Bekendtgørelse af lov om biavl (* 1)

§ 1. Ved administrationen af denne lov og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser bistås landbrugs- og fiskeriministeren af Statens Bisygdomsnævn, Statens Planteavlsforsøg samt af et antal bisygdomsinspektører, tilsynsmænd og kyndige biavlere.

Stk. 2. Statens Bisygdomsnævn består af 7 medlemmer, der udnævnes af landbrugs- og fiskeriministeren. Landbrugs- og fiskeriministeren udpeger nævnets formand. De øvrige medlemmer udnævnes efter indstilling således:

Statens Planteavlsudvalg: 3 medlemmer,

biavlere: 3 medlemmer, hvoraf 1 medlem skal være særligt sagkyndig vedrørende bisygdomme.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om bisygdomsnævnets sammensætning og funktion, om autorisation af bisygdomsinspektører og tilsynsmænd samt om registrering af kyndige biavlere.

§ 2. Hvor det er påkrævet af hensyn til gennemførelsen af og kontrollen med overholdelsen af lovens bestemmelser eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, har landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til bistader, bifamilier, bigårde og dertil hørende materiel samt registre, regnskaber, forretningsbøger og lign., der skal føres i henhold til loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, desuden til alle lokaliteter, herunder transportmidler, hvor der kan forefindes bier, herunder vilde eller forvildede bier.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan vederlagsfrit lade udtage prøver fra de i stk. 1 nævnte lokaliteter.

Stk. 3. Biavlere og ejere af lokaliteter, hvor der kan forefindes bier, skal efter anmodning give ministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af og kontrollen med overholdelsen af lovens bestemmelser eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, og skal i øvrigt vederlagsfrit yde fornøden vejledning og hjælp ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1 og 2.

§ 3. Statens Bisygdomsnævn kan iværksætte forsøgsarbejde med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos bier.

§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om undersøgelse af midler til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt samt midler til vækstregulering af planter til konstatering af, hvorvidt midlerne er farlige for bier.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om klassificering og mærkning af midler, som er farlige for bier, samt om betaling for de i stk. 1 nævnte undersøgelser.

Stk. 3. Ved giftmidler forstås i denne lov de i stk. 1 nævnte midler, som af ministeren er klassificeret som farlige eller meget farlige for bier.

§ 5. Giftmidler må kun spredes over blomstrende planter, såfremt der ikke derved forårsages forgiftningsskader på bier.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for spredning af giftmidler, der gennemføres til bekæmpelse af pludselige, uforudseelige og omfattende angreb af plantesygdomme eller skadedyr på særlig værdifulde plantekulturer eller som led i en offentlig bekæmpelse af særlig ondartede plantesygdomme eller skadedyr.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for forsøg med giftmidler, der gennemføres ved offentlige forsøgsinstitutioner.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om den i stk. 2 nævnte spredning af giftmidler. Ministeren kan herunder foreskrive bogføringspligt for virksomheder, der erhvervsmæssigt spreder giftmidler for så vidt angår forbrug m.m. af disse midler.

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser om, at der i bestemte vækstperioder ikke må spredes særlige typer af giftmidler over nærmere angivne planter, uanset at de ikke er i blomst.

§ 7. Den, der spreder giftmidler over planter og derved forårsager forgiftningsskader på bier, ifalder erstatningsansvar efter lovgivningens almindelige regler over for biavlere, frøavlere eller andre, som måtte lide tab herved.

Stk. 2. Den, der spreder gift i overensstemmelse med reglerne i § 5, stk. 2 og 3, og med regler, der er fastsat efter § 5, stk. 4, er ansvarlig over for biavlere, frøavlere og andre, som måtte lide tab herved. Ansvaret kan dog nedsættes eller bortfalde over for den, der har modtaget underretning om spredningen på et sådant tidspunkt, at tabet kunne formindskes eller undgås ved rimelige foranstaltninger.

§ 8. Biavlere har pligt til at sørge for god vandforsyning til bierne med henblik på at begrænse skader som følge af spredning af giftmidler.

§ 9. Tvister om erstatning efter § 7 afgøres ved voldgift.

§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om landets inddeling i voldgiftskredse. I hver kreds udpeger landbrugs- og fiskeriministeren en formand og en suppleant for denne, der begge skal have bestået juridisk kandidateksamen, samt et antal voldgiftsmænd med kendskab til bi- eller planteavl.

Stk. 2. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager formanden samt to af formanden udpegede voldgiftsmænd, hvoraf den ene skal have kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.

Stk. 3. I forbindelse med behandlingen af en forgiftningssag har voldgiftsnævnets medlemmer adgang til dyrkningsarealer og til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier i det omfang, sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere sprøjteredskaber og sprøjtebøger, hvor disse forefindes.

§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for behandlingen af voldgiftssager samt om vederlag til formand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte være tilkaldt, og om sagsomkostninger og deres fordeling.

§ 12. En voldgiftskendelse kan fuldbyrdes 14 dage efter afsigelsen, medmindre kendelsen forinden er indbragt for de almindelige domstole. Den ret, for hvilken kendelsen indbringes, kan tillægge indbringelsen opsættende virkning, selv om kendelsen først indbringes senere end 14 dage efter afsigelsen.

Stk. 2. Kendelsen kan af hver af parterne indbringes for de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse. Justitsministeren kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.

Stk. 3. Har en part ikke været til stede ved kendelsens afsigelse, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister dog fra kendelsens forkyndelse for parten.

Stk. 4. Voldgiftskendelsen indbringes for den ret, hvor sagen efter retsplejelovens almindelige regler skal anlægges i 1. instans.

§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af farlige bisygdomme, herunder om

§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere bestemmelser om sikring af renavl af bier, herunder om forbud mod indførsel af bier, som af avlsmæssige grunde må anses som uønskede. Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere for områder, hvor der gennemføres renavl af bier, bidronningavl, forsøgsarbejde eller andre foranstaltninger til biavlens fremme, fastsætte særlige bestemmelser til sikring af dette arbejde.

§ 14 a. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om fredning af bestemte biracer inden for nærmere angivne områder, herunder regler om fjernelse eller tilintetgørelse af bifamilier, som af hensyn til fredning må anses som uønskede.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om, at indførsel af andre biracer på det fredede område forbydes.

Stk. 3. Staten yder erstatning for tab, der påføres biavlere som følge af fredningsforanstaltninger, der gennemføres i medfør af stk. 1.

Stk. 4. Fredningsbestemmelserne, der gennemføres i medfør af stk. 1, begrænser ikke adgangen til erhvervsmæssig anvendelse af honningbier af racer, som det i øvrigt er tilladt at anvende.

§ 15. Den, der ved spredning af giftmidler, der er klassificeret som meget farlige, forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 5, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Ministeren kan i forskrifter fastsat efter loven fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i disse forskrifter. Der kan dog kun fastsættes straf af bøde for forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af forskrifter efter § 6.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber el. lign., kan virksomheden som sådan pålægges bødeansvar.

Stk. 4. Overtrædelse af § 2, stk. 3, straffes med bøde.

§ 16. Lovens kapitler 1, 2 og 4-6 træder i kraft den 1. april 1982. Lovens kapitel 3 træder i kraft den 1. oktober 1982.

Stk. 2. Samtidig ophæves