Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31993L0043
 
31996L0003
 
31998L0028
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om fødevarehygiejne 1)

 

 

I medfør af § 9, stk. 2, §§ 12 og 28, § 44, stk. 4, § 46, stk. 3, § 51, stk. 2 og 3, § 61, stk. 1 og 2, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, fastsættes:

Kapitel 1

Område og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter fødevarehygiejne i forbindelse med behandling og salg af fødevarer.

Stk. 2. I engrosvirksomheder gælder bekendtgørelsen dog ikke ved behandling og salg af fødevarer, som er omfattet af de til enhver tid gældende bekendtgørelser om:

1)   fersk kød m.v.,

2)   fersk fjerkrækød,

3)   kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner,

4)   kødprodukter m.v.,

5)   hakket og tilberedt kød,

6)   omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land,

7)   behandling og opbevaring m.v. af fisk og fiskevarer om bord i fartøjer,

8)   sundhedsmæssige betingelser for fiskeri, behandling, tilvirkning og omsætning af levende toskallede bløddyr, eller

9)   fødevarehygiejne for mælk, æg og produkter heraf m.v.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke den primære produktion af landbrugsprodukter, herunder stalddørssalg.

§ 2. Bekendtgørelsens regler om behandling og salg gælder også tilsætningsstoffer.

§ 3. Bekendtgørelsens regler om behandling gælder også erhvervsmæssig hjælp til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjemmeslagtning, jf. dog § 14.

§ 4. Ved fødevarehygiejne forstås alle foranstaltninger i forbindelse med behandling og salg, som er nødvendige for at garantere sikre fødevarer, der er egnede til at fortæres af mennesker.

§ 5. Ved hjemmeslagtning forstås primærproducenters slagtning og slagtemæssige behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning på ejendomme, hvor dyrehold er tilladt. Overgivelse af kød til primærproducenten efter endt slagtning eller slagtemæssig behandling på ejendommen, fra virksomheder omfattet af § 14, betragtes ikke som salg.

Kapitel 2

Indretning af virksomheder

§ 6. Virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, skal have lokaler eller områder til de af følgende aktiviteter eller indretninger, virksomhederne udfører eller råder over

1)   tilvirkning,

2)   aftapning, emballering, ompakning,

3)   opbevaring af fødevarer,

4)   salg,

5)   servering,

6)   opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler,

7)   opbevaring af emballage og returemballage,

8)   opbevaring af affald,

9)   køle- og fryseindretninger, og

10) stationære anlæg til opvarmning, køling m.v.

Stk. 2. Virksomhederne skal endvidere have personalefaciliteter i form af:

1)   et passende antal toiletter,

2)   garderobe eller om nødvendigt omklædningsfaciliteter, og

3)   om nødvendigt spiseplads og bad.

Stk. 3. Virksomheder, der serverer fødevarer, skal have et passende antal gæstetoiletter, hvis virksomheden er indrettet med siddepladser til gæster, eller hvis der serveres stærke drikke. Der skal være særskilte toiletrum for damer og herrer.

Stk. 4. Lokalerne og områderne skal have en passende størrelse og være placeret i rimelig sammenhæng.

Stk. 5. Der må ikke være uvedkommende inventar m.v. i lokalerne.

§ 7. Privatkøkkener eller anden del af privat beboelse må ikke indgå som en del af virksomheden.

§ 8. I virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, skal der være

1)   faciliteter til vask af fødevarer, hvis der er behov for det,

2)   faciliteter til rengøring og desinfektion af arbejdsredskaber og udstyr, hvis der er behov for det, og

3)   et tilstrækkeligt antal håndvaske, der er passende placeret.

Stk. 2. Håndvaske samt vaske og lignende faciliteter til vask af fødevarer, arbejdsredskaber og udstyr skal have tilstrækkelig forsyning af rindende varmt og koldt vand.

Stk. 3. Håndvaske skal være forsynet med faciliteter til hygiejnisk vask og tørring af hænderne.

Stk. 4. Toiletrum må ikke være direkte forbundet med lokaler, hvor fødevarer behandles eller sælges. Toiletområderne skal være forsynet med håndvask.

Stk. 5. Toiletter og vaske skal have forskriftsmæssigt afløb, der er direkte forbundet til kloak.

§ 9. Lokalernes grundplan, udformning, udførelse og dimensioner skal

1)   muliggøre tilstrækkelig rengøring og om nødvendigt desinfektion,

2)   beskytte mod ansamling af snavs, kontakt med giftige materialer, afgivelse af partikler til fødevarer og dannelse af kondensvand eller mug på overflader,

3)   muliggøre god hygiejnemæssig praksis, som bl.a. indebærer beskyttelse mod krydskontamination mellem fødevarer, udstyr, inventar m.v.,

4)   sikre mod ydre forureningskilder, herunder insekter og andre skadedyr, og

5)   skabe passende temperaturforhold for hygiejnisk behandling og salg af fødevarer.

Stk. 2. Gulve og vægge skal være af ikke-absorberende, ugiftigt materiale, der er let at rengøre i tilstrækkelig grad og om nødvendigt at desinficere.

Stk. 3. Lofter skal være udformet, udført og behandlet således, at ansamling af snavs undgås og at dannelse af kondensvand og mug samt afgivelse af partikler begrænses. Lofterne skal kunne rengøres i tilstrækkelig grad og om nødvendigt desinficeres.

