Bekendtgørelse af lov om biavl (* 1)
Herved bekendtgøres lov nr. 115 af 31. marts 1982 om
biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 30. september 1993, med de ændringer,
der følger af lov nr. 211 af 29. marts 1995.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Ved administrationen af denne lov og de i medfør
heraf fastsatte bestemmelser bistås landbrugs- og fiskeriministeren af
Statens Bisygdomsnævn, Statens Planteavlsforsøg samt af et antal
bisygdomsinspektører, tilsynsmænd og kyndige biavlere.
Stk. 2. Statens Bisygdomsnævn består af 7 medlemmer,
der udnævnes af landbrugs- og fiskeriministeren. Landbrugs- og
fiskeriministeren udpeger nævnets formand. De øvrige medlemmer udnævnes efter
indstilling således:
Statens Planteavlsudvalg: 3 medlemmer,
biavlere: 3 medlemmer, hvoraf 1 medlem skal være særligt sagkyndig
vedrørende bisygdomme.
Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
nærmere bestemmelser om bisygdomsnævnets sammensætning og funktion, om
autorisation af bisygdomsinspektører og tilsynsmænd samt om registrering af
kyndige biavlere.
§ 2. Hvor det er påkrævet af hensyn til
gennemførelsen af og kontrollen med overholdelsen af lovens bestemmelser
eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, har landbrugs- og
fiskeriministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til bistader, bifamilier, bigårde og
dertil hørende materiel samt registre, regnskaber, forretningsbøger og lign.,
der skal føres i henhold til loven eller bestemmelser fastsat i medfør af
loven, desuden til alle lokaliteter, herunder transportmidler, hvor der kan
forefindes bier, herunder vilde eller forvildede bier.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, kan vederlagsfrit lade udtage prøver fra de i
stk. 1 nævnte lokaliteter.
Stk. 3. Biavlere og ejere af lokaliteter, hvor der kan
forefindes bier, skal efter anmodning give ministeren eller den, ministeren
har bemyndiget hertil, de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen
af og kontrollen med overholdelsen af lovens bestemmelser eller bestemmelser
fastsat i medfør af loven, og skal i øvrigt vederlagsfrit yde fornøden
vejledning og hjælp ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1 og 2.
§ 3. Statens Bisygdomsnævn kan iværksætte
forsøgsarbejde med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos
bier.
Kapitel 2
Beskyttelse af bier mod forgiftning
§ 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
nærmere bestemmelser om undersøgelse af midler til bekæmpelse af
plantesygdomme, skadedyr og ukrudt samt midler til vækstregulering af planter
til konstatering af, hvorvidt midlerne er farlige for bier.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
klassificering og mærkning af midler, som er farlige for bier, samt om
betaling for de i stk. 1 nævnte undersøgelser.
Stk. 3. Ved giftmidler forstås i denne lov de i stk. 1
nævnte midler, som af ministeren er klassificeret som farlige eller meget
farlige for bier.
§ 5. Giftmidler må kun spredes over blomstrende
planter, såfremt der ikke derved forårsages forgiftningsskader på bier.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for spredning af giftmidler,
der gennemføres til bekæmpelse af pludselige, uforudseelige og omfattende
angreb af plantesygdomme eller skadedyr på særlig værdifulde plantekulturer
eller som led i en offentlig bekæmpelse af særlig ondartede plantesygdomme
eller skadedyr.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for forsøg med giftmidler,
der gennemføres ved offentlige forsøgsinstitutioner.
Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
nærmere bestemmelser om den i stk. 2 nævnte spredning af giftmidler.
Ministeren kan herunder foreskrive bogføringspligt for virksomheder, der
erhvervsmæssigt spreder giftmidler for så vidt angår forbrug m.m. af disse
midler.
§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
bestemmelser om, at der i bestemte vækstperioder ikke må spredes særlige
typer af giftmidler over nærmere angivne planter, uanset at de ikke er i
blomst.
§ 7. Den, der spreder giftmidler over planter og
derved forårsager forgiftningsskader på bier, ifalder erstatningsansvar efter
lovgivningens almindelige regler over for biavlere, frøavlere eller andre,
som måtte lide tab herved.
Stk. 2. Den, der spreder gift i overensstemmelse med
reglerne i § 5, stk. 2 og 3, og med regler, der er fastsat efter § 5, stk. 4,
er ansvarlig over for biavlere, frøavlere og andre, som måtte lide tab
herved. Ansvaret kan dog nedsættes eller bortfalde over for den, der har
modtaget underretning om spredningen på et sådant tidspunkt, at tabet kunne
formindskes eller undgås ved rimelige foranstaltninger.
§ 8. Biavlere har pligt til at sørge for god
vandforsyning til bierne med henblik på at begrænse skader som følge af
spredning af giftmidler.
Kapitel 3
Voldgift
§ 9. Tvister om erstatning efter § 7 afgøres ved
voldgift.
§ 10. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
regler om landets inddeling i voldgiftskredse. I hver kreds udpeger
landbrugs- og fiskeriministeren en formand og en suppleant for denne, der
begge skal have bestået juridisk kandidateksamen, samt et antal voldgiftsmænd
med kendskab til bi- eller planteavl.
Stk. 2. Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager
formanden samt to af formanden udpegede voldgiftsmænd, hvoraf den ene skal
have kendskab til biavl og den anden til planteavl. Formanden kan tilkalde
særligt sagkyndige til at bistå ved sagens behandling.
