Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Vejledning om forbudet mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer

 

Indledning

Fødevaredirektoratet har tidligere udsendt vejledningen »Vejledning om forbudet mod vildledende markedsføring af fødevarer«1) , hvor resultaterne fra Fødevaredirektoratets landsdækkende kontrolkampagne mod vildledende mærkning og markedsføring af fødevarer, der blev afviklet i 1997-1998, blev indarbejdet. Fødevareregionerne foretager løbende kontrol med vildledning som en integreret del af det almindelige kontrolarbejde, men det blev anset for nødvendigt at yde en skærpet kontrolindsats på dette område i denne periode.

Ved udgangen af år 2000 vurderede Fødevaredirektoratet, at der trods den første kampagne stadig fandtes adskillige fødevarer på markedet, der var vildledende mærket og markedsført. For at fastholde virksomhedernes og fødevareregionernes fokus på vildledningsområdet, gennemførte direktoratet derfor en mindre landsdækkende kontrolkampagne i 2001.

Resultaterne fra denne kampagne samt kampagnen i 1997-1998 indgår - sammen med direktoratets øvrige erfaringer på området - i nærværende vejledning, som erstatter » Vejledning om forbudet mod vildledende markedsføring af fødevarer« fra 2001.

De regler, der omtales i vejledningen, er først og fremmest § 19 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, samt §§ 14 og 15 i bekendtgørelse nr. 741 af 9. august 2000 om mærkning m.v. af fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 3. april 2001 (mærkningsbekendtgørelsen)2) . Derudover findes relevante regler i produktspecifikke bekendtgørelser og EU-forordninger (varestandarder).

I kapitel 1 redegøres der bl.a. for indholdet af § 19 samt forholdet til andre regler, og i kapitel 2 foretages der en gennemgang af forskellige typer af anprisninger, illustrationer m.m. I kapitel 3 er der opregnet eksempler på tilfælde, der henholdsvis er fundet og ikke fundet vildledende.

Der skal altid foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen af fødevaren. Det bør derfor holdes for øje, at denne vejledning ikke er en facitliste, men alene giver eksempler på hidtidig praksis. Endvidere er der tale om en begrænset række af eksempler. Der vil derfor kunne forekomme andre typer af anprisninger end nævnt i denne vejledning, som efter omstændighederne vil kunne være vildledende.

Kapitel 1

Forbudet mod vildledende markedsføring

1.1 § 19 i fødevareloven

§ 19 i fødevareloven har følgende ordlyd:

§ 19. Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning.

Stk. 2. Det er forbudt i forbindelse med markedsføring af fødevarer at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om anvendelse af anprisninger i forbindelse med salg eller reklame m.v. om egenskaber, som en fødevare ikke er i besiddelse af. Det kan herunder forbydes at anvende sådanne negative anprisninger.

Stk. 4. Ved bedømmelse af de forhold, der er nævnt i stk. 1-3, skal der særligt tages hensyn til den betegnelse, der anvendes for varen, de mundtlige og skriftlige oplysninger, som gives om varen, de tegninger, de billeder og den tekst, der er anbragt på varen, på dens emballage, på reklame eller på skilt om varen, i annoncer eller tilbud, eller forhold, som på anden måde er søgt bragt til offentlighedens kendskab, herunder varens placering i forhold til andre varer.

Stk. 5. Den producent eller forhandler, der er ansvarlig for mærkning eller markedsføring af en fødevare, skal kunne dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte.

Formålet med § 19 er dels at oplyse og beskytte køber, således at køber kan foretage valget af fødevaren med fuldt kendskab til denne, dels at sikre virksomheder, som afsætter fødevarer, lige konkurrencevilkår. Overfor dette står hensynet til den enkelte virksomhed, som skal have en rimelig mulighed for at kunne markedsføre sine fødevarer på en interessant og konkurrencedygtig måde.

Ønsket om at beskytte køber kommer desuden til udtryk i § 20, der ikke er en bestemmelse om vildledning, men som indeholder et forbud mod at sundhedsanprise, dvs. give indtryk af, at den pågældende fødevare kan forebygge sygdomme mv. Forbudet i § 20 gælder, uanset om den pågældende anprisning er sand. Fortolkningen af § 20 behandles ikke i denne vejledning, men i Levnedsmiddelstyrelsens » Vejledning om sundhedsanprisninger«3) .

Det følger af § 19, at der skal foretages en vurdering af de samlede omstændigheder i hver enkelt sag, og der kan derfor ikke opstilles faste retningslinier for, hvornår der er tale om vildledning. Af denne årsag kan både virksomheder og fødevareregioner have behov for et brugbart arbejdsredskab, der beskriver hidtidig administration og fortolkning af § 19, når fødevarer henholdsvis skal mærkes, markedsføres og kontrolleres. Behovet forstærkes yderligere af, at fødevareregionerne ikke har mulighed for at forhåndsgodkende mærkningen og markedsføringen af konkrete fødevarer, og det er alene virksomhedens ansvar, at § 19 er overholdt.

Fødevarelovens § 19, stk. 1, forbyder salg af fødevarer under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning.

§ 19, stk. 1, blev ændret med virkning fra 1. juli 2001 fra kun at forbyde vildledning af forbrugerne til nu at omfatte vildledning i alle handelsled, herunder primærproduktion og engrosled. I § 19, stk. 1, blev ordet »især« endvidere indsat for at præcisere, at der kan vildledes på andre områder end dem, som er opregnet i stk. 1.

Det afgørende efter § 19, stk. 1, er, om mærkningen eller markedsføringen er egnet til at vildlede. Der er således ikke krav om, at der konkret eller faktisk er sket en vildledning af køberen.

Hvis det kan vildlede, er det, i henhold til § 19, stk. 2, forbudt at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, når alle lignende fødevarer har eller efter lovgivningen skal have tilsvarende egenskaber.

Som eksempel kan nævnes, at anprisningen »fri for farvestoffer« som udgangspunkt ikke må anvendes på juice, idet det i henhold til Positivlisten 4)  ikke er tilladt at tilsætte farvestoffer til juice. Derimod er anprisningen »al juice er fri for farvestoffer« sædvanligvis tilladt. Det afgørende er, at anprisningen ikke må give indtryk af, at fødevaren på dette punkt er noget særligt i forhold til andre fødevarer af samme type. Det vil sige, at det på en lige så markant måde skal fremgå, at alle andre tilsvarende fødevarer heller ikke indeholder farvestoffer.

Afgrænsningen af referencegruppen »alle lignende fødevarer« afhænger af, om der fx findes en varestandard, eller om fødevaren markedsføres under en offentlig mærkningsordning. Anprisningen skal vurderes i forhold til, hvilke konkrete obligatoriske krav varestandarden eller mærkningsordningen indeholder.

