Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om lov om landbrugsejendomme


Indholdsfortegnelse

1. Indledning. Landbrugsloven af 1967 med ændringer

2. Lovens formål (lovens § 1)

  

 2.1.     De overordnede formål (lovens § 1, stk. 1)  

 2.2.     Supplerende hensyn (lovens § 1, stk. 2)  

 2.3.     Regler og retningslinier vedrørende forbruget af  

          landbrugsjord (lovens § 1, stk. 3-5)  

 2.4.     Forholdet til anden lovgivning  

 3. Landbrugsplanlægningen (lovens § 3a)  

 4. Landbrugspligt (lovens § 2)  

 4.1.     Landbrugspligtens omfang  

 4.2.     Samnotering  

 4.3.     Kontrol ved tinglysning og udstykning  

 4.4.     Præstegårde  

 4.5.     »Frie jorder« og forkøbsret  

 5. Notering af landbrugsejendomme (lovens §§ 3 og 5)  

 5.1.     Hovedreglen i lovens § 3  

 5.2.     Særregler for gartnerier  

 5.3.     Undtagelse fra notering  

 5.4.     Notering i tingbogen m. m. (lovens § 5)  

 6. Ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4)  

 6.1.     Hovedretningslinier for administrationen  

 6.1.1.   Varetagelse af jordbrugsinteresser  

 6.1.2.   Forholdet til planlovssystemet  

 6.1.3.   Forholdet til udstykningsloven  

 6.1.4.   Forholdet til andre bestemmelser i landbrugsloven  

 6.1.5.   Forhold ved ekspropriation, overtagelsespligt m.v.  

 6.2.     Ophævelse af landbrugspligt på jorder inden for områder,  

          der i lokalplan el.lign. er udlagt til bymæssige formål  

 6.3.     Ophævelse af landbrugspligt på enkeltparceller til  

          bebyggelse m.v.  

 6.4.     Ophævelse af landbrugspligt, når særlige forhold taler  

          for det  

 6.4.1.   Generelle retningslinier  

 6.4.2.   Byudvikling m.v.  

 6.4.3.   Skovarealer, tilplantning m.v.  

 6.4.4.   Råstofindvinding, fyldpladser m.v.  

 6.4.5.   Jorder, der er uegnede til landbrugsdrift  

 6.5.     Betingelser for ophævelse af landbrugspligt  

          (lovens § 4, stk. 2 og 3)  

 6.5.1.   Jordbrugsmæssig drift og genafhændelse til landbrug  

 6.5.2.   Udstykning til bunds  

 6.5.3.   Krav om tilplantning, fredskovspligt m.v.  

 6.5.4.   Efterbehandling og genafhændelse efter råstofindvinding  

 6.6.     Udstykning af beboelsesbygninger, uheldig opdeling for  

          driften (lovens § 4, stk. 4)  

 6.7.     Bortfald af landbrugspligt m.v. (lovens § 4, stk. 5)  

 7. Landbrugsejendommes selvstændige drift (lovens § 7)  

 7.1.     Selvstændig drift  

 7.2.     Beboelses-, avls- og driftsbygninger  

 7.3.     Forsvarlig erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift  

 7.4.     Behandling af sager om byggeri på landbrugsejendomme  

          i relation til lov om by- og landzoner og  

          naturfredningsloven  

 7.5.     Bopælskrav for ejer, forpagter eller bestyrer  

 7.6.     Dispensationer  

 8. Anvendelse af jorderne til en landbrugsejendom (lovens § 7a)  

 8.1.     Jordernes anvendelse  

 8.2.     Frie ændringer i arealanvendelsen  

 8.3.     Udvidet adgang til skovplantning  

 8.4.     Dispensationer  

 8.4.1.   Generelle retningslinier  

 8.4.2.   Skovplantning  

 8.4.3.   Råstofindvinding  

 8.4.4.   Lossepladser, fyldpladser m.v.  

 9. Særlige virksomheder på landbrugsejendomme (lovens § 7b)  

 10. Landbrugsejendommes beboelsesbygninger m.v. (lovens § 8)  

 10.1.    Vedligeholdelse m.v.  

 10.2.    Forfaldne, skæmmende bygninger  

 10.3.    Dispensationer m.v.  

 11. Samdrift af landbrugsejendomme og fællesdrift  

          (lovens §§ 9 og 10)  

 11.1.    Generelt om samdrift  

 11.2.    Betingelser ved samdrift  

 11.3.    Overgangsregler  

 11.4.    Dispensationer  

 11.5.    Forsvarlig erhvervsmæssig drift, bopælskrav og beboelses  

          bygninger ved samdrift  

 11.6.    Påbud om bortforpagtning af »overskydende ejendomme«,  

          der ejes af selskaber, institutioner m.v.  

 11.7.    Fællesdrift  

 12. Forpagtning af hele landbrugsejendomme (lovens § 11)  

 12.1.    Generelt om forpagtning  

 12.2.    Aftaleformer, der ikke omfattes af lovens §§ 9, 11 og 12  

 12.3.    Betingelser ved forpagtning  

 12.4.    Formkrav ved forpagtning  

 12.5.    Tinglysning  

 12.5.1.  Betydningen af tinglysning  

 12.5.2.  Regler for tinglysning af forpagtningsaftaler m.v.  

 12.6.    Varigheden af forpagtningsaftaler  

 12.7.    Dispensation  

 12.7.1.  Forpagtning til personer  

 12.7.2.  Forpagtning til selskaber m.v.  

 13. Forpagtning og leje af dele af landbrugsejendomme  

          (lovens § 12)  

 13.1.    Generelt om forpagtning og leje m.v.  

 13.2.    Aftaleformer, der ikke omfattes af lovens §§ 9, 11 og 12  

 13.3.    Betingelser ved forpagtning og leje  

 13.4.    Formkrav og tinglysning  

 13.5.    Dispensation  

 13.6.    Særregler om opsigelse af lejemål vedrørende  

          beboelsesbygninger  

 14. Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme  

          (lovens §§ 13 og 14)  

 14.1.    Generelt om jordomlægninger  

 14.2.    Arealgrænser ved sammenlægning  

 14.2.1.  Hovedreglen  

 14.2.2.  Overskridelse af arealgrænserne  

 14.2.3.  Ejendomme, der har fortrinsstilling til suppleringsjord  

 14.2.4.  Øvrige forudsætninger for fortrinsstilling  

 14.2.5.  Undersøgelse af suppleringsjordsbehov  

 14.2.6.  Jordlovsmyndighedernes behandling af sagen  

 14.3.    Betingelser for sammenlægning  

 14.3.1.  Beliggenhedsforhold  

 14.3.2.  Bevaringsværdige driftsenheder  

 14.3.3.  Uheldig opdeling af restejendommen  

 14.3.4.  Brugsstørrelse ved supplering  

 14.3.5.  Uhensigtsmæssig ejendomsfordeling  

 14.3.6.  Udstykning til bunds  

 14.3.7.  Regulering af beløbsgrænsen  

 14.4.    Oprettelse af nye, selvstændige landbrugsejendomme  

 14.4.1.  Ejendomme med nye bygninger  

 14.4.2.  Genoprettelse af nedlagte landbrugsejendomme  

 14.5.    Formelle krav ved omlægning af jorder  

 15. Erhvervelse af landbrugsejendomme  

 15.1.    Baggrunden for landbrugslovens regler om erhvervelse af  

          landbrugsejendomme  

 15.2.    1986-lovens retsvirkninger  

 15.3.    Erhvervelsesreglernes anvendelsesområde  

 15.4.    Erhvervelsessituationer  

 16. En persons erhvervelse af en hel landbrugsejendom  

          i fri handel (lovens §§ 16 og 18)  

 16.1.    Erhvervelse af en landbrugsejendom, når erhververen ikke i  

          forvejen er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom  

          (lovens § 16, stk. 1-3).  

 16.1.1.  Alder  

 16.1.2.  Statsborgerskab  

 16.1.3.  Antal ejendomme  

 16.1.4.  Bopælspligt  

 16.1.5.  Egen drift  

 16.1.6.  Uddannelse  

 16.1.7.  Bestyrerreglen  

 16.2.    Erhvervelse af ejendom nr. 2 (lovens § 16,  

          stk. 4, og § 18, stk. 6)  

 16.2.1.  Antal ejendomme  

 16.2.2.  Alder  

 16.2.3.  Statsborgerskab  

 16.2.4.  Egen drift  

 16.2.5.  Bopælspligt  

 16.2.6.  Uddannelse  

 16.2.7   Væsentligste erhverv  

 16.2.8.  Afstand  

 16.2.9.  Arealgrænsen  

 16.3.    Meddelelse af tilladelser i øvrigt  

 16.4.    Erhvervelse af landbrugsejendomme til ikke-jordbrugsmæssig  

          anvendelse (lovens § 18, stk. 4)  

 16.4.1.  Generelle retningslinier  

 16.4.2.  Erhvervelse med henblik på inddragelse til  

          udbygning af bysamfund m.v.  

 16.4.3.  Erhvervelse i andet erhvervsøjemed  

 16.4.4.  Erhvervelse med henblik på særlige formål  

 16.4.5.  Når særlige forhold taler derfor  

 16.5.    Særlige begrænsninger for meddelelse af tilladelse  

          til erhvervelse  

          af en landbrugsejendom (lovens § 18, stk. 5)  

 16.5.1.  Kapitalanbringelse eller misforhold mellem købesummen og  

          ejendommens reelle værdi  

 16.5.2.  Erhvervelse, der ville medføre en uhensigtsmæssig  

          driftsstruktur eller ejendomsfordeling  

 17. Erhvervelse ved arv, bodeling m.v. (lovens § 17)  

 17.1.    Erhvervelse ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo,  

          deling af fællesbo eller ved arv efter ægtefælle  

          (lovens § 17, stk. 1)  

 17.2.    Erhvervelse ved arv efter andre end ægtefællen  

          (lovens § 17, stk. 2)  

 17.2.1.  Arveladers ejertid  

 17.2.2.  Statsborgerskab  

 17.2.3.  Bopælspligt  

 18. Erhvervelse ved familieoverdragelse (lovens § 17a)  

 18.1.    Familiekredsen  

 18.2.    Overdragerens ejertid  

 18.3.    Alder  

 18.4.    Antal ejendomme  

 18.5.    Statsborgerskab  

 18.6.    Bopælspligt  

 19. Familieejendomme m.v. (lovens § 17b)  

 20. Erhvervelse af anparter (lovens § 18a)  

 20.1.    Baggrund  

 20.2.    Erhvervelsesbetingelser  

 20.2.1.  Erhvervelse til overtagelse til hensidden i uskiftet bo,  

          deling af fællesbo eller ved arv efter ægtefælle  

          (lovens § 18 a, stk. 1, 1. pkt.)  

 20.2.2.  Erhvervelse ved arv efter andre end ægtefællen og  

          overdragelse i visse slægtskabsforhold  

          (lovens § 18a, stk. 1, nr. 1-3)  

 20.2.3.  Andelsbrug (lovens § 18a, stk. 2)  

 20.3.    Særligt om medejerskab og om anparter  

          mindre end 1/5 (lovens § 18a, stk. 3)  

 20.4.    Dispensation fra anpartsreglerne (lovens § 18a, stk. 4)  

 20.4.1.  Dispensation fra § 18a, stk. 1  

 20.4.2.  Dispensation fra § 18a, stk. 2  

 21. Selskaber, sammenslutninger, institutioner m.v.  

          (lovens §§ 20-22)  

 21.1.    Lovgrundlaget  

 21.2.    Offentlige myndigheders erhvervelse af landbrugsjord  

 21.3.    Folkekirkens erhvervelse af landbrugsjord  

 21.4.    Institutionsloven  

 22. Mulighederne for, at selskaber m.v. kan få tilladelse  

          til at erhverve landbrugsjord  

 22.1.    Generelle retningslinier  

 22.2.    Erhvervelse med henblik på anvendelse til forsøgs-,  

          forsknings-  eller forædlingsvirksomhed  

          (lovens § 21, nr. 1)  

 22.3.    Erhvervelse med henblik på fælles drift, jfr.  

          lov om støtte til forbedring af strukturen og  

          effektiviteten i jordbruget (§ 21, nr. 2)  

 22.4.    Erhvervelse med henblik på etablering af andelsbrug  

          (lovens § 21, nr. 3)  

 22.5.    Erhvervelse med henblik på særlige formål  

          (lovens § 21, nr. 4)  

 22.5.1.  Erhvervelse i forbindelse med familiegenerationsskifte  

 22.5.2.  Erhvervelse med henblik på etablering af kollektiver  

 22.5.3.  Erhvervelse med henblik på anvendelse til væksthusgartneri  

          (herunder champignongartneri)  

 22.5.4.  Erhvervelse med henblik på anvendelse til planteskole  

 22.5.5.  Erhvervelse med henblik på inddragelse til udbygning  

          af bysamfund m.v.  

 22.5.6.  Erhvervelse med henblik på udnyttelse af råstofforekomster  

 22.5.7.  Erhvervelse med henblik på almene sociale eller  

          sundhedsmæssige formål, undervisningsmæssige formål,  

          idrætsformål, rekreative formål m.v.  

 23.      Fremgangsmåden ved erhvervelse af adkomst på en  

          landbrugsejendom  

 23.1.    Personer, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser  

 23.2.    Personer, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser  

 23.3.    Selskaber, sammenslutninger, institutioner m.v.  

 24. Fællesbestemmelser om erhvervelse og forpagtning m.v.  

          af landbrugsejendomme (lovens kap. VI)  

 24.1.    Vilkår for tilladelser (lovens § 23, stk. 1)  

 24.2.    Bortfald af tilladelser efter 3 år (lovens § 23, stk. 2)  

 24.3.    Ansøgningsfrist (lovens § 24)  

 24.4.    Undtagelse fra den almindelige ansøgningsfrist ved  

          erhvervelse på tvangsauktion og overtagelse til  

          brugeligt pant (lovens § 25)  

 24.5.    Tinglysningskontrollen (lovens § 26)  

 24.6.    Meddelelse af påbud (lovens § 27)  

 25. Almindelige bestemmelser (lovens kap. VII)  

 25.1.    Kommunalbestyrelsernes opgaver efter loven (lovens § 28)  

 25.2.    Oplysningspligt m.v. (lovens § 29)  

 25.3.    Delegation og klageadgang (lovens § 30)  

 25.4.    Regler om ansøgninger (lovens § 31)  

 25.5.    Omgåelse af lovens bestemmelser (lovens § 32)  

 25.6.    Straffebestemmelser (lovens § 33)  

26. Ikrafttræden m.v. (lovens kap. VIII)

1 Indledning. Landbrugsloven af 1967 med ændringer

Ved lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme, der afløste lov nr. 291 af 31. marts 1949 om landbrugsejendomme og lov nr. 127 af 16. april 1957 om sammenslutningers og institutioners landbrugsjord, blev fastsat nye regler for landbrugsejendommes opretholdelse, drift, sammenlægning, nedlægning og erhvervelse m.v. Loven ændredes ved lov nr. 579 af 12. december 1969 (myndighedsalderen) og lov nr. 230 af 19. maj 1971 (navnlig ændringer af samdrifts- og sammenlægningsreglerne).

Ved lov nr. 300 af 6. juni 1973 gennemførtes først og fremmest væsentlige ændringer af lovens erhvervelsesregler, bl. a. ved indførelse af et bopælskrav og et hovederhvervskrav. Der gennemførtes endvidere en vis skærpelse af dyrkningspligten, af reglerne om ophævelse af landbrugspligten samt af samdrifts- og forpagtningsreglerne. Anledningen til disse ændringer var bl.a. Danmarks tilslutning til Det europæiske økonomiske Fællesskab den 1. januar 1973.

Landbrugsloven blev på ny ændret ved lov nr. 263 af 8. juni 1978. Ved denne lovændring indførtes der i forbindelse med en samordning af loven med region- og kommuneplanlægningen bestemmelser til sikring af en ressourceøkonomisk anvendelse af landbrugsjorden samt bestemmelserne om landbrugsplanlægning. Loven tog i øvrigt navnlig sigte på en skærpelse af erhvervelsesreglerne, bl. a. ved indførelse af et uddannelseskrav, samt en skærpelse af forpagtnings-, samdrifts- og sammenlægningsreglerne.

Ved lov nr. 206 af 25. maj 1983 lempedes lovens krav om jordbrug som væsentligste erhverv midlertidigt.

Ved lov nr. 583 af 19. december 1985 indskrænkedes mulighederne for nedlægning af landbrugsejendomme og for køb af ejendom nr. 2.

Ved lov nr. 327 af 4. juni 1986 indføjedes bl.a. miljøhensyn og hensyn til befolkningsgrundlaget i landdistrikterne både i lovens formålsbestemmelser og i drifts- og erhvervelsesreglerne. Ændringsloven er på væsentlige punkter baseret på Landbokommissionens betænkning nr. 1034 af 1985. Loven trådte i kraft den 15. juli 1986.

Landbrugsloven med de ved ovennævnte love gennemførte ændringer er som lovbekendtgørelse nr. 424 af 1. juli 1986 optrykt som bilag til dette cirkulære, med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer.

Det tilføjes, at cirkulærets retningslinier vedrørende skovarealer, herunder tilplantning, i nær fremtid forventes taget op til overvejelse på baggrund af betænkningen om en fremtidig skovpolitik (november 1986).

2 Lovens formål (lovens § 1)

2.1 De overordnede formål (lovens § 1, stk. 1)

Ved de tidligere landbrugslove har det været et hovedformål at sikre opretholdelse af så mange selvstændige landbrugsbedrifter som muligt med henblik på at sikre selvejet og familiebruget som den overvejende besiddelses- og driftsform i landbruget.

Reglerne tog i overensstemmelse hermed bl.a. sigte på at hindre, at en ejendom reelt blev nedlagt som selvstændig bedrift ved, at den blev drevet sammen med anden landbrugsejendom eller blev taget i brug til anden anvendelse end landbrug. Landbrugslovens hovedkrav til en landbrugsejendom kunne kort sammenfattes i et påbud om selvstændig drift, og dette var udtryk for lovgivningsmagtens ønske om, at enhver landbrugsejendom skulle opretholdes som basis for en eller flere familiers virke.

Ved landbrugsloven af 1967 blev landbrugspligten ændret til i højere grad at være en forpligtelse, der hviler på landbrugsjorden som en dyrkningspligt, end en pligt, der har relation til den enkelte ejendom. I forbindelse hermed gav loven videre muligheder for strukturtilpasning, herunder samdrift af flere landbrugsejendomme og sammenlægning af landbrugsejendomme.

Med henblik på at modvirke en for stærk koncentration af ejendomsretten til landets jord og for at modvirke jordspekulation blev der imidlertid samtidig indført strengere erhvervelsesbestemmelser. Disse blev yderligere skærpet ved ændringerne af landbrugsloven i 1973 og 1978.

Ved ændringen i 1978 blev der indsat en egentlig formålsparagraf, hvorefter loven i henhold til § 1, stk. 1, navnlig skulle sikre landbrugsjorden ud fra ressourcemæssige synspunkter og bidrage til en forbedring af jordbrugserhvervets konkurrenceevne. Bestemmelserne må ses i sammenhæng med de ændringer, der blev gennemført i planlægningslovgivningen i 1975, hvorved der blev tilvejebragt hjemmel for, at jordbrugsmæssige hensyn skal indgå i den fysiske planlægning.

Ved lovændringen i 1986 udbyggedes formålsbestemmelserne til også at omfatte miljøhensyn. Det skal herefter ved lovens administration tilstræbes at

1. værne dyrkningsjorderne og de hertil knyttede landskabelige værdier, således at både jordbrugets erhvervsøkonomiske interesser og hensynet til det omgivende miljø tilgodeses,

2. sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer og

3. sikre en hensigtsmæssig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv.

Ud over disse udtrykkelige formål vil der ved administration af loven fremdeles blive lagt afgørende vægt på, at familiebruget bevares som den fremherskende besiddelses- og driftsform. Dette hensyn fremgår af en række andre bestemmelser i loven.

Indføjelsen i 1986 af hensynet til det omgivende miljø skal ses på baggrund af den stedfundne udvikling inden for jordbrugserhvervene og af den stigende erkendelse af landbrugets betydning for det omgivende miljø.

Med den ændrede formålsbestemmelse markeres såvel landbrugets som samfundets interesse i at sikre, at udnyttelsen af landbrugsarealerne sker på en sådan måde, at de grundlæggende biologiske processer og økologiske systemer ikke skades, samt at der sikres en vedvarende forsvarlig produktiv udnyttelse af landbrugsarealet.

Gennem formålsbestemmelsen vil det være fastslået, at der ved administrationen af landbrugsloven skal foretages en afvejning af de jordbrugsmæssige interesser over for de miljømæssige hensyn.

Der er ikke ved den nye formålsbestemmelse tilsigtet ændringer i opgavefordelingen mellem Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.

Der er i 1986 som § 1, stk. 3, nr. 3, indført hjemmel til fastsættelse af vejledende retningslinier for forsvarlig udnyttelse af landbrugsjorderne. Bestemmelsen må ses i sammenhæng med bl.a. bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, der med et ressource- og produktionsøkonomisk sigte blev indsat i 1978, og hvorefter loven skal sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer. Ved fastlæggelsen af vejledende retningslinier for den forsvarlige udnyttelse af landbrugsjorderne i landbrugslovens forstand vil hovedsigtet være produktionsøkonomisk. Med baggrund i den ændrede formulering af § 1, stk. 1, nr. 1, vil der imidlertid ved udstedelsen af vejledende retningslinier vedrørende den forsvarlige udnyttelse af landbrugsjorderne skulle foretages en afvejning af de landbrugsmæssige interesser over for de miljømæssige hensyn.

Det forudsættes, at fastlæggelsen af sådanne retningslinier sker efter forhandling med miljøministeren og landbrugsorganisationerne.

Indføjelsen af miljøhensyn i lovens formålsbestemmelser påvirker principielt den samlede administration af loven. Ændringen får ikke mindst betydning med hensyn til hjemmelen i § 7, stk. 1, 2. pkt., til fastsættelse af regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift, jfr. pkt. 7.3., hjemmelen i § 7a, stk. 3, til at fastsætte særlige regler for skovplantning, jfr. pkt. 8.3., samt hjemmelen i § 7a, stk. 4, til at dispensere fra reglerne i stk. 1 og 2, jfr. pkt. 8.4. Fortrinsstilling til suppleringsjord i henhold til lovens § 9, stk. 3, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 6, skal i vidt omfang administreres i lyset af de berørte ejendommes forhold til de gældende miljøregler.

2.2 Supplerende hensyn (lovens § 1, stk. 2)

I lovens § 1, stk. 2, præciseres, at loven særlig skal anvendes til at

- tilgodese, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, således at de bedst egnede landbrugsjorder sikres,

- bevare større samlede landbrugsområder, som på grund af områdets karakter, de pågældende ejendommes struktur og jordernes bonitet har særlig betydning med henblik på en sikring af jordbrugets erhvervsmuligheder,

- tilgodese heltidsbedrifter og bevare en bred variation af ejendomme i jordbruget samt

- sikre en hensigtsmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering og tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne.

Hensynet til befolkningsudviklingen i landdistrikterne blev indføjet ved lovændringen i 1986. I modsætning til tidligere - hvor loven skulle anvendes til at sikre en hensigtsmæssig ejendomsstruktur navnlig ved at tilgodese konkurrencedygtige heltids- og deltidsbedrifter - skal målsætningen om at bevare en bred variation af ejendomme i jordbruget nu også indebære en hensyntagen til brug, hvis ejere ser landbrugsdrift som noget sekundært i forhold til interessen i at bo på landet. Det er således hensigten, at loven skal medvirke til en bedre udnyttelse af landbrugets boligmasse og derigennem bevare eller øge befolkningen i landdistrikterne til gavn for det sociale og kulturelle miljø.

2.3 Regler og retningslinier vedrørende forbruget af landbrugsjord (lovens § 1, stk. 3-5).

I henhold til § 1, stk. 3, nr. 1, kan der fastsættes vejledende retningslinier for inddragelse af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Bestemmelsen sigter til situationer, der ikke er omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 1, jfr. pkt. 6.2. Der henvises til Landbrugsministeriets cirkulære nr. 18 af 10. februar 1983 vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.

I henhold til § 1, stk. 3, nr. 2, kan der fastsættes vejledende retningslinier for offentlige myndigheders erhvervelse af landbrugsjord. Se nærmere pkt. 21.2.

De i henhold til § 1, stk. 3, omhandlede retningslinier for forsvarlig udnyttelse af landbrugsjorderne er omtalt ovenfor, jfr. pkt. 2.1.

I henhold til § 1, stk. 4, kan der udstedes procedureregler for offentlige eller private projekter m.v., der vil medføre, at større landbrugsarealer vil blive beslaglagt til ikke-jordbrugsmæssige formål, eller vil medføre væsentlige indgreb i arronderingen eller driften af landbrugsejendomme. Det drejer sig om vejanlæg, ledningsanlæg, fredningssager og lignende. Hvis projekterne ikke omfattes af en lokalplan eller behandles efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, kan det foreskrives, at de af hensyn til spørgsmålene om linieføring og om inddragelse af jordfordelingsmyndighederne skal forelægges Landbrugsministeriet tidligst muligt, og inden der træffes endelig beslutning. Sådanne regler er endnu ikke udstedt.

2.4 Forholdet til anden lovgivning.

Landbrugsloven som styringsinstrument for landbrugspolitikken skal ses i sammenhæng med en række andre love. En vis styring af arealanvendelsen og strukturudviklingen foregår således gennem de kriterier, der er lagt til grund for den statslige, finansielle bistand i henhold til bl.a. lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, lov om jordfordeling mellem landejendomme og lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget.

Landbrugsloven må tillige ses i sammenhæng med den øvrige lovgivning vedrørende arealanvendelse m.v.: by- og landzoneloven, naturfredningsloven, skovloven, råstofloven, vejlovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen samt lands-, region- og kommuneplanlovene.

3 Landbrugsplanlægningen (lovens § 3a)

Som led i den fysiske planlægning gennemfører amtsrådene/Hovedstadsrådet i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser foranlediget af Landbrugsministeriet en landbrugsplanlægning i form af landbrugsplaner. Planerne, der indgår i region- og kommuneplanlægningen, godkendes af landbrugsministeren.

I medfør af lovens § 3a, stk. 3, har landbrugsministeren i bekendtgørelse nr. 367 af 1. august 1983 om udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplaner fastsat nærmere retningslinier for landbrugsplanernes udarbejdelse og indhold.

I henhold til de udstedte retningslinier består landbrugsplanen af en analysedel og en administrativ del.

Analysedelen indeholder:

En redegørelse om jordbruget i amtskommunen, der belyser jordbrugserhvervenes rolle i den samfundsøkonomiske struktur, således at disse oplysninger kan indgå i amtsrådets beslutningsgrundlag vedrørende udformningen af retningslinier for arealanvendelsen såvel i landbrugsplanerne som i den sammenfattende fysiske planlægning, en udpegning af de særligt værdifulde landbrugsområder efter dyrkningssikkerhed med udgangspunkt i det normale potentielle vandingsbehov (NPV) og en redegørelse for de jordbrugsmæssige forhold af betydning for vandindvindingsplanlægningen, herunder en prognose for jordbrugets vandingsbehov i planperioden, samt beregninger over virkningerne af en udvidet afgrødevanding.

Den administrative del indeholder:

- en forudsætningsdel bestående af en redegørelse for amtsrådets overvejelser vedrørende planens varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, jfr. landbrugslovens § 1, og afvejningen af disse over for andre interesser i det åbne land, og

- en plandel, der indeholder amtsrådets målsætning for sikring af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder, en udpegning af arealer, der forbeholdes jordbrugserhvervene, arealer, der delvis forbeholdes jordbrugserhvervene, og arealer, der ifølge planlægningen skal udgå af jordbrugsmæssig drift, og retningslinier for varetagelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder.

Nærmere retningslinier for udarbejdelsen af landbrugsplanerne indeholdes i Landbrugsministeriets »Vejledning i landbrugsplanlægning«. Vejledningen er suppleret af teknisk notat nr. 1 »Beregningsgrundlag for landbrugsplanens analysedel« og teknisk notat nr. 2 »Datagrundlaget for den almindelige redegørelse«.

4 Landbrugspligt (lovens § 2)

4.1 Landbrugspligtens omfang

Enhver ejendom, der i matriklen er noteret som en landbrugsejendom, er ifølge lovens § 2 undergivet landbrugspligt. Noteringen i matriklen som landbrugsejendom er for den altovervejende del af ejendommene sket i henhold til de tidligere landbrugslove, men notering kan også ske efter § 3 i den nugældende landbrugslov, jfr. nedenfor pkt. 5.

Landbrugspligten omfatter alle arealer, der ved en landbrugsejendoms seneste vurdering til ejendomsværdi og grundværdi er vurderet under ejendommen, selv om kun en del af arealerne er omfattet af noteringen i matriklen. Det samme gælder umatrikulerede arealer, der er vurderet under ejendommen. Arealer, der er tilladt udstykket fra ejendommen efter 1. april 1980, omfattes dog ikke af landbrugspligten, selv om de endnu er vurderet under ejendommen. Er arealerne derimod efter udstykningen tillagt en anden landbrugsejendom og samvurderet med denne, omfattes de af landbrugspligten for den ejendom, hvortil de nu hører.

Det bemærkes, at tidligere noteringer i matriklen om »landbrug«, »gårdbrug«, »husmandsbrug« eller »gartneri« er bortfaldet og erstattet af noteringen »landbrugsejendom«, jfr. Landbrugsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 69 af 24. maj 1984 om forenkling af matriklens betegnelser for landbrugsejendomme, der med nærværende cirkulære er ophævet.

4.2 Samnotering

Ved behandling af sager om udstykning eller supplering af landbrugsejendomme m.v. foretager Landbrugsministeriet ajourføring af noteringen i matriklen for ejendomme, hvorunder der hører unoterede matrikelnumre. En sådan samnotering forudsætter alene, at de unoterede matrikelnumre tilhører samme ejer som den ejendom, de er vurderet under. Samnotering forudsætter - i modsætning til sammenlægning - ikke, at den fremtidige samlede ejendom er ensartet behæftet med pantegæld. Se pkt. 26 om reglerne i lovens § 35, stk. 4.

4.3 Kontrol ved tinglysning og udstykning

Et areal, der udgør en del af en landbrugsejendom, kan ikke særskilt afhændes eller pantsættes eller for et længere tidsrum end 10 år gives særskilt i brug til en anden, uden at arealet fraskilles ved udstykning, jfr. udstykningslovens § 1. Dette gælder også arealer, der er vurderet, men ikke noteret under landbrugsejendommen. En del brugsrettigheder af begrænset karakter er dog efter udstykningslovens § 11 C, stk. 3, undtaget herfra. Se pkt. 13.2.

Kontrol med overholdelse af de nævnte bestemmelser udøves ved et samarbejde mellem matrikel- og tinglysningsmyndighederne og det kommunale ejendomsregister (kommunernes ejendomsskattekontorer), jfr. udstykningslovens § 11. Et adkomstdokument vedrørende en fast ejendom eller en brugskontrakt, hvorved en fast ejendom gives i brug for længere tid end 10 år, må efter de gældende regler ikke indføres endeligt i tingbogen, før der foreligger påtegning på dokumentet fra kommunen (ejendomsskattekontoret) om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom. Sådan påtegning kan ikke gives, hvis arealet er vurderet under en landbrugsejendom, medmindre Landbrugsministeriet efter 1. april 1980 har meddelt tilladelse til, at arealet fraskilles ejendommen, eller har fritaget arealet for landbrugspligt i henhold til bestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

4.4 Præstegårde

Ifølge den før 1967 gældende landbrugslovgivning henregnedes præstegårde ikke til landbrugsejendomme, og præstegårde er som følge heraf i almindelighed ikke noteret som landbrugsejendomme i matriklen. Der er imidlertid mellem Landbrugsministeriet og Kirkeministeriet truffet aftale om, at præstegårde principielt skal være undergivet samme regler som landbrugsejendomme. Det gælder såvel med hensyn til udstykning, ejendommenes drift m.v., samdrift, forpagtnings- og lejeforhold som med hensyn til supplering af præstegårde. De nærmere regler fremgår af Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. Med hensyn til folkekirkens jorderhvervelser henvises til pkt. 21.3.

4.5 »Frie jorder« og forkøbsret

Landbrugslovens formålsbestemmelser og planlægningsbestemmelserne i § 3a gælder principielt alle landbrugsjorder, uanset om de er undergivet landbrugspligt. Lovens øvrige bestemmelser har dog kun retsvirkning for jorder, der er undergivet landbrugspligt. Foruden de jorder, der i henhold til lovens § 2 er undergivet landbrugspligt, jfr. pkt. 4.1, findes der en del jorder, der udnyttes jordbrugsmæssigt, men som ikke er undergivet landbrugspligt. Det gælder navnlig visse marskarealer og andre græsningsarealer m. m. Hertil kommer endvidere visse skovarealer og uopdyrkede hede- og klitarealer m. m. Disse jorder betegnes i almindelighed som »frie jorder«.

De omhandlede jorder kan i et vist omfang pålægges forkøbsret for staten i henhold til §§ 20-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m. (lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983) og i henhold til § 4 i lov om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål (lovbekendtgørelse nr. 230 af 7. juni 1972).

Der er på Jordbrugsdirektoratets foranledning tinglyst forkøbsret efter udlånsloven på frie jorder i visse dele af landet som led i en landsomfattende registrering af de frie jorder.

5 Notering af landbrugsejendomme (lovens §§ 3 og 5)

5.1 Hovedreglen i lovens § 3

Lovens § 3 indeholder bestemmelser om notering af landbrugsejendomme. Landbrugsministeriet kan notere en ejendom som landbrugsejendom, når den har et jordtilliggende på 2 ha eller derover, og mindst 2 ha anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Det er endvidere en betingelse, at ejendommen er forsynet med beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne. Nedlagte landbrugsejendomme kan dog tillades genoprettet med et jordtilliggende på under 2 ha, jfr. pkt. 14.4.2.

Ejendomme, som var undergivet landbrugspligt ifølge den legale definition af landbrugspligten i de før 1967 gældende landbrugslove, men som på grund af fejl ikke er blevet noteret i matriklen, kan også noteres som landbrugsejendomme efter reglerne i § 3, stk. 1.

En ejendom, der tidligere er fritaget for landbrugspligt, vil normalt kun blive noteret som en selvstændig landbrugsejendom efter ansøgning fra ejeren. En ejendom kan dog uden ansøgning fra ejeren noteres efter lovens § 3, stk. 1, hvis den siden fritagelsen for landbrugspligt er undergået en sådan ændring, at den må betragtes som en ny landbrugsejendom. Dette kan f. eks. være tilfældet, hvis ejendommen er blevet suppleret med tilkøbte jorder, eller hvis landbrugspligten i sin tid er ophævet med den begrundelse, at jorden var dårligt egnet til landbrugsdrift, og der siden er sket en væsentlig forbedring af ejendommens driftsmuligheder eller en ændring af dens driftsform.

Som nævnt i pkt. 4.4 henregnedes præstegårde ifølge den før 1967 gældende landbrugslovgivning ikke til landbrugsejendomme. Tjenestesteder for statens eller kommunernes tjenestemænd henregnedes heller ikke til landbrugsejendomme. Det samme gjaldt skovbrugets tjenestesteder, når jordtilliggendet var pålagt fredskovspligt. Sådanne ejendomme noteres normalt ikke som landbrugsejendomme efter lovens § 3. Drives ejendommen ikke længere som præstegård eller tjenestested, noteres den dog som landbrugsejendom, hvis betingelserne i lovens § 3, stk. 1, er opfyldt. Er der tale om et tjenestested, der er undergivet fredskovspligt, noteres ejendommen dog ikke som landbrugsejendom, hvis jorderne tilplantes i forbindelse med, at tjenestestedet nedlægges.

Hvis ejendomme, der tidligere er fritaget for landbrugspligt, eller som ikke tidligere henregnedes som landbrugsejendomme, ved den seneste vurdering til ejendoms- og grundværdi er vurderet under en landbrugsejendom, henregnes de efter reglerne i § 2 i landbrugsloven til den pågældende landbrugsejendom, og samnotering foretages som anført i pkt. 4.2.

5.2 Særregler for gartnerier

Efter bestemmelsen i landbrugslovens § 3, stk. 2, kan Landbrugsministeriet efter ansøgning fra ejeren notere gartneriejendomme, der er under den almindelige noteringsgrænse på 2 ha, såfremt der er tale om en ejendom, der efter en jordbrugsmæssig vurdering skønnes at kunne drives erhvervsmæssigt som en selvstændig jordbrugsbedrift. Det gælder specielt væksthusgartnerier, hvor gartneriproduktionen er mere afhængig af bygningsinvesteringer m. m. end af jordarealets størrelse, men det gælder dog også planteskolevirksomheder o.lign. Det er en forudsætning for notering, at der på ejendommen findes den nødvendige beboelsesbygning, hvorfra jorden drives af beboerne.

5.3 Undtagelse fra notering

Når forholdene taler for det, kan Landbrugsministeriet ifølge lovens § 3, stk. 3, undlade at foretage notering af en ejendom, der opfylder betingelserne i § 3, stk. 1. Notering kan f. eks. undlades, hvis jorderne til en ejendom er af ringe beskaffenhed eller har en uhensigtsmæssig struktur eller beliggenhed.

Ansøgning om udstykning af en parcel med henblik på oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger kan afslås, hvis der er grund til at antage, at arealet ikke på hensigtsmæssig måde kan anvendes til en selvstændig landbrugsbedrift, eller at der ikke tilsigtes en egentlig jordbrugsmæssig udnyttelse, og at hovedformålet med udstykningen er opførelse af en bolig. Ved afgørelsen vil der blive lagt vægt på de samme forhold som ved oprettelse af nye landbrugsejendomme efter lovens § 14. Der henvises til pkt. 14.4.1.

5.4 Notering i tingbogen m.m. (lovens § 5)

Når Landbrugsministeriet har foretaget notering i henhold til § 3, sker der tilsvarende notering i tingbogen og i det kommunale ejendomsregister på grundlag af Landbrugsministeriets meddelelse til vedkommende dommer og kommune (ejendomsskattekontoret).

6 Ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4)

6.1 Hovedretningslinier for administrationen

6.1.1 Varetagelse af jordbrugsinteresser

Landbrugspligten kan under visse omstændigheder tillades ophævet. Bestemmelserne i § 4, stk. 1, angiver hovedretningslinierne for administrationen.

På baggrund af landbrugslovens formålsbestemmelser kan landbrugsministeren i forbindelse med landbrugsjordens overgang til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. inddragelse til bymæssige formål, nægte tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, hvis de jordbrugsmæssige interesser taler imod, at landbrugsjorden overgår til anden anvendelse.

Ved afgørelsen af, om behovet for anvendelse af landbrugsjorder til andet formål kan føre til, at landbrugspligten tillades ophævet, vil der blive lagt vægt på,

at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted, således at de bedst egnede landbrugsjorder bevares,

at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt,

at der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold og til foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer,

at der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse m.v., således at miljøkonflikter så vidt muligt undgås, og

at der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på en sikring af jordbrugets erhvervsmuligheder.

6.1.2 Forholdet til planlovssystemet

Reglerne i § 4, stk. 1, er udformet ved lovændringen i 1978 på baggrund af den eksisterende zoneopdeling efter lov om by- og landzoner, idet der samtidig blev tilvejebragt en ordning vedrørende region- og kommuneplanlægningen, hvorefter forholdet til landbrugspligten i videst muligt omfang søges afklaret i forbindelse med planlægningen.

Ved regionplanlægningen er således fastsat retningslinier med henblik på varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. Det samme gælder ved kommune- og lokalplanlægningen. Der kan henvises til Landbrugsministeriets cirkulære nr. 18 af 10. februar 1983 vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune-og lokalplanlægningen.

Det fremgår heraf, at der ved gennemførelsen af kommuneplaner er tilvejebragt et samarbejde mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet, eventuelt tillige Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet), hvorefter der i almindelighed vil være skabt grundlag for, at landbrugspligten kan tillades ophævet for så vidt angår dispositioner, der fastlægges i en kommuneplan. Det gælder navnlig de områder, der påtænkes overført til byzone.

I det åbne land afklares de jordbrugsmæssige interesser i almindelighed først ved lokalplanlægningen. Alle lokalplanforslag i landzone skal samtidig med offentliggørelsen indsendes til Matrikeldirektoratet, der ligesom andre statslige myndigheder kan gøre indsigelse efter kommuneplanlovens § 26.

Når en lokalplan er endelig vedtaget efter fornævnte procedure, kan det påregnes, at der vil blive givet den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven til, at lokalplanområdet kan anvendes til det i planen anførte formål (»bonusprincippet« i lokalplanproceduren).

Om behandlingen af lokalplanforslag henvises til fornævnte cirkulære pkt. 3-8. Om den formelle ophævelse af landbrugspligt og om betingelser herfor henvises til pkt. 6.2 og 6.5 nedenfor.

6.1.3 Forholdet til udstykningsloven

Bestemmelserne i § 4, stk. 1, omfatter både ophævelse af landbrugspligt på hele landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme. Ophævelse af landbrugspligten på en del af en ejendom forudsætter altid, at denne del fraskilles ved udstykning, skelforandring m.v. Fraskillelse af en andel i en fælleslod fra en landbrugsejendom, således at andelen fremtidig udgør en selvstændig ejendom uden landbrugspligt, forudsætter også udstykning.