Stk. 4. Døre og vinduer skal have glatte, ikke-absorberende overflader, der er lette at rengøre i tilstrækkelig grad og om nødvendigt desinficere. Vinduer, der kan åbnes ud mod omgivelserne, skal om nødvendigt forsynes med insektnet, der let kan fjernes og rengøres.

Stk. 5. Lokalerne skal have tilstrækkelig belysning og ventilation.

§ 10. I områder, hvor der tilvirkes fødevarer, samt øvrige områder, hvor der er behov for det, gælder desuden at

1)   Gulvene skal være af et materiale, der er vandtæt, afvaskeligt og forsynet med forskriftsmæssigt afløb.

2)   Væggenes overflade skal være at et materiale, der er er vandtæt, afvaskeligt og glat indtil en højde, der passer til det pågældende arbejde.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke ved tilvirkning, såsom udskæring af brød og ost, opvarmning af brød og tilvirkning af softice, såfremt tilvirkningen ikke er forbundet med hygiejniske problemer.

§ 11. Kundeområder i serveringsvirksomheder er ikke omfattet af   § 9, stk. 2 – 4 samt § 10, såfremt dette ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

§ 12. Mobile fødevarevirksomheder, fødevareautomater, telte, markedsboder og lignende samt virksomheder, der ikke skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse, er ikke omfattet af bestemmelserne i § 6 og §§ 8 – 10, jf. dog § 14.

§ 13. Detailvirksomheder omfattet af § 12 skal etableres, udformes og opbygges således, at forurening af fødevarer og forekomst af insekter og andre skadedyr, begrænses mest muligt.

Stk. 2. Følgende faciliteter m.v. skal om nødvendigt være i virksomheden:

1)   Faciliteter til vask og tørring af hænderne.

2)   Personalefaciliteter i form af spiseplads, garderobe og toilet.

3)   Mulighed for rengøring og desinfektion af arbejdsredskaber og udstyr.

4)   Mulighed for rengøring af fødevarer.

5)   Køle- og fryseindretninger.

Stk. 3. Overflader, der kommer i kontakt med fødevarer, skal udformes således, være fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan stand, at de er lette at rengøre i tilstrækkelig grad og om nødvendigt desinficere og således, at forurening af fødevarerne begrænses mest muligt.

Stk. 4. Fødevareautomater skal desuden være forsynet med oplysning om navn, adresse og telefonnummer på den, der er ansvarlig for automaten. Dette gælder dog ikke, hvis automaten er opstillet i forbindelse med en fødevarevirksomhed, der er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 5. Hvis mobile fødevarevirksomheder behandler og sælger fødevarer på en sådan måde og i et sådant omfang, at det må antages at være forbundet med hygiejniske problemer, kan fødevareregionen stille yderligere krav til virksomhedens indretning og drift, jf. § 6 og §§ 8 – 10.

§ 14. Virksomheder med mobile anlæg og lignende, som anvendes til slagtning eller slagtemæssig behandling i forbindelse med hjælp til primærproducenters hjemmeslagtning er ikke omfattet af bestemmelserne i § 6, stk. 2, §§ 7, 8 og 13, samt §§ 46-49.

Stk. 2. Indretningskravene i §§ 6, 9 og 10 gælder kun i de tilfælde, hvor slagtningen eller den slagtemæssige behandling foregår i et mobilt anlæg.

§ 15. Virksomheder omfattet af § 14 skal sikre følgende:

1)   I nærheden af hvor arbejdet udføres, skal der være faciliteter med rindende vand, således at personer beskæftiget med slagtning eller slagtemæssig behandling kan vaske hænder og arme. Der skal være rense- og desinfektionsmidler samt hygiejniske midler til at tørre hænder og arme.

2)   I nærheden af hvor slagtning eller slagtemæssig behandling foretages, skal der være faciliteter med rindende vand, således at arbejdsredskaber og udstyr kan rengøres og desinficeres.

3)   Spildevand skal bortledes fra mobile anlæg på en hygiejnisk hensigtsmæssig måde og må ikke medtages fra primærproducentens ejendom.

4)   Såfremt der foretages skoldning af svin i forbindelse med afhåring eller af fjerkræ i forbindelse med plukning, må vandet ikke medtages fra ejendommen, med mindre det efter brug og før ejendommen forlades har været opvarmet til 70° C i mindst 1 time.

5)   Afblødning, afhudning, afhåring eller plukning, videre behandling og udtagning af organer skal gennemføres, så forurening af kødet undgås.

6)   Mobile anlæg og slagteudstyr skal rengøres og desinficeres efter endt arbejde og før primærproducentens ejendom forlades.

7)   Opsamling af affald skal ske på en hygiejnisk hensigtsmæssig måde.

8)   Affald må ikke medtages fra primærproducenten efter endt slagtning eller slagtemæssig behandling af dyr.

§ 16. Mekanisk luftstrøm fra et forurenet område til et rent område må ikke finde sted.

Kapitel 3

Udstyr, inventar og emballage   m.v.

§ 17. Redskaber samt udstyr og inventar, som anvendes i forbindelse med behandling og salg af fødevarer, skal udformes således, være fremstillet af sådanne materialer og holdes i en sådan stand,

1)   at de kan rengøres og desinficeres i tilstrækkelig grad, og

2)   at forurening af fødevarerne begrænses mest muligt.

Stk. 2. Udstyr og inventar m.v. skal anbringes således, at omgivelserne kan rengøres tilstrækkeligt.

