Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse vedrørende 1-årige gymnasiale suppleringskursus for flygtninge (GIF)


I. Generelle bestemmelser

Et-årig GSK for flygtninge har til formål at sikre de studerende faglige forudsætninger for et videregående studieforløb, samt at give undervisning i dansk sprog, nyere kultur og historie for at bidrage til den fortsatte integration i det danske samfund.

Optagelse ved de 1-årige GSK for flygtninge er betinget af at ansøgere:

- har haft 12 års skolegang i hjemlandet

- har aflagt en eksamen med et indhold af matematik der kan jævnføres med matematikindholdet i en dansk studentereksamen fra matematisk linie

- har modtaget mindst 4 års undervisning i engelsk

- har aflagt folkeskolens afgangsprøve i dansk med mindst 6 i alle discipliner eller bestået danskprøve 2 eller har forkundskaber svarende hertil.

Optagelse er endvidere betinget af at ansøgeren ud fra personlige og faglige forudsætninger må forventes at kunne fuldføre undervisningen på normal tid.

Afgørelse om optagelse træffes af rektor/forstander for den skole/kursus hvor der søges om optagelse. Kurset indkalder ansøgeren til en samtale forud for afgørelsen om optagelse.

Ved henvisning til en anden skole/kursus er rektors/forstanders afgørelse om optagelse bindende for den skole/kursus der henvises til.

Skoler/kurser hvor der undervises flygtninge ved 1-årig GSK, informerer ved orienteringsmøder om undervisningen og om betingelser for optagelse.

Ved undervisningens start skal læreren enten sammen med de studerende udarbejde en plan for arbejdet i efterårshalvåret eller gøre de studerende bekendt med en sådan plan. For de senere faser i undervisningen gælder at læreren og de studerende i fællesskab planlægger arbejdet. Læreren og de studerende drøfter regelmæssigt undervisningen.

Eksamensopgivelser udvælges i samråd med de studerende.

De studerende har pligt til at følge undervisningen i alle fag, herunder aflevere de skriftlige arbejder, der forlanges. Tilsidesættelse heraf medfører normalt henvisning til at aflægge eksamen på særlige vilkår som selvstuderende og udelukkelse fra undervisningen. Direktoratet fastsætter nærmere regler herom.

For såvidt angår eksamen ved 1-årig GSK for flygtninge henvises til bekendtgørelse om studentereksamen m.v. i gymnasiet af 25. maj 1984 til følgende paragraffer: § 3 - § 20, § 28 og § 31 - § 33.

Prøver afholdes ved direktoratets foranstaltning ved afslutningen af de pågældende suppleringskurser, normalt i samme terminer som studentereksamen.

For at bestå eksamen for det 1-årige GSK kræves det at ingen af de medtællende karakterer er under 03 og at summen af disse karakterer er mindst 6 gange karakterernes antal.

En studerende der har aflagt prøve i alle fag men som ikke har bestået den samlede eksamen, kan på ny indstille sig til prøve i et eller flere fag i den førstkommende eksamenstermin, normalt i august måned.

En studerende kan højst aflægge prøve i samme fag 3 gange.

Der er ikke mulighed for reeksamination for studerende, der har bestået det 1-årige GSK for flygtninge.

Til alle skriftlige prøver må de studerende udover de sædvanlige tilladte hjælpemidler anvende en dansk-modersmål og modersmål-dansk ordbog. Disse ordbøger skal godkendes af skolen/kurset, og eleverne skal selv medbringe ordbøgerne til eksamen.

II. Undervisning

Undervisning gives på to linier: en matematisk-fysisk og en matematisk-samfundsøkonomisk.

  

 Undervisningen tilrettelægges efter nedenstående timeplan:  

  Matematisk-fysisk linie  

  Fag:                                           Ugentligt timetal  

 Matematik                                                 6  

 Fysik                                                     6  

 Kemi                                                      3  

 Dansk                                                     5  

 Historie-samfundskundskab                                 4  

  Engelsk                                                   5  

                 Matematisk-samfundsøkonomisk linie  

  Fag:                                            ugentligt timetal  

 Matematik                                                 6  

 Samfundsfag                                              10  

 Dansk                                                     5  

 Historie                                                  4  

  Engelsk                                                   5  

 Der tilbydes de studerende såvel kollektiv som individuel  

    uddannelses- og erhvervsvejledning.  