Om brugsrettigheder, der er undtaget fra udstykningskravet i udstykningslovens § 1, henvises til pkt. 13.2.

Reglerne for udstykning m.v. er fastsat i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977) med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer. Det må især fremhæves, at det følger af reglerne i § 2 i udstykningsloven, at Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet) ikke kan meddele udstykningstilladelse, før der foreligger de nødvendige tilladelser til udstykning i henhold til anden lovgivning.

Hvis der er lokalplanpligt, må udstykning som følge af reglerne i udstykningslovens § 2 afvente kommunens endelige vedtagelse af lokalplanen.

Om ophævelse af landbrugspligten på en hel ejendom henvises til pkt. 6.7.

6.1.4 Forholdet til andre bestemmelser i landbrugsloven

Bestemmelserne i § 4 om ophævelse af landbrugspligt tager især sigte på tilfælde, hvor jorderne skal overgå til en varig, ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. bymæssige formål.

Er der derimod tale om en anvendelse til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, f. eks. råstofindvinding, lossepladser m.v., eller til formål, hvor anvendelsen ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. golfbane, campingplads m.v., er det i almindelighed ikke nødvendigt at ophæve landbrugspligten efter § 4. Der kan i stedet meddeles dispensation fra dyrkningspligten efter §§ 7 og 7 a. Se pkt. 7 og 8.

I særlige tilfælde, f. eks. hvor en landbrugsejendoms bygninger ønskes fraskilt uden landbrugspligt, vil der kunne stilles vilkår efter § 8, stk. 3, eller § 8, stk. 6, 2. pkt. Se pkt. 7.6, 10.1 og 10.3.

Overdragelse til et selskab, en sammenslutning eller en institution m.v. af en del af en landbrugsejendom, der ligger i landzone, forudsætter tilladelse efter § 20, jfr. § 21, i landbrugsloven. Udstykning og ophævelse af landbrugspligt på en parcel, der agtes overdraget til et selskab m.v., forudsætter således både udstykningstilladelse efter § 4 og erhvervelsestilladelse efter § 20, jfr. § 21. Se pkt. 15.3 og 22. Behandlingen af sådanne ansøgninger samordnes i fornødent omfang mellem Matrikeldirektoratet og Jordbrugsdirektoratet.

I forhold til tinglysningsmyndighederne er det i § 7 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 425 af 10. juli 1986 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme fastsat, at Matrikeldirektoratets udstykningstilladelse tillige indeholder tilladelse til erhvervelsen, medmindre andet fremgår af udstykningstilladelsen.

Om udstykning og ophævelse af landbrugspligt på en del af en landbrugsejendom i forbindelse med tvangsauktion henvises til pkt. 26 om reglerne i lovens § 35, stk. 4.

6.1.5 Forhold ved ekspropriation, overtagelsespligt m.v.

Forholdet mellem ekspropriation og landbrugspligt afklares i almindelighed gennem varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser i den planlægningsproces, der går forud for gennemførelsen af større projekter, normalt region- og kommuneplanlægningen, jfr. pkt. 6.1.1.

Det gælder f. eks. ved anlæg, der gennemføres ved særlige anlægslove, og som behandles efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 62 af 21. februar 1984), og ved anlæg, der gennemføres på grundlag af lokalplan.

På samme måde er der i almindelighed sket en afklaring af forholdet til landbrugsloven i situationer, hvor der ønskes gennemført udstykning af en landbrugsejendom af hensyn til bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om tilbudspligt (lov nr. 328 af 18. juni 1969), § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 364 af 9. juli 1981) eller § 32 i lov om kommuneplanlægning (lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985).

Der er dog endnu ikke fastsat regler i medfør af lovens § 1, stk. 4, om forelæggelse af projekter, f.eks. om vejanlæg, der gennemføres efter lov om offentlige veje. Se pkt. 2.3.

I forbindelse med tilladelse til ophævelse af landbrugspligten kan der i medfør af § 4, stk. 2 og 3 stilles betingelser, der angår eksproprierede arealer. Det samme gælder arealer, der er omfattet af en overtagelsespligt.

Som altovervejende hovedregel stilles der ikke betingelser vedrørende arealer, der eksproprieres/overtages med henblik på anvendelse til bymæssige formål, vejanlæg m.v. Den eksproprierende myndighed/kommunen bør dog så vidt muligt sørge for, at arealerne bortforpagtes til landbrugsmæssig drift, indtil de tages i brug til den påtænkte anvendelse.

Er der derimod ved ekspropriation erhvervet arealer, der ikke medgår til ekspropriationsformålet, f. eks. arealer beliggende uden for områder til bymæssige formål eller afskårne arealer ved vejanlæg m.v., påhviler det den eksproprierende myndighed at videreafhænde disse landbrugspligtige arealer til sammenlægning med bestående landbrugsejendom med respekt af reglerne i landbrugslovens § 13. Afhændelsen bør så vidt muligt ske samtidig med ekspropriationen, således at sammenlægning med købers landbrugsejendom kan ske i forbindelse med den matrikulære berigtigelse af ekspropriationen. I forbindelse med ekspropriation til vejanlæg kan afskårne arealer og restarealer dog henlægges til enhver ejendom, der har afgivet areal til anlægget, såfremt det medfører en hensigtsmæssig arrondering af den pågældende ejendom, og det modtagne areal ikke er væsentligt større end det areal, ejendommen har afgivet til anlægget. Er der flere berørte lodsejere, der ønsker at erhverve erstatningsjord, må reglerne i landbrugslovens § 13 indgå ved vurderingen af, hvilke ejendomme der kan få tillagt jorden.

I situationer, hvor den eksproprierende myndighed/kommunen er forpligtet til at overtage arealer, der ikke skal inddrages til bymæssige formål m.v., er der ligeledes pligt til at videreafhænde arealerne til sammenlægning med bestående landbrugsejendom således som ovenfor anført.

Er der tale om ekspropriation af areal til en midlertidig, ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. etablering af losseplads, kan der på baggrund af bestemmelserne i landbrugslovens § 4, stk. 2, og § 7 a, stk. 4, stilles betingelse om, at arealet efter endt anvendelse efterbehandles, så det igen kan drives jordbrugsmæssigt, og at arealet derefter afhændes til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme efter reglerne i § 13. Se pkt. 6.5.1.

For så vidt angår restejendomme må der ved planlægningen af områder til bymæssige formål, vejanlæg m.v. i videst muligt omfang tages hensyn til de jordbrugsmæssige interesser, jfr. pkt. 6.1.1.

Der kan i medfør af landbrugsloven stilles betingelser, der kan have væsentlig betydning for fastsættelsen af ekspropriations- og erhvervelsesbetingelserne. Se pkt. 6.5, 6.6 og 10.

I forbindelse med ekspropriation bør der overvejes muligheder for at tilgodese de jordbrugsmæssige interesser ved alternative placeringer af anlægget og for at opnå en hensigtsmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering, eventuelt ved anvendelse af reglerne i jordfordelingsloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983). Jordbrugsdirektoratet (jordfordelingskontoret) kan yde sagkyndig bistand og kan tillige foranledige eventuelle nødvendige tilladelser efter landbrugsloven afklaret inden ekspropriationen.

6.2 Ophævelse af landbrugspligt på jorder inden for områder, der i lokalplan el.lign. er udlagt til bymæssige formål

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 1, omhandler jorder, der ligger inden for områder, der i henhold til planlægningslovgivningen er udlagt til bymæssige formål eller sommerhusbebyggelse m.v. Det vil sige arealer, der i henhold til lov om by- og landzoner er udlagt som byzone eller sommerhusområder samt arealer i landzone, som i endeligt vedtagne eller godkendte lokalplaner, jfr. lov om kommuneplanlægning, er udlagt til de nævnte formål.

Inden for disse områder kan der som altovervejende hovedregel forventes tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, hvis jorden i nær fremtid, dvs. normalt inden 5 år, kan påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse i overensstemmelse med de godkendte planer for området.

I særlige tilfælde, f. eks. hvor en landbrugsejendoms bygninger ønskes fraskilt til beboelse eller til andre, ikke-jordbrugsmæssige formål, kan landbrugspligten på jorderne ophæves, selv om jorderne først i løbet af en periode på 6-8 år påregnes at blive inddraget til bymæssig bebyggelse m.v.

I tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt den planlagte anvendelse vil blive virkeliggjort inden for de nævnte tidsrum, kan der blive tale om, at der stilles betingelser i medfør af § 4, stk. 2. Se pkt. 6.5.1.

Kun i ganske særlige tilfælde kan der blive tale om, at Landbrugsministeriet vil modsætte sig ophævelse af landbrugspligt på arealer, der ligger i byzone eller sommerhusområde, eller som omfattes af en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan. Der kan bl.a. nævnes tilfælde, hvor landbrugspligten søges ophævet med henblik på anvendelse af jorder til ikke-jordbrugsmæssige formål i henhold til en lokalplan, der ikke har været tilsendt Landbrugsministeriet efter reglerne i kommuneplanlovens § 23, og hvor de jordbrugsmæssige interesser har en sådan vægt, at arealerne ikke bør overgå til anden anvendelse. Der kan også nævnes tilfælde, hvor jorden ligger i byzone eller sommerhusområde, men hvor det af kommuneplanen fremgår, at arealerne skal overføres til landzone, jfr. § 2 a i lov om by- og landzoner.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 1, omhandler udstykning af parceller til alle bymæssige formål, herunder byggegrunde til helårsbeboelse og parceller til større samlet bebyggelse, industriel virksomhed, offentlige formål, grønne områder osv. Bestemmelsen gælder også parceller til sommerhuse, fritidshuse m.v. Der er ikke fastsat en maksimumsstørrelse for parceller, men det er forudsat, at det i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse tilstræbes, at der spares på forbruget af landbrugsjord ved detailplanlægningen af bebyggelsesområder m.v.

6.3 Ophævelse af landbrugspligt på enkeltparceller til bebyggelse m.v.

Efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 2, kan der i almindelighed forventes tilladelse til udstykning af enkeltparceller til bebyggelse m.v., hvis parcellens grundstørrelse ikke overstiger 2000 m2. Bestemmelsen tager sigte på jorder uden for områder, der i planlægningen er udlagt til bebyggelse. Det er en forudsætning, at jorden i nær fremtid skal tages i brug til det angivne formål, dvs. i almindelighed inden 5 år, jfr. pkt. 6.2. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved supplering af byggegrunde op til 2000 m2.

Baggrunden for bestemmelsen er ønsket om at begrænse forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det bemærkes, at der ud fra dette hensyn ved administrationen af planlovgivningen også kan stilles krav om mindre grundstørrelser end de nævnte 2000 m2.

Der kan på den anden side meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt på større parceller efter § 4, stk. 1, nr. 3, når særlige forhold taler for det.

Tilladelse vil f. eks. kunne gives, hvis der er tale om udstykning af enkeltparceller til erhvervs- eller industriformål o.lign., herunder pelsdyrfarm uden beboelsesbygning, eller til etablering eller udvidelse af andre anlæg m.v. Det er en forudsætning, at den pågældende anvendelse påregnes at ske i nær fremtid.

Der vil i øvrigt kunne gives tilladelse til udstykning af enkeltparceller over 2000 m2 til bebyggelse, når særlige forhold, f. eks. hensyn til muligheder for etablering af nedsivningsanlæg m.v., taler for det. Er der tale om fraskillelse af en parcel med bygninger, der tidligere har været beboelses- og driftsbygninger for en selvstændig landbrugsejendom, finder retningslinierne for parcellens størrelse og afgrænsning i pkt. 6.5.2 tilsvarende anvendelse.

Der vil i almindelighed ikke kunne forventes tilladelse til udstykning og ophævelse af landbrugspligt på større parceller, der agtes anvendt til hobbyprægede formål, herunder f. eks. »jordbrugsparceller«, der agtes anvendt til beboelse kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige anvendelsesformer. Der vil dog kunne godkendes jordbrugsparceller på 2000-3000 m2, når de indgår i lokalplaner, og der i øvrigt tages hensyn til de jordbrugsmæssige interesser, jfr. pkt. 6.1.1 og 6.2.

6.4 Ophævelse af landbrugspligt, når særlige forhold taler for det

6.4.1 Generelle retningslinier

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, omhandler (ligesom nr. 2) ophævelse af landbrugspligt på jorder uden for områder, der i lokalplan el.lign. er udlagt til bymæssige formål m.v.

Efter bestemmelsen kan der meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, når særlige forhold taler for det. Bestemmelsen indebærer samtidig, at landbrugsministeren kan nægte tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, hvis de jordbrugsmæssige interesser taler imod, at jorden overgår til anden anvendelse, jfr. pkt. 6.1.1.

Ved udstykning af parceller i det åbne land lægges der på baggrund af lovens formålsbestemmelser vægt på i videst muligt omfang at bevare jorderne til fortsat jordbrugsformål og at modvirke dannelsen af nye frie jorder. Også sigtet med erhvervelsesreglerne samt bestræbelserne på at pålægge de eksisterende frie jorder forkøbsret, jfr. pkt. 4.5, indgår i de hensyn, der varetages i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten.

6.4.2 Byudvikling m.v.

Ved udstykning af landzonearealer med henblik på inddragelse til bymæssige formål, eventuelt i forbindelse med en senere lokalplanlægning, lægges der vægt på de hensyn, der er omtalt i pkt. 6.1.1, idet rammerne i kommuneplanen indgår i vurderingen, jfr. pkt. 6.1.2.

Der vil i almindelighed ikke kunne forventes tilladelse til frastykning og ophævelse af landbrugspligt på arealer, som en offentlig myndighed ønsker at erhverve med henblik på senere mageskifte med anden landbrugsejendom. Hvis der er tale om mindre arealer medfulgt ved ejendommens erhvervelse, kan landbrugspligten dog midlertidigt tillades ophævet. Se pkt. 6.5.1.

For så vidt angår enkeltparceller, der er større end den fastsatte maksimumsstørrelse på 2000 m2, henvises til pkt. 6.3.

Er der tale om mindre arealer, der erhverves af det offentlige i forbindelse med afgørelse efter naturfredningsloven, f. eks. til parkeringsplads, opholdsareal m.v., eller efter reglerne i lov om erhvervelse af fast ejendom til fritidsformål, vil landbrugspligten normalt kunne tillades ophævet, medmindre ganske særlige jordbrugsmæssige interesser taler derimod.

6.4.3 Skovarealer, tilplantning m.v.

Ophævelse af landbrugspligt på skovarealer kan kun tillades, når ganske særlige forhold taler for det.

Ved afgørelsen lægges der både vægt på skovbrugsmæssige hensyn og landbrugsmæssige hensyn. Der lægges også vægt på at sikre en forsvarlig erhvervsmæssig, skovbrugsmæssig anvendelse af arealerne og at modvirke, at arealerne som frie jorder overgår til private, rekreative formål, jfr. pkt. 6.4.1 og 6.4.5. Hvis der samtidig søges om skovplantning, indgår tillige de hensyn, der er omtalt i pkt. 8.4.2.

Ud fra en skovbrugsmæssig vurdering lægges der navnlig vægt på, om skovarealerne, eventuelt i forbindelse med nærliggende arealer, hvormed der kan ske sammenlægning, har en sådan størrelse, beskaffenhed og beplantning m.v., at der skønnes at være grundlag for rationel skovdrift. Det gælder både, hvor der er tale om ophævelse af landbrugspligt på en hel skovejendom, og hvor der er tale om udstykning af skovarealer fra en landbrugsejendom. Der lægges vægt på, at mindre skove samles i større skovbrugsmæssige driftsenheder, så vidt muligt på landbrugsejendomme. Ophævelse af landbrugspligten betinges i almindelighed af, at arealerne pålægges fredskovspligt, jfr. pkt. 6.5.3.

Er der tale om større skove, der skønnes at kunne danne grundlag for selvstændig, rationel skovdrift (i almindelighed mindst 100-200 ha, afhængig af skovens beskaffenhed og karakter m.v.), vil der kunne gives tilladelse til ophævelse af landbrugspligten, når forholdene taler for det. Der er dog tale om en restriktiv praksis, jfr. ovenfor.

Ved øvrige skovarealer kan landbrugspligten normalt kun forventes ophævet, hvis arealet sammenlægges med en nærliggende, større skovejendom. Skovarealerne kan derimod udstykkes og sammenlægges med anden landbrugsejendom efter reglerne i § 13. Der kan herved tages særlige hensyn til fredskovsarealer, dels ved overskridelse af arealgrænserne, jfr. pkt. 14.2, dels ved vurderingen af beliggenhedsforholdene, jfr. pkt. 14.3.1 og 14.3.3. Der kan også være tale om at fravige erhvervelsesbetingelser om landbrugsuddannelse og jordbrug som væsentligste erhverv. Se pkt. 14.3.5.

Er der tale om en mellemstor skov, der ved rationel drift har en selvstændig skovbrugsmæssig, erhvervsmæssig interesse (i almindelighed mellem 10-100 ha) kan der i særlige tilfælde godkendes ophævelse af landbrugspligten på betingelse af, at skoven ved førstkommende ejerskifte sammenlægges med en landbrugsejendom eller en skovejendom.

Udstykning og ophævelse af landbrugspligt på små skovarealer (under 10-15 ha) kan normalt kun godkendes, hvis det sker som led i sammenlægning af fredskove, hvor skovene grænser til hinanden, eller hvor der kun er nogle få hundrede meter imellem dem. I sådanne tilfælde kan der stilles betingelse om, at skovarealerne sammenlægges og pålægges deklaration, hvorefter skoven ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom eller skovejendom af passende størrelse og beliggenhed.

Ud fra en landbrugsmæssig vurdering lægges der vægt på, at skovbrug kan indgå som et værdifuldt led i en jordbrugsbedrift. Ved udstykning lægges der vægt på, at en bevaringsværdig driftsenhed ikke ved fraskillelse af skovarealer nedbringes til en størrelse, hvor ejendommen ikke længere er bevaringsværdig, jfr. pkt. 14.3.2, og at der ikke sker en uheldig opdeling af restejendommen, jfr. pkt. 14.3.3.

De nævnte retningslinier vil i nær fremtid blive taget op til overvejelse på baggrund af betænkningen »En fremtidig skovpolitik i Danmark«. Se pkt. 1.

6.4.4 Råstofindvinding, fyldpladser m.v.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, nr. 3, giver mulighed for at tillade ophævelse af landbrugspligt i forbindelse med råstofindvinding. I de fleste tilfælde er det dog ikke nødvendigt at ophæve landbrugspligten, idet indvindingen oftest er af midlertidig karakter og kan ske på grundlag af aftale mellem ejeren og råstofindvinderen, se pkt. 13.2 om brugsforhold, partielle brugsrettigheder m.v. Landbrugspligten kan således kun forventes ophævet, når udnyttelsen er af en sådan varighed og af et sådant omfang, at en dispensation i medfør af lovens § 7 a, stk. 4, ikke skønnes tilstrækkelig. Se pkt. 8.4.3.

Hvis landbrugspligten tillades ophævet, vil der i almindelighed blive stillet betingelser i medfør af § 4, stk. 2 og 3, om efterbehandling af arealet til jordbrugsmæssig drift og genafhændelse af arealet til sammenlægning med bestående landbrugsejendom, når indvindingen er afsluttet, og arealet er efterbehandlet. Der henvises til pkt. 6.5.4 og 8.4.3.

Tilsvarende gælder ved andre anlæg, der ofte er af midlertidig karakter, f. eks. fyldpladser m.v., jfr. pkt. 8.4.4.

6.4.5 Jorder, der er uegnede til landbrugsdrift

Ophævelse af landbrugspligten på grund af, at jorden må anses for uegnet til landbrugsformål, vil kun under ganske særlige forhold kunne ske efter § 4, stk. 1, nr. 3. For at landbrugspligten kan tillades ophævet på grund af dette forhold, er det således ikke tilstrækkeligt, at et areal på grund af uhensigtsmæssig beliggenhed, eller fordi det henligger uopdyrket, er uden værdi for den ejendom, hvortil det hører.

Ved afgørelsen af, om landbrugspligten skal bevares, vil der ikke alene blive lagt vægt på, om det på længere sigt skønnes muligt, at arealet på hensigtsmæssig måde kan udnyttes til jordbrugsmæssigt formål, evt. i forening med anden landbrugsejendom. Det vil også blive taget i betragtning, at en fraskillelse af arealer til andet formål vil kunne medføre gener for rationel landbrugsdrift i området. Udstykning af parceller med udstykningsformålet angivet som private rekreative formål, jagt, fiskeri, naturgrund eller lignende formålsangivelser, der i øvrigt tillige forudsætter tilladelse i medfør af lov om by- og landzoner, kan i almindelighed ikke forventes tilladt. Se også pkt. 6.4.1.

I forbindelse med ophævelse af landbrugspligten vil der kunne stilles betingelser efter lovens § 4, stk. 2 eller 3. Se pkt. 6.5.

6.5 Betingelser for ophævelse af landbrugspligt (lovens § 4, stk. 2 og 3)

6.5.1 Jordbrugsmæssig drift og genafhændelse til landbrug

Efter lovens § 4, stk. 2, kan tilladelse til ophævelse af landbrugspligt bl.a. betinges af, at arealet drives jordbrugsmæssigt, indtil det tages i brug til det angivne formål. Der vil således kunne stilles krav om, at jorderne bortforpagtes til samdrift med en anden landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne i landbrugslovens §§ 9, 11 og 12.

Det kan også kræves, at arealer, der ikke inden for en vis frist anvendes til formålet, igen skal pålægges landbrugspligt, enten ved at ejendommen genoprettes som landbrugsejendom, eller ved at jorden afhændes til sammenlægning med bestående landbrugsejendom. Det vil normalt være en forudsætning, at betingelserne tinglyses på ejendommen. Krav om, at jorden på ny pålægges landbrugspligt, vil normalt kun blive stillet i landzone, og kravet bortfalder, hvis jorden senere inddrages i byzone eller sommerhusområde. Kravet kan frafaldes, hvis der gennemføres en landzonelokalplan for området.

I udstykningssager, hvor en kommune opkøber jord i landzone uden for de områder, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål m.v., og hvor der ikke er tale om bebyggelse i nær fremtid, vil der i almindelighed blive fastsat en frist for genafhændelse, der kan udstrækkes til 6-8 år, hvorefter forholdene på baggrund af den stedfundne udvikling i området kan tages op til ny vurdering. Fristen for afhændelsen suspenderes dog, når jorderne udlægges til bymæssige formål i et tillæg til kommuneplanen, og kravet om genafhændelse bortfalder, når arealerne inddrages i byzone m.v.

I udstykningssager, hvor der ved kommuners opkøb af landbrugspligtige jorder til bymæssige formål er medfulgt arealer, der på længere sigt skal bevares til landbrugsformål, vil der i almindelighed blive fastsat en kortere frist, dog mindst 18 måneder, til genafhændelse af arealerne til forening med bestående landbrugsejendom.

Hvis der er tale om ophævelse af landbrugspligt med henblik på en anvendelse af jorden, der ikke umuliggør senere inddragelse til jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. anvendelse til råstofindvinding, fyldplads, golfbane eller campingplads m.v., vil der normalt blive givet en tidsbegrænset tilladelse, f. eks. for 10 år, hvorefter forholdene kan tages op til ny vurdering. Tilladelsen betinges i almindelighed af, at arealerne efter endt efterbehandling igen pålægges landbrugspligt, jfr. pkt. 6.5.4.

Bygninger og faste anlæg, der er opført på arealet i forbindelse med den omhandlede anvendelse, vil i almindelighed blive krævet fjernet ved tilladelsens udløb, medmindre der er truffet anden aftale med Landbrugsministeriet.

6.5.2 Udstykning til bunds

Efter bestemmelsen i § 4, stk. 3, 1. punktum kan udstykning og ophævelse af landbrugspligt betinges af, at udstykningen gennemføres til bunds, således at ejendommens øvrige jorder, bortset fra en restparcel med ejendommens bygninger, gårdsplads, have og eventuelle andre mindre, tilgrænsende arealer uden væsentlig landbrugsmæssig betydning, fraskilles ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom.

Bestemmelsen tager efter lovændringen i 1986 primært sigte på tilfælde, hvor der søges om ophævelse af landbrugspligten på restparcellen med ejendommens bygninger.

I sådanne tilfælde kan restparcellen omfatte en parcel på indtil 0,5 ha med bygninger, gårdsplads, have og eventuelle andre mindre, tilgrænsende arealer uden væsentlig landbrugsmæssig betydning. Der lægges vægt på, at restparcellen får en naturlig afgrænsning i marken i forhold til eksisterende skel, hegn, mindre træbevoksninger, veje og skrænter m.v. Det vil således kunne godkendes, at der ved en naturlig afgrænsning af restparcellen indgår mindre arealer, der kan anvendes landbrugsmæssigt.

I særlige tilfælde vil det kunne godkendes, at en restparcel overstiger 5000 m2, hvis en naturlig afgrænsning tilsiger det. Det vil navnlig kunne ske, hvis der indgår arealer uden væsentlig landbrugsmæssig betydning. Det vil ligeledes kunne godkendes, at restejendommen i andre tilfælde bliver større end 5000 m2, f. eks. hvis fraliggende, mindre lodder af ringe jordbrugsmæssig værdi ligger sådan, at de ikke hensigtsmæssigt kan lægges til en anden landbrugsejendom, hverken i forbindelse med udstykningen eller i forbindelse med en senere jordfordeling i området.

Hvis parterne derimod ønsker at bevare en restejendom som deltidsbrug eller fritidslandbrug (med landbrugspligt og bopælspligt), stilles der derimod ikke længere krav om udstykning til bunds. Se dog pkt. 6.6 om uheldig opdeling for driften.

6.5.3 Krav om tilplantning, fredskovspligt m.v.

Hvis landbrugspligten på et areal søges ophævet med henblik på tilplantning og skovdrift, vil tilladelsen, hvis en sådan ordning kan godkendes, jfr. pkt. 6.4.3, og skovmyndighederne finder arealet egnet til fredskovspligt, normalt blive betinget af, at arealet pålægges fredskovspligt i henhold til skovlovens § 4. Det samme gælder, hvis arealet allerede er tilplantet.

På arealer, der ikke skal pålægges fredskovspligt, kan der stilles andre krav, f. eks. om tilplantningens omfang og karakter, jfr. pkt. 8.4.2, og der kan stilles betingelser, der kan hindre, at arealet kommer til at ligge i en stand, der er skæmmende for landskabet. Det samme gælder, hvis der søges om ophævelse af landbrugspligt med henblik på anvendelse til rekreative formål.

Betingelser, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier, eller som skal tilgodese ordensmæssige og almene samfundsmæssige hensyn, vil altid blive stillet i samråd med de primær- og amtskommunale planlægnings- og naturfredningsmyndigheder. Dette gælder også betingelser, der sigter på i forbindelse med ophævelse af landbrugspligt at sikre offentligheden adgang til rekreative arealer, f. eks. ved bestemmelser, der skal hindre, at udyrkede arealer tilplantes eller indhegnes.

Det vil normalt være en forudsætning, at de omtalte betingelser tinglyses på ejendommen, evt. med de kommunale myndigheder som påtaleberettigede og tilsynsførende med hensyn til betingelsernes overholdelse.

6.5.4 Efterbehandling og genafhændelse efter råstofindvinding

Hvis landbrugspligten tillades ophævet på et areal med henblik på udnyttelse af råstofforekomster, vil der for tilladelsen bl.a. blive stillet betingelser som angivet i lovens § 7 a, stk. 4, jfr. pkt. 8.4.3.

Foruden vilkår for selve råstofindvindingen, der stilles af vedkommende amtsråd/Hovedstadsrådet i medfør af § 10 i råstofloven (lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984) og i medfør af § 7 a, stk. 4, i landbrugsloven, vil Landbrugsministeriet i almindelighed som betingelse for ophævelse af landbrugspligten stille krav om, at arealet efter endt indvinding og efterbehandling afhændes til forening med bestående landbrugsejendom. Afhændelsesfristen fastsættes i almindelighed til 1 år efter indvindingens ophør, dog senest 1 år efter indvindingstilladelsens udløb, idet det forudsættes, at efterbehandlingsarbejder afsluttes i løbet af 1 år. Der kan i sådanne tilfælde stilles betingelse om, at parterne allerede i forbindelse med udstykningen træffer aftale om tilbageskødning af arealet, herunder om tilbagekøbsprisen.

Kravene om efterbehandling til jordbrugsmæssig anvendelse og afhændelse efter reglerne i landbrugsloven vil dog i særlige tilfælde kunne frafaldes, når forholdene taler for, at arealerne efter endt indvinding efterbehandles med henblik på anden anvendelse, f. eks. offentlige, rekreative formål, i overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen, jfr. pkt. 8.4.3.

6.6 Udstykning af beboelses- og avlsbygninger, uheldig opdeling for driften (lovens § 4, stk. 4)

Efter lovens § 4, stk. 4, kan ophævelsen af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning bl.a. nægtes, når der ved udstykning ønskes fraskilt beboelses- eller avlsbygninger, der hører til ejendommen. Bestemmelsen har til formål at hindre, at der fraskilles gode og velindrettede beboelses- og avlsbygninger, der ligger godt for driften af ejendommen.

Bestemmelsen kan bl.a. anvendes, hvis der på en landbrugsejendom findes flere beboelses- og avlsbygninger, og Landbrugsministeriet skønner, at de bygninger, der ønskes fraskilt, bør bevares for ejendommens drift. Bestemmelsen kan også anvendes, hvis der i stedet for de bygninger, der søges fraskilt, ønskes opført nye bygninger, og Landbrugsministeriet enten skønner, at de nye bygninger vil være mindre egnede til driften af ejendommen end de bestående bygninger, eller at ejendommen har en sådan karakter, at der ikke skønnes at være fornødent grundlag for at opføre nye bygninger.

I tilfælde, hvor en beboelsesbygning tillades fraskilt en landbrugsejendom, og der ikke på ejendommen findes en anden, egnet beboelsesbygning til ejendommens drift, anvendes bestemmelserne i lovens § 8, stk. 3. Der henvises til pkt. 10.1.

Bestemmelsen i § 4, stk. 4, giver også mulighed for at nægte udstykning og ophævelse af landbrugspligten, hvis restejendommen vil blive opdelt på uheldig måde for driften. Udstykning og ophævelse af landbrugspligten kan således ikke forventes, hvis udstykningen vil medføre, at restejendommens driftsarealer bliver opdelt eller adskilt fra bygningerne på en sådan måde, at muligheden for en hensigtsmæssig drift af ejendommen forringes væsentligt. Bestemmelsen er analog med bestemmelsen i lovens § 13, stk. 3, nr. 3, der omtales i pkt. 14.3.3.

6.7 Bortfald af landbrugspligt m.v. (lovens § 4, stk. 5)

Hvis en landbrugsejendom ved en ansøgt udstykning eller anden matrikulær forandring nedbringes under 0,5 ha, bortfalder landbrugspligten, og Landbrugsministeriet sletter noteringen i matriklen om, at ejendommen er landbrugsejendom, jfr. lovens § 4, stk. 5.

Når landbrugspligten for en ejendom, der består af to eller flere matr.nre., ophæves eller bortfalder, ændres noteringen om landbrugspligten i matrikel og tingbog til en notering om, at de matr.nre., hvoraf ejendommen består, i forening udgør en samlet fast ejendom, jfr. udstykningslovens § 1. De enkelte matr.nre. under ejendommen vil således heller ikke efter landbrugspligtens ophævelse kunne afhændes særskilt uden udstykningstilladelse. Er der derimod tale om slettelse af en urigtig notering af en landbrugsejendom, bortfalder også noteringen af de enkelte matr.nre. som samlet fast ejendom.

Landbrugsministeriet giver meddelelse til dommer og kommunalbestyrelse om ophævelse eller bortfald af landbrugspligten, jfr. lovens § 5.

7 Landbrugsejendommes drift (lovens § 7)

7.1 Selvstændig drift

Lovens § 7, stk. 1, indeholder hovedbestemmelsen om landbrugsejendommes drift, nemlig kravet om, at en landbrugsejendom skal opretholdes som selvstændigt brug og holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, hvorfra jorderne drives af beboerne.

Kravet om selvstændig drift kan, alt efter de nærmere omstændigheder, opfyldes ved, at ejeren eller en forpagter eller bestyrer af ejendommen bor på ejendommen og driver dens jorder. Se pkt. 7.5.

En landbrugsejendom, der ikke drives af ejendommens beboere, men drives af en person, der bor på en anden landbrugsejendom og forestår driften af denne (som ejer eller forpagter), drives ikke som et selvstændigt brug, men i samdrift. Bestemmelserne i lovens § 9 giver inden for visse rammer mulighed for, at landbrugsejendomme kan drives sammen. Der henvises til pkt. 11. I sådanne tilfælde bortfalder kravet om ejendommens selvstændige drift, men ejendommen skal, uanset samdriften, fortsat holdes forsynet med en passende beboelsesbygning. Se pkt. 11.5.

Om en landbrugsejendom drives som et selvstændigt brug eller i samdrift, beror i tvivlstilfælde på et samlet skøn over, i hvilket omfang ejendommens daglige drift forestås af den, der bor på ejendommen, eller forestås af en person, der driver anden landbrugsejendom, og i hvilket omfang ejendommen indgår i et driftsfællesskab med anden landbrugsejendom med hensyn til arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl og dyrkning m.v.

7.2 Beboelses-, avls- og driftsbygninger

Beboelsesbygningen skal være af en sådan karakter, at den er anvendelig til helårsbeboelse for en familie med sædvanlig husførelse, så ejendommen kan drives selvstændigt af beboerne. I tilfælde, hvor der er tale om opførelse af en beboelsesbygning til opfyldelse af lovens bygningskrav, skal bygningen have en størrelse, der mindst svarer til et almindeligt helårshus for en familie. Et boligareal under 120 m2 vil normalt ikke kunne godkendes.

Landbrugsloven stiller ikke krav om, at en landbrugsejendom skal være forsynet med avls- eller driftsbygninger. Fraskillelse af bestående, velindrettede avls- eller driftsbygninger kan dog nægtes efter lovens § 4, stk. 4. Se pkt. 6.6.

Udleje af beboelsesbygninger og avls- eller driftsbygninger kan ske efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 3 og 4, der omtales i pkt. 13.

7.3 Forsvarlig erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift

Lovens § 7, stk. 1, 2. punktum, bestemmer, at en landbrugsejendom som helhed (jord og bygninger) skal drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde. Bestemmelsen skal bl. a. sammen med § 7a, stk. 1, for alle brugsstørrelser sikre en forsvarlig udnyttelse af dyrkningsjorderne og et erhvervsmæssigt sigte med landbrugsejendommes drift. Den skal samtidig give mulighed for alternative produktionsformer og supplerende erhvervsaktiviteter, der er naturligt forbundet med jorden. Se også pkt. 8.1.

Efter bestemmelsen i § 7, stk. 1, sidste punktum, fastsætter landbrugsministeren regler for landbrugsejendommes forsvarlige drift efter forhandling med landbrugets organisationer. Bestemmelsen, der ikke hidtil har været benyttet, har først og fremmest skullet sikre et erhvervsmæssigt, jordbrugsmæssigt sigte med landbrugsejendommes drift. Ved fortolkningen og anvendelsen af bestemmelsen må fremtidig - på tilsvarende måde som ved anvendelsen af bestemmelserne i § 7a - lovens ændrede formålsbestemmelse, herunder hensynet til det omgivende miljø, indgå i de hensyn, der varetages ved fastlæggelsen af regler for landbrugsejendommes drift.

Ved bestemmelsen om, at en landbrugsejendom (jord og bygninger) skal drives på en forsvarlig erhvervsmæssig måde, lægges der vægt på, at ejendommen drives jordbrugsmæssigt på en måde, der tilsigter så vidt muligt at forrente den investerede kapital og skaffe ejeren et driftsmæssigt overskud, jfr. pkt. 16.1.5.

Der lægges også vægt på, at der er et passende forhold mellem en landbrugsejendoms bygninger og dens jordtilliggende, og at der ikke opføres bygninger af en størrelse eller karakter, der kan forringe ejendommens erhvervsmæssige, jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder og hindre, at ejendommen senere kan sælges til en landmand til en erhvervsmæssig, jordbrugsmæssig drift.

Der indgår således de hensyn, der ligger bag lovens erhvervelsesregler, herunder at sikre heltidsbedrifterne og de egentlige deltidsbedrifter for landmænd og at åbne mulighed for, at mindre ejendomme kan erhverves med henblik på boligformål kombineret med fritidslandbrug.

Opførelse af bygninger til jordbrugsmæssige formål i tilknytning til en landbrugsejendoms drift, herunder såvel beboelsesbygninger som avls- eller driftsbygninger, fodersiloer m. v., må efter landbrugsloven som hovedregel anses for nødvendig for den pågældende ejendoms drift.

Opførelse af bygninger til supplerende erhvervsaktiviteter på en landbrugsejendom kan efter § 7, stk. 1, ske i et begrænset omfang, hvis ejendommens erhvervsmæssige, jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder ikke forringes. Det gælder bl.a. en række ikke-jordbrugsmæssige erhvervsaktiviteter af begrænset omfang, f. eks. rideskoler, ridehaller, dyrepension, dyreklinik, turisme i form af bondegårdsferie m.v. Der kan også nævnes bygningsanlæg, der går ud over bedriftens egen produktion, f. eks. til oplagring, behandling eller forarbejdning af korn, foderstoffer, lucerne, grøntpiller, halm, minkfoder. Det samme gælder bygninger til maskiner m.v. på landbrugsejendomme, hvorfra der drives virksomhed som maskinstation. De nævnte virksomheder forudsætter i almindelighed tilladelse efter lov om by- og landzoner.

Hvis de bygninger, der agtes opført, er af en sådan størrelse og karakter, at de vil hindre eller forringe ejendommens erhvervsmæssige udnyttelsesmuligheder som jordbrugsbedrift, kræves der tilladelse efter § 7, stk. 3, fra Landbrugsministeriet til opførelsen. De fornævnte retningslinier gælder også ved ombygning af bestående beboelsesbygninger og avls- og driftsbygninger, herunder ved ombygning med henblik på ibrugtagning af bygningerne til formål, der ikke indgår i den jordbrugsmæssige drift. Se også pkt. 7.4 og 7.6.

Den omstændighed, at flere personer i fællesskab kan erhverve en landbrugsejendom, eller at et selskab kan opnå tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom, medfører ikke ret til opførelse af flere beboelsesbygninger eller til opførelse af en beboelsesbygning, hvis størrelse overstiger fornævnte retningslinier.

Der henvises til pkt. 8 om udnyttelsen af jorderne til en landbrugsejendom og pkt. 9 om særlige virksomheder på landbrugsejendomme.

7.4 Behandling af sager om byggeri på landbrugsejendomme i relation til lov om by- og landzoner og naturfredningsloven

Efter bestemmelserne i § 7 i lov om by- og landzoner må der i landzoner ikke uden tilladelse fra zonelovsmyndigheden opføres ny bebyggelse, medmindre bebyggelsen er erhvervsmæssigt nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom. Byggeliniebestemmelserne i § 47 i naturfredningsloven omfatter ikke bygninger, der er erhvervsøkonomisk nødvendige for landbrugs- og skovbrugserhvervet, og som ikke anvendes til beboelse.

Hvis en landmand er i tvivl om, hvorvidt nybygning eller ombygning er omfattet af fornævnte bestemmelser, bør han rette henvendelse til zonelovsmyndigheden.

Ved behandling af sager om opførelse af beboelses-, avls- eller driftsbygninger m.v., der ikke umiddelbart må anses som erhvervsmæssigt nødvendige for en ejendoms drift som landbrugsejendom, bør vedkommende myndighed (zonelovsmyndigheden eller naturfredningsmyndighederne) i tvivlstilfælde indhente en vejledende udtalelse fra Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet), inden der træffes afgørelse i sagen. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om opførelse af bygninger og anlæg m.v. til virksomheder af ikke-jordbrugsmæssig karakter, og zonelovsmyndigheden eller naturfredningsmyndighederne skønner, at den pågældende bebyggelse er af en sådan størrelse, at den vil kunne være i strid med bestemmelserne i § 7, stk. 1, 2. punktum, om, at en landbrugsejendom skal drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde. Det må herunder søges oplyst, om opførelsen af de omhandlede bygninger forudsætter, at reglen i landbrugslovens § 7, stk. 1, 2. punktum, om, at en landbrugsejendom skal drives på forsvarlig erhvervsmæssig måde, må fraviges ved en tilladelse efter lovens § 7, stk. 3, jfr. lovens § 7a, stk. 4.

7.5 Bopælskrav for ejer, forpagter eller bestyrer

Efter reglerne i § 7, stk. 2, skal enten den, der som ejer eller forpagter driver ejendommen, eller den, der som bestyrer varetager ejendommens drift for ejerens eller forpagterens regning, have fast bopæl på ejendommen. De nærmere regler om forståelsen af udtrykket »fast bopæl« i forbindelse med erhvervelse fremgår af lovens § 18b og af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 427 af 1. juli 1986 om uddannelseskrav, bopælskrav m.v. Reglerne omtales nærmere i pkt. 16.1.4 i forbindelse med kravet om fast bopæl ved erhvervelse af landbrugsejendomme.