§ 18. Varme-, køle- og fryseindretninger, der anvendes til opbevaring af fødevarer, skal have en tilstrækkelig kapacitet. De skal være forsynet med et letaflæseligt termometer, hvis der opbevares fødevarer, hvor temperaturen har betydning for fødevarernes holdbarhed. Er varme-, køle- eller fryseindretningen placeret i salgslokalets kundeområde eller i en fødevareautomat, skal termometeret være fastmonteret og anbragt således, at det kan aflæses af kunderne.

§ 19. Emballage, der kommer i kontakt med fødevarer, skal være ren og passe til formålet.

Stk. 2. Returemballage skal håndteres og opbevares således, at det ikke giver anledning til forurening af fødevarer.

Kapitel 4

Fødevare- og driftsbestemmelser m.v.

§ 20. Den, der er ansvarlig for en fødevarevirksomhed skal sikre, at fødevarerne, i den udstrækning det foreskrives i lovgivningen, hidrører fra en autoriseret eller godkendt fødevarevirksomhed.

§ 21. Farlige eller uspiselige stoffer, herunder rengørings- og desinfektionsmidler, dyrefoder og lignende, skal forsynes med en passende mærkning og opbevares effektivt adskilt fra fødevarer.

§ 22. Mælk og mælkeprodukter, der anvendes eller sælges i virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse skal være varmebehandlede efter de til enhver tid gældende bestemmelser om mælk og mælkeprodukter, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Konsummælksprodukter, der anvendes eller sælges i disse virksomheder, skal overholde de til enhver tid gældende bestemmelser om konsummælksprodukter.

Stk. 3. Fødevareregionen kan tillade, at køkkener i virksomheder, der har egen malkebesætning, anvender rå mælk af egen produktion, hvis besætningen underkastes mælkekontrol efter de til enhver tid gældende regler om stalddørssalg af rå mælk.

§ 23. I institutioner, restauranter og kantiner m.v. samt ved fremstilling af ikke-industrialiserede ægprodukter eller produkter, der indeholder æg, må kun anvendes æg, der er pakket i små eller store pakninger, og som er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 1907/90 og nr. 1274/91, samt ægprodukter, der er i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om ægprodukter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav vedr. æg gælder ikke for mindre institutioner, der på stedet producerer æg til eget forbrug.

§ 24. En detailvirksomhed må kun modtage kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, når rygsøjlen ikke er specificeret risikomateriale, jf. stk. 3.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må detailslagterbutikker, herunder slagterafdelingen i supermarkeder, dog modtage kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som er specificeret risikomateriale, når det specificerede risikomateriale fjernes før kødet sælges.

Stk. 3. Rygsøjle, med undtagelse af halens ryghvirvler og lænde- og brysthvirvlernes tværtappe og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier, fra kvæg på over 12 måneder, er specificeret risikomateriale. Uanset aldersgrænsen på 12 måneder skal rygsøjlen for ikke at blive betragtet som specificeret risikomateriale:

1)   være mærket med en blå stribe på det mærke, som til enhver tid er foreskrevet af forordning (EF) nr.1760/2000, undtagen i det led, hvor levering til den endelige forbruger foregår, eller

2)   opfylde bestemmelserne i stk. 4.

Stk. 4. Rygsøjle, som er indført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og hvor det i henhold til disse bestemmelser er tilladt at anvende rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, til konsum, skal ikke betragtes som specificeret risikomateriale.

Stk. 5. Ved modtagelse af kød med påsiddende rygsøjle fra en dansk engrosvirksomhed skal kødet være ledsaget af et handelsdokument, jf. regler om handelsdokument i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om fersk kød m.v. På handelsdokumentet skal være angivet antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, som rygsøjlen skal fjernes fra, samt antallet af kvægkroppe eller dele af kvægkroppe, hvor der ikke er krav om, at rygsøjlen skal fjernes. Handelsdokumentet skal opbevares som dokumentation i mindst 1 år og på forlangende forevises fødevareregionen.

Stk. 6. Specificeret risikomateriale skal håndteres i overensstemmelse med § 49.

§ 25. Det er ikke tilladt at medtage hunde og andre dyr i fødevarevirksomheder omfattet af denne bekendtgørelse. Dette gælder dog ikke for kundeområder i serveringsvirksomheder og for slagtedyr i mobile slagteanlæg.

§ 26. Tobaksrygning er ikke tilladt i lokaler, hvor der behandles eller sælges fødevarer. Det gælder dog ikke kundeområder i serveringsvirksomheder.

Temperaturkrav og salgsfrister m.v.

§ 27. Fødevarer skal behandles og sælges under hensigtsmæssige temperaturforhold, så der ikke opstår hygiejniske problemer.

§ 28. Er der i forbindelse med fødevarens mærkning angivet en opbevaringstemperatur for fødevaren, skal denne temperatur overholdes, dog under forbehold af §§ 27 og 29.

§ 29. Opbevaring af de i bilag 1 nævnte fødevarer må maksimalt ske ved de temperaturer og inden for de frister, der er nævnt ud for de enkelte fødevarer.

§ 30. Køling af de i bilag 1 nævnte fødevarer kan undlades ved buffetarrangementer og lignende tilfælde, hvor fødevarerne er bestemt til at blive fortæret straks efter salg. I disse tilfælde må fødevarerne stå uden for køl i maksimum 3 timer.

Stk. 2. Rester af letfordærvelige fødevarer, der har været opbevaret uden for køl ved buffetarrangementer og lignende tilfælde, jf. stk. 1 må ikke genanvendes, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for rester af letfordærvelige fødevarer, der efterfølgende varmebehandles i en sådan grad, at de ikke udgør en hygiejnemæssig risiko.

