Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning om specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder


FORORD

De senere års bestræbelser på at undervise elever med generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk hæmmede) i folkeskolens almindelige klasser stiller betydelige krav til lærere, rådgivning og bevilgende myndigheder. Forudsætningen for et godt resultat er et nært samarbejde mellem hjem og skole.

Udviklingen har medført, at elever, der ville være berettiget til undervisning i skoler under særforsorgen, er forblevet i folkeskolens almindelige eller specielle klasser. Den ændrede skoleplacering af svært handicappede, den pædagogiske udvikling i årene siden 1961 og ændringer i folkeskoleloven har nødvendig gjort en revision af reglerne om undervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De nye regler, som erstatter reglerne i cirkulæret af 4. august 1961 om specialundervisning af svagtbegavede børn, er nu indeholdt i bekendtgørelse af 25. august 1978 om specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Den efterfølgende vejledning bygger på denne bekendtgørelse, som er optaget som bilag I. Endvidere er som bilag II medtaget forslag til vejledende timefordelingsplan for specialklasser, og som bilag III er optaget en fortegnelse over litteratur og tidsskrifter.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen, folkeoplysning, seminarier m. v.,den 18. maj 1979.

Asger Baunsbak-Jensen / I. Skov Jørgensen

Indhold Side

  

 Indledning     .....................................................7  

  1. Eleverne .....................................................9  

  2. Tidspunktet for iværksættelse af specialundervisning .........10  

  3. Specialundervisningens forskellige former ....................11  

 3.1. Specialundervisning i klassen ................................11  

 3.2. Specialundervisning på hold ..................................11  

 3.3. Specialundervisning i undervisningsklinik  ...................12  

 3.4. Undervisning i specialklasse  ................................12  

 3.5. Enkeltmandsundervisning ......................................13  

 3.6. Skoleklinik ..................................................13  

  4. Undervisningens indhold .....................................14  

  5. Overgang fra skole til erhverv ...............................17  

 5.1. Kurator ......................................................17  

 5.2. Erhvervspraktik ..............................................17  

 5.3. Arbejdspraktik  ..............................................18  

  6. Lærernes uddannelse ..........................................20  

  7. Andre personalegrupper .......................................21  

  8. Lokaler ......................................................22  

Bilag I: Bekendtgørelse af 25. 8. 1978 om folkeskolens specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Bilag II: Vejledende timefordelingsplan for specialklasser med tilhørende bemærkninger.

Bilag III: Litteraturliste.

Indledning

Generelle indlæringsvanskeligheder kan føre til alvorlige skolevanskeligheder. Det er derfor skolens opgave gennem en individualiseret undervisning, specielt ved begynderundervisningen, at støtte eleverne bedst muligt og, hvor det skønnes nødvendigt, at sørge for henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Sådanne foranstaltninger skal gribe mindst muligt ind i skoleforløbet, og der bør sigtes mod, at eleven vender tilbage til den almindelige undervisning, så snart det skønnes forsvarligt.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder vil tillige kunne henvises til folkeskolens øvrige former for specialundervisning efter de herom gældende regler, jfr. bekendtgørelsens § 7.

Eleverne

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder viser betydelig spredning med hensyn til intellektuel udvikling, praktisk færdighed samt i følelsesmæssig og social modenhed. Der foreligger ofte forsinket sproglig udvikling, snæver begrebs- og forestillingsverden, manglende selvtillid, følelsesmæssig ustabilitet, ringe udholdenhed, nedsat modstandskraft mod sygdomme samt lettere syns- og hørevanskeligheder og andre handicap.

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder mangler hyppigt det normalt udviklede barns interesse for sine omgivelser. De gør færre og mere upræcise iagttagelser og stiller færre spørgsmål i forbindelse med deres oplevelser.

I undervisningen giver disse handicap sig ofte til kende ved, at eleven har svært ved

at abstrahere og arbejde med symboler,

at indse sammenhænge og drage slutninger,

at fastholde indlært stof og

at omstille sig til nyt arbejde, nye situationer og nye mennesker.