III. De enkelte fag

Dansk

Formål : De studerende skal opnå en mundtlig og skriftlig sprogfærdighed der giver dem tilstrækkelige forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. De skal gennem arbejdet med litterære og andre tekster opnå en vis indsigt i og forståelse af dansk samfunds- og livsopfattelse i tiden efter 1945. De skal opnå et vist kendskab til den danske mediestruktur.

Undervisningen: I mundtlig dansk arbejdes med nyere litterære og andre tekster, herunder medietekster. Der analyseres og diskuteres forskellige typer af tekster som sættes ind i en kulturel sammenhæng. Undervisningen i de andre fag støttes ved at en del af tekstmaterialet udgøres af tekster fra undervisningen i disse fag. De valgte teksters sværhedsgrad må ikke være for høj.

I skriftlig dansk afleveres der et arbejde ca. en gang om ugen. Det kan dreje sig om grammatisk øvelse, diktat, referat, debatindlæg, tekstanalyse, friere essay o.lign. En stor del af det skriftlige arbejde udføres i tilknytning til den øvrige undervisning i dansk og til undervisningen i de andre fag, fx i forbindelse med fysik- og samfundsfagsrapporter.

Eksamen :

Der afholdes een mundtlig og een skriftlig prøve.

Mundtlig prøve .

Der prøves i ulæst tekst der har tilknytning til arbejdet i mundtlig dansk. Tekstens længde må ikke overstige 4-5 sider. Vanskelige ord og vendinger skal være forklaret.

Til eksamensspørgsmålene kan være knyttet enkelte vejledende spørgsmål og praktiske bemærkninger efter lærerens skøn.

Hjælpemidler til den mundtlige prøve :

I forberedelseslokalet skal Nudansk ordbog være tilstede. Efter aftale mellem lærer og eksaminander kan der desuden anvendes en fremmedordbog, en synonymordbog og relevante fremmedsprogsordbøger. Eksaminanderne må medbringe deres egne noter fra undervisningen. Læreren kan desuden anbringe de bøger og tekster fra undervisningen som han finder gavnlige at have i lokalet.

I eksamenslokalet må eksaminanderne benytte notater som han eller hun har foretaget i forberedelsestiden. Andre hjælpemidler må ikke medbringes i eksamenslokalet.

Skriftlig prøve .

Eksaminanderne kan vælge mellem et antal opgaver, sædvanligvis på grundlag af et tekstmateriale. Prøven varer 6 timer.

Til den skriftlige prøve må benyttes Nudansk ordbog eller retskrivningsordbogen, fremmedordbog samt en synonymordbog.

Historie og samfundskundskab

Formål :

Formålet med undervisningen er at give indsigt i det moderne danske samfunds funktion, udvikling og forudsætninger.

Undervisning:

Forudsætningerne for det moderne danske samfund behandles i 20-25 timer, herunder udviklingen af det parlamentariske demokrati, industrialiseringen og Danmarks udenrigspolitiske placering i det 20. århundrede.

Danmarks historie efter 1945 behandles således at følgende aspekter indgår i arbejdet:

Politisk organisation

Danmarks placering i de internationale magtforhold

Den økonomiske udvikling

Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger

Tilværelsesforståelse og dens udtryksformer.

Hvis samfundsfag ikke indgår i kurset, skal det nuværende danske politiske og økonomiske system indgå i gennemgangen af Danmarks historie efter 1945.

Under arbejdet med de ovennævnte aspekter skal der anvendes forskellige typer materiale, herunder også forskellige mediers udtryksformer, som giver mulighed for forståelse af hvordan samfundet og tilværelsen opfattes i Danmark.

Skriftlig opgave:

Denne placeres i kursets sidste halvdel med en varighed på 15-20 undervisningstimer hvor arbejdet med et afgrænset emne eller en periode foregår ved at de studerende udarbejder skriftlige opgaver. Læreren vejleder under arbejdet de studerende og vurderer de færdige opgaver. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller gruppevis. Opgaven tilrettelægges under hensyntagen til det skriftlige arbejde i dansk.

Under kurset må der være et nært samarbejde mellem dansk og historie og samfundskundskab, især omkring valg af materiale og tekstlæsning.

Eksamen :

Der afholdes en mundtlig prøve.

