Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Danmarks Radio bragte udsendelsen "Grund til ballade", der fortalte historien om et ægtepar, der fik sin ejendom eksproprieret af kommunen (klageren). Pressenævnet udtalte, at udsendelsen på nogle nærmere anførte punkter, gav et forkert billede af, hvad der var sket i sagen, og at Danmarks Radio derfor havde overtrådt god presseskik, og nævnet udtalte sin kritik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 4/2000

    Allerød Kommune har ved advokat Birger Hagstrøm klaget til Pressenævnet over Danmarks Radio i anledning af en DR Dokumentar udsendelse bragt den 26. oktober 1999, idet kommunen mener, at god presseskik er tilsidesat.

    På Danmarks Radios internetside var programmet DR Dokumentar "Grund til ballade" omtalt forud for udsendelsen, og følgende fremgik bl.a.:

    "1: havde næppe forestillet sig, at de 30 år senere ville blive smidt ud af både værksted og bolig, uden at få så meget som en krone i erstatning. Men det er rent faktisk, hvad der skete, og parret har nu trukket Allerød Kommune i retten med krav om erstatning.

    

    

2: nu har Peter og Jytte Winsløv fået nok af at vente på checken fra Rådhuset, og de har derfor anlagt erstatningssag mod kommunen. Sagen behandles i øjeblikket af Østre Landsret, og udfaldet ventes at få stor principiel betydning, vurderer Winsløvs advokat."

    Det fremgik bl.a. af udsendelsen DR Dokumentar "Grund til Ballade", der blev bragt den 26. oktober 1999, at:

    "3: Dette er historien om en mekaniker, der mistede sit hjem og sit arbejde, fordi kommunen hellere ville have et par butikker og et supermarked, end hans autoværksted.

    

    

4: DR Dokumentar har fulgt sagen, og den afslører, at det i dagens Danmark kan lade sig gøre at smide folk ud af deres hjem, tage deres levebrød fra dem uden at give dem så meget som en krone i erstatning.

    

    

5: Jytte og Peter Winsløw går her rundt i resterne af det, der engang var deres hjem og Peters værksted. Kommunen har givet grønt lys til at jævne bygningerne med jorden, uden at parret har fået så meget som en krone i erstatning.

    

    

6: Hvem der taler usandt eller husker forkert, er ikke til at vide. Men resultatet er, at Bjørn Riise må opgive sit projekt. Men selv om Bjørn Riise er ude af billedet, så lever hans projekt videre. I kulisen venter den lokale storentreprenør på at overtage det. Men det ved Peter Winsløv ikke. Han tror, der er fred og ingen fare.

    

    

7: Historien om centerbyggeriet i Lynge kunne som det er sket så mange gange før, være endt her. Men denne gang ville kommunen ikke opgive planerne. I stedet udvikler sagen sig til en lokalpolitisk rævekage, hvor gode forbindelser og hemmelige aftaler kommer til at spille en afgørende rolle.(pause i speaken) Spillet begynder, da den lokale storentreprenør kommer ind i billedet.

    

    

8: Det er altså i kommunale sammenhænge to kendte personer med gode forbindelser til borgmesteren, der nu står i spidsen for virkeliggørelsen af kommunens centerdrømme.

    

    

9: Forhandlingerne strander på et tidspunkt, hvor kr. 65.000,00 skiller parterne.

    

    

10: Jytte og Peter Winsløw føler sig magtesløse. Det, som de for måneder siden havde regnet for utænkeligt, er sket. Kommunen har besluttet, at de skal ud af deres hus og værksted for at give plads til et supermarked og et par butikker. De forstår det ikke. For Grundloven siger jo, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.

    

    

11: Det skal vise sig at blive meget mere usædvanligt. For i Grundloven står der også, at man skal have fuldstændig erstatning ved en ekspropriation. Men desværre for familien Winsløv står der ikke noget om, hvornår den erstatning skal falde.

    

    

12: Advokat Birgitte Refn Wenzel siger: Kommunen burde have taget en forhandling med Winsløv om at finde en pris på ejendommen. Det er helt uacceptabelt, at kommunen springer den forhandlingsfase over.

    

    

13: Fordi kommunen har nægtet forhandling om erstatning er familien Winsløv nu bragt i en nærmest umulig situation.