Bopælskravet i lovens § 7 og i §§ 16-17a og § 18a har samme indhold. Der er dog den forskel, at bopælskravet i § 7, stk. 2, kan opfyldes enten af ejeren eller en forpagter eller bestyrer, medens bopælskravet i erhvervelsessituationer efter §§ 16-17a og § 18a altid skal opfyldes af erhververen. Ved supplering af landbrugsejendomme efter lovens § 13 gælder tilsvarende krav som i erhvervelsessituationer efter lovens §§ 16-17a og § 18a. Se pkt. 14.3.5. Ved erhvervelse og ved supplering skal bopælspligten opfyldes af erhververen/ejeren i mindst 8 år fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen indtræder. Bopælskravet kan også opfyldes ved fast bopæl på en anden landbrugsejendom, som den pågældende i forvejen er ejer af.

Efter udløbet af 8-års fristen gælder bopælspligten efter lovens § 7, stk. 2.

Ferie- og weekendophold anses ikke for tilstrækkeligt til opfyldelse af landbrugslovens bopælskrav. Hvis ejeren af en landbrugsejendom i tiden indtil den 1. januar 1979 i overensstemmelse med den dagældende, lempeligere fortolkning af bopælskravet har anvendt ejendommens beboelse til ferie- eller weekendophold og drevet ejendommen lovligt ved hjælp af maskinstation fra en fast bopæl andetsteds, kan den pågældende ejer dog fortsat drive ejendommen på denne måde, uanset bestemmelserne i § 7, stk. 2.

Hvis en ejendom drives under en anden landbrugsejendom i overensstemmelse med reglerne om samdrift, jfr. pkt. 11, er bestemmelsen i § 7, stk. 2, ikke til hinder for, at beboelsesbygningen anvendes til feriebeboelse m.v., eller at den bortlejes til beboelse eller andet formål. Se pkt. 13.3 om bortleje af beboelsesbygninger.

7.6 Dispensationer

Landbrugsministeriet kan i medfør af § 7, stk. 3, meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige grunde taler for det.

Dispensation fra bygningskravet i § 7, stk. 1, kan navnlig meddeles, når der er tale om en ejendom, der ligger i byzone eller sommerhusområde, og ejendommens jorder i nær fremtid påregnes at overgå til anden anvendelse (bebyggelse m.v.). Dispensation fra bygningskravet kan under visse omstændigheder også meddeles for en ejendom i landzone, eventuelt i forbindelse med tilladelse til at fraskille ejendommens beboelsesbygninger efter § 4, stk. 1. En sådan frastykning kan i øvrigt i henhold til § 8, stk. 6, betinges af, at ejendommen ikke bebygges, men inden en nærmere fastsat frist afhændes til forening med bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13. Der henvises til pkt. 10.3.

Dispensation fra bopælskravet kan f. eks. meddeles for et begrænset tidsrum af hensyn til midlertidig beskæftigelse, der forudsætter bopæl andetsteds, af hensyn til ophold på landbrugsskole eller i udlandet eller af hensyn til istandsættelse eller ombygning af bygninger. Det vil som regel være en forudsætning, at ejendommens driftsleder bor i nærheden af ejendommen. Med hensyn til mulighederne for dispensation fra bopælskravet i forbindelse med erhvervelse henvises til pkt. 16-22.

Tilladelse efter § 7, stk. 3, til opførelse af bygninger m.v., hvis størrelse og karakter går ud over retningslinierne for forsvarlig, erhvervsmæssig drift, der er omtalt i pkt. 7.3, kan f. eks. meddeles, når der er tale om erhvervsaktiviteter, der er naturligt forbundet med jordbruget, eller der er tale om en anvendelse i overensstemmelse med lokalplan el. lign. Der kan også dispenseres ved andelsbrug, jfr. pkt. 20.2.3 og 22.4

Dispensation fra bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 2, kan bl.a. betinges af, at ejendommens jorder, evt. en del af jorderne, bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år, til samdrift med en anden landbrugsejendom, der drives af en landmand, der opfylder betingelserne i lovens § 16, stk. 1. Dispensation kan også betinges af, at hele ejendommen bortforpagtes for en periode, normalt ikke under 8 år, til en person, der opfylder betingelserne i lovens § 11.

8 Anvendelse af jorderne til en landbrugsejendom (lovens § 7a)

8.1 Jordernes anvendelse

Lovens § 7a omhandler udnyttelsen af en landbrugsejendoms jorder, og bestemmelsen skal sikre, at der sker en forsvarlig udnyttelse af landets dyrkningsjorder. Se tillige om forsvarlig erhvervsmæssig drift i pkt. 7.3.

Efter bestemmelsen i § 7a, stk. 1, 1. pkt., skal jorderne til en landbrugsejendom udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil.

Ved »jordbrugsmæssig udnyttelse« forstås ifølge § 7a, stk. 1, 2. pkt., at jorderne anvendes til landbrug, gartneri, herunder blomstergartneri, frugtplantage, planteskole el. lign. jordbrugsvirksomhed. Dyrkning af gran, der anvendes til juletræer, pyntegrønt el. lign., anses som jordbrugsmæssig udnyttelse.

Tilplantning og anvendelse af jorderne til egentlig skovdrift anses efter § 7a, stk. 1, som jordbrugsmæssig udnyttelse, i det omfang tilplantningen sker inden for grænserne i § 7a, stk. 2 og 3. Bestemmelserne tilsigter at give mulighed for træplantning af meget forskellig karakter og varighed, herunder egentlige skovtræer, der anvendes i trævareindustrien, eller hurtigvoksende træarter, der fældes med få års mellemrum til energiproduktion. Der kan også etableres skovarealer, der kombineres med græsning m.v.

Bestemmelserne i § 7a skal samtidig give mulighed for andre, alternative produktionsformer. Udviklingen har således medført, at hjortefarme anses som en jordbrugsmæssig udnyttelse efter § 7a. Andre, nye driftsformer kan etableres efter reglerne i § 7, stk. 1, jfr. § 7b.

Bestemmelsen i § 7a, stk. 1, 1. pkt., indeholder en dyrkningspligt for landbrugsjorder i det omfang, jorderne ud fra en jordbrugsmæssig vurdering er egnede til frembringelse af mark- eller engafgrøder, herunder græsning, til frugtavl, til frembringelse af gartneri- eller planteskoleprodukter eller til dyrkning af gran til juletræer el. lign.

Udviklingen inden for jordbrugserhvervene kan imidlertid føre til driftsomlægninger, så anvendelsen af marginaljorder ændres, afhængig af rentabiliteten i jordbruget. Jorder, der ud fra en jordbrugsmæssig vurdering skønnes uegnede til dyrkning, græsning eller tilplantning, kan henligge helt ubenyttede.

Bestemmelsen i § 7a, stk. 1, 4. pkt., fastslår, at ingen del af jorderne til en landbrugsejendom må tages i brug til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, uden at Landbrugsministeriet har meddelt tilladelse hertil. Bestemmelsen gælder samtlige landbrugspligtige arealer, uanset om de kan dyrkes eller ej. Selv om et areal ikke kan anvendes jordbrugsmæssigt, kræver det således tilladelse efter § 7a, stk. 4, at inddrage det til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse. Afgravede arealer efter råstofindvinding kan f. eks. ikke anvendes til losseplads, fyldplads, knallertbane eller skydebane uden forudgående tilladelse fra Landbrugsministeriet. En sådan anvendelse forudsætter også tilladelse efter anden lovgivning, herunder lov om by- og landzoner og miljøbeskyttelsesloven.

Bestemmelserne i § 7a, stk. 1, 1. og 4. pkt., er dog ikke til hinder for, at særlige virksomheder med en specialiseret animalsk produktion eller planteproduktion kan indgå som et led i en landbrugsejendoms jordbrugsmæssige udnyttelse. Se pkt. 9.

8.2 Frie ændringer i arealanvendelsen

Bestemmelserne i § 7a, stk. 2, angiver tilfælde, hvor en ændret anvendelse af jorderne ikke kræver Landbrugsministeriets tilladelse.

Ejeren af en landbrugsejendom kan efter disse bestemmelser uden tilladelse fra Landbrugsministeriet indenfor nærmere angivne grænser tilplante jorder med skov. Tilplantningen må ikke omfatte mere end 25 pct., dog højst 25 ha, af den del af ejendommen, der ikke var tilplantet inden den 1. august 1973.

Ejeren kan også uden tilladelse udnytte forekomster i jorden af sten, grus, sand, ler, kridt og tørv m.v. i den udstrækning, han kan anvende materialerne på sin landbrugsejendom, eller han kan give andre en udnyttelsesret af tilsvarende begrænset omfang. Inden indvindingen påbegyndes, skal ejeren, evt. brugeren, give meddelelse til amtsrådet/Hovedstadsrådet med oplysning om indvindingssted m.v., jfr. § 7, stk. 3, i råstofloven (lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984). Erhvervsmæssig indvinding af forekomster i jorden kræver tilladelse både efter § 7a, stk. 4, i landbrugsloven og efter § 7, stk. 1, i råstofloven. Se pkt. 8.4.3.

Der kan også ske anden begrænset, ikke-jordbrugsmæssig udnyttelse af en mindre del af en landbrugsejendom uden tilladelse fra Landbrugsministeriet, men det forudsætter, at en jordbrugsmæssig anvendelse af arealerne ikke hindres.

Der er særlig tænkt på aftaler, der er udformet som servitutrettigheder eller partielle brugsrettigheder, jfr. pkt. 12.2., således at en samtidig jordbrugsmæssig anvendelse af arealerne ikke hindres. Der kan herunder være tale om en kortvarig anvendelse, f. eks. spejderstævne eller andre særlige formål, der ikke hindrer en jordbrugsmæssig anvendelse.

Der tænkes også på aftaler om helt ubetydelige arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, f. eks. til anbringelse af elmaster og sømærker el. lign. Det samme gælder også anbringelse af mindre vindmøller, d.v.s. vindmøller, hvis effekt er under 100 kW. Hvis der opføres et større antal vindmøller på en landbrugsejendom (vindmøllepark), kan dette dog medføre en så væsentlig indskrænkning i ejendommens landbrugsmæssige drift, at forholdet kræver tilladelse efter bestemmelserne i §§ 7 og 7 a i landbrugsloven. Der henvises til pkt. 13.2.

Bestemmelserne i § 7 a, stk. 2, giver også mulighed for, at mindre arealer i forbindelse med afgørelser efter naturfredningsloven uden tilladelse fra Landbrugsministeriet kan udlægges til parkeringsplads, stianlæg, opholdsareal m. v.

8.3 Udvidet adgang til skovplantning

Landbrugsministeren kan efter § 7a, stk. 3, fastsætte regler om, at skovplantning kan ske i videre omfang end angivet i § 7a, stk. 2, jfr. pkt. 8.2. Der vil herved inden for nærmere fastlagte områder, hvor skovplantning ønskes fremmet, kunne ske en forenkling af administrationen, idet ansøgning om tilplantning vil kunne bortfalde.

Udformningen af reglerne vil ske under hensyn til såvel de jordbrugsmæssige interesser, herunder jordernes bonitet og ejendomsstrukturen, som de landskabelige værdier og befolkningsudviklingen i landdistrikterne. Inddragelsen af hensynet til de landskabelige værdier, miljøhensyn m.v. vil ske i et samarbejde med miljøministeren, og den nærmere afgrænsning af områder, hvor tilplantningsreglerne lempes, vil ske som et led i regionplanlægningen. Endvidere vil de erfaringer, der indvindes gennem undersøgelse, kortlægning m.v. af marginaljorder, indgå i beslutningsgrundlaget. Se også pkt. 1.

8.4 Dispensationer

8.4.1 Generelle retningslinier

Landbrugsministeriet kan i medfør af § 7a, stk. 4, meddele dispensation fra bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler for det.

Bestemmelsen kan anvendes, hvor landbrugsjorder ønskes inddraget til ikke-jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter eller til formål, hvor anvendelsen ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse. Det gælder f. eks. tilfælde, hvor en landbrugsejendoms jorder, evt. på grundlag af brugsaftale eller lejekontrakt, ønskes anvendt til losseplads, fyldplads, golfbane, idrætsplads, campingplads, flyveplads, motorbane, skydebane eller til udnyttelse af forekomster i jorden.

Hvis jorden ligger inden for de områder, der omfattes af lovens § 4, stk. 1, nr. 1, d.v.s. områder, der er udlagt til bymæssige formål m.v., kan der i almindelighed forventes tilladelse i medfør af § 7a, stk. 4, til, at jorden inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål. Det er en forudsætning, at anvendelsen er i overensstemmelse med planerne for området og skal ske i en nær fremtid.

Hvis jorden ligger uden for de nævnte områder, vil der kunne meddeles tilladelse til, at jorden inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, når særlige forhold taler for det. Ved afgørelsen vil der blive lagt vægt på, om der er tale om gode landbrugsjorder, og om der skønnes at være mulighed for at inddrage jorder af ringere kvalitet til formålet, jfr. i øvrigt pkt. 6.1.1. Det vil også have betydning, om der er tale om en midlertidig anvendelse, om det kan sikres, at arealerne igen kan inddrages under jordbrugsmæssig drift, når anvendelsen er ophørt, og om den særlige anvendelse vil udgøre en væsentlig, eventuelt en varig gene for en forsvarlig jordbrugsmæssig udnyttelse af den pågældende ejendom.

Tilladelser i medfør af § 7a, stk. 4, kan tidsbegrænses og betinges. Der vil normalt ikke blive givet tilladelse for et længere tidsrum end 10 år, se dog pkt. 8.4.4. Der stilles i almindelighed betingelser, der tager sigte på, at jorderne efterbehandles, så de igen kan anvendes jordbrugsmæssigt, når den særlige anvendelse af arealet ophører. Se i øvrigt pkt. 8.4.2-8.4.4. Der kan også stilles krav om sikkerhedsstillelse for udførelse af efterbehandlingsarbejder, jfr. pkt. 24.1 om reglerne i lovens § 23.

Det er i øvrigt en forudsætning for anvendelse af arealer til de nævnte formål, at der tillige meddeles de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.

8.4.2 Skovplantning

Tilplantning af landbrugsjorder i videre omfang end anført i lovens § 7a, stk. 2, nr. 1, jfr. stk. 3 (se pkt. 8.2 og 8.3), vil kunne tillades i medfør af § 7a, stk. 4, når forholdene taler for det.

Ved afgørelsen vil der blive lagt vægt på, om jorden ud fra en skovbrugsmæssig vurdering skønnes egnet til tilplantning, idet skovbrug kan være et værdifuldt led i en jordbrugsbedrift. På den anden side vil det blive taget i betragtning, om jordens beskaffenhed og beliggenhed taler for, at jorden fortsat bør drives jordbrugsmæssigt, og om en tilplantning vil medføre, at ejendommen på længere sigt ikke vil kunne opretholdes som en selvstændig landbrugsejendom. Der vil også blive lagt vægt på, at der sikres en hensigtsmæssig arrondering af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, og at en tilplantning ikke virker uheldig på de landskabelige værdier.

Tilladelse til skovplantning kan betinges, bl.a. med hensyn til tilplantningens art og placering på ejendommen. Der kræves i almindelighed ikke pålagt fredskovspligt, medmindre det ud fra andre hensyn, f. eks. skovstøtteordninger m.v., findes hensigtsmæssigt.

Se i øvrigt pkt. 1 om nærmere retningslinier for en fremtidig dispensationspraksis.

8.4.3 Råstofindvinding

Behandlingen af ansøgninger om tilladelse efter § 7a, stk. 4, til udnyttelse af forekomster i jorden er samordnet med administrationen af råstofloven. Landbrugsministeriet har bemyndiget amtsrådene/Hovedstadsrådet til efter nærmere fastsatte retningslinier at træffe afgørelse i disse sager og til at varetage tilsynsopgaver i forbindelse med råstofindvinding, jfr. bekendtgørelse nr. 398 af 15. august 1978 om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til udnyttelse af råstofforekomster på landbrugsejendomme.

Jordbrugskommissionerne medvirker ved behandlingen af sagerne, og der er fastsat regler for samarbejdet mellem jordbrugskommissionerne og amtsrådene/Hovedstadsrådet, herunder regler for, hvilke sager der skal forelægges Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet) til udtalelse eller til afgørelse, jfr. bekendtgørelse nr. 399 af samme dato om jordbrugskommissionernes medvirken i amtsrådenes behandling af sager om udnyttelse af særlige forekomster i jorden på landbrugsejendomme.

I cirkulære nr. 208 af 4. december 1980 om amtsrådenes, Hovedstadsrådets og jordbrugskommissionernes behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme har Landbrugsministeriet fastsat mere detaljerede retningslinier for behandlingen af ansøgninger og for varetagelsen af tilsynsopgaver.

Ved afgørelse af, om der bør meddeles tilladelse til råstofindvinding, skal der efter råstoflovens § 3 ske en afvejning mellem råstofinteresserne på den ene side og andre interesser, herunder de jordbrugsmæssige interesser, på den anden side. Ved vurderingen af, om der i medfør af landbrugsloven kan meddeles tilladelse til råstofindvinding, vil der på baggrund af regionplanlægningen blive foretaget en vurdering ud fra de retningslinier, der er beskrevet i pkt. 8.4.1. Det vil også indgå i vurderingen, om råstofforekomsterne har en sådan mængde og kvalitet, at en indvindingstilladelse bør gives, selv om arealernes dyrkningsmuligheder forringes eller helt må opgives.

Hvis en fuldstændig udnyttelse af en råstofforekomst vil medføre, at arealet definitivt må opgives som grundlag for fremtidig landbrugsproduktion, f. eks. fordi råstofindvinding under grundvandsspejlet vil danne en sø, vil det ved afgørelsen indgå i overvejelserne, om råstofindvindingen af hensyn til de jordbrugsmæssige interesser bør begrænses i dybden. Det kan være nødvendigt, at der i sådanne tilfælde foretages prøvegravninger, boringer, geotekniske undersøgelser el. lign. til brug ved en nøje vurdering af forholdet mellem de jordbrugsmæssige og de råstofmæssige interesser.

Tilladelser til råstofindvinding betinges efter råstofloven og landbrugsloven altid af, at der skal foretages efterbehandling af de afgravede arealer. Efter landbrugsloven er hovedreglen, at arealerne i videst mulig udstrækning skal efterbehandles til jordbrugsmæssig anvendelse. Efterbehandlingsvilkårene fastsættes dog under hensyn til retningslinier i region- og kommuneplanlægningen. Dette betyder, at større samlede råstofindvindingsområder efter en sammenfattende helhedsplanlægning kan inddrages i en efterbehandling til naturformål. Der stilles efter råstofloven og i almindelighed ligeledes efter landbrugsloven krav om tinglysning af vilkår for indvindingen og krav om sikkerhedsstillelse for udførelsen af efterbehandlingsarbejder. Se pkt. 24.1.

Muld- og overjord skal inden indvindingen afrømmes og henlægges adskilt i depoter til brug ved efterbehandlingsarbejder. Salg af muld- og overjord m.v. fra landbrugsejendomme forudsætter særlig tilladelse, såvel efter landbrugslovens § 7a, stk. 4, som efter råstofloven. Tilladelse til bortsalg af muld- og overjord, hvorved ejendommens dyrkningsværdi vil blive forringet, kan i almindelighed ikke forventes meddelt.

I tilfælde, hvor det kan tillades, at arealerne efter indvindingen kommer til at henligge som søer eller overgår til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som f. eks. bymæssige formål, vejanlæg m.v., vil den afrømmede muldjord, bortset fra de nødvendige jordmængder til efterbehandling af skrænter m.v., kunne tillades solgt.

Hvis arealerne i forbindelse med efterbehandlingsarbejder ønskes inddraget til anden, ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f. eks. losseplads, fyldplads, knallertbane, skydebane m.v., forudsætter dette også særlig tilladelse efter § 7a, stk. 4, i landbrugsloven ud over de i øvrigt nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Se pkt. 8.1.

Med hensyn til udarbejdelse af planer for tilrettelæggelsen af indvindings- og efterbehandlingsarbejder m.v. kan henvises til vejledninger, der er udarbejdet af Fredningsstyrelsen i samarbejde med Landbrugsministeriet m.fl.

8.4.4 Lossepladser, fyldpladser m.v.

Bestemmelserne i landbrugslovens § 7a, stk. 4, giver mulighed for, at landbrugspligtige jorder midlertidigt kan tillades inddraget til affaldsdeponering. Efter miljøbeskyttelseslovgivningen skelnes der ved bortskaffelse af affald mellem to hovedkategorier for slutdeponering, nemlig kontrollerede lossepladser og fyldpladser.

Ved afgørelse af, om der kan meddeles tilladelse efter landbrugsloven til etablering af sådanne anlæg, lægges der vægt på, at det gennem forudgående planlægning og undersøgelse af alternative placeringsmuligheder tilgodeses, at der så vidt muligt ikke inddrages gode landbrugsjorder. Der vil også blive lagt vægt på, at dyrkningsjord så vidt muligt genskabes, og at der ikke opstår fare for grundvandsforurening. Fyldpladser bør af hensyn til de jordbrugsmæssige interesser så vidt muligt placeres i afgravede råstofgrave el. lign.

Ved fyldpladser vil der i almindelighed blive givet en tidsbegrænset tilladelse på højst 10 år, ved lossepladser i almindelighed højst 15 år. Tilladelsen vil normalt blive betinget af, at arealerne inden en vis frist efterbehandles og påføres overjord og muldjord, så arealerne igen kan drives jordbrugsmæssigt. Ved fyldpladser vil der normalt blive stillet krav om et dyrkningslag på mindst ca. 1 m. Ved lossepladser stilles der strengere krav for at sikre, at der ikke optages sundhedsfarlige stoffer i landbrugsafgrøder. Der vil i almindelighed også blive stillet betingelser om, at eventuelle bygninger og faste anlæg, der opføres i forbindelse med anvendelsen som losseplads eller fyldplads m.v., fjernes i forbindelse med efterbehandlingen.

Der kan henvises til en af Landbrugsministeriet udarbejdet vejledning »Efterbehandling af arealer anvendt til affaldsdeponering og råstofindvinding med henblik på fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse« (8. april 1981).

Bestemmelserne i landbrugslovens § 7a, stk. 4, kan også anvendes i andre tilfælde, hvor landbrugsjorder midlertidigt ønskes inddraget til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse.

Er der tale om en anvendelse, der kan indebære risiko for forurening af grundvand og for optagelse af sundhedsfarlige stoffer i landbrugsafgrøder, f. eks. anvendelse af arealer til udspredning af slam, udledning af spildevand, nedsivningsanlæg for spildevand m.v., vil der ved afgørelsen af, om der kan meddeles tilladelse efter landbrugsloven, blive lagt vægt på de forhold, der er nærmere omtalt ovenfor. Det samme gælder, hvis der er tale om etablering af anlæg, der må påregnes at kunne medføre forurening af tilgrænsende landbrugsjorder, f. eks. etablering af flugtskydningsbaner, der vil kunne medføre blyforurening m.v.

Hvis der meddeles tilladelse til en sådan ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, vil der blive stillet betingelser, der tager sigte på at sikre, at arealerne igen kan anvendes jordbrugsmæssigt.

9 Særlige virksomheder på landbrugsejendomme (lovens § 7b)

Efter § 7b er kravet i lovens § 7 om, at en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig erhvervsmæssig måde, ikke til hinder for, at der på en landbrugsejendom drives visse specialiserede virksomheder. Det gælder f. eks. hønseri, kyllingefarm, anderi, pelsdyrfarm, svinefarm eller lign. virksomhed, såfremt virksomheden indgår som et led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse. Det samme gælder biavl, dambrug og ålebrug. Også hestestutterier, der ikke har forbindelse med rideskole eller hestepension, falder ind under bestemmelsen.

Bestemmelsen i lovens § 7b skal give mulighed for, at der på en landbrugsejendom kan etableres intensive, specialiserede driftsformer, der adskiller sig væsentligt fra traditionelle, alsidige driftsformer i landbruget, og at der kan opføres fornødne driftsbygninger til sådanne specialiserede landbrugsvirksomheder. Der skal også være mulighed for alternative produktionsformer, nicheproduktioner m.v., der naturligt kan indgå i driften af landbrugsejendomme. Der kan også nævnes gartneri- og planteskolevirksomheder med særlige produktionsformer, sneglefarme, regnormefarme, kaninhold, fasanerier, akvakulturer af forskellig art m.v. Der henvises til pkt. 7.3 om bestemmelserne i landbrugslovens § 7, stk. 1.

Bestemmelsen i lovens § 7b forudsætter, at virksomheden indgår som led i ejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse. Ved afgørelsen heraf lægges der bl. a. vægt på, at virksomheden ikke antager industriel karakter, og at der er en passende driftsmæssig sammenhæng mellem den produktion, der er knyttet til ejendommens driftsbygninger, og den produktion, der er knyttet til ejendommens jorder, f. eks. med hensyn til frembringelse af foder m.v., udspredning af gødning, eller med henblik på sikring af helårsbeskæftigelse i virksomheden. Der lægges således bl. a. vægt på, hvor store arealer der anvendes til bygninger, dyrefolde m.v., og hvor store arealer der dyrkes landbrugsmæssigt. Der lægges også vægt på produktionens karakter, herunder om der sker en forarbejdning af produkterne, og på, hvor mange personer der på årsbasis beskæftiges i virksomheden.

Virksomheder af anden, ikke-jordbrugsmæssig karakter som f. eks. rideskole, ridehal, hestepension, dyrehospital, dyreklinik, dyrepension, hundehandel, hundekennel m.v., er derimod ikke omfattet af bestemmelserne i § 7b.

Opførelse af bygninger m.v. til sådanne formål kan forudsætte tilladelse efter landbrugslovens § 7, stk. 3, jfr. lovens § 7a, stk. 4. Se pkt. 7.3, 7.4 og 7.6 samt pkt. 8.1 og 8.4.

10 Landbrugsejendommes beboelsesbygninger m.v. (lovens § 8)

10.1 Vedligeholdelse m.v.

Lovens § 8, stk. 1-3, indeholder bestemmelser om vedligeholdelse og brandforsikring af beboelsesbygningen samt andre regler til sikring af kravet i § 7, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, jfr. pkt. 7.2. Bestemmelserne i § 8, stk. 1 og 2, gælder også for ejendomme, der i overensstemmelse med reglerne for samdrift, drives under anden landbrugsejendom, jfr. § 9, stk. 4. Se pkt. 11.5.

Når beboelsesbygningen til en landbrugsejendom ligger på et areal, der udstykkes fra ejendommen, skal der i henhold til § 8, stk. 3, inden 2 år efter udstykningsapprobationen opføres den erhvervsmæssigt nødvendige beboelse på restejendommen. Se dog pkt. 10.3. På samme måde skal der inden 2 år opføres den nødvendige beboelsesbygning på parceller, der tillades udstykket fra en landbrugsejendom til oprettelse af nye, selvstændige landbrugsejendomme, jfr. lovens § 14. Landbrugsministeriet kan i de nævnte tilfælde betinge udstykningstilladelsen af, at der stilles sikkerhed for bygningernes opførelse, normalt 50 pct. af byggeomkostningerne for de projekterede bygninger. Se pkt. 24.1. Sikkerheden kan stilles i form af depositum eller garantierklæring fra et pengeinstitut. Sikkerhedsstillelsen kan frigives, efterhånden som byggeriet skrider frem, men normalt således, at frigivelse af et restbeløb svarende til 25 pct. af byggeomkostningerne først kan finde sted, når byggeriet er fuldført. Det vil i almindelighed blive forlangt, at der inden udstykningen tinglyses en deklaration til sikring af byggepligtens overholdelse.

10.2 Forfaldne, skæmmende bygninger

Hvis ubenyttede bygninger (beboelses- og driftsbygninger) på en landbrugsejendom i et længere tidsrum er i en sådan stand, at de virker stærkt skæmmende i forhold til omgivelserne, kan landbrugsministeren i medfør af § 8, stk. 4, meddele ejeren påbud om inden en fastsat frist at fjerne bebyggelsen eller bringe den i en sådan stand, at den ikke længere virker stærkt skæmmende. Det samme gælder bygninger, som virker stærkt skæmmende, fordi de er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde. Bestemmelsen vil i almindelighed blive anvendt i samråd med kommunen og eventuelt amtsrådet og fredningsmyndighederne.

Når beboelsesbygninger, der er nødvendige i henhold til landbrugsloven, er i en sådan stand, at en forsvarlig istandsættelse må anses for udelukket ud fra økonomiske betragtninger, vil der kunne blive tale om at pålægge ejeren at opføre ny beboelsesbygning på ejendommen. Dette gælder også for ejendomme, der drives i samdrift med anden landbrugsejendom, selv om de forfaldne beboelsesbygninger ikke er aktuelt nødvendige for driften. Hvis jorderne sammenlægges med anden landbrugsejendom, bortfalder pligten og dermed kravet om opførelse af ny beboelsesbygning.

Under visse forudsætninger, jfr. § 8, stk. 6, der omtales i pkt. 10.3, kan landbrugsministeren bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på en landbrugsejendom, og at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

Hvis det i en sag om ophævelse af landbrugspligten på en hel ejendom eller på en bebygget restparcel af en landbrugsejendom er oplyst, at bygningerne (beboelses- og driftsbygninger) er forfaldne, vil der i almindelighed blive stillet krav i medfør af § 8, stk. 4, sidste punktum, om, at bygningerne, inden der meddeles endelig tilladelse, enten fjernes eller bringes i forsvarlig stand.

10.3 Dispensationer m.v.

Landbrugsministeriet kan i medfør af § 8, stk. 5, meddele dispensation fra bestemmelserne i § 8, stk. 1-3, når særlige grunde taler for det. Dispensation fra kravet i § 7, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, kan meddeles i medfør af § 7, stk. 3. De nærmere regler herom er omtalt i pkt. 7.6. Dispensationsbestemmelserne har en nøje sammenhæng med påbudsbestemmelsen i § 8, stk. 6, der omtales i det følgende.

Bestemmelsen i § 8, stk. 6, 1. pkt., tager sigte på tilfælde, hvor beboelsesbygningen på en landbrugsejendom har været ubeboet i over 2 år og som følge deraf er forfalden, eller hvor en landbrugsejendom uden landbrugsministerens tilladelse har været uden beboelsesbygning i over 2 år. I sådanne tilfælde kan landbrugsministeren bestemme, at der ikke må opføres nye beboelses- og driftsbygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

Ved afgørelsen af, hvorvidt bygningskravet i § 7, stk. 1, kan fraviges, og om reglerne i § 8, stk. 6, skal bringes i anvendelse, vil der bl. a. blive lagt vægt på, om den pågældende ejendom har en sådan størrelse og beskaffenhed, at det ud fra lovens formålsbestemmelser skønnes urimeligt eller uhensigtsmæssigt, at der opføres nye bygninger på ejendommen, eller om der modsat er tale om en ejendom, der skønnes på længere sigt at kunne opretholdes som en selvstændig landbrugsejendom. Det vil også indgå i vurderingen, om zonelovsmyndigheden, naturfredningsmyndighederne eller kommunalbestyrelsen udtaler sig imod, at der opføres ny bebyggelse på ejendommen, f. eks. under hensyn til landskabelige forhold, eller til at ejendommen ligger i et område, der i løbet af en kort årrække påregnes inddraget til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Hvis der er tale om forfaldne bygninger, vil det indgå i vurderingen, om det skønnes muligt at istandsætte de eksisterende bygninger, eller om istandsættelsen vil have et sådant omfang, at der reelt bliver tale om at opføre en ny bebyggelse på ejendommen. En ny bebyggelse vil forudsætte tilladelse fra zonelovsmyndigheden, medmindre bebyggelsen kan betragtes som erhvervsmæssigt nødvendig for ejendommens drift.

Ved nedlæggelse af forbud mod bebyggelse efter § 8, stk. 6, 1. pkt., foretages notering herom i matriklen og tingbogen, jfr. § 12, stk. 1, i tinglysningsloven.

Bestemmelsen i § 8, stk. 6, 2. pkt., giver landbrugsministeren hjemmel til at betinge en tilladelse eller dispensation efter lovens § 4, stk. 1, eller andre bestemmelser i loven af, at ejendommen ikke bebygges, men ved førstkommende ejerskifte eller inden en fastsat frist afhændes til forening med bestående landbrugsejendom efter reglerne i § 13.

Bestemmelsen vil f. eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor ejendommens beboelsesbygning søges fraskilt efter § 4, stk. 1, og hvor ejendommens jorder i løbet af en kort årrække påregnes inddraget til ikke-jordbrugsmæssige formål. Kravet om afhændelse til forening med bestående landbrugsejendom vil i sådanne tilfælde bortfalde, når jorderne ved godkendte planer inddrages til bymæssige formål el. lign.

Bestemmelsen vil også i ganske særlige tilfælde kunne anvendes ved fraskillelse af beboelsesbygninger, hvor en landbrugsejendom drives i samdrift med en anden, samme ejer tilhørende landbrugsejendom. Det er normalt en forudsætning, at der ikke er tale om en bevaringsværdig driftsenhed, og at der ikke er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord, jfr. § 13, stk. 3.

Bestemmelsen kan endvidere anvendes i forbindelse med tilladelser eller dispensationer efter andre bestemmelser i loven, f. eks. i erhvervelsessituationer efter lovens kap. V, hvor der er tale om mindre ejendomme med dårlige bygninger, eller ejendomme med afsides beliggenhed eller spredt beliggende lodder. Se pkt. 16.1.4.

Der vil i almindelighed blive fastsat en frist for kravet om afhændelse af ejendommens jorder, og det vil normalt være en forudsætning, at betingelserne tinglyses på ejendommen som et vilkår for tilladelsen.

11 Samdrift af landbrugsejendomme og fællesdrift (lovens §§ 9 og 10)

11.1 Generelt om samdrift

Reglerne om samdrift betegner en undtagelse fra hovedreglen i lovens § 7, stk. 1, om, at en landbrugsejendom skal drives som et selvstændigt brug.

Ved samdrift af landbrugsejendomme forstås, at to eller flere landbrugsejendomme drives som en driftsenhed ved en fælles driftsleder. Samdriften kan etableres ved, at en person som ejer eller som forpagter driver to eller flere landbrugsejendomme sammen, eller ved, at en bestyrer for ejerens eller forpagterens regning forestår den samlede drift af ejendommene. Der vil i almindelighed være etableret et driftsfællesskab mellem ejendommene med hensyn til arbejdskraft, maskiner, besætning, sædskifte, avl og dyrkning m.v. Der kan også være foretaget fælles investeringer i bygninger og produktionsanlæg.

Reglerne om samdrift giver sammen med erhvervelsesreglerne i lovens kap. V og reglerne om forpagtning i lovens §§ 11 og 12 mulighed for tilpasning af landbrugsbedrifternes antal, størrelse og driftsformer til strukturudviklingen inden for landbruget. Det er forudsat, at samdriftsreglerne kun skal give mulighed for en midlertidig strukturtilpasning, og at samdrevne ejendomme på ny skal kunne drives som selvstændige brug. Kravet om vedligeholdelse af bygninger på samdrevne ejendomme i lovens § 9, stk. 4, jfr. pkt. 11.5, må ses i sammenhæng med dette forhold.

Reglerne gælder både for ejendomme, der tilhører samme ejer, og ved forpagtning af hele landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme. Ved forpagtning af hele landbrugsejendomme gælder tillige reglerne i § 11, jfr. pkt. 12. Ved forpagtning af dele af landbrugsejendomme gælder tillige reglerne i § 12. Se pkt. 13.

Reglerne gælder også for arealer, hvor landbrugspligten er ophævet, men hvor der i medfør af § 4, stk. 2, er fastsat vilkår om, at jorderne skal drives i overensstemmelse med lovens §§ 7-12. Se pkt. 6.5.1.

Reglerne gælder endvidere for præstegårde, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som efter Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1969 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. omfattes af landbrugslovens bestemmelser om samdrift m.v. Se pkt. 4.4.

11.2 Betingelser ved samdrift

Samdrift kan etableres uden tilladelse, når følgende betingelser er opfyldt:

  • a) Afstand:

Ejendommenes jorder skal ligge inden for en vejafstand af 5 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den ejendom, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod af de øvrige ejendomme, der indgår i samdriften.

Der ses bort fra en eventuelt større afstand til vedvarende græsningsarealer, skovarealer samt arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi. Under vedvarende græsningsarealer medregnes også arealer, der med flere års mellemrum pløjes og dyrkes med anden afgrøde for på ny at udlægges med varigt græs.

  • b) Areal:

Arealet af de samdrevne jorder må ikke overstige 100 ha. Der ses - ligesom ved afstandsreglen bort fra vedvarende græsningsarealer, skovarealer samt arealer helt uden dyrkningsmæssig værdi.

Arealgrænsen gælder dog kun, når samdriften omfatter arealer fra mere end to landbrugsejendomme.

Hvis en del af en landbrugsejendom indgår i samdriften, skal denne del medregnes i arealet, jfr. § 9, stk. 2.

Endvidere skal medregnes arealer, der i forbindelse med udstykning og ophævelse af landbrugspligt er pålagt vilkår om, at arealerne skal drives efter reglerne i §§ 7-12, og præstegårdsjorder, jfr. pkt. 11.1.

  • c) Antal ejendomme:

Antallet af ejendomme, der indgår i samdriften, må ikke overstige 5. Antallet af ejendomme opgøres som under b, idet hver del af en ejendom medregnes som en ejendom.

Samdrift, der opfylder de nævnte betingelser i pkt. a-c, kan fortsætte uden tidsbegrænsning. Det gælder såvel i tilfælde, hvor flere ejendomme ejes af samme person, som hvor samdriften sker ved forpagtningsaftaler, der forlænges ud over de fastsatte tidsbegrænsninger for aftaleperioder i lovens § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 2. Se om overgangsregler nedenfor pkt. 11.3.

11.3 Overgangsregler

Efter bestemmelserne i ændringslovens § 2, stk. 5, (lov nr. 327 af 4. juni 1986), kan bestående samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden den 15. juli 1986, fortsættes af ejeren, henholdsvis forpagteren, eller disses pårørende, jfr. § 17a, stk. 1.

Hvis samdriften er lovligt etableret efter en tidligere landbrugslov, kan samdriften fortsætte efter et ejerskifte, forudsat at der er tale om en fri overdragelse inden for rammerne af §§ 16-18a.

Ved forpagtning kan samdriften kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode. Afstandsreglen på 5 km får således virkning for alle aftaler, der indgås eller søges forlænget efter lovens ikrafttræden. Der er dog mulighed for at opnå dispensation, når forholdene taler for det. Se pkt. 11.4.

Forpagtningsforhold, hvor der er indgået aftale om, at forpagtningen fortsætter ud over det aftalte tidsrum, medmindre andet aftales, kan dog fortsætte i indtil 10 år efter lovens ikrafttræden.

11.4 Dispensationer

Efter bestemmelserne i § 9, stk. 3, kan landbrugsministeren tillade samdrift i videre omfang end efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2. Loven indeholder samtidig nærmere retningslinier for de hensyn, der skal indgå i vurderingen af, om der kan gives dispensation fra reglerne om afstand, areal og antal ejendomme. Det fremgår endvidere af lovens § 23, at tilladelser kan tidsbegrænses og betinges.

Ved vurderingen lægges der navnlig vægt på, at den samlede driftsenhed har en hensigtsmæssig driftsstruktur, herunder at der er et passende forhold mellem jordtilliggendet og ejendommens produktionsapparat. Reglerne tilsigter således at tilgodese bedrifter med en væsentlig animalsk produktion eller en væsentlig specialproduktion i lighed med reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord ved sammenlægning over 50 ha og ved erhvervelse af ejendom nr. 2. Se pkt. 14.2 og 16.2.

Der lægges også vægt på, at ejeren/forpagteren opfylder erhvervelsesbetingelserne i § 16, stk. 1, herunder navnlig at kravene om fast bopæl, uddannelse og egen drift er opfyldt.

Der lægges endvidere vægt på, om andre landbrugsejendomme har aktuelt behov for arealer til samdrift.

Hvis ansøgeren ikke har en bedrift med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, eller hvis ansøgeren ikke opfylder betingelserne i § 16, stk. 1, vil der i almindelighed ikke kunne forventes tilladelse, hvis en anden landmand, der opfylder betingelserne for samdrift og forpagtning, har behov for og ønske om forpagtningsarealer i sin bedrift for at tilvejebringe et passende forhold mellem jordtilliggendet og produktionsapparatet.

Ved gartneri- og planteskolevirksomheder kan der i særlige tilfælde gives dispensation fra reglerne om afstand, areal og antal ejendomme, f.eks. i forbindelse med en planlagt etapevis udflytning af virksomheden. Det samme gælder ved andelsbrug, jfr. pkt. 20.3 og 22.4.

Ud over fornævnte generelle retningslinier gælder følgende:

Dispensation fra afstandskravet kan forventes givet efter en noget mere lempelig praksis end efter den hidtidige 15 km-regel, navnlig for at tilgodese ejendomme med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, jfr. ovenfor. Det kan f.eks. komme på tale ved ejendomme i nærheden af byer, større skove m.v., hvor mulighederne for at forpagte landbrugsjord inden for 5 km er begrænsede.

