Senere ændringer til forskriften
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om husdyrsygdomme

Herved bekendtgøres lov nr. 814 af 21. december 1988 med de ændringer der følger af lov nr. 189 af 23. marts 1992 og lov nr. 1066 af 23. december 1992. anordning nr. 858 af 18. december 1991.


Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Lovens formål er at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr, herunder akvakulturdyr, ved at iværksætte foranstaltninger til forebyggelse, overvågning og bekæmpelse af husdyrsygdomme.

§ 2. Loven omfatter alle husdyrsygdomme, herunder de sygdomme, der er optaget i lovens bilag 1 og 2.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan foretage ændringer i bilagene. (* 1)

§ 3. Loven omfatter både dyr, der befinder sig i menneskelig varetægt, og vildtlevende dyr.

Kapitel 2

Konstatering og anmeldelse

§ 4. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af en af de sygdomme, der er nævnt i lovens bilag 1, skal tilkalde en dyrlæge.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at dyrlæge skal tilkaldes, såfremt visse nærmere angivne symptomer forekommer hos dyr.

§ 5. Når en dyrlæge tilkaldes i henhold til § 4, skal dyrlægen søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret.

Stk. 2. Hvis en dyrlæge efter undersøgelser foretaget i henhold til stk. 1 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger en sygdom, som er omfattet af gruppe A i bilag 1, skal dyrlægen straks underrette den myndighed, der udpeges i medfør af § 6.

Stk. 3. Hvis en dyrlæge efter undersøgelser foretaget i henhold til stk. 1 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger en sygdom, som er omfattet af gruppe B i bilag 1, skal dyrlægen foretage undersøgelser og indberetning og herunder i fornødent omfang udtage prøver efter regler fastsat i medfør af § 6.

§ 6. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke foranstaltninger der skal træffes ved mistanke om eller forekomst af sygdomme, der er omfattet af bilag 1, herunder undersøgelser, aflivning i undersøgelsesøjemed, udtagning og indsendelse af prøver, laboratorieundersøgelser og indberetning.

Kapitel 3

Bekæmpelsesforanstaltninger

§ 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde iværksat foranstaltninger for at udrydde eller hindre eller begrænse udbredelse af de i bilag 2 nævnte sygdomme samt for at imødegå risiko for udbredelse af disse sygdomme.

Stk. 2. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan omfatte:

  • 1) For dyr:
  • a) undersøgelse, herunder prøveudtagning med henblik på diagnosticering,
  • b) behandling,
  • c) vaccination,
  • d) mærkning,
  • e) isolation,
  • f) tilsyn,
  • g) nedslagning og
  • h) destruktion.
  • 2) For animalske produkter, foder, gødning og materiale, som kan være inficeret eller kontamineret:
  • a) undersøgelse for smitstoffer,
  • b) pasteurisering,
  • c) sterilisering,
  • d) desinfektion,
  • e) destruktion og
  • f) tilintetgørelse.
  • 3) For bygninger, anlæg, maskiner og transportmidler:
  • a) rensning og
  • b) desinfektion.
  • 4) For anlæg, ejendomme eller områder:
  • a) tilsyn og
  • b) afspærring
  • c) stop for tilledning og afledning af vand.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan endvidere forbyde eller begrænse enhver flytning af dyr, animalske produkter, foder og foderstoffer, strøelse og andet materiale, som indebærer risiko for udbredelse af sygdom samt forbyde eller begrænse afholdelse af markeder, auktioner, dyrskuer samt enhver anden samling af dyr.

Kapitel 4

Forebyggende foranstaltninger

§ 8. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller forbyde dyrehold på steder, der frembyder særlig sundhedsmæssig risiko for husdyr.

§ 8 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om etablering og drift af dambrug, havbrug og andre akvakulturanlæg samt for virksomheder, hvor akvakulturprodukter renses eller opskæres. I reglerne kan stilles krav om registrering af brug, anlæg og virksomheder.

§ 9. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om sygdomsforebyggende foranstaltninger for steder, hvor dyr holdes eller bringes sammen, samt for behandling, opbevaring og transport m.v. af animalske produkter og gødning m.v.