Det kan som eksempel nævnes, at anprisningen »Der er ikke anvendt restprodukter fra ekstraktion af kakaosmør med opløsningsmidler« som udgangspunkt ikke må anvendes på kakao- og chokoladevarer, idet det i henhold til bekendtgørelse om kakao-, chokolade- og vekaovarer5)  ikke er tilladt at anvende restprodukter fra ekstraktion af kakaosmør med opløsningsmidler til fremstilling af kakao- og chokoladevarer.

Hvis fødevaren markedsføres under en offentlig mærkningsordning (fx økologiordningen), er alle tilsvarende fødevarer, der er omfattet af mærkningsordningen, referencegruppen (fx vil referencegruppen for økologisk rullepølse være »al økologisk rullepølse«).

Det vil eksempelvis være vildledende at anprise, at en pakke økologisk havregryn er produceret uden brug af stråforkortere, da økologilovgivningen ikke tillader stråforkortere. Til gengæld er det tilladt at skrive »Stråforkortere er ikke tilladt i økologisk produktion«.

Hvis der ikke findes en varestandard for fødevaren, eller hvis fødevaren ikke markedsføres under en offentlig mærkningsordning, er referencegruppen som udgangspunkt alle fødevarer på markedet, der bærer den samme varebetegnelse.

Ved vurderingen af om § 19, stk. 1 eller stk. 2 er overtrådt, skal der altid foretages en konkret vurdering af de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen af fødevaren. Eksempelvis kan enkelte dele af mærkningen eller markedsføringen isoleret set være vildledende, mens den vurderet i sammenhæng med den øvrige del mister den vildledende karakter. Modsat kan det også forekomme, at det samlede indtryk af mærkningen og markedsføringen er vildledende, selv om der for så vidt ikke er noget at udsætte på de enkelte elementer.

I § 19, stk. 4, anføres en række eksempler på forhold, som skal inddrages i denne vurdering, fx den betegnelse, der anvendes for varen, de mundtlige og skriftlige oplysninger, som gives om varen, de billeder og tegninger, der er anbragt på varen, på skilt om varen, i annoncer eller tilbud. § 19, stk. 4, er ikke en udtømmende opregning, og også andre forhold vil kunne inddrages i vurderingen, fx oplysninger på internettet.

Anprisninger på fremmedsprog skal i almindelighed vurderes på samme måde som anprisninger anført på dansk. Sådanne anprisninger er derfor lovlige, hvis de efter deres indhold ville være lovlige på dansk. Således vil anvendelse af anprisningen »fresh« ikke være vildledende, hvis det i den konkrete sag ikke ville have været vildledende at anvende anprisningen »frisk«.

Rene subjektive anprisninger, som ikke har nogen veldefineret sandhedsværdi, som fx »bedre smag«, »byens bedste ...« eller »Danmarks dejligste ...« vil i almindelighed ikke være omfattet af § 19, til forskel fra anprisninger af mere objektiv og verificerbar karakter.

Der er en løbende udvikling indenfor produktionen af fødevarer og således også i forbrugernes holdninger og forventninger til fødevarerne. Vurderingen af, hvad der er egnet til at vildlede, kan derfor ændre sig over tid. Hvad der blev anset for vildledende for fx 20 år siden, vil ikke nødvendigvis blive anset for vildledende i dag. Dette kan gælde fødevarer, som har været på markedet i mange år, og hvor det ikke længere forventes, at fødevaren er fx af udenlandsk herkomst. Til illustration heraf kan nævnes »pizza«, der i dag normalt ikke forventes at være fra Italien eller efter italiensk opskrift på trods af det italienske navn, medmindre der i mærkning og markedsføring er anvendt billeder, ord og lignende, som giver et klart indtryk af, at pizzaen er fra Italien eller lavet efter original italiensk opskrift. Det samme gælder fx »spanske rundstykker«. Det skal dog bemærkes, at det forhold, at mærkningen eller markedsføringen af en fødevare har fundet sted i mange år, ikke i sig selv bevirker, at markedsføringen er lovlig.

Det fremgår af § 19, stk. 5, at det er producenten eller forhandleren, der skal dokumentere, at oplysningerne er sande. En anprisning er som udgangspunkt lovlig, hvis det kan dokumenteres, at den er sand.

1.2 Forholdet til andre fødevareregler m.v.

§ 19 er en generalklausul. Heri ligger bl.a., at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis et konkret forhold er reguleret i anden lovgivning. Som eksempel kan nævnes, at der er fastsat visse betingelser for anprisning af oksekød. Hvis en fødevare anprises med »Fra fritgående kalv«, skal forholdet bedømmes efter reglerne om frivillig mærkning af oksekød. Hvis derimod svinekød anprises med »Fra fritgående svin«, skal anprisningen vurderes i forhold til § 19, idet forholdet ikke er reguleret i anden lovgivning. Tilsvarende skal brugen af varebetegnelsen »skinke« vurderes i henhold til reglerne om kvalitetsmæssige krav mm. til kødprodukter.

Hvis anvendelsen af en bestemt varebetegnelse er reguleret i en varestandard eller lignende, skal spørgsmål om anvendelse af varebetegnelsen afgøres efter de specifikke regler herfor. Der er eksempelvis regler for, hvilke fødevarer der må bære varebetegnelser som saft, marmelade og chokolade. Når det vurderes, om en fødevare må kaldes fx chokolade, skal vurderingen ske efter reglerne i bekendtgørelse om kakao-, chokolade- og vekaovarer6) .

Det er dog ikke udelukket, at der kan foreligge vildledning, selv om andre regler er overholdt. Som eksempel kan nævnes § 14 i mærkningsbekendtgørelsen. Efter denne bestemmelse skal fødevarer være mærket med oprindelsessted, hvis udeladelse heraf vil kunne vildlede forbrugeren. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor der uanset en sådan mærkning med oplysning om oprindelsessted vil være tale om vildledning. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis fødevaren er mærket med oprindelsesland samtidig med, at der vises et flag, et landkort eller andre kendetegn fra et andet land.

For enkelte anprisninger er der fastsat generelle retningslinier i andre vejledninger for, hvordan § 19 kan fortolkes. Det gælder fx for anprisningen »light/let« 7)  for anprisninger om lav forekomst af salmonella i fjerkræ8)  og for brug af anprisningen » Campylobacter-fri«9)  Endvidere har Dansk Varefakta Nævn fastsat en række retningslinier vedrørende bl.a. anprisningerne »rig på protein«, »usødet« og »indeholder kostfibre«10)

1.3 Forholdet til varemærkeretten

Forholdet mellem § 19 og registrerede varemærker giver ofte anledning til tvivl. Varemærker kan fx bestå af ord, ordforbindelser, bogstaver, tal, figurer og afbildninger.

Det følger af § 14, stk. 1, i varemærkeloven11) , at varemærker, der strider mod lov, ikke vil kunne registreres. Har anden lovgivning derfor fastsat særlige betingelser for, hvorledes et kendetegn må udformes eller for dets anvendelse m.v., skal et ansøgt varemærke i princippet være i overensstemmelse med disse bestemmelser for at kunne blive registreret.

