36

9

6

100

71

18

12

120

86

21

14

150

107

34

23

200

143

56

37

250

179

77

52

300

214

113

76

400

286

184

123

500*

357

256

171

600

429

327

219

700

500

399

267

750**

536

434

291

800

571

470

315

900

643

541

363

1000

714

613

411

Noter:

* )   Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens § 4 opfyldes.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift i bekendtgørelsens § 3.

 


 

1,7 dyreenheder pr. ha

For kvæg, får eller geder samt for fjerkræ- og pelsdyrbrug (mindst 2/3 af dyrene) indtil 1. august 2004, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 3.

 

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

29

7

5

100

59

15

10

120

71

18

12

150

88

28

19

200

118

46

31

250

147

64

43

300

176

93

62

400

235

152

102

500*

294

211

141

600

353

269

181

700

412

328

220

750**

441

358

240

800

471

387

259

900

529

446

299

1000

588

505

338

Noter:

* )   Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens § 4 opfyldes.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift i bekendtgørelsens § 3.


 

2,3 dyreenheder pr. ha

Kvægbrug (mindst 2/3 af dyrene) med 70% grovfoderarealer, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 28, stk. 4.

 

Oversigten kan kun anvendes til at vurdere arealkrav til enkelte ejendomme med husdyrhold med samme harmoniforhold. Hvis ejendommen indgår i en bedrift, hvor husdyrholdet i alt overstiger 750 DE, gælder reglerne i bekendtgørelsens § 3.

Oversigten kan ikke anvendes til opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning. Opgørelse af arealkrav for ejendomme med blandet husdyrbesætning skal ske på baggrund af summering af antallet af dyreenheder med samme harmoniforhold, hvor antallet af dyreenheder med harmoniforholdet 1,4 DE/ha skal indgå i beregningen først, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, og vejledningens afsnit 1.3. og afsnit 3.

Dyreenheder, DE (årsgennemsnit)

Beregnet udbringningsareal, ha

Arealkrav (bkg. § 6), ha

Arealkrav reduceret med 33 pct. (bkg. § 7), ha

50

22

5

4

100

43

11

7

120

52

13

9

150

65

21

14

200

87

34

23

250

109

47

31

300

130

69

46

400

174

112

75

500*

217

156

104

600

261

199

133

700

304

243

163

750**

326

264

177

800

348

286

192

900

391

330

221

1000

435

373

250

 

Noter:

* )   Når årsgennemsnittet overstiger 500 dyreenheder, skal kravene i bekendtgørelsens § 4 opfyldes.

)   I en situation, hvor bedriften kun består af en ejendom, skal hele det det beregnede udbringningsareal være på ejendommen, jf. kravene til den samlede bedrift i bekendtgørelsens § 3.