Hvor kun et enkelt af disse handicap er udpræget, lader det sig rimeligt let afhjælpe. Optræder flere samtidig, vil hvert enkelt handicap være en større belastning, end tilfældet er, når det forekommer isoleret. Det kan da være tvivlsomt at udpege et handicap som hovedårsag til elevens vanskeligheder, hvorfor hjælpen må sættes ind på alle de områder, hvor der skønnes at være behov og mulighed derfor. Det vil ofte kræve et nøje planlagt samarbejde mellem flere faggrupper, med det sigte, at undervisning og støtteforanstaltninger danner en velkoordineret helhed.

Tidspunktet for iværksættelse af specialundervisningen

Barnets intellektuelle, følelsesmæssige og sociale funktion er resultatet af en udvikling længe inden skolegangens begyndelse. Det er karakteristisk for de her omhandlede elever, at de ved skolegangens begyndelse kan have så væsentlige mangler i udviklingen, at der bør sættes ind herover for før skolens traditionelle undervisningstilbud kan have mening for dem.

Det er derfor nødvendigt, at foranstaltninger til fremme af barnets udviklingsættes ind tidligst muligt, allerede i børnehaveklassen, og fra 1. klassetrin.

Om fremgangsmåden ved henvisning til specialundervisningen henvises til bekendtgørelsens § 8.

Specialundervisningens forskellige former

Bekendtgørelsen anviser i §§ 2 og 3 forskellige former for specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Hvilke former, det enkelte skolevæsen bør vælge, afhænger af konkret vurdering, herunder skolestørrelse, klassekvotient og elevens vanskeligheder. Der må imidlertid ikke ensidigt lægges vægt på en enkelt undervisningsform. Tilbudene skal kunne varieres under hensyn til elevernes forskellige behov.

Hvis forholdene taler derfor, vil undervisningen i specialklasse kunne etableres ved et samarbejde mellem flere kommuner og eventuelt med amtskommunen. For at imødekomme ønsket om mulighed for integration af specialklassens elever og lærere kan der etableres samarbejde mellem en specialklasse og almindelig klasse.

Specialundervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan tilrettelægges på følgende måder:

3.1. Specialundervisning i klassen

Erfaringerne inden for denne form for specialundervisning er for sparsomme til at danne grundlag for opstilling af en generel metodik, men da det er den form, der griber mindst ind i elevens skoleforhold og som samtidig giver de bedste muligheder for samarbejde mellem klasselærer og specialundervisningslærer, bør man i særlig grad have opmærksomheden rettet mod denne form for specialundervisning. Specialundervisning i klassen gives af en lærer, der gennem særlig uddannelse har kvalificeret sig dertil, jfr. bekendtgørelsens § 16.

Lærertimetallet må tildeles under hensyntagen til sværhedsgraden af elevens handicap og med baggrund i den skolepsykologiske indstilling. Det bør dog mindst omfatte 1 time daglig, således at speciallæreren daglig kan følge elevens (elevernes) arbejde. Lærerne bør have et nært samarbejde om undervisningen. Det vil dog være nødvendigt, at også anden form for specialundervisning er til rådighed, således at man eventuelt periodevis kan henvise hertil.

3.2. Specialundervisning på hold

Denne undervisning, der fortrinsvis gives i fagene dansk og regning/matematik, skal ikke give eleven hele undervisningen i de pågældende fag, hvorfor der bør være et nært samarbejde mellem den lærer, der giver eleven specialundervisning, og elevens andre lærere, især læreren i dansk og i regning/matematik. Holdundervisningen må for den enkelte elev søges tilrettelagt på en sådan måde, at undervisningstimerne i det omfang, det er muligt, falder sammen med klassens timer i det pågældende fag.

Antallet af elever, som undervises sammen på hold, må ikke overstige 4, jfr. bekendtgørelsens § 5, stk. 1.