Der er ikke noget til hinder for, at særlovgivningens regler kan bringes til anvendelse overfor registrerede varemærker. Ved vurderingen af, om der foreligger en overtrædelse af § 19 i fødevareloven, er det således principielt uden betydning, at fx billeder, tegninger, varebetegnelse eller anden tekst er registreret som varemærke eller i øvrigt behandlet af Patent- og Varemærkestyrelsen. Det vil sige, at uanset at et varemærke er lovligt registreret, kan det godt blive anset for at være vildledende.

1.4 Mærkning og markedsføring af fødevarer i andre EU-lande

Vildledningsforbudet i § 19 i fødevareloven er en implementering af dele af art. 2 i mærkningsdirektivet12) , og der er således forudsat et forbud mod vildledende mærkning og markedsføring i alle EU-lande.

Da der skal foretages et konkret skøn i vildledningssager, kan afgørelsen vedrørende mærkningen og markedsføringen af den enkelte fødevare falde forskelligt ud i de forskellige EU-lande.

Kapitel 2

Typer af vildledende oplysninger

2.1 Varebetegnelse

Forbudet mod vildledning gælder for alle dele af markedsføringen, herunder varebetegnelsen. I mangel af EU-retsakt, lov (fx varestandard) eller sædvane skal færdigpakkede fødevarer forsynes med en beskrivende betegnelse, der er egnet til at identificere fødevaren13) .

Varebetegnelsen skal således være i overensstemmelse med indholdet af fødevaren, og det er ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af ingredienslisten, hvad fødevaren »i virkeligheden« er lavet af. Det vil derfor som udgangspunkt være vildledende at anvende varebetegnelsen »honningkage« om en kage, der ikke indeholder honning, uanset at det fremgår af ingredienslisten, at honning ikke indgår i fødevaren. Et andet eksempel er varebetegnelsen »chili con carne«, der sædvanligvis ikke kan anvendes om en fødevare fremstillet uden kød, heller ikke selv om dette kan udledes af ingredienslisten. Oplysninger i ingredienslisten kan med andre ord normalt ikke »redde« eller »reparere på« en ulovlig varebetegnelse.

Omvendt er der sædvane for en række varebetegnelser, der indikerer ingredienser, som ikke er i fødevaren, eller som er fantasinavne, der ikke umiddelbart kan identificere fødevaren. Eksempler på de nævnte varebetegnelser er fx kålpølser, teboller, vingummi, smørkage og forårsruller. Et andet eksempel på fødevarer, der ikke indeholder den ingrediens, der er nævnt i varebetegnelsen, er fødevarer omfattet af Kommissionens beslutning af 28. oktober 198814) . Beslutningen indebærer, at visse fødevarer kan bruge beskyttede betegnelser som mælk, fløde og ost på trods af, at disse ikke indgår i de pågældende fødevarer. Som eksempler kan nævnes kakaosmør, flødeboller, flødekarameller, ostekiks og kokosmælk.

Til trods for at det følger af mærkningsbekendtgørelsen15) , at varebetegnelser skal være angivet på dansk eller på et andet sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anses visse udenlandske varebetegnelser som lovlige. Nogle fødevarer er igennem mange år blevet solgt under udenlandske varebetegnelser, som i dag indgår i det danske sprog på linie med danske varebetegnelser. Eksempler herpå er dressing, popcorn, mango chutney, hamburger, peanuts og lasagne.

EF-domstolen har vurderet, at det må accepteres, at varebetegnelserne »bearnaisesauce« og »hollandaisesauce« kan anvendes, selvom saucerne ikke er fremstillet på basis af smør og æg16) . Det må accepteres, at bearnaisesauce og hollandaisesauce kan være fremstillet på basis af plantefedt i stedet for smør og eventuelt uden æg. Tilsvarende vil gælde for mayonnaise, der kan fremstilles med og uden æg og med varierende indhold af olie.

2.2 Illustrationer

Illustrationer på emballagen kan give indtryk af, at den pågældende fødevare er fremstillet af bestemte ingredienser, er fremstillet på en bestemt måde, eller at den har en særlig oprindelse m.v. Illustrationerne på emballagen må, vurderet i sammenhæng med den øvrige mærkning og markedsføring, ikke give et urigtigt indtryk af fødevarens indhold, fremstillingsmåde m.v.

Hvis der i forbindelse med illustrationer på emballagen er anført påskriften »Serveringsforslag« eller lignende, vil dette normalt tale imod, at i llustrationerne er vildledende. Det vil i disse tilfælde bero på en konkret vurdering af den øvrige mærkning og markedsføring af fødevaren, om der er tale om vildledning.

Se mere om angivelse af frugtillustrationer i afsnittet om aroma.

2.3 Aroma

Frugtillustrationer eller frugtnavne på emballagen, vil som udgangspunkt være vildledende, hvis fødevaren udelukkende indeholder aromaer som smagsstof eller aromaer samt en mindre del frugtsaft eller frugtkød. Frugtsmagen kan i sådanne tilfælde fx beskrives som »med x-smag«. Simple ekstrakter af fødevarer betragtes ikke som aroma, men som en fødevareingrediens, hvilket betyder, at brugen af frugtnavne og frugtillustrationer ikke er udelukket.

Det er på den anden side ikke udelukket, at en fødevare kan indeholde aromaer og samtidig være i overensstemmelse med § 19, men det er en forudsætning, at frugtsaften, frugtkødet eller simple ekstrakter heraf er en væsentlig ingrediens i fødevaren.

For visse konfektureprodukter, fx tyggegummi, kan det imidlertid være så åbenlyst, at produktet ikke indeholder saft eller kød af den frugt, der er illustreret på emballagen, eller som lægger navn til produktet, at man ikke vil finde illustration eller navn vildledende, selvom der ikke er frugtstykker eller frugtsaft i produktet.

2.4 Oprindelse

Mærkning, der kan give indtryk af en bestemt oprindelse, ses ofte enten i forbindelse med illustrationer i form af landkort, flag eller andre nationale kendetegn eller ved, at varebetegnelsen indeholder navnet på en geografisk lokalitet. Også den øvrige mærkning, fx oplysning om den ansvarlige for fødevaren, et logo eller et varemærke, kan imidlertid have samme virkning. Mærkningsbekendtgørelsen forudsætter, at vildledning med hensyn til oprindelse efter omstændighederne kan afværges, hvis det virkelige oprindelsessted angives17) . Som tidligere nævnt i kapitel 1 vil der imidlertid i nogle tilfælde kunne være tale om en overtrædelse af § 19, uanset at der på emballagen findes en oplysning om fødevarens virkelige oprindelse.

For en række fødevarer anvendes der varebetegnelser, der objektivt set kan antyde en bestemt oprindelse, men hvor der alligevel ikke kan være tvivl om, at den geografiske betegnelse ikke er en oplysning om fødevarens oprindelse. Som eksempler kan nævnes berliner, parisertoast, russisk salat, fransk nougat, amerikaner-is, wienerbrød, franske kartofler, franskbrød, spanske rundstykker og frankfurterpølser. I disse tilfælde er der sædvanligvis ikke krav om angivelse af oprindelse, da der er tale om indarbejdede betegnelser.