§ 10. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om overvågning af sundhedstilstanden samt om forebyggelse og afhjælpning af sundhedsmæssige problemer blandt husdyr.

Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af stk. 1, kan der fastsættes bestemmelser om vaccination og andre forebyggende foranstaltninger. Endvidere kan der fastsættes regler om indsamling og indberetning af data til belysning af besætningers sundhedsmæssige tilstand, om mærkning af dyr og om udtagning af prøver fra dyr og produkter fra disse til undersøgelse for sygdomme eller sygelige tilstande.

§ 10 a. Landbrugsministeren kan oprette et offentligt, centralt husdyrbrugsregister (CHR) og fastsætte regler om pligten til at afgive oplysninger til registeret. Enhver har adgang til at få meddelt oplysninger fra registeret.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om registerets oprettelse, drift, vedligeholdelse og begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af og dyrlægetilsyn med dyrehaver, zoologiske haver, dyrehandeler og lignende steder med dyrehold samt om betaling for tilsynet.

§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge eller hindre, at sygdomme overføres mellem dyr og mennesker.

Kapitel 5

Omsætning m.v. af dyr

§ 13. Ejere af husdyrbesætninger skal registrere afgang fra henholdsvis tilgang til besætninger af dyr. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Klovbærende dyr, som flyttes, omsættes, herunder føres til slagtning, eller tilføres samlinger af dyr, skal være mærket eller ledsaget af dokumentation, således at dyrenes oprindelse og identitet kan fastslås og sundhedstilstanden kan vurderes. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler herom. Reglerne kan indeholde krav om, at en bestemt form for mærkning eller dokumentation skal anvendes.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at andre dyr end klovbærende dyr skal være omfattet af stk. 1.

§ 15. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om smittebeskyttende foranstaltninger for steder, hvor dyr bringes sammen, og for transport af dyr.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om sundhedsmæssige krav til dyr, der overføres til områder med særlig sygdomsmæssig status, samt om vilkår i forbindelse med overførslen.

§ 16. Etablering af permanente markedspladser, auktionslokaler eller samlestalde for dyr skal godkendes af landbrugsministeren. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for godkendelse samt om, hvilke dyrearter der kan tilføres, om indretning, drift og dyrlægetilsyn m.v. samt om betaling for tilsynet.

Stk. 2. Markeder, dyrskuer og auktioner, som afholdes højst 4 gange årligt, og hvortil der føres dyr, skal forinden afholdelsen anmeldes til Landbrugsministeriet. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om anmeldeordningen, herunder om, hvor lang tid forud for afholdelsen anmeldelse skal ske, samt om, hvilke dyrearter der kan tilføres, og om indretning, drift og dyrlægetilsyn m.v. samt om betaling for tilsynet.

§ 17. Personer, selskaber og foreninger m.v., der erhvervsmæssigt omsætter klovbærende dyr, skal foretage anmeldelse herom efter regler fastsat af landbrugsministeren.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte personer og selskaber m.v. skal registrere køb og salg af klovbærende dyr.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at personer, selskaber og foreninger m.v., der omsætter andre dyr end klovbærende eller ikke-erhvervsmæssigt omsætter klovbærende dyr, skal foretage anmeldelse herom og registrere køb og salg af dyr.

Kapitel 5 a

Ind- og udførsel af levende dyr m.v.

§ 17 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af levende dyr, dele eller produkter af animalsk oprindelse, sæd, æg, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme kan spredes.

Kapitel 6

Sædoverføring og ægtransplantation

§ 18. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om sundhedsmæssige krav til husdyr, hvis sæd, æg eller embryoner kunstigt overføres, samt til sæd, æg eller embryoner, der er bestemt til kunstig sædoverføring eller ægtransplantation.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om mærkning af husdyr, der anvendes til sædudtagning, leverer æg eller embryoner, eller hvortil sæd eller embryoner overføres, samt af det derved frembragte afkom.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om anvendelse af dyr til bedækning.