3.3. Specialundervisning i undervisningsklinik

Undervisningsklinikkens lærere overtager i henvisningsperioden det fulde ansvar for elevens undervisning i det (de) fag, hvori der gives specialundervisning, men det kan, som forberedelse til elevens tilbageføring til den almindelige undervisning, være hensigtsmæssigt samtidigt i en periode at lade eleven følge enkelte af klassens timer inden for det pågældende fag. På tilsvarende måde kan en elev fortsætte i undervisningsklinik et mindre antal timer, efter at eleven i øvrigt har genoptaget undervisningen i det pågældende fag i sin egen klasse, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 3. Der bør være et nært samarbejde mellem speciallæreren og fagets lærer, så eleven vedblivende føler sig knyttet til sin klasse, og der må sigtes mod elevens tilbagevenden til klassens undervisning, så snart det skønnes forsvarligt.

Ud over at varetage undervisningen af handicappede elever kan undervisningsklinikken få betydning ved at give vejledning med hensyn til specialundervisning i klassen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder i dansk og regning/matematik, og ved at udlåne egnede undervisningsmaterialer til dette brug.

En nærliggende opgave i så henseende vil være at følge elever, der udskrives fra klinikken, med henblik på at fremme deres tilpasning til undervisningen i klassen.

Undervisningsklinikker skal være åbne mindst 25 timer ugentlig. jfr. bekendtgørelsen § 6, stk. 2, dvs. almindeligvis 5 timer daglig, således at eleverne kan få deres timer i klinikken samtidig med, at klassen undervises i det pågældende fag. Skulle der forekomme ledige timer i klinikken, vil disse kunne udnyttes til at give vejledning med hensyn til specialundervisning i klassen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, jfr. ovenfor.

Specialundervisning i undervisningsklinik bør ikke fordeles mellem flere end to, undtagelsesvis tre lærere. Disse må have gennemført den nødvendige teoretiske specialuddannelse, jfr. bekendtgørelsen § 16 og nedenfor i afsnit 6, og have erfaring fra almindelig undervisning. Antallet af elever, der undervises sammen i undervisningsklinik, må ikke overstige 6, jfr. bekendtgørelsen § 5, stk. 1.

3.4. Undervisning i Specialklasse

Elever, der henvises til specialklasse, modtager her undervisningen i alle fag, således at tilhørsforholdet til deres almindelige klasse ophører. Der er således tale om et alvorligt indgreb i skoleforløbet, der ikke bør foretages, medmindre overflytning til et beskyttet miljø skønnes nødvendig, for at skolegangen kan få et meningsfyldt indhold.

Hvor der er mulighed herfor, kan elever fra specialklasse i fag, hvor pågældende elev kan følge undervisningen, henvises til almindelig klasse efter individuel vurdering og efter samråd med forældrene.

Specialklasser kan placeres som klasserækker ved almindelige skoler eller samles på en specialskole. De kan oprettes af primærkommuner eller ved fælleskommunalt samarbejde, og de kan desuden oprettes ved amtskommunens foranstaltning. Der må stilles store krav til lærerkvalifikationer, ligesom klasserne bør være højt prioriteret med hensyn til undervisningslokaler og pædagogiske hjælpemidler.

I årgangsdelte specialklasser må elevtallet ikke ved skoleårets start overstige 6 i 1. og 2. specialklasse og 10 i 3.-10. specialklasse, jfr. bekendtgørelsen § 5, stk. 3.

Hvor forholdene gør det nødvendigt, kan en specialklasse omfatte elever fra to eller flere sammenhængende klassetrin. I sådanne tilfælde må elevtallet ikke ved skoleårets begyndelse overstige 5 i 1. og 2. specialklasse og 8 i 3.-10. specialklasse, jfr. bekendtgørelsen § 5. stk. 3. Omfatter en specialklasse elever fra 2. og 3. klassetrin bør elevtallet ikke overstige 5 ved skoleårets begyndelse. Det bør endvidere sikres, at elever i specialklasser omfattende flere årgangstrin ikke stilles ringere med hensyn til antal af undervisningstimer end elever på samme trin i årgangsdelte specialklasser.