I andre tilfælde end de indarbejdede betegnelser må det vurderes, om oplysning om oprindelse er nødvendig for at undgå vildledning af køber. Det afgørende er, om fødevaren præsenteres på en sådan måde, at køber kan få en fejlagtig opfattelse af, at fødevaren enten hidrører fra et bestemt land eller en bestemt geografisk lokalitet eller er produceret på baggrund af en original opskrift herfra. I en række tilfælde kan præsentationen af fødevaren som hidrørende fra en anden geografisk lokalitet end den virkelige lokalitet være så massiv, at oplysning om oprindelsen ikke er tilstrækkelig til at undgå, at køberen vildledes. I sådanne tilfælde foreligger der en overtrædelse af § 19.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at mærkningen og markedsføringen er en helhed. Det kan betyde, at det samlede indtryk af mærkningen og markedsføringen indebærer, at der foreligger en overtrædelse af § 19, selv om dele heraf isoleret betragtet ikke kan anses for vildledende. Fx kan det samlede indtryk af en varebetegnelse, der indeholder navnet på en geografisk lokalitet, sammenholdt med anvendelsen af nationale kendetegn være vildledende, også selv om varebetegnelsen ellers ikke som udgangspunkt må forstås som en oplysning om fødevarens oprindelse. Til illustration af dette kan nævnes, at det kan være vildledende, hvis der på en pakke med fransk nougat er trykt franske flag eller andre franske kendetegn, når fødevaren ikke er fremstillet i Frankrig. Dette kan også være tilfældet, selvom emballagen er mærket med oplysning om det virkelige oprindelsessted.

I det omfang en geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til EU’s forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler 18) , vil vurderingen af, om navnet på et geografisk område anvendes retmæssigt, skulle foretages i henhold til forordningen og ikke i henhold til § 19. Lammefjordsgulerødder, Shetland lam, Lübeck marcipan, Tyroler bjergost og Bayonne skinke er eksempler på betegnelser, der er beskyttet i henhold til forordningen19) .

Beskyttelsen i forordningen kan ikke udstrækkes til at omfatte andre end de fødevarer, der er anført heri. Ved fødevarer, der ikke er omfattet af forordningen, vil det skulle afgøres konkret, om der foreligger en overtrædelse af § 19. For eksempel vil brug af betegnelsen Bayonne-bov skulle vurderes i forhold til § 19.

Som udgangspunkt er det ikke vildledende i sig selv, at en fødevare markedsføres som fx »fremstillet i England« selvom ingredienserne kommer fra et andet land. Men hvis den samlede mærkning og markedsføring af fødevaren imidlertid giver køberen indtryk af, at ingredienserne kommer fra det samme sted som der, hvor fødevaren er fremstillet eller forarbejdet, kan det være vildledende. Det vil i sidstnævnte tilfælde være en skærpende omstændighed, som vil pege i retning af vildledning, hvis der er tale om en fødevare, hvor det er af afgørende betydning for kvaliteten af fødevaren, hvor ingredienserne kommer fra.

Konkrete anprisninger

2.5 Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende

Ved vurderingen af anprisningerne »natur «, »naturlig« og lignende vil det bl.a. være relevant at se på, hvilken type fødevare, der er tale om, samt hvilken fremstillingsmetode, der er anvendt.

Hvis fx en enkelt ingrediens eller hele fødevaren anprises som »naturlig«, skal ingrediensen eller fødevaren som hovedregel opfylde kriteriet om, at denne fremstår, som den eksisterer i naturen ved ingen eller kun minimal behandling.

Anprisninger som »uden kunstige farver«, »naturlige farvestoffer« og lignende er hidtil ikke vurderet som vildledende, hvis de farvestoffer, som er anvendt i fødevaren, er fremstillet ved en simpel fysisk proces ud fra et stof af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, og hvor den fysiske proces ikke har medført en kemisk reaktion. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag.

For så vidt angår anprisninger som »uden«, »fri for«, »ikke tilsat« m.v. henvises der i øvrigt til kapitel 1, afsnittet »§ 19 i fødevareloven«, hvor § 19, stk. 2, er beskrevet.

2.6 Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende

Ved vurderingen af om anprisningen »hjemmelavet«, »hjemmebagt«, »egen fremstilling « eller lignende kan anvendes uden at vildlede, kan det blandt andet indgå i afvejningen, hvilken fremstillingsmetode, der er anvendt, herunder om der er anvendt egne opskrifter, om fødevaren fremstilles fra grunden, herunder om der anvendes råvarer eller halvfabrikata, hvor fødevaren er fremstillet og solgt m.v. Det forhold, at fødevaren sælges et andet sted end der, hvor den er fremstillet, kan ikke i sig selv begrunde, at anprisningen er vildledende.

2.7 Frisk, ny og lignende

Anprisningerne »frisk«, »friskpresset«, »friskbagt«, »frisksmurt«, »ny« eller lignende er som udgangspunkt ikke forenelig med en længere holdbarhedsperiode.

Vurderingen af anprisningen afhænger af, hvilken fødevare der er tale om. Således må det sædvanligvis kræves, at fx brød, der anprises som frisk, sælges inden for et døgn fra fremstillingen, hvorimod frugt vil kunne anprises som frisk i flere dage efter plukningen. Afgørende for om en fødevare kan kaldes »frisk«, er som udgangspunkt, at fødevaren på salgstidspunktet har bevaret sit friskhedspræg, og at fødevaren er relativ ny.

Når det skal vurderes, om fødevaren har bevaret sit friskhedspræg, kan der bl.a. ses på fødevarens smag, lugt og udseende. Endvidere kan det indgå i vurderingen, hvorvidt der har været anvendt konserveringsmidler. Som udgangspunkt vil anvendelse af konserveringsmidler ikke bevirke nogen forlængelse af det tidsrum, inden for hvilket det er muligt at anprise den pågældende fødevare som frisk. Det betyder, at en fødevare, hvis holdbarhed er kunstig forlænget, som udgangspunkt kun kan anprises som »frisk« i det tidsrum, hvor en tilsvarende fødevare uden kunstigt forlænget holdbarhed, ville have bevaret sit friskhedspræg.

Ovenstående betragtninger gør sig ligeledes gældende i de tilfælde, hvor det ikke er selve fødevaren, der anprises som »frisk«, men tilberedningen, produktionen eller lignende.

For så vidt angår æg er det i henhold til handelsnormerne for æg fastsat, at æg i kvalitetsklasse A alternativt kan betegnes »friske«, og at denne betegnelse ikke skal ændres i den periode, hvor ægget må markedsføres d.v.s 21 dage efter læggedagen20) .