    

    

14: Mens Peter Winsløw må bruge sin arv for at klare sig igennem, så har borgmesteren sikret sig, at ekspropriationen ikke koster Allerød så meget som en krone. Af denne aftale som Allerød Kommune har forsøgt at hemmeligholde, fremgår det nemlig, at Verner Lindenberg vil betale alle kommunens omkostninger til papirarbejde, advokater plus en eventuel erstatning til Jytte og Peter Winsløv. For at vise sin gode vilje, deponerer Verner Lindenberg 2,8 millioner kroner hos Allerød Kommune.

    

    

15: Advokat Birgitte Refn Wenzel siger: Dette udbudscirkulære bliver jo stort set uden betydning i denne her sag i og med at kommunen har indgået en forhåndsaftale med entreprenøren om, at entreprenøren skal have ejendommen, så også på det punkt må man sige, at her synes jeg nok at kommunen ikke har fulgt reglerne.

    

    

16: Med landsrettens afgørelse, har Peter Winsløw altså i princippet lov til at fortsætte med at reparere biler i værkstedet på Hillerødvej. Men det er for sent. Samme dag som Landsrettens afgørelse foreligger, jævner Verner Lindenberg nemlig hans værksted med jorden.

    

    

17: For Jytte og Peter Winsløv er situationen fuldstændig håbløs. I stedet for at forhandle om erstatning, har kommunen bedt Taksationskommissionen, der er en uvildig instans, om at fastsætte erstatningens størrelse. Men før kommissionen har haft mulighed for at vurdere ejendommen og fastsætte erstatningen, har kommunen givet entreprenøren lov til at rive den ned."

    Klageren har vedrørende de enkelte udsagn anført følgende:

    

Ad 1. Der er foretaget en ekspropriation af en ejendom, hvor der er et værksted og nogle lejere, mens ægteparret Winsløv selv har fraflyttet ejendommen tidligere. Der er således ikke tale om at ægteparret er smidt ud af deres bolig.

    Det er angivet, at man ikke får en krone i erstatning, og at det derfor er nødvendigt for ægteparret at rejse retssag med krav om erstatning for at få denne. Ved ekspropriation har det hele tiden været tilkendegivet, at der ville blive udbetalt erstatning, enten efter forudgående forhandlinger og forlig, eller ved en taksationsafgørelse. I øvrigt er det noget alle, der beskæftiger sig med disse ting ved, hvorfor der er tale om et forsøg på bevidst vildledning.

    

Ad 2. Det er direkte forkert, at der er anlagt en erstatningssag mod kommunen. Sagen omkring rydning af værkstedet var indbragt for fogedretten, og fogedretten i Hillerød gav Allerød kommune ret i, at der skulle ske en fraflytning. Dette skete herefter frivilligt, men alligevel blev der indbragt en kæresag for Østre Landsret, hvor der intet krav om erstatning er rejst eller kunne rejses. Dette underbygger, at der som ovenfor anført er tale om forsøg på vildledning af seerne.

    Herudover blev der rejst en sag mod Naturklagenævnet, med påstand om, at ekspropriationen var ugyldig og med påstand om, at der ville blive krævet en erstatning, uden at det nærmere blev præciseret.

    Hjemmesiden svarer altså slet ikke til det svar, som DR TV angiver er fremkommet i udsendelsen. Det svar der henvises til, er også forkert, idet der netop har været tilbud om forhandling, og der har været afholdt et forhandlingsmøde, som dog medførte, at kommunen anmodede Taksationskommissionen om at fastsætte erstatningens størrelse.

    

Ad 3. Det er udtrykkeligt anført, at mekanikeren mistede sit hjem og arbejde. Sagens realitet er imidlertid, at mekanikeren skal flytte sit værksted, og at han kan fortsætte med at bo i sit hjem, da dette ikke har noget med ejendommen at gøre. Ledelsen fra DR TV kan, på trods af disse fakta, ikke se at oplysningen kan anfægtes.

    

Ad 4. Her gentages det, at kommunen smider ægteparret ud af deres hjem og tager deres levebrød fra dem, og at man ikke agter at give så meget som en krone i erstatning. Det er altså meget vigtigt i udsendelsen at fastholde denne opfattelse.

    Med hensyn til bygningens fjernelse, har dette ikke noget med udbetalingen af erstatningen at gøre. Det antydes endvidere, at ægteparret går rundt i resterne af deres hjem, hvilket også er direkte forkert.

    

Ad 6. Ægteparret Winsløv var naturligvis klar over, at entreprenør Verner Lindenberg ønskede at løfte projektet, idet han netop havde optaget forhandlinger med ægteparret Winsløv og deres advokat om overtagelse af ejendommen, inden ekspropriationssagen bliver til noget.