§ 31. Ved tilvirkning af varmebehandlede fødevarer og ved genopvarmning af fødevarer, skal hele fødevaren opvarmes til en temperatur på mindst 75°C. Dette gælder dog ikke:

1)   Ved tilvirkning af hele kødstykker.

2)   Ved portionsvis servering af kød, som forbrugeren ikke ønsker gennemstegt.

3)   Ved tilvirkning og servering af hønseæg enkeltvis.

4)   Ved tilvirkning af øvrige fødevarer, der af hensyn til fødevarens karakter ikke kan opvarmes eller genopvarmes til mindst 75°C, og hvor opvarmningen eller genopvarmningen til en lavere temperatur ikke er forbundet med hygiejniske problemer.

§ 32. Varmebehandlede, letfordærvelige fødevarer skal nedkøles umiddelbart efter varmebehandlingen. Nedkølingen skal om nødvendigt foregå i særlige nedkølingsfaciliteter. Fødevaren skal under nedkølingen passere temperaturintervallet fra 65°C til 10°C så hurtigt som muligt og inden for højst 3 timer. Den skal derefter opbevares ved max. 5°C, jf. bilag 1.

Stk. 2. Nedkøling kan undlades, hvis temperaturen overalt i den varmebehandlede fødevare holdes på mindst 65°C eller hvis fødevaren sælges inden for højst 3 timer efter varmebehandlingens afslutning.

Stk. 3. Rester af letfordærvelige fødevarer, der har været varmholdt ved mindst 65°C eller udbudt til salg i højst 3 timer efter varmebehandlingens afslutning i henhold til stk. 2 må ikke sælges eller genanvendes, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke for rester af letfordærvelige fødevarer, der efterfølgende varmebehandles i en sådan grad, at de ikke udgør en hygiejnemæssig risiko.

§ 33. Ved tilvirkning af ægholdige fødevarer skal der anvendes pasteuriserede ægprodukter.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke:

1)   Ved enkeltvis tilvirkning og servering af hønseæg.

2)   Hvor fødevaren varmebehandles til mindst 75°C i henhold til § 31.

§ 34. Fødevarer under transport skal opbevares under de temperaturforhold, der er nævnt i §§ 27 - 29 og § 32, stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 28 og 29 gælder ikke for fødevarer, der er under transport til den endelige forbruger i maksimalt 3 timer.

§ 35. Hakket kød, kødfars, fiskefars og hakket fiskekød skal anvendes eller sælges inden 24 timer efter hakningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for produkter, der sælges i ubrudt emballage, og er fremstillet og pakket på virksomheder, der er autoriserede til fremstilling af hakket kød og tilberedt kød, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse.

Kapitel 5

Vareudvalg, salg og selvbetjening

§ 36. Fødevareregionen kan træffe bestemmelse om, hvilke fødevarer og hvilke andre varer, der må behandles og sælges og i hvilket omfang. I forbindelse med angivelse af vareudvalget kan fødevareregionen stille krav om, hvorledes behandlingen og salget skal foregå.

§ 37. Ikke-færdigpakkede fødevarer i detailvirksomheder skal anbringes således, at kunderne ikke kan berøre eller forurene fødevarerne, jf. dog stk. 2 - 5.

Stk. 2. Ved selvbetjening i detailvirksomheder må dog sælges ikke-færdigpakkede fødevarer såsom æg, hel frisk frugt og grønt, samt ved brug af tænger, skeer eller lignende korn, ris, majs, tørrede pastaprodukter, te, hele, groft skårne eller groft knuste krydderier og lignende, hvor det ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

Stk. 3. Herudover må der ved selvbetjening sælges ikke-færdigpakket uopskåret brød med fast skorpe, og ved brug af tænger, skeer eller lignende må sælges ikke-færdigpakkede sukkervarer, chokolade- og vekaovarer, tørre snackvarer samt afskallede nødder og morgenmadsprodukter.

Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte selvbetjeningssalg er betinget af, at det sker fra beholdere, der er indrettet således, at fødevarerne er beskyttet mod forurening fra omgivelserne, og at fødevarerne ikke udsættes for hygiejnisk overlast. Brød, der sælges ikke-færdigpakket ved selvbetjening, skal være anbragt i en salgsdisk med returspærre.

Stk. 5. Serveringsvirksomheder er ikke omfattet af stk. 1-4, såfremt fødevarerne fortæres på stedet. Selvbetjeningen er betinget af, at virksomheden sikrer sig, at fødevarerne herved ikke udsættes for hygiejnisk overlast.

Kapitel 6

Transport af fødevarer

§ 38. Køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v., der anvendes til transport af fødevarer, skal være egnede til formålet og holdes rene og i god stand, således at fødevarerne beskyttes mod forurening.

Stk. 2. Køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. skal være udformet og konstrueret således, at de kan rengøres og desinficeres tilstrækkeligt.

§ 39. Køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. må ikke anvendes til transport af andet end fødevarer, hvis dette kan føre til forurening af fødevarerne.

§ 40. Når køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. samtidig anvendes til transport af fødevarer og andre varer eller til transport af forskellige fødevarer, skal varerne holdes effektivt adskilt, hvis det er nødvendigt for at beskytte dem mod risiko for forurening.

§ 41. Fødevarer i køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. skal anbringes og beskyttes således, at forureningsrisikoen mindskes mest muligt.

§ 42. Når køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. har været anvendt til transport af andet end fødevarer eller til transport af forskellige fødevarer, skal der gøres grundigt rent mellem transporterne for at undgå forurening.