§ 19. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at husdyr og sæd, æg eller embryoner fra husdyr, som skal anvendes til kunstig sædoverføring eller ægtransplantation på andres dyr, kun må holdes henholdsvis opbevares på virksomheder, som er godkendt dertil.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes indretning og drift, herunder regler om dyrlægetilsyn og betaling herfor og om personalemæssige forhold samt om besøg på virksomhederne.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om opsamling, udtagning, bedømmelse, præparation, identifikation, opbevaring, forsendelse og kunstig overføring af sæd, æg og embryoner samt om virksomhedernes pligt til at føre journaler og foretage indberetning om forhold vedrørende sygdomstilfælde og frugtbarhedskontrol.

§ 20. Kunstig overføring af sæd, æg eller embryoner til husdyr samt udtagning af æg eller embryoner fra husdyr må kun udføres af autoriserede dyrlæger eller af personer, som opfylder de betingelser, som fastsættes af landbrugsministeren.

§ 21. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på husdyr, der benyttes af en forening, et selskab eller anden sammenslutning til udtagning af sæd eller til overføring af æg eller embryoner til medlemmernes husdyr.

Kapitel 7

Animalsk affald

§ 22. Selvdøde og aflivede dyr, kød- og slagteaffald, som er uegnet eller ikke agtes anvendt til menneskeføde, samt andre animalske affaldsprodukter skal behandles, opbevares, transporteres m.v. på en sådan måde, at smitstof eller andre skadelige stoffer ikke kan spredes. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Produkter som nævnt i stk. 1 må ikke anvendes som foder til dyr, medmindre landbrugsministeren har meddelt tilladelse hertil.

§ 23. Virksomheder, der indsamler, opbevarer, behandler eller distribuerer dyr og produkter som nævnt i § 22 med henblik på destruktion heraf og ødelæggelse af smitstof eller med henblik på anvendelse som foder til dyr, skal autoriseres af landbrugsministeren, der fastsætter nærmere regler herom. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om opbevaring, transport, behandling, destruktion og anvendelse af disse dyr og produkter, om virksomhedernes indretning og drift og om tilsyn med virksomhederne og betaling herfor samt om pligt til at aftage dyr og produkter til destruktion.

Kapitel 8

Foder

§ 24. Med henblik på at hindre smittespredning eller anden sundhedsmæssig risiko for husdyr kan landbrugsministeren fastsætte regler om behandling, opbevaring og anvendelse af produkter, der anvendes eller agtes anvendt som foder til husdyr, og om udtagning af prøver heraf samt regler om dyrehold i forbindelse med erhvervsmæssig fremstilling af foder.

Kapitel 9

Veterinære lægemidler m.v.

§ 25. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller forbyde veterinær anvendelse af vacciner, sera, immunologiske testpræparater, lægemidler og præparater fremstillet af animalske produkter og andre lægemidler og præparater. I reglerne kan der fastsættes bestemmelser om, at husdyr, der er behandlet med, har indtaget eller optaget de nævnte lægemidler m.v., ikke må fjernes fra besætningen inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1, kan det bestemmes, at dyrlæger skal føre særlige optegnelser over udlevering og anvendelse af veterinære lægemidler som nævnt i stk. 1, og at optegnelserne skal stilles til rådighed for landbrugsministeren.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel, markedsføring, kvalitet og anvendelse af stoffer, som regulerer husdyrs ydelse, tilvækst eller reproduktion.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af desinfektionsmidler og andre produkter, der tjener til forebyggelse og fjernelse af sygdomsforvoldende forhold i husdyrs omgivelser.

§ 26. Landbrugsministeren kan fastsætte regler for anvendelse af materialer, som kan fremkalde sygdomme, i forsknings- og forsøgsøjemed eller med henblik på frembringelse af biologiske præparater.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om indførsel og udførsel af materialer, som kan fremkalde sygdomme, samt om behandling, opbevaring og forhandling af sådant materiale.

§ 27. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om udsætning, anvendelse, omsætning, import og eksport af genteknologisk fremstillede husdyr, herunder husdyr modificeret ved hjælp af genteknologisk fremstillede organismer, samt om forudgående anmeldelse eller godkendelse.