    

Ad 7. Ordene lokalpolitisk rævekage, gode forbindelser og hemmelige aftaler, er stærkt kritiske, og der er ikke, som anført af DR Dokumentar, nogen som helst begrundelse for, at der skulle være plads til et vist frisprog, idet netop frisproget i denne sag kommer til at fremstå som beskyldninger om korruption, selvom ordet ikke egentlig fremsættes. Det bestrides, at der i programmet bringes dokumentation for, at kommunen har noget nært forhold til entreprenør Verner Lindenberg. Entreprenøren har blot deltaget i licitationer og i nogle tilfælde vundet disse, fordi han var den billigste.

    Der dokumenteres ikke nære politiske forbindelser mellem entreprenør Verner Lindenbergs advokat og borgmester Eva Nejstgaard, men alene at de er fra samme parti, og det er på ingen måde godtgjort, at advokaten har optrådt som politiker i denne sag.

    For så vidt angår aftale med entreprenør Verner Lindenberg, er det Lov om Aktindsigt, der gør, at kommunen havde pligt til sagligt at vurdere, om oplysningerne skulle udleveres. En vurdering Tilsynsrådet tiltrådte. Der er således igen tale om et forsøg på at stille kommunen i et dårligt lys.

    

Ad 8. Det siges meget utvetydigt, at Eva Nejstgaard har en god forbindelse til entreprenør Verner Lindenberg og advokat Erik Danielsen, uden at dette har noget hold i virkeligheden, idet udtrykket god forbindelse i denne sag, med baggrund i udsendelsen i øvrigt, kun kan opfattes som noget stærkt kritisabelt.

    

Ad 9. Der er ikke fremkommet noget dokumentation for, at det skulle være kr. 65.000,00, der skiller parterne, og beløbet var da også større. Peter Winsløv gav i øvrigt utvetydigt udtryk for, at denne ikke længere ønskede at sælge, uanset om prisen var kr. 100.000,- fra eller til.

    

Ad 10. Det angives igen, at ægteparret skal ud af deres hus, d.v.s. deres bolig. Det angives endvidere, at almenvellet ikke kræver en afståelse af ejendommen, uagtet at man er bekendt med fra DR TVs side, at Naturklagenævnet er af en anden opfattelse.

    

Ad 11. Det er helt sædvanligt, at erstatningen udbetales efter ekspropriationen er foretaget ved Byrådets beslutning, og selvom Grundloven ikke angiver en dato, er der rimelig fast praksis herom, som journalisten ikke har sat sig ind i, eller ikke ønskede at orientere seerne om. I stedet angives, at der skulle være tale om en meget usædvanlig handlemåde.

    

Ad 12. Det er direkte forkert, at kommunen ikke har forhandlet med Peter Winsløv, og dette fremgår tydeligt af det sagsmateriale journalisten har været i besiddelse af. På trods heraf, gengives advokat Birgitte Refn Wenzels udtalelse helt ukritisk og uprøvet.

    

Ad 14. Jeg henviser til bemærkninger omkring kommunens pligt til vurdering i.h.t. Lov om Aktindsigt.

    For så vidt angår ordet eventuel erstatning er det tydeligt, at journalisten her prøver at give seerne det indtryk, at der er risiko og mulighed for, at der slet ikke skal betales erstatning til ægteparret Winsløv. I svaret herpå angiver ledelsen for DR TV, at det er tvivlsomt, om der skal betales erstatning til ægteparret Winsløv. Hvor man har dette fra, skal jeg lade være usagt, men det er naturligvis oplagt, at der skal betales for en ejendom, og det er ligeså oplagt, at det er kommunen, der som ekspropriat skal betale ægtefællerne, uagtet hvilken aftale man har indgået med entreprenør Verner Lindenberg om dennes refusion heraf.

    

Ad 15. Aftalen går ud på, at entreprenør Verner Lindenberg skal betale samtlige kommunens omkostninger, og hvis der efter afholdelse af licitation skulle være afgivet et bud, der var under omkostningerne, ville entreprenør Verner Lindenberg skulle betale herfor. Dette imødegik entreprenør Verner Lindenberg ved at afgive et bud, der svarede til indholdet af sin aftale. Herved var andre ikke afskåret fra at afgive et højere bud. Selv om der er tale om et citat fra advokat Birgitte Refn Wenzel, er jeg stadig af den opfattelse, at journalisten burde have bearbejdet udtalelsen i stedet for at bringe den sammen med de øvrige synspunkter, som giver det fatalt forkerte indtryk, som jeg har konkluderet i min klageskrivelse af 12. november 1999.