§ 43. Bulktransport af uemballerede fødevarer i flydende form eller i form af granulat eller pulver skal foregå i køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v., der er forbeholdt transport af fødevarer, jf. dog §§ 44 og 45.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte køretøjer, tanke, containere, beholdere m.v. skal på et eller flere fællesskabssprog bære en tydelig og uudslettelig angivelse af, at de anvendes til transport, eller de skal mærkes ”Kun til transport af fødevarer”, jf. dog §§ 44 og 45.

Bulktransport på søgående fartøjer

§ 44. Bulktransport af flydende olier og fedtstoffer på søgående fartøjer er ikke omfattet af § 43, når følgende betingelser er opfyldt:

1)   Når de flydende olier og fedtstoffer skal forarbejdes:

a)   tankene skal være af rustfrit stål eller være foret med epoxyharpiks eller et teknisk ækvivalent stof, og den umiddelbart forudgående ladning, som er transporteret i tanken, skal have været en fødevare eller en ladning anført i bilag 2, eller

b)   såfremt tankene er af andre materialer end de i litra a nævnte, skal de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken have været fødevarer eller ladninger anført i bilag 2.

2)   Når de flydende olier og fedtstoffer ikke skal forarbejdes yderligere:

a)   tankene skal være af rustfrit stål eller være foret med epoxyharpiks eller et teknisk ækvivalent stof, og

b)   de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken, skal have været fødevarer.

Stk. 2. Kaptajnen på et søgående fartøj, der transporterer flydende olier og fedtstoffer efter stk. 1, skal være i besiddelse af nøjagtige og dokumenterede oplysninger over de tre forudgående ladninger, som er transporteret i tanken, og over arten og effektiviteten af den rengøringsproces, der er anvendt mellem disse ladninger.

Stk. 3. Såfremt en ladning har været omskibet skal kaptajnen på det modtagende fartøj endvidere kunne dokumentere, at ladningen under den forudgående skibstransport opfylder betingelserne i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kaptajnen skal på anmodning fra fødevareregionen fremlægge den dokumentation, der er nævnt i stk. 2 og 3.

§ 45. Bulktransport på søgående fartøjer af råsukker, der ikke er bestemt til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens uden først at have gennemgået en fuldstændig og effektiv raffineringsproces er ikke omfattet af § 43, når følgende betingelser er opfyldt:

1)   Tankene, containerne eller beholderne skal forud for lastning af råsukkeret være gjort grundigt rene for at fjerne rester af den forudgående ladning eller anden tilsmudsning og inspiceres for at fastslå, at sådanne rester er fjernet effektivt, og

2)   den ladning, der er gået forud for transporten af råsukker, må ikke have været bulktransport af en ladning i flydende form.

Stk. 2. Den fødevarevirksomhed, der er ansvarlig for søtransporten af råsukker efter stk. 1, skal være i besiddelse af dokumenterede oplysninger, som nøjagtigt og i enkeltheder beskriver dels den umiddelbart forudgående ladning, der er transporteret i den pågældende tank, container eller beholder, dels arten og effektiviteten af den rengøringsproces, der er anvendt forud for transporten af råsukker.

Stk. 3. De i stk. 2 nævnte dokumenterede oplysninger skal ledsage forsendelsen under hele transporten til raffinaderiet, og raffinaderiet skal beholde en kopi heraf. De dokumenterede oplysninger skal på et eller flere fællesskabssprog på en klart synlig og uudslettelig måde bære påskriften: ”Dette produkt skal raffineres, førend det anvendes til konsum”.

Kapitel 7

Affald

§ 46. Der skal være tilstrækkelig mulighed for bortskaffelse af affald.

§ 47. I lokaler, hvor der behandles eller sælges fødevarer, må opsamling af affald kun ske, hvor det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift og på betingelse af, at det kan ske på en hygiejnisk forsvarlig måde.

§ 48. Affald skal anbringes i beholdere. Beholderne skal være hensigtsmæssigt udformet og skal om nødvendigt kunne lukkes. Beholderne skal holdes i god stand, så de er lette at rengøre og desinficere.

Stk. 2. Beholderantal, tømningsfrekvens, placering og rengøring skal være sådan, at der sikres en god hygiejne. Det skal sikres, at insekter og andre skadedyr ikke får adgang til affaldet, og at drikkevand, udstyr, inventar og lokaler ikke forurenes.

§ 49. Udover de i § 48 nævnte krav til håndtering af affald, skal virksomheder, som håndterer det i § 24 nævnte specificerede risikomateriale, behandle alt animalsk og vegetabilsk affald som specificeret risikomateriale. Alt specificeret risikomateriale skal farves med et farvestof eller mærkes, umiddelbart efter det er fjernet, og bortskaffes fuldstændigt i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, særlig artikel 4, stk. 2. Der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå krydskontamination.

Stk. 2. Fødevareregionen kan tillade, at supermarkeder med slagterafdeling fraviger det i stk. 1 nævnte krav om, at alt animalsk og vegetabilsk affald skal behandles som specificeret risikomateriale, såfremt supermarkedet opstiller et egenkontrolprogram, der sikrer at alt animalsk og vegetabilsk affald fra slagterafdelingen behandles som specificeret risikomateriale, og dette affald håndteres adskilt fra andet affald fra supermarkedet.

Kapitel 8

Vand

§ 50. I fødevarevirksomheder skal der være adgang til vand i tilstrækkelige mængder.

Stk. 2. Vand, herunder vand til is og damp, der anvendes til og i forbindelse med behandling og salg af fødevarer, skal opfylde kravene til drikkevand, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, jf. dog stk. 3.

