Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene

VI Christian den Tiende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende Lov:


§ 1

Dyrlæger, som agter at benytte sig af deres Ret til at praktisere, eller som modtager Ansættelse som Ledere af offentlig Kødkontrol eller som tilsynsførende ved et Eksportslagteri, skal af Amtmanden i det Amt, hvori de er bosatte (i København af politidirektøren), forsynes med en af denne bekræftet Protokol, som anskaffes i København og de øvrige Købstæder for Kommunekassens og paa Landet for Amtsrepartitionsfondens Regning.

Amtmanden meddeler det til Veterinærfysikus, naar han har autoriseret en Protokol.

I denne Protokol har Dyrlægen at indføre en kort Beretning om de Tilfælde af smitsomme Sygdomme hos Husdyrene, som maatte blive Genstand for hans Undersøgelse eller Behandling, samt om, hvad han foretager eller paabyder for at hindre Smittens Udbredelse (jfr. § 4).

Saa længe en Dyrlæge praktiserer, er han forpligtet til at besørge de i nærværende Lov omhandlede Forretninger og at holde sig de Instrukser efterrettelig, der maatte blive givet ham af Landbrugsministeren, samt efterkomme de særlige Anvisninger, som Veterinærfysikus eller dennes Stedfortræder maatte meddele ham.

Naar Dyrlægen nedsætter sig eller flytter til et andet Sted, skal han underrette Politimesteren og Veterinærfysikus derom.

Det er forbudt andre end Dyrlæger at tage Andenmands Husdyr under Behandling for nogen i denne Lov omhandlet Sygdom eller nogen anden smitsom Sygdom. Ved Dyrlæger forstaas kun saadanne danske Statsborgere, der har bestaaet Veterinæreksamen ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, eller saadanne Udlændinge som efter at have bestaaet nævnte Eksamen eller anden dermed ligestillet Eksamen i Udlandet bliver autoriseret af Landbrugsministeriet.

Ved Veterinærpolitiet forstaas Politimesteren i Forbindelse med den i det givne Tilfælde fungerende Dyrlæge. Ved Kreaturer forstaas i denne Lov saavel Heste som klovbærende Dyr.

§ 2

De Sygdomme hos Husdyr, som skal være undergivne det offentliges særlige Forsorg (ondartede smitsomme Sygdomme), er:

Miltbrand hos alle Husdyr.

Mund- og Klovesyge hos samtlige klovbærende Husdyr.

Faarekopper

Ondartet Klovesyge hos Faar

Skab (Dermatocoptes)

Rygmarvstyfus

Ondartet Lungesyge hos Heste, Æsler og

Snive Muldyr.

Skab (Sarcoptes og Dermatocoptes)

Ondartet Lungesyge hos oksen

Kvægpest.

Smitsom Svælglamhed hos Kvæget.

Svinedifteritis (Svinepest og smitsom, difteritisk Tarmbetændelse hos svin).

Skulde nogen anden smitsom Sygdom blandt Husdyrene vinde større Udbredelse og antage en mere ondartet Karakter, er Landbrugsministeren bemyndiget til at bestemme, at den fremtidig skal henregnes til de ondartede smitsomme Sygdomme, hvorom offentlig Kundgørelse bliver at udfærdige. Ligeledes er han bemyndiget til igen at ophæve saadanne af ham trufne Bestemmelser.

Skulde nogen af de under §§ 2, 9 og 10 omhandlede Sygdomme angribe andre Dyr end Husdyr under saadanne Omstændigheder, at der kan være Fare for Smittes Udbredelse til Mennesker eller Husdyr, er Landbrugsministeren bemyndiget til i saadanne Tilfælde at bringe de i nærværende Lov indeholdte Bestemmelser til Anvendelse med de efter Forholdets Beskaffenhed nødvendige Ændringer.

§ 3

Er noget Husdyr blevet angrebet af en af de fornævnte Sygdomme, eller er der Sandsynlighed for, at dette er Tilfældet, skal dets Ejer eller den, der paa Ejerens Vegne fører Tilsyn med Dyrene, sørge for, at intet til Besætningen hørende Dyr, der kan angribes af Sygdommen, føres bort, forinden Dyrlægen kommer til Stede, og hurtigst muligt og senest inden 24 Timer, efter at Sygdommens virkelige eller formodede Tilstedeværelse er kommet til hans Kundskab, enten tilkalde en Dyrlæge eller derom gøre Anmeldelse til vedkommende Politimester eller Sognefoged. Denne sidste skal ogsaa, naar han paa anden Maade faar saadan Kundskab, være pligtig til uopholdelig derom at underrette Politimesteren. I Tilfælde af Mund- og Klovesyge skal Mælken holdes tilbage paa Ejendommen, medmindre der midlertidig maatte være givet anden Bestemmelse af Landbrugsministeriet.

Naar Kvægpest er udbrudt, skal enhver Ejer af drøvtyggende Dyr, der bor indenfor en af Landbrugsministeren nærmere bestemt afstand fra det smittede Sted eller den, der paa Ejerens Vegne fører Tilsyn med Dyrene, være pligtig til uden Ophold for vedkommende Politimester, Sognefoged eller Dyrlæge at anmelde ethvert Tilfælde af indvortes Sygdom, der maatte forefalde i hans Besætning blandt de ommeldte arter af Dyr.

§ 4

Finder Dyrlægen, at noget af ham undersøgt Dyr er angrebet af en af de i § 2 ommeldte Sygdomme, eller at der er overvejende Sandsynlighed derfor skal han hvad enten han er tilkaldt af Ejeren eller udsendt af Politimesteren, eller han paa anden Maade er blevet opmærksom paa Dyrets Tilstand, hurtigst muligt foranledige, at det afsondres fra sunde Dyr saa fuldstændigt, som Sygdommens Natur udkræver, og Forholdene tilsteder, medmindre Ejeren giver sit Samtykke til, at Dyret straks dræbes uden Erstatning. Dyrlægen skal derhos være berettiget til at forbyde, at noget Dyr af Besætningen, som kan angribes af den paagældende Sygdom, selv om det ikke er eller mistænkes for at være sygt, bortbringes fra Stedet, til at foreskrive og om fornødent paase, at de Steder, hvor de syge Dyr har staaet, og de Genstande, hvormed de har været i Berøring, behørig renses og desinficeres, samt overhovedet til at træffe de foreløbige Forholdsregler, der er fornødne til Forebyggelse af Smittes Udbredelse, alt i Overensstemmelse med de Instrukser, der i saa Henseende er eller maatte blive Dyrlægerne meddelt.