2.8 Luksus og lignende

En anprisning som »luksus« kan ofte være vanskelig at fastslå som værende vildledende. Afgørende vil være, om anprisningen i det konkrete tilfælde kan verificeres, d.v.s. om der kan opstilles et sammenligningsgrundlag. Der er flere forhold som kan tages i betragtning, herunder, om fødevaren adskiller sig positivt fra andre tilsvarende fødevarer på markedet med hensyn til art, mængde af bestemte ingredienser eller med hensyn til fremstillingsmetoden. Der kan ikke opstilles præcise kriterier for, hvad der skal til, før at en fødevare kan betegnes som en luksusfødevare. Hvis den anpriste fødevare kvalitetsmæssigt er identisk med eller ringere end tilsvarende fødevarer, der ikke anprises med luksus, eller der alene er tale om uvæsentlige forskelle, peger det imidlertid i retning af, at anprisningen kan være vildledende.

Ligeledes vil den pris, som varen sælges til, kunne indgå i den samlede vurdering. Hvis en fødevare, anprist som en luksusfødevare, sælges meget dyrt, men er kvalitetsmæssigt identisk med eller ringere end tilsvarende fødevarer, der ikke anprises med luksus, eller er der alene tale om uvæsentlige forskelle, kan det med henvisning til prisen yderligere tale for, at der foreligger vildledning, idet køber må forventes at have ekstra høje forventninger til fødevarens kvalitet. Det omvendte er tilfældet for en fødevare, som sælges meget billigt, idet køber, uagtet at fødevaren er anprist som en luksusfødevare, her antageligvis ikke vil have så høje forventninger til fødevarens kvalitet henset til den meget lave pris. Den lave pris vil derfor være en omstændighed som kan tale imod, at der foreligger vildledning. Om der i konkrete tilfælde er tale om vildledning vil dog stadig afhænge af, om den samlede mærkning og markedsføring af fødevaren skønnes vildledende.

En fødevare kan sædvanligvis ikke anprises som en luksusfødevare, blot fordi den opfylder en varestandard. Er der derimod i »marmelade, ekstra« fx anvendt frugt i meget større mængde end den minimumsmængde som kræves efter standarden21) , vil en sådan fødevare efter omstændighederne kunne anprises som en luksusfødevare.

2.9 Ægte, rigtig, traditionel, original, klassisk, ren og lignende

Anprisninger som »ægte«, »rigtig«, »traditionel«, »original«, »ren« og lignende må kunne tages til indtægt efter deres ordlyd. Anprises en fødevare således som »ren rå marcipan «, må man forvente, at der er tale om en fødevare, som udelukkende er fremstillet af mandler, d.v.s. uden abrikoskerner eller lignende (herudover indgår andre ingredienser som fx sukker).

Foreligger der en varestandard, hvor det kræves, at fødevaren indeholder bestemte ingredienser for, at en bestemt varebetegnelse kan anvendes, vil det som hovedregel være forbudt i henhold til § 19, stk. 2, at anprise fx et saftprodukt som »rigtig saft«, da alle andre saftprodukter på markedet skal opfylde den samme standard, og derfor er lige så »rigtige «.

Er der ikke en varestandard for fødevaren, vil der i visse tilfælde være mulighed for at producere fødevaren med varierende ingredienser. Se bemærkningerne vedrørende bearnaisesauce, hollandaisesauce og mayonnaise under afsnittet Varebetegnelse. For sådanne fødevarer kan varebetegnelsen kombineres med anprisninger som »ægte«, » traditionel« eller tilsvarende, hvis det kan sandsynliggøres, at fødevaren er fremstillet efter en traditionel opskrift.

Anvendes eksempelvis anprisningen »ægte« i forbindelse med en generisk (arts-)betegnelse, må det normalt betragtes som vildledende. Dette skyldes, at anprisningen antyder, at der også findes en fødevare, som ikke er ægte. Som eksempel kan nævnes, at betegnelsen »ægte peberrod« er vildledende, idet al peberrod som udgangspunkt må betegnes som værende ægte, da det ellers ikke må kaldes peberrod.

Anprisningerne »ægte«, »rigtig«, »traditionel« m.v. kan være kombineret med en anden anprisning. Eksempler herpå er »ægte håndværk« eller »rigtig friskbagt«. I den forbindelse skal anprisningerne »ægte« og »rigtig« vurderes i sammenhæng med denne anden anprisning. Som udgangspunkt vil udtryk som »ægte«, »rigtig«, »traditionel« m.v. forstærke indtrykket af den anprisning som udtrykket knytter sig til, hvilket kan være et kriterium, der kan inddrages i vurderingen af, om anprisningen er egnet til at vildlede.

2.10 Gammeldags

Anprisningen »gammeldags« bør som udgangspunkt alene anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er anvendt en gammel opskrift eller fremstillingsmåde, der er helt eller delvist forladt i moderne produktion.

Det fremgår af mælkeproduktbekendtgørelsen22) , at betegnelsen »gammeldags kærnemælk« må anvendes om kærnemælk, der udelukkende er fremstillet ved en kærningsproces og består af de naturlige mælkebestanddele, der lades tilbage efter mælkefedtets udkærning.

2.11 Sund, sundhed og lignende

På samme måde som ved anprisningen »luksus« kan det være vanskeligt at fastslå anprisninger som »sund«, »sundhed« og lignende som værende vildledende.

Det kan være vildledende at anprise en enkelt fødevare som sund eller sundhedsfremmende set ud fra den betragtning, at det ikke er en eller få fødevarer i kosten, som er afgørende for, om en kost er sund eller ej, men derimod sammensætningen af kosten.

Endvidere kan anprisningerne let komme til at falde ind under reglerne om forbud mod sundhedsanprisninger.

Kapitel 3

Eksempelsamling

I dette kapitel er der opregnet eksempler på tilfælde, der henholdsvis er fundet og ikke fundet vildledende. Enkelte eksempler, herunder person-, firma- og stednavne, er omskrevne.

3.1 Varebetegnelser

Honningkager

Vildledende at anvende varebetegnelsen »honningkage« om kage, der ikke indeholdt honning.

Skaldyrs-mix

Vildledende af anvende varebetegnelsen »skaldyrs-mix« om et produkt bestående af 50 pct. rejer og 50 pct. imiteret surimi krabbekød (fremstillet af hvid fisk). Direktoratet fandt, at »skaldyrs-mix« skal bestå af en blanding af kød fra forskellige skaldyr, som fx rejer, hummer, krabber m.v.

Smørbagte småkager

Vildledende at anvende varebetegnelsen »smørbagte småkager«, da der ikke var anvendt smør ved fremstillingen.

Gåseleverpølse

Vildledende at anvende varebetegnelsen »gåseleverpølse« om en fødevare, der indeholdt 1 pct. gåselever ud af et samlet leverindhold på 40 pct., og hvor der var tegninger af to gæs på emballagen.

Fiskefilet

Vildledende at anvende varebetegnelsen »fiskefileter« om sejfileter, der blev sønderdelte under en portioneringsproces og herefter formet i tredimensionale forme, da det var direktoratets vurdering, at »filet« er en traditionel betegnelse for en kødrig side af fisk, som er befriet for ben. Direktoratet fandt desuden, at vildledningen blev forstærket af afbildningen på emballagen, der viste, at produktet havde samme form som panerede fileter af fladfisk.