Stk.3. Varmt vand til rengøring skal være tilgængeligt i tilstrækkelige mængder.

§ 51. Vand, der ikke er egnet til drikkevand, og som benyttes til fremstilling af damp, til køling, brandslukning og lignende formål uden forbindelse med fødevarer, skal ledes gennem særskilte ledningssystemer, der er let genkendelige og ikke har nogen forbindelse med drikkevandssystemerne eller mulighed for tilbagestrømning til disse.

Kapitel 9

Rengøring, vedligeholdelse m.v.

§ 52. Udenomsarealer til fødevarevirksomheder skal være hensigtsmæssigt udformet og holdes rene, ryddelige og i god stand.

§ 53. Samtlige lokaler i fødevarevirksomheder skal holdes rene, i god orden og vel vedligeholdte.

Stk. 2. Fødevarer skal anbringes således, at omgivelserne kan rengøres tilstrækkeligt.

§ 54. Inventar, arbejdsredskaber og udstyr, der anvendes i fødevarevirksomheder, skal holdes i god stand, samt holdes rent og om nødvendigt desinficeres.

§ 55. Rengøring og desinfektion skal foretages med en sådan hyppighed, at enhver risiko for forurening af fødevarer undgås.

Stk. 2. Til desinfektion kan i stedet for et af Fødevaredirektoratet godkendt desinfektionsmiddel benyttes opvarmning ved brug af kogende vand eller damp eller en opvaskemaskine med mindst 80° C varmt vand.

§ 56. Ventilationssystemer skal være konstrueret således, at filtre og andre dele, der kræver rengøring, er let tilgængelige. Em og stegeos skal fjernes fra udviklingsstedet ved effektiv udsugning, om fornødent ved brug af emhætte og fedtfilter.

§ 57. Der skal træffes passende foranstaltninger til forebyggelse mod og eventuelt bekæmpelse af insekter og andre skadedyr.

Kapitel 10

Personaleforskrifter

§ 58. Personer, der arbejder i en fødevarevirksomhed, skal iagttage en høj grad af personlig renlighed og bære en beklædning, der er ren og passende til det pågældende arbejde.

§ 59. Personer, der lider af, mistænkes for at lide af eller er bærere af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer, eller som har f.eks. inficerede sår, hudinfektioner, almindelige sår eller diarre, må ikke arbejde i fødevarevirksomheder, hvis der er risiko for direkte eller indirekte at forurene fødevarerne med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Stk. 2. Personer, der lider af, mistænkes for at lide af eller er bærere af en sygdom, der kan overføres gennem fødevarer, skal meddele dette til den ansvarlige for fødevarevirksomheden.

Stk. 3. Den ansvarlige for fødevarevirksomheden skal anmelde til fødevareregionen, når den pågældende bliver bekendt med, at der blandt personalet er konstateret en sygdom, hvor der er risiko for direkte eller indirekte at forurene fødevarerne med sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

§ 60. Personer, der har været udelukket fra arbejde på grund af smitsomme sygdomme, jf. § 59, må ikke beskæftiges i fødevarevirksomheder igen, før fødevareregionen har meddelt tilladelse til dette.

Uddannelse

§ 61. Den, der er ansvarlig for en fødevarevirksomhed, skal sørge for at de personer, der behandler eller sælger fødevarer i virksomheden, får de nødvendige anvisninger om og eventuelt uddannelse i, hvordan de skal forholde sig med hensyn til fødevarehygiejne.

Kapitel 11

Dispensation

§ 62. Fødevaredirektoratet kan meddele dispensation fra det i § 50, stk. 2, nævnte kvalitetskrav til vand, i forbindelse med genanvendelse af vand, der forudsættes renset eller behandlet. Det er en betingelse, at virksomheden dokumenterer, at vandets kvalitet ikke påvirker fødevarernes sundhed.

§ 63. Fødevareregionerne kan dispensere fra følgende bestemmelser under de nævnte betingelser:

1)   § 6 og §§ 8-10 kan fraviges ved behandling og salg af fødevarer i skibe, i det omfang det skønnes nødvendigt under hensyn til de specielle indretningsmæssige forhold og under hensyn til krav fra andre myndigheder.

2)   § 6, stk. 2, nr. 1, kan fraviges i følgende tilfælde:

a)   I virksomheder, der er så små, at det ikke er muligt, eller har så begrænset åbningstid, at det ikke er nødvendigt at etablere toiletter.

b)   I mindre virksomheder, hvor det ikke er muligt eller hvor det er vanskeligt at etablere toiletter, hvis der er adgang til personaletoilet andetsteds.

c)   I virksomheder, der serverer fødevarer, kan der tillades fælles toiletområde for personale og gæster, hvis der alene serveres drikkevarer, eller hvis der kun i meget begrænset omfang behandles eller serveres andre fødevarer.

3)   § 6, stk. 3, kan fraviges i mindre virksomheder,

a)   der ikke har karakter af traditionel restauration,

b)   der har et varesortiment, der blot lægger op til kortere ophold, og

c)   der blot har et begrænset antal siddepladser.

4)   § 6, stk. 3, kan fraviges for så vidt angår kravet om særskilte toiletter for damer og herrer i mindre fortrinsvis bestående virksomheder.