    

Ad 16. Værkstedet nedrives den 2. august 1999, og således ikke den 6. august 1999, som DR angiver i sin svarskrivelse. Bemærkningerne omkring notatet kontra om der er tale om et referat eller ej, er efter min opfattelse irrelevant. Det materiale der foreligger er sendt.

    Faxen fremkommer efter at klagerens advokat har forladt kontoret og kommer således først til kendskab den 9.

    

Ad 17. Kommunen har forhandlet om erstatning og det angives, at situationen for ægtefællerne er fuldstændig håbløs, selvom Taksationskommissionen er blevet anmodet om at fastsætte erstatningens størrelse. Herved gives seerne det indtryk, at Taksationskommissionen ikke er et sted, hvor man kan forvente, at ægteparret får hjælp til at få udbetalt en erstatning, der måtte passe dem i størrelsesmæssig henseende. Det må altså i denne forbindelse dog erindres, at Taksationskommissionen er den vej loven foreskriver, hvis der ikke kan opnås enighed.

    Det angives videre, at kommunen har givet tilladelse til at nedrive ejendommen for at undgå, at Taksationskommissionen kan se ejendommen. Efter fast praksis kommer det altid ekspropriaten til skade, hvis der ikke er mulighed for at vurdere ejendommen, og ejendommen var fuldstændig gennemfotograferet forinden nedrivningen blev påbegyndt, ligesom der skete en besigtelse af hele beboelsesdelen af ejendommen, og det eneste der var nedrevet var alene værkstedet. Der er således også her tale om fuldstændige fejlagtige oplysninger om fakta, for i overensstemmelse med hvad der tidligere er nævnt, at sætte kommunen i et dårligt lys.

    Til belysning af hændelsesforløbet i sagen, har klagerne fremlagt en oversigt over møder, udskrifter fra retsbøger m.v.

    Klageren har mere generelt anført, at DR har givet seerne indtryk af, at Allerød Kommune uberettiget har eksproprieret en ejendom uden at ville betale erstatning.

    Klageren har endvidere anført, at ægteparret Winsløv under hele sagen har begæret fuldstændig aktindsigt om alle forhold, og at den har været efterkommet, bortset fra aftalen med Verner Lindberg, som var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lov om aktindsigt.

    Klageren har endvidere anført, at ægtefællerne Winsløv har været indkaldt til et møde, der blev afholdt den 25. august 1998, om, hvorledes der skulle forholdes med ejendommen, og at indklagede har modtaget kopi af referatet fra dette møde.

    Klageren har endvidere anført, at efter Naturklagenævnet havde stadfæstet ekspropriationen, blev lejerne opsagt, og efter fogedretten havde afsagt kendelse om, at værkstedet skulle ryddes, så ryddede Winsløv værkstedet frivilligt. Nedrivningen af ejendommen blev påbegyndt i henhold til en nedrivningstilladelse den 2. august af Verner Lindenberg efter, at ejendommen var fuldstændig ryddet. Landsretten tillagde den 4. august kæren opsættende virkning. Kæresagen vedrørte alene rydning af værkstedet, og dette havde Winsløv allerede ryddet. På trods af at ejendommen var nøje gennemfotograferet af hensyn til taksationskommissionen ved almindelige fotos og video, anmodede klageren Verner Lindenberg om at udsætte nedrivningen en enkelt dag, for at taksationskommissionen kunne bese ejendommen, hvilket skete, og nedrivningen fortsatte herefter.

    Klageren har endvidere anført, at ægtefællerne Winsløv var til et møde den 3. maj 1999 med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå forlig om erstatningen, men at dette ikke var muligt. Det har således hele tiden været klart, at der skulle betales erstatning, og den var blevet udbetalt langt tidligere, hvis ægtefællerne Winsløv ikke havde klaget til Naturklagenævnet. Ægteparret tilkendegav imidlertid, at man ville modarbejde ekspropriationssagen, hvorfor erstatningen måtte afvente taksationens afgørelse. Ægteparret Winsløv fik 2,6 mill. kroner i erstatning, men det fremgik ikke af udsendelsen.

    På baggrund heraf er det klagerens opfattelse, at indklagede bevidst har fordrejet kendsgerningerne, og udsendelsen giver indtryk af, at en kommune og dens borgmester er korrupt og ikke overholder lovgivningen. Endvidere giver udsendelsen indtryk af, at nogle mennesker flyttes ud af deres personlige bolig og fratages deres muligheder for at drive erhverv nogen steder.