Kalkun-bacon

Ikke vildledende at anvende varebetegnelsen »kalkun-bacon«. Ordet »kalkun« var fremhævet med store bogstavsstørrelser på pakken, ligesom det var fremhævet, at produktet var fremstillet af kalkunlår. Direktoratet fandt derfor, at køberne ikke kunne være i tvivl om, at der var tale om bacon, der var fremstillet af kalkunlår. Produktet havde endvidere samme røgede smag som bacon, og der var ingen regler som forhindrede, at betegnelsen »bacon« blev anvendt om et fjerkræprodukt.

Valnøddebrød

Vildledende at anvende varebetegnelsen »Valnøddebrød« om produkt, som ikke indeholdt valnødder. Valnødder var ikke nævnt i ingredienslisten.

Isingfilet

Vildledende at mærke isingfilet som »rødspættefilet«.

Marcipan

Vildledende at bruge varebetegnelsen »marcipan«, da produktet kun indeholdt 5 % mandler.

Overtræksmarcipan

Vildledende at anvende varebetegnelsen »overtræksmarcipan« om et produkt, der ikke indeholdt mandler.

Gulerodskage med ostecreme

Vildledende at kalde et kageprodukt »gulerodskage med fin ostecreme«, da cremen ikke indeholdt ost.

Pizza med gorgonzola

Vildledende at anvende varebetegnelsen »pizza med gorgonzola« i menukortet, da der ikke var anvendt gorgonzola, men andre ostetyper.

3.2 Illustrationer

Dansk pasta med sydlandsk landskab

Ikke vildledende at anvende illustration af sydlandsk landskab på pasta, idet der i umiddelbar nærhed af illustrationen var skrevet »Dansk produceret ...« med en skrifttype, der var tilstrækkeligt fremhævet til at opveje illustrationens symbolværdi.

Multifrugtetikette på marmelade

Ikke vildledende at anvende multifrugtetikette på marmelade indeholdende en enkelt af de på etiketten afbildede frugter. Direktoratet fandt det som udgangspunkt isoleret set vildledende at afbilde frugter på emballage, som ikke forefindes i den pågældende vare. Udgangspunktet blev imidlertid fraveget, da der på hver enkelt emballage med utvetydig, klar, stor og tydelig mørk tekst på lys baggrund var beskrevet midt på marmeladeetiketten, hvilken frugt der var i marmeladen. Illustrationen mistede derfor sin vildledende karakter set i sammenhæng med teksten på emballagen.

Grøntsagsbillede på emballage

Vildledende at afbilde grøntsager på »Wokmix«, da de pågældende grøntsager ikke fandtes i fødevaren.

Illustration af hasselnød

Vildledende at afbilde hasselnød på kosttilskud, der ikke indeholdt hasselnød, men kokosnød.

3.3 Ingredienser, der erstattes af aroma eller olie

Is-te med citronekstrakt udvundet af citronolie

Ikke vildledende at markedsføre is-te med illustrationer af citroner på emballagen under varebetegnelsen »Ice Tea med citron«, da produktet indeholdt citronekstrakt fremstillet af koldpresset citronolie.

Ingrediensliste med angivelsen »ekstrakt af kokosnødder«

Vildledende at anføre i ingredienslisten, at produktet indeholdt »ekstrakt af kokosnødder«, når der i stedet var anvendt syntetisk kokosaroma.

3.4 Oprindelse

Pizza med italienske symboler

Vildledende at anvende varebetegnelsen »Pizza Spinaci« sammen med det italiensk klingende navn, Giovanni Massimo, og illustration af Colloseum på en fødevare, der ikke var fremstillet i Italien. Mærkningen var egnet til at give indtryk af, at produktet var fremstillet i Italien.

Italiensk is

Vildledende at anprise is fremstillet i Danmark som »italiensk is« kombineret med navnet Roberto Sicciliana. Mærkningen var egnet til at give indtryk af, at produktet var fremstillet i Italien.

Dansk bacon fremstillet af importeret kød

Vildledende at anvende anprisningen »dansk bacon« om bacon, der var fremstillet af importeret svinekød, men som var forarbejdet i Danmark. Anprisningen »dansk« var egnet til at give køberen det indtryk, at produktet var fremstillet fra svin, som var født, opvokset og slagtet i Danmark.

Franske vafler

Som udgangspunkt ikke vildledende at anvende varebetegnelsen »franske vafler« om et produkt fremstillet i Danmark, da det blev anset for at være en generisk varebetegnelse for produkter af den pågældende type. Udgangspunktet blev fraveget og markedsføringen og mærkningen blev samlet set fundet vildledende, da der var et billede af det franske flag, et foto af Triumfbuen i Paris, og da der var anvendt de franske farver rød, hvid og blå i reklamen for produktet.

Tysk kaffefløde med danske illustrationer

Vildledende at anvende etiketter med danske motiver og motivtekster fra danske seværdigheder sammen med den supplerende tekst »Det smukke Danmark« på emballager med kaffefløde, der var fremstillet i Tyskland.

Brød fra Katteby

Vildledende at anvende etiketter med teksten »Katteby brød, Katteby Brødfabrik er en af Danmarks sidste lokale brødfabrikker, og vi har i mere end hundrede år bagt sundt brød af høj kvalitet«, da Katteby Brødfabrik var nedlagt, og brødet var fremstillet af Hundebys Brødfabrik.

Kalkunbryst fra Frankrig

Vildledende at anprise kalkunbryst som »dansk kalkun«, da kalkunen var af fransk oprindelse.

Rio kaffe

Vildledende at anvende varebetegnelsen »Rio Kaffe«, da den pågældende kaffe ikke var fremstillet af brasilianske kaffebønner, men af en blanding af bønner fra Vestafrika og Indonesien.

Ompakket brød

Vildledende at ompakke brød fra en brødproducent i poser mærket med navnet på en anden brødproducent.

Græske frikadeller

Ikke vildledende at benytte varebetegnelsen »Græske frikadeller« på forbrugerpakninger, der indeholdt oksekødsfrikadeller med fetaost og tomat. Fødevaredirektoratet fandt, at det som udgangspunkt måtte antages, at forbrugeren vil forvente, at produkter, hvor ordet »græsk« er anført i varebetegnelsen, stammer fra Grækenland eller er produceret efter original græsk opskrift, hvilket der ikke var fremlagt dokumentation for. Imidlertid fandt Fødevaredirektoratet efter en konkret vurdering af emballagens tekst og udseende, at det samlede indtryk af emballagen ikke gav indtryk af, at produktet var fremstillet i Grækenland. Fødevaredirektoratet lagde i vurderingen vægt på, at beskrivelsen af fremstillingsstedet var fremhævet i en gul tekstboks på bagsiden af emballagen, at angivelsen af teksten »oksekød krydret efter græske traditioner« var placeret umiddelbart efter betegnelsen »græske frikadeller«, at det på forsiden af emballagen tydeligt var beskrevet, at der var tale om »små oksekødsfrikadeller med tomat og fetaost« - og at fetaost forbindes med græsk madkultur og anvendes i traditionelle græske retter, samt at angivelsen af fremstillingsvirksomhedens varemærke set i sammenhæng med den øvrige mærkning af fødevaren signalerede, at produktet ikke var fra Grækenland.