Stk. 3. I forbindelse med behandlingen af en
forgiftningssag har voldgiftsnævnets medlemmer adgang til dyrkningsarealer og
til udbygninger og tilsvarende lokaler, hvor der opbevares giftmidler, og er
berettigede til vederlagsfrit at udtage prøver af planter og kemikalier i det
omfang, sagens behandling gør det nødvendigt, samt til at kontrollere
sprøjteredskaber og sprøjtebøger, hvor disse forefindes.
§ 11. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
nærmere regler for behandlingen af voldgiftssager samt om vederlag til
formand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, der måtte være tilkaldt, og
om sagsomkostninger og deres fordeling.
§ 12. En voldgiftskendelse kan fuldbyrdes 14 dage
efter afsigelsen, medmindre kendelsen forinden er indbragt for de almindelige
domstole. Den ret, for hvilken kendelsen indbringes, kan tillægge
indbringelsen opsættende virkning, selv om kendelsen først indbringes senere
end 14 dage efter afsigelsen.
Stk. 2. Kendelsen kan af hver af parterne indbringes
for de almindelige domstole. Fristen er 14 dage efter kendelsens afsigelse.
Justitsministeren kan undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for
domstolene indtil 6 måneder efter voldgiftskendelsens afsigelse.
Stk. 3. Har en part ikke været til stede ved kendelsens
afsigelse, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister dog fra kendelsens
forkyndelse for parten.
Stk. 4. Voldgiftskendelsen indbringes for den ret, hvor
sagen efter retsplejelovens almindelige regler skal anlægges i 1. instans.
Kapitel 4
Beskyttelse af bier mod sygdomme
§ 13. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om forebyggelse, begrænsning og bekæmpelse af farlige
bisygdomme, herunder om
1. tilintetgørelse af smittefarlige bifamilier og
smittefarligt materiel eller anden behandling af bifamilier mod smitte,
2. flytning af bifamilier og materiel,
3. veterinærkontrol med levende bier, herunder larver
og andre kønsprodukter, samt biavlsmateriale, der føres ind i eller ud af
landet, og om registrerings- og regnskabspligt for personer, selskaber og
foreninger m.v., der fører levende bier m.m. ind i eller ud af landet.
Stk. 2. Såfremt der ved foranstaltninger, der
gennemføres i medfør af bestemmelser fastsat efter stk. 1, nr. 1, påføres en
biavler økonomisk tab, ydes der erstatning herfor af statskassen. Erstatning
ydes ikke, når foranstaltningerne er iværksat som følge af, at biavleren har
handlet uagtsomt.
Stk. 3. Udgifterne ved gennemførelse af kontrol med
levende bier m.m., der føres ind i eller ud af landet, påhviler den, der
fører dem ind i eller ud af landet, med mindre landbrugs- og
fiskeriministeren bestemmer andet. Udgifterne er tillagt udpantningsret.
Kapitel 5
Renavl af bier m.m.
§ 14. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter
nærmere bestemmelser om sikring af renavl af bier, herunder om forbud mod
indførsel af bier, som af avlsmæssige grunde må anses som uønskede.
Landbrugs- og fiskeriministeren kan endvidere for områder, hvor der
gennemføres renavl af bier, bidronningavl, forsøgsarbejde eller andre
foranstaltninger til biavlens fremme, fastsætte særlige bestemmelser til
sikring af dette arbejde.
§ 14 a. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
regler om fredning af bestemte biracer inden for nærmere angivne områder,
herunder regler om fjernelse eller tilintetgørelse af bifamilier, som af
hensyn til fredning må anses som uønskede.
Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte
regler om, at indførsel af andre biracer på det fredede område forbydes.
Stk. 3. Staten yder erstatning for tab, der påføres
biavlere som følge af fredningsforanstaltninger, der gennemføres i medfør af
stk. 1.
Stk. 4. Fredningsbestemmelserne, der gennemføres i
medfør af stk. 1, begrænser ikke adgangen til erhvervsmæssig anvendelse af
honningbier af racer, som det i øvrigt er tilladt at anvende.
Kapitel 6
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 15. Den, der ved spredning af giftmidler, der er
klassificeret som meget farlige, forsætligt eller groft uagtsomt overtræder §
5, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Ministeren kan i forskrifter fastsat efter
loven fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i disse
forskrifter. Der kan dog kun fastsættes straf af bøde for forsætlige eller
groft uagtsomme overtrædelser af forskrifter efter § 6.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber el. lign., kan virksomheden som sådan
pålægges bødeansvar.
Stk. 4. Overtrædelse af § 2, stk. 3, straffes med bøde.
§ 16. Lovens kapitler 1, 2 og 4-6 træder i kraft den
1. april 1982. Lovens kapitel 3 træder i kraft den 1. oktober 1982.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1. lov nr. 126 af 15. april 1959 om bekæmpelse af
smitsomme sygdomme hos bier og om foranstaltninger til biavlens fremme,
2. lov om beskyttelse af bier, jf. lovbekendtgørelse
nr. 17 af 22. januar 1960.
Stk. 3. og 4. (Overgangsbestemmelser udelades.)
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov
nr. 267 af 6. maj 1993 fastsætter i § 2, at de ændringer, der vedrører §§ 2
og 14 a, træderi kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. Lov nr.
211 af 29. marts 1995 fastsætter i § 2, at de ændringer, der vedrører §§ 2 og
13, træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 6.
juli 1995
Henrik Dam Kristensen
/ Torben Milthers