Specialklassernes undervisning kan i fornødent omfang suppleres med enkeltmands-, hold- eller klinikundervisning, der fastsættes efter indstilling fra den skolepsykologiske rådgivning.

Elever, der har så alvorlige generelle indlæringsvanskeligheder, at specialklassen selv med supplerende specialundervisning ikke kan give dem de nødvendige udviklingsbetingelser, kan efter aftale med de implicerede myndigheder overflyttes til en for dem særlig tilrettelagt undervisning.

Fra specialklasser kan elever føres gradvis tilbage til den almindelige undervisning ved i en periode at modtage undervisning begge steder, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 3.

Elever, der overflyttes til almindelig klasse, skal inden og eventuelt efter overflytningen have supplerende undervisning i de fag, hvor det måtte være nødvendigt.

3.5. Enkeltmandsundervisning

Denne undervisningsform kan undtagelsesvis tages i anvendelse, når andre former for specialundervisning ikke lader sig gennemføre.

Enkeltmandsundervisning kan endvidere i svære tilfælde gives som supplement til anden specialundervisning.

3.6. Skoleklinik

Skoleklinikker har hidtil kun kunnet oprettes i henhold til § 4 i cirkulære af 4. februar 1972 om observationsundervisning samt § 3 i cirkulære af 22. maj 1974 om specialundervisning af læseretarderede elever og har således alene omfattet elever med adfærdsproblemer og psykiske lidelser eller læseretarderede elever. Efter bekendtgørelsen om specialundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder kan skoleklinikker nu også oprettes med disse elever som grundlag, hvis antallet af elever med behov for specialundervisning af denne art ikke kan begrunde oprettelse af en undervisningsklinik. Dette betyder imidlertid ikke, at der skal oprettes flere klinikker, hvis der er behov for flere arter af klinikundervisning, idet skoleklinikken netop er karakteriseret ved, at den modtager elever med forskellige handicap, jfr. bekendtgørelsen § 3.

Undervisningens indhold

Specialundervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har til formål at fremme elevernes udvikling i overensstemmelse med de i folkeskolelovens formålsbestemmelse angivne retningslinier og at støtte dem ved overgangen fra skole til erhvervsliv, jfr. bekendtgørelsen § 1, stk. 2. Undervisningen må sigte mod, at eleverne får mulighed for at deltage i almindelige sociale aktiviteter og for at kunne udfylde en plads i samfundet.

Eleven må lære at vurdere sine forudsætninger og udnytte de muligheder, disse giver.

Undervisningen skal lægges til rette efter individuelle undervisningsprincipper. Det vil bl.a. sige, at undervisningsstoffet skal trindeles efter langsomt stigende sværhedsgrad, således at eleven kan arbejde i det tempo, der tillader indlæring af et trins stof og den fornødne kontrol med, at indlæringen er tilstrækkelig grundig, før eleven går til arbejdsstoffets næste trin.

Eleverne bør dog samles i grupper eller klassevis om emner, der egner sig til fælles bearbejdelse eller om situationer, hvor fællesskabet om det indlærte opleves. Vægten bør i denne sammenhæng lægges på at motivere og orientere. Fællesarbejde skal lægges således til rette, at elever med vidt forskellige forudsætninger kan få udbytte af at deltage deri.

Den sociale udvikling støttes under hele skoleforløbet, så eleverne vænnes til at følge almindeligt anerkendte normer, til at vise hensyn og til at respektere andres meninger.

Modersmålet er af grundlæggende betydning for den personlige udvikling og for forholdet til andre. Man bør derfor give eleverne mulighed for at arbejde med sproget og dets begreber på mange måder. Undervisningen i de praktiske fag bør tilrettelægges, så den også virker sprogopbyggende.

Især i de første skoleår må der lægges vægt på træning af elevernes motorik med henblik på at fremme deres kropsbevidsthed og muskelherredømme, således at udviklingen af manuelle funktioner fremmes.