    Klageren har tillige anført, at indklagede har en positiv forpligtelse til at give et dækkende billede af virkeligheden herunder en pligt til på sagligt grundlag at udvælge relevante informationer. På trods heraf udelod indklagede oplysningen om, at taksationskommissionen dagen efter ville fastsætte størrelsen af erstatningen.

    Klageren har herudover anført, at udsendelsen ved at kalde sig "DR Dokumentar", giver seerne indtryk af at være alsidig, men at udsendelsen indeholder en ensidig drejning af kendsgerninger.

    Det er ikke usædvanligt, at erstatningen i en ekspropriationssag først udbetales, når personerne frivilligt fraflytter ejendommen, hvilket ægteparret Winsløv havde tilkendegivet, at det ville man ikke. Ægteparret anmodede desuden ikke om at få udbetalt et à conto beløb.

    Mødet i kommunen om fastsættelsen af størrelsen på erstatningen var endvidere ikke en parodi, hvilket fremgår af et fremlagt mødereferat, idet kommunens repræsentant forsøgte at forlige parterne, men dette var ikke muligt, idet ægteparret Winsløv fremsatte et eksorbitant stort ersatatningskrav også set i forhold til det beløb, de fik tilkendt i sidste ende.

    Endelig anfører klageren, at indklagede lader personer, der interviewes, udtale, at kommunen har begået et "svinagtigt røveri" og er "tyve", hvilket er ganske alvorlige sigtelser.

    Klageren mener på denne baggrund, at DR har tilsidesat god presseskik.

    Indklagede har vedrørende de enkelte udsagn anført:

    

Ad 1 og 2: I udsendelsen siges der: "For Jytte og Peter Winsløw er situationen fuldstændig håbløs. I stedet for at forhandle om erstatningen, har kommunen bedt Taksationskommissionen, der er en uvildig instans, om at fastsætte erstatningens størrelse".

    Ægteparret Winsløw har anlagt sag ved landsretten, for at få ekspropriationsbeslutningen prøvet. Rent teknisk er det Naturklagenævnet, der er indklaget, fordi nævnet har godkendt ekspropriationen. Men sagens kerne er stadig, at det er kommunen der har foretaget ekspropriationen og kommunen, der ikke har ønsket at føre forhandlinger om en erstatning med ægteparret Winsløw derfor er sagen endt i landsretten. Det er også kommunen, der skal udrede erstatningen.

    Parret har også bedt landsretten om at tage stilling til fogedrettens kendelse, der jo pålagde ægteparret Winsløw at forlade ejendommen. En af årsagerne til kæren var, at parret ikke mente, at de kunne tvinges ud af ejendommen før erstatningsspørgsmålet var afgjort. Sagen gav i første omgang det resultat, at landsretten gav kæren opsættende virkning.

    

Ad 3: At Peter Winsløw flyttede fra Hillerødvej kan udelukkende tilskrives det faktum, at kommunen ønskede et centerbyggeri på hans grund. Peter Winsløw havde intet ønske om at flytte hverken sit værksted eller sin bolig. Den eneste grund til flytningen var, at kommunen udarbejdede en lokalplan i overensstemmelse med entrprenør Bjørn Riises planer om et centerbyggeri, hvilket fremgår af programmet.

    Vedrørende autoværkstedet fremgår det tydeligt af referatet fra mødet den 3. maj 1999 mellem advokat Birger Hagstrøm, ingeniør Elo Petersen, Pia Odshede, familien Winsløw og advokat Kim Haakonsson, at Peter Winsløw mistede sit arbejde, idet advokat Birger Hagstrøm oplyste, at Allerød kommune som nuværende ejer af ejendommen forventede, at Winsløw snarest ville rydde ejendommen. Allerød Kommune kunne ikke tilbyde noget erstatningslejemål til autoværkstedet.

    Allerød kommune har altså forlangt, at Peter Winsløw forlader sit værksted uden at sikre sig, at han havde mulighed for at fortsætte med at reparere biler. Af programmet fremgår det, at Peter Winsløw selv løser problemet og skaffer sig et andet værksted.

    

Ad 4: Speaken beskriver problemstillingen i generelle termer, og af speaken fremgår det tydeligt, at der ikke er udbetalt så meget som en krone i erstatning. At advokat Birger Hagstrøm udleder, at det agter man ikke at gøre, er der ikke dækning for.

