Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om administrationen af landbrugsloven


1. Indledning

Ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 14. oktober 1988 om administrationen af landbrugsloven er gennemført en ændring af jordlovsadministrationen.

Jordbrugsdirektoratet varetager herefter administrationen af landbrugslovens kap. I-IV, der hidtil har hørt under Matrikeldirektoratet. Det samme gælder varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser m.v. i kommune- og lokalplanlægningen. Også behandlingen af mindre jordfordelingssager efter reglerne i § 9 i jordfordelingsloven er overført til Jordbrugsdirektoratet.

Ændringen er en følge af, at Matrikeldirektoratet med undtagelse af fornævnte sagsområder ved kongelig resolution af 10. september 1987 er overført fra Landbrugsministeriet til Boligministeriet.

Overførslen af de nævnte opgaver fra Matrikeldirektoratet til Jordbrugsdirektoratet indebærer, at administrationen af landbrugsloven og varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser m.v. i kommune- og lokalplanlægningen samles i Jordbrugsdirektoratet. Der er samtidig skabt grundlag for en tættere samordning med administrationen af ordninger til fremme af jordbrugserhvervene og administrationen af jordfordelingsloven, der også varetages af Jordbrugsdirektotatet.

2. Administrationen af landbrugsloven

2.1. Opgavefordelingen

De administrative opgaver efter landbrugsloven er herefter delt således:

Landbrugsministeriet, 1. afd., 3. kt. varetager de overordnede interesser i forbindelse med administrationen af landbrugsloven og behandlingen af klager over afgørelser, der er truffet af Jordbrugsdirektoratet og Jordlovsudvalget, jf. pkt. 5. Ministeriet varetager desuden de jordbrugsmæssige interesser m.v. i den overordnede fysiske planlægning, herunder såvel lands- og regionplanlægningen som landbrugsplanlægningen.

Jordbrugsdirektoratet træffer afgørelse i sager om ophævelse af landbrugspligt, landbrugsejendommes drift, samdrift og forpagtning og i sager om udstykning og sammenlægning af landbrugsejendomme efter kap. I-IV i landbrugsloven.

Endvidere varetager Jordbrugsdirektoratet de jordbrugsmæssige interesser i kommune- og lokalplanlægningen og ved strækningsanlæg (vejanlæg m.v.). I forbindelse hermed varetager Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med Landbrugsministeriets Vildtforvaltning også vildtinteresserne i planlægningen. Se § 1, stk. 1 og 4, i fornævnte bekendtgørelse om administrationen af landbrugsloven.

Jordlovsudvalget træffer afgørelse i sager om erhvervelse af landbrugsejendomme efter landbrugslovens kap. V.

De lokale jordlovsmyndigheder medvirker i forbindelse med administrationen af landbrugsloven som hidtil. Opgaverne varetages enten af Jordlovsudvalgets stedlige medlem (der er formand for jordbrugskommissionen), af jordbrugskommissionen eller af viceformanden for jordbrugskommissionen. Der henvises til Landbrugsministeriets cirkulære nr. 119 af 14. oktober 1988 om de lokale jordlovsmyndigheders opgaver i forbindelse med administrationen af landbrugsloven.

Amtsrådene (Hovedstadsrådet) udarbejder landbrugsplaner, der indgår i region- og kommuneplanlægningen, jf. § 3a i landbrugsloven. Amtsrådene (Hovedstadsrådet) træffer endvidere afgørelse i sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme efter § 7a, stk. 4, i landbrugsloven. Se Landbrugsministeriets bekendtgørelser nr. 398 og 399 af 15. august 1978 og cirkulære nr. 208 af 4. december 1980 om amtsrådenes, Hovedstadsrådets og jordbrugskommissionernes behandling af sager om råstofindvinding på landbrugsejendomme.

Kommunalbestyrelserne medvirker ved administrationen af landbrugsloven som hidtil. Se Landbrugsministeriets cirkulære nr. 95 af 18. juli 1986 om kommunalbestyrelsernes medvirken ved administrationen af landbrugsloven.

2.2. Folkekirkens erhvervelser m.v.

Præstegårde er i almindelighed ikke noteret som landbrugsejendomme i matriklen, men reglerne i landbrugsloven gælder dog i princippet også for disse ejendomme. Der henvises til Kirkeministeriets cirkulære nr. 13 af 15. januar 1968 om præstegårdenes opretholdelse som selvstændige brug m.v. og til pkt. 4.4 og 21.3 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme. Ansøgning om folkekirkens erhvervelse af landbrugsejendomme skal efter § 20, stk. 2, i landbrugsloven indsendes til Kirkeministeriet, der indhenter udtalelse fra Jordlovsudvalget.