Efter at Dyrlægen i sin Protokol har gjort den i § 1 foreskrevne Tilførsel, der skal indeholde Forklaring om Undersøgelsens Dato, Ejerens Navn og Bopæl, Dyrets art og Kendemærker, den antagne Sygdoms Beskaffenhed og de paabudte Forholdsregler, oplæses den for Ejeren eller den, hvem det paahviler paa hans Vegne at have Tilsyn med Dyrets Behandling. Ved sin Underskrift i Protokollen paatager den paagældende sig Forpligtelse til at efterkomme de ham givne Forskrifter og Paalæg, selv om han maatte finde sig foranlediget til derover at føre Besværing for højere Myndighed. Nægtes Underskriften, henvender Dyrlægen sig i Købstæderne til Politimesteren (i Købenbavn Politidirektøren) og paa Landet til vedkommende Sognefoged, der da uden Ophold har at træffe de af Dyrlægen paabudte foreløbige Foranstaltninger.

Dyrlægen kan undlade at indføre de paabudte Forholdsregler i Protokollen, hvis han udleverer Ejeren et autoriseret Skema, som indeholder disse Forholdsregler. Det paahviler ham da at lade Ejeren underskrive et andet ligelydende Skema, der vedlægges Protokollen som nummereret Bilag.

Naar Foranstaltning i Overensstemmelse med foranstaaende er truffet af Dyrlægen, gør denne snarest muligt Indberetning om det passerede til Politimesteren, ledsaget af Indstilling om de yderligere Forholdsregler, han maatte finde fornødne, hvilken Indberetning tilligemed Forklaring om, hvad der efter samme er foretaget, gennem Amtet uden Ophold tilstilles Landbrugsministeren.

Landbrugsministeren kan dog paabyde, at der skal foretages en bakteriologisk, serologisk eller anden særlig Undersøgelse til Sikring af Diagnosen, inden der gøres Indstilling om at Besætningen sættes under offentligt Tilsyn. En saadan Undersøgelse vil altid være at foretage, naar der formodes at foreligge et Tilfælde af Miltbrand.

- I Tilfælde af Kvægpest eller Oksens ondartede Lungesyge og ved de første Udbrud af Mund- og Klovesyge og af Snive i en Egn skal Dyrlægen straks telegrafere eller telefonere til Veterinærfysikus og hurtigst muligt underrette Politimesteren om det foretagne.

§ 5

Naar Dyrlægen i sin Indberetning til Politimesteren fastholder sin Formening om, at Sygdommen henhører til nogen af de i § 2 nævnte arter, eller at der dog er overvejende Sandsynlighed herfor, skal Politimesteren ved et Politiprotokollen tilført Dekret sætte den paagældende Besætning under offentligt Tilsyn i saadant Omfang, som for de enkelte Sygdomme fastsættes ved Instruks for Veterinærpolitiet. Ligeledes bliver de Besætninger, til hvilke der er Formodning om, at Smitten fra hin kan være overført, at sætte under offentligt Tilsyn i det Omfang, som for de enkelte Sygdomme fastsættes af Landbrugsministeriet. Det offentlige Tilsyn bør i almindelighed overdrages til den Dyrlæge der har afgivet Indberetning og Indstilling.

Rejses der grundet Tvivl om Rigtigheden af Dyrlægens Diagnose skal Veterinærfysikatets Erklæring indhentes, men de trufne foreløbige Foranstaltninger bliver at opretholde, indtil endelig Afgørelse af Spørgsmålet foreligger.

Kommer Politimesteren ad anden Vej end gennem Dyrlægens Indberetning til Kundskab om den virkelige eller sandsynlige Tilstedeværelse paa noget Sted af nogen af de i § 2 ommeldte Sygdomme, er han pligtig til uden Ophold at lade Sagen undersøge af en Dyrlæge og træffe de herefter fornødne Foranstaltninger.

Naar særdeles Omstændigheder taler derfor, og navnlig naar sygdommen er udbredt over flere Jurisdiktioner i et Amt, kan Amtmanden i Forbindelse med Veterinærfysikus eller dennes Stedfortræder overtage den administrative Ledelse af Sygdommens Bekæmpelse.

§ 6

Naar en eller flere Besætninger saaledes er satte under offentligt Tilsyn, kan Politimesteren efter Forhandling med Dyrlægen ikke blot paabyde de yderligere Foranstaltninger, som menes at være fornødne til en strengere Gennemførelse af de angrebne Dyrs afsondring og Rensning - navnlig deres Indespærring i en passende afstand fra andre Dyr og under betryggende Omgivelser, deres Forbliven paa Stald, Bortfjernelse af deres affald, Benyttelse af egne Staldrekvisitter, Rensning eller Tilintetgørelse af de Genstande, som har været udsatte for deres Paavirkning, ansættelse af egne Oppassere, alle uvedkommendes Bortvisning og Tilintetgørelse af Smitstof hos de Personer, som har været i Berøring med dem, samt Nedgravning af de døde Dyr enten i deres Helhed eller af de Dele, der ikke kan benyttes uden Fare for Smittens Udbredelse -, men han er tillige berettiget til at forbyde, at dyriske Produkter eller andre smittefarlige Genstande fjernes fra Ejendommen, og at noget til Besætningen eller Besætningerne hørende Dyr, om det end ikke selv er angrebet eller kan angribes af Sygdommen, føres bort eller kommer paa anden Mands Grund eller paa alfar Vej, idet der dog saa vidt muligt, under fornøden Kontrol, gives Ejerens sunde Husdyr adgang til hans egne i Nærheden liggende Jorder.

Er en Ejendom under offentligt Tilsyn paa Grund af Mund- og Klovesyge, kan det ikke forbydes at færdes med de til Ejendommen hørende Heste paa alfar Vej. Derimod kan det forbydes at stalde Hestene ind andre Steder, og der kan, om det anses for nødvendigt, paabydes Desinfektion inden Bortkørselen fra den smittede Ejendom.