3.5 Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende

Naturligt sødet læskedrikkoncentrat

Vildledende at anvende anprisningen »naturligt sødet« om et læskedrikkoncentrat, der var tilsat sukker (saccharose). Fødevaredirektoratet fandt, at anprisningen »naturligt sødet« er egnet til at give indtryk af, at fødevaren kun indeholder det sukker, som er naturligt forekommende i det forarbejdede produkt.

Natur kyllingeunderlår

Vildledende at mærke kyllingeunderlår med anprisningen »natur«, da kyllingeunderlårene var tilsat hydrolyseret planteprotein, hvilket ikke blev anset som en naturlig bestanddel af kyllingeunderlår.

Uden konserveringsmiddel

Vildledende at anføre »uden konserveringsmiddel« på krydderfedt. I henhold til Positivlisten23)  er det ikke tilladt at tilsætte konserveringsmidler til denne type af fødevarer, og Fødevaredirektoratet fandt, at køberne i den konkrete sag kunne foranlediges til at tro, at andre lignende fødevarer var tilsat konserveringsmidler.

Ikke tilsat farvestoffer

Vildledende at anvende anprisningen »ikke tilsat farvestoffer« på økologisk sojadrik. I henhold til økologiforordningen 24)  er det ikke tilladt at anvende farvestoffer i økologiske sojadrikke, og Fødevaredirektoratet fandt, at køberne kunne få den opfattelse, at farvestoffer anvendes i øvrige økologiske sojadrikke.

Ikke tilsat konserveringsmiddel

Ikke vildledende at anvende anprisningen »uden konserveringsmidler« på økologisk sojadrik. Drikken indeholdt ikke konserveringsmiddel, men kunne lovligt have været tilsat mælkesyre (E 270).

Leverpostej uden tilsætningsstoffer

Vildledende at anføre »uden tilsætningsstoffer« på en leverpostej, hvori der var anvendt en krydderiblanding indeholdende phosphater.

3.6 Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende

Landsretsdom - Hjemmelavet chokolade

Ikke vildledende at anvende anprisningen »hjemmelavet« om chokoladeprodukter, der blev solgt i 6 detailbutikker, som virksomheden ejede, samt i Metro og Lekkerland. Produktionen foregik centralt på én fabrik. Domstolen udtalte, at anvendelse af anprisningen »hjemmelavet« ikke kunne begrænses til de tilfælde, hvor produktet er fremstillet i den detailforretning, hvorfra det sælges. Domstolen lagde desuden vægt på produkternes originalitet, fremstillingsprocessen fra råvare til færdigvare og fremstillingsmetoden, der i væsentligt omfang skete i hånden og i øvrigt var uændret gennem 50-60 år, ligesom markedsføring og salg var foregået på samme måde i alle årene.

Egen fremstilling

Ikke vildledende at anvende anprisningen »egen fremstilling« på chokoladeprodukter. Fødevaredirektoratet vægtede, at virksomheden selv fremstillede chokoladen efter egne opskrifter, at salget af chokoladeprodukterne skete fra virksomhedens egne detailudsalgssteder, og at virksomheden havde fuld kontrol over produktet fra produktionens start, indtil salget til kunderne fandt sted.

Slagtermesterens hjemmelavede kødboller

Vildledende at sælge kødboller hos slagterbutik som »slagtermesterens hjemmelavede«. Kødbollerne var leveret færdiglavede fra en fabrik i Tyskland. Fabrikken havde ingen anden forbindelse til slagterbutikken, end at den af og til leverede kødboller til butikken mod betaling.

Hjemmelavede forårsruller

Vildledende at anprise forårsruller som hjemmelavede, da forårsrullerne blev modtaget færdiglavede fra en fabrik, og restauranten alene skulle opvarme dem inden servering.

3.7 Frisk, ny og lignende

Friskmalet kaffe

Vildledende at anvende anprisningen »friskmalet« om en kaffe, der havde en holdbarhed på op til 1 år, idet køberen ville forvente, at kaffen var malet kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Friskbrændt kaffe

Vildledende at anvende anprisningen »friskbrændt« om en kaffe, der havde en holdbarhed på flere måneder, idet køberen ville forvente, at kaffen var brændt kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Frisk pasta

Vildledende at anvende anprisningen »frisk« om pasta, der var pakket i beskyttende atmosfære og derfor havde en forlænget holdbarhed, og som blev solgt i hele den kunstigt forlængede holdbarhedsperiode på 35 dage. Køberen ville forvente, at pastaen var fremstillet kort tid før det endelige salg i detailleddet.

Friskbagt brød

Ikke vildledende at anvende anprisningen »friskbagt« om et brød, der udelukkende blev solgt den dag, hvor brødet var bagt.

Friskkærnet smør

Vildledende at anprise smør som »friskkærnet«, når produktet havde en holdbarhed på 6 uger.

Friske rejer

Vildledende at anvende anprisningen »fremstillet af friske rejer« om rejer, der var fanget, kogt, pillet og indfrosset i Norge og herefter var sendt til en dansk virksomhed, der tøede rejerne op og lagde dem i en færdigpakning med lage. Ved brug af anprisningen »frisk« måtte det forventes, at rejerne var relativt nye, hvilket ikke var tilfældet.

Frisk revet gulerod

Vildledende at anvende betegnelsen »frisk revet gulerod«, da der var tale om en fødevare i lage, som havde en holdbarhed på 2½ måned.

Nyrøget makrel

Vildledende at anprise makrel som »nyrøget«, da anprisningen ansås for uforenelig med en holdbarhedsperiode på 4 uger.

Friskrevet parmesan

Vildledende at kalde revet parmesanost »friskrevet«, da det havde en holdbarhed på ca. 2 måneder.

3.8 Luksus og lignende

Luksus ost

Vildledende at anvende betegnelsen »luksus« om en ost. En høj fedtprocent i osten kunne ikke berettige til, at osten kunne anprises som » luksus« ost.

Luksustoast

Vildledende at anprise toast indeholdende solsikkefrø og skårne hvedekerner som »luksustoast«, da det ikke kunne dokumenteres, hvad der var luksus i forhold til andre toastvarianter.

Luksus salater

Vildledende at anvende betegnelsen »luksus« på en række salater, herunder skinkesalat, rejesalat, tunsalat m.v., da virksomheden ikke kunne dokumentere, hvori det luksuriøse bestod.

Ren juice

Vildledende at anvende ordet »ren« til at karakterisere juiceprodukter, da alle juiceprodukter på markedet skulle opfylde samme varestandard, og produktet var derfor ikke mere »rent« end andre.