Eksamensopgivelser :

Af det behandlede stof opgives materiale i et omfang af 125-150 sider, der repræsenterer mindst 3 af de nævnte 5 aspekter. Mindst 4/5 af det opgivne materiale skal vedrøre Danmarks historie efter 1945.

Det fælles område, som der er skrevet opgaver indenfor, opgives med tilhørende materiale til eksamen.

Det opgivne materiale skal bestå af både fremstillings- og kildemateriale. Ikke- skriftligt materiale skal i begrænset omfang indgå i eksamensopgivelserne.

Engelsk:

Formål :

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kundskaber i engelsk der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematiske linie. Undervisningen skal videreudvikle evnen til at forstå og benytte det talte sprog samt udbygge læsefærdigheden. I tilknytning til den mundtlige undervisning skal der gives eleverne en vis øvelse i at udtrykke sig skriftligt.

Undervisningen :

Teksterne læses dels intensivt, dels med benyttelse af forskellige ekstensive læsemåder. Forskellige genrer skal være repræsenteret, hovedsagelig skønlitterære (novelle, drama, roman), men også ikke- skønlitterære tekster (lettere essayistisk eller journalistisk stof) skal indgå i pensum.

Omfanget af pensum afgøres under hensyntagen til de læsemåder og arbejdsformer der anvendes.

Der læses såvel amerikanske som engelske tekster. Herudover kan der i et vist omfang indgå tekster fra de øvrige engelsktalende lande.

Eksamen :

Der afholdes en mundtlig prøve. Der opgives 100 sider, der giver en rimelig repræsentation af såvel det ekstensivt som det intensivt læste.

Der prøves i ekstemporal - et prosastykke på ca. 1/2 side - og opgivne tekster. Der gives en forberedelsestid.

Den ulæste tekst vælges af censor. Den læses op, og forståelsen prøves ved udspørgning på engelsk eller ved oversættelse til dansk.

Med udgangspunkt i et tekststykke, der er udvalgt inden for det opgivne pensum, prøves eksaminandens talefærdighed og forståelse af teksten ved en samtale på engelsk. Forståelsen af sproglige enkeltheder i det forelagte stykke må ikke prøves. Ved den mundtlige prøve og ved forberedelsen til prøven er brug af fremmedsprogordbøger ikke tilladt.

Samfundsfag :

Formål :

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår den viden og de færdigheder i samfundsfag der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets samfundsfaglige grene. De studerende skal derfor:

- opnå indsigt i centrale sociale, økonomiske og politiske forhold og derved få forståelse af samfundsmæssige sammenhænge og samfundsbetingede vilkår for de enkelte menneskes handlemuligheder, - erhverve viden om faktorer, som er væsentlige for samfundsudviklingen,

- lære at anvende samfundsfaglige teorier og metoder, - kunne afdække forudsætninger for egnes og andres synspunkter og handlinger og gøre rede for hvilke værdiopfattelser, der ligger til grund.

- blive i stand til på egen hånd at opsøge og bearbejde samfundfagligt materiale,

- opnå færdighed i præcis og systematisk iagttagelse og udvikle evne til at formulere samfundsfaglige problemstillinger.

Undervisningen :

Undervisningen omfatter følgende hovedområder:

1. Det sociologiske/socialpsykologiske hovedområde.

2. Det økonomiske hovedområde.

3. Det politologiske hovedområde.

Samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier udgør et

integreret led i undervisningen.

Inden for de enkelte hovedområder omfatter undervisningen følgende:

1. Det sociologiske/socialpsykologiske hovedområde:

- Virksomhedsorganisation, herunder sociale, tekniske og inistrative strukturer og funktioner i forskellige typer af virksomheder.

2. Det økonomiske hovedområde:

- Arbejdsmarked og erhvervsudvikling.

Undervisningen omfatter det samlede arbejdsmarked samt den enkelte virksomhed. Udviklingen i arbejdsstyrke og erhvervsstruktur, organisationsformer, konfliktløsning og det offentliges rolle på det samlede arbejdsmarked.

- Økonomiske sammenhænge, økonomisk politik og økonomisk teori.

Undervisningen omfatter centrale økonomiske sammenhænge, finans-, penge-, indkomst-, struktur-, handels- og valutapolitik samt økonomiske teorier. Under behandlingen af økonomisk politik skal fordele og ulemper ved anvendelse af økonometriske modeller inddrages i undervisningen.