Dispensation til forlængelse af bestående samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, kan gives, når forholdene taler for det. Det gælder især dispensation fra afstandsreglen på 5 km med henblik på at sikre et passende forhold mellem jordtilliggendet og ejendommens produktionsapparat. Tilladelsen kan tidsbegrænses, f. eks. med henblik på muligheden for at tilvejebringe en bedre driftsstruktur i området. Der kan også blive tale om tilladelse for et længere tidsrum, hvis særlige forhold taler for det. Det vil dog tale imod en tilladelse, at en anden landmand inden for 5 km-grænsen har behov for og ønske om forpagtningsarealer for at tilvejebringe et passende forhold mellem jordtilliggendet og produktionsapparatet.

11.5 Forsvarlig erhvervsmæssig drift, bopælskrav og beboelsesbygninger ved samdrift

Ved samdrift gælder bestemmelserne i lovens § 7, stk. 1 og 2, om forsvarlig erhvervsmæssig drift og fast bopæl ikke for hver enkelt ejendom, der indgår i driftsenheden, men for den samlede driftsenhed. Det samme gælder kravet om, at jorden skal drives af beboere af ejendommens beboelsesbygning. Bestemmelserne i lovens § 8, stk. 1 og 2, om, at en landbrugsejendoms beboelsesbygning skal holdes forsvarligt vedlige og være brandforsikret, gælder derimod for hver af de ejendomme, der indgår i samdriften.

De nævnte regler fremgår af lovens § 9, stk. 4.

11.6 Påbud om bortforpagtning af »overskydende ejendomme«, der ejes af selskaber, institutioner m.v.

Efter bestemmelserne i § 9, stk. 5, kan landbrugsministeren meddele selskaber og andre juridiske personer, der ejer flere end 5 landbrugsejendomme eller et samlet jordtilliggende på over 100 ha, påbud om at bortforpagte landbrugsejendomme, der ikke kan drives sammen som en driftsenhed inden for de i loven fastsatte rammer for fri samdrift, jfr. pkt. 11.2. Hvis selskabet kun ejer to landbrugsejendomme, kan der ikke gives påbud om bortforpagtning, selv om ejendommenes jordtilliggende overstiger 100 ha. Påbud om bortforpagtning kan i øvrigt gives både i tilfælde, hvor ejendomme drives sammen, og i tilfælde, hvor ejendomme drives som selvstændige brug ved bestyrerforhold.

Bestemmelserne, der er en videreførelse af 1978-lovens § 9, stk. 2, skal modvirke en udvikling, der har været en følge af den frie adgang til samdrift af landbrugsejendomme i samme eje, der var gældende i tiden 1971-1978.

Ved afgørelsen af, om ministeriet i medfør af § 9, stk. 5, vil give påbud om bortforpagtning, vil der først og fremmest blive lagt vægt på, om ejendomme, der tidligere har været drevet om selvstændige brug, skønnes at kunne danne grundlag for etablering af selvstændige gårdforpagtninger, eventuelt efter at der er gennemført fornødne investeringer i driftsbygninger m.v. Det er dog i loven forudsat, at der også tages hensyn til, om der i samdriftsperioden er foretaget fælles investeringer, der vil give en mindre indtjening, hvis samdriften opløses, om samdriften er en forudsætning for opretholdelse af beskæftigelse m.v. på ejendommene, og om sådanne forhold må tillægges afgørende betydning for den pågældende institutions økonomi.

11.7 Fællesdrift

Efter bestemmelsen i lovens § 10 kan samdrift finde sted uden begrænsninger for ejendomme, der helt eller delvis drives i fællesskab af en sammenslutning, der er godkendt af landbrugsministeren i overensstemmelse med regler fastsat af Det europæiske økonomiske Fællesskab.

Bestemmelsen har sammenhæng med reglerne i §§ 15 og 16 i lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (lov nr. 198 af 9. april 1986).

12 Forpagtning af hele landbrugsejendomme (lovens § 11)

12.1 Generelt om forpagtning

Reglerne i § 11 omhandler forpagtning af hele landbrugsejendomme (jorder og bygninger). De gælder både ved forpagtning til selvstændig drift (gårdforpagtning) og ved forpagtning til samdrift efter reglerne i lovens § 9. Se pkt. 11.

Reglerne om forpagtning af dele af landbrugsejendomme, herunder hele jordtilliggendet med undtagelse af ejendommens bygninger, findes i § 12. Se pkt. 13.

Reglerne er i vidt omfang samordnet med reglerne om samdrift i § 9 og reglerne om erhvervelse af landbrugsejendomme i kap. V. Det bemærkes dog, at der ved forpagtning og samdrift ikke er indført undtagelsesregler for landbrugsejendomme, der ligger i byzone eller sommerhusområde, således som ved erhvervelse. Der gælder heller ikke særlige regler for familiesituationer m.v. således som i lovens §§ 17, 17a og 17b.

Reglerne om forpagtning omfatter aftaleforhold, hvor ejeren giver en anden ret til at udnytte ejendommen erhvervsmæssigt og herved høste indtægter, som det forpagtede afkaster. Driften sker således for forpagterens regning og risiko.

12.2 Aftaleformer, der ikke omfattes af lovens §§ 9, 11 og 12

En række andre aftaleformer er derimod ikke omfattet af landbrugslovens regler om forpagtning og samdrift. Det gælder f. eks. dyrkningskontrakter eller aftagerkontrakter vedrørende afgrøder, der leveres til fabrik, f. eks. kartofler, frugt, grønsager, sukkerroer, lucerne, frøafgrøder m.v. Det er dog en forudsætning, at driften sker for ejerens regning og risiko, d.v.s. at afregningen af vederlag f. eks. sker efter kvaliteten og mængden af afgrøder, der leveres til fabrikken.

Denne sondring gælder også aftaleformer om anvendelse af maskinstation eller maskiner fra anden landbrugsejendom. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at driften sker for ejerens regning og risiko, herunder at ejeren afgør, hvorledes jorderne skal drives (afgrøder, gødskning m.v.), hvilke arbejder der skal udføres og hvornår. Se pkt. 11.1 om samdrift og pkt. 16.1.5 om egen drift.

Bestemmelserne i landbrugslovens §§ 9, 11 og 12 finder heller ikke anvendelse på aftaler, der er udformet som servitutrettigheder, f. eks. jagt eller fiskerirettigheder, eller som partielle brugsrettigheder, f. eks. om udspredning af husdyrgødning, slam eller lignende, hvor ejeren har forbeholdt sig den egentlige jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet. Se nærmere om afgrænsningen af disse rettigheder under pkt. 13.2.

Ved aftaler om brugs- og servitutrettigheder m.v. anvendes ofte mellem de implicerede parter udtryk af meget forskellig art. Betegnelsen kan dække over brugsforhold af forskelligt omfang og karakter, og der er ikke en fast sprogbrug. Det afgørende i relation til bestemmelserne i landbrugsloven er derfor ikke, hvad parterne kalder en sådan aftale, men det reelle indhold af aftalen.

12.3 Betingelser ved forpagtning

Efter bestemmelserne i § 11, stk. 1, kan forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed kun ske uden tilladelse fra landbrugsministeren, såfremt forpagtningen sker til en person, der opfylder følgende betingelser:

  • a) Alder:

Forpagteren skal være fyldt 18 år inden forpagtningens begyndelse.

  • b) Statsborgerskab:

Forpagteren skal være dansk statsborger eller statsborger i et land, hvis borgere i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark. Der foreligger ikke for tiden traktater, der giver andre fremmede statsborgere adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark.

  • c) Uddannelseskrav:

Forpagteren skal have gennemgået en praktisk og/eller teoretisk landmandsuddannelse, der opfylder de i medfør af § 16, stk. 2, nr. 2, fastsatte krav, jfr. reglerne i § 1, stk. 2, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelseskrav m.v. Kravene omtales nærmere i pkt. 16.1.6.

  • d) Fast bopæl:

Forpagteren skal i hele forpagtningsperioden have fast bopæl på den forpagtede ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som forpagteren ejer eller har i forpagtning, og som ligger inden for en vejafstand på 5 km, jfr. pkt. 11.2. De nærmere regler om forståelsen af udtrykket »fast bopæl« omtales i pkt. 16.1.4.

  • e) Areal og antal ejendomme:

Arealet af de jorder, som forpagteren og dennes ægtefælle ejer eller forpagter, må efter indgåelsen af den nye forpagtning ikke overstige 100 ha. Arealgrænsen gælder dog kun, når samdriften omfatter mere end to landbrugsejendomme.

Antallet af landbrugsejendomme, som forpagteren og dennes ægtefælle ejer eller forpagter, må efter indgåelsen af den nye forpagtning ikke overstige 5.

Areal og antal ejendomme opgøres efter samme retningslinier som i lovens § 9, stk. 1, jfr. pkt. 11.2. Der skal dog tillige medregnes areal og ejendomme, som forpagteren eller dennes ægtefælle driver selvstændigt ved bestyrer.

  • f) Lovens erhvervelsesbetingelser:

Ud over fornævnte krav, der skal opfyldes af forpagteren, følger af landbrugslovens erhvervelsesregler i kap. V, at ejeren af en landbrugsejendom kun kan bortforpagte sin ejendom i det omfang erhvervelsesbetingelser om fast bopæl, egen drift og eventuelt også jordbrug som væsentligste erhverv ikke er til hinder herfor. Se pkt. 16.2.7.

12.4 Formkrav ved forpagtning

Lovens § 11, stk. 2, foreskriver, at forpagtning af en landbrugsejendom i dens helhed skal ske ved skriftlig kontrakt. Kontrakten skal indeholde bestemmelser om forpagtningens varighed, om opsigelsesfristen og om forpagtningsafgiften, men bortset herfra er der aftalefrihed mellem parterne med hensyn til kontraktens indhold. Kravet om opsigelsesfrist anses opfyldt, når aftalen er tidsbegrænset i kontrakten.

Hvis et forpagtningsforhold kræver tilladelse fra landbrugsministeren, skal der i henhold til bestemmelsen i lovens § 24 indgives ansøgning til Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet) inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om forpagtningen, jfr. pkt. 24.3. Der henvises i øvrigt til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Om forpagtning af dele af landbrugsejendomme henvises til pkt. 13.4.

12.5 Tinglysning

12.5.1 Betydningen af tinglysning

Landbrugsloven indeholder ingen krav om tinglysning af aftaler om forpagtningsforhold m.v. Efter reglerne i § 1 i tinglysningsloven skal forpagtningskontrakter m.v. som hovedregel tinglyses for at opnå beskyttelse over for kreditorforfølgning og omsætningserhvervelse i god tro. Undtaget herfra er brugsrettigheder, herunder forpagtningsaftaler, som ikke er stiftet på længere vilkår end de sædvanlige, d.v.s. aftaler, der kan opsiges inden Sct. Hansdag til fratrædelse næstfølgende 1. maj. Sikring af et længere opsigelsesvarsel over for andre rettighedshavere, f. eks. i erhvervelsessituationer, må ske ved tinglysning af forpagtningsaftalen.

12.5.2 Regler for tinglysning af forpagtningsaftaler m.v.

I medfør af § 26 i landbrugsloven er der fastsat regler for tinglysning af kontrakter om forpagtnings-, leje- eller brugsforhold m.v. med henblik på sikring af, at det i forbindelse med tinglysning af sådanne kontrakter enten godtgøres, at der er tale om forhold, der kan etableres uden Landbrugsministeriets tilladelse, eller godtgøres, at der foreligger fornøden tilladelse fra Landbrugsministeriet.

De nærmere regler er fastsat i §§ 4-6 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 425 af 1. juli 1986 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme. Se også pkt. 24.5.

I tilfælde, hvor der ønskes tinglyst aftale om forpagtningsforhold m.v., der frit kan etableres inden for lovens rammer for forpagtnings- og samdriftsforhold m.v., skal der over for tinglysningsdommeren afgives erklæring om, at kontrakten er gyldig uden Landbrugsministeriets tilladelse.

Hvis en sådan erklæring ikke kan afgives, kan aftale om forpagtning m.v. kun tinglyses, såfremt der ved tinglysningen forevises tilladelse fra Matrikeldirektoratet. Der henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

12.6 Varigheden af forpagtningsaftaler

En forpagtningsaftale vedrørende en hel landbrugsejendom kan efter bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, kun indgås uden tilladelse fra landbrugsministeren, når aftalen er begrænset til et tidsrum af indtil 15 år. Hvis den forpagtede ejendom skal indgå som led i en forbedringsplan, jfr. lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (lov nr. 198 af 9. april 1986), kan aftale om forpagtning af en landbrugsejendom dog indgås for et tidsrum af indtil 20 år. Hvis forbedringsplanen ikke godkendes, gælder aftalen om forpagtning kun for et tidsrum af 15 år.

12.7 Dispensation

12.7.1 Forpagtning til personer

Landbrugsministeriet kan i medfør af lovens § 11, stk. 4, dispensere fra betingelserne i § 11, stk. 1, der er omtalt i pkt. 12.3, når særlige grunde taler for det. Der vil i almindelighed kun kunne forventes dispensation med hensyn til en enkelt eller enkelte af lovens betingelser.

Dispensation fra kravet om alder (18 år) kan normalt ikke forventes meddelt, idet kravet anses som et mindstekrav.

Dispensation med hensyn til kravet om statsborgerskab kan kun forventes givet, når særlige forhold taler for det, f. eks. hvor den pågældende har en særlig tilknytning til Danmark. Det vil normalt være en forudsætning, at samtlige øvrige betingelser i § 11, stk. 1, er opfyldt.

Dispensation vil kunne gives til personer, der ikke fuldt ud opfylder uddannelseskravet. Ved afgørelsen vil der blive lagt vægt på, at forpagteren kan dokumentere en teoretisk og/eller praktisk landmandsuddannelse, og om forpagteren har fast bopæl på en landbrugsejendom. For en tilladelse taler også, at forpagteren driver bedriften med jordbrug som væsentligste erhverv.

Dispensation fra boælskravet kan i almindelighed kun forventes givet i tilfælde, hvor forpagteren på grund af særlige omstændigheder ikke kan opfylde bopælskravet ved forpagtningens begyndelse, f. eks. på grund af ophold på landbrugsskole el. lign. Der kan også nævnes tilfælde, hvor ejeren ønsker at blive boende på sin landbrugsejendom, og hvor forpagteren har en anden bolig i umiddelbar nærhed af den forpagtede ejendom.

Forpagtning af landbrugsejendomme til selvstændig drift ved bestyrer kan i almindelighed ikke forventes tilladt.

Dispensation fra kravene om afstand, areal og antal ejendomme gives, når der er tale om samdrift af ejendommene, efter de retningslinier, der er omtalt i pkt. 11.4. Det gælder bl.a. gartneri- og planteskolevirksomheder samt andelsbrug. Hvis forpagteren eller dennes ægtefælle i forvejen ejer eller har forpagtet en eller flere landbrugsejendomme, der ikke skal indgå i samdrift med den ejendom, der ønskes forpagtet, kan der gives dispensation til forpagtningen på vilkår, at en eller flere af disse ejendomme bortforpagtes til selvstændig drift eller eventuelt til samdrift med anden landbrugsejendom efter reglerne i §§ 9, 11 og 12.

Dispensation fra tidsbegrænsningen på 15 år i § 11, stk. 3, kan kun forventes meddelt, når det skønnes, at der ikke er tale om omgåelse af erhvervelsesreglerne eller samdriftsreglerne.

Dispensationer kan i øvrigt tidsbegrænses og betinges, jfr. lovens § 23.

12.7.2 Forpagtning til selskaber m.v.

Landbrugsministeriet kan i medfør af § 11, stk. 4, fravige reglerne i § 11, stk. 1, og tillade, at et selskab forpagter en landbrugsejendom. Tilladelse kan principielt forventes givet efter tilsvarende retningslinier, som gælder for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Der henvises til pkt. 22.

Tilladelse til selskabers forpagtning af en landbrugsejendom med henblik på jordbrugsmæssig drift kan kun forventes meddelt, når særlige forhold taler for det.

I visse tilfælde kan der i stedet for en ejendomsbesiddelse under selskabsform tillades en ordning, hvorefter ejendommen forbliver i personlig eje, medens ejeren indgår i et selskab, der forpagter ejendommen med dens driftsmidler (jord, bygninger, inventar, løsøre, besætning m.v.) med henblik på ejendommens jordbrugsmæssige drift.

Der kan også gives tilladelse til, at et selskab forpagter en landbrugsejendom som et led i et generationsskifte. Tilladelsen vil normalt blive tidsbegrænset, f.eks. 10-15 år, hvorefter ejendommen igen skal drives efter reglerne i landbrugsloven.

Det kan endvidere ske i forbindelse med store investeringer i specielle produktionsanlæg m.v. i væksthusgartnerier og større planteskoler. Der henvises til pkt. 22.5.3 og 22.5.4. Det samme gælder ved andelsbrug, jfr. pkt. 20.2.3 og 22.4.

Tilladelse kan endelig gives i særlige tilfælde, hvor der er tale om forsøgs-, forsknings- eller forædlingsformål.

Det vil i de nævnte tilfælde normalt være en forudsætning, at den, der bor på ejendommen og forestår selskabets drift af ejendommen, ejer en væsentlig anpart af ejendommen og deltager i selskabet med en væsentlig anpart. Det vil normalt også være en forudsætning, at forpagtningsforholdet omfatter ejendommen i dens helhed, inklusive beboelses- og driftsbygninger.

I tilfælde, hvor et selskab i henhold til brugskontrakt ønsker at anvende en hel landbrugsejendom til ikke-jordbrugsmæssige formål, f.eks. til etablering af golfbane, motorbane eller udnyttelse af forekomster i jorden m.v., vil tilladelse efter lovens § 11, stk. 4, kun blive meddelt, hvis der kan meddeles tilladelse til den pågældende anvendelse efter bestemmelserne i lovens § 7a, stk. 4. Disse regler er nærmere omtalt i pkt. 8.4.

13 Forpagtning og leje af dele af landbrugsejendomme (lovens § 12)

13.1 Generelt om forpagtning og leje m.v.

Reglerne i § 12 omhandler forpagtning og leje af dele af landbrugsejendomme, herunder ejendommes hele jordtilliggende med undtagelse af bygninger.

Bestemmelserne forudsætter ikke en sondring mellem begreberne forpagtning og leje, jfr. om forpagtning m.v. i pkt. 12.1.

Bestemmelserne i § 12 har en nøje sammenhæng med udstykningslovens § 1, der fastslår, at ingen del af en samlet fast ejendom må gives særskilt i brug for længere tid end 10 år ad gangen. Landbrugsloven fortolkes endvidere i nær overensstemmelse med udstykningslovens § 11C, stk. 3, der omtales nærmere nedenfor, pkt. 13.2.

13.2 Aftaleformer, der ikke omfattes af lovens §§ 9, 11 og 12

Som omtalt i pkt. 12.2 er en række aftaleformer ikke omfattet af landbrugslovens §§ 9, 11 og 12. Det gælder bl.a. under nærmere angivne forudsætninger aftaler om dyrkning af afgrøder til fabrik m.v. og om anvendelse af maskiner (maskinstation).

En del andre brugsrettigheder af begrænset karakter anses heller ikke at være omfattet af bestemmelserne i § 12 i landbrugsloven. Det gælder således rettigheder, der efter udstykningslovens § 11C, stk. 3, er undtaget fra hovedreglen i udstykningslovens § 1, således at der i visse tilfælde uden udstykning kan tinglyses kontrakter vedrørende en del af en samlet fast ejendom for et længere tidsrum end 10 år.

Bestemmelserne i § 12 i landbrugsloven finder således ikke anvendelse på aftaler om råstofindvinding eller anden, begrænset ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. fyldplads, hvis der kun er tale om en partiel brugsret, og ejeren har forbeholdt sig den jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet. Der må således kun ske en begrænsning af den jordbrugsmæssige udnyttelse i det omfang, som den indgåede aftale om råstofindvinding el.lign. nødvendiggør. I sådanne tilfælde er hverken bestemmelserne i § 12 i landbrugsloven eller § 1 i udstykningsloven til hinder for, at der træffes aftale af længere varighed end 10 år. Anvendelsen af jorderne til ikke-jordbrugsmæssige formål omfattes derimod af bestemmelserne i § 7a i landbrugsloven, jfr. pkt. 8.

For så vidt angår helt ubetydelige arealer, der gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke ejerens jordbrugsmæssige udnyttelse af arealet, f. eks. til anbringelse af elmaster, sømærker o.lign., fortolkes både §§ 7, 7a og 12 i landbrugsloven således, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse i de nævnte tilfælde.

Aftaler, der alene angår ret til at opstille mindre vindmøller - d.v.s. møller, hvis effekt er under 100 kW - kan ligeledes indgås med længere varighed end 10 år uden krav om udstykning eller tilladelse efter landbrugslovens §§ 7, 7a og 12. Det er en forudsætning, at aftalen alene omfatter en ret til opstilling af vindmøllen, at der ikke er tale om leje eller indhegning af omliggende arealer, at ejeren beholder den øvrige udnyttelse af arealerne, og at aftaler om vejadgang, placering af jordkabler og evt. sikkerhedszone omkring møllen sikres som servitutrettigheder. Er der derimod tale om leje af areal til opførelse af bygninger, transformere, skure m.v. i tilknytning til vindmøllen, skal der ske udstykning efter udstykningslovens § 1, medmindre arealet er under ca. 5 m2. Hvis der er tale om et større antal vindmøller (vindmøllepark), kan forholdet kræve tilladelse efter landbrugslovens §§ 7 og 7a, jfr. pkt. 8.2 og 13.5.

En boligret, der oprettes i forbindelse med en aftægtskontrakt i en lejlighed på en landbrugsejendom, anses heller ikke for omfattet af bestemmelserne i § 12 i landbrugsloven. En forudsætning herfor er dog, at der på ejendommen findes anden nødvendig beboelse til ejendommens drift. I sådanne tilfælde kan aftægtskontrakten tinglyses for aftægtsnyderens levetid, uanset om boligretten vil overstige 10 år, og aftalen omfattes ikke af reglerne i lovens § 12, stk. 2, jfr. pkt. 13.3.

Servitutrettigheder, herunder rettigheder der alene angår jagt og/eller fiskeri, anses heller ikke for omfattet af bestemmelserne i § 12 i landbrugsloven. Dog kan servitutrettigheder om brug af landbrugsjord være omfattet af lovens §§ 7 og 7a.

13.3 Betingelser ved forpagtning og leje

Efter bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, kan forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom ske uden tilladelse fra landbrugsministeren i følgende tilfælde, forudsat at aftalen ikke indgås for et længere tidsrum end 10 år, jfr. udstykningslovens § 1:

  • a) Forpagtning til samdrift: Ved forpagtning af jorder, eventuelt med bygninger, til samdrift med anden landbrugsejendom er det en forudsætning, at reglerne i § 9, stk. 1 og 2, jfr. pkt. 11.2, og reglerne for forpagtning i § 11, stk. 1, jfr. pkt. 12.3, er opfyldt.
  • b) Vedvarende græsningsarealer: Ved forpagtning af eng-, kær-, mose- eller marskarealer, der benyttes til vedvarende græsning, er det en forudsætning, at arealerne ikke skal tages i brug til anden anvendelse, jfr. § 7a, stk. 1, og at forpagteren har fast bopæl inden for en vejafstand af 15 km.

Afstanden regnes ad den benyttede vej i lighed med afstandsreglen i lovens § 9, stk. 1. Under vedvarende græsningsarealer medregnes også arealer, der med flere års mellemrum pløjes og dyrkes med anden afgrøde for på ny at udlægges med varigt græs, jfr. pkt. 11.2.

  • c) Avls- og driftsbygninger: Ved lejeforhold vedrørende en landbrugsejendoms avls- eller driftsbygninger er det en forudsætning, at ejemålet alene omfatter bygningerne, ejendommens gårdsplads og mindre arealer med mødding, gødningstanke m.v.

Bestemmelsen har især betydning i tilfælde, hvor overflødige avls- eller driftsbygninger udlejes med henblik på anden anvendelse end jordbrug. I sådanne tilfælde kræves dog tilladelse efter § 8, jfr. § 9, i lov om by- og landzoner, og forholdet kan i særlige tilfælde også kræve tilladelse efter anden lovgivning, f.eks. byggeloven.

Bestemmelsen kan også anvendes i tilfælde, hvor en landmand ønsker at oprette et driftsselskab med henblik på, at en del af ejendommens produktion, f. eks. svineproduktion, drives i selskabsform. Det er en forudsætning, at der alene er tale om leje af eksisterende driftsbygninger uden landbrugsjorder, og at betingelser efter landbrugsloven om egen drift og jordbrug som væsentligste erhverv ikke er til hinder for, at landmanden indgår i driftsselskabet. Bortleje kan dog forudsætte dispensation fra betingelser om hovederhverv efter støttelovgivningen.

  • d) Beboelsesbygninger: Ved leje af beboelsesbygninger er det en forudsætning, at de ikke ernødvendige for opfyldelsen af kravet i lovens § 7, stk. 1, om, at jorden skal drives af beboere af ejendommen, og at lejemålet alene omfatter beboelsesbygning med gårdsplads, have el. lign.

Kravet om selvstændig drift fra ejendommens bygninger i lovens § 7, stk. 1, gælder ikke for en ejendom, der lovligt drives fra en anden landbrugsejendom efter bestemmelserne om samdrift i lovens § 9. Der kræves derfor ikke Landbrugsministeriets tilladelse til udleje af beboelsesbygningen i et sådant tilfælde, jfr. pkt. 7.5 og 11.2.

Udleje af overflødige beboelsesrum til sommerhusbeboelse kan forudsætte tilladelse efter lov om sommerhuse og campering m.v.

13.4 Formkrav og tinglysning

Ved forpagtning af dele af landbrugsejendomme stilles der ikke - således som ved hele landbrugsejendomme - krav om en skriftlig kontrakt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 12.4 og 12.5.

13.5 Dispensation

Dispensation til forpagtning til samdrift med anden landbrugsejendom kan gives i særlige tilfælde, hvor forholdene taler for det. Der henvises til pkt. 11.4 om dispensation fra samdriftsreglerne i § 9 og pkt. 12.7 om dispensation fra forpagtningsreglerne i § 11.

Leje af jorder med henblik på jordbrugsmæssig drift uden samdrift med anden landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 9 kan i almindelighed ikke forventes tilladt.

Der vil dog normalt kunne forventes tilladelse til leje af jorder med henblik på oprettelse af en pelsdyrfarm. Det er en forudsætning, at der meddeles tilladelse efter anden lovgivning, herunder lov om by- og landzoner og miljøbeskyttelseslovgivningen.

Det vil i almindelighed kunne godkendes, at ejeren undtager skovarealer fra et forpagtningsforhold og selv driver disse fra en bolig andetsteds, når den øvrige del af ejendommen bortforpagtes efter reglerne i §§ 11 og 12. Der vil også i almindelighed kunne forventes tilladelse til, at skovarealer bortforpagtes til drift sammen med anden skovejendom.

Leje af jorder med henblik på ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. til etablering af golfbane, motorbane m.v., kan kun forventes tilladt efter lovens § 12, stk. 1, hvis der i øvrigt kan meddeles tilladelse til den pågældende anvendelse efter bestemmelserne i lovens § 7a, stk. 4. Disse regler er nærmere omtalt i pkt. 8.4.

Aftaler om ret til at opstille en vindmølle på over 100 kW kan også godkendes uden krav om udstykning eller tilladelse efter landbrugsloven, hvis vindmøllen kun beslaglægger et mindre areal (15-20 m2), og aftalen er udformet som anført i pkt. 13.2.

Leje af beboelsesbygninger, der er nødvendige for ejendommens drift, vil kun kunne forventes tilladt, når ganske særlige forhold taler for det. Der kan f.eks. være tale om en midlertidig ordning i forbindelse med generationsskifte, hvor ejendommens driftsleder bor i nærheden af ejendommen.

Tilladelse til forpagtning af en del af en landbrugsejendom for et længere tidsrum end 10 år kan kun meddeles, når arealet skal indgå som led i en forbedringsplan efter lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (lov nr. 198 af 9. april 1986). Der henvises til § 12, stk. 2, i landbrugsloven og § 1, stk. 4, i udstykningsloven.

Tilladelser efter § 12 kan tidsbegrænses og betinges, jfr. lovens § 23. Der kan bl.a. stilles betingelser, der tager sigte på at sikre, at arealerne efter lejeforholdets ophør på ny kan inddrages til jordbrugsmæssig drift, herunder f. eks. betingelser om, at eventuelle bygninger og anlæg, der etableres under lejeforholdet, skal fjernes ved lejeforholdets ophør. Se pkt. 24.1.

13.6 Særregler om opsigelse af lejemål vedrørende beboelsesbygninger

Lejelovgivningens bestemmelser kommer til anvendelse på en landbrugsejendoms beboelsesbygninger i den udstrækning, bygningerne ikke er nødvendige for ejendommens selvstændige drift, f. eks. i tilfælde, hvor der findes flere beboelsesbygninger på en ejendom, eller hvor en ejendom drives sammen med anden landbrugsejendom.

Hvis bortlejede boliger på en landbrugsejendom ønskes inddraget til bolig for personer, der skal beskæftiges ved ejendommens drift, er ejeren af ejendommen i henhold til bestemmelsen i landbrugslovens § 12, stk. 3 - uanset lejelovgivningens regler om uopsigelighed - berettiget til at opsige eksisterende lejemål med 6 måneders varsel.

Bestemmelsen gælder såvel lejemål, der er omfattet af §§ 82 og 83 i lov om leje (lovbekendtgørelse nr. 375 af 11. juli 1984 med senere ændringer), som bestemmelser i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (lovbekendtgørelse nr. 46 af 28. januar 1983 med senere ændringer).

Bestemmelsen i lovens § 12, stk. 3, kan også finde anvendelse i tilfælde, hvor ejendommen ønskes solgt, og den nye ejer skal tage fast bopæl på ejendommen, herunder også tilfælde, hvor der endnu ikke er truffet konkret aftale med en køber.

Opsigelse af et lejemål kan dog i visse tilfælde medføre erstatningsansvar for ejeren efter privatretlige regler.

Selv om der i kontrakten er fastsat et kortere opsigelsesvarsel end 6 måneder, f.eks. 4 uger, tilkommer der dog altid lejeren et opsigelsesvarsel på mindst 3 måneder til aftalt flyttedag. Hvis opsigelsesvarslet ifølge kontrakten er mellem 3 og 6 måneder, må opsigelse ske som fastsat i kontrakten.

Det bemærkes, at avls- og driftsbygninger ikke er omfattet af § 12, stk. 3. Efter lejelovens § 83, jfr. §§ 88 og 89, kan lejeren opsiges af ejeren, når denne har brug for bygningerne.

14 Omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme (lovens §§ 13 og 14)

14.1 Generelt om jordomlægninger

Reglerne i § 13 gælder for sammenlægning af to eller flere landbrugsejendomme til en landbrugsejendom, og de omfatter også alle tilfælde, hvor jorder ved udstykning fraskilles en landbrugsejendom og sammenlægges med en eller flere andre landbrugsejendomme. Derimod omfatter bestemmelserne i § 13 ikke tilfælde, hvor en landbrugsejendom suppleres med jord, der ikke er undergivet landbrugspligt.

Reglerne i § 14 omhandler tilfælde, hvor en landbrugsejendom udstykkes, således at den deles i to eller flere selvstændige landbrugsejendomme.

Bestemmelserne om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme angår, ligesom bestemmelserne om samdrift og forpagtning i lovens §§ 9, 11 og 12, strukturtilpasningen inden for landbruget. Ved omlægning af jorder er der dog tale om strukturændringer af mere varig karakter, og ændringen af ejendomsforholdene forudsætter ændring af ejendommene i matriklen og deraf følgende ændringer i tingbogen og i vurderingen til ejendomsværdi og grundværdi.

I tilfælde, hvor jordomlægninger mellem landbrugsejendomme virker til fremme af en hensigtsmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering, kan der efter jordfordelingsloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983) ydes støtte til udgifterne ved berigtigelsen af ændringerne i matriklen og tingbogen m.v.

14.2 Arealgrænser ved sammenlægning

14.2.1 Hovedreglen

Det er fastsat som en hovedregel i lovens § 13, stk. 1, at der kan tillades sammenlægning indtil en arealgrænse på 100 ha.

Der gælder dog samtidig en arealgrænse på 50 ha. Sammenlægning over 50 ha kan således i almindelighed ikke tillades, hvis der er nærliggende landbrugsejendomme med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, der har behov for suppleringsjord, jfr. pkt. 14.2.3. Når suppleringsjordsbehovet er tilgodeset, kan der tillades sammenlægning indtil arealgrænsen på 100 ha.

Ved arealgrænserne ses bort fra arealer, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende.

Bestemmelserne om fortrinsstilling til suppleringsjord svarer til reglerne i § 16, stk. 4, jfr. § 18, stk. 6, om køb af ejendom nr. 2, hvor de to ejendommes areal tilsammen vil overstige 50 ha. Se pkt. 16.2.

I forbindelse med andre dispensationer efter landbrugsloven kan der også tilgodeses suppleringsjordsønsker, hvor der ikke er tale om en ejendom med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, jfr. pkt. 10.3, 14.3.1, 14.3.5 og 14.4.2.

Der er også andre omstændigheder, der har betydning for, om det er muligt at gennemføre en sammenlægning. Landbrugsministeren kan således i medfør af lovens § 13, stk. 3, nægte sammenlægning, hvis det skønnes, at en ansøgt sammenlægning ikke vil tjene en hensigtsmæssig udvikling af jordbrugserhvervene i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelser. Disse forhold omtales nærmere nedenfor pkt. 14.3.1-14.3.5.

14.2.2 Overskridelse af arealgrænserne

Det er muligt at opnå tilladelse til sammenlægning over arealgrænserne på 50 ha og 100 ha, idet landbrugsministeren kan meddele dispensation i henhold til § 13, stk. 2, når forholdene taler for det. Der kan herved tages hensyn til væsentlige forskelle i jordernes bonitet i de forskellige dele af landet.

Arealgrænserne på 50 ha og 100 ha kan således tillades overskredet i mindre omfang, når jorderne er af ringere end middelgod bonitet. Dette gælder, uanset om nærliggende landbrugsejendomme måtte have behov for suppleringsjord.

Tilladelse til overskridelse af sammenlægningsgrænsen på 100 ha kan også gives på grund af andre forhold, f. eks.

hvis der samtidig afgives jord til hensigtsmæssig supplering af andre landbrug,

hvis der er tale om mindre arealer, der er særlig velbeliggende for den ejendom, de ønskes sammenlagt med, og jorderne samtidig kan antages - også på længere sigt - at være uden interesse for andre landbrug,

hvis sammenlægningen omfatter en ejendom, hvor bygningerne er nedbrændt, og genopførelse af bygningerne ikke skønnes at være hensigtsmæssig, og hvor ejendommen ikke har kunnet afhændes til sammenlægning inden for sammenlægningsgrænsen, eller

hvis der er tale om supplering af andelsbrug, jfr. pkt. 20.2.3 og 22.4.

14.2.3 Ejendomme, der har fortrinsstilling til suppleringsjord

Hvis en landbrugsejendom ved sammenlægning vil få et areal på mere end 50 ha, kan sammenlægning i almindelighed ikke tillades, hvis der er en anden ejendom, der har behov for suppleringsjord.

Det er en forudsætning for at opnå fortrinsstilling til suppleringsjord,

at der er tale om en nærliggende landbrugsejendom (normalt indenfor 1 km) med en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion,

at der er et aktuelt behov for suppleringsjorden for at tilvejebringe et passende forhold mellem arealet og ejendommens produktionsapparat, jfr. nedenfor om miljøregler m.v.,

at ejeren af den ejendom, der ønskes suppleret, ikke ved suppleringen vil blive ejer af mere end 50 ha, jfr. dog pkt. 14.2.4 om fradrag af arealer, og

at betingelserne for sammenlægning i øvrigt er opfyldt, jfr. pkt. 14.3.1-14.3.5.

Fortrinsstillingen til suppleringsjord er således begrænset til ejendomme, der har en væsentlig produktion, enten i form af en animalsk produktion eller en specialproduktion. Sammenholdt med betingelserne ved sammenlægning skal ejendommen efter suppleringen danne grundlag for opfyldelse af kravet om jordbrug som væsentligste erhverv, jfr. pkt. 14.3.5. Det er en forudsætning, at der er et misforhold mellem ejendommens jordtilliggende og produktionsapparat, der ikke kan afhjælpes ved driften af en anden landbrugsejendom, som den pågældende måtte være ejer af.

Bestemmelsen skal tilgodese ejendomme med en væsentlig animalsk produktion (svin, kvæg, fjerkræ, pelsdyr m.v.), der har behov for suppleringsjord for at skabe et harmonisk eller forbedret forhold mellem produktion og jordtilliggende efter reglerne i miljøbeskyttelseslovgivningnen, jfr. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 om husdyrgødning og ensilage m.v. Supplering af en bedrift, hvis animalske produktion delvis er baseret på forpagtningsaftaler, aftaler om udspredning af husdyrgødning eller lignende, kan også komme på tale. Er det derimod muligt for den, der ønsker suppleringsjord, at afhjælpe eventuelle gødningsproblemer ved udbringning på en anden ejendom, den pågældende ejer, vil et ønske om suppleringsjord normalt ikke komme i betragtning.

Bestemmelsen skal også tilgodese ejendomme med en væsentlig specialproduktion, hvortil der er foretaget store investeringer i driftsbygninger, anlæg m.v., (væksthusgartneri, planteskole, bærproduktion, frugtplantage m.v.), og som har behov for suppleringsjord for at sikre en bedre udnyttelse af produktionsapparatet. Det gælder navnlig større virksomheder, hvor langsigtede investeringer gør produktionen særlig afhængig af det etablerede produktionsapparat, og hvor en udflytning af virksomheden må anses for uhensigtsmæssig.

14.2.4 Øvrige forudsætninger for fortrinsstilling

Ved fortrinsstillingen kan der kun tilgodeses et suppleringsjordsbehov inden for arealgrænsen på 50 ha. Der ses bort fra arealer, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi. Fortrinsstillingen er begrænset til det areal, der er nødvendigt til at skabe harmoni mellem ejendommens jordtilliggende og produktionsapparat, og den kan kun gøres gældende over for de arealer, der søges sammenlagt med ansøgerens landbrugsejendom.

Muligheden for at opnå en fortrinsstilling skal dog ikke kunne motivere til en udvidelse af bedriften, så der skabes et misforhold mellem produktionen og ejendommens jordtilliggende. Ved bedømmelsen af en eventuel fortrinsstilling ses der derfor normalt bort fra udvidelse af husdyrhold, anlæg m.v., som har fundet sted kort tid forinden - som udgangspunkt mindre end 1 år - og som ikke klart er motiveret af andre forhold, f. eks. nyetablering.

Det er en forudsætning, at den landmand, der ønsker suppleringsjord, er indstillet på at betale en jordpris, der svarer til sædvanlig handelspris i området for landbrugsjord af tilsvarende bonitet. Hvis parterne ikke kan blive enige, skal jordlovsmyndighederne tage stilling til, om den tilbudte pris giver grundlag for en fortrinsstilling til suppleringsjorden.

Er der tale om flere ejendomme, der opfylder de nævnte betingelser for en fortrinsstilling til suppleringsjord, vil de i almindelighed anses for at være ligeberettigede.

Fortrinsstillingen gælder kun i den konkrete salgssituation og er ikke ensbetydende med en egentlig ret til køb af suppleringsjord. Ejeren kan derfor frit sælge jorderne, evt. hele ejendommen, til anden side, uanset ønsket om en fortrinsstilling.

14.2.5 Undersøgelse af suppleringsjordsbehov

Ved ansøgning om sammenlægning, der overstiger arealgrænsen på 50 ha, skal ansøgeren overfor jordlovsmyndighederne i videst muligt omfang godtgøre, at der ikke er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord efter reglerne i § 13, stk. 1.

Ansøgningen skal vedlægges »naboerklæring« fra samtlige ejere af nærliggende landbrugsejendomme (inden for 1 km), jfr. dog nedenfor. Afstanden på 1 km er fastsat under hensyn til, at en eventuel supplering af nærliggende landbrugsejendomme kan ske inden for de normale afstandskrav ved sammenlægning, jfr. pkt. 14.3.1.

Naboerklæringen skal afgives på et særligt skema, der kan fås ved henvendelse til Matrikeldirektoratet, Jordbrugsdirektoratet eller jordbrugskommissionernes formænd eller viceformænd. Ansøgningen skal samtidig vedlægges et oversigtskort, hvor der er indtegnet de landbrugsejendomme, hvis ejere ønsker at købe suppleringsjord. Desuden skal angives beliggenheden af bygningerne på de landbrugsjendomme, hvis ejere ikke er interesseret i suppleringsjord, eller hvorfra der ikke er indhentet naboerklæring. Der henvises til de nærmere regler i § 10, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Hvis en erklæring ikke kan fremskaffes, eller det er åbenbart, at en ejendom ikke vil kunne få tillagt suppleringsjord efter reglerne i § 13, kan ansøgeren i stedet vedlægge en redegørelse for forholdene. Det vil f. eks. ikke være nødvendigt at indhente naboerklæringer fra ejere af ejendomme, der ligger på den modsatte side af en stærkt trafikeret vej, ejendomme uden driftsbygninger eller ejendomme, der helt klart overskrider grænsen på 50 ha (efter fradrag af fredskovsarealer og arealer uden dyrkningsmæssig værdi). Der må redegøres for hver enkelt ejendom, hvor der ikke er indhentet naboerklæring, og ejendommens matrikulære betegnelse må oplyses.