Den kreative udvikling støttes gennem praktisk-musiske fag. Herigennem kan den intellektuelle udvikling fremmes, og det er i den forbindelse væsentligt, at eleverne stilles over for opgaver, der virker udfordrende, men ikke for vanskelige.

Tilrettelæggelse af undervisningen forudsætter en grundig beskrivelse af eleven. Denne beskrivelse indeholder oplysninger om elevens hidtidige skoleforløb, sundhedstilstand og hjemlige baggrund samt psykologiske og pædagogiske undersøgelser.

Engelsk er et obligatorisk fag på 5. til 9. klassetrin i almindelige klasser og på 6. og 7. klassetrin i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Erfaringsmæssigt vil en del elever med generelle indlæringsvanskeligheder have usædvanligt store vanskeligheder med dette fag. Disse elever kan være elever fra specialklasse, men de kan også være elever fra almindelige klasser, der modtager specialundervisning efter bekendtgørelsen § 2, nr. 1, 2, 3 eller 5. Der bør tilbydes disse elever en særligt tilrettelagt undervisning i engelsk på små hold eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning. Kun, hvor heller ikke en sådan undervisning findes hensigtsmæssig, bør fritagelse fra faget overvejes, jfr. bekendtgørelsen § 12.

Det er af største betydning, at man følger udviklingen hos eleverne. Ifølge bekendtgørelsen § 9, stk. 1, skal skolepsykologen regelmæssigt drøfte elevernes udvikling med den lærer, der forestår specialundervisningen og med forældrene og klasselæreren. I disse drøftelser bør skolekonsulenten for specialklasser (skolekonsulenten for specialundervisning) deltage. Eleven bør eventuelt tillige inddrages. Forældrene bør underrettes om resultatet af drøftelserne.

Mindst een gang om året skal skolepsykologen på grundlag af disse drøftelser tage stilling til, om specialundervisningen kan begrænses, eller om den eventuelt bør udvides, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Beslutning om ophør af specialundervisning træffes af skolens lærerråd efter indstilling fra skolepsykologen, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Forældrene skal altid underrettes om ændringer i elevens undervisningssituation, jfr. bekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere.

Der vil senere blive udsendt supplement til vejledningen om karaktergivning m.v., når der foreligger nærmere regler herom i henhold til lov nr. 302 af 8. august 1978 om ændring af lov om folkeskolen (Overtagelse af særforsorgsundervisningen).

Ved skolegangens ophør returnerer skolen den skolepsykologiske rapport til skolepsykologisk rådgivning.

Ifølge bekendtgørelsens § 10 skal der udarbejdes særlige læseplaner og timefordelingsplaner for specialklasser. Som bilag II er optaget forslag til vejledende time- og fordelingsplaner for specialklasser. Læseplanerne udarbejdes med sigte på undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. september 1975 om formålet med folkeskolens fag, undervisningsministeriets bekendtgørelse af 27. november 1975 om undervisning i visse emner som led i folkeskolens obligatoriske fag og undervisningsministeriets bekendtgørelse af 28. november 1975 om undervisningen i folkeskolens valgfag. Fagenes indhold og eventuelle forslag til metode må udarbejdes under hensyntagen til elevernes handicap, og der må være mulighed for i særlige tilfælde at udarbejde en individuel læseplan til en elev.

Undervisningen på 1.-9. klassetrin i specialklasser omfatter ifølge bekendtgørelsen § 9 de samme obligatoriske fag som i folkeskolens almindelige klasser, jfr. folkeskolelovens § 4, stk. 1, idet der dog er fastsat visse afvigelser med hensyn til fagenes placering. Herudover er kredsen af de obligatoriske fag udvidet med uddannelses- og erhvervsorientering på 8.-9. klassetrin.

Da det for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er vigtigt, at de får mulighed for at se fagene i sammenhæng, er der mulighed for at tilrettelægge undervisningen som ikke fagdelt undervisning i et videre omfang end efter de almindelige regler i folkeskolelovens § 4. Bestemmelser herom optages på undervisningsplanen.