    

Ad 5:Billedsiden under speaken dokumenterer, at familien Winsløw går rundt i resterne af det, der engang var deres hjem og Peter Winsløws værksted. Det fremgår desuden af programmet både i billede og tekst, at Winsløw har købt nyt hus og er flyttet.

    

Ad 6: I udsendelsen siger Hal Bent Rasmussen: " så henvender kommunen sig altså til en ny bygherre, der hedder Verner Lindenberg, som vi mente kunne køre det her projekt i gennem".

    Under interviewet med borgmester Eva Nejstgaard spørger Bjørn Bertelsen: " tager I et møde med Verner Lindenberg inden han siger: jeg vil godt gå ind i det her projekt?

     Eva Nejstgaard: Jamen det er da klart . Verner Lindenberg kommer jo og siger, han kunne være interesseret i og løfte projektet, realisere det, og vi er interesserede i at få et center, så ja, selvfølgelig snakker man da sammen."

    Hverken ægteparret Winsløw eller deres advokat er af kommunen blevet orienteret om disse sondringer

    På det tidspunkt, som speaken i udsendelsen referer til, har der ikke været forhandlinger mellem Winsløw og Lindenberg.

    

Ad 7: Når en snæver personkreds sætter sig sammen og aftaler et forløb som det jo er sket i denne sag, er det almindeligt at bruge ordet "rævekage". Jeg skal i den sammenhæng henvise til Pressenævnets afgørelse i sag nr. 53/1992, hvori det i en på mange måder parallel sag hedder:

    "De påklagede udtalelser baserer sig på en kritisk analyse og vurdering af de politiske forhold i Holstebro Kommune i forbindelse med afskedigelsen af kommunaldirektøren. En sådan kritisk analyserende dækning af de politiske forhold findes at være af væsentlig betydning for den fri meningsdannelse. Særligt hvad angår ordvalget "politisk studehandel" bemærker Pressenævnet, at der i den politiske debat bør være adgang til et vist frisprog."

    Der bliver i programmet bragt dokumentation for:

    At der er tale om at centerplanerne indgår i en politisk handle, hvor borgmesteren bl.a. skal yde en politisk modydelse som led i støtte fra Hal Bent Rasmussen i andre sager.

    At kommunens nære forhold til entreprenør Verner Lindenberg har spillet en betydelig rolle.

    At der er nære politiske forbindelser mellem Verner Lindenbergs advokat og borgmesteren.

    At kommunen har forsøgt at hemmeligholde aftalen med Verner Lindenberg.

     Erik Danielsen har i mange år været byrådskollega med Eva Nejstgaard. Selv om han ikke længere er byrådsmedlem, så har han stadig en del sager for kommunen.

    Entreprenør Verner Lindenberg har ifølge borgmester Eva Nejstgaard vundet de sager, som kommunen byder ud. DR Dokumentar bad om et referat af det møde, hvor Verner Lindenberg første gang beder kommunen overvej ekspropriation. Om mødet siger Eva Nejstgaard: " altså mange gange er det jo sådan man kommer og stikker hovedet ind af døren, eller på anden måde siger nu har vi "

     Verner Lindenberg forhold til borgmester Eva Nejstgaard er altså af en sådan karakter, at han plejer at stikke hovedet ind ad døren, hvis han ønsker at tale med hende. Selv møder, hvor ønsket om en ekspropriation er på dagsordenen, ordnes ved entreprenøren stikker hovedet ind.

    

Ad 8: Om entreprenør Verner Lindenbergs forbindelser til borgmesteren, se under Ad 6.

    Om advokat Erik Danielsen siger borgmester Eva Nejstgaard:

    "For det første er han jo advokat i byen og for det andet så sidder han, eller sad han og var medlem af samme parti som jeg er, de konservative."

    Det fremgår altså af udsendelsen, at både entreprenør Verner Lindenberg og advokat Erik Danielsen begge er særdeles velkendte personer på borgmesterkontoret.

    

Ad 9: Både Peter Winsløw og han advokat Kim Haakonsson har redegjort for de forhandlinger, der har været ført med entreprenør Verner Lindenberg. Bjørn Bertelsen har ved flere lejligheder forsøgt, at få Verner Lindenberg til at give sin fremstilling af sagen det har Verner Lindenberg afslået.