Hvis ansøgeren godtgør, at en nabo ikke har tilbageleveret naboerklæringen i udfyldt stand inden 4 uger efter, at erklæringsskemaet er udleveret, eventuelt fremsendt ved anbefalet brev, kan jordlovsmyndighederne beslutte, at der kan ses væk fra et eventuelt ønske om suppleringsjord. Det er en forudsætning, at naboen er gjort bekendt med fristen.

Naboerklæringer kan frafaldes, hvis ansøgeren godtgør, at der kan fradrages arealer, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, og arealer, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, således at arealgrænsen på 50 ha ikke overskrides. Det samme gælder, hvis sammenlægningen kan godkendes ved dispensation fra arealgrænsen på 50 ha på grund af lav bonitet, jfr. pkt. 14.2.2. Naboerklæringer kan endvidere frafaldes i situationer, hvor der sker omlægning af mindre, fraliggende englodder og skovlodder, eller hvis der er tale om arealer, hvor der ikke kan udspredes gødning.

Naboerklæringer kan undlades, hvis det i en forhåndsansøgning søges afklaret, om der kan opnås tilladelse til nedlægning af en landbrugsejendom, jfr. pkt. 14.3.2 om bevaringsværdige driftsenheder.

14.2.6 Jordlovsmyndighedernes behandling af sagen

De lokale jordlovsmyndigheder påser ved behandlingen af sagen, at der er foretaget fornøden undersøgelse af suppleringsjordsbehovet, og meddeler ansøgeren, om ansøgningen kan anbefales, om andre landmænd bør have fortrin til suppleringsjorden, jfr. pkt. 14.2.3, eller om ansøgningen på grund af andre forhold, f. eks. beliggenhedsforhold m.v., ikke kan anbefales, jfr. pkt. 14.3. Der kan henvises til cirkulære nr. 93 af 11. juli 1986 om de lokale jordlovsmyndigheders opgaver i forbindelse med administrationen af landbrugsloven.

Hvis jordbrugskommissionen ved sin indstilling i sagen finder, at en nabo bør have fortrinsstilling til suppleringsjord, vil såvel ansøgeren som naboen i almindelighed blive underrettet herom af jordbrugskommissionen. Hvis jordbrugskommissionen derimod finder, at der ikke kan tages hensyn til naboens ønsker om suppleringsjord, vil ansøgeren normalt blive underrettet af jordbrugskommissionen, medens naboerne, der har ønsket suppleringsjord, vil blive underrettet af Matrikeldirektoratet om sagens afgørelse.

Sager om fortrinsstilling skal normalt henregnes til de mere betydningsfulde sager, hvor besigtigelse og indstilling foretages af hele jordbrugskommissionen.

14.3 Betingelser for sammenlægning

14.3.1 Beliggenhedsforhold

Efter bestemmelserne i lovens § 13, stk. 3, nr. 1, er spørgsmålet om en hensigtsmæssig beliggenhed et af de hensyn, der skal varetages i forbindelse med omlægning af jorder mellem landbrugsjendomme. Bestemmelsen er uændret siden 1967, men der er dog ved lovændringen i 1986 forudsat en begrænset lempelse af den administrative praksis, dels med hensyn til fravigelse af 1 km-reglen, dels med hensyn til sammenlægning over stærkere befærdet vej, jfr. nedenfor.

Tilladelse til sammenlægning kan i almindelighed ikke forventes meddelt, hvis den benyttede forbindelsesvej mellem bygningerne og de enkelte lodder med dyrkningsjorder, der tillægges ejendommen, overstiger 1 km.

I særlige tilfælde kan 1 km-reglen dog fraviges. Der kan bl.a. tages hensyn til, at suppleringsjorderne grænser til køberens landbrugsejendom, men andre forhold, herunder loddernes størrelse og karakter, nærliggende landbrugsejendommes suppleringsjordsbehov m.v., indgår også i vurderingen.

Der kan også nævnes tilfælde, hvor der er tale om områder med en særlig ejendomsstruktur, hvor der er stor afstand mellem jorder og landbrugsbygninger, og hvor der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord.

Ved afgørelsen af, om en ansøgt sammenlægning kan gennemføres under hensyn til beliggenhedsforholdene, vil der ikke alene blive lagt vægt på afstanden mellem jord og bygninger, men også andre forhold vil blive taget i betragtning.

Der vil således f. eks. blive lagt vægt på, at færdslen til jorderne ikke vil komme til at foregå på stærkere trafikerede veje, i almindelighed veje med en årsdøgntrafik på over 1000 biler. Der vil dog kunne tillades sammenlægning, der medfører færdsel tværs over sådanne veje, når særlige forhold taler for det. Det gælder navnlig veje med under 2000 biler i årsdøgntrafik. Det vil da normalt være en forudsætning, at der er gode oversigtsforhold, og at der findes eller kan etableres hensigtsmæssigt beliggende markoverkørsler for den tværgående landbrugstrafik. Det indgår også i vurderingen, om sammenlægningen fører til en i øvrigt velarronderet ejendom, og at der ikke er andre, bedre beliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord.

Der lægges også vægt på, at færdslen til jorderne ikke vil komme til at ske gennem landsbybebyggelse eller andet tæt bebygget område.

I tilfælde, hvor det er en forudsætning for en godkendelse af sammenlægning, at færdslen til ejendommens jorder ikke sker ad stærkere trafikerede veje eller gennem bymæssige bebyggelser, men ad en anden forbindelsesvej, kan der stilles krav, der tager sigte på at sikre, at en sådan forudsætning ikke brister. Der kan således stilles krav om, at vejadgang over anden ejendom sikres med retlig bindende virkning ved tinglysning eller optagelse på matrikelkortet. Der kan f.eks. også stilles krav om nedlæggelse af overkørsler til offentlig vej eller om anlæg af en markvej, der kan anvendes til færdsel med landbrugsmaskiner af enhver art.

Hvis der er tale om arealer, der kun er egnet til vedvarende græsning (jfr. definitionen i pkt. 11.2 og 13.3) eller arealer helt uden landbrugsmæssig værdi, vil der i almindelighed kunne opnås tilladelse til sammenlægning inden for en større afstand. Som regel vil afstande på indtil ca. 5 km kunne godkendes, dog afhængig af landbrugsstrukturen i det pågældende område. Hvis der er tale om større samlede eng-, kær-, mose- eller marskområder vil der kunne godkendes afstande på indtil ca. 8 km.

Er der tale om skovarealer under 10-15 ha, vil der i almindelighed kunne godkendes afstande på indtil 8 km til bygningerne på køberens ejendom. Ved større skove kan der dog godkendes afstande på indtil ca. 15 km.

14.3.2 Bevaringsværdige driftsenheder

Bestemmelsen i § 13, stk. 3, nr. 2, har til formål at hindre, at en bevaringsværdig driftsenhed nedlægges ved sammenlægning med anden landbrugsejendom eller ved udstykning nedbringes til en størrelse, hvor den ikke længere er bevaringsværdig. Reglerne finder kun anvendelse på ejendomme, hvis ejendomsværdi, ekskl. stuehusets værdi, overstiger en beløbsgrænse, der ved loven er fastsat til 420.000 kr. ved årsreguleringen pr. 1. april 1985. Beløbsgrænsen reguleres hvert år, og er nu ændret til 517.000 kr. ved 18. almindelige vurdering pr. 1. januar 1986, jfr. pkt. 14.3.7.

Bestemmelsen giver mulighed for at bevare landbrugsejendomme med et passende jordtilliggende, når forholdene taler for det.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om en bevaringsværdig driftsenhed, vil der bl.a. blive lagt vægt på, om ejendommen har gode og velindrettede beboelses- og avls- eller driftsbygninger, og om den har et passende jordtilliggende, en god arrondering og jordbonitet, således at ejendommen efter en jordbrugsmæssig vurdering bør opretholdes som en selvstændig heltids- eller deltidsbedrift. En ejendom med dårlige driftsbygninger eller helt uden driftsbygninger kan dog anses som bevaringsværdig på grund af arealstørrelse, god arrondering og god jordbonitet. Der kan også tages hensyn til særlige forhold i forskellige dele af landet, herunder til bevarelse af mindre erhvervsvirksomheder inden for jordbruget i tyndt befolkede dele af landet eller i mindre samfund.

Hvis en ejendom ikke skønnes at være bevaringsværdig under hensyn til ejendommens bygninger, areal, jordbonitet og arrondering, kan den tillades nedlagt eller nedbragt til en størrelse, som parterne ønsker det, jfr. pkt. 14.3.6.

Hensynet til den eller de ejendomme, der ønskes suppleret, kan tillige tale for, at der meddeles tilladelse til nedlægning eller fraskillelse af jorder. Også spørgsmål om ejendommens beliggenhed i forhold til planlægningen for området, herunder om ejendommen er særlig højt vurderet til ejendomsværdi, f. eks. på grund af beliggenhed, eller om jorderne må påregnes inddraget til bymæssige formål, vil indgå i vurderingen.

Hvis det drejer sig om sammenlægning af en bevaringsværdig og en ikke bevaringsværdig driftsenhed, og der ikke samtidig sker fraskillelse af det bedst egnede sæt bygninger, vil bestemmelsen i § 13, stk. 3, nr. 2, normalt ikke være til hinder for sammenlægningen. En eventuel senere fraskillelse af bygninger behandles efter reglerne i § 4, stk. 4, jfr. pkt. 6.6.

Beløbsgrænsen, der som nævnt er afgørende for, om bestemmelsen kan bringes i anvendelse, svarer efter landsgennemsnittet for vurderingen af landbrugsejendomme til et areal på ca. 15 ha.

Hverken beløbsgrænsen eller det nævnte arealgennemsnit på ca. 15 ha må tages som udtryk for, at der ikke under disse størrelser findes bevaringsværdige driftsenheder. Der er således et betydeligt antal ejendomme af mindre størrelse, der drives ved specialiserede, intensive driftsformer, f. eks. gartneri- og planteskolevirksomheder.

14.3.3 Uheldig opdeling af restejendommen

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 3, nr. 3, vedrører tilfælde, hvor en ejendoms jorder ved en ansøgt jordomlægning ville blive opdelt på uheldig måde for driften. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lovens § 4, stk. 4.

Omlægning af jorder kan i almindelighed ikke forventes godkendt, hvis udstykningen vil medføre, at restejendommens driftsarealer bliver opdelt eller adskilt fra bygningerne på en sådan måde, at muligheden for en hensigtsmæssig drift af ejendommen forringes væsentligt.

14.3.4 Brugsstørrelse ved supplering

Bestemmelserne i § 13, stk. 3, nr. 4 og 5, tilsigter at give landmænd, der ejer et heltids- eller deltidsbrug en fortrinsstillng til suppleringsjord i forhold til personer, der ejer fritidslandbrug. Se nedenfor pkt. 14.3.5.

Efter bestemmelsen kan sammenlægning nægtes, hvis den supplerede ejendom ikke ved sammenlægningen vil få et areal på mindst 15 ha, eller hvis den ikke bliver en bevaringsværdig driftsenhed. Bestemmelsen er således ikke til hinder for supplering af mindre, intensivt drevne ejendomme, f.eks. gartnerier og planteskolevirksomheder m.v.

I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til supplering af en mindre ejendom, selv om denne i første omgang ikke bliver en bevaringsværdig driftsenhed. Der vil navnlig blive lagt vægt på, om den supplerede ejendom på længere sigt skønnes at ville kunne blive en bevaringsværdig driftsenhed, f.eks. ved intensiv produktion, bygningsinvesteringer m.v. eller ved mulighed for en senere erhvervelse af yderligere suppleringsjord. Der vil også blive lagt vægt på, om ejendommen allerede har en animalsk produktion eller specialproduktion, hvor der er behov for suppleringsjord for at tilvejebringe et passende forhold mellem jordtilliggendet og produktionsapparatet, jfr. pkt. 14.2.3.

14.3.5 Uhensigtsmæssig ejendomsfordeling

Bestemmelsen i § 13, stk. 3, nr. 5, har det sigte, at der ved supplering af bestående landbrugsejendomme principielt skal indgå de samme hensyn, som gælder ved erhvervelse af hele landbrugsejendomme, jfr. § 16, stk. 4, om erhvervelse af ejendom nr. 2. Bestemmelsen kan anvendes såvel i erhvervelsessituationer som i situationer, hvor ansøgeren i forvejen er ejer af de landbrugsejendomme, der søges sammenlagt.

Ved afgørelse af, om sammenlægning kan godkendes, vil der på grundlag af de nævnte bestemmelser kunne foretages en prioritering af sammenlægningsmuligheder. Der vil herved blive taget hensyn til, om ansøgeren opfylder uddannelseskravet efter lovens § 16, stk. 1, og om ansøgeren har eller ved suppleringen tager jordbrug som væsentligste erhverv.

Opfylder ansøgeren ikke kravene om fast bopæl, uddannelse og jordbrug som væsentligste erhverv, vil der således i almindelighed ikke kunne forventes tilladelse til sammenlægning, hvis ejeren af en anden ejendom ønsker suppleringsjord, og denne ejendom ligger hensigtsmæssigt for supplering. Det samme gælder, hvis ansøgeren køber jord til supplering, og ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år i forvejen ejer landbrugspligtige arealer, der tilsammen overstiger 100 ha. I begge tilfælde er det dog en forudsætning, at den ejendom, der ønskes suppleret, ejes af en landmand, der opfylder de almindelige krav til supplering. I disse tilfælde er der ikke noget krav om, at ejendommen har en væsentlig animalsk produktion eller specialproduktion, jfr. pkt. 14.2.3.

En pelsdyravler, der ikke fuldt ud opfylder uddannelseskravene, vil dog kunne få tilladelse til at supplere sin landbrugsejendom, uanset om andre landmænd, der opfylder uddannelseskravene, ønsker suppleringsjord. Der vil her blive lagt vægt på ansøgerens hidtidige beskæftigelse ved pelsdyravl, og på, om ejendommen har behov for suppleringsjord efter miljøreglerne, jfr. pkt. 16.1.6.

De hensyn, der ligger bag landbrugslovens erhvervelsesregler, vil også kunne indgå i vurderingen i tilfælde, hvor der ikke er tale om, at en anden landmand ønsker at supplere sin ejendom.

Det vil i sådanne situationer kunne tale for meddelelse af tilladelse, at ansøgeren opfylder bopælskravet og helt eller delvis opfylder kravene om uddannelse eller jordbrug som væsentligste erhverv, og at der er tale om en hensigtsmæssig ændring af ejendomsstrukturen og jordarronderingen. Ved supplering med skovarealer vil erhvervelsesbetingelser om uddannelse og jordbrug som væsentligste erhverv i almindelighed kunne fraviges.

Omvendt vil det kunne tale imod en tilladelse til sammenlægning, hvis den ejendom, der ønskes suppleret, er et fritidslandbrug, som ikke efter suppleringen skønnes at kunne drives som en selvstændig jordbrugsbedrift med et erhvervsmæssigt sigte.

I ganske særlige tilfælde, hvor ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år i forvejen ejer landbrugsarealer, der væsentligt overstiger 100 ha (i almindelighed over 150 ha), vil dette forhold alene kunne begrunde, at der ikke kan gives tilladelse til supplering med jorder, der tilkøbes.

Ved afgørelsen vil der også blive taget hensyn til ejendomsstrukturen på længere sigt. Selv om der i en konkret situation er en anden landmand, der efter de foran omtalte regler kunne få sin ejendom suppleret, vil der af hensyn til ejendomsstrukturen på længere sigt kunne lægges mere vægt på, om den ejendom, der efter ansøgningen ønskes suppleret, vil få en passende størrelse og arrondering, jfr. pkt. 14.3.4.

Som følge af bestemmelsen i § 13, stk. 3, nr. 5, skal der i ansøgninger om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme være erklæring fra ansøgeren (§ 13-erklæring) om, hvorvidt han/hun som ejer/erhverver opfylder de i lovens § 16, stk. 1 og 4, anførte krav om fast bopæl, uddannelse og jordbrug som væsentligste erhverv, samt om, hvorvidt ansøgeren, dennes ægtefælle og børn under 18 år er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom, jfr. § 10, stk. 1, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Det er i fornævnte bekendtgørelse præciseret, at kravene i lovens §§ 16-17a og § 18a om fast bopæl og jordbrug som væsentligste erhverv finder tilsvarende anvendelse ved supplering af en landbrugsejendom efter lovens § 13. Kravene skal opfyldes af erhververen/ejeren i mindst 8 år fra godkendelsen af suppleringen. Efter udløbet af denne frist gælder bopælspligten efter lovens § 7, stk. 2, som er omtalt i pkt. 7.5.

Hvis ansøgeren ejer flere landbrugsejendomme end den, der ønskes suppleret, kan bopælskravet også opfyldes ved fast bopæl på en af de andre landbrugsejendomme.

14.3.6 Udstykning til bunds

Ved lovændringen i 1986 er der åbnet mulighed for i forbindelse med jordomlægninger at bevare restejendomme som deltidsbrug eller fritidslandbrug (med landbrugspligt og bopælspligt) med en størrelse, som aftaleparterne ønsker det. Dette gælder også i situationer, hvor der eventuelt måtte være fremsat ønske om suppleringsjord fra ejere af nærliggende landbrugsejendomme. Det er dog en forudsætning, at ejendommens jorder ikke vil blive opdelt på en uheldig måde for driften, jfr. pkt. 14.3.3.

Hvis parterne derimod ønsker landbrugspligten ophævet på restejendommen i forbindelse med udstykningen, må der som hidtil ske udstykning til bunds. Se pkt. 6.5.2.

Efter gældende administrativ praksis er der siden 1973-loven i forbindelse med udstykning blevet tinglyst deklarationer på restejendomme om, at ejendommens landbrugsjorder senest ved ejerskifte skal fraskilles til sammenlægning med bestående landbrugsejendomme. Disse deklarationer kan nu frafaldes og efter anmodning kvitteres til aflysning.

Om genoprettelse af nedlagte landbrugsejendomme, der efter hidtil gældende praksis siden 1973-loven er udstykket til bunds, henvises til pkt. 14.4.2.

14.3.7 Regulering af beløbsgrænsen

Efter bestemmelsen i § 13, stk. 4, reguleres beløbsgrænsen, der er knyttet til begrebet »en bevaringsværdig driftsenhed« hvert år på grundlag af den gennemsnitlige udvikling i ejendomsvurderingerne for landbrugsejendomme.

Den regulerede beløbsgrænse fastsættes ved bekendtgørelse af landbrugsministeren samtidig med regulering af beløbsgrænsen i lovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 5. Ved bekendtgørelse nr. 778 af 21. november 1986 er beløbsgrænsen ændret til 517.000 kr. ved 18. almindelige vurdering pr. 1 januar 1986.

14.4 Oprettelse af nye, selvstændige landbrugsejendomme

14.4.1 Ejendomme med nye bygninger

Efter lovens § 14 kan der ved dispensation tillades udstykning af en landbrugsejendom med henblik på oprettelse af nye, selvstændige landbrugsejendomme.

Ved oprettelse af en ny landbrugsejendom med nye bygninger lægges der vægt på, at både den nye landbrugsejendom og restejendommen skønnes at kunne udgøre en bevaringsværdig driftsenhed, jfr. pkt. 14.3.2. Det indgår i vurderingen, om ejendommens størrelse, jordbonitet, driftsform og de påtænkte beboelses- og avls- eller driftsbygninger vil kunne danne grundlag for en sådan jordbrugsbedrift.

Der vil også blive lagt vægt på, om køberen har en uddannelse, der opfylder de i medfør af lovens § 16, stk. 1, fastsatte krav, og om han selv vil drive den nye landbrugsejendom som et selvstændigt brug, jfr. lovens § 7. For en tilladelse taler også, at køberen agter at drive ejendommen med jordbrug som væsentligste erhverv. Ved afgørelsen vil der endvidere blive taget hensyn til, om køberen og dennes ægtefælle og børn under 18 år ejer eller er medejer af en eller flere andre landbrugsejendomme, og hvordan ejendommene drives.

Kravet om fast bopæl og egen drift skal opfyldes i mindst 8 år efter udstykningen, jfr. pkt. 7.5.

Det er en forudsætning for udstykningstilladelse, at der foreligger de nødvendige tilladelser og dispensationer i henhold til anden lovgivning, herunder lov om by- og landzoner. Der henvises i øvrigt til pkt. 5 om notering af landbrugsejendomme og pkt. 10.1 om udstykning af arealer med henblik på opførelse af nye bygninger til landbrug.

Ved oprettelse af en ny landbrugsejendom med bestående bygninger gælder tilsvarende regler.

14.4.2 Genoprettelse af nedlagte landbrugsejendomme.

Nedlagte landbrug kan i særlige tilfælde genoprettes som landbrugsejendomme med henblik på anvendelse til fritidslandbrug. Reglerne tager sigte på supplering af ejendomme, hvor bygninger, gårdsplads og have m.v. i overensstemmelse med de siden 1973 gældende regler om udstykning til bunds er fraskilt uden landbrugspligt. Der kan undtagelsesvis gives tilladelse til genoprettelse af ejendomme, der er nedlagt før 1973.

Det er en forudsætning, at der er tale om velbeliggende jorder for bygningerne, i almindelighed tilgrænsende bygningslodden, og at der ikke er nærliggende landbrugsejendomme, der har behov for suppleringsjord, jfr. pkt. 14.2.1, næstsidste afsnit. Der lægges også vægt på, at der ikke er risiko for miljøkonflikter i forhold til eksisterende boligbebyggelse.

Beboelsesbygningen skal være egnet til helårsbeboelse for en familie og normalt være på mindst 120 m2, jfr. pkt. 7.2. Der skal være driftsbygninger, der umiddelbart eller efter mindre investeringer er egnede til en jordbrugsmæssig drift af ejendommen. Der vil således i almindelighed ikke kunne blive tale om genoprettelse af ejendomme, hvor bebyggelsen alene har karakter som et parcelhus med tilhørende udhus til bil, haveredskaber m.v.

Ejendommen skal i almindelighed efter suppleringen have et jordtilliggende på mindst 2 ha, jfr. § 3, stk. 1. Der kan dog også tillades genoprettelse af landbrugsejendomme under 2 ha, hvis mindst halvdelen af arealet anvendes jordbrugsmæssigt.

Det er en forudsætning, at ejeren er indforstået med at opfylde kravet om fast bopæl i mindst 8 år efter suppleringen, jfr. pkt. 7.5. Hvis den fremtidige ejendom vil overstige areal- eller grundværdigrænsen i § 16, stk. 3, skal de øvrige erhvervelsesbetingelser i § 16, stk. 1 eller stk. 2, også være opfyldt.

Det er endelig en forudsætning, at der foreligger de nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning, herunder lov om by- og landzoner.

14.5 Formelle krav ved omlægning af jorder

Efter lovens § 15 skal sammenlægning ske under iagttagelse af reglerne i tinglysningslovens §§ 21 og 23.

Når der ansøges om udstykning af et areal fra en landbrugsejendom til sammenlægning med en anden landbrugsejendom, meddeler Landbrugsministeriet først betinget approbation på udstykning af det pågældende areal. Endelig approbation meddeles, når det derefter er godtgjort, at køberens skøde på arealet er foreløbigt indført i tingbogen, og at der ikke af hensyn til bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21 og 23 er noget til hindre for, at arealet sammenlægges med køberens landbrugsejendom.

Hvis sammenlægningen ikke er gennemført inden 3 år efter, at sammenlægningstilladelsen er meddelt, bortfalder tilladelsen, medmindre det dokumenteres, at tilladelsen rent faktisk er udnyttet, jfr. § 23, stk. 2, der omtales i pkt. 24.2.

Der kan også stilles andre betingelser for tilladelser i medfør af §§ 13 og 14, der i almindelighed kræves opfyldt, inden der gives endelig tilladelse, f. eks. ved tinglysning af deklaration, jfr. lovens §§ 23 og 33.

15 Erhvervelse af landbrugsejendomme

15.1 Baggrunden for landbrugslovens regler om erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme

Det generelle sigte med begrænsninger i adgangen til erhvervelse af landbrugsjord er at bevare selvejet som den fremherskende ejerform og at modvirke en for stærk koncentration af ejendomsretten. Det er endvidere hensigten at sikre, at dyrkningsjorden bevares som produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene, at modvirke spekulation i forbindelse med opkøb af landbrugsejendomme til udstykning eller med henblik på inflationssikring af kapital samt i det hele at sikre en forsvarlig og hensigtsmæssig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer.

Ved lovændringen i 1978 skærpedes erhvervelsesbetingelserne ved indførelse af krav om uddannelse og om jordbrug som væsentligste erhverv gældende for alle landbrugsejendomme. Reglerne om erhvervelse og familieoverdragelser blev samtidig strammet, dels for at tilpasse disse regler lovens almindelige erhvervelsesbetingelser og dels for at hindre misbrug.

Da den økonomiske situation i landbruget medførte, at et større antal erhververe end forudsat i loven ikke var i stand til at opfylde kravet om jordbrug som væsentligste erhverv, gennemførtes der i 1983 en midlertidig lempelse af kravet. Samtidig lempedes de i henhold til lovens § 16, stk. 1, nr. 5, fastsatte uddannelseskrav midlertidigt.

Ved en lovændring i december 1985 gennemførtes en begrænsning af mulighederne for at erhverve ejendom nr. 2, idet den maksimale vejafstand mellem 2 ejede landbrugsejendomme blev nedsat til 1 km.

Med lov nr. 327 af 4. juni 1986 er landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser ændret i overensstemmelse med udviklingen og den samtidige ændring af lovens formålsbestemmelser. Loven har som anført i pkt. 2 ikke længere alene heltidsfamiliebruget for øje. Erhvervelsesbestemmelserne må fremtidig også medvirke til bevarelsen af et befolkningsgrundlag og dermed til opretholdelsen af beskæftigelses- og udfoldelsesmuligheder i landdistrikterne. Også hensynet til det omgivende miljø kan tænkes at spille ind ved vurderingen af konkrete erhvervelsessager.

15.2 1986-lovens retsvirkninger

I henhold til § 2 i lov nr. 327 af 4. juni 1986 har loven virkning for retshandler, der indgås efter dens ikrafttræden. Tilladelser, der er givet efter den hidtidige lovgivning, vil fortsat være gældende, ligesom vilkår, der er fastsat i tilladelser, opretholdes. Det tilføjes dog, at betingelser, herunder afledede betingelser om f. eks. frasalg af jord, som i afgørelser efter den tidligere lovgivning er stillet som vilkår i dispensationer og tilladelser, og som ikke vil kunne stilles efter den nugældende lov, ikke vil blive krævet opfyldt, uanset at eventuelle frister for vilkårets opfyldelse er overskredet.

I det omfang kravene om jordbrug som væsentligste erhverv og om egen drift er ophævet, er kravene også bortfaldet for personer, der i henhold til den hidtidige landbrugslov var forpligtet til at opfylde dem.

15.3 Erhvervelsesreglernes anvendelsesområde

Landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser finder anvendelse på ejendomme, der i medfør af lovens § 2, stk. 2, er undergivet landbrugspligt, jfr. pkt. 4, og som helt eller delvis ligger i landzone, jfr. lov om by- og landzoner.

Reglerne gælder ved erhvervelse af en hel landbrugsjendom eller erhvervelse af en ideel anpart i en sådan.

Erhvervelse af en bestemt fysisk del af en landbrugsejendom forudsætter udstykning, jfr. udstykningsloven, samt tilladelse i henhold til landbrugslovens §§ 4, 13 eller 14, jfr. pkt. 6 og 14. Er erhververen et selskab eller lignende, kræves der endvidere tilladelse efter landbrugslovens § 20, jfr. § 21, se pkt. 21.

15.4 Erhvervelsessituationer

Lovens § 16, der omhandler erhvervelser i fri handel, jfr. pkt. 16, er opbygget således, at erhvervelsesbetingelserne er tilpasset forskellige ejendomskategorier, og således, at kravene er lempeligst ved erhvervelse af mindre ejendomme. Der stilles ikke længere krav om, at erhververen skal have jordbrug som væsentligste erhverv. Kun ved erhvervelse af ejendom nr. 2, hvor der i øvrigt gælder specielle regler, fastholdes kravet.

Ejendomme på 15 ha eller derunder og med en grundværdi, der ikke overstiger 164.000 kr. ved årsreguleringen pr. 1. april 1985(* 1), kan erhverves, uden der stilles krav om, at erhververen selv skal drive ejendommen og være landbrugsuddannet.

Ved erhvervelse af ejendomme, der areal- eller vurderingsmæssigt overstiger de ovenfor nævnte grænser, stilles der derimod såvel krav om landmandsuddannelse som om »egen drift« af ejendommen. Uddannelseskravet er skærpet ved erhvervelse af ejendomme på over 30 ha.

I henhold til § 13 kan ejendomme under nedlægningsgrænsen nedbringes til en hvilken som helst størrelse, ejeren ønsker. Bestemmelsen forhindrer som hidtil, at større landbrugsejendomme ved frasalg af arealer nedbringes til en størrelse, hvor de ikke længere er bevaringsværdige.

De i §§ 13 og 16 fastsatte beløbsgrænser reguleres på grundlag af udviklingen i ejendomsvurderingen af landbrugsejendomme. Reguleringen finder sted årligt ved bekendtgørelse kort efter vurderingernes offentliggørelse.

Tilpasningen af erhvervelsesreglerne til de forskellige ejendomskategorier giver sammenholdt med udstykningsmulighederne i henhold til § 13 mulighed for, at der ofte vil kunne disponeres direkte på grundlag af loven. Dispensation fra betingelserne i § 16 vil derfor kun komme på tale, når særlige omstændigheder taler derfor.

I særlige tilfælde vil visse af lovens regler kunne fraviges i videre omfang end anført under pkt. 16. Der vil således kunne tages særlige hensyn til regionale forhold, mindre øsamfund, særlige jordbrugsvirksomheder m.v., ligesom der vil kunne tages hensyn til specielle landbrugsejendomme, der f. eks. er forsynet med bygninger af en sådan karakter og størrelse, at vedligeholdelse, skatter m.v. stiller ekstraordinært store krav til ejeren.

De hidtil gældende lempeligere regler i §§ 17 og 17a for erhvervelser ved arv og i familiehandler videreføres stort set uændret. Dispensationspraksis vil dog blive tilrettelagt således, at papirløse samlivsforhold i vidt omfang vil blive sidestillet med ægteskabelige forhold, jfr. pkt. 16-18 og 20. Det vil normalt være en forudsætning for, at de lempelige regler kan bringes i anvendelse, at samlivet har bestået i mindst 2 år, eller at de samlevende har fælles børn.

Anpartserhvervelse er, uden for arve- og familiesituationerne, begrænset til tilfælde, hvor samtlige anpartserhververe agter at deltage aktivt i driften (såkaldte andelsbrug), jfr. pkt. 20.

Den hidtidige praksis, hvorefter der hovedsageligt kun gives tilladelse til selskabserhvervelse, hvor der er tale om forsknings- eller forsøgsformål eller visse sociale formål, forventes opretholdt, jfr. pkt. 21 og 22. Der er dog nu indført en dispensationsregel for andelsbrug i selskabsform, jfr. pkt. 22.4.

16 Personers erhvervelse af en hel landbrugsejendom i fri handel (lovens §§ 16 og 18)

Bestemmelserne vedrører overdragelse i form af salg, gave, magelæg og overtagelse på tvangsauktion.

Erhvervelsesbetingelserne er afhængige af ejendommens størrelse og grundværdi og af, om erhververen inden erhvervelsen er ejer eller medejer af nogen landbrugsejendom.

I punkt 16.1 omtales erhvervelse af første ejendom og i punkt 16.2 erhvervelse af en landbrugsejendom, når erhververen i forvejen er ejer eller medejer af en landbrugsejendom. Samtidig omtales mulighederne for opnåelse af dispensation. I pkt. 16.3-5 omtales nogle mere specielle dispensationsregler

16.1 Erhvervelse af en landbrugsejendom, når erhververen ikke i forvejen er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom (lovens § 16, stk. 1-3)

16.1.1 Alder

Erhververen skal ved erhvervelsen være fyldt 18 år. Dispensation fra denne bestemmelse kan ikke forventes.

16.1.2 Statsborgerskab

Erhververen skal være dansk statsborger eller statsborger i et land, hvis borgere i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark. Der foreligger endnu ikke traktater, der giver andre fremmede statsborgere adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark.

Hvis tilladelse til erhvervelse undtagelsesvis skal opnås, må det forudsættes, at den pågældende har en særlig tilknytning til Danmark, f. eks. gennem længere tids lovligt ophold her i landet, tidligere dansk statsborgerskab eller gennem ægteskab med en dansk statsborger. Det vil normalt være en forudsætning, at samtlige øvrige erhvervelsesbetingelser er opfyldt.

Statsborgere i de nordiske lande vil i almindelighed blive meddelt tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom.

16.1.3 Antal ejendomme

Erhververen, dennes ægtefælle eller børn under 18 år må ikke inden erhvervelsen være ejere eller medejere af nogen landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet.

Ejer en person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer af den pågældende landbrugsejendom, jfr. lovens § 18a, stk. 3, se pkt. 20.3.

Bestemmelsen om, at der ved beregningen skal medtages ejendomme, som erhververens ægtefælle eller børn under 18 år er ejere eller medejere af, må anses for ufravigelig.

Landbrugsejendomme, der helt eller delvis ligger i byzone eller sommerhusområde, jfr. lov om by- og landzoner, medregnes ved opgørelsen af antal ejendomme. Det samme gælder landbrugsejendomme, der er under sammenlægning, eller som erhverves med henblik på sammenlægning, og landbrugsejendomme, der er under afhændelse, hvis endelig aftale ikke er truffet.

Ved erhvervelse af landbrugsejendomme, for hvilke der i tingbogen er foretaget notering som familieejendom m.v., ses bort fra antallet af ejendomme, jfr. lovens § 17b, stk. 1, se pkt. 19.

Med hensyn til mulighederne for dispensation fra lovens regler om antallet af ejendomme henvises til pkt. 16.3 og 16.4.

16.1.4 Bopælspligten

Erhververen skal inden 6 måneder efter erhvervelsen tage fast bopæl på ejendommen. Kravet skal opfyldes i mindst 8 år. Herefter kan bopælspligten opfyldes af den, der som forpagter driver ejendommen eller som bestyrer varetager ejendommens drift for ejerens eller forpagterens regning, jfr. § 7, stk. 2, se pkt. 7.5.

Ved fast bopæl forstås, at den pågældende har fast og varigt ophold på ejendommen og overnatter på denne, medmindre særlige forbigående omstændigheder foreligger. Den pågældende skal samtidig være tilmeldt kommunens folkeregister som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand, jfr. § 2 i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelseskrav m.v.

Bopælspligten indebærer, at erhververen forudsættes at råde over en for en sædvanlig husførelse nødvendig del af ejendommens beboelse. Derimod indebærer pligten ikke, at den pågældendes eventuelle ægtefælle nødvendigvis også skal tage bopæl på ejendommen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en person faktisk bebor ejendommen, vil der dog bl.a. blive lagt vægt på, om den pågældende normalt overnatter på ejendommen, om familien bor på ejendommen, om den pågældende har sit bohave på ejendommen, og om der føres en normal husholdning.

En person kan opfylde bopælspligten på en landbrugsejendom ved at bo på ægtefællens landbrugsejendom.

Dispensation fra bopælspligten vil i mange tilfælde gå ud på en udsættelse af tidspunktet for pligtens indtræden. Dog vil afkortning af 8 års-perioden kunne tillades i ganske særlige tilfælde, f. eks. hvis helbredsmæssige forhold taler herfor. Hvis der inden periodens udløb indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, vil bopælspligten efter omstændighederne kunne suspenderes.

Er erhververen forpagter, forvalter eller bestyrer på en anden landbrugsejendom og derfor ikke i stand til at tage fast bopæl på den erhvervede ejendom, vil der kunne meddeles tilladelse til erhvervelsen med udsættelse af bopælspligtens indtræden i indtil 5 år og betinget af, at erhververen forpligter sig til selv at drive ejendommen.

Hvis den pågældende er kontraktligt forpligtet til at bebo den ejendom, han driver, kan der dog efter omstændighederne meddeles udsættelse med bopælskravets opfyldelse i indtil 8 år.

En forpagter af en landbrugsejendom, der på grund af forpagtningsforholdet ikke er i stand til at opfylde landbrugslovens krav om fast bopæl på den erhvervede ejendom, kan dog opnå tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælskravet, sålænge forpagtningsforholdet varer. Det er herved forudsat, at den erhvervede ejendom er beliggende inden for en vejafstand af 5 km fra den forpagtede ejendom, og at landbrugslovens øvrige betingelser for erhvervelsen er opfyldt. Tilladelsen betinges af, at erhververen har fast bopæl på den forpagtede ejendom og straks tager fast bopæl på den erhvervede ejendom, hvis forpagtningsforholdet ophører inden 8 år fra erhvervelsen. Bopælskravet anses for opfyldt, hvis forpagteren i 8 år har haft fast bopæl på den forpagtede ejendom.

Udsættelse af tidspunktet for bopælspligtens indtræden kan forventes meddelt, hvis erhververen er under landmandsuddannelse, idet bopælspligten indtræder, når uddannelsen er afsluttet. Det vil også i disse situationer være en forudsætning, at erhververen opfylder de øvrige betingelser, bortset fra uddannelse og egen drift.

Er det nødvendigt at foretage istandsættelse eller ombygning af beboelsesbygningen før indflytning på den erhvervede ejendom, kan forlængelse af 6 måneders-fristen med indtil 6 måneder forventes meddelt.

Har en landbrugsejendom ingen beboelsesbygning på grund af brand el. lign., eller er beboelsen stærkt forsømt, vil det i forbindelse med en erhvervelsestilladelse normalt blive stillet som betingelse, at erhververen inden en bestemt frist, normalt 1 år, opfører en ny beboelsesbygning og derefter tager fast bopæl på ejendommen. Der henvises dog til lovens § 8, stk. 6, jfr. pkt. 10.3, hvorefter landbrugsministeren i visse tilfælde kan bestemme, at der ikke må opføres nye bygninger på ejendommen, samt at ejendommen ved førstkommende ejerskifte skal afhændes til sammenlægning med en bestående landbrugsejendom efter reglerne i landbrugsloven.

I de tilfælde, hvor bygningerne er udlejet, ejendommen er bortforpagtet, sælger har forbeholdt sig bopælsret, eller hvor der består et aftægtsforhold, kan der kun forventes dispensation, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Der henvises herved til bestemmelsen i § 12, stk. 3, jfr. pkt. 13.6.

Tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten kan ikke forventes meddelt.

16.1.5 Egen drift

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom, som har et areal over 15 ha eller en grundværdi, som overstiger den i § 16, stk. 3, jfr. stk. 5, nævnte beløbsgrænse, har erhververen pligt til selv at drive ejendommen i 8 år fra overtagelsen. Beløbsgrænsen, der i henhold til loven er 164.000 kr. ved årsreguleringen pr. 1. april 1985, reguleres hvert år på grundlag af den gennemsnitlige udvikling i ejendomsvurderingerne for landbrugsejendomme(* 2).

Ved »egen drift« forstås, at ejeren på erhvervsmæssig måde varetager ejendommens drift med henblik på en jordbrugsmæssig udnyttelse, der tilsigter at forrente den investerede kapital og skaffe et driftsmæssigt overskud. Ejendommens jorder må ikke bortforpagtes, og den skal drives for ejerens regning, således at denne er økonomisk ansvarlig for driften, jfr. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelse m.v. Kravet om egen drift er ikke til hinder for, at ejendommen drives med bistand af lønnet medhjælp, herunder eventuelt en bestyrer.

Udsættelse med pligtens indtræden i 1-2 år kan efter omstændighederne forventes meddelt, hvis en forpagtningsaftale er indgået af ejendommens hidtidige ejer, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

Dispensation fra kravet om egen drift vil som hovedregel blive meddelt i tilfælde, hvor der dispenseres fra uddannelseskravet, jfr. nærmere pkt. 16.1.6.

16.1.6 Uddannelse

Ved erhvervelse af en ejendom, som erhververen har pligt til selv at drive, jfr. pkt. 16.1.5, skal erhververen opfylde visse uddannelseskrav. Kravene afhænger af ejendommens areal.

Hvis arealet overstiger 30 ha, skal det kunne dokumenteres, at erhververen

  • 1) har gennemgået den af De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger fastlagte landmandsuddannelse (det »grønne bevis«) eller den af Dansk Erhvervsgartnerforening fastlagte gartneruddannelse (»gartnerfagets grønne bevis«), eller
  • 2) har gennemgået uddannelse som landbrugstekniker, gartneritekniker eller skovtekniker, eller
  • 3) har gennemgået uddannelse som agronom, hortonom eller forstkandidat, eller
  • 4) i mindst 4 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, selvstændigt som ejer i overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelseskrav m.v. eller som forpagter har drevet en jordbrugsbedrift, som har et areal, der overstiger 15 ha, eller har en ejendomsværdi, ekskl. stuehusets værdi, der overstiger den i lovens § 13, stk. 3, nr. 2, jfr. stk. 4, omhandlede beløbsgrænse, (se pkt. 14.3.2), forudsat at produktionen ikke har været af uvæsentligt omfang i forhold til bedriftens størrelse, eller
  • 5) har gennemført et godkendt landbrugs- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder, og i mindst 3 år inden for de sidste 10 år, heraf mindst 2 år her i landet, har drevet en jordbrugsbedrift som anført under nr. 4 og på den under nr. 4 angivne måde.

