Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om planteskadegørere

Herved bekendtgøres lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere med de ændringer, der følger af lov nr. 1110 af 22. december 1993


§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om bekæmpelse samt om forebyggelse af indslæbning og udbredelse af levende organismer, dog ikke hvirveldyr, samt vira, der kan forvolde tab for planteavlen (planteskadegørere), herunder bestemmelser til gennemførelse af regler herom fastsat af De europæiske Fællesskaber.

§ 2. Landbrugsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af bestemmelser efter § 1 fastsætte regler om:

1. forbud mod indførsel, opbevaring samt anden form for besiddelse af levende planteskadegørere eller kulturer af planteskadegørere samt af planter eller planteprodukter, der er eller formodes at være angrebet af sådanne planteskadegørere,

2. udførselskontrol med planter og planteprodukter,

3. forbud mod tilsåning eller tilplantning af arealer samt påbud om isolering af disse,

4. forbud mod plantning af angivne plantearter,

5. forbud mod fjernelse af angivne planter og planteprodukter fra et angivet område,

6. påbud om behandling af arealer, planter og planteprodukter med bekæmpelsesmidler,

7. påbud om beskæring eller fjernelse af planter,

8. påbud om desinfektion af emballage, redskaber, maskiner, transportmidler samt rum og andet, hvorfra planteskadegørere må antages at kunne udbredes,

9. påbud om tilintetgørelse af planter, planteprodukter og emballage,

10. påbud om indsamling og tilintetgørelse af planteskadegørere.

§ 3. Landbrugsministeren kan ved udførsel af planter eller planteprodukter træffe de foranstaltninger, som er påkrævet efter modtagerlandets plantesundhedslovgivning.

§ 4. Med henblik på at gennemføre bekæmpelse eller for at forebygge indslæbning og udbredelse af planteskadegørere kan landbrugsministeren foretage eftersyn af offentlig og privat ejendom og transportmidler. Eftersynet skal være nødvendigt for at kontrollere overholdelsen af gældende bestemmelser eller for at træffe beslutning om fastsættelse af regler efter § 1 og kan ske uden retskendelse. På forlangende skal nødvendigheden af eftersynet begrundes og legitimation forevises.

Stk. 2. Ejere eller brugere af arealer og producenter, ejere, importører eller eksportører af planter og planteprodukter skal yde fornøden bistand ved gennemførelse af eftersyn efter stk. 1.

§ 5. Landbrugsministeren kan:

1. vederlagsfrit udtage prøver af planter og planteprodukter til undersøgelse for forekomst af planteskadegørere,

2. afkræve ejere eller brugere af arealer og producenter, ejere, importører eller eksportører af planter og planteprodukter foreliggende oplysninger, som er nødvendige for at træffe beslutninger efter loven eller bestemmelser fastsat efter loven.

§ 6. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den, der er bekendt med eller formoder, at planter eller planteprodukter, der er i hans besiddelse eller beror hos ham, er angrebet af planteskadegørere, straks skal anmelde dette til ministeren, og om, at sådanne planter og planteprodukter ikke må fjernes fra stedet uden ministerens tilladelse.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan til gennemførelse af bestemmelser fastsat af De europæiske Fællesskaber fastsætte bestemmelser om, at enhver, der er bekendt med eller har formodning om forekomst af planteskadegørere, skal anmelde dette til ministeren.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den, der til jordbrugsformål sælger, udlejer eller bortforpagter et areal med forekomst af planteskadegørere, skal underrette erhververen om forekomsten.

§ 7. Statskassen erstatter tab som følge af en påbudt tilintetgørelse af planter eller planteprodukter og emballage, medmindre det tilintetgjorte er angrebet af eller befængt med planteskadegørere.

§ 8. Udgifterne ved gennemførelse af påbudte foranstaltninger påhviler den, påbuddet er rettet til, jfr. dog § 7.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at udgifter i forbindelse med påbudte foranstaltninger, herunder udgifter til bekæmpelsesmidler, skal afholdes af statskassen.

§ 9. Krav om erstatning efter § 7 fortabes, hvis det ikke er fremsat for landbrugsministeren inden 6 måneder efter, at den påbudte tilintetgørelse har fundet sted.

Stk. 2. Krav om erstatning efter § 7 bortfalder, hvis den pågældende ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter loven, af forbud eller påbud meddelt efter sådanne bestemmelser eller på anden måde ved uforsvarlig adfærd har nødvendiggjort tilintetgørelsen.

§ 10. Undlader en ejer eller bruger af et areal eller en producent, ejer, importør eller eksportør af planter eller planteprodukter at gennemføre påbudte foranstaltninger, kan landbrugsministeren lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning. § 4 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med arbejdets udførelse.

§ 11. Landbrugsministeren kan fastsætte gebyrer til dækning af udgifterne ved kontrollen med indførsel og udførsel af planter og planteprodukter.

Stk. 2. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om renter ved for sen indbetaling af gebyrer og om opkrævning af gebyrer for erindringsskrivelser.

§ 12. Overlader landbrugsministeren sine beføjelser efter denne lov til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte bestemmelser om adgang til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 13. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der giver urigtige oplysninger eller undlader at give oplysninger efter § 5, nr. 2.

Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 3. I bestemmelser, der fastsættes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder forskrifter i bestemmelserne og for den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der meddeles efter bestemmelserne.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5. Skønnes en overtrædelse af bestemmelser fastsat efter loven ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan landbrugsministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 6. For så vidt angår den i stk. 5 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 1984.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 121 af 12. april 1957 om bekæmpelse af farlige plantesygdomme og skadedyr og lov nr. 55 af 27. marts 1903 om foranstaltninger mod udbredelse af rustsvampe.

Stk. 3. Bestemmelser, der er fastsat eller opretholdt efter de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde. På tilsvarende måde straffes med bøde en tilsidesættelse af forskrifter, der er udstedt efter bestemmelserne, såfremt tilsidesættelsen var strafbar efter de hidtil gældende bestemmelser.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 2 i lov nr. 1110 af 22. december 1993 er sålydende:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Landbrugsministeriet, den 17. maj 1994

Bjørn Westh

/ Torben Milthers