    Vi har noteret os, at borgmester Eva Nejstgaard under interviewet mener, at det er 100.000,00 kr. der skiller parterne. Vi har dog tillagt Peter Winsløw og Kim Haakonssons dokumentation og udsagn større vægt.

    

Ad 10: Om kommunens beslutning se Ad 3.

    Den øvrige del af sætningen er en korrekt gengivelse af Grundloven.

    

Ad 11: Det der her er tale om er, at ægteparret Winsløw smides ud af deres ejendom, og den nedrives før, der udbetales nogen form for erstatning, ej heller et forskud på erstatning. Det er usædvanligt.

    I forbindelse med researchen til programmet, har DR Dokumentar blandt andet talt med professor Bo Edler von Eyben, Københavns Universitet. Han siger, at det normale og god tone er, at man forsøger at bevare en bygning indtil erstatningsspørgsmålet er afklaret.

    

Ad 12: Der er tale om et citat fra udsendelsen, og det er, hvad advokat Birgitte Refn Wenzel siger og mener.

    Mødet den 3. maj 1999 finder først sted efter at kommunen har solgt ejendommen. Hverken borgmester Eva Nejstgaard eller familien Winsløw og deres advokat betragter mødet som en forhandling.

    I programmet siges der: "For Jytte og Peter Winsløv er situationen fuldstændig håbløs. I stedet for at forhandle om erstatningen, har kommunen bedt taksationskommissionen, der er en uvildig instans, om at fastsætte erstatningens størrelse. Men før kommissionen har haft mulighed for at vurdere ejendommen og fastsætte erstatningen, har kommunen givet entreprenøren lov til at rive den ned".

    I speaken slås det fast, at kommunen har bedt taksationskommissionen om at fastsætte erstatningens størrelse hvilket er fakta. Mødet den 3. maj har ikke karakter af en forhandling mellem kommunen og familien Winsløw. Det er af parterne opfattet som et formelt møde, hvor kommunen meddeler, at man overlader det til taksationskommissionen at fastsætte erstatningens størrelse, hvilket da også fremgår af borgmesterens svar på Bjørn Bertelsens spørgsmål:

    "Forsøger I, efter I har eksproprieret ejendommen, at forhandle erstatning med Winsløw?

    Borgmester Eva Nejstgaard: Med hvem?

     Bjørn Berthelsen: Med Peter Winsløw.

    Borgmesteren: Os som kommune, nej det mener jeg ikke vi gør."

    

Ad 14: Kommunens forsøg på at hemmeligholde aftalen er der redegjort for under ad 7.

    De fremhæver her "eventuel" erstatning. Det er her naturligt at bruge ordet eventuel. Det er et faktum, at entreprenør Verner Lindenberg kommer til at betale alle kommunens omkostninger til papirarbejde og advokater. Men om han kommer til at betale erstatning til ægteparret Winsløw er jo mere tvivlsom. I programmet siges der:

    "Selv om Verner Lindenberg har lovet at betale alle kommunens udgifter i sagen, så kan kommunen ikke bare sælge ejendommen til ham. Loven kræver nemlig, at den skal udbydes til salg i offentlig licitation så alle har en mulighed for at byde på den."

    

Ad 15: Der er tale om et citat fra advokat Birgitte Refn Wenzel. Hun giver her udtryk for sin opfattelse af kommunens handlemåde.

    På Bjørn Bertelsens spørgsmål: "Udbudsmaterialet er udformet på en sådan måde, at man skal eje de to andre grunde for at kunne købe Winsløws grund, det gør så, at der kun er en der kan købe den.

    Borgmester Eva Nejstgaard: Ja."

    Efter borgmesterens mening er det altså kun entreprenør Verner Lindenberg, der havde mulighed for at købe grunden.

    

Ad 16: I programmet vises, hvordan værkstedet rives ned. Disse billeder er optaget den 6. august 1999.

    DR understreger, at man ikke har beskyldt borgmesteren for at være korrupt det er alene klagers fortolkning af de fakta, som blev lagt frem i programmet.

    

Ad 17: Første led af speaken beskriver familien Winløws situation. Andet led beskriver, hvordan kommunen skyder et led ind i mellem sig og Peter Winsløw. Det er altså en konstatering af, at det nu er en i øvrigt uvildig instans, der skal løse erstatningsspørgsmålet.

    Sidste led i speaken konstateres, at der er givet tilladelse til at nedrive ejendommen før taksationskommissionen har haft mulighed for at vurdere ejendommen. At kommunen skulle have givet tilladelse til nedrivningen af ejendommen for at forhindre taksationskommissionen i at se ejendommen, må stå for advokat Birger Hagstrøms egen regning.