Hvis ejendommens areal er på 30 ha eller derunder, kan uddannelseskravet endvidere opfyldes, hvis erhververen

  • 6) har gennemgået gartnerfagets EFG-uddannelse eller lærlingeuddannelse, eller
  • 7) har været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug her i landet i mindst 2 år inden for de sidste 15 år samt har gennemført et godkendt landbrugsskole- eller gartneriskolekursus på mindst 5 måneder eller et grundskolekursus på mindst 3 måneder, eller
  • 8) har været beskæftiget som arbejdstager ved praktisk jordbrug i mindst 3 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 2 år her i landet, eller
  • 9) selvstændigt har drevet en jordbrugsbedrift som ejer i overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelse m.v. eller som forpagter i en sammenhængende periode af mindst 4 år indenfor de sidste 15 år, heraf mindst 2 år her i landet, og produktionen ikke har været af uvæsentligt omfang i forhold til bedriftens størrelse.

At en produktion ikke er uvæsentlig i forhold til ejendommens størrelse, jfr. nr. 4, 5 og 9, vil sige, at produktionen i det omfang, det er muligt, skal være af erhvervsmæssig karakter. Det er ikke nødvendigt, at produktionen er foregået på en landbrugsnoteret ejendom.

Statsborgere i EF-lande eller i lande, der ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark, skal, hvis de ikke opfylder de nævnte uddannelseskrav, dokumentere at have gennemgået en jordbrugsuddannelse, der kan sidestilles med en af ovennævnte uddannelser.

Dispensation fra uddannelseskravet kan i visse tilfælde meddeles, hvis erhververens uddannelse eller tidligere beskæftigelse kan sidestilles med uddannelseskravene i henhold til loven, jfr. lovens § 18, stk. 2.

Som eksempel på sådanne uddannelser/beskæftigelser kan nævnes en bestyrer eller forvalter, der i mindst 4 år inden for de sidste 10 år har haft en selvstændig stilling på en landbrugsejendom på 15 ha og derover (eventuelt 1 år af de 4 år erstattet med skoleophold).

En dyrlæge, der har haft beskæftigelse ved jordbrug, vil efter omstændighederne kunne få sin uddannelse sidestillet med et af lovens uddannelseskrav. Om der kan sidestilles med de strenge uddannelseskrav (nr. 1-5) eller kun med de lempelige (nr. 1-5 + 6-9), vil afhænge af den jordbrugsmæssige baggrunds nærmere karakter.

Ligeledes vil den erfaring, en person har opnået ved at have været beskæftiget i væsentligt omfang ved ægtefællens landbrugsbedrift i mindst 3 år inden for de sidste 15 år, kunne sidestilles med de lempede uddannelseskrav (nr. 8). Dette gælder uanset, om den pågældende har haft status som medarbejdende i skattemæssig forstand.

Unge, der er under landmandsuddannelse, kan få midlertidig dispensation fra uddannelseskravet, jfr. tillige pkt. 16.1.4.

Uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse inden for specielle produktionsformer vil efter omstændighederne kunne sidestilles med lovens uddannelseskrav. En pelsdyravler, der ikke opfylder uddannelseskravene, men som f.eks. på grund af miljøkrav har behov for en ejendom over grænsen i § 16, stk. 3, (eller over 30 ha-grænsen) eller for suppleringsjord (jfr. § 13, se pkt. 14.3.5), vil således efter omstændighederne kunne få tilladelse hertil på grundlag af sin hidtidige beskæftigelse ved pelsdyravl. Tilladelsen kan eventuelt betinges af, at der i en nærmere angivet periode og i et nærmere bestemt omfang vil blive drevet pelsdyravl på ejendommen.

Den hidtidige ejers ægtefælle eller samlever kan få dispensation fra uddannelseskravet ved erhvervelse af en landbrugsejendom på tvangsauktion, når de øvrige erhvervelsesbetingelser er opfyldt, og ejendommen indtil tvangsauktionen har tjent som familiens bolig. Kravet om egen drift vil i disse tilfælde blive fastholdt, men kan opfyldes af hver af ægtefællerne/samleverne.

Hvis erhververens kvalifikationer ikke kan sidestilles med lovens uddannelseskrav, vil der kunne ses bort fra 15 ha-grænsen i § 16, stk. 3, hvis ejendommens arealer har en sådan karakter, at den bør sidestilles med ejendomme under denne grænse. Det vil normalt være en forudsætning, at der på ejendommen er arealer, der i dyrkningsmæssig henseende er så ringe, at det må antages, at de ikke er af interesse med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse i jordbruget. Der kan endvidere, hvor ejendommens areal er noget under 15 ha, ses bort fra grundværdigrænsen i § 16, stk. 3, i tilfælde, hvor overskridelsen har baggrund i andre forhold end den landbrugsmæssige værdi (bynærhed, rekreativ værdi m.v.).

Det vil normalt være en forudsætning for at fravige areal- og beløbsgrænserne i § 16, stk. 3, at ejendommen vurderes som ikke-bevaringsværdig, jfr. pkt. 14.3.2.

En sådan tilladelse uden krav om uddannelse eller egen drift vil blive meddelt uanset eventuelt konstateret suppleringsbehov på naboejendommene og uanset erhververens personlige kvalifikationer i forhold til lovens uddannelseskrav. Der vil derfor normalt kunne forventes en tilsvarende tilladelse i forbindelse med senere overdragelse af den pågældende ejendom.

Hvis erhververens kvalifikationer ikke kan sidestilles med uddannelseskravene i henhold til § 16, stk. 1, men nok med kravene i § 16, stk. 2, vil der kunne ses bort fra 30 ha-grænsen, hvis ejendommen har en sådan karakter, at den bør sidestilles med ejendomme under denne grænse. Det vil normalt være en forudsætning, at der på ejendommen er arealer, der i dyrkningsmæssig henseende er så ringe, at det må antages, at de ikke er af interesse med henblik på erhvervsmæssig udnyttelse i jorbruget.

I sager, hvor der er spørgsmål om at se bort fra de i § 16, stk. 1-3, nævnte grænser, bør den samlede jordbrugskommission deltage i behandlingen.

16.1.7 Bestyrerreglen

Ved erhvervelse af en landbrugsejendom, der har en sådan beskaffenhed, at driften af den kan give fuld beskæftigelse til mindst 2 personer, vil tilladelse kunne meddeles, hvis erhververen for en periode af mindst 4 år forpligter sig til at have ansat en bestyrer. Om der er fuld beskæftigelse til to personer på en ejendom, hviler på et skøn, som udøves på grundlag af besigtigelse af ejendommen og oplysninger om ejendommens areal og vurdering, besætningens størrelse samt driftsbygningernes kapacitet og størrelse set i forhold til normal arbejdsindsats for fuldtidsbeskæftigede.

Bestyreren skal

  • 1) have gennemgået den af De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger fastlagte landmandsuddannelse (det »grønne bevis«) eller den af Dansk Erhvervsgartnerforening fastlagte gartneruddannelse (»gartnerfagets grønne bevis«), eller
  • 2) have gennemgået uddannelse som landbrugstekniker, gartneritekniker eller skovtekniker, eller
  • 3) have gennemgået uddannelse som agronom, hortonom eller forstkandidat.

Erhververen skal have fast bopæl på ejendommen i hele perioden. Bestyreren skal senest på overtagelsesdagen, der ikke må ligge senere end 6 måneder efter datoen for købsaftalen, være heltidsbeskæftiget på ejendommen og have fast bopæl på denne. Ejendommen skal have to selvstændige beboelser, og kravet om, at både erhververen og bestyreren skal have fast bopæl på ejendommen, indebærer ikke nogen ret for erhververen til at opføre ny beboelsesbygning på denne.

Erhververen må efter erhvervelsen ikke være ejer af anden landbrugsejendom. Erhververen er forpligtet til at drive ejendommen i overensstemmelse med reglerne om egen drift, jfr. § 4 i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelse m.v., deltage aktivt i driften og føre fuldt driftsregnskab i hele perioden. Regnskabet skal efter begæring indsendes til Jordbrugsdirektoratet.

Kravene kan ikke forventes fraveget.

16.2 Erhvervelse af landbrugsejendom nr. 2 (lovens § 16, stk. 4, og § 18, stk. 6)

16.2.1 Antal ejendomme

Er en person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år i forvejen ejer eller medejer af en landbrugsejendom, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet, kan den pågældende normalt kun erhverve adkomst på yderligere 1 landbrugsejendom, hvis nedenfor nævnte betingelser er opfyldt.

Med hensyn til forståelsen af begrebet medejer henvises til pkt. 20.3, med hensyn til beregning af antal ejendomme henvises til pkt. 16.1.3, og med hensyn til de særlige regler i § 17b for beregning af antal ejendomme henvises til pkt. 19.

16.2.2 Alder

Erhververen skal ved erhvervelsen være fyldt 18 år. Der henvises til pkt. 16.1.1.

16.2.3 Statsborgerskab

Erhververen skal være dansk statsborger eller statsborger i et land, hvis borgere i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler eller ifølge traktat har adgang til at erhverve landbrugsjord i Danmark. Der henvises til pkt. 16.1.2.

16.2.4 Egen drift

Erhververen skal selv drive ejendommen. Med hensyn til forståelsen af dette krav henvises til pkt. 16.1.5.

Dispensation i 1-2 år kan efter omstændighederne meddeles, hvis en forpagtningsaftale er indgået af ejendommens hidtidige ejer, og omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

16.2.5 Bopælspligt

Erhververen skal have eller inden 6 måneder efter erhvervelsen tage fast bopæl på en af de to ejendomme. Der henvises til pkt. 16.1.4 vedrørende forståelsen af begrebet »fast bopæl« i landbrugslovens forstand.

Tilladelse til at erhverve landbrugsejendom nr. 2 med udsættelse af tidspunktet for bopælspligtens indtræden vil ikke kunne forventes meddelt.

Hvis der inden udløbet af bopælspligten (8 år) indtræder særlige forhold, der midlertidigt hindrer bopælspligtens opfyldelse, vil denne efter omstændighederne kunne tillades suspenderet. Afkortning af 8 års-perioden vil kun blive tilladt i ganske særlige tilfælde, f. eks. hvis helbredsmæssige forhold taler herfor.

16.2.6 Uddannelse

Hvis den erhvervede ejendoms areal overstiger 30 ha, skal erhververen opfylde de i henhold til § 16, stk. 1, nr. 6, fastsatte uddannelseskrav. Hvis dens areal er på 30 ha eller derunder, gælder de i henhold til stk. 2, nr. 2, fastsatte uddannelseskrav. Ved erhvervelse af ejendom nr. 2 stilles der således altid krav om opfyldelse af et af uddannelseskravene.

Med hensyn til indholdet af uddannelseskravene henvises til pkt. 16.1.6.

Dispensation fra uddannelseskravet ved erhvervelse af landbrugsejendom nr. 2 vil kun blive givet, hvis ganske særlige forhold taler herfor. Som eksempel kan nævnes, at erhververens uddannelse eller tidligere beskæftigelse vil kunne sidestilles med uddannelseskravene i henhold til loven, jfr. pkt. 16.1.6.

Tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 2 efter bestyrerreglen, jfr. punkt 16.1.7, kan ikke meddeles.

16.2.7 Væsentligste erhverv

Erhververen skal have eller ved erhvervelsen tage jordbrug som væsentligste erhverv. Kravet skal opfyldes i mindst 8 år fra overtagelsen af ejendommen.

Ved »jordbrug som væsentligste erhverv« forstås, at over halvdelen af den pågældendes årlige arbejdstid anvendes i bedriften, og at over halvdelen af den pågældendes årsindkomst hidrører fra bedriften, jfr. herved § 3 i bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelseskrav m.v. Kravet anses dog for opfyldt

når den arbejdstid, den pågældende eventuelt anvender uden for jordbrugsbedriften, højst udgør halvdelen af den til enhver tid på det private arbejdsmarked gældende normale arbejdstid, og

når arbejdsindkomster, den pågældende eventuelt indtjener uden for jordbrugsbedriften, tilsammen højst udgør halvdelen af den gennemsnitlige bruttoløn for arbejdstagere uden for landbruget, som er fastsat for vedkommende år i henhold til art. 2, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 af 12. marts 1985 om landbrugsstrukturernes effektivitet.

For 1987 er bruttolønnen fastsat til 178.000 kr.

Hvis en sammenligning af arbejdsindkomster er nødvendig for at afgøre, om kravet om jordbrug som væsentligste erhverv er opfyldt, opgøres arbejdsindkomsten fra jordbrugsbedriften som forskellen mellem driftsindtægterne og driftsudgifterne. Til driftsudgifterne henregnes de i den pågældendes skatteregnskaber anvendte afskrivninger samt en forrentning på 6 pct. af den i skatteregnskaberne anførte værdi af jordbrugsbedriften (den faste ejendom, besætning, beholdninger, avl og inventar).

Til indkomster uden for bedriften medregnes ikke pensionsbeløb, underholdsbidrag, renteindtægt af formue, forpagtningsindtægter, indtægter fra udlejning af landbrugsbygninger, honorarer for offentlige tillidshverv, der beror på valg, o. lign. Heller ikke ægtefællens eventuelle indtægter medregnes. Sådanne indtægter indgår heller ikke ved opgørelsen af indtjeningen fra jordbrugsbedriften.

Begrebet »væsentligste erhverv« er ikke identisk med begrebet »hovederhverv«, som dette kendes i støttelovgivningen for landbruget.

Tidsubegrænset dispensation fra denne bestemmelse vil normalt ikke kunne forventes meddelt.

Der kan i visse tilfælde meddeles midlertidig dispensation i 1-2 år fra kravet om jordbrug som væsentligste erhverv, f. eks. hvis driften af den erhvervede ejendom ønskes omlagt til animalsk produktion eller økologisk drift. Det er en forudsætning, at de øvrige erhvervelsesbetingelser er opfyldt.

16.2.8 Afstand

De to ejendommes jorder skal ligge inden for en vejafstand af 5 km, regnet som anført i § 9, stk. 1, nr. 1, jfr. pkt. 11.2.

Tilladelse til fravigelse af vejafstanden vil kun i ganske særlige tilfælde blive meddelt. Som eksempel kan nævnes specialproduktion, herunder gartnerivirksomhed, der stiller særlige krav til jordbonitet eller til produktionsapparatet på den erhvervede ejendom.

Det bemærkes, at en eventuel tilladelse til erhvervelse med dispensation fra afstandsgrænsen ikke samtidig indeholder en tilladelse til samdrift.

16.2.9 Arealgrænsen

De to ejendommes areal må ifølge § 16, stk. 4, nr. 6, ikke tilsammen overstige 50 ha.

Hvis de to ejendommes areal tilsammen overstiger 50 ha, kan tilladelse til erhvervelse i henhold til lovens § 18, stk. 6, i almindelighed ikke meddeles, hvis en nærliggende landbrugsejendom, som omhandlet i § 13, stk. 1, 2. pkt., har fortrinsstilling til jorderne som suppleringsjord, og

  • 1) denne ejendom ved sammenlægning vil få et areal, der ikke overstiger 50 ha, og
  • 2) lovens betingelser for sammenlægning i øvrigt er opfyldt.

Ved beregningen af arealer i henhold til denne regel ses bort fra jorder, der er tilplantet og pålagt fredskovspligt, og jorder, der er helt uden dyrkningsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lignende, jfr. lovens § 13, stk. 1, 3. pkt., se pkt. 14.2.1.

Reglerne om fastlæggelse af, hvilke nærliggende ejendomme, der har fortrinsstilling til suppleringsjord, svarer til reglerne herom i § 13, stk. 1, jfr. pkt. 14.2.2-5.

Vil den erhvervede ejendom kunne nedlægges i henhold til lovens § 13, stk. 3, nr. 2, kan fortrinsstillingen omfatte hele ejendommens areal. Er ejendommen større, vil den kun kunne nedbringes til nedlægningsgrænsen. Jordlovsmyndighederne kan dog i særlige tilfælde bestemme, at fortrinsstillingen til jord fra en sådan større ejendom kun skal omfatte et mindre areal, hvis det skønnes, at frastykning af yderligere arealer vil ødelægge forholdet mellem ejendommens jorder og øvrige produktionsapparat.

Hvis der ikke i henhold til disse regler er suppleringsbehov, der skal tilgodeses, kan der meddeles tilladelse til, at ejendommen erhverves som ejendom nr. 2.

Der henvises i øvrigt til reglerne om fortrinsstilling ved køb af suppleringsjord, der i al væsentlighed svarer til reglerne ved køb af ejendom nr. 2, se nærmere pkt. 14.2.2-6.

16.3 Meddelelse af tilladelse i øvrigt

Tilladelse til at være ejer eller medejer af mere end 2 landbrugsejendomme vil kun under ganske særlige omstændigheder komme på tale. En sådan tilladelse - eventuelt tidsbegrænset - kan meddeles under ganske særlige forhold i forbindelse med specialproduktioner, herunder gartnerivirksomhed, der stiller særlige krav til jordbonitet eller til produktionsapparatet på den erhvervede ejendom. En tilladelse vil normalt blive betinget af, at specialproduktionen opretholdes.

Midlertidig tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 3 vil normalt kunne meddeles i 1 år, hvis erhvervelsen sker med henblik på sammenlægning, der kan tillades efter lovens § 13, og de øvrige erhvervelsesbetingelser er opfyldt.

Tilladelse til at erhverve ejendom nr. 2 kan i visse tilfælde meddeles, hvis ansøgeren opfylder reglerne i § 16, stk. 1-3, men ikke stk. 4. Dette er f. eks. tilfældet, hvis ansøgeren forpligter sig til senest 1 år efter erhvervelsen at afhænde den hidtil ejede ejendom.

Det samme forhold gør sig gældende, hvis den ejendom, ansøgeren i forvejen ejer, ifølge godkendt planlægning kan forventes inddraget i byzone eller sommerhusområde og taget i anvendelse til de planlagte ikke-jordbrugsmæssige formål inden 5 år. Ansøgeren skal efter udløbet af fristen opfylde lovens bestemmelser.

Tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 2 kan meddeles, hvis ejendommen erhverves med henblik på senere overdragelse til erhververens barn, som på faderens eller moderens erhvervelsestidspunkt er under landmandsuddannelse og fyldt 18 år. Det er en forudsætning, at afstandsreglen i lovens § 16, stk. 4, overholdes. Tilladelsen vil blive tidsbegrænset, til barnets uddannelse er afsluttet, og vil normalt blive betinget af, at videreoverdragelsen til barnet sker efter reglerne i § 16.

Der kan ikke forventes tilladelse til erhvervelse af ejendom nr. 3 med henblik på senere overdragelse til et barn under uddannelse.

16.4 Erhvervelse af landbrugsejendomme til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse (lovens § 18, stk. 4)

16.4.1 Generelle retningslinier

Tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom til ikke-jordbrugsmæssige formål, vil kun kunne forventes meddelt, hvis det godtgøres, at der er et væsentligt behov for inddragelse af landbrugsarealer til det pågældende formål, at dette ikke strider imod jordbrugsmæssige interesser, og at den tilsigtede anvendelse er i overensstemmelse med godkendt planlægning.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der er behov for anvendelse af en landbrugsejendom til ikke-jordbrugsmæssige formål, vil der på baggrund af formålsbestemmelserne i lovens § 1 blive lagt vægt på, at de bedst egnede landbrugsjorder i størst mulig udstrækning bevares som landbrugsjord, og at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end nødvendigt. Se tillige pkt. 6.1.1.

16.4.2 Erhvervelse med henblik på inddragelse til udbygning af bysamfund m.v.

Efter lovens § 18, stk. 4, nr. 1, kan landbrugsministeren meddele tilladelse til, at en person erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når erhvervelsen sker med henblik på anvendelse til udbygning af bysamfund med boliger, arbejdspladser m.v., til offentlige formål eller sommerhusbebyggelse.

Bestemmelsen tager bl.a. sigte på landbrugsejendomme, hvoraf en del af jorderne ligger i byzone eller i sommerhusområde og den resterende del i landzone, samt på landbrugsejendomme i landzone, som helt eller delvis i endeligt vedtagne eller godkendte lokalplaner, jfr. lov om kommuneplanlægning, er udlagt til ovennævnte formål. Tilladelse til erhvervelse af adkomst vil i sådanne tilfælde kunne forventes meddelt, hvis en ejendom eller dele heraf inden 5 år kan påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse i overensstemmelse med godkendte planer for området.

Endvidere tager bestemmelsen i § 18, stk. 4, nr. 1, sigte på bl.a. at give mulighed for erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme, hvor der foreligger en vis planlægning for det pågældende område, men hvor området fortsat ligger i landzone og ikke er omfattet af en lokalplan. Hvis en ejendom eller dele heraf ligger inden for et område, der i kommuneplanen er udlagt til bymæssige formål m.v., vil der kunne meddeles tilladelse til at erhverve adkomst på landbrugsejendommen, såfremt jorderne eller dele heraf inden for 5 år skal inddrages til bymæssige formål m.v.

Tilladelsen betinges som almindelig regel af, at jorden drives jordbrugsmæssigt, indtil den tages i brug til formålet, samt at jorder, der ikke anses for nødvendige til formålet, snarest genafhændes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme i overensstemmelse med landbrugslovens regler. Det vil endvidere være en betingelse, at ejendommen inden den fastsatte frist er taget i brug til vedkommende formål.

16.4.3 Erhvervelse i andet erhvervsøjemed

Efter lovens § 18, stk. 4, nr. 2, kan landbrugsministeren meddele tilladelse til erhvervelsen, når denne sker i erhvervsøjemed med henblik på en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, som i øvrigt må anses som ønskelig ud fra en almindelig samfundsmæssig vurdering.

Efter denne bestemmelse vil der bl.a. kunne meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom med henblik på udnyttelse af råstofforekomster i jorden, hvis det skønnes nødvendigt, at ansøgeren har adkomst på ejendommen i den periode, råstofindvindingen sker. Erhvervelsestilladelsen vil normalt forudsætte, at råstofindvindingstilladelse er givet, og det vil som regel være en betingelse, at jorden i videst muligt omfang drives jordbrugsmæssigt, medens udnyttelsen foregår, og at ejendommen genafhændes inden 1 år efter indvindingens ophør i overensstemmelse med landbrugslovens regler, dog senest 1 år efter indvindingstilladelsens udløb, idet det forudsættes, at efterbehandlingsarbejder afsluttes i løbet af 1 år. Der henvises i øvrigt til pkt. 8.4.3.

Bestemmelsen i lovens § 18, stk. 4, nr. 2, kan efter omstændighederne også anvendes, hvor en mindre landbrugsejendom ønskes erhvervet til visse specialiserede virksomheder, f.eks. hønseri, kyllingefarm, anderi, pelsdyrfarm, svinefarm, hestestutteri, biavl, dambrug, ålebrug el.lign., hvor vedkommende virksomhed antager industriel karakter, eller til anden virksomhed, der naturligt hører hjemme i det åbne land, f. eks. dambrug, rideskole, hestepension, dyreklinik eller tækkemandsvirksomhed. Det vil være en forudsætning, at ejendommen er egnet til formålet, og en eventuel tilladelse kan betinges af, at ejendommen genafhændes, såfremt vedkommende virksomhed ophører.

16.4.4 Erhvervelse med henblik på særlige formål

Efter lovens § 18, stk. 4, nr. 3, kan der meddeles tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom, når erhvervelsen sker med henblik på særlige formål, herunder anvendelse til videnskabelige, undervisningsmæssige, almene sociale, sundhedsmæssige eller almene rekreative formål.

Erhvervelse med henblik på anvendelse til de nævnte særlige formål forudsætter, at det på rimelig måde kan godtgøres, at der er et væsentligt behov for inddragelse af landbrugsarealer til formålet. Det påses, at der ikke inddrages større arealer, end hvad der er nødvendigt under hensyn til formålet, at der ikke i området findes dårligere landbrugsarealer, der kunne anvendes til formålet, samt at vægtige samfundsmæssige hensyn i øvrigt taler for, at de pågældende arealer overgår til den påtænkte anvendelse.

Tilladelsen kan bl. a. betinges af, at de arealer, der ikke skønnes påkrævet til det pågældende formål, afhændes til sammenlægning med anden landbrugsejendom i overensstemmelse med landbrugslovens § 13, samt at ejendommen i sin helhed afhændes, såfremt den ikke inden en nærmere fastsat frist med de pågældende myndigheders godkendelse er inddraget til det angivne formål eller ikke længere anvendes til det angivne formål. Tilladelsen vil normalt blive gjort tidsbegrænset.

16.4.5 Når særlige forhold taler derfor

Bestemmelsen i lovens § 18, stk. 4, nr. 4, giver mulighed for at meddele tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom i tilfælde, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 18, stk. 4, nr. 1-3. Den pågældende bestemmelse må ses på baggrund af, at en udtømmende angivelse af de forskellige omstændigheder, der vil kunne motivere, at der meddeles tilladelse, vanskeligt vil kunne udformes.

16.5 Særlige begrænsninger for meddelelse af tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom (lovens § 18, stk. 5)

16.5.1 Kapitalanbringelse eller misforhold mellem købesummen og ejendommens reelle værdi

Ifølge lovens § 18, stk. 5, nr. 1, kan der i almindelighed ikke meddeles erhvervelsestilladelse, hvis det skønnes, at erhvervelsen hovedsagelig tager sigte på kapitalanbringelse, eller der er et misforhold mellem købesummen og ejendommens reelle værdi.

16.5.2 Erhvervelser, der ville medføre en uhensigtsmæssig driftsstruktur eller ejendomsfordeling

Ifølge lovens § 18, stk. 5, nr. 2, kan der i almindelighed ikke meddeles erhvervelsestilladelse, hvis erhvervelsen vil medføre en uhensigtsmæssig driftsstruktur eller ejendomsfordeling. Se nærmere pkt. 14.3.5.

17 Erhvervelse ved arv, bodeling m.v. (lovens § 17)

17.1 Erhvervelse ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller ved arv efter ægtefælle (lovens § 17, stk. 1)

Der gælder ingen særlige betingelser for erhvervelse i de ovenfor nævnte situationer. Reglen om deling af fællesbo kan kun anvendes, hvis der er tale om deling af hele boet. Bestemmelsen finder typisk anvendelse ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, men kan også anvendes ved fuldstændig deling af fællesbo ved ægtepagt. I andre tilfælde må bestemmelserne i § 17a, stk. 1, om bl.a. overdragelse til ægtefælle, anvendes.

Reglen finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom, jfr. § 18a, stk. 1. Se pkt. 20.2.1.

17.2 Erhvervelse ved arv efter andre end ægtefællen (lovens § 17, stk. 2)

Ved disse erhvervelser skal arvingen opfylde de i § 17, stk. 2, nævnte betingelser. Bestemmelsen omfatter såvel legal arv som testamentsarv, hvorimod erhvervelser ved arveforskud må behandles efter reglerne i § 16 eller 17a.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor mange landbrugsejendomme arvingen efter erhvervelsen må være ejer eller medejer af, ligesom afstanden mellem flere ejede ejendomme er uden betydning. Det bemærkes dog, at der, hvis flere ejendomme ønskes drevet sammen, og der er tale om etablering af en ny samdrift, kan kræves tilladelse i henhold til § 9, stk. 3, jfr. pkt. 11.2.

En landbrugsejendom, der af boet udlægges til een arving ved, at de øvrige arvinger købes ud eller giver arveafkald, er omfattet af bestemmelserne i § 17, stk. 2.

Det fremgår af stk. 3, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra betingelserne i stk. 2. Dette kan navnlig forekomme, når ejendommen i længere tid har været i slægtens eje, d.v.s. 3 generationer eller mere, og der er et nært slægtsskabsforhold mellem erhververen og de hidtidige ejere, jfr. pkt. 18.1.

17.2.1 Arveladers ejertid

Arvelader skal have haft lovlig tinglyst endelig adkomst på ejendommen i en sammenhængende periode på mindst 3 år før det fyldte 67. år umiddelbart før arvefaldet. Hvis arvelader har erhvervet adkomst på ejendommen ved dispensation, skal eventuelle vilkår for tilladelsen være opfyldt.

Bestemmelsen tager sigte på at hindre omgåelsessituationer, hvor en person i en fremskreden alder erhverver en landbrugsejendom med det formål, at en arving kan komme i besiddelse af ejendommen uden at opfylde de almindelige erhvervelsesbetingelser i lovens § 16.

Dispensation fra denne bestemmelse kan forventes meddelt, såfremt omstændighederne udelukker, at der foreligger forsøg på omgåelse.

17.2.2 Statsborgerskab

Reglerne med hensyn til statsborgerskab og mulighederne for at opnå dispensation er de samme som ved erhvervelse i henhold til § 16, jfr. pkt. 16.1.2.

17.2.3 Bopælspligt

Erhververen skal inden 2 år efter erhvervelsen tage fast bopæl på ejendommen eller en anden landbrugsejendom, den pågældende måtte være ejer af. Fristen regnes fra tidspunktet for arveudlægget.

Der henvises til pkt. 16.1.4 vedrørende forståelse af begrebet »fast bopæl« i landbrugslovens forstand.

Dispensation fra bopælskravet kan forventes meddelt i overensstemmelse med de under pkt. 16.1.4 angivne retningslinier.

Der kan endvidere i medfør af § 17, stk. 2, meddeles dispensation, hvis erhververen på grund af uddannelse er midlertidigt forhindret i at opfylde bopælspligten. Efter omstændighederne vil ikke alene en landbrugsuddannelse, men også andre uddannelser eller eksempelvis arbejde, der midlertidigt er til hinder for, at erhververen opfylder bopælskravet, kunne begrunde en dispensation.

Det fremgår af stk. 3, at dispensation fra bopælskravet kan gøres tidsbegrænset. Fristen til at opfylde bopælspligten kan normalt ikke udsættes i mere end 15 år.

Ved behandling af ansøgning om dispensation fra bopælskravet ved arveoverdragelse vil der blive lagt vægt på erhververens personlige tilknytning til ejendommen, herunder hvor længe ejendommen har været i slægtens eje, og på begrundelsen for ikke at opfylde bopælskravet. Det vil endvidere være af afgørende betydning, at erhververen sandsynliggør, at bopælspligten vil blive opfyldt indenfor en nærmere angivet frist, f.eks. fordi der på det angivne tidspunkt indtræffer væsentlige ændringer i ansøgerens forhold. Dette indebærer, at dispensation i mere end 5 år normalt ikke kan forventes.

Tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med dispensation fra bopælspligten betinges i almindelighed af, at ejendommen eller dennes jorder i dispensationsperioden bortforpagtes i overensstemmelse med landbrugslovens regler.

Der vil endvidere sædvanligvis blive meddelt dispensation fra bopælspligten, hvis arveladers ægtefælle fortsat ønsker at bebo ejendommen. Det vil normalt være en betingelse, at arvingen tager fast bopæl på ejendommen inden 5 år. Det vil normalt være en betingelse, at arvingen, hvis arveladers ægtefælle fraflytter ejendommen efter udløbet af den i § 17, stk. 2, nævnte 2-års frist, straks tager bopæl på ejendommen. Hvis ejendommen ved fristens udløb fortsat bebos af længstlevende, kan fristen efter ansøgning forventes forlænget.

En arving kan dog, uanset denne ikke har til hensigt at tage fast bopæl på den arvede ejendom, forvente, at der meddeles tilladelse til erhvervelsen betinget af, at ejendommen er genafhændet inden 2 år.

Når omstændighederne i øvrigt taler herfor, kan der i særlige tilfælde dispenseres fra bopælskravet, såfremt ejendommen bortforpagtes for en periode, der normalt ikke må være under 8 år, til en forpagter, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 1, eller såfremt ejendommen drives af en bestyrer, der opfylder tilsvarende krav. Reglen anvendes kun i enkeltstående tilfælde.

18 Erhvervelse ved familieoverdragelse (lovens § 17a)

18.1 Familiekredsen

Bestemmelsen omhandler overdragelse af hele ejendomme i form af køb, gave eller magelæg mellem ægtefæller eller personer, der er beslægtet i op- eller nedstigende linie. Adoptivforhold er omfattet af bestemmelsen.

Dispensation fra den i § 17a nævnte familiekreds kan forventes ved overdragelse i et papirløst samlivsforhold, såfremt forholdet er af ægteskabslignende karakter, jfr. pkt. 15.4. Overdragelser til eller fra stedbørn og plejebørn vil efter omstændighederne blive sidestillet med de i § 17a omhandlede familieoverdragelser.

Hvis betingelserne i § 17a i øvrigt er opfyldt, vil der kunne forventes erhvervelsestilladelse ved overdragelse til nære slægtninge, f.eks. søskende, søskendebørn og svigerbørn. Det vil i givet fald være af betydning, om ejendommen gennem længere tid, f.eks. 3 generationer eller mere, har været i slægtens eje, ligesom der vil blive lagt vægt på ansøgerens personlige tilknytning til ejendommen.

18.2 Overdragerens ejertid

Det er en betingelse for erhvervelse efter lovens § 17a, at overdrageren umiddelbart før overdragelsen har haft lovlig tinglyst endelig adkomst på den pågældende ejendom i en sammenhængende periode på mindst 3 år før det fyldte 67. år.

Såfremt overdrageren har erhvervet adkomst på den pågældende ejendom ved dispensation fra landbrugslovens bestemmelser, finder de lempeligere regler først anvendelse, når eventuelle vilkår for erhvervelsen har været opfyldt i mindst 3 år.

Bestemmelsen tager sigte på at hindre erhvervelse efter de almindelige regler i § 16, alene med det formål at videreoverdrage ejendommen efter de lempeligere regler om familiehandler.

Dispensation fra reglen vil normalt kun kunne gives, hvis overdrageren har erhvervet ejendommen i en relativt ung alder, og ejendommens videreoverdragelse klart skyldes uforudseelige ekstraordinære forhold. Har overdrageren været ejer af ejendommen gennem en længere årrække uden at opfylde kravet om 3 års ejerskab før det fyldte 67. år, vil der efter omstændighederne kunne meddeles dispensation. Der kan endvidere påregnes dispensation, hvor andre særlige forhold foreligger. Det gælder bl.a. tilfælde, hvor den forudgående erhvervelse er sket ved arv eller familieoverdragelse, og ejendommen overdrages til en datter eller søn af en person, der hensidder i uskiftet bo, og hvor betingelserne kun opfyldes, hvis også den afdødes ægtefælle ejertid medregnes.

18.3 Alder

Erhververen skal ved erhvervelsen være fyldt 18 år.

Dispensation fra denne bestemmelse kan ikke forventes.

18.4 Antal ejendomme

Erhververen, dennes ægtefælle og børn under 18 år må efter erhvervelsen ikke være ejer eller medejer af mere end 2 landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet.

Der henvises til pkt. 20.3 vedrørende begrebet »medejer« samt til pkt. 16.2.1 vedrørende opgørelse af antallet af ejede eller medejede landbrugsejendomme.

Der er ikke som ved erhvervelse efter lovens § 16 begrænsninger med hensyn til arealet af de 2 ejendomme, ligesom vejafstanden mellem dem er uden betydning. Hvis ejendomme med mere end 5 km vejafstand ønskes drevet sammen, og der er tale om etablering af en ny samdrift, kræves der tilladelse efter lovens § 9, stk. 3, jfr. pkt. 11.2.

Dispensation fra reglen om maksimalt ejer- eller medejerskab af 2 landbrugsejendomme kan kun gives i særlige tilfælde. Som eksempel på omstændigheder, der kan tages i betragtning, kan anføres, at erhvervelsen vedrører en ejendom, der i længere tid har været i slægtens besiddelse, at erhververen har en særlig personlig tilknytning til den pågældende ejendom, eller at der indgår et betydeligt gavemoment i overdragelsen. Der vil endvidere blive lagt vægt på ansøgerens tilknytning til de i forvejen ejede ejendomme. Dispensationen vil i øvrigt kunne forventes meddelt efter samme retningslinier som anført under pkt. 16.3.

18.5 Statsborgerskab

Reglerne med hensyn til statsborgerskab og mulighederne for at dispensere er de samme som ved erhvervelse i henhold til § 16, jfr. pkt. 16.1.2.

18.6 Bopælspligt

Erhververen skal inden 2 år efter erhvervelsen tage fast bopæl på ejendommen eller en anden landbrugsejendom, den pågældende måtte være ejer af.

Der henvises til pkt. 16.1.4 vedrørende forståelsen af begrebet »fast bopæl« i landbrugslovens forstand.

Dispensation i medfør af § 17a, stk. 2, fra kravet om fast bopæl kan kun forventes i særlige tilfælde og navnlig, hvis der er tale om en ejendom, der har været i slægtens eje i længere tid, f. eks. 3 generationer eller mere. Det fremgår, at der kan dispenseres fra bopælspligten som angivet i lovens § 17, stk. 3. Se pkt. 17.2.3.

Som eksempel på andre forhold, der kan begrunde en dispensation, kan nævnes overdragelse fra forældre til børn, hvor forældrene ønsker at bevare bopæl på ejendommen. Hvis overdragerne har nået en alder, hvor det vil være naturligt at nedtrappe erhvervsaktiviteten, vil erhververen kunne forvente op til 5 års frist til at opfylde bopælskravet. Det vil være en betingelse, at erhververen straks tager fast bopæl på ejendommen, såfremt forældrene fraflytter denne senere end 2 år efter erhvervelsen. Efter omstændighederne vil 5 årsfristen kunne forventes forlænget, hvis forældrene fortsat beboer ejendommen.

Om mulighederne for i andre tilfælde at få udsat fristen til at opfylde bopælspligten henvises til pkt. 16.1.4.

19 Familieejendomme m.v. (lovens § 17b)

De i lovens § 17b omhandlede landbrugsejendomme, d.v.s. ejendomme, der i tingbogen er noteret enten som »frikøbt« i henhold til 1949-loven eller som »familieejendom« i medfør af 1967-loven, kan overdrages inden for familien uden hensyn til antallet af ejendomme, erhververen efter erhvervelsen vil være ejer eller medejer af.

Familien omfatter i denne sammenhæng den i 1967-lovens § 17, stk. 2, definerede kreds af slægtninge, d.v.s. ægtefælle eller beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinier så nær som søskende og disses børn.

Hvis ejendommen afhændes til personer, der ikke er omfattet af den nævnte familiekreds, slettes noteringen af tinglysningsdommeren. Det samme er tilfældet, hvis ejendommens jordtilliggende forøges, jfr. § 17b, stk. 2.

Noteringen skal endvidere slettes, hvis Matrikeldirektoratet stiller krav herom i forbindelse med approbation af en jordomlægning, hvor ejendommens areal forøges.

20 Erhvervelse af anparter (lovens § 18a)

20.1 Baggrund

Lovens anpartsregler er på visse punkter væsentligt ændret ved lovændringen i 1986. Kredsen af anpartshavere er således i hovedsagen begrænset til personer, der som arvinger eller nærtbeslægtede har en særlig relation enten indbyrdes eller til den hidtidige ejer.

Samtidig er reglerne redaktionelt blevet samlet i § 18a.

Ved begrænsningen af personkredsen har det været hensigten at hindre de situationer, hvor hensynet til bevarelsen af det individuelle selveje undermineres af medejerskab, der ikke har nogen landbrugsmæssig begrundelse eller en særlig personlig baggrund. De tidligere anpartsregler har kunnet føre til komplicerede juridiske konstruktioner og har kunnet benyttes på en måde, der strider mod sigtet med lovens øvrige restriktioner.

I tilfælde, hvor anpartseje er begrundet i ejernes fællesinteresse i driften af en ejendom (såkaldte »andelsbrug«), gælder de anførte argumenter mod anpartserhvervelser ikke, og et særligt tilpasset regelsæt herom er indføjet i § 18a, stk. 2, jfr. nedenfor pkt. 20.2.3. Der henvises også til de særlige selskabsregler for andelsbrug i lovens § 21, nr. 3, jfr. nedenfor pkt. 21.4.

20.2 Erhvervelsesbetingelser

20.2.1 Erhvervelse ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo, deling af fællesbo eller ved arv efter ægtefælle (lovens § 18a, stk. 1, 1. pkt.)

Anpart kan erhverves uden betingelser efter samme retningslinier som ved overtagelse af en hel ejendom i de nævnte situationer, jfr. lovens § 17, stk. 1, se ovenfor pkt. 17.1.

20.2.2 Erhvervelse ved arv efter andre end ægtefællen og overdragelse i visse slægtskabsforhold (lovens § 18a, stk. 1, nr. 1-3)

I henhold til § 18a, stk. 1, nr. 1, kan erhvervelse ske i følgende situationer:

- erhvervelse ved arv, bortset fra arv efter ægtefælle,

- erhvervelse ved overdragelse i levende live fra erhververens ægtefælle,

- erhvervelse ved overdragelse i levende live fra erhververens beslægtede i ret op- eller nedstigende linie,

- erhvervelse ved overdragelse i levende live fra erhververens søster eller bror, eller

- samtlige øvrige anpartsejere er enten erhververens søskende eller beslægtede i ret op- eller nedstigende linie eller erhververens ægtefælle.