- Danmarks placering i international økonomi.

Undervisningen omfatter Danmarks internationale placering samt Danmarks EF-medlemskab.

- Virksomhedsøkonomi.

Undervisningen omfatter afsætning, omkostninger og omkostningsarter, årsregnskab og finansiering.

3. Det politologiske hovedområde:

- Det danske politiske system.

Undervisningen omfatter de politiske beslutningsprocesser som belyses såvel inden for som uden for beslutningstagerorganerne. Herunder inddrages demokratiopfattelser og politiske ideologier. Undervisningen i samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier omfatter:

- Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

- Bearbejdning af såvel kvantitative som kvalitative data.

- Teorier fra alle tre hovedområder.

- Selvstændig opgaveskrivning.

Undervisningen skal endvidere:

- sikre grundlæggende alsidighed i valg af teorier og materiale,

- perspektiveres gennem kendskab til forholdene i andre samfund,

- inddrage edb.

Eksamen :

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig eksamen.

Den skriftlige prøve består af mindst et opgavesæt. Opgavesættene

har en sådan form, at besvarelsen skal gives med udgangspunkt i

udleveret materiale.

Ved den skriftlige prøve gives 6 timer til besvarelsen. Til den mundtlige prøve opgives ca. 300 sider lærebogsstof med tilknyttet tekst- og talmateriale. Opgivelserne skal være fordelt på de tre hovedområder.

Til den mundtlige prøve gives ca. 1 times forberedelsestid. Der stilles hver eksaminand et spørgsmål, der er opdelt i en række underspørgsmål, således at der sikres bredde med hensyn til viden og færdigheder. Spørgsmålet stilles i tilknytning til udleveret materiale, der ikke er benyttet i undervisningen.

Kemi:

Formål :

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kundskaber i kemi der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematisk-fysiske gren. De studerende skal dels erhverve kendskab til kemiske arbejdsmetoder, fænomener og love og dels få et indtryk af kemiens anvendelse og samfundsmæssige betydning.

Undervisningen:

A. Atomer, molekyler og ioner. Grundstoffernes periodesystem. Kemisk binding, herunder molekylers rumlige struktur. Kemisk mængdeberegninger (støkiometri), herunder molbegrebet. Grundlæggende reaktionstyper: fældnings-, syre/base- og redoxreaktioner.

B. Kemisk ligevægt, herunder massevirkningsloven (ligevægtsloven), forskydning af ligevægte, heterogen ligevægt. Beregninger af pH for opløsninger af stærke og svage syrer og baser, pufferopløsninger, indikatorer og syre/basetitreringer. Reaktionskinetik, herunder reaktionshastighedens afhængighed af temperatur, koncentration og katalyse.

C. Uorganisk kemi, herunder halogener, svovlforbindelser og nitrogenforbindelser. Fremstillingsmetoder for enkelte stoffer. Praktiske anvendelser.

D. Organisk kemi, herunder carbonhydrider og halogensubstituerede carbonhydrider, alkoholer, phenoler, ethere, carbonylforbindelser, carboxylsyrer, estere, polymere stoffer. Reaktionstyper i den organiske kemi, herunder forbrænding, substitution, addition og kondensation.

Ved gennemgangen af emnelistens punkter skal der lægges vægt på at belyse kemiens betydning i det moderne samfund. Konsekvenserne, som anvendelse af kemiske forbindelser kan få for miljøet i naturen såvel som i hjemmet og på arbejdspladsen, omtales. Undervisningen skal indeholde såvel teoretiske som eksperimentelle elementer. Eleverne udarbejder journaler over det eksperimentelle arbejde. Der udføres eleveksperimenter i et omfang svarende til mindst 20 timers laboratoriearbejde.

Eksamen :

Der afholdes en mundtlig prøve.

Der opgives et pensum, der udgør ca. 60% af det læste stof idet væsentlige dele af punkterne A, B, C og D nævnte stofområder skal være repræsenteret.

I tilknytning til det teoretiske pensum opgives 10 eleveksperimenter og eventuelt enkelte demonstrationsforsøg. Eksamensspørgsmålene skal være udformet bredt og skal inddrage såvel det teoretiske som det eksperimentelle opgivne stof.

Ved prøven skal der lægges vægt på at undersøge, om eleven er i stand til at anvende sin kemiske viden.