3.9 Ægte, rigtig, traditionel, original og lignende

Ægte håndværk

Vildledende at anprise biksemad med »ægte håndværk«, da produktet hovedsageligt var fremstillet ved brug af maskiner, ligesom anvendelsen af halvfabrikata udgjorde en stor del af produktets hovedingredienser.

3.10 Gammeldags

Gammeldags bolcher

Vildledende at betegne bolcher som »gammeldags«. Bolcherne adskilte sig ikke fra virksomhedens andre typer af bolcher m.h.t. sammensætning og produktionsmetode, og bolcherne var hverken fremstillet efter gammel opskrift eller en tilvirkningsmåde, som er helt eller delvist forladt i moderne produktion.

3.11 Sund, sundhed og lignende

Stærk og »phytonorm« om urtekapsler

Vildledende at anvende anprisningen »stærk«, da det ikke kunne dokumenteres, at produktet var stærkere end tilsvarende produkter. Vildledende at anvende anprisningen »phytonorm«, da den var egnet til at give indtryk af, at der eksisterer en form for kvalitetsnorm, hvilket ikke er tilfældet.

Slankethe

Vildledende at markedsføre the under varebetegnelsen »slankethe«, da der ikke var dokumentation for, at theen havde slankende effekt.

Snackprodukt med meget lidt fedt og meget lavt fedtindhold

Vildledende at anvende anprisningerne »meget lidt fedt« og »meget lavt fedtindhold« på snackprodukt, der indeholdt 22 g fedt pr. 100 g.

Kosttilskud

Vildledende at oplyse, at produktet indeholdt den essentielle fedtsyre Eicosantetraensyre, da denne ikke var i produktet.

3.12 Andre anprisninger

Deklareret indhold af riboflavin i cornflakes

Vildledende, at det faktiske indhold af riboflavin i cornflakes var under 50 pct. af det deklarerede.

Ingredienser i brød

Vildledende at ændre i ingredienslisten i forbindelse med ompakning af brød, der var produceret af en anden virksomhed.

Fødevare godkendt af fødevareregionen

Vildledende at oplyse, at fødevare var godkendt til salg af fødevareregionen, da der ikke fandtes en sådan godkendelsesordning.

Fremdateret fremstillingstidspunkt

Vildledende at fremdatere fremstillingstidspunktet for hakket oksekød med 2 dage.

Fedtprocent i hakket kød

Vildledende at anprise hakket flæskekød med »max. 18 % fedt«, da analyser viste, at produktet indeholdt 22 % fedt.

Kåring af fiskeforretning

Vildledende at anføre i en annonce, at Fødevaredirektoratet havde deltaget i kåringen af en fiskeforretning, som den forretning, der har de friskeste fisk i Danmark, da Fødevaredirektoratet ikke havde deltaget i kåringen.

Fødevaredirektoratet, den 18. december 2002

Per H. Kristiansen

/Tereza Gabriel


Bilag 1

Indholdsfortegnelse

Indledning

Kapitel 1

Forbudet mod vildledende markedsføring

- 1.1 § 19 i fødevareloven

- 1.2 Forholdet til andre fødevareregler m.v.

- 1.3 Forholdet til varemærkeretten

- 1.4 Mærkning og markedsføring af fødevarer i andre EU-lande

Kapitel 2

Typer af vildledende oplysninger

- 2.1 Varebetegnelse

- 2.2 Illustrationer

- 2.3 Aroma

- 2.4 Oprindelse

Konkrete anprisninger

- 2.5 Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende

- 2.6 Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende

- 2.7 Frisk, ny og lignende

- 2.8 Luksus og lignende

- 2.9 Ægte, rigtig, traditionel, original, klassisk, ren og lignende

- 2.10 Gammeldags

- 2.11 Sund, sundhed og lignende

Kapitel 3

Eksempelsamling

- 3.1 Varebetegnelser

- 3.2 Illustrationer

- 3.3 Ingredienser, der erstattes af aroma eller olie

- 3.4 Oprindelse

- 3.5 Natur, naturlig, fri for, uden, ikke tilsat og lignende

- 3.6 Hjemmelavet, hjemmebagt, egen fremstilling og lignende

- 3.7 Frisk, ny og lignende

- 3.8 Luksus og lignende

- 3.9 Ægte, rigtig, traditionel, original og lignende

- 3.10 Gammeldags

- 3.11 Sund, sundhed og lignende

- 3.12 Andre anprisninger

 

Officielle noter

1) Fødevaredirektoratets vejledning nr. 13 af 31. januar 2001.

2) § 19 i fødevareloven samt §§14 og 15 i mærkningsbekendtgørelsen er en implementering af dele af henholdsvis art. 2, art. 3 og art. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/101/EF af 26. november 2001. Mærkningsreglerne uddybes i »Vejledning om mærkning af levnedsmidler«, der er fra juni 1992.

3) Vejledning om sundhedsanprisninger, juni 1993.

4) Positivlisten, Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, august 2002.

5) Bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao-, chokolade- og vekaovarer.

6) Bekendtgørelse nr. 54 af 27. januar 1987 om kakao-, chokolade- og vekaovarer.

7) Vejledning om anprisningen light/let for levnedsmidler, december 1995.

8) Vejledning i brug af anprisninger om lav forekomst af salmonella i fjerkræ, april 1996.

9) Vejledning i brug af anprisningen »campylobacterfri«, november 1999.

10) Dansk Varefakta Nævns »anprisningsregler«, 1993.

11) Bekendtgørelse nr. 782 af 30. august 2001 af varemærkeloven.

12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/101/EF af 26. november 2001.

13) § 15 i mærkningsbekendtgørelsen.

14) Kommissionens beslutning af 28. oktober 1988 om udarbejdelse af en fortegnelse over de produkter, der omhandles i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1898/87(88/566/EØF).

15) §§ 3 og 15.

16) Dom af 26. oktober 1995, sag C-51/94, Kommissionen mod Tyskland.

17) § 14.

18) Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler.

19) Kommissionens forordning nr. 1107/96 af 12. juni 1996 (med efterfølgende ændringer) samt Kommissionens forordning nr. 2400/96 af 17. december 1996 (med efterfølgende ændringer) opregner, hvilke geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, der indtil videre er beskyttet i medfør af forordning nr. 2081/92.

20) Rådets forordning 1907/90 om handelsnormer for æg af 26. juni 1990 med senere ændringer.

21) Bekendtgørelse nr. 18 af 6. juni 1973 om marmelade og frugtgele m.v. med senere ændringer. Bekendtgørelsen vil blive ændret i 2003 på baggrund af Rådets direktiv 2001/113/EF af 20. december 2001.

22) § 45 i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993, med efterfølgende ændringer, om mælkeprodukter m.v. og margarine m.v.

23) Positivlisten, Fortegnelse over tilsætningsstoffer til fødevarer, august 2002.

24) Rådets forordning (EØF) Nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 436/2001 af 2. marts 2001.