Tilfælde, hvor en anpartshaver erhverver alle øvrige anparter i en ejendom og derved bliver eneejer, kan dog, uanset erhververens forhold til de øvrige anpartshavere, sidestilles med erhvervelse af en hel ejendom, og behandles i overensstemmelse med reglerne herfor. Se dog pkt. 20.4.2.

I henhold til § 18a, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for anpartserhvervelsen, at enten erhververen selv eller mindst een af de øvrige anpartshavere er ejer af en anpart på 1/5 eller derover i ejendommen, jfr. nedenfor pkt. 20.3, og opfylder erhvervelsesbetingelserne i henhold til §§ 16, 17 eller 17a. De erhvervelsesbetingelser, der således skal opfyldes af mindst een anpartshaver (den såkaldte »ankermand«), skal svare til de omstændigheder, hvorunder den pågældende har erhvervet ejendommen eller sin anpart i denne. Er ejendommen eller anparten f. eks. arvet af ankermanden, skal denne opfylde den nugældende lovs betingelser for arveerhvervelse af en hel ejendom, d.v.s. lovens § 17, stk. 1 eller 2, uanset tidspunktet for arveoverdragelsen. En person, der har erhvervet sin anpart i henhold til reglerne om andelsbrug i § 18a, stk. 2, jfr. pkt. 20.2.3, kan derimod ikke være ankermand.

I henhold til lovens § 18a, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for erhvervelse af en anpart, at erhververen ikke efter erhvervelsen er ejer eller medejer af mere end 2 landbrugsejendomme, herunder jordbrugsbedrifter i udlandet.

En anpart kan erhverves i henhold til § 18a, stk. 1, uden hensyn til de særlige regler for erhvervelse af ejendom nr. 2 i lovens § 16, stk. 4, og § 18, stk. 6, jfr. pkt. 16.2, selv om erhververen bliver ejer/medejer af 2 ejendomme. Dette gælder dog ikke, hvis anpartserhvervelsen forudsætter, at erhververen i henhold til § 18a, stk. 1, nr. 2, selv opfylder betingelserne i § 16 (d.v.s. skal være »ankermand«, jfr. ovenfor).

Med hensyn til begrebet »medejer« henvises til pkt. 20.3.

Med hensyn til beregningen af antallet af ejendomme henvises til pkt. 16.1.3.

20.2.3 Andelsbrug (lovens § 18a, stk. 2)

Personer, der ikke opfylder de i § 18a, stk. 1, anførte betingelser om slægtskab m.v., kan erhverve anpart i en landbrugsejendom, hvis hensigten er at drive ejendommen i fællesskab med samtlige øvrige ejere, således at de i § 18a, stk. 2, anførte betingelser opfyldes. I henhold til lovens § 21, nr. 3, er der tilsvarende mulighed for et selskab for at få tilladelse til at erhverve en ejendom, hvis selskabets deltagere opfylder betingelserne i § 18a, stk. 2, jfr. nærmere nedenfor pkt. 22.4.

Der stilles ikke noget krav med hensyn til anpartshavernes antal. En ejendom, der ejes af en enkelt person, kan frit overgå til at blive andelsbrug ved ejerens salg af anparter, og antallet af anpartshavere kan variere, ligesom personkredsen frit kan udskiftes, blot betingelserne i stk. 2 til enhver tid er opfyldt.

Anpartshavernes arvinger, ægtefæller eller nærtbeslægtede kan ikke i henhold til § 18a, stk. 1, indtræde som anpartshavere i andelsbruget, men skal opfylde betingelserne i stk. 2. Dette følger af kravene i § 18a, stk. 1, nr. 2, til den såkaldte »ankermand«, jfr. pkt. 20.2.2. En ægtefælle kan dog i henhold til stk. 1, 1. pkt., overtage en anpart i et andelsbrug i forbindelse med deling af fællesbo m.v.

Med hensyn til kravene i § 18a, stk. 2, nr. 1, om alder, statsborgerskab og ejerskab/medejerskab af anden landbrugsejendom henvises til de tilsvarende regler i § 16, jfr. nærmere pkt. 16.1.1-3.

Kravet i stk. 2, nr. 2, om, at hver enkelt anpartshaver skal deltage i driften af ejendommen, er nærmere omhandlet i § 4, stk. 3, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1987 om uddannelseskrav m.v. i henhold til lov om landbrugsejendomme. Det fremgår heraf, at ejendommen i videst muligt omfang skal drives af anpartshaverne personligt. Ingen del af jorderne må således bortforpagtes. Derimod kan der benyttes fremmed arbejdskraft i det omfang, bedriftens størrelse forudsætter større arbejdsindsats end den, der kan ydes ved anpartshavernes heltidsbeskæftigelse. Overflødige driftsbygninger kan bortlejes. Kravet til anpartshavernes aktive indsats gælder uden hensyn til anparternes størrelse. Kravet om aktiv drift er ikke til hinder for, at en anpartshaver som led i en arbejdsdeling hovedsagelig bidrager med arbejde, der ligger uden for landbrugsdrift i snæver forstand, såsom regnskabsføring, vedligeholdelse af bygninger og maskiner m.v. Arbejde uden for bedriften er kun tilladt, hvis det under hensyn til dennes beskedne størrelse er foreneligt med opfyldelse af kravet om aktiv deltagelse i driften.

Mindst 2/3 af anpartshaverne skal i henhold til § 18a, stk. 2, nr. 3, opfylde uddannelseskravene i henhold til § 16, stk. 1, nr. 6, eller - hvis ejendommens areal ikke overstiger 30 ha - i henhold til § 16, stk. 2, nr. 2. Det lempede uddannelseskrav gælder således også en ejendom, der i henhold til § 16, stk. 3, i sin helhed ville kunne erhverves uden landbrugsuddannelse. Ved beregningen af de 2/3 er det personernes antal, der tælles. Anparternes størrelse har ingen betydning.

Hver anpartshaver skal inden 6 måneder efter erhvervelsen tage fast bopæl på ejendommen eller såfremt antallet af boliger på ejendommen ikke gør dette muligt - højst 3 km fra ejendommen, jfr. § 18a, stk. 2, nr. 4. I det omfang beboelsesbygningerne består af selvstændige boliger af rimelig størrelse, jfr. nærmere retningslinierne ovenfor i pkt. 7.2, skal denne mulighed i videst muligt omfang udnyttes af anpartshaverne. Anpartserhvervelse medfører ikke nogen ret til at opføre flere beboelsesbygninger eller til at udvide bygningerne til en størrelse eller karakter, der kan forringe ejendommens langsigtede jordbrugsmæssige udnyttelsesmuligheder, jfr. pkt. 7.3, ligesom der heller ikke kan gives pålæg om opførelse af flere beboelser fra jordlovsmyndighedernes side.

Den maksimale afstand på 3 km beregnes i overensstemmelse med § 9, stk. 1, nr. 1, ad den nærmeste vej mellem bopælen og landbrugsejendommens bygninger, jfr. nærmere pkt. 11.2.

20.3 Særligt om medejerskab og om anparter på mindre end 1/5 (lovens § 18a, stk. 3)

Det fremgår af lovens § 18a, stk. 3, at hvis en person, dennes ægtefælle eller børn under 18 år ejer en anpart på 1/5 eller derover af en landbrugsejendom eller 1/5 eller derover af kapitalen i et selskab m.v., der ejer en landbrugsejendom, anses vedkommende for at være medejer af ejendommen.

En person, der er medejer af en landbrugsejendom, er i de fleste sammenhænge sidestillet med en ejer, jfr. henvisningerne til »ejer eller medejer« i erhvervelsesreglerne.

Anderledes stiller det sig imidlertid, når der er tale om anparter, der er mindre end 1/5. Sådanne anparter medregnes f. eks. ikke ved opgørelsen af, hvor mange ejendomme den pågældende er ejer eller medejer af, ligesom afstanden til eventuel anden ejendom er uden betydning.

Tidligere regler om, at en person kun måtte eje anpart i højst 2 landbrugsejendomme, og at antallet af anpartshavere i en landbrugsejendom ikke måtte overstige 5, er ophævet ved lovændringen i 1986.

20.4 Dispensation fra anpartsreglerne (lovens § 18, stk. 4)

20.4.1 Dispensation fra § 18a, stk. 1

Dispensation i henhold til § 18a, stk. 4, fra kravene i stk. 1 vil bl.a. kunne komme på tale i sager om overdragelse af anparter erhvervet under den tidligere lovgivning. Det må her være det overordnede hensyn, at der ved fremtidige overdragelser så vidt muligt sker en reduktion af antallet af anpartshavere i den omhandlede ejendom.

Dispensation fra personkredsen i stk. 1, nr. 1, vil således kunne komme på tale ved overdragelse af anparter erhvervet efter de tidligere regler. Der vil her bl.a. blive lagt vægt på erhververens hensigt med erhvervelsen, jfr. eksempelvis lovens § 18, stk. 5, nr. 1. Det må endvidere normalt sikres, at de krav, loven stiller i forbindelse med erhvervelse af en landbrugsejendom (bopæl, uddannelse, o.s.v.), opfyldes af en person, der ejer en større del af ejendommen, om muligt mindst halvdelen.

Med hensyn til mulighederne for ved dispensation at sidestille et papirløst samlivsforhold med ægteskabeligt forhold henvises til pkt. 15.4.

To personer, der ikke opfylder betingelserne i § 18 a, stk. 1, nr. 1, om arv, slægtskab m.v., kan herudover få tilladelse til i anparter at erhverve en landbrugsejendom, hvis areal og grundværdi ligger under grænserne i § 16, stk. 3, hvis de hver for sig opfylder betingelserne for at erhverve ejendommen, og hvis begge opfylder bopælspligten. Det vil normalt blive stillet som betingelse for tilladelsen, at en anpartshaver, der senere fraflytter ejendommen, skal afhænde sin anpart enten til den anden anpartshaver eller til en person, der opfylder lovens betingelser for en sådan anpartserhvervelse, eller kan få tilladelse hertil, jfr. retningslinierne ovenfor og pkt. 20.4.2.

I visse situationer vil der kunne gives dispensation til anpartserhvervelse, hvis erhvervelsen alligevel vil kunne ske lovligt ved, at de interesserede foretager to handler og derved blot pådrages en fordyrelse af overtagelsen. Dette kan f. eks. være tilfældet, hvor et ægtepar ønsker at overtage en ejendom efter § 16 sammen med et barn og dettes ægtefælle. Hvis lovlig overtagelse forudsætter mere end to handler, vil der på grund af omgåelsesrisikoen normalt ikke blive givet dispensation.

I det omfang, der i henhold til § 17, stk. 3, eller § 17a, stk. 2, kan dispenseres fra hovedreglerne om arv eller familieerhvervelse af en hel landbrugsejendom, jfr. pkt. 17 og 18, vil der kunne forventes tilladelse i henhold til § 18a, stk. 4, til fravigelse af reglerne for anpartserhvervelse. Der vil kunne dispenseres fra kravet i § 18a, stk. 1, nr. 2, om, at en af anpartshaverne skal opfylde kravene i den nugældende lovs §§ 16, 17 eller 17a, såfremt dennes erhvervelse var lovlig efter de på erhvervelsestidspunktet gældende regler. Er der tale om anpartshavere, der i øvrigt opfylder kravene i § 18a, stk. 1, men som på grund af deres antal eller andre specielle forhold ikke eller kun med væsentlige vanskeligheder kan opfylde kravet i stk. 1, nr. 2, om, at den, der opfylder kravene i §§ 16, 17 eller 17a, skal eje mindst 1/5 af ejendommen, vil der kunne dispenseres fra denne anparts størrelse, eventuelt midlertidigt.

Dispensation fra kravet i § 18a, stk. 1, nr. 3, om at erhververen efter erhvervelsen ikke må være ejer eller medejer af mere end 2 landbrugsejendomme, kan forventes meddelt, når der er tale om arv af en anpart.

20.4.2 Dispensation fra § 18a, stk. 2.

Dispensation fra bestemmelserne om andelsbrug kan kun forventes meddelt i tilfælde, hvor en fravigelse af reglerne ikke vil forringe mulighederne for fælles drift i overensstemmelse med hensigterne bag andelsbrug. Der kan således ikke forventes dispensation fra kravet om aktiv deltagelse i driften, navnlig hvis ansøgningen begrundes i et ønske om at inddrage andre (forpagter, lønnet arbejdskraft eller lignende) i stedet for en anpartshaver.

Dispensation fra uddannelseskravet i § 18a, stk. 2, nr. 3, kan normalt kun forventes, hvis en anpartshaver har en uddannelse, der enten kan sidestilles med et af de almindelige uddannelseskrav, jfr. nærmere pkt. 16.1.6, eller en uddannelse, som under hensyn til driften på det pågældende andelsbrug må anses for velegnet til at træde i stedet for de almindelige uddannelsesbetingelser.

Dispensation fra 3 km-grænsen i § 18a, stk. 2, nr. 4, vil kunne ske i tilfælde, hvor det kan sandsynliggøres, at der ikke findes ledig, egnet beboelse inden for lovens afstand. En sådan dispensation vil normalt være tidsbegrænset. Afstandsgrænsen kan også tænkes fraveget i tilfælde, hvor ansøgeren i forvejen bor lidt mere end 3 km fra bygningerne, men under forudsætning af, at beboelsesmulighederne på bedriften er fuldt udnyttet af andre anpartshavere.

Da et andelsbrug normalt vil skulle danne grundlag for flere familiers livsførelse, vil der ofte være et særligt behov for en fravigelse af visse af landbrugslovens bestemmelser. Dette vil typisk gælde regler om antal ejendomme og parceller samt ha-grænserne ved samdrift og sammenlægning. Endvidere vil bl.a. en fravigelse af reglerne for stuehuse kunne komme på tale. Sådanne dispensationer skal imidlertid gives med hjemmel i lovens driftsregler og ikke § 18a, stk. 4. I henhold til § 18a, stk. 4, vil der kunne gives tilladelse til, at andelsbruget (men ikke enkelte deltagere) erhverver anden landbrugsejendom til inddragelse i bedriften. Det er hensigten at administrere de dispensationsbestemmelser, der kan komme på tale i denne sammenhæng, således at der ikke lægges unødige bånd på driften af andelsbrug. De omhandlede dispensationer vil normalt blive betinget af, at antallet af deltagere i andelsbruget ikke væsentligt nedsættes. I så fald vil dispensationerne kunne tilbagekaldes helt eller delvis.

I særlige tilfælde kan forbudet i § 18a, stk. 2, nr. 1, jfr. § 16, stk. 1, nr. 3, mod, at en deltager i et andelsbrug er ejer eller medejer af en anden landbrugsejendom, fraviges. Dette kan således ske, hvor en anpartshaver har arvet en ejendom helt eller delvis. Tilladelse hertil vil eventuelt være tidsbegrænset.

Hvis et andelsbrug opløses, således at en af deltagerne overtager de øvriges anparter, foreligger der en anpartserhvervelse, som kræver dispensation, medmindre handelen kan gennemføres i henhold til § 18a, stk. 1.

21 Selskaber, sammenslutninger, institutioner m. m. (lovens §§ 20-22)

21.1 Lovgrundlaget

Ifølge landbrugslovens § 20, stk. 1, kan et selskab, en forening eller anden sammenslutning eller fællesskab, en offentlig eller privat institution, en stiftelse, et legat eller en udenlandsk offentlig myndighed kun med landbrugsministerens tilladelse erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, herunder part i eller del af en sådan. Tilladelse til folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme meddeles af kirkeministeren, jfr. § 21, stk. 2.

Landbrugslovens § 21 angiver, i hvilke situationer der kan meddeles tilladelse. Den gældende praksis på området er meget restriktiv.

21.2 Offentlige myndigheders erhvervelse af landbrugsjord

Af lovens § 20 fremgår modsætningsvis, at danske myndigheders erhvervelse af landbrugsejendomme eller anparter i sådanne ikke forudsætter erhvervelsestilladelse.

Tilladelse til udstykning kræves derimod på sædvanlig vis, jfr. pkt. 6.1.4.

Det bemærkes, at der ved lovændringen i 1978 blev indført hjemmel til, at landbrugsministeren efter forhandling med miljøministeren og vedkommende fagminister kan fastsætte vejledende retningslinier for offentlige myndigheders erhvervelse af landbrugsjord.

Hjemlen, der blev indført på baggrund af de foregående års store arealforbrug til byformål m.v., er hidtil ikke udnyttet.

21.3 Folkekirkens erhvervelse af landbrugsjord

Af Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. fremgår det, at den i lovens § 20, stk. 2, hjemlede dispensationsadgang ikke tilsigter at åbne mulighed for en forøgelse af folkekirkens samlede jordbesiddelser, men alene at søge disse besiddelser samlet på færre landbrugsejendomme af en sådan størrelse og beskaffenhed, der muliggør, at de også på længere sigt vil kunne opretholdes som selvstændigt drevne og rentable landbrugsbedrifter.

Der henvises i øvrigt til nævnte cirkulæres nærmeres bestemmelser bl.a. om afvikling af folkekirkens jordbesiddelser og om adgangen til supplering af præstegårdsbrug.

21.4 Institutionsloven

Den særlige lov om selskabers, sammenslutningers og institutioners landbrugsjord - lov nr. 127 af 16. april 1957 - blev ophævet allerede ved lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme, men bestemmelsen i institutionslovens § 3, jfr. § 7, gælder stadig for så vidt angår landbrugsejendomme, der er erhvervet før 1967-lovens ikrafttræden, d.v.s. før den 21. april 1967, jfr landbrugslovens § 35, stk. 6. Dette indebærer, at der fortsat kan stilles krav om genafhændelse af landbrugsarealer, der er erhvervet i forbindelse med afgivelse af erklæring i henhold til § 1, stk. 3, jfr. § 2, stk. 1, i nævnte lov, hvis det viser sig, at arealet ikke inden en efter omstændighederne rimelig frist er taget i brug til et af de i lovens § 1, stk. 3, angivne formål eller ikke længere udnyttes til et af disse formål.

22 Mulighederne for, at selskaber m.m. kan få tilladelse til at erhverve landbrugsjord

22.1 Generelle retningslinier

Ifølge lovens § 21 kan der kun meddeles tilladelse til, at selskaber m.m. erhverver landbrugsejendomme eller landbrugsjord til jordbrugsmæssig anvendelse, såfremt erhvervelsen sker med henblik på jordens udnyttelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed, når erhvervelsen sker med henblik på fælles drift af en sammenslutning, der er godkendt af landbrugsministeren i overensstemmelse med regler fastsat i henhold til lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, når erhververen er et selskab, hvis deltagere opfylder betingelserne i lovens § 18a, stk. 2, eller såfremt særlige forhold i øvrigt taler derfor.

Tilladelse til selskaber og lignendes erhvervelse af landbrugsejendomme og dele deraf til ikke-jordbrugsmæssige formål vil kun kunne forventes meddelt, såfremt særlige forhold i øvrigt taler derfor, og det godtgøres, at der er et væsentligt behov for inddragelse af landbrugsarealer til det pågældende formål. Det vil i givet fald være en forudsætning, at formålet ikke strider imod de jordbrugsmæssige interesser, og at den tilsigtede anvendelse er i overensstemmelse med godkendt planlægning. Ved afgørelsen af, hvorvidt der er behov for anvendelse af en landbrugsejendom til ikke-jordbrugsmæssige formål, vil der på baggrund af formålsbestemmelserne i lovens § 1 blive lagt vægt på, at de bedst egnede landbrugsjorder i størst mulig udstrækning bevares som landbrugsjord, og at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end nødvendigt. Se pkt. 6.1.1.

En erhvervelsestilladelse vil ofte blive betinget af frastykning af arealer, der ikke skønnes nødvendige for det angivne formål samt tinglysning af deklaration om, at ejendommen skal genafhændes, såfremt den ikke længere anvendes til formålet.

Der vil ofte i forbindelse med en tilladelse blive fastsat vilkår, der tager sigte på at sikre jordlovsmyndighederne en vis indsigt med ejendommens anvendelse eller drift. Hvis vilkår, der er knyttet til en tilladelse, tilsidesættes, vil der kunne meddeles selskabet påbud om at genafhænde ejendommen, og der vil kunne pålægges selskabet som sådan bødeansvar, jfr. §§ 27 og 33, se pkt. 24.6 og 25.6.

22.2 Erhvervelse med henblik på anvendelse til forsøgs-, forsknings- eller forædlingsvirksomhed (lovens § 21, nr. 1)

Tilladelse til, at selskaber erhverver landbrugsejendomme til forsøgs-, forsknings- og forædlingsformål meddeles kun efter en nøje vurdering af behovet i det enkelte tilfælde. Der kan navnlig være tale om forsøgs- og forædlingsvirksomhed inden for jordbruget. Hvis tilladelsen gives, vil den ofte være tidsbegrænset og i øvrigt bl. a. betinget af, at ejendommen genafhændes, såfremt virksomheden ophører. Det vil endvidere være en betingelse, at forsøgs- og forskningsvirksomheden forudsætter, at der disponeres over landbrugsjord, og at der sikres jordlovsmyndighederne et vist indseende med virksomheden på ejendommen.

22.3 Erhvervelse med henblik på fællesdrift

(lovens § 21, nr. 2)

I sådanne tilfælde, hvor erhvervelsen sker med henblik på fællesdrift af en sammenslutning, der er godkendt af landbrugsministeren i overensstemmelse med regler fastsat i henhold til lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, vil erhvervelsestilladelse normalt blive givet, hvis særlige forhold ikke taler imod vedkommende arealers anvendelse til formålet. Der henvises i øvrigt til landbrugslovens § 10 om fællesdrift, jfr. pkt. 11.7.

22.4 Erhvervelse med henblik på etablering af andelsbrug (lovens § 21, nr. 3)

Der er ved lovændringen i 1986 indføjet hjemmel til at meddele tilladelse til, at et selskab el. lign. erhverver adkomst på en landbrugsejendom, når der er tale om et såkaldt andelsbrug. Bestemmelsen i lovens § 21, nr. 3, knytter sig til den i § 18a, stk. 2, hjemlede adgang til, at flere personer i forening kan erhverve en landbrugsejendom med det formål at drive den sammen.

Tilladelse til, at et selskab erhverver adkomst på en landbrugsejendom, vil således kunne forventes meddelt, såfremt nedennævnte betingelser er opfyldt:

1. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af aktier/andelsbeviser samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til Jordbrugsdirektoratet om opfyldelse af de i § 18a, stk. 2, nævnte betingelser (jfr. pkt. 20.2.3 og 20.4.2).

2. Selskabets vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af Jordbrugsdirektoratet. Det skal af vedtægterne fremgå, at selskabets formål er at drive ejendommen som et egentligt andelsbrug, at deltagerbeviserne skal være noteret på navn, og at de ikke kan overdrages uden tilladelse.

På baggrund af kravet om, at deltagerne indgår i et aktivt fællesskab om driften af andelsbruget, vil det normalt være en forudsætning, at selskabet ikke er ejer eller medejer af anden landbrugsejendom. Tilladelse til overdragelse af deltagerbeviser kan forventes, såfremt de i § 18a, stk. 2, nævnte betingelser til stadighed er opfyldt, og der også efter overdragelsen er tale om et egentligt andelsbrug. Oplysning om ændring af selskabets vedtægter eller deltagerkredsen må indsendes til Jordbrugsdirektoratet inden 4 uger efter ændringerne.

22.5 Erhvervelse med henblik på særlige formål (lovens § 21, nr. 4)

22.5.1 Erhvervelse i forbindelse med familiegenerationsskifte

I medfør af lovens § 21, nr. 4, kan der meddeles tilladelse til kommanditselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme, når erhvervelsen sker som led i et familiegenerationsskifte.

Det forudsættes, at deltagerne er beslægtet med den tidligere ejer i ret nedstigende linie. Det forudsættes endvidere, at den tidligere ejer har haft lovlig, tinglyst endelig adkomst på den pågældende ejendom i mindst 3 år før det fyldte 67. år, jfr. dog det under pkt. 18.2 anførte. Endelig forudsættes, at deltagerne opfylder landbrugslovens betingelser om statsborgerskab, og er der tale om en overdragelse i levende live, skal deltagerne også opfylde betingelserne i lovens § 17a om alder og antal ejendomme. Der vil normalt ikke blive stillet krav om, at kommanditisterne tager fast bopæl på ejendommen.

Tilladelse vil normalt kunne forventes meddelt, hvis følgende særlige betingelser opfyldes,

at selskabet består af en navngiven komplementar og et antal navngivne kommanditister,

at komplementaren opfylder betingelserne i landbrugslovens § 16 for erhvervelse af den pågældende ejendom, og at overtagelse af den komplementaren tilhørende andel til en af de øvrige deltagere kræver tilladelse,

at komplementaren er født medlem af bestyrelsen,

at den daglige ledelse forestås af komplementaren, som skal være berettiget til at foretage alle de for ejendommens drift nødvendige dispositioner, herunder nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter,

at der til mere vidtrækkende dispositioner kræves almindeligt flertal, samt at komplementaren skal stemme for dispositionen (selskabets ophør, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, gennemførelse af større bygningsinvesteringer samt ændring af vedtægterne),

at deltagerkredsen ikke udvides, medmindre der meddeles tilladelse, og

at vedtægterne og eventuelle vedtægtsændringer skal godkendes.

Oplysning om ændring af vedtægterne eller deltagerkredsen skal indsendes til Jordbrugsdirektoratet senest 4 uger efter ændringen.

22.5.2 Erhvervelse med henblik på etablering af kollektiver

Ved behandlingen af ansøgning om tilladelse til et kollektivs erhvervelse af en landbrugsejendom, vil det bl.a. blive påset, at landbrugslovens krav om en forsvarlig erhvervsmæssig drift ikke tilsidesættes, og at der fortrinsvis er tale om et produktionskollektiv og ikke om forsøg på omgåelse af de hensyn, der ligger til grund for landbrugslovens erhvervelsesbestemmelser. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at den pågældende ejendom er egnet til formålet, herunder at det nødvendige boligareal kan rummes inden for eksisterende rammer.

En eventuel tilladelse må forventes at blive tidsbegrænset, ligesom det må forventes, at der stilles betingelse om bl.a. et maksimalt deltagerantal, deltagernes bopæl på ejendommen og visse deltageres opfyldelse af uddannelseskrav og krav om heltidsbeskæftigelse med jordbrugsmæssig drift på ejendommen.

22.5.3 Erhvervelse med henblik på anvendelse til væksthusgartneri (herunder champignongartneri)

Tilladelse til aktie- og anpartsselskabers erhvervelse af landbrugsejendomme med henblik på overtagelse eller etablering af væksthusgartnerier af en vis størrelse, herunder champignongartnerier, vil normalt kunne forventes meddelt, hvis følgende betingelser opfyldes:

1. Der skal være ansat mindst 3 heltidsbeskæftigede i væksthusgartneriet. For hver 1.000 m2 udnyttet væksthusareal vil der kunne tillades et maksimalt areal på 1/2 ha samt beboelsesarealer m.v., hvortil kommer reservearealer, hvis størrelse må bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde. Behovet må eventuelt dokumenteres i form af en plan. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i gartneribedriften ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan, jfr. lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget. Såfremt der ansøges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af arealerne. Ved et selskabs overtagelse af et allerede etableret væksthusgartneri vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

2. En ansvarlig leder af selskabet skal i overensstemmelse med landbrugslovens regler herom tage fast og varig bopæl på den omhandlede jordbrugsbedrift, forestå driften som heltidsbeskæftiget samt normalt opfylde det i henhold til landbrugslovens § 16, stk. 1, nr. 6, fastsatte uddannelseskrav. Lederen behøver ikke at være medejer af selskabet.

3. Selskabet må i almindelighed kun eje een jordbrugsbedrift. Kun fysiske personer kan deltage i selskabet. Hvis lederen ikke ejer mindst 1/5 af den ansvarlige kapital, skal mindst 1/5 af kapitalen ejes af personer, som ejer eller forpagter en jordbrugsbedrift. En deltager må ikke være ejer eller medejer af mere end 5 jordbrugsbedrifter/-selskaber. Dersom han ejer eller er medejer af 3-5 jordbrugsbedrifter/-selskaber, må det samlede jordtilliggende ikke overstige 150 ha. Deltagerne skal ved selskabets etablering og udstedelse af aktie/anpartsbeviser samt ved senere omsætning heraf afgive erklæring til Jordbrugsdirektoratet om opfyldelse af betingelserne.

4. Selskabets vedtægter samt eventuelle senere ændringer af disse skal godkendes af Jordbrugsdirektoratet. Af vedtægterne skal det fremgå, at selskabets formål er at drive virksomhed med produktion af væksthusprodukter og/eller champignons. Det skal af vedtægterne fremgå, at aktierne skal være noteret på navn, at overdragelse af aktierne skal godkendes af jordlovsudvalget, og at juridiske personer ikke kan erhverve aktier/anparter. Det skal endvidere fremgå, at ingen enkeltperson, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, skal kunne udøve større stemmeret end svarende til højst 25 pct. af den ansvarlige kapital. Oplysning om overdragelse af aktier eller ændring af vedtægter skal meddeles Jordbrugsdirektoratet inden 4 uger.

22.5.4 Erhvervelse med henblik på anvendelse til planteskole

Tilladelse til selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme med henblik på overtagelse eller etablering af visse planteskolebedrifter vil normalt kun blive meddelt til virksomheder, der erhvervsmæssigt producerer og handler med planteskolekulturer og dyrkningsplanter med henblik på anvendelse i haver, parker, kirkegårde, skove samt til læplantning. Ved planteskolekulturer forstås træagtige planter (løvtræer, nåletræer, forstplanter) samt urteagtige planter (stauder, stenbedsplanter etc.). Ved dyrkningsplanter forstås planter bestemt til videre vækst og udvikling efter salg til forbruger.

Det vil normalt være en forudsætning, at følgende betingelser opfyldes:

Der skal være ansat mindst 5 heltidsbeskæftigede personer i planteskolen. For hver heltidsbeskæftiget medarbejder tillades et maksimalt nettoareal på 3 ha og et hertil hørende sædskifteareal på 1 ha, det vil sige ialt et bruttoplanteskoleareal på 4 ha pr. heltidsbeskæftiget person. Eventuelle reservearealers størrelse må bero på konkret bedømmelse i de enkelte tilfælde. Eventuelt må behovet dokumenteres i form af en forbedringsplan. De omhandlede heltidsbeskæftigede medarbejdere skal være ansat i planteskolen ved ansøgningens indgivelse eller forudsættes ansat over et vist nærmere fastsat åremål ifølge en forbedringsplan. Såfremt der ansøges om tilladelse på grundlag af en forbedringsplan, skal mindst 1/3 af forbedringsplanen iværksættes i forbindelse med selskabets erhvervelse af arealer. Ved et selskabs overtagelse af en allerede etableret planteskole vil det normalt ikke blive krævet, at mindre, overskydende arealer skal sælges fra.

For så vidt angår krav til en ansvarlig leder af selskabet samt øvrige krav til selskabet m.v. vil der blive stillet betingelser, som anført vedrørende væksthusgartnerier, jfr. pkt. 22.5.3 nr. 2-4.

22.5.5 Erhvervelse med henblik på inddragelse til udbygning af bysamfund m.v.

Hvis ejendommen eller den erhvervede jord ligger i landzone inden for områder, der i henhold til planlægningslovgivningen er udlagt til bymæssige formål, sommerhusbebyggelse m.v., d.v.s. ejendomme eller arealer, som i endeligt vedtagne eller godkendte lokalplaner, jfr. lov om kommuneplanlægning, er udlagt til fornævnte formål, kan der meddeles tilladelse til erhvervelsen. Det er en forudsætning for tilladelsen, at det godtgøres, at ejendommen eller jorderne inden for et tidsrum af ca. 5 år kan påregnes at overgå til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse i overensstemmelse med de godkendte planer.

Hvis det pågældende område er omfattet af rammerne for kommuneplanen og i forbindelse med senere lokalplanlægning kan forventes udlagt til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, kan der som hovedregel forventes erhvervelsestilladelse. Også i disse tilfælde er det en forudsætning, at inddragelsen til anden anvendelse vil ske inden 5 år.

Er der tale om en ejendom beliggende i et større samlet landbrugsområde eller om en ejendom, der er beliggende i et område med en udviklingsretning for byudvidelse el. lign., der må anses for uheldig ud fra et jordressourcemæssigt synspunkt, kan der ikke uden videre påregnes meddelt tilladelse til erhvervelse af ejendommen, selv om den indgår i rammerne for kommuneplanen. I sådanne tilfælde vil spørgsmålet om ophævelse af landbrugspligt blive afgjort efter forhandling med amtsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse. Der henvises til pkt. 6.1.2. Tilladelsen betinges som almindelig regel af, at jorden drives jordbrugsmæssigt, indtil den tages i brug til formålet, samt af, at jorder, der ikke anses for nødvendige til formålet, snarest genafhændes til sammenlægning med andre landbrugsejendomme i overensstemmelse med landbrugslovens regler. Det vil endvidere være en betingelse, at ejendommen inden den fastsatte frist er taget i brug til vedkommende formål.

22.5.6 Erhvervelse med henblik på udnyttelse af råstofforekomster

Tilladelse til erhvervelse med henblik på udnyttelse af råstofforekomster meddeles i almindelighed, såfremt der foreligger eller kan påregnes meddelt tilladelse til råstofindvinding. Der henvises til pkt. 8.2. Det forudsættes, at det skønnes nødvendigt, at ansøgeren har adkomst til jorden i den periode, råstofindvinding sker.

En erhvervelsestilladelse vil normalt være betinget af, at der tinglyses en deklaration om, at jorderne skal udnyttes jordbrugsmæssigt, indtil råstofindvindingen påbegyndes, og at jorderne genafhændes til sammenlægning med bestående landbrug, når indvindingen er afsluttet, dog senest 1 år efter indvindingstilladelsens udløb, idet det forudsættes, at efterbehandlingsarbejder afsluttes i løbet af 1 år. Tilladelsen vil eventuelt blive betinget af, at arealer, der ikke skal indgå i råstofindvindingen, frastykkes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.4.3 vedrørende tilladelse i medfør af landbrugsloven til råstofindvinding.

22.5.7 Erhvervelse med henblik på almene sociale eller sundhedsmæssige formål, undervisningsformål, idrætsformål, rekreative formål m.v.

I tilfælde af den omhandlede art meddeles almindeligvis tilladelse til erhvervelsen, såfremt det godtgøres, at der er tale om varetagelse af en almindelig samfundsmæssig interesse. Der vil imidlertid bl. a. blive lagt vægt på, om det er gode landbrugsjorder, der agtes inddraget, og om der er mulighed for at anvende andre jorder af ringere bonitet til det pågældende formål.

Det vil i reglen være en forudsætning, at de påtænkte aktiviteter er godkendt og anbefalet af andre myndigheder samt, at ejendommens karakter og størrelse gør den velegnet til formålet.

Tilladelsen betinges bl. a. af, at ejendommen (arealet) genafhændes, såfremt den ikke længere anvendes til det pågældende formål.

Såfremt det af hensyn til sikringen af de landbrugsmæssige interesser findes ønskeligt, at sagen tages op til fornyet overvejelse efter en vis frist, gøres tilladelsen tidsbegrænset.

23 Fremgangsmåden ved erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom

23.1 Personer, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser

For at kunne opnå tinglyst endelig adkomst på en landbrugsejendom, der helt eller delvis er beliggende i landzone, skal en person, der opfylder landbrugslovens erhvervelsesbetingelser, bortset fra de i lovens § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, 1. pkt., nævnte tilfælde, afgive erklæring herom. Erklæringen skal afgives på et af de nedenfor nævnte skemaer, der sammen med vejledning til brug ved udfyldelse af skemaer, udleveres på kommunekontorerne.

Grønt skema

beregnet for erhvervelse af 1. ejendom i almindelig fri handel, jfr. lovens § 16, stk. 1-3, og § 18a, stk. 1. Skemaet skal i visse tilfælde være vedlagt uddannelsesattest.

Hvidt skema

beregnet for erhvervelse af ejendom nr. 2 i almindelig fri handel, jfr. lovens § 16, stk. 4, og § 18a, stk. 1. Skemaet skal vedlægges uddannelsesattest.

Blåt skema

beregnet for erhvervelse ved arv, jfr. lovens § 17, stk. 2, og § 18a, stk. 1.

Orange skema

beregnet for erhvervelse ved familiehandel, jfr. lovens § 17a og § 18a, stk. 1.

Lyserødt skema

beregnet for erhvervelse med henblik på etablering eller drift af andelsbrug, jfr. lovens § 18a, stk. 2. Skemaet skal normalt vedlægges uddannelsesattest.

Hvid uddannelsesattest

Ved visse erhvervelser skal erklæringsskemaet vedlægges dokumentation for, at erhververen opfylder det i henhold til landbrugslovens § 16, stk. 1, nr. 6, eller stk. 2, nr. 2, fastsatte uddannelseskrav. Dokumentation skal foreligge i form af en uddannelsesattest attesteret af viceformanden for jordbrugskommissionen i det område, erhververen har bopæl, eller i særlige tilfælde af Jordbrugsdirektoratet.

Hvis en erhverver fremlægger bevis for en udenlandsk uddannelse, skal spørgsmålet om, hvorvidt denne uddannelse kan sidestilles med de i henhold til loven fastsatte uddannelseskrav, forelægges for Jordbrugsdirektoratet.

Blanketter til uddannelsesattester udleveres ligesom de omtalte skemaer og vejledningen uden vederlag på kommunekontorerne.

Det udfyldte og af erhververen underskrevne erklæringsskema samt eventuel uddannelsesattest vedlagt kopi af begge indleveres til kommunen samtidig med adkomstdokumentets indlevering til påtegning om ejendomsværdi.

Er erklæringsskema m.v. behørigt udfyldt, påfører kommunen, jfr. Landbrugsministeriets cirkulære nr. 95 af 18. juli 1986 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven, adkomstdokumentet påtegning om, at der er afgivet behørig erklæring om opfyldelse af de i landbrugslovens § 16, § 17, stk. 2, § 17a, stk. 1, eller § 18a, stk. 1 eller 2, indeholdte betingelser, jfr. § 1 i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 425 af 1. juli 1986 om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Som det fremgår af pkt. 15.3, kan en landbrugsejendom, der helt er beliggende i byzone eller sommerhusområde, erhverves uden iagttagelse af landbrugslovens erhvervelsesregler. Adkomstdokumentet skal i så fald indeholde erklæring om, at ingen del af ejendommen er beliggende i landzone, og tinglysningsdommeren kan kræve dokumentation for dette.

I de i landbrugslovens § 17, stk. 1, og § 18a, stk. 1, 1. pkt., omhandlede tilfælde kan tinglysningsdommeren kræve dokumentation for ægteskabsforholdet.

23.2 Personer, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser

Såfremt en erhverver ikke opfylder de i loven fastsatte erhvervelsesbetingelser, kan erhvervelsen kun ske med landbrugsministerens tilladelse. Ansøgning om tilladelse skal indsendes inden 4 uger efter erhvervelsen, jfr. pkt. 30.2 vedrørende lovens § 24. Tilladelse kan søges, inden bindende aftale om køb er indgået. Ansøgning indsendes til Jordbrugsdirektoratet i overensstemmelse med Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

Der henvises til det i pkt. 16-20 anførte vedrørende mulighederne for at opnå tilladelse til erhvervelse af en landbrugsejendom.

23.3 Selskaber, sammenslutninger, institutioner m.v.

Bortset fra danske offentlige myndigheder kan selskaber, sammenslutninger, institutioner m.m. kun erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller part i en sådan, der helt eller delvis er beliggende i landzone, hvis der meddeles tilladelse til erhvervelsen. Ansøgning om tilladelse skal indsendes inden 4 uger efter erhvervelsen, jfr. lovens § 24. Tilladelse kan søges, inden bindende aftale er indgået. Ansøgning sendes til Jordbrugsdirektoratet i overensstemmelse med Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven. Det bemærkes, at erhvervelse af en del af en landbrugsejendom forudsætter udstykningstilladelse efter lovens § 4, jfr. pkt. 6.3.5. Ansøgning herom indsendes til Matrikeldirektoratet. Behandlingen af sådanne ansøgninger samordnes i fornødent omfang mellem Matrikeldirektoratet og Jordbrugsdirektoratet.

For så vidt angår folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme meddeles tilladelse af kirkeministeren.

Om mulighederne for, at selskaber m.v. kan opnå tilladelse til erhvervelse af landbrugsjord, henvises til det i pkt. 21-22 anførte.

24 Fællesbestemmelser om erhvervelse og forpagtning m.m. af landbrugsejendomme (lovens kapitel VI)

Lovens §§ 23-27 indeholder bestemmelser, der har betydning i sager om landbrugsejendommes drift, herunder forpagtning, jfr. lovens kap. I-IV, og om erhvervelse af landbrugsejendomme, jfr. lovens kap. V.

24.1 Vilkår for tilladelser (lovens § 23, stk. 1)

Ifølge § 23, stk. 1, 1. pkt., kan de af jordlovsmyndighederne meddelte tilladelser i henhold til landbrugsloven betinges og tidsbegrænses. Bestemmelsen er ved 1986-ændringen udvidet til at omhandle samtlige tilladelser efter loven, hvor den tidligere udtrykkeligt kun omhandlede tilladelser efter §§ 11, 12, 18 og 20. Der er næppe tale om nogen realitetsændring, jfr. almindelige forvaltningsretlige regler om begunstigende forvaltningsakter.