Der skal tilbydes eleverne undervisning i engelsk og tysk på 8.-9. klassetrin.

Om undervisning i engelsk og muligheden for at blive fritaget herfor i henhold til bekendtgørelsens § 12 henvises til det foran anførte.

Undervisningen i 10. klasse omfatter ifølge bekendtgørelsens § 10, stk. 3, de samme obligatoriske fag, som i folkeskolens 10. klasse, dog er faget engelsk udgået, og fagkredsen er udvidet med regning/matematik og uddannelses- og erhvervsorientering.

Der skal tilbydes eleverne undervisning i kristendomskundskab.

Ud over denne undervisning kan der endvidere tilbydes eleverne på 8. 10. klassetrin i specialklasser de samme valgfag som i folkeskolen, jfr. folkeskolelovens § 9.

Elevtallet på valgfagshold bør i gennemsnit ikke overstige 4, medmindre holdene etableres i et samarbejde med en almindelig klasse.

Elever på 10. klassetrin i specialklasser bør endvidere tilbydes arbejdspraktik, jfr. bekendtgørelsens § 11 samt neden for under afsnit 5.3.

Overgang fra skole til erhverv

Et af formålene med specialundervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder er at støtte dem ved overgang fra skole til erhvervsliv, jfr. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og skolen skal ifølge bekendtgørelsens § 15 medvirke til, at en elev ikke som følge af manglende evne til at honorere de boglige krav afskæres fra fortsat uddannelse tilpasset elevernes lyst og anlæg.

I de sidste skoleår vil uddannelses- og erhvervsorientering derfor udgøre en vigtig del af undervisningen. Eleverne må hjælpes til realistisk at tage stilling til foreliggende erhvervsmuligheder, ligesom de må være orienteret om arbejdsforhold, faglige organisationer, arbejdsformidling m.v. Hertil kommer, at eleverne på 8.-10. klassetrin kan tilbydes valgfaget arbejdskendskab, jvf. undervisningsvejledning nr. 26, 1976, om arbejdskendskab.

Før udskrivning gives der oplysninger om muligheder for videre uddannelse, f.eks. inden for fritidsundervisningen, samt om fritidsbeskæftigelser.

Hvis en elev ved skolegangens ophør har behov for fortsat specialundervisning, kuratorbistand eller socialrådgivning orienterer skolepsykologen forældrene og eleven om muligheden for denne bistand, jfr. bekendtgørelsens § 14.

5.1. Kurator

Kurator har til opgave at yde elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt deres hjem og skole rådgivning om mulighederne for fortsat undervisning og uddannelse. Kurator medvirker ved tilrettelæggelsen af erhvervs- og arbejdspraktik samt ved undervisningen i uddannelses- og erhvervsorientering. Ved skolegangens afslutning og i de første år derefter er kurator i fornødent samarbejde med arbejdsformidlingen og social- og sundhedsforvaltningen behjælpelig med placering af de unge i erhvervslivet, jfr. bekendtgørelsens § 15, ligesom han om fornødent bistår dem ved løsningen af andre problemer, herunder ansøgning vedrørende sociale hjælpeforanstaltninger.

5.2. Erhvervspraktik

Under erhvervspraktik placeres eleverne ulønnet på virksomheder eller i institutioner i een eller ofte to uger og eventuelt gentagne gange inden for forskellige erhvervsområder og fordelt over en periode på et par år. Erhvervspraktik kan om nødvendigt henlægges til beskyttede virksomheder.

Udover udsendelse i praktik kan eleverne tilbydes kurser i andre skoleformer, f.eks. tekniske skoler og specialarbejderskoler.

Undervisning på faglige skoler bør tidligst arrangeres i 9. skoleår, da undervisningen ofte har et klart erhvervsrettet sigte.