Kapitel 10

Betaling, erstatning m.v.

§ 28. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser, udtagning af prøver og andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven, afholdes af staten.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om priser og avancer for de præparater, der fremstilles og forhandles af statens veterinære institutter, samt om betaling for udførelse af laboratoriemæssige undersøgelser på institutterne. Landbrugsministeren kan herved bestemme, at betalingen for undersøgelserne ikke fuldt ud skal dække udgifterne hertil.

Stk. 3. Udgifterne ved gennemførelsen af veterinærkontrol ved ind- og udførsel af dyr og produkter omfattet af loven skal afholdes af vedkommende importør henholdsvis eksportør, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for gennemførelse af andre undersøgelser, ydelser og ekspeditioner inden for lovens område.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr for erindringsskrivelser samt betaling af morarenter ved ikke rettidig betaling af de i stk. 2-4 eller § 28 a omhandlede beløb.

§ 28 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af afgifter til dækning af veterinærkontrollen eller dele heraf i forbindelse med opdræt og omsætning m.v. af akvakulturdyr.

§ 28 b. Der er udpantningsret for de i § 28, stk. 2-5, og § 28 a nævnte beløb.

§ 29. Ved nedslagning af dyr og ved destruktion i henhold til § 7 af foder og af æg, mælk og lignende animalske produkter, yder statskassen ejeren en erstatning svarende til dyrenes eller produkternes værdi, jf. dog stk. 2, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af erstatning i henhold til stk. 1. Reglerne kan indeholde bestemmelser om maksimering af erstatningen.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 30. Henlægger landbrugsministeren sine beføjelser efter loven til institutioner under Landbrugsministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders afgørelser, herunder om at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Efter forhandling med den pågældende minister kan landbrugsministeren fastsætte regler om andre myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at private institutioner medvirker ved varetagelse af opgaver efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven og om klage over disse institutioners afgørelser.

§ 31. Personer, der er ansat i Landbrugsministeriet og Veterinærdirektoratet, eller som er særligt bemyndiget hertil, har, i det omfang varetagelsen af de i loven omhandlede opgaver kræver det, til enhver tid mod legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter.

Stk. 2. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Landbrugsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

§ 32. Ejere af dyr skal vederlagsfrit stille den nødvendige bistand til rådighed ved undersøgelser og udtagning af prøver og ved andre foranstaltninger, der iværksættes i henhold til loven.

§ 33. Det påhviler virksomheder, der modtager animalske produkter fra landbrugsbedrifter, efter anmodning at give oplysning om de pågældende leverandørbesætninger. Oplysningerne skal omfatte ejerens navn og adresse, identifikation af ejendommen samt besætningens art og sammensætning.

§ 33 a. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med de oplysninger, der er nødvendige for opkrævning af afgifter i henhold til § 28 a.

Stk. 2. Endvidere kan landbrugsministeren fastsætte regler om den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med opkrævningen af afgifterne.

§ 34. Landbrugsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om forhold, som er omfattet af denne lov.

Kapitel 12

Straffebestemmelser

§ 35. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) undlader at tilkalde dyrlæge efter § 4,
  • 2) overtræder § 5, § 13, § 14, § 20 og § 22,
  • 3) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 7, § 8, § 12 og § 25,
  • 4) uden godkendelse eller anmeldelse udøver virksomhed som omhandlet i § 16 og § 17, stk. 1,
  • 5) uden autorisation udøver virksomhed som omhandlet i § 23,
  • 6) undlader at stille bistand til rådighed efter § 32 eller
  • 7) undlader at give oplysning efter § 33.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

§ 36. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 37. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 38. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren (* 2).