Den enkelte elev prøves i et spørgsmål.

Fysik:

Formål :

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kundskaber i fysik der ligger på samme niveau som for studenter på gymnasiets matematisk-fysiske gren. Undervisningen skal styrke de studerendes omverdensforståelse og deres forståelse af det moderne samfund på grundlag af viden om og færdigheder i anvendelsen af fysiske teorier og metoder som er centrale for vor tids teknik, og som er grundlaget for det moderne verdensbillede.

Undervisningen :

Det er undervisningens mål at de studerende skal opnå en sammenhængende forståelse af centrale områder af den klassiske og den moderne fysik. De skal blive fortrolige med fysikkens arbejdsmetoder og få indsigt i hvordan fysikkens resultater og metoder anvendes i teknikken og i andre fagområder. De skal opnå færdighed i at tilrettelægge og udføre fysiske målinger, og de skal beherske et afgrænset stofområde så godt at de med udgangspunkt heri selvstændigt kan foretage overvejelser og beregninger i tilknytning til fysiske problemer.

Gennem arbejdet med teoretiske og eksperimentelle problemstillinger skal undervisningen opøve de studerendes evne til at analysere og vurdere information med et teknisk og fysisk indhold og deres evne til at anskue og behandle problemer med en fysisk eller teknisk baggrund ved hjælp af fysikkens metoder. Endvidere skal de studerendes færdighed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt om fysiske tekniske emner opøves. Undervisningen omfatter:

1. Atom- og kernefysik

De studerende skal opnå forståelse af centrale kvantefysiske begreber og deres anvendelse i atom- og kernefysik. Eksempler på teknisk anvendelse af atom- og kernefysikken og konsekvenser heraf skal behandles.

Emner :

Elektromagnetiske bølger, herunder interferens. Spektre. Atomers emission og absorption af stråling. Partikel-bølgedualitet. Atomare elektronsystemers struktur. Atomkernernes bestanddele og struktur. Ækvivalens mellem masse og energi. Kerneprocesser, herunder radioaktive henfald. Vekselvirkning mellem stråling og stof.

2. Mekanik

De studerende skal opnå indsigt i den newtonske mekaniks struktur, herunder mekaniske modellers natur og begrænsning.

Emner :

Lineær harmonisk bevægelse. Bevægelse i homogene kraftfelter. Jævn cirkelbevægelse. Mekanikkens energisætning. Gravitationsfeltet fra et centrallegeme, satellitbevægelse. Stød. Kinetisk molekylteori, tilstandsligningen for en idealgas.

3. Elektriske og magnetiske felter .

Undervisningen skal give de studerende kendskab til simple elektriske og magnetiske felter og forståelse af sammenhængen mellem kraftlove og feltbeskrivelse.

Emner :

Måling og beregning af elektrisk potential, elektrisk feltstyrke og magnetisk fluxtæthed. Elektromagnetisk induktion. Ladede partiklers bevægelse i homogene elektriske og magnetiske felter.

4. Supplerende stof .

Stof fra emneområder, der indgår i pensum til den skriftlige prøve, men ikke er omfattet af ovenstående emneområder, skal inddrages i undervisningen gennem opgaveregning.

Eksamen :

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Til den mundtlige prøve opgives halvdelen af det læste pensum. Den skriftlige prøve er af 5 timers varighed.

Matematik

A. Matematik for matematisk-fysisk linie

Formålet med undervisningen er at de studerende opnår kundskaber i matematik der ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets matematisk-fysiske gren, således at de studerende på lige fod med disse kan påbegynde uddannelser hvori matematik indgår. De studerende skal dels erhverve sig større fortrolighed med matematisk tankegang og metode, herunder abstrakte begrebsdannelser og bevisførelse, dels opnå en sikker beherskelse af et større antal metoder og teknikker og af anvendelsen af disse til problemløsning.

Undervisningen :

Undervisningen omfatter følgende:

1. Tal, ligninger og uligheder. Hele, rationale og reelle tal og forskellige repræsentationer af disse. Regneregler for rationale og reelle tal. Numerisk værdi. Regning med potenser og rødder. Procentregning.

Løsning af åbne udsagn. Løsning af ligninger af 1. og 2. grad samt af to ligninger med to ubekendte og tre ligninger med tre ubekendte.