Praktikudsendelse kan organiseres på forskellige måder. Flere forsøg har understreget betydningen af, at praktikken tilrettelægges individuelt med hensyn til tidspunkt og varighed.

Om praktik i øvrigt henvises til kapitel 6 i undervisningsvejledning, nr. 19, 1976, om uddannelses- og erhvervsorientering.

5.3. Arbejdspraktik

En særlig form for praktik er den såkaldte arbejdspraktik, som kan anvendes for specialklasseelever i 10. skoleår. (* 1)

Ved arbejdspraktik udstationeres eleverne på en virksomhed eller i en institution i en længere periode, jfr. bekendtgørelsens § 11. Arbejdspraktik vil om nødvendigt kunne henlægges til beskyttede virksomheder. Praktikanten beskæftiges ved et passende arbejdsområde for bl.a. at få lejlighed til at følge en normal arbejdsgang. Praktikanten får ofte udbetalt en >>arbejdsdusør<<.

Arbejdspraktikken tilrettelægges sædvanligvis på en af følgende måder:

1. Eleven går i skole fra kl. 8-11 og derefter på arbejde.

2. Eleven går i skole i 3 dage og på arbejde i 2 dage om ugen.

3. Eleven går i skole i 2 dage og på arbejde i 3 dage om ugen.

4. Eleven udtages fra en afgangsklasse og går på arbejde på fuld tid i en periode, hvorefter eleven vender tilbage til skolen.

Hovedsynspunktet bag samtlige uddannelses- og erhvervsorienterende arrangementer, herunder arbejdspraktikken er, at disse er et led i skolens undervisning.

Eleverne er derfor ikke arbejdstagere i gængs forstand. Dette medfører, at sociale beskyttelseslove, der er gældende i almindelige arbejdsforhold, ikke omfatter arbejdspraktik.

Eleverne er således ikke berettiget til feriepenge og sygedagpenge. De er endvidere ligesom erhvervspraktikanter ikke omfattet af arbejdsgivers pligt til ulykkesforsikring. Der er i stedet opnået hjemmel til, at staten ligesom ved erhvervspraktik påtager sig at udrede erstatning efter ulykkesforsikringslovens regler til arbejdspraktikanter ved tilskadekomst i forbindelse med ophold i arbejdspraktik, samt erstatning for skader som arbejdspraktikanter måtte forvolde under praktikopholdet, og som de efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for. I tilfælde af ulykke eller skade vil fremgangsmåden være den, at der udfyldes et anmeldelsesskema, som rekvireres fra det stedlige arbejdsformidlingskontor. Skemaet sendes gennem formidlingskontoret til arbejdsdirektoratet, der forestår ordningens nærmere administration.

Den lægeundersøgelse og helbredsattest, der kræves ved beskæftigelse af unge under 18 år kan indtil videre udelades ved arbejdspraktik, forudsat at de unge ikke sættes til arbejde, som de efter skolelægens udtalelse er uegnede til på grund af deres helbredstilstand. Såfremt elevens arbejde ved arbejdspraktik i en virksomhed overgår til egentlig ansættelse i virksomheden, f.eks. ved skolegangens ophør, skal der senest på dette tidspunkt foretages en helbredsundersøgelse. Arbejdspraktik falder ikke ind under lærlingelovens regler.

Der henvises i øvrigt til kapitel 6, afsnit 6.2.9. i undervisningsvejledning for folkeskolen, nr. 19 1976 om Uddannelses- og erhvervsorientering. Lærernes uddannelse

Undervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder gives af folkeskolelærere, der har gennemgået pædagogisk speciale C på seminariet eller tilsvarende uddannelse ved Danmarks Lærerhøjskole, jfr. bekendtgørelsens § 16, stk. 1, og så vidt muligt har suppleret denne uddannelse med specialpædagogiske kurser og studievirksomhed, f.eks. sprogstimulering, tale- og høreundervisning, motorisk træning og musik som pædagogisk hjælpemiddel.

