Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om ændrede regler for bekæmpelse af plantesygdommen ildsot. (Til erhvervsorganisationer og institutioner m.v. med tilknytning til planteavlen.)


Hoslagt fremsendes særtryk (* 1) af landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 183 af 26. maj 1972 om bekæmpelse af ildsot.

Ved bekendtgørelsen, der er udstedt i overensstemmelse med en fra plantesundhedsrådet modtaget indstilling, ophæves landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 253 af 8. juni 1971 om bekæmpelse af ildsot.

Som det er bekendt, er der i eftersommeren 1971 fundet betydelige forekomster af ildsot i den vestlige del af Sønderjylland, hovedsagelig i de mange hække og læbælter inden for området. Der er samtidig konstateret betydelige nye forekomster af sygdommen på Lolland-Falster og forskellige omliggende øer. Et begrænset angreb er endvidere konstateret på Sjælland. I forsommeren 1972 er sygdommen påny konstateret.

Især med tilkomsten af et betydeligt angrebsområde i Sønderjylland, er det opfattelsen, at forudsætningerne for den hidtidige meget intensive bekæmpelse af sygdommen er væsentligt ændrede.

Det er på denne baggrund fundet rigtigt at gennemføre ændrede bestemmelser, der giver mulighed for at tilrettelægge den fortsatte bekæmpelse efter et noget friere skøn, hvor hovedvægten lægges på mere langsigtede foranstaltninger.

Idet der i øvrigt henvises til de enkelte bestemmelser, skal anføres følgende om den nye bekendtgørelse:

  • 1) Hovedprincippet i den hidtidige bekæmpelse har været, at alle forekomster af ildsot blev ryddet ved statens plantetilsyns foranstaltning, snarest efter at de var konstateret. Efter den nye bekendtgørelse skal der, jfr. § 4, kun efter nærmere overvejelse i det enkelte tilfælde skrides til rydning af angrebne planter. Afgørelsen af, hvilke foranstaltninger der er fornødene, træffes af statens plantetilsyn under hensyntagen til angrebets karakter, den erhvervsmæssige interesse i sygdommen i det pågældende område og risikoen for videre udbredelse af sygdommen fra de smittede lokaliteter.

Der er herved åbnet mulighed for at gennemføre mere indgribende foranstaltninger, herunder især rydning, hvor der er en særlig risiko for videre udbredelse af smitten. f.eks. til nærliggende planteskoler eller frugtplantager.

I øvrigt forudsættes normalt alene påbudt klipning, beskæring eller lign. og i områder hvor særlige erhvervsinteresser ikke gør sig gældende, må det påregnes, at direkte foranstaltninger ikke vil blive påbudt.

  • 2) I forbindelse med denne ændring er det fundet rimeligt at fastsætte, at de direkte bekæmpelsesforanstaltninger på de enkelte ejendomme principielt må påhvile ejerne og brugerne, således som det i almindelighed har været tilfældet ved bekæmpelsen af andre plantesygdomme end ildsot. Statens plantetilsyn kan dog i medfør af § 8 bestemme, at bekæmpelsesforanstaltningerne skal foretages helt eller delvis på det offentliges bekostning eller ved det offentliges foranstaltning, dersom de går ud over, hvad det efter en samlet bedømmelse findes rimeligt at pålægge ejeren eller brugeren.

Forudsætningen herfor vil typisk kunne være opfyldt i tilfælde, hvor det findes nødvendigt at foretage rydning af hegn på landbrugsejendomme, medens derimod rydning af angrebne hække om planteskoler eller rydning af frugttræer i frugtplantager inden en rimelig frist i almindelighed må kunne pålægges ejeren.

  • 3) Bekæmpelse af sygdommen på længere sigt vil kunne ske ved, at plantebestanden specielt tjørnehegnene, efterhånden søges udskiftet med ikke-værtplanter eller med oparbejdede resistente sporter. På samme måde må det antages, at plejeforanstaltninger, herunder klipning og beskæring, kan formindske sygdommens mulighed for udbredelse. Der gives derfor i § 5 hjemmel til at forbyde plantning af særligt modtagelige værtplanter og til at påbyde klipning, beskæring, sprøjtning og lignende, dersom dette findes hensigtsmæssigt, f.eks. inden for nærmere angivne områder. Udskiftning af værtsplanter påregnes endvidere, jfr. § 6, fremmet ved, at der stilles beløb til rådighed til tilskud til udskiftning af angrebne eller truede hegn af værtplanter. Der er rettet henvendelse til bevillingsmyndighederne om midler hertil.
  • 4) Omkring angrebsstederne for ildsot har der efter de hidtidige bestemmelser skullet anlægges spærrezoner, inden for hvilke nyplantning af tjørn er forbudt, og i hvilke der gælder særlige begrænsninger for planteskolevirksomhed med værtsplanter, jfr. den hidtidige bekendtgørelse §§ 5 og 6. Sådanne spærrezoner er fastsat for Lolland-Falster og omliggende øer, Langeland og en del af Sjælland (omfattende et areal øst for Tissø). Ved den nye bekendtgørelse bortfalder pligten til anlæg af spærrezoner omkring angrebssteder, og de hidtidige spærrezoner er samtidig bortfaldet.

Begrænsninger vedrørende plantning af tjørn og særlige bestemmelser for planteskoledrift med værtsplanter vil dog fremtidig kunne fastsættes af statens plantetilsyn i medfør af § 5, jfr. ovenfor pkt. 3.

Det tilføjes, at den nærmere tilrettelæggelse af ildsotbekæmpelsen inden for de rammer, der er givet ved bekendtgørelsen, vil ske i samråd med plantesundhedsrådet og efter forhandling med de interesserede erhvervsorganisationer.

Det tilføjes endelig, at landbrugsministeriet har ladet en meddelelse om de ændrede regler for bekæmpelse af ildsot indrykke i dagbladene i de områder, hvor sygdommen indtil nu er konstateret.

Landbrugsministeriet, den 27. juni 1972.

P.M.V.

Vald. Hornslet.

/P. Skibsted.

Officielle noter

(* 1) Udelades her