3. Ophævelse af landbrugspligt m.v. og notering i matriklen

3.1. Hovedregel

Som nævnt i pkt. 2.1 træffer Jordbrugsdirektoratet afgørelse i sager efter landbrugslovens kap. I-IV. Dette gælder bl.a. sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt, der altid forudsætter registrering i matriklen. Det samme gælder sager om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme.

De matrikulære ændringer af faste ejendomme, herunder landbrugsejendomme, ved udstykning og sammenlægning m.m. sker ved Matrikeldirektoratets godkendelse af ansøgninger efter udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977 af lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme). Se pkt. 3.3.

De nærmere regler for ændring af landbrugspligtens omfang er fastsat ved Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 665 af 14. oktober 1988 om ophævelse af landbrugspligt m.v.

Det er efter bekendtgørelsens § 1 en hovedregel, at ændring af landbrugspligtens omfang sker på grundlag af tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet ved Matrikeldirektoratets godkendelse af udstykning og sammenlægning m.v. Det gælder notering af landbrugspligt i medfør af lovens §§ 2 og 3, ophævelse af landbrugspligt i medfør af § 4 og omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme i medfør af lovens §§ 13 og 14. Se dog pkt. 3.2.

Ansøgning om udstykning og/eller sammenlægning af landbrugsejendomme skal således som hovedregel være vedlagt tilladelse efter landbrugsloven fra Jordbrugsdirektoratet, når ansøgningen indsendes til Matrikeldirektoratet. Se pkt. 4.1 og 4.2.

3.2. Bortfald af landbrugspligt m.v. uden tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet

Efter bekendtgørelsens § 2 bortfalder landbrugspligten uden tilladelse fra Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet) i følgende tilfælde, forudsat at ejendommens beboelses- og driftsbygninger ligger på restejendommen, der opretholdes med landbrugspligt:

  • 1) Når jorden inden 5 år skal inddrages til bymæssig bebyggelse, til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.v., og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til bebyggelse m.v.

Bestemmelsen omhandler arealer, der omfattes af landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Det er en forudsætning, at alle parceller, der søges fraskilt uden landbrugspligt, i deres helhed ligger inden for de nævnte områder.

Bestemmelsen gælder alene jorder, der skal anvendes til bebyggelse m.v. Den gælder derimod ikke tilfælde, hvor arealer i lokalplan er udlagt til ikke- jordbrugsmæssige formål af midlertidig karakter, f.eks. losseplads, eller til formål hvor anvendelsen ikke udelukker, at arealet senere igen kan inddrages til jordbrugsmæssig anvendelse, f.eks. golfbane, campingplads m.v. I disse tilfælde skal sagen være vedlagt tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet, jf. pkt. 3.1.

  • 2) Når jorden inden 5 år skal anvendes til bebyggelse m.v., og parcellen ikke overstiger 2000 m2.

Bestemmelsen tager sigte på udstykning af byggegrunde uden for områder med lokalplan, jf. landbrugslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Den gælder også ved skelforandring og omdeling, hvor arealet inddrages under en ejendom, f.eks. til bebyggelse, udvidelse af have m.v., og hvor ejendommen efter suppleringen ikke overstiger 2000 m2.

Bestemmelsen gælder derimod ikke tilfælde, hvor eksisterende beboelses- og driftsbygninger ønskes fraskilt en landbrugsejendom, jf. herved landbrugslovens § 4, stk. 4.

  • 3) Når jorden afstås til offentlig vej og vandløb m.v. i overensstemmelse med ekspropriationslovgivningen eller ved aftale, jf. § 17 i udstykningsloven.

Bestemmelsen omhandler afståelse af arealer, der registreres i matriklen som offentlige vejarealer og vandløb. Ud over disse arealer kan bl.a. nævnes arealer til jernbane, parkeringspladser, stianlæg m.v. Det er forudsat, at de afgivne arealer i deres helhed skal anvendes til vejanlæg, vandløb m.v. Bestemmelsen må ses på baggrund af, at det principielt påhviler den eksproprierende myndighed at indhente den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven. Landinspektøren skal derfor i den matrikulære berigtigelsessag enten vedlægge tilladelse efter landbrugsloven fra Jordbrugsdirektoratet eller afgive erklæring efter fornævnte regler.

Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med bestemmelsen i nr. 1, idet ekspropriation til offentlige formål m.v. ofte sker efter, at der er gennemført lokalplan for området.