2. Plan- og rumgeometri. Koordinatssystemet. Vektor i planen og rummet, vektorers koordinater. Regning med vektorer, herunder skalarprodukt af to vektorer. Tværvektor, vektorprodukt. Projektion af vektor på vektor.

Analytisk beskrivelse af punktmængder i planen herunder linje, cirkel og halvplan. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Skæring mellem linjer og mellem linje og cirkel. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter. Areal af trekant og parallelogram. Analytisk beskrivelse af punktmængder i rummet, herunder ret linje, plan og kugleflade. Afstand, vinkel og skæring mellem to punktmængder i rummet.

3. Funktioner. Funktion, sammensat og invers funktion forskellige måder at fastlægge en funktion på, det generelle afbildningsbegreb. Lineære og stykkevis lineære funktioner, polynomier, trigonometriske funktioner, eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner.

Løsning af ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

4. Infinitesimalregning. Funktionstilvækst, grænseværdi, kontinuitet, billedmængde for kontinuerte funktioner. Differenskvotient, sekant og tangent til en graf. Differentialkvotient, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation herunder differentiation af sammensat og omvendt funktion.

Ekstremumsbestemmelse, monotoniforhold, værdimængde, eksempler på bestemmelse af en funktions asymptotiske forhold.

Eksempler på plane kurver givet ved simple parameterfremstillinger. Hastigheds- og accelerationsvektor.

Stamfunktion, ubestemt og bestemt integral. Det bestemte integral som grænseværdi for summer. Regneregler for ubestemte og bestemte integraler, herunder partiel integration og integration ved substitution. Beregning af arealer og rumfang ved integration. Differentialligningerne y'= g(x), y'= ky, y'= y(b-ay), y'= f(x)g(y) samt y'»= ky.

5. Statistik og sandsynlighedsregning. Stokastisk eksperiment. Observationssæt, diskrete og grupperede observationer. Grafiske beskrivelsesmidler og statistiske deskriptorer. Fordeling; binomial- og normalfordeling. A priori og frekventielle sandsynligheder, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel. Regning med sandsynligheder for hændelser. Betinget sandsynlighed og uafhængighed. Hypotesetest i binomialfordelingen, fejl af 1. art. Normalfordelingsapproksimation til binomialfordeling.

6. Algoritmer med særligt henblik på numerisk analyse. Algoritmer til bestemmelse af funktionsværdier, til nulpunktssøgning og til numerisk integration. Eksempler på vurdering af sådanne algoritmer med hensyn til fejl og effektivitet.

7. Et studieorienteret forløb. Omfanget af dette forløb skal være ca. 20 undervisningstimer.

Behandlingen af listens punkter 1. - 6. følger bekendtgørelse og undervisningsvejledning for »Udkast til ny bekendtgørelse og undervisningsvejledning for faget matematik på den matematiske linjes matematisk-fysiske gren«, januar 1984, med tilhørende vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Eksamen

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Til den skriftlige prøve, der er af 4 timers varighed, gives et opgavesæt bestående af et antal opgaver med enklere problemstilling samt en eller flere mere sammensatte opgaver. Nogle af opgaverne i sættet vil være valgfrie.

Opgivelserne til den mundtlige prøve skal i omfang svare til ca. halvdelen af det læste pensum. I sædvanlige lærebøger skønnes det til eksamen opgivne antal sider at være ca. 175-225. Eksamens- spørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum. Der gives hver eksaminand to spørgsmål. Til begge spørgsmål gives forberedelsestid.

B. Matematik for matematisk-samfundsøkonomisk linie.

Formålet med undervisningen er at de studerende erhverver sig en sådan indsigt i matematik som erkendelsesform og som beskrivelsesmiddel, at deres kundskaber i matematik ligger på samme niveau som for studenter fra gymnasiets natur-, samfundsfaglige- og musikfaglige grene.

Undervisningen: Undervisningen omfatter følgende:

1. Tal. Hele, rationale og reelle tal og forskellige repræsentationer af disse. Regneregler for rationale og reelle tal. Regning med potenser og rødder. Procentregning. Løsning af simple åbne udsagn.

2. Geometri. Koordinatssystemet. Analytisk beskrivelse af punktmængder i planen, herunder af ret linje, cirkel og halvplan. Afstand mellem punkter og mellem punkt og linje. Skæring mellem linjer. Sinus, cosinus og tangens. Beregning af sider og vinkler i trekanter.