    Men der er ingen tvivl om, at familien Winsløws advokat Birgitte Refn Wenzel tager afstand fra kommunens handlemåde.

    Indklagede har vedrørende interviewet med borgmester Eva Nejstgaard anført, at man havde oplyst borgmesterkontoret om de temaer, man ville komme ind på i interviewet med Eva Nejstgaard. Derudover blev det aftalt mellem Eva Nejstgaard og journalisten Bjørn Bertelsen, at hvis der var spørgsmål, som borgmesteren ikke kunne svare på, eller spørgsmål hun var usikker på, så kunne hun altid stoppe interviewet og få tid til at skaffe sig de relevante informationer. Eva Nejstgaard benyttede sig ikke af denne mulighed, hvorfor DR gik ud fra, at hun har følte sig klædt på til at svare på de spørgsmål, som journalisten Bjørn Bertelsen stillede i interviewet.

    Indklagede har endvidere anført, at når Peter Winsløw i udsendelsen siger: "Ja, jeg kalder dem svinagtige røvere, såre simpelt, såre simpelt, det er det værste tyveri nord for alperne, de er rene tyveknægte", så er der klart tale om udsagn, der falder inden for det frisprog, som må tolereres i den politiske debat. Udtalelsen falder således i en sammenhæng, hvor den på ingen måde kan opfattes som en sigtelse for et kriminelt forhold i straffelovens forstand. DR understreger i denne sammenhæng, at man ikke har beskyldt borgmesteren for at være "korrupt" det er alene klagerens fortolkning af de fakta, som blev lagt frem i programmet.

    Endelig har indklagede anført, at det er korrekt, at taksationskommissionen afholdt en besigtigelse på ejendommen dagen efter udsendelsen blev bragt, men at kendelsen om erstatningens størrelse først forelå den 16. november 1999.

    Indklagede mener på denne baggrund ikke, at udsendelsen er i strid med reglerne om god presseskik.

    I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer daltaget: Per Sørensen, Jørgen Grunnet, Kaare R. Skou og Inge Vinther.

Pressenævnet udtaler:

    Udsendelsen efterlader det indtryk, at ægteparret Winsløv blev frataget deres værksted og bolig uden at modtage nogen erstatning herfor, og uden at kommunen ville forhandle med dem om erstatning. Det fremgik ikke af udsendelsen, at ægteparret var fraflyttet boligen inden ekspropriationen, at der utvivlsomt ville blive betalt erstatning, og at ægteparret havde været til møder hos kommunen om sagen. Det fremgik heller ikke af udsendelsen, at Naturklagenævnet i april 1999 havde stadfæstet kommunens beslutning om ekspropriation. Det er af disse grunde, Pressenævnets opfattelse, at udsendelsen videregiver et forkert billede af, hvad der er sket i sagen. Danmarks Radio har derfor overtrådt god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik

    I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

    Danmarks Radio bragte den 26. oktober 1999 DR Dokumentarudsendelsen "Grund til ballade", der fortalte historien om et ægtepar fra Lynge, der fik sin ejendom eksproprieret af Allerød Kommune. Det fremgik bl.a. af udsendelsen, at ægteparret havde fået frataget deres værksted og bolig uden at modtage erstatning herfor, og at kommunens beslutning om at ekspropriere var usaglig og forkert.

    Allerød Kommune klagede til Pressenævnet, idet man anså god presseskik for tilsidesat.

    Pressenævnet har i anledning af udsendelsen udtalt, at udsendelsen efterlader det indtryk, at ægteparret Winsløv blev frataget deres værksted og bolig uden at modtage nogen erstatning herfor, og uden at kommunen ville forhandle med dem om erstatning. Det fremgik ikke af udsendelsen, at ægteparret var fraflyttet boligen inden ekspropriationen, at der utvivlsomt ville blive betalt erstatning, og at ægteparret havde været til møder hos kommunen om sagen. Det fremgik heller ikke af udsendelsen, at Naturklagenævnet i april 1999 havde stadfæstet kommunens beslutning om ekspropriation. Det er af disse grunde, Pressenævnets opfattelse, at udsendelsen videregiver et forkert billede af, hvad der er sket i sagen. Danmarks Radio har derfor overtrådt god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

    København, den 22. marts 2000.

    Per Sørensen, Jørgen Grunnet, Kaare R. Skou og Inge Vinther."

    Afsagt den 22. marts 2000.