5)   § 7 kan fraviges, hvis dette ikke giver anledning til hygiejniske problemer, i følgende tilfælde:

a)   I virksomheder, der kun i begrænset omfang sælger færdigpakkede ikke letfordærvelige fødevarer.

b)   Ved midlertidig eller lejlighedsvis fødevarevirksomhed på f.eks. markeder, udstillinger, dyrskuer og ved reklamekampagner, som ikke skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse.

c)   I virksomheder, der serverer for 12 personer eller derunder, i form af servering for faste spisegæster, eksempelvis kantinevirksomhed, pensionater og lignende, som ikke skal autoriseres, godkendes, registreres eller anmeldes, jf. den til enhver tid gældende autorisationsbekendtgørelse.

d)   I virksomheder, der traditionelt finder sted i private hjem, og som har et begrænset omfang.

e)   I mindre virksomheder med meget begrænset personale, hvor der kan tillades personalefaciliteter i indehaverens private beboelse betinget af, at disse faciliteter opfylder kravene i denne bekendtgørelse, at de befinder sig tæt ved virksomhedens lokaler, og at der i hele arbejdstiden er uhindret adgang for personalet.

6)   Det i § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte krav om håndvask kan fraviges, hvis det ikke giver anledning til hygiejniske problemer at anvende en vask, der er beregnet til vask af fødevarer, til håndvask.

7)   Det i § 9, stk. 2, nævnte krav om at gulve skal være af ikke-absorberende materiale kan fraviges i virksomheder, der kun sælger færdigpakkede fødevarer, såfremt det ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

8)   Det i § 9, stk. 2, nævnte krav om at gulve og vægge skal være af ikke-absorberende materiale, kan fraviges i virksomheder, der opbevarer, sorterer og færdigpakker kartofler, rodfrugter o.l. vegetabilske fødevarer.

9)   Det i § 10, stk. 1, nr. 1, nævnte krav om forskriftsmæssigt afløb kan fraviges fortrinsvis i bestående virksomheder samt i mindre institutionskøkkener.

10) Det i § 48, stk. 1, nævnte krav om, at affald skal anbringes i beholdere kan fraviges for affald i form af pap og plast m.v. til genanvendelse. Det er en betingelse, at dette ikke medfører hygiejniske problemer.

11) § 50, stk. 2, kan fraviges i forbindelse med genanvendelse af vand, der er anvendt tidligere i processen, såfremt der ikke er behov for rensning eller behandling af vandet, og genanvendelsen ikke giver anledning til hygiejniske problemer.

Kapitel 12

Straf, ikrafttrædelse m.v.

§ 64. Med bøde straffes den, der

1)   overtræder §§ 6-9, § 10, stk. 1, § 13, §§ 15-21, § 22, stk. 1 eller 2, § 23, stk. 1, § 24, stk. 1, 2, 5 eller 6, §§ 25-29, § 30, stk. 1 eller 2, § 31, § 32, stk. 1 eller 3, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1, §§ 37-43, § 44, stk. 2-4, § 45, stk. 2 eller 3, eller §§ 46-48, § 49, stk. 1, §§ 50-61,

2)   tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 22, stk. 3, § 36, § 49, stk. 2, §§ 60, 62 eller 63, eller

3)   overtræder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001, Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002, Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1128/2003, Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)   forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2)   opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 65. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2003

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2001 om fødevarehygiejne.

Fødevaredirektoratet, den 8. december 2003

Per. H. Kristiansen

/Annelise Andersen


Bilag 1

Temperaturkrav ved opbevaring af fødevarer

 

Max. Temperatur

Hakket kød, herunder fars og rå medisterpølse, som er fremstillet og færdigpakket på virksomheder, som er autoriseret til fremstilling af hakket kød.

Fersk fisk, ferske fiskevarer og fiskefars.

+ 2°C

Kølede, industrielt fremstillede ægprodukter.

+ 4°C

Hakket kød og kødfars, herunder rå medisterpølse.

Fersk fjerkrækød.

Letkonserverede fiskevarer i detailpakning (1) .

Letkonserverede rejer i lage i engrospakning.

Konsummælksprodukter (2) .

Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage.

Varmebehandlede, nedkølede, letfordærvelige fødevarer.

+ 5°C

Fiskehalvkonserves.

Fødevarer indeholdende creme, flødeskum eller fromage, der anvendes eller sælges inden 12 timer efter fremstillingen.

Mayonnaise, salater og remoulade med pH over 4,5.

+ 10°C

Æg.

+ 12°C

 

 

 

 

 

 

 

 

(1)

Kogte muslinger i detailpakning dog + 2° C.

(2)

Undtaget UHT-behandlede eller steriliserede konsummælksprodukter samt syrnede konsummælksprodukter, der modner i emballagen.



Bilag 2

Liste over acceptable tidligere ladninger

- Eddikesyre (ethansyre)

- Acetone (propanon, dimethylketon)

- Sure olier og fedtsyredestillater

- Ammoniumhydroxid (ammoniakopløsning, ammoniakvand)

- Animalske, marine og vegetabilske olier og fedtstoffer

- Bivoks

- Benzylalkohol (kun NF og reagensrenhedsgrad)

- Butylacetater (n-, sec-, tert-)(eddikesyrebutylester)

- Calciumchloridopløsning

- Calciumlignosulphonat

- Candelillavoks

- Carnaubavoks

- Cyclohexan

- Cyclohexanol

- Epoxideret sojaolie (med mindst 7% oxiranoxygen indhold)

- Ethanol (ethylalkohol)

- Ethylacetat (eddikesyreethylester)

- 2-ethyl-1-hexanol (2-ethylhexylalkohol)

 

Fedtsyrer:

- Smørsyre (butansyre)

- Valerianesyre (pentansyre)

- Capronsyre (hexansyre)

- Heptansyre

- Caprylsyre (octansyre)