3. Funktioner. Funktion, sammensat og invers funktion, forskellige måder at fastlægge en funktion på. Lineære og stykkevis lineære funktioner, polynomier, trigonometriske funktioner, eksponential- og logaritmefunktioner samt potensfunktioner. Løsning af simple ligninger og uligheder, hvori de nævnte funktioner indgår.

4. Infinitesimalregning. Funktionstilvækst, differenskvotient, sekant og tangent til en graf, differentialkvotient, approksimerende førstegradspolynomium. Regneregler for differentiation, ekstremumsbestemmelse samt monotoniforhold. Stamfunktion. Arealberegning, analytisk og numerisk integration.

5. Statistik og sandsynlighedsregning. Stokastisk eksperiment, diskrete og grupperede observationer. Grafiske beskrivelsesmidler og statistiske deskriptorer. Fordeling; binomial- og normalfordeling. A priori og frekventielle sandsynligheder, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel. Regning med sandsynlighed for hændelser. Betinget sandsynlighed og uafhængighed. Hypotesetest i binomialfordelingen, fejl af 1. art. Normalfordelingsapproksimation til binomialfordelingen.

6. Et studieorienteret forløb. Omfanget af dette forløb skal være 10 - 15 undervisningstimer.

Behandlingen af listens punkter 1. - 5. følger bekendtgørelse og undervisningsvejledning for »Udkast til ny bekendtgørelse og undervisningsvejledning for faget matematik på den matematiske linjes natur- og samfundsfaglige grene« august 1983, med tilhørende vejledende eksempler på eksamensopgaver.

Eksamen :

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

Til den skriftlige prøve, der er af 4 timers varighed, gives et opgavesæt bestående af et antal opgaver med enklere problemstilling samt en eller flere mere sammensatte opgaver. Nogle af opgaverne i sættet vil være valgfrie.

Opgivelserne til den mundtlige prøve skal i omfang svare til ca. halvdelen af det læste pensum. I sædvanlige lærebøger skønnes det til eksamen opgivne antal sider at være ca. 125-175.

Eksamensspørgsmålene udtages fra alle dele af det opgivne pensum. Der gives hver eksaminand to spørgsmål. Til begge spørgsmål gives forberedelsestid.

Uddannelses og erhvervsvejledning

1. Optagelsesproceduren .

- Studievejlederen er med til at give oplysning om det 1-årige GSK til personer, der retter henvendelse herom til skolen/kursus, og kan bistå afleverende skoler med oplysninger.

Studievejlederen medvirker ved optagelsessamtaler og i forbindelse hermed planlægning af uddannelsesforløb til indslusning i uddannelsessystemet.

2. Kursusforløbet .

Studievejlederen medvirker ved planlægning og gennemførelse af eventuelle introduktionsarrangementer for nye studerende.

Studievejlederen giver uddannelses- og erhvervsorientering. Det vil være naturligt, at de studerende modtager den nødvendige forberedelse, så de kan deltage i studie- og erhvervsorienterende arrangementer, som foregår på skolen/kursus. Kursisterne skal have en indføring i almen studieteknik under hensyntagen til de anderledes forudsætninger, de kan forventes at have fra deres tidligere uddannelsesforløb.

Indføringen i almen studieteknik skal give de studerende forudsætninger for at tilrettelægge arbejdet hjemme og i timerne på en hensigtsmæssig måde.

De studerende skal også have en indføring i den specielle studieteknik, som anvendes ved større skriftlige opgaver og eksamenslæsning. Tilrettelæggelsen for forløbet af såvel almen som speciel studieteknik skal foregå i samarbejde med faglærerne. Studievejlederen skal, eventuelt i samarbejde med Flygtningehjælpens institutioner eller socialforvaltningerne, bistå den studerende i forbindelse med personlige, økonomiske og sociale problemer.

3. Individuel og kollektiv vejledning . Studievejledernes vigtigste opgaver er at give den enkelte studerende individuel vejledning. De studerende vil kunne træffe studievejlederen i dennes træffetider.

Kollektiv vejledning gives i begrænset omfang i de situationer, hvor der skal gives generelle informationer, fx om almen studieteknik, eksamensforhold eller uddannelser og erhverv.

P.d.v.

Jannik Johansen

undervisningsinspektør

Officielle noter

Ingen