Studiebesøg ved andre landes specialundervisning vil kunne bidrage til tiltrængt fornyelse af undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

For specialundervisningen på undervisningshold og for enkeltmandsundervisning vil der indtil videre ikke blive stillet krav om specialuddannelse, såfremt læreren i længere tid har arbejdet inden for dette område og derved fået den fornødne praktiske erfaring, jfr. bekendtgørelsens § 16, stk. 2.

Specialundervisningen bør koncentreres hos få lærere, således at disse kan varetage denne undervisning som en væsentlig del af deres arbejde på skolen.

Konsulenter for specialklasser bør have gennemgået speciallæreruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole. Konsulenter for kuratorvirksomhed bør tilsvarende have gennemgået uddannelse hertil på Danmarks Lærerhøjskole og i fornødent omfang følge efteruddannelser.

Andre personalegrupper

Da elever med generelle indlæringsvanskeligheder ofte har handicap på flere områder, er det nødvendigt at kunne iværksætte træning og hjælpeforanstaltninger af anden art end den egentlige undervisning.

Der vil især være behov for følgende foranstaltninger:

a. Udvidet bistand fra skolepsykologisk rådgivning, idet skolepsykolog, klinisk psykolog og socialrådgiver sammen med skolekonsulent for specialklasser og for tale-høreundervisning ofte må inddrages i videre omfang end for andre elever.

b. Udvidet social og lægelig bistand, idet der foruden det sædvanlige tilsyn fra skolelæge, skolesundhedsplejerske og skoletandlæge må være mulighed for bistand fra fysioterapeut og speciallæger.

c. Praktisk hjælp for ikke selvhjulpne elever. Her tænkes dels på fysisk handicappede elever, dels på de yngste elever, der endnu ikke kan klare personlig hygiejne, spisning o.lign. Denne hjælp kan ydes af ikke-læreruddannet personale (skolehjælpere).

Lokaler

Undervisningen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder skal foregå i lokaler, der efter deres størrelse og indretning må anses for egnede til formålet, jfr. bekendtgørelsens § 17.

Til specialklasser bør der, under hensyn til undervisningens individualisering med et heraf følgende større materialebehov, beregnes et lokale af almindelig klassestørrelse. Tekniske hjælpemidler og tilsvarende stimulerende undervisningsmaterialer bør være til rådighed i lokalet i fornødent omfang, og opbygningen af et klassebibliotek, der dækker såvel faglige emner som skønlitteratur og er afpasset i sværhedsgrad efter elevernes læsestandpunkt, er af afgørende betydning for undervisningen.

Til en undervisningsklinik vil arealbehovet være nogenlunde det samme som til specialklasser. Foruden at fungere som undervisningslokale for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og rumme de for denne undervisning og for eventuel specialundervisning i de almindelige klasser nødvendige materialer og hjælpemidler, skal klinikken tillige tjene som idecenter for klassens lærere med hensyn til hjælpemidler og metoder ved undervisningen, herunder begynderundervisning af elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det vil være ønskeligt, at lokalets struktur kan tilpasses skiftende elevtal og arbejdsformer. Ved opdeling af lokalet bør der afsættes et område, hvor læreren kan koncentrere sig om arbejdet med den enkelte elev eller mindre grupper af elever. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at indrette afskærmede arbejdspladser til enkeltmandsundervisning, såkaldte >>studiebokse<<.

Til holdundervisning beregnes et lokale af mindst halv klassestørrelse.

Elever, der på grund af fysiske handicap, herunder nedsat syn eller hørelse, måtte have behov for særligt apparatur eller inventar, skal have det nødvendige udstyr stillet til rådighed af skolen, for så vidt tildeling af disse hjælpemidler ikke er hjemlet i anden lovgivning.

Officielle noter

(* 1)

En kortere arbejdspraktik vil eventuelt kunne gennemføres tidligere end på 10. klassetrin under forudsætning af, at den tilrettelægges i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 9, § 13 og § 14.

Redaktionel note
  • Erstattet af temahæfter som kan bestilles på Undervisningsministeriets forlag