§ 39. Følgende love ophæves:

  • 1) Lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 2) Lov nr. 188 af 1. maj 1923 om tillæg til lov af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 3) Lov nr. 138 af 18. april 1925 om tillæg til lov af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 4) Lov nr. 326 af 23. december 1925 om ændring af lov af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 5) Lov nr. 139 af 1. juli 1927 om ændringer i og tillæg til lov af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 6) Lov nr. 175 af 5. juni 1959 om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene.
  • 7) Lov nr. 424 af 30. juni 1922 om anvendelse af selvdøde dyr m.v.
  • 8) Lov nr. 131 af 26. marts 1941 om foranstaltninger til udryddelse af oksebremselarven.
  • 9) Lov nr. 197 af 7. maj 1948 om markeder m.v. for heste og kreaturer.
  • 10) Lov nr. 42 af 20. februar 1960 om vaccination mod ondartede smitsomme pelsdyrsygdomme.
  • 11) Lov nr. 129 af 31. marts 1960 om vaccination mod mund- og klovesyge.
  • 12) Lov nr. 211 af 31. maj 1968 om kunstig sædoverføring på husdyr.
  • 13) Lov nr. 214 af 31. maj 1968 om bekæmpelse af enzootisk leukose hos kvæg.

Stk. 2. Regler, der er udstedt med hjemmel i de nævnte love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelser, der forbliver i kraft, straffes med bøde. §§ 36 og 37 finder tilsvarende anvendelse.

§ 40. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, som ændret ved lov nr. 157 af 11. april 1984, indsættes efter § 40 og før overskriften »Apotekervarenævnet«:

»§ 40 a. Det Veterinære Vaccineudvalg, der består af 5 medlemmer, som udnævnes af landbrugsministeren, rådgiver Sundhedsstyrelsen i sager om vacciner, sera og andre lægemidler, der er bestemt til veterinær anvendelse eller kan anvendes veterinært.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

Stk. 3. § 38, stk. 3, og § 40 finder anvendelse på Det Veterinære Vaccineudvalg.«

§ 41. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. (* 3) Lov nr. 189 af 23. marts 1992 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1992.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 150 af 18. maj 1906 om oprettelse af et serumlaboratorium under Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og lov nr. 346 af 6. december 1961 om statens overtagelse af visse udgifter ved offentlig kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter.

Stk. 3. § 1 og § 3, stk. 1, 2 og 4, i lov om udførsel og indførsel af levende dyr m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 2. februar 1988, ophæves.

Stk. 4. Regler, der er udstedt med hjemmel i de nævnte love, forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser, der forbliver i kraft, straffes med bøde. §§ 36 og 37 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 1066 af 23. december 1992 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 15. december 1987.

Stk. 3. Regler, der er udstedt med hjemmel i den i stk. 2 anførte lov, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til lov om husdyrsygdomme.

Stk. 4. Overtrædelse af bestemmelser, der forbliver i kraft, straffes med bøde. Bestemmelserne i §§ 36 og 37 i lov om husdyrsygdomme finder tilsvarende anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Landbrugsministeriet, den 7. juni 1993

Bjørn Westh

/ Joan Reimann

Bilag 1

Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme

Indberetning

Gruppe A

(omfatter sygdomme, der skal indberettes til veterinærmyndighederne i henhold til § 5, stk. 2, jf. § 6).

Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter

Bluetongue

Miltbrand

Mund- og klovesyge

Rabies hos andre dyr end flagermus

Rift Valley fever

Vesikulær stomatitis

Brucellose

Tuberkulose (bovin og human type)

Andre sygdomme, der af Veterinærdirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning.

Kvægsygdomme

Kvægpest

Lumpy skin disease

Oksens ondartede lungesyge

Bovin spongiform encephalopati (BSE)

Svinesygdomme

Afrikansk svinepest

Klassisk svinepest

Smitsom blæreudslæt hos svin (SVD)

Smitsom svinelammelse (Teschener syge)

Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere

Fåre- og gedekopper

Fåre- og gedepest

Scrapie

Hestesygdomme

Afrikansk hestepest

Snive

Fjerkræsygdomme

Influenzainfektioner, herunder Fowl Plague

Infektiøs laryngotracheitis hos fjerkræ

Newcastle disease

Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum)

Sygdomme hos akvakulturdyr

Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)

Gruppe B

(omfatter sygdomme, der skal indberettes til veterinærmyndighederne i henhold til § 5, stk. 3, jf. § 6).

Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter

Hydatidose (Echinococcus granulosus)

Salmonellose

Trikinose

Fjerkrætuberkulose

Aujeszky's sygdom

Kvægsygdomme

Cysticerkose hos kvæg (Cysticercus bovis sive inermis)

Enzootisk leukose

Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)

Oksebremselarve-invasion

Parafilaria bovicola-invasion

Svinesygdomme

Cysticerkose hos svin (Cysticercus cellulosae)

Overførbar gastroenteritis (TGE)

Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS)

Hestesygdomme

Contagiøs equin metritis (CEM)

Infektiøs anæmi

Ondartet beskelersyge (dourine)

Hesteencephalitis

Epizootisk lymphangitis

Fjerkræsygdomme

Fjerkrækopper

Fjerkrækolera

Ornitose (Clamydiose)

Pelsdyr- og kaninsygdomme

Hvalpesyge hos pelsdyr

Virus enteritis hos mink

Myxomatose

Tularæmi

Viral haemorrhagic disease (VHD)

hos kaniner

Skab hos ræv

Sygdomme hos flagermus

Rabies

Sygdomme hos akvakulturdyr

Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS)

(»Egtved-syge«)

Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN).

Bilag 2.

Oversigt over smitsomme husdyrsygdomme

Bekæmpelse

Gruppe I

(omfatter sygdomme af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter § 7)

Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter

Bluetongue

Miltbrand

Mund- og klovesyge

Rabies hos andre dyr end flagermus

Rift Valley fever

Vesikulær stomatitis

Brucellose

Tuberkulose (bovin og human type)

Andre sygdomme, der af Veterinærdirektoratet skønnes at kunne have væsentlig samfundsmæssig betydning.

Kvægsygdomme

Kvægpest

Lumpy skin disease

Oksens ondartede lungesyge

Bovin spongiform encephalopati (BSE)

Svinesygdomme

Afrikansk svinepest

Klassisk svinepest

Smitsom blæreudslæt hos svin (SVD)

Smitsom svinelammelse (Teschener syge)

Sygdomme, der fortrinsvis forekommer hos små drøvtyggere

Fåre- og gedekopper

Fåre- og gedepest

Scrapie

Hestesygdomme

Afrikansk hestepest

Snive

Fjerkræsygdomme

Influenzainfektioner, herunder Fowl Plague

Infektiøs laryngotracheitis hos fjerkræ

Newcastle disease

Hønsetyfus (Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum)

Sygdomme hos akvakulturdyr

Infektiøs Lakse Anæmi (ISA)

Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN)

Gruppe II

(omfatter sygdomme af produktionsmæssig betydning, som kan bekæmpes efter § 7)

Sygdomme, der forekommer hos flere dyrearter

Aujeszky's sygdom

Trikinose

Salmonellose

Kvægsygdomme

Enzootisk leukose

Infektion med bovin herpesvirus 1 (IBR/IPV)

Oksebremselarve-invasion

Svinesygdomme

Overførbar gastroenteritis (TGE)

Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS)

Hestesygdomme

Infektiøs anæmi

Ondartet beskelersyge (dourine)

Hesteencephalitis

Epizootisk lymphangitis

Fjerkræsygdomme

Fjerkrækopper

Fjerkrækolera

Ornitose (Clamydiose)

Pelsdyr- og kaninsygdomme

Hvalpesyge hos pelsdyr

Myxomatose

Tularæmi

Viral haemorrhagic disease (VHD) hos kaniner

Sygdomme hos flagermus

Rabies

Sygdomme hos akvakulturdyr

Hæmorrhagisk Virusseptikæmi (VHS)

(»Egtved-syge«).

Officielle noter

(* 1) Landbrugsministeren har ved bekendtgørelse nr. 819 af 23. september 1992 ændret bilag 1 og 2. Ændringen er medtaget i nærværende bekendtgørelse.

(* 2) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1990, jf. bekendtgørelse nr. 786 af 13. december 1989.

(* 3) Loven er trådt i kraft for Grønland den 1. januar 1992, jf. anordning nr. 858 af 18. december 1991.