Ved fremsendelse af udstykningsansøgning til Matrikeldirektoratet skal ansøgningen i de nævnte situationer (nr. 1-3) være vedlagt erklæring fra landinspektøren om, at betingelserne er opfyldt. Se pkt. 4.2.

Herudover følger det af landbrugslovens § 4, stk. 5, at landbrugspligten bortfalder, når en landbrugsejendom ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 0,5 ha.

Berigtigelse i matriklen af grænser for landbrugsejendomme efter reglerne i udstykningsloven kræver ikke tilladelse efter landbrugsloven. Supplering af en landbrugsejendom med jorder, der ikke er undergivet landbrugspligt (»frie jorder«) kræver heller ikke tilladelse efter landbrugsloven, medmindre jorderne er pålagt deklaration i medfør af landbrugsloven.

Efter bekendtgørelsens § 3 foretager Matrikeldirektoratet endvidere (uden særlig anmodning fra Jordbrugsdirektoratet) udvidelse af notering af landbrugspligten i medfør af landbrugslovens § 2, stk. 2, når lovens betingelser er opfyldt. En fravigelse af de generelle regler forudsætter derimod tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet.

3.3. Noteringen i matriklen

Matrikeldirektoratet påser som et led i udstykningskontrollen i forbindelse med behandlingen af udstykningssager m.v., at der foreligger den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven fra Jordbrugsdirektoratet, eller at forudsætningerne for bortfald af landbrugspligten uden forudgående tilladelse er opfyldt, jf. ovenfor pkt. 3.1 og 3.2.

Matrikeldirektoratet giver meddelelse om ændring af landbrugspligtens omfang til tingbogen og kommunernes ejendomsregister, jf. § 5 i landbrugsloven.

I sager om udstykning og sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme, der forudsætter registrering i matriklen, har Jordbrugsdirektoratets tilladelse efter landbrugsloven således først fuld retsvirkning, når der er opnået alle nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, og der er meddelt endelig godkendelse fra Matrikeldirektoratet.

Jordbrugsdirektoratets tilladelse til udstykning af en landbrugsejendom kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund for andre dispositioner, f.eks. afhændelse af restejendommen, før udstykningen er godkendt af Matrikeldirektoratet og dermed registreret i matriklen, tingbogen og kommunernes ejendomsregister.

En tilladelse fra Jordbrugsdirektoratet i sager om udstykning, ophævelse af landbrugspligt og sammenlægning af landbrugsejendomme bortfalder, hvis der ikke inden 3 år er meddelt tilladelse til udstykning m.v. fra Matrikeldirektoratet, jf. § 23, stk. 2, i landbrugsloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 24.2 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme.

4. Fremgangsmåden ved ansøgninger

4.1. Generelle regler

I forbindelse med, at administrationen af landbrugsloven er samlet i Jordbrugsdirektoratet, jf. pkt. 1 og 2, er der fastsat nye regler for ansøgninger. Se bekendtgørelse nr. 666 af 14. oktober 1988 om ansøgninger i henhold til landbrugsloven. Der er i videst muligt omfang tilvejebragt ensartede regler for alle sagskategorier, såvel udstykningsansøgninger m.m. efter lovens kap. I-IV som erhvervelsesansøgninger efter kap. V.

Efter ansøgningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, gælder som en hovedregel, at alle ansøgninger efter landbrugsloven skal sendes til det stedlige medlem af Jordlovsudvalget. Medlemmet videresender ansøgningen med sin udtalelse til Jordbrugsdirektoratet og giver samtidig underretning herom til ansøgeren, normalt ved kopi af udtalelsen.

Fra denne hovedregel gælder dog følgende undtagelser:

  • 1) Visse sager om udstykning og ophævelse af landbrugspligt m.v. kan indsendes til Matrikeldirektoratet, vedlagt erklæring fra landinspektøren som nævnt i pkt. 3.2.
  • 2) Ansøgning om tilladelse til, at flere personer erhverver adkomst på en landbrugsejendom under areal- og grundværdigrænsen i lovens § 16, stk. 3, indsendes til Jordbrugsdirektoratet, idet Jordlovsudvalget normalt kan træffe afgørelse i disse sager, uden at der indhentes en udtalelse fra det stedlige medlem.
  • 3) Ansøgning om tilladelse til råstofindvinding på en landbrugsejendom skal indgives til amtsrådet (Hovedstadsrådet), der efter nærmere fastsatte regler indhenter udtalelse fra jordbrugskommissionen, jf. pkt. 2.1.