I henhold til § 23, stk. 1, 2. pkt., er sådanne betingelser og tidsbegrænsninger bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse, og de kan af landbrugsministeren foranlediges tinglyst på ejerens bekostning. Denne bestemmelse er indført i loven ved ændringen i 1986 og tilsigter en lettelse for ansøgere, der ellers skulle indhente godkendelse fra en række panthavere.

Beføjelsen for landbrugsministeren til at lade betingelser og tidsbegrænsninger tinglyse med bindende virkning for panthavere m.v. vil blive administreret således, at betingelser, som efter deres natur kan have betydning for bevarelse af panteværdien, vil blive foranlediget tinglyst. Det vil navnlig dreje sig om betingelser, der angår benyttelse eller anden rådighed over ejendommen eller dele af ejendommen. Sådanne betingelser vil dog ikke blive tinglyst, hvis de efter en konkret vurdering må anses for klart uden betydning for panteværdien.

I henhold til § 23, stk. 1, vil der ofte blive krævet sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller lignende i tilfælde, hvor efterfølgende forpligtelser (f. eks. retablering af tidligere tilstand) kan blive illusoriske på grund af ejerens konkurs eller lignende. Betingelse om sikkerhedsstillelse kan stilles både af hensyn til private panthavere m.v. og for at sikre offentligretlige hensyn.

24.2 Bortfald af tilladelser efter 3 år (lovens § 23, stk. 2)

Efter denne bestemmelse, der er indført ved lovændringen i 1986, bortfalder en tilladelse, der er meddelt i henhold til landbrugsloven, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter at være meddelt.

I en række sager i henhold til landbrugsloven kan der begrebsmæssigt ikke forløbe nogen tid mellem tilladelsens meddelelse og dens udnyttelse. Dette gælder f. eks., når der er meddelt endelig approbation på ophævelse af landbrugspligt, udstykning eller sammenlægning. Her har 3 års-fristen ingen betydning, uanset om der er sket en faktisk udnyttelse eller ej, f.eks. om en byggegrund er blevet anvendt til det ved udstykningen oplyste formål.

Er der derimod alene givet tilsagn om ophævelse af landbrugspligt, udstykning eller sammenlægning, eventuelt i forbindelse med en betinget approbation, anses en sådan tilladelse for bortfaldet, hvis der ikke er meddelt endelig approbation på udstykning, sammenlægning m.v. inden 3 år efter den betingede tilladelse, medmindre det dokumenteres, at tilladelsen rent faktisk er udnyttet. Der kan således på grundlag af en betinget tilladelse til jordomlægninger mellem landbrugsejendomme være sket en faktisk udnyttelse af tilladelsen, inden der er meddelt endelig udstyknings- og sammenlægningstilladelse.

I sager om tilladelse til tilplantning, råstofindvinding m.v. efter § 7a, stk. 4, og i sager om forpagtning og samdrift anses tilladelsen for udnyttet ved tidspunktet for den faktiske anvendelse.

I erhvervelsessager indebærer reglen, at endelig tinglysning af skøde på ejendommen ikke kan finde sted, hvis der er hengået mere end 3 år fra tilladelsens meddelelse. En fornyet tilladelse vil derfor være nødvendig. Denne kan forventes meddelt, hvis det dokumenteres, at ejendommen faktisk er taget i brug i overensstemmelse med den oprindelige tilladelse.

24.3 Ansøgningsfrist (lovens § 24)

Ifølge § 24 skal tilladelse til erhvervelse eller forpagtning af en landbrugsejendom søges inden 4 uger efter, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der er indgået en for parterne bindende aftale om ejendommens overdragelse eller forpagtning, uanset om der til aftalen er knyttet betingelser.

Tilladelse til erhvervelse, henholdsvis forpagtning, skal dog ikke søges, såfremt ejendommen inden fristens udløb er overgået til en anden ejer, henholdsvis forpagter. Opfylder den nye ejer/forpagter ikke lovens betingelser, løber der en ny 4 ugers-frist for hans vedkommende.

Landbrugsministeren kan efter ansøgning i det enkelte tilfælde forlænge fristen. Overholdes fristen ikke, kan landbrugsministeren meddele erhververen påbud om at afhænde ejendommen, respektive meddele forpagteren påbud om at fratræde forpagtningen, jfr. lovens § 27, og erhververen, respektive forpagteren, ifalder strafansvar, jfr. lovens § 33.

Lovens regler er ikke til hinder for, at landbrugsministeren imødekommer et for sent indgivet andragende.

24.4 Undtagelse fra den almindelige ansøgningsfrist ved erhvervelse på tvangsauktion og overtagelse til brugeligt pant (lovens § 25)

Ifølge § 25 skal en ejendom, der er overtaget på auktion eller til brugeligt pant, inden 1 år fra overtagelsesdagen sælges til en person, der opfylder erhvervelsesbetingelserne i § 16. I disse tilfælde skal 4 ugers-fristen i § 24 altså ikke overholdes. Ved auktion forstås i denne forbindelse alene tvangsauktion, og bestemmelsen omfatter alene erhververe, der er ufyldestgjorte pant- eller udlægshavere, samt panthavere, der tager den pantsatte ejendom til brugelighed. Opfylder erhververen imidlertid ikke lovens erhvervelsesbetingelser, skal han inden 1 år fra erhvervelsen, d.v.s. hammerslagets dato, overdrage ejendommen til en person, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser. En panthaver, der har taget ejendommen til brugelighed, skal inden 1 år fra indsættelsesforretningen fravige pantet eller sælge ejendommen ved tvangsauktion.

Landbrugsministeren kan dog i henhold til lovens § 25 forlænge den nævnte et-årige frist eller tillade, at ejendommen afhændes til en erhverver, der ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, eller at erhververen bevarer sin adkomst, jfr. pkt. 16-20 og 22. Fremsættes der begrundet ønske herom, vil der i almindelighed blive meddelt op til 1 års forlængelse af fristen, og denne vil under særlige omstændigheder kunne forlænges yderligere.

Ejendommen skal også i perioden indtil videreafhændelsen drives i overensstemmelse med reglerne i lovens §§ 7-12.

24.5 Tinglysningskontrollen (lovens § 26)

I henhold til lovens § 26, stk. 1, skal der ved anmeldelse til tinglysning af et dokument om erhvervelse af adkomst på en landbrugsejendom eller af en forpagtningskontrakt vedrørende en landbrugsejendom forevises tilladelse fra landbrugsministeren eller fornøden dokumentation for, at erhvervelse eller forpagtning kan ske uden tilladelse. I modsat fald sætter dommeren i overensstemmelse med reglerne i tinglysningsloven en frist til fremskaffelse af tilladelse eller dokumentation.

Erklæring afgivet af parterne i leje- eller forpagtningskontrakt m.v. om, at kontrakten er gyldig uden Landbrugsministeriets tilladelse, anses for tilstrækkelig dokumentation. En ægtefælles erhvervelse i henhold til lovens § 17, stk. 1, eller § 18a, stk. 1, 1. pkt., jfr. pkt. 17.1 og 20.2.1, kræver ingen dokumentation. Dog kan dommeren kræve dokumentation for ægteskabsforholdet.

Ved bestemmelsen tilsigtes, at erhververen eller forpagteren, selv om erhvervelsen eller forpagtningen kræver landbrugsministerens tilladelse, straks har adgang til at opnå den retsbeskyttelse, som er en følge af adkomstdokumentets eller forpagtningskontraktens tinglysning. Af henvisningen til tinglysningslovens bestemmelser følger, at dommeren efter anmelderens begæring kan forlænge fristen, og at dokumentet indføres foreløbigt i tingbogen, men atter slettes, hvis manglen ikke er fjernet inden den fastsatte dato.

Ved folkekirkens erhvervelser af landbrugsejendomme skal der efter lovens § 20, stk. 2, forevises tilladelse fra kirkeministeren.

Af lovens § 26, stk. 2, fremgår, at vilkår, der er optaget i landbrugsministerens tilladelse, ikke er til hinder for dokumentets lysning uden frist. Tilsidesættelse af et vilkår kan medføre de i lovens § 27, jfr. § 33, omhandlede følger.

I medfør af lovens § 26, stk. 3, er der i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 425 af 1. juli 1986 fastsat regler om dokumentation ved tinglysning af dokumenter vedrørende landbrugsejendomme.

Reglerne for tinglysning af forpagtningsaftaler m.v. er beskrevet i pkt. 12.5.2. Om fremgangsmåden ved erhvervelse af adkomst på landbrugsejendomme henvises til pkt. 23.

24.6 Meddelelse af påbud (lovens § 27)

Erhververen af en landbrugsejendom kan i medfør af lovens § 27 blive pålagt at afhænde ejendommen inden en frist på mindst 6 måneder og højst 1 år, hvis vedkommende ikke opfylder lovens erhvervelsesbetingelser. Det samme gælder, hvis ansøgning om tilladelse til erhvervelse ikke indgives rettidigt, jfr. lovens § 24, eller hvis en tilladelse nægtes eller bortfalder, jfr. § 23, stk. 2, eller de for tilladelsen stillede vilkår ikke opfyldes.

Forpagteren eller lejeren af en landbrugsejendom eller en del af en sådan kan under tilsvarende omstændigheder meddeles samme frist til at fratræde brugsforholdet. Det samme gælder, hvis en panthaver, der har overtaget en landbrugsejendom til brugeligt pant, ikke har søgt sig fyldestgjort inden den i lovens § 25 nævnte 1 års-frist.

I praksis fastsættes der normalt en frist på 6 måneder. Fristen vil under særlige omstændigheder kunne forlænges, normalt for en kortere periode end 6 måneder, men uanset, om fristerne tilsammen bliver længere end 1 år.

25 Almindelige bestemmelser (lovens kapitel VII)

25.1 Kommunalbestyrelsernes opgaver efter loven (lovens § 28)

Ifølge lovens § 28 skal kommunalbestyrelserne give indberetning til landbrugsministeren, såfremt de får kendskab til overtrædelser af loven. Dette gælder således lovens krav om fast bopæl, egen drift og jordbrug som væsentligste erhverv. Det gælder tillige begrænsningerne med hensyn til afstand, areal og antal ejendomme i reglerne om samdrift og forpagtning samt regler om beboelsesbygninger, dyrkningspligt og inddragelse af jorder til andet formål.

Kommunalbestyrelserne skal endvidere på begæring af landbrugsministeren, anklagemyndigheden eller domstolene foretage syn og give udtalelser om landbrugsejendommes bygninger og driftsforhold.

Kommunernes opgaver er fastsat ved Landbrugsministeriets cirkulære nr. 95 af 18. juli 1986 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administration af landbrugsloven. Kommunernes medvirken i sager om personers erhvervelse af landbrugsejendomme er tillige omhandlet oven for i pkt. 23.1.

25.2 Oplysningspligt m.v. (lovens § 29)

I lovens § 29, stk. 1, er fastsat en hjemmel til, at landbrugsministeren og vedkommende politimester eller kommunalbestyrelse kan forlange at få forevist dokumenter, som kan have betydning for bedømmelsen af, om der foreligger overtrædelse af lovens bestemmelser. Samtidig er i stk. 2 fastsat en oplysningspligt for tinglysnings-, lignings-, vurderingsmyndighederne og kommunalbestyrelserne.

25.3 Delegation og klageadgang (lovens § 30)

I lovens § 30, stk. 1, kan landbrugsministeren bemyndige Jordbrugsdirektoratet, Jordlovsudvalget eller jordbrugskommissionerne til at udøve beføjelser, der i henhold til loven er tillagt ministeren. Amtsrådene og andre stedlige myndigheder kan bemyndiges til efter nærmere retningslinier at træffe afgørelser i visse sager.

I medfør af § 30 er Jordlovsudvalget ved bekendtgørelse nr. 488 af 29. august 1975 bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelse i sager om erhvervelse af landbrugsejendomme, jfr. lovens kap. V.

Visse beføjelser og opgaver er i øvrigt delegeret til jordbrugskommissionerne, kommunalbestyrelserne og amtsrådene/Hovedstadsrådet. Der henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 398 af 15. august 1978 om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til udnyttelse af råstofforekomster på landbrugsejendomme, Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 15. august 1978 om jordbrugskommissionernes medvirken i amtsrådenes behandling af sager om udnyttelse af særlige forekomster i jorden på landbrugsejendomme, Landbrugsministeriets cirkulære nr. 93 af 11. juli 1986 om de lokale jordlovsmyndigheders opgaver i forbindelse med administration af landbrugsloven, Landbrugsministeriets cirkulære nr. 95 af 18. juli 1986 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven og Landbrugsministeriets cirkulære nr. 208 af 4. december 1980 om amtsrådenes, Hovedstadsrådets og jordbrugskommissionernes behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme.

Afgørelser truffet i henhold til delegation efter stk. 1 kan påklages til landbrugsministeren, jfr. § 30, stk. 2. Denne bestemmelse omfatter ikke Matrikeldirektoratets afgørelser, der træffes direkte på ministerens vegne.

En klage skal normalt rettes til den overordnede myndighed. I tilfælde, hvor klageren ikke tidligere har været inddraget i sagsbehandlingen, kan klagen dog rettes til underinstansen med anmodning om genoptagelse. Indsigelser mod en endelig afgørelse skal rettes til den myndighed, der har truffet afgørelsen, og denne myndighed afgør selv, om der er grundlag for at genoptage sagen.

Klager eller indsigelser mod en afgørelse kan i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler normalt ikke medføre, at afgørelsen ændres til ugunst for en person. Dette kan dog ske, hvis afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, og dette kan lægges den begunstigede til last, eller hvis afgørelsens indhold er i strid med loven.

Klageberettiget er enhver, der må antages at have en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Ud over ansøgeren vil der f. eks. kunne være tale om ejere af nærliggende ejendomme, der føler sig tilsidesat ved sagens behandling. Det gælder derimod ikke foreninger m.v., hvis interesse i sagens udfald er af mere almen natur.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Overskridelse af klagefristen vil normalt medføre afvisning af klagen.

Landbrugsministeren kan i henhold til § 30, stk. 3, fastsætte regler om, at afgørelser, truffet i henhold til delegation ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

25.4 Regler om ansøgninger (lovens § 31)

I medfør af lovens § 31 er der fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger og erklæringer, der skal foreligge ved ansøgninger om tilladelser i henhold til loven. Der henvises til Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 426 af 1. juli 1986 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven.

25.5 Omgåelse af lovens bestemmelser (lovens § 32)

I § 32 er fastsat, at lovens regler finder tilsvarende anvendelse på aftaler, hvorved lovens bestemmelser søges omgået. Landbrugsministeriet kan gøre lovens almindelige sanktionsmidler gældende i disse tilfælde.

25.6 Straffebestemmelser (lovens § 33)

§ 33, stk. 1, hjemler strafansvar (bøde) for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser, for tilsidesættelse af vilkår, der knytter sig til en tilladelse, samt for undladelse af at efterkomme påbud i henhold til visse bestemmelser i loven. I henhold til stk. 2 er der tillige strafansvar for den, der opretholder et forpagtnings- eller lejeforhold i strid med loven eller bevarer adkomst på en landbrugsejendom i strid med loven. De i stk. 2 nævnte overtrædelser betragtes som tilstandsforbrydelser, og den 2-årige forældelse af strafansvaret regnes først fra den ulovlige tilstands ophør.

Hvis der i forbindelse med overtrædelsen er afgivet urigtig erklæring til jordlovsmyndighederne, vil der tillige kunne blive tale om overtrædelse af straffelovens § 163.

Kommuner, selskaber m.v. kan pålægges bødeansvar i henhold til stk. 1 og 2, jfr. nærmere stk. 3 og 5.

I henhold til stk. 4 kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af landbrugsloven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af disse forskrifter. Sådanne straffebestemmelser er ikke fastsat.

Gennemtvingelse af påbud og af overholdelse af vilkår kan ske ved pålæggelse af fortløbende bøder (tvangsbøder) i henhold til retsplejelovens § 997, stk. 3.

26 Ikrafttræden m.v. (lovens kapitel VIII)

Lovens §§ 34 og 35 indeholder bl. a. ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejendomme. Denne lov trådte i kraft den 21. april 1967. Bestemmelserne i § 35, stk. 1-3, og stk. 7, er nu uden praktisk betydning. § 35, stk. 5, er stort set enslydende med § 2, stk. 4, i ændringsloven fra 1986 og derfor også uden praktisk betydning. Bestemmelsen i § 35, stk. 6, er omtalt foran i pkt. 21.4.

Bestemmelsen i § 35, stk. 4, har betydning i tilfælde, hvor en landbrugsejendom ikke er ensartet behæftet, fordi panterettighederne i dele af ejendommen er stiftet før det tidspunkt, hvor ejendommen blev noteret som landbrugsejendom, eller før det tidspunkt, hvor der er sket samvurdering eller samnotering i matrikel og tingbog, jfr. lovens § 2. Se pkt. 4.2. Hvis det i sådanne tilfælde ved tvangsauktion viser sig umuligt at sælge hele ejendommen samlet med forpligtelse som landbrugsejendom, kan den del, hvori der er gjort udlæg, sælges særskilt ved alternativt opråb.

Udstykning og ophævelse af landbrugspligten skal i de nævnte tilfælde tillades, når det godtgøres over for Landbrugsministeriet (Matrikeldirektoratet), at panteretten er stiftet før fornævnte tidspunkt, og at det ved tvangsauktion har vist sig nødvendigt at få forpligtelsen som samlet ejendom hævet af hensyn til panteretten. Det er i de nævnte tilfælde ikke nødvendigt at indhente udtalelser eller tilladelser fra andre myndigheder efter de gældende regler for behandlingen af udstykningssager.

----------

Lov nr. 230 af 19. maj 1971 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. juli 1971. Samtidig ophævedes lov nr. 240 af 7. juni 1952 om visse landbrugsejendommes brug og overgang til selveje og lov nr. 241 af 7. juni 1952 om brug af visse ejendomme og boliger på landet.

Visse bestemmelser gælder fortsat for brugskontrakter og brugsforhold, der er indgået i henhold til de to sidstnævnte love. Der henvises til § 2, stk. 2, og stk. 4, i ændringsloven.

----------

Lov nr. 300 af 6. juni 1973 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 15. august 1973. Dog trådte bestemmelserne i § 13, stk. 2, og § 16, stk. 3 og 4, i kraft den 15. juni 1973.

----------

Lov nr. 263 af 8. juni 1978 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. januar 1979. Dog trådte bestemmelserne i §§ 1, 3a og 9, stk. 1, 3. pkt., i kraft den 28. juni 1978. § 9, stk. 2, trådte i kraft den 1. januar 1984.

----------

Lov nr. 206 af 25. maj 1983 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. juni 1983.

----------

Lov nr. 583 af 19. december 1985 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. januar 1986.

----------

Lov nr. 327 af 4. juni 1986 om ændring af lov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 15. juli 1986. I henhold til ændringslovens § 2, stk. 5, kan samdrifts- og forpagtningsforhold, der er lovligt etableret inden lovens ikrafttræden, fortsættes af ejeren henholdsvis forpagteren eller disses pårørende efter § 17a, stk. 1. Ved forpagtning kan samdriften dog kun fortsættes inden for den aftalte forpagtningsperiode.

----------

Ved dette cirkulære ophæves følgende:

- Landbrugsministeriets cirkulære nr. 207 af 4. december 1980 om lov om landbrugsejendomme.

- Landbrugsministeriets cirkulære nr. 101 af 21. oktober 1981 om forholdet til landbrugsloven ved ekspropriation m.v.

- Landbrugsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 55 af 10. maj 1983 om udlæggelse af fredskovspligtigt vederlagsareal efter skovloven på landbrugsejendomme.

- Landbrugsministeriets cirkulære nr. 69 af 24. maj 1984 om forenkling af matriklens betegnelser for landbrugsejendomme.

- Landbrugsministeriets cirkulære nr. 94 af 11. juli 1986 om administration af fortrinsstillingen til suppleringsjord i henhold til § 9, stk. 3, § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 6, i landbrugsloven.

Landbrugsministeriet, den 19. marts 1987

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Sten Stroemgren

STIKORDSREGISTER

til Landbrugsministeriets cirkulære om lov om landbrugsejendomme

(Henvisningerne er til cirkulærets pkt.inddeling med eventuelt underhørende stykke)

Adkomsterhvervelse, se erhvervelse

  

 Affaldsdeponering ..........................................   8.4.4.  

 Afstand  

   ved erhvervelse ..........................................   16.2.8  

   ved forpagtning ..............................   12.3, 12.7.1, 13.3  

   ved samdrift........................   11.2, 11.3, 11.4, 17.2, 18.4  

   ved supplering............................................   14.3.1  

 Aftager-kontrakt........................................   12.2, 13.2  

 Aftægtsforhold........................................   13.2, 16.1.4  

 Aktieselskab....................   12.7.2, 13.3, 22.4, 22.5.3, 22.5.4  

 Aldersbetingelse  

   ved erhvervelse .............................   16.1.1,16.2.2, 18.3  

   ved forpagtning ....................................   12.3, 12.7.1  

   ved supplering............................................   14.3.5  

 Andele i fælleslodder .......................................   6.1.3  

 Andelsbrug......................   7.6, 11.4, 12.7.1, 12.7.2, 14.2.2,  

 ..............................................   20.2.3, 20.4.2, 22.4  

 Anderi...................................................   9, 16.4.3  

 Anpartserhvervelse..............................................   20  

 Ansøgning  

   form og indhold ....................................   14.2.5, 23.2  

   frist m.v...................................................   24.3  

 Arealgrænse  

   ved byggegrunde .............................................   6.3  

   ved erhvervelse ....................   15.4, 16.1.5, 16.1.6, 16.2.9  

   ved forpagtning ....................................   12.3, 12.7.1  

   ved samdrift....................................   11.2, 11.4, 11.6  

   ved supplering..............................   14.2, 14.3.4, 14.3.5  

 Arv, se tillige erhvervelse ............   17, 20.2.1, 20.2.2, 20.4.1  

 Arveladers ejertid..........................................   17.2.1  

 Avlsbygning ...........................   6.3, 6.6, 7.2, 7.3, 7.4, 9,  

 .....................   10.2, 10.3, 11.6, 12.7.2, 13.3, 13.6, 14.2.3,  

 ............................................   14.3.2, 14.4.1, 14.4.2  

 Auktion ..................................................   24.4, 26  

 Beboelsesbygning.....................   5.1, 5.2, 6.6, 7.1, 7.2, 7.4,  

 .............................   10.1, 10.2, 10.3, 11.5, 12.7.2, 13.3,  

 ...............................   13.5, 13.6, 14.3.2, 14.3.3, 14.4.1,  

 .............................................. 14.4.2, 20.2.3, 20.4.2  

 Beboere ..................................................   7.1, 7.5  

 Bebyggelse  

   erhvervsmæssig nødvendig................................   7.3, 7.4  

   forhold mellem jord og bygninger.....................   7.3, 14.2.3  

 Beliggenhed, se afstand  

 Beløbsgrænse  

   ved erhvervelse ............................   15.4, 16.1.5, 16.1.6  

   ved sammenlægning ................................   14.3.2, 14.3.7  

   ved jordbrug  

   som væsentligste erhverv..................................   16.2.7  

 Bestyrer............................   7.1, 7.5, 11.1, 12.7.1, 16.1.7  

 Bevaringsværdig driftsenhed ........   14.3.2, 14.3.4, 14.4.1, 16.1.6  

 Biavl, erhvervsmæssig ...................................   9, 16.4.3  

 Blomstergartneri, se også gartneri...................   5.1, 5.2, 8.1  

 Bopælskrav  

   ved arv ..................................................   17.2.3  

   ved drift af landbrugsejendom ....................   7.5, 7.6, 11.5  

   ved erhvervelse i fri handel......................   16.1.4, 16.2.5  

   ved familieoverdragelse ....................................   18.6  

   ved forpagtning ........................   11.4, 11.5, 12.3, 12.7.1  

   ved supplering............................................   14.3.5  

 Bortforpagtning, se også forpagtning........................   12, 13  

 Bortleje....................................................   12, 13  

 Brandforsikring ........................................   10.1, 11.5  

 Brugeligt pant................................................   24.4  

 Brugsforhold............................................   13.2, 13.5  

 Brugsret, partiel .................................   4.3, 13.2, 13.5  

 Bygningskrav..........   6.6, 7.1, 7.2, 7.6, 10.1, 10.3, 11.5, 16.1.4  

 Bygninger  

   forbud mod........................................   7.4, 7.6, 10.3  

   vedligeholdelse ..........................   10.1, 10.2, 11.1, 11.5  

 Bødestraf ....................................................   25.6  

 Campingplads...................................   6.1.4, 6.5.1, 8.4.1  

 Champignongartneri, se også gartneri........................   22.5.3  

 Dambrug .................................................   9, 16.4.3  

 Delegationsbeføjelse...................................   8.4.3, 25.3  

 Delforpagtning, se også forpagtning ........................   12, 13  

 Deling af fællesbo....................................   17.1, 20.2.1  

 Deltidslandbrug, se også bevaringsværdig  

 jordbrugs  bedrift og fritidslandbrug ......................   14.3.2  

 Depositum, se sikkerhedsstillelse  

 Drift  

   egen........................................   15.4, 16.1.5, 16.2.4  

   forsvarlig erhvervsmæssig ...................................   7.3  

   samdrift......................................................   11  

   selvstændig .................................................   7.1  

 Driftsbygning, se avlsbygning  

 Driftsselskab ................................................   13.3  

 Dyrehospital, -klinik, -pension ............................   7.3, 9  

 Dyrkningskontrakt ......................................   12.2, 13.2  

 Dyrkningspligt.................................................   8.1  

 Efterbehandling af arealer..............   6.5.4, 8.4.1, 8.4.3, 8.4.4  

 Ejendomsfordeling, uhensigtsmæssig..................   14.3.5, 16.5.2  

 Ekspropriation...............................................   6.1.5  

 El-mast .................................................   8.2, 13.2  

 Ejendomsregister, kommunernes ............................   4.3, 5.4  

 Ejendomsværdi ....................................   4.1, 4.2, 14.3.2  

 Engarealer..............................   11.2, 13.3, 14.2.5, 14.3.1  

 Erhvervelse, anpart i landbrugsejendom..........................   20  

 Erhvervelse, del af landbrugsejendom.........................   6.1.4  

 Erhvervelse, hel landbrugsejendom  

   folkekirken ................................................   21.3  

   offentlige myndigheder.................................   2.3, 21.2  

   personer, ved arv m.v.........................................   17  

   personer, ved familieoverdragelse ............................   18  

   personer, ved fri handel......................................   16  

   selskaber m.v.............................................   21, 22  

 Erhvervelsesregler, generelt............................   15, 23, 24  

 Erklæringsskema  

   ved erhvervelse ............................................   23.1  

   ved supplering....................................   14.2.5, 14.3.5  

 Familieejendom..................................................   19  

 Familieoverdragelse ....................................   18, 20.2.2  

 Fast bopæl, se bopælskrav  

 Fast ejendom, begreb...........................................   4.3  

 Fiskerirettigheder......................................   12.2, 13.2  

 Flyveplads...................................................   8.4.1  

 Folkekirkens jorder ..........................   4.4, 5.1, 11.1, 21.3  

 Forbedringsstøtte ......................   12.6, 13.5, 22.5.3, 22.5.4  

 Fodersilo .....................................................   7.3  

 Formålsbestemmelser .............................................   2  

 Forkøbsret, se også fortrinsstilling...........................   4.5  

 Forpagtning  

   generelt..........................................   12.1, 13.1, 24  

   dele af landbrugsejendomme....................................   13  

   hele landbrugsejendomme ......................................   12  

   formkrav..............................................   12.4, 13.4  

   tinglysning ..........................................   12.5, 13.4  

 Forsvarlig erhvervsmæssig drift .........................   7.3, 11.5  

 Forsvarlig jordbrugsmæssig udnyttelse ....................   7.3, 8.1  

 Fredning....................................................   6.4.2.  

 Fortrinsstilling............   14.2.3, 14.2.4, 14.2.5, 14.2.6, 16.2.9  

 Fredskov, skovarealer .........   4.5, 6.4.3, 6.5.3, 8.1, 8.3, 8.4.2,  

 ...............................   11.2, 13.5, 14.2.1, 14.2.5, 14.3.1,  

    16.2.9  

 Fredskovspligt................................   6.4.3, 6.5.3, 16.2.9  

 Frie jorder ......................................   4.5, 6.4.1, 14.1  

 Fritidslandbrug ............................   14.3.4, 14.3.6, 14.4.2  

 Frugtplantage ............................................   5.1, 8.1  

 Fyldplads ..................   6.1.4, 6.4.4, 8.1, 8.4.1, 8.4.3, 8.4.4  

 Fællesdrift ............................................   11.7, 22.3  

 Fælleslod ...................................................   6.1.3  

 Gartneri..............   4.1, 5.1, 5.2, 8.1, 9, 11.4, 12.7.1, 14.2.3,  

 .............................................. 14.3.2, 14.3.4, 22.5.3  

 Generationsskifte ......................   12.7.2, 17, 18, 19, 22.5.1  

 Genoprettelse af landbrug ..................................   14.4.2  

 Golfbane.........................   6.1.4, 6.5.1, 8.4.1, 12.7.2, 13.5  

 Grus, se råstofindvinding  

 Græsningsareal...............   4.5, 11.2, 12.3, 13.3, 14.2.5, 14.3.1  

 Grønt bevis ........................................   16.1.6, 16.1.7  

 Gårdbrug.......................................................   4.1  

 Gårdforpagtning ..........................................   11.1, 12  

 Gårdsplads, have m.v. .........................   6.5.2, 13.3, 14.3.6  

 Harmonikriterier............................................   14.2.3  

 Hestepension.........................................   7.3.9, 16.4.3  

 Hestestutteri ...........................................   9, 16.4.3  

 Hjortefarme ...................................................   8.1  

 Hundehandel, se hundekennel .....................................   9  

 Husmandsbrug...................................................   4.1  

 Hønseri .................................................   9, 16.4.3  

 Ideel anpart, se anpart  

 Idrætsplads .................................................   8.4.1  

 Ikrafttræden........................................   11.3, 15.2, 26  

 Indberetning  

   om drift m.v. ..............................................   25.1  

   om erhvervelse..............................................   25.1  

 Industriel landbrugsvirksomhed...................................   9  

 Institutioner, erhvervelsesregler ..........................   22, 23  

 Interessentskab  

   erhvervelse ..............................................   22, 23  

   forpagtning ..............................................   12.7.2  

 Jagtrettigheder ........................................   12.2, 13.2  

 Jordbrug som væsentligste erhverv ...   12.7.1, 13.3, 14.2.3, 14.3.5,  

 ........................................   14.4.1, 15.1, 15.2, 16.2.7  

 Jordbrugsbedrift, bevaringsværdig ....   14.3.2, 14.3.4, 14.4.1, 16.4  

 Jordbrugsmæssig udnyttelse.....................................   8.1  

 Jordbrugsparceller.............................................   6.3  

 Jordfordeling ....................................   2.3, 6.1.5, 14.1  

 Jordklassificering...............................................   3  

 Jordkøb, se erhvervelse Juletræskultu-  

 rer...............................................   8.1 Kalk, se  

 råstofindvinding  

 Klageadgang ..................................................   25.3  

 Knallertbane............................................   8.1, 8.4.3  

 Kollektiv ..................................................   22.5.2  

 Kommanditselskaber..................................   12.7.2, 22.5.1  

 Kommunalt ejendomsregister................................   4.3, 5.4  

 Kommunalbestyrelse, opgaver ..............   3, 4.3, 23.1, 25.1, 25.2  

 Kommuneplan ..............................................   3, 6.1.2  

 Kridt, se råstofindvinding Kyllinge-  

 farm.............................................   9, 16.4.3  

 Kærarealer, se engarealer  

 Køb, se erhvervelse  

 Landbrugsejendom (begreb) .......................   4.1, 4.2, 5.1-5.4  

 Landbrugsplan ...................................................   3  

 Landbrugspligt, begreb og indhold ..........   4.1, 4.2, 7, 8, 10, 15  

   se tillige ophævelse af landbrugspligt og  

   omlægning af jorder  

 Leje, se tillige forpagtning....................................   13  

 Lejelovgivning, vedr. boliger ................................   13.6  

 Ler, se råstofindvinding  

 Lokalplan, procedure vedr.  

   landbrugspligt m.v. ..................................   6.1.2, 6.2  

 Losseplads..................   6.1.4, 6.1.5, 8.1, 8.4.1, 8.4.3, 8.4.4  

 Mageskifte, se tillige omlægning.............................   6.4.2  

 Marskarealer.....................................   4.5, 13.3, 14.3.1  

 Marginaljord..............................................   8.1, 8.3  

 Maskinstation m.v..................................   7.3, 12.2, 13.2  

 Matrikel, notering i...............................   5.1-5.4, 19, 26  

 Medejer ......................................................   20.3  

 Miljøhensyn ............................   2.1, 6.1.1, 7.3, 8.1, 8.2,  

 ..........................................   8.3, 8.4.4, 11.4, 14.2.3  

 Minkfarm, se pelsdyrfarm  

 Mosearealer, se engarealer  

 Motorbane ..............................   8.4.1, 8.4.3, 12.7.2, 13.5  

 Muldjord..............................................   8.4.3, 8.4.4  

 Naboerklæring ..............................................   14.2.5  

 Nedlægning af landbrugsejendom,  

   se omlægning af jorder og ophævelse  

   af landbrugspligt  

 Nedlagte landbrugsejendomme ................................   14.4.2  

 Nedrivning af bygninger .................................   10.1-10.3  

 Notering af landbrugspligt........................   4.1-4.4, 5.1-5.3  

 Nyoprettelse af landbrugsejendom...........   5.1-5.3, 14.4.1, 14.4.2  

 Offentlige myndigheders erhvervelse .......   2.3, 6.1.5, 6.4.2, 21.2  

 Omgåelse......................................................   25.5  

 Omlægning af jorder ............................................   14  

   arealgrænse ................................................   14.2  

   beliggenhedsforhold ......................................   14.3.1  

   bevaringsværdige driftsenheder............................   14.3.2  

   restejendomme ....................................   14.3.3, 14.3.6  

   brugsstørrelse ved supplering ............................   14.3.4  

   ejendomsfordeling ........................................   14.3.5  

 Ophævelse af landbrugspligt .....................................   6  

   betingelser m.v.................................   6.5.1-6.5.4, 6.6  

   byzone, sommerhusområder eller  

   landzone  lokalplan .........................................   6.2  

   landzone, bortset fra lokalplanområder..........   6.3, 6.4.1-6.4.5  

   midlertidig dispensation..............................   6.1.4, 8.4  

 Oplysningspligt ..............................................   25.2  

 Opsigelse ......................................   12.4, 12.5.1, 13.6  

 Overdragers ejertid ..........................................   18.2  

 Overtagelsespligt ...........................................   6.1.5  

 Parkeringsplads ...............................................   8.2  

 Pelsdyrfarm ..................   6.3, 9, 13.5, 14.3.5, 16.1.6, 16.4.3  

 Planteskole ......   5.1, 5.2, 8.1, 9, 12.7.2, 14.2.3, 14.3.2, 22.5.4  

 Præstegårde ..................................   4.4, 5.1, 11.1, 21.3  

 Pyntegrønt.....................................................   8.1  

 Påbud ......................................   10.2, 10.3, 11.6, 24.6  

 Rekreative arealer.................   6.2, 6.4.2, 6.4.5, 6.5.3, 6.5.4  

 Restejendom, uheldig opdeling .........................   6.6, 14.3.3  

 Restparcel, størrelse ...............................   6.5.2, 14.3.6  

 Rideskole ..........................................   7.3, 9, 16.4.3  

 Råstofindvinding  

   brugsret.......................................   6.1.4, 6.4.4, 8.2  

   erhvervelse ......................................   16.4.3, 22.5.6  

   lejeforhold ..........................................   13.1, 13.2  

   midlertidig dispensation..................   8.1, 8.2, 8.4.1, 8.4.3  

   ophævelse af landbrugspligt ..........   6.1.4, 6.4.4, 6.5.1, 6.5.4  

   tilsyn m.v. ........................................   8.4.1, 8.4.3  

 Rugeri...........................................................   9  

 Samdrift....................................   11, 16.2.8, 17.2, 18.4  

 Sameje, se erhvervelse af anpart  

 Samlet fast ejendom ...........................................   4.3  

 Samlivsforhold, papirløst, se ægteskab, papirløst  

 Sammenlægning af landbrugsejendomme,  

   se omlægning af jorder Sammenslutnin-  

 ger......................................   21, 22, 23.3 Samnotering  

 ...............................................   4.2, 26 Sand, se  

 råstofindvinding  

 Selskaber  

   erhvervelse .................................   6.1.4, 21, 22, 23.3  

   forpagtning ........................................   12.7.2, 13.3  

 Selvstændig drift .............................................   7.1  

 Servitutrettigheder ..............................   12.2, 13.2, 13,5  

 Sikkerhedsstillelse .........   6.6, 8.4.1, 8.4.3, 10.1, 14.4.1, 24.1  

 Silo......................................................   7.2, 7.3  

 Skovarealer ..............   4.5, 6.4.3, 6.5.3, 8.1, 8.2, 8.3, 8.4.2,  

 ......................................   11.2, 14.2.1, 14.2.4, 14.3.1  

 Skovtjenestested...............................................   5.1  

 Skydebane .......................................   8.1, 8.4.1, 8.4.3  

 Skødepåtegning.................................................   4.3  

 Slægtning ........................   17, 18, 19, 20.1, 20.2.2, 22.5.1  

 Sommerhusbeboelse, udleje til ................................   13.3  

 Spejderhytte...................................................   8.2  

 Staldbygning, se avlsbygning  

 Statsborgerskab, krav vedr. .........   12.3, 12.7.1, 14.3.5, 16.1.2,  

 ..............................   16.2.3, 17.2.2, 18.5, 20.2.3, 22.5.1  

 Statshusmandsbrug .............................................   4.1  

 Sten, se råstofindvinding Stian-  

 læg.......................................................   8.2  

 Straffebestemmelser ..........................................   25.6  

 Supplering af landbrugsejendom  

   se omlægning af jorder  

 Suppleringsjordsbehov  

   generelle hensyn...................   10.3, 14.2.2, 14.3.1, 14.3.5,  

 ....................................................   14.4.2, 16.1.6  

   harmonihensyn ....................................   14.2.3, 16.2.9  

 Svinefarm .......................................   9, 14.2.3, 16.4.3  

 Tillægsjord, køb af, se omlægning af jorder  

 Tilplantning....................   6.4.3, 6.5.3, 8.1, 8.2, 8.3, 8.4.2  

 Tilsyn.................................................   8.4.3, 25.1  

 Tingbog ........................................   4.3, 5.4, 24.5, 26  

 Tinglysning .......................   4.3, 12.5.1, 12.5.2, 13.4, 24.5  

 Tjenestested...................................................   5.1  

 Tvangsauktion ...................................   4.2, 16, 24.4, 26  

 Tvangsbøde....................................................   25.6  

 Uddannelsesattest ............................................   23.1  

 Uddannelseskrav ...............   12.3, 12.7.1, 14.3.5, 14.4.1, 15.1,  

 ............................. 16.1.6, 16.1.7, 16.2.6, 20.2.3, 22.5.2,  

    22.5.3  

 Udleje, se tillige forpagtning..................................   13  

 Udlæg, se tvangsauktion  

 Udlændinge, se statsborgerskab,  

 Udnyttelse af forekomster,  

   se råstofindvinding  

 Udpantning, se tvangsauktion  

 Udstykning, se omlægning af jorder  

   og ophævelse af landbrugspligt  

 Udstykningslovens § 1 .............................   4.3, 13.1, 13.3  

 Udstykning til bunds.................................   6.5.2, 14.3.6  

 Udstykningskontrol.............................................   4.3  

 Uegnet til landbrugsdrift ..............................   6.4.5, 8.1  

 Uheldig opdeling af restejendom .......................   6.6, 14.3.3  

 Uhensigtsmæssig ejendomsfordeling ..................   14.3.5, 16.5.2  

 Uhensigtsmæssig størrelse ..........................   14.3.2, 14.3.4  

 Uskiftet bo ..........................................   17.1, 20.2.1  

 Varighed  

   af aftaler m.v. ..................   12.6, 12.7.1, 13.1, 13.3, 13.5  

   af samdriftsforhold ......................   11.2, 11.3, 11.4, 12.6  

 Vedligeholdelse af bygninger............................   10.1, 10.2  

 Vejafstand, se afstand  

 Vindmølle ...............................................   8.2, 13.2  

 Vurdering ..............   4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 14.3.2, 16.1.5, 16.1.6  

 Væksthusgartnerier..........   5.2, 9, 12.7.1, 12.7.2, 14.2.3, 22.5.3  

 Væsentligste erhverv,  

   se jordbrug som væsentligste erhverv  

 Ægtefælle, medhjælpende ....................................   16.1.6  

 Ægteskab, papirløst ............................   15.4, 18.1, 20.4.1  

 Øer ........................................................   14.3.2  

 Ålefarme.................................................   9, 16.4.3  

Officielle noter

(* 1) Jfr. dog pkt. 16.1.5 om årlig regulering af beløbsgrænsen

(* 2) Beløbsgrænsen er pr. 1. december 1986 reguleret til 179.000 kr. ved 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986