- Pelargonsyre (nonansyre)

- Caprinsyre (decansyre)

- Laurinsyre (dodecansyre)

- Lauroleinsyre (dodecensyre)

- Myristinsyre (tetradecansyre)

- Myristoleinsyre (tetradecensyre)

- Palmitinsyre (hexadecansyre)

- Palmitoleinsyre (cis-9-hexadecensyre)

- Stearinsyre (octadecansyre)

- Riconolsyre (cis-12-hydroxyoctadec-9-ensyre)

- Oliesyre (octadecensyre)

- Linolsyre (9,12-octadecadiensyre)

- Linolensyre (9,12,15-octadecatriensyre)

- Arachinsyre (eicosansyre)

- Behensyre (docosansyre)

- Erucasyre (cis-13-docosensyre)

 

Fedtalkoholer: Naturlige alkoholer

- Butylalkohol (1-butanol)

- Caproylalkohol (1-hexanol)

- Oenanthalkohol (1-heptanol)

- Caprylalkohol (1-octanol)

- Nonylalkohol (1-nonanol)

- Decylalkohol (1-decanol)

- Laurylalkohol (1-dodecanol)

- Tridecylalkohol (1-tridecanol)

- Myristylalkohol (1-tetradecanol)

- Cetylalkohol (1-hexadecanol)

- Stearylalkohol (1-octadecanol)

- Oleylalkohol (octadecenol)

- Laurylmyristylalkohol (en blanding af C12-C14)

- Cetylstearylalkohol (en blanding af C16-C18)

 

- Estere af fedtsyrer:

 

-

enhver ester produceret ved kombination af en hvilken som helst af ovennævnte fedtsyrer med en hvilken som helst af ovennævnte fedtalkoholer. Eksempler herpå er: butylmyristat, oleylpalmitat, cetylstearat.

 

- Methylestere af fedtsyrer:

 

-

Methyllaurat (methyldodecanat)

 

-

Methylpalmitat (methylhexadecanat)

 

-

Methylstearat (methyloctadecanat)

 

-

Methyloleat (methyloctadecenat)

 

- Myresyre (methansyre)

 

- Glycerol (propantriol, glycerin)

 

- Glycoler

 

-

Butandiol (1,3-butylenglycol; 2,3-butandiol, butylenglycol)

 

-

Polypropylenglycol (molekylvægt over 400)

 

-

Propylenglycol (1,2 Propylenglycol; 1,2-propandiol; 1,2 dihydroxypropan; monopropylenglycol (MPG); methylglycol)

 

-

1,3-propylenglycol (trimethylenglycol; 1,3-propandiol)

 

- n-Heptan

- n-Hexan (teknisk rent)

- Isobutylalkohol (2-methyl-1-propanol)

- Isobutylacetat (eddikesyreisobutylester)

- Iso-decylalkohol (iso-decanolalkohol)

- Iso-nonylalkohol (iso-nonanylalkohol)

- Iso-octylalkohol (iso-octanolalkohol)

- Iso-propylalkohol (IPA, 2-propanol, iso-propanol)

- Limonen (dipenten)

- Magnesiumchloridopløsning

- Methanol (methylalkohol)

- Butanon (methylethylketon)

- 4-methyl-2-pentanon (methylisobutylketon)

- Methyltertiærbutylether (MTBE)

- Mikrosilica

- Molasse

- Montanvoks

- Nonan

- Parafin (spiselig renhedsgrad)

- Pentan

- Phosphorsyre (orthophosphorsyre)

- Kaliumhydroxid

- Propylacetat (propylethanoat)

- Natriumhydroxid (kaustisk soda)

- Sorbitol (D-sorbitol)

- Svovlsyre

- Urinstofammoniumnitratopløsning (UAN)

- Vinbærme

 


Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 93/43/EØF af 14. juni 1993 om levnedsmiddelhygiejne (EF-Tidende 1993 L 175, s. 1), Kommissionens direktiv 96/3/EF af 26. januar 1996 om fritagelse af bulktransport af flydende olier og fedtstoffer ad søvejen fra visse bestemmelser i Rådets direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne (EF-Tidende 1996 L 21, s. 42), og Kommissionens direktiv 98/28/EF af 29. april 1998 om fravigelse fra visse bestemmelser i direktiv 93/43/EØF om levnedsmiddelhygiejne, for så vidt angår bulktransport ad søvejen af råsukker (EF-Tidende 1998 L 140, s. 10). I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-tidende 2001 L 147, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/2001 af 22. juni 2001 (EF-Tidende 2001 L 173, s. 12), Kommissionens Forordning (EF) nr. 1326/2001 af 29. juni 2001 (EF-Tidende 2001 L 177, s. 60), Kommissionens forordning (EF) nr. 270/2002 af 14. februar 2002 (EF-Tidende 2002 L 45, s. 4), Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2002 af 21. august 2002 (EF-Tidende 2002 L 225, s. 3), Kommissionens forordning (EF) nr. 260/2003 af 12. februar 2003 (EU-Tidende 2003 L 37, s. 7),   Kommissionens forordning (EF) nr. 650/2003 af 10. april 2003 (EU-Tidende 2003 L 95, s. 15), Kommissionens forordning (EF) nr. 1053/2003 af 19. juni 2003 (EU-Tidende 2003 L 152, s. 8), Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1128/2003 af 16. juni 2003 (EU-tidende 2003 L 160, s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 1139/2003 af 27. juni 2003 (EU-Tidende 2003 L 160, s.22) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 (EU-Tidende 2003 L 173, s. 6). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.