Ved behandlingen af ansøgninger, hvor sagsbehandlingen trækker ud, giver Jordbrugsdirektoratet, normalt inden 1 måned efter modtagelsen af sagen, meddelelse til ansøgeren om, hvornår svar kan forventes. Jordbrugsdirektoratet giver normalt også underretning til ansøgeren, når en sag oversendes til anden myndighed, f.eks. Matrikeldirektoratet.

I ansøgningsbekendtgørelsens §§ 5-14 er endvidere fastsat nærmere retningslinier for, hvilke oplysninger m.m. der skal medfølge i konkrete ansøgningssituationer.

4.2. Sager om udstykning, sammenlægning m.v.

Ansøgning om udstykning eller sammenlægning m.v. af landbrugsejendomme skal ved fremsendelsen til Matrikeldirektoratet enten være vedlagt tilladelse efter landbrugsloven fra Jordbrugsdirektoratet, jf. pkt. 3.1, eller erklæring fra landinspektøren om, at betingelserne for bortfald af landbrugspligten er opfyldt, jf. pkt. 3.2. Se også §§ 3 og 6 i ansøgningsbekendtgørelsen.

En ansøgning om udstykning og/eller sammenlægning af landbrugsejendomme kan forelægges det stedlige medlem og Jordbrugsdirektoratet efter reglerne i ansøgningsbekendtgørelsen, inden sagen er færdigudarbejdet af en landinspektør til indsendelse til Matrikeldirektoratet. Medlemmet kan herved inddrages i sagsbehandlingen på et tidligt tidspunkt, og der kan optages kontakt mellem ansøgeren og medlemmet.

Landinspektøren kan også vælge at fremsende den færdigt udarbejdede udstykningssag til medlemmet med anmodning om, at sagen med Jordbrugsdirektoratets afgørelse tilbagesendes (til landinspektøren) eller videresendes til Matrikeldirektoratet.

4.3. Vilkår for tilladelser

Tilladelser efter landbrugsloven kan ifølge lovens § 23, stk. 1, tidsbegrænses og betinges. Vilkårene er bindende for indehavere af rettigheder i ejendommen uanset tidspunktet for rettens stiftelse, og de kan af Landbrugsministeriet (Jordbrugsdirektoratet) foranlediges tinglyst på ejendommen på ejerens bekostning.

Når en tilladelse betinges af vilkår, der kræves tinglyst på ejendommen, udarbejder Jordbrugsdirektoratet normalt et deklarationsudkast. Det kan pålægges ansøgeren at sørge for tinglysning og at indsende den originale deklaration til Jordbrugsdirektoratet, inden der meddeles endelig tilladelse.

5. Klage

Ved delegationen af afgørelser efter landbrugslovens kap. I-IV til Jordbrugsdirektoratet er fastsat bestemmelser om klageadgang, jf. § 2 i bekendtgørelsen om administrationen af landbrugsloven.

Afgørelser, der er truffet af Jordbrugsdirektoratet, kan påklages til landbrugsministeren. Tilladelser til ophævelse af landbrugspligt efter § 4 kan dog kun påklages for så vidt angår fastsættelse af vilkår for tilladelsen.

Afgørelser, der er truffet af Jordlovsudvalget, kan som hidtil påklages til landbrugsministeren.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagen skal indgives skriftligt til Jordbrugsdirektoratet, der videresender klagen med sagens akter til landbrugsministeren. Jordbrugsdirektoratet eller Jordlovsudvalget, kan dog ved en fornyet behandling af sagen ændre afgørelsen til fordel for klageren. Der henvises i øvrigt til pkt. 25.3 i Landbrugsministeriets cirkulære nr. 54 af 19. marts 1987 om lov om landbrugsejendomme.

6. Ændring af gældende cirkulærer

Reglerne i dette cirkulære gælder fra 1. januar 1989.

I forbindelse med dette cirkulære er udsendt to andre cirkulærer:

Cirkulære nr. 119 af 14. oktober 1988 om de lokale jordlovsmyndigheders opgaver i forbindelse med administrationen af landbrugsloven.

Cirkulære nr. 120 af 14. oktober 1988 om indsendelse af lokalplanforslag m.v. til Jordbrugsdirektoratet.

Det fremgår af disse cirkulærer, at der samtidig ophæves to tidligere cirkulærer.

De øvrige cirkulærer, der er udstedt i medfør af landbrugsloven, gælder fortsat med de ændringer, der følger af, at de opgaver efter landbrugsloven, der hidtil er varetaget af Matrikeldirektoratet, nu er overført til Jordbrugsdirektoratet.

Landbrugsministeriet, den 14. oktober 1988

LAURITS TØRNÆS

/Sten Strømgren

Officielle noter

Ingen