Naar Sygdommen er Kvægpest, Oksens ondartede Lungesyge, Mund- og Klovesyge eller Svinedifteritis, maa Dyr, der kan angribes af Sygdommen, andetsteds fra ikke indbringes i den paagældende Besætning. I Tilfælde af Mund- og Klovesyge kan saadan Indførsel dog undtagelsesvis tillades af Politimesteren efter Forhandling med Veterinærfysikus. Er Sygdommen Svinedifteritis, kan Landbrugsministeren forbyde, at Svinebesætningen forøges ved Tillæg. Politimesteren kan lade de til Besætningen hørende Dyr forsyne med et passende, dog ikke blivende Mærke paa Huden, hvilket da ikke uden hans Tilladelse atter maa fjernes eller gøres ukendeligt, saa længe Dyret staar under offentligt Tilsyn. Forsætlig Overtrædelse af de anførte Forskrifter medfører foruden Strafansvar efter § 18 tillige Fortabelse af den Ret til Erstatning af det offentlige, som i Tilfælde af Dyrets Nedslagning ellers vilde tilkomme Ejeren (§ 8).

Opnaar Sygdommen større Udbredelse, eller antager den en særdeles ondartet Karakter, skal Amtet, medmindre Landbrugsministeriet maatte træffe anden Bestemmelse, ved en Bekendtgørelse der indrykkes i de i Egnen mere udbredte Blade, udstede Forbud imod, at der paa den Egn, som nærmere angives i Bekendtgørelsen, saa længe denne ikke er blevet tilbagekaldt, afholdes Markeder, Dyrskuer, Auktioner over sammenbragte Dyr, eller at der anbringes Dyr paa fælles Græsgang, eller overhovedet foranstaltes Samlinger til Salg eller i andet Øjemed af Dyr, som kan angribes af den paagældende Sygdom. - Naar Sygdommen er Kvægpest skal saadant Forbud altid udstedes. Ved Mund- og Klovesyge kan det kun undlades efter Forhandling med Veterinærfysikus.

Naar Kvægpest er udbrudt skal Landbrugsministeren kunne paabyde afspærring af det af Sygdommen angrebne Distrikt, saaledes at Samkvem imellem Beboerne af samme og de udenfor boende afskæres, dog kun i et saadant Omfang som menes fornødent for at hindre Smittens videre Udbredelse. Vedkommende Politimester kan dog i særdeles paatrængende Tilfælde tilstede Undtagelser fra denne afspærring, og han paabyder da de Forsigtighedsregler, der bliver at iagttage, bl.a. i Retning af behørig Desinfektion.

Naar der hos Kvæget er udbrudt en ondartet smitsom Sygdom, der kan befrygtes at ville vinde Udbredelse, kan Landbrugsministeren udstede Forbud imod, at der fra Mejerier eller Mælkehandler udleveres Mælk, Kærnemælk eller Valle til Kreaturføde, medmindre det udleverede har været underkastet Opvarmning til 90 Grader Celsius (72 Grader Reaumur).

I Tilfælde af Mund- og Klovesyge skal Landbrugsministeren til Forebyggelse af Sygdommens videre Udbredelse være bemyndiget til for større eller mindre Dele af Landet at paabyde, at alle Hunde skal holdes bundne eller føres i Baand, saaledes at der med Hensyn til Optagelse og Nedslagning af Hunde, der uanset det udstedte Paabud findes løsgaaende, forholdes efter Bestemmelserne i § 9, 3die Stykke. Han skal endvidere kunne paabyde, at Katte og Fjerkræ ikke blot paa de smittede Ejendomme, men ogsaa paa andre Ejendomme indenfor det spærrede Distrikt indespærres eller dræbes.

Landbrugsministeren skal være bemyndiget til overfor de i denne Lov omhandlede Sygdomme efter Indstilling fra Veterinærfysikus at paabyde anvendelsen af forebyggende Indpodninger eller lignende til Hindring af Smittes videre Udbredelse. Omkostningerne herved paahviler det offentlige efter Reglerne i § 8, ligesom der ydes Erstatning i Tilfælde af Dødsfald, der af Fysikatet skønnes at være en Følge af Indpodningen. Dyrene maa derfor inden Indpodningen takseres.

Landbrugsministeren skal ligeledes være bemyndiget til at paabyde, at Heste, angrebne af Skab, bliver omhyggeligt behandlet med midedræbende Midler, samt i Tilfælde af Faareskab at paabyde, at hele Flokken, i hvilken Sygdommen har vist sig, bliver underkastet en tilsvarende Behandling.

§ 7

I hvilken Udstrækning de Foranstaltninger, hvortil Politiet ifølge Bestemmelserne i § 6 er berettiget, skal bringes til Anvendelse, og naar dermed kan standses, bestemmer Politimesteren efter Dyrlægens Indstilling og de i øvrigt tilvejebragte Oplysninger. Saa vidt muligt skal han selv eller ved en Politifunktionær undersøge Forholdene paa Stedet, og det paahviler Politiet at paase de givne Tilholds Efterlevelse. Oversiddes disse af Ejeren, kan Politimesteren lade det fornødne udføre (jfr. § 19). Tror Ejeren sig forurettet ved de paabudte Foranstaltninger, kan han æske Amtets afgørelse.

Er der Formodning om, at Smitten er indført andetsteds fra, eller at den kan have forplantet sig til andre Besætninger, skal nøjagtig Oplysning herom søges tilvejebragt, og de derefter fornødne Foranstaltninger uden Ophold træffes. Forsaavidt Spor af Smitten kan forfølges ind i andre Jurisdiktioner, bliver disses Politimestre derom at underrette.

§ 8

Opstaar der Formodning om, at den i en Besætning udbrudte Sygdom er Oksens ondartede Lungesyge, Kvægpest eller Svinedifteritis, kan Politimesteren, efter forud at have indhentet Veterinærfysici Billigelse, lade nogle Stykker slagte og obducere for derved at komme til Vished i Sagen.

De Dyr, om hvilke det efter Dyrlægens Erklæring maa anses for afgjort, at de er angrebne af nogen Sygdom, som efter § 2 er undergivet eller kan blive inddraget under det offentliges særlige Forsorg, kan af Landbrugsministeren paabydes dræbt. Ligeledes kan den nævnte Minister, naar saadant skønnes fornødent til Sygdommens Undertrykkelse, paabyde, at hele Besætninger, hvori Sygdommen er udbrudt, eller Dele af samme skal nedslaas.

Enhver Hest, som lider af Snive, skal dræbes. Inden Nedslagningen skal Veterinærfysici Betænkning dog indhentes.

Heste, som frembyder mistænkelige Symptomer paa Snive, eller som har været udsatte for Smitte, skal ved Veterinærfysikatets Foranstaltning undersøges ved saadanne Prøver, som anses for de paalideligste til Oplysning om, hvorvidt Hesten er snivet eller ikke. Omkommer Dyret som Følge af foretagen Prøve, er Ejeren berettiget til Erstatning, som om Nedslagning havde fundet Sted.

Er en Hestebesætning paa Grund af Mistanke om Snive blevet afspærret, kan Ejeren forlange, at der inden 4 Ugers Forløb tages Bestemmelse om enten afspærringens Ophør eller Nedslagning af de mistænkte Dyr.

Heste, som er nedslagne paa Grund af Snive, skal obduceres. Andre Dyr, der nedslaas ved offentlig Foranstaltning paa Grund af smitsom Sygdom, skal derimod kun obduceres, saafremt Veterinærfysikus maatte finde det ønskeligt. De i anledning af Nedslagningen foretagne Forretninger skal gennem Amtet uden Ophold indsendes til Landbrugsministeriet. Ejeren er berettiget til inden en af Politimesteren bestemt Frist for egen Regning at tilkalde en Dyrlæge til at være til Stede ved Undersøgelsen og deltage i afgørelsen af Spørgsmaalet, om Dyret har været angrebet af den angivne Sygdom. Viser der sig Tvivl eller Meningsforskel herom imellem Dyrlægerne, afgøres Sagen af Veterinærfysikus.

Forinden Nedslagning lader Politimesteren Dyrene taksere af 3 Mænd, hvoraf Politimesteren udvælger de 2, Ejeren den ene. Dyrenes Værdi bestemmes efter deres Tilstand ved Nedslagningen, dog saaledes, at der ikke tages Hensyn til den virkelige eller formodede Smitsot, der foranlediger denne; i Beløbet fradrages Værdien af Dyret i dræbt Tilstand. Den saaledes udfundne Sum udbetales Ejeren.

Saafremt Ejeren selv ved sit Forhold maatte have givet anledning til, at et nedslaaet Dyr er blevet angrebet af den paagældende Sygdom, fortaber han den Ret til Erstatning af det offentlige, der ellers vilde have tilkommet ham.

Erstatningen samt Udgifterne ved Taksation, Nedslagning og Nedgravning, udredes med Halvdelen af Statskassen og Halvdelen paa Landet af Amtsrepartitionsfonden, i København og de øvrige Købstæder af Kommunens Kasse, hvis Udlæg udenfor København derefter bliver Genstand for Fordeling paa Amtets samtlige Købstæder.

Naar det ved et Regnskabsaars Udgang viser sig, at en Amtskommunes samtlige Udgifter i Henhold til nærværende Lov overstiger et Beløb af 10 øre for hver Tønde af Amtsraadskredsens Hartkorn, bliver det overskydende Beløb at godtgøre Amtskommunen af Statskassen. Ligeledes godtgør Statskassen Staden København og Købstæderne, disse tagne amtsvis, den Del af de omhandlede Udgifter som i Regnskabsaaret overstiger et Beløb af 2 1/2 øre pr. Individ af Folketallet. For Bornholm godtgør Statskassen den fælles Amtsfond den Del af Udgifterne som i Regnskabsaaret overstiger et Beløb af 11 Øre for hver Tønde af Øens Hartkorn.

§ 9

Opstaar der Formodning om, at en Hund er angrebet af Hundegalskab, skal saadant uopholdelig anmeldes i Købenbavn for Politidirektøren, i de øvrige Købstæder for Politimesteren og paa Landet for Sognefogeden, der har at paase, at Dyret straks forsvarligt lænkes og afspærres, samt at foranledige, at det snarest muligt undersøges af en Dyrlæge; kun saafremt forsvarlig Lænkning og afspærring ikke kan finde Sted, skal det straks dræbes. Erklærer Dyrlægen Hunden for gal, skal Veterinærfysikus uopholdelig telegrafisk eller telefonisk underrettes derom, og han træffer da Bestemmelse om, hvorvidt Dyret straks skal dræbes. Den dræbte Hund eller i alt Fald dens Hoved indsendes til Veterinærfysikus, for at det ved Laboratorieundersøgelse kan blive godtgjort, om Diagnosen har været rigtig. Forretningen indsendes uden Ophold til Amtet (i København til Politidirektøren). Ethvert Dyr skal, naar det er blevet bidt af en gal Hund, dræbes, medmindre Landbrugsministeren bevilger Undtagelse herfra; for andre Husdyr end Hunde og Katte tilkommer der Ejeren Erstatning for det dræbte Dyr efter Reglerne i § 8. Kødet af det dræbte Dyr maa ikke bruges til Føde for Mennesker eller Dyr.

Kommer Dyrlægen til Kundskab om, at et Menneske er blevet bidt af en af Hundegalskab angreben eller derfor mistænkt Hund, skal han derom straks gøre anmeldelse til vedkommende Embedslæge.

Naar der paa en Egn er fremkommet et enkelt eller dog kun nogle faa Tilfælde af Hundegalskab, kan Amtmanden (i København Politidirektøren) ved en offentlig Kundgørelse paabyde, at i et nærmere betegnet Distrikt alle Hunde, der ikke er lænkede, skal, indtil Paabudet ved en lignende Kundgørelse atter ophæves, være forsynede med Mundkurve af nærmere angiven Beskaffenhed. Alle løsgaaende Hunde, der ikke er forsynede med de foreskrevne Mundkurve, skal da ved Politiets Foranstaltning optages og dræbes inden Forløbet af 3 Døgn, saafremt de ikke inden den Tid er blevet indløst imod Erlæggelse af de paaløbne Omkostninger.

Udbreder Hundegalskaben sig videre, saaledes at den antager en foruroligende Karakter, skal Amtmanden (i København Politidirektøren) ved en lignende offentlig Kundgørelse befale, at indenfor et nærmere betegnet Distrikt alle Hunde enten skal holdes lænkede og forsvarlig afspærrede eller dræbes. I København og i de øvrige Købstæder skal da ved Politiets Foranstaltning alle Hunde, der ikke er lænkede og afspærrede, optages og ihjelslaas. Paa Landet skal det i saa Fald være enhver tilladt at dræbe Hunde, der ikke er lænkede og afspærrede, og skal Politimesteren, hvis han finder det fornødent, dertil kunne antage lejede Folk.

Naar Hundegalskab er eller antages at være udbrudt her i Landet, skal Landbrugsministeren til Forebyggelse af Sygdommens videre Udbredelse være bemyndiget til for større eller mindre Dele af Landet, ogsaa udover de Egne, hvor Sygdommen har vist sig, ved offentlig Kundgørelse at paabyde, at alle Hunde indtil videre skal holdes forsvarlig afspærrede og lænkede.

Naar der i de tilgrænsende Distrikter af Nabolandet er udbrudt Hundegalskab, skal Landbrugsministeren uden Hensyn til, om noget Tilfælde af Sygdommen har vist sig her i Landet, kunne udstede et lignende Paabud som forommeldt for de Grænsen nærliggende Jurisdiktioners Vedkommende.

Med Hensyn til Optagelse og Nedslagning af Hunde, der uanset de af Landbrugsministeren saaledes udstedte Paabud findes løsgaaende, forholdes som ovenfor foreskrevet med Hensyn til de af Amtmændene udstedte lignende Kundgørelser.

§ 10

Til mildere smitsomme Sygdomme hos Husdyrene henregnes:

A.

Brandfeber hos Hesten.

Influenza (epizootisk Katarrhalfeber)

Miltbrandsemfysem (Brandigt Emfysem)

Ondartet Katarrhalfeber

Krup

Kalvedifteritis hos Kvæget.

Pasteurellose (Vildtsyge, septisk Pleuropneumoni)

Paratyfus og Paracoliinfektion

Akut Rødsyge hos Svinet

B.

Mundsyge hos Hesten.

Kværke

Godartet Beskelersyge hos Hesten og Kvæget.

Kopper hos andre Husdyr end Faaret.

Skab (der ikke omhandles under § 2).

Ringorm.

Haarsækmider hos Hunden.

Hundesyge

Svinesyge (enzootisk Lungebetændelse) hos Svin.

Knuderosen og kroniske Former af Rødsyge

Fjerkrækolera og Hønsepest hos Fjerkræ samt enhver anden Sygdom hos Heste, Kvæg, Faar, Geder, Svin, Hunde og Fjerkræ, som antager en umiskendelig smitsom Karakter.

Med Hensyn til de under A. og B. nævnte Sygdomme gøres det Ejeren eller den, som paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, til Pligt, naar han har Grund til at antage, at Sygdommen er til Stede,

  • 1) at anmelde for en Dyrlæge, naar nogen af de ovenfor under A. nævnte Sygdomme maatte forekomme i hans Besætning, eller naar nogen af de under B. nævnte Sygdomme maatte brede sig i Besætningen,
  • 2) ikke at lade Dyr, der er angrebne af disse Sygdomme, føre paa Markeder, til Auktioner over sammenbragte Dyr, til Dyrskuer, paa fremmede eller fælles Græsgange, i fremmede Stalde eller andre Samlingssteder for Kreaturer til Udførsel eller i andet øjemed.

Politimesteren er berettiget til efter Indstilling fra Dyrlægen at forbyde Fjernelse fra Besætningen af noget Dyr, der er angrebet af en af de ovennævnte Sygdomme. Han er endvidere berettiget til, hvis han finder det nødvendigt for at forhindre Smittens videre Udbredelse, at lade Sygdommen og Forholdene paa Stedet undersøge af en Dyrlæge og efter dennes Indstilling give Forskrifter om afsondrings- og Desinfektionsforanstaltninger samt om Benyttelse af Kød, Mælk eller andre Produkter af de syge Dyr m.v. Politimesteren kan derhos undtagelsesvis, hvor Forholdenes særlige Beskaffenbed maatte anbefale det, forbyde, at noget til Besætningen hørende Dyr som kan angribes af den paagældende Sygdom, selv om det ikke er eller mistænkes for at være sygt, bortbringes fra Ejendommen eller kommer udenfor dens Jorder og de dertil førende Veje. Inden Forbudet udstedes, skal Politimesteren altid indhente Veterinærfysici Betænkning.

Skulde nogen af de i denne Paragraf nævnte Sygdomme antage en særlig ondartet Karakter eller vinde særlig stor Udbredelse indenfor en Dyrlæges Virkekreds, paahviler det ham derom at gøre anmeldelse til Veterinærfysikus.

§ 11

Med Hensyn til Tuberkulose hos Kvæg og Svin gøres det Ejeren eller den, som paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, til Pligt

  • a) ikke at lade Dyr, der ved Hoste, afmagring, langvarigt Børflod eller langvarig Diarrhoe viser sig mistænkelige med Hensyn til Tuberkulose, føre paa Markeder, til Auktioner over sammenbragte Dyr, til Dyrskuer, paa fremmede eller fælles Græsgange, i fremmede Stalde eller andre Samlingssteder for Kreaturer til Udførsel eller i andet øjemed, ej heller at afhænde saadanne Dyr undtagen til Slagtning,
  • b) ikke at afhænde eller at bruge til Menneskeføde Kød eller Slagteaffald af saadanne Dyr, medmindre det slagtede Dyr med samtlige dets Indvolde forinden er undersøgt af en Dyrlæge, og det ved hans attest godtgøres, at Kødet kan bruges paa denne Maade (jfr. Lov Nr. 245 af 27. Maj 1908 § 4),
  • c) straks at anmelde det til Politimesteren, Sognefogeden eller Dyrlægen, hvis nogen Ko ved fast, smerteløs Hævelse i Yveret, uden eller med Forandring af Mælkens Udseende, vækker Mistanke om at være angrebet af Tuberkulose i Yveret. Indtil Diagnosen er fastslaaet, maa Mælken af saadanne Køer ikke bruges til Menneskeføde eller til Tilvirkning af Levnedsmidler og kun i kogt Tilstand til Kreaturføde.

Naar et kendeligt tuberkuløst Dyr er fjernet fra Besætningen, skal dets Staldplads og de Genstande, der har været udsatte for Smitte, grundigt renses og desinficeres (jfr. i øvrigt Lov Nr. 20 af 5. Februar 1904 om Foranstaltninger til Bekæmpelse af Tuberkulose hos Hornkvæg og Svin).

Dyr, der er overtagne af Forsikringsforeninger som tuberkuløse, skal forsynes med et af Landbrugsministeren paabudt Mærke og maa kun afhændes til Slagtning.

§ 12

Naar der i en Kvægbesætning opstaar Kastning, der maa formodes at være smitsom Kastning, skal dette straks anmeldes til en Dyrlæge. Konstaterer denne smitsom Kastning, eller findes der Grund til at antage, at denne Sygdom foreligger, er det Ejeren eller den, der paa hans Vegne fører Tilsyn med Dyrene, forbudt fra Besætningen

  • 1) at indsætte paa fælles Græsgang eller Dyrskuer Tyre, drægtige Køer og Kvier samt Køer og Kvier, som lider af Børflod,
  • 2) at sælge Tyre, Køer og Kvier til andet end Slagtning uden at meddele Køberen, at nævnte Sygdom findes i Besætningen,
  • 3) at lade Tyre bedække Køer og Kvier fra sunde Besætninger og at lade Køer og Kvier føre til Foreningstyre,
  • 4) at føre Køer og Kvier til fremmede Tyre uden forud at gøre Tyrens Ejer opmærksom paa, at Dyrene stammer fra en smittet Besætning.

Det paahviler Ejeren at følge de anvisninger til Sygdommens Bekæmpelse, der i Henhold til en herom udarbejdet Instruks paalægges ham af Dyrlægen.

Det paahviler Dyrlægen, naar det kommer til hans Kundskab, at der findes smitsom Kastning i en Besætning, at gøre dennes Ejer opmærksom paa de ovennævnte Bestemmelser.

§ 12

Fremstilles Hornkvæg (Køer og Kvier) fra saadanne Besætninger til Salg i lukkede Stalde, skal de opstilles isoleret eller sammen med Slagtekvæg, og fremstilles de til Salg paa aabne Markeder, er det Ejerens Pligt at anmelde dette til den tilsynsførende Dyrlæge, der da anviser dem Plads.

§ 13

Naar der er paavist Trikiner hos et slagtet Svin, skal Lederen af den paagældende Kødkontrol uopholdelig gøre anmeldelse til den stedlige Politimester, som da, efter at have konstateret, fra hvilket Sted det paagældende Svin hidrører, snarest meddeler Underretning herom til den Politimester, i hvis Retskreds Stedet er beliggende. Hvis det er muligt, skal Kontrollens Leder straks give Ejeren af den angrebne Besætning Paalæg om foreløbig ikke at fjerne Svin fra Besætningen.

Naar Politimesteren i den paagældende Retskreds er blevet underrettet, skal han uopholdelig meddele Ejeren Forbud mod at afhænde Svin fra Besætningen undtagen til Slagtning under Forhold, hvor Foretagelsen af en godkendt Trikinundersøgelse er sikret (jfr. Lov Nr. 104 af 13. Maj 1911 § 7 I). Forbudet opretholdes, indtil der i et Aar ikke er fundet trikinøse Svin i Besætningen, dog saaledes, at det fremdeles staar ved Magt for de Svins Vedkommende, som har været i Besætningen paa det Tidspunkt, da der sidste Gang blev paavist Trikinose i denne.

Ligeledes forbydes det Ejeren indenfor samme Tidsrum at afhænde Kød af Svin eller Slagteaffald efter Hjemmeslagtning eller at anvende det i sin Husholdning forinden det ved Dyrlægeundersøgelse er godtgjort, at Varen er trikinfri. Kød og Slagteaffald af Svin, der ved Undersøgelsen findes trikinøse, skal steriliseres eller destrueres under fornødent Tilsyn.

Naar der er nedlagt Forbud som forommeldt, fremsender Politimesteren Udskrift af Sagen gennem Amtet til Landbrugsministeren.

Politimesteren skal lade Forholdene paa Stedet undersøge af en Dyrlæge og efter dennes Indstilling iværksætte Forsøg paa at udrydde Rotter paa Ejendommen ved dertil egnede Midler. Et nyt Udryddelsesforsøg bør om fornødent finde Sted, før Besætningen frigives. Udgiften hertil afholdes af det offentlige.

§ 14

Amtmanden (i København Politidirektøren) har at foranstalte, at der ved de Heste- og Kvægmarkeder og Dyrskuer, der afholdes i Amtet, er en, om fornødent flere Dyrlæger til Stede for paa det offentliges Vegne at føre Tilsyn med, hvorvidt noget af de der samlede Husdyr maatte være angrebet af nogen af de under §§ 2, 10, 11 og 12 ommeldte Sygdomme. Det samme gælder med Hensyn til Auktioner over og Opkøb af sammenbragte Dyr. Endvidere kan Amtmanden, hvis han dertil finder Anledning, paabyde Dyrlægeeftersyn, naar Kreaturer fra forskellige Besætninger bringes paa fælles Græsgang. Udgifterne herved udredes i disse Tilfælde henholdsvis af Auktionsholderen, Opkøberen eller vedkommende Græsgangs Ejer. I Tilfælde af Uenighed om Betalingen til Dyrlægen fastsætter Landbrugsministeren denne. Udbryder der nogen smitsom Sygdom iblandt Dyr paa fælles Græsgang, skal Græsgangens Ejer eller den der fører Tilsyn med Dyrene, anmelde det til en Dyrlæge eller til Politimesteren, der da skal lade Forholdene undersøge af en Dyrlæge og efter dennes Indstilling - eventuelt efter Forhandling med Veterinærfysikus - træffe de fornødne Foranstaltninger til at hindre Smittens videre Udbredelse.

Amtmanden (i København Politidirektøren) skal være bemyndiget til efter Indstilling fra det stedlige Veterinærpoliti eller fra Veterinærfysikus at lade foretage Desinfektion af offentlige Rejsestalde, Handelsstalde og lignende Opholds- og Samlingssteder for Husdyr andetsteds fra samt til, naar Fare for Udbredelse af nogen ondartet smitsom Sygdom skønnes at være til Stede, efter Indstilling fra Veterinærfysikus og under dennes Ledelse at lade foretage en almindelig Undersøgelse af alle Husdyr af en vis art i saa stor en Del af Amtet, som det findes nødvendigt.

Det paahviler den Dyrlæge, som har Overtilsynet med et kommunalt Kvægtorv og Slagtehus, at føre Tilsyn med de Dyr, der opstaldes der imellem Markeds- eller Torvedage, og straks til Politimesteren at anmelde muligt forekommende Udbrud af ondartet smitsom Sygdom samt træffe de nødvendige foreløbige Foranstaltninger til Hindring af Smittens Udbredelse. Ved offentlige eller private Kvægtorve, som ikke drives i Forbindelse med kommunalt Slagtehus, skal der af Amtmanden efter Forhandling med Veterinærfysikus paa vedkommende Kommunes eller Torveejers Regning antages en Dyrlæge til at føre det nævnte Tilsyn med de mellem Markedsdagene opstaldede Dyr.

Naar Fare for Udbredelse af nogen ondartet smitsom Sygdom skønnes at være til Stede, kan Landbrugsminsteren paabyde Dyrlægetilsyn med Andels- og Fællesmejerier, der driver Svinehold, Stalde, der af Kreaturhandlere bruges til Opstaldning af Kreaturer, eller andre Næringsbrug, der i særlig Grad frembyder Fare for Smitte. De med Dyrlægetilsynet forbundne Udgifter udredes af Statskassen.

§ 15

Paa Lossepladser for Affald eller under lignende Forhold, hvor Svinedifteritis og Trikinose kan befrygtes let at ville finde Udbredelse, skal Landbrugsministeren være bemyndiget til at forbyde Svinehold. Ligeledes skal han, naar der ikke findes Anledning til at bringe denne Foranstaltning til Anvendelse, kunne paabyde de til Forhindring af de nævnte Sygdommes Udbredelse fornødne Indskrænkninger med Hensyn til Svinehold paa saadanne Pladser, saasom Slagtning under offentligt Tilsyn og Trikinkontrol, Forbud mod Salg eller Bortbringelse paa anden Maade af levende Svin undtagen til øjeblikkelig Slagtning m.v.

§ 16

Naar der er Grund til at antage, at der i et fremmed Land er udbrudt nogen smitsom Sygdom blandt Husdyrene, kan Landbrugsministeren udstede Forbud imod indførsel fra dette Land af den angrebne art af Dyr samt af raa Handelsprodukter af samme, saasom Haar, Huder, Talg og Kød, saavel som ogsaa af andre Dyr og Genstande, hvorved Smitte kan indføres.

Naar saadan Sygdom er udbrudt her i Landet, kan den nævnte Minister derhos enten helt forbyde Overførsel af den angrebne art af Dyr saavel som af andre Dyr eller Genstande, hvorved Smitte kan forplantes, fra den Landsdel, det Amt eller den afgrænsede Del af samme, hvor Sygdommen er forekommet, til andre Dele af Landet eller gøre Adgangen hertil afhængig af saadanne Betingelser, saasom Tilvejebringelse af Sundhedsattester, som menes fornødne for at hindre Smittens Udbredelse.

§ 17

Heste, klovbærende Dyr og Hunde skal ved deres Indførsel her til Landet paa vedkommende Importørs Bekostning underkastes et Sundhedseftersyn efter de nærmere Regler som maatte blive foreskrevet af Landbrugsministeren (jfr. tillige Lov Nr. 20 af 5. Februar 1904 om Foranstaltninger til Bekæmpelse af Tuberkulose hos Hornkvæg og Svin). Landbrugsministeren skal ogsaa være bemyndiget til at fastsætte de yderligere Betingelser for Indførsel af Dyr samt raa Produkter af samme, der maatte anses fornødne for at beskytte Landet imod Smittes Indbringelse.

Naar Kvægpest er udbrudt i de tilgrænsende Distrikter af Nabolandene, er Landbrugsministeren uden Hensyn til, om noget Tilfælde af Sygdommen har vist sig her i Landet, bemyndiget til i Grænsedistrikterne her i Landet at paabyde de i § 6 ommeldte Foranstaltninger imod denne Sygdom.

§ 18

Overtrædelse af Forskrifterne i denne Lov eller af de i Medfør af samme vedtagne eller paalagte Forpligtelser - herunder ogsaa de Forpligtelser, Ejeren eller hans Stedfortræder har paataget sig ved Underskrift i Dyrlægens autoriserede Protokol eller paa det ham forelagte Skema (jfr. § 4, 2det og 3die Stk.) - straffes, forsaavidt der ikke herved efter den øvrige Lovgivning er forskyldt større Straf, med Bøder fra 20 til 500 Kr.; i Gentagelsestilfælde fordobles Bøden.

Overtræder Ejeren eller den paa hans Vegne tilsynsførende Anmeldepligten (§ 3) ved Udbrud af Mund- og Klovesyge, Snive, Oksens ondartede Lungesyge og Kvægpest, er Bøden mindst 100 Kr. Det samme gælder den, der ved at undlade Anmeldelse eller ved at overtræde givne Forbud har foraarsaget Spredning af nogen ondartet smitsom Sygdom (§§ 2 og 9) eller af smitsom Kastning hos Kvæget. Den, der ved egen Forseelse har foranlediget Udbrud af smitsom Sygdom i sin Besætning, fortaber den adgang til Erstatning af det offentlige, der ellers kunde tilkomme ham efter denne Lov. Den, der i Modstrid med de gældende Indførselsforbud og uden særlig dertil erhvervet Hjemmel indfører levende Dyr fra Udlandet, straffes med Fængsel, jfr. Straffelovens § 25.

Alle Sager angaaende Overtrædelse af denne Lov behandles som offentlige Politisager. De ikendte Bøder tilfalder vedkommende Kommunes Kasse.

§ 19

Alle Udgifter, som paa Grund af denne Lovs Forskrifter medgaar i Anledning af smittede eller for Smitte mistænkte Husdyrs Røgt, Afsondring og Rensning, eller Rensningen af Stalde, Redskaber eller deslige, eller døde Dyrs Nedgravning (jfr. dog § 8), betales af Ejeren; dog bliver Udgiften til Anskaffelse af de ifølge Veterinærpolitiets Paabud anvendte kemiske Midler til Rensning og Desinfektion at erstatte Ejeren af det offentlige i Overensstemmelse med Reglerne i § 8. I særlige Tilfælde kan Landbrugsministeren dog bevilge Tilskud til Medhjælp ved Desinfektioner og til Leje af Desinfektionsapparater. Saafremt det, for at forhindre Smittens videre Udbredelse, maatte være nødvendigt at tilintetgøre smittefarlige Genstande, saasom det døde Kreaturs Hud, Foderstoffer, Hø, Halm, Staldrekvisitter og lignende bliver det derved forvoldte Tab at godtgøre Ejeren af det offentlige i Overensstemmelse med de anførte Regler med det Beløb, hvortil Tabet ansættes ved en Vurdering der forinden Tilintetgørelsen finder Sted, foretages af 3 Mænd hvoraf Politimesteren vælger de 2 og Ejeren den ene. For Hudens Vedkommende kan Værdien dog fastsættes af Dyrlægen efter Overenskomst med Ejeren eller sammen med 2 uvildige Mænd til Dagens Pris. Udgifterne ved de nye Arbejder, der i saadan Anledning maatte blive paabudt af det offentlige, saasom Opførelse af Rum til de smittede Dyrs afspærring, naar saadant Rum ikke findes paa Ejendommen, Fornyelse af Brolægning, Ombytning af Træværk og deslige, bliver ligeledes at erstatte Ejeren med deres fulde Beløb. Der kan dog ikke paalægges det offentlige Merudgifter, som hidrører fra Anvendelsen af kostbarere Materiale end det, der var anvendt før Sygdommens Optræden.

Hvis en Besætning af det offentlige har været afspærret, og det endelig viser sig, at den formodede smitsomme Sygdom ikke har været til Stede, bliver der at erstatte Ejeren det Tab, han har lidt ved de tagne Forholdsregler; dog ydes der ikke Erstatning for afspærring, der har været foraarsaget ved, at Besætningen virkelig har været udsat for Smitte, selv om det viser sig, at Sygdommen ikke kommer til Udbrud i den paagældende Besætning. Om Erstatningens Størrelse har Politimesteren efter Forhandling med den skadelidte at gøre Indstilling gennem den vedkommende Amtmand til Landbrugsministeren, der derpaa resolverer i Sagen; for Staden København sker Indstillingen af Politidirektøren. Intet Spørgsmaal vedrørende Krav paa saadan Erstatning kan indbringes for Domstolene. Dog kan den, der er misfornøjet med den ham tillagte Erstatning, forlange dens Størrelse fastsat ved Taksation af 3 uvildige, af Retten udmeldte Mænd; Udgifterne ved Taksationsforretningen bæres af det offentlige. Naar en Ejer paa Grund af Uformuenhed ikke kan udrede de ham efter de foregaaende Bestemmelser paahvilende Udgifter, udredes disse af det offentlige i Overensstemmelse med Reglerne i § 8.

De ovenfor omhandlede Erstatninger afholdes foreløbig helt af Amtsrepartitionsfonden eller vedkommende kommunale Kasse (§ 8), saaledes at den paa Statskassen faldende Andel i Udgiften godtgøres Kasserne ved den i § 8, sidste Stykke, nævnte aarlige Opgørelse.

Alle Udgifter ved Forretninger, som udføres af Dyrlægen efter det offentliges Foranstaltning, derunder ogsaa Forretninger efter denne Lovs § 4, udredes udenfor de Tilfælde, for hvilke der ovenfor er givet anden Bestemmelse, paa Landet af Amtsrepartitionsfonden, i København og de øvrige Købstæder af Kommunens Kasse, hvis Udlæg dog udenfor København senere bliver at fordele paa Amtets samtlige Købstæder. Paa samme Maade afholdes forskudsvis Udgifterne ved saadanne Ejeren paahvilende Foranstaltninger, som det offentlige har maattet lade udføre paa hans Regning, jfr. § 7.

§ 20

For de i det offentliges Tjeneste udførte Forretninger tilkommer der Dyrlægen 8 Kr. for hver halve Dag, beregnet til 4 Timer, han derpaa anvender, hvilken Betaling ogsaa erlægges, naar Forretningen medtager kortere Tid. I Regelen kan en Dyrlæge ikke oppebære mere end 16 Kr. for en Dag, dog kan det offentlige tilstaa ham 20 Kr., naar det i særlige Tilfælde paalægges ham at fortsætte arbejdet udover 8 Timer paa en Dag. Udfører Dyrlægen mere end 1 offentlig Forretning paa samme Dag, erholder han for hver følgende Forretning en Betaling af 2 Kr.

For Rejser udover 2 km fra Dyrlægens Bopæl tilkommer der Dyrlægen Befordringsgodtgørelse svarende til den paa de forskellige Egne af Landet for Læger gældende Kørselspris hvilken amtsvis fastsættes af Justitsministeren for 3 Aar ad Gangen (jfr. § 17 i Lov af 21. april 1914 om Embedslægevæsenet). Hvor Jernbane benyttes gælder de almindelige Takster for 2den Klasse.

For Obduktion af en Hund eller et andet mindre Dyr tilkommer der Dyrlægen 5 Kr. og af en Hest eller et Stykke Kvæg 10 Kr.; dog skal han for flere paa samme Sted paa en Dag foretagne Obduktioner kun have fuld Betaling for den første og derefter halv Betaling for hver af de følgende. Betalingen for de paa en Dag foretagne Obduktioner maa derhos ikke overstige 30 Kr. For de i Anledning af offentlige Forretninger udstedte Attester og Indberetninger tilkommer der ikke Dyrlægen nogen særlig Betaling.

§ 21

Paa Bornholm bliver alle ved Bestemmelserne i nærværende Lov forvoldte Udgifter, der ikke paahviler Statskassen eller Dyrenes Ejer, at udrede af den for Øens Købstæder og Landdistrikter fælles Amtsfond.

§ 22

Loven om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene af 14. april 1893 ophæves.

§ 23

Denne Lov gælder ikke for Færøerne.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 14de April 1920.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)

/ Chr. Sonne.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Landbrugsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1919 - 20: Landst. Tid. Sp. 3, 65, 1199, 1229, 1832; Folket. Tid. Sp. 4563, 5045, 5060; Till. A. Sp. 2433; Till. B. Sp. 1131, 2453, 2587; Till. C. Sp